Page 1

OPBYGNING AF DANMARK

gennem nedrivning af tomme bygninger


Opygning af Danmark - gennem nedrivning af tomme bygninger

Tekst: Layout: Fotos: Udgivet:

Anna B. Østerby, Philippe Scanlon og Thomas L. Nejland, Kuben Management, Maya Færch og Ditte Lysgaard Vind, Lendager Group Anna Brandt Østerby, Kuben Management Kuben Management og Lendager Group Marts 2018

Forsøgsprojektet er støttet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen under byfornyelsespuljen 2016.


Indledning s. 4 Kapitel 1

Genanvendelsespotentialer s. 10 Kapitel 2

Nedrivningsbehovet s. 20 Kapitel 3

Casestudie af Lollands potentialer

s. 28

Kapitel 4

Nye forretningsmodeller s. 40

NĂŚste skridt s. 72


4

Indledning

INDLEDNING

Nedrivningsmodne huse er en vigtig ­ressource i udviklingen af vores byer. En ressourcekrævende urbanisering I takt med at verdens befolkning vil vokse fra syv milliarder i dag til ca. 10 milliarder i 2050, stiger også presset på klodens ressourcer. Presset vil øges yderligere i takt med en accelererende urbanisering, hvor 2/3 af verdens befolkning forventes at være bosat i byer i 2050. Til sammenligning bor omkring halvdelen af verdens befolkning i byer i dag. Og samme billede gør sig gældende i Danmark. Igennem de sidste årtier har vi set, hvordan flytningen fra land til by har skabt vækst i hovedstadsområdet, de større byer i regionerne og de lokale hovedbyer i kommunerne. Flytningen fra land til by accelererer efterspørgslen på boliger, kontorer, institutioner og butikker. På verdensplan skønnes det, at 60 % af de områder, der forventes at være urbane på verdensplan i 2030, slet ikke er bygget endnu. I Danmark får vi brug for 20.000 nye boliger om året frem til 2025. Udviklingen stiller store krav til, at vi gentænker måden, som vi udvikler vores byggede miljø på. Det byggede miljø efterlader nemlig et enormt aftryk på klimaet og miljøet. I dag udgør byggeriet alene 40 % af verdens energiforbrug, og i Danmark kommer 1/3

af alt affald fra bygge- og renoveringsprojekter. Det er ikke alene et stort benspænd i arbejdet med at bekæmpe klimaforandringer. Det vil i fremtiden også betyde reelle værditab som resultat af mangel på omtanke i produktionen og brug af vores ressourcer. Cirkulær økonomi som svar på ressourceknaphed Cirkulær økonomi er et værktøj til løsningen. Ved cirkulering af brugte materialer til produktion af nye produkter kan vi nemlig frakoble vækst og ressourceforbrug. På den måde sikrer vi en mere bæredygtig fremtid i byerne og landdistrikterne, i byggeriet og hos borgere og erhvervsliv. I sommeren 2017 fremlagde et advisory board for cirkulær økonomi, nedsat af regeringen, anbefalinger til dansk erhvervslivs omstilling til cirkulær økonomi, hvor bygge- og anlægssektoren fremhæves med særligt potentiale i den cirkulære omstilling. Projektet Opbygning af Danmark gennem nedrivning af tomme huse skal ses som et bidrag til denne omstilling med konkrete bud på forretningsmodeller, der kan gøre cirkulering af brugte materialer rentabelt. For udfordringen er såre simpel og ganske kompleks på én og samme tid. Hvordan sikrer vi, at det byggede miljø


Indledning

ikke fortsætter med at forøge sit negative ressourceaftryk i fremtiden? Og hvordan kan vi samtidig sikre en harmonisering mellem behovet for boligudbygning i byerne og behovet for at forny landdistrikterne og rydde op i den overskydende boligmasse? Potentiale i tomme boliger på landet Som samfund kæmper vi med at finde midler til at rive tomme boliger og erhvervsbygninger ned i den ene ende af landet, mens der opføres masser af nybyggeri i de største danske byer. Det åbner for spørgsmålet om, hvilke potentialer der ligger i at sammentænke nedrivning og nybyggeri? Byggematerialer er omkostnings­ tunge at producere – både økonomisk og miljømæssigt. Til gengæld har de ofte en meget lang levetid, der giver gode muligheder for genanvendelse, som også vil sikre en mere bæredygtig tilgang til opførelsen af nyt byggeri. Behovet for nedrivning er stadigt stigende i de kommuner og dele af landet, der i forvejen kæmper med demografiske og strukturelle udfordringer såsom fraflytning, stigende arbejdsløshed, faldende ejendomspriser og en fortsat stigende andel ældre borgere. Her skæmmer tomme og forfaldne bygninger byerne og

landdistrikterne. Både fællesskabet, trivslen og den generelle tryghed udfordres af dette, og ofte har det en selvforstærkende effekt på den generelle vedligeholdelse i lokalområdet og det lokale boligmarked. Siden 2010 har nedrivning været på den politiske dagsorden med puljer, der giver de danske kommuner støtte til at rive ned. Nedrivning er dog stadig forbundet med mange udgifter og disse overstiger mange gange de økonomiske midler, der er afsat til udfordringen lokalt og nationalt. Der er derfor behov for at udvikle nye tilgange for kommunerne til at imødekomme udfordringen med tomme, nedrivningsmodne bygninger. Her rummer genanvendelse et potentiale. Erfaringerne viser, at nedrivning kan bidrage positivt til udviklingen af et lokalsamfund. Arealer frigives efter nedrivning til ny brug, som fx en rekreativ plads eller som mødested for beboerne. Det løfter lokalmiljøet både æstetisk og socialt, og det styrker livet i landsbyen. På den måde er nedrivning ikke et redskab til afvikling, men en måde hvorpå kommunerne kan iklæde sig førertrøjen og understøtte bosætning – og endda bruge indsatsen til at skabe nye jobs.

5


6

Indledning

Et nyt marked for nedrivning og genanvendelse? Markedet for cirkulær genanvendelse af materialer i byggeriet er stadig under udvikling. Den cirkulære tilgang udfordrer branchen, som stadig afprøver de mulige praktiske, tekniske og økonomiske sammenhænge mellem nedrivning og genanvendelse af ressourcer til brug i nybyggeri. I dag sker genanvendelse til nybyggeri ofte i en mindre, lokal skala. Men der ligger store potentialer i at sammentænke de to processer og etablere nye forsyningskæder, som giver byggeindustrien adgang til de ressourcer, der efterspørges i stor skala. Der findes derfor et uforløst potentiale i at kortlægge helhedsbilledet af materialemængder i nedrivningsmodent byggeri i yderkommunerne i Danmark. Det skal danne grundlag for, at der kan akkumuleres en skala af materialer til genanvendelse, som kan indgå i den danske byggebranche på landsplan. Foruden at reducere ressourceaftrykket ved nybyggeri, vil det hjælpe til at fremme nedrivningsindsatsen og den strategiske fornyelse, der er brug for i de danske landdistrikter, så de også fremtidssikres. Behov for skift i mindset Det er en stor ambition at etablere og accelerere et nyt marked for genanvendelse af materialerne i de nedrivningsmodne huse og bruge dem til at bygge nyt i vores byer. Hvis det skal lykkes, involverer det både offentlige og private aktører, som skal ændre procedurer, arbejdsgange og mindset i tilgangen til både nedrivning, affaldshåndtering, materialefremstilling, design, nybyggeri m.m. Derfor henvender denne rapport sig også bredt til forskellige aktører fra kommuner til nedrivere, materialeproducenter, arkitekter, bygherrer, øverste myndigheder m.fl. Vi håber, at rapporten vil inspirere til at igangsætte nye pilotprojekter, der kan afprøve forretningsmodellerne i praksis og konkretisere de enkelte forretningsmuligheder på den korte bane, så vi på længere sigt kan få skabt et cirkulært marked for nedrivning og genanvendelse. Det skal være med til at fremme en bæredygtig udvikling af det byggede miljø i vores byer og landdistrikter.

Læsevejledning I 2017 har Kuben Management og Lendager Group i samarbejde med Lolland Kommune og støttet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen arbejdet med en kortlægning, opskalering og værdisætning af det nedrivningsmodne byggeri. Formålet med arbejdet har været at identificere nye organisations- og forretningsmodeller for nedrivning og genanvendelse af de forfaldne bygninger i Danmark. •

Kapitel 1: Cirkulær økonomi i byggebranchen er stadig et nyt fænomen. Kapitlet tager temperaturen på markedet i dag, identificerer potentialerne ved en cirkulær byggebranche og gennemgår genanvendelsespotentialet i de væsentligste materialer, der tegner udviklingen i branchen.

Kapitel 2: Behovet for nedrivning og potentialerne i genanvendelse hænger sammen. I kapitel 2 søger vi derfor at komme med en definition og give et kvalificeret overblik over nedrivningsbehovet. For hvornår er et hus nedrivningsmodent og hvor mange nedrivningsmodne huse findes der?

Kapitel 3: Med afsæt i Lolland har vi udviklet en metode til at kortlægge og besigtige nedrivningsmodne huse i kommunalt regi med det formål at identificere materialetyper, kvalitet og mængde. I kapitel 3 præsenteres dette arbejde og arbejdsgangene, der kan inspirere til et lignende arbejde i andre kommuner.

Kapitel 4: Kapitlet giver en række konkrete anbefalinger og forretningsmodeller, som kan bidrage til at sætte skub på genanvendelse af mursten, træ, beton og vinduer. Kapitlet kan læses som et opslagsværk, hvor der kan hentes viden om blandt andet roller og aktiviteter, der kan udvikle en forretning på fx at genanvende beton.

Næste skridt: Afslutningsvist præsenteres de næste skridt, som vi mener er nødvendige for at kunne realisere nedrivnings- og genanvendelsespotentialet i praksis.


Indledning

EN INDSATS MED FLERE POTENTIALER Forsøgsprojektet er støttet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen under byfornyelsespuljen 2016. Puljen havde til formål at skabe vækst og udvikling med fokus på sund byfornyelse.

Mod bedre byer Forfaldne og tomme byggerier skæmmer byer og landområder og bidrager til en negativ udviklingsspiral. Ved at reducere den mest nedslidte del af bygningsmassen forbedres de fysiske miljøer i byerne med positive effekter på den generelle sundhed, tryghed og trivsel. Med nye forsyningskæder mellem nedrivning af tomt byggeri i nogle dele af landet og genanvendelse af materialer i nybyggeri i andre dele af landet, kan vi skabe bæredygtige flows mellem input og output, med ressourcebesparende effekter til følge.

Mod bedre byggeri Ved at nedrive huse og genanvende produkter i nybyggeri, bruges sundere materialer, fordi de allerede har været anvendt og derfor ikke afgasser eller afgiver toksiteter som mange nye produkter. Det forudsætter selvfølgelig, at materialer med sundhedsskadelige stoffer ikke genanvendes i nyt byggeri.

Mod sundere borgere Foruden at sikre borgere bedre beboelsesmiljøer kan nedrivning også bidrage til at skabe flere arbejdspladser lokalt, for både ufaglærte og faglærte. Erfaringer med et tidligere projekt viser, at nedrivning og genanvendelse af materialer kan skabe op til 28 nye jobs for primært ufaglærte i et halvt år. Ved at skabe et nyt marked for nedrivning og genanvendelse kan der skabes lokale arbejdspladser, som kan løfte flere borgere fra arbejdsløshed ind på jobmarkedet.

7


8


9

Danmark producerer ca. 4,1 mio. tons bygge- og anlĂŚgsaffald ĂĽrligt. Det svarer til 35 % af alt affald i landet * inkluderer ikke jord

- Dansk Byggeri,


10

Kapitel 1 // Genanvendelse

KAPITEL 1

DET CIRKULÆRE BYGGERI

Cirkulation af materialer rummer store økonomiske og miljømæssige potentialer. I løbet af det sidste årti har vi set, hvordan cirkulær økonomi i byggeriet har skabt en unik mulighed for at bidrage til at afhjælpe de negative klimaudfordringer via bæredygtig arkitektur – uden at bremse væksten. I dag bugner byggebranchen af allerede eksisterende byggematerialer – beton, mursten, træ, plastik, glas, tegl og metal – som kan genanvendes og blive til nye materialer med nye funktioner og øget værdi. Men cirkulær økonomi i byggesektoren er en svær størrelse. Genanvendelse af brugte byggematerialer sker i høj grad håndholdt, og der kan være store udsving i kvalitet, timing og mængde. På trods af det har flere spillere etableret sig på markedet for cirkulært byggeri, og forretningspotentialerne er tårnhøje. Følgende kapitel gennemgår potentialerne ved det cirkulære byggeri sammen med en status for markedets udvikling i dag. Til slut gennemgås de væsentligste materialeegenskaber i den videre udvikling af det cirkulære byggemarked.

Byggemarkedets cirkulære potentialer På trods af markedets spæde start og de mange lavpraktiske udfordringer, der kan være ved cirkulær økonomi, er der vurderet et stort økonomisk potentiale. Ifølge en rapport lavet af Ellen MacArthur Foundation i samarbejde med McKinsey og NERA Consulting Group vurderes det cirkulære potentiale i Danmark til at kunne udløse følgende: • 45 milliarder kr. ekstra til BNP • Øget eksport på 3-6 % • Over 13.000 nye job • Reduceret ressourceforbrug med op til 50 % • Reduceret CO2 aftryk med 3-7 % Disse potentialer er identificeret med udgangspunkt i fem brancher med særligt cirkulært potentiale, hvor byggebranchen er en af dem.* Med sådanne potentialer i vente både forretnings- og miljømæssigt er det altså interessant at gå et spadestik dybere. For hvordan udløses potentialerne konkret?

*Ellen MacArthur Foundation, 2015


Kapitel 1 // Genanvendelse

Tre typer af genanvendelse

Genbrug Genbrug sker når et produkt bevarer samme form, som det oprindeligt har haft. Et godt eksempel herpå er glas eller plastikflasker. Genbrug dækker over nedbrydningen af et produkt, som oparbejdes til samme type produkt, og eventuelt bliver tilføjet virgine materialer i processen.

Genbrug vs. genanvendelse af byggematerialer På markedet for genbrug og genanvendelse benyttes der overordnet tre tilgange til cirkulering; genbrug, downcycling og upcycling. Danmark er kendt for sine kompetencer indenfor downcycling, hvor vi på forbrændingsanlæg skaber energi gennem affald og bygger veje på grus af nedrevne byggematerialer. Downcycling er en fantastisk metode til at undgå deponi, men fokuseres der på ressourceoptimering, kan cirkuleringen gøres væsentligt mere effektiv og værdiskabende. Anskues kun mængden af genanvendelse som succesfaktor, fremstår det danske marked for cirkulering i byggeriet stærkt. I 2014 udgjorde byggeaffald med sine 4,1 tons ca. 35 % af den samlede affaldsmængde i Danmark. Af de 4,1 ton byggeaffald blev hele 87 % genanvendt.** At påstå at markedet for genanvendelse i byggesektoren er modent på baggrund af disse tal vil dog være en voldsom overdrivelse. Rigtig store mængder af de genanvendte materialer bliver nemlig downcyclet til vejfyld og lignende, hvorfor de økonomiske og CO2-mæssige potentialer i cirkuleringen ikke udnyttes maksimalt – faktisk langtfra.

**Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald http://www.vhgb.dk/byggeaffald/

Downcycling Downcycling beskriver den proces, hvor materialet, der er udvundet af et tidligere produkt, bliver brugt til at skabe et nyt produkt med en lavere økonomisk værdi eller en markant lavere levetid end det oprindelige. Det er også downcycling, hvis et produkt af en høj kvalitet og med en høj økonomisk værdi erstatter et produkt, der hverken kræver økonomi eller energi at fremstille. Et eksempel på downcycling er, når konstruktionstræ indgår i en spånpladeproduktion og derved mister noget af den værdi, der knyttede sig til tidligere anvendelse.

Upcycling Upcycling bruger affald eller restprodukter til nye produkter, hvorved materialet opnår en højere værdi. Det sker fx når udtjente aluminiumsdåser bliver til facadeplader, eller når gamle tekstiler (der ellers sendes til forbrænding) bliver til paneler eller isolering i huse. Affaldet får altså mere værdi gennem oparbejdelsesprocesser og forlænger dermed levetiden af materialet. Ved upcycling tillader innovation, at produktet kan erstatte et konventionelt produkt lavet af virgine materialer. Derved spares der på råstoffer og CO2-udledningen nedsættes. Innovation er her nøgleordet.

11


12

Kapitel 1 // Genanvendelse

Cirkulære aktører i vækst Der er et voksende fokus på bedre genanvendelse og øget genbrug. Et stigende antal aktører bygger med succes deres forretningsmodeller på cirkulær økonomi gennem optimering af materialer og design, deleplatforme, nye former for genanvendelse og tilbagetagningssystemer.

Eksempler på cirkulære aktører i den danske byggebranche: •

Gamle Mursten, der renser brugte mursten til genbrug i byggeriet

Genbyg, der sælger brugte byggematerialer til genbrug i byggeriet

Gips Recycling, som genanvender gipsplader i produktion

Lendager UP, der producerer genbrugsbygge­ materialer baseret på brugte materialer så som beton, træ og vinduer

Tæt træ Danmark, der bygger produktion af tagpap på brugt og overskydende tagpapmaterialer

Egenvinding & Datter, som anvender nedbryde­lige og genanvendelige materialer i deres fag- og totalentrepriser

Væksten i antal aktører, som på forskellige måder udnytter brugte materialer i produktionen af nye byggematerialer, påvirker de mere etablerede spillere. Et eksempel er entreprenørvirksomheden NCCs virksomhed, Loop Rocks, der fungerer som deleplatform for NCCs byggematerialer. Et andet eksempel er ATP, der som bygherre giver sine pensionskunder en merværdi gennem cirkulær renovering af Falkoner Centret, hvor stålplader fra den gamle facade genbruges til en nydesignet og forskønnet facadebelægning. Rykket blandt bygherrer og entreprenører påvirker nedriverne. Nedriverne begynder nu at forstå værdien af de materialer, som de nedbryder, samt mulighederne for højere salgspris af materialer ved selektiv nedrivning. Disse forandringer kombineret med mængden af rapporter, konferencer og debatter om emnet er et tydeligt tegn på en branche i forandring. Langsom omstilling Men byggebranchen er konservativ samt teknisk og aktivmæssigt tung, hvorfor forandring ikke sker natten over. I Ellen MacArthur Foundations rapport omkring de cirkulære potentialer i Danmark identificeres flere væsentlige barrierer for den cirkulære omstilling i byggebranchen. Disse omfatter: •

Interface, der producerer gulve og gulvtæpper som fæstnes uden lim for nemmere genbrug med lavere forurening og nemmere adskillelse.

• •

Forskellige incitamenter og mangel på ­information på tværs af værdikæden Vaner og adfærd samt kapacitet Evner og færdigheder.

Barriererne for den cirkulære omstilling i byggebranchen omfatter således både behov for erfaring, tekniske innovationer samt en større omstilling af mindset i en bevægelse væk fra ”business as usual”. Dertil kommer barrierer i overordnede rammebetingelser med manglende forståelse for incitamenter i den cirkulære omstilling.


Kapitel 1 // Genanvendelse

Det cirkulære byggeri er på et tidligt udviklingsstadie, og der er brug for et skift i mindset og arbejdsgange. Det er således en vigtig erkendelse, at den cirkulære økonomi i byggebranchen i Danmark bevæger sig på et tidligt udviklingsstadie, og der er stadig et stort behov for at hjælpe eksisterende spillere med at forstå mulighederne og incitamenterne for omstilling. Råstoffet til cirkulære byggematerialer For at forstå markedet for cirkulering, må vi forstå det ‘råstof’ markedet bygger på – nemlig affald fra byggebranchen. Overordnet producerer byggebranchen affald gennem tre hovedprocesser: • • •

Nybyggeri (særligt spild og emballageaffald) Renoveringer Nedrivning.

Affaldsmængden fra nedrivning udgør langt den største del med 96 % af den samlede mængde byggeaffald. Genbrug af spild fra nybyggerier vil ofte være nemmere pga. renhed, kendskab og tilgængelighed. Men ser vi på mængden, ligger der et kæmpe potentiale i cirkulering af materialerne fra nedrivninger.

13


14

Kapitel 1 // Genanvendelse

Materialernes livscyklus Potentialet ved cirkulering af nedrevne byggematerialer afhænger i høj grad af materialernes stand og mængde – særligt i forhold til tidligere bearbejdning af samt formål med materialerne. På grund af fokus på ressourceeffektivitet skabes der i den cirkulære økonomi incitament for, at materialer har så lang en levetid som muligt. Hver gang et materiale behandles, ændres mulighederne for cirkulering generelt set. I opbygningen af det cirkulære byggemarked er det derfor væsentligt at have minimal behandling af et materiale i forhold til beskæring, omsmeltning, nedknusning, maling, forurening, sammenblanding med andre materialer og lignende. Effekten af en sådan behandling af et materiale kaldes kaskadeeffekten. Det gør den, fordi et materiale som udgangspunkt forringes, hver gang det behandles og derfor rykker fra et kaskadetrin til et andet. Se eksempel med træ i figur 1. Direkte genbrug er derfor ofte at foretrække frem for genanvendelse i en ny form, da man herved holder materialet på samme kaskadetrin som ved tidligere brug og samtidig undgår miljøtunge bearbejdningsprocesser. Det er her vigtigt at nævne, at forringelsen ved behandling ikke gælder alle byggematerialer, hvor fx metal kan omsmeltes i uendeligheder. Desuden sker forringelsen kun inden for vores nuværende tekniske formåen. Med rette kreativitet og tekniske kompetencer er det muligt at forbedre vores genanvendelsesmetoder og dermed springe op i kaskadetrin.

