{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 19

OMRÅDET

EN AF DE LOKALE Svendborg

Delikatessernes hjemstavn Uanset hvor i Svendborg du sætter din fod, vil du støde på et væld af særegne værtshuse og hjemmelavede specialiteter. Her har de lokale råvarer stor betydning for byen, som endda har ruter med fokus på at opleve egnens delikatesser.

Foto Naturama Tekst Cathrine Eriksen

Glem alt om Margueritruten – i Svendborg på Sydfyn kan du i stedet følge Den Fynske Øl- Chokolade- eller Vinrute og smage på lækre og lokalproducerede godter på din vej såsom æblemost og frugtbrændevin. Mad og lokale råvarer fylder nemlig en del i byen, og derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at man i Svendborg kan opleve Kulinarisk Sydfyn

for 20. gang i år, som siges at være Nordens største fødevaremarked. Som den første kommune i Danmark er Svendborg desuden blevet optaget i Cittaslow, der er et international netværk af mindre byer. Optagelsen kræver, at byen fokuserer på bæredygtig udvikling, lokale produkter, gæstfrihed og på at forbedre livskvaliteten for byens indbyggere.

Dinosaurusser, isbjørne og kranier Kæmpe store hvalskeletter, dyreæg, skind, fossiler og frossent materiale – det er som at tage en tidsrejse lang tilbage til den rå natur, når du besøger Naturama i Svendborg. Kom helt tæt på museets isbjørn, rør et forstenet dinoæg eller sæt dig til rette i Sound Scape Theater, hvor du kan lytte til regnskovens lyde. Naturama åbner for sæsonen 8.

460 år

Så gammel er den ældste private bygning i Svendborg, nemlig Anne Hvides Gård. Adelsgården, der blev opført i 1560 af adelsfruen Anne Hvide til Rødkilde, har været brugt som bolig, klub for datidens betydningsfulde mænd, restauration, privatskole og museum.

Det årlige æbleræs I Svendborg holdes traditioner i hævd. Hvert år lastes gamle skibe fra hele det Sydfynske Øhav med æbler i Troense, hvorfra de i samlet flok sejler til Svendborg Havn. Efter ankomst klokken ni om morgenen sælges æblerne direkte fra skibssiderne til land. Der er mulighed for at købe æbleflæsk og friskpresset æblemost på havnen. Læs mere på maritimtcenter.dk.

Februar 2020 | Kulør 19

Profile for Kulør

Kulør Februar 2020  

Kulør Februar 2020  

Profile for kuloer
Advertisement