Issuu on Google+

ind tryk

Nr. 54 November / 2011 KTS’ personaleblad

TEMA:

Arbejdsglæde og ildsjæle

KTS og det store Skud på Stammen 2011: udland Thor tænker i 3D 1


Indhold Det faste 03 Leder 08 Kort nyt 27 Goddag og farvel

18

Artikler 04 MTU med flotte tal 05 Fra måling til resultat 05 3 skarpe om MTU’en 06 Arbejdsglæden trives mellem autoværnene 10 KTS og den store verden 11 Fra Djakarta til Rødovre 12 Rejser skaber netværk 12 Ophold og praktik i udlandet 12 Lærerføl afprøver danske græsgange 13 Studieture inspirerer KTS-lærere 13 Kalender for udenlandske besøg 14 Fra skolemester til verdens 8. bedste tømrer 16 Frafaldet skal halveres 17 Grøn professorterning blev workshop-vinder 18 Skud på stammen 2011 20 21 unikke skud på stammen 22 Thor tænker i 3D 24 Tværfaglighed 25 Til fernisering på Trapholt 26 Regionsmesterskaber med KTS’ fodaftryk 28 Aktivitetskalender

26 17 10 16

Kolofon Ansvarshavende redaktør Direktør Mogens Nielsen Direkte : 3586 3535 Mobil : 4038 0651 Mail : mon@kts.dk

Redaktør Line Riis Direkte : 3586 3553 Mobil : 2085 2475 Mail : lsr@kts.dk

Forsidefoto Mikkel Østergaard Skribenter Flemming Brandt, Line Riis, Anders la Cour, Kim Larsen, Marousca Helqvist, Mie Nancy Grouleff, Theresa Vind

2

Layout GrafiSKP Mediegrafikere : Katrine Hau Oppenlænder Jannik Kristensen Milla Vinge Klysner

Indtryk bliver fordelt til alle ansatte på Københavns Tekniske Skole. Desuden bliver det sendt til skolens samarbejdspartnere, udvalgte dag- og ugeaviser og relevante fagblade. Man vil også kunne finde en pdf-udgave af personalebladet på skolens hjemmeside på adressen : www.kts.dk/omkts/personaleblad. Næste nummer: Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er tirsdag den 10. januar. Send materialet til lsr@kts.dk Oplag 1100 eksemplarer. Trykkeri Chronografisk as


Leder

Af Flemming Brandt, vicedirektør

Ildsjælene bærer KTS frem KTS har i år gennemført en medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU), som der er god grund til at være tilfreds med. Seks ud af syv indsatsområder: omdømme, overordnet ledelse, samarbejde, det daglige arbejde, løn og ansættelsesforhold samt faglig og personlig udvikling er gået frem, og det syvende område – nærmeste leder – har opnået samme score som i sidste MTU fra 2009. Det er fantastisk flot. Også set i lyset af, at da vi lavede vores første MTU på KTS i 2005, var vi én af landets ringeste erhvervsskoler målt på medarbejdertilfredsheden. Dengang var kun 46 procent af medarbejderne glade for at være ansat her, men alligevel planlagde 94 procent at blive, til de skulle på pension. Det var vi nødt til at gøre noget ved. Imponerende stigning Nu har vi løftet os op til gennemsnittet for de øvrige erhvervsskoler i Danmark. Det skyldes, at vi ikke har brugt så meget energi på tallene i målingerne, men at vi har sat os ned og set på, hvad årsagen til besvarelserne i MTU’en er. Og at vi derefter har lagt en plan for, hvordan vi kan gøre det bedre. Det er selvfølgelig forskelligt fra område til område. Hver eneste ledelse har arbejdet med netop de ting, der betyder noget for medarbejderne på netop deres område. Et af det mest imponerende enkeltstående resultater i MTU’en er, at

antallet af ildsjæle på KTS er steget med 50 procent siden sidste tilfredshedsundersøgelse. Det betyder, at vi har flere ildsjæle end gennemsnittet af erhvervsskoler. Ildsjæle er folk, der går forrest, når der opstår nye udfordringer, og som har en positivt smittende effekt på kollegerne. Dermed er de utrolig vigtige for skolen. Jeg ser det som resultatet af de beslutninger, vi traf, da vi gik i gang med vores 2012-plan i 2008. Vi ville have så mange medarbejdere med i udviklingsprocesserne som muligt, så vi tog unge mennesker fra alle inspektørområder og satte dem i arbejdsgrupper, sørgede for at de kom rundt på skolen og fik skabt et netværk, og så uddannede vi dem til proceskonsulenter. Mange af disse folk er ledere i dag. Altid i bevægelse Hovedparten af skolens medarbejdere har det altså bedre i deres job i dag, end da vi lavede MTU’en i 2009. Det betyder ikke, at alle har det godt og laver det optimale, eller at vi ikke kan gøre det bedre. Når man arbejder i en organisation med mennesker – mange mennesker – kan det ikke undgås, at der er ind imellem er noget, man bliver utilfreds med. Det kan ikke undgås, at der bliver truffet beslutninger, som man er uenig i, eller at der bliver kommunikeret på en uhensigtsmæssig måde. Der sker mange ting hver dag, der ikke er optimale. Dér, hvor det går dårligt, skal vi tage

det alvorligt og arbejde på at forbedre os. Det allervigtigste ved MTU’en er, at de enkelte ledere sætter sig ned med rapporten og tager et møde med deres medarbejdere. De skal have sat ord på, hvad medarbejderne mener med de svar, de har givet i MTU’en, og bruge dem som udgangspunkt for en samtale, hvor det er lederens fornemste opgave at få folk til at sige, hvad de mener. Til sidst skal de indkredse to indsatsområder, som afdelingen skal arbejde videre på at forbedre. Dér, hvor det går godt, skal vi selvfølgelig nyde det. Ikke desto mindre er det også vigtigt, at vi ikke sætter os ned og stiller os tilfreds, men i stedet holder os i gang. Vi skal hele tiden holde os i bevægelse og sætte spørgsmålstegn ved, om vi laver det rigtige, og om vi kan forbedre os. Forbedre os, tror jeg stadig, vi kan. Hvis vi i vores fremtidige udviklingsproces kan inddrage tilstrækkeligt mange nye ildsjæle ved at skitsere en plan, de kan tænde på, og sætte nogle mål, der er trækkraft nok i, tror jeg på, det vil lykkes os at gøre det endnu bedre i næste MTU i 2013. Så gør det ikke noget, hvis der er nogle knaster undervejs. Du kan læse mere om MTU’en på side 4-7

3


MTU med flotte tal

Glæde og ild præger medarbejdertilfredshedsundersøgelsen blandt KTS’ medarbejdere i 2011 Af Line Riis

Der er grund til at være glad for den medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU), der er blevet gennemført blandt medarbejderne på KTS i 2011. Helt bogstavelig talt. For glæden over at arbejde på KTS er steget med tre procent siden sidste måling i 2009. Dermed ligger arbejdsglæden på niveau med gennemsnittet for alle erhvervsskoler i Danmark. Samtidig har antallet af ildsjæle på KTS overhalet landsgennemsnittet, således at hver femte medarbejder i dag kan karakteriseres som en ildsjæl. Udviklingen er stor – fra 13 procent i 2009 til 20 procent i år. Ud af de syv indsatsområder, som medarbejderne vurderer i MTU’en, er der sket en stigning for de seks, mens den syvende er uændret: ✦ Omdømme er steget med 7 procent (til 65) ✦ Samarbejde er steget med 3 procent (til 77) ✦ Løn og ansættelsesforhold er steget med 3 procent (til 65) ✦ Overordnet ledelse er steget med 3 procent (til 55) ✦ Det daglige arbejde er steget med 2 procent (til 73) ✦ Faglig og personlig udvikling er steget med 2 procent (til 64) ✦ Nærmeste leder er uændret (70) Resultater over 70 vurderes som rigtig gode, resultater mellem 60 og 70 ligger i et normalområdet, men der skal arbejdes med resultater fra 59 og nedad. Inden for de 41 enheder på KTS er der stor spredning i tilfredsheden mellem de forskellige indsatsområder, og det er derfor nødvendigt at dykke ned i og arbejde med enhedsrapporten. Læs mere på de næste sider.

