{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 42

SUND FAMILIE den slags situationer, for hvis man bliver ved med at gøre, hvad man kan for at vige fra den slags udfordringer, kan man nemt køre sig selv ind i en ond spiral – en spiral, der fører ud i en socialfobi.

BANGE FOR MENNESKER Når man har en socialfobi, kan man blive bange og usikker, hvis man er sammen med andre, især fremmede mennesker. Angsten opstår typisk i situationer, hvor man føler, at andre ser på en eller taler om en. Man retter sit fokus 100 procent imod sig selv, sin krop, sine fornemmelser, bevægelser og tale. Mennesker med socialfobi er tit bange for at tage ordet i grupper af mennesker, at skrive eller tale i telefon, imens andre ser på det, spiser eller drikker helst ikke i fuld offentlighed og opholder sig så vidt muligt bare helst for sig selv. Fobien bevirker, at man er overdrevet bekymret for, hvad andre tænker om en. Og man får ofte også angst, hvis man er i nærheden af personer med autoritet, som chefen på arbejdet. Den sociale fobi giver sig tit fysiske udslag som rødme, sveden, rysten, tørhed i munden, hjertebanken og følelsen af at skulle besvime – og man er samtidig bange for, at andre bemærker det. Det kan føre til, at man til sidst ikke magter at være sammen med andre mennesker, undgår at gå til aktiviteter, fester eller i forretninger og isolerer sig derhjemme. Forskere har fundet en genetisk sammenhæng, der viser, at man kan have en forhøjet risiko for at få en fobi, hvis man har forældre eller søskende, der selv har fobier. Man mener dog, at den største risiko for at udvikle fobier højst sandsynligt hænger sammen med specifikke oplevelser og miljøer, der har påvirket personen. Hvis man har været udsat for noget forfærdeligt i en bestemt situation, vil man være i fare for at udvikle en fobi for ting, som har forbindelse med denne situation. Som en agorafobi, der kan kædes sammen med et panikanfald, man har oplevet i et tog. Man kan også risikere at udvikle en enkeltfobi, hvis man har oplevet, at ens mor eller far reagerede meget stærkt på netop den ting, man selv kommer til at frygte for. Og en socialfobi opstår ofte i teenageårene, i forbindelse med at man har været udsat for mobning, men det kan også være forbundet med en forælder, der dør tidligt, eller en opvækst med overbeskyttende, autoritære eller følelseskolde forældre. Fælles for alle fobier er, at de ofte opstår i en ung alder og støt vokser sig større. De fleste tilfælde af enkeltfobi opstår allerede i barndommen, og socialfobi opstår typisk, før man er fyldt 20.

Hvis man har været udsat for noget forfærdeligt i en bestemt situation, vil man være i fare for at udvikle en fobi for ting, som har forbindelse med denne situation.

42 Kulør | Februar 2020

9

USÆDVANLIGE FOBIER Nogle former for fobier lyder utrolige, men de er alle beskrevet af læger og officielt registreret som fobi-varianter.

1. Nomofobi. Angst for at være uden kontakt til sin mobiltelefon.

2. Logizomechanofobi.

En fobi i samme boldgade – angst for computere.

3. Coulrofobi. Angst for

klovne. Ikke bare onde klovne fra gyserfilm, men også helt almindelige cirkusklovne.

4. Tetrafobi. Angst for tallet fire. Den fobi er især udbredt i en række asiatiske lande, hvor ordene for fire og død ligner hinanden.

5.Spectrofobi. Angst for spejle og ens eget

spejlbillede. En sjælden lidelse, som nogle psykologer opfatter som en ekstrem frygt for at erkende, hvem man er.

6. Chaetofobi. Angst for hår. Man frygter ikke kun andres hår, men også behåringen på ens egen krop.

7. Septenterrafobi. Jo, den er

beskrevet som en fobi – angst for Norge og nordmænd.

8. Deipnofobi. Angst for middags­ konversationer og at sidde i socialt samvær omkring et bord.

9. Hexakosiolhexekontahexa-

fobi. Frygt for tallet 666. Angsten har rod i ‘Johannes Åbenbaring’, der angiver 666 som dyrets tal og som noget farligt.

Profile for Kulør

Kulør Februar 2020  

Kulør Februar 2020  

Profile for kuloer
Advertisement