Page 1

maj 2010

RUST Tema: Tid

Alberte Winding - om tiden efter det blå telt // Studiet tager tid - for lang tid // Klaus Riskær pedersen: »Fængslet giver frihed« // VIND BILLETTER TIL ROSKILDE festival RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet


(INDHOLD)

PUBLIK 5 STUDIET TAGER TID – FOR LANG TID De universitetsstuderende er i gennemsnit 7,2 år om blive kandidat, men det bør kun tage fem. Høje leveomkostninger og erhvervsarbejde lyder forklaringen på.

16

8 »NOGLE SPILLER GOLF - JEG GÅR TIL EKSAMEN«

Der er ingen tid til golf for 63-årige Poul Toudal, for han er stadig studerende.

10 15 HELLIGE MINUTTER

 et akademiske kvarter er noget af det naturligste D på SDU. Men find ud af, hvorfor det egentlig eksisterer.

12 YOGAENS MR. MIYAGI

Hver tiende dansker er stresset, men det er der råd for. RUST har været i Indien og afluret tricks fra en yogaekspert.

PARNAS

22

16 »VI ER JO VERDEN«

Alberte Winding fortæller i et interview om alt lige fra Michael Laudrups søn, ungdommen i dag til det at have hjertesmerte som voksen. 22 SÅ ER DET SPISETID

Få inspiration til lækker mad, der både forkæler smagsløgene og er god ved økonomien. Bon Appetit. 26 FÆNGSLET GIVER FRIHED

Klaus Riskær Pedersen fortæller om tid bag tremmer. 30 EN KARRIERE PÅ LÅNT TID

Hvordan føles det at have en karriere på lånt tid? RUST har taget en snak med to balletdansere, der ved, at dansen ikke varer for evigt. 34 VIND BILLETTER TIL ROSKILDE FESTIVAL

PLENUM 36 DEBAT

Studerende har grebet pennen og spurgt, hvorfor det er så svært at få venner på SDU, og hvorfor det er så håbløst at sende e-mails. 2 RUST / maj / 2010

12


>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Få en fantastisk Fritid

annonce_213x158.indd 1

03/02/10 17:30:22

prisE

r fra

14 5,p r/md

.

spinning Vi har også dKs stærkeste afdeling med spinning på alle niveauer fra begynder til elite.

Boxing & aEroBic m.m. Vi har hold til alle. Styrke, kondition, balance og koreografi.

fitnEss & styrkEtræning - og vi har et bredt udvalg i kredsløbsog styrketræningsmaskiner.

squash Få en helt gratis startinstruktion til dKs sjoveste spil i dKs størstesquashcenter

Find det, der passer dig på www.squash-fitness.dk Vi har de dygtigste instruktører og byens bedste miljø - også efter træning. Vi glæder os til at se dig – vi er på Ejbygade 4 og på tlf. 66 12 77 78 RUST / maj / 2010 3


(LEDER)

44 timer i døgnet Myoserne slår knuder i nakkeregionen. Sveden pisker fra panden. Mens dine fingre galoperer panisk hen over et fedtet tastatur. Det er fem minutter før aflevering i et lummert eksamenslokale, og du er langt fra halvvejs færdig med den skriftlige opgave. Måske melder kvalmen sig. Eller den bitre eftersmag af totusind sider, du aldrig fik tid til at læse. De fleste kender til situationer, hvor en ekstra time stryger til tops på ønskesedlen, og hvor det forekommer langt mere oplagt at købe et kvarter end en vokal. Men måske bør den yngre generation finde bedre ting at formøble SU’en på. Amerikanske undersøgelser viser, at de unge er ganske forkælede, (også) når det kommer til tid. Det siges, at den såkaldte mediegeneration af folk under 25 år kan klemme hele 44 timers aktiviteter ind i et gammeldags, analogt døgn. Vi skulle eftersigende være i stand til at håndtere tre-fire opgaver på samme tid, når vi for eksempel ser tv, læser og sms’er, samtidig med at vi tjekker, hvad der sker på Facebook. Det ville givetvis få voldsomme konsekvenser, hvis dette fiffige forskningsresultat fik held til at forplante sig i uddannelsessystemet. Man kunne forestille sig færre SU-klip til unge under 25 år, der på papiret må være i stand til at multitaske sig gennem en femårig uddannelse på 2,7 år. Men det er der vist ikke nogen grund til.

I hvert fald ikke hvis man læser endnu en ny undersøgelse fra Akademikernes Centralorganisation. Rapporten konkluderer, at det ikke har nogen betydning for ledighedsrisikoen, om studerende har været fem, seks eller syv år om studiet. Det er derimod erhvervserfaring, der batter på CV’et.

Der bør derfor ikke være noget i vejen for, at du nu finder tid til at tage fat på nærværende blad. Månedens tema er ikke overraskende tid. Vi kredser omkring det flygtige fænomen og har blandt andet set på normeret tid, spisetid og tiden bag tremmer. Sommeren står for døren, og det betyder festivaltid. I denne måned har du igen mulighed for at vinde en billet til Roskilde Festival ved at deltage i RUSTs Roskildekonkurrence, som du finder på side 35. Det er samtidig blevet tid til at ønske alle en god sommer og held og lykke med eksamenerne. RUST er tilbage på campus i september med næste udgivelse.

CHEFREDAKTØR Agnete scheel

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR andreas dohn

REDAKTØR karine kirkebæk

REDAKTØR kitt kristensen

REDAKTØR nikolaj albrectsen

Andreas Dohn ­

Agnete Scheel REDAKTØR razan el-nakieb

Forsidefoto Les Kaner

Udgiver Serviceområdet

Kontakt rust@sdu.dk

Layout Monica Brix www.monicabrix.com

Oplag 2.500 · 8 gange årligt

Web www.sdu.dk/rust

Tryk one2one

Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M

Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk

4 RUST / maj / 2010

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

Faste skribenter: Stine Greve Signe Haahr Pedersen Kasper Marker Pedersen Korrektur: Mikkel Cramon


(PUBLIK)

Studiet tager tid – for lang tid Det bør tage fem år at blive kandidat fra et dansk universitet, men de studerende går i gennemsnit halvandet år over tid. Værst ser det ud på Københavns Universitet, hvor de studerende i gennemsnit er 7,2 år om at gennemføre en kandidatuddannelse. TEKST & ILLUSTRATION KARINE KIRKEBÆK & AGNETE SCHEEL

Universitetsstuderende på Københavns Universitet, KU, er de sløveste studerende i Danmark. De er i hvert fald længst tid om at færdiggøre en kandidatuddannelse, som tager en KU-studerende et år længere, end det gør for en studerende ved Syddansk Universitet, SDU. Nye tal viser, at de studerende ved KU er 7,2 år om at blive færdige, mens de på SDU er 6,3 år om det samme. Og Ålborg Universitets studerende opbygger noter, terper pensum og nedkæmper eksaminerne på blot 5,2 år. Det kan både have fordele og ulemper, at de studerende ikke drøner igennem ud-

dannelsen på normeret tid, og man bør være opmærksom på det, mener Hanne Løngreen, prodekan på humaniora ved Københavns Universitet. »Det bliver et problem for de studerende, hvis de kommer for sent ud og tjener ’rigtige penge’. Det oplevede jeg også selv. Det kan betyde, at man ikke får tjent så meget op i pension. Livslønsmæssigt kan det blive et problem, at man ikke bliver færdig i god tid,« siger Hanne Løngreen. Dyr husleje koster tid Der er mange grunde til, at den normerede tid ikke bliver overholdt. En af de største

årsager til de lange studietider er, at leveomkostningerne i hovedstaden er blandt de højeste i landet. Det mener Hanne Løngreen er en af grundene til, at de københavnske studerende er længere tid om studiet. De høje priser på livet tvinger nemlig de mange studerende til at bruge ekstra tid på erhvervsarbejde. I april konkluderede Jydske Vestkysten også, at universitetsbyerne Kolding, Esbjerg og Sønderborg, som alle hører under Syddansk Universitet, er de billigste studiebyer i Danmark. Men man kan ikke konsekvent beskylde de studerende for at være dovne, når de går

RUST / maj / 2010 5


(PUBLIK)

over tid. Det mener Jakob Ravn, pædagogisk konsulent ved Copenhagen Business School, CBS, og ekspert i studerendes forhold under videregående uddannelser. »Det er ikke usandsynligt, at de studerende bruger den ekstra tid på at dygtiggøre sig. At de har en faglig gnist og gerne vil have ekstra tid til at fordybe sig,« siger Jakob Ravn. Kontakt med studiet Men det er ikke kun penge eller fordybelse, der holder fast i de studerende, som tyndekraften holder fast i det skæve tårn i Pisa. Ifølge Jakob Ravn har studerende med meget kontakt til studiet større sandsynlighed for at gennemføre på normeret tid. »Hvis du kigger på, hvad der holder de studerende fast i deres studier, så er det blandt andet, at de har en tæt kontakt og en daglig berøringsflade. Hvis du kun har to timer på universitet om ugen, så tror jeg, at din identitet som studerende bliver mindre,« siger Jakob Ravn. Uddannelser med få skemalagte timer kræver stor selvdisciplin fra den stude-

rende. Derfor mener prodekan Hanne Løngreen, at det er vigtigt med god studievejledning for at hjælpe de studerende. »Vi har haft stor succes med studie- og karrierevejledning, der har hjulpet de studerende med at planlægge deres studier og få kvalitet i deres studiearbejde,« siger hun.

Tid er penge Ifølge Jakob Ravn kan det koste samfundet penge, hvis de studerende er lang tid om at gennemføre deres studier. Derfor er der blevet indført både restriktioner og lokkemad fra politisk niveau: »Man prøver også at påvirke de studerende ved at sige, at man har en begrænset SU, og man har lavet specialekontrakter. Så har man påvirket institutionerne ved, at de kun får bonusordningen, hvis de studerende færdiggør deres kandidatuddannelse inden for to år og tre måneder. Og det er jo noget, der rammer hårdt.«

koster tid og penge at bo og leve i København, så kan det hurtigt komme til at gå ud over studierne. »Det er fint med 10-15 timer om ugen, men der er en åre – der er en maksgrænse. Og kommer man over et halvtidsjob, så begynder det at gå kraftigt ud over sandsynligheden for at kunne bliver færdig med studiet til tiden,« siger Jakob Ravn, der mener, at meget erhvervsarbejde er en kortsigtet strategi. »Det giver selvfølgelig lidt penge på det tidspunkt, men til gengæld så forlænger man sin studietid, og dermed udsætter man det tidspunkt, hvor man begynder at tjene rigtige menneske-penge, siger Jakob Ravn og tilføjer: »Og så gavner det ikke ligefrem CV’et, at man har været ni år om sit studie.«

Studie før job Jakob Ravn råder de studerende til at holde igen med erhvervsarbejdet. For selvom det

6 RUST / maj / 2010

Syddansk Universitet

Roskilde Universitet

Københavns Universitet

IT-Universitetet i København

Handelshøjskolen i København

Aarhus Universitet

Allborg Universitet

8 8 7 7 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 0 0

Danmarks Tekniske Universitet

År


(PUBLIK)

SKÆVE STUDIER

SDU’ere knuser miljøproblemer Campus Esbjergs bacheloruddannelse i miljøplanlægning giver de studerende en særlig tværfaglig profil. Det gør ifølge studielederen bachelorerne til attraktiv arbejdskraft. Det bekræfter klimachefen i Esbjerg Kommune, som ser store muligheder i Syddansk Universitets miljøplanlæggere. TEKST KASPER MARKER PEDERSEN // ILLUSTRATION ASIF AKBAR