MTU KTS har gennemført medarbejdertilfredshedsundersøgelser (MTU) hvert andet år siden 2005. I år er undersøgelsen gennemført i april måned. Alle medarbejdere har fået tilsendt et elektronisk spørgeskema, som 90 procent har besvaret. Bag spørgeskema og rapport med konklusioner står firmaet Ennova.

4 Foto: Mikkel Østergaard


Fra måling til resultat Processen, som følger efter undersøgelserne af medarbejdertilfredshed, er alfa og omega Af Anders la Cour

Når man vurderer et givet resultat fra en MTU-måling, helt uanset om det konkrete tal er højt eller lavt, sker der næsten automatisk det, at man stiller sig selv spørgsmålet: ”Hvad skyldes mon det?” Det har man af gode grunde en sund og naturlig interesse i at vide, og man har selvsagt en endnu større interesse i at vide, hvad der så i praksis kan gøres ved det. Netop dette er grunden til, at vi på KTS helt fra starten for seks år siden lagde maksimal vægt på, at en medarbejdertilfredshedsmåling (MTU) ikke på nogen måde er et resultat i sig selv, men kun en begyndelse på det, som det hele drejer sig om. Det er nemlig værd at huske på, hvordan en MTU-måling rent faktisk bliver til. Hver enkelt af os modtager inden for samme tidsrum en mail med et elektronisk spørgeskema, som vi så besvarer hver især – som oftest uden at drøfte det med andre. Hvor mange af os kan efter at have gennemført besvarelserne huske nøjagtigt, hvad vi svarede på hvert enkelt af de ca. 50 spørgsmål - nej, vel! På samme måde kunne man spørge, hvor mange af os der konkret nedskrev, udtalte eller bare gennemtænkte den helt præcise argumentation for lige nøjagtig det tal mellem 1 og 10, som vi endte med at svare på det givne spørgsmål? Det er næppe heller ret mange. Der skal sættes ord på Gør det så resultatet ringere? Nej, men det betyder, at på det tidspunkt, hvor vi modtager vores MTU-rapporter, er der næppe en eneste af os 550 medarbejdere, der endnu har sat så meget som et enkelt levende ord på, hvad de eventuelle problemer består i, for slet ikke at tale om hvordan de bedst kunne løses. Her er det så til gengæld, at vores interne måde at håndtere det på i KTS sætter ind. Hver enhed (dvs. medarbejdere og nærmeste leder) sætter sig nu sammen for at få sat ord på det, der indtil da kun har været rene tal på papir. Det er nogle i og for sig enkle spørgsmål, der skal besvares, men det er spørgsmål, der kun kan besvares godt, hvis det sker

i et forpligtende sammenarbejde mellem en gruppe medarbejdere og deres nærmeste leder; netop sådan som det sker på KTS. Spørgsmålene lydes således: ✦ Hvor ligger den mest åbenlyse forbedringsmulighed i vores enhed? ✦ Hvad synes at være kernen i problemstillingen på netop dette område? ✦ Hvad er vores fælles, bedste og mest realistiske løsningsforslag? ✦ Hvad er vores konkrete plan for at udføre det i praksis? Det gensidige samarbejde om at gennemdrøfte og besvare disse fire spørgsmål i relation til rapporten for egen enhed er alfa og omega for alt arbejde med medarbejdertilfredshed på KTS. Nok så mange målinger og fine betragtninger kan ikke på nogen måde erstatte den tyngde og det gods, der ligger i, at medarbejdere og nærmeste leder konkret forholder sig til, engagerer sig i, og i praksis løser de problemer, man i fællesskab har fundet frem til. Forpligtende samarbejde Når nogen derfor spørger, hvorfor MTU på KTS i 2011 er kommet ud med et særdeles tilfredsstillende resultat, er det den holdning, vi har til det, og vores gensidigt forpligtende samarbejde om det, der er mit bedste svar. Der er ingen områder eller spørgsmålsgrupper, der helt særskilt markerer sig; der er tale om en ensartet stigning på alle områder. En stigning, der nu har bragt os – en stor, kompleks og sammensat københavnerskole – op på MTU-landsgennemsnittet. Det er der bestemt grund til at glæde sig over, og den virkelige fornøjelse ligger faktisk ikke engang i måleresultatet, den ligger endnu mere i de 41 fremadrettede MTU-handlingsplaner, der allerede nu er blevet opstillet. Der er kun grund til at holde fast i vores gensidigt forpligtende arbejde med MTS, uanset om det, helt efter accelerationens lov, selvfølgelig bliver mere krævende at hæve resultatet, jo længere vi når op på skalaen.

3 skarpe til Arne Christensen, fællestillidsmand og formand for Uddannelsesforbundets Lærerforening, KTS Resultatet af MTU 2011 er meget flot - større arbejdsglæde, flere ildsjæle og fremgang på indsatsområderne. Hvilket resultat er du gladest for og hvorfor? Jeg er klart nok glad for, at der kan registreres en større arbejdsglæde. Det er altafgørende, at skolens medarbejdere er glade for at gå på arbejde. Der er noget, der tyder på, at det i høj grad skyldes, at skolens omdømme er blevet bedre set med medarbejderøjne. Jeg tror, at man som lærer oplever at være stolt over at være ansat på en arbejdsplads, der udvikler sig og er i front – noget, vi for øvrigt har slået på gennem en årrække. I nogle af skolens 41 enheder er arbejdsglæden mindre end i andre. Er det ok på en skole af KTS’ størrelse?

Nej. I og med at vi ganske bredt har oplevet en fremgang i arbejdsglæden, så skinner det i øjnene, at der er enkelte steder, der skiller sig ud med lav arbejdsglæde og tilfredshed. Det er utilfredsstillende, så vi bør koncentrere os om, at der sker en udvikling på det punkt. Hvilke indsatsområder vil det give mening, at KTS koncentrerer sig om i næste MTU? Der er sket lidt fremgang i forhold til sidste gang på området ”planlægning af arbejdet”. Her kan vi stadig blive bedre og sikre en mere jævn fordeling af arbejdet, så der ikke er tidspunkter, hvor der er meget at lave, og andre, hvor der er lidt at lave. Et andet område, som vores tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter er enige om, at vi bør koncentrere os om de kommende år, er arbejdsrelateret stress og psykisk arbejdsmiljø.

5


Arbejdsglæden trives mellem autoværnene Samarbejde og kompetenceudvikling er i fokus på Rebslagervejs enhed for murer, maler, vvs efter evaluering af årets MTU-rapport. Af Line Riis

„Der er stor forskel på at være en moderne og en gammeldags leder. Jeg prøver på at være en moderne leder. Det gør jeg blandt andet ved at lytte, vise tillid og servicere mine medarbejdere rigtig meget. Til gengæld får jeg en masse goodwill retur.” Sådan fortæller Jeanette Hall, som i 2008 blev udnævnt til uddannelsesleder for murer, maler og vvs på Rebslagervej. Måske er det én af nøglerne til, at MTU-rapporten for hendes enhed er ret pæn. Laveste score har området „Faglig og personlig udvikling” med 59 point, mens området „Samarbejde” har fået 65 point. Da leder og medarbejdere holdt møde om MTU’en, efter at de havde fået rapporten, og skulle udpege kommende indsatsområder, blev det netop kompetenceudvikling og samarbejde, de besluttede at arbejde med frem mod næste MTU i 2013. Til den tid er det målet at være gået 2 point frem på begge områder. Det nødvendige samarbejde For år tilbage var samarbejdet i enheden ikke altid lige godt. Der var en skidt tone mellem nogle af medarbejderne, hvilket blandt andet skyldtes, at de var meget forskellige og dermed havde forskellige meninger. „Der er jo ingen, der siger, at man skal elske hinanden på en arbejdsplads, men det betyder ikke, at vi skal være uvenner og råbe ad hinanden. Vi skal være så professionelle, at

