__MAIN_TEXT__

Page 64

MIN TRADITION

Næsten royal juletur til London

Hver måned giver vi ordet til en eller flere personer, der har en særlig sjov, anderledes eller sød tradition, de gerne vil fortælle om. Er det dig? Så skriv om din tradition til os på red@kuloer.dk

Hvert år tager Lea Pagh og hendes mor, Inger Pagh, på juletur til London for at nyde five o’clock tea, juleshopping i Harrods og jagten efter skatte i antikbutikker. Tekst Nya Vecht Foto Privat

Min mor og jeg har rejst på juletur til London de seneste fem år, og hvorfor det lige er London skyldes, at jeg efter gymnasiet boede derovre i et år, og at både min mor og jeg elsker London. Jeg boede på Dansk KFUK i Hampstead, hvor der er en årlig julebasar. Så i dag forsøger vi stadig at ramme den weekend, hvor de holder deres julebasar, så vi kan besøge den. Både min mor og jeg er enige om, at der ikke er noget sted, der slår London ved juletid, både på grund af den fantastisk

64 Kulør | December 2018

smukke juleudsmykning, der er alle steder, og på grund af de engelske juletraditioner, hvor de virkelig dyrker den specielle julemad og hele julestemningen. Vi er begge royalister, og vi plejer at joke med, at vi tager på julevisit i London præcis ligesom Dronning Margrethe. Dronningen går så i Fortnum & Mason (indkøbscenter, red.), mens vi går i Harrods – altid med henblik på at se deres juleudsmykning i vinduerne. Den er altid helt fantastisk og lavet over et tema, som for eksempel ‘Svanesøen’. I Harrods’ juleafdeling snuser

vi altid rundt og køber måske en Harrods-julekugle, en Harrods-julekop og selvfølgelig en christmas lemon curd. Så der er en masse traditioner i traditionen, når det gælder London. Vi skal også altid have ‘five o’clock tea’, når vi er der. Vi har været på Brown’s Hotel et par gange og også Claridge’s Hotel. Det er helt særligt og en oplevelse, du ikke kan få herhjemme. Det er så gennemført britisk, hyggeligt og traditionsbundet, når man sidder med sin te, sandwich og scones i et rum med høje, mørke træpaneler, knitrende ild i kaminen og en

pianist, der spiller julemusik, mens man kigger på mennesker. Grunden til, at det er min mor og jeg, der tager af sted, og ikke en veninde eller kæreste, er, at det slet ikke ville blive den samme tur. Vi har så mange niche-interesser sammen, som vi elsker at dyrke. Vi skal for eksempel altid i antikbutikker og på kræmmermarkeder derovre, og det er noget, som vi bruger timer på, hvor vi står helt inde i baglokalet og roder i kasser for at finde den helt rigtige victorianske saltbøsse. Og det tror jeg ikke, at alle ville synes var lige sjovt.

Profile for Kulør

Kulør december 2018  

Kulør december 2018  

Profile for kuloer
Advertisement