MILJØ. Ordet som danner holdninger, tanker og følelser. Det forbindes med politik, men også med uddannelse. Syddansk Universitet i Esbjerg tager nemlig miljøet alvorligt. Det esbjergensiske campus har siden 2004 udbudt en bacheloruddannelse i miljøplanlægning i samarbejde med Aalborg Universitet. Uddannelsen er bygget op med en samfundsvidenskabelig og en naturvidenskabelig vinkel, og det er ifølge Urs Steiner Brandt, studieleder ved miljøplanlægning, et helt bevidst valg. »Uddannelsen bliver med det samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige aspekt meget tværfaglig, men det er også meningen. De studerende skal blive gode til at forstå miljøsammenhænge fra forskellige synspunkter,« siger Urs Steiner Brandt. Han forklarer, at uddannelsen forsøger at give de studerende en forståelse af omfanget og årsagerne til miljørelaterede problemer. På den måde skal de blive i stand til at udvikle holdbare og miljørigtige løsninger, som går på tværs af forskellige interessegrupper såsom økonomer, politikere og borgere. Populære miljøplanlæggere Urs Steiner Brandt fortæller, at erhvervsli-

vet har reageret positivt over for de bacheloruddannede i miljøplanlægning. Det er især den tværfaglige tilgang, som vækker opsigt. »Vi oplever en stor interesse fra erhvervslivet. Jeg fornemmer, at der er et stort behov for de her tværfagligt uddannede miljøplanlæggere rundt omkring. Der er en masse specialister, som er gode til for eksempel økonomi, kemi og biologi, men der mangler nogle, der er i stand til at kombinere det hele,« slår studielederen fast. Esbjerg Kommune er en af aftagerne af Syddansk Universitets bacheloruddannede i miljøplanlægning. Den vestjyske kommune har to fuldtidsansatte miljøplanlæggere, og derudover arbejder en række studerende fra bacheloruddannelsen som medhjælpere i flere af kommunens instanser. Klimachef hos Esbjerg Kommune, Bodil Ankjær Nielsen, fremhæver også uddannelsens tværfaglighed som det helt afgørende for, at den er interessant i erhvervslivet. »De uddannede i miljøplanlægning er meget stærke på det samfundsvidenskabelige plan. De har selvfølgelig også en naturvidenskabelig del, men ofte er disse kompetencer tilstede i organisationen i forvejen. Den samfundsvidenskabelige vinkel er for

mig en meget væsentlig faktor, når vi vælger at ansætte de uddannede i miljøplanlægning,« siger hun.

Hjælp til at reducere CO2-udslip De ansatte miljøplanlæggerne hos Esbjerg Kommune har blandt andet været med til at udarbejde en såkaldt klima- og bæredygtighedsplan. Planen er et bud på, hvordan man i den vestjyske kommune kan mindske CO2-udslippet med 30 procent over en tiårig periode. Undervejs i arbejdet oplevede Bodil Ankjær Nielsen, at kompetencerne fra bacheloruddannelsen i miljøplanlægning var til stor gavn. »Vi opstillede i den her klima- og bæredygtighedsplan nogle forslag til initiativer, så vi kan reducere CO2-udslippet i Esbjerg Kommune. Det var blandt andet i det arbejde, at en række discipliner af uddannelsen i miljøplanlægning var virkelig nyttige, fordi miljøplanlæggerne både har de tekniske aspekter, men samtidig også har de samfundsvidenskabelige og økonomiske,« siger Bodil Ankjær Nielsen, som i fremtiden forventer, at flere miljøproblemer i Esbjerg Kommune kan blive løst i samarbejde med Syddansk Universitets bachelorer i miljøplanlægning. RUST / maj / 2010 7


(PUBLIK)

»Nogle spiller golf 63 år og studerende. Poul Toudal føler sig ung nok til at jagte høje karakterer, men for gammel til fredagsbajere og studienævn. TEKST SIGNE HAAHR PEDERSEN // FOTO STINE GREVE

For gammel til druk »Man bliver set lidt an. Der var vel nok noI 35 år var det Poul Toudal, der stod med gen, der tænkte ’hvad skal han her?’,« fortælkridtet i hånden, når han som folkeskolelæler 63-årige Poul Toudal om sit første møde rer underviste de ældre klasser i dansk. Nu med sine medstuderende på historiestudiet føler han ingen trang til at kloge sig over for ved SDU. Med tiden vænnede de unge sig sine unge medstuderende. Så ville de blive dog til efterlønneren, der læser af lyst. irriterede, påpeger han. I stedet mener den »Da der var gået nogle måneder, var vi 63-årige, at det er vigtigt at holde lav profil: studerende på lige fod,« siger han med et »Man skal bare gøre sig klart, at der er smil og forklarer, at for ham er studierne en den der 40 års forskel, hobby, som han bruger og man skal ikke lege 30-40 timer om ugen Man vokser ung med de unge,« sipå. Ifølge Poul Toudal jo ikke fra ger Poul Toudal, som er viden ren underholdning, og han nyforfængelighed. ikke føler, at alder spiller en væsentlig rolle i der at lære nye ting for hverdagen. Den ældre studerende mener dermed at finde ud af, hvor lidt han ved om dog, at han studerer på andre betingelser verden. end de unge mennesker, der omgiver ham »Nogle spiller golf og betaler kontingenpå universitetet: ter, andre går til eksamen herude,« griner »For jer er det et studie, som skal ud han. og give jer et arbejde. Hos mig er det ren Ofte er Poul Toudals undervisere yngre fornøjelse. Og den dag jeg ikke har lyst til eller på alder med ham selv, men det er ikke det mere, kan jeg jo bare holde op og blive noget problem. Han har faktisk været mest hjemme.« imponeret over en ung studenterunder Studienævn er derfor ikke noget, han viser, der skulle styre en forelæsning: mener, at han bør blande sig i, og så siger »Han startede ved punkt et, og kom der han nej tak til fest: nogle spørgsmål, blev de besvaret kort og »Når man er 63, så har man jo overstået præcist, og så gik man videre. Det blev fulgt det der stadie med, at man synes, det er strikt, og det var inspirerende,« fortæller morsomt at sidde og drikke bajere fredag Poul Toudal. eftermiddag og ligge brak lørdag mor Eksamen skræmmer heller ikke, og her gen.« går den ældre studerende målrettet efter de tocifrede karakterer, for: »Man vokser jo ikke fra forfængelighed.« 8 RUST / maj / 2010


(PUBLIK)

jeg går til eksamen«

RUST / maj / 2010 9


(PUBLIK)

Sherrytid til lektoratet. Slendrian fra de studerende. Eller en praktisk foranstaltning, der gør det muligt at krydse campus og nå på plads i auditoriet, før næste lektion begynder. Der findes mange forklaringer på, at universiteternes forelæsninger begynder ’kvart over’. Det akademiske kvarter har lange rødder i universitetshistorien – så lange, at de fleste har glemt, hvor de ender. TEKST & ILLUSTRATION ANDREAS DOHN

Kirkeklokkerne bimler i 1700-tallets Skåne.

nyt tidsskrift for humanistisk forskning:

Viertel, kwartiertje, kvart

har ikke noget ur, men har cirka et akademisk

og drikke sherry på deres kontor, inden de

at komme for sent og som symbol på sløseri

Klokken er hel, og de fattige studerende ved, at det er tid til at traske mod universitet. De kvarter til at være på plads i forelæsningssalen. På den anden side af Øresund bliver der fyret op i kakkelovnen og luftet ud i forelæs-

ningssalene på Københavns Universitet. Også

her slår klokken kvart over, før undervisnin-

gen kan begynde. Ganske som i U46 på Syddansk Universitet i Odense i maj 2010.

Det akademiske kvarter er ligeså indforstå-

et og indgroet i universitetsfolkets bevidsthed

som på de fleste læseplaner, hvor klokken 12 betyder 12.15. Men de færreste ved, hvorfor undervisningen på universitetet begynder et kvarter efter klokken hel. Et praktisk kvarter

»Det er nok ikke den der med, at lektorer-

Med tiden er ’det akademiske kvarter’ ble-

går til time,« siger Jørgen Riber Christensen,

fra de studerendes side – på linje med café-

ne og professorerne har et kvarter til at sidde der godt kan se fidusen ved et gratis kvarter. For et par år siden havde de forskellige ud-

dannelser på Aalborg Universitet hver deres

måde at lægge skemaer på. Det gjorde, at det

stort set var umuligt at undervise på tværs

af årgange og uddannelser, fordi der ikke var enighed om, hvornår timerne begyndte og sluttede. Og fordelingen af lokaler blev et logistisk problem:

»Vi fandt ud af, at der blev kaos og meget

stor ulejlighed og brok og bøvl, hvis ikke vi havde en standardiseret skemalægning,«

siger Jørgen Riber Christensen og tilføjer:

»Der er simpelthen noget ganske prak-

Ifølge universitetshistoriker ved Københavns

tisk ved, at man har et fælles ur.«

verdenen, men kan betyde forskellige ting

Ifølge Jørgen Riber Chri-

nettet, er noget notorisk vrøvl,« siger han.

den funktion i dag, at

Universitet, Ejvind Slottved, stammer udtrykket ’det akademiske kvarter’ fra universitetsforskellige steder:

»Mange af de forklaringer, man finder på Ejvind Slottved peger på, at det akademi-

ske kvarter i sin oprindelse har en »pragmatisk kerne«. Som for eksempel det rent prak-

tiske i at både underviser og studerende har

tid til at forlade auditoriet, før den næste forelæsning begynder.

Ingen sherry på kontoret En lignende forklaring giver Jørgen Riber

Christensen, der er lektor i digital æstetik ved Aalborg Universitet og ansvarshavende redaktør på Akademisk Kvarter – et

10 RUST / maj / 2010

Akademisk ikon

stensen har det akademiske kvarter desuden det minder os om traditionelle akademiske værdier:

»Mange studerende kalder

universitetet

for skolen. Men vi skal

også holde den akade-

miske fane højt, og der

er det akademiske kvarter

et lille ikon, der på den måde

kan understrege, at vi har at

gøre med universiteter,« siger han.

vet brugt som en munter undskyldning for penge. Men det er ikke kun studerende og undervisere i Danmark, der nyder godt af de 15 fri-minutter. På universiteter i hele Europa

støder man på lignende konstruktioner som ’Akademisches Viertel’ i Tyskland, ’acade-

misch kwartiertje’ i Holland og ’akademisk kvart’ i Sverige.

I norske Bergen kan de studerende sågar slå et smut forbi studenterhuset Det Akade-

miske Kvarter på vej hjem fra forelæsningssa-

len. Om gæsterne møder op til tiden, skal dog være usagt.


www.shc.dk

T Y N 1 F A SK

G O M E L D ME

R O C S

R E T T E L L I B 2 BIO

Kender du en ingeniørstuderende eller stud.scient., du kan melde ind i IDA? 1 nyt medlem = 2 biografbilletter. X nye medlemmer = X*2 biografbilletter. Kampagnen løber på ida.dk/studerende til 30. juni 2010.

RUST / maj / 2010 11


(PUBLIK)

Mød yogaens Mr. Miyagi Omkring hver tiende dansker er ensom eller stresset. Det viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed, og de studerende er i den grad overrepræsenterede i den form for statistikker. RUST er stukket af til Indien og har spurgt en ekspert i yoga om tips og tricks til et større overskud i hverdagen. TEKST & FOTO KITT KRISTENSEN

Skemaet er ved at sprænges af forelæsninger, to-do-listen er fyldt til bristepunktet, og afleveringerne hober sig op i hjørnet sammen med den dårlige samvittighed over alt det, man burde gøre, men ikke får gjort, og alle dem man burde se, men ikke får set. Det er sikkert et let genkendeligt scenarie for mange studerende, og med eksamen åndende i nakken byder den næste halvanden måned ikke ligefrem på mere luft i programmet til fester på terrassen, dasen på plænen og øl i solen . I følge en vurdering af undervisningsmiljøerne på universiteterne fra sidste år følte 72 procent af danske studerende sig generelt lettere stresset i hverdagen. Men i 12 RUST / maj / 2010

eksamensperioderne gik hver tiende studerende fra at føle lettere stress til at opleve fysiske symptomer som hjertebanken og hovedpine. Et presset program er ikke altid noget, man kan arbejde sig ud af. Men kan der gøres noget for at skabe et større overskud i hverdagen, inden det hele brænder sammen, og man oplever fysiske symptomer på stress? RUST drog mod øst og fik sig en snak med Raja Arockiayam, som har været certificeret yogainstruktør i 15 år. Yoga i blodet Landet er Indien, byen hedder Palolem og ligger i den sydlige del af Goa. Palme-

bladene svajer let i vinden, solen bager ned over de hvide sejl, der er hængt op for at give skygge, og udsigten byder på en 180 graders havudsigt samt uspoleret natur. Tre kroppe bøjer og stækker sig i skyggerne af sejlene, og instruktøren giver kyndige instrukser og vejledning akkompagneret af havets brusen. Det er ikke en scene i en film, der lige er blevet ridset op. Stedet er Raja Arockiayams ’kontor’. Det er her, han underviser i yoga, og her han finder sit eget overskud i hverdagen. Man kan godt fristes til at kalde Raja Arockiayam for yogaens Mr. Miyagi. Han er for yogaen på Goa-egnen, hvad Mr. Miyagi var for karaten i firsernes store filmhit


(PUBLIK)

’The Karate Kid’. I stedet for mantraet ’wax on - wax of’, så er det hos yogainstruktøren ’it’s a wonderful life - life is great’. Hele familien Arockiayam har undervist i yoga. »Hele min familie har yoga i blodet, og når jeg er færdig med yoga, så overtager min datter, og efter hende håber jeg, at et barnebarn overtager,« siger den indiske yogainstruktør. Rajas datter er i dag tre år, og sidder som regel med på sidelinjen på sin egen måtte, når hendes far underviser, og hun gøgler gerne efter de studerendes og hendes fars bevægelser.