Figur 1: Cascading af træ

SKOV

RÅMATERIALE

KONSTRUKTIONSTRÆ

BRÆDDER OG LISTER

TRÆPLADER

FLIS OG STRØELSE

TRÆULD (ISOLERING)

PAPIR (CELLULOSE)

TRÆKOMPOST

BIOMASSE OG FORBRÆNDING

END OF LIFE


Kapitel 1 // Genanvendelse

Proces for materialecirkulering Når et materiale skal vurderes til cirkulering, er der således flere elementer, der skal tages til efterretning. Først når et materiales stand og mængde er vurderet, kan det besluttes, hvilken cirkulering der vil være passende i forhold til at give materialet nyt liv. Er der fx vinduer nok til de m2, der planlægges bygget, og er kvaliteten god nok til at efterleve gældende miljøkrav, eller skal der findes alternative genbrugsmetoder til

disse? Denne proces er skitseret i figur 2. Processen i figur 2 bygger på en stræben efter optimeret ressourceforbrug. Det er således en proces for opbygning af materialeforsyningen til det cirkulære byggemarked. Processen er ikke en integreret del af alle nedrivere og entreprenørers dagligdag – endnu.

Figur 2: Materialets livs i et cirkulært system

START MATERIALET FÅR NYT LIV

MATERIALETS FØRSTE LIV

MATERIALET DOWNCYCLES

BRUG I BYGNING

MATERIALET GENBRUGES

FORBRÆNDING

MATERIALET UPCYCLES

NEDRIVNING

MATERIALEKORTLÆGNING

GOD STAND OG STOR MÆNGDE

UPCYCLING

GOD STAND OG LILLE MÆNGDE

GENBRUG

DÅRLIG STAND OG STOR MÆNGDE

DOWNCYCLING

DÅRLIG STAND OG LILLE MÆNGDE

FORBRÆNDING

?

VALG AF MATERIALEBRUG

15


16

Kapitel 1 // Genanvendelse

Krav til materialer i det cirkulære byggeri

Størrelse Hver gang et materiale beskæres, ændres mulighederne for genanvendelse. Rigtig mange byggematerialer er komplekse at gøre store igen, hvis de skal opnå samme kvalitet (hovedsageligt med undtagelse af metal og i nogle tilfælde beton), hvorfor det altid må bestræbes at holde en vis størrelse i materialerne, så man undgår unødvendige nedtrapninger i kaskadesystemet.

Tilgængelighed I en byggeproces er tilgængelighed af nødvendige byggematerialer essentiel. Her kan det være en udfordring at sikre adgang til bestemte vinduer, beton, træ fx gulv og spær etc. i rette tid til et bestemt byggeri. Denne proces er i dag både tidskrævende og omstændelig. Her er det også vigtigt, at der kan findes materialer med et match mellem tidligere brug og fremadrettet formål.

Mængde I rigtig mange byggerier er der behov for en vis mængde materialer. Her er det fx ofte vigtigt, at der kan identificeres flere vinduer og døre i samme størrelse, beton nok af samme miljøklasse, træ nok til at kunne dække en hel facade etc. I byggerier, hvor der benyttes genanvendte materialer, kan nogle genanvendte materialer lettere kombineres med virgine, hvor dette vil være udfordrende med andre materialer af tekniske og æstetiske årsager.

Styrke Ved køb af byggematerialer bygget på virgine ressourcer ved man præcis, hvor meget materialet kan bøje, bære, holde etc. Denne viden er mindre kvantificerbar ved brug af genbrugsmaterialer, da materialerne kan have været udsat for forskellige slidformer. Det er derfor essentielt at sikre materialernes styrke og kvalitet i en genbrugsproces gennem målinger og tests.

Renhed og stand Cirkulering af byggematerialer kræver en vis renhed – nogle mere end andre. Her er det vigtigt, at der arbejdes med så høj en renhed af materialer som muligt, så vi ikke tvinges til downcycling pga. fx imprægnering af træ eller jord og isoleringsmateriale i betonen.


Kapitel 1 // Genanvendelse

Krav til genanvendelige materialer Der er udfordringer og styrker ved cirkulering af alle byggematerialer. Ud over konkrete materiale­ egenskaber er der nogle klare, overordnede elementer, som er væsentlige i udviklingen af det cirkulære byggemarked. Disse er beskrevet i boksen på side 16. Disse elementer udgør store forretningsmuligheder samlet set og hver for sig. De viser, hvordan markedet skriger på nye løsninger – både af teknisk og markedsmæssig karakter. Her kan helt konkrete innovationer lette genanvendelsesprocessen for alle byggematerialer særligt i forhold til rensning og oparbejdning af et materiale. Opsummering Den cirkulære økonomi er på vej, og der er masser af indikationer på, at den danske byggebranche er i gang med en større cirkulær omstilling. Men det er et marked i langsom omstilling med mange aktører og aktivitetstunge omstillingsprocesser. Kulturændring og kompetenceudvikling er en af de store barrierer i omstillingen til cirkulære forretningsmodeller. Det faktum, at vi har en genanvendelsesprocent på 87 % af vores byggeaffald til downcyclede formål, kan skabe en barriere for udviklingen af det cirkulære byggemarked, idet nedrivere og entreprenører ikke har et umiddelbart incitament til at håndtere de nedrevne byggematerialer anderledes, dvs. med et formål om genanvendelse til nyt byggeri. Udgifterne til bortskaffelse af affald er ofte lave, og i tilfælde af genanvendelse tjener nedriver/entreprenør penge på videresalg af nedrevne materialer (fx ca. 30 kr./ton til vejfyld). Dette faktum koblet med behovet for ændring af business as usual og de nye metoder til selektiv nedrivning og bortskaffelse/videresalg er en væsentlig barriere, som man bør være opmærksom på fra politisk hånd. Særligt hvis der skal være mulighed for at opnå den kvalitet og mængde, som der er behov for at kunne opbygge et stærkt, cirkulært byggemarked. I næste kapitel vil vi dykke ned i behovet for nedrivning i Danmark med det formål at afdække mængden af materialer til forsyning af det cirkulære byggemarked.

17


18


19

I Danmark rives der ca. 1000 huse ned om üret - men det skønnes at der kommer ca. 2000 flere til ürligt - Kora

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning


20

Kapitel 2 // Nedrivning

KAPITEL 2

NEDRIVNINGSPOTENTIALER

Der findes hverken en fast definition på nedrivningsmodent byggeri eller et kvalificeret overblik. Nedrivninger har i mange år har været et væsentligt tema i debatten om det ændrede danmarkskort. På trods af dette findes der ingen samlet definition af, hvad et nedrivningsmodent hus er. Et centralt spørgsmål i genanvendelse af materialerne fra de nedrivningsmodne huse er, hvor stort et potentiale husene rummer i form af materialer til direkte genbrug eller materialer, der kan upcycles til nye typer af byggematerialer. Det manglende overblik besværliggør en systematisk tilgang til arbejdet med nedrivning og en strategisk udnyttelse af materialerne til genanvendelse i nye bygninger. For at kunne udvikle nye forretningsmodeller for nedrivning og genanvendelse til nybyggeri kræver det først og fremmest en klar definition på nedrivningsmodent byggeri og ikke mindst et kvalificeret overblik over antallet. For hvornår kan et hus defineres som nedrivningsmodent? Definition af nedrivningsmodent byggeri Stemplet som nedrivningsmodent beror som regel på en kommunal praksis, der indebærer den enkelte kommunes kvalitative vurdering kombineret med

muligheden for at opnå statslig støtte til finansiering af nedrivningen. Vurderingen går på, om huset skal rives ned, istandsættes eller overlades til markedet for måske på et senere tidspunkt at være så forfaldent, at der er brug for nedrivning. Arbejdet med nedrivning varierer fra kommune til kommune. Det gælder både i forhold til, hvad og hvor meget kommunerne river ned, og om de er meget aktive i forhold til at identificere huse, der kan nedrives. Husene kan både være tomme eller beboede, men ofte er de præget af blandt andet at være direkte sundhedsskadelige, skæmme lokalområdets fysiske attraktivitet eller være i ubeboelig stand. Der findes særlige kriterier, som kommunerne skal følge, hvis de vil have statslig refusion af deres nedrivningsindsats under landsbyfornyelsespuljen. Kriterierne er i høj grad definerende for, hvornår der tages beslutning om, at en ejendom skal nedrives. Siden 2014 har kommuner, der oplever problemer med affolkning, nemlig kunnet opnå støtte til deres nedrivningsindsats gennem puljen til Landsbyfornyelse, der i dag administreres af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Med denne pulje tilbyder staten 70 % refusion af kommunernes


Kapitel 2 // Nedrivning

21

Beslutning om nedrivning Som nævnt findes ud over kriterierne i Landsbypuljen også et lokalt kendskab til husene, der har indflydelse på beslutningen om nedrivning. I vores eksempel fra Lolland Kommune suppleres Landsbypuljens støttekriterier eksempelvis af en vurdering af ejendommen på en række parametre. Disse tager afsæt i deres erfaring med tidligere nedrivninger:

udgifter til nedrivning frem imod 2019. Herefter tilbyder staten 60 % refusion frem imod 2020. I alt kan 45 danske kommuner søge om støtte i landsbyfor­ nyelsespuljen. Et af kriterierne for at opnå støtte er, at indsatsen sker i byer med under 3000 indbyggere, og derfor er det særligt i det åbne land og de små byer, der er blevet revet ned og istandsat. Kriterierne fra Landsbypuljen og vurderingsparametre brugt i Lolland Kommune giver en god indikator for, hvornår det i dag giver mening at igangsætte en nedrivning. De viser, at husene skal være i meget forfalden stand, før der igangsættes nedrivning fra kommunal side, blandt andet fordi de således er støtteberet­ tigede.

Pulje til

LandsbyfornyeLse Vejledning til Kommunerne

BYFORNYELSE

Ministeriet for By, Bolig Landdistrikter “Pulje til landsbyfornyelse - vejledning til kommunerne” Udgivet i 2013

Beliggenhed – ejendomme der ligger i områder som ikke er særligt attraktive vil oftest blive prioriteret nedrevet over dem, som ligger i rekreative områder, eksempelvis langs kysten.

Markedsvurdering – i tillæg til beliggenhed vurderes også grundenes salgspotentiale. Dem med mindst salgspotentiale er dem, kommunen hjælper med at rive ned.

Byggestil og materialer – vil husene blive i dårlig(ere) stand inden for en kortere tidsperiode, prioriteres de til nedrivning. Hvis de er af gode og robuste materialer, prioriteres de typisk ikke over andre huse.

Sundhedsfarlige – husene vurderes altid ift. deres sundheds- og miljøtilstand iht. Landsbypuljens kriterier. Her vurderes det også, om de potentielt forværres over tid.

Gæld – hvis husene er tinglyst for gæld med mange udlægsholdere er det nærmest umuligt at få dem frigjort til nedrivning. Det er kun muligt, hvis de kommer på tvang.


22

Kapitel 2 // Nedrivning

Ny definition af nedrivningsmodent? Set i et genanvendelsesperspektiv er det en udfordring, hvis husene er så forfaldne, at materialerne både er sundhedsfarlige og i forrådnelse, når huset rives ned. I de tilfælde vil materialerne ikke kunne genbruges til nybyggeri. En anden udfordring er, at erfaringerne viser, at huse, der har stået tomme længe, ofte risikerer at blive plyndret for værdifulde materialer. Begge dele er medvirkende til at mindske potentialet for genanvendelse kraftigt. Derfor er det nødvendigt at arbejde strategisk med kortlægning af nedrivningsmodne huse. Et første skridt i dette arbejde er en bredere definitionen af et nedrivningsmodent hus i et genanvendelsesperspek-

tiv. Det skal sikre, at flere huse på tidligere stadier af deres forfaldsproces rives ned med det formål at genanvende materialer i den bedst mulige stand. Det kan være de boliger, der ud fra nuværende principper vil være i for god stand til at blive revet ned, men ikke i god nok stand til at rumme beboelse eller til at overleve i markedet, fordi de er utidssvarende og på sigt kan forventes at blive tomme. I et kommunalt, bosætningsstrategisk perspektiv kan disse boliger ikke forventes at kunne fastholde eller tiltrække borgere i dag og i fremtiden, da borgerne i stedet skal tilbydes moderne og tidssvarende boliger, som matcher deres livssituation og behov. Dette bredere og tidligere blik på boligers nedrivningsmo-

Der er brug for en ­definition af nedrivnings­modent byggeri, så materialerne kommer i spil inden husene forfalder.


Kapitel 2 // Nedrivning

denhed rummer derfor potentielt gode genanvendelsesmuligheder, der kan fungere som økonomisk katalysator og drive en nedrivning foruden at bidrage til landsbyernes forskønnelse og potentiel lokal beskæftigelse. Det vil dog kræve et nyt blik på husenes egnethed til nedrivning, hvor man vurderer husene tidligere, og før de er blevet for forfaldne. Sådan en ændring i praksis kræver selvfølgelig regler og forbehold, der sikrer, at gode huse, der har store potentialer for at blive beboet, ikke bare skal rives ned, fordi materialerne er værdifulde. Eksempelvis kan kriterierne for nedrivning lokalt og nationalt blive koblet med konkrete krav til genanvendelse. Manglende overblik over nedrivningsmodne huse Da der ikke findes en entydig definition af nedrivningsmodne huse, eksisterer der på nationalt og lokalt plan ikke et overblik over antallet af nedrivningsmodne huse. Der findes dog flere forsøg på opgørelser over antallet. Danmarks Statistik offentliggør hvert år boligopgørelsen, der blandt andet viser det aktuelle antal ubeboede huse i Danmark. En ubeboet bolig er i denne sammenhæng en boligenhed, der ved årsskiftet ikke fungerer som folkeregisteradresse for nogen person med et dansk CPR-nummer. Men der kan være flere grunde til, at en bolig er registreret som ubeboet, som det fremgår af boksen. Disse grunde er væsentlige at forholde sig til, fordi de reducerer den samlede mængde af ubeboede boliger, der står varigt tomme og funktionstømte, og som er den delmængde, der er korrekt at kategorisere som nedrivningsmoden. Med andre ord er boligopgørelsen i sig selv ikke retningsgivende for, hvor mange nedrivningsmodne huse, der findes i Danmark i dag. For at kunne identificere de nedrivningsmodne og tomme boliger er der brug for andre indikatorer, der kan give et billede af historikken; altså om den ubeboede ejendom har stået tom over tid og derfor mere sandsynligt er forladt eller varigt ubeboet.

23

Årsager til 'ubeboede' boliger I Boligøkonomisk Videncenters rapport 'Boliger som ikke bliver brugt' gør de rede for flere grunde til, at en bolig står som 'ubeboet' i den årlige boligopgørelse. De begrunder, hvorfor alle boligerne ikke nødvendigvis kan betragtes som permanent tomme og nedrivningsmodne. •

Boligen er har fået ny beboer henover nytår. Selv hvis den næste beboer er fundet og måske endda flytter ind 2/1, vil boligen stadig tælle som ubeboet, så længe den tidligere beboer er fraflyttet 31/12 eller tidligere.

Boligen er under ombygning eller istandsættelse. I de tilfælde, hvor boligen er ubeboelig i forbindelse med arbejdet kan beboeren midlertidigt skifte folkeregisteradresse og boligen vil fremstå som ubeboet.

Boligen er til salg, og sælger er fraflyttet. Andelen af boliger der er til salg og derfor ikke har CPR-nummer tilknyttet vil være højest i kommuner med høje liggetider, eksempelvis Lolland Kommune. Det vil i noget omfang være et udtryk for et overudbud i nogle af kommunens lokale boligmarkeder og kan derfor også have en sammenhæng med det fremtidige antal forladte boliger.

Boligen bliver anvendt til andet formål end helårsbeboelse. Det kan både forekomme lovligt – f.eks. med en flexbolig-tilladelse eller i en ”ureguleret” kommune – eller ulovligt. Boligen vil være registreret som ubeboet, uanset om den alternative anvendelse er lovlig eller ej.

Boligen er forladt.


24

Kapitel 2 // Nedrivning

Nye opgørelser af nedrivningsmodne huse I løbet af 2017 har både Kora - det Nationale Institut for Regioners og Kommuners Analyse og Forskning og Boligøkonomisk Videncenter præsenteret nye bud på metoder til at beregne antallet af de huse, der står permanent tomme rundt om i landet. Opgørelsen af nedrivningsmodne boliger - eller ‘varigt ubeboede’ som Boligøkonomisk Videncenter betegner dem - beror på forskellige metoder, hvilket også kan ses i resultatet af de forskellige skøn. Gennem kobling af data om elforbrug til adresser uden registreret CPR-nummer har Boligøkonomisk Videncenter arbejdet med en metode til at kvalificere overblikket over boliger, der er forladte og varigt ubeboede. På den måde frasorterer de - i udgangspunktet - de tilfælde, hvor de ubeboede boliger faktisk er i anvendelse. Analysens resultater giver et rimeligt bredt spænd over, hvor mange boliger der står varigt ubeboede i dag på 4.531-17.816 boliger. Boligøkonomisk Videncenter bruger selv et middelhøjt skøn som det mest retvisende tal, der angiver 7.731 varigt ubeboede huse, og som altså kan betragtes som nedrivningsmodne. Kora præsenterer en anden metodisk tilgang til indsamling og behandling af data til at kortlægge antallet af huse, der kan betragtes som nedrivningsmodne. Kora estimerer antallet af nedrivningsmodne huse på

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

WORKING PAPER — AUGUST 2017

Boliger som ikke bliver brugt Parcel- og stuehuse

Boligøkonomisk Videncenter “Boliger som ikke bliver brugt Parcel og stuehuse” Udgivet i 2017 www.bvc.dk/faglige-udgivelser

Kora - det Nationale Institut for Regioners og Kommuners Analyse og Forskning “Nedrivning af huse og fremtidige nedrivnings­behov i Danmark” Udgivet i 2017 www. kora.dk/udgivelser

baggrund af en række faktorer såsom beliggenhed, husets tilstand og installationer samt ejerforhold og beboere i boligerne. De skønner, at der i 2015 fandtes mellem 10.000-21.600 nedrivningsmodne huse i Danmark. Det tal forventes at stige med ca. 2.000 huse om året frem imod 2020, hvis der ikke foretages nedrivninger mellem 2015 og 2020. Overordnet set nedjusterer disse skøn tilsammen tidligere opfattelser af, hvor mange boliger i Danmark, der kan betragtes som nedrivningsmodne. Boligøkonomisk Videncenter nedjusterer tallet markant ved at konkludere, at to ud af tre af de ubeboede parcel- og stuehuse med forholdsvis stor sikkerhed ikke er varigt forladte. Koras skøn giver ikke anledning til en lige så markant nedjustering, men alligevel betragtelige i forhold til tidligere antal. Arbejdet med at kortlægge og fremanalysere antallet af nedrivningsmodne huse er særligt vigtigt for arbejdet med at identificere materialer i de nedrivningsmodne huse og opskalere mængderne. Det er dét videngrundlag, som er nødvendigt for at kunne identificere genanvendelsespotentialerne og forretningsmulighederne gennem et retvisende skøn af materialeværdierne i de nedrivningsmodne huse – nationalt og i den enkelte kommune. En proaktiv tilgang til nedrivning Det er altså projektets ambition, at kommuner og markedsaktører på sigt kan blive bedre til at identificere og aktivere materialer i den eksisterende boligmasse. Det gælder ikke kun den aktuelle nedrivningsmodne del af boligmassen, men også at udnytte det store og uforløste potentiale i de fremtidige tomme boliger, så flere og bedre materialer kan blive genanvendt. På den måde kan man arbejde mere proaktivt for en strategisk fornyelse af bygningsmassen i by og på land. I casestudiet på Lolland, som præsenteres i næste kapitel, forsøger vi os med en metode, hvor vi ser på materialerne i tomme og beboede huse. Lolland Kommune er særligt udfordret af mange nedrivningsmodne huse – både tomme og utidssvarende. Netop derfor


Kapitel 2 // Nedrivning

Der er brug for bedre kendskab til nedrivningsmodne huse, så vi strategisk kan udpege og pulje nedrivninger og skalere materialemængder. er kommunen interessant at se nærmere på ved at kortlægge potentialerne i kommunens bygningsmasse og sætte skala på genanvendelse af særligt brugbare materialefraktioner – eksempelvis beton, mursten, vinduer og træ. Det er en viden, der er nødvendig at få lokalt og som kan bruges som strategisk grundlag for at etablere en ny cirkulær værdikæde til gavn for byggebranchens aktører. Den anvendte metode Metoden vi har anvendt tager afsæt i Lolland Kommunes egen praksis for udpegning (se boks s. 21). Vi har dog udvidet den med udvalgte boliger, der vurderes at blive tomme og nedrivningsmodne inden for en kort årrække.

Materialemængderne fra de besigtigede huse har vi valgt at opskalere til de fremanalyserede tal fra Boligøkonomisk Videncenter og Kora. Denne opskalering giver i alt 5 mulige skøn, hvilket angiver, at det er et sted her imellem at 'sandheden' ligger. Materialeskønnene blev præsenteret på en workshop med Lolland Kommune og nedrivere tilbage i oktober 2017, og på baggrund af de tilbagemeldinger vi fik, er der størst sandsynlighed for, at husene rummer materialer på et niveau mellem det højeste skøn fra Boligøkonomisk Videncenter (niveau 3) og det laveste skøn fra Kora (niveau 4). Læs mere om dette i næste kapitel og materialeskemaet på side 31.

