Page 64

VORES FÆLLESSKAB

Hver måned giver vi ordet til en eller flere personer, der er en del af et fællesskab, de gerne vil fortælle om. Er det dig? Så skriv om dit fællesskab til os på red@kuloer.dk

Efter verdens undergang Mindst én gang om måneden drager 26-årige Sissel ud i Harreskoven for at spille rollespil med 150 andre. Hendes rolle skal hjælpe med at bygge verden op, efter at den er gået under. Tekst Camilla H. Gjedde Foto Carsten Bundgaard

Siden femte klasse har jeg spillet rollespil. Jeg blev hurtigt vild med det fællesskab, der er, når man mødes mange forskellige mennesker ude i en skov, tager skørt tøj på og spiller teater. Lige nu er vi i gang med et spil, hvor udgangspunktet er, at verden er gået under, og her skal vi i fællesskab bygge et samfund op fra bunden. Hver

64 Kulør | Oktober 2019

karakter har en funktion og et formål i denne ‘setting’. Jeg spiller skovelveren Amathiel, som skal hjælpe med at bygge handelslivet op igen. Rollespil handler om den fælles udvikling, der er blandt karaktererne i spillet, men også om det fællesskab, vi har i rollespilsuniverset. Ofte er vi samlet omkring 150 forskel-

lige ‘rollelollere’, og nu har jeg selv gået til tennis og badminton, men herude i skoven er der ingen konkurrence – det handler om at spille teater og have det sjovt. Det er befriende ikke at spekulere over, om man har lavet et godt slag eller misset for mange server, men bare føle sig velkommen. Folk er åbne og rummelige, og der er plads til den, du er, og den karakter, du påtager dig.

Det giver et unikt fællesskab og gode venskaber. Og så er naturen en væsentlig faktor for, hvorfor jeg går til rollespil. Vi slår lejr, sover i bivuakker og laver mad over bål. Og de øjeblikke, du vågner op med et rådyr stående midt i lejren, morgendis på skovbunden eller tager dig selv i at dvæle ved sollys strålende ned gennem bøgebladene, er som et vaskeægte eventyr.

Profile for Kulør

Kulør Oktober 2019  

Kulør Oktober 2019  

Profile for kuloer