6

vi kan diskutere og være uenige om et emne og bagefter kunne grine og pjatte sammen igen,” siger Jeanette Hall. Hun tog nogle snakke med medarbejderne enkeltvis, og siden da er det bare gået bedre og bedre. Nu kommer medarbejderne selv hen til hende og siger, hvis forskellighederne er begyndt at fylde for meget. Så ved hun, at det er på tide at gøre noget godt for samarbejdet, fx ved at lave et socialt arrangement. For nylig var enheden ude at spise frokost sammen på en smørrebrødsrestaurant, som medarbejderne insisterede på, at Jeanette Hall skulle opleve. Nu joker de om at komme til Malta. De er også kommet med nogle mere jordnære forslag til fælles arrangementer. Nogle har foreslået at lave mad og spise sammen på lærerværelset, mens der bliver diskuteret et relevant emne - uden at det dog bliver et lærermøde. Malerne har fx foreslået, at enheden laver et kreativt arrangement, hvor alle udfolder sig kunstnerisk. Motorvej frem for cykelsti Jeanette Hall er selv uddannet maler, men har også taget en uddannelse til coach. Da hun blev leder, var noget af det første, hun tænkte, at yes, nu skulle hun bruge sine coachende evner og kompetencer. „Jeg forestillede mig, at skulle jeg få hver enkelt medarbejder til at føle at de blev hørt, forstået og anerkendt. Når de kom til mig med problemer og spørgsmål, vendte jeg det altid rundt ved at spørge, hvad de selv syntes. Denne coachende stil holdt et halvt år. Så blev jeg konfronteret med, at


Faglærerne Keld Kurdahl, Lars Henrik Petersen og Tina Nielsen - alle fra maler - går glade på arbejde sammen med deres chef Jeanette Hall. Det kan ses i enhedens MTU-rapport.

det var enormt irriterende, at jeg ikke bare sagde, hvad jeg ville have,” fortæller Jeanette Hall. „Medarbejderne forklarede, at de rigtig nok havde brug for en motorvej til at boltre sig på, og ikke kun en cykelsti. Men at jeg skulle være deres autoværn, der sikrede, at de ikke røg ud over sporet.” Derfor er Jeanette Hall nu mere kontant i sine tilbagemeldinger, samtidig med at hun giver medindflydelse, ansvar og råderum. Hun arbejder også på at udvikle de uddannelser, enheden tilbyder, for når der bliver rusket op i det daglige arbejde, mærker den enkelte, at der sker noget. Og det giver arbejdsglæde. Nej til kursus Arbejdsglæde kan også give det at komme ud i verden, møde fagfæller og blive inspireret. Derfor vil medarbejderne altid gerne af sted på de kurser, der bliver tilbudt inden for deres fag i uge 26. Men i år sagde Jeanette Hall nej – for første gang til noget, som medarbejderne bad om. „Det er ikke altid, jeg synes, de skal af sted. Enten fordi jeg ikke vurderer, at kurset er afdelingsrelevant, eller fordi jeg som leder har besluttet, at vi skal arbejde med noget andet, fx det nye brugerweb eller en innovations-workshop,” siger Jeanette Hall. Når medarbejderne er af sted på kurser, er det ikke altid, at dem, der bliver hjemme, opdager det. Derfor er Jeanette Hall meget opmærksom på at italesætte det ved at nævne, at „nu er den og den jo på kursus”. Det kan jo være svært

Foto: Mikkel Østergaard

for en vvs’er at følge med i, at en maler er på kursus i brand, sikkerhed og stillads. Eller at vide, at det koster i kursus-kassen, når to kolleger er på efteruddannelse i førstehjælp, fordi den hidtidige førstehjælpslærer skal på pension. „Medarbejdernes argumenter for at komme på kursus er tit rigtig gode, og jeg vil rigtig gerne sende dem af sted, hvis der er penge til det. De har nemlig en stor gevinst ved at erfaringsudveksle med lærere fra andre arbejdspladser, og de kommer tilbage og er rigtig glade. Det får jo hjulene til at dreje,” siger Jeanette Hall, som har små to år til at rykke enhedens kompetenceudvikling og samarbejde endnu et nøk opad.

Sådan gjorde Jeanettes enhed Alle fik MTU-rapporten tilsendt Alle læste rapporten og gjorde sig tanker om, hvilke områder der burde ageres på Alle deltog i tre timer langt møde. Jeanette gennemgik rapporten og kommenterede på, hvad hun så som de største udfordringer. Herefter fulgte en åben snak. Til sidst blev enheden enige om, hvilke to indsatsområder den vil arbejde på at forbedre.

7


Kort nyt 289 gæster på Kulturnatten Igen i år dannede Julius Thomsens Gade rammen for årets Kulturnat med mange besøgende. Med omdrejningspunkt i møbler og smykker fra Skud på Stammen 2011 var der udstilling af de 11 boglayout, som elever fra SKP havde fremstillet, med tilhørende A2-planche samt eksemplarer af den færdige årbog. I kantinen var der eksempler på forskellige grafiske værksteder: xx design din egen T-shirt xx få kalligraferet dit navneskilt xx design dit eget visitkort (især for børn) xx leg med Photo-Shop xx design dit eget genbrugsnet (indkøbspose i stof) Vi havde 289 besøgende og tror, at vores kulturnatsarrangement — udover at det kan blive en god tradition — også kan blive et godt sted at udstille flere uddannelser. Hvis flere afdelinger har mod på at deltage, vil vi omdanne Julius Thomsens Gade til en tilbagevendende udstilling med arbejdende værksteder. Forestil jer et fotoatelier på balkonen i kantinen — udstilling af foto på gangene — arbejdende ædelmetalsmede — en scene bygget af teater-, udstillings- og eventteknikere og udsmykket af boligmonteringselever og meget mere — kun fantasien sætter grænser. /Kbl

Htx-lærer skal rådgive Ungdomskommission Bo Hørslev Petersen, der er faglærer og studievejleder på Htx Sukkertoppen, er blevet inviteret til at deltage i en sparringsgruppe under den såkaldte Ungdomskommission, som er nedsat af Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsudvalg. Ungdomskommissionen beskæftiger sig med en række forskellige aspekter af unges liv, herunder målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Kommissionen vil se på en bred vifte af tiltag, bl.a. bekæmpelse af negativ social arv, folkeskolens og forældrenes rolle og vejledning til ungdomsdannelser. Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang har derfor bedt om at få nedsat en sparringsgruppe med nogle af de dygtige ledere og medarbejdere, der kender den københavnske virkelighed, som de nye initiativer skal virke i. Sparringsgruppen skal rådgive og give hende input til, hvordan initiativerne konkret kan skrues sammen. Ungdomskommissionens anbefalinger præsenteres på en konference i januar 2012. „Jeg kan bidrage ved at være med til at nuancere projektet, fordi jeg arbejder med de unge og kender deres hverdag. Samtidig er jeg god til at få ting til at ske i stedet for bare at tale om dem. Jeg kan godt lide at være visionær og vild og afprøve noget, man ikke har gjort før,” fortæller Bo Hørslev Petersen. /Lsr

