__MAIN_TEXT__

Page 23

EN AF DE LOKALE

KØBMANDEN

Nykøbing Falster

“Juleaftensdag er den hyggeligste dag i butikken på hele året” Købmand Tommy fra Nykøbing Falster elsker juleaftensdag i sin butik, hvor grødris, piskefløde og gavekurve flyver over disken. Tekst Redaktionen Foto Carsten Bundgaard

d Hvilke varer sælger du flest af i butikken? Jeg sælger rigtig meget slik, chips og sodavand. Jeg tror egentlig, at vi sælger mere end gennemsnitligt af disse varer. Det er gerne fredag og lørdag, at vi sælger masser af dette, når folk skal weekendhygge. d Hvilke varer hitter i december? Det er jo meget typisk, hvad vi sælger rigtig meget af i december; det er pebernødder, brunkager og andet bagværk, simpelthen alle de gængse julevarer. d Er der varer, som sælger overraskende godt? Jeg er ret overrasket over, hvor mange energidrikke vi sælger. Det er særligt stort hos alle de unge mennesker, der kommer herind og køber det. Det er næsten lige meget, hvor mange paller af dem jeg køber hjem, de forsvinder næsten lige så hurtigt, som de bliver sat op. d Har I varer fra lokalområdet? Om sommeren har vi jordbær fra en lokal avler, og jeg har også havregryn fra en lokal avler. Hvis der er nogen, som tilbyder lokale varer, tager jeg det, for det er noget, jeg går meget op i. d Hvad har du altid i dit eget køleskab? Jeg kommer chilisauce på alt, så jeg har altid sådan en flaske stående hjemme i mit køleskab. d Hvordan er juleaften i butikken? Vi har åbent juleaftensdag, og det er simpelthen den hyggeligste dag, for der findes ikke sure kunder den dag, heller ikke selv om vi har udsolgt af de varer, som folk skal bruge. Folk er simpelthen så glade den dag, og der er ingen, som stresser overhovedet. Den dag sælger vi helt klart mest grødris, kirsebærsauce og piskefløde, så det er oftest risalamande, som folk har glemt at købe ind til. Vi sælger også mange gavekurve den dag, så der er nok én eller to, der har glemt at få købt den sidste julegave.

December 2018 | Kulør 23

Profile for Kulør

Kulør december 2018  

Kulør december 2018  

Profile for kuloer
Advertisement