Page 1

ind tryk

Nr. 59 December / 2012 KTS’ personaleblad

TEMA:

Nye praktikcentre KTS viser vejen Trivselsprojekt sænker frafald

Skud på Stammen® 2012 Udstilling på Trapholt 14 seje elever til DM i Skills 1


Indhold Det faste 03 Leder 27 Goddag og farvel Artikler 04 Travle virksomheder tilbydes lærlinge 05 Ingen dårlige dage – case 1 06 Praktik giver lyst til faget – case 2 07 Ny ledelsesstruktur på KTS 08 Oles tour de KTS 10 Supervision skaber inspiration 12 Trivselsprojekt sænker frafald 14 Skud på Stammen® 2012 18 Kort nyt 24 UIC og 9. klasses Skills 28 Innovation på Nørrebro

6

28

4

14

Kolofon Direktør Ole Heinager Direkte: 3586 3535 Mobil: 2172 9588 Mail: oh@kts.dk

Redaktør Theresa Vind Direkte : 3586 3553 Mobil : 2146 4853 Mail : tvi@kts.dk

Forsidefoto: Morten Holtum Skribenter: Ole Heinager, Theresa Vind, Line Riis, Lene Rye Willestofte

2

Layout GrafiSKP Mediegrafikere : Lærke Krause Marie Boel Nielsen Maria Madsen Monica Bindslev Morten Kjeldsen Niels Legaard René Dyja Sussi Hansen Tina Sørensen

Indtryk bliver fordelt til alle ansatte på Københavns Tekniske Skole. Desuden bliver det sendt til skolens samarbejdspartnere, udvalgte dag- og ugeaviser og relevante fagblade. Man vil også kunne finde en elektronisk udgave af personalebladet på skolens hjemmeside på adressen: www.kts.dk/omkts/ personaleblad. Oplag 1100 eksemplarer. Trykkeri Chronografisk as


Leder

Centret er springbrættet, og sørger både for, at elevens uddannelsesmål opnås ved at sende elever ud på forskellige opgaver og for, at princippet med vekseluddannelse opretholdes.

Af Ole Heinager, direktør

Vi hilser praktikcentre velkommen Den 8. november indgik regeringen en delaftale til finansloven „Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti“ med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti på børne- og undervisningsministerens område. Delaftalen bygger på erhvervsuddannelsesudvalgets forslag til, hvordan flere praktikpladser, en bedre uddannelsesgaranti og øget kvalitet i undervisningen kan blive en realitet. Udvalget er nedsat af regeringen og består af repræsentanter for DA, LO samt KL. Delaftalen sikrer uddannelsesgaranti gennem praktikcentre, der skal sikre en fleksibilitet, så eleven, der ikke har fået en lang uddannelsesaftale med en mester, kan gennemføre sin uddannelse med en kombination af skole- og virksomhedspraktik. Det bliver de korte uddannelsesaftaler, der kommer i fokus. På KTS glæder vi os. For vi har siden maj måned i år haft et FOU-projekt (forsøg og udvikling) „Større virksomhedskontakt i skolepraktikken“ kørende og dette projekt bygger præcis på praktikcenter-tanken. Centret er et pilotprojekt, som vi i første omgang har valgt at prøve af på tømrer-SKP – og på sigt på alle SKP-afdelinger. Præcis som i regerings udspil, tager centret ansvar for at planlægge og koordinere en modulopbygget tømreruddannelse for SKPeleverne. Virksomhederne byder ind med specifikke opgaver, de mangler en lærling til, og centret finder et „match“. Eleven tegner en kort aftale med virksomheden – som i de fleste tilfælde

forlænges. Det lyder såre simpelt. Det er det ikke. Der ligger naturligvis et enormt stort opsøgende arbejde bag. Men det virker. På tømrer-SKP i Rødovre gik der godt 45 elever i foråret, da projektet blev sat i gang. I dag er der færre end ti tilbage. Dette tal taler for sig selv. Mestrene, der er tilknyttet KTS’ praktikcenter er glade. For når ordrebogen ikke er fyldt længere end et par måneder ud i fremtiden, kan det være svært at finde de gode argumenter for at tage en lærling på en lang aftale. Her får de altså muligheden for – meget nemt endda, at få en lærling til en specifik opgave. For både mestrene og eleverne er det en win-win, som du kan læse om i artiklen på side 4–6. De virkelige opgaver er ude i virkeligheden Det glæder os, at praktikcentrene kan sikre en form for uddannelsesgaranti, og afskaffelsen af karensperioden er et længe ventet tiltag. Alt for mange elever falder fra i denne mellemperiode. Det er vigtigt, at særligt de unge elever bliver ført direkte fra deres grundforløb over i praktikcenteret, hvor kompetente faglærere og virksomhedskonsulenter sørger for, at de kommer ud i den virkelighed, de drømmer om at blive en del af. KTS’ kongstanke bag et center er nemlig at få eleverne ud i virkeligheden. Centret er springbrættet, og sørger både for, at elevens uddannelsesmål opnås ved at sende elever ud på forskellige opgaver og for, at princippet med vekseluddannelse opretholdes. Som børne- og undervisningsminister Christine Antorini selv

har udtalt, så er Danmark anderkendt for sit vekseluddannnelsessystem, og dette er en måde at bevare det på. De virkelige opgaver findes kun ude i virkeligheden. Fremtidens praktikcentre må ikke blive hobefulde af elever, der ikke har lært om rutinerne på en arbejdsplads, om kulturen og om disciplinen. Centrene skal være med til at sikre, at mængden af mestre, der tager elever, bliver større end dem, der er passive på denne vigtige mission for „bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti“. KTS er én skole Slutteligt vil jeg benytte lejligheden til at sige tak til alle medarbejdere, som tog godt i mod mig på min tur rundt på hele KTS. Ud over at have fået et godt indblik i skolens kroge og afkroge er jeg også blevet opmærksom på hvor vidt, vi spænder som skole. KTS’ medarbejdere er super engagerede og går til arbejdet med ildhu. Jeg fik samtidig mulighed for at tale med samtlige uddannelsesledere, kontorledere og tillidsrepræsentanter på tomandshånd, og det gav mig en god indsigt i, hvad de ser som muligheder og udfordringer på vores skole. Samtidig blev jeg bekræftet i, at alle medarbejdere på KTS rigtig gerne vil samarbejde på tværs af både fag og lokaladresser, og det er netop det arbejde, vi skal tage fat på i det nye år: Vi skal opnå en fælles forståelse af, at vi er én skole, blandt andet derved skaber vi bedre uddannelse til flere. Glædelig jul og godt nytår til alle.

3


Travle virksomheder tilbydes lærlinge

Tømrerfirmaer byder ind med konkrete opgaver, som de mangler en lærling til. KTS finder den rette skolepraktikant, der indgår en kort uddannelsesaftale med firmaet. Det gør det meget nemt for virksomheden at tage en lærling. KTS’ praktikcenter er en stor succes Af Theresa Vind

Virksomhederne er glade. Både de små, de mellemstore og de helt store. De kan hente lærlinge ind til specifikke opgaver. Det løser et stort problem for mange firmaer, for ét er, at de gerne vil have en lærling, et andet er, at de ikke altid kan se, om der også er arbejde to måneder fremme i kalenderen. Og lærlingen får mulighed for at komme ud og prøve kræfter i forskellige virksomheder samtidig med, at KTS sikrer at alle krav og delmål i uddannelsen opfyldes. Tanken med projektet, der har fået støtte fra Ministeriet for Børn og Undervisning, er at skabe et praktikcenter. I første omgang på tømreruddannelsen – siden hen på alle skolens SKP-afdelinger. Siden projektet startede omkring 1. maj har centret skabt knap 60 nye lærepladser. Ud af dem er halvdelen helt nye virksomheder, der er lige er blevet godkendt til at tage lærlinge, fortæller Ravn Hamberg,

4

der er SKP-instruktør i Rødovre, og en af de helt store drivkræfter i projektet. Han fortsætter: – Og det har netop været et af målene i projektet: At styrke samarbejdet med vores ’kendte’ virksomheder og få nye, mindre virksomheder på banen. Modulopdelt uddannelse Praktikcenteret er et samarbejde mellem de tre tømrer-SKP-afdelinger i Herlev, Nørrebro og Rødovre. Centeret tager ansvaret for at planlægge og koordinere en modulopbygget tømreruddannelse for de elever, der er i skolepraktik. Virksomhederne byder ind med en opgave, hvor de mangler en lærling; længden af praktikken kan variere inden for seks uger til to år. Praktikcenteret finder så den lærling, der netop mangler det modul i uddannelsen, som opgaven omhandler, det vil sige, at virksomheden kan tage en lærling, lige når den har

behov for det, og derfor er det et attraktivt tilbud. Jo flere virksomheder, jo flere uddannelsesaftaler. Umiddelbar succes Pilotprojektet kører til udgangen af december måned 2012. Her vil projektet blive evalueret, og der skal laves en rapport med anbefalinger til om og hvordan projektet kan blive ny praksis inden for SKP på KTS og på andre erhvervsskoler. Startskuddet bliver et seminar for i første omgang skolens SKP-afdelinger samt repræsentanter fra TEC, der sideløbende har kørt et tilsvarende projekt på lageroperatør-uddannelsen. På SKP-afdelingen i Rødovre er der ingen tvivl om den umiddelbare succes ved projektet: – I foråret havde vi omkring 45 elever på SKP. I dag (november måned, red.) går der knap ti elever herude, afslutter Ravn Hamberg.


