a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 1

#11 november 2013

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

KTC og KL kritiserer spareforslag i ny vejlov

Fremtid i den virtuelle vejsektor Middelfart indfører intelligente lysmaster

ktc:

HAVNE:

natur & miljø:

Forsyning:

Formanden fylder 60 år

Tidens nye knudepunkter

Forurenet jord forstærker dige

Billigere kloakker gør sommerhuse grønne

1


Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet

Løsningen kan godt være simpel... ... selv om problemet med PCB er stort

Løsningen behøver ikke at være kompleks og omfattende, selv om der er problemer med PCB. Grontmij har stor erfaring med indeklimaundersøgelser og kan hjælpe med at vurdere, om der findes en simpel og omkostningseffektiv udvej. Se mulighederne på grontmij.dk Grontmij er en førende europæisk rådgivende ingeniørvirksomhed med stærke ekspertiser inden for bæredygtigt byggeri, energi, veje, letbaner og vand. ’Sustainability by Design’ er grundstenen i vores arbejde. Vi hjælper kunderne med at tage kvalificerede beslutninger og foretage velovervejede investeringer, når de udvikler vores byggede og naturlige omgivelser. Grontmij blev grundlagt i 1915 og er registreret på NYSE Euronext.

41047_Teknik_miljø ann_PCB.indd 1

04/11/13 10.25


0.25

TEMA

Trafik & Veje 8 Nye veje for borger inddragelse under lup Nyt forskningsprojekt viser, at 30 procent af forvalterne i landets kommuner ønsker mere og bedre borgerinddragelse i udviklingen af infrastrukturer. Ambitionerne er høje, men i praksis vælger kommuner den sikre grund og bruger borgermøder og skriftlige høringer. ”Vi bør turde mere”, lyder opfordringen nu.

16 Fremsynet kortlægning af oversvømmede statsveje Vejdirektoratet er ved at kortlægge, hvor der er øget risiko for oversvømmelser på statsvejnettet frem til år 2100. Kortlægningen bliver suppleret med et katalog over, hvordan konsekvenserne kan afbødes og samtidig sikre mest mulig klimatilpasning for pengene.

11 KTC og KL kritiserer spareforslag i ny vejlov Transportministeriet lægger op til kommunale millionbesparelser på gravearbejder i de kommunale veje i et forslag til en ny lov om offentlige veje. Men det har intet hold i virkeligheden, påpeger KL og KTC. Tværtimod viser kommunale beregninger, at nogle kommuner i så fald skal spare flere medarbejdere, end de faktisk har ansat til at løse opgaverne.

12 Den virtuelle vejsektor

26 Middelfart sætter spot på intelligente lysmaster Middelfart Kommune udskifter gammel gadebelysning med moderne LEDarmaturer i et større belysningsprojekt. Store energibesparelser, længere levetid på armaturerne, tryghed for borgerne og nem styring af lyset er nogle af fordelene.

Mere for mindre. Den danske vejsektor er så presset på pengepungen, at landets kommunaltekniske afdelinger skal samarbejde og dele viden på helt nye måder. Fremtiden er den virtuelle vejsektor, mener KTCs faggruppeformand Michael Kirkfeldt.

14 Det strategiske vejnet får trafikanter sikkert frem Vejdirektoratet har sammen med kommuner og politi udpeget et strategisk vejnet, der gør det nemmere at koordinere blandt andet vejarbejde. Vejnettet går på tværs af flere forskellige vejmyndigheder, som derfor skal samarbejde om at få trafikanter sikkert frem og uden om eventuelle gener på ruten.

32 Konkurrenceudsættelse af entreprenørgård kræver styret proces Viborg Kommune har med succes konkurrenceudsat deres Entreprenørgård, Park & Vejservice, trods en stram tidsplan. Et godt forarbejde, fokus på processtyring og hjælp fra eksterne rådgivere hjalp dem på vej.

3


Indhold

november 2013

l eder

6

Nyt politisk hold

TRA FIK & VEJE

14 

Det strategiske vejnet

remsynet kort16 Flægning af statsveje

8 11 12 14 16 19 20 22 24 25 26 28 30 31 32 36

Nye veje for borgerinddragelse under lup KTC og KL kritiserer spareforslag i ny vejlov Den virtuelle vejsektor Det strategiske vejnet får trafikanter sikkert frem Fremsynet kortlægning af oversvømmede statsveje Kort nyt – trafik og veje Mere sikre veje – en to i en’er Skjult kamera sikrer cyklister i kryds Randers tramper i pedalerne Roskilde fjerner snublefælder Middelfart sætter spot på intelligente lysmaster Oversete fordele ved individuel styring af lys Spændingsregulering af gadelys en god forretning Kort nyt – trafik og veje Nøglen til god konkurrenceudsættelse er proces og teknologi Praktik er effektiv rekruttering af unge medarbejdere

KTC

38 40 41

Formanden runder et skarpt hjørne Ny faggruppe-formand: Digital ledelse er en helt nødvendig ledelsesdisciplin KTC sælger 98 kommuner på jobmesse

h avne

42

Havne som knudepunkter

Natur & milj ø

44 46 47 48

Kommuner vil redde løgfrøen i Nordsjælland Haveselskabet udvikler private regnvandsløsninger Datingsite for dyr og græsmarker sikrer naturpleje Lettere forurenet jord forstærker forfaldent dige

F or syning

50 52

Billigere kloakker gør sommerhuse grønne KTC-kommentar: Danmark uden affald

Digitalis ering

53

Silkeborg Kommune sparer tid og ressourcer med SKI-aftale

K ort Nyt

 ettere forurenet jord 48 Lforstærker dige

54

Kort nyt

k l im a 56 Privat-offentligt samarbejde på Fur skaber resultater 58 Hovedstaden sætter fart på grøn omstilling p l anlægning

59

Nyborg – et brohoved til Verdensarvslisten

N avne

62 Navne


#10 oktober 2013

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AVNE INGE NIØ RE N

Strategisk energiplanlægning kræver en stærk chef

TEKN

Dansk Energi til kommunerne: undgå sognerådspolitik

Redaktør søges til TEKNIK & MILJØ og KTC KTC søger en dygtig redaktør, der kan stå i spidsen for KTC´s samlede kommunikation – som redaktør af foreningens blad, TEKNIK & MILJØ – Stads- og havneingeniøren - samt intern og ekstern kommunikation via WEB og andre medier.

ST AD S-

NG EN IØ

#09 sept

ILJØ

RE N

embe

r 2013

esbje rg ha tordn v er fremn med k som mommunen edspil ler natur & miljø:

ktc:

byg & bolig:

planlægning:

Årets Innovationspriser er uddelt, og vinderne er…

Gammelt godsbaneareal forvandles til grønt byområde i Aalborg

Lejre og Høje-Taastrup kommenterer Fingerplanen 2013

1

IK & M

OG HA VN EI

Syddjurs kommune tager hånd om små vandværker

Dykkede dræn skaber unødig frygt

esbje rg – År smød eby 20 13 råsto ffer ka på sa marb lder ejde

alliancer & sams

Det kom selvstyr munale under e pres

pil:

1

Virksom

hedsser

Ranglis Vice : erhvervster over vildlede klima r

Trafik

og Veje

: Gyllevo kommungne skå ale vejener

planl

ægning

: Bevar havnenindustris ånd

YDERLIGERE INFORMATION:

Tiltrædelse senest 1. februar 2014

Som redaktør er din primære opgave at KTCs kommunikation udgør en helhed. Månedsmagasinet TEKNIK & MILJØ – Stads- og havneingeniøren - udkommer 11 gange om året. Du skal sikre bladets fulde indhold hver måned, redigere artikler fra eksterne skribenter, selv skrive en del af indholdet, have tæt samspil med bladets annoncekonsulent om salget, samt stå for hele produktionen frem til lay-out og tryk (via eksterne leverandører).

Arbejdstid: Fuld tid. Løn efter kvalifikationer.

Du skal også sikre, at der løbende kommer nyheder på KTCs hjemmeside www.ktc.dk og redigere udsendelsen af KTC-UPDATE i tæt samspil med KTCs IT- og specialkonsulent og sekretariatsleder samt KTCs bestyrelse og organisation.

Ansøgning sendes på mail: ktc@ktc.dk senest onsdag d. 20. november 2013 kl. 12.00

Nærmere oplysninger ved henvendelse til: Sekretariatsleder Ane Marie Clausen, telefon 2555 2820.

Vores nye redaktør er en person, der kan skabe tillidsvækkende relationer til omverdenen og kan repræsentere KTC som forening. Du er god til at arbejde selvstændigt inden for givne rammer og mandat. Du har erfaring med selvstændigt redaktørarbejde og kommunikation – og er en kreativ og driftssikker person med veludviklede samarbejdsevner og lyst til at arbejde i en lille organisation med hjemsted i Silkeborg. Læs mere om stillingen på www.ktc.dk/teknik-miljoe/ledige-stillinger

KTC (Kommunalteknisk Chefforening) er en dynamisk og aktiv chefforening, der ønsker at sætte sit præg på den tekniske sektor gennem aktiviteter, netværk og indflydelsesarbejde. Foreningen har en ambitiøs udviklingsplan, som gør foreningens sekretariat til en levende og travl arbejdsplads med spændende og varierende opgaver.

www.ktc.dk


www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Lilli Marie Nielsen T. 2555 2827 lmn@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 725,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 105,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.537 eksemplarer i perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Nyt politisk hold Nu er de nye byråd valgt, og vi skal i teknik- og miljøsektoren til at finde ud af, hvordan vi bedst muligt får skabt en platform for det videre arbejde. Teknik- og miljøområdet er et område med meget stort lokalpolitisk fokus. Her skabes rammerne for den lokale velfærd. Mange områder bliver i disse år centraliseret eller underlagt snævre statslige bindinger, men på det kommunaltekniske område har kommunerne fortsat meget stor lokal handlefrihed. Det er en handlefrihed, der er værd at bevare og at kæmpe for. I KTC er vi optimistiske og regner bestemt med, at lokale opgaver på plan-, miljø- og vejområdet fortsat vil være en meget, meget vigtig del af den kommunale sektor. Set i et internationalt perspektiv er det tankevækkende, at for eksempel de amerikanske kommuner nærmest kun beskæftiger sig med teknik- og miljøområdet. Alle de store serviceopgaver løses af statslige organer eller selvejende institutioner. Den vigtigste opgave for os efter 1. januar er at sikre det gode samspil mellem ny-sammensatte politiske udvalg og forvaltningen. Finde den rette balance mellem politik og administration. Fra forvaltningens side har vi brug for at vide, hvad vores nyvalgte og genvalgte politikere vil; hvad de virkelig, virkelig vil: ”Tell us what you want, what you really, really want, give us some resources and some constraints, and let us do the job”. Personligt har jeg altid glædet mig til møder i Teknik- og Miljøudvalget - eller hvad de nu hedder rundt omkring. Det er hver gang en forestilling, nogle gange en festforestilling, hvor alt går som smurt. Andre gange et drama. Nogle gange en tragedie, hvis vi ikke har fået forberedt os ordentligt..... Men det månedlige møde mellem vores vigtige politikere og forvaltningens ledelse er og bliver månedens højdepunkt. Velforberedt fra forvaltningens side med inddragelse af både medarbejdere og ledere, formøder med formandskab, formøder mellem politiske samarbejdsparter, e-mailkonsultationer op til mødet, pressen læser med, borgere skriver i sidste øjeblik - og så, tæppet går til side, mødet åbnes, forestillingen går i gang, alle gør deres bedste, spiller de roller, vi nu engang har fået tildelt, og slutter af med et brag af beslutninger, som sætter retning for det videre arbejde med kommunens udvikling. Vi glæder os til at komme i gang.

Torben Nøhr Teknik- og miljødirektør i Køge Kommune Formand for KTC

ISSN 1902-2654

Stærke


Stærke forbindelSer Skaber vækSt og velfærd Intelligent infrastruktur holder ikke bare samfundet i bevægelse men skaber også tryghed, vækst og velfærd. Med eksperthold samlet på tværs af afdelinger og landegrænser arbejder vi hver dag med at udvikle vores byer. Vi udbygger og vedligeholder infrastruktur med langsigtede, holdbare løsninger.

www.raMboll.dk

Stærke forbindelser skaber vækst_210x282_Teknik og Miljø.indd 1

11/5/2013 4:27:29 PM


Teknik & Miljø / November 2013 TEMA: trafik & veje

Nye veje for borgerinddragelse under lup Udviklingen af infrastrukturer bliver ofte mødt af protesterende borgere. Nyt forskningsprojekt imødekommer behovet for at gentænke inddragelsen og sætte en ny dagsorden. Af | Ivar Lyhne, projektleder, DCEA, Aalborg Universitet

”Vi bør turde mere!” Sådan lyder opfordringen fra en række forvaltere i kommuner rundt i landet, når talen falder på inddragelse af borgere. Myndighederne har ofte gode idéer og høje ambitioner om inddragelse, men der trækkes i land, når det kommer til at udføre dem i praksis. Det er lettere at være på sikker grund ved at benytte sig af gammeldags borgermøder og skriftlige høringer, lyder det. Også selvom forløbet langt fra er optimalt. Udtalelserne bakkes op af en dugfrisk undersøgelse målrettet forvalterne, der er udarbejdet i et nyt forskningsprojekt om borgerinddragelse. Her viser de foreløbige resultater, at over 30 procent af forvalterne ønsker en bedre praksis i deres organisation. Udfordringerne i praksis og ønsker om en mere ambitiøs borgerinddragelse gør, at der er stor interesse for et større forskningsprojekt om borgerinddragelse i infrastrukturplanlægningen, som Det Danske Center for Miljøvurdering (DCEA) ved Aalborg Universitet har startet. Forskningsprojektet er fokuseret på infrastrukturplanlægning, der giver nogle særlige forhold for borgerinddragelsen. Målet er at levere et grundlag til at gøre borgerinddragelsen konstruktiv, og det er en stor udfordring, for der er ofte et grundlæggende dilemma mellem samfundsmæssige behov

8

for infrastruktur og de lokale ulemper, som infrastrukturprojekter fører med sig. Samtidig har selve planlægningen af infrastrukturer ofte udgangspunkt i teknisk komplicerede beregninger og modelleringer, der gør det svært at opnå en reel dialog med borgerne.

Borgerprotester skræmmer I de seneste år har en række infrastrukturprojekter vist, hvor galt interaktionen med borgere kan gå. Metrobyggeriet, det nationale testcenter for vindmøller i Østerild, placeringen af depotet for radioaktivt affald og skifergasundersøgelserne i Nordjylland er blandt de inddragelsesprocesser, der har fyldt medierne. Processerne har i vid udstrækning været strid på ord med frustrerede borgerne, der ikke føler, de bliver hørt, og med frustrerede myndigheder, der undrer sig over, at myter om påvirkningerne bliver ved med at dukke op. Resultaterne er ofte mindre tillid mellem borgerne og myndighederne, hvilket både hindrer processen og de efterfølgende initiativer. De sociale medier og internettet har gjort det nemmere for borgerne at organisere sig i protestorganisationer og komme ud med deres budskaber. Og vi har formentlig kun set toppen af isbjerget på internettets muligheder for at skabe opmærksomhed om utilfredshed og konsekvenser af planer og

projekter. De velorganiserede og insisterende borgere kan uden tvivl virke skræmmende på ethvert initiativ til at være åbne og inddrage borgere.

Brug for et overblik over relevante metoder Et af projektets første opgaver er at skabe et overblik over, hvad myndigheder i forskellige sektorer og administrative niveauer har af erfaringer med metoder til borgerinddragelse. - Der er ikke noget samlet overblik over, hvilke metoder der virker i hvilke tilfælde indenfor infrastrukturplanlægningen. De næste år vil vi i samarbejde med myndigheder, forskere og borgere indsamle erfaringer på området og lave en forskningsfaglig evaluering af udvalgte metoder. I forlængelse af dette arbejde publicerer vi et katalog over de mest relevante metoder med en vejledning til at komme i gang med metoderne i praksis, fortæller Helle Nielsen, post doc i projektet og DCEA. Projektet indebærer en interessant synergi mellem erfaringsopsamlingen blandt myndigheder og et sideløbende ph.d.studie af borgernes behov og organisering. De to vinkler på borgerinddragelse ventes at give en stærk viden om infrastrukturers særlige forhold og mulighederne for mere konstruktive tilgange.


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

Bred interesse for forskningen For at sikre kvalitet og anvendelighed af forskningen er projektet knyttet til en referencegruppe af myndigheder og bygherrer, der omfatter Energinet.dk, Energistyrelsen, Naturstyrelsen, Metroselskabet, Kystdirektoratet, Femern AS, BaneDanmark, GEUS og flere andre. Hos Energinet.dk glæder de sig over samarbejdet: - Vi skal i de kommende årtier udbygge det eksisterende elnet samt kabellægge 132og 150 kV luftledningerne, og det vil give en masse interaktion med borgerne. Derfor er det et helt rigtigt tidspunkt at øge indsatsen for at opnå en god proces med borgere og andre aktører, siger Marian Petrea Kaagh, der er sektionschef i Energinet.dk med ansvar for planprocesserne.

Interaktionen mellem borgere kan gå rigtig galt, som de seneste års større projekter har vist. Blandt andet Metro-byggeriet i København og det nationale test-center for vindmøller i Østerlid.

processer i infrastrukturplanlægningen kan blive mere konstruktive. - Alle er velkomne til at skrive stort og småt om borgerinddragelse til borgerinddragelse@plan.aau.dk – og vi sørger for, at det tilsendte er anonymt, indtil afsenderen har bekræftet andet. Vi håber at få mange kommentarer og erfaringer for derigennem at kunne styrke vores forskning, siger Sara Bjørn Aaen, ph.d.-stipendiat i projektet. Projektet er støttet gennem offentlige midler til forskning i miljøvenlig elproduktion og har et budget på 4,6 millioner kroner. Alle de større danske bygherrer og en række af de mest fremtrædende forskere på området vil følge projektet, der løber henover de kommende tre år.

Erfaringer ønskes Når målet med forskningen er at forbedre inddragelsen af samfundet, ønsker forskerne også selv at inddrage samfundet i forskningen. Derfor hører de gerne om erfaringer og forslag til, hvordan borgerinddragelses-

”Vil du med på tur i dit nye kvarter?”

Børn, der griner og leger. Sidst på eftermiddagen hører du frøer, der kvækker, og senere spejler månen sig i vandets krusninger. På en sommerdag kan du brede tæppet ud på græsset, læse en god bog eller tage familien og frokosten med og møde naboerne. Klimatilpasning kan være med til at forandre omgivelserne og give nye muligheder – til mennesker, miljø og samfund. Klimatilpasningsplaner, klimalokalplaner og lokal afledning af regnvand. Sammen kan vi udnytte mulighederne og gøre noget godt for borgerne, naturen, miljøet – og økonomien. Vil du med? www.orbicon.dk/klimatilpasning


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

Transportministeriet har som en del af de mange besparelsesforslag blandt andet lagt op til, at landets kommuner kan spare et større millionbeløb på bedre koordinering og styring af gravearbejder i de kommunale veje.

10


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

KTC og KL kritiserer spareforslag i ny vejlov Transportministeriet lægger op til kommunale millionbesparelser på gravearbejder i de kommunale veje i et forslag til en ny lov om offentlige veje. Men det har intet hold i virkeligheden, påpeger KTC og KL. Af | Lilli Marie Nielsen, redaktør

Lov om offentlige veje er i disse år under revision, og det nuværende lovforslag indeholder mange nye bestemmelser, opstramninger og præciseringer. Der er dog stor uenighed om lovforslagets reelle besparelsespotentiale, hvorfor KL og KTC i samarbejde med Transportministeriet vil gennemføre en fælles økonomisk analyse, som kan ligge til grund for de videre drøftelser i den igangværende DUT-forhandling. Transportministeriet har som en del af de mange besparelsesforslag blandt andet lagt op til, at landets kommuner kan spare et større millionbeløb på bedre koordinering og styring af gravearbejder i de kommunale veje. Ministeriet har i forhandlingerne ikke lagt skjul på, at forslaget tager sit udgangspunkt i det store antal opgravninger, der pågår i Københavns Kommune, og som har irriteret flere ministre de senere år. Tilsyneladende er flere af gravearbejderne forårsaget af ledningsejernes og deres entreprenørers manglende ansøgning om gravetilladelser, så kommunen ikke har mulighed for at varetage myndighedsrollen med at planlægge, koordinere og informere om opgravningerne. Det er utilfredsstillende for alle parter – både for kommunen, der får kritik og borgerklager, men også for alle de entreprenører der opfører sig ordentligt, og som bliver skåret over samme kam. Men trods forholdene, er det ifølge KTC og KL urimeligt alene at bruge situationen i København som grundlag for ny, national lovgivning på området, da de samme problemer ikke opleves i samme grad uden for hovedstadsområdet. - Det dur ikke, at ministeriet straffer samtlige kommuner med meget store mil-

lionbesparelser, blot fordi nogle ledningsejerne og deres entreprenører i hovedstadsområdet opfører sig uprofessionelt. Der er jo ikke tale om en generel tendens, og i resten af landet oplever vi ikke, at gravearbejder trækker unødigt i langdrag, siger Michael Kirkfeldt, formand for KTCs faggruppe for Veje, Trafik & Trafiksikkerhed. KL er enig i kritikken. Nikolaj Sveistrup, chefkonsulent i Teknik og Miljø i KL, siger: - Vores beregninger viser, at flere kommuner vil skulle spare flere medarbejdere, end de reelt har ansat, hvis transportministeriets beregninger skulle stå til troende. Derfor har vi nu aftalt med ministeriet at lave en reel gennemgang af besparelsespotentialet, hvilket jeg ser frem til.

i vores dagligdag er gemt i vejene – drikkevandsledninger, kloakker, fjernvarme, bredbåndskabler, elkabler osv. er jo kerneelementer i vores velfærdssamfund, og selvfølgelig skal der lægges nye rør og udvikles. Også den store indsats med klimatilpasning kræver en del gravearbejde, og letbaner og metro fylder jo også sit i gadebilledet i de større byer. Men de mange huller lukkes jo ikke af, at kommunerne skal spare en masse penge i al fremtid, fordi de f.eks. kan pålægge entreprenørerne en bod. Det centrale mål for alle må være at sikre borgerne en hurtig og sikker fremkommelighed, og derfor skal disse udfordringer løses i dialog mellem parterne, understreger Nikolaj Svejstrup, chefkonsulent i KL.

