Page 56

HAVEN

Græskar til det danske klima MOSKUSGRÆSKAR, Cucurbita Moschata

Moskusgræskar har en lang ud­viklingsperiode på 100-125 dage, så de kræver ekstra varme og en lun placering i haven – gerne op ad en mur. Kødet har ofte en delikat og fin smag af muskat. GODE SORTER – MOSKUSGRÆSKAR  . moschata ‘Butternut Walthams’ er aflangt, jordnøddeforC met og har gul-orange kød og få kerner. Vejer 1-2 kg og fylder 3-4 m2. C. moschata ‘Muscat de Provence’ er et stort, beige-brunt foldegræskar med orange kød. Det vejer fra 5 kg og fylder mindst 4 m2.

MANDELGRÆSKAR, Cucurbita Pepo

Mandelgræskarrene har en kortere udviklingsperiode på 60-100 dage. Det er her, vi finder sommergræskarrene/squash, som vokser mere busket uden ranker, og som fylder cirka 1 m2 i haven. Gruppen omfatter også vintergræskar, hvoraf nogle sorter har ranker. Blandt dem er halloweengræskar, spaghettigræskar, acorngræskar og ufogræskar. De skal høstes helt modne, når skallen er hård, og stilken ved at tørre ind. GODE SORTER – VINTERGRÆSKAR C. pepo ‘Patisson’ er hvide ufogræskar, der vejer 3-600 g. Fylder cirka 1 m2. C. pepo ‘Cream of the Crop’ er en lysegul acorntype med tydelige folder. Den vejer cirka 1 kg, og planten fylder 1-2 m2. C. Pepo ‘Hooligan’ giver mange små, stribede, orange-cremefarvede frugter på 120-200 g. GODE SORTER – SOMMERGRÆSKAR/SQUASH C. pepo ‘Yellow’ er en busket plante med aflange, gule squash. Frugten har en let nøddesmag og er bedst, når den er højst 10-15 cm lang. Fylder 1 m2.

CENTNERGRÆSKAR, Cucurbita Maxima

Centner betyder 100 pund, og det er i denne gruppe, nogle af de største græskar findes. Men variationen er stor, og der er også mange af de mindre græskartyper i gruppen, som blandt andet de sma, grønne og rødorange hokkaido. GODE SORTER C. maxima ‘Hokkaido’/‘Uchiki Kuri’ er det, vi kender som rødorange hokkaido, der er et meget udbredt græskar herhjemme. Frugterne vejer 1-2 kg. Fylder cirka 2 m2. C. maxima ‘Blue Ballet’ har blågrå frugter, der vejer 1,5-2,5 kg. Fylder cirka 2 m2. C. maxima ‘Tyrkisk Turban’. Festligt, flerfarvet, rundt og fladt græskar, der er egnet til både pynt og spisning. Vejer fra cirka 1 kg. Fylder cirka 2 m2.

56 Kulør | Oktober 2019

TIP!

Små græskar er lækre bagt hele i ovnen ved 180 °C i 20-30 minutter.

plantes ud i bedet i en løs og muldrig jord, der er blandet med rigelig kompost eller organisk gødning. Det er bedst at plante ud på en overskyet, vindstille dag for at give planterne den bedste start. Alle vintergræskar fylder mindst to kvadratmeter, så afstanden mellem planterne afhænger af sorten. Er planten blevet ranglet, er det godt at dække med fiberdug det første stykke tid, så den bedre kan klare sig mod sol og vind, indtil den har vokset sig stærk og kraftig. Vent med at plante ud, til al fare for frost eller kolde nætter er ovre. Sår du frøene direkte i jorden udenfor, skal du vente til sidst i maj. Dæk med fiberdug, til planten har to hold blade. Mens planterne er små, skal ukrudtet holdes væk omkring dem. De nye rødder må ikke udtørre, men heller ikke stå i vand, så dæk gerne jorden med halm eller græsafklip, der holder på fugten. Efterhånden som planten gror til, går rødderne dybt ned i jorden efter vand og næring, men vand stadig i længere tørkeperioder. Vær opmærksom på, at halm og hø tager af jordens kvælstof, indtil det er omsat, så derfor skal du gøde ekstra, hvis du bruger det som jorddække.

MODNING, HØST OG OPBEVARING Når græskarrene først har fået godt jordfæste, vokser de med lynets hast. På varme sommerdage kan man nærmest se planterne gro fra dag til dag. Er det en kold, solfattig

Profile for Kulør

Kulør Oktober 2019  

Kulør Oktober 2019  

Profile for kuloer