{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 41

SUND FAMILIE

Farvel til fobierne

Edderkopper. Højder. Flyrejser. Mange er lidt bange for den slags, men hvis flyskræk direkte ødelægger din ferie, så har du en fobi. Bliv klog på de mange forskellige fobier, og hvad man stiller op med dem. Tekst Karin Ditlevsen Foto Colourbox

D

e fleste af os er bange for noget. Nogle får en knude i maven og svedige håndflader, når flyets kaptajn byder velkommen. Nogle hader fornemmelsen af en elevatordør, der lukker sig om en, og mange kan blive lettere paniske ved synet af en edderkop på væggen. Det er helt normalt. Det er små hverdagsfobier i håndterbar størrelse. Men når din lille fobi vokser sig så stor, at du aldrig mere kan flyve på ferie med familien eller nægter at overnatte i et sommerhus, hvor du engang stødte på en edderkop, så er det nødvendigt at tage kontrollen tilbage. Og det gode er, at du faktisk meget nemt kan slippe af med din fobi eller skrue den ned på et meget lavere blus. Alle fobier kan nemlig behandles. Det forsikrer psykolog Pia Callesen. Hun er leder af psykologcentret CEKTOR, og hun har stor erfaring med at behandle mennesker med fobisk angst. “Vi har alle små fobier, som ikke kræver behandling. Men lige så snart, din fobi hæmmer dig og indskrænker dig i din hverdag, bør du søge behandling,” siger Pia Callesen.

KRYBDYRHJERNEN ER BANGE

farlig, der sker ikke noget ondt, hvis du slukker lyset i soveværelset, og der er ilt nok i elevatoren, til at du kan ånde, selv om den går i stå. Men hvis man én gang har oplevet at blive bange i en situation med en edderkop, på et mørkt sted eller i en elevator, kan man nemt risikere at ‘indlære’ en fobisk angst.

SÅDAN TACKLES FOBIER Når en fobi går i udbrud, kan man få hjertebanken, koldsved, kvælningsfornemmelser, kvalme og svimmelhed, og man kan få følelsen af fuldstændig at miste sin selvkontrol. Man oplever ofte, at man ikke kan tænke helt rationelt, og katastrofetankerne begynder at spinne rundt. Man kan forsøge at få kontrol over sine tanker ved at ‘tale’ fobien ned. Det kan man gøre ved at tvinge sig selv til at holde fast i nogle neutrale facts som et beroligende mantra. Når man sidder i flyet, kan man holde fast i, at statistisk set kan du flyve løs hver eneste dag i 14.000 år uden at opleve en eneste ulykke, og at det er umådeligt mere risikabelt at køre bil end at flyve. Men hvis man ikke kan styre sine fobiske tanker, kan det være en god idé at få hjælp af en psykolog. I sit arbejde med klienter med fobier må Pia Callesen jævnligt ty til utraditionelle midler. Hun benytter sig af en eksponeringsteknik, hvor patienten langsomt udsættes for den ting, vedkommende har en frygt for, og derfor må Pia anskaffe mange, nogle gange lidt kuriøse, genstande. “Hvis jeg har en patient med araknofobi, skal jeg have plastikedderkopper klar, som vi indleder behandlingsforløbet med. Senere bliver jeg nødt til at få fat i en levende edderkop, hvis slutmålet for personen er at kunne sidde med en husedderkop i hånden,” forklarer Pia Callesen. Slutmålet for en patient med araknofobi kan dog også bare være at kunne se levende edderkopper på gulvet uden at få en panisk reaktion. En særlig, men meget udbredt fobi, der kan påvirke og indskrænke tilværelsen voldsomt for dem, der lider af den, er det, man kalder socialfobi. De fleste mennesker kan blive nervøse, hvis de skal fremlægge noget på et møde eller holde tale til en fest. Det er helt normalt at have lidt ‘lampefeber’. Men det er meget vigtigt at træne sig selv i

Vores hjerne blev mere eller mindre færdigdesignet for 50.000 år siden, hvor der var mange ting, det kunne være meget fornuf­tigt at frygte.

Vi er fra naturens hånd indstillet på at frygte og flygte fra bestemte ting eller situationer, som kan true os. Vores hjerne blev mere eller mindre færdigdesignet for 50.000 år siden, hvor der var mange ting, det kunne være meget fornuftigt at frygte. Dengang var der god grund til at frygte større dyr, som kunne skade eller dræbe os. Men også helt små dyr, som kunne bide eller stikke, som for eksempel de krybdyr og gnavere, mange af os frygter i dag. Bid kunne give sår, og infektioner var livsfarlige. Vi er også indrettet til automatisk at være bange for andre elementer som mørke, indelukkede steder, dybt vand eller fremmede mennesker. Det var altså livsnødvendigt at være frygtsom dengang. Men i dag lærer vi, at der ikke mere er grund til at frygte mange af de dengang potentielt farlige ting. Nogle fobier giver på sin vis stadig god mening. Der er grænser for, hvor tæt på en klippekant det er smart at stå. Visse dyrearter er det stadig bedst at holde sig langt fra. Dybt vand er stadig farligt, hvis du ikke kan svømme, og en vildt fremmed, der passer dig op på gaden, har ikke altid venlige intentioner. Men en fobisk angstreaktion giver i sin natur ikke mening. Den er irrationel i forhold til virkeligheden – den lille husedderkop er ikke

Februar 2020 | Kulør 41

Profile for Kulør

Kulør Februar 2020  

Kulør Februar 2020  

Profile for kuloer
Advertisement