25


26

Kapitel 3 // Casestudie


Kapitel 3 // Casestudie

27

Der findes mellem 14.0522 68.219 m mursten i de tomme huse pĂĽ Lolland - Resultat af casestudie udarbejdet af Kuben Management og Lendager Group


28

Kapitel 3 // Casestudie

KAPITEL 3 [CASESTUDIE]

LOLLANDS POTENTIALER

Der findes rigtig mange materialer i en fin stand i de nedrivningsmodne huse på Lolland. Materialer, der kan genanvendes i nyt byggeri. Et studie af de tomme huse på Lolland I det følgende sætter vi Lolland Kommune under lup. I forhold til nedrivningsmodne huse er Lolland en interessant case, fordi der er en klar udviklingstendens til, at der bliver færre borgere og dermed et stigende overskud af boliger, der skal tages hånd om. Set med genanvendelsesbriller vil der på Lolland komme flere og flere materialer i spil, som kan bruges til nybyggeri og renovering lokalt og nationalt. Vi indleder afsnittet med en præsentation af resultaterne af vores kortlægnings- og besigtigelsesarbejde. Det er et overslag over de materialemængder, der findes i de nedrivningsmodne huse i kommunen. Overslaget præsenteres sammen med betragtninger om, hvor de største genanvendelsespotentialer findes. Herefter redegøres for vores metodiske tilgang til arbejdet. Heri findes også inspiration til, hvordan man som kommune kan arbejde med at identificere materialemængderne i den lokale bygningsmasse og derigennem få en indikation af genanvendelsespotentialerne. Resultatet – så mange materialer har vi fundet På baggrund af casestudiet kan vi se, at der findes store genanvendelige materialemængder i de tomme huse på Lolland. Det fremgår af skemaet på side 30. Det viser blandt andet, at der i dag findes et sted

mellem 14.052-68.219 m2 mursten og 422-2.047 m3 spærtræ. Materialemængderne er fremregnet på baggrund af et kortlægnings- og besigtigelsesarbejde af de nedrivningsmodne ejendomme på Lolland, hvor i alt 21 er blevet besigtiget. Af disse er tre bygninger offentlige, mens 18 er enfamilieshuse hvoraf ni enfamilieshuse var beboet. Arbejdet afspejler således projektets ambition om at arbejde strategisk ved at identificere og kortlægge materialerne tidligt og før de forfalder. Igennem besigtigelserne af de enkelte huse er mængde og stand af anvendte materialer identificeret, eksempelvis mursten, vinduer, isolering m.m. Materialemængderne er opgjort i en kombination af opmåling gennem tegningsmateriale og optælling på stedet. Materialestanden er defineret ud fra en karakterskala 1-4, hvor karakter 2, 3 og 4 afspejler et materiale i en så god en stand, at det kan genanvendes til nye materialer – enten gennem direkte genbrug (karakter 4) eller gennem en bearbejdningsproces (karakter 2-3). Standfaktoren, som vi kalder den, har derfor også en indflydelse på, hvordan mængden af det enkelte materiale opskaleres igen: Hvis materialet har fået en stand 1, og derfor ikke kan genanvendes, nedjusteres materialemængden for det givne hus i opskaleringen.


Kapitel 3 // Casestudie

Der er 3.266 boliger uden registreret CPR-nummer på Lolland. Siden 2010 er 455 huse blevet revet ned. Dem vil der blive flere af. *opgørelse pr. 1/1 2017

På den måde får vi nedjusteret de samlede mængder af materialer for alle de tomme huse på Lolland, så et materiale med eksempelvis råd ikke anses for at rumme et genanvendelsespotentiale. Vurderingerne af materialemængder og –stand er naturligvis behæftet med en del usikkerhed, men udført med afsæt i Lendager Groups erfaring og faglige ekspertise fra virksomhedens fortsatte arbejde for upcycling af materialer i byggeriet. Opskaleringen tager afsæt i de identificerede materialemængder og –stand for de 18 enfamilieshuse. De tre offentlige bygninger er holdt ude, da deres særegne bygningstyper og materialemængder gør dem usammenlignelige og svære at skalere op. Selve opskaleringen er behæftet med en del usikkerhed, fordi der ikke findes noget kvalificeret overblik over antallet af nedrivningsmodne huse på Lolland. Med andre ord, så ved vi altså ikke, hvor mange huse, der kan betragtes som nedrivningsmodne nu eller inden for en kort tidshorisont, og derfor er retvisende at skalere op til. Vi har forsøgt at tilvejebringe dette overblik, men manglen på information om hvor længe, husene har stået tomme, gør det praktisk talt umuligt at komme med et kvalificeret bud herpå. I hvert fald ud fra den data, der er tilgængelig i Danmarks Statistik og Bygnings- og Boligregistret. Derfor har vi brugt antallene fremanalyseret af Boligøkonomisk Videncenter og Kora.

Vurdering af værdipotentialer Skemaet med de opskalerede materialemængder indikerer, at der findes store mængder af materialer i de nedrivningsmodne huse, som rummer genanvendelsespotentialer. Nogle af disse materialer findes der allerede processer for at genanvende, mens der for flere af materialerne ligger endnu uforløste potentialer, som det kræver innovation i behandling og genanvendelse af for at kunne bruge i nyt byggeri eller anden sammenhæng. I skemaet gives et detaljeret overblik over de forskellige materialetyper. Der er dog stadig et stykke vej fra overblik over materialerne til en realisering af deres genanvendelsespotentiale, hvor materialerne nedrives skånsomt og sorteres, indgår i ny produktion og ultimativt indgår som byggemateriale i nyt byggeri. Her ligger der også et særligt benspænd i, at vi arbejder med enfamilieshuse, der er mindre og forskellige på tværs i materialetype, kvalitet, udseende osv. Det gør det sværere at akkumulere mængder til nyt byggeri. I kapitel 5 ser vi nærmere på, hvilke mulige forretningsmodeller der er for de fire materialekategorier, hvor markedet er mest modent; træ, beton, mursten og vinduer. Men først et par råd til andre kommuner og en introduktion til metoden bag vores casestudie i Lolland efter materialeskemaet på næste side.

29


30

Kapitel 3 // Casestudie

OVERBLIK OVER OPSKALEREDE MATERIALEMÆNGDER Materialeskemaet giver et skøn over de samlede materialemængder i de nedrivningsmodne huse på Lolland. Materialemængderne fra de besigtigede huse har vi opskaleret til de fremanalyserede tal fra Boligøkonomisk Videncenter og Kora, og giver i alt opskalering giver i alt 5 mulige skøn som kolonnerne angiver.

BOLIGØKONOMISK VIDENSCENTER

KORA

KORA

Niveau 1

Niveau 4

Niveau 5

Niveau 2

Niveau 3

MÆNGDE 282 huse

357 huse

787 huse

1.006 huse

1.369 huse

Mursten (før 1960)

14.052 m2

17.790 m2

39.217 m2

50.130 m2

68.219 m2

Murværk (efter 1960)

492 m2

623 m2

1.374 m2

1.756 m2

2.390 m2

Tagsten (tegl)

5.230

6.621 m2

14.597 m2

18.658 m2

25.391 m2

Bjælker

2.442 stk.

3.091 stk.

6.814 stk.

8.710 stk.

11.853 stk.

Brædder

1.444 m2

1.828 m2

4.029 m2

5.151 m2

7.009 m2

Døre

700 stk.

886 stk.

1.953 stk.

2.496 stk.

3.397 stk.

Lægter

4.894 stk.

6.196 stk.

13.659 stk.

17.460 stk.

23.760 stk.

Spær

422 m3

534 m3

1.177 m3

1.504 m3

2.047 m3

Trykimprægneret træ

347 m2

440 m2

969 m2

1.239 m2

1.686 m2

Massiv parketgulv

4.898 m2

6.201 m2

13.670 m2

17.474 m2

23.779 m2

Plankegulv

1.112 m2

1.407 m2

3.103 m2

3.966 m2

5.397 m2

Laminatgulv

2.029 m2

2.569 m2

5.663 m2

7.239 m2

9.852 m2

Egestolper

274 stk.

347 stk.

765 stk.

978 stk.

1.331 stk.

Blød mineraluld

1.805 m3

2.285 m3

5.037 m3

6.438 m3

8.762 m3

Energiruder

63 stk.

80 stk.

175 stk.

224 stk.

305 stk.

Et-lags glas

1.364 stk

1.727 stk.

3.808 stk.

4.867 stk.

6.624 stk.

Termoruder

515 stk.

651 stk.

1.436 stk.

1.836 stk.

2.498 stk.


Kapitel 3 // Casestudie

BOLIGØKONOMISK VIDENSCENTER

KORA

KORA

Niveau 1

Niveau 4

Niveau 5

Niveau 2

Niveau 3

MÆNGDE 282 huse

357 huse

787 huse

1.006 huse

1.369 huse

Fliser

342 m2

432 m2

953 m2

1.218 m2

1.658 m2

Klinker

1.137 m2

1.439 m2

3.173 m2

4.056 m2

5.520 m2

Mosaikfliser

55 m2

69 m2

153 m2

195 m2

266 m2

Gulvtegl

211 m2

267 m2

589 m2

753 m2

1.024 m2

Granitfliser

158 m2

200 m2

442 m2

564 m2

768 m2

Eternit

4.758 m2

6.023 m2

13.278 m2

16.974 m2

23.098 m2

Trapezplader i stål

472 m2

597 m2

1.316 m2

1.683 m2

2.290 m2

Gips

812 m2

1.028 m2

2.267 m2

2.897 m2

3.943 m2

Stål

10 stk.

13 stk.

28 stk.

36 stk.

49 stk.

Trapper i træ

16 stk.

21 stk.

45 stk.

58 stk.

79 stk.

Tagrender (stål/zink)

45 m2

57 m2

125 m2

160 m2

218 m2

Fundamentbeton

2.667 m3

3.376 m3

7.443 m3

9.515 m3

12.948 m3

Gasbeton

127 m3

161 m3

355 m3

454 m3

617 m3

Lecabeton

41 m3

51 m3

113 m3

145 m3

197 m3

Udendørs betonfliser

2.257 m2

3.376 m2

7.443 m2

9.515 m2

12.948 m2

Armeret beton

195 m2

247 m2

544 m2

695 m2

946 m2

31


32

Kapitel 3 // Casestudie

Lidt om de offentlige bygningers potentiale Tre offentlige bygninger Vi har besigtiget tre offentlige bygninger, som er politisk godkendt til nedrivning. Offentlige bygninger har ofte stort cirkulært potentiale på grund af store mængder af samme materialer, hvilket letter en genbrugsproces. Denne kortlægning viser tre meget forskelligartede offentlige bygninger i mindre størrelse, med undtagelse af det første eksempel, hvorfor disse ikke er særligt egnede til cirkulering i forhold til enfamiliehuse. For de offentlige bygninger gælder det også, at der er behov for kortlægningsarbejde, der kan bidrage til en skalering af materialemængderne.

Et gammelt plejehjem Bygningen er et gammelt plejehjem på i alt 451 m2 opført i 1908. Den er ikke længere i funktion og blevet godkendt til nedrivning. Bygningen fremstår flere steder nedslidt, hvilket også fremgår af materialeregistreringerne, hvor ingen af de registrerede materialer er i den bedste stand (karakteren 4), men flere er givet karakteren 1. Af materialer, der kan genanvendes finder vi døre, bjælker, lægter, spærtræ, termoruder, mursten, vingetegl, fliser og klinker fra toilet samt klinker fra køkken. Dertil findes der udendørs betonfliser i en genanvendelig stand.


Kapitel 3 // Casestudie

Seniorcenter Bygningen har været anvendt som mødested for seniorer og er på 175 m2. Det lille areal - set med genanvendelsesbriller - skyldes at bygningen er en tilbygning. Standen på særligt træet fremstår fin, hvor vi vurderer, at der både er genanvendelige døre, bjælker fra loft og i stue samt brædder fra facadebeklædningen.

33

Et hus som mødested Huset har karakter af et gammelt enfamilieshus og er opført i 1880. Det er på 161 m2 og derfor heller ikke synderligt stort. Standen fremstår fin på flere af materialerne, hvor nogle vinduer får den højeste karakter og vurderes som egnet til direkte genbrug. Dette skyldes, at de er udskiftet omkring 2005. Derudover vurderes både mursten, fundamentsbeton og klinker som egnet til genanvendelse.


34

Kapitel 3 // Casestudie

Inspiration til at arbejde strategisk og proaktivt med nedrivning En strategisk og proaktiv indsats er en forudsætning for at harmonisere udbud og efterspørgsel på materialer til genanvendelse. Det er dermed også en forudsætning for, at husenes genanvendelsespotentialer kan realiseres. Ved en strategisk nedrivningsindsats forstås, at man som kommune får overblik over, hvilke materialer, der findes i de tomme huse og at man river ned med øje for, at de nedbrudte materialer kan indgå i en ny produktion. Et systematisk overblik over, hvor mange nedrivningsmodne huse, der findes, og hvilke, der potentielt bliver nedrivningsmodne på sigt, er første, vigtige skridt hen imod en strategisk tilgang til nedrivning. I det følgende giver vi vores anbefalinger til, hvordan kommuner kan arbejde for at få et overblik over tomme huse og over tid identificere hvilke, der er nedrivningsmodne, og hvilke materialer, der findes i husene. Få et overblik over de nedrivningsmodne huse Arbejdet med kortlægning af, hvor mange nedrivningsmodne huse, der findes i egen kommune besværliggøres af manglende data. Som beskrevet i kapitel 2, får man ikke et retvisende billede af antal nedrivningsmodne huse i boligopgørelsen fra Danmarks Statistik, der offentliggøres hvert år, og som viser det aktuelle antal ubeboede huse; huse på adresser, hvor der ikke er registreret CPR-nummer pr. 1. januar det givne år. Antallet af ubeboede huse er derfor betragteligt

højere end antal varigt tomme huse, som kan tages i betragtning til nedrivning. Alligevel er det måske det bedste sted at starte som kommune, når man vil skabe sig et overblik over, hvor mange huse, der i dag eller på sigt står varigt tomme og derfor er/bliver nedrivningsmodne. For at få så retvisende et billede som muligt af antallet af potentielt nedrivningsmodne huse, der kan indgå i besigtigelsesarbejdet og business casen for genanvendelse, bør følgende huse fratrækkes, fordi det er indikationer på, at husene er i benyttelse eller ikke kan nedrives af anden grund: 1. 2. 3. 4.

Sommerhuse Flexboliger Fredede bygninger Kystnærhed (huse der ligger på attraktive grunde rives typisk ikke ned, da de oftest kan overleve på markedet, hvor private ejere opkøber og muligvis river ned til grunden for at bygge nyt). 5. Manglende oplysninger om opførelsesår (de kan ikke indgå i segmenteringen, som bl.a. forholder sig til husenes opførelsesår) Ud over data på tomme private ejendomme er det også relevant at se på de offentlige bygninger. Set fra et genanvendelsesperspektiv er de interessante, fordi de ofte er af gode materialer i større mængder. Typisk er de kommunale ejendomme omgivet af større


Kapitel 3 // Casestudie

politisk bevågenhed og længere processer, fordi der skal politisk flertal til at opnå tilladelse til nedrivning. Det er således et forhold, der skal tages med i betragtningerne i forhold til at omsætte materialerne i nye forretningsmodeller. Udvælgelse af huse til besigtigelse For at kunne udvælge repræsentative huse til besigtigelse, der skal afsløre de lokale genanvendelsespotentialer, og samtidig sikre, at resultaterne af besigtigelsesarbejdet kan opskaleres igen, er der brug for en række oplysninger om de enkelte huse. På Lolland berigede vi vores data med information om: • anvendelseskode • komdemneringsforhold • materialeprofil • opførelsesår • størrelse • om-/tilbygningsår • kystnærhed. Anvendelseskoden kan bruges til at segmentere data i hovedkategorier, bl.a. fritliggende enfamiliehus, række-, kæde- og dobbelthus, etageboligbebyggelse m.fl. Her vil der typisk tegne sig en overvægt af fritliggende enfamilieshuse - og for at nuancere kendskabet til disse har vi i casestudiet af Lolland arbejdet med en inddeling af denne kategori i tre tidsperioder. Det gør det muligt at holde plausible forskelle i materialeprofil, anvendt byggeteknik og stand for øje i besigtigelserne og vurderingen af deres genanvendelsespotentialer.

35

Udvælgelse til besigtigelse er foretaget med afsæt i nøgletal omkring areal, opførelsesår og materialeprofiler. Nøgletal for areal, opførelsesår og materialesammensætning findes for hvert segment og afspejler dermed et gennemsnitligt udsnit af alle husene inden for segmentet. På den måde kan man udvælge de huse, der lægger sig så tæt op ad disse nøgletal som muligt. Det sikrer, at de er repræsentative i besigtigelsesarbejdet. Besigtigelse og registrering af materialeprofiler Med besigtigelsesarbejdet er det muligt at opnå et unikt indblik i, hvad der rent faktisk gemmer sig af materialer i de ubeboede huse. Skemaet på side 36 er et redskab til at kortlægge mængder og stand i de huse, der besigtiges. Det tager udgangspunkt i typisk brugte materialer, som vi ved, der er store genanvendelsespotentialer i. Materialerne, der findes i de enkelte huse, registreres og estimeres i forhold til deres dimensioner og mængde. Hertil skal deres stand vurderes, og her har vi arbejdet med en skala fra 1-4, hvor 4 er bedst og 1 er ringest. Materialer, der vurderes på stand 1, er umiddelbart ikke genanvendelige, pga. svamp, store skader på materialerne og lignende. Hvis materialet derimod vurderes i skala 4-2, er de mulige at genanvende, hvor 4 typisk vil være til direkte genbrug og 2-3 vil kræve en upcyclingsproces.


36

Kapitel 3 // Casestudie

MATERIALE

PRODUKT & PLACERING

DIMENSION & MÆNGDE

STAND, OBS! & NOTER

Karakter 1 For meget skade på materialer, kan ikke genbruges Karakter 2 Omfattende bearbejning af materialet for mulig genbrug, fx. rensning af mursten, test af styrkeevne, håndtering af beton Karakter 3 Minimal bearbejdning af materialet for mulig genbrug fx. Males, fjernelse af små mængder søm   Karakter 4 Mulighed for direkte genbrug

Figur 3: Værktøj til at registrere materialer i nedrivningsmodne huse

Vurderingen af stand og mængde er en kvalitativ vurdering, der kræver faglig ekspertise og godt kendskab til både materialer og genanvendelse i udførelsen. Men man kan ikke komme uden om, at vurderingerne vil være forbundet med en grad af usikkerhed, da det kun er overfladen af materialerne, der kan besigtiges før nedrivning. Vurderinger af materialemængder rummer ligeledes en usikkerhed, man skal være opmærksom på. I arbejdet med Lolland er mængdevurderingerne særligt baseret på skøn i de tilfælde, hvor vi ikke har haft tegninger over det besigtigede hus. Adgangen til husene har dog sikret, at skønnene er kvalificerede.

Opskalering af materialemængder Med afsæt i de besigtigede huse og detaljerige registreringer er det muligt at arbejde med en opskalering af mængden af materialer, der kan genanvendes. Det er en svær øvelse, der ikke kan gøres uden også at tage en række forbehold. Det svære ligger i at kvalitetssikre, at andelen af det registrerede materiale i det besigtigede hus svarer nogenlunde til den andel af materialet, som vi kan forvente findes gennemsnitligt i hele segmentet. Med andre ord at sikre, at materialet er repræsentativt.

I besigtigelsesarbejdet på Lolland er der for hvert registreret materiale angivet en enhed/m2. Denne enhedsværdi kan opskaleres til det samlede segment


Kapitel 3 // Casestudie

af boliger ved at gange med den gennemsnitlige størrelse på husene i segmentet. Men for at tage højde for den usikkerhed, der er forbundet med at tage mængderne fra ét hus og opskalere det til en samlet population, er der ganget to forholdstal på. Forholdstallene er ”vurderet vægtning i samlet population” og "standfaktor". Det første forholdstal ”vurderet vægtning i samlet population” tager stilling til, om det er sandsynligt, at eksempelvis flere bygninger vil have eternit på taget, eller om det besigtigede huset nødvendigvis må repræsentere et mindre udsnit. Dette har vi kunnet kvalitetssikre ved at udregne nøgletal for materialer i det pågældende segment. Et sådan nøgletal viser, hvordan materialesammensætningen gennemsnitligt ser ud for husene i det pågældende segment. Et eksempel fra vores casestudie er tagmaterialet eternit. Eternit har et gennemsnitligt nøgletal på 0,64 m2 pr/ m2 bolig. Tagprofilen for de bygninger, som vi arbejder med i Lolland inden for segmentet ’Enfamilieshuse’, viser, at omkring 23% af boligerne er bygget op med det materiale. Dvs. materialet får en vurderet vægtning på 0,23. Det andet forholdstal, som vi har ganget på, er ”standfaktor”. Det tager stilling til standen af materialet i husene, der er besigtiget. Hvis det registrerede materiale har fået karakter 4, som er den højeste karakter, er det ganget med en standfaktor på 0,9. Standfaktor 0,9 er den højeste faktor, men nedjusterer alligevel den samlede mængde af materialet for hele segmentet, for at tage højde for, at der er i andre huse kan være en dårligere stand end det besøgte. Et eksempel fra besigtigelsesarbejdet i Lolland er mursten, hvor ingen af de besigtigede huses mursten er registreret som kategori 1. Det vil sige, at alle murstenene i teorien er i så god stand, at de kan genbruges. Der er derfor ganget en standfaktor 0,9 på.

