Page 64

VORES FÆLLESSKAB

Legekammerater med 58 års aldersforskel

Mogens Rasmussen og Theis Øhlenschlæger er gode venner, legekammerater og betroede. For mere end seks år siden mødte de hinanden gennem organisationen Børns Voksenvenner, og siden er det blevet til utallige timer sammen.

Det er over seks år siden, jeg blev jeg voksenven for Theis gennem organisationen Børns Voksenvenner, og lige siden har vi mødtes mindst en gang om måneden. I dag kalder vi os bare venner, selv om jeg er 71 år, og Theis er 13 år, for det betyder ikke noget, når først vi er sammen om at spille, lave mad eller snakke. Theis mistede sin far, da han

64  Kulør | December 2019

Tekst Lea Agnete Hammersholt Malmos Foto Carsten Bundgaard

var kun fire år gammel, og derfor søgte hans mor en mandlig voksenven til ham. Jeg er pædagog, havde ingen børnebørn på det tidspunkt og ville gerne have en legekammerat, så jeg kunne give mine færdigheder videre til en, der kunne nyde godt af det. Jeg glæder mig altid til at se Theis. Vi har mange traditioner og ting, vi godt kan lide at lave. Vi er gået meget i svømmehallen for at

lære Theis at svømme, vi har spillet terningespillet Tik Tak for at blive gode til tal, klatret og meget mere. Især har vi en fælles interesse for spejderlivet, så vi går ofte i haven for at lave mad over bål. Theis går i garagen efter brænde, henter økse og kniv, så han kan kløve det og skære nogle fine strimler til at starte bålet. Så henter vi brændenælder udstyret med gummihandsker og skåle og

laver brændenældesuppe over bål. Jeg synes, det er vigtigt at lære fra mig, og nyder, at Theis er nysgerrig og knaldhamrende dygtig til at lære. Det er et fint venskab, hvor jeg får mindst lige så meget ud af det som Theis. Jeg har fået lov at lege igen, og jeg holder meget af, når vi sammen går ind i vores lille osteklokke, hvor vi kan pjatte og grine.

Profile for Kulør

Kulør December 2019  

Kulør December 2019  

Profile for kuloer
Advertisement