Page 55

HAVEN Det rød-orange Cucurbita maxima ‘Hokkaido’ hedder også ‘Uchiki Kuri’, som er det mest kendte og solgte vintergræskar herhjemme. Det er glimrende i supper og bagt i ovnen.

D

er er mange gode grunde til at dyrke efterårets kæmpeafgrøde, græskarret. Det indeholder både A-, B- og C-vitaminer og er en god kilde til omega-3-fedtsyrer. Det er mildt i smagen og lækkert at mose, bage eller stege, ligesom man kan komme det i salater, sylte det eller integrere det i kager og desserter. Græskarrets bløde smag er også fin i supper sammen med krydderurter og stærkere smagsgivere som hvidløg, ingefær og chili, og så er græskar i det hele taget en mættende og billig afgrøde.

VINTERGRÆSKAR ELLER SOMMERGRÆSKAR? Græskar og squash hører begge til i græskarfamilien, Cucurbitaceae, som består af flere hundrede slægter. Squash spises friske og umodne med både kerner og den bløde skal fra højsommer til efterår og kaldes derfor også sommergræskar. De er lækrest, når de nydes små – det vil sige, når de er omkring 10 cm lange. Hvis du venter med at høste dem, til skallen er blevet hård, kan squash dog som regel holde sig friske i et par måneder. Græskar høstes oftest til vinteropbevaring, når skallen er blevet hård. De holder sig friske i mange måneder – nogle sorter i over et år. Derfor går de også under navnet vintergræskar. Smagen bliver som regel endnu bedre, når de har ligget til vinteropbevaring et par måneder. De fleste græskar smager også godt umodne, og både kødet og den bløde skal kan spises.

Når græskarrene først har fået godt jordfæste, vokser de med lynets hast. På varme sommerdage kan man nærmest se planterne gro fra dag til dag.

VÆLG DE RIGTIGE FRØ Der findes flere hundrede forskellige græskarsorter, der både kan være rankende og buskede planter. De buskede er primært sommer­græskar/squash, som fylder omkring en kvadratmeter i haven. Nogle af de største, rankende vintergræskar løber rigtig mange meter på en sæson og får meget store blade. Så køb frø efter den plads, du har i haven, og vælg græskartype efter, hvor lunt og solrigt de har mulighed for at stå. De mindste busktyper kan dyrkes i krukker eller mindre højbede. De rankende græskarsorter har klatretråde, så de kan kravle på mure, stakitter og hække, men skal

hjælpes løbende med opbinding. En solrig kompostbunke er et godt sted at plante græskar, så er du sikker på, at de får tilstrækkelig gødning gennem sommeren. Det kan være nødvendigt at vande ekstra her, da komposten er mere luftig end almindelig havejord.

SÅNING OG UDPLANTNING

Sommergræskar/squash kan forspires indenfor eller sås direkte i bedet efter den 1. juni, hvor jorden er blevet varm. Planterne skal have sol og god plads. Vintergræskar har en lang vækstperiode og skal helst startes indenfor i potter fra starten til midten af maj. Så frøet i to-tre centimeters dybde med den spidse ende nedad. Frøene spirer efter et par dage og vokser hurtigt, så brug en pæn størrelse potte, så der er plads til rødderne. Hold jorden fugtig, men ikke våd. Når planten er spiret og har fået kimblade, skal den have masser af lys, for ellers bliver planterne lange og ranglede. Flyt dem gerne ud i et lunt, solrigt drivhus eller en mistbænk, hvor de kan hærde i fem til ni dage inden udplantning. Når planten har to hold blade, kan den Oktober 2019 | Kulør 55

Profile for Kulør

Kulør Oktober 2019  

Kulør Oktober 2019  

Profile for kuloer