Page 22

LOKALPRODUCENTEN

SALGET STARTER “Vi starter med hjemsalg af pyntegrønt i første weekend af november. I sidste weekend af november starter vi med salg af det, vi kalder lyskædetræer. Det er de billige juletræer med gult bånd, som folk køber og stiller op i deres have, og uanset størrelse koster de 60 kroner. Mange af de kunder kommer så igen i midten af december for at købe det ‘rigtige’ træ. Her kan de også få sat fod på træet,” forklarer Gerner Olsen.

PASNING OG PLEJE PARADIS LIGE UDEN FOR DØREN Gerner Olsen udvidede på et tidspunkt og købte noget af naboens jord. Det greb om sig, og nu har Gerner syv en halv hektar med nordmandsgraner og en lille smule rødgran. Det har betydet meget for familien, for folkeskolelæreren Gerner synes, at det er dejligt at have et stykke fritidsarbejde lige uden for døren, så han hele tiden er tæt på familien. “Det har givet mig fred og ro efter en lang dag i folkeskolen med skrigende unger at kunne gå og lave noget manuelt arbejde i stilhed,” forklarer Gerner og fortsætter: “En dag i rimfrost og stille vejr og så gå imellem træerne, det er ligesom et paradis. Det er en lise for sjælen – i hvert fald for min.”

Gerner Olsen bruger meget tid på at holde øje med, at træerne udvikler sig, som de skal. Hvis de begynder at vokse skævt, kan han sætte en grenretter på. Den styrer væksten, så træerne bliver flotte og ensartede.

TIL KAMP MOD UKRUDT Gerner Olsen sidder godt beskyttet med maske og kraftig jakke for ikke at blive slået til plukfisk. Det er ikke rart at køre igennem træerne. Han slår ukrudtet imellem rækkerne med en slags grov græsslåmaskine.

UDSTYRET I ORDEN Når der skal mange juletræer i jorden, skal der noget stærkt udstyr til, og et almindeligt pælebor er ikke helt nok til de over 2.000 træer, der skal plantes.

22 Kulør | December 2018

Kulør december 2018  
Kulør december 2018  
Advertisement