8


Åbent hus trak 505 elever til Tirsdag den 1. november åbnede KTS’ afdelinger dørene for folkeskoleelever og andre, der gerne ville høre lidt mere om en erhvervsuddannelse, eux, htx eller 10. klasse. Der var der i alt 505 unge, der benyttede sig af. To elever fandt frem til Vibenhus, og Tuborgvej havde besøg af 12 unge, som afdelingen oplevede som top motiverede og generelt noget ældre end gennemsnitseleven. I Herlev kom der 17 unge, på Tæbyvej 30, i Glostrup 43, på Brønderslev Alle 70, på Rebslagervej 80, på Sukkertoppen 98 og i Julius Thomsens Gade 163. For afdelingen på Frederiksberg var det en halvering af besøgstallet i forhold til åbent hus sidste år, men inspektør Kim Larsen skønner, at det kan skyldes, at et rekordstort antal unge har været i brobygning på afdelingen, og at 400 8. klasses-elever har været på endagsbesøg med en lærer. Også Tuborgvej har haft besøg af 400 elever fra 8. klasse — et nyt initiativ, som skal sikre en tidlig kontakt med potentielle elever. /Lsr

Tag familien med til bold

AMU-kurser på engelsk

Lørdag den 7. januar 2012 er der KTS Vinter Cup 2012 i Brøndby Hallen. Tag familien med og oplev en herlig dag, når 12 af Danmarks mest talentfulde juniorhold — og blandt dem kommende landsholdsspillere — dyster om ære og resultater. Kampene bliver dømt af danske top-dommere. Læs mere på ktscup.dk. /Bmh

I rengøringsbranchen er der mange medarbejdere, der kun taler engelsk, og derfor er virksomheder i branchen – blandt andet ISS — begyndt at efterspørge rengøringskurser på engelsk. Nu udbyder KTS to kurser på engelsk. Kurset „Mikrofiber-rengøring” blev holdt i november, og den 1.-2. december gælder det kurset „Arbejdsteknik ved rengøringsarbejde”. Alle kurserne bliver holdt på Sukkertoppen i Valby. /Lsr

9


t

ema KTS og den store verden

Internationalisering er et indsatsområde i kraftig vækst på KTS. Udlandet viser stigende interesse for at besøge og sende elever til skolen, og samtidig rejser både lærere og elever ud i den store verden. Af Line Riis

KTS har for alvor taget hul på en internationalisering af skolens arbejde og uddannelsestilbud. Det allermest tydelige tegn er de mange mennesker fra udlandet, som gæster skolen. I 2011 har KTS haft besøg af alt fra et tv-selskab fra Korea og uddannelsesledere fra Chile til embedsmænd fra Kroatien og højskoleelever fra Sverige. Gæsterne kommer for at opleve en teknisk skole, hvor en stor del af undervisningen er praktisk, hvor elever og lærere har et jævnbyrdigt forhold, og hvor der er mange ældre elever. Hvor faglærerne får betalt efteruddannelse og eleverne løn i både skole- og praktikforløbene, og hvor der er ansat virksomhedskonsulenter udelukkende til at skaffe praktikpladser til eleverne. Nogle kommer for at vurdere, om de vil tage skridt til at etablere et samarbejde med KTS om at udveksle elever. Andre kommer for at gå i skole og få et supplement til deres hjemlige uddannelse. Og gæsterne er velkomne. Det har nemlig en værdi for KTS at få besøg fra udlandet, fordi det er med til at skabe netværk, hvilket ofte bringer noget nyt med sig. Den vigtige erfaring fik KTS første gang i 2007, da LO bad skolen om at tage imod den baskiske regering, som var i gang med at udvikle sine tekniske skoler. Baskerne besøgte KTS og blev så begejstrede, at de inviterede til genbesøg, hvilket igen resulterede i, at 24 elever kom i fire ugers skolebaseret og virksomhedsforlagt undervisning i 2008-2009. Det blev en succes og inspirerede andre skoleområder på KTS til at indgå i et internationalt

10

International besøgskoordinator Charlotte Lie Steen

samarbejde. Samtidig blev punktet indføjet i 2012-planen som et indsatsområde, og i dag skal alle elever tilbydes en international dimension i deres uddannelse og muligheden for et udlandsophold. Gæster på KTS De enkelte afdelinger på KTS står selv for at arrangere besøg af udenlandske gæster, som de selv har fået kontakt med fx på konferencer eller under skole- og studiebesøg i udlandet. Besøg, der bliver meldt centralt ind til KTS – fx direkte henvendelser fra udenlandske skoler eller Undervisningsministeriet – tager virksomhedskonsulent Charlotte Lie Steen, Sukkertoppen sig af. Hun er skolens internationale besøgskoordinator og koordinerer, arrangerer og er vært for denne gruppe gæster. På baggrund af gæsternes ønsker sammensætter hun et program, som kan indeholde besøg på én af afdelingerne eller oplæg af en relevant medarbejder. På de følgende sider kan du læse om forskellige typer internationale kontakter, som KTS har: BESØG UDEFRA • Gæster fra udenlandske erhvervsskoler og myndigheder • Elever på studieophold og kurser • Lærerføl, med henblik på at udveksle elever KTS I UDLANDET • Studieture for lærere • Besøg på skoler/konferencer ELEVER I UDLANDET • Udlands- og praktikophold


Fra Djakarta til Rødovre Ariani fra Indonesien går på Tæbyvejs internationale grundforløb Copenhagen Design and Construction (CDC) Det er et usædvanligt hold, der siden august har modtaget undervisning i tømrer- og snedkerfaget på KTS, Tæbyvej. Ikke blot fordi eleverne er væsentlig ældre end normalt, eller fordi der er hele fem kvinder. Det usædvanlige består i elevernes nationalitet. Her går blandt andet en ingeniøruddannet kvinde fra Indonesien og en 37-årige irsk bådentusiast. Foruden tre søstre fra Uganda og elever fra 13 andre lande. Uddannelsen, som eleverne er ved at tage, hedder Copenhagen Design and Construction (CDC) og er et nyt tilbud til udenlandske elever, der kunne tænke sig en solid dansk håndværkeruddannelse inden for tømrer/snedker. Al undervisning foregår på engelsk. Håndværket bag designet At Ariani Sutanto en dag skulle stå i et køligt værksted i Rødovre og forsøge at udføre en trækonstruktion, stod ikke ligefrem i kortene. Den 42-årige kvinde fra Djakarta i Indonesien er uddannet ingeniør fra et universitet i USA og arbejder som brugskunst-designer af fx tasker og puder i materialer som sisal og perler. Da hendes mand fik mulighed for at tage en ph.d. i Danmark, så hun sig om efter noget at lave. Hun kendte på forhånd Danmarks ry som foregangsland for møbeldesign, og da hun i sit job havde oplevet frustrationen over, at håndværkere afviste nogle af hendes designforslag, besluttede hun sig for at lære noget om ”carpentry” (engelsk for snedker). Nu er hun i fuld gang med det 40 uger lange grundforløb og ved allerede, at hun på sigt vil gå efter at blive bygningssnedker. For én af drømmene er selv at komme til at designe opbevaringsmøbler. ”Det var helt utroligt, at vi allerede i den anden uge, vi var på uddannelsen, fik en opgave med at lave en stol. Vi fik en

bunke træer, nogle ideer, og så kunne vi bare gå i gang. Generelt er undervisningen på uddannelsen rigtig god,” siger Ariani Sutanto. Drøm om at bygge både Et par trætte med venlige øjne under en kasketskygge tilhører Simon Gartell, som kommer fra England. Han er sejler og har arbejdet med at reparere både, men aldrig selv bygget dem. Det er hans drøm at blive bådebygger. Da han skulle flytte til København sammen med sin irske kæreste, ledte han på nettet efter noget at lave i Danmark og faldt over CDC-forløbet på Tæbyvej. ”Jeg synes, det er et spændende kursus, som jeg nyder og får meget ud af. Jeg er meget glad for at have fået denne her mulighed for at lære håndværket fra bunden, og det kan jeg bruge, hvis jeg får et job som bådebygger. Det er min drøm,” fortæller han, inden han igen vender koncentrationen mod dagens opgave i tømrerværkstedet.