Udover at have fået yoga ind sammen med karryen som spæd, så blev den indiske yogaekspert selv sendt på yogaskole som 14-årig og brugte tre år på at lære om de forskellige former for yoga, meditation og religioner, der er forbundet med den afstressende sportsgren. For jo, yoga er i den grad en sportsgren, hvis man spørger Raja Arockiayam. »Yoga er en sportsgren, men ved yoga træner man ikke sin fysik i den forstand.

Man træner i stedet sin sjæl og indre styrke,« siger han og uddyber: »I andre sportsgrene træner man for at vinde pokaler, medaljer og æren. I yoga træner man også for at vinde, det er bare ikke medaljer, man går efter, men i stedet det gode helbred, sjælefred og glæden ved livet.« RUST / maj / 2010 13


(PUBLIK)

eller den mest stivbenede, langlemmede og fodboldspillende fyr, der knapt kan sidde i skrædderstilling. Yoga er for alle, og alle kan få noget ud af det på deres eget niveau.

Energi-booster til eksamen Den lille indiske yogaekspert ryster energisk på sit runde hoved, da han bliver spurgt, om han har nogle tips til at give mere overskud til de kommende eksamensstressede studerende i Danmark. Tips og tricks har han masser af, så det er ikke det, der fremprovokerer den energiske hovedrysten. Det er i stedet den vestlige livsstil, han ikke kan blive klog på. Han synes, vi har for meget fart på, og Raja Arockiayam på sit ‘kontor’ skuldrene sidder oppe omkring ørerne på os. En påstand, som mange sikkert er tilbøjeAfstresning for alle lige til at give ham ret i, og det er jo sådan Den 31-årige instruktør har undervist i yoga, set også derfor, at vi har aflagt ham en visit. i hvad der svarer til halvdelen af sit liv og har »Alle skal blive bedre til at lytte til deres aldrig oplevet, at folk ikke kunne finde ud af omgivelser, nyde det de laver og ikke det, yoga - det handler om at have et åbent sind: de skal bagefter. Man skal spise sundt og »Alle kan finde ud af yoga. Men det er drikke masser af vand, og med yoga som med man skal virkelig lytte til så mange andre Yoga er en sin krop,« forklarer han. ting: Hvis man ikke s p o r t s g r e n , Det lyder alt sammen rigtigt selv tror på det, så hjælper det men ved yoga så let og ligetil, så hvorfor er det lige, at så mange går ikke,« siger han og træner man ikke sin ned med stress og føler, at fortsætter: fysik i den forstand. de konstant er bagefter de »Så kan man dyrke så meget Man træner i stedet res eget program. »Det handler alt samyoga, man vil, uden sin sjæl og indre styrmen om at lytte til sin krop at det giver mere ke. og give sig selv tid. Give sig balance og overselv tid til at tage en timeskud i hverdagen out i hverdagen. - hvis troen på det Bruge måske fem minutter på at rense sit ikke er der, så er det komplet ligegyldigt.« hoved for tanker og bare tænke på ingen Men når troen på, at yoga hjælper, er der, ting,« forklarer Raja Arockiayam. så er det til gengæld fuldstændig lige me »Yoga er ikke noget, man skal gøre en get, om man er det mest bøjelige, fleksible time om dagen for at få en effekt. Man kan og hypermobile slangemenneske i verden 14 RUST / maj / 2010

tage en pause på 10 minutter fra sine bøger og lave nogle enkle øvelser såsom at sidde og slappe af og mærke, hvordan man trækker vejret dybt ned i maven, mens tankerne bliver renset.« Raja Arockiayam foreslår, at man tager en times undervisning på et hold, hvis man gerne vil udforske yogaen yderligere. Og efterfølgende kan man tage det med sig hjem, som man føler, man kan bruge til sine egne øvelser og i sin egen hverdag. Vi kan desværre ikke minimere antallet af afleveringer, skrumpe dit pensum eller få din kæreste til at være mindre krævende. Men måske du kan få en hverdag med større overskud og en lettere mentalt pakket eksamenstid ved at benytte dig af Rajas tips og tricks.

Rajas tricks til en mindre stresset hverdag og eksamenstid Fokuser på øjeblikket, lav kun en ting ad gangen, og giv den al din opmærksomhed, inden du går videre til det næste.

Tag en dagligdagsting som at vaske op eller børste tænder, og gør den til en reminder om, at du skal koncentrere dig om, hvad du gør her og nu og tænke over, hvad du foretager dig. I stedet for hele tiden at tænke videre i programmet. Forsøg at være tålmodig. I stedet for at trippe op og ned mens du venter, så kig på dig selv udefra og ind, og mærk hvordan dine tanker og følelser påvirker din krop.

Drik masser af vand. Vand afstresser kroppen.

Tag nogle dybe indåndinger, før du sover, og lige når du er vågnet. Mærk hvordan energien fylder din krop helt ud i fingerspidserne og ned i tæerne.

Fokuser på dine led. Drej dem, bøj dem, og giv dem opmærksom - så du mærker blodcirkulationen i kroppen. Det giver energi.


(PUBLIK)

Rustogrammer TEKST NIKOLAJ ALBRECTSEN

Islamiske stater vil styrke videnskab og teknologi En ellers ganske almindelig lørdag, hvor kalenderen viste 27. marts, blev gjort historisk i Riyadh i Saudi-Arabien. 57 medlemslande af OIC(Organization of the Islamic Conference) vil nemlig etablere en ny organisation. Organisationen skal udnytte islamisk potentiale inden for videnskab og teknologisk innovation. Generalsekretær i OIC, Atta-Ur-Rahman, kalder mødet historisk og ser frem til landenes samarbejde om en udvikling på området. Det skal blandt andet forbedre universiteterne, og det er der behov for. Samarbejdet vil føre mange gode ting med sig. Det mener Ali Karami, der er lektor ved Forskningscenteret for Molekylær Biologi i Teheran i Iran. »Hvis de islamiskbaserede universiteter og forskningscentre mødes og forbedrer kulturen for samarbejde, teamwork og støtte til kreativitet af vores unge forskere og især opretter regionale forskningscentre, vil den muslimske verden være i stand til at nå sine videnskabelige mål og skabe vidensbaserede samfund,« siger han til University World News.

Tom torsdagsbar

Der er flere tomme stole end glade syddanske studerende. Stedet er torsdagsbaren i Bøgene, hvor et nedlagt bibliotek

med et stort glasparti er omgivelserne for de tørstige. En af de fremmødte er Kasper Seivertsen på 25, der læser Klassiske Studier på tredje år. »Det er første gang, jeg er her til torsdagsbar. Jeg kom, fordi jeg alligevel var her, og så kunne man jo ligeså godt gå i torsdagsbar,« siger han. Kasper Seivertsen er en af de få, der har fundet vej til torsdagsbaren. Han er usikker på, om plakater på væggene og mere udsmykning vil være tillokkende for andre studerende. Tværtimod ville Kasper Seivertsen gerne have, at stedet blev omdannet til det, det var engang, nemlig et bibliotek: »Det kunne være hyggeligt, hvis der var fyldt med bøger herinde. Jeg har nemlig aldrig drukket på et bibliotek før,« siger han.

SDU’ere får E-bøger Glem de tunge skoletasker og støvede bøger. For snart bliver det muligt at have al pensum på sin bærbare computer. Syddansk Universitet er den første uddannelsesinstitution til at indføre e-bøger. I første omgang omfatter tiltaget kun studerende på HA-uddannelsen.

Men til sdu.dk fortæller Jan Pedersen, der leder Samfundsvidenskabs edb-funktion, at SDU arbejder på at få det indført på alle samfundsvidenskabelige uddannelser. Og målet for Jan Pedersen er også klart: »Vores mål er at blive blandt de førende uddannelsesinstitutioner til at understøtte og udvikle nye formater og teknologier på både undervisnings- og forskningssiden«.

SDU-byer blandt landets billigste Skal studiekammeraterne overbevises en ekstra gang, når de skal med en tur i byen, har du her et holdbart argument: Økonomien bør nemlig række. Boligportal.dk har foretaget en undersøgelse, der viser, hvilke studiebyer der er dyrest at leve i. Dyrest er København, mens Århus indtager andenpladsen, skriver jv.dk. SDU’s største campusby, Odense, kommer ind på en tredjeplads, men de andre SDU-campusser har mere håb. For blandt de billigste studiebyer finder man nemlig Kolding, Esbjerg og Sønderborg. Så hvis du studerer i det jyske, er der endnu en god grund til at ramme fredagsbaren.

RUST / maj / 2010 15


(PARNAS)

»Vi er jo verden« Indehaver af den lyseblå kæmpejakke, man kunne bo i. Den ydmyge dronning af dansk børne-tv. Selvudnævnt hjertesorgsekspert, mor-maskine og voksenpoppens stolte fortolker. For mange mennesker står hun som symbolet på barndom, hjertevarme og omsorg. Men tiden går – også for Alberte Winding. TEKST & FOTO ELISA FRANCK

»I en tid med mere end fem kanaler, er det sjældent, vi får talt om noget,« sang Alberte Winding engang. På en stille tirsdag forårsdag er tv’et blevet slukket, og vi sidder på en café i Indre København. Nu skal der tales om noget. Alberte Winding synes at have nemt ved at åbne sit hjerte og fortælle, om tiden, der er gået, hvis blot man vil lytte. Sorgfuldhed og nødvendighed Hun er datter af den storslåede stemme og historiefortæller Thomas Winding, men Alberte Winding er ikke i tvivl om, hvad der prægede hende allermest i barndommen. Lulu Gaugain, sangerindens mor, døde, da Alberte Winding var otte år gammel. »Min far blev pludselig min mor, og det lykkedes mere eller mindre. Men jeg havde et alvorligt traume over min mors død, som ikke blev bearbejdet. Nu har jeg en sorg-

16 RUST / maj / 2010 17

skuespiller. Jeg følte en kæmpe utilstrækfuldhed med mig hele tiden. Den ligger kelighed, men der må have været en vis arunder overfladen i alle mine følelser,« siger rogance i mig, når jeg nu blev sangerinde hun. alligevel,« griner hun. Savnet til faderen, som døde i 2008, føles normalt for Alberte Winding, men modeLaudrup-syndromet rens død lavede et hul, der fik stor betydDet har været svært for Alberte Winding at ning for Alberte Winding gennem hele henleve op til sit efternavn. des liv, som hun selv Alberte Winding startede beskriver det. Stop verden, med at være Thomas’ dat Selvom hun komLaudrups søn ter og Kaspers søster. Nu mer fra en familie af udøvende kunstnere, har lige scoret! er hun sig selv, og med en helt særlig inderlighed var det ikke et åbenviser hun, at hun ønsker, lyst talent, der førte alle skal være sig selv og ikke kun far, datdenne pige ind på scenen i 1980’erne. Det ter, søster eller onkel, da hun fortæller om var nærmere en nødvendighed. en særlig fodboldscoring. Hun blev utroligt »Jeg følte ikke, at jeg havde talent, men glad, da hun en dag hørte i radioen, at en jeg følte heller ikke, at jeg havde et valg. Jeg Laudrup-søn havde scoret et mål. har svært ved at være andre steder end i »Stop verden, Laudrups søn har lige scodét. Jeg var ikke en oplagt sangerinde eller


(PARNAS)

Jeg følte, at jeg skyldte Danmarks Radio at være ligesom Luna, når jeg var Alberte. ret! Jeg er kommet i den alder, hvor jeg tuder over, at det er en søn, der scorer,« siger sangerinden. Det rørte Alberte Winding, at Laudrups søn var trådt ud af sin fars skygge. For hende var det et skridt på vej mod at blive sig selv. Et skridt, Alberte Winding selv tog engang.