CASE I

Ingen dårlige dage „Fordi det er så nemt“, siger tømrermester om baggrunden for at blive virksomhedspartner i SKP. Så længe markedet er ustabilt, kan han slet ikke forestille sig at tage lærlinge på andre vilkår 19-årige Tobias Holt har været i lære på kort aftale hos J.B. Byg og Consulting siden september. Han har været ude i flere korte aftaler, men hos mester Jonas Bjørn Hansen føler han sig så godt tilpas, at han vil gøre alt for at fortsætte. Indtil videre løber hans kontrakt dog kun til december, hvor han skal tilbage til skolebænken på 4. hovedforløb. Men han håber at vende tilbage derefter: – Det er ubetinget det bedste sted, jeg har været. Og det eneste sted, hvor jeg har arbejdet sammen med min mester. Det betyder meget. Han roser mig faktisk hver dag. Jonas Bjørn Hansens firma rummer i alt fire ansatte inklusive ham selv. Lige nu har firmaet en opgave i Hillerød, hvor en beboelseskarré skal energirenoveres. Den specifikke opgave er at lægge nye tage med isolering. – Jeg har været selvstændig siden 2000, og har i den tid haft fire lærlinge fra start til slut. Men tiden er bare ikke til det mere. Det her med at kunne hive arbejdskraft ind til en specifik opgave er genialt. Og det er nemt for mig. KTS yder en enormt god service. Alle de gange, jeg har haft lærlinge

på korte aftaler, er de blevet forlænget. Det er dog afhængigt af, om der er arbejde nok, så det er jo ikke noget, jeg kan love på forhånd, fortæller Jonas. Kun et enkelt minus For et lille firma som J.B. Byg er det vigtigt at have en god og solid arbejdskraft. – Før jeg overhovedet begynder at tjene penge hver måned har jeg udgifter for en 20–25.000 kroner på revisor, forsikringer, værktøj med mere. Så det er enormt vigtigt for mig, at jeg har det rigtige mandskab. Og på den måde kan det jo være et minus, at man kun tegner kontrakt for tre måneder, for det betyder, at den gode lærling risikerer at smutte, når tiden er gået. Men det er den risiko, man må løbe, når ordrebogen ikke er booket mere end et par måneder frem i tiden, siger Jonas og afslutter med stor ros til sin lærling: – Tobias er en fantastisk lærling. Han er moden og ansvarsbevidst. Og så er han altid den første, der møder om morgenen.

Jeg har været selvstændig siden 2000, og har i den tid haft fire lærlinge fra start til slut. Men tiden er bare ikke til det mere. Det her med at kunne hive arbejdskraft ind til en specifik opgave er genialt.

5


CASE II

Praktik giver lyst til faget

Det giver blod på tanden at få lov at arbejde ude i den virkelige verden. Også selvom det er hårdt at stå tidligt op Tre KTS-lærlinge har sin faste gang inde på Hotel D’Angleterre. Eller rettere – det, der snart skal blive et hotel igen, for lige nu er det én stor byggeplads, hvor hver en kvadratmeter gennemrenoveres. Og de tre unge herrer er med til at sætte sit aftryk på den mondæne bygning, der har prydet Kgs. Nytorv siden 1755. Tobias Brønnum, Matthias Falkenberg og Bjørn Åkerstrøm er nu egentlig ret uimponerede over at gå rundt midt i et historisk vingesus. – Joooeh, det er da okay spændende. Det er rigtig fedt at arbejde her. Vi lærer enormt meget. Men det er altså rigtig ufedt at skulle op klokken 5 hver dag. Vi møder klokken 6. Sharp, fortæller de, da Indtryks udsendte møder dem blandt murbrokker og gipsplader en regnfuld dag i september på hotellets vist nok femte sal. Lærlingene er ansat i Pihl & Søns tømrerafdeling, og sammen med de tre lærlinge giver John Oppenhagen Pedersen, der har det overordnede ansvar for lærlingene os en guidet rundtur i alle hotellets kroge og afkroge. Der er ingen tvivl om, at selvom lærlingene kun har været på byggepladsen i halvanden uge, er de faldet godt til. Tonen er humoristisk. Lærer de små tricks Ud over, at lærlingene lærer at gå tidligt i seng for at stå tidligt op, så fremhæver de, at de allerede har lært mange små tricks til at forfine arbejdet: – Det at være i praktik betyder, at man får meget mere lyst til at blive tømrer. Det er lidt sjovere end at lave borde-bænkesæt

6

ude på skolen, fortæller Tobias, der også med glæde tager overarbejde i det omfang han selv vil: – Jeg lærer noget nyt hver dag, siger han. Lige nu er han i gang med at lægge gulv på 4. etage. De går sammen med to svende hver, der sætter dem i gang med opgaver og superviserer i det omfang, det kræver. Til dagligt møder de kun hinanden over frokosten. – Det har overhovedet ikke været noget problem at falde til her. Vi er blevet taget godt i mod og vi håber selvfølgelig, at vi kan blive her (deres aftaler løber til 28. januar 2013, red.), siger de og griner til John Oppenhagen. Korttidsaftaler motiverer Pihl og Søn er entreprenører på renoveringen af D’Angleterre. De har et mål om, at 10% af deres tømrerafdeling skal være lærlinge; omregnet til tal giver det 10 stk. Det er præcis det antal lærlinge, de har nu. – Fordi vi har kapaciteten til det, uddyber John Oppenhagen, og afslører, at de er meget glade for KTS-lærlingene og udgangspunktet bestemt er at forlænge aftalen. Den egentlige årsag til de korte aftaler er, at den konkrete opgave på D’Angleterre udviklede sig, og der blev plads til at hive mere arbejdskraft ind. – Men det er nu også min opfattelse, at korte aftaler motiverer lærlingene. Og det giver god mening, som samfundet ser ud i dag, at især små firmaer, kan tage lærlinge ind til specialopgaver, afslutter han.


INSPEKTØRERNE

BLIVER EN DEL AF SKOLELEDELSEN Også KTS’ uddannelses- og afdelingsledere inddrages i skolens beslutningsprocesser via det nyoprettede Lederforum

Af Line Riis

Der bliver kortere vej fra medarbejdernes dagligdag til ledelsens beslutninger på KTS. Direktør Ole Heinager har ændret ledelsesstrukturen, så ikke bare inspektørerne, men også uddannelses- og afdelingslederne fremover har indflydelse på beslutninger om skolens udvikling. Én af de første ting, Ole Heinager slog fast, da han begyndte i sit job på KTS, var, at han satte stor pris på at komme til en skole med orden i økonomien. Det giver nemlig det bedst mulige udgangspunkt for at arbejde hen imod det overordnede formål: At give så mange unge som muligt en rigtig god uddannelse. – Jeg er nået frem til en overordnet målsætning for KTS, som vi alle sammen kan stile mod: „Bedre uddannelse til flere”. Sjovt nok har stort set alle medarbejdere og ledere, som jeg har mødt, fortalt mig, at drivkraften bag deres arbejde netop er at skabe bedre uddannelse til flere. Der er bare ikke sat ord på det tidligere, fortæller Ole Heinager. Én skole Som en konsekvens af dét har direktøren ønsket at „rive murene ned” mellem skolens afdelinger og at gå over til at tænke KTS som én skole. På én skole bliver der samarbejdet, videndelt og løftet i flok for at nå målet om bedre uddannelse til flere. Det kræver, at alle gode hoveder kommer i spil, og at alle gode ideer bliver sagt højt. For at opnå dét har Ole Heinager inviteret skolens seks inspektører – Dorthe Frost (Valby, Htx Sukkertoppen, Htx Vibenhus), Flemming Nyvang Petersen (Emdrup), Hans Hother Poulsen (Glostrup, Herlev), Kim Larsen (Frederiksberg, Kastrup), Ole Rømer (Rødovre) og Vibeke B. U. Wiingaard (Nørrebro) – med ind i skoleledelsen. Den består desuden af direktionen og stabscheferne. Dermed sidder inspektørerne nu med om bordet, når der træffes beslutninger for hele KTS, og de har et ansvar – ikke bare for deres eget inspektørområde – men for hele skolens drift og udvikling. – Det er et stort skifte for inspektørerne, for deres ledelsesrolle ændres væsentligt i og med, at de ikke længere kun skal tænke på deres egen matrikel. De afgiver noget lokalt ansvar for i højere grad at få et fælles ansvar, og de skal være med til at træffe strategiske beslutninger og drøfte, hvad vi bruger de fælles midler til på KTS, fortæller Ole Heinager.

