{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 25

EN AF DE LOKALE

KØBMANDEN

Svendborg

“Vi byggede en foldboldbane i butikken” Nytårsforsættene holder stadig ved, og derfor hitter grøntsager som kål og rodfrugter i Jens Leermanns SPAR-butik i Svendborg. Tekst Lea Hammersholt Malmos Foto Carsten Bundgaard

ǘǘHvilke varer hitter normalt i februar? Vi har en stor frugt og grønt-afdeling, og det er tydeligt at se, at i januar og februar er det virkelig her, at folk gør et godt indhug. Det nye års ambitioner om en sund og slank linje er stadig tårnhøje. ǘǘEr der varer, der sælger overraskende godt? Folk er vilde med kål og rodfrugter her om vinteren. Det er skægt, for da jeg var elev i en købmand for godt 45 år siden, solgte vi meget af den slags, men det er en tendens, der har været væk i mange år. For 15 år siden havde vi fire hvidkålshoveder liggende ovre i hjørnet til tante Oda på 80 år, men i dag er de unge blevet vilde med kål igen. ǘǘHar I varer fra lokalområdet? Vi har vores egen lille bager med brød fra Thurøbageren, og især i weekenderne kommer der mange for at købe dejligt frisk bagerbrød. Derudover er der stor efterspørgsel efter vores æbler og pærer fra LOLK-æbler på Tåsinge. Det er tydeligt, at folk gerne vil støtte op om det lokale. ǘǘHvad er den bedste oplevelse, du har haft i butikken? Vi er kendte for vores mange aktiviteter og arrangementer. For to år siden ved EM i fodbold byggede vi en fodboldbane midt i butikken, satte et stort fjernsyn op og sendte kampene live, mens vi serverede sodavand, øl og chips. I kampen mellem Danmark og Frankrig var der vildt mange mennesker, og alle jublede, da vi gik videre. Det var fedt. Vi markerer også Tour de France, ‘Vild med dans’ og alle mulige andre arrangementer. ǘǘHvad har du altid i dit eget køleskab? Vi har altid økologisk mælk. Min hustru drikker minimælk og jeg letmælk, hvilket godt kan ses på figuren. Vi drikker nok hver omkring to liter om dagen, for det smager bare godt og er sundt. Vi drikker mælk til morgenmad, i kaffen, og så kan man altid tage et glas mælk til maden eller aftenhyggen.

Februar 2020 | Kulør 25

Profile for Kulør

Kulør Februar 2020  

Kulør Februar 2020  

Profile for kuloer
Advertisement