Begrænsningerne Da Alberte Winding udgav sit tredje album med titlen Lyse Nætter i 1991, kom det folkelige gennembrud. Hun blev dog først virkelig allemandseje, da hun optrådte som hele Danmarks Luna i Bamses Billedbog. Rollen som Luna har både defineret og begrænset hende, siden hun flyttede ind i den lyseblå frakke og blev trøstet i bløde bamsearme. »Jeg kan ikke komme ud af rollen som Luna. Ligesom med ens opvækst ender

RUST//maj maj//2010 2010 17 17 RUST


(PARNAS)

man altid med at sige, at man ikke vil have været noget foruden. Sådan er det også med det her. Det er umuligt at sige noget op i det her fag,« fortæller hun og fortsætter: »Jeg har ikk e lavet det i 15 år, og i de 15 år har jeg ikke hørt om andet.« Det er ikke et bittert menneske, der taler om Luna. Det foregår med varme og respekt. Stemplingen som ’hende fra Bamse og Kylling’ har ikke betydet, at folk har sat grænser for Alberte Winding – hun har i højere grad begrænset sig selv. »Jeg har haft lyst til at gøre ting, hvor jeg har stoppet mig selv for ikke at modsige den karakter. Jeg følte, at jeg skyldte Danmarks Radio at være ligesom Luna, når jeg var Alberte,« siger hun med sørgmodighed i stemmen. Denne sørgmodighed stilner af, da hun efterfølgende siger: »Men hvorfor skulle jeg også pludselig begynde at lave heavy metal?«.

18 RUST / maj / 2010 19

på mig-tænkning i forhold til det personMig, mig, mig lige ansvar for at give tilbage til samfunTiderne skifter. Generationer forsvinder, det. I er nødt til at tage til Haiti eller noget generationer fødes. Alberte Winding har lignede for at føle, at et helt specielt forhold til den generation, der er i Jeg er fascine- der er brug for jer i samfundet,« siger hun deres 20’ere nu. ret af, at man i blid medlidenhed og »Jeg er fascineret af, at man kan se Paradise kan se Paradi- frustration over den Hotel og samtidig læse se Hotel og samtidig yngre generation. En smilende frustration, filosofi. Kombinationen læse filosofi. Komder også præger sanaf total skraldekultur og binationen af total gerindens svar, da jeg så samtidig være godt begavet og godt rustet til skraldekultur og så spørger, om ’vi unge’ ikke bare bliver forbeen globaliseret verden,« samtidig være godt redt på verden derude. siger hun. begavet og godt ru»Min far sagde altid: Hvorvidt det er blevet ’Jamen, Alberte, vi er jo sværere at være ung nu, stet til en globaliseret verden’. Der er jo ikke end det var, da Alberte verden. andre end os,« fortælWinding voksede op, ved ler hun. hun ikke. Hun ved bare, at det er markant anderledes. Hjertesmerten »Der er en selvforstærkende tendens Alberte Winding har netop skrevet en teen­ til mig, mig, mig-tænkning. I er meget enageopslagsbog om at være forelsket, at slå somme. I har ikke sammenholdet. Jeg tror


(PARNAS)

ude af funktion. Hold kæft, hvor er det belaop og alle følelserne, der følger med. Hun stende,« siger hun. Og smiler. kalder sig selv hjertesorgsekspert, for da hun blev skilt fra sin mand for 10 år siden, Lammestegen, tøjklemmerne og fejlene skulle hun pludselig til at begynde forfra. Da jeg beder Alberte om at vurdere, om alt »Jeg har skullet finde nye kærester, og er gået, som hun havde håbet, svarer hun jeg skulle hilse at sige, at det er fuldkommed en ophøjet ro: men det samme som »Jeg kunne ikke have dengang. Det ser Der er ikke gjort noget på en anden måde. ikke godt ud! Der er nogen ny Man vågner op en morgen, står ikke nogen ny måde måde at få ud af sengen i sit seje koncertat få knust sit hjerte knust sit hjerte på. rocktøj, åbner sin hånd og tror, på,« beretter hun og at der ligger en koncertbillet, lægger ikke skjul på, og så ligger der to tøjklemmer i stedet for.« at hun er lidt skuffet over sig selv: Nu hvor hun er skilt, hendes børn er »Jeg havde en forestilling om, at alt i mig blevet ældre og tiderne har ændret sig, har ville være under konstant ombygning altid. hun svært ved én ting. Det opdagede hun, At jeg altid er i gang med en udvikling. Så da hun havde købt ualmindeligt stort ind bliver jeg skuffet over at opdage, at jeg ikke for en singlekvinde til påsken: rykker mig, specielt når det handler om mit »Jeg sad med en hel lammesteg kun for hjerte,« siger Alberte Winding. mig selv. Man kan ikke slukke mor-maski Hun forklarer, at hun bliver klogere, men nen. Den kører bare. Jeg lever lidt i fortiden. er ude af stand til at bruge den klogskab til Det er godt nok usexet.« noget: »Kontroltårnet er faktisk fuldstændig

Tiden er ved at være gået. Udenfor skinner den smukkeste forårssol, mennesker drysser forbi cafévinduet i pendulfart og Alberte Winding skal videre i dagens program. På falderebet opsummerer hun de 46 år, hun har levet, med en karakteristisk beskedenhed: »Jeg gjorde mit bedste hele vejen. Det var helt sikkert ikke godt nok. Jeg har taget fejl, men jeg fortryder ikke noget,« siger Alberte Winding. Og smiler. Igen og igen.

RUST / maj / 2010 19


(PARNAS)

Kulturkalender ESBJERG

ODENSE

SLAGELSE

Mike Zito Torsdag d. 6. maj kl. 20.00 Tobakken

Kulturmaskinen Festival Fra d. 7. til d. 9. maj Kulturmaskinen

Tradish – Irsk Folk Onsdag d. 12. maj kl. 20.00 Badeanstalten

Mick Øgendahl – Propaganda Tirsdag d. 18. maj kl. 19.00 Musikhuset

Baby Woodrose + Highway Child Lørdag d. 15. maj kl. 21.00 Kansas City

KOLDING

SØNDERBORG

Michael Jackson Tribute Torsdag d. 20. maj Franck A

Annika Aakjær Lørdag d. 1. maj kl. 21.00 Sønderborghus Cody Lørdag d. 6. maj kl. 20.00 Sønderborghus

Gratis kursus i meditation Onsdag d. 26. maj kl. 18.30 til 20.00 Kulturmaskinen The Bacon Brothers Fredag d. 28. maj kl. 21.00 Posten

Medina Lørdag d. 1. maj kl. 21.00 Godset The Rumour Said Fire + Cody Fredag d. 7. maj Pitstop Klezmofobia Fredag d. 21. maj kl. 21.00 Godset Pinsemarked Fra d. 22. til d. 24. maj Trapholt

20 RUST / maj / 2010 21


(PARNAS)

Maj 1. maj kl. 21.00

12. maj kl. 21.00

Los Lonely (US) Boys

RebekkaMaria 6. maj kl. 20.00

Mikael Simpson & Søvlstorm

14. maj kl. 21.00

Odense Assholes

7. maj kl. 21.00

Queen Machine 8. maj kl. 21.00

The Kissaway Trail 1 maj kl. 21.00

Dexter Jazz Dance

4. maj kl. 20.00

Dwight Lamp og Jensen & Bugge 5. maj kl. 20.00

Songwriters Circle

16. juni kl. 20.00

Brian “HEAD” Welch (US)

8. maj kl. 21.00

Lis er stille 13. maj kl. 20.00

Foghorn Stringband

14. maj kl. 21.00

Jungle Breed

6. maj kl. 20.00

17. maj kl. 20.00

Trio Barefoot

Konservatoriets afslutningskoncerter

7. maj kl. 21.00

18. maj kl. 20.00

Poor Billy

Konservatoriets afslutningskoncerter

20. maj kl. 20.00

Megafon 21. maj kl. 21.00

A La Cour 29. maj kl. 21.00

Delta Blues Band

3. juni kl. 20.00

Ellika(SE) & Solo(SN)

Jam

Hver mandag

Se hele programmet og køb dine billetter påRUST postenlive.dk / maj / 2010 21 Se ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C


(PARNAS)

Så er det spisetid TEKST KASPER MARKER PEDERSEN // FOTO AGNETE SCHEEL

The Good 20 kroner

Tomatsuppe med hjemmebagt foccaciabrød

Tomatsuppe: 5 tomater 8 soltørrede tomater 70 gram tomatpuré 2 løg 2 fed hvidløg 1 teske tørret oregano 1 teske tørret basilikum 1 bouillonterning 5 deciliter vand 1 teske sukker 20 blade frisk basilikum

Pil løg og hvidløg, og hak det groft. Skyl tomater, og skær dem i stykker. Kom tomater, soltørrede tomater, tomatpuré, løg, hvidløg, tørrede krydderier, en smuldret bouillonterning, vand og sukker i en gryde, og kog retten under låg i en times tid. Blend suppen med en stavblender direkte i gryden. Skyl og hak de friske basilikumblade, og bland dem i suppen. 22 RUST / maj / 2010

Foccaciabrød: Dej: 3 deciliter vand 25 gram gær 3 spiseskeer olie 2 teskeer salt 400 – 500 gram hvedemel ½ teske sukker

Topping: 3 spiseskeer olie 3 spiseskeer vand 1 teske groft salt 2 kviste frisk rosmarin (eller 2 teskeer tørret) 15 oliven Smuldr gæren i en stor skål, og tilsæt 2 spiseskeer lunkent vand. Rør rundt, indtil gæren er opløst, og hæld resten af vandet i. Tilsæt olie, sukker, salt samt 1 spiseske af melet, og rør rundt. Tilsæt gradvist mel, og rør rundt. Ælt dejen på et meldrysset bord. Form dejen til en kugle, og lad den hæve tildækket i 30 minutter.

Tænd ovnen på 200 ˚C (175 ˚C ved varmluft). Rul dejen ud til cirka to centimeters tykkelse, og læg den på en bageplade med bagepapir. Lad den efterhæve i cirka 30 minutter. Lav 15 huller i dejen med fingrene. Bland olie og vand, og pensl dejen. Skyl og hak rosmarinbladene. Hak oliven. Fordel salt, rosmarin og oliven over brødet. Bag brødet i cirka 20 til 25 minutter, til det er gyldent. Vidste du, at det en god idé at opvarme og mose tomater. Tomatens røde farve stammer fra stoffet lycopen. Lycopen er en effektiv antioxidant, som ser ud til at kunne mindske risikoen for testikelkræft. Ved at varmebehandle eller mose tomaten ødelægges strukturen i tomatens cellevægge. På denne måde bliver lycopen mere tilgængelig og dermed lettere at optage i kroppen. Gittes tip: Tilsæt kødboller, grønne bønner, peberfrugt og pasta til tomatsuppen.


(PARNAS)

Mad gør glad, så i denne måned giver RUST dig ny inspiration til kokkerierne i køkkenet. De tre hovedretter er alle fra kogebogen Madlysten, som syv studerende fra fødevarevidenskab har skrevet til deres ligemænd på andre studier. I bogen er alle opskrifterne udvalgt ud fra princippet om let tilgængelighed. Maden skal simpelthen være let at tilberede for travle studerende uden et pengetræ i baghaven. Bogen indeholder desuden forklaringer på mange af de ting, som sker før, under og efter tilberedningen af madvarerne. En af bogens forfattere er 22-årige Gitte Øllgaard Larsen, der læser fødevarevidenskab på tredje år. Hun har fremstillet retterne på billederne og giver tips til, hvordan du tryller retterne endnu bedre. Alle opskrifter er til 2 personer.

