__MAIN_TEXT__

Page 48

OPLEV

Pyrus på Fyn

KONCERT Det er sjældent, at flere generationer kan samles om en julekalender, men karakteren Pyrus har været kendt og elsket af store og små, siden han indtog julen i 1994. Nu spiller Pyrus op til dans i samarbejde med Odense Symfoniorkester og 350 kor-nisser. Pyrus er blevet sendt på ‘nisseversitetet’ for at studere til arkivnisse, og med sig har han en stor skriftlig opgave, der skal løses inden den 24. december. Opgaven lyder: Hvad er en nisse? Få svaret, og hør, om Pyrus når det inden juleaften. Find billetterne til ‘Pyrus – Alletiders nisse’ på fyensbilletten.dk

DECEMBERHYGGE I TIVOLI

UDSTILLING Traditionen tro holder Tivoli sit årlige julemarked fyldt med julelys, honningkagehjerter og meget mere jul. Luciapiger fører lyset frem gennem haven, og ‘Nøddeknækkeren’ sørger for juleballet for hele familien i Koncertsalen, mens togene gør stop på julestationen Hjulkøbing. Mellem glimtende julelys og snedækkede træer kan du desuden gå på opdagelse i boderne på Tivolis julemarked. Her er der sørget for pynten til årets juletræ og masser af muligheder for at få julegaverne i hus med en æbleskive i den ene hånd og gløgg i den anden. Tivoli julehygger frem til den 31. december.

Månedens

Kultur DECEMBER 2018

BOG Kom med til hyggelige Lipton, hvor Rosie Hopkins har travlt i sin slikbutik og forbereder sig på at skulle holde en ganske særlig jul. Hun skal bruge juledagene med sin kæreste, Stephen, og hendes familie fra Australien har også meldt sin ankomst. Men midt i det hele rammes det lille samfund af en tragedie, og med den vælter Rosies planer. For vil hun og Stephen egentlig det samme? Og er det helt sikkert, at hendes fremtid ligger i Lipton? Mens sneen daler, og julen nærmer sig, må Rosie overveje, om det, der er bedst for hendes lille butik, også er det bedste for hende. ‘Rosie Hopkins’ søde jul’ af Jenny Colgan, 150 kr., Cicero

48 Kulør | December 2018

Højtiden gennem 400 år LEVENDE TEATER Julen i Den Gamle By skildrer julens historie og den måde, vi danskere har fejret julen på. Oplev, hvordan julen har set ud de seneste 400 år i de julepyntede historiske huse. Købmandsgården er blevet indrettet, præcis som den bliver beskrevet i den danske juleklassiker ‘Peters jul’ fra 1866. Du og din familie kan også nyde juleudstillinger for børn og voksne, historiske butikker og julemarked. Kom til jul i Den Gamle By fra den 17. november 2018 til den 1. januar 2019.

Fra ballet til film

FILM Eventyrfilmen ‘Nøddeknækkeren og de fire kongeriger’ er filmatiseringen af Tjajkovskijs ballet og E.T.A. Hoffmanns roman ‘Nøddeknækkeren og musekongen’. Filmen følger pigen Clara, der ender i en eventyrlig verden opdelt i fire riger. Sammen med soldaten Philip, en gruppe mus og regenterne fra tre af rigerne drager de til det fjerde rige i jagten på en uvurderlig skat. ‘Nøddeknækkeren og de fire kongeriger’ er endnu en film i rækken af Disneys projekt med at transformere deres klassiske tegnefilm til live actionudgaver. I rollerne ses blandt andet Keira Knightley, Morgan Freeman og Helen Mirren.

Tekst Redaktion Foto PR, Den Gamle By, Odense Symfoniorkester

Britisk julehygge

Profile for Kulør

Kulør december 2018  

Kulør december 2018  

Profile for kuloer
Advertisement