__MAIN_TEXT__

Page 28

passede ikke ind i manuskriptet Jeg

Tv-værtinde Sofie Linde hadede at være gravid, men hun følte ikke, det var okay at sige det højt. Og derfor følte hun sig meget alene. Til gengæld stortrives hun som mor til Trine på 10 måneder. Selv om der stadig kan være lortedage. Tekst Stine Troense Foto All Over Press og privat

S

ofie Linde er ikke som kvinder er flest. Hun er vild med tøj, der – med hendes egne ord – får hende til at ligne et juletræ. Hun blev først ked af sin krop, da hun var 28 år. Hun var tilbage på job to uger efter, at hun havde født. Og så HADEDE hun at være gravid: “Når jeg fortalte mine venner, som ellers er rimelig gode til at tale om følelser, at jeg hadede at være gravid, blev jeg mødt med: ‘Nå ja, men det bliver jo godt igen’ og ‘Men du må da også glæde dig til at få et barn.’ Det var svært for folk at kapere, at jeg ikke passede ind i manuskriptet ‘Sådan skal du være, når du er gravid’. Jeg var ikke glad og lykkelig. Og jeg gik ikke og aede min mave hele tiden,” siger 29-årige Sofie Linde. Hun tager en tår af sin cappuccino, tørrer rutineret mælkeskægget væk med hånden og fortsætter sin talestrøm. Den tid, hvor hun følte, hun var nødt til at tilføje, at der selvfølgelig også var glimt af lykke i løbet af de ni måneder, er forbi: “Når jeg sagde, at jeg var ked af det hele tiden og slet ikke kunne være mig selv i min krop, blev folk forskrækkede og forstod ikke, hvad der skete med mig. Jeg var slet ikke der, hvor det var som en fødselsdepression, for jeg glædede mig meget til livet som mor og til at få en baby. Jeg kunne bare ikke lide at være gravid. De to ting kunne jeg sagtens adskille. Men det irriterede mig, at jeg følte, at jeg var nødt til at forklare og undskylde, hver gang jeg fortalte, hvordan jeg egentlig havde det. Jeg ville jo ikke lyde utaknemmelig eller skør.”

INGEN LIGESINDEDE AT SPEJLE SIG I Biblioteker og butikker bugner med bøger om graviditet, babyer og opdragelse. Men den bog, hvor der står, at det er okay at hade at være gravid, ledte Sofie Linde forgæves efter. Heller ikke på nettet fandt hun et forum, hvor hun frit kunne dele erfaringer om overspisning, tøjkriser og forfængelighed med vordende mødre. Derfor begyndte hun at skrive sine frustrationer og oplevelser ned. Disse dagbogsnotater er blevet til en ærlig og meget personlig bog, der udkom i oktober. I ‘Fårking gravid’ kan du blandt andet læse dette notat: ‘Jeg elsker slet ikke den mave. Det burde jeg sikkert, men det gør jeg ikke. Jeg ved selvfølgelig godt, at min mave bliver større og større hver dag, fordi baby har det godt og vokser og bla, bla, bla, men jeg kan simpelthen ikke forholde mig til den. Den er i vejen, og den fylder alt for meget i alt, hvad jeg tager på. Jeg synes, jeg køber nyt tøj hele tiden, men efter tre timer kan jeg ikke passe det mere. Jeg har lige købt en ret flot kjole på asos.com, som jeg regnede med, at jeg skulle have på i aften, men jeg kan ikke passe den!”

Når jeg sagde, at jeg var ked af det hele tiden og slet ikke kunne være mig selv i min krop, blev folk forskrækkede.

28 Kulør | December 2018

VAR KED AF SIN KROP Sofie Linde tog 37 kilo på, da hun var gravid. Det havde hun ikke set komme. Og det samme gælder hendes reaktion på de ekstra kilo. “Jeg har aldrig haft noget imod at klæde mig på i en masse farver, så jeg ligner et juletræ. Og jeg har altid følt mig tryg i bikini. Men da jeg var gravid, var jeg meget ked af

Profile for Kulør

Kulør december 2018  

Kulør december 2018  

Profile for kuloer
Advertisement