The Bad 40 kroner

Pestofyldt svinemørbrad med sprøde babykartofler og pestodressing

Pestofyldt svinemørbrad: ½ svinemørbrad (cirka 300 gram) 4 skiver bacon 4 teskeer rød eller grøn pesto

Tænd ovnen på 200 ˚C (175 ˚C ved varmluft). Skær mørbraden halvt igennem på langs og smør pesto i flækken. Rul bacon rundt om mørbraden, og læg den i et ildfast fad. Lad den stege i ovnen i cirka 30 minutter. Mål temperaturen med et stegetermometer: Centrumtemperaturen skal være 65 ˚C på det bredeste sted. Sprøde babykartofler: 300 gram babykartofler Vand 1 teske salt 2 spiseskeer olie 10 til 12 stilke persille ½ teske groft salt ½ teske peber

Kom kartoflerne i en gryde. Hæld vand i gryden, indtil kartoflerne er dækket, og tilsæt salt. Kog kartoflerne i 10-15 minutter, til de er møre. Skyl persillen, og hak den groft. Hæld vandet fra kartoflerne. Varm olie på en pande, og steg kartoflerne gyldne og sprøde. Tilsæt persillen umiddelbart før, kartoflerne tages af panden, så persillen hænger fast på kartoflerne. Krydr med lidt peber og groft salt.

Vidste du, at kartoflen er verdens fjerdevigtigste afgrøde. Den er ikke en rodfrugt, som mange ellers tror. Kartoflen tilhører natskyggefamilien solaniflorae og hører under arten solarum sammen med blandt andet aubergine og tomat. Gittes tip: Servér retten med ovnbagte bønner omviklet af bacon og ovnbagte cherrytomater smurt med olie. Husk også en god flaske rødvin.

Pestodressing: 1 ½ deciliter cremefraiche 2 teskeer pesto ¼ teske salt ¼ teske peber

Bland cremefraiche, pesto, salt og peber sammen i en lille skål. Smag til med salt og peber. RUST / maj / 2010 23


(PARNAS)

The Ugly 60 kroner

Bøf bearnaise med hjemmelavede fritter og sommersalat

Hjemmelavede fritter: 6-8 kartofler 1 teske salt ½ teske peber 1 spiseske olie

Tænd ovnen på 200 ˚C (175 ˚ ved varmluft). Skræl kartoflerne og skær dem i både eller stave. Læg dem i en frysepose, og tilsæt salt, peber og olie. Ryst posen grundigt. Fordel kartoflerne på en bageplade med bagepapir, og bag dem i cirka 30 minutter. Vend en gang imellem kartoflerne. Sommersalat: 50 gram babyleaves 100 gram jordbær ½ rødløg 5 skiver bacon Dressing: ½ deciliter fløde 1 teske citronsaft ¼ teske salt ¼ teske peber

Steg bacon på en pande, indtil det er sprødt. Skyl babyleaves. Tør bladende med køkkenrulle, og halver dem med fingrene. Skyl og skær jordbær i skiver. Pil og halver rødløg. Skær det i halve ringe. Bland jordbær, babyleaves og løg i en skål. Rør ingredienserne til dressingen sammen, og smag til med citron, salt og peber. 24 RUST / maj / 2010 25

Bland dressingen med salaten. Pynt med bacon.

Bearnaisesovs: 2 pasteuriserede æggeblommer 2 spiseskeer vand 200 gram smør ½ teske bearnaiseessens ¼ teske salt ¼ teske hvid peber Lidt hakkede estragonblade

Kom fedtstoffet i en gryde, og bring det i kog. Tag gryden af varmen. Fjern det dannede skum fra toppen med en ske, og kassér det. Der er nu to lag i gryden: gulligt fedtstof øverst og hvid væske nederst. Hæld forsigtigt det gullige fedtstof over i en kande eller skål, og kassér den hvide væske. Kom æggeblommerne i en tykbundet gryde, og pisk dem sammen med vandet. Varm forsigtigt æggemassen op ved meget svag varme, mens der piskes. Æggeblommerne og vandet vil nu danne en luftig, legeret masse. Tilsæt fedtstoffet i små portioner over 5-8 minutter, mens du pisker. Det er meget vigtigt, at sovsen ikke bliver for varm, da den ellers vil skille. For at undgå dette sættes gryden skiftevis af og på kogepladen, mens fedtstoffet piskes i. Tag gryden helt af varmen, når alt fedtstoffet er pisket i.

Smag sovsen til med bearnaiseessens, salt, hvid peber og estragon.

Vidste du, at smør skiller i en fedt- og en vandfase, når man smelter det. Fedtfasen er den gule fase og indeholder det fedt, som smørret primært består af. Vandfasen, som er hvid og uklar, ligger under fedtfasen og består af vand og vandopløselige stoffer. Øverst på det smeltede fedt dannes lidt skum, som består af proteiner. Gittes tip: Bøfferne må ikke være køleskabskolde ved tilberedning. Tag dem ud en time før tilberedning. Smør bøfferne med olie lige inden stegning, og læg dem på en meget varm og tør grillpande.

Ønsker du at købe Madlysten, kan du gøre det på www.madlysten.dk. Prisen er 194 kroner for bog og forsendelse.


(PARNAS)

Tidscitater ... // Tiden går, klokken slår. Det er der tilsyneladende en del, der har opdaget. Og været optaget af. RUST har samlet en håndfuld tidscitater af mere eller mindre lommefilosofisk karakter. // TEKST Pernille Ulriksen

Nutid, datid, øltid, altid. - Ukendt

The time is always right to do what is right. - Martin Luther King Jr. I’ve been on a calendar, but I’ve never been on time. - Marilyn Monroe Man er gammel, når man har mere glæde af fortiden end af fremtiden. - John Knittel Bedre sent end aldrig.

- Ukendt

Vi lever i 2010 trods alt, og det ville være noget andet, hvis vi levede i 2002. Årstiderne skifter hele tiden.

- Amalie Szigethy, Paradise Hotel

Du kan ikke ændre på fortiden, men ødelægge nutiden ved at spekulere over fremtiden.

- William Penn

There is time for work, and time for love. That leaves no other time.

- Coco Chanel RUST / maj / 2010 25


(PARNAS)

Fængslet giver frihed Man kan let komme til at klatte tiden væk, når man sidder i fængsel. Men Klaus Riskær Pedersen forsøger at gøre det modsatte. Han kalder sin celle i Sønder Omme Statsfængsel for en munkecelle, sammenligner sig selv med en elitestuderende ved Harvard Campus og er efterhånden »fuldstændig fucked up klar i bolden«. TEKST KARINE KIRKEBÆK // FOTO BAX LINDHART / SCANPIX

»Du er i det hele taget sat fri som person I en lille celle sidder en indsat med stribet i den forstand, at du får tildelt din tid og kan fangedragt. Dagslyset ser han aldrig, men bruge den, som du vil.« til gengæld flimrer lysstofrørene ude på Klaus Riskær mener, at det for nogle kan gangen og reflekterer i det kolde, fugtige det være en blokering, at man er tvunget til stengulv. Om natten holder rotterne den at trække stikket ud og få frataget forpligindsatte vågen, om dagen tyranniseres telser som at møde på han af den autoritære arbejde og tage et famifangevogter med et Det er en pudliemæssigt ansvar. Men raslende nøglebundt i bæltet og kniplen, der sig oplevelse, at hvis man forbereder jævnligt dundrer hen man bliver sat sig på tiden i fængslet, så kan man ende med over den trange celles fri, når man får taget at blive sat fri, selv om tremmer. man får taget sin frihed. Det billede har sin frihed. »Hvis man sidmange af fængsler. der i et fængsel med Men det er misforståden baggrund, at man er højtuddannet og et og har ifølge Klaus Riskær Pedersen intet vant til at fylde tiden ud, så vil der opstå den at gøre med otte ud af ti danske fængsler. pudsige situation, at fængslet ændrer kaTværtimod. Han ser sin tid i Sønder Omme rakter fra at være noget, der tager frihed til Statsfængsel som et kloster, hvor han har at give frihed. Pludselig bliver det et kloster muligheden for finde sin frihed og opdatere en munkecelle. Det bliver et reflektorisk sig selv. rum frem for at være en snærende spænde »Det er en pudsig oplevelse, at man blitrøje, som du føler dig begrænset af.« ver sat fri, når man får taget sin frihed,« siger han og tilføjer:

26 RUST / maj / 2010 27


(PARNAS)

Klaus Riskær Pedersen (født den 24. april 1955) er forretningsmand, iværksætter og tidligere medlem af Europaparlamentet for Venstre. Han blev i juni 2008 idømt seks års ubetinget fængsel for bedrageri og mandatsvig ved Østre Landsret. Han startede afsoning i Sønder Omme Statsfængsel den 8. oktober 2008.

RUST / maj / 2010 27


(PARNAS)

Broder Riskær For Klaus Riskær Pedersen er det vigtigt ikke at føle sig begrænset og at give tiden indhold, for så opnår han den største udnyttelse og glæde af tiden. Og derfor er han overbevist om, at tiden ikke har været spildt, når han forlader Sønder Omme om

Pludselig bliver det et kloster en munkecelle. Det bliver et reflektorisk rum frem for at være en snærende spændetrøje, som du føler dig begrænset af.

et par år: »Der er ikke nogen mening i at sætte sig i en munkecelle, som er et reflektorisk rum, hvis ikke man kan reflektere. Det er klart. Så vil tiden bare blive endnu mere tom og gentage sig. Og det vil sige, at du mister den. Du taber den, og lader den glide ud af fingrene på dig,« siger han. »Munkecellen har den kvalitet, at den gør det muligt at bygge indhold ind i din tid, så tiden udvider sig. Så du får glæde af den og indhold i den, hvis du bruger den rigtigt.« Når Klaus Riskær Pedersen skal definere og forklare tid, tager han Einsteins relativitetsteori i brug. For tiden er relativ og skal ses i forhold til alt andet. Det er indholdet i tiden, der giver en tidsfornemmelse og ikke tiden selv: »Einsteins relativitetsteori kan bruges, når man sidder et sted som her. For hvis du bruger din manglende frihed til at beskæftige dig med en masse ting, som du ikke normalt beskæftiger dig med, og giver dig selv en masse udfordringer, du normalt ikke ville have, så får du en større brug og glæde af tiden.«

»Fucked up klar i bolden« Derfor har Klaus Riskær Pedersen valgt at spække sin tid med indhold, og han siger selv, at han er fuldstændig rebooted (genstartet, red.). Han er ved at færdiggøre kandidatoverbygningen på innovationslinjen på Copenhagen Business School. Driver og udvikler fortsat sine fem virksomheder med 28 RUST / maj / 2010 29

over 100 medarbejdere. Nedskriver sine beretninger om tiden i Sønder Omme Statsfængsel. Og udgiver dem i bogform. »Hemmeligheden er faktisk, at jeg har lidt småtravlt,« siger Klaus Riskær Pedersen. Han havde nået meget mindre, hvis ikke han havde siddet i fængsel, for der havde rutineopgaver stjålet hans tid. Til gengæld er han nu ved at opdatere sig selv fysisk og vidensmæssigt, samtidig med at han reflekterer i sin munkecelle. »Herinde er jeg fuldstændig detoxet (afgiftet, red.). Jeg spiser enormt sundt. Jeg rør ikke alkohol. Det vil sige, at jeg er fuldstændig fucked up klar i bolden. Det går virkelig tjept. Jeg vil faktisk sige, at med den alder, jeg har, så tror jeg oven i købet, at man kan rejse spørgsmålet, om fængslingen stjal totre år af mit liv, eller om den er kommet til at lægge ti år til det.« Klaus Riskær Pedersen er afkoblet fra tilværelsen som travl erhvervsmand i København og har erstattet den tilværelse med en

Jeg lever som en elitestuderende på Harvard Campus.

fuldstændig anden: »Jeg lever som en elitestuderende på Harvard Campus,« siger han og griner højt. For han lever nu i en næsten studentikos tilværelse, bortset fra at han ikke spilder penge på cafébesøg og spiller billard hele natten til kollegiefester. »Når jeg sidder klokken halv et om natten og hører natradio, drikker te og læser til min kandidatopgave, så må jeg indrømme, at jeg føler mig bombet tilbage til første gang, jeg sad på Handelshøjskolen og læste,« siger Klaus Riskær Pedersen. Men det hele er en del af den proces, hvor han opdaterer sig selv: »Jeg har det skide godt med det. Jeg synes, det er super, super fedt. Jeg havde helt glemt, hvor skønt det er at være studerende.« Ekstraordinære år Klaus Riskær Pedersen blev idømt seks års fængsel for økonomisk kriminalitet, men han har aldrig tænkt over tiden i Sønder Omme som værende seks gange tolv måneder. Han definerede dem som en paragraf 40a - det vil sige ude på halv tid.