Fuldstændig urealistisk Michael Kirkfeldt kritiserer forslaget for at være uden hold i virkeligheden. - Opgravninger er kommet til at fylde rigtigt meget i forslaget til en ny vejlov, og ministeriet regner med, at alle kommuner fremover kan spare millioner af kroner på området. Men det hænger overhovedet ikke sammen med virkelighedens kommunale verden. I Aarhus Kommune er der for eksempel fire personer ansat til at administrere og føre tilsyn med cirka 2.500 årlige opgravninger. Ifølge ministeriets beregninger skal jeg kunne spare flere millioner kroner på drift og løn i den afdeling, det er jo fuldstændig urealistisk, påpeger Michael Kirkfeldt. KL peger på dialogen som et vigtigt redskab. - Det danske samfund er under udvikling, og vi ved, at en stor del af livsnerven

Formand for KTCs faggruppe for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed ser ingen rimelighed i, at samtlige kommuner skal straffes, fordi der er problemer i hovedstadsområdet.

11


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

Den virtuelle vejsektor Færre penge. Færre ansatte. Den danske vejsektor er så presset på pengepungen, at landets kommunaltekniske afdelinger derfor skal samarbejde og dele viden på helt nye måder. Fremtiden er den virtuelle vejsektor, mener KTCs faggruppeformand Michael Kirkfeldt.

Af | Lilli Marie Nielsen, redaktør

Mere for mindre. Sådan lyder tidens politiske paroler, som også tvinger den danske vejsektor til at tænke ud af boksen, hvis økonomien skal hænge sammen fremover. - Kommunerne er under pres, og der er kamp om pengene. Vi må simpelthen erkende, at vejsektoren ikke får flere ressourcer til den daglige drift. Det vil sige, at vi lige nu står i en situation, hvor der skal bruges færre timer på at få den daglige drift til at fungere, og det er virkelig noget, som i disse år trækker tænder ud i den kommunale vejsektor. Det er her, at tidens store udfordring ligger, understreger Michael Kirkfeldt, der er formand for KTCs Faggruppe for Veje, Trafik & Trafiksikkerhed og vejchef i Aarhus Kommune. Den pressede situation tvinger de kommunaltekniske afdelinger til at gå nye veje for at finde smarte løsninger på fremtidens udfordringer på vej- og trafikområdet. Og Michael Kirkfeldt er ikke i tvivl om, at landets kommuner fremover er nødt til at samarbejde og dele viden i langt større udstrækning end i dag. Nøglen hertil er blandt andet at bruge nettet på tværs af kommunegrænser. - I kommunerne er vi så vante til at slås med vores egne udfordringer, og der er jo som regel en sidemand på nabokontoret, man kan sparre med og hente hjælp hos, hvis det er nødvendigt. Men om fem år ved vi jo ikke, om den sidemand er der længere. Måske er han sparet væk. Derfor er vi altså nødt til at få os nogle nye virtuelle sidemænd på nettet, som vi kan samarbejde og dele viden med, påpeger Michael Kirkfeldt. Også Kommunernes Landsforening, KL, vurderer, at den kommunale vejsektor fremover må arbejde sammen på nettet for at nå frem til de smarteste og billigste løsninger. Nikolaj Sveistrup, der er chefkonsulent i Teknik og Miljø i KL, siger: - Tendensen er, at der bliver færre og færre specialister på vejområdet i kommunerne. Derfor bliver vi nødt til at styrke netværket mellem dem, der er, for at sprede viden og erfaring. Vi skal til at tænke på tværs og have plads i hverdagen til at hjælpe kollegaen i en anden kommune. Derfor skal vi styrke netværksdannelsen både på ledelsesniveau og blandt medarbejdere. Og der er ingen tvivl om, at det skal styrkes virtuelt.

For få chefer i virtuelle vejfora KTC har været med til at oprette to virtuelle vejfora på nettet. Det ene er vejnettet.dk, som er oprettet i samarbejde mellem KVF, KTC og Vejdirektoratet.

12

Ifølge Michael Kirkfeldt er det et særdeles godt netværk for de kommunale sagsbehandlere inden for vejsektoren. Det andet er et vej-netværk for chefer, som KTC har etableret på ktc.dk. Indtil videre er det kun en femtedel af landets vejchefer, som har tilmeldt sig netværket, og det er ifølge Michael Kirkfeldt ikke godt nok. - Måske sidder der nogle få vejchefer derude, som endnu ikke mærker, hvordan udfordringerne kradser. Men det vil de helt sikkert komme til, og vi er simpelthen nødt til at stå sammen og løfte i fælles flok, hvis vi skal udvikle smarte løsninger, der kan give os alle sammen mere for mindre, understreger Michael Kirkfeldt og opfordrer vejcheferne til at tilmelde sig de virtuelle netværk. Han opfordrer samtidig kommunerne til at komme mere på banen i forhold til at udvikle vejsektoren i fællesskab. - Der er en lang, stolt tradition for, at kommunerne tager del i arbejdet med nye vejregler, konferencer og kurser. Denne tradition skal vi holde i hævd i fællesskab. Derfor er det ekstremt vigtigt, at alle 98 kommuner tager ejerskab for at udvikle vejsektoren i samarbejde med rådgivere, industrien og Vejdirektoratet, så vi udvikler i fællesskab, siger Michael Kirkfeldt.

”I kommunerne er vi så vante til at slås med vores egne udfordringer, og der er jo som regel en sidemand på nabokontoret, man kan sparre med og hente hjælp hos, hvis det er nødvendigt. Men om fem år ved vi jo ikke, om den sidemand er der længere. Måske er han sparet væk.”


Wavin Intelligente regnvandsløsninger

Aflast kloaksystemet med en helhedsløsning fra Wavin

Certaro HDS Certaro NS Oil

Q-Bic

Større regnmængder og kraftigere regnskyl lægger pres på kloaksystemet og stiller krav om at tænke alternativt omkring bortledning af regnvand. Wavin har den holdning, at vi skal drage nytte af regnen og bruge den i nærmiljøet.

Certaro NS Oil Certaro NS Oil er en olieudskiller, som forhindrer udslip af partikler som olie og benzin i regn- og spildevandsledningen. Udskilleren er kørefast, og er derfor ideel til afledning af regn- og spildevand fra vaskeog parkeringspladser. Certaro NS Oil har indbygget coalescerende lamelfilter, som gør det muligt at udskille selv små oliedråber fra vandet.

Det gør vi bl.a. ved at nedsive, opbevare, bortlede eller rense regnvandet, hvor det falder. Det kræver en ny måde at tænke på. Og det er her, vi med vores viden, erfaring og brede produktsortiment gør en forskel.

Certaro HDS

Q-Bic

Certaro HDS er en hydrodynamisk regnvandsseparator, der fanger alle typer af forurenende stoffer. Certaro HDS er en lille og meget effektiv løsning, der ellers før krævede store sandfang. Certaro HDS har en meget lang gennemløbstid og sikrer, at partikler helt ned til 75μm bliver separeret.

Q-Bic regnvandskassetter anvendes til faskineløsninger, hvor regnvand fra tage og store befæstede arealer ledes til faskinen, hvorefter vandet ledes ud i jorden eller til en recipient. Q-bic regnvandskassetter kan anvendes i både befæstede og ubefæstede arealer, ligesom de også kan anvendes som bufferanlæg.

Se flere løsninger på wavin.dk eller kontakt Team Projektdesign på tlf.: 86 96 20 00

Wavins unikke ekspertise inden for regnvandshåndtering markedsfører vi under navnet Intesio. Intesio-konceptet kombinerer vores skræddersyede regnvandsløsninger med vores mangeårige erfaring, så vi kan tilbyde dig bæredygtige, tilpassede og helhedsorienterede løsninger, der garanterer optimal drift og langsigtet værdi.

Solutions for Essentials


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

Det strategiske vejnet får trafikanter sikkert frem Vejdirektoratet har sammen med kommuner og politi udpeget et strategisk vejnet, der gør det nemmere at koordinere vejarbejde og styre trafikanter sikkert uden om eventuelle gener på ruten.

Af | Charlotte Vithen, vej- og trafikchef, Vejdirektoratet, og oplægsholder på Vejforum 2013

Det strategiske vejnet består af de veje i landet, som har den største samfundsøkonomiske betydning. Det vil sige, der hvor konsekvenserne som for eksempel spildtid, nedsat fremkommelighed, øget brændstofforbrug og heraf følgende øget CO2 udslip er store, hvis trafikken bryder sammen. Vejnettet omfatter hovedparten af statsvejnettet, Sund & Bælts veje samt strækninger af det kommunale vejnet. Det betyder, at det er forskellige vejmyndigheder, der i fælleskab skal arbejde med de indsatser, der skal iværksættes på Det strategiske vejnet. Det strategiske vejnet fokuserer på trafikanternes samlede rejse fra A til B og går derfor på tværs af vejmyndighederne. Det strategiske vejnet er en ramme for en række indsatser, der skal understøtte fremkommeligheden, og som skal gennemføres i fællesskab af de vejmyndigheder, der deltager.

Det strategiske vejnet

14

Vigtig milepæl Arbejdet med etablering af Det strategiske vejnet nåede i sommeren 2013 en vigtig milepæl, idet Vejdirektoratet har indgået en samarbejdsaftale med 58 af landets kommuner, samt Sund & Bælt og Øresudskonsortiet om vejarbejder på det danske vejnet. Med aftalen forpligter kommuner og Vejdirektoratet sig til at planlægge vejarbejder, så der er færrest mulige konsekvenser for trafikken – for eksempel ved at undgå at lægge vejarbejder på alternative eller parallelle ruter i forhold til hinanden eller på samme vigtige strækning samtidig. Samarbejdsaftalen vil skabe grundlaget for en bedre koordinering af vejarbejder på vejnettet. Bilister i de berørte kommuner vil opleve en mere hensigtsmæssig fordeling af vejarbejder, så man kommer nemmere og hurtigere frem. Samarbejdsaftalen er samtidig en aftale om, at kommunen og øvrige vejbestyrere sammen med Vejdirektoratet er med i Det strategiske vejnet. Den løsning som Vejdirektoratet tilbyder, er en web-baseret kortløsning, hvor planlagte vejarbejder og arrangementer, der har en væsentlig konsekvens for trafikafviklingen på Det strategiske vejnet, registreres og vises på et samlet overblikskort. Vejdirektoratet stiller overblikskortet over vejarbejder til rådighed, og vejbestyrelserne melder deres vejarbejder og arrangementer ind. Ved at få et øget kendskab til de øvrige vejbestyrelsers planer er det muligt bedre at koordinere og planlægge egne vejarbejder mere hensigtsmæssigt. Overblikskortet er offentligt tilgængeligt, men henvender sig hovedsageligt til professionelle vejfolk i stat og kommuner med henblik på at planlægge kommende vejarbejder. Ønsker man som bilist at holde sig orienteret om aktuelle vejarbejder og arrangementer, giver det zoombare kort på trafikken.dk fortsat det bedste overblik over forholdene på vejene. Samarbejdet om at koordinere kommunernes og statens vejarbejder på tværs er et vigtigt skridt til en bedre oplevelse for trafikanterne på vores veje. Det er målet, at trafikanterne undgår at


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

Tegningen til venstre viser et uheld på motorvejen med kødannelse. På tegningen til højre er den faste omkørselsrute trådt i kraft, og trafikken ledes uden om uheldet og tilbage til den primære rute igen

opleve unødige gener i forbindelse med de vejarbejder, der trods alt er nødvendige for at vedligeholde vejnettet.

Etablering af faste omkørselsruter En af de andre indsatser, der også arbejdes med under Det strategiske vejnet, er etableringen af faste omkørselsruter. En række kommuner har allerede tilkendegivet, at de har interesse i at indgå en aftale om at etablere faste omkørselsruter i deres kommune. Det vil i første omgang være motorvejene, som der etableres omkørselsruter for. Faste omkørselsruter skal sikre, at trafikken bedst muligt kan ledes uden om en overordnet vejstrækning, som for eksempel er spærret af et uheld. Når forhindringen er passeret, skal trafikken ledes tilbage på den oprindelige vej igen. Omkørslen skal således begrænse ventetiden på vejen ved at udnytte det samlede vejnet bedre. Formålet med at etablere faste omkørselsruter er, at: • Trafikken kan ledes uden om en overordnet vej, som er spærret eller overbelastet af trafik. • Trafikanter, der forlader motorvejsnettet, styres på en hensigtsmæssig og kontrolleret måde, så der ikke foregår unødig kørsel på det kommunale vejnet. • Øge trafiksikkerheden ved at styre trafikanterne hen på de mest sikre veje. • Reducere de samfundsmæssige omkostninger ved at minimere spildtid for levering af gods, eller ved at trafikanter sidder i kø på vejene. • Øge fremkommeligheden ved at udnytte hele det eksisterende vejnet.

I et samarbejde med politiet har Vejdirektoratet udarbejdet de overordnede principper for etablering og anvendelse af faste omkørselsruter. Disse principper vil nu blive anvendt i samarbejde mellem kommunerne, politiet og Vejdirektoratet. Endvidere at det planen at lave en kampagne til alle trafikanter om, hvordan omkørselsruterne skal anvendes. Arbejdet med implementeringen af faste omkørselsruter i samarbejde med kommunerne er startet i efteråret 2013, og det forventes, at de første pilotruter kan åbnes i foråret eller sommeren 2014.

Planer for flere indsatser Vejdirektoratet har i dag et samarbejde med 22 kommuner om indmelding af trafikinformation i relation til vejarbejder, arrangementer og hændelser. Data anvendes til at udsende trafikinformation på fælles regionale trafikportaler og andre trafikinformationstjenester såsom TMC og mobile tjenester (apps). Herudover samarbejder Vejdirektoratet og Københavns Kommune om at kunne etablere en fælles trafikcentral for Københavnsområdet i 2015. Centralen vil blive etableret sammen med Vejdirektoratets Trafikinformationscenter, T.I.C., og vil varetage det samlede arbejde med trafikinformation, håndtering af det akutte beredskab på vejene samt styringsopgaver omkring trafikafviklingen i Københavnsområdet. De erfaringer, der i dette samarbejde opbygges, vil være en del af grundlaget til et kommende samarbejde med landets øvrige kommuner omkring trafikinformation – især knyttet til Det strategiske vejnet.

Det er planen, at alle personbiler og almindelige lastbiler skal ledes ud på omkørselsruterne, mens specialtransporter, modulvognstog og lignende kun udledes på omkørselsruter, der også er godkendt til denne type transport.

15


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

Fremsynet kortlægning af oversvømmede statsveje Vejdirektoratet er ved at kortlægge, hvor der er øget risiko for oversvømmelser på statsvejnettet frem til år 2100. Og hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser det har. Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist

Selvom det statslige vejnet kun udgør fem procent af vejene i Danmark, foregår halvdelen af al trafik her. Foto: Vejdirektoratet

16


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

Vejdirektoratets vigtigste opgave er at opretholde fremkommeligheden og sikkerheden på det danske statsvejnet, hvilket også indebærer at være proaktiv med hensyn til oversvømmelser. Foto: Vejdirektoratet

Klimaændringerne vil fremover medføre hyppigere og kraftigere tilfælde af skybrud, hvilket i ekstreme situationer kan gøre vejene til vandfælder, der både kan fange folk i deres biler og holde vejene lukkede i længere tid. Den slags situationer skal Vejdirektoratet være på forkant med, hvorfor forskningsenheden i direktoratet lige nu arbejder på at kortlægge det knap 3.800 kilometer lange statsnet af motorveje, hovedveje og broer for at finde ud af, hvor der i dag og inden for de næste 30-100 år vil forekomme voldsomme oversvømmelser med betydelige konsekvenser for mennesker og vejanlæg. – Kortlægningen, der indgår som et element i vores klimatilpasningsstrategi, skal bruges til at udarbejde et beslutningsværktøj, som overordnet består af en særlig model, der inden for en radius af to kilometer omkring Vejdirektoratets veje kan vise, hvor der er stor risiko for oversvømmelser med betydelige konsekvenser. Desuden vil modellen blive suppleret med et katalog, som angiver, hvordan vi kan afbøde disse konsekvenser ud fra princippet om at få mest klimatilpasning for pengene, siger naturgeograf Michael Larsen fra afdelingen Forskning, Udvikling & Demonstration i Vejdirektoratet. Han tilføjer: – Formålet med projektet er især at se på, hvordan det hele ser ud i fremtiden, så vi kan være proaktive og dermed leve op til vores vigtigste opgave: At opretholde fremkommeligheden og sikkerheden på det danske statsvejnet – med hvad det indebærer af planlægning, renovering og beredskab. Ifølge planen skal hele beslutningsværktøjet ligge klar inden udgangen af 2014.

Forfinet udgave af den hydrologiske højdemodel Kortlægningen sker ved hjælp af et særligt regnhændelseskort, som NIRAS har udviklet. Kortet er en videreudvikling af den nationale hydrologiske højdemodel, som NIRAS og COWI har produceret i fællesskab – og som siden september 2013 er stillet gratis til rådighed af Geodatastyrelsen. Om regnhændelseskortet, siger markedschef i NIRAS Jesper Rye Rasmussen: – Den offentlige højdemodel kan bruges til at vise såkaldte ’blue spots’ – lavninger, hvor vandet samler sig ved det værst tænkelige skybrud. Regnhændelseskortet til Vejdirektoratet adskiller sig ved, at vi har forfinet data, sådan at modellen også viser de mindre oplande, hvor stor udbredelsen af oversvømmelser bliver ved forskellige nedbørsmængder, og hvor hurtigt lavningerne bliver fyldt ved skybrud. Det giver et mere nuanceret billede, som ikke er det værst tænkelige scenarie, men et mere virkelighedsnært bud. Særlig definition af ’blue spot’ Selvom de indkøbte data fra NIRAS er mere forfinede end den offentlige hydrologiske højdemodel, viser de dog stadig ”et overdrevent billede af virkeligheden”, mener Christian Axelsen, der også er naturgeograf i Vejdirektoratet og samarbejder med Michael Larsen om at udvikle oversvømmelsesmodellen. Ifølge Christian Axelsen definerer Vejdirektoratet blue spots på en anden måde end NIRAS og mange andre. – I vores regi er et blue spot en vejstrækning, hvor sandsynligheden for en oversvømmelse er stor, og hvor konsekven-

sen heraf er betydelig. I modsætning til den offentlige hydrologiske model tager vi også højde for, hvor meget vand, der siver ned, når det regner. Derfor har vi fodret vores model med data om blandt andet jordbundsforhold, nedbørsstatistik og overfladebelægninger for dermed at se, hvor meget vand, der mere realistisk vil samle sig i lavningerne. Hvis for eksempel 80 procent af jordlaget er sand – der naturligt kan dræne meget nedbør – skal der meget regn til, før det transporteres oven på terræn, siger Christian Axelsen og fortsætter: – Det oprindelige datamateriale pegede på op mod 500.000 lavninger som potentielle blue spots. Men efter at vi har samkørt disse data i den fase, vi kalder Niveau 2, er vi kommet ned på cirka 5.000 potentielle oversvømmelsessteder omkring vores vejstrækninger. Denne reduktion skyldes primært en meget lav risiko for oversvømmelse i de oprindeligt udpegede lavninger. I Niveau 3 vil vi samkøre vores model med en særlig hydraulisk model, udviklet af DHI, hvorefter vi regner med at komme ned på under 1.000 potentielle blue spots, som efter yderligere analyse og inspektion af strækningerne måske vil være reduceret til et tocifret antal. Hans kollega indskyder: – Da vi også forsøger at forudsige fremtiden, kan steder, vi i dag ikke vil opfatte som et blue spot, meget vel være det i 2050 eller i 2100 som følge af det ændrede regnvejrsmønster. Begge kan allerede nu sige, at Lyngbyvejen – der stod under flere meter vand efter skybruddet over København i juli 2011 – vil være at finde blandt de endeligt udpegede blue spots.