"

Det er et spændende kursus, som jeg nyder og får meget ud af

11


t

ema Rejser skaber netværk

Ophold og praktik i udlandet Elever på en lang række af KTS’ grundforløb har mulighed for at komme på et fire ugers praktikophold i et europæisk land som fx Italien, Wales eller Finland. Opholdet består af en uges skolegang med timer i sprog og kultur, samt tre ugers praktik på en virksomhed inden for elevens fag. Her kan eleverne afprøve deres tekniske kunnen i praksis, suge inspiration til sig og opleve et andet lands arbejdskultur. Størstedelen af opholdet bliver finansieret af EU-midler fra uddannelsesprogrammet Leonardo, og eleverne bibeholder retten til SU. Efter praktikopholdet får eleverne et såkaldt Europass som bevis for opholdet. I skoleåret 2011-2012 er der planlagt 259 fireugers udlandsophold for KTS-elever. Af og til er der elever, som få en praktikplads i udlandet. Fx har en mediegrafiker været i praktik i Berlin, og pt. er nogle møbelsnedkerelever i praktik på Hawai.

Siden KTS skabte sit første udenlandske netværk i 2007, har lærere og administrative medarbejdere i stigende grad rejst ud for at besøge tekniske skoler og deltage i konferencer. Formålet er at blive inspireret og skabe et netværk, som eleverne i sidste ende kan få gavn af. For eksempel deltog 11 personer fra KTS i oktober i EFVET-konferencen (European Forum for Vocational Education and Training) – en konference for europæiske erhvervsskoler på Malta. I begyndelsen af november rejste flere inspektører sammen med norske kolleger til Krosno ved Krakow i det sydlige Polen for at besøge en byggeteknisk skole.

Lærerføl afprøver danske græsgange I skrivende stund (primo november) har to amerikanske uddannelsesledere fra Greenville Technical College og tre hollandske uddannelsesledere fra Alfa-college deres gang på Brønderslev Alle, Tæbyve j og Julius Thomsens Gade. Her skal de igennem 5-7 dage deltage som undervisere for at vurdere, om der er basis for et samarbejde om at udveksle elever. Denne mulighed opstod, da produktudviklingschef Tøger Kyvsgaard og inspektør Ole Rømer tidligere i år deltog i en konference i USA og fik kontakter til nogle tekniske skoler.


Studieture inspirerer KTS-lærere Af Mie Nancy Grouleff, 9.b, Bavneskolen

KTS’ lærere rejser af og til ud i verden for at forbedre deres faglige og pædagogiske kompetencer. Fx har nogle undervisere besøgt en finsk skole i Finland for at lære, hvordan de kan hjælpe elever med psykosociale problemer. Faglærerne Helge Einfeldt og Ole Lykke Olsen fra Sukkertoppen har været i Japan for at studere den praktiske, nemme og hurtige metode Lean. En stor del af Lean er Kaizen. Kaizen betyder løbende forbedringer til det bedre. Kaizen går ud på at have styr på tingene og organisere sig bedst muligt. Med Kaizen skal man hele tiden have et overblik over, hvad der kan gøres mere praktisk og hurtigt. Et sekund her og dér er vigtigt at spare. Det er de små ting, som gør en forskel, som f.eks. da Helge smed en kop ud, som lå og flød på gulvet, da han kom ind til interviewet. I Japan lærte Helge og Ole, hvordan man mest logisk og hurtigst laver kaffe, det var skrevet op på en seddel, som hang over kaffemaskinen. Det er ikke kun cheferne, der skal få nye ideer med Kaizen, men alle på arbejdspladsen. En topchef fik at vide, at hvis han ville have sine medarbejdere til at forbedre sig på arbejdspladsen, skulle han rense toiletterne de næste måneder, så han kunne være et godt forbillede for sine ansatte. Helge og Ole underviser i Lean og bruger også Lean i deres undervisning. De er i gang med at lave en Doujo, som betyder øvelokale på japansk. De fortryder ikke ét sekund, at de tog med på workshoppen, fordi de har lært så meget om at organisere sig bedst muligst. Skrevet af erhvervspraktikant Mie Nancy Grouleff, 9.b, Bavneskolen

Kalender for udenlandske besøg August Besøg fra Kroatien, embedsmænd m.m., i Herlev

Besøg fra Sydkorea, embedsmænd og ansatte fra tekniske skoler, i Herlev

September Besøg fra Sverige, højskolelærere og -elever, på Rebslagervej Besøg fra Holland, ledelse fra teknisk skole, i Glostrup Besøg fra Chile, uddannelsesledere, på Sukkertoppen Besøg fra Cypern, på Sukkertoppen Besøg fra Estland, ansatte på byggeog anlægsskole, i Herlev

Oktober Besøg fra Norge, lærere, på Sukkertoppen Besøg fra England, lærere fra teknisk skole, på Tæbyvej Besøg fra USA, ansatte fra erhvervsskole, på Tæbyvej Besøg fra USA, undervisere og uddannelsesledere fra teknisk skole, på Tæbyvej

Besøg fra Korea, tv-produktionsselskab, på Sukkertoppen November Besøg fra USA, lærere fra teknisk skole, på Tæbyvej Besøg fra Holland, lærere, på Tæbyvej

13


Fra skolemester til verd Mikkel Ratz fra KTS repræsenterede på flotteste vis Danmark ved WorldSkills i London Af Line Riis

I samme sekund WorldSkills i London 2011 for tømrere blev fløjtet af, skruede danske Mikkel Ratz den allersidste skrue i den pavillon, han i tre dage havde kæmpet for at bygge så hurtigt og præcist som muligt. Tilskuerne – som talte hans far, hans mester Morten Liisberg, repræsentanter fra Dansk Byggeri og 3F m.fl., samt ikke mindst kammerater og lærere fra KTS, Tæbyvej – kunne ånde lettet op. Mikkel havde klaret det, og han havde tilmed klaret det rigtig godt. Det eventyr, der var begyndt på KTS Tæbyvej 2010, da Mikkel Ratz vandt skolemesterskabet inden for tømrer, endte dermed lykkeligt. Dygtighed, koncentration og en god portion konkurrenceevne havde bragt ham til tops i verdenseliten for unge tømrere, og ved præmieoverrækkelserne søndag den 9. oktober blev indsatsen hædret med prisen „medallion of excellence”, fordi han havde scoret over 500 point. „Jeg er tilfreds med min præstation og synes, at jeg traf de rigtige beslutninger undervejs. Den allerstørste oplevelse for mig var, da jeg kiggede op og oplevede, at der stod en masse mennesker omkring mig og kiggede på,” fortæller Mikkel Ratz, som endte på en samlet 7. plads i konkurrencen, hvor Korea vandt guld og Frankrig og Japan kom på en delt 2. plads.

Vejen til WorldSkills I år var første gang, KTS var repræsenteret i kategorien tømrer ved WorldSkills. For at nå så langt havde Mikkel Ratz først vundet Skolemesterskabet på Tæbyvej i 2010, derefter Regionsmesterskabet, og endelig DM Skills, som blev holdt i januar 2011 i Odense. Der deltog 15 danskere ved WorldSkills i London i år, og Danmark fik to guldmedaljer, en sølvmedalje og fem hæderspriser. I alt deltog der 945 håndværkere fra hele verden i 45 discipliner. Næste WorldSkills bliver holdt i 2013 i Leipzig, Tyskland.