»Det, jeg skulle håndtere, var nogle få år. Og det var et kandidatstudie,« siger Klaus Riskær Pedersen. Og han er overbevist om, at han har fået vendt afsoningen til en gevinst: »Hvis du bruger tiden, som jeg har forsøgt at gøre, så er tiden ikke spildt. Og det

Hvis du bruger tiden, som jeg har forsøgt at gøre, så er tiden ikke spildt. Og det er den ikke, når jeg forlader Sønder Omme efter et par år.

er den ikke, når jeg forlader Sønder Omme efter et par år. Jeg tror, der er meget, meget stor sandsynlighed for, at jeg om nogle år, når jeg sidder og tænker tilbage, kommer til at tænke på de år som ekstraordinære. Formentlig nogle af mine bedste år.« Og foran sig har han de 30 bedste år overhovedet. »Jeg kommer ud og er i fuldstændig klar kampform. Jeg er opdateret vidensmæssigt, jeg er i fysisk superfin form, og jeg vil kaste forslag ud til ting, der ikke er blevet lavet før,« siger han. Han garanterer, at han kommer til at lave de mest »sindssyge« ting i fremtiden - og de penge, han har mistet, tjener han bare igen: »Det er ligegyldigt, om de tager de penge, jeg lige har tjent for tredje gang. For så laver jeg dem bare for fjerde gang og sørger for at lave dem på en måde, så de ikke kan tage dem.«


L ÆRING OG F ORANDRINGSPROCESSER 2-årig kandidatuddannelse Læs i København (Ballerup) eller i Aalborg

Søg ind med: En relevant bachelor- eller professionsbacheloruddannelse Informationsmøde i Aalborg kl. 16.00 - 17.30 6. maj Studenterhuset, Gl. Torv 10, Aalborg C, lokale 314 Kom og hør om Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser på AAU. Få information om studieformen, det faglige indhold, kompetencer og jobmuligheder. Læs mere på: http://studieguide.aau.dk Tel. 9940 9951, lones@learning.aau.dk

SNIGPREMIERE MANDAG DEN 21. JUNI KL. 19.00 Oplev historien om den legendariske rockkvartet, The Doors. Billetpris inkl. CD med The Doors kr. 75.

SELVOM BØGEN FØRST LIGE ER SPRUNGET UD... Er det nu du skal planlægge din praktik til efteråret! Et praktikophold giver dig frisk luft og jord under neglene. Du afprøver teori i praksis og får noget af den erfaring, der er så eftertragtet, når du senere skal søge job. Find praktikstillinger på www.sdu.dk/jobbank

Ê 1,"*- Ê1 "

Odense Banegård Center · www.kino.dk · Tlf. 70 13 12 11

i˜Ê ÕÀœ«CˆÃŽiÊ-œVˆ>vœ˜`

Vi investerer i din fremtid

RUST / maj / 2010 29


(PARNAS)

En karriere på lånt tid Som balletdanser starter man tidligt og slutter tidligt. Men hvorfor vælger man en karriere, der kræver store ofre, og som alligevel sender en på pension som 40-årig? Og hvad gør man, når knæene bliver for gamle til at danse, og man ikke har anden boglig uddannelse end Folkeskolens Afgangseksamen at falde tilbage på? RUST er taget til Det Konge lige Teater for at finde svarene. TEKST ANNE WITTORFF RUSBJERG & STINE GREVE

M

AN

DAG 19-20

så hør dog efter!! Odense Studenterradio 87,9 MHZ 30 RUST / maj / 2010


FOTO Martin Mydtskov Rønne

(PARNAS)

Thomas varmer op til den allersidste dans 35-årige Thomas Lund har fem år tilbage af sin dansekarriere. Så indtræffer pensionsalderen og hvad gør man så?

Han har vundet den fornemmeste danske scenepris, en Reumert - to gange. Som årets danser i 2004 og hædersprisen i 2006. Han har danset fra Tokyo til New York og er Ridder af Dannebrog. Nu sidder han her i det Kongelige Teaters kantine og spiser lørdagskylling. Den 35-årige Thomas Lund har danset ballet siden 1986, og det betyder, at han kun har få år tilbage i det skarpe scenelys. »Jeg har hele tiden vidst, det var en kort karriere. Men det er først nu, jeg rigtig tænker over det. Nu kan jeg jo se, at der er gået næsten 25 år, siden jeg startede,« siger Thomas Lund. »Jeg nyder det mere« Men det har også sine fordele. For selvom knæene knirker mere end tidligere, er han også blevet mere bevidst om sig selv som danser. »Jeg nyder det mere nu, end da jeg var 22. Når man er 22, danser man bare derudaf, og i de hårde perioder kan man næsten tænke, at hvordan kan jeg blive ved, til jeg er 40? Nu tænker jeg: Jeg skal også lige have

det sidste med,« fortæller Thomas Lund. Og selvom han kan mærke, han er blevet ældre, ønsker han sig ikke tilbage til 20’erne. »Jeg føler, jeg har fået lov at få en masse fantastiske oplevelser. Jeg føler mig positivt mættet,« siger han.

Balancen skal være i orden Selvom Thomas Lund bruger aftener, dage og måneder på teatret, er han godt klar over, at der er andet i verden end ballet. »Nogle gange synes man, at ballet er verdens navle. Derfor er det vigtigt at have venner uden for balletten - for at få en større almen forståelse,« siger Thomas Lund. Kodeordet er balance. Balance på scenen og balance mellem fritid og arbejdstid. Balletten er en livsstil, som fylder utrolig meget. Så meget at man nogle gange glemmer, at der er en verden uden for teatret. »Man må ikke glemme, at man engang imellem også har brug for at give helt slip og komme lidt væk,« forklarer han. Vil ikke helt væk Men ikke permanent. Thomas Lunds største frygt er nemlig, at han mister kontakten med Det Kongelige Teater. Derfor håber han på at få lov at holde balancen lidt endnu. »Det Kongelige Teater er mit professio-

nelle anker,« forklarer han. Og stedet er da også godt flettet ind i fremtidsplanerne. Planerne om tiden efter de 40. Det kunne være at komme på scenen engang imellem - som karakterdanser. Men der er også andre muligheder. »Jeg kunne også godt tænke mig at undervise, instruere og koreografere efter pensionsalderen.« Og det er han allerede godt i gang med. »Jeg gik i gang forholdsvis tidligt med at forberede mig på pensionsalderen. Men det har måske også i perioder flyttet fokus fra min balletkarriere,« siger Thomas Lund, der eksempelvis stod bag forestillingen ’Kom Bamse, nu balletter vi!’ på Det Kongelige Teater i 2008. En ny identitet Men når ballettens verden har været i centrum, siden man var 12 år, er det svært at forberede sig helt. For dansen er blevet en stor del af Thomas Lund: »Al den erfaring man har, alt det man kan på scenen - det kan man lige pludselig ikke mere. Og så skal man virkelig genfinde en ny identitet.«

RUST / maj / 2010 31


FOTO Stine Greve

(PARNAS)

Jeppe jagter piruetdrømmen 15-årige Jeppe Hougaard Banke står på kanten af en balletkarriere. En karriere, der kræver offervilje. Storhedstiden er nemlig kort - meget kort.

En tung, grøn bronzedør går på magisk vis op og viser vej til det fremmede. På væggene indenfor hænger portrætter af dansk teaters største personligheder - fra Poul Reichhardt til Henrik Kofoed. De tager, sammen med en bred, men venlig vagt, imod de ansatte ved Det Kongelige Teater. Skuespillere, operasangere og balletdansere - og i dagens anledning RUSTs udsendte.

Karrierevalget Med et lille buk hilser 15-årige Jeppe Hougaard Banke. Han er elev på Det Kongelige Teaters Balletskole, en skole med læseplaner som alle andre, men også en skole med pilates, mentaltræninger og, ikke mindst, ballet. Jeppe Hougaard Banke bliver dog snart aspirant, og så begynder balletkarrieren for alvor. En karriere, hvor storhedstiden er kort og pensionsalderen tidlig. Hvor andre 15-årige diskuterer sengetid med deres forældre og stjæler øl fra køleskabet, skal

32 RUST / maj / 2010 33

eleverne på Det Kongelige Teaters Balletskole tage en livsvigtig beslutning. Vælger de balletten, er det slut med bøgerne - og det betyder, at de fleste aldrig får mere boglig uddannelse end Folkeskolens Afgangsprøve. »Selvfølgelig er det et pres at skulle træffe sådan en beslutning så tidligt,« siger han. Alligevel er den 15-årige Jeppe Hougaard Banke helt rolig. For nu er det bare blevet hans tur til at gøre det, han altid har set niendeklasserne gøre. »Det føles egentlig ikke som et stort valg. Det er jo det, de andre gør, og derfor føles det naturligt,« fortæller Jeppe Hougaard Banke.

»Gymnasiet er jo fedt« Men næste år bliver meget anderledes end de foregående. Til sommer afslutter Jeppe Hougaard Banke nemlig folkeskolen med en afgangseksamen, og så er hans boglige uddannelse til ende. Det har både fordele og ulemper. »Jeg kommer ikke på gymnasiet - gymnasiet er jo fedt,« griner det unge ballethåb og fortsætter: »Til gengæld får jeg løn allerede fra næste år.«

Som 16-årige skriver eleverne nemlig kontrakt, og det betyder, at de slipper for lange dage med næsen i skolebøgerne. Men det betyder også, at nedtællingen er i gang. Danserne har præcis 24 år til at præstere. Som 40-årig slukkes rampelyset - i hvert fald for de allerfleste. Og det ved Jeppe Hougaard Banke godt, men han er ikke bekymret. »Der er et hav af muligheder. Man lærer jo alt om dans og om kroppen,« siger han. Selvom balletdanserne afslutter den boglige skole tidligt, så giver faget mange gode egenskaber, der kan bruges i andre sammenhænge. »Man kan undervise på skolen. Men man kan jo også blive fysioterapeut, da vi lærer meget om musklerne eller måske bruge det mentalpsykologisk.« Det er ikke et arbejde At være balletelev og –danser kræver en solid psyke. Det er hårdt arbejde. Men for Jeppe Hougaard Banke er de tidlige morgentræninger og de sene eftermiddage på teatret det hele værd. »Jeg elsker at træne, så for mig er det ikke et arbejde.«


(PARNAS)

Pæresnaps fra bunden Hvis der skal drikkes pæresnaps til julefrokosten, er det nu, arbejdet skal gøres. Find derfor det nærmeste Williams-pæretræ. Gå desuden til købmanden efter snor og vat. Og fremskaf sidst, men ikke mindst, en rengjort glasflaske. RUST har talt med Forenede DRAM Bryggere, der giver tips til den sublime brygning. TEKST THOMAS DAMGAARD SØRENSEN // ILLUSTRATION LARS BO ULRIKSEN

Når man har stukket en gren med en lille ny pære op i flasken, skal hullet i flasken tættes med lidt vandskyende vat af hensyn til uønskede insekter

PÆRETID. Foråret er i sin sidste fase. Og pæretræerne er begyndt at bære små frugter. Med andre ord er det tid til pæresnaps. Glem derfor alt om den kommende eksamenstid med stress og jag. Det er nemlig nu, tålmodighed, flid og omhyggelighed skal sikre, at den næste pæresnaps bliver bedre end den forrige. Williams-pæren er et must Første skridt i produktionen er udvælgelsen af træ og pære. Ifølge Forenede DRAM Bryggere er valget ikke svært. »Williams-pæren giver den absolut bedste og mest velsmagende snaps,« siger kasserer, Jørgen Frandsen. Med sorten på plads er næste skridt at

vælge den eller de helt rigtige pære(r). Også her er DRAM klar med anvisninger. »Frem for alt skal man finde den perfekte pære, som ikke har nogen skader. Men træet skal også stå et sted uden for megen blæst, og hvor der kommer både sol og regn,« slår snapseeksperten fast.