En sidste måde at kvalitetssikre, at de registrerede materialer og opskaleringen af dem er realistisk, og ikke er overestimerede, er ved at beregne mængden af det pågældende materiale i et hus. I arbejdet med Lolland finder vi eksempelvis, at der i et hus med energiruder vil være omkring 4 stk., mens der i et hus med trykimprægneret træ vil være omkring 12 m2. Herefter er det muligt at udregne de opskalerede materialemængder, og som vi i vores arbejde har gjort ved at bruge de fremanalyserede tal fra Boligøkonomisk Videncenter og Kora. Begge analyser tager afsæt i enfamilies- og parcelhuse, som også er dem, vi har brugt i vores arbejde. Opsummering Kortlægningen af materialer og opskalering af lokale materialer rummer en række ubekendte faktorer. Men gennem en grundig og systematisk tilgang er det muligt at komme med et kvalificeret estimat på de lokale materialemængder og deres stand, som afsæt for at vurdere potentialet på tværs af landet. I takt med nedrivninger er det muligt at efterprøve opgørelserne over mængder og stand, og på den måde kvalitetssikre arbejdet til gavn for aktører på tværs af værdikæden.

37


38


39

Vi sender altid døre, vinduer, vaske, gulvbrÌdder og des lige, som er i en OK kvalitet, til direkte genbrug - Nedriver pü Lolland


40

Kapitel 4 // Forretningsmodeller

KAPITEL 4

NYE FORRETNINGSMODELLER

Nye forretnings­modeller kan sætte skub på det cirkulære marked for nedrivning og genanvendelse. En forudsætning for succes med cirkulær økonomi i byggebranchen er, at det kan blive til en bæredygtig forretning – teknisk, praktisk og økonomisk. Fra det forrige kapitel ved vi, at der findes store materialemængder i de nedrivningsmodne huse på Lolland. Rent volumenmæssigt danner det grundlag for, at markedet for genanvendelse af forskellige materialer kan nå op i skala. Det er en af de første forudsætninger for, at der kan opbygges en rentabel forretning. I det følgende kapitel går vi i dybden med mulighederne for at etablere nye, cirkulære forretningsmodeller for genanvendelse af henholdsvis beton, vinduer, mursten og træ. For at kunne skabe bæredygtige forretningsmodeller ved cirkulering af byggematerialer skal der ske større ændringer i værdikæden. Fra lineær til cirkulær værdikæde Genbrug og genanvendelse af byggematerialer ændrer ikke kun processen for indkøb af ressourcer. Det stiller nye krav til hele værdikæden om samarbejde og nytænkning. Når en branche bevæger sig fra et

lineært til cirkulært produktions- og forbrugsmønster, er det således ikke kun den enkelte virksomhed, der skal forholde sig til forandringer. Forandringerne er store, og ændrede krav i den overordnede struktur får betydning for de roller, som hver enkelt aktør er vant til at have i byggebranchen. Den lineære værdikæde Byggeriets værdikæde er i dag karakteriseret ved aktører, der er særligt specialiserede og koncentrerede omkring et enkelt led i værdikæden, som hele deres forretning er bygget op omkring. Figur 4 viser en traditionel værdikæde i byggebranchen, hvor fx arkitekten beskæftiger sig med design­ fasen og entreprenøren beskæftiger sig med selve udførelsen. Efter opførelsen af et byggeri, bevæger det sig ind i driftfasen, hvor det kun er bygherren, der fremadrettet beskæftiger sig med byggeriet frem til nedrivning og bortskaffelse af det, der i dag karakteriseres som affald, og som håndteres af nedrivere samt genbrugs- og affaldspladser.


41

Kapitel 4 // Forretningsmodeller

Figur 4: Den cirkulære værdikæde Traditionel værdikæde

Råmateriale

Fremstilling

Distribution

Ny værdikæde for nedrivning og genanvendelse

Design

Opførelse

Drift

Nedrivning

Affaldshånd.

Bortskaffelse

Direkte genbrug Up/downcycling

? Design

Planlægning af nedrivning

Kortlægning af materialer

Selektiv nedrivning

Lager/ Materialebank

Affaldshånd.

Design

Fremstilling Eksempler på aktører Egenvinding og datter Gamle Mursten Lendager Up Genbyg RGS90

Distribution

Nybyg/ renovering

Drift

Private bygherre Offentlige bygherre

Bortskaffelse

Den cirkulære værdikæde I den cirkulære værdikæde brydes den lineære struktur, og alle aktører tvinges til at gentænke deres rolle i værdikæden, indtjeningsmuligheder og samarbejdspotentialer. Det sker, fordi værdien af de producerede produkter vender tilbage igen og igen igennem værdikæden, idet output fra de enkelte led i værdikæden vender tilbage som materialer og ressourcer til genbrug og genanvendelse. Det stiller nogle helt andre krav til virksomhedernes nuværende forretningsmodel. I den cirkulære værdikæde er der tre væsentlige ændringer. For det første starter man med ressourcekortlægning og planlægning af nedrivning for at have overblik over hvilke materialer, der kan være tilgængelige til et eventuelt nybyggeri, så sourcing af

materialer, tegning af bygning og lignende funderes i tilgængelige materialer. For det andet designes materialer og bygninger ud fra nogle helt nye parametre for genbrug og genanvendelse. For det tredje skal alle aktører i den cirkulære værdikæde til at forholde sig til hinanden og de nye alternative indtægtsmuligheder, som den cirkulære økonomi medbringer. Ser vi på forskellene mellem de to værdikæder er det tydeligt, hvordan nedrivning går fra et led i den traditionelle værdikæde til tre led i den cirkulære, hvilket er en central ændring i måden at drive forretning på i byggebranchen. I den cirkulære værdikæde bliver det helt centralt at agere strategisk i arbejdet med nedrivning, og det kræver nye roller og arbejdsgange, der kan understøtte kortlægning og planlægningen af dette.


42

Kapitel 4 // Forretningsmodeller

Ændringer for centrale aktører i den cirkulære værdikæde Ændringer for kommuner: • Ny strategisk planlægning af nedrivning • Skærpede krav til affaldshåndtering • Skærpede krav til materialedata for opførte såvel som nedrivningsmodne bygninger Ændringer for nedrivere: • Nye metoder for nedrivning • Tid afsat til selektiv nedrivning • Efterfølgende håndtering af materialer fremfor affald Ændringer for udviklere/entreprenører: • Ny sourcing af materialer • Mere dokumentation Ændringer for arkitekter: • Design til genanvendelse, således at design af bygninger og byggematerialer bygger på tilgængelige genbrugsmaterialer. • Design for disamssembly, så materialer blandes og behandles så lidt som muligt for sikring af muligheder for genanvendelse og vedvarende højt kasadetrin. Ændringer for materialeproducenter: • Design for disamssembly, så materialer blandes og behandles så lidt som muligt for sikring af muligheder for genanvendelse og vedvarende højt kasadetrin. • Ny ressourcesourcing og oparbejdning ift. virgine ressourcer

Nye roller og kompetencer Den cirkulære værdikæde kalder ikke kun på gentænkning af enkeltaktørers rolle i kæden. Den kalder også på nye kompetencer og aktører inden for planlægning, opbevaring, design og bearbejdning af byggematerialer. Kommunerne spiller en central rolle både i forhold til at arbejde mere strategisk med udpegning og kortlægning af potentialet i de nedrivningsmodne huse, men også som koordinator mellem nedriveren og materialeaftagerne. Lager/Materialebank fremgår også som et nyt led i den cirkulære værdikæde, idet der vil være et paradoks mellem behovet for en vis mængde af materialer til nybyggeri og det faktum, at jo længere tid nedrivningsmodne huse står, jo mere forværres kvaliteten af materialerne i husene. Derudover spiller design en helt ny og essentiel rolle i forhold til den traditionelle værdikæde. Hvor arkitektens rolle traditionelt har været fokuseret på at tegne smukke konforme bygninger og byggematerialer, udvides arkitektens rolle og mål i den cirkulære værdikæde, hvor design af bygninger og materialer skal tage højde for både æstetik, miljøaftryk og funktionalitet ift. genanvendelse af tilgængelige materialer. Det kan både ske ved, at arkitekten i sit design tager udgangspunkt i hvilke materialer, der er tilgængelige til at bygge med, og at arkitekten designer til genanvendelse, således at materialerne nemt kan genanvendes igen, eller ved at nedrivning sker med udgangspunkt i konkret efterspørgsel på kommende tegnede bygninger/produkter, samt hvilke materialebehov disse bygger på. Forskellen på den nye og den traditionelle værdikæde visualiserer den store retænkning, som markedet står overfor samt årsagen til den relativt langsommelige omstillingsproces. Det afhænger således ikke kun af nye innovationer inden for bearbejdning, der skal gøre det nemmere at forberede brugte byggematerialer til nybyggeri. Det afhænger i lige så høj grad af en mental omstilling i både den private og offentlige sektor i forhold til at forstå nedrivninger som en udvinding af ressourcer og ikke produktion af affald.


Kapitel 4 // Forretningsmodeller

43

DEN NYE ROLLE

ANBEFALINGER TIL KOMMUNALE AKTØRER Udviklingen af den cirkulære byggebranche bygget på genanvendelse af materialer fra nedrivningsmodne huse rummer mange muligheder, men omstillingen er stor og kan være svær at håndtere for private aktører i byggebranchen. Det gælder særligt, når der er tale om genanvendelse af materialer fra enfamilieshuse, da materialemængden er en central faktor for succes.

KUNDE • Kommunen indtræder i rollen som samlende bindeled mellem nedriver og materialeaftager. •

Kommunen kan optræde som første og største kunde af cirkulære byggematerialer i egne byggeprojekter.

NEDRIVER • Kommunen fastsætter retningslinjer for nedriverne. •

Gennem udbud af nedrivningsopgaver kan kommunen stille krav til genanvendelsen af materialerne.

JOBSKABELSE • Kommunen bruger en ny nedrivnings- og genanvendelsesindsats til at skabe faglærte og ufaglærte job og praktikpladser til ledige på overførselsindkomster, som kommer tættere på arbejdsmarkedet

Her kan kommunerne spille en vigtig rolle. Følgende er forslag til tiltag kommuner kan igangsætte og tage ejerskab på, for at bidrage til udvikling og etablering af cirkulære forretningsmodeller for nedrivning og genanvendelse.

MATERIALER • Kommunen stiller krav til affaldshåndtering i industrien for at sikre kvalitet af genbrugsmaterialer. •

Kommunen faciliterer materialebank indtil anden aktør tager over

PARTNERSKABER • Kommunen faciliterer samarbejde på tværs af værdikæden lokalt.

STRATEGI OG KORTLÆGNING • Kommunen laver plan for strategisk nedrivning med udgangspunkt i efterspørgsel og kortlægning. •

Kommunen stiller krav til materialekortlægning før nedrivning, når konsulenter alligevel skal dokumentere eventuelle skadelige stoffer i nedrivningsmodne bygninger.

Kommunen stiller skærpede krav til materiale­ data for opførte såvel som nedrivningsmodne bygninger.


44

Kapitel 4 // Forretningsmodeller

NYE FORRETNINGSMODELLER 4 bud på nye forretningsmodeller Ændringerne i værdikæden skaber muligheder for nye forretningsmodeller inden for de forskellige materialer.

MURSTEN

BETON

TRÆ

VINDUER

Med udgangspunkt i værktøjet Business Model Canvas, har The Circular Way by Lendager Group udarbejdet en ny ramme for udvikling af forretningsmodeller i den cirkulære økonomi. På de følgende sider er der fire eksempler på forretningsmodeller inden for genanvendelse til nybyggeri af materialerne træ, beton, mursten og vinduer med udgangspunkt i det kortlagte byggemateriale tilgængeligt i Lolland Kommune. Modellerne har fokus på værdiskabelse for produkt-producenten, da denne aktør er nøglen til omstillingen til cirkulær økonomi. Det vil dog være tydeligt, at forretningsmodellerne trækker meget på kommune og nedriver, da skala er centralt for producentens succes, og da der her er tale om mindre bygninger, er disse helt centrale aktører for producentens succes og dermed succes for den cirkulære omstilling. Efter de fire konkrete forretningsmodeller følger et overordnet Business Model Canvas på etableringen af den cirkulære byggebranche med fokus på de aktører, der involveres, processer der omlægges og partnerskaber der etableres. Det overordnede Business Model Canvas fungerer som en uddybning og konkretisering af pointerne fra de forskellige materialers forretningsmodeller. Business model canvas Værktøjet Business Model Canvas er oprindeligt udviklet af Osterwalder & Pigneur (strategyzer.com). Det er et udbredt værktøj til udvikling af virksomheders forretningsmodeller på tværs af industrier. Business Model Canvas er særligt stærkt til at sikre, at alle facetter af en forretningsmodel tænkes ind i udviklingen/ omlægningen af en virksomhed. Værktøjet er i denne rapport modificeret af The Circular Way by Lendager Group for at tilpasse modellen til de nye forhold, som den cirkulære økonomi medbringer. Se figur 5 for yderligere beskrivelse af indhold og fokus for de forskellige delelementer i udviklingen af en stærk forretningsmodel.


Hvilke barrierer kan forhindre aktivitetens succes (politiske, økonomiske, tekniske osv.)? Hvordan kan du overvinde barriererne, og hvilke interessenter eller ressources er du afhængig af for at lykkes? Når du udruller dit initiativ, hvilke risici er der, og hvor sandsynlige er de identificerede risici?

Ricisi og barrierer

Hvilke omkostninger kan deles eller sænkes gennem andre brugere og partnere? Kan du skifte fra en ejerskabsmodel af underudnyttet aktiver/ressourcer til leje af adgang og brug (eller selv udleje)? Hvordan kan du reducere omkostninger til materialer ved at bygge produktion/services på genbruge/genanvendelse af materialer i stedet for jomfruelige ressourcer? Hvad kan du gøre for at mindske risikoen?

Omkostninger

Hvor kommer dine ressourcer/materialer fra (fornybar eller fossil kilde) og hvad vil der ske med dem efter brug? Hvordan kan du opbygge et tværfagligt team inden for eller på tværs af organisationer til at skabe værdi i en cirkulær økonomi? Hvilke tiltag har du brug for til at aktivere cirkulære flows og feedbackmekanismer og drive din virksomhed succesfuldt på kort og lang sigt?

Ressourcer

Hvilke behov forsøger du at opfylde? Er det et produkt eller en service, der er nødvendig for at opfylde disse behov? Hvilken værdi har dit produkt/service for andre og hvem har det værdi for? Hvordan kan du fra starten øge din vækst ved at designe for cirkularitet og kontinuerlig udvikling?

Værdiskabelse

Figur 5: Business Model Canvas

- The circular way

Hvilke aktiviteter kan bedst hjælpe dig med at opnå dit cirkulære potentiale? Hvilke positive eksternaliteter (dvs. konsekvenserne af dine handlinger på andre) kan dine aktiviteter medføre? Og hvor kan du overvåge og udfrese eventuelle negative eksternaliteter? Hvordan kan du skabe nye former for menneskelig, miljømæssig eller finansiel ressourcer?

Aktiviteter

Business Model Canvas

Partnere

Kunderne Hvem er de vigtigste kunder eller brugere af dit produkt/service? Hvem kan ellers have gavn af eller blive påvirket af dine materialer/produkt/service? Overvej også modtagere ud over din umiddelbare værdikæde og industri.

Hvordan kan du sprede dine indtægtsmuligheder for at øge modstandskraften, væksten og innovationen? Hvordan kan vækst og ændringer på markedet (gennem værdiskabelse andetsteds i systemet) have en positiv indflydelse på din fremtidig succes? Hvordan kan din forretningsmodel hjælpe med at skabe andre typer af værdi? Menneskelig, social eller miljømæssig kapital? Hvordan kan nye services/produkter øge indtægterne fra eksisterende produkter, aktiver eller dine leveringssystemer?

Indtægter

Hvilke feedbackloops kan du bygge ind hos dine kunder for at blive mere robust og tilpasningsklar i forhold til deres forespørgsler og krav? Hvordan kan du med fordel forbinde dine kunder til andre dele af dit produkt/service/materiales rejse gennem værdikæden? Hvordan kan du styrke dine partnerskaber på tværs af værdikæden for at drage fordel af cirkularitet (cirkulering af materialestrømme, information og kapital)? Hvilke nye eller uventede partnerskaber kan du danne for at øge genbrug og genanvendelse (cirkularitet) og derved øge væksten i din virksomhed?

Vejen til kunderne Hvordan kan du omstrukturere dit forhold til din forsyningskæde? Hvordan kan du opbygge materiale-feedbackloops direkte til dit produkt/service, der giver dig mulighed for at identificere nye muligheder? Hvilken rolle kan du spille i den omvendte logistik (fra forbruger til producent)?

Kapitel 4 // Forretningsmodeller

45


46

Kapitel 4 // Forretningsmodeller

FORRETNINGSMODEL

MURSTEN Størstedelen af Danmarks huse er bygget med mursten. Bygninger af mursten er kendetegnet ved en helt særlig styrke og holdbarhed. Gennem tiden er mursten i høj grad blevet genanvendt, men oftest gennem downcycling til vejfyld. Her går et stort potentiale til spilde. Ifølge Teknologisk Institut kan mellem ­ 61-82 % af alle mursten genbruges direkte til nybyggeri. Det løber op i knap 47,3 mio. mursten årligt*. Hver gang der anvendes 2000 gamle mursten i stedet for nye, spares miljøet for et ton CO2. Det betyder, at genbrug af 8000 mursten svarer til en besparelse på en personbils årlige CO2 forbrug**. Miljøaftrykket er langt bedre, hvis mursten genbruges til facadesten eller bagsten, end hvis de downcycles til vejfyld***. Dertil kommer, at genbrugsprocessen er relativt nem i oparbejdningsprocessen. Potentialet er derfor stort, og det er nu om at få ændret gængse forretningsgange, så vi kan komme i gang. Mængde Der er kortlagt omkring 17.000-40.000 m2 mursten klar til nedrivning i Lolland Kommune. Det er sammenlagt 1.122.000- 2.640.000 enkeltsten, som groft set kan bruges til at bygge 660-1500 parcelhuse (ca. 1700 mursten/parcelhus). Derudover er der kortlagt ca. 600-13.000 m2 murværk, hvor der er brugt cementmørtel, hvilket ændrer mulighederne for genbrug. Blandt de kortlagte mursten er der en stor overvægt af gule sten, hvor der er ca. 4 gange så mange gule som røde sten i murstenen med cementmørtel og over dobbelt så mange gule som røde sten i murstenene med kalkmørtel.

*Samfundsøkonomisk analyse af genbrug af mursten, 2016 **Projekt genbrug af mursten for anden gang ***LCA af genbrug af mursten

FOKUSPUNKTER FOR GENBRUG AF MURSTEN Type mørtel Når mursten skal genbruges, skelnes der overordnet mellem mursten med cementmørtel og mursten med kalkmørtel. Kalkmørtel blev typisk brugt i bygninger fra før 1960’erne, og genbrug af mursten med kalkmørtel er relativt udbredt i Danmark med virksomheden Gamle Mursten, som er specialiseret i at rense brugte sten. Men potentialet er meget større. Murstensvægge med cementmørtel er mere udfordrende, da mørtlen oftest vil være stærkere end selve stenen, hvorfor det er svært at skille en væg ad uden at ødelægge stenene. Sådanne vægge kan dog godt genbruges, hvis det blot gøres i hele vægudskæringer i stedet for i enkeltsten. Eksempel på sådan genbrug ses i Ressourcerækkerne, der bygges i 2018 i Ørestaden, tegnet af Lendager Arkitekter og upcyclet af Lendager Up. Udnyttelsen af udskæringer af vægge med cementmørtel stiller dog større krav til volumen, da der vil være en vis spildmængde ved udskæringer i mindre huse. Miljøkrav Der har været debat om, hvorvidt genbrugssten lever op til gældende, byggetekniske miljøkrav pga. manglende standard og CE mærkning. ETA-Danmark har i samarbejde med Gamle Mursten netop fået godkendt grundlaget for en CE-mærkning af genbrugte mursten. CE-mærkningen er en vigtig dokumentation for byggematerialers ydeevne og bidrager til materialets konkurrencedygtighed. Lappeløsninger Gammelt murværk lappes løbende, hvor fuger fx fyldes op med cementmørtel, selvom man før brugte kalkmørtel. I disse tilfælde kan det ikke bruges til udskæringer og skal samtidig håndholdes mere i rensningsprocessen. Det er altså et særligt fokuspunkt i genbrugsprocessen. Farve på mursten Der er i øjeblikket stor efterspørgsel på røde sten, mens markedet bugner af brugte gule mursten, der ikke matcher det look, der søges i bygninger i dag. Her er en særlig mulighed for design til genanvendelse, hvor arkitekten designer med udgangspunkt i tilgængelige mursten - en nødvendighed for ikke at bremse markedet pga. manglende adgang til røde mursten.


Omkostninger

Arbejdskraft Jobskabelse Viden og erfaring Adgang til materiale

Ricisi og barrierer

Køb af mursten Maskinel rensning Manuel efterbehandling Mandetimer Udgifter til transport

• Tiltrækkelig mængde til genbrug/genanvendelse • Type mørtel • Farve på mursten

Hvilke barrierer kan forhindre aktivitetens succes (politiske, økonomiske, tekniske osv.)? Hvordan kan du overvinde barriererne, og hvilke interessenter eller ressources er du afhængig af for at lykkes? Når du udruller dit initiativ, hvilke risici er der, og hvor sandsynlige er de identificerede risici?

• • • • •

Hvilke omkostninger kan deles eller sænkes gennem andre brugere og partnere? Kan du skifte fra en ejerskabsmodel af underudnyttet aktiver/ressourcer til leje af adgang og brug (eller selv udleje)? Hvordan kan du reducere omkostninger til materialer ved at bygge produktion/services på genbruge/genanvendelse af materialer i stedet for jomfruelige ressourcer? Hvad kan du gøre for at mindske risikoen?

