Page 46

OPLEV

En nat med kultur

EVENTS Mere end 250 museer, teatre, biblioteker, kirker, ministerier, parker og pladser i København åbner dørene op til årets kulturnat i hovedstaden. Tag en veninde under armen, og vælg mellem de utallige oplevelser, der er åbne denne aften. Kulturnatten 11. oktober i hele København. Læs mere på kulturnatten.dk

UHYGGE PÅ SLOTTET

Kultur i oktober Nerve­pirrende spænding

BOG En iransk socialite og topprogrammør er blevet myrdet om bord på en lystyacht ud for Dubais kyst, og hans danske modelkæreste er forsvundet. Sagen trækker tråde ud i det internationale samfund, og det bliver danske Tom Cortzen, der skal finde den forsvundne kvinde. ‘Kongetro’ af Tobias Bukkehave, Politikens Forlag, 250. kr. Udkommer 24. oktober.

SKRÆKKELIG SKILSMISSE

FILM Nikolaj Lie Kaas og Cecilie Stenspil spiller parret Leo og Olivia, der gennemgår en barsk skilsmisse. I midten står deres niårige datter, der bliver en kastebold mellem sine forældre. I filmen følger vi fami­ lien, mens den går i opløsning og kæmper for at finde en vej ud af håbløsheden. ‘Kollision’ har premiere 31. oktober i biografer landet over.

46 Kulør | Oktober 2019

Når jorden skælver

TEATER Måske læste du i sidste nummer af Kulør om Inge Leh­ mann, som opdagede, at jorden har en fast indre kerne? Nu kan du opleve hele hendes historie, når Iben Hjejle spiller den danske jordskælvsforsker på Folketeatret i København. Du vil få et indblik i hendes utrættelige kamp for at stå ved sine egne evner og blive anerkendt i en akademisk verden domineret af mænd. ‘Jordens indre’ har premiere på Folketeatret i København 15. oktober.

Tekst Maria Greve Foto Rolf Konow, Herregårdsmuseet Selsø Slot, Gudmund Thai, Astrid Maria B. Rasmussen/Sattrup & Høst

HALLOWEEN Efter mørkets frembrud den 31. oktober kommer nattens uhyggelige væsner frem på Selsø Slot. Det er nemlig allehelgensaften også kaldet halloween, og denne aften kan du rende ind i Den Hvide Dame, herremanden eller den ulykkelige tjenestepige, når du går rundt på de mørke gange. Og hvis det bliver en tand for uhyggeligt, kan du tage en pause ved ilden i det hyggelige kælderkøkken. Allehelgensaften på Selsø Slot, 31. oktober kl. 17 til 21. Læs mere på selsoe.dk

Profile for Kulør

Kulør Oktober 2019  

Kulør Oktober 2019  

Profile for kuloer