Ophængningen er en kunst Når den endelige pære er udvalgt, skal flasken hænges op. Denne del af processen kræver omtanke og teknisk snilde. »Det kræver noget tålmodighed, og man skal huske, at flasken skal vende med bunden i vejret, og gøres fast på træet, så den kan følge træets bevægelser i blæsevejr,« forklarer Jørgen Frandsen. Arbejdet med at placere pæren i flasken og beskytte den skal ske med den største forsigtighed. Desuden er det vigtigt, at frugten beskyttes mod uvedkommende insekter. »Når man har stukket en gren med en

lille ny pære op i flasken, skal hullet i flasken tættes med lidt vandskyende vat af hensyn til uønskede insekter,« lyder rådet fra DRAM-kasseren.

En god pære fortjener en god vodka Udover pæren skal alkoholen også udvælges med omhyggelighed. »Alkoholen er meget vigtig. En Brøndum-snaps kommer til at smage af Brøndum med en smule pæresmag. Den eneste danske snaps, der er tilstrækkelig neutral, er Klar Svendborg fra Brugsen. Men en god vodka vil nok give den bedste smag,« fortæller Jørgen Frandsen DRAM-kasseren vil ikke anbefale en bestemt vodka, men en god tommelfingerregel er, at den skal være destilleret tre gange: »Fælles for de gode vodkaer er, at de er destilleret tre gange, så fuselolien er helt væk,« siger han. Er man omhyggelig i de forskellige dele af processen, får man til gengæld snaps i lange baner. »Lykkes eksperimentet, får man en dekorativ snapseflaske, og pæren kan holde i årevis,« lover Jørgen Frandsen. RUST / maj / 2010 33


(PARNAS)

Festivalforsker Mette Gotthardt pakkede teltpløkkerne og tog til Roskilde Festival for at skrive et specielt speciale om publikums oplevelser mellem ’Kollektiv eufori og kolde øl’. TEKST ANDREAS DOHN

skellige reaktioner fra festivaldeltagerne: »For nogle var det lidt grænseoverskridende, at jeg kom ind. Og andre steder var det bare sådan: ’Åååh, skriver du speciale om Roskilde Festivalen’. Det var det sejeste i hele verden.«

privatfoto

Der kan virke uendelig langt fra Gydehuttens grå beton til synet af soltørret tisstøv over Roskilde Dyrskueplads. Og umiddelbart ligner det en vanskelig opgave at forene specialeskrivning med lunkne morgenbajere og rundkreds under teltdugen. Men det kan lade sig gøre. I 2008 tog den daværende SDU’er Mette Gotthardt til Roskilde Festival for at skrive speciale ompublikums oplevelser under festivalen. »Jeg tror ikke, det er videre udbredt, at man gør det. Men jeg tænkte, at hvis man skal bruge et halvt år på at sidde og nørde med noget, så kan man lige så godt gøre noget, man synes er rigtig fedt,« siger Mette Gotthardt. Hun afleverede specialet ’Kollektiv eufori og kolde øl’ sidste år og kan i dag kalde sig cand. mag i kultur og formidling. Ren kærlighed Mette Gotthardt, 34 år, er selv en trofast festivalgænger, som har sat sine teltstænger på festivalen siden 1991 – kun afbrudt af

34 RUST / maj / 2010 35

Budt på øl Men alle tog pænt imod Mette Gotthardt. »Jeg fik overhovedet ikke noget nej. Jeg ved godt, at folk drikker rimelig heftigt deroppe, så jeg prøvede at gøre det om formidMette Gotthardt har skrevet dagen, så folk ikke var tæskestive,« siger specialet ’Kollektiv eufori og hun og tilføjer: kolde øl’ ved Syddansk Univer »Det var en meget positiv oplevelse, og sitet. jeg blev budt på øl hele tiden. Det var rigtig fint, det var lige, som det skulle være.« Da først interviewene var klaret, kunne barselsorlov i 2000 og 2006. Og netop kærMette Gotthardt nyde festen og musikken ligheden til festivalen blev afgørende for som alle andre festivaldeltagere. Men hun specialevalget: erkender, at det var svært at adskille forsk »Man kan jo diskutere, hvor godt det er, ning og fornøjelse: når man er så meget »Jeg gik hele tiden inde i stoffet selv,« Jeg tænkte, at hvis og observerede ting siger hun og tilføjer: »Men jeg har selvman skal bruge et og var hele tiden opmærksom. Det var følgelig forsøgt at halvt år på at sidde også lidt belastende. være enormt objektiv og nørde med noget, så Det var ligesom at og ikke have en masse subjektive egenkan man ligeså godt gøre være på arbejde unfestivalen, mens fortællinger med.« noget, man synes er rig- der jeg selv festede.« tig fedt. Selvom Mette GotSejt speciale thardt mener, hun I specialet undersøger selv er blevet for gammel til at dyrke camMette Gotthardt, hvordan publikum skaber depingplads og warm-up-dage, vil hun igen res egen festival på campingområdet, i dagene i år være at finde på Roskilde Festival, når før musikken begynder. Her gennemførte hun musikken spiller torsdag den 1. juli. 12 interviews i tilfældigt udvalgte lejre: Hvis du drømmer om at være samme »Jeg gik rundt og fandt folk i de lejre, jeg sted, men mangler en billet, bør du kaste et synes så sjove ud. Men også i nogle små lejre, blik på næste side. hvor folk egentlig bare ville være anonyme,« fortæller Mette Gotthard, der mødte for-


(PARNAS)

FOTO Rasmus Weng Karlsen

FOTO Jens Dige-Rockphoto

privatfoto

Vind billetter til Roskilde Festival Du behøver ikke have skrevet speciale om Roskilde Festival for at deltage i RUSTs Roskilde-konkurrence. Til gengæld har du mulighed for at vinde en billet til festivalen. Vi sætter seks af slagsen på højkant.

Det eneste, du skal gøre, er at svare rigtigt på de følgende spørgsmål. Send så dine svar til rust@sdu.dk senest torsdag den 20. maj. Og skriv ’Roskilde-konkurrence’ i emnefeltet. Vi trækker lod blandt alle rigtige besvarelser. De seks vindere får direkte besked.

1. I år koster en Festivalbillet 1675 kroner (+ gebyr). Hvad kostede billetten til den første Roskilde Festival i 1971? a) 30 kroner b) 90 kroner c) 150 kroner d) 279 kroner

2. Hvilket af følgende danske bands optrådte ikke på Roskilde Festival i 2009? a) Balstyrko b) Nephew c) Oh No Ono d) Mew 3. Roskilde Station på Jernbanegade i Roskilde blev bygget i 1847. Det er Danmarks ældste eksisterende jernbanestation. Hvornår fik Roskilde Festival sin egen lokale jernbanestation på Køgebanen? a) 1992 b) 1996 c) 2000 d) 2004 4. Hvilken dansk digter har skrevet digtet ’Roskilde Festival Blues’ fra 1981? a) Michael Strunge b) Jørgen Leth c) Peter Laugesen d) Dan Turèll

5. Festivalen i 2007 blev den hidtil vådeste Roskilde Festival med cirka 100 mm regn. For at absorbere vandmasserne blev store mængder af træflis fordelt på festivalpladsen. Hvor mange tons? a) 10 tons træflis b) 100 tons træflis c) 1.000 tons træflis d) 10.000 tons træflis 6. Hvad kaldes den scene, der i optaktsdagene, før selve festivalpladsen åbner, varmer op med et program for bands fra den nordiske undergrund? a) Grøn Scene b) Odeon Light c) Underground d) Pavillon Junior

’Det eneste, du skal gøre, er at svare rigtigt på de følgende spørgsmål. Send så dine svar samt navn og kontaktoplysninger til rust@ sdu.dk senest torsdag den 20. maj. Og skriv ’Roskilde-konkurrence’ i emnefeltet.’ RUST / maj / 2010 35


(debat)

»Elendige e-learn« Jeg skal hurtigt sende en mail til min studiekammerat, men må trinvist og på langsommeligste facon udfylde først et felt i adressekartoteket, så et til. Jeg klikker ’Søg’, men intet sker. Jeg har sandsynligvis udfyldt felterne forkert, og jeg ender med blot at type fornavnet ind, for så kan jeg da altid finde kontakten ved på slavisk vis at bladre resultaterne igennem. I en tid, hvor Google og alverdens andre webbaserede søgefunktioner er konstruerede således, at de selv forslår endelser til de opslag, man laver, forekommer mailfunktionens navneopslag i e-læringssystemet Blackboard mig forældet og omtrent lige så brugervenligt som en mørkstribet fodgængerovergang. Hvorfor skal et moderne universitet med op mod et kvart

36 RUST / maj / 2010 37

hundredetusinde studerende og ansatte trækkes med så elendigt et system? Når jeg er færdig med at søge efter navne i databasen og har fået sendt mine mails, skal jeg også lige huske at rydde op i dem, jeg får ind. Eller det fortæller en mildest talt røvirriterende systemadministratormeddelelse mig i hvert fald hver anden eller tredje time. ’Postkassen overskrider den tilladte størrelse’. Hold nu kæft. Der skulle dog nu eftersigende være ubegrænset mailplads til de studerende, og meddelelserne er også blevet færre. Men hvorfor fa’en skulle jeg overhovedet have dem i første omgang? – Jeg kunne jo stadig sende og modtage mails uden at have slettet noget som helst. Og nu vi er i gang, hvorfor ind i et vist sted er det så ikke mu-

ligt at markere mere end én mail af gangen, såfremt jeg nu alligevel beslutter mig for at rydde op i ind- eller udbakken? Det kan lade sig gøre i langt de fleste andre webbaserede e-mailsystemer, så hvorfor ikke også i dette? Ofte skal jeg bruge oplysninger fra en gammel mail, jeg ved, ligger et eller andet sted i indbakken. Men også dét skal være besværligt. Var det dog bare muligt at lave et opslag på afsender eller emne, kunne mailen findes frem i løbet af ingen tid. Den mulighed skal vi åbenbart også være foruden. - Mikkel Cramon, journalistik, mikma@student.sdu.dk


(DEBAT)

Er du ensom... Jeg møder på universitetet tirsdag morgen, jeg holder som altid min cykel ved Indgang B. Lige inden jeg smutter op til undervisning, kan jeg mærke, jeg lige skal runde toilettet. Efter at have udvalgt mig det helt rigtige toilet, sætter jeg mig helt uforstyrret ned, og så sker det – jeg lader mine øjne vandre hen ad væggen, og dér foran mig ser jeg, hvad der står skrevet med tusch: ’hvorfor er det så svært at få venner på SDU?’ Det er lige før, at jeg svagt hører Celine Dion i baggrunden med ’All by myself’… Og det er her, jeg undres. Mit eget studie er ganske vist et af de små, men der bliver gjort meget for at skabe mere sammenhold. Det er der dog en utrolig dårlig opbakning til. Jeg tror ikke, vi er det eneste studie, som har dette pro-

blem, og alligevel hører jeg meget ofte, hvor svært det er at skabe sociale relationer her på SDU. Men det er noget vrøvl. Jeg ved, at der findes masser af sociale arrangementer rundt omkring på SDU, men hvis folk ikke dukker op, er det svært at møde nye mennesker. Tag nu for eksempel fredagsbaren. Her er der rig mulighed for at samles og skabe nye forbindelser eller komme tættere på sine studiefæller. Men man skulle tro, at fredagsbaren er et fuldstændig fremmed fænomen, for det er utroligt, så få mennesker man finder i Kantine II fredag eftermiddag. Jeg kan ikke undgå at blive en smule provokeret over de klynkende studerende. Jeg kan igen referere til min egen linje. Her arrangerer de studerende flittigt fester samt

foredrag i deres fritid, og når dagen kommer, så bliver de studerende væk. Jeg mener netop, at vi, der går på de små studier, må gøre, hvad vi kan for at støtte op omkring de arrangementer, der er tilgængelige. Husk, at ingenting kommer af ingenting. Camilla Sulstad Jensen, Logopædi, cjens08@student.sdu.dk

e r æ v t e d l a k s r o f r o v H r e n n e v å f t a t r æ v s å s ? e i d u t s t i s på