Viden som ressource Under sin tur rundt på KTS mødte direktøren alle uddannelses- og afdelingslederne, og han erfarede, hvor meget viden de sidder inde med, som ikke nødvendigvis er kendt i den anden ende af skolen. Men, som han siger, er der jo ingen grund til, at alle går rundt og opfinder den dybe tallerken, hvis en kollega allerede har opfundet den. Det kan være en lærers geniale måde at fastholde elever på eller gode erfaringer med tværgående projektsamarbejde. – Jeg synes, vi har nogle meget veldrevne lokale afdelinger, men vi taber viden, fordi vi ikke får samlet op og delt vores erfaringer. Det er vi nødt til, hvis vi skal være én skole, og det er derfor, jeg laver den brede involvering og trækker mellemlederne ind som en ressource, der kan komme med input og erfaringer og være med til at drøfte relevante emner, fortæller Ole Heinager. Lederforum mødes hver sjette uge, og skoleledelsen mødes en gang om ugen. Møderne holdes på skift rundt omkring på skolens adresser. Som en naturligvis konsekvens af den nye ledelsesstruktur og én skole-tanken vil skoleledelsen også blive inddraget i disponeringen af skolens midler til fælles udvikling, ligesom skolens økonomiske styring vil indgå i den strategiproces, som finder sted i første halvår af 2013 til afløsning af KTS2012.

NY LEDELSESSTRUKTUR Skoleledelsen Som medlem af skoleledelsen deltager man i ledelsen af hele skolen og tager aktivt ansvar for, at vi opfylder vores fælles hovedmål: Lederforum ”Bedre uddannelse til Som medlem af Lederfoflere” rum bidrager man aktivt til at styrke tværgående samarbejde, videndeling og synergi på hele KTS

7


Oles tour de KTS var en øjenåbner

„Det har været en fantastisk rejse” Af Line Riis

Sådan sammenfatter direktør Ole Heinager sine oplevelser på turneen rundt til KTS’ ni adresser. Da han begyndte i sit job på KTS den 1. september 2012, var et af hans første initiativer at arrangere besøg på alle skolens afdelinger. Ole Heinager ville lære sin skole og sine medarbejdere at kende – og have indblik i de mange uddannelser, som KTS tilbyder. Kickstart i Glostrup Tre uger senere drog direktøren af sted på sit første besøg. Turen gik til Glostrup, hvor Ole Heinager kom i lære. Først som maler, men også som rørlægger og murer. – Jeg blev opmærksom på, hvor vidt vi spænder som skole, og det var lidt af en øjenåbner. Medarbejderne var super engagerede og gik ind i arbejdet med ildhu. De havde et godt forhold til ungerne, som var nogle positive unge mennesker, og det passer slet ikke med det billede, som man godt kan få, når man hører om erhvervsskoleelever udefra. Under besøgene i afdelingernes værksteder oplevede Ole Heinager også, hvor dygtige lærerne er til at lære deres håndværk fra sig. – Nogle af eleverne har ingen forudsætninger og har aldrig før holdt en sav eller en murerske i hånden. Når de starter på grundforløbet, bliver murstenene klynget op og står skævt. Men allerede to måneder senere kan eleverne lave en helt lige, pudset væg – og det, synes jeg, er helt fantastisk. Mit besøg i Glostrup blev kickstarten på en række af fede oplevelser, jeg fik under turen rundt til skolens afdelinger. Eux og htx På inspektørområdets anden afdeling i Herlev blev Ole Heinager introduceret til skolens første eux-hovedforløb, og han fik en rigtig god snak med eleverne. – Deres syn på skolen er jo meget vigtigt, når vi skal i gang med strategiprocessen, siger Ole Heinager.

8

Touren gik videre via Valby. Her oplevede direktøren en afdeling, der formår at rumme et meget bredt udvalg af uddannelser: fra to meter høje vagtelever til kreative piger på boligmonteringsuddannelsen – og fra modne AMU-kursister til rygsæk-klædte gymnasieelever på Htx Sukkertoppen. – Htx Vibenhus derimod deler ikke bygning med andre, og det giver igen et helt andet studiemiljø. Det var interessant at høre om deres fokus på innovation, og så har de haft et rigtig spændende projekt om supervision (som man kan læse mere om på side 10). Favner svage og stærke På Nørrebro var det især indsatsen for de svage elever, som gjorde indtryk på direktøren. – Jeg var meget imponeret over deres all-in forløb og deres mini-efg for elever i afklaringsforløb. Nørrebro er eksperter i de elever, der ikke er så stærke, og det, synes jeg, er en kæmpe force. Set på baggrund af elevgrundlaget gør de et flot stykke arbejde, siger Ole Heinager, som også hørte om


afdelingens tværgående samarbejde med gymnasieelever fra Vibenhus. I Rødovre oplevede han en afdeling, der sætter særligt fokus på elever i den anden ende af spektret: talenterne. Rødovre viste direktøren deres talentspor, han blev interviewet af en eux-klasser og mødte danmarksmesteren i tømrer, Tobias, til en snak. – Det er også en kvalitet at udvikle talenter, og det er flot, at en skole kan spænde over såvel eliteforløb som over uddannelse til svage elever. Socialisering og sammenlægning I Emdrup mødte Ole Heinager igen elever med udfordringer: de massivt mange tandteknikerelever. – Med dem er der også et andet vigtigt formål, nemlig socialiseringen og integrationen, så hver gang vi vurderer disse uddannelser, skal vi tage højde for, at vi også skal bidrage bredt til samfundet, siger han og nævner desuden maskin-drengene og guld-pigerne fra Emdrup. Som rosinen i pølseenden besøgte Ole Heinager Frederiksberg, der lige var blevet lagt sammen med Kastrup, som han tidligere havde besøgt. På de to medieproduktionsafdelingerne mødte direktøren i høj grad det kreative segment: drenge med langt hår og huen nede i pande, fordybet i computeren eller i fuld gang med filmarbejde. – Det var meget inspirerende at høre om cooperative learning i Kastrup, og i det hele taget var det under de to besøg, at jeg så, hvor god mening det gav at lægge de to afdelinger sammen, frem for at adresserne konkurrerede med hinanden. Snak med mellemlederne Der var afsat en hel dag til besøgene på de seks inspektørområder (Herlev, Vibenhus og Kastrup fik individuelle besøg), og Ole Heinager havde bedt afdelingernes FUL-konsulenter om at planlægge programmet. Et fast element var en halv times samtale med samtlige uddannelsesledere, kontorledere og tillidsrepræsentanter.