MM vil i Top 5 Mikkel Ratz havde arbejdet hårdt på at blive klar til WorldSkills. I tre uger før konkurrencen havde han øvet og øvet sig på tegningerne til den pavillon, som han skulle bygge. Selvom han blev udlært tømrer i april, havde han fået lov til at bruge værkstederne på Tæbyvej, hvor han er uddannet fra. Skolen havde også stillet lærerkræfter til rådighed. For at konkurrere med håndværkerelever fra lande i Østen skal der dog meget mere til. De bliver typisk trænet gennem flere år op til et verdensmesterskab. Ifølge Ole Rømer, der er inspektør på KTS, Tæbyvej og var med i London for at støtte sin tidligere elev i kampen om en god placering, er WorldSkills for disse unge mere en sport end et håndværk. „Hvis vi også havde mulighed for at træne vores talenter igennem flere år, er der ingen tvivl om, at vi kan komme helt op at ringe. Jeg tror og ved, at vi kan klare os endnu bedre. Jeg har en klar målsætning om, at Tæbyvej skal levere Danmarks bedste tømrer, møbelsnedker og bygningssnedker ved næste DM, og at de skal placere sig i Top 5 ved Worldskills. Talenterne eksisterer, og det samme gør viden, ekspertise og adgang til det rette værktøj.” Det eneste, der efter Ole Rømers mening mangler, før Danmark kan få endnu flottere placeringen end ved dette WorldSkills, er tid og penge til at træne talenterne. Han anslår, at det vil koste omkring en million kroner pr. deltager til redskaber, lærerlønninger, deltagelse i europæiske konkurrencer m.m. Mikkel Ratz fik æresprisen „medallion of excellence“ på WordSkills, og hans gamle lærere fra KTS, Daniel Mannhart (tv.) og Sebastian Bjerregaard, havde grund til at være stolte.

14


dens 8. bedste tømrer

15


Frafaldet skal halveres Elevfrafaldet på KTS skal skæres ned fra 29 til 15 procent, og måden at opnå det på er bedre intro-kurser, dygtigere lærere og en mere positiv kultur, er konklusionen efter lederseminar Af Line Riis

29%

af eleverne på KTS gennemfører ikke deres grundforløb. Det er noget mere end landsgennemsnittet på 24 procent, og det skal der gøres noget ved. I september indkaldte KTS derfor sammen med TEC, som har et lige så stort frafald, til et todages lederseminar. Her var det målet at skabe overblik over de initiativer, der allerede er afprøvet, og finde nye veje til at fastholde flere elever. Omkring 50 ledende medarbejdere fra de to skoler mødtes på kursuscentret Bautahøj ved Kulhuse på Hornsherred til seminaret med den lange titel „Fra 30 % til 15 % — fælles viden giver større resultater”. Det første punkt på dagsordenen var et møde med fire elever fra TEC og KTS, og de blev spurgt grundigt ud om, hvad der var godt og skidt ved deres erhvervsuddannelse.

Den vigtige lærer Skidt var i hvert fald starten på uddannelsen. Tre af de fire elever havde oplevet dårlige eller manglende intro-forløb. En mediegrafikerelev havde forventet intro til både sin uddannelse og sin klasse, men intro-forløbet varede kun en halv time og indeholdt besøg på en udstilling, som, han syntes, var kedelig og irrelevant. En elektrikerelev tilbragte sine introdage i gruppe med tre andre, men kom efterfølgende ikke i klasse med nogen af dem. Eux-tømrereleven var slet ikke på intro-forløb. Eleverne blev også spurgt om, hvad der har mest betydning for, om elever bliver eller holder op. Her var svaret entydigt: lærerne. De skal være både

16

fagligt og socialt dygtige, de skal vise energi, engagement og seriøsitet, de skal kunne sætte sig i de unges sted og vise interesse for dem, man skal kunne lide dem. Man skal både lære noget og have det sjovt. Elevkommentarerne var et effektivt indspark til gruppearbejde på kryds og tværs af afdelinger og skoler. Senere på kurset fortalte vicedirektør Mette Selschau fra Mercantec i Viborg, at hendes skole havde reduceret frafaldet fra 30 til 12 procent på få år. Det havde de gjort ved fx at ændre kulturen blandt lærere og tap’er, at kompetenceafklare eleverne, lave faste strategier inden for områder som pædagogik og internationalisering, sørge for støttekoncept for svage elever og eliteforløb for stærke elever. På baggrund af den rapport, der blev udarbejdet efter seminaret, har KTS’ direktion udpeget intro-kurser, lærere og kulturændring til tre områder, som KTS vil arbejde videre med for at fastholde eleverne. Elevfrafaldet vil blive målt igen i foråret 2012, og så bliver det interessant at se, om vi har øget gennemførelsen på Eud.


Grøn professorterning blev workshop-vinder Htx-klasse og folkeskoleelever kom med innovative bud på, hvordan Vibenhus metrostation skal se ud Af Line Riis

Forestil dig, at du kommer gående på en metrostation. I gulvet er der indlagt felter af kvadrater fra en professorterning, og hver gang du træder på dem, bliver energien omsat til lys og lyd. På den måde er du og alle de andre rejsende med til at gøre metrostationen selvforsynende med energi. Oppe i gadeplan står der en professorterning, som lyser mere og mere i takt med energiopsamlingen. Det lyder måske som en genial plan, udtænkt af et dyrt bureau. Men idédrengene og -pigerne bag planen er elever fra 2.v (htx) på KTS, Vibenhus og 8.b fra Engstrandsskolen i Hvidovre. En onsdag i starten af november mødtes de til en innovationsworkshop på KTS for at udtænke ideer til at skabe værdier i og nytænke byrummet. Elever i lærerrolle 2.v har arbejdet med innovative tiltag gennem hele deres uddannelse på studieretningen ”Teknologi og design”. Målet med workshoppen var, at htx-eleverne skulle indtræde i den faciliterende rolle – altså lærerrollen – over for eleverne fra 8. klasse. Det skulle ske med udgangspunkt i den såkaldte KIEmodel (kreativitet, innovation, entreprenørskab). ”Det var helt rørende at opleve, hvordan nogle lidt stille folkeskoleelever ved afslutningen af workshoppen stillede sig frem foran hele forsamlingen og fremlagde hver deres projekt. Samtidig var det en øjenåbner for 2.v at prøve at

være med som facilitator, at få indsigt ind i, hvordan man motiverer nogle, der stempler lidt ud, og at idegenerere med nogen, der ikke har prøvet det før,” fortæller lærer Line Høyer Jørgensen, der har stået for workshoppen sammen med sin kollega Gitte Krogh Frederiksen og rektor Mie Heinfeldt Hansen. Et pilotprojekt Workshoppen var et led i et pilotprojekt, som KTS, Vibenhus havde søgt og fået støtte til af EU og Region Hovedstaden. Projektet lagde ud med en studietur til Göteborg, hvor eleverne filmede byrum og infrastruktur. Det samme gjorde de hjemme i København, og optagelserne dannede grundlag for en innoventar – en dokumentarfilm. Efter workshoppen vil eleverne fra 2.v arbejde videre med ideen om en professorterning med lys, der blev valgt som workshoppens mest innovative forslag. Klassen organiseres herefter som en projektorganisation og udarbejder et fælles projekt, som afsluttes med nogle modeller, der indgår i eksamen i Design B i 3.g.

17


Foto: Andreas M. Hansen

Foto: Andreas M. Hansen

Foto: Frida Gregersen

Foto: Christiane Helsted Juul

Foto: Anna Marin Schram

Foto: Marco Ponti

Foto: Bobby James

Foto: Daniel Urhøj, Bobby James

Foto: Jonas Danholt, Martin DaugĂĽrd

Foto: Andreas M. Hansen


Foto: Jonas Danholt

Foto: Jonas Danholt

Skud på Stammen® 2011

Foto: Andreas M. Hansen

Foto: Michael Vienø, Martin Daugård, Jonas Danholt

Foto: Daniel Urhøj

Foto: Jonas Danholt, Martin Daugård

Foto: Frida Gregersen

19

Foto: Jørgen Asmussen

Foto: Jonas Danholt, Martin Daugård


2   1 unikke skud Stole og stumtjenere, borde og bænke. En vielsesring med bevægelig ædelsten og et hæklet halssmykke. En taburet, der skal skilles med et snuptag og tages under armen. Det er eksempler på nogle af de 17 møbler og fire smykker, som projektet Skud på Stammen 2011 har frembragt i år. Designere og elever på en lang række af KTS’ erhvervsuddannelser har i samarbejde skabt helt nye bud på fremtidens møbel- og smykkedesign.