RUST / maj / 2010 37


(KLUMME)

En gammel dansk film med det hele, tak TEKST STINE GREVE // FOTO AGNETE SCHEEL

»Snyder De, Doktor Hansen?« – »Nej, aldrig ­– kun naar det bliver opdaget.« Det lyder bare som en vittighed, som ryger over bordet til familiemiddagen. Men de kultiverede læsere vil nikke genkendende til citatet. Det er nemlig fra den danske tvserie ’Matador’. Serien der lægger gaderne saa tomme, at man kan høre de visne blade liste hen ad vejen, selv naar den bliver genudsendt for 334. gang. Men JA, jeg er en af dem, der sidder foran skærmen, naar den bliver genudsendt – og JA, jeg kan ogsaa finde paa at se den paa dvd. »Det er som om, at du lever i en helt anden tid.« Saadan har min roomie sagt, naar jeg gang paa gang, enten med rullende øjne og rystende hoved, kommer med min forargelse over ungdommen nu til dags (altsaa dem der er syv-otte aar yngre end jeg selv), eller naar min 23-aarige krop danser rundt til ABBA eller Frank Sinatra, som strømmer ud af højtalerne. Dog ikke fra Lp’en, men fra en topmoderne iPod Touch (man er vel lidt med paa noderne), eller naar jeg bare sidder for mig selv og griner over et citat eller en situation fra en gammel dansk film. For jeg indrømmer det gerne. Jeg elsker gamle danske film, og jeg er efter sigende ikke sjov at se dem sammen med, da jeg citerer dem, mens filmen ruller. Jeg er rent faktisk danmarksmester i baade Morten Korch og Musicals… Det er ikke noget, jeg indrømmer hver dag – men nu skal det frem. ’Danmarksmester’ i radioen paa P4 – jeg kom, jeg saa, og jeg sejrede foran mennesker, der var 40-50 aar ældre end jeg. Folk, der rent faktisk har oplevet de høje hatte og en Opel Kapitän. Min morfar gik med rank ryg i trenchcoat, høj hat og kørte i en mørkegrøn Volvo, som aldrig var beskidt. Han var en velklædt

38 RUST / maj / 2010

herre. Jeg drømmer stadig om den dag, hvor mænd igen klæder sig saadan og løfter hatten og hilser, naar de møder hinanden paa gaden – ligesom man ser det i de gamle film. Inden det sker, saa nøjes mine tæer med at snørkle sig sammen, naar jeg ser, hvordan unge mennesker nu til dags putter deres alt for store bukser ned i sokkerne, som desuden hviler i et par upudsede sko. Mine tæer krummer sig atter, naar skolebørn svarer lærerne igen og ikke tager hatten af indendøre. Jeg er opdraget med, at man skal spise op og holde bordskik. Jeg er opdraget med pænt at sige goddag og give et fast haandtryk til folk, jeg møder. Jeg er opdraget med at sige friserer, pengepung og Danmark med et tydeligt A, ogsaa selvom folk griner af mig, naar jeg udtaler det, ligesom man hører det i de gamle film. Nu skal det jo ikke forstaas saadan, at jeg helt drømmer om at dumpe tilbage til 40’erne. For det gør jeg ikke. Saa sad jeg ikke her og skrev paa en computer og tjekkede Facebook samtidig. Det handler alt sammen om pli og normer. Jeg er endnu ikke forfaldet til bingo paa DK4, men jeg indrømmer gerne, at TV2 Charlie… Ja okay, de har altsaa nogle gode film engang imellem. Men jeg vil ikke have skyld for at læse hverken

Hjemmet eller Familie Journalen, for det gør jeg ikke - i hvert fald ikke andet end vittighederne.

Jeg siger bare som Natasja, at jeg vil have Danmark tilbage, ligesom i de gamle dage. Jeg svarer ikke for følgerne, men det, Danmark er i gang med at opfostre, er jo en ordentlig omgang egocentriske, narcissistiske, højtraabende, ubehøvlede, dovne, bandende, uautoritære, tyranniserende og useriøse unge. Jeg har hverken tid eller lyst til at se paa dem. Det eneste, jeg gerne vil, er saadan set bare at sidde i min cardigan og kameluldsutter med en god kop kaffe og se TV2 Charlie.


(PSYKOSEN)

PS Y KOSEN

TEKST MIKKEL CRAMON, HANS REDDER OG NIKOLAJ ALBRECTSEN // FOTO FLIKR.COM & CARL-MAR.DK

Test din ven: HVAD VIL DU HELST?

Brevkassen med Carl-Mar

Hej Brevkasse Normalt scorer jeg til højre og venstre. Men i de sidste mange måneder, når jeg har haft mulighed for at score en dame, har jeg simpelthen bare manglet lysten og ikke gidet gøre en indsats for at få erobringen i hus. I samme periode har jeg oplevet at være blevet knyttet tættere med mine drengevenner, og jeg føler indimellem, de er mere interessante end pigerne. Nu er jeg godt og grundigt forvirret – kan jeg godt pludselig have udviklet en form for biseksualitet?  Kh Jan Hej Jan Du er ikke biseksuel. Det er klart mere spændende at være sammen med sine venner af samme køn, hvis man er åben som mand. Mit psykiske udbytte af at være sammen med mine mandlige venner er større end at være sammen med en kvindelig ven. Mænd er sjovere, mere platte, mere optimistiske, mere skøre, mere vanvittige, positive, mere tolerante og er bedre til at rose og acceptere hinanden, som man er. Kvinder er krævende, kontrollerende, dominerende, snerpede, pæne, hæmmede og bagtaler hinanden meget. Kvinder roser og beundrer ikke manden, de vil bare have magten over ham.  Hilsen Carl-Mar Hejsa Carl-Mar Jeg har et problem, og det problem er min kæreste. Han bruger al sin tid på at se fodbold, ryge hash og gå til technofester med sine venner. Jeg vil gerne have mere tid med ham, men han gider mig aldrig. Bør jeg gøre noget for at fange hans interesse, eller skal jeg bare lade ham ’være mand’ og stille mig tilfreds med tingene, som de er?  Mvh Jette Hej Han er uden for pædagogisk rækkevidde, og der er ikke noget at gøre. Find en ny mand, der kan være nærværende.  Hilsen Carl-Mar Kære Carl-Mar Jeg er en vellidt person, men når jeg spiser med andre, bliver de irriterede på mig. Det er fordi, jeg nyder maden, og når jeg nyder maden, så smasker, bøvser og indimellem prutter jeg.
Hvad skal jeg gøre? Jeg kan godt li’ at være fri, men skal jeg rette mig efter dem?  Venlig hilsen Rikke Hej Rikke Kvinder må ikke prutte, bøvse og smaske, det tænder mændene af på. Det er kun mændene, der må det, når der ikke er kvinder tilstede. Du kan smaske, prutte og bøvse alene eller med din bedste veninde eller ven. Det er nemmere for andre at acceptere det, hvis de er fulde.  Hilsen Carl-Mar Møller

Hvad fanden er der blevet af dem?

Nogle danskere dukker op, bliver kendte for en stund og går så i glemmebogen. Men hvad laver de mon nu?

Timm Vladimir Timm Vladimir er ikke død. Han er tværtimod hele 41 år. Timm Vladimir nåede sit ækvivalenspunkt med makkeren Gordon Kennedy, hvor de sammen underholdte Danmark med deres komik. Blandt andet i ungdomsprogrammet Transit fra 1994. Siden det TV-mæssige højdepunkt er Timm Vladimir forsvundet mere og mere fra skærmen. Men helt væk er skuespilleren dog ikke. Han spillede med i Kærlighed på Film fra 2007. Senest har Vladimir hoppet på revy-vognen og har desuden deltaget i tv-programmet ”Til middag hos”.

› Skide i bukserne hver gang du hører ordet gratin, eller spise morgenmad af toiletkummen hver dag?

^ Ikke måtte drikke noget varmt om vinteren eller ikke drikke noget koldt om sommeren?

^ Spise et shotglas fuld af ørevoks eller spise et shotglas? OG HUSK! Du skal vælge, ellers dør ALLE, du kender.

Giver ’Uni’ dig en psykose? - Carl-Mar tilbyder: Sommerkursus 2010 - Bliv en klogere kæreste, forælder og ven!

Kurset er åbent fra lørdag d. 17. juli kl. 18.00 og slutter lørdag d. 24. juli kl. 12.00 Få meget mere information om program, pris og overnatning på www.carl-mar.dk Claus Jensen Den tidligere professionelle fodboldspiller Claus Jensen måtte desværre stoppe sin karriere for tre år siden pga. en krop, der ikke tålte al den fodboldtræning. Med meritter for engelske Premier League-klubber og flotte præstationer, skulle man tro, at han ville havne som træner i en hjemlig klub. Men der har været stille omkring Claus Jensen. Faktisk så stille, at Psykosen kun har fundet frem til, at hjemstavnen Lolland/Falster gerne vil gøre ham til ambassadør. Og så har Claus Jensen endnu ikke sluppet fodbolden helt, han spillede nemlig indendørs fodbold i Helsingør med selveste Miklos Molnar.

RUST / maj / 2010 39


aliCe iN CHaiNs(US) Cv JØrGeNseN(DK) diZZY MiZZ liZZY(DK) GorillaZ(UK) JaCk JoHNsoN(US) kasaBiaN(UK) killswitCH eNGaGe(US) MotÖrHead(UK) MUse(UK) NePHew(DK) NofX(US) PaveMeNt(US) roBYN(S) tHeM Crooked vUltUres(US/UK) AFENGINN (DK) BEACH HOUSE (US) BLACKIE AND THE RODEO KINGS (CAN) BOBAN I MARKO MARKOVIC ORKESTAR (SER) BROTHER ALI (US) CASIOKIDS (N) CÉU(BRA) CHIMES & BELLS (DK) CHOC QUIB TOWN (COL) CIRCLE(FIN) CONVERGE (US) DIRTY PROJECTORS (US) DULSORI (KOR) EFTERKLANG (DK) EIM ICK(DK) ELECTROJUICE (DK) FALLULAH (DK) FLORENCE + THE MACHINE(UK) FM BELFAST(ISL) GALLOWS(UK) GHOST SOCIETY(DK) HEALTH (US) ICEAGE (DK) JAPANDROIDS (CAN) KASPER SPEZ (DK) THE KISSAWAY TRAIL(DK) BASSEKOU KOUYATE & NGONI BA(MALI) LINDSTRØM & CHRISTABELLE (N) FREJA LOEB (DK) MEXICAN INSTITUTE OF SOUND (MEX) MY EVIL TWIN (DK) NIGHT FEVER (DK) JOHN OLAV NILSEN & GJENGEN (N) ORCHESTRE POLY-RYTHMO DE COTONOU (BEN) PORCUPINE TREE (UK) RISING (DK) THE RUMOUR SAID FIRE (DK) SCHLACHTHOFBRONX(DE) SERENA-MANEESH (N) SHANTEL & BUCOVINA CLUB ORKESTAR (DE) SLEEP PARTY PEOPLE (DK) SÓLSTAFIR (ISL) TECH N9NE(US) THE TEMPER TRAP(AUS) THEE ATTACKS(DK) VALIENT THORR (US) WILD BEASTS (UK) WOODEN SHJIPS (US)

- OG MANGE FLERE...

www.roskilde-festival.dk

Rust - Maj 2010  

Syddansk Universitets studentermagasin, RUST, fra maj 2010

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you