– Det var godt for mig at snakke med samtlige mellemledere på tomandshånd. Det var en unik chance for at lære dem at kende og høre, hvad de har på hjerte, og hvad de ser som muligheder og udfordringer på deres skole. De lokale tillidsmænd gav mig indsigt i, hvordan det står til lokalt med trivsel og lignende, siger Ole Heinager. Konklusionen efter alle disse møder falder helt i tråd med en af direktørens mærkesager: samarbejde på tværs og en fælles forståelse for, at vi er én skole. – Jeg blev bekræftet i min formodning om, at der stort set ikke var noget samarbejde på tværs af afdelingerne og på tværs af fagene. Samtidig blev jeg bekræftet i, at medarbejderne rigtig gerne VIL samarbejde. Alle efterspørger det faktisk, og det vil blandt andet være oplagt at lave erfagrupper for medarbejdere med samme typer opgaver, fx 10. klasses-lærere. Klappe-lyst Som det sidste programpunkt på Ole Heinagers besøg var et to-timers fællesmøde med samtlige medarbejdere på skoleområdet. Her fortalte direktøren bl.a. om sit syn på ledelse. Sat på spidsen forventer han kompetent og ansvarlig ledelse, og at skolens ledere – set fra hans stol – løser eventuelle problemer og konflikter i stedet for at lade stå til. Derfor vil han iværksætte en lederuddannelse for alle ledere på KTS, så de bliver klædt på til jobbet. Han forventer samtidig, at alle lærere har lyst til at arbejde med unge mennesker. Det, der for alvor tog kegler på fællesmødet, var dog hans indledende oplæg om, hvem han er som person, og hvordan hans tilgang til jobbet som direktør på KTS er. Da han under besøget på bl.a. Nørrebro spurgte, om der var nogen spørgsmål, var der først helt stille. Indtil en medarbejder udbrød: „Man får bare lyst til at klappe.” Direktøren selv var også parat til at klappe efter at have afsluttet touren, fordi han havde mødt engagement og vilje til udvikling og samarbejde over hele linjen – et perfekt grundlag for målet om at skabe bedre uddannelse til flere.

9


SKABER

SUPERVISION INSPIRATION

Supervision er med til at udvikle pædagogikken og didaktikken blandt lærerstaben på htx Vibenhus. „Vi får bedre lærere, og et lærersamarbejde, der bunder i tillid. Vi udvikler os både fagligt og personligt, og det skaber bedre undervisning for eleverne”, siger studierektor.

Af Theresa Vind

26 lærere, inddelt i grupper på fire/fem, går på besøg i hinandens undervisningstimer på htx Vibenhus. Ikke for at snage, men for at få input og inspiration til egen undervisning. Sidste skoleår blev grupperne inddelt ud fra anciennitets-princippet, så nye og gamle lærere kunne inspirere hinanden. I dette skoleår er de sat sammen ud fra deres fagområde. Det handler om supervision, og det har man stor succes med på gymnasiet. – Som lærer går ens arbejde ofte hånd i hånd med ens person, forstået på den måde, at man sætter sine egne regler ud fra ens egne grænser, når man lukker døren ind til klasseværelset. Derfor kræver det enormt meget tillid til sine kolleger at åbne døren op og få feedback på sin undervisning, forklarer studierektor Mie Heinfelt Hansen og fortsætter: – Lærerne har taget meget positivt imod det, og nu oplever jeg, at man taler om pædagogik og didaktik på lærerværelset i en grad, som er helt nyt. Lærerne sparrer med hinanden, og det er netop pointen i dette projekt, der jo handler om at udvikle sig. Vi skal bruge både egne og hinandens erfaringer fremadrettet. Nemmere at dele erfaringer Nanna Pedersen underviser i fagene kommunikation & it og psykologi, og har været ansat på htx i knap to år. For hende

10 Foto: Per Morten Abrahamsen (Arkivfoto)

var det en udfordring, første gang, hun skulle have besøg af en kollega i klasseværelset: – Den første tid som nyansat lærer handler om at finde sig selv som underviser. Hvad tillader jeg i timerne? Må man spise, være på nettet eller gå på toilettet i timerne? Hvad forventer jeg af eleverne i dette forløb – og hvordan opnår jeg det? Det er 100% læreren, der bestemmer reglerne i timerne. Så det at få en kollega ind og kigge på, var da noget jeg tænkte over den første gang. Men det handler jo ikke om, at jeg som person skal bedømmes. Det er nok læreren, der observerer, der får mest ud af supervisionen. Man ser, hvad der fungerer – og hvad der måske ikke fungerer – og det kan man så bruge i ens egen tilrettelægning. For eksempel overværede jeg, hvordan en kollega arbejdede med matrix-grupper i klassen, og det fungerede så godt, at jeg selv tager det i brug nu. Jeg har også lært små fif i forhold til det at formidle på tavlen. Samtidig bliver jeg også selv bekræftet i, at det jeg gør, er godt. Som lærer skal man hele tiden gøre sig sine egne erfaringer. Især derfor er det godt med supervisionen, for det bliver en del af hverdagen, at vi både deler gode og dårlige erfaringer på lærerværelset. Kritik er ikke personligt… Htx Vibenhus har oplevet en enorm vækst gennem de sidste tre år. Elevtallet er fordoblet og det har betydet, at der er blevet an-


Foto: Per Morten Abrahamsen (Arkivfoto)

sat flere lærere. Derfor er der nu kø for at komme i gymnasiepædagogikum. – Lærerne higer efter at udvikle sig pædagogisk og didaktisk, fortæller Frits Edslev, der er underviser på htx, tillidsrepræsentant for AC-gruppen og „bagmanden” bag projektet. Det er en del af TR-timepuljen, som bruges på supervisionsprojektet som en del af arbejdet med medarbejdertrivslen. – Dét at supervisere hinanden er et godt og praktisk redskab. Timerne til projektet er fordelt sådan, at der ud over besøgene, som grupperne på fire har hos hinanden, også er afsat tid til efterfølgende evaluering, foruden den ekstra fælles evaluering på htx-afdelingens sommerseminar. – Det at super-visere ser jeg som en helt naturlig del i forhold til at blive en bedre underviser, biddrager Jesper Rasmussen, der har mange års undervisningserfaring, og afslutter: – Kritik er jo ikke en personlig ting, men noget du kan bruge til at gøre dig bedre.

Lærerne sparrer med hinanden, og det er netop pointen i dette projekt, der jo handler om at udvikle sig. Vi skal bruge både egne og hinandens erfaringer fremadrettet.

11


Trivselsprojekt sænker frafald Alle nye grundforløbselever får en makker i klassen, de kan støtte sig op af. På den måde skal ingen føle sig overset eller ensom. Projekt under Mary-fonden er nu blevet en fast del af „frafalds-pakken” på KTS Emdrup Af Theresa Vind

Godt 70 grundforløbselever på KTS Emdrup har fået sig en „makker” i klassen, de kan støtte sig op ad i forhold til opgaver, afleveringer, mødetider med mere. Hver enkelt elev på et grundforløb har altså både en, de skal være makker for og makker med. Det er ét af tiltagene i nyt frafaldsprojekt. – Projektet handler både om trivsel og om omsorg, fortæller faglærer Anders Egedal, der sammen med faglærer Marianne Daniel Olsen, har sat projektet i søen, og fortsætter: – Det har skabt et godt sammenhold i klasserne. Udover, at makkerparret har skrevet kontrakt med hinanden om,

Fakta om Netwerk: Netwerk er et projekt, som Ventilen kører sammen med Mary Fonden frem til 2014. Ventilen er en frivillig social organisation, der driver mødesteder for stille og ensomme unge mellem 15 og 25 år samt skaber viden og debat om ensomhed blandt unge. Formålet med „Netwerk” er at øge den sociale trivsel på ungdomsuddannelser. Projektet er finansieret af Lauritzen Fonden og skal øge elevernes opmærksomhed på, hvor vigtigt det er, at alle i en klasse har det godt for at klassen kan fungere optimalt. Samtidig får lærerne konkrete værktøjer til, hvordan de kan gøre det sociale aspekt til en del af undervisningen. 37 skoler i hele landet er med i projektet, heraf 34 gymnasier og tre tekniske skoler. Første udviklings- og evalueringsfase kører i 2012.