Foto: Seth Nicolas

20


på stammen De mange iderige og smukke produkter blev udstillet på Kulturnatten den 14. oktober i Julius Thomsens Gade. Møblerne står desuden i en særudstilling på kunst­ museet Trapholt ved Kolding indtil 30. december 2011. I museets rotunde har møblerne fundet plads i nicher langs gangen og på det store gulv, og mellem dem hænger fine plancher, som fortæller produktets historie. Mange af møblerne er for eksempel fremstillet i bæredygtigt ahorntræ, som Damsbo Skovdistrikt har doneret.

Møbeldesignerne: Claus Bjerre Erik Marquartsen Takashi Okamura Hee Welling Jakob Thau Jesper Junge Jonas Lyndby Jensen

Lisbeth Kamstrup-Holm Rasmus Appel Rasmus Fenhann Rein Rubinkamp Rud Thygesen Tom Stepp Troels Grum-Schwensen Øivind Alexander Slaatto

Smykkedesignerne: Anne Mette Kildegaard Larsen Gitte Bjørn Janne Krogh Susan Stegeager

Foto: Anna Marin Schram

21


Thor tænker i 3D

22 Foto: Daniel Urhøj


Foto: Martin Stilling Larsen

Foto: Mike Claudi Magnussen

Skud på Stammen®, der giver unge lærlinge mulighed for at arbejde sammen med etablerede designere, byder i 2011 på noget helt nyskabende inden for møbelsnedkeri, nemlig en taburet i 3D-finér Af Theresa Vind

Mens kammeraterne holdt sommerferie, knoklede 32 møbelsnedker-, bygningssnedker -og møbelpolstrerelever i juli måned med at blive færdige med de projekter, som 17 møbeldesignere og fire smykkedesignere har tegnet til årets Skud på Stammen®. Blandt dem var 21-årige møbelsnedkerelev Thor Peitersen. Han arbejdede på designer Øivind Slaattos projekt, en taburet i 3D-finerformspænd. Indtryks udsendte mødte Thor under arbejdet i snedkerværkstedet på Tæbyvej. Her var han i gang med det for­be­re­ den­de arbejde, inden finéren skulle i vakuum-spænd: „Taburetten laves af tre stykker finér, som vi har fået fra firmaet Reholtz i Tyskland. Det er fuldt bøjeligt og er vist slet ikke i produktion i Danmark, så jeg skal ramme rigtigt i første hug; der er kun finér til denne ene gang,” fortæller Thor, der til dagligt har læreplads hos Møbelsnedkeri Kjeldtoft i Brabrand ved Aarhus. Stolen „Stool” Stolen, der bærer navnet Stool, er de-

signet ud fra årets tema „Fra frø til…”, som har fået designer Øivind Slaatto til at tænke i bæredygtige baner. „Stool er 100 procent biologisk nedbrydelig ved kun at anvende biologisk nedbrydelige lim, overfladebehandlinger og materialer. Målet har været at lave et møbel, der med god samvittighed kan gives tilbage til naturen den dag, dets dage som møbel er talte, ved at kunne indgå i den biologiske cyklus,” fortæller Slaatto. Formen er inspireret af uendelighedssymbolet — et bånd, der bider sig selv i halen. Møblets lette, dobbeltkrumme finérskal kan realiseres takket være den nyeste 3D finér-teknologi og et materiale, der ved hjælp af vakuumteknik kan formes i alle retninger. Unik formforståelse Snedkerlærerteamet på Skud på Stammen® var enige om, at det netop var Thor Peitersen, der skulle udføre dette møbel, da det kræver en helt speciel forståelse for at tænke i former og 3D: „Thor kan bare noget, som ikke mange andre kan. Han tænker ganske

enkelt i 3D — og det er ikke helt normalt. Jeg spår, at han bliver et kæmpe talent i branchen,” siger snedkerfaglærer Torkel Milling, der venligt, men bestemt opfordrede Thor til at sætte sit navn på projektet. Eleverne har selv valgt, hvilke projekter de vil arbejde med. Thor var ikke overbevist i første omgang, for selve udførelsen af stolen er en enorm udfordring, men han har ikke fortrudt et sekund: „Jeg har blandt andet lært at kæmpe mod tiden. Og så får jeg prøvet at spænde i 3D — og det er jo helt nyt i Danmark. Jeg samler al den erfaring, jeg kan få,” siger Thor Peitersen. Thor bliver udlært om et års tid. Så skal han rejse jorden rundt med kæresten og har i den forbindelse fået plads i et snedkeri i Indien. Han har en idé om, at han i fremtiden vil forsøge sig med kombinationen at hugge i sten og lave møbler. „Dét ku’ være sjovt,” afslutter han, inden han får arbejdsro til at udføre sin stol.

Skud på Stammen® Skud på Stammen® er et årligt tilbagevendende projekt, som udvikler og udfordrer danske og nordiske traditioner inden for design. Projektet er en fire uger lang workshop, hvor nogle af Danmarks førende designere inden for henholdsvis møbel- og smykkedesign har tegnet projekter, som får fysisk form af elever. Der er blevet holdt Skud på Stammen® fire gange: i 2007, 2009, 2010 og 2011. Det er allerede besluttet at holde en workshop igen næste år.

23


Foto: Amalie Sletting Thykier

Tværfaglighed Elever fra mange af KTS’ afdelinger har været med til at løfte Skud på Stammen® 2011 Skud på Stammen® er et tværfagligt projekt mellem flere af KTS’ uddannelser og afdelinger, og et af de overordnede formål er at udvikle elevernes faglighed. I snedkerværkstedet på Tæbyvej og hos boligmonteringseleverne på Sukkertoppen blev der produceret møbler under temaet „Fra frø til…”. I værkstedet på Tuborgvej skabte industriteknikere, metalsmede og ædelsmede smykker med temaet „Traditioner”. Hele processen blev dokumenteret af elever på KTS’ fotografuddannelse på Brønderslev Allé. KTS’ mediegrafikerelever i Julius Thomsens Gade har udformet bogen „Skud på Stammen® 2011”, lavet plancher til udstillingen på Trapholt samt skabt hjemmesiden skudpaastammen.dk, hvor du kan læse alt om årets produkter.

Foto: Ukendt

Foto: Ukendt

Møbelsnedkereleverne var:

Metalsmedeleverne var:

Andrea Thorsøe Stokholm Andreas Vestergaard Schneider Daniel Andreas Kvist Astrup Eric Tristram Bromstead Karen Johanne Thordur Nielsen Kasper Liisberg Poulsen Kasper Prochownik Lars Battefeld Hansen Lasse Mosgaard Hansen Liv Engelund-Lamprecht Louise Manniche Risom Drejer Rasmus Nyborg Sandra Nellemann Strande Thor August Arnild Peitersen

Julie Brøndum Louise Svendsen

Bygningssnedkereleverne var: Anders Bo Møllegaard Hammer Hernan Jose Bahamondes Kasper Marquart Marc Grouard Mikkel Vestergaard Thomsen

Foto: Martin Stilling Larsen

Boligmonteringseleverne var: Bettina Ravn Jørgensen Helene Caspersen Høier Lizette Argir Ninna Esrassen Industriteknikereleverne var: Alex Rytter Lars Kjær Sørensen Scarlett Petersen.

24

Foto: Amalie Sletting Thykier

Ædelsmedeleven var: Therese Krogh Andersen Fotoeleverne var: Andreas Lindemann Moesgaard Anna Marin Schram Amalie Sletting Thykier Bobby James Christiane Helsted Juul Daniel Urhøj Frida Gregersen Jaspar Justesen Jonas Danholt Marco Ponti Martin Stilling Larsen Martin Daugård Michael Vienø Mike Claudi Magnussen Seth Nicolas Mediegrafikereleverne var: David Surland Fallesen Natalia Bering Sørensen Natasha Kineva Stine Knokgård Madsen Desuden deltog nogle få elever fra andre skoler.


