__MAIN_TEXT__

Page 12

TÆT PÅ MADEN

Miniguide:

Bliv klogere på din øl

Hvad betyder IPA? IPA står for India Pale Ale. I en IPA er omdrejningspunktet humle. Derudover har IPA’en god smag af malt, karamelsødme og ikke mindst bitterhed.

Hvad kendetegner en almindelig pilsner? En pilsner er en lys, undergæret øl med en mild og frisk smag, der dufter af blomster og korn. Danmarks allerførste pilsnerøl er Grøn Tuborg, der så dagens lys i 1880 – inspireret af bryggerne i den tjekkiske by Pilzen.

Hvad er en classic? En klassisk classic er en ravrød wienerøl, som er lidt mere rund, letdrikkelig og sød i forhold til den lyse lagerøl – med smag af malt og karamel. En ægte ‘tørstslukker’.

12 Kulør | December 2018

Hvad ligger der bag sure øl? En sur øl – en såkaldte lambic – er spontangæret øl med en syrlig og spids smag, der leder tankerne hen på mousserende vine som cava, crémant eller cider. Det er et stort hit blandt ølentusiaster i øjeblikket.

Hvad gør øllet til en julebryg? I gamle dage var juleøllet typisk en kraftigere, mørkere og sødere øl end den, der blev drukket til hverdag. Her gjorde bryggeren sig ekstra umage og fråsede med råvarerne. Ved årtusindeskiftet kom de danske mikrobryggerier, der eksperimenterede med masser af krydderier i julebrygget, ligesom det også er blevet normalt at anse en mørk, stærk belgisk øl krydret med kanel, stjerneanis og nelliker for en rigtig julebryg. I dag er der ingen regler for julebryg. Alt er muligt!

Vidste du, at … undergæret lagerøl skal serveres mellem syv og ni grader – aldrig under?

Profile for Kulør

Kulør december 2018  

Kulør december 2018  

Profile for kuloer
Advertisement