12

hvad makkerskabet indebærer, så har klasserne også under skrevet en kontrakt med hinanden om at overholde ti regler, som de selv har formuleret, der skal sikre god trivsel i klasserummet. Det skaber nogle fælles spilleregler, som er helt klare og tydelige for eleverne. De hårde drenge åbnede op Projektet, der hedder „Netwerk” er udarbejdet af Ventilen sammen med Mary Fonden (H.K.H. Kronprinsesse Marys fond - se faktaboks). De har haft en køreplan og konkrete værktøjer klar til, hvordan projektet skulle startes op: – Ventilen har lavet en lille bog om, hvordan projektet skal køres, så det har været meget håndgribeligt. I de første 14 dage efter optag på grundforløb har vi kørt et introforløb, hvor eleverne er blevet sat sammen i makkerpar. De har interviewet hinanden, og lavet forskellige øvelser og opgaver sammen. Vi har vist dem film om ensomme unge, som vi efterfølgende har talt om i klasserne. Nogle syntes, at det bare var for plat, men de fleste åbnede op for at tale om det at føle sig ensom. Mange har prøvet det selv, og det „at være i samme båd” gør, at det bliver lettere at tale om. Det gjorde især indtryk, at de „hårde metaldrenge” hos industriteknikkerne virkelig åbnede op for posen og talte frit om ensomhed og det at føle sig udenfor, fortæller Anders. Frafaldskurven daler Projektet „Netwerk” er oprindeligt skruet sammen til gymnasieelever, der er sammen i tre hele år. Anders Egedal har derfor ændret en smule i forløbet, så det nu er skrædder-


En af vores elever sagde for nyligt, at han aldrig før havde været på en skole, hvor der var så stor opmærksomhed på eleverne, og at det helt klart havde gjort en forskel for ham. Det bliver vi da stolte af.

syet til erhvervsskoleelever, der kun er sammen på grundforløbet. Det kalder han „Marylight-udgaven”. Det kører de første ti uger efter optaget og har kun vægt på makkerskab og klasseregler. – Nu handler projektet nok mere om trivsel som helhed, er Anders og Marianne enige om. – Som elev skal man trives på KTS; det lægger vi stor vægt på. En af vores elever sagde for nyligt, at han aldrig før havde været på en skole, hvor der var så stor opmærksomhed på eleverne, og at det helt klart havde gjort en forskel for ham. Det bliver vi da stolte af, uddyber Marianne. Trivslen blandt eleverne kan også mærkes på frafaldskurven, som er dalet siden projektets start i august i år: – Det kan jo ikke påvises direkte, at det lige skyldes dette projekt, men faktum er, at vi har oplevet et mindre frafald end tidligere, fortæller uddannelsesleder på KTS Emdrup Helle Ramlyng, og afslutter: – Vi er dog sikre på, at det, at der er kommet endnu større fokus på elevernes trivsel samt det, at de er med til at skabe omsorg for hinanden bevirker, at skolen er blevet et rarere sted at være. Vil du vide mere om projektet, så gå ind på Ventilens hjemmeside og klik på fanen „Om Ventilen” og dernæst „Projekter”.

Elevernes klasseregler er blandt andet med til at sænke frafaldet på KTS Emdrup

13


Foto: Michael Caddy Søndergaard

Foto: Mark Dyer

Foto: Michael Caddy Søndergaard

Foto: Neel Munthe-Brun og Rikke Løbner Espersen

14

Foto: Michael Caddy Søndergaard

Foto: Jakob Helbig og Neel Munthe-Brun


Foto: Mark Dyer

Foto: Michael Caddy Søndergaard

Foto: Jakob Helbig og Neel Munthe-Brun

S K UD P Å STAMMEN 20 12 Foto : Mark Dyer

Foto: Rikke Løbner Espersen

Foto: Jakob Helbig og Neel Munthe-Brun

15

Foto: Jakob Helbig og Neel Munthe-Brun

Foto: Rikke Løbner Espersen


Recessionens håndaftryk aftryk Skud på Stammen® 2012 fejrede femårs jubilæum med 16 smukke „kriseramte” snedkermøbler Af Line Riis

Et spejl med to hænder, der rækker frem og beder om… penge, smykker, mobiltelefoner. Hvem ved? Da designer Martin Björnson og hans 15 kollegaer skulle tegne et møbel til årets Skud på Stammen®, var udfordringen at gøre det ud fra temaet „Recession”. Umiddelbart er det jo et dystert ord, man ikke forbinder med de flotte, lyse træmøbler, som normalt er resultatet af Skud på Stammen®-projektet. Tanken bag temaet var imidlertid at tage udgangspunkt i den tid, vi befinder os i lige nu, og afsøge de positive kræfter, der også følger med en krise. Martin Björnson valgte at fortolke emnet i et smukt spejl i massiv valnød, hvorunder der stikker to groft skårne hænder i lindetræ ud – som en hjemløs, der tigger, eller bare én, der vil hjælpe. Snedkerlærling Jens Hjortshøj blev dermed kastet ud en i disciplin, han aldrig havde prøvet før: Nemlig at skære og snitte et stykke træ (billedhugge). Da vi møder ham i snedkerværkstedet på KTS Rødovre under den fire uger lange workshop, hvor møblerne bliver skabt, er han midt i øvelsen. Der ligger en kasseret hånd på gulvet, og Jens er i gang med en ny. Ind imellem standser han for at kigge på sine egne hænder. „Jeg har skullet bruge mine øjne på en anden måde, end jeg plejer, og jeg har skullet have en mere organisk tilgang til mit arbejde,” fortæller møbelsnedkereleven, der i sin tid blev ændt på uddannelsen efter at have været på en udstilling af klassisk dansk møbeldesign.

10. oktober 2012 holder kunstmuseet Trapholt fernisering på Skud på Stammen® 2012, og en hel busfuld med elever, lærere, uddannelsesledere og designere tager turen til Kolding for at være med. Udstillingen har fået sit eget rum, og møblerne er sat op i tableauer, der bindes sammen af orange gulvplader og bagvægge. Der bliver budt på taler og lidt godt til ganen, og der bliver diskuteret og netværket. Det er andet år i træk, Trapholt lægger hus til Skud på Stammen®, og udstillingen kunne nok ikke finde meget smukkere rammer. Maria Berntsens stol i formpresset finer er stillet op sammen med Jonas Pedersens lampebord Fusion, og det ser så naturligt ud, som var møblerne skabt til hinanden. Det trebenede bord med indbygget lampe med en skærm i tykt skind tiltrækker sig meget interesse, og ikke kun på Trapholt. Firmaet Trip Trap, som blandt andet er kendt for sine bak ker og havemøbler, har besluttet at sætte lampebordet i produktion. Det bliver produceret af bæredygtigt træ i Sydamerika og kommer i handlen om et års tid. Så krise eller ej. Nyskabende designermøbler af høj kvalitet er der fortsat efterspørgsel på. Som rugekasse for fremtidens møbeldesign har Skud på Stammen® for femte gang slået fast, at der er en stor talentmasse, som kan bære de stolte traditioner for håndværk og design videre.

16

Foto: Neel Munthe-Brun og Rikke Løbner Espersen

Solgt til Trip Trap Få måneder senere er det Jens’ (og Martins) eget værk, der hænger på en udstilling. Onsdag den


1

2

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

2. Hexagon taburet. Foto - Rikke Løbner Espersen 3. Wing. Foto - Michael Caddy Søndergaard 5. H 99. Foto - Michael Caddy Søndergaard 7. Together. Foto - Mark Dyer 9. Kanon Skuffedariet. Foto - Mark Dyer 10. Scar. Foto - Jakob Helbig og Neel Munthe-Brun 11. Rocking ellipse. Foto - Jakob Helbig og Neel Munthe-Brun 12. Fusion. Foto - Michael Caddy Søndergaard 13. Writer. Foto - Michael Caddy Søndergaard 15. Shelter Chair. Foto - Mark Dyer

Skud på Stammen® – sådan PROJEKTET: Skud på Stammen® er projekt, der har til formål at støtte og udvikle nye talenter inden for møbeldesign og -håndværk. Det har fundet sted fem gange: i 2007, 2009, 2010, 2011 og senest i 2012. Projektet fungerer som et tværgående projekt mellem en række af uddannelserne på KTS. TID: Ni måneder tager det – fra den første tanke om årets Skud på Stammen®-udstilling bliver tænkt, til møblerne står klar til at møde publikum. Styregruppen lægger en slagplan i januar og mødes jævnligt indtil juli, hvor designere og elever skaber møblerne under en fire uger lang workshop. Bogen om Skud på Stammen® bliver fotograferet, layoutet og produceret i august-september. Midt i oktober udstilles møblerne på Trapholt og på KTS. MENNESKER: Der er et hav af mennesker involveret i tilblivelsen: uddannelsesledere, lærere og elever på KTS’ snedkeruddannelse (Rødovre), fotografuddannelse (Kastrup) og mediegrafikeruddannelse (Frederiksberg), samt lærere fra KTS’ boligmonteringsuddannelse (Valby) og elever fra andre af landets tekniske skoler. PRODUKTER: Først og fremmest blev der fremstillet 16 unikke prototyper på snedkermøbler. Men der blev også produceret en ny hjemmeside til Skud på Stammen®-projektet (skudpaastammen.dk) og bogen (udstillingskataloget) „Skud på Stammen® 2012”.

UDSTILLINGER: Møblerne blev udstillet på Kulturnatten på KTS Frederiksberg i oktober og på kunstmuseet Trapholt, hvor de kan ses helt frem til den 14. april 2013.