T  IL FERNISERING PÅ TRAPHOLT En onsdag i oktober tog designere, elever og lærere til åbning af møbeludstillingen Skud på Stammen 2011 på kunstmuseet ved Kolding.

25


Regionsmesterskab med KTS’ fodaftryk Elever fra bygge og anlæg på KTS klarede sig flot ved årets regionale mesterskab, der blev holdt på Rebslagervej Af Line Riis

Luften nærmest sitrede af koncentration, da unge og dygtige tømrere, murere, møbelsnedkere, bygningssnedkere, gulvlæggere og flisemurere mødtes et par dage sidst i oktober og kæmpede for en god placering ved Regionsmesterskabet 2011. Mesterskabet fandt sted på KTS, Rebslagervej, og foruden elever fra skolen deltog der elever fra Nordsjællands Erhvervsskole og Roskilde Tekniske Skole. Alle faggrupper fik en opgave, der skulle løses på to dage, og det var

tydeligt, at der var stor forskel på elevernes hurtighed. I murerværkstedet stod næsten færdigbyggede mure med et svanemønster i allerede på konkurrencens første dag, men også ganske lave mure, hvor svanen endnu ikke havde fået vinger. Gulvlæggerne så man næsten kun enden af, fordi arbejdet af gode grunde foregik på gulvet med at lægge to mønstre i et stykke linoleum: et timeglas og et ur. Opgaverne skulle vise eleverne evne til at lave knivskarpe farveskift og til at holde de udstukne mål. I snedkerværkstedet var møbelsnedkerne i gang med at bygge et hjørneskab, og der var langt til mål. Alligevel tog deltagerne det ganske roligt, og deres kolleger, bygningssnedkerne, havde så meget overskud, at du kunne joke om de mange paparazzi-billeder, der var blevet taget af dem i dagens løb. Der var en særlig stemning blandt de mange tømrerelever. Måske fordi der kun var gået et par uger, siden Mikkel Ratz fra KTS havde fået en æresmedalje ved VM i London. Tænk, hvis fremtidens verdensmester stod lige her. Det må tiden vise. I hvert fald klarede KTS sig meget flot og fik tre førstepladser, tre andenpladser og tre tredjepladser: 1. pladserne gik til tømrerelev Tobias Skov Pedersen (Tæbyvej), gulvlæggerelev Kasper Højland Mohrhagen (Herlev) og møbelsnedkerelev Lasse Gyrn (Tæbyvej). 2. pladserne gik til tømrerelev Mikkel Salomon Grønvaldt (Tæbyvej), gulvlæggerelev Lars Lindberg Andersen (Herlev) og murerelev Jacob Gjelstrup Larsen (Glostrup). 3. pladserne gik til tømrerelev Nicki Schultz Pastoft (Tæbyvej), møbelsnedkerelev Thor Peitersen (Tæbyvej) og bygningssnedkerelev David Egbo (Tæbyvej). 

Tobias Skov Pedersen blev regionsmester inden for tømrer. Han blev lykønsket af inspektør Ole Rømer.

Industritekniker fra KTS blev regional mester Den 27. oktober vandt lærling Glenn Guldbæk Luther det regionale mesterskab for industriteknikere på KTS, Tuborgvej. Glenn er i lære hos AKS på Avedøre Holme. Glenn fik topscore på både dreje- og fræseopgaven. Glenn skal nu videre til DM Skills, som holdes i Odense i slutningen af januar 2012.

26


GODDAG & FARVEL GODDAG BRØNDERSLEV ALLE Anne Stenersen Hansen, faglærer pr. 01.09.11 Christina Hørlyk, faglærer pr. 25.07.11 Henrik Jongdahl, faglærer pr. 25.07.11 Majken Arrild, afdelingsleder, 01.10.11 Torben Rygaard Jessen, faglærer pr. 01. 09.11 FABRIKSPARKEN Anders Mejnholt-Jakobsen, faglærer pr. 01.07.11 Camilla Køster Andersen, kontorelev pr. 17.08.11 MARIELUNDVEJ Bo Steen Pedersen, faglærer pr. 01.08.11 Steffen Enstrøm, faglærer pr. 01.08.11 Tommy Kusk Nielsen, faglærer pr. 01.06.11 JULIUS THOMSENS GADE Casper Hovgaard Hansen, it-lærling pr. 01.08.11

SUKKERTOPPEN Jens Peter Christensen, AC-lærer pr. 01.07.11 Tina Lindvig Sørensen, AC-lærer pr. 01.07.11 TUBORGVEJ Birgitte Odgaard Mikkelsen, faglærer pr. 01.08.11 Mark Smith, faglærer pr. 01.08.11 Martin Jensen, kontorelev pr. 17.08.11 Pernille Søfort Jørgensen, SKP-instruktør pr. 01.08.11 TÆBYVEJ Jørgen Richter, SKP-instruktør pr. 15.08.11 Katrine Wichmann Lund, kontorelev pr. 17.08.11 Kenneth Hofmann, SKP-instruktør pr. 20.06.11 VIBENHUS Gitte Krogh Frederiksen, AC-lærer pr. 01.07.11 Peter Allerslev Andersen, ejendomshåndværker, 01.12.11

REBSLAGERVEJ Ayoub Saidi, faglærer pr. 01.08.11 Hans Skatka, SKP-instruktør pr. 01.07.11 Jesper Krusell, faglærer pr. 15.09.11 Ulrik Bebe, SKP-instruktør pr. 21.06.11

FARVEL Faglærer Anders Mejnholt-Jakobsen, Glostrup, pr. 30.09.11 AC-lærer Anne Spragge, Vibenhus, pr. 31.07.11 Faglærer Edvard Poulsen, Sukkertoppen, pr. 31.10.11 Kontorelev Faten Fitian, Rebslagervej, kontorelev pr. 26.07.11 Faglærer Flemming Gissel, Rebslagervej, pr. 31.07.11 Faglærer Helene Michelsen, Sukkertoppen, pr. 31.10.11 Overlærer John Leif Larsen, Tæbyvej, pr. 30.06.11 Vejleder Karin Søndergaard Jensen, Sukkertoppen, pr. 30.09.11 Kontorelev Lena Bay Petersen, Brønderslev Allé, Tæbyvej, Regnskab, Løn/personale, Sekretariatet pr. 16.08.11 Kontorelev Louise Nirmalie Andersen, Tuborgvej, Brønderslev Allé, Løn/personale, Sekretariatet, Regnskab pr. 16.08.11 Kontorelev Perihan Duvarci, Tæbyvej, Tuborgvej, Sekretariatet, Regnskab, Løn/personale pr. 16.08.11 Faglærer Steffen Carlsson, Sukkertoppen, pr. 30.09.11

27


Aktivitetskalender For 2012 Januar

Februar TO 16 Disney on Ice (U) FR 10 Generalforsamling Vinklubben

MA 7 Nytårskoncert (U)

April

Maj LØ 12 Byvandring

TO 26 Chess

Juli

August

LØ 21 - SØ 29 Langelandsfestival

Marts TI 13 Generalforsamling

Juni LØ 2 Go’ morn til dyrene SØ 3 Byvandring TO 14 Sommerarrangement

September

LØ 11 - SØ 12 Kanotur

Oktober

November SØ 4 St. Bowledag

December SØ 2 Jylehygge

U = Udsolgt

Tag med i Cirkusrevyen Den 14. juni 2012 kl. 17:30 Prisen for dette arrangement er 500 kr. pr. person. inkl. mad og drikkevarer Tilmeldingsfrist: Den 1. december 2011 kl. 12:00 Tilmeldingen skal sendes til Eva, Tuborgvej, senest den 1. december 2011 (Cirkusrevyen) Jeg deltager

og jeg tager 1 ledsager med

Jeg er indforstået med, at beløbet kr. Underskrift

bliver trukket fra min løn.

Cpr.nr. Afd.

Man kan max reservere 2 billetter


Indtryk nr. 54