17


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

I sin klimatilpasningsstrategi forsøger Vejdirektoratet også at tage højde for, hvor statsvejene er i fare for at blive oversvømmet om 100 år. Foto: Vejdirektoratet

Markedschef Jesper Rye Rasmussen understreger, at NIRAS parallelt med Vejdirektoratet har udviklet den samme slags model, som firmaet leverer til blandt andet kommuner, der ikke selv har ressourcer til at udbygge den offentlige model med parametre som belægning, afløbssystemer og jordbundsforhold.

Model for fremtidsklima eftertjekkes med nutidshændelser For at kaste sig ud i opgaven med at forudsige fremtiden har de to naturgeografer yderligere udvidet deres model med data som byudvikling, befolkningsvækst og trafikfremskrivning, der alt sammen påvirker vandets strømningsveje på grund af bebyggelse og typer af overfladeområder. Desuden vil Vejdirektoratets model også komme til at omfatte data af mere samfundsøkonomisk karakter som for eksempel, hvor meget det koster i tabt arbejdsfortjeneste, at en vej bliver lukket i en vis periode. Selvom modeller for fremtidens klima som udgangspunkt er behæftet med usikkerhed, mener Michael Larsen, at det er lykkedes at opbygge en solid model, der på en pålidelig måde kan forudsige klimaets indvirkning på fremtidens statsvejnet. – Da vi i stor udstrækning ved, hvor problemerne er i dag, bruger vi disse erfaringer til ’at kalibrere’ vores model med. Den store udfordring er at vælge de mest realistiske

18

klimascenarier, som vi herefter kan smide ind i ’maskinen’ til at forudsige blue spots, siger Michael Larsen.

International interesse for unik model Ifølge Michael Larsen og Christian Axelsen har deres model mødt stor interesse fra udlandet, hvilket har udmøntet sig i, at de tilsammen har holdt mere end 20 foredrag om projektet i blandt andet USA, Tyskland og Norge. – Vi er forgangsland i denne form for kortlægning og fremtidsmodellering af vejenes sårbarhed for klimaændringer. På inspiration fra os er flere lande – blandt andet Holland – således i gang med at udvikle lignende modeller, siger Michael Larsen. Christian Axelsen mener, at Vejdirektoratets projekt også kan komme kommunerne til gode. – Ud over at kommunerne kan blive inspireret til at opstille lignende modeller, kender vand jo ikke grænser, hvorfor vores projekt også vil få betydning for kommunerne, fordi vi kommer med en viden om oplandet til vores veje, der sammen med kommunernes viden – som vil være styrket, når alle har fået lavet deres klimatilpasningsplaner – kan skabe synergi for samarbejde om fælles klimatiltag.

Vejdirektoratet Med sine 3.800 km udgør statsvejnettet cirka fem procent af det samlede offentlige vejnet på knap 75.000 km, men næsten halvdelen af al trafik bliver afviklet på statsvejene. Vejdirektoratets arbejde består primært af planlægning, anlæg, drift og vedligeholdelse. Læs mere: www.vejdirektoratet.dk


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

Højresvingsulykker øverst på dagsordenen Højresvingsulykker var øverst på dagsordenen, da transportminister Pia Olsen Dyrh mødtes med et bredt udsnit af repræsentanter fra transportbranchen. Også Kommunernes Landsforening var med på mødet i oktober måned. - Højresvingsulykkerne forekommer jo oftest på kommunale veje, da de sker i byer, hvor cyklister og tung trafik mødes. Derfor har kommunerne gennem årene gjort en stor indsats for at forebygge disse ulykker ved at sikre kryds, lave cykelstier osv. Men der er stadig ofre og derfor stadig en indsats, der skal gøres, siger KL’s chefkonsulent Nikolaj

Sveistrup, Teknik og Miljø ifølge kl.dk. På mødet var der ifølge Nikolaj Svejstrup bred enighed om, at alle aktører kan gøre mere. - Det handler i høj grad om adfærd og opmærksomhed. Hver ulykke har sin egne historie og derfor er der ingen generelle snuptag, der ligger lige for. Nye ideer skal afprøves og der skal mere information og kampagner til, så alle er opmærksomme i situationen, siger han. KL roser i øvrigt ministeren for at have igangsat en trestregnet indsats mod højresvingsulykker. Det betyder blandt andet, at

Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen i fællesskab skal udarbejde forslag til tiltag på både lang og kort sigt. Desuden planlægger ministeren at etablere et rejsehold af praktikere, der skal indsamle gode erfaringer fra lande, der ligner Danmark.

Trafikulykker om natten skal undersøges Havarikommissionen for Vejtrafikulykker går nu i gang med en dybdeanalyse af trafikulykker om natten. Ifølge kommissionen sker 15-20 procent af alle dødsulykker om natten, og regeringen har derfor afsat penge til en dybdeanalyse, som skal kaste lys over de særlige omstændigheder ved natulykkerne. Undersøgelsen vil omfatte dybdeanalyse af cirka 20 alvorlige ulykker, der sker mellem kl. 22 og 06 i landzone (dog ikke på motorveje), og hvor mindst et motorkøretøj er involveret. Resultaterne vil foreligge i begyndelsen af 2015.

Danskerne drømmer om at lade bilen stå Knap en fjerdedel af befolkningen vil gerne køre mindre i bil i fremtiden, viser ny analyse fra COWI. Lige nu kører gennemsnitligt 67 procent af os i bil til og fra arbejde stort set hver dag. Men en ny analyse fra COWI viser, at danskerne gerne vil ændre transportvaner, hvis forudsætningerne er til det. - Vi vil cykle mere, køre mere med kollektiv transport, og så vil vi gerne have større fleksibilitet ift. hvornår og hvor, vi arbejder, siger trafikekspert i COWI, Michael Knørr Skov i en pressemeddelelse. Hvis flere lod bilen stå, ville det begrænse trængsel og dermed gavne både økonomisk vækst, miljøet og velfærden. Og

faktisk skal der ikke så meget til for helt at fjerne myldretiden. - Det kunne vi se i efterårsferien, som typisk betyder 10 procent mindre trafik på gader og stræder. Det er nok til, at trafikken glider frit, siger Michael Knørr Skov.

Flere transport-kombinationer efterlyses COWIs analyse viser, at en femtedel af danskerne ønsker at rejse mere med kollektiv transport, når de skal til og fra arbejde i fremtiden. Her efterlyser man flere muligheder, mere fleksibilitet og flere kombinationer med andre transportformer. Knap en fjerdedel ville cykle mere, hvis der var flere og bedre stier og mulighed for at kombinere cykel med kollektiv trafik. - Analysen viser, at danskernes transportvaner kan flyttes. Som samfund kan vi

gøre en forskel ved at styrke alternativerne til privatbilisme. Det handler primært om at understøtte kollektiv transport, cyklisme og en ”parkér og rejs”-politik, der kombinerer forskellige transportformer. Herudover kommer fleksibilitet i forhold til mødetider, hjemmearbejdspladser osv., der også vil have en gavnlig effekt på trængsel, siger Michael Knørr Skov. Cowi har tidligere beregnet for Transportministeriet, at trængsel alene i hovedstadsområdet koster samfundet 8,5 milliarder kroner årligt, da en stor del af den tid, danskerne kunne spare ved ikke at sidde i kø, ville blive brugt på mere arbejde. Dertil kommer øget forbrug af brændstof og belastning af miljøet.

19


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

Mere sikre veje – en to i en’er Vejenes dårlige tilstand og indretning spiller hovedrollen i op til 30 procent af alle ulykker. Derfor er det relevant at se på, hvordan vejene kan bidrage til større færdselssikkerhed.

Af | Søren Bülow, sekretariatschef, Dansk Vejforening, og oplægsholder på Vejforum 2013

Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan opstiller nogle ambitiøse mål for antallet af trafikdræbte og personskader i 2020. Målsætningerne kan ikke nås uden en forstærket indsats over for færdselssikkerheden på alle relevante områder. Det gælder også vejenes indretning og tilstand, som bør få større opmærksomhed ud fra en sikkerhedsmæssig betragtning. En forøget færdselssikkerhed indebærer desuden en samfundsøkonomisk gevinst. Selv om økonomiske gevinster ikke er det primære formål med sikkerhedsarbejdet, er det derfor relevant at se på samfundsøkonomiske omkostninger i forhold til omkostningerne ved at øge sikkerheden. Dansk Vejforening udarbejder en analyse om dette tema for brancheforeningen Sikre Veje. Analysen er under udarbejdelse, og på konferencen Vejforum præsenteres idéen bag analysen, og de overvejelser som temaet giver anledning til.

Veje har væsentligt potentiale I betragtning af at det er dokumenteret i flere analyser – navnlig af Havarikommissionen for Vejtrafikulykker – at forhold ved vejenes indretning eller tilstand er medvirkende ulykkesårsag i op til 30 procent af ulykkerne, er det meget relevant at se helt særskilt på, hvordan vejenes sikkerhedsbidrag kan øges væsentligt. Formålet med analysen er at belyse henholdsvis de samfundsøkonomiske konsekvenser af trafikulykker og den offentlige sektors udgifter til at færdselssikre vejene. Analysen skal bidrage til debatten om

20

den kommende indsats for færdselssikkerheden ved at sætte fokus på samspillet imellem de to typer omkostninger og også gerne deres indbyrdes forhold. Omkostningerne ved trafikulykker er forholdsvis velbeskrevet i flere kilder. Afværgeomkostninger er i mindre omfang dokumenteret, og på dette punkt er der behov for at få et bedre indblik. Der er tale om et desk-study. Det vil sige, at der som udgangspunkt ikke foretages ny data indsamling i form af målinger, inventeringer eller lignende. Analysen baseres på et udvalg af eksisterende kilder, der beskriver henholdsvis ulykker, deres omkostninger, henholdsvis forebyggelse- og afværgeomkostninger.

Investerer vi nok i vejenes sikkerhed? Man kan beregne trafikulykkers omkostninger på flere måder. Vi har haft de trafikøkonomiske enhedsomkostninger i en årrække, og i den nye handlingsplan fra Færdselssikkerhedskommissionen indgår nogle beregninger, der ser på omkostningerne til redningsberedskab og sundhedssystemet m.v. Der kan også tages udgangspunkt i andre typer af værdisættelse. For eksempel de marginale eksterne ulykkesomkostninger, sådan som De Økonomiske Råd har gjort. Man kan sætte disse typer omkostninger op overfor, hvad det koster at holde et givet niveau af sikkerhed, som kan nedbringe antallet af ulykker. Disse sammenligninger fører ikke i sig selv nødvendigvis til nogen entydig konklusion på, hvor meget samfundet bør inve-

stere i færdselssikkerhed. Men da penge er det store omdrejningspunkt for alt, hvad der i disse år har med veje at gøre, er en bredere forståelse af de samfundsøkonomiske prioriteringer af færdselssikkerheden væsentlig for debatten.


digitalt

Det etiske aspekt Hvorfor er penge vigtige når trafikulykker først og fremmest handler om menneskelige tragedier? Offentlighedens og politikernes fokus i forbindelse med trafikulykker er for det meste – med god grund – på de personlige omkostninger for ofrene. Motivationen bag indsatsen for en højere færdselssikkerhed er derfor normalt også primært noget empatisk: Vi kan forestille os, hvor forfærdeligt det ville være, hvis vi selv var ofrene. Eller vi kender nogen, som selv er blevet ramt af en færdselsulykke. At trafikulykker også har store økonomiske omkostninger for såvel offeret som samfundet, er til sammenligning noget der umiddelbart tillægges mindre vægt. Rent etisk er det problematisk at argumentere med at gøre et menneskes liv og førlighed op i penge. Selve det, at X kroner investeret i større sikkerhed på vejene kunne

spare Y kroner i samfundsøkonomiske omkostninger, er derfor sjældent et udgangspunkt, som isoleret set vil ændre nogen prioriteringer. Men det er en vigtig pointe, at det ikke behøver at være dyrere at investere mere i vejene for at forebygge og afværge ulykker. Tværtimod kan det ses som en win-win situation: Færre menneskelige tragedier som samtidig sparer samfundet omkostninger. Der er derfor et stærkt etisk aspekt i emnet. Derved adskiller det sig dog ikke fra resten af arbejdet med færdselssikkerheden. Når det gælder andre dele af indsatsen for færdselssikkerheden, har vi blot vænnet os til, at man godt må blande penge og liv sammen – for eksempel i forhold til størrelsen af bøder.

1 finger 1 tryk 1 strategi 1 tryk med 1 finger - så er Ringkøbing - Skjern Kommunes nye kommunikationsstrategi åben. tankegang har udviklet strategien som en app til iPad - så alle ledere har den lige ved hånden. Strategien består af 12 billeder med tekst og er ment som et dialogværktøj for ledere, medarbejdere og kommunikationsansvarlige. Hør mere hos Stener i tankegang.

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

Skjult kamera sikrer cyklister i kryds 150 timers optagelser af 5.000 cyklisters adfærd afslører problemkryds i Silkeborg og retter fokus mod nye indsatsområder.

Af | Gitte Merstrand, civilingeniør, Silkeborg Kommune, og oplægsholder på Vejforum 2013

Den almindelige trafiksikkerhedsindsats baserer sig som oftest på politiregistrerede uheld i Danmark. Dette på trods af viden om, at op mod 95 procent af alle cyklistulykker er såkaldte ”skyggeuheld”, der IKKE bliver politiregistrerede, og dermed IKKE benyttes i det forebyggende trafiksikkerhedsarbejde. Den problematik kan videooptagelser af trafikantadfærden ikke fjerne, men videooptagelser kan dokumentere trafikanternes adfærd. Registreringen kan således dokumentere og evaluere trafikanternes adfærd før og efter etablering af tiltag. I Silkeborg er der i januar 2013 vedtaget en ny digital Trafiksikkerhedsplan. Her er problematikken med de såkaldte skyggeu-

22

held for cyklister belyst. Samtidig er Silkeborg udnævnt Trafiksikkerhedsby, og vi har som sådan forpligtet os til at undersøge og udføre innovative tiltag, som for eksempel adfærdsstudiet med 150 timers videooptagelser, til at fremme trafiksikkerheden i Silkeborg by.

Evalueringsværktøj Videoregistreringen kan benyttes som et kvalificerende analyseværktøj i trafiksikkerhedsindsatsen, men kan samtidigt benyttes som et hurtigt evalueringsværktøj. Fordelene ved videoregistrering er klart, at trafikantadfærden ikke bliver påvirket af registreringen, da den sker uden trafikanters kendskab og

kameraet (kun 7,5x4,5x5cm) er opsat diskret på eksisterende master i gaderummet. Videoregistreringen kan således dokumentere og evaluere trafikanters adfærd før og efter etableringen af tiltag. I registreringen indgår for hver lokalitet en registrering af konflikter og ”næsten”-uheld. For hver lokalitet er der samtidigt udarbejdet en analyse- og tiltagsoversigt, der som bonusinformation også indeholder hjelmbrug og lygteanvendelse samt data omkring rødkørsler. Næstenuheld kan og bør supplere uheldsregistreringen, når der udføres en adfærdsundersøgelse som denne. Denne undersøgelse i Silkeborg viser, at behovet for og udbyttet af adfærdsregistrering er stort.


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

Billedet modsatte side: Cyklisternes adfærd i dette kryds er problematisk, fordi de placerer sig ved siden af hinanden i tilfarten, de foretager venstresving som en bil gennem krydset og rødkørsel er udbredt blandt både ligeudkørende og venstresvingende cyklister. Billedet th.: Det blå cykelfelt er udformet, så cyklister oplever en rumleeffekt, når de kører forbi sidevejen. Denne udformning af et blåt cykelfelt er ikke afprøvet andre steder i Danmark, og adfærden i krydset er derfor blevet registreret med video umiddelbart før og efter etableringen. Afmærkningen skal skabe fokus på cyklisterne, men skal samtidigt få cyklisterne til at sænke hastigheden, og derved gøre dem mere opmærksomme i krydset.

Udpegning af nye problemlokaliteter I adfærdsstudiet af ni signalregulerede kryds, var der en klar sammenhæng mellem lokaliteter med mange politiregistrerede uheld og mange registrerede næstenuheld. Men desværre var der også kryds med en væsentlig cykeltrafik, der havde et markant antal konflikter uden at være ”interessant”, set i forhold til politiregistrerede uheld. Det er i et kryds uden politiregistrerede uheld i perioden 2002 – 2012, der desværre ligger blandt de værste i forhold til den observerede uheldsrisiko i adfærdsstudiet. Prioritering af indsats, baseret på adfærdsundersøgelser Prioriteringen af sikkerhedsfremmende tiltag lider under den store andel skyggeuheld i forhold til en målrettet cyklistindsats. Videoregistrering kan lette identifikationen af såvel risikolokaliteter, risikotyper, risikoelementer og risikovillig adfærd. På baggrund af observationerne af de knap 5.000 cyklister i Silkeborg er der derfor allerede udført tiltag. Det er ligeledes besluttet, at Silkeborg Kommune som Trafiksikkerhedsby vil arbejde målrettet med tiltag som: • Forbedringer i lyskryds, som for eksempel højresvingsshunts, forsøg med højre- og ligeudkørsel for rødt for cyklister, forbedret trafikstyring for cyklister. • Geografisk målrettede kampagner i 2013/2014.

• Udvikling af en ”uheldsregistreringsAPP” specielt målrettet cyklister. • Afmærkningsforsøg. Analyse– og tiltagsoversigterne blev benyttet målrettet til en cykellygteevent, hvor der blev udleveret og monteret Reelight cykellygter. Udleveringen foregik ved de lokaliteter, der viste den laveste lygteanvendelsesprocent. Ved en af disse lokaliteterne havde kun knap 25 procent af cyklisterne lys på i lygtetændingstiden.

Fremtidsperspektiv Normalt baseres evalueringer af trafiksikkerhedsmæssige tiltag på en fem års uheldsperiode. Med videoregistreringer kan der foretages før og efter optagelser, der hurtigere kan vise, om tiltagene har en effekt. Adfærdsstudiet kan med fordel foretages et halvt til et år efter, at tiltaget er realiseret. Ved at foretage en adfærdsundersøgelse når tiltaget har været implementeret i en periode, sikres en større validitet, fordi adfærden kan ændre sig, når ”nyhedseffekten” af et tiltag er væk. Fremadrettet vil videoregistrering indgå som en evalueringsparameter på lige fod med trafiktællinger, uheldsstatistik og trafiksikkerhedsinspektioner/revisioner i Silkeborg Kommune. Videoregistreringen kan samtidigt benyttes som et sagsbehandlingsværktøj. Ofte drejer borgerhenvendelser sig om andre tra-

fikanters adfærd, og i flere tilfælde foretages en besigtigelse af de pågældende lokaliteter. En videoregistrering er ofte et bedre alternativ, fordi observationen foregår diskret og derved ikke påvirker trafikantadfærden.

Økonomi Et kamera af en god kvalitet og med de rette beslag kan anskaffes for cirka 5.000 kr. Det er derfor ikke det økonomiske aspekt, der skal afholde andre vejmyndigheder fra at benytte videoregistrering som evaluerings- og analyseværktøj.

23


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

Randers tramper i pedalerne En stigning på 45 procent i korte cykelture siden 2009 er det markante resultat af en bevidst kampagnestrategi i Randers Cykelby, hvor ”det gode eksempel” har spillet en stor rolle.

Af | Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune og Henrik Bojsen, projektleder, COWI, og oplægsholder på Vejforum 2013

Involvering og opsøgende pressearbejde er nøgleord for at kunne forstå effekten af den bredspektrede kampagneindsats, der kendetegner Randers Cykelby. Set udefra er det mainstream cykelfremme som udlån af elcykler, anlæg af cykelstier og parkering samt kampagner i skoler, daginstitutioner og virksomheder. Men under overfladen gemmer sig en særlig strategi for arbejdet med aktører og kommunikation.

Fra målgrupper til aktører Mainstream kampagner arbejder med målgrupper, hvor professionelle producerer information, der formidles i medier med afsender og modtager. Randers Cykelby laver kampagner ved at involvere lærere, pædagoger og ansatte på virksomheder, og her bliver afsender og modtagerrollen blandet sammen. I stedet for at randersborgerne får at vide, at de skal cykle mere, ser de andre randersborgere gøre det. De gør ikke, hvad der bliver sagt, men kigger på det gode eksempel og følger efter. Men hvordan får Randers Cykelby fat i borgerne og gør dem til aktører, til cyklister? Svaret er involvering, hvor borgerne er med til at bestemme, hvad cykelaktiviteterne skal bestå af. Det sker gennem dialog, hvor vi via besøg, møder, workshop, telefonsnak og mails skaber en fælles opfattelse af cykelaktiviteterne på virksomheden, skolen eller daginstitutionen. Først og fremmest er det nødvendigt, at ledelsen bakker op. Dernæst skal der findes nøgleaktører, som bliver Randers Cykelbys primære samarbejds-

24

Ifølge DTUs transportvaneundersøgelse 2013 vælger flere borgere i Randers Kommune nu cyklen til korte ture end for bare fem år siden. Involvering, dialog og god medieomtale har været vigtige kampagneelementer for at nå resultatet.

partnere og ambassadører for projektet og aktiviteterne.