Hattrick til SKP Grafisk For tredje år i træk var det en elev fra SKP Grafisk, der vandt konkurrencen om at designe årets Skud på Stammen-bog®. Seks elever og lærlinge havde budt ind på opgaven og arbejdede igennem fire intensive uger på at udvikle et bog-layout, som kunne præsentere møbler, designere og håndværkere flottest muligt. En dommerkomité bestående af udstillingsproducer Vera Westergaard fra Trapholt, der anvender bogen som udstillingskatalog, fotograf Hans Ole Madsen samt mediegrafiker-faglærer Lars Grønvad fra KTS Frederiksberg vurderede de seks forslag. Vinder blev Milla Vinge Klysner. Det var bl.a. den fine indholdsfortegnelse og den flotte anvendelse af fotos, som bragte hende op på sejrsskamlen.

17


Kort nyt

KTS’ nye direktør Ole Heinager overrakte et billede, der fik smilene frem, til afgående direktør Mogens Nielsen.

Vemod, glæde og tak „Tak“ var et ord, som gik igen i mange af de taler, der blev holdt ved KTS’ store reception fredag den 21. september 2012 i Htx Vibenhus’ smukke festsal. Her sagde tidligere direktør Mogens Nielsen og vicedirektør Flemming Brandt farvel til medarbejdere og samarbejdspartnere efter 18 ½ år som ledere på skolen, og samtidig sagde Ole Heinager officielt goddag som ny direktør. „Jeg er glad, stolt og vemodig“, var startreplikken i Mogens Nielsens tale, hvori han udtrykte glæde over at have fået lov til at arbejde på KTS, stolthed over den indsats, alle på skolen har ydet, og vemod over, at hans 54 år på arbejdsmarkedet var slut. Bestyrelsesformand Henrik Salée kaldte Mogens Nielsens og Flemming Brandts lederskab på KTS for „et parløb uden mage“, og han fremhævede, at skolen med Ole Heinager har fået en ildsjæl, der kan skabe fremdrift.

18

Ole Heinager sagde først og fremmest „tak“ i sin tale. Til bestyrelsen : „Jeg har taget mig i at fløjte på vej til arbejde“, til medarbejderne : „Jeg har det efter tre uger, som om jeg har været her i 100 år“, til familien : „Den bakker mig op og møder mig med et smil, når jeg kommer træt hjem“, til de fremmødte og til duoen Mogens og Flemming : „I efterlader jer en velkonsolideret skole med kompetente medarbejdere“. Også fra Flemming Brandt lød der tak : „Tak for 35 gode år, tak til alle de fantastiske mennesker, jeg har mødt på KTS – sammen har vi nået gode resultater. Det er resultatet, der gælder, for det er dét, der står tilbage,“ sagde ex-vicedirektøren, som høstede dagens måske største bifald. Herefter fulgte en lang række taler af bl.a. fællestillidsrepræsentant Arne Christensen og Frits Edslev, der er tillidsrepræsentant og AC-lærer på Htx Vibenhus.


Kort nyt

14 seje elever til DM KTS sender i år hele 14 elever til DM i Skills, der foregår i Aarhus den 24.– 26. januar 2013. De dyster i hvert sit fag om at blive Danmarks bedste. Og bliver de det, går de videre til verdensmesterskaberne. Det drejer sig om: d Anlægstruktørerne Alexander Nordskov Gorski og Mathias Tipsmark d Tømrerne Casper Lindorf Andreasen og Tobias Skov Pedersen (regerende danmarksmester) d Gulvlæggerne Kasper Lind Ipsen og Teddy Robert Haaeman d Industriteknikerne Jonas Nielsen og Glenn Guldbæk Luther d Møbelsnedker Rune Voldum d Bygningssnedker Magnus Berggreen Lagem d Mediegrafiker Johan Sode Rung d Brolæggerne Tobias Thøger Gram og Daniel Abildgaard Lauridsen d Grafisk tekniker Nick Dolleris Seeger KTS’ skoleafdeling i Glostrup afholdt Regionsmesterskaber for murerne, flisemontørerne, gulvlæggerne og tømrerne. Der fik vi TV-Lorry på besøg. Læs nyheden med link til TV 2 Lorry på skolens hjemmeside.

Den regerende danmarksmester i tømrer Tobias Skov Pedersen.

Virksomhedsplan for 2013 Det sprudler af initiativer i KTS’ Virksomhedsplan 2013, som udkom i september. Blandt de mange tiltag, som direktionen har på tegnebrættet for 2013 er : Forløb til unge i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, videreudvikling af eux og flere tilbud til stærke elever. Indholdet i virksomhedsplanen er langt hen ad vejen udtænkt og forfattet under den tidligere direktion, men KTS’ nye direktør Ole Heinager bidrog kort efter sin tiltrædelse i september med tre overordnede ambitioner for KTS i 2013: d At mindske elevfrafaldet og sikre, at flere gennemfører uddannelsen d At øge det tværgående samarbejde og videndelingen internt på skolen d At skabe et overordnet strategisk grundlag frem mod 2020 På nogle områder har virkeligheden allerede indhentet virksomhedsplanen. KTS’ afdelinger i Frederiksberg og Kastrup blev lagt sammen primo oktober 2012, men optræder hver for sig i VP 2013.

19


Kort nyt

Ny vicedirektør på KTS Den 1. januar 2013 bliver Desiré Christoffersens første arbejdsdag som vicedirektør for KTS. Desiré søgte stillingen sammen med 52 andre. Otte var til første samtale, tre gik videre til anden samtale og to gik videre til den tredje og sidste. Mange ansatte kender allerede Desiré, for hun har siden 2007 været studierektor for skolens htx-afdeling på Sukkertoppen, som hun har vækstet fra et dengang tresporet gymnasie til i dag otte-sporet. Desiré er uddannet civilingeniør (kemi) og har tidligere været ansat i det private erhvervsliv. Hun er gift med Lars D. Christoffersen, og sammen har de Andreas på 21 år. Rasmus Christian Dietz konstitueres som studierektor og overtager efter Desiré. Rasmus varetager p.t. funktionen som studieleder og glæder sig til at sætte sig i stolen som studierektor. Han har været ansat ved KTS siden august 1998 og er uddannet cand.mag. i engelsk og historie.

Carl Ras-messe gav 30 praktikpladser Virksomhedssekretariatet var igen i år inviteret med på Carl Ras håndværkermesse i Brøndby Hallen. Messen varede i fire dage, og KTS’ havde fået en fantastisk god placering på en trappeafsats ned til udstillingsarealet. Det betød, at alle 12. 500 gæster skulle passere forbi de fire–fem virksomhedskonsulenter, som kontant bemandede standen. Den var udstyret med pjecer, bannere med de tre danmarksmestre fra KTS og en skattekiste. „Vi nåede at kontakte ca. 1500 beslutningstagere og fortælle dem om de muligheder, de har for at få ny energi ind i deres virksomhed – enten ved at tage en lærling eller ved at give medarbejde i virksomheden mulighed for at tage noget efteruddannelse,“ fortæller virksomhedskonsulent Jakob Thume. Jakob Thume og hans kolleger vurderer, at indsatsen på messen gav omkring 30 praktikpladser til elever på KTS. Det drejer sig især om pladser inden for de gamle håndværk som tømrer, murer, elektriker, smed og maler. Men der er også udsigt til praktikpladser inden for andre områder, efter som det er lykkedes Carl Ras-messen at tiltrække nye brancher som teatre, boligsektoren, energisektoren, uddannelsesinstitutioner, byggerådgivere, kommuner og større private virksomheder.

20


Kort nyt

Velbesøgt Kulturnat på KTS Frederiksberg „Kom nu drenge, vi skal videre. Nu har vi været her i halvanden time,“ lød det fra en far, der besøgte KTS Frederiksberg på Kulturnatten, men hans to små knægte var ikke enige : „Far, vi skal også lige prøve det her.“

KTS Frederiksberg har fået skruet et koncept sammen, som trækker børnefamilier til – men også unge piger, kærestepar og enlige herrer. Over 250 gæster lagde i år vejen forbi Julius Thomsens Gade under Kulturnatten. „Flere af de fremmødte gæster fortalte, at de besøgte os sidste år ved et tilfælde og syntes så godt om det, at vi nu var på deres planlagte rute rundt i natten,“ fortæller inspektør på KTS Frederiksberg Kim Larsen. Gæsterne kunne afprøve deres evner som møbelsnedkere, smykkedesignere og møbelpolstrere – om end i miniformat. De kunne hente vejledning fra lærere fra KTS Valby, Emdrup, Rødovre og Frederiksberg, og med et møbel eller smykke i hånden kunne de få taget et „trick-foto“ af repræsentanter fra KTS Kastrup, så det så ud, som om de sad på deres eget stol eller ring. Traditionen tro var en række af møblerne fra årets Skud på Stammen-produktion udstillet, og i år havde elever fra teater-, udstillings- og eventuddannelsen i Kastrup hjulpet med at sætte det helt rigtige lys på møblerne. Desuden var der en lille udstilling af seks mediegrafikerelevers bud på layout af Skud på Stammen-bogen.

