Page 19

EN AF DE LOKALE

OMRÅDET

Tekst Sofie Josefine Dydensborg Kilder fuglevaernsfonden.dk, birkeroedsogn.dk, rudersdal.lokalavisen.dk, museer.rudersdal.dk Foto Mantziusgården, oplev.rudersdal.dk, Shutterstock

Birkerød

Ved skolen står en mindesten for Johan Mantzius, der har stor betydning for Birkerød.

En huslærer ­samlede Birkerød

2.200 rundstykker … smurt på en time og fem ­minutter var ny rekord ved Birkerøds årlige morgenbord i 2017.

Takket være Johan Mantzius blev Mantzius Kostskole et sted, der holdt Birkerøds borgere sammen. Den dag i dag spiller den for længst afdøde huslærer stadig en stor rolle i byen. I 1868 åbnede huslæreren Johan Mantzius den første rigtige skole i Birkerød. Som tiden gik, og skolen voksede, blev den efterhånden rammen for det, der endte med at blive samlingspunktet for byens borgere. Allerede dengang tiltrak skolen

mennesker fra hele landet, og i dag kan du besøge Mantziusgården, som stadig samler byens borgere gennem arrangementer og kunstudstillinger. Her kan man både opleve standup med Anders Matthesen og fortællinger af Troels Trier.

Kalkmalerier fra middelalderen Birkerød Kirke går helt tilbage til 1100-tallet og begyndte som et træværk, men blev efterfølgende bygget til en smuk kirkebygning. Hvælvet i kirken blev bygget allerede i 1300-tallet og er dekoreret med kalkmalerier, som i dag er det ældste, du finder kirken.

Fuglefløjt i vaserne Ordet vase betyder ‘en vej bygget af grene over en sump’, og Vaserne er navnet på et område ved Furesøens nordlige bred i Birkerød. Her er 86 hektar bestående af gamle tørvegrave og sumpe fra 2. Verdenskrig. Det er et perfekt sted for vandreture, specielt hvis du gerne vil studere dyrelivet på tæt hold. Du vil på en gåtur opleve, at der er meget varierede planter og træer – og på en varm sommerdag, er det næsten som at gå i en tropisk regnskov.

Oktober 2019 | Kulør 19

Profile for Kulør

Kulør Oktober 2019  

Kulør Oktober 2019  

Profile for kuloer