FANEBLAD
Smag på øllet Juledagene kalder på lange, hyggelige timer samlet omkring retter med masser af smag og fylde. Brug øllet som en lækker smagsgiver i maden – og selvfølgelig i glasset til. Skål og velbekomme! Foto MAD & venner
FORRET
Ølgravad ørred med cremefraiche 4 personer
Det skal du bruge: 2 små ørredfileter 5 enebær 2 spsk. salt 1,5 spsk. sukker 6 cl Saaz Blonde fra Jacobsen Evt. blandede kviste, fx gran 2 dl fed cremefraiche, 38 % 1 bakke karse To dage før: Pak ørredfileterne ind i fryseposer, og læg dem i fryseren. Dagen før: Stød enebær salt og sukker i en morter. Vend ørredfileterne i blandingen, læg dem i et fad, og dryp dem med øl. Dæk fadet med film, og sæt på det køl i et døgn. På dagen: Skyl overskydende salt, sukker og enebær af fileterne under koldt vand. Fjern skindet, og skær ørreden i mindre stykker, som eventuelt sættes på pind. Servér med cremefraiche og karse til.
14 Kulør | December 2018
Øltip!
Drik et glas iskoldt Jacobsen Saaz Blonde til denne ret. Øllets sødme, frugtrige noter og bløde efterbitterhed står godt til den fede smag fra fisken og cremefraichen.