• • • •

Hvor kommer dine ressourcer/materialer fra (fornybar eller fossil kilde) og hvad vil der ske med dem efter brug? Hvordan kan du opbygge et tværfagligt team inden for eller på tværs af organisationer til at skabe værdi i en cirkulær økonomi? Hvilke tiltag har du brug for til at aktivere cirkulære flows og feedbackmekanismer og drive din virksomhed succesfuldt på kort og lang sigt?

Ressourcer

• • • • •

• Lappeløsninger • Miljøkrav

Selektiv nedrivning Transport Rensning Videresalg Innovation – genbrug af murværk

Hvilke aktiviteter kan bedst hjælpe dig med at opnå dit cirkulære potentiale? Hvilke positive eksternaliteter (dvs. konsekvenserne af dine handlinger på andre) kan dine aktiviteter medføre? Og hvor kan du overvåge og udfrese eventuelle negative eksternaliteter? Hvordan kan du skabe nye former for menneskelig, miljømæssig eller finansiel ressourcer?

Aktiviteter

Cirkulering af materialer fra nedrivningsklare huse i Lolland Kommune giver en samlet løsning på konkrete udfordringer med lokaludvikling, lokale arbejdspladser, global ressourceknaphed og byggeriets negative miljøpåvirkning.

Hvilke behov forsøger du at opfylde? Er det et produkt eller en service, der er nødvendig for at opfylde disse behov? Hvilken værdi har dit produkt/service for andre og hvem har det værdi for? Hvordan kan du fra starten øge din vækst ved at designe for cirkularitet og kontinuerlig udvikling?

Værdiskabelse

- The circular way

Business Model Canvas Business Model Canvas Mursten

W O R KS H E E T

• • • • • •

Arkitekter Entreprenører Kommunen Nedriver Spild-aftager Bygherre

Hvem er de vigtigste kunder eller brugere af dit produkt/ser-

vice?Bygherre • Hvem kan ellers have gavn af eller blive påvirket af dine • Entreprenører materialer/produkt/service? Overvej også modtagere ud over din umiddelbare værdikæde og industri. • Grossister/tømmerhandel • Offentlige genbrugsstationer • Private genbrugsstationer • Gamle Mursten • Murerfirmaer • Murstensproducenter • Andre – haveforeninger, private etc.

Kunderne

• Salg af mursten • Salg af restmaterialer

Hvordan kan du sprede dine indtægtsmuligheder for at øge modstandskraften, væksten og innovationen? Hvordan kan vækst og ændringer på markedet (gennem værdiskabelse andetsteds i systemet) have en positiv indflydelse på din fremtidig succes? Hvordan kan din forretningsmodel hjælpe med at skabe andre typer af værdi? Menneskelig, social eller miljømæssig kapital? Hvordan kan nye services/produkter øge indtægterne fra eksisterende produkter, aktiver eller dine leveringssystemer?

Indtægter

Hvilke feedbackloops kan du bygge ind hos dine kunder for at blive mere robust og tilpasningsklar i forhold til deres forespørgsler og krav? Hvordan kan du med fordel forbinde dine kunder til andre dele af dit produkt/service/materiales rejse gennem værdikæden? Hvordan kan du styrke dine partnerskaber på tværs af værdikæden for at drage fordel af cirkularitet (cirkulering af materialestrømme, information og kapital)? Hvilke nye eller uventede partnerskaber kan du danne for at øge genbrug og genanvendelse (cirkularitet) og derved øge væksten i din virksomhed?

Partnere

• • • • •

Partnere Kommunen faciliterer Genbrugsstationer Materialebank Klassisk marketing

Hvordan kan du omstrukturere dit forhold til din forsyningskæde? Hvordan kan du opbygge materiale-feedbackloops direkte til dit produkt/service, der giver dig mulighed for at identificere nye muligheder? Hvilken rolle kan du spille i den omvendte logistik (fra forbruger til producent)?

Vejen til kunderne


48

Kapitel 4 // Forretningsmodeller

FORRETNINGSMODEL

BETON

Ser man bort fra vand, er beton det absolut mest anvendte materiale i verden. Sådan har det været længe, og det ser ud til at forblive sådan i fremtiden. Over 3 år har Kina brugt mere beton, end USA brugte i hele det tyvende århundrede. Dertil anslås det, at 60 % af de bygninger, som skal muliggøre den tilvækst og urbanisering, vi oplever i dag, endnu ikke er bygget. I øjeblikket udgør produktionen af beton op til 5 % af verdens samlede CO2-udledning, og med en stigende efterspørgsel skal vi gøre os umage for, at dette tal ikke eskalerer. I dag genbruger vi allerede op til 95 % af alt beton i Danmark, men det sker oftest gennem knusning til vejfyld. Denne downcycling er dyr i spildt materialeværdi, tabte indtjeningsmuligheder og stor miljøtung virgin betonproduktion. Der er derfor ingen grund til ikke at upcycle den nedrevne beton til stærke vægge og fundamenter i nybyggerier. Mængde Mængden af beton i de nedrivningsklare huse i Lolland Kommune er kortlagt til ca. 3.4007400 m3 fundamentsbeton og 2800-6300 m2 udendørs betonfliser. Betonfliserne kan genbruges direkte efter rensning. Mængden af gasbeton (160-350 m3), lecabeton (50110 m3) og armeret beton (245-545 m3) er umiddelbart for lille til genbrugsprojekter. Fundamentsbeton er til gengæld passiv (idet den bruges steder beskyttet for vind og vejr), hvorfor den umiddelbart kan nedknuses og laves til ny, passiv beton.

FOKUSPUNKTER FOR GENBRUG AF BETON Kornkurve og formål Dansk Standard stiller bestemte krav til forskellige sorteringers kornkurve for at opnå en bestemt styrke og bearbejdelighed. Disse standarder skal selvfølgelig overholdes og matches med formål for fremadrettet brug af beton. Behandlingsproces Nedknusningen påvirker kornkurven på den enkelte beton, hvorfor man skal være opmærksom på brug af forskellige nedknusere og måden, de knuser på i en genbrugsproces. Blanding af beton Alle betoner bygger på en recept, som matcher anvendelsesområdet. Som tommelfingerregel kan knust beton bruges til ny beton, der svarer til den knuste betons oprindelige anvendelsesområde. Faste omkostninger Betonproduktion har en del faste omkostninger i forhold til at holde et anlæg i drift. I en genbrugsproces er det vigtigt at have erfaring med genbrug af beton, da fejl i recepten kan medføre høje ekstraudgifter grundet de faste udgifter. Denne risiko er kendetegnet ved udviklingsniveauet for markedet og vil mindskes, som markedet modnes. Forurening Vurdering af genbrugsmulighederne for beton kan være svær, da det oftest er svært at se, hvorvidt betonen er forurenet af fx jord, isoleringsmateriale og andet. Det kan først identificeres ved nedrivning. Denne faktor skal medregnes i erhvervelsen af beton i forhold til mængde og beregnet spild.


Omkostninger

Arbejdskraft Jobskabelse Viden og erfaring Adgang til materiale Spildbeton fra Femern

• • • • • •

• •

• • •

Ricisi og barrierer

• Tiltrækkelig mængde til genbrug/genanvendelse • Match mellem kornkurve og formål jævnført dansk standard • Behandlingsprocessens indvirkning på kornkurve

• • • • • • • •

HvemBygherre er de vigtigste kunder eller brugere af dit produkt/ser• vice? • HvemEntreprenører kan ellers have gavn af eller blive påvirket af dine materialer/produkt/service? Overvej også modtagere ud over • Grossister/tømmerhandel din umiddelbare værdikæde og industri. • Offentlige genbrugsstationer • Private genbrugsstationer • Beton-elementproducenter – sandwichelementer, siloelementer, fundamenter etc. • Beton-produkter uden for byggebranchen – herunder bordplader og andre større brugsgenstande • Spildaftager – vejfyld • Andre – haveforeninger, kunstnere etc.

Kunderne

• Salg af knust beton som genbrugstilslag • Salg af betonelementer til nybyg/renovering

Hvordan kan du sprede dine indtægtsmuligheder for at øge modstandskraften, væksten og innovationen? Hvordan kan vækst og ændringer på markedet (gennem værdiskabelse andetsteds i systemet) have en positiv indflydelse på din fremtidig succes? Hvordan kan din forretningsmodel hjælpe med at skabe andre typer af værdi? Menneskelig, social eller miljømæssig kapital? Hvordan kan nye services/produkter øge indtægterne fra eksisterende produkter, aktiver eller dine leveringssystemer?

Indtægter

Arkitekter Entreprenører Kommunen Nedriver Spild-aftager Entreprenør Bygherre Nybyg – herunder Femern som interessant projekt

Hvilke feedbackloops kan du bygge ind hos dine kunder for at blive mere robust og tilpasningsklar i forhold til deres forespørgsler og krav? Hvordan kan du med fordel forbinde dine kunder til andre dele af dit produkt/service/materiales rejse gennem værdikæden? Hvordan kan du styrke dine partnerskaber på tværs af værdikæden for at drage fordel af cirkularitet (cirkulering af materialestrømme, information og kapital)? Hvilke nye eller uventede partnerskaber kan du danne for at øge genbrug og genanvendelse (cirkularitet) og derved øge væksten i din virksomhed?

Partnere

• Blanding af beton ift. forskellige recepter • Lav erfaring øger usikkerhed og udgifter til mandetimer

Selektiv nedrivning Anskaffelse af beton Knusning af materialer Transport Etablering af recept for beton Evt. Leje af betonanlæg og øvrigt grej Blanding af recept Certificering Støbning af nye beton­ elementer Innovation Videresalg

Hvilke aktiviteter kan bedst hjælpe dig med at opnå dit cirkulære potentiale? Hvilke positive eksternaliteter (dvs. konsekvenserne af dine handlinger på andre) kan dine aktiviteter medføre? Og hvor kan du overvåge og udfrese eventuelle negative eksternaliteter? Hvordan kan du skabe nye former for menneskelig, miljømæssig eller finansiel ressourcer?

Aktiviteter

Køb af beton til genbrugstilslag Leje eller drift af betonanlæg og øvrigt grej Køb af virgine materialer til endelig beton Certificering Mandetimer Udgifter til transport

Hvilke barrierer kan forhindre aktivitetens succes (politiske, økonomiske, tekniske osv.)? Hvordan kan du overvinde barriererne, og hvilke interessenter eller ressources er du afhængig af for at lykkes? Når du udruller dit initiativ, hvilke risici er der, og hvor sandsynlige er de identificerede risici?

• • • • • •

Hvilke omkostninger kan deles eller sænkes gennem andre brugere og partnere? Kan du skifte fra en ejerskabsmodel af underudnyttet aktiver/ressourcer til leje af adgang og brug (eller selv udleje)? Hvordan kan du reducere omkostninger til materialer ved at bygge produktion/services på genbruge/genanvendelse af materialer i stedet for jomfruelige ressourcer? Hvad kan du gøre for at mindske risikoen?

• • • • •

Hvor kommer dine ressourcer/materialer fra (fornybar eller fossil kilde) og hvad vil der ske med dem efter brug? Hvordan kan du opbygge et tværfagligt team inden for eller på tværs af organisationer til at skabe værdi i en cirkulær økonomi? Hvilke tiltag har du brug for til at aktivere cirkulære flows og feedbackmekanismer og drive din virksomhed succesfuldt på kort og lang sigt?

Ressourcer

Cirkulering af materialer fra nedrivningsklare huse i Lolland Kommune giver en samlet løsning på konkrete udfordringer med lokaludvikling, lokale arbejdspladser, global ressourceknaphed og byggeriets negative miljøpåvirkning.

Hvilke behov forsøger du at opfylde? Er det et produkt eller en service, der er nødvendig for at opfylde disse behov? Hvilken værdi har dit produkt/service for andre og hvem har det værdi for? Hvordan kan du fra starten øge din vækst ved at designe for cirkularitet og kontinuerlig udvikling?

Værdiskabelse

- The circular way

Business Model Canvas Business Model Canvas Beton

W O R KS H E E T

• • • • •

Partnere Kommunen faciliterer Genbrugsstationer Materialebank Klassisk marketing

Hvordan kan du omstrukturere dit forhold til din forsyningskæde? Hvordan kan du opbygge materiale-feedbackloops direkte til dit produkt/service, der giver dig mulighed for at identificere nye muligheder? Hvilken rolle kan du spille i den omvendte logistik (fra forbruger til producent)?

Vejen til kunderne

Kapitel 4 // Forretningsmodeller

49


50

Kapitel 4 // Forretningsmodeller

FORRETNINGSMODEL

TRÆ

Bjælker, brædder, døre, lægter, spær. Vores huse bugner af byggematerialer baseret på træ. Vi producerer affaldsbjerge af behandlet træ fra forbrugerprodukter og renoveringer eller nedrivning af byggeri. I 2014 blev det til 393.000 ton træaffald i Danmark alene, hvilket er mere end vægten af hele Empire State Building i New York (365.000 ton). I dag bliver træaffald ofte downcyclet til produktion af spånplader eller forbrænding. Tilførslen af lim, harpiks, maling og giftstoffer i løbet af træets levetid er en af de største udfordringer for genbrug og genanvendelse - men det er ikke en forhindring. Når vi udvikler nye byggematerialer med dette for øje, øger vi potentialet for innovation - både teknisk og æstetisk. Og mulighederne er mange for helt nye måder for genanvendelse af træ. En af fordelene ved genbrug af træ er, at markedet for downcycling af træ til spånpladeproduktion er mættet*. Der er derfor mulighed for tilpas mængde i forhold til alternative genbrugsformål. Derudover kan behandlingen af træ til genbrugsbyggematerialer ikke blot bidrage til elimineringen af affald og forbedring af miljøet. Det kan også skabe lokale arbejdspladser og kompetencer, der bidrager til forbedret lokal konkurrencedygtighed og branding. Det sker særligt ved oparbejdning af træ grundet et generelt kendskab til materialet og den til tider relativt manuelle bearbejdning. Mængde Fokuseres der på mængde af det kortlagte træ tilgængeligt i Lolland Kommune, er hovedgrupperne som følger; bjælker (ca. 3000-6800 stk.), brædder (1800-4000 m2), døre (8801900 stk.), lægter (6200-13.650 stk.) massivt parketgulv (6200-13.650 m2) og laminatgulve (2.570-5.660 m2). Derudover er der kortlagt ca. 500-1100 spær, som fremstår af høj kvalitet og kunne være særligt interessante i en genbrugssammenhæng, da de er meget ens, er relativt lidt påvirket af vind og vejr og kan forventes ikke at have mange søm og skruer. *https://dakofa.dk/element/sortering-og-afsaetning-af-trae-affald/

FOKUSPUNKTER FOR GENBRUG AF TRÆ Formål Formålet med genanvendelse af træ skal tage højde for tidligere brug af træet i forhold til, om det har været brugt inde eller ude, så risiko for vridning mindskes. Behandling Første trin i oparbejdning af genbrugstræ er fjernelse af søm og skruer, hvilket i dag oftest sker manuelt. Dernæst kommer udfordringen med at opskære træet med rundsav, da der kan være risiko for at ødelægge en dyr klinge pga. små oversete søm eller metalsplinter. Sidst kommer behandling af træet, som enten termobehandles, imprægneres eller males. Træ, der i forvejen er imprægneret, går i dag til forbrænding pga. fare for giftstoffer, mens malet træ enten skal overmales eller manuelt files. Afbrænding af imprægneret træ er relativt omkostningsfuldt og på mange måder spild af gode materialer. Udfordringen er, at imprægneret træ kan være giftigt afhængigt af, hvilken imprægnering der er anvendt. Det kunne være interessant at udforske muligheden for at teste imprægneringstype i træ for herved at kunne skelne giftige stoffer fra behandlet træ, så mere træ vil kunne genbruges og genanvendes. Styrke Træ skal kontrolleres, så man ved, at det kan holde lige så lang tid, som nybyggeriet kræver. Fx vil nogen betvivle, om konstruktionen er stærk nok ved genanvendelse af spærtræ. Ofte vil genbrugstræ rent faktisk være stærkere end det, man køber og bygger med i dag, men det er svært at bevise pga. manglende tests og tal. Tests kan være både omkostningstungt og tidskrævende, da man ikke vil kunne nøjes med stikprøver i alle tilfælde. Der er derfor behov for standardisering omkring klarlægning af standard og kvalitet.


Omkostninger

Arbejdskraft Jobskabelse Viden og erfaring Adgang til materiale Spildtræ fra Femern

Ricisi og barrierer

Køb af træ Rensning af træ Profilering af træ Behandling af træ Mandetimer

Selektiv nedrivning Sourcing af træ Evt. design Transport Behandling og oparbejdning af træ • Innovation i forhold til behandling af træ • Salg

• • • • •

Hvilke aktiviteter kan bedst hjælpe dig med at opnå dit cirkulære potentiale? Hvilke positive eksternaliteter (dvs. konsekvenserne af dine handlinger på andre) kan dine aktiviteter medføre? Og hvor kan du overvåge og udfrese eventuelle negative eksternaliteter? Hvordan kan du skabe nye former for menneskelig, miljømæssig eller finansiel ressourcer?

Aktiviteter

• Tiltrækkelig mængde til genbrug/genanvendelse • Vridning pga. fugt • Profilering i forhold til fjernelse af søm og skruer og uafklaret tidligere behandling (imprægnering etc.)

• • • • • • •

Hvem er de vigtigste kunder eller brugere af dit produkt/ser-

vice?Bygherre • Hvem kan ellers have gavn af eller blive påvirket af dine • Entreprenører materialer/produkt/service? Overvej også modtagere ud over din umiddelbare værdikæde og industri. • Grossister/tømmerhandel • Offentlige genbrugsstationer • Tømrer, snedkere og møbelproducenter • Andre – haveforeninger, private, kunstnere etc.

Kunderne

• Salg af træ til produktion • Salg af færdige byggematerialer af træ • Salg af restmaterialer til spånpladeproduktion eller lignende (kan også være en udgift, hvis rette aftager ikke identificeres eller markedet er oversvømmet)

Hvordan kan du sprede dine indtægtsmuligheder for at øge modstandskraften, væksten og innovationen? Hvordan kan vækst og ændringer på markedet (gennem værdiskabelse andetsteds i systemet) have en positiv indflydelse på din fremtidig succes? Hvordan kan din forretningsmodel hjælpe med at skabe andre typer af værdi? Menneskelig, social eller miljømæssig kapital? Hvordan kan nye services/produkter øge indtægterne fra eksisterende produkter, aktiver eller dine leveringssystemer?

Indtægter

Arkitekter Entreprenører Kommunen Nedriver Spild-aftager Bygherre Nybyggeri – Fx Femern ved aftagning af konstruktionstræ

Hvilke feedbackloops kan du bygge ind hos dine kunder for at blive mere robust og tilpasningsklar i forhold til deres forespørgsler og krav? Hvordan kan du med fordel forbinde dine kunder til andre dele af dit produkt/service/materiales rejse gennem værdikæden? Hvordan kan du styrke dine partnerskaber på tværs af værdikæden for at drage fordel af cirkularitet (cirkulering af materialestrømme, information og kapital)? Hvilke nye eller uventede partnerskaber kan du danne for at øge genbrug og genanvendelse (cirkularitet) og derved øge væksten i din virksomhed?

Partnere

• Dokumentation af styrke

• Udgifter til transport – afhængig af lokation for nedrivning, oparbejdning og endelig genbrug • Eventuelle tests i forhold til behandling og styrke

Hvilke barrierer kan forhindre aktivitetens succes (politiske, økonomiske, tekniske osv.)? Hvordan kan du overvinde barriererne, og hvilke interessenter eller ressources er du afhængig af for at lykkes? Når du udruller dit initiativ, hvilke risici er der, og hvor sandsynlige er de identificerede risici?

• • • • •

Hvilke omkostninger kan deles eller sænkes gennem andre brugere og partnere? Kan du skifte fra en ejerskabsmodel af underudnyttet aktiver/ressourcer til leje af adgang og brug (eller selv udleje)? Hvordan kan du reducere omkostninger til materialer ved at bygge produktion/services på genbruge/genanvendelse af materialer i stedet for jomfruelige ressourcer? Hvad kan du gøre for at mindske risikoen?

• • • • •

Hvor kommer dine ressourcer/materialer fra (fornybar eller fossil kilde) og hvad vil der ske med dem efter brug? Hvordan kan du opbygge et tværfagligt team inden for eller på tværs af organisationer til at skabe værdi i en cirkulær økonomi? Hvilke tiltag har du brug for til at aktivere cirkulære flows og feedbackmekanismer og drive din virksomhed succesfuldt på kort og lang sigt?

Ressourcer

: Cirkulering af materialer fra nedrivningsklare huse i Lolland Kommune giver en samlet løsning på konkrete udfordringer med lokaludvikling, lokale arbejdspladser, global ressourceknaphed og byggeriets negative miljøpåvirkning.

Hvilke behov forsøger du at opfylde? Er det et produkt eller en service, der er nødvendig for at opfylde disse behov? Hvilken værdi har dit produkt/service for andre og hvem har det værdi for? Hvordan kan du fra starten øge din vækst ved at designe for cirkularitet og kontinuerlig udvikling?

Værdiskabelse

- The circular way

Business Model Canvas Business Model Canvas Træ

W O R KS H E E T

• • • • •

Partnere Kommunen faciliterer Genbrugsstationer Materialebank Klassisk marketing

Hvordan kan du omstrukturere dit forhold til din forsyningskæde? Hvordan kan du opbygge materiale-feedbackloops direkte til dit produkt/service, der giver dig mulighed for at identificere nye muligheder? Hvilken rolle kan du spille i den omvendte logistik (fra forbruger til producent)?