Historier, ambassadører og events Antallet af direkte aktører i projekterne har været forholdsvis begrænsede. Til gengæld er cykelfremme-effekten blevet mangedoblet gennem en stor medieomtale, både i regionalt TV men også i skrevne medier. Randers Cykelby bruger betydelige ressourcer på opsøgende pressearbejde, hvor journalister får grydeklare historier. Historierne kan opdeles i tre typer. Den første er historier, hvor helt almindelige borgere bruger cyklen i deres hverdag. Det tætte samarbejde med aktørerne har

givet mulighed for at spotte oplagte små hverdagshistorier, specielt fordi Randers Cykelby har kommunikationsfolk involveret i projektudviklingen fra først til sidst. Den anden type er historier, hvor Randers Cykelbys cykelambassadører indgår. Ambassadørerne er udvalgt, fordi de er glade for cykling og samtidig er kendte via deres sport, politik, erhverv eller har gjort en god indsats i projektet. Endelig bruges der en del ressourcer på at tilrettelægge cykelevents, hvor almindelige borgerne ofte kan deltage og vise deres cykelglæde: Gudenåløbet, samarbejde med cityforening, sundhedscenter, skoler, cykelklubber mv. Endelig er der en del historier, der fortæller om projektet Randers Cykelbys succes: Stigning i cykeltrafikken, tilskud bevilget fra staten mv. – en slags metapressedækning, der er med til at skabe opmærksomhed om cykling og lokke borgerne i Randers op på cyklerne.

En professionel tilgang Randers Cykelby har en bevidst, professionel tilgang til involvering og kommunikation. Et af resultaterne er, at Randers Kommune blev udnævnt til årets cykelkommune i 2013. Nu følger det videre arbejde i Sydbyen med mere fokus på virksomheder, skoler og uddannelsesinstitutioner.


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

Roskilde fjerner snublefælder Roskilde Kommune har systematisk gennemgået fem ruter for forhindringer, der kan gøre det svært for gangbesværede at bevæge sig rundt ved egen hjælp. I kortlægningen indgår fotodokumentation og handleplan. Af | Thomas Rud, tilgængelighedsrevisor, Grontmij

Ved at indrette de offentlige færdselsarealer uden barrierer som for eksempel snubletrin og niveauforskelle, kan endnu flere bevæge sig på veje og stier ved egen hjælp. Ofte er der tale om få og små ændringer af det eksisterende. I denne artikel præsenteres overordnet Roskilde Kommune og Grontmijs arbejde med tilgængelighed på udvalgte ruter i Roskilde Kommune.

Processen bag projektet Roskilde Kommune fik i 2008 udarbejdet en tilgængelighedsplan, hvori der blev udpeget 19 tilgængelighedsruter i kommunen på baggrund af en kortlægning af potentielle rejsemål for ældre eller færdselshandicappede. I efteråret 2013 igangsatte Roskilde Kommune arbejdet med at konkretisere problemstillingerne for tilgængeligheden på de fem højst prioriterede af de 19 ruter. Grontmijs tilgængelighedseksperter blev hyret til at hjælpe kommunen på vej. Udgangspunktet for projektet var, at Roskilde Kommune ønskede klarhed over, hvilke tiltag på ruterne der var påkrævet, og hvad det ville koste at implementere dem. Gennemførelsen af projektet Den praktiske del af projektet blev indledt med en besigtigelse af de fem ruter, der blev gået/cyklet og alle indretninger for en

forbedret tilgængelighed blev noteret digitalt på en PDA. Dataindsamlingen blev struktureret på PDA’en ud fra følgende fremgangsmåde:

Hver kommentar til tilgængeligheden blev udpeget geografisk på kortet på PDA’en og herefter kategoriseret i overordnede lokalitetstyper (se INFOBOKS 1).

blev de nødvendige mål indsamlet og indtastet digitalt.

Resultatet af projektet Dataindsamlingen blev overført til et digitalt stambladskatalog udviklet i Excel. Stambladskataloget er dynamisk og sammenholder de indsamlede oplysninger med foto af hver lokalitet. Hvert faneblad er sat op, så der kan tages et print, og lokaliteten kan indgå i et større omdannelsesprojekt eller som enkeltprojekt. En kortfattet handlingsplan med et økonomisk overslag, der var etapeinddelt for hver rute blev også udarbejdet. Det videre arbejde Stambladskataloget blev afleveret digitalt til Roskilde Kommune med mulighed for yderligere udvikling som supplement til de første fem prioriterede ruter eller til behandling af de sidste ruter i kommunens tilgængelighedsplan.

Kommentarerne blev derudover underopdelt i emner for kommentartypen (se INFOBOKS 2).

Vejforum 4. december Det er muligt at spørge Roskilde Kommune eller Grontmij til råds om arbejdet i Roskilde på Vejforum den 4. december i Nyborg Strand. På Vejforum opstilles følgende plakater: 1) Oversigt over processen i projekt, organisation og tidsplan, gennemførte trin og resultat 2) Et eksempel på handlingsplan tekst og overslag 3) Eksempel på stamblad

For at konkretisere alvorlighedsgraden blev kommentarerne grupperet som enten STRAKS, PROBLEM eller BEMÆRKNING. Hver lokalitet blev fotograferet som hhv. oversigtsbillede og detaljebillede. Desuden

Desuden kan interesserede se og prøve stambladskataloget i Excel og få en folder med om blandt andet regler for tilgængelighed.

25


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

Danmarks mest moderne fuldskala stibelysning kan nu opleves i Middelfart Kommune. Lyset skruer op, når en cyklist eller fodgænger passerer, og skruer ned igen bagefter. Det nye lysanlæg er et led i en større energirenovering i hele Middelfart Kommune. Foto: Kaare Bak, Virksomhedsfotograferne.dk

Middelfart sætter spot på intelligente lysmaster Store energibesparelser, længere levetid på armaturerne, tryghed for borgerne og nem styring af lyset. Det er nogle af fordelene i et stort belysningsprojekt i Middelfart Kommune, hvor gammel gadebelysning løbende bliver erstattet med moderne LED-armaturer.

f

Af | Christoffer Boserup Skov, kommunikationskonsulent, EnergiMidt

Middelfart Kommune er i fuld gang med at udskifte den gamle gadebelysning. - Der er tale om det mest moderne fuld-skala anlæg i Danmark, og man kan roligt sige, at det er et eksempel på fremtidens belysning på stier og boligveje, siger teknik- og miljødirektør i Middelfart Kommune, Thorbjørn Sørensen.

Langs 2,5 kilometer stier i Middelfart Kommune er der sat nye, intelligente lysmaster op. Det intelligente består i, at LED-armaturer med indbyggede bevægelsessensorer styrer lyskilderne. Lamperne lyser hele tiden med 10 procent. Ved kun at køre på 10 procent det meste af tiden, forlænges levetiden markant fra godt 15 år til i stedet 25 år.

H d

w

26

PLK_2


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

- Når en fodgænger eller cyklist benytter stien, bliver der blændet op for den første lampe sammen med de to næste lamper, så brugeren tydeligt kan se at færdes på stien. Det automatiske lysanlæg giver lys, når der er brug for det. Det sparer selvfølgelig noget på strømmen, men giver også betydelig længere levetid på armaturerne, hvilket er den helt store besparelse, forklarer trafik- og vejchef i Middelfart Kommune, Uffe Høybye.

Energiaftale er sund fornuft Belysningsprojektet er en del af et større ESCO-projekt med energiselskabet EnergiMidt. Kontrakten med EnergiMidt er bygget op, så udskiftningen af belysningen sker løbende og modsat andre steder ikke med én stor udskiftning allerede i det første år. Det er stibelysningen et fint eksempel på. Fordelen er, at det hermed er muligt at udnytte teknologiudviklingen, der sker i ESCO-kontraktperioden. - Vores ESCO-aftale med EnergiMidt er en fordelagtig aftale for os som kommune. Vi får glade borgere, fordi det intelligente lys giver tryghed; der bliver skruet op for lyset, når borgerne færdes på stierne. Derudover er der selvfølgelig den økonomiske besparelse. Så der var flere bevæggrunde for os for at indgå dette samarbejde. I det hele taget ser vi store perspektiver på energiområdet, hvor der virkelig er besparelser at hente for os som kommune. Det har i den proces været alfa og omega med en professionel samarbejdspartner som EnergiMidt, siger Thorbjørn Sørensen. Synlighed for borgerne For Middelfart er udskiftningen af gadelyset også et vigtigt signal at sende til borgerne: For når borgerne kan se, at kommunen aktivt gør noget for at spare på energien, er det muligvis noget, der inspirerer dem til selv at gøre det samme. - Når vi udskifter anlæg og laver tiltag, der sparer energi, er det sjældent noget, den almindelige borger kommer til at opleve. Men udelys er jo, i sagens natur, noget meget synligt for borgerne. Både når de cykler til og fra skole, eller når de er ude at lufte hunden. Når borgerne ser, at vi som kommune gør noget for at spare på energien, bliver de måske selv motiverede til at handle grønt, fortæller Uffe Høybye.

Ny teknologi skaber fleksibilitet Det intelligente gadelys i Middelfart kan styres på forskellig måde via internettet, så lysstyrker, tændingstider og strømforbruget kan fjernbetjenes. Det betyder også, at anlægget selv fortæller, hvis et armatur er defekt, og hvad der er galt. - Det gør det hele mere fleksibelt, og vedligeholdelsen bliver lettere, fordi elektrikeren hurtigt kan se, hvad der skal repareres, inden han forlader værkstedet. Det optimerer vores drift, siger Uffe Høybye, der samtidig opfordrer interesserede til at kigge forbi Middelfart, hvor de intelligente lysmaster kan opleves på cirka 2,5 kilometer stier fra Odensevej til Strandvejen i Middelfart og på cykelstien langs Kingstrupvej ved Ejby.

En del af ESCO-projekt Den intelligente stibelysning bliver installeret som del af det ESCO-projekt, Middelfart Kommune indgik med EnergiMidt om energirenovering, drift og vedligeholdelse af gadebelysning i 2011. Projektet indebærer, at EnergiMidt i 15 år skal sikre mindst 30 procent energibesparelse samt investere op mod 30 millioner kroner i bedre gadebelysning i kommunen.

få inspiration til næste etape Herning Kongrescenter den 14. - 15. januar 2014 www.plantekongres.dk facebook.com/plantekongres

PLK_2014_80,25x210_Teknik og miljø.indd 1

plante kongres 2014 04-11-2013 11:03:04


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

Oversete fordele ved individuel styring af lys Individuel styring af udendørs belysningsarmaturer kan give store besparelser for kommunerne, men manglende viden og usikkerhed er en hindring.

Af | Thomas Skovsgaard, direktør, Exlumi Consulting

Rigtig mange kommuner bruger tænd/ sluk og stand-alone lysstyring i deres nye LED armaturer. Hvis der i stedet bruges en effektiv tænd/sluk styring, vil der være omkring 3.980 tændtimer på et år, og med en typisk dæmpning til 50 procent fra kl. 22 til 06, bliver det effektive antal brændtimer nedbragt til 2.648. Det er således en årlig besparelse på 33,4 procent (beregninger fra Københavns Kommune). Men er der virkelig brug for det samme lys på vejen i december søndag morgen kl. 7.30, når de fleste stadig ligger og snuer, som der er mandag morgen, når vores børn er på vej til skole? Logikken er tydelig for de fleste, og med individuel kontrol af armaturerne kan man tilpasse dæmpningen (se figur 1 næste side). Denne tilpasning vil øge energibesparelsen i forhold til stand-alone fra 33,4 til 38,8 procent.

Gradvis lystænding følger solnedgang Når lyset tænder om aftenen, er der flere borgere, der har tænkt, ”hold da op det var meget lys, og det er jo ikke engang rigtig mørkt endnu”.Det er, fordi lyset per defini-

Tilbagebetalingstider

28

tion tænder på fuld styrke. Men hvad hvis der i stedet tændes på 25 procent, efter et kvarter øges til 50 procent, og efter en halv time op til 75 procent, for først efter 45 minutter at skrue op til fuld styrke? Det samme mønster kan bruges, når der slukkes om morgenen, 75 procent til 50 til 25 og sluk (se figur 2 næste side). En sådan tilpasning er mulig med individuelt kontrolleret styring af armaturerne, og vil i forhold til stand-alone give en energibesparelse på 37,6 procent mod 33,4 procent for stand-alone.

Optimal dæmpning alle årets dage Tidspunktet kl. 22.00 er valgt som dæmpningstidspunkt af de fleste kommuner, fordi det giver stor besparelse. Var i stedet kl. 23.00 til 7.00 valgt (stadig otte timers dæmpning), havde besparelsen kun været 31,2 procent. Det optimale tidspunkt ligger omkring kl. 21.45 og giver 33,7 procent besparelse. Men med individuelt styrede armaturer kan tidspunktet for dæmpning af lyset indstilles, så der spares mest muligt i løbet af året. Det vil spare 34,1 procent

mod 33,4 procent ved stand-alone fra kl. 22 til 06 året rundt. Ikke meget, men mange bække små…

Kan individuel lysstyring betale sig Den typiske kommentar omkring individuel styring af hver enkelt lyspunkt bygger på


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

Figur 1: Eksempel fra Københavns Kommune en weekend i februar 2013.

økonomiske argumenter, men reelt spiller ting som usikkerhed over for ny teknologi sikkert også ind. Men i en 1 til 1 sammenligning af stand-alone og enkelt lyspunktstyring, hvor de tre ovenstående metoder (weekend+helligdag dæmpning, fade-in/fade-out dæmpning og tidsmæssig tilpasning

Figur 2: Neddæmpningseksempel fra Københavns Kommune en 31. januar 2013.

af dæmpningsstart) sparer væsentligt mere ved enkelt lyspunkt styring. Der er naturligvis overlap i de tre metoder, men når det fjernes, er besparelsen alligevel på 41,9 procent i forhold til 33,4 procent for stand-alone. (Se fakta boks for tilbagebetalingstider forrige side).

Gradueret dæmpning efter geografi Derudover er der flere økonomiske fordele ved individuel lysstyring. Den vigtigste er muligheden for gradueret dæmpning afhængig af kommunens geografiske sammensætning. Det kunne eksempelvis give mening at dæmpe til 30 procent om natten i landområder, industriområder og lignende. Andre steder skal der måske dæmpes til 40 procent, mens 50 procent dæmpning kan fastholdes i byområder. Hvis en kommune dæmper gradueret efter geografi, og den gennemsnitlige dæmpningsprocent er 40 procent for hele kommunen, så bliver den samlede energibesparelse 50,2 procent i forhold til 33,4 procent for stand-alone – hvilket med ovenstående forudsætninger er 1.122 kroner dyrere for stand-alone løsningen per armatur. Hvis kommunen på et senere tidspunkt finder ud af, at der skal spares endnu mere, så gøres det let via software på en computer uden ekstra installation. En del kommuner mener, at intelligent fejlmelding fra et armatur, som individuelt styrede lyspunkter kan, ikke har nogen ekstraværdi, fordi ”borgerne jo alligevel altid ringer ind”. Dejligt at borgerne gør opmærksom på fejl på armaturer for kommunen/ elværket, men når der sendes en servicevogn ud for at finde armaturet, konstatere fejlen og armaturtypen og andet, så er det

et ekstra servicebesøg af mindst en time, og det koster rask væk 1.000 kroner. Hvis det forudsættes, at bare fem promille af alle armaturer går i stykker om året som følge af tekniske fejl, påkørsler og vandalisme, så vil det for en kommune med 10.000 armaturer være en årlig ekstra udgift på 50.000 kroner, svarende til 150 kroner ekstra for stand-alone løsningen per armatur over en 30 års periode. Fakta • I 2012 var omkring 70 procent af de solgte vejbelysnings armaturer LED armaturer. Størstedelen blev solgt med stand-alone lysstyring. • Stand-alone lysstyring muliggør dæmpning, uden at armaturerne kommunikerer med nogen anden form for styring. • Stand-alone styring installeres og beholder for-programmeringen i hele dens levetid. • Individuelt styrede armaturer kommunikerer med en central styringsenhed, typisk en pc. • Individuelt styrede armaturer kan tovejs kommunikere - eksempelvis kan de rapportere fejl og energiforbrug. • Ved at bruge markedsgennemsnit (anslået) vil individuelt styrede armaturer over 30 år give en besparelse på lidt over 560 kroner sammenlignet med stand-alone styring. Se tabel forrige side. • Nogle producenter tager 500 kroner i listepris (derfra skal regnes rabat) for en indsats til individuel styring af et armatur. • Hvis andre funktionaliteter så som gradueret dæmpning afhængig af geografi medtages i udregningen, bliver besparelsen pænt over 1.000 kroner per armatur alene på el. Dertil kommer mulige besparelser på vedligeholdelse.

29


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

Spændingsregulering af gadelys en god forretning Flere kommuner udskifter gadelys fra natriumlamper og kviksølvlamper til mere energieffektive lamper. I mange tilfælde er det muligt at høste pæne energibesparelser i overgangen ved at kombinere indsatsen med spændingsregulering.

Af | Morten Nyholm Jensen, divisionschef, TecPartnering

Gadebelysningsprojekter er store investeringer med ofte lange tilbagebetalingstider. Især fordi der inden for de seneste år er reinvesteret i nye damplamper, som stadig ikke er forrentede. LED lamper er bestemt et energimæssigt godt alternativ til de traditionelle damplamper, men der findes andre og i flere tilfælde bedre muligheder. Vi ser i udlandet, at spændingsregulering seriøst vurderes og inddrages i overgangen til mere miljøvenlige lamper, så projekterne bliver billigere og bedre finansieret over årerne. Effekten ved at regulere spændingen i forhold til både metalhalogen, kviksølv, højtryksnatrium lamper med induktiv forkobling er min. to procent energibesparelse pr. procent reduktion i spændingen. Det vil ofte medføre en samlet energibesparelse på 20 – 25 procent og et mindre fald i lysudbyttet, som dog ikke er større end en normal lysdæmpning, og noget mindre end ved at slukke hvert andet gadelys. Et sådant projekt kan etableres og tilbagebetales på cirka tre år. Det er derfor interessant sammenlignet med en total udskiftning af armatur/lyskilde.

Nye lysteknologier vinder indpas En anden mulighed er at se på forskellige lysteknologier. I blandt andet Sverige vælger man alternative højeffektive lysteknologier til gade- og pladslys, som sammenlignet med LED er mindst eller endog mere teknisk velegnede og lønsomme. Det er eksempelvis de nyere elektrodefrie lyskilder som plasmalys

30

eller induktionslys. De har fordelene fra LED, men derudover er de i visse applikationer mere effektive og holdbare. Både LEP og induktionslys har højere lumensværdier og bedre farvegengivelse end LED, og er derfor velegnede til gade-, park- og pladsbelysninger med større mastehøjder. Begge har god retningsbestemmelse af lysnedfaldet og kan dække bredere områder, så behovet for antal lampeenheder kan reduceres. Holdbarhed er på niveau eller bedre end LED, hvilket giver væsentlige besparelser på vedligehold - dermed vil priser på både plasmalys og induktionslys være konkurrencedygtige med LED. I blandt andet Sverige bruges både plasmalys og induktionslys på motorvejsstrækninger, i tunneller, på broer samt på parkeringsarealer. Begge lyskilder er velegnede til brug i applikationer, hvor der

kræves høj belysningsstyrke og farvegengivelse fra højder på over seks meter. Plasmalys og induktionslys leverer mere lys end traditionelle damplamper, blænder ikke og har levetider på op til 100.000 timer. Energibesparelsen er på over 50 procent i forhold til traditionelle damplamper og metalhalogener, og induktionslys er op til 35 procent billigere i drift end LED.

Stirret os blinde Her i landet har vi nok stirret os blinde på LED, som bestemt har mange fordele. Men når man nærmer sig et behov på 150 W installeret effekt på LED, bør man overveje plasma- eller induktionslys, som begge giver mere virkelighedstro, blødere og retningsbestemt lys uden at blænde. Der har aldrig været en tid, hvor bare én teknologi kunne dække hele applikationsspektret.


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

Vejdirektoratet indgår aftale med 58 kommuner Vejdirektoratet har indgået en samarbejdsaftale med 58 af landets kommuner om vejarbejder på det danske vejnet. Med aftalen forpligter kommuner og Vejdirektoratet sig til at planlægge vejarbejder, så der er færrest mulige konsekvenser for trafikken f.eks. ved at undgå at lægge to vejarbejder på samme vigtige strækning samtidig. - Det her er den helt rigtige vej at gå. Jeg hører ofte, at koordineringen og planlægningen af vejarbejder er for dårlig. Det gør vi nu noget ved, siger transportminister Pia Olsen Dyhr i en pressemeddelelse og tilføjer: - Med samarbejdsaftalerne og arbejdet med det strategiske vejnet følger vi op på anbefalingerne fra Trængselskommissionen, der i sin betænkning foreslår, at der etableres et styrket samarbejde om information og planlægning af vejarbejder. Det er et vigtigt arbejde, og det er godt, at kommunerne også bakker så massivt op om det.

Bedre oplevelse for trafikanter - Samarbejdet om at koordinere kommunernes og statens vejarbejder på tværs er et vigtigt skridt i en bedre oplevelse for alle trafikanterne på vores veje. Det er vores håb, at trafikanterne vil kunne mærke forskel i forhold til før, men i virkeligheden skal succesen snarere måles på det modsatte. Nemlig om trafikanterne undgår at opleve unødige gener i forbindelse med de vejarbejder, der trods alt er nødvendige for at vedligeholde vejnettet, siger Per Jacobsen, der er vejdirektør i Vejdirektoratet. De 58 kommuner er alle en del af Det Strategiske Vejnet, der er udpeget som særligt vigtige strækninger, hvor det har store konsekvenser for trafikken, hvis der sker planlagte eller ikke-planlagte hændelser såsom vejarbejder og uheld. I forbindelse med samarbejdsaftalen stiller Vejdirektoratet et web-baseret overblikskort over vejarbejder til rådighed, som kommunerne automatisk melder deres vejarbejder ind til. Her kan de desuden

holde øje med de øvrige vejarbejder på de centrale strækninger og dermed planlægge egne vejarbejder mere hensigtsmæssigt.

De 58 kommuner, der er med i samarbejdet, er: Albertslund, Allerød, Assens, Brøndby, Brønderslev, Esbjerg, Favrskov, Faxe, Fredensborg, Fredericia, Frederikshavn, Furesø, Faaborg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Guldborgsund, Haderslev, Hedensted, Herlev, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Horsens, Hørsholm, Ikast Brande, Ishøj, Kerteminde, Kolding, København, Køge, Lejre, Lolland, Lyngby-Taarbæk, Middelfart, Mariager Fjord, Nyborg, Næstved, Odense, Randers, Rebild, Ringsted, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Skanderborg, Slagelse, Solrød, Sorø, Syddjurs, Vallensbæk, Vejen, Vejle, Vordingborg, Aabenraa, Aalborg, Aarhus.

Fornyelse af Danske Havne Forretningsudvikling og specialisering vinder frem. Derfor åbnes der nu op for, at også folk uden for havnebestyrelser kan blive repræsenteret i Danske Havnes bestyrelse. Danske Havnes bestyrelse har i det seneste halve år arbejdet med udviklingen af den næsten 100 år gamle organisation. Målet er, at havnenes forretningsmæssige udvikling og specialisering skal afspejles tydeligere i foreningen og aktiviteterne. Danske Havne skal derfor målrette indsatsen for at styrke medlemmernes konkurrencemæssige udvikling og position. Det sker bedst i tæt samarbejde med medlemmerne og i partnerskaber med andre organisationer, og det råderum giver de nye vedtægter, som Danske Havne netop har vedtaget. - Det har været et vigtigt mål for bestyrelsen, at Danske Havne forsat er en samlende kraft for alle erhvervshavne. Bestyrelsen har derfor sat alle kræfter ind på at sikre den nødvendige fornyelse i dialog med medlemmerne. Det er vi kommet et meget stort skridt nærmere, fordi vi med de nye vedtægter har fået rammerne på plads, siger bestyrelsesformand Uffe Steiner Jensen, Danske Havne, i en pressemeddelelse.

Gratis app til cykelpendlere Cykelpendlere får nu et nyt digitalt værktøj til at komme på tværs af hovedstadsregionen. CykelPlanen, som den nye gratis app hedder, er skræddersyet til de tohjulede. Det vil sige, at cykelstier, smutveje og informationer om, hvor man lovligt må cykle mod ensrettet trafik, er lagt ind i app’en. CykelPlanen udregner den hurtigste rute, og motorveje er tonet ned, hvorimod brosten er fremhævet, så man slipper for rysteture. Samtidig viser app’en de anlagte cykelsuperstier og servicestationer. Derudover kombinerer CykelPlanen også informationer om offentlig transport. Funktionen i app’en hedder ”knæk ruten” og leder cyklisterne hen til nærmeste Lokalbane, S- og metrostation, hvis cykelturen bliver for lang, eller cyklen går i stykker.

31


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

Nøglen til god konkurrenceudsættelse er proces og teknologi Viborg Kommune har med succes konkurrenceudsat deres Entreprenørgård, Park & Vejservice, trods en stram tidsplan. Et godt forarbejde, fokus på processtyring og hjælp fra eksterne rådgivere hjalp dem på vej. Af | Mette Vangkilde Gram, seniorkonsulent, Niras

Konkurrenceudsætter man en hel entreprenørgårds opgaver, er det nødvendigt at have styr på processen og de involverede parter. Dem er der ofte mange af. Man skal vide, hvem man skal inddrage, og hvornår for eksempel det politiske niveau skal træffe beslutninger. Med de rette beslutninger på det rigtige tidspunkt, skaber man grundlaget for at få hele udbudsmaterialet på plads. Det er bare to af de gode erfaringer, Viborg Kommune ved projektleder Britt Bak Odgaard, Trafik og Veje, høstede under processen med at konkurrenceudsætte Entreprenørgårdens opgaver. - Vi slukkede ingen ildebrænde undervejs, fordi vi fokuserede på processen og blev guidet godt igennem. Den største udfordring var faktisk at få et overblik over, hvad vores driftsopgaver kostede før udbuddet. Det er et vigtigt udredningsarbejde, som man ikke må undervurdere, siger Britt Bak Odgaard. Og hun er glad for, at hun bevarede tålmodigheden og først begyndte registreringsarbejdet et godt stykke inde i processen, hvor arbejdsbeskrivelsen og rammerne var på plads.

Afprøve prisen Da Viborg Byråd i efteråret 2011 valgte at konkurrenceudsætte EnPolitisk behandling treprenørgården, var formålet at afprøve prisen. Kontraktindgåelse Udbud skulle ske inden 1. juli 2013, og selve entreprisen skulle begynde 1. Foranalyse og udbudsplan januar 2014. En stor opgave at beskrive på blot halvandet år, idet Serviceniveau på opgaver Entreprenørgården årligt udfører driftsopgaver for cirka 55 millioner Registreringer af mængder kroner, og der var kun registreret mængder i parkerne på forhånd. Udbudsbetingelser og samarbejdsform

Udbuddet omfattede: •  1.000 ha skov •  263 ha parker og bynære skove •  73 km vandløb •  4.700 ha fredede arealer •  1.665 km vej og 253 km sti •  165 kommunale grundejere inkl. boldbaner •  105 mand til virksomhedsoverdragelse •  Materiel for cirka 12 millioner kroner •  5 materielgårde og 1 stilleplads

Brug for eksterne rådgivere Viborg Kommune besøgte som noget af det første Favrskov, Holstebro og Billund kommuner, der havde været samme proces igennem. Desuden blev der afholdt en række inspirationsmøder med større entreprenører. - Det var vigtigt for os at indsamle både de gode og dårlige erfaringer, før vi selv kastede os ud i opgaven. På det tidspunkt så opgaven noget uoverskuelig ud, siger Per Christensen, chef for Trafik og Veje i Viborg Kommune.. Det stod hurtigt klart, at Viborg Kommune have brug for hjælp. NIRAS blev hyret til at styre processen, udarbejde udbudsmateriale i form af betingelser og arbejdsbeskrivelser samt tilrettelægge og gennemføre selve udbudsprocessen.

Bygherreoverslag og tilbudsliste Politisk behandling Udbud Foranalyse og udbudsplan Serviceniveau på opgaver Registreringer af mængder Udbudsbetingelser og samarbejdsform Bygherreoverslag og tilbudsliste

32


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

En stærk og tydelig projektorganisation Mange interessenter var involverede i processen og arbejdet med udbudsmaterialet: •  Trafik og Veje, der administrerer offentlige veje, stier og pladser samt vintertjeneste. •  Natur og Vand, der administrerer parker, legepladser, skove, vandløb og naturområder. •  165 kommunale grundejere som idrætsanlæg, skoler ØKONOMIUDVALGET og ældreboliger fordelt på fem forvaltninger og stabe. Styregrupper

Projektgruppe Projektleder, Bestillere, Udfører*, Lokal-MED, Indkøb og Udbud

VEJE OG VINTER Bestillere Udfører* NIRAS og Orbicon

GRØNNE OMRÅDER, VANDLØB OG IDRÆTSPLADSER Bestillere Udfører* NIRAS og Orbicon

KOMMUNALE GRUNDEJERE Bestillere Udfører* Orbicon

KONTRAKTSTYRING Projektleder Udfører*

VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE HR Jura Udfører* Ejendomsmægler Vurderingsmænd

UDBUD Indkøb og Udbud Projektleder Lokal-MED NIRAS

BYGHERREOVERSLAG Projektleder Bestillere NIRAS og Orbicon

En klar og tydelig projektorganisation var derfor nødvendig lige fra start med styregrupper på to niveauer (direktør og chef) og en projektgruppe. Desuden blev der oprettet en række arbejdsgrupper med deltagere fra både Rådhuset og Entreprenørgården. At det lykkedes i Viborg - med den stramme tidsplan og uden brandslukning – skyldes netop en tydelig projektorganisation til at træffe de nødvendige beslutninger lige fra starten.

Politisk fokus I forhold til det politiske system var forankringen af udbuddet også tydelig. Konkurrenceudsættelse af Entreprenørgården var ét udbud

ud af syv større og mindre udbud, som Viborg Kommune har gennemført de seneste år - alle forankret i Økonomiudvalget. - Flere større udbudssager i Økonomiudvalget betød, at politikerne i udvalget var klædt rigtigt godt på til at forstå udbudsforretninger og til at træffe beslutninger i relation til udbuddet, siger Tina Bjørnholt, udbuds- og indkøbschef i Viborg Kommune. Inddragelsen af politikerne var nøje tilrettelagt. Økonomiudvalget behandlede sagen om konkurrenceudsættelse fire gange. Første gang var i foråret 2012, hvor Økonomiudvalget gennem en udbudsplan fastlagde rammerne for udbuddet, herunder blandt andet entreprisesammensætning, serviceniveau og udbudsform. Med rammerne fastlagt kunne projektgruppen nu gå i gang med at udarbejde udbudsmateriale og foretage registreringer.

Byråd Budgetforlig September 2011

Økonomiudvalg Vilkår for prækvalifikation November 2012

Økonomiudvalg Udbudsplan Maj 2012

Økonomiudvalg Resultat af udbuddet Juni 2013

Økonomiudvalg Resultat af prækvalifikation Udbudsmateriale Februar 2013

Serviceniveau uændret Økonomiudvalget besluttede, at borgerne ikke måtte mærke ændringer i serviceniveauet – for eksempel længde på græs eller renholdelse i midtbyen - og at serviceniveauet skulle beskrives i udbudsmaterialet. Serviceniveauet kan der jo være delte meninger om, for hvordan opfatter henholdsvis bestilleren, formanden og folkene i marken det? Man afholdte derfor en lang række workshops, hvor alle var med til at fastlægge niveauet for opgaverne. Det tog således for eksempel to og en halv time alene at fastlægge antallet af græstyper og deres serviceniveau.

33


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

Vent med registreringer og udnyt teknologien Umiddelbart synes det måske logisk at gå i gang med at registrere mængder som noget af det første, når man gennemfører et udbud. Men det er en god idé at fastlægge elementbeskrivelserne i arbejdsbeskrivelsen og have et udkast til tilbudslisten, før registreringsarbejdet går i gang. Og ikke mindst at tænke på, at entreprenørerne ikke kun skal bruge kortene i tilbudsfasen, men også som kortgrundlag for driften. Orbicon blev koblet på opgaven med at registrere og var med til at udvikle et system, så opdateringer fremover kan ske uden et stort ressourceforbrug. Viborg Kommune udnyttede teknologien fuldt ud med en GIS-løsning, hvor man integrerer kort, mængder, plejeplaner, enhedspriser og tilbudsliste i ét. - Det betyder, at man med én opdatering genererer nye mængder og økonomi ved at trykke på en knap, siger Kristian Nielsen, sektionsleder ved Orbicon. Undervurder ikke udredningsarbejdet Erfaringerne viser – ikke kun fra Viborg – at det ofte er svært at finde ud af, hvad de driftsopgaver, der udbydes, egentligt kostede før udbuddet. I Viborg Kommune var de forskellige driftskonti ikke opdelt med standard- og bestillingsopgaver. Denne opdeling er vigtig, når man skal udarbejde bygherreoverslag. Der var to muligheder for at finde fordelingen på de to opgavetyper. Enten skulle alle fakturaer for nogle år gennemgås og fordeles, eller man skulle foretage et kvalificeret skøn. I Viborg Kommune valgte man at foretage et skøn, hvor budgettet på alle driftskonti blev delt ud på tre poster: • Ekstern entreprenør (f.eks. større renoveringsopgaver) • Konkurrenceudsættelsen fordelt på standard- og bestillingsopgaver • Interne driftsopgaver (få opgaver, der ikke blev konkurrenceudsat primært pga. myndighed)

Dette skabte et nødvendigt overblik til at opstille bygherreoverslaget. Trods det at projektgruppen var igennem et stort udredningsarbejde og havde brugt meget tid på at komme med det bedste bud på et bygherreoverslag, blev der stillet spørgsmål ved, om bygherreoverslaget nu var rigtigt. - Skulle jeg gøre noget om, ville jeg have inddraget Økonomifunktionen langt tidligere i processen. Mit råd til andre kommuner er, at man ikke skal undervurdere udredningsarbejde i forhold til, hvad opgaven kostede før udbuddet, siger Britt Bak Odgaard og fortsætter: - At fastlægge det rigtige udgiftsniveau har jo stor betydning for, hvor meget vi skal reducere vores driftsbudget med fremover.

Kontrolbud Byrådet i Viborg Kommune besluttede, at Park & Vejservice skulle afgive kontrolbud. En stor udfordring, hvor COWI blev inddraget som facilitator for processen med at få beregnet enhedspriser for alle typer af driftsopgaver. Park & Vejservice stod selv for at fastlægge time- og maskinprisen. Denne opgave må ikke undervurderes. - Skal jeg afgive et kontrolbud igen, vil jeg også hyre et revisionsfirma til at hjælpe med at beregne timeprisen. Det var et stort arbejde at skabe overblik over, hvad der skal regnes med i et kontrolbud, siger John Allan Pedersen, afdelingsleder hos Park & Vejservice. Kontrolbuddet endte med at være økonomisk mest fordelagtigt, og udbuddet blev annulleret. Økonomiudvalget bestemte dog, at udbudsmaterialet og kontrolbuddet er grundlag for driften fremover.

”Vi slukkede ingen ildebrænde undervejs, fordi vi fokuserede på processen og blev guidet godt igennem. Den største udfordring var faktisk at få et overblik over, hvad vores driftsopgaver kostede før udbuddet. Det er et vigtigt udredningsarbejde, som man ikke må undervurdere.”

34


nyt medie

tilmeld dig premieren på okonomi.dk

Erhvervsmagasinet ØKONOMI bliver den væsentligste informationskilde for ledende medarbejdere beskæftiget med økonomi, regnskab og finansiering i det private erhvervsliv samt inden for det offentlige. Klik ind og læs mere på www.okonomi.dk og tilmeld dig premieren - det er gratis!

Horisont Gruppen a/s Center Boulevard 5 DK 2300 København S

Telefon Fax CVR-nr

+45 3247 3230 +45 3247 3239 8775 1619

info@horisontgruppen.dk www.horisontgruppen.dk

erhvervsmedier der bringer vækst og værdi


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

Praktik er effektiv rekruttering af unge medarbejdere For ingeniør Lene Krogh har praktik under uddannelsen været vejen til et fast job i vejafdelingen i Ikast-Brande Kommune. Generelt er praktikophold i kommunerne en effektiv måde at synliggøre jobmuligheder inden for vej- og trafikområdet og et middel til at rekruttere nye og unge medarbejdere. Af | Michael Nørgaard, cand. scient. soc., fagskribent

Mange kommunale vej- og trafikafdelinger oplever, at bunken af ansøgninger til ledige job er meget lille. Én forklaring er, at der mangler ingeniører, og at for få søger ind på trafik- og anlægsstudierne. Én anden forklaring er, at mange unge under uddannelsen udelukkende orienterer sig mod ansættelse i det private, hvilket kan hænge sammen med manglende kendskab til opgaverne i kommunerne. Alle prognoser tyder på, at udfordringen bliver endnu større i fremtiden. I denne sammenhæng kan praktikophold i kommunerne være et godt redskab til at vende udviklingen.

Praktikanter er gode ambassadører I Fredericia Kommune har teamleder Marianne Jensen gode erfaringer med at have praktikanter fra ingeniørstudierne.

36

- Vores praktikanter har en fast kontaktperson, men bliver typisk kastet ud i opgaverne som andre nye medarbejdere. De bliver sendt på tilsyn eller passer vagttelefonen, og det har vi kun gode erfaringer med, siger hun. Hun oplever, at praktikanterne er en god ekstra ressource og i høj grad giver et frisk pust til afdelingen. - Vi hører ofte, at de studerendes førsteprioritet er at få en praktikplads hos en rådgiver. Praktikopholdet hos os kan derfor i høj grad være en øjenåbner for de jobmuligheder, der er i kommunerne. Efterfølgende oplever vi, at vores praktikanter er gode ambassadører for kommunerne, og de baner vejen for fremtidige praktikanter, siger Marianne Jensen.


Teknik & Miljø / November 2013 Tema: trafik & veje

Uopfordrede ansøgninger Ofte finder praktikanterne vej til praktikophold i kommunerne via uopfordrede ansøgninger og de netværk, som uddannelsesstederne har til potentielle praktiksteder. Sådan er situationen i Favrskov Kommune også, påpeger afdelingsleder Allan Therkelsen. - Vi kigger på vores behov og mulige opgaver, når der ligger en ansøgning og tager så konkret stilling til, om der skal ansættes en praktikant. Kontakten har indtil videre foregået gennem ingeniørhøjskolerne, der har formidlet ansøgere, siger han. Allan Therkelsen fremhæver dog også, at der er relativt få ansøgere, der har den rigtige infrastruktur-vinkel. - Vi giver vores praktikanter et intro-forløb tilsvarende andre nye medarbejdere og med en fast mentor tilknyttet. Vi har haft stor glæde af vores praktikanter, der har været effektive og selvkørende. De giver et frisk pust til måden, man gør tingene på, og de er opdaterede med IT og har en god tilgang til kommunikation, lyder vurderingen fra Allan Therkelsen. Praktik baner vejen til job Potentialet ved praktikophold illustreres på bedste vis af den historie, som ingeniør Lene Krogh, Ikast-Brande Kommune, fortæller. - Jeg søgte selv praktikplads i Varde Kommune på 6. semester på uddannelsen til bygge- og anlægsingeniør på Aalborg Universitet. I praktikken blev jeg knyttet til et konkret projekt om udarbejdelse af en trafiksikkerhedsplan, som kommunen gennemførte i

samarbejde med et rådgivende ingeniørfirma, fortæller Lene Krogh. Efterfølgende skrev Lene Krogh mere eller mindre afgangsprojekt med afsæt i ansættelsen i Varde Kommune, og efter afsluttet eksamen blev hun ansat i en halvandenårig projektstilling i kommunen. - Jeg har kun positivt at sige om praktikopholdet; det har banet vejen for et job til mig og har skabt et godt netværk i branchen, siger Lene Krogh, der nu i to år, har arbejdet i Vejafdelingen i IkastBrande med myndighedsopgaver og trafiksikkerhedsopgaver.

Praktik – et vigtigt redskab Praktikophold er blot èt af de redskaber, som Viadania arbejder med at fremme for at rekruttere unge til de relevante uddannelser og understøtte rekrutteringen af medarbejdere til trafik- og vejopgaverne. - Praktikophold er en effektiv måde at skabe synlighed omkring opgaverne i vej- og trafiksektoren. De unge får øjnene op for de mange spændende og vigtige opgaver, som vi har, og det kan påvirke deres valg på uddannelserne og deres orientering mod jobs i sektoren, lyder vurderingen fra centerleder Synnøve Klitgaard, Viadania. - Derfor er det vigtigt, at alle virksomheder i sektoren – offentlige som private – arbejder aktivt med at formulere og tilbyde praktikophold, som kan tiltrække de unge, siger hun.

37


Teknik & Miljø / November 2013 ktc

Formanden runder et skarpt hjørne Krydsfeltet mellem forvaltning og politik er det, der for alvor gør arbejdet i teknisk forvaltning spændende. Sådan lyder det fra KTC-formand Torben Nøhr, der runder 60 år i december og har 22 år som teknik- og miljødirektør stående på CV`et. Af | Michael Nørgaard, cand.scient.soc., fagskribent

KTCs formand gennem de seneste fire år, teknik- og miljødirektør Torben Nøhr, Køge Kommune, runder den 4. december et skarpt hjørne; han bliver 60 år. Teknik & Miljø har taget en snak med fødselaren, der blandt andet har været teknisk direktør på Frederiksberg, i Vordingborg og også tidligere har været teknisk direktør i Køge, hvor han altså nu er tilbage.

Fra standsforening til interesseorganisation Som formand for KTC har Torben Nøhr igennem de seneste fire år været med til at tage et nyt og stort skridt med omdannelse og udvikling af foreningen; et spor, der blev lagt ud af foreningen med Mikael Jentsch i spidsen på generalforsamlingen i 2006 og grundlæggende blev afgørende for foreningens liv i en verden med færre kommuner og nye opgaver fra 2007. - På de store linjer må vi sige, at vi har omdannet KTC fra at være en standsforening til at være en aktiv chefforening, hvor vi har fundet det rette mix mellem ledelse og faglighed. Jeg er stolt af den udvikling, vi har været igennem. Vi er som forening blevet langt mere selvbevidste end tidligere og er i mange sammenhænge med til at sætte dagsordenen og få indflydelse gennem det store og vigtige arbejde, som foreningens faggrupper og tillidsfolk udfører. På den måde bidrager vi til at kvalificere lovgivningen og skaber bedre rammebetingelser for arbejdet i kommunerne, vurderer Torben Nøhr og fortsætter: - Jeg synes, at KTC er styrket væsentligt; vi holder faste møder med flere statslige styrelser på direktørniveau, blandt

38

andet med Miljøministeriet, Energistyrelsen og Vejdirektoratet. Ligeledes har vi de faste møder med KL i tekniker-kontaktudvalget. I disse sammenhænge har vi en vigtig dialog, hvor vi som forening kan fremføre kommunale synspunkter. Vi har grundlæggende fået styrket KTCs rolle i forhold til KL og de statslige institutioner. KTC er i perioden vokset som forening, og medlemskredsen på næsten 400 medlemmer omfatter nu både direktører og fagchefer. Det giver et godt afsæt for interessevaretagelsen.

Teknik og miljø i centrum - Vores område er blevet endnu mere relevant og mere politisk end nogensinde før. På lang sigt tror jeg, at det tekniske område bliver den eneste forvaltning i kommunerne, i stil med den udvikling vi ser i USA, hvor en kommune mange steder udelukkende består af en forsyning, et brandvæsen og noget infrastruktur. Derfor skal vi også have ”endnu mere KTC” i fremtiden, altså fortsat udvikling af vores interessevaretagelse og arbejdet med videndeling, lyder det fra Torben Nøhr.

Torben Nøhr er stolt over den udvikling, KTC har gennemgået for i dag at være en forening, der er med til at sætte dagsordenen og skabe bedre rammebetingelser for arbejdet i kommunerne. Foto: Hanne Loop.


Teknik & Miljø / November 2013 ktc

Blå Bog Torben Nøhr • Teknik- og miljødirektør, Køge Kommune, fra 2011

• Teknisk direktør, Køge Kommune, 1991 – 2000

• Bestyrelsesformand KTC -Kommunalteknisk Chefforening fra 2009

• Miljøchef, Københavns Amt, 1986 – 1991

• Teknisk direktør, Vordingborg Kommune, 2007 – 2011

• Fuldmægtig i Amtsrådsforeningens Teknik- og Miljøkontor, 1981-1986

• Bestyrelsesformand, Dansk Byplanlaboratorium, 2004 – 2008 • Cand. Scient. i kulturgeografi, uddannet 1981 • Teknisk direktør, Frederiksberg Kommune, 2000 – 2006

- Generelt synes jeg, at kommunernes rolle er væsentligt styrket for eksempel i forhold til opgaverne i det åbne land og på miljøområdet. Vores medarbejdere er endnu bedre uddannede, og vi har fået komplementeret vores kompetencer med amternes tidligere medarbejdere. Det har været en stor gevinst. Jeg er stolt over at være del af dette, siger Torben Nøhr. I KTC-sammenhæng regner Torben Nøhr skabelsen af Natur & Miljø-konferencen som en af sine store succeser. Konferencen har nu været afholdt i to år med

over 600 deltagere. Også etableringen af et masterclass-forløb i strategisk byledelse målrettet kommunale topchefer tæller Torben Nøhr også som én af sine succeser.

Vigtigt med politisk dialog! Fødselarens perspektiv fra direktørstolen i Køge betyder også, at samarbejdet mellem forvaltning og politikere har stor betydning. - Politikerrollen har ændret sig, og det betyder, at direktørernes rolle i forhold til politikerne er endnu mere vigtig. Jeg opfatter udvalgsmøderne som en festforestilling; måske nogen gange mere drama end gallaforestilling. Krydsfeltet mellem forvaltning og politik er en del af arbejdet, som jeg sætter rigtigt meget pris på, og det er helt centralt for, at teknik- og miljøopgaverne får den rigtige opmærksomhed, lyder det fra Torben Nøhr, der i denne sammenhæng løfter en advarende pegefinger om, at centermodellen fjerner fokus fra teknik- og miljøområdet. - Centermodellen kan betyde, at der er en direktion uden egentlig forankring i teknik- og miljøområdet. Samtidigt ser vi mange steder, at man fjerner grundlæggende direkte støttefunktioner som IT, økonomi og jura fra området. Det svækker alt i alt teknik- og miljøområdet, siger han. Fokus i den kommende tid Torben Nøhr peger på et par vigtige indsatsområder, som, han mener, skal på dagsordenen i den kommende tid. - Ejendomsdrift har fået større betydning i forvaltningerne. Før havde vi vedligeholdelsesopgaver, nu er opgaven meget mere omfattende med alt, hvad Facility

Management indebærer. Det er et stort og vigtigt driftsområde, hvor KTC også skal støtte kommunernes arbejde. Vi har prøvet at tage initiativ til at etablere et Videnscenter for Ejendomsdrift, men der skal arbejdes mere med ideen, og den skal ”modnes” hos KL og staten, siger Torben Nøhr. Han peger også på, at Infrastructure Asset Management er et område, der er behov for at dyrke mere. Det handler om værdisætning og registrering af de kommunale værdier, der sættes på spil i manglende vedligeholdelse af veje, bygninger, mv. Områder, der ofte ofres, når kommunerne skal spare, og hvor de rigtige redskaber kan dokumentere, hvordan økonomi og vedligeholdelse hænger sammen.

KTC- seniornetværk på vej Når man runder 60, så er man vel senior! Torben Nøhr har dog ingen planer om at melde sig ind i Ældresagen eller gå på pension. Han kan ikke forestille sig et liv uden arbejdet og har tænkt sig at følge regeringens opfordring til at blive på arbejdsmarkedet længst muligt. Ikke desto mindre har KTC-formanden sat (gen-)etableringen af et KTC-seniornetværk på dagsordenen. Det første møde er holdt med garvede KTCfolk, tidligere formænd og bestyrelsesmedlemmer som blandt andre Peter Clausen, Henning Christiansen, Anders Thanning og Hans-Jørgen Bøgesø. Ambitionen er at kunne tilbyde seniorerne og andre tidligere medlemmer af KTC et medlemskab og et netværk med forskellige tilbud. I anledning af 60 års-dagen er der reception på Køge Rådhus fredag den 29. november kl. 13-15.

39


Teknik & Miljø / November 2013 ktc

Digital ledelse er en helt nødvendig ledelsesdisciplin Michel van der Linden er ny formand for faggruppen Digital forvaltning.

Af | Ane Marie Clausen, sekretariatsleder, KTC

KTCs bestyrelse har udpeget direktør Michel van der Linden, Gribskov Kommune, som formand for KTCs faggruppe for Digital forvaltning. Faggruppen er orkanens øje i forhold til den kommunale digitaliseringsstrategi og stedet, hvor vigtig koordination af den tekniske sektors arbejde med digitalisering finder sted. Det gælder både i forhold til FOT, FKG, DMP, KOMBIT (Byg- og miljøløsningen), og den lange række af andre digitale projekter og opgaver, hvor der er et udtalt behov for at sikre sammenhæng og koordination. Faggruppen er med til at sikre, at de mange medarbejdere fra teknik- og miljøområdet, der indgår i digitale arbejdsgrupper, har et fælles bagland og et sted at løfte problemer til, hvis de har behov for afklaring. Digital faggruppe er derved med til at sikre, at de kommunale, tekniske interesser holdes fast i de mange udviklingsprojekter, der indgår i Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi, men udspringer af traditionelle tekniske projekter. Det gælder ikke mindst FOT, som i disse år bevæger sig mod at være hele den kommunale sektors kortgrundlag – og ikke som tidligere kun var for den tekniske sektor. Digital faggruppe har også arbejdet hårdt for, at de mange miljødata ikke skal have sektorprogrammer, men samlet organiseres i Danmarks Miljø Portal. Det er særdeles vigtigt, at miljødata samles og udstilles i ét fælles system og med fælles anvendelse for alle kommuner, regioner, ministerier og styrelser. - Vi er godt klar over, at der fortsat er store udfordringer med DMP, som i virkeligheden bygger på en række gamle programmer, siger Michel van der Linden. - En del af disse systemer kan knap syv år efter kommunalreformen stadig ikke tale sammen. Men det arbejder vi i Digital faggruppe på at påvirke, for alternativet til DMP er værre. Der er ingen effektivisering ved at splitte dataene op på sektorer, men derimod stor risiko for tab af fælles dataanvendelse, siger han. Andre opgaver, som faggruppen vil være optaget af i de følgende år, er de kommende digitaliseringsbølger. Lige nu er arbejdet

Michel van der Linden er ny formand for Faggruppen for Digital Forvaltning, der er med til at sikre, at de kommunale, tekniske interesser holdes fast i Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi.

med BBR-ejendom på dagsordenen, hvor der er behov for, at kommunerne sammen både arbejder på at få et bedre og et mere enkelt BBR register. Det vil kunne medføre reelle regelforenklinger og dermed kun registrering af data, som er nødvendige, så ressourcerne bruges rigtigt. Der vil i 2014 - i samarbejde med andre faggrupper - også være særligt fokus på digital ledelse. Digital ledelse er en helt nødvendig disciplin hos fremtidens ledere, og vil være afgørende for at omsætte interne kommunale processer til løsninger med værdi for borgerne og erhvervslivet. Michel van der Linden stammer fra Holland, men har i en årrække boet i Danmark. Fra 1. januar 2014 tiltræder han som ny teknikog udviklingsdirektør i Kalundborg Kommune (se mere på side 62). Med Michel van der Linden som formand forventer KTCs bestyrelse at få en stærk strategisk stemme, der kan fortsætte Eva Kanstrups, Herning Kommune, påvirkningsarbejde.

40

210x


Teknik & Miljø / November 2013 ktc

KTC sælger 98 kommuner på jobmesse Via KTC har landets 98 kommuner igen haft en stand på den store DSE-jobmesse i Aalborg, hvor unge medarbejdere fra forskellige tekniske forvaltninger brandede de kommunale arbejdspladser.

Har din kommune lyst til at brande kommunerne - eller er der ligefrem ledige stillinger, som skal besættes? Kontakt KTC Sekretariatet på 7228 2804 eller ktc@ktc.dk for at deltage på næste jobmesse.

Af | Jesper Hedegaard, it-specialist, KTC

Unge medarbejdere fra Thisted, Herning, Aalborg og Jammerbugt kommuner bemandede i oktober KTCs stand på jobmessen DSE – De Studerendes Erhvervskontakt – i Aalborg. I løbet af messen havde medarbejderne kontakt med over 350 unge studerende fra Nordjylland, som var interesserede i at høre mere om et job i en teknisk forvaltning. Det er KTC, som står bag standen på jobmessen. To gange om året har kommunerne nemlig mulighed for at deltage i DSE-messerne via KTCs stand ”De 98 danske kommuner”, og kommunerne bemander selv standen med unge nyuddannede medarbejdere fra de tekniske forvaltninger.

210x139_COK_sikkergrund.indd 1

– KTC har i flere år har været synlige på messerne, fordi det er en oplagt mulighed for at fange interessen hos de helt unge og få formidlet omfanget af alle de forskellige jobfunktioner, vi kan tilbyde de unge i kommunerne. Derfor har målet også været, at de enkelte kommuner sender yngre medarbejdere af sted til at bemande standen. Indsatsen er i vores alles interesse, da vi gerne vil være synlige på messerne og sende budskabet om, at vi ikke er så kedelige og grå, men sagtens kan være med i konkurrencen om de spændende jobs, siger Susanne Hartmann Rasmussen, teknik- og miljøchef i Stevns Kommune og medlem af

KTCs Faggruppe for Ledelse, Organisation & Ledelse. Faggruppen er i gang med at evaluere projektet, idet der arbejdes på også at bruge messerne til at formidle kontakt mellem de unge studerende og kommunerne i forhold til studiejobs og projektopgaver, da det er en anden måde at få vakt interesse for kommunerne hos de unge. Ud over KTC deltog der i dette års udgave af DSE-messen i Aalborg 60 ingeniørvirksomheder, så konkurrencen om opmærksomheden var hård. Derfor havde KTC igen arrangeret en quiz med lodtrækning af to iPads.

02/09/13 13.40


Teknik & Miljø / November 2013 HAVNE

Havne som knudepunkter Hvad er en havn, hvad er havnens betydning, og hvad skal den kunne? Det er vigtige spørgsmål i en tid, hvor vandkanten af Danmark er i fokus inden for mange forskellige brancher med forskellige idéer og visioner for vores havne og havnefronter.

Af | Ida Sofie Gøtzsche Lange, Ph.d.-studerende, Alborg Universitet

Den 28. november 2013 inviterer Aalborg Universitet i samarbejde med Aalborg Havn til havneseminar med gratis deltagelse for Teknik & Miljøs læsere. Temaet for seminaret er ’havne som knudepunkter’, hvor ovenstående spørgsmål danner grundlaget for en tværfaglig debat om vores danske havne. Havneseminaret skal være med til at diskutere de danske havnes udfordringer og potentialer som fysiske knudepunkter i en global kontekst. Tendensen er, at havne bliver mere specialiserede og i kraft af dette ofte mere lukkede for omverdenen. Men samtidig spiller havnen en vigtig rolle for eksempelvis byudvikling. I september-nummeret af Teknik & Miljø 2013 siger Esbjergs borgmester Johnny Søtrup, at ”går det godt for havnen, går det godt for byen!” – men dette er ikke en selvfølge. Der er mange forskellige aktører på spil, og lukker havnen sig omkring sig selv, kan det måske få den stik modsatte effekt for byen, bylivet, turismen etc.

Knudepunktet: et kritisk kontaktpunkt En havn kan fra et teoretisk perspektiv beskrives som et kritisk kontaktpunkt (CPC) – et begreb udviklet og beskrevet af professor Ole B. Jensen og professor Nicola Morelli fra Aalborg Universitet i 2011. Et CPC er et ”knudepunkt, der forbinder og virker som mødested mellem systemer, som gør en forskel” skriver de (her i oversat form) i artiklen ’Critical Points of Contact – Exploring networked relations in urban mobility and service design’. Kompleksiteten af en havn – funktioner, interesser, logistik, kultur etc. – gør knudepunktet interessant at arbejde med og ’kritisk’ som helhed på grund af de mange lag, der skal smelte sammen på en konstruktiv og samtidig dynamisk vis. Knudepunktet opstår grundet en høj intensitet af mobilitet; transport af mennesker, gods og penge, der bevæger sig ind og ud

42

af havnen. Samtidig er knudepunktet et fysisk og oplevet sted, der helt konkret påvirker vores sanser, uanset om vi tager ophold, bevæger os rundt på havnen, arbejder der eller blot bevæger os igennem.

Havnens relationer John Urry og Mimi Sheller, begge professorer i sociologi, skriver i artiklen ”The new mobilities paradigm” fra 2006 om et skift i måden, vi må forstå og arbejde med mennesker og steder og deres indbyrdes relationer ud fra et ’mobilitetsperspektiv’: “[...] en klar sondring trækkes ofte mellem steder og dem, der rejser til sådanne steder. Steder opfattes med en evne til at frastøde eller trække besøgende til. Steder antages at være forholdsvis stationære, givne og adskilte fra de, der besøger dem. Det ny mobilitetparadigme argumenterer imod denne ontologi om distinkte ’steder’ og ’mennesker’. Derimod eksisterer der en kompleks relationalitet af steder og personer, der er forbundne via fremtrædener” (egen oversættelse). Havne må på baggrund af det ny mobilitetsparadigme forstås langt mere komplekst. Havnen er ikke blot et afgrænset geografisk område, som vi kan tage til og fra i et givet ærinde (arbejde, turisme etc.). Derimod er havnen som sted også defineret af dens relationer til byen, til andre havne, til andre steder, til mennesker, til ting og så videre – alt sammen noget, der påvirker havnen gensidigt, og er med til at gøre den til et knudepunkt. Havnens betydning i dag og i fremtiden Med udgangspunkt i ’det ny mobilitetsparadigme’ sætter havneseminaret fokus på spændingsfeltet mellem mobilitet og sted og diskuterer den aktive havn som et betydningsfuldt og relationelt knudepunkt - som sted og mobilitet. Dette afføder en række spørgsmål, der vil blive rejst på havneseminaret – heriblandt følgende:


Teknik & Miljø / November 2013 HAVNE

• Havne ligger selvsagt på kanten mellem vand og land. Hvad betyder de danske havne for ’vandkantsdanmark’, og for de byer, der udspiller sig umiddelbart omkring havnen? • Havnens primære rolle er at danne port ind til forskellige lande og skabe forbindelser for turisme og industri. Hvordan udspiller den fysiske overgang sig mellem havn og by/land, hvordan opleves havnen for den rejsende, og hvilken betydning har dette første møde for turistens opfattelse af det lokale sted? • Havnen kan på mange måder sammenlignes med en lufthavnsterminal, der er opbygget omkring en effektiv infrastruktur. Er havnen et nødvendigt onde for den rejsende, et såkaldt non-place, eller byder havnen på noget mere, noget andet? • Havne associeres ofte med fiskeri, gods og store skibe. Er dette et fyldestgørende billede, eller har havnen også en mere moderne rolle som eksempelvis ’videnshavn’, ’intelligent havn’ eller lignende, og hvad er i så fald betydningen af dette? • Havnen er traditionelt set et sted for hårdt arbejde og industri, men mange havne oplever i dag en transformation til kultur- oplevelsesbaserede steder for borgere og turister. Hvordan kan en endnu aktiv havn forenes med ønsker om rekreation og byliv? Oplægsholdere fra både praksis og forskning og med forskellige fokusområder som antropologi, byplanlægning, logistik, forretningsmodeller og arkitektur vil komme med deres bud på, hvad der kendetegner en havn, og hvad den skal kunne i fremtiden. Om formiddagen vil havneseminarets ramme blive sat, og der vil blive introduceret til nogle konkrete cases i Nordjylland. Om eftermiddagen tages fire havnetemaer – eller CPC-lag – op: Historie, proces, fysik og flow. Resultaterne fra havneseminaret vil blive bragt i et forårsnummer af Teknik & Miljø 2014.

”Havnens kritiske lag”

43


Teknik & Miljø / November 2013 natur & miljø

Kommuner vil redde løgfrøen i Nordsjælland Tre kommuner er gået sammen i massiv indsats for at bevare en af de mest sårbare paddearter i Danmark, løgfrøen. Den arbejdskrævende overvågning kan måske fremover erstattes med DNA-prøver fra vandhuller.

Af | Jeff Rasmussen og Kristian Søgaard, biologer, Hillerød Kommune, Jakob Lausen, fagkoordinator, Halsnæs Kommune og Hans Lassen, sagsbehandler, Gribskov kommune

Løgfrøen (Pelobates fuscus) lever i Danmark på sin klimatiske nordgrænse, og har i Nordsjælland sin vigtigste forekomst i Østdanmark. De tre kommuner Halsnæs, Gribskov og Hillerød er centrale for bestanden, og situationen er langt fra god. Det må antages, at løgfrøen tidligere har haft en sammenhængende udbredelse i Nordsjælland. Den er imidlertid blevet fragmenteret grundet uddøende dele af bestandene. En række undersøgelser op gennem 80’erne sammenholdt med arkivmateriale fra 1940’erne til cirka 1970’erne har dokumentet, at løgfrøen er gået markant tilbage. Fra omkring 1988 blev tilbagegangen bremset ved naturpleje af vandhuller f.eks. oprensning udført især af Frederiksborg Amt. Denne indsats blev i første omgang afbrudt i forbindelse med kommunalreformen i 2007, da naturplejen overgik til kommunerne.

Tiltag fra 2007 og til i dag I 2009 indledte naturmedarbejdere fra de tre kommuner Halsnæs, Gribskov og Hillerød et samarbejde omkring løgfrøen. Hver især havde de igangsat selvstændige tiltag i hjemkommunerne, men fra 2009 øgedes indsatsen med for eksempel ny-gravning af vandhuller for at forbinde bestande på tværs af kommunegrænser og fælles overvågning af bestande. En medvirkende årsag var Hillerød og Gribskovs deltagelse i det

44

EU-støttede projekt Dragon LIFE, som har til formål at forbedre levevilkår for løgfrø og Stor Kærguldsmed. I alt har indsatsen fra 2007 – 2012 omfattet ny-gravning af 12 vandhuller og pleje af 51 eksisterende lokaliteter i de tre kommuner. Derudover blev cirka 180 vandhuller overvåget i perioden. Denne overvågning er nu sammenholdt med en række tidligere undersøgelser fra årene fra 1999 – 2006 af 170 lokaliteter. Det er for tidligt at se nogen fremgang, men den opbremsning i tilbagegang af løgfrøbestanden, som det tidligere amt formåede at opnå, ser ud til at være fastholdt. Cirka 70 lokaliteter med forekomst af løgfrø er fundet i begge perioder. Når man ser nærmere på de konkrete resultater, er det dog noget mere ”mudret”. Kun 30 lokaliteter kan stadig betegnes som lokaliteter med stabile forekomster af løgfrø. På 40 lokaliteter forekommer løgfrøen kun sporadisk eller er forsvundet i perioden mellem de to undersøgelsesrækker. For eksempel er der nogle bestande, som tidligere har været stabile, men nu ikke er registreret de seneste år (f.eks. bestande på Arrenæs) eller kun er hørt et enkelt år. En af de vigtige erfaringer fra forvaltningen af løgfrøer i begge perioder er dog, at det er muligt at bremse løgfrøens tilbagegang gennem en målrettet indsats, dog viser resultaterne, at indsatsen skal være ved-

holdende. I de kommende år er det derfor besluttet at påbegynde en målrettet strategi for fremtidig forvaltning af bestande de tre kommuner imellem. Indsatsen i Nordsjælland skal fokusere på, at: • konsolidere grupper af bestande. • at forbinde isolerede bestande/ forekomstområder. • at sikre isolerede bestande.

Løgfrøhaletudse. Foto Hillerød Kommune.


Teknik & Miljø / November 2013 natur & miljø

Løgfrøen er i Nordsjælland udbredt i flere adskilte bestande omkring Arresø, på Halsnæs, på Jægerpris og enkelte andre steder.

Nye hidtil ukendte bestande Uagtet den ret omfattende overvågning, som den nordøstsjællandske løgfrøbestand har undergået de seneste 25 år, kan man dog stadig finde nye hidtil ukendte bestande. Dette skyldes, at arten meget nemt overses grundet dens særdeles skjulte levevis.

Artens yngleperiode er relativ kort, og dens kvækken foregår under vand. Uden for yngleperioden opholder arten sig nedgravet om dagen og fouragerer alene om natten på tørre lokaliteter. Det kræver derfor specialister at registrere vandhuller med løgfrø-bestande. Ikke desto mindre har man i de tre kommuner i alt fundet frem til cirka otte

nye lokaliteter, som fremover vil indgå i overvågningen. Den hidtil ret arbejdskrævende overvågning kan dog måske snart erstattes med en ny og langt mere omkostningseffektiv metode til påvisning af løgfrø. Via vandprøver fra de enkelte vandhuller kan artens ynglesucces måles via indsamling af DNA i vandprøverne. Hvis denne metode bliver mere pålidelig, kan den bruges til en screening af vandhuller for mulige løgfrø-forekomster. Blandt andet tyder forsøg med netop DNA-undersøgelser i Helsingør Kommune på, at der i Helsingør kan være op til flere lokaliteter med bestande af løgfrøer.

Forvaltning fremover Kommunerne i Nordsjælland fortsætter i de kommende år indsatsen for at sikre og styrke eksisterede bestande af løgfrøer i Nordsjælland og dens spredningsmuligheder. Herunder vil fokus på arealerne omkring vandhullerne blive øget, idet arealernes drift og beskaffenhed har stor betydning for løgfrøernes chance for overlevelse. Målet er i løbet af en årrække at sikre stabile forekomster og gerne en forøgelse af antallet af bestande, såvel som individantallet i de enkelte bestande. Løgfrøen er en af de mest sårbare paddearter i Danmark, og det er vigtigt med en aktiv og koordineret indsats, hvis vi skal bibeholde denne unikke art i et stadig mere intensivt dyrket og urbaniseret landskab.

45


Teknik & Miljø / November 2013 natur & miljø

Haveselskabet udvikler private regnvandsløsninger Syv private haver i Middelfart viser meget forskellige løsninger inden for privat regnvandshåndtering. Af | Lotte Winkler, freelance journalist

Haveselskabet fremviste i oktober nye og spændende regnvandsløsninger i syv private haver i Middelfart som en del af projektet ditRegnvand. De syv haver er meget forskellige, men fælles for dem alle er, at 95 procent af tagog overfladevandet nedsives i haven, og resten ledes på overfladen til åen i skoven. En både billigere, smukkere og mere miljøvenlig løsning end separatkloakering for både forsyning og haveejer. Regnvandsløsningerne i haverne er blevet til i tæt samarbejde med de enkelte borgere, som ud over den fremtidssikrede og miljøvenlige løsning, har opnået æstetisk og rekreativ merværdi. Det betyder, at haverne er ligeså forskellige som deres ejere. Projekt ditRegnvand er den borgerrettede del af Haveselskabets fire-årige udvik-

lingsprojekt, Intelligent brug af regnvand, der er støttet af Villum Fonden med 9,8 millioner kroner. Et samarbejde mellem haveejere, kommuner og forsyningsselskaber, der skal sikre, at de enorme investeringer, vi som samfund, kommune og borger lægger i klimatilpasning, skaber gode sammenhængende løsninger og merværdi. Målet er at give parterne konkrete opskrifter på, hvordan man kan nedsætte risikoen for oversvømmelser og gøre regnvand til en ressource i haver og på offentlige arealer. Haveselskabet udvikler og gennemfører projektet i et tæt samarbejde med NIRAS samt forvaltning og forsyning i de to demonstrationskommuner Allerød og Middelfart.

Intelligent brug af regnvand: • vurderer organisatoriske, juridiske og tekniske barrierer hos kommune, forsyning og haveejere, der kan stå i vejen for etablering af intelligente regnvandsløsninger og udpege muligheder. • afholder landsdækkende dialogkampagne med landets kommuner og forsyningsselskaber. • udarbejder en national handlingsplan for intelligent brug af regnvand. • sikrer deling og opskalering af projektets erfaringer gennem samarbejder med kommuner, forsyninger, organisationer og borgere. Et åbent debatforum skal sikre erfaringsudveksling haveejer til haveejer.

ditRegnvand: •  skaber privat ejerskab til håndtering af regnvand gennem en tæt borgerinddragelse, hvor haveejerne bliver en del af løsningen i samarbejde med kommunerne og forsyning. •  gennemfører 1:1 pilotprojekter i to udvalgte områder i demonstrationskommunerne, Allerød og Middelfart, hvor helhedsløsningen både involverer initiativer i private haver og på offentlige arealer. •  gennemfører den landsdækkende kampagne ”ditRegnvand”, der gør haveejerne opmærksomme på, hvilke muligheder der findes, og hvad der bedst betaler sig. •  producerer en programserie på TV med de involverede haveejere som omdrejningspunkt, der anskueliggør hele forløbet fra første borgermøde til færdigetablerede løsninger.

Foto: Ann Lilja

46

•  gør kampagnesitet ditRegnvand.dk til haveejerens foretrukne videns- og debatsite. Konkrete Regnhaveløsninger, store som små, beskrives i temaer, hands-on guider og cases.


Teknik & Miljø / November 2013 natur & miljø

Datingsite for græsmarker og dyr Hjemmeside skal gøre det nemmere for ejere af henholdsvis dyr og naturarealer at finde hinanden. Af | Mette Pedersen, kommunikationsmedarbejder, Agri Nord

Græsning.dk er stedet, hvis man er ejer af en eng men mangler kreaturer, heste eller får til at afgræsse den. Ligesom det er stedet, hvis man eksempelvis har en besætning med kødkvæg og søger naturarealer, de kan afgræsse. Siden er netop blevet lanceret i en ny udgave, hvor man gratis kan oprette annoncer. Det er Naturpleje- og Hegningsnetværk Nordjylland, der har finansieret relanceringen af siden. Netværket består af landboforeningen Agri Nord, Kødkvægsforeningen Himmerland og kommunerne Aalborg, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland. Siden begrænser sig dog ikke til det nordjyske, da man kan oprette annoncer, uanset hvor i landet man bor. Siden er opbygget, så brugerne kan søge kommunevis efter dyr eller arealer. Der findes lige nu annoncer helt fra Gentofte og Lolland til Varde og Thisted.

- Det er et forsøg på at gøre det nemmere for lodsejere og dyreholdere at finde hinanden. Græsning.dk formidler alene kontakten mellem lodsejer og husdyrproducent. Hvordan, de finder ud af det praktiske med pris mm., er helt privat, men vi opfordrer til, at man sørger for at indgå en forpagtningskontrakt eller en skriftelig græsningsaftale. Siden skulle gerne bidrage til, at endnu flere naturarealer bliver afgræsset, siger projektkoordinator hos Agri Nord, Michael Palsgaard Andersen. Græsningsaftalerne kan være relevante for kødkvæg, heste og får men også malkekvægsbesætninger kan være relevante, hvis der er engarealer, som egner sig til kvier. Man kan desuden bruge siden, hvis man tilbyder høslæt eller afpudsning af græsarealer.

Naturpleje på facebook Projektet fra Naturpleje- og Hegningsnetværk Nordjylland omfatter ikke kun græsning.dk. Der er også oprettet en facebook-gruppe, hvor interesserede kan udveksle erfaringer om naturpleje både i forhold til det praktiske arbejde og det administrative. Siden hedder Naturplejenetværket, og alle kan sende en anmodning via Facebook om at blive en del af gruppen. Man kan også finde linket til siden på græsning.dk. - Vi håber, at alle med interesse for naturpleje kan få glæde af siden. Det er ikke et ekspertpanel, hvor vi besvarer spørgsmål, men et forum hvor folk kan skrive om deres erfaringer eller besvare hinandens spørgsmål om emnet, siger Michael Palsgaard Andersen.

47


Teknik & Miljø / November 2013 natur & miljø

Lettere forurenet jord forstærker forfaldent dige Med regeringens ressourcestrategi ”Danmark uden affald” skal vi fremover til at betragte vores affald som en ressource, der skal udnyttes bedst muligt. Det er tilfældet med et projekt i Nordjylland, hvor lokale initiativtagere med en miljøgodkendelse har opnået tilladelse til at genanvende lettere forurenet jord til at forstærke et forfaldent dige ved Limfjorden.

Af | Marie Mørk Andersen, kommunikationsmedarbejder, DGE Miljø- og Ingeniørfirma

Langs kysten øst for Aggersundbroen, som går over Limfjorden, ligger et dige, der beskytter de bagvedliggende markarealer mod oversvømmelse. Diget har gennem en længere periode været i kraftigt forfald, og derfor så lokale initiativtagere et potentiale i forhold til at etablere en alternativ deponeringsmulighed for lettere forurenet jord, som er i overskud fra offentlige vejarealer og bygge- og anlægsprojekter i Nordjylland. Med projektet betragter man den lettere forurenede jord som en ressource, der kan genanvendes til et nyttigt formål for derved at opnå en række samfundsmæssige fordele. Blandt andet opnår man besparelser på vigtige ressourcer i form af sand og grus fra de omkringliggende råstofgrave, som ellers skulle være anvendt til at forstærke diget. Samtidig er det blevet nemmere og billigere for lokale virksomheder at komme af med overskudsjord, som ellers skulle være kørt længere væk på deponi. Det skyldes, at HMN Entreprenøren i Løgstør, som er blandt initiativtagerne til projektet, fremover skal forestå forstærkningsarbejdet af en fem kilometer lang strækning af diget og derfor tilbyder at tage imod lettere forurenet jord til en konkurrencedygtig pris. Derved er projektet med til at fremme erhvervslivet i Nordjylland.

En win-win situation Projektet er blevet en realitet efter Vesthimmerlands Kommunes godkendelse af

48

en miljøansøgning i september fra Nørrekær Enges Landvindingslag, som ejer diget. Med godkendelsen giver kommunen tilladelse til, at der må anvendes lettere forurenet jord til det igangværende forstærkningsarbejde af diget. Miljøansøgningen er udarbejdet af rådgivningsvirksomheden DGE Miljø- og Ingeniørfirma, som ligeledes har beregnet og vurderet forureningsrisikoen ved at genanvende lettere forurenet jord. Regionsdirektør Sven Ulrich Bertelsen udtrykker stor tilfredshed med projektet: - Hvis vi ikke har nogle genanvendelsesprojekter, så vil det ofte være nødvendigt at fragte forurenet jord langt væk og deponere det uden nyttevirkning til mange penge pr. ton. Med projektet har vi fået en win-win situation, fordi samfundet opnår en besparelse på grus og sand fra de omkringliggende råstofgrave, mens det er blevet både nemmere og billigere for lokale virksomheder at komme af med lettere forurenet jord. Ikke mindst får landmændene beskyttet deres afgrøder i fremtiden, siger han.

Ingen forureningsrisiko DGE Miljø- og Ingeniørfirma har ud fra beregninger og en række tekniske undersøgelser på stedet udført en omfattende risikovurdering, som bygger på principperne i Miljøstyrelsens JAGG-model. Ud fra modellen kan det konkluderes, at der ikke er nogen forureningsrisiko forbundet med at genanvende lettere forurenet jord i det

pågældende område. Forureningen i jorden vil udelukkende bestå af et moderat indhold af tungmetaller, olie- og tjærestoffer, som alle er immobile stoffer, der ikke i kritisk grad siver ud i omgivelserne. Desuden vil diget blive tildækket med uforurenet muldjord tilsået med græs, så der ikke er nogen kontaktrisiko forbundet med at genanvende den forurenede jord. Endvidere foregår der en aktiv dræning af landbrugsarealerne inden for diget, som bevirker, at grundvandsstrømningen i området er indadrettet. Dermed vil der ikke kunne ske en afledning af perkolat fra diget ud i Limfjorden, hvilket er et forhold, som ifølge Sven Ulrich Bertelsen gør risikovurderingen særdeles robust. Det er dog en betingelse, at alle vandførende dræn inden for en zone på 20 meter fra diget afskæres eller fjernes, således at eventuel perkolatpåvirket grundvand kun transporteres intergranulært, hvilket vil sige igennem jorden. - Vores beregninger viser, at selvom grundvandssænkningen inden for diget stoppes, hvilket vi vurderer er relativt usandsynligt, så vil udsivningen af de immobile stoffer til Limfjorden være på et helt ukritisk niveau, konkluderer Sven Ulrich Bertelsen. HMN Entreprenøren vil føre logbog og registrere alle tilførte partier af jord og byggeaffald for dermed at sikre kontrollerede forhold omkring forstærkningsarbejdet af diget.


Ideen med at genanvende lettere forurenet jord til opbygning og vedligehold af dige ved Limfjorden kan også bruges andre steder i landet, hvor lavtliggende kystnære områder risikerer oversvømmelse.

Ressourcemæssige besparelser Beregninger har vist, at der skal bruges cirka 120.000 m3 materialer til forstærkningsarbejdet, og der vil derfor være store besparelser at hente på vigtige ressourcer fra de omkringliggende råstofgrave, som med tiden vil slippe op, hvis man ikke finder nogle alternativer. De seneste 10-15 år har man anvendt lettere forurenet jord til opbygning af støjvolde langs de danske mo-

torveje, og med projektet er der nu etableret endnu en alternativ deponeringsmulighed. Hos HMN Entreprenøren håber man på, at mange vil benytte sig af muligheden for at levere lettere forurenet jord og byggematerialer til diget, og sammen med rådgivningsvirksomheden ser de et stort potentiale i projektet. Det skyldes, at idéen med at genanvende lettere forurenet jord til opbygning og vedligehold af diger kan overføres til andre

Teknik & Miljø / November 2013 natur & miljø

lavtliggende og kystnære områder i Danmark, som ligeledes er udsat for oversvømmelser, f.eks. dyrknings- eller sommerhusområder. Hos DGE Miljø- og Ingeniørfirma oplever man i øjeblikket stigende efterspørgsel på udførelse af risikovurderinger og indhentning af tilladelser til nyttiggørelse og genanvendelse af lettere forurenet jord.

Forureningskomponenter med tilhørende tilladte forureningsniveauer, som er beregnet på baggrund af den udførte risikovurdering. Forureningskomponent

Kategori 1  (mg/kg  TS)

Kategori 2  (mg/kg  TS)

Arsen (As) Cadmium  (Cd) Chrom  total  (Cr  total) Kobber  (Cu) Kviksølv  (Hg)  (uorganisk) Bly  (Pb) Zink  (Zn) PAH  total Benz(a)pyren Dibenz(a,h)antracen

< 20 <  0,5 <  500 <  500 <  1 <  40 <  500 <  4 <  0,3 <  0,3

< 20 <  5 <  1000 <  1000 <  3 <  400 <  1000 <  40 <  3 <  3

Kulbrinter (VKI-­‐metoden) C5-­‐C10  kulbrinter C10-­‐C25  kulbrinter C25-­‐C35  kulbrinter Totalkulbrinter,  C5-­‐C35

< 25  -­‐  -­‐ <  100

< 25  -­‐ <  300  -­‐

Forureningskomponent

Jord udenfor  kategori,  grænseværdier  for  indhold  af  PAH  (mg/kg  TS)

PAH PAH total Benz(a)pyren Dibenz(a,h)antracen

< 50 <  6 <  6

Kulbrinter (VKI-­‐metoden) C5-­‐C10  kulbrinter C10-­‐C25  kulbrinter C25-­‐C35  kulbrinter Totalkulbrinter,  C5-­‐C35

< 25 <  250 <  500 <  500

49


Teknik & Miljø / November 2013 forsyning

Kloakledninger i sommerhusområder behøver ikke at ligge så dybt og har ofte små dimensioner. Derfor kan de nedgraves med små maskiner eller med metoder, der er skånsomme mod haver og natur. Her bliver ledninger pløjet ned i en lille rende. (Foto: Steel ApS)

Billigere kloakker gør sommerhuse grønne Nye teknologiske muligheder gør det billigere og mindre besværligt at kloakere i sommerhusområder, og dermed kan kloakeringsplaner realiseres på kortere tid. Det er blandt andet sket i Mariagerfjord Kommune. Af | Henrik Sjøstedt, markedschef, Grontmij og Søren Erikstrup, direktør, Mariagerfjord Vand a/s

Mariagerfjord Kommune har vedtaget en ambitiøs spildevandsplan, hvor samtlige sommerhuse vil være tilsluttede kloaknettet inden for en overskuelig årrække. Kommunen har en vision om, at ”området omkring Danmarks smukkeste fjord skal være et attraktivt sted at bo, leve og arbejde.” Lignende formuleringer findes på mange andre hjemmesider hos kommuner, der gerne vil fremhæve deres naturressourcer, og som ofte også har mange sommerhuse. Det paradoksale er, at netop de mange sommerhuse er en betydelig kilde til forurening. Rådgivningsvirksomheden Grontmij har gennemgået Danmarks 220.000 sommerhuse og konstateret, at cirka 150.000 af dem ikke er kloakerede, og det skaber en voldsom belastning af naturområderne. 50

Vandmiljømål kan nås hurtigere Mange kommuner har udarbejdet kloakeringsplaner for sommerhusområder, men ofte med meget lange tidshorisonter. I de 20-30 år, der kan gå, fra planen vedtages, til kloakkerne bliver en realitet, fortsætter forureningen. Grontmijs screening af sommerhusområderne viser, at den årlige udledning af kvælstof kan reduceres med 100 kg og fosfor med 20 kg, når hundrede sommerhuse kloakeres. Det betyder, at nogle kommuner får ”foræret” en ekstra mulighed for at nå de mål, der er opstillet i vandmiljøplanen. Nogle områder kan nå 80 procent af målsætningen for reduktion af kvælstof og halvdelen af målsætningen for reduktion af fosfor alene ved at kloakere sommerhusene.

Derudover får kloakering hygiejnemæssig betydning, og det bliver lettere at få blå flag på lokale badestrande. Blå flag-kriterierne tillader hverken E.Coli eller påvirkning fra spildevand i badevandet.

Kloakeringsplanens dilemma Mange kommuner har meget langstrakte spildevandsplaner, hvor kloakeringen af sommerhusområderne først realiseres, når næste generation for længst har overtaget husene. Sommerhuskommunerne står nemlig i et dilemma: Selv om sommerhusejere har stor interesse i at beskytte naturen, så er kloakering også dyrt og medfører store gravearbejder, der måske ødelægger sirligt anlagte haver eller naturværdier. Også i Mariagerfjord Kommunes byråd har denne problemstilling været drøftet, men


Teknik & Miljø / November 2013 forsyning

Der kan vælges kloakeringsmetoder, hvor spildevandet med mellemrum trykkes (tryksat kloakering) eller suges (vakuumkloakering – som på dette billede) op til et højere niveau. Derfor er det ikke nødvendigt at grave så dybt for at få fald på ledningen, der kan nedlægges med minimal påvirkning af omgivelserne. (Foto: Steel ApS).

takket være blandt andet nye teknologiske muligheder, der gør både anlæg og drift billigere, er den i dag langt mindre aktuel. Mariagerfjord Vand a/s har derfor i tæt samarbejde med kommunen udarbejdet ambitiøse kloakeringsplaner for sommerhusområderne, hvor en stor del af alle de mere end 3.000 sommerhuse vil være kloakerede i dette årti og resten senest om cirka 15 år.

Ny – gammel – teknologi Der er flere forskellige teknologier at vælge mellem, men de har alle det til fælles, at de er billigere og mere skånsomme mod naturen end traditionel kloakering. Med disse løsninger er det ofte ikke nødvendigt at grave, da ledningerne kan etableres ved gravefri metoder. Eller man kan nøjes med mindre render, så arbejdet udføres hurtigt og skånsomt. Løsningerne bruger forskellige metoder til at pumpe, løfte eller suge spildevandet frem. Derfor kan kloakeringen udføres med mindre ledninger uden store krav til naturligt fald. Tidligere var disse løsninger præget af sårbarhed. Forsyningsselskaberne satte ofte det til på driften, som de havde sparet på de billigere anlægsudgifter. Specielt vakuumkloakering, hvor spildevandet suges igennem ledningerne, gav tidligere panderynker hos forsyningsselskaber og forbrugere, når vakuumventilen ved den enkelte forbruger gik i stykker. I dag er de tekniske problemer et overstået kapitel, og vakuumkloakering er blandt de løsninger, vi overvejer i Mariagerfjord Kommune. Formålet er at gøre det

så enkelt og billigt som muligt for sommerhusejerne og fortsat have et langtidsholdbart system. Uanset systemløsning vil forudsætningen nemlig være, at ledningsanlægget har en levetid på mindst 100 år.

Ejerne med i processen Nye teknologiske muligheder er ikke altid nok til at få sommerhusejerne med på ideen. Selv om vi gør, hvad vi kan for at finde de billigst mulige løsninger på både kort og lang sigt, og vi informerer om og giver hjælp med at opnå finansiering, så er det stadig en ekstra omkostning, der pålægges ejerne. Derfor har Mariagerfjord Kommune og i Mariagerfjord Vand a/s gjort meget ud af at inddrage sommerhusejerne på et så tidligt tidspunkt som muligt – allerede inden det er besluttet, hvilke tekniske løsninger der anvendes de forskellige steder. Der er meget stor interesse for sagen. Vi havde eksempelvis i sommer et borgermøde, hvor idrætshallen i Øster Hurup var fyldt med cirka 500 deltagere. Kloakering af mere end 3.000 sommerhuse er naturligvis ikke noget, der kan gøres lige her og nu. I Mariagerfjord har vi besluttet at fremskynde processen mest muligt. Mindst 200 sommerhuse vil blive tilsluttet kloaknettet hvert år. For at gøre det så rationelt og billigt som muligt, udføres arbejdet samtidigt for områder, der geografisk og geologisk hænger sammen. Vi planlægger placeringen af kloakledningerne, så grundejernes udgifter til stikledninger og tilslutning bliver mindst mulige, og så naturen skånes mest muligt.

Kloakeringsteknikker Traditionel kloakering: Spildevandet ledes hen til nogle få større pumpestationer, der pumper videre til et rensningsanlæg. Vandet løber ved hjælp af fald på ledningen til pumpen. Udfordringerne er store i flade områder, hvor man enten må grave meget dybt for at få fald eller have mange pumpestationer. Løftestationer: Ved etablering af flere små pumpestationer løftes spildevandet op i et højere niveau lokalt, når gravitationsledninger når en dybde på omkring tre meter, og der graviteres så igen i lille dybde til næste station. Til gengæld behøves flere pumper og dermed også mere vedligehold, der dog minimeres ved en særlig teknik. Tryksatte pumper: Her dimensioneres med mindre ledninger, fordi spildevandet presses igennem og ikke er afhængig af tyngdekraften. Løsningen forventes at være dyrere i drift end i de øvrige. Til tider kan det lade sig gøre at pløje ledningerne ned, så ”sårene” efter anlægsarbejdet bliver minimale. Der kan være 1-4 ejendomme pr. pumpe. Vakuumkloakering: Vakuumkloakering suger spildevandet væk fra området. ”Suge-pumperne” vil typisk kunne suge over en strækning på to-tre km, og der vil være tilkoblet op til fire huse til samme ventilbrønd. Vakuumkloakering kan minimere gravedybden på samme måde som tryksat. Hvilke teknikker, Mariagerfjord Vand a/s vælger, afhænger af geologi, grundvandstand og topografi. Og i høj grad også sommerhusejernes ønsker om naturhensyn og økonomi.

51


Teknik & Miljø / November 2013 Forsyning

Danmark uden affald Ressourcestrategien har sat kursen mod et Danmark uden affald gennem mere genbrug og effektiv forbrænding. KTC glæder sig over, at kommunerne har frihed til at løse opgaven med afsæt i lokale forhold.

Af | Lene Dyrskov Toftgaard, formand for KTC-underfaggruppen Affald/Ressourcer under faggruppen for Klima, Energi & Ressourcer og leder af Affald & Genbrug, Miljø & Klima, Frederiksberg Kommune

Vi glæder os over, at ressourcerne i affaldet er kommet på dagsordenen, endda så selv statsministerens åbningstale i Folketinget handlede om kartoffelskræller og salatrester. Kursen er sat mod et ”Danmark uden affald”, som er titlen på den længe ventede ressourcestrategi. Strategiens væsentligste mål for husholdninger er genanvendelse af 50 procent af organisk affald, papir-, pap-, glas, plast- og metalaffald i 2022. Derudover vil regeringen have bedre udnyttelse af næringsstoffer, bedre kvalitet i genanvendelsen af elektronikaffald, shredderaffald og bygge- og anlægsaffald samt en grøn omstilling med nye erhvervsmæssige muligheder.

Kommunerne skal finde vejen Regeringens forventede effekter af strategien kommer uden at stille nye krav og med erklæret tillid til, at kommunerne kan levere varen, dog med en evaluering i 2016. Det er positivt og i overensstemmelse med strategiens fokus på omkostningseffektive løsninger, at kommunerne ud fra lokale forhold kan bestemme, hvordan affaldet bedre kan genanvendes. Samtidig er det værdifuldt, at der tales om øget privat og offentligt samarbejde i en grøn omstilling. Det kræver imidlertid kommunal styrke og gensidig tillid at tage ansvar for kursskiftet, fordi mange opgaver skal løftes på tværs af kommunegrænser. Mere og bedre genanvendelse Vi skal genanvende mere ved øget kildesortering og central sortering. Kommunerne er ikke lige langt med kildesorteringen, men for alle giver central sortering en mulighed for at kunne skrue op for

52

genanvendelsen i takt med forbedret sorteringsteknologi og stigende ressourceknaphed. Samtidig med at vi udvikler os, skal vi være garanter for, at der er fokus på miljøeffekter og ikke alene genanvendelsesprocenter. Det er en løbende udfordring at sikre, at affaldet så vidt muligt erstatter nye råvarer og ikke mister værdi. Det, borgerne sorterer fra, skal sikres en god og reel genanvendelse.

Finansiering gennem effektiv forbrænding Desuden skal vi være opmærksomme på vores investeringer i forbrændingsanlæg, så vi undgår, at de står i vejen for kursskiftet. For eksempel ved at afvikle forbrændingskapacitet og koncentrere forbrændingen på de mest effektive anlæg. Og ved at se mere fordomsfrit på import af forbrændingsegnet affald til energiproduktion og give incitamenter til at tilpasse varmeproduktionen over døgnet, ugen og året, ligesom det allerede sker for produktionen af el. Gevinsterne ved mere effektiv drift kan øremærkes til den grønne omstilling. Men vigtigst er, at borgerne kan se idéen og har tillid til, at vi forvalter ressourcerne. Uanset hvordan vi løser opgaverne, er vi afhængige af hinanden for at nå målene – og på de områder, hvor der er stordriftsfordele, skal vi finde fællesskaber, der passer til de nye udfordringer. KTC og KL bør derfor se frem til en nærmere dialog med Miljøstyrelsen om udmøntningen af ”Danmark uden affald”.


Teknik & Miljø / November 2013 digitalisering

Silkeborg Kommune sparer tid og ressourcer med SKI-aftale Silkeborg Kommune skal inden udgangen af 2013 sætte solceller op for 25 millioner kroner på en række ejendomme og har valgt at bruge SKI’s rammeaftale på rådgivende ingeniørydelser i stedet for selv at lave et omfattende EU-udbud.

Af | Henriette Marthendal, kommunikationskonsulent, SKI – Staten og Kommunernes Indkøbs Service A/S

En stram tidsplan med kort tid til deadline var udgangspunktet, da Silkeborg Kommune skulle annoncere efter en projektleder, der havde erfaring med ingeniørrådgivning i forbindelse med solceller. - Vi var pressede af en kort tidsfrist til projektstart, da det skulle afvikles i løbet af 2013. Og der lå en væsentlig tids- og ressourcebesparelse i at bruge SKI’s aftale på rådgivende ingeniørydelser, siger Lars Thygesen, der er ingeniør i afdelingen Ejendomme i Silkeborg Kommune, og fortsætter: - Langt den største del af arbejdet var gjort i forbindelse med SKI-aftalen, så det kunne slet ikke betale sig for os selv at lave et EU-udbud. Det var heller ikke nødvendigt.

Totalrådgiver Lars Thygesen, der arbejder med energiforbruget i Silkeborg Kommunes ejendomme, havde brug for en rådgiver, der kunne hjælpe med at screene bygningerne i kommunen, finde ud af hvor det ville være fornuftigt og muligt at sætte solceller op, lave udbud på solcelleanlæg og styre byggeprocessen hos entreprenøren fra start til slut - en såkaldt totalrådgiver. SKI ’s rammeaftale ”17.06 rådgivende ingeniørydelser” tilbyder netop mulighed for totalrådgivning, så Silkeborg Kommune gik i miniudbud for at finde frem til den leverandør, der passede til opgaven. Prisen lavere end forventet Gennem tildelingskriteriet ”økonomisk mest fordelagtige tilbud” fandt Silkeborg frem til en rådgiver. - Der var et meget stort spænd i priserne på de tilbud, vi fik ind. De varierede

Opsætning af solceller på Silkeborg Rådhus.

med 400 procent. Vi opnåede en god pris, men det handlede selvfølgelig også meget om indholdet i tilbuddet, da vi skulle vælge det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Den leverandør, vi valgte, lå midt i feltet prismæssigt, og det var cirka 20-30 procent lavere, end vi havde forventet, siger han.

Ikke alle leverandører gav tilbud Selvom Silkeborg Kommune sendte miniudbuddet til alle syv leverandører på rammeaftalen, fik de ikke syv tilbud tilbage. - Det var en udfordring, at kun fire ud af syv kvalificerede gav tilbud, og at feltet blev reduceret med en tredjedel. Men vi havde også sat en rimelig stram tidsplan, så man måtte forvente, at der var nogen, der ikke bød ind, siger Lars Thygesen. Et godt råd: Få alle vinkler med SKI stiller en række vejledninger til rådighed, der beskriver, hvordan man bruger de enkelte rammeaftaler og vælger den helt rigtige leverandør til opgaven. Så selvom SKI har gjort meget af arbejdet på forhånd,

kan det ifølge Lars Thygesen være en udfordring at beskrive sin egen opgave: - Alt det formelle er jo på plads, og man arbejder i en meget stringent struktur. Så det handler om at få beskrevet den udbudte opgave. Det skal man tage seriøst, så man får alle vinkler med, siger han.

17.06 Rådgivende ingeniørydelser Silkeborg Kommune har brugt rammeaftale 17.06 Rådgivende ingeniørydelser, ydelsesområde 5 Institutioner og beboelse, til et projekt, der vedrører etablering af solceller på en række af Silkeborg Kommunes ejendomme. Aftalen er efter miniudbud indgået med Balslev Rådgivende Ingeniører A/S. Læs mere om rammeaftalerne på SKI’s hjemmeside www.ski.dk.

53


Teknik & Miljø / November 2013 kort nyt

Slagelse sparer halv million på grønne områder Græs i stedet for blomsterbede. Slagelse omlægger lige nu en del af kommunens grønne områder for at spare 500.000 kroner.

Den store Landskabspris 2013 går til Haveselskabets Have på Frederiksberg I Frederiksberg Have er der en låge, som ikke er stor eller iøjnefaldende, men bag den gemmer sig en særlig have. Her er et univers af forskellige stilarter og tidsbilleder. Her er mulighed for at sidde og dvæle ved de kulturhistoriske, arkitektoniske og botaniske lag. Haven er folkelig og uhøjtidelig og står som en kontrast til de omkringliggende travle byrum og opfordrer til fordybelse. Nu har dette særlige stille sted vundet Den store Landskabspris 2013, som i fællesskab uddeles af organisationerne: KPN, Kommunale Park- og Naturforvaltere, DL, Dansk Landskabsarkitektforening og DANSKE ARK, Danske Arkitektvirksomheder. Årets pristema var “stille steder”, hvilket ifølge organisationerne bag prisen skal ses som en modvægt til tidens mantra om ’aktivering’, som betyder, at vi ofte møder rum, der er overprogrammerede med sanseindtryk. Med prisen følger 50.000 kroner.

Den lille Landskabspris 2013 går til Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune får prisen for strategien ”Udpegning af stille steder i Silkeborg Kommune”. Der er ved præmieringen lagt vægt på, at man i kommuneplan 2013-2025 har formuleret retningslinjer for udlagte stille områder. Et fokus, der bygger på eksisterende naturværdier. Intentionen er, at naturens lyde fortsat dominerer områderne, som derfor ikke må forstyrres af støjende og lysforurenende aktiviteter. I begrundelsen for prisen fremhæves det, at en sådan klar og prioriteret indsats er forbilledlig for den øvrige kommunale planlægning – ikke alle kommuner kan reservere 1/6 af arealerne til stilleområder, men Silkeborg Kommune går her foran med et tydeligt eksempel. Med prisen følger 10.000 kroner.

54

Slagelse Byråd besluttede i forbindelse med budgettet for 2014, at blomsterbede uden for bymidterne skal omlægges til græs for at opnå en årlig besparelse på en halv million kroner. - Teknik- og Miljøudvalget vil på det næste møde se på muligheder for at inddrage lokale borgere i frivilligt arbejde omkring de grønne områder. Udvalget håber meget, at der kan skabes en fremtidig dialog om driften af de grønne områder, lyder det fra udvalget i en pressemeddelelse. Helt konkret er kommunens grønne teams ved at omlægge forskellige større og mindre arealer, der er spredt over hele kommunen. Selvom omlægningerne kan betyde ændringer af de nuværende forhold, bestræber Slagelse Kommune sig på, at de grønne områder fortsat skal være pæne og give borgerne gode rammer for udendørs aktiviteter og oplevelser.

Kommuner kan gribe hårdere ind over for minkfarme Minkfarme vil fremover få ændrede krav til lugt og afstand til naboer, og kommunerne skal kunne gribe hårdere ind overfor overtrædelser. Naboer til minkfarme kan være stærkt generede af lugt og fluer, der svirrer omkring farmene. I dag er minkfarmenes afstandskrav til naboer ikke de samme som for andre husdyrbrug. Det vil miljøminister Ida Auken (SF) nu ændre på, skriver dk-nyt. - Nogle naboer til minkfarme er stærkt generede af lugt og fluer. I dag får minkfarmene særbehandling i forhold til, hvor stor afstand der skal være til naboerne på grund af lugtgener. Men sådan skal det ikke være længere. I fremtiden skal alle minkfarme overholde de samme grænser for lugt som alle andre husdyrbrug, siger Ida Auken, som også vil stramme reglerne for, hvordan gødningen på minkfarmene håndteres, så generne fra fluer også bliver begrænset. Derudover vil kommunerne få bedre mulighed for at sætte ind over for minkfarme, der ikke overholder reglerne. - Hvis man gentagne gange ikke overholder reglerne, så skal kommunerne kunne gribe hårdere ind over for overtrædelser, siger Ida Auken. Efter planen vil de nye regler for minkfarme, der skal godkendes, træde i kraft i første halvdel af 2014.


Teknik & Miljø / November 2013 kort nyt

Gratis at bygge nyt i Odense Efter 2. behandlingen af budget 2014 har Odense med bredt flertal i byrådet afskaffet byggesagsgebyret for både virksomheder og borgere med virkning allerede fra 10. oktober. Et tiltag, der skal være med til at skabe vækst og beskæftigelse i kommunen. Som del af en massiv investering i vækst på 400 millioner kroner fordelt over de næste fire år, har Odense Kommune ikke kun afskaffet byggesagsgebyret for erhvervslivet og borgere, men også sænket dækningsafgiften med 1,2 promille fra 1. januar 2014. Samlet skal virksomhederne betale 54,7 millioner kroner mindre i skat over de næste fire år og ikke én krone i gebyrer. Afdelingschef, Erhvervspolitisk afdeling, Dansk Byggeri, Torben Liborius, siger i en pressemeddelelse: - Odense har med et snuptag besluttet at afskaffe byggesagsgebyret. Og det ser ud til at være første skridt i en strategi, der skal gøre kommunen konkurrencedygtig til gavn for borgere og erhvervsliv. Med den førerposition, som Odense nu tager, har politikerne vist, at de satser massivt på at forbedre erhvervs- og vækstvilkår. Vi håber, at der er mange andre kommuner, der vil følge Odenses eksempel. Også By- og Kulturrådmand, Steen Møller, er godt tilfreds: - At vi fjerner byggesagsgebyret betyder, at når folk kommer til Odense for første gang, møder vi dem med begejstring frem for med en faktura. Sådan en velkomst har en stor signalværdi og fremhæver Odense som et særligt sted - den eneste kommune i landet, som har afskaffet gebyret helt. I foråret 2013 nedsatte Odense Kommune en Business Task Force, som skulle udvikle konkrete anbefalinger til, hvordan kommunen styrker vækst, beskæftigelse og produktivitet. Afskaffelsen af byggesagsgebyret og sænkning af dækningsafgiften er en af anbefalingerne fra Task Forcen.

Tre kommuner i mål med CO2-reduktion Tre Green Cities-kommuner - Allerød, Ballerup og Albertslund - har allerede nu nået målet med at reducere CO2udslippet med 25 procent. Det er tre år før tid, skriver Green Cities i en pressemeddelelse. Green Cities-samarbejdet består af i alt seks kommuner – Herning, Kolding, København, Allerød, Ballerup og Albertslund. De har fælles mål inden for blandt andet klima, natur, grundvand, økologi, transport og affald. Et af deres fælles mål er at reducere CO2-udslippet med 25 procent i 2015, hvilket er lykkedes for halvdelen af kommunerne. - Det er virkelig et flot og bemærkelsesværdigt resultat, de tre kommuner har leveret, siger Green Cities-formand, Peter Thiele, fra Københavns Borgerrepræsentation.

Flere kommuner sænker dækningsafgift 19 kommuner sænker næste år dækningsafgiften, der er en skat på erhvervsejendomme. Det viser en ny opgørelse fra KL og Økonomiog Indenrigsministeriet, oplyser KL. Sænkelsen betyder, at virksomhederne vil få cirka 110 millioner kroner ekstra at gøre godt med. En nyhed, der glæder Dansk Byggeri. - De penge kan virksomhederne nu bruge til at investere i nye maskiner og projekter, der kan kaste arbejdspladser af sig. Samtidig gør kommunerne sig selv mere attraktive for at tiltrække nye og fastholde nuværende virksomheder, siger Lea Stentoft, kommunalpolitisk konsulent i Dansk Byggeri, i en pressemeddelelse.

K

C

E

LV U G S N 4 E 1 Y 0 B 2 2 0 26 O

ARK

N

F

TU ITEK

E

E R T

R

K KNI

E

N

PLA

N

N LÆG

ING

“Konferencen sætter fokus på de nyeste byrum og belægningsmaterialer” Danmarks bebyggede areal vokser. Samtidig bliver byen mere og mere befæstet. Det skyldes dels konkrete behov for mere befæstet areal, dels andre beslutninger i samfundet – og gamle vaner. Konferencen BYENS GULV den 26. februar 2014 konkretiserer tendenser, giver indsigt og lægger op til at nytænke byens gulv som en central del af fremtidens by.

www.byensgulv.dk

Belægningsgruppen

55


Teknik & Miljø / November 2013 klima

Privat-offentligt samarbejde på Fur skaber resultater For nylig blev Innovation Fur kåret som et af Danmarks bedste grønne omstillingsprojekter. Projektet vækker interesse i EU og Japan. Men hvad er det, der sker på Fur? Og hvad kan andre kommuner lære af projektet? Af | Christoffer Boserup Skov, kommunikationskonsulent, Innovation Fur

”Prisen gives blandt andet for den store borgerinvolvering og det stærke privat-offentlige samarbejde.” Sådan lød ordene, da Innovation Fur for nylig blev udvalgt som et af Danmarks bedste grønne omstillingsprojekter. Næsten 400 projekter deltog i DR og Dagbladet Informations landsdækkende konkurrence, hvor EU’s klimakommissær Connie Hedegaard var blandt de tre dommere.

Innovation kræver nye partnerskaber Innovation Fur er et ambitiøst udviklingsprojekt med Fur, Skive Kommune og EnergiMidt som partnere. Visionen er løbende at udvikle en mini-model af fremtidens bæredygtige og digitale velfærdssