{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 56

HAVEN

Glimtende græsser Prydgræsser er havens yndefulde balletdansere og utroligt nemme at passe. I vinterens rimfrost glimter aksene i solen, og resten af året kan de høje strå skabe en befriende vildskab i stringente bede. Tekst og Foto Jytte Boch Lokation: Overdam Planteskole

P

rydgræsser er populære som aldrig før. Med deres gyldne nuancer og lange aks, der vajer i selv den mindste brise, tilfører de vinterhaven et friskt pust, og så kræver de tilmed minimal pasning. Planterne kan passes ind i alle slags haver og fås i størrelser fra 30-40 cm og op til flere meters højde. De lave græsser er gode bunddækkeplanter, mens de høje skaber liv og blikfang. De dekorative aks er altid i bevægelse, og mange af græsserne har en blid, beroligende lyd, når bladene bevæger sig i vinden. De trives fint både i bede og større krukker, kan dyrkes i al slags jord, og de seneste par års omskiftelighed i klimaet fra vådt til tørt har virkelig bevist græssernes tilpasningsevne i haverne.

STORT SET VEDLIGEHOLDELSESFRI Ud over et graciøst udseende har prydgræsserne det fortrin, at de næsten ikke kræver vedligeholdelse. De er flerårige stauder, som sjældent bliver angrebet af sygdomme eller skadedyr, og de fleste arter skal blot klippes helt ned med buskrydderen eller hæksaksen en gang om året i marts-april, når de så småt begynder at danne nye grønne blade. Der findes også græsser, der er stedsegrønne året rundt, og som ikke behøver beskæring, men kun en studsning af visne blade. Græsserne skal have gødning, hvis de står i krukker (almindelig flydende eller langtidsvirkende krukkegødning), men ellers kan de passe sig selv eller bare indgå i den almindelige gødskning af haven. Græsser skal ikke bindes op. De har så kraftige stængler, at de står af sig selv, selv om en del sorter har en overhængende form. En kraftig regnskylle kan bøje dem lidt ned, men de retter sig op igen, så snart solen kommer.

EN FRYD ÅRET RUNDT En vigtig årsag til prydgræssernes popularitet er, at man har glæde af dem hele året. Græsser, der klippes ned i det tidlige forår, gør plads til lave forårsplanter og løgvækster, og når græsserne begynder at komme op i maj, dækker de for de kedelige, nedvisnede løgvæksters blade. Om sommeren giver græsserne staudebedet karakter med deres lange, lancetformede blade i mange farver fra grønne og blålige til gule og rødlige nuancer. De otte aks kommer frem i løbet af foråret eller højsommeren og danner smukke, skulptu56 Kulør | Februar 2020

Profile for Kulør

Kulør Februar 2020  

Kulør Februar 2020  

Profile for kuloer
Advertisement