{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 31

nok på. Hun var overbevist om, at vi ikke fik nok mad derhjemme. Men jeg spiste jo heller ikke for at tage på. For mig handlede måltiderne om at blive hurtigere og stærkere. Jeg stoppede først med at løbe, da jeg ikke kunne blive bedre. Så var der ikke noget ved det længere. Men sport var en god læremester. Jeg lærte om tilfældigheder, at man aldrig ved, hvad de andre kan, og at livet heller ikke altid er retfærdigt. Nogle gange gør det bare ondt.

SKUDT PÅ I ISRAEL I mine unge år var jeg nysgerrig og frygtløs grænsende til det dumdristige. I begyndelsen af mine 30’ere tog jeg for eksempel ud til en besat ruinby i Libanon og fik Hizbollah-militsen til at vise mig rundt. Først to år senere, da en ven og jeg kørte rundt i Gaza-striben i Israel, lærte jeg, at der måske er ting, som er farlige med stort F. Vi ville ned til grænsen og kigge ind i Egypten. Tæt på grænsen kom vi til en flygtningelejr, som havde udviklet sig til en lille by midt i ørkenen. De lokale var meget nysgerrige og forsøgte at snakke arabisk til os. Jeg forstod ikke en bønne, men vores chauffør gjorde. Pludselig kom to israelske soldater slingrende. Først troede vi, at de var fulde, men hurtigt gik det op for os, at det nok nærmere var hash, de havde røget. De ville have os væk og råbte vredt, men samtidig virkede de også forvirrede. Vi viste dem vores pas, som de smed på jorden. De ville ikke vide af os. I stedet gik de hen og skød det ene bildæk i stykker. “Can you drive?” råbte vi til chaufføren. “Of course,” svarede han og spurtede hen til bilen. Vi drønede afsted. Soldaterne skød efter vores bil, men de var simpelthen så langt ude, at de ikke engang kunne ramme noget på 13 meters afstand. Vi var meget stille i bilen, som dundrede hele vejen til Jerusalem på et ituskudt dæk. Lige den dag mærkede jeg, hvordan det er, når man ikke kan styre noget. Det gjorde virkelig indtryk på mig, at vores chauffør var blevet så skræmt. Vi har ikke lov til at bringe den her mand i fare, tænkte jeg. Han skal ikke komme hjem til sin familie og have skidt i bukserne af skræk, fordi vi synes, det er sjovt at køre rundt nede ved grænsen til Egypten.

TRE TABTE GRAVIDITETER Jeg er ikke sikker på, at nogen kvinder bevidst fravælger at få børn. Jeg tror mere på, at løbet er kørt, når der er plads til børn i deres liv. Selv forsøgte jeg at blive gravid, men alle tre gange sad barnet uden for livmoderen. Derefter måtte jeg sige stop. Jeg kunne ikke holde til mere. Jeg boede i Italien. Det var med min første mand. Jeg var gravid, men kunne mærke, at noget var galt og tog ind på hospitalet for at blive tjekket. Barnet var dødt, fortalte de. Det skulle fjernes, sagde de. Nu var min lille dreng pludselig blevet til en det. Jeg spurgte, hvornår han var død, men det kunne de ikke sige. Det var nærmest værst for min mand. Han bar mig op og ned ad trapperne i de næste mange uger. Lægerne fortalte, at når man har haft en graviditet uden for livmoderen én gang, er der større

Noget af det mest voldsomme, forfatteren har oplevet, var, da hendes ven Kim Wall blev myrdet.

risiko for, at det sker igen. Ganske rigtigt. Næste gang, jeg blev gravid, skete det igen. Og tredje gang skete det også. Der ville jeg ikke mere. Jeg måtte beskytte mig selv. Det var hverken godt for min fysik eller min psyke at blive ved med at prøve. Siden dengang har jeg altid, når jeg har talt med læger, været opmærksom på, om de er lang tid om at nå hen til pointen. Det er et sikkert tegn på, at noget er galt.

MØDET MED KIM WALL Nogle gange frygter jeg, at et eller andet kommer og laver fuldstændig om på tilværelsen. Mennesker, som jeg ikke vil af med, der alligevel dør fra mig. Det mest voldsomme, jeg har oplevet, var Kim Walls død. Vi var venner. Ikke lang tid før hun gik ned i den forbandede ubåd, mødte jeg hende i lufthavnen. Jeg havde ikke set hende i halvandet år, men pludselig kom hun løbende. Vi sad i 10 minutter og talte om fremtiden. Hun skulle til Beijing. Hun ville giftes med sin kæreste. Hun ville have et barn. Alt var i orden. Det eneste, de manglede, var et job til ham, men “no problem”. Sådan var det altid med hende. Jeg kan huske, at hun havde så meget fart på, at hun snublede over sine egne ben, da hun vinkede farvel. Kort tid efter gik hun ned i den lille ubåd og blev skåret i småstykker. Det var på alle måder et ultimativt kontroltab, hvor jeg tænkte, at vi alle gør sådan noget. Ingen tænker jo, at det kan være farligt at gå ned i en ubåd med en mand, der har bygget den selv. Vi tænker ikke, at han er vanvittig og vil slå dig ihjel. Det var skræmmende at få den fornemmelse, at man skal til at være nervøs for ens venner. Jeg

Jeg er ikke sikker på, at nogen kvinder bevidst fravælger at få børn. Jeg tror mere på, at løbet er kørt, når der er plads i deres liv.

Februar 2020 | Kulør 31

Profile for Kulør

Kulør Februar 2020  

Kulør Februar 2020  

Profile for kuloer
Advertisement