{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 7

SPAR I HVERDAGEN

SPAR PENGE på fastelavnskostumet

1

Robot Beklæd en papkasse med stanniol, der skal blive til robottens krop. Brug tusser til at tegne knapper, farver og andre dingenoter på robotten. Læg en ansigtsmaling, hvis du har god tid, og voila – så er dit barn forvandlet til en robot.

Tekst Cathrine Eriksen Fris Foto Colourbox Kilder taenk.dk, idenyt.dk, sparpedia.dk, gittemary.com, bolius.dk, politiken.dk,

2

Prinsesse En almindelig kjole kan nemt blive til en prinsessekjole med lidt blonder, perler og pailetter. Hvis du har rester liggende derhjemme, og du er ferm på en symaskine, kan du sy et strutskørt eller en rosette til at sætte på kjolen. Frem med superlimen, og dekorér kjolen sammen.

3

Humlebi Der skal ikke mere til end en sort- og gulstribet bluse sammen med et par sorte eller gule strømpebukser. Biens hoved kan du lave af en hårbøjle, som du syer sorte piberensere på, der gør det ud for følehorn. Mal ansigtet gult med en sort snude.

SLIP FOR RENGØRING, NÅR DU BORER Støv og puds flyder på gulvet, når du borer huller i væggen til dine nye billeder. Men det kan du undgå. Du kan klistre en frysepose fast på væggen under boremaskinen, så den opsamler puds fra væggen, når du borer i den. Fixa fryseposer, 8 lt. Vejl. udsalgspris 10,95 kr.

Vidste du, at ...

du kan forhandle om prisen hos din tandlæge? Undersøg priserne hos andre tandlæger, og spørg, om han eller hun kan matche den billigste.

Skift stationært ud med bærbart Hvis du har en stationær computer, kan det være værd at overveje at skifte den ud. En bærbar computer bruger nemlig kun cirka halvdelen af den strøm, en stationær computer bruger, og der er dermed penge at spare.

Lav din egen foundation Makeup kan være dyrt, men du kan faktisk lave din foundation selv. Bland en spsk. pilerod med en halv tsk. betonler som base. Dog kun en tsk. pilerod, hvis du har en mørk hudtone. Justér farven med kakaopulver for en mørkere foundation, kanel for en mere gullig, ingefær for mere olivenfarvet og muskat for varmere glød. Tilføj 15 dråber olivenolie, hvis du foretrækker en blød konsistens. Bland, indtil der ikke er klumper, og fyld din nye foundation på en beholder.

Februar 2020 | Kulør 7

Profile for Kulør

Kulør Februar 2020  

Kulør Februar 2020  

Profile for kuloer
Advertisement