Unika-pufferne

Seneste bud på unika-puffer fra boligmonteringseleverne på KTS Valby

21


Kort nyt

Fornem pris til industritekniker fra KTS Industritekniker Lau Larsen var blandt de 24 nyslåede svende, som sidst i september 2012 modtog ML-Prisen (Maskinindustriens Lærlingepris) ved en prisoverrækkelse i Dansk Design Center. „Lau er super dygtig. Han er målrettet, hjælpsom, vellidt og yderst kompetent. Han er den mest dedikerede lærling, virksomheden har haft“, lød begrundelsen for at tildele den 26-årige industritekniker prisen. Der var indstillet 220 svende, men kun 24 unge mænd og én kvinde var kommet gennem nåleøjet. De blev hyldet af familie, mestre, repræsentanter for de faglige udvalg, direktør i Dansk Industri Lars B. Goldschmidt og undervisningsminister Christine Antorini. Ministeren understregede vigtigheden af, at Danmark udklækker dygtige håndværkere, og hun udtrykte håb om, at dagens prismodtagere ville bruge deres position som rollemodeller. Prisvinderen fra KTS kan sagtens anbefale uddannelsen til industritekniker, fordi man som elev i vid udstrækning får lov til at lave lige det, man har mest lyst til. Interesse for faget, fantasi og gode skolekundskaber i matematik er de vigtigste forudsætninger for at blive en god industritekniker, mener Lau Larsen, som fik job som montør hos Metalock efter endt uddannelse og på sigt overvejer at videreuddanne sig til maskinmester.

Bænket fast Flotte bænke prydede lokalet på Rebslagervej, da snedkergrundforløbs-holdet havde fernisering på deres bænke-projekt „Vi er faktisk enormt stolte“, fortæller eleverne Sofie, Gitte og Filippa, der går på snedkergrundforløb på KTS Nørrebro.

22

De har på blot tre uger designet og produceret en bænk. „Vi havde kun haft tre ugers undervisning, inden vi gik i gang, og kun ni reelle arbejdsdage til at lave bænkene i. Det har været ekstremt lærerigt. For det første har vi lært at arbejde sammen i et team. For det andet har vi fået en praktisk viden om både træ og maskiner på meget kort tid. Og for det tredje er det bare fedt at lave noget helt konkret – fra tegning til færdigt produkt“. Inden ferniseringen åbnede for publikum, tog faglærerne Marit Nykjær Rasmussen, Jes Uldal og Per Furbo Bach en evalueringsrunde med eleverne, der selv fik lov til at vise deres bænke og fortælle om arbejdsprocessen og til sidst få lærernes kritik. En af eleverne lagde ikke fingre imellem sin begejstring over egne og holdets evner, da han skulle fremlægge : „Man sidder så godt på denne bænk, at man ikke kan rejse sig igen. Man bliver bænket fast“. „Det tre uger lange projekt har især handlet om samarbejde. At eleverne så også har løst opgaven med bænkene flot, er jo kun et plus“, fortæller Marit Nykjær Rasmussen. „Og i år har vi stort set ikke haft noget frafald, så eleverne har været glade og motiverede“, tilføjer Per Furbo Bach.


Kort nyt

Uddannelse er nøglen til et arbejde 25 glade murersvende modtag fredag den 28. september 2012 deres svendebrev på KTS, Glostrup. For første gang deltog Albertslunds borgmester Steen Christiansen i festlighederne. Borgmesteren ønsker nemlig et langt større og tættere samarbejde med skolen, der fysisk ligger i kommunen. KTS Glostrup indgår da allerede i samarbejdet „Campus Albertslund“, et tiltag, der skal skabe synergi mellem uddannelsesinstitutionerne i kommunen og

dermed nye tiltag omkring ungdomsuddannelser. Det drejer sig om grundskoler, 10. klasser, Ungdomsskolen, gymnasier og KTS. Her sidder KTS’ direktør Ole Heinager og administrationschef Per Nielsen i styregruppen. Afdelingsleder i Glostrup/Herlev Anne Reuch sidder i et udvalg, der styrer den praktiske del af Campus Albertslund. Borgmesteren gav blandt andet de nye murersvende disse ord med på vejen : „Statsminister Helle Thorning-Schmidt sagde for nyligt i en tale, at uddannelsen er nøglen til et arbejde. Det handler om tage ansvar, både for sig selv og for samfundet som helhed. I har nu lagt et rigtig godt grundlag for jeres liv. Og har vist, at I er ansvarlige ; I har taget ansvar. Nyd dagen og held og lykke i livet“. Jens Kirkegaard, medlem af det Lokale Uddannelsesudvalg, gratulerede også de nye murersvende fra scenen : „Tænk, hvis der ikke havde været murere i Danmark. I sikrer jo, at vi alle har tag over hovedet“, indledte han. Og afsluttede sin tale med en lille bøn til mestrene : „Kære mestre – ta’ nu en ny lærling. Der er masser, der venter på chancen“. Uddannelsesleder for murerne i Glostrup, Jan Laursen, forpassede heller ikke muligheden for at lægge billet ind hos mestrene, der var til receptionen : „Vi har lige nu omkring 40 dygtige murerelever på KTS, der mangler en praktikplads, så mestre – ta’ nu en ny lærling !“.

KTS Glostrup fik fornemt besøg af borgmester Steen Christiansen i forbindelse med, at 25 murersvende modtog deres svendebrev.

Ny partnerskabsaftale sikrer praktikpladser Den 29. oktober 2012 blev en ny partnerskabsaftale mellem KTS, UU Center Syd, Dansk Byggeri, Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune underskrevet. Aftalen etablerer et samarbejde, hvor målet er, at flere unge fra Ishøj og Vallensbæk, der er i gang med en uddannelse inden for bygge og anlæg på KTS, finder en praktikplads. Ishøj og Vallensbæk kommuner får ansvaret for at forberede de unge i folkeskolens ældste klasser på uddannelsessystemet. UU Center Syd har vejledningsforpligtelsen, og KTS har opgaven med at tilrettelægge en uddannelse, der fastholder de unge. Endelig har de virksomheder, som Dansk Byggeri repræsenterer, opgaven med at stille praktikplader til rådighed. Aftalen har fire hovedområder : 1. Et praktikpladssamarbejde om at skaffe praktikpladser til

unge fra Ishøj og Vallensbæk, der går på KTS 2. Et samarbejde om, at unge ledige faglærte får skabt kontakt til virksomhederne 3. Et øget fokus på erhvervsuddannelser i Ishøj og Vallensbæk. Dels skal mulighederne for eud formidles til folkeskoleelever, dels skal der informeres om, hvor vigtigt det er, at man søger praktikplads, og dels skal der samarbejdes i forhold til at kvalificere og motivere de unge til praktikpladssøgning efter afsluttet grundforløb 4. At motivere unge kontanthjælpsmodtagere til at komme i uddannelse (et samarbejde mellem KTS og jobcentrene) Konkret skal der blandt andet sættes en kampagne i gang, hvor praktikpladssøgende skal matches med virksomhederne. Dette vil ske ved, at elevernes CV med billede sendes rundt til alle relevante virksomheder. Aftalen løber frem til udgangen af 2014.

23


UIC og 9. klasses Skills – for første gang under samme tag Af Theresa Vind

Tirsdag den 20. november åbnede dørene til årets UIC-messe i Forum. Det myldrede ind med folkeskolernes ældste elever, der kunne gå rundt på messen og få inspiration til fremtidigt uddannelsesvalg. Overalt var der boder og stande, hvor eleverne kunne afprøve fag i praksis. På vejen hen til trappen, der førte op til 1. etage, blandende en hujen, klappen, banken og hamren sig i lydbilledet. Det var semifinalen i 9. klasses Skills, der blev afholdt – for første gang i messens historie, i øvrigt. KTS har sammen med TEC, CPH West og SOPU København og Nordsjælland stået bag 9. klasses Skills i Region Hovedstaden. Vi har hver især sendt tre faglærere ud i folkeskolernes ældste klasser på i alt 23 skoler i Storkøbenhavn, hvor der har været afholdt konkurrencer i små, enkelte opgaver, der har haft fokus på den logiske tænkning og den praktiske udførelse. Vinderne for hver skole skulle så kæmpe for de tre finalepladser til DK Skills i Aarhus til januar. Og der blev gået til den Klokken 13.00 var der to hold à tre elever tilbage, der skulle slå tiden 10.44. Ti minutter og firefyrre sekunder til at forstå, løse og udføre seks opgaver: Slå søm i en stolpe, samle en

24

vandlås, bygge en pyramide af ti plastickrus, lave en ligevægtig vippe med træklodser, sy knapper i et flag og samle et puslespil. Koncentrationen var i top, kinderne var røde og publikum larmende. De to sidste hold gik så heftigt til værks, at deres hænder rystede, så det faktisk blev et problem, da nålen med sytråd skulle trådes. Men i mål kom de. Og det ene hold i tiden 10.55, og det sendte dem direkte ind på en 2. plads og dermed i et tog til Aarhus. Kommende elever på KTS? De tre finalister fra henholdsvis Brøndbyøster Skole, Sengeløse Skole og Korsvejens Skole får følgeskab af hele deres klasse, når de drager til DM Skills den 25. januar 2013. Her skal de dyste mod 47 andre hold fra hele landet. De indledende runder til 9. klasses Skills er foregået i 21 byer landet over, 40 erhvervsskoler er involverede, og godt 10.000 9. klasses elever har deltaget – enten som aktive deltagere eller som heppere. Til DM Skills får eleverne samtidig mulighed for at gå rundt og kigge på konkurrencerne inden for erhvervsskolefagene – heriblandt KTS’ 14 deltagere.


Arrangementer

Nytårskoncerten Den festlige Nytårskoncert med Schönbrunns Slotsfilharmonikere fra Wien gæster traditionen tro Danmark på deres turné. Det yderst professionelle og berømte orkester, har flere musikere fra både Wiener Philharmonikerne og Berliner Philharmonikerne. Også i Danmark afsluttes koncerten naturligvis med Radetzky Marchen under ledelse af dirigent Guido Mancusi. Prisen er 350 kr. pr. person og finder sted i Falkonersalen lørdag den 5. januar 2013 kl. 20:00 Slippen skal sendes til Per eller Susanne, Fællesadministrationen senest den 2. januar 2013 Navn _______________________________________ deltager i Nytårskoncerten lørdag den 5. januar 2013 Jeg har ledsager med______________ Jeg er indforstået med, at __________ kr. bliver trukket fra min løn ___________________________ Underskrift

_________________ Cpr.nr.

_________________ Afdeling

Exclusively in Scandinavia 2013 Three Phantoms kke én, men hele tre af de største ”West End Phantoms” er gået sammen om at lave denne hyldestkoncert til Andrew Lloyd Webbers klassisker Phantom Of The Opera. Tilsammen har ”de tre phantoms”, John Owen Jones, Earl Carpenter og Matthew Cammelle over 3000 optrædener i titelrollen i denne sagnomspundne musical, så det er en feinsmecker oplevelse for alle fans, der elsker Lloyd Webbers musical. Prisen er 350 kr. pr. person og finder sted i Tivolis Koncertsal, lørdag den 11. maj 2013 kl. 20:00. (Der kan maks. bestilles 2 billetter pr. person.) Slippen skal sendes til Per eller Susanne, Fællesadministrationen senest den 01. april 2013 Navn _______________________________________ deltager i forestillingen Three Phantoms lørdag den 11. maj 2013 Jeg har ledsager med______________ Jeg er indforstået med, at __________ kr. bliver trukket fra min løn ___________________________ Underskrift

_________________ Cpr.nr.

_________________ Afdeling

Jackson Five og Michael Jackson hyldest koncertshow Fra slutningen af første nummer står publikum op i salen. Uanset om det er numre fra Jackson Five eller resten af Michael Jacksons karriere, er hvert nummer så virkelighedstro, at publikum er måbende, og salen er på kogepunktet. Koncerten fyldes af over 30 professionelle entertainere, sangere, dansere, gospelkor og band, der giver os en to lang timer koncert med hit efter hit. Prisen er 350 kr. pr. person og finder sted i Falconer Salen København, lørdag den 13. april 2013 kl. 20:00. ( Der kan maks. bestilles 2 billetter pr. person.) Slippen skal sendes til Per eller Susanne, Fællesadministrationen senest den 01. april 2013 Navn _______________________________________ deltager i forestillingen Three Phantoms lørdag den 11. maj 2013 Jeg har ledsager med______________ Jeg er indforstået med, at __________ kr. bliver trukket fra min løn ___________________________ Underskrift

_________________ Cpr.nr.

_________________ Afdeling


Goddag & farvel GODDAG FREDERIKSBERG/KASTRUP Philip Elberling, faglærer, pr. 01.01.13 NØRREBRO Jesper Orbansen, faglærer, pr. 12.11.12 Klaus Lund-Jørgensen, SKP-instruktør, pr. 10.09.12 GLOSTRUP/HERLEV Anita Karasawa Christensen , faglærer, pr. 12.11.12

FARVEL VALBY It-medarbejder Alex Ørving Toftegaard Hansen, Valby, pr 30.09.12 Overlærer Finn Ulnits Christensen, Valby, pr. 05.10.13 EMDRUP Faglærer Dorte Fevejle Christensen, Emdrup, pr. 30.09.12 NØRREBRO Faglærer Finn Wamberg Jørgensen, Nørrebro, pr. 30.09.12 Overlærer Hans Georg Rørvig, Nørrebro, pr. 31.01.13 Overlærer Poul-Erik Mather, Nørrebro, pr. 30.11.12 Overlærer John Frederiksen, Nørrebro, pr. 31.12.12 HERLEV Faglærer Martin Pedersen, Herlev, pr. 31.10.12

Peter Jarl Sahlberg

SUKKERTOPPEN LvA-faglærer Martin Urban Munch, Sukkertoppen, pr. 30.04.13

GODDAG. Peter Jarl Sahlberg, ejendomsservicetekniker i Valby pr. 27.10.12. Peter har indtil nu været skolens ejendomsservicetekniker- elev mens han har taget sin uddannelse på KTS Glostrup.

KASTRUP Faglærer Sebastian Lissau Lund, Kastrup, pr. 30.11.12 Faglærer Torben Elert, Kastrup, pr. 31.12.12 RØDOVRE Værkstedsassistent Jurek Bak, Rødovre, pr. 30.09.12 Overlærer Steen Avnbøg, Rødovre, pr. 31.12.12

Til svendeprøven skulle Peter op i en mundtlig og en praktisk del: den mundtlige handlede om miljø-kildesortering, som konkret tog udgangspunkt i hans arbejdsplads KTS Valby. Den praktiske del om ventilation. Han afsluttede sin svendeprøve med bronze. Stort tillykke.

27


Innovationsuge på KTS Nørrebro

Fredag den 16. november var gårdarealet på KTS Nørrebro omdannet til et minigolf-mekka. Alle grundforløbselever på afdelingen, dvs. tømrere, smede, snedkere, murere, malere, elektrikere, tekniske designere, 10. klasser og eux’er havde hele ugen haft innovation på programmet. På tværs af faggrupper var eleverne sat sammen i grupper på fem med det formål at tænke, tegne og bygge en et-huls-minigolfbane. „Det har været den fedeste uge“, var de fleste elever enige om. De fik udvidet deres horisont både fagligt og socialt samtidig med, at de havde det sjovt. Eleverne spillede på egne og andres baner alt i mens dommerkomiteen, der bestod af uddannelsesleder Klaus Bernsen, Camilla Ryge Leth fra Young Enterprise og designer Rasmus Vind Ludvigsen gik rundt og afprøvede samtlige baner. Vindergruppen, havde bygget en bane, der endte i et vippebræt, hvor man ved balancekunst skulle få bolden i hul. „Genialt og i særklasse innovativt“, lød begrundelsen fra dommerne inden direktør Ole Heinager kunne overrække førstepræmien – en stor værktøjskuffert fra Bosch. /Tvi

28

Indtryk nr. 59  

Personaleblad, Københavns Tekniske Skole