Vejen til kunderne


52

Kapitel 4 // Forretningsmodeller

FORRETNINGSMODEL

VINDUER I industrien anvendes omsmeltet glas fortrinsvis til produktion af emballageglas og isolering (glasuld). I stedet for direkte genanvendelse, knuses glas fra vinduer og facader og laves til mindre værdifulde materialer. Som teknologien er i dag, kan glas aldrig blive til vinduer igen efter omsmeltning. Det betyder altså permanent downcycling, der forringer materialets værdi – ofte som følge af en energitung proces. Genbruges glas i stedet direkte som vinduer i nye byggerier eller renoveringer, vil glasset blive på samme kaskadetrin (se Kapitel 1) og dermed beholde sin materialeværdi. Med direkte genbrug af vinduesglas vil man undgå rigtig mange processer, hvad angår nedbrydning og behandling af gammelt glas samt oparbejdning af nyt glas til vinduer. At genbruge glasset direkte vil derfor være mere effektivt ift. materialeoptimering, økonomiske omkostninger, tid og miljøpåvirkning. Mængde Der er kortlagt omkring 80-175 energiruder i nedrivningsklare huse i Lolland Kommune. Der vil altså være mulighed for salg af energiruder, som lever op til gældende 2020 krav, og derfor direkte kan erstatte nye vinduer, forudsat at ruderne er ubeskadigede og ikke er over 30 år gamle. Mængden af et-lags glas og termoruder er væsentlig større med ca. 1727-3808 et-lags glas og 651-1436 termoruder. Indtægter fra disse skal forventes at ligge væsentligt lavere, da de ikke kan genbruges alene uden dispensation fra gældende 2020-krav.

FOKUSPUNKTER FOR GENBRUG AF VINDUER Ingen omsmeltning Det er i dag ikke muligt at gøre materialet så rent, at man kan smelte gamle ruder om til nye. Når gamle ruder i stedet genanvendes til glasuld, ender denne proces oftest med deponi, da glasuld er svært at genanvende. Energikrav Nybyggeri skal leve op til 2020 krav med dertilhørende overordnet energiramme, hvorfor vinduer skal præstere bestemte værdier. De traditionelle termoruder kan ikke leve op til 2020-kravene, hvorfor der ved genbrug af disse skal søges dispensation til at følge 2015 kravene. Der kan derfor søges alternative genbrugsmuligheder i drivhuse, pavilloner, indvendige glasvægge og lignende. Kortere livscyklus En barriere for genbrug er vinduers relativt korte levetid. En rude kan holde i 30-50 år, så vinduerne skal findes, når de bliver udskiftet for tidligt i forhold til, hvad vinduerne egentlig kan holde til – oftest når anden renovering er igangsat, og man derfor beslutter at udskifte vinduer, før de er opbrugte. I disse tilfælde kan de sidste fx 20 år af et vindues levetid udnyttes via genbrug. Mængde I en genbrugsproces er det vigtigt at kunne matche mængden af ensartede genbrugsvinduer med mængdebehovet i et nybyggeri/en renovering. Det anbefales, at man har ca. ⅓ flere vinduer, end der skal anvendes direkte i nybyggeri/renovering, så der tages højde for materialer til mock up og lignende. Her er der en spændende mulighed i optimering af mængden af genbrugsvinduer, hvis bygninger designes efter materialet og ikke omvendt.


Omkostninger

Arbejdskraft Jobskabelse Viden og erfaring Adgang til materiale – særligt i forhold til størrelse af mængde af vinduer

Ricisi og barrierer

Køb af vinduer Opmåling og kontrol af ruder Manuel demontering af vinduer Manuel samling af ny ramme Rensning af glas

• • • •

• • • •

• • • •

• • • • •

• • • • • •

Arkitekter Entreprenører Kommunen Nedriver Spild-aftager Bygherre

Hvem er de vigtigste kunder eller brugere af dit produkt/ser-

vice?Bygherre • Hvem kan ellers have gavn af eller blive påvirket af dine • Entreprenører materialer/produkt/service? Overvej også modtagere ud over din umiddelbare værdikæde og industri. • Grossister/tømmerhandel • Offentlige genbrugsstationer • Private genbrugsstationer • Drivhuse og pavilloner • Traditionelle vinduesproducenter • Andre – haveforeninger, private etc.

Kunderne

• Kvalitet ift. indeklima og lysindfang

• Salg af genbrugelige ruder • Salg af rammer, hvis disse ikke er giftige • Salg af spildruder til glasuldproducenter, flaskeproducenter og lignende

Hvordan kan du sprede dine indtægtsmuligheder for at øge modstandskraften, væksten og innovationen? Hvordan kan vækst og ændringer på markedet (gennem værdiskabelse andetsteds i systemet) have en positiv indflydelse på din fremtidig succes? Hvordan kan din forretningsmodel hjælpe med at skabe andre typer af værdi? Menneskelig, social eller miljømæssig kapital? Hvordan kan nye services/produkter øge indtægterne fra eksisterende produkter, aktiver eller dine leveringssystemer?

Indtægter

Hvilke feedbackloops kan du bygge ind hos dine kunder for at blive mere robust og tilpasningsklar i forhold til deres forespørgsler og krav? Hvordan kan du med fordel forbinde dine kunder til andre dele af dit produkt/service/materiales rejse gennem værdikæden? Hvordan kan du styrke dine partnerskaber på tværs af værdikæden for at drage fordel af cirkularitet (cirkulering af materialestrømme, information og kapital)? Hvilke nye eller uventede partnerskaber kan du danne for at øge genbrug og genanvendelse (cirkularitet) og derved øge væksten i din virksomhed?

Partnere

Evt. Design Potentielle udgifter til spildmaterialer – ca. 5 % Mandetimer Udgifter til transport – afhængig af lokation for nedrivning, oparbejdning og endelig genbrug

Selektiv nedrivning Transport Evt. design Demontering af rude fra vinduesramme Rensning Montering i ny vinduesramme Videresalg Miljøkrav Innovation ift. omsmeltning til nye ruder

Hvilke aktiviteter kan bedst hjælpe dig med at opnå dit cirkulære potentiale? Hvilke positive eksternaliteter (dvs. konsekvenserne af dine handlinger på andre) kan dine aktiviteter medføre? Og hvor kan du overvåge og udfrese eventuelle negative eksternaliteter? Hvordan kan du skabe nye former for menneskelig, miljømæssig eller finansiel ressourcer?

Aktiviteter

Tiltrækkelig mængde til genbrug/genanvendelse Ingen omsmeltning til nye vinduer Efterlevelse af 2020-krav Kortere livscyklus indskrænker materiale mængde

Hvilke barrierer kan forhindre aktivitetens succes (politiske, økonomiske, tekniske osv.)? Hvordan kan du overvinde barriererne, og hvilke interessenter eller ressources er du afhængig af for at lykkes? Når du udruller dit initiativ, hvilke risici er der, og hvor sandsynlige er de identificerede risici?

• • • • •

Hvilke omkostninger kan deles eller sænkes gennem andre brugere og partnere? Kan du skifte fra en ejerskabsmodel af underudnyttet aktiver/ressourcer til leje af adgang og brug (eller selv udleje)? Hvordan kan du reducere omkostninger til materialer ved at bygge produktion/services på genbruge/genanvendelse af materialer i stedet for jomfruelige ressourcer? Hvad kan du gøre for at mindske risikoen?

• • • •

Hvor kommer dine ressourcer/materialer fra (fornybar eller fossil kilde) og hvad vil der ske med dem efter brug? Hvordan kan du opbygge et tværfagligt team inden for eller på tværs af organisationer til at skabe værdi i en cirkulær økonomi? Hvilke tiltag har du brug for til at aktivere cirkulære flows og feedbackmekanismer og drive din virksomhed succesfuldt på kort og lang sigt?

Ressourcer

Cirkulering af materialer fra nedrivningsklare huse i Lolland Kommune giver en samlet løsning på udfordringer med lokaludvikling, lokale arbejdspladser, global ressourceknaphed og byggeriets negative miljøpåvirkning.

Hvilke behov forsøger du at opfylde? Er det et produkt eller en service, der er nødvendig for at opfylde disse behov? Hvilken værdi har dit produkt/service for andre og hvem har det værdi for? Hvordan kan du fra starten øge din vækst ved at designe for cirkularitet og kontinuerlig udvikling?

Værdiskabelse

- The circular way

Business Model Canvas Business Model Canvas Vinduer

W O R KS H E E T

• • • • •

Partnere Kommunen faciliterer Genbrugsstationer Materialebank Klassisk marketing

Hvordan kan du omstrukturere dit forhold til din forsyningskæde? Hvordan kan du opbygge materiale-feedbackloops direkte til dit produkt/service, der giver dig mulighed for at identificere nye muligheder? Hvilken rolle kan du spille i den omvendte logistik (fra forbruger til producent)?

Vejen til kunderne


54

Kapitel 4 // Forretningsmodeller

I det følgende prÌsenterer vi generelle betragtninger om nye forretningsmodeller for cirkulering af genbrugsmaterialer i byggebranchen.


Kapitel 4 // Forretningsmodeller

NYE FORRETNINGSMODELLER Med udgangspunkt i de konkrete værdiskabelser som materialerne mursten, vinduer, træ og beton kan bringe i en genbrugsproces, følger her en dybdegående gennemgang af de muligheder for ændringer i forretningsmodeller, der kan være for de forskellige aktører i værdikæden. Alle elementerne i Business Model Canvas gennemgås, dog er 'Værdiskabelse' og 'Risici og barrierer' gennemgået i relation til hvert materiale i de foregående sider. Følgende beskrivelse af forretningsmodellen tager ikke udgangspunkt i en konkret aktør i værdikæden, men ser i stedet bredt på de forskellige interessenter med udgangspunkt i genbrugsmaterialerne, og hvordan vi får dem i spil ved nedrivning, oparbejdning og nybyggeri. Dette afsnit skal forstås som en uddybning af de Business Model Canvas-modeller, der er lavet på hver enkelt materiale i foregående afsnit. Da det cirkulære markedet er under konstant udvikling, skal denne forretningsmodel forstås som et øjebliksbillede af de umiddelbare muligheder. Kanvasset vil ændres, som markedet modnes, og nye teknologier udvikles. Brug eventuelt afsnittet som et opslagsværk.

Ressourcer

[s. 56-57]

Aktiviteter

[s. 58-59]

Partnerskaber

[s. 60-61]

Kunder

[s. 60-61]

Vejen til kunder

[s. 62-63]

Omkostninger

[s. 64-65]

Indtægter

[s. 66-67]

55


56

Kapitel 4 // Forretningsmodeller

RESSOURCER I kapitel 4 så vi, hvor mange ressourcer, der er til rådighed i kortlægningen af nedrivningsklare huse i Lolland Kommune. Det er store mængder og åbner op for rigtig mange spændende genbrugsmuligheder og innovationer, der bare venter på at blive testet. Det er nemlig ikke materialerne, der er begrænsede. Det er vores nuværende evne til at se, bruge og værdisætte dem. For at frigøre materialernes potentialer, må vi begynde at værdsætte alle de materialer, som vi nu anser som affald ved at bruge materialerne som de ressourcer, de i virkeligheden er. I en cirkulering af de kortlagte materialer vil der overordnet være brug for følgende ressourcer: ADGANG TIL GENBRUGSMATERIALER ER ET MUST Det er givent, at adgang til brugte byggematerialer er essentielt i genbrug og upcycling af byggematerialer. Nærværende kortlægning er et vigtigt første skridt i retningen mod at kende ressourcerne til rådighed. Men der kan stadig være langt fra kortlægning til reel genbrug. Der skal sikres selektiv nedrivning, så materialerne ikke ødelægges i processen. Materialer til rådighed skal matches med nye byggeprojekter. Udvikling af nye genbrugsbyggeprodukter skal harmonere med design af nye bygninger. Genbrugsmaterialerne skal transporteres til rette aftager eller eventuelt en form for lagerkapacitet, hvis rette aftager ikke identificeres med det samme. I den optimale verden står der en aftager klar så snart et hus identificeres som nedrivningsmodent, således at udgifter til opbevaring undgås og nedrivning sker hurtigst muligt for sikring af stand af materialer. Det er dog sjældent tilfældet med antallet af spillere i dag og behovet for en vis volumen af materialer, før genanvendelse giver mening teknisk og økonomisk. Netop volumen kan være en udfordring, når der er tale om genbrug af materialer fra enfamiliehuse, som størstedelen af denne kortlægning bygger på. Dette på grund af den gennemsnitlige størrelse af enfamiliehuse. Det er derfor nødvendigt, at nedrivning fremadrettet planlægges strategisk. Ved kortlægning af materialer i huse skal der foretages vurderinger af, hvornår et hus bliver nedrivningsmodent eller skal renoveres, så man opnår indsigt i eksisterende byggematerialer og pipeline herfor. Hvis vi ved, hvad vi har at arbejde med, kan vi bedre udvikle derefter. Når materialerne er kortlagt, kan vi vurdere, hvordan vi håndterer behovet for volumen. Er der stor efterspørgsel på mindre mængder af bestemte byggematerialer, giver det muligvis mening at nedrive løbende. Efterspørges store mængder, stiller det krav til en eller anden form for opbevaring, så huse kan nedrives løbende, mens der opbygges større volumener af fx vinduer eller mursten. På den måde sikres det, at flest mulige materialer kan genbruges, selvom efterspørgslen ikke eksisterer på tidspunktet for nedrivning, samtidig med at materialerne ikke forringes af vind og vejr, mens materialemængden opnår en stor nok mængde til nybyggeri/renovering.

EN IDÉ Udbud af digital platform En måde at skabe et match mellem udbud og efterspørgsel på genanvendelige materialer er at udvikle en digital platform til salg og køb af brugte materialer. Det vil både give udbyder mulighed for at komme af med materialer, måske endda inden en nedrivning, mens det for aftager vil være muligt både at købe og efterspørge bestemte materialer til byggeri, der skal opføres på kort eller lang sigt.


Kapitel 4 // Forretningsmodeller

LOKAL ARBEJDSKRAFT Oparbejdningen af genbrugsmaterialer til nye byggematerialer er ofte tidskrævende og relativt håndholdt inden for vores nuværende formåen og erfaring. Selvom oparbejdningsprocessen vil være forskellig fra materiale til materiale, kendetegnes den ofte ved relativt ufaglærte opgaver, der i selve udførelsen kræver mere tid end egentlig erfaring.

GENBRUGSMATERIALER SUPPLERES OP Ved cirkulering af brugte byggematerialer vil man ofte ende ud i situationer, hvor der ikke er nok materialer til rådighed til at matche bestemte behov. Det kan derfor være nødvendigt at supplere med andre materialer. Her vil man oftest supplere med virgine materialer så som beton, der blandes med genbrugstilslag. Der er dog også den mulighed at supplere genbrugsmaterialer fra nedrivninger med restmaterialer fra nybyggeri.

ERFARING MED MATERIALER OG GENBRUG Arbejdet med genbrug og upcycling af byggematerialer er til stadighed relativt nyt. Der er derfor en generel mangel på erfaring i, hvordan genbrug og genanvendelse rent teknisk kan lade sig gøre på markedet. Erfaring og indsamling heraf er derfor en kerneressource i udviklingen af nye genbrugsbyggematerialer.

57

EN IDÉ Aktiveringen af ledige i Lolland Kommune Ledigheden i Lolland Kommune er relativt høj. Kommunen er blandt de mest udfordrede hvad angår andelen af kontanthjælpsmodtagere. I 2015 modtog 30 % af befolkningen ml. 16-66 år en offentlig forsørgelse, hvilket er 9 % mere end gennemsnittet for de 17 kommuner i Region Sjælland.* Oparbejdning af genbrugsbyggematerialer giver en spændende mulighed for aktivering af ledige i Lolland Kommune. På den måde får kommunen nyt arbejde til de ledige og hjælper dem et skridt tættere på arbejdsmarkedet, mens der skabes arbejdskraft til oparbejdning af genbrugsmaterialerne. Et eksempel på en sådan jobskabelse og aktivering er Enemærke & Petersens arbejde med aktivering af unge og indvandrere på kanten af arbejdsmarkedet.

EN CASE

EN IDÉ

De gør det allerede Danske aktører som Lendager UP og Gamle Mursten er lykkedes med udvikling af nye teknikker for bl.a. genbrug af beton og murværk samt rensning af mursten opmuret i kalkmørtel.

Kombiner genbrug fra nedrivning og nybyggeri Der er en særlig spændende mulighed for supplering af genbrugsmaterialer med spildmaterialer fra nybyggeri Lolland Kommune. Ved etablering af Femern-forbindelsen kan det forventes, at der vil være store mængder spildbeton og transporttræ til rådighed gennem konstruktionen.

* http://reader.livedition.dk/lollandkommune/390/html5/


58

Kapitel 4 // Forretningsmodeller

AKTIVITETER De helt overordnede linjer i udviklingen af byggematerialer baseret på brugte materialer adskiller sig ikke voldsomt fra processen for produktion af byggematerialer baseret på virgine ressourcer. Dog vil aktører i feltet opleve, at de konkrete aktiviteter omfatter en helt anden kompleksitet, hvor fx nedrivning skal gøres skånsomt (så materialerne ikke nedbrydes i processen), transport skal gøres nænsomt (så materialerne ikke beskadiges i processen), produktionen følger helt andre processer (da der er tale om oparbejdning frem for ren profilering og behandling) og videresalget skal håndholdes på en ny måde (da markedet endnu ikke er vant til denne type byggematerialer). I en cirkulering af de kortlagte materialer vil der overordnet være brug for følgende aktiviteter: NEDRIVNING SKAL GØRES SELEKTIVT Ved traditionel nedrivning ødelægges de fleste byggematerialer pga. hård, maskinel håndtering. Materialerne rives ned med grove maskiner, køres over og knuses ofte på stedet, så de er nemmere at transportere til private genbrugsstationer. Skal vi opbygge et marked for genbrugsbyggematerialer, har vi brug for en helt anden tilgang til nedrivning – nemlig selektiv nedrivning. Først og fremmest må der gennemføres grundige forberedelser af nedrivningen, så materialer til genbrug identificeres, og det aftales, hvordan de skal håndteres i nedrivningssituationen. Dernæst skal nedrivningen gøres selektivt, hvilket der både skal afsættes ekstra tid og penge til, da dette ofte vil være en langsommere proces. Derudover skal aftager af materialer identificeres – helst før selve nedrivningen sker. Når den nye tilgang til nedrivning er implementeret i skala, vil det kunne gøres effektivt med kendte aftagere, rutiner for nedrivningsproces og metoder for materialehåndtering – præcis som i dag, men med fokus på bevaring og genbrug af materialer til nybyggeri og renovering. Mens vi venter på ændringer i de overordnede rammebetingelser for nedrivning, anbefales det, at man som bygherre (offentlig eller privat) tager kontakt til potentielle aftagere af genbrugsbyggematerialer, før nedrivning igangsættes, så vi kan sikre mest mulig genbrug og upcycling allerede nu. TUNG TRANSPORT Transport af store og tunge materialer er en naturlig del af den nuværende forretningsmodel for virksomheder i byggebranchen, hvorfor vi ikke vil gå yderligere i dybden her. Det skal blot påpeges, at det fortsat er en central aktivitet i udviklingen af nye byggematerialer. Desuden skal man være opmærksom på skånsom transport af materialerne fra nedrivningspladsen for ikke at beskadige materialer unødigt.

EN CASE Der er i dag stigende fokus på potentialerne ved selektiv nedrivning fra både kommuner, bygherrer, staten og nedriverne selv. Miljøstyrelsen har igangsat et projekt om selektiv nedrivning for at finde løsninger på de umiddelbare barrierer i forhold til tid, økonomi og ændring af business as usual*. Dette projekt kan være med til at understøtte nærværende forretningsmodel i forhold til at opnå de rette rammebetingelser for selektiv nedrivning. Mens denne proces er i gang får virksomheder som Skave Nedbrydning og Genbyg ofte mulighed for at byde på byggematerialer i nedrivningsklare huse og afhente materialerne inden nedrivning, så de bedste materialer kan genbruges og genanvendes uden selektiv nedrivning.

*Projekt om selektiv nedrivning igangsat 30.10.17


Kapitel 4 // Forretningsmodeller

OPARBEJDNING TIL NYE GENBRUGSBYGGEMATERIALER Selve oparbejdningsprocessen afhænger meget af, hvilket genbrugsmateriale, der er tale om, samt mængden og standen heraf. Ved mursten handler det i høj grad om rensning af mursten for kalkmørtel. Ved genbrug af træ er der fokus på rensning af træ for søm og skruer samt videre behandling ift. maling/imprægnering, profilering etc. Når vinduer skal genbruges, skal de afmonteres fra vinduesrammerne, renses for skidt og sættes i nye rammer. Genbrug af beton sker ved nedknusning og genbrug som tilslag til ny beton. Oparbejdning kan dog også foregå på andre måder, end vi gør det nu. Det kan testes, om beton kan genbruges i større stykker, om træ med søm i kan overmales og bruges direkte, om ruder kan bruges som facadeplader og derfor ikke skal tilbage i en ramme etc. Et af de vigtigste elementer ved genbrugsprocessen er materialernes renhed (forurening af fx maling, jord, søm etc.) og mængde (materialer nok til rådighed i forhold til materialebehov til nybyggeri).

59

EN CASE Der er vidt forskellige fordele og ulemper ved oparbejdning af de forskellige materialer. Eksempler er: Vinduer er produceret, så ramme og rude er nemme at skille ad. Til gengæld kan glas ikke omsmeltes til nye ruder inden for vores tekniske muligheder i dag.

KVALITETEN SKAL SIKRES En af udfordringerne ved genbrug og genanvendelse af byggematerialer er den umiddelbare mangel på data for materialernes holdbarhed og egenskaber. Når vi køber nye byggeprodukter, er vi vant til at have dokumentation på, hvor meget et givent produkt kan bære, hvor længe det kan holde, hvor meget det kan bøje etc. Denne viden har vi ikke nødvendigvis på genbrugsbyggematerialer, hvilket kan skabe tøven blandt entreprenører.

Træ kan bruges og genbruges i utallige sammenhænge som gulve, facadebeklædning, vægbeklædning, paneler etc. hvorfor genbrugsmulighederne er enorme. Til gengæld kan en stor del af træet ikke opskæres, da savklingen ødelægges, hvis den rammer et søm fra tidligere brug.

En måde at sikre kvalitet er gennem certificeringer og test. Fx skal beton certificeres i forhold til planlagt anvendelsesformål, og vinduer skal i nybyggerier leve op til gældende 2020 krav med dertilhørende overordnet energiramme – uanset om materialerne bygger på virgine- eller genbrugsressourcer. Uden en certificering eller test vil der være en ekstra risiko for entreprenør/bygherre. Det anbefales derfor, at der arbejdes videre med kvalitetssikring og certificering i udviklingen af genbrugsmaterialer, så risikoen sænkes og konkurrencedygtigheden øges.

EN IDÉ

I forhold til miljøtests, vil vi anbefale, at der tages højde for miljøpåvirkning i både produktion og drift af konkrete byggematerialer, så et materiales fulde miljøpåvirkning i forhold til CO2-aftryk og ressourceforbrug indberegnes. STORT POTENTIALE FOR MATERIALEINNOVATION Der ligger et kæmpe markedspotentiale i innovationer i det cirkulære byggemarked. Grundet den korte tid for markedet for cirkulære byggematerialer er der lige nu adskillige tekniske udfordringer for genbrug og genanvendelse. I hvert problem er der en forretningsmulighed, hvorfor der er store innovationspotentialer i genbrug og upcycling af byggematerialer. Har man et særligt materialekendskab eller materialebehov er det derfor bare om at komme i arbejdstøjet, teste nye ting og identificere de rette interessenter, der kan være med til at få det til at ske.

Eksempler på efterspurgte løsninger inkluderer: • Udvikling af bionedbrydelig lim • Mulighed for at fjerne imprægnering • Rensning af glas, så ruder kan omsmeltes til nye vinduer • Rensning af beton for andre byggematerialer • Maskinel sikring af metalfrit træ • Energitest af 2-lags energivinduer suppleret af en et-lags rude i forhold til efterlevelse af 2020-krav.


60

Kapitel 4 // Forretningsmodeller

PARTNERSKABER Noget af det, der adskiller den cirkulære økonomi fra den lineære, er skiftet i fokus blandt markedsspillerne. Hvor man før kunne opbygge en stærk virksomhed gennem konkrete, isolerede kompetencer, giver den cirkulære økonomi store muligheder for værdiskabelse gennem samarbejder på tværs af værdikæden. Det er gennem partnerskaber, der tænkes nyt, når det skal fastlægges; 1. hvordan nedrivning sker bedst muligt i forhold til genbrug af materialerne, 2. hvordan brugte byggematerialer bedst muligt kommer fra nedrivningsmodne huse til produktion af nye byggematerialer, og 3. hvordan huse designes bedst muligt til at udnytte tilgængelige ressourcer og materialer. Jo tættere samarbejder der etableres, jo bedre indsigt kan man få i eventuelle behov og udfordringer på leverandør- og aftagerniveau, og jo bedre proces og forretning kan der skabes. I en cirkulering af de kortlagte materialer vil der overordnet være mulighed for følgende partnerskaber: MATERIALER SKAL KORTLÆGGES OG MATCHES MED AFTAGER Kommunen kan blive en særlig partner i udviklingen af det cirkulære byggemarked, hvis denne tager ansvar for kortlægning af nedrivningsklare huse samt indvilliger i at agere vidensbank i forhold til materialer i husene. Her er der en rigtig spændende mulighed for at planlægge strategisk i forhold til kortlægning af både nuværende og fremtidige nedrivningsklare huse, så materialeaftager kan opbygge et overblik over nuværende tilgængelige materialer, såvel som materialer i pipeline over en overskuelig årrække. Kommunen kan desuden have ansvar for at kommunikere materiale-pipeline ud til eventuelle aftagere, indtil anden kanal etableres. DESIGN SKAL MATCHE MATERIALEUDBUD OG BYGNING- OG MATERIALEEFTERSPØRGSEL Ved design af nye bygninger og byggematerialer bør der tages udgangspunkt i de materialer, der er til rådighed i de kortlagte, nedrivningsmodne huse, så der skabes et behov/efterspørgsel på de tilgængelige materialer. Det kan sikre en bedre ressourceoptimering og samtidig sænke prisen på indkøb af byggematerialer for producent, entreprenør og bygherre. Det kan således bringe værdi til hele markedet, hvis der etableres en tættere relation mellem 1) de aktører, der kender mængde og stand på tilgængelige materialer (kommune/nedriver/genbrugsstation), 2) arkitekter, der gennem design definerer udtrykket for nye bygninger og 3) bygherre/entreprenør, der aftager de endelige planer og materialer. Selvom vi mangler kortlægningen af byggematerialer, kan et samarbejde omkring udvikling af nye genbrugsbyggematerialer også fungere mellem arkitekter, entreprenører og bygherrer, da erfaring viser, at ressourcerne altid kan findes, hvis blot man søger grundigt nok.

EN IDÉ Røde vs. gule mursten Efterspørgslen på røde genbrugsmursten er højere end udbuddet, mens markedet bugner af gule genbrugssten, der har samme materialemæssige værdi. Hvis bygninger blev designet med udgangspunkt i tilgængelige genbrugsmaterialer, kunne vi både udnytte de gule mursten bedre og spare penge, da disse er billigere grundet lavere efterspørgsel. Et andet eksempel er genbrug af vinduer, hvor mængden af genbrug kan højnes væsentligt, hvis blot bygninger designes med udgangspunkt i størrelse og stil af tilgængelige genbrugsvinduer.


Kapitel 4 // Forretningsmodeller

61

NEDRIVNING MÅ ALDRIG STÅ ALENE Nedrivere er centrale aktører i sikringen af materialers genbrugelighed i forhold til at bevare materialers stand i nedrivningsprocessen. Det er derfor vigtigt at have en tæt dialog med nedrivere omkring, hvordan en bygning skal nedrives, og hvilke materialer, der skal genbruges i forhold til at undgå beskadigelse. Det er dog ikke kun nedriveren, der har indflydelse herpå. Ofte får nedriveren nemlig meget kort varsel for en nedrivning og har derfor ikke mulighed for at foretage en selektiv nedrivning indenfor den fastsatte deadline. Det er derfor også vigtigt at inddrage bygherren, så det sikres, at der afsættes tid til selektiv nedrivning, samt eventuelt entreprenøren, hvis der skal igangsættes nybyggeri på grunden efter nedrivning. Desuden skal der identificeres aftagere af materialerne inden nedrivning. I forbindelse med nedrivning kan tilbagetagningsordninger være et stærkt værktøj til ressourceoptimering, så fx betonproducent tilbagetager genbrugsbetonen, murstensproducent tilbagetager murstenene, trægulvsproducent tilbagetager træ osv. CIRKULÆRT NYBYGGERI I OPBYGNING OG SPILDHÅNDTERING For at kunne opbygge et marked, er det essentielt at have en aftager af de cirkulære byggematerialer. Her spiller bygherren en central rolle, da det i sidste ende er denne, der ejer bygningen, og dermed får værdien af de cirkulære byggematerialer. Bygherren er den direkte kunde, og derfor den aktør, der kan aktivt støtte selektiv nedrivning, cirkulær arkitektur og omstilling hos entreprenøren. Når det er sagt, er det entreprenøren, som er ansvarlig for udførelsen af byggeriet. Entreprenøren er central for få det cirkulære byggeri til at ske og skal derfor købe ind på hele konceptet og føle sig tryg herved. Tætte relationer mellem genbrugsmaterialeproducent, entreprenør og bygherre er således med til at skabe en bedre og mere klar proces i udviklingen mod et cirkulært byggemarked. I sådanne samarbejder er det vigtigt at forstå de konkrete årsager, der kan være for forsigtighed og tilbageholdenhed, og hjælpe sine partnere med at navigere igennem forandringen mod cirkulært byggeri. Det giver beviseligt bedre proces og resultat.* Spildmaterialer fra nybyggeri udgør en lille del af den samlede mængde byggeaffald, men er værd at overveje ved større byggeprojekter. Et samarbejde mellem materialeaftager og større bygherrer kan give adgang til spildmaterialer fra nybyggerier, der kan fungere som supplement til genbrugsmaterialer fra nedrivninger.

*https://ing.dk/artikel/sirlig-nedrivning-baner-vej-ny-carlsberg-bydel-159398).

EN CASE Carlsbergbyen bygget på stærkt samarbejde Konstruktion af Carlsbergbyen er et godt eksempel på et succesfuld samarbejde mellem bygherre, nedriver og genbrugsmaterialeproducent. Her købte bygherre ind på den bæredygtige proces fra start, hvilket gav nedriveren en god arbejdsproces og materialeproducenten stærke materialer til genbrug. Den igangværende Femern-konstruktion på Lolland er en mulig kilde til store mængder spildbeton og træ, der kan være med til at tilføre genbrugsmaterialer den volumen, som gør dem interessant ud fra et teknisk og økonomisk perspektiv.


62

Kapitel 4 // Forretningsmodeller

KUNDERNE Markedet er lige nu under en større omstilling fra den lineære til den cirkulære økonomi. Selvom der er flere tekniske innovationsmuligheder, så er hovedudfordringen ikke byggeteknisk. Der er nemlig først og fremmest behov for udvikling af et marked for genbrugte byggematerialer. Og hvem kan bedre skubbe til denne udvikling end kunden? Drives markedsomstillingen af en øget efterspørgsel, vil ikke kun nye, men også etablerede aktører få incitament for at tilbyde cirkulære byggematerialer. Og når først markedet er etableret, vil flere både udbyde og efterspørge cirkulære byggematerialer. Lige nu handler det i høj grad om, at aftager (entreprenører og bygherrer) skal vænne sig til de nye recirkulerede materialer og produkter. Her kan partnerskaber på tværs af værdikæden hjælpe aftageren til en tryg omstilling med interesse fra forskellige led i værdikæden. I denne rapport forstås kunder bredt som kerneinteressenter i udviklingen af den cirkulære byggebranche. I en cirkulering af de kortlagte materialer vil der overordnet være følgende kunder:

BYGHERRE Bygherren er sjældent den direkte aftager af nedrevde materialer, der kan genanvendes. Men bygherren er den endelige kunde - slutkunden - og derfor den aktør, der kan sætte skub på genanvendelse gennem sin efterspørgsel. En øget efterspørgsel vil stille krav om selektiv nedrivning, cirkulær arkitektur og omstilling hos entreprenøren. Bygherren ejer bygningen og får dermed værdien af de cirkulære byggematerialer. Det offentlige kan spille en helt central rolle som bygerre ved at være den risikovillige first-mover, der gennem eget byggeri viser vejen for, hvordan cirkulær økonomi kan udføres med samme kvalitet og til samme pris som traditionelle byggerier.

ENTREPRENØRER Entreprenøren er oftest ansvarlig for udførelsen af et nybyggeri, hvorfor entreprenøren er kernen i forhold til helt konkret at få det cirkulære byggeri til at ske. Entreprenøren skal derfor købe ind på hele konceptet og føle sig tryg herved. Det vil desuden ofte være entreprenøren, der rådgiver bygherren i forhold til valg af konkrete byggematerialer, hvorfor denne har stor magt i købsprocessen. GROSSISTER/TØMMERHANDLER Større kæder som Stark, Silvan og Bauhaus kan være potentielle aftagere af brugte byggematerialer med henblik på videresalg. Andre spillere kunne være Genbyg, der har specialiseret sig i salg af brugte byggematerialer, eller DBA, der vinder indpas som salgskanal for genbrugsbyggematerialer.

OFFENTLIGE GENBRUGSSTATIONER Nogle offentlige genbrugsstationer har allerede oprettet byttecentre, der kan facilitere direkte genbrug af forskellige materialer. Byttecentrene har kun brugsgenstande, men kunne med mindre indsats udvides til byggematerialer. Her kan mindre håndværkerfirmaer, glarmestre og semiprofessionelle private være potentielle aftagere af brugte byggematerialer - særligt da de kan være aftagere af de mindre mængder, som ikke vil have interesse for industrien. Eksisterer disse byttecentre ikke allerede i offentlige genbrugscentre i Lolland Kommune, kan det være en ide at teste sådanne med fokus på private samt mindre entreprenører og håndværksvirksomheder som kunder.


Kapitel 4 // Forretningsmodeller

PRIVATE GENBRUGSSTATIONER Private genbrugsstationer modtager større mængder byggematerialer fra nedrivere (som i visse tilfælde har samme ejer som selve genbrugsstationen). Muligheden for genbrug af byggematerialer herfra er stor pga. adgang til større partier, samt fordi det er nemmere at definere kilden til materialerne – særligt i tilfælde hvor nedriver og genbrugsstation har samme ejer, som Kingo og P. Olesen. Det kunne være særligt interessant, hvis de private genbrugsstationer kan levere information omkring byggematerialerne i forhold til tidligere anvendelse, type, behandling, farve, mængde etc. På den måde gøres materialerne nemmere at aftage, og dermed skabes der også mulighed for at kunne tage en lidt højere pris for materialerne.En sådan datahåndtering på materialeniveau kan desuden suppleres med oprettelse af konkrete miljøstationer, som behandles i afsnittet Vejen til kunderne.

PRODUCENTER AF KONKRETE BYGGEMATERIALER Byggematerialeproducenter kan være centrale kunder i aftagningen af genbrugte byggematerialer. Her kan det fx forestilles, at producenter af betonelementer som sandwichelementer aftager genbrugsbeton til produktionen, eller at trægulvsproducenter aftager træ til produktion af nye trægulve. Et eksempel på sådan en spiller er Gamle Mursten, der aftager brugte mursten, renser dem og sælger videre til nybyggeri. DOWNCYCLING De byggematerialer, der af forskellige årsager ikke kan genbruges eller upcycles pga. lille mængde, dårlig stand eller begrænsede tekniske kompetencer, kan videresælges til downcycling, så der fortsat undgås affald til deponi og sikres genanvendelse på trods af lavere materialeværdi. Det kan fx sælges til vejfyld, spånpladeproduktion, produktion af glasflasker etc.

63

SMV’ER Diverse mindre håndværkerfirmaer så som murervirksomheder, tømrere, snedkere og glarmestre kan have interesse i af aftage materialer direkte fra nedrivning eller inden nedrivning om muligt. Et eksempel er virksomheden LogikogCo, der potentielt kunne være aftager af genbrugstræ til tømreropgaver. Der kan også finde SMV’er uden for byggebranchen med interesse i genbrugsmaterialer. Et eksempel kan være virksomheder, der bygger drivhuse og pavilloner, hvor miljøkrav til rudevalg ikke er lige så strikse, hvorfor de kunne være interessante aftagere af genbrugsvinduer. Andre eksempler inkluderer møbelsnedkere med interesse i at aftage genbrugstræ, eller producenter af betonprodukter med interesse i at aftage tilslag til fx betonbordplader. ANDRE Haveforeninger, private, kunstnere, skoler, aktiveringstilbud etc. kunne også have interesse i køb af mindre partier.


64

Kapitel 4 // Forretningsmodeller

VEJEN TIL KUNDERNE Da værdikæden i den cirkulære økonomi ser helt anderledes ud end i den lineære økonomi, kan vejen til kunderne også gøre det. I den cirkulære økonomi vil man ofte have tættere relationer med rigtig mange virksomheder igennem værdikæden, hvorfor vejen til kunderne på mange måder kan være nemmere – i hvert fald de kunder, der kan se værdien i cirkulære byggematerialer. Og det er en vigtig pointe. En undersøgelse blandt danske SMV’er har vist, at kun 9 % kendte til begrebet cirkulær økonomi i 2016 (Miljøstyrelsen, 2016). Det faktum skal tages med i vejen til kunderne, da cirkulære byggematerialer således ikke sælger sig selv – endnu. I en cirkulering af de kortlagte materialer vil der overordnet være følgende veje til kunderne:

KOMMUNEN KAN FACILITERE KONTAKTEN For at skubbe på markedsudviklingen for genbrug og upcycling kan kommunen facilitere matchet mellem kortlagte materialer/materialeudbyder og bygherre/entreprenør. Indtager kommunen denne rolle, kan den være en central spiller i udviklingen af det cirkulære byggemarked mellem kunder og de kortlagte materialer fra nærværende rapport. Kommunen kan således agere bindeled mellem udbud og efterspørgsel og fungere som markedsplads for interesserede aktører. Kommunens incitament for at agere mellemled bunder i de fordele, som kommunen kan få ved den cirkulære omlægning, der blandt andet indbefatter jobskabelse, branding og ressourceoptimering.

PUT AND TAKE PÅ OFFENTLIGE GENBRUGSSTATIONER Genbrugsstationer kan benyttes som materialebank via oprettelse af byttecenter. Disse vil dog oftest være rettet mod mindre kunder, der kan aftage mindre mængder, da materialerne oftest har en mindre mængde og kan være meget svingende i stand. Her er private gør-det-selv-personer vigtige for at skabe efterspørgsel. Med udgangspunkt i denne målgruppe kan der laves et spændende pilotprojekt, hvor en genbrugsstation indrettes, så det bliver lige så nemt at tage materialer med hjem, som det er at aflevere.

PRIVATE GENBRUGSSTATIONER SIDDER PÅ GULDET Private genbrugsstationer kan lige som kommunen være helt centrale spillere. De private genbrugsstationer modtager store mængder genbrugsmaterialer – ofte fra nedrivere, som de selv ejer – hvorfor de har stor indflydelse på mulighederne for genbrug og videresalg. Der ligger et rigtigt spændende potentiale i at oprette databaser for al materiale, der modtages, i forhold til tidligere formål, mængde og stand, så materialerne nemmere kan aftages til genbrug. Derudover kan private genbrugsstationer fungere som kvalitetssikring gennem oprettelse af en miljøstation, der tester kvaliteten af genbrugsbyggematerialer.


Kapitel 4 // Forretningsmodeller

EN IDÉ Et eksempel på et ønskescenarie for genanvendelse af beton er: 1. Nedriver indleverer beton gratis til privat genbrugsstation, hvis denne er ren, har været gennem miljøsanering og eventuelt andre krav til betonkvaliteten. 2. Miljøstation på privat genbrugsstation modtager prøve af beton til test af kvalitet og klassificering, hvorefter betonen kan indleveres i betonbunker, der matcher kvalitet og type. 3. Når bunken er stor nok, knuses betonen og fordeles yderligere i fraktioner, så man ender ud med ensartet produkt efter knusning. 4. Hver bunke kan herefter få egen varedeklaration og sælges som genbrugstilslag med listepriser. Samme proces kan implementeres på materialerne træ, vinduer og mursten. Dette vil kræve en stor omstilling for private genbrugsstationer, da det vil stille større krav til håndtering og sortering af materialer samt plads i forhold til den øgede mængde fraktioner. Det vil dog også medføre muligheder for øget indtjening, da prisen for genbrugsmaterialerne stiger med værdien af genbrugsmålet. Et eksempel er prisen på genbrugsbeton i dag, hvor det koster ca. DKK 100/ton til genbrug og DKK 60/ton til vejfyld (genbrugsstabil).

PARTNERSKABER FØRER TIL TÆTTERE KUNDERELATIONER Da den cirkulære økonomi fordrer tættere samarbejder på tværs af værdikæden, er det oplagt at udnytte disse tættere relationer som salgskanaler. Her kan man som producent af cirkulære byggematerialer både agere som leverandør, specialist og rådgiver inden for cirkulært byggeri. Se afsnittet Partnere for uddybning af mulighederne. MATERIALEBANK MED LAGERKAPACITET Med undtagelse af Partnere er alle ovennævnte veje til kunderne alternative forslag til etablering af en materialebank. Lagerkapacitet er en essentiel vej til udvikling af den cirkulære økonomi, da det ikke kan forventes, at udbud og efterspørgsel altid vil matche på det konkrete nedrivningstidspunkt med den konkrete materialemængde, der er tilgængelig. En materialebank med tilpas lagerkapacitet kan oprettes af en helt tredje aktør, både privat og offentligt, hvorfor denne nævnes som en separat vej til kunderne. KLASSISK MARKETING HJÆLPER ALTID Ud over de unikke veje til kunderne, som cirkulær økonomi fordrer, kan de traditionelle veje også tages i brug. Her kan bruges google-optimering, kampagner, annoncer etc. – Alle redskaber, der er gode til at optimere kendskab på markedet og udvide en virksomheds umiddelbare radius for kunder.

65


66

Kapitel 4 // Forretningsmodeller

OMKOSTNINGER Sker det ikke på grund af lovændringer, drives markedsændringer oftest af muligheder for optimering i udgifter og indtægter. Det er derfor interessant at se på, hvilken påvirkning den cirkulære omlægning har for det overordnede niveau af omkostninger i produktionen af cirkulære byggematerialer. Fortsætter vi business as usual, kan aktører i byggebranchen se frem til øgede omkostninger. Ressourceknapheden i de råmaterialer, der anvendes i byggebranchen i dag, vil medføre prisstigninger, der øger udgifterne til produktion i fremtiden*. Samtidig er der udsigt til stigende omkostninger ved bortskaffelse af byggeaffald, hvorfor der omkostningsmæssigt vil komme et stigende incitament for cirkulær omlægning**. Når det er sagt, medfører omlægningen også visse omkostninger – særligt grundet de få erfaringer i cirkulær økonomi. I en cirkulering af de kortlagte materialer vil der overordnet være følgende omkostninger:

SELEKTIV NEDRIVNING ER DYRERE En af de centrale barrierer for det cirkulære byggemarked er de øgede omkostninger ved selektiv nedrivning. I dag udvælges nedrivere oftest på baggrund af billigste tilbud, som oftest ikke tager højde for materialeværdi før nedrivning, hvorfor en stor værdi ødelægges. Besparelse på udgift til håndtering af affald (hvis materialeaftager modtager, inden materialer sendes på genbrugsstationer) skaber lige nu ikke nok incitament, da alternativet tillægger for meget merarbejde i forhold til selektiv nedrivning, sortering og transport. I Miljøstyrelsen arbejdes der lige nu på en rapport omkring anbefalinger til selektiv nedrivning, hvor konkrete forslag til forbedrede rammebetingelser inkluderer 1) krav om bygherres forpligtelse til at udarbejde en miljø- og ressourceplan, 2) krav om, at bygherre tilknytter en uddannet miljø- og ressourcekoordinator samt 3) godkendelsesordning for virksomheder, der udfører nedrivningsarbejde***. Dette arbejde tyder altså på en styrkelse af rammebetingelser, der vil gennemtvinge øgede omkostninger i forbindelse med nedrivning og derfor fordrer til optimering af genbrug i byggebranchen. Andre potentielle øgede omkostninger via rammebetingelser kan være højere afgift på råstoffer, øget forbrændingsafgift og krav om en bestemt form for genbrug eller genanvendelse inden for de enkelte fraktioner. Det anbefales derfor at nedrivere og bygherrer allerede nu forbereder sig på nye forretningsgange og højere omkostninger, så de er på forkant, når ændringer i rammebetingelserne implementeres. * McKinsey Center for Business and Environment, 2016 ** Dansk Byggeri, 2017 ***Projekt om selektiv nedrivning igangsat 30.10.17


Kapitel 4 // Forretningsmodeller

ANSKAFFELSE AF MATERIALER UDEN LISTEPRISER Omkostninger til anskaffelse af materialer adskiller sig fuldstændig fra produktion af virgine byggematerialer, idet der ikke findes nogen listepriser i dag. Omkostninger afhænger fuldstændig af afsender, stand, geografi, efterspørgsel og mængde. Som producent skal man forberede sig på, at man nogle gange skal betale for materialerne, mens man andre gange vil blive betalt for at aftage materialer (dog sjældent). Ud over ovennævnte faktorer såsom mængde og stand afhænger prisen på anskaffelse af materialer også af erfaring med genbrug af bestemte materialer. Desuden kan mængde have indflydelse på pris her såvel som i mange andre tilfælde, da afsætning af store materialer ofte har større værdi for udbyder end afsætning af mindre mængder. Som markedet udvikler sig, kan det forventes, at disse udsving vil stabiliseres, og der vil komme cirka-listepriser på alle genbrugsbyggematerialer. En vigtig pointe her er, at anskaffelse af materialer generelt kan forventes at medbringe væsentligt lavere omkostninger end ved køb af virgine materialer, hvorfor der her er et stort incitament for genbrug og upcycling. INNOVATION ER TIDSKRÆVENDE I dag er genbrug og upcycling af byggematerialer relativt dyrt i innovationstimer. Det tager tid at finde frem til bestemte materialer i bestemte mængder med bestemte kvaliteter. Det tager tid at lære, hvordan forskellige materialer udvikles og oparbejdes til nye byggematerialer. Det tager tid at oparbejde selve materialerne i forhold til fx manuel rensning af træ for søm og skruer. Det tager tid at få markedet til at forstå fordelene ved de nye produkter. Alt sammen tid, der koster penge. Det gode ved innovationsprocesser er, at de ofte leder til nye, spændende indtægtskilder med stort rum for forbedringer af processen og slutproduktet. Forbedringer af proces og timeforbrug kombineret med eventuelle konkrete innovationer, der fx gør det muligt maskinelt at sikre, at ens træprodukt er 100 % renset for alle søm og skruer, vil have stor indvirkning på omkostninger og dermed også på salgsprisen. Det kan i dag være en udfordring at få udgifter og indtægter til at hænge sammen med de ønsker om indtjening, der er i forbindelse med opførelse af et byggeri. Ser vi på prisudvikling for markeder i udvikling generelt er dette helt normalt. Som ved udvikling af alle markeder er der altså brug for first-movers, som er villige til at tage risikoen enten som udbyder eller aftager af byggeprodukter, som til gengæld også har mulighed for at få et first-mover-advantage på markedet for cirkulære byggematerialer.

67

EN CASE Pris afhænger af materialerenhed Et materiales renhed har en stor indflydelse på den pris man kan afsætte det for. For mursten ligger listepriserne på 1-5 kroner pr. mursten. I forhold til beton er der en stor variation. Aftagning af genbrugsbeton både være en udgift såvel som en indtjening afhængigt af renheden af betonen, samt hvor oplagt aftager er for afsætning, eller hvor interesseret aftager er i genbrug. Prisen på forurenet beton kan som eksempel være helt op mod fem gange dyrere pr. ton ved afsætning.


68

Kapitel 4 // Forretningsmodeller

OPARBEJDNING VARIERER MELLEM MATERIALER OG STAND I en oparbejdningsproces af et genbrugsmateriale vil der være adskillige udgifter til behandling. Disse inkluderer rensning, beskæring, nedknusning, opblanding og meget mere. Ud over materialer, der skal benyttes i en sådan oparbejdningsproces, er meget af dette arbejde manuelt, hvorfor der skal beregnes med større omkostninger til manuelt arbejde. Der ligger her en interessant mulighed i aktivering af ledige gennem dette manuelle arbejde, som benævnt i afsnittet Ressourcer. Ud over selve processen for oparbejdning vil omkostningerne også relatere sig til kvaliteten og standen af et materiale. Oparbejdningen af træ er et godt eksempel. Her vil udgifter til anskaffelse, oparbejdning og beskæring af materialet i høj grad afhænge af trætypen (om det er tykke plankegulve eller gamle fodpaneler) og kvaliteten (om det er meget slidt og fuld af søm eller har været skånsomt brugt). Omkostningerne til oparbejdning af genbrugsbyggematerialer vil således sjældent være helt ens, da det oftest ikke kan blive en helt ensartet hyldevare. Så længe inputtet ikke er standardiseret, vil output sjældent være det. Det gælder derfor om at finde den rette aftager, som sætter pris på disse mindre eller større differencer i udtryk og eventuelt pris. Prisen til oparbejdning relaterer sig desuden til de tekniske begrænsninger, som vi arbejder med i dag, samt på det erfaringsniveau, vi har pga. markedet spæde start. Det kan derfor forventes, at med øget erfaring kommer lavere omkostninger. Det lave niveau af erfaringer medfører nemlig ikke kun ekstra udgifter til arbejdskraft og innovationer. Frygten for, at noget skal gå galt, gør, at entreprenøren ofte tager ekstra forbehold, som kan fordyre processen. Denne fordyrelse kan dog forventes at forsvinde, som markedet etableres, og de succesfulde resultater formerer sig.

EN IDÉ Udsatte ledige om en del af løsningen Gamle Mursten ansætter tidligere udsatte ledige i produktionen i både praktik, aktivering og fleksjob. De fleste forløb ender ud i ordinær ansættelse. Af virksomhedens 27 ansatte er ca. halvdelen tidligere udsatte ledige. At ansætte mennesker fra det rummelige arbejdsmarked startede som en økonomisk nødvendighed, men er siden blevet en stærk del af virksomhedens DNA. I 2014 tiltrak denne virksomhedsprofil desuden kapital gennem en investering fra Den Sociale Kapitalfond.


Kapitel 4 // Forretningsmodeller

MÆNGDE ER CENTRAL FOR OMKOSTNINGEN Som ved al anden produktion skal der en vis mængde til, før det kan betale sig at sætte en produktion i gang. Dette er generelt for alle byggematerialer og er linket til de faste omkostninger, der er ved opsætning af en produktion i form af leje af anlæg, lønninger, certificering af produkt etc. Behov for mængde ift. omkostninger afhænger således af producentens faste omkostninger, men også af producentens erfaring med de konkrete materialer. Skal nye behandlinger af et materiale testes, kræver det således oftest en større mængde for at kunne dække de potentielle opstartsfejl, der bør indberegnes.

I de tilfælde, hvor omkostningerne er mere variable, hvilket tit er et tegn på mere manuelt arbejde, vil mængden ikke have samme betydning. Dette kan fx være at genbrug af vinduer, hvor omkostningerne til arbejdet med at skille ruden fra rammen og samle i ny ramme ikke influeres af mængde i samme grad som ved betonproduktion. CERTIFICERING OG TESTS SKAL GENNEMFØRES Som behandlet under afsnittet Aktiviteter vil brug af certificeringer og tests sikre konkurrencedygtighed med virgine byggematerialer, da man fjerner utryghed ved omstillingen. Certificeringen af beton er et eksempel på en sådan omkostning, og den ligger på minimum DKK 50.000,- uafhængigt af, om det er produktion af virgin eller genbrugsbeton. Her kan test af fx træs bæreevne være et eksempel på en mere ustabil potentiel omkostning, da træets bæreevne og styrke kan variere fra planke til planke/ spær til spær, hvorfor man enten skal lave stikprøver eller teste det hele, hvilket vil medføre en meget stor omkostning. TUNG TRANSPORT Udgifter til transport medtages, men ligner traditionelle udgifter til transport som også benævnt under afsnittet Aktiviteter. Disse vil være variable, da de afhænger af materiale, mængde og lokation.

69

EN CASE Mængdekrav til genbrugsbeton Et eksempel på behov for mængde er virksomheden Lendager UPs erfaring med genbrugsbeton. Lendager UP anbefaler en minimumsproduktion på ca. 1500 m3 svarende til ca. 3600 ton beton, før produktionen kan give et økonomisk overskud, svarende til de risici, der ligger i produktionen grundet den lave erfaring i genanvendelse af beton på markedet. I produktionen skal der beregnes 30 % spild, hvorfor der skal bruges 3900 tons betonaffald til en produktion af 3000 tons knust betontilslag. Med udgangspunkt i de ca. 3400-7400 kubikmeter fundamentsbeton, der er kortlagt i Lolland Kommune, vil der således være en interessant business case på genbrug af fundamentsbeton. Dette afhænger dog af recept og renhed af betonen, som er svær at vurdere før nedrivning.


70

Kapitel 4 // Forretningsmodeller

INDTÆGTER Skal det cirkulære marked drives på markedsvilkår, så er det ikke kun omkostningerne, der skal minimeres, men også indtægtskilderne, der skal optimeres. For at kunne optimere sine indtægtskilder, er det vigtigt at forstå, hvor efterspørgslen bevæger sig hen – og det kan der være rigtig mange holdninger til. Et element, der dog ikke længere kan betvivles, er, at bæredygtighed er blevet mainstream og noget, som forbrugeren efterspørger. Det kommer blandt andet til udtryk i byggebranchen gennem efterspørgsel på lavenergihuse. Udviklingen af cirkulære byggematerialer kan derfor medbringe nye og øgede indtægtsmuligheder. I en cirkulering af de kortlagte materialer vil der overordnet være følgende indtægtskilder:

SALG AF MATERIALER Indtægter ved salg af materialer afhænger i høj grad af type materiale og oparbejdning heraf. Således kan et genbrugsvindue fx købes uden oparbejdning for omkring DKK 50,- på DBA og for DKK 3500,-/m2 for et arkitekttegnet top-end vindue af Lendager Up. Det giver derfor ikke mening at gennemgå konkrete indtægter på de forskellige materialer, men nærmere konkrete indtægtskilder. Disse inkluderer: •

Salg af brugte materialer: Ofte fra genbrugsstationer, nedrivninger og lignende. Aftagere kan være producenter af genbrugsbyggematerialer, tømmerhandler etc. og i mindre grad private. Se afsnit Kunder for dybere behandling.

Salg af oparbejdede genbrugsbyggematerialer: Aftages af materialeproducenter så som Genbyg, Lendager Up og Gamle Mursten. Her er der stor forskel på stabiliteten i pris afhængigt af markedets modenhed og kompleksiteten i oparbejdningsprocessen.

Salg af restmaterialer: Aftages til downcycling til vejfyld (beton og mursten), spånpladeproduktion (træ) og flaskeproduktion (glas). Denne kategori kan både fungere som potentiel indtægt og udgift afhængigt af balancen i udbud/efterspørgsel.


Kapitel 4 // Forretningsmodeller

EN CASE Indtægter på mursten Salgsprisen for en ikke-oparbejdet genbrugsmursten ligger på ca. DKK 1,00-5,00,-. Salgsprisen på en genbrugsmursten ligger på ca. DKK 5,00-10,00,- (ekskl. moms) afhængigt af kvalitet, farve og mængde. Der går ca. 64 mursten pr. m2. Der er derfor en god mulighed for en relativt hurtig indtægt på salg af de brugte mursten. De mursten, der ikke kan sælges til direkte genbrug, kan sælges til vejfyld for ca. DKK 60/ton. Et simplificeret eksempel på indtægtskilder ved genbrug af byggematerialer findes desuden i rapporten Tomme huse med muligheder af Kommunernes Landsforening: Ifølge Skive Kommune kan der ved nedbrydning af et typisk byhus fra 50’erne frigøres ca. 160 tons materialer for et 80 m2. stort hus. Heraf udgør mursten ca. 50 tons, og hvis de kan renses og sælges for 3 kroner stykket, vil det teoretisk give en omsætning på 75.000 kr. Der vil tillige være en CO2 reduktion ved at bygge med de gamle sten frem for nye på 25 tons CO2. I 2011 og 2012 fjernede Skive Kommune mere end 150 gamle huse, og det ville have givet en samlet omsætning til murstens-rensning på 11.25 mio. kroner og fast arbejde til 5-8 ufaglærte medarbejdere.

71


72

NĂŚste skridt

De nĂŚste skridt?


Næste skridt

Anbefalinger til videre arbejde

Visionen for Danmark er sat. I 2030 skal vi være verdenskendt som hub for cirkulær økonomi gennem en global førerposition inden for udvikling, implementering og eksport af cirkulære løsninger. Her har bygge- og anlægssektoren en vigtig rolle og et stort potentiale. En del af det cirkulære potentiale findes helt konkret i genbrug og genanvendelse af materialer i nedrivningsmodne huse. Formår vi at indfri potentialet, kan det give værdi på tværs af den offentlige og private sektor både lokalt, nationalt og globalt. Ud over en styrkelse af de forskellige aktører i byggebranchen i Danmark er der et stort eksportpotentiale på både teknologi og know-how lig de potentialer, vi tidligere har set på bl.a. vand og vind. Cirkulering af materialer fra nedrivningsklare huse i Lolland Kommune giver nemlig en samlet løsning på udfordringer med lokaludvikling, lokale arbejdspladser, global ressourceknaphed og byggeriets negative miljøpåvirkning. Nøglen til succes ligger i stærke partnerskaber på tværs af værdikæden. I denne rapport er der givet helt konkrete bud på initiativer og forandringer til udviklingen af den cirkulære byggebranche. Men vi opnår ikke en global førerposition uden konkret handling. Med udgangspunkt i analyserne i denne rapport anbefales følgende aktiviteter som næste skridt:

73


74

Næste skridt

KORTLÆGNING AF POTENTIALET Det konkrete potentiale i form af materialemængde og –stand skal kortlægges kommunalt og nationalt. Dette projekt har været et første skridt på vejen. Næste skridt er udbredelse af materialekortlægningen til andre kommuner, så vi kan arbejde strategisk på udvikling af markedet for genbrugsbyggematerialer med udgangspunkt i en kendt pipeline af genbrugsmaterialer lokalt og nationalt. Konkrete værktøjer til kortlægningsindsatsen findes i denne rapport.

DEFINITION AF NEDRIVNINGSMODENT Kortlægning af materialer i nedrivningsmodne huse tager i dag udgangspunkt i landsbyfornyelsespuljens kriterier for støttet nedrivning suppleret af kommunernes egne vurderinger af, hvornår et hus er egnet til nedrivning. Her vægter faktorer som tilstand og geografi ofte højt. Hvis vi i stigende grad skal begynde at rive ned med forståelse for husenes genanvendelsespotentialer, for på den måde at gøre nedrivningsindsatsen mere strategisk på landsplan, er der brug for en fast - og ny - definition af, hvornår et hus er nedrivningsmodent. Her vil der være andre parametre i spil til at vurderer husenes egnethed til nedrivning. Det kunne eksempelvis være liggetid på markedet, høj nael af homogene materialer, lav miljø- og sundhedsskadelige stoffer i materialerne, en god stand m.m. Sådan en definition kan suppleres af overordnede anbefalinger til, hvordan man kommunalt kan arbejde strategisk med kortlægning af nedrivningsmodne huse og materialerne heri med udgangspunkt i konkrete kriterier i forhold til materialernes mængder, salgbarhed etc.

BEDRE RAMMEBETINGELSER FOR SELEKTIV NEDRIVNING Der er stigende fokus på forbedring af rammebetingelserne for selektiv nedrivning, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem Miljøstyrelens projekt omkring anbefalinger til selektiv nedrivning. Ud over videreførelse af dette arbejde anbefales det også, at man ved landsbyfornyelsespuljens udløb i 2020 evaluerer på om kriterierne for støtte til nedrivning kan tilpasses et cirkulært marked for genanvendelse af materialer. Det skal understøtte at huse kan rives ned med blik for deres materialers genanvendelsespotentialer. Her er det vigtigt at understrege, at vi ikke skal ende i en situation, hvor husenes rives unødigt ned, men snarere at vi med støtte kan rive flere huse ned end det er muligt i dag begrundet at genanvendelse er muligt. En sådan revurdering af kriterierne kan ske i sammenhæng med en national definition af nedrivningsmodne huse, som vi også anbefaler. På den måde kan nedrivninger ske hurtigere i alle områder af landet til gavn for materialeaftagerne, kommunerne og borgerne i områderne med tomme huse.


Næste skridt

BYGHERRERNE VISER VEJEN Private bygherrer som ATP, Arkitektgruppen og NREP har allerede vist, at cirkulært byggeri kan lade sig gøre uden at gå på kompromis med æstetik, kvalitet eller pris. Det offentlige er en stor og professionel bygherre, og de offentlige initiativer har en tendens til at brede sig til den samlede byggesektor. Staten såvel som kommunerne bør derfor tage førertrøjen på som bygherrer og vise vejen for cirkulært byggeri på tværs af Danmark. Det kan gøres gennem helt konkrete cirkulære renoveringer og byggerier både kommunalt og statsligt. Materialerne, kompetencerne og efterspørgslen er der. Nu handler det bare om at få sat ekstra skub i antallet af cirkulære byggerier og mængden af cirkulært byggemateriale heri. På sigt bør det blive et krav i alle offentlige udbud at arbejde for ressourceoptimering gennem selektiv nedrivning, optimering af genbrug og genanvendelse og kriterier for miljøpåvirkning ved indkøb af materialer som går på tværs af CO2-udledning og ressourceforbrug. På den måde kan det offentlige forbedre miljøpåvirkningen fra byggeriet samtidig med, at der skabes lokale jobs, frigives arealer til ny brug efter nedrivning og livskvaliteten og æstetikken forbedres i lokalområder.

LØSNINGER FINDES GENNEM INNOVATION Flere cirkulære byggematerialer er allerede testet og udviklet. Det gælder blandt andet genbrug af træ uden søm og skruer, mursten med cement- og kalkmørtel samt tegl. Næste skridt skal give volumen til de allerede udviklede byggematerialer. Samtidig skal udviklingen af nye muligheder for genbrug og genanvendelse fortsættes og intensiveres, hvis vi vil opnå en global førerposition. Det gælder både udvikling af lavteknologiske såvel som mere komplekse metoder til oparbejdning af genbrugsmaterialer, herunder metoder til rensning af træ for søm og skruer, rensning og oparbejdning af glas til genanvendelse som ruder og meget meget mere. En sådan innovation kan give direkte værdi for byggesektorens private og offentlige aktører samtidig med, at det sikrer en nødvendig ressourceoptimering og stærk branding lokalt, nationalt og globalt.

ETABLERING AF PARTNERSKABER PÅ TVÆRS Forretningsmodellerne i den cirkulære byggebranche bygger alle på stærke relationer og partnerskaber imellem de forskellige led af værdikæden – fra bygherre til nedriver, fra kommune til materialeproducent, fra genbrugsstation til arkitekt. Disse partnerskaber skal etableres og formaliseres, så mulighederne for genbrug og genanvendelse i byggebranchen tydeliggøres og omstillingen lettes. Et helt konkret næste skridt bør derfor være afholdelse af en temadag omkring cirkulære forretningsmodeller for diverse interessenter i værdikæden. Her kan forretningsmodellerne i denne rapport testes og udvides i forhold til konkrete partnerskaber, produktionsprocesser, identificering og erhvervelse af genbrugsmaterialer og meget mere. Temadagen bør føre til initiering af pilottests af forretningsmodellerne for cirkulære byggematerialer med udgangspunkt i konkrete materialer og/eller byggerier.

75


Profile for Kuben Management

Genanvendelse af materialer fra nedrivningsmodne huse kuben management & lendager group marts 2018  

Kuben Management og Lendager Group præsentereri denne rapport ny viden om potentialet i at genanvende materialer fra nedrivningsmodne huse.

Genanvendelse af materialer fra nedrivningsmodne huse kuben management & lendager group marts 2018  

Kuben Management og Lendager Group præsentereri denne rapport ny viden om potentialet i at genanvende materialer fra nedrivningsmodne huse.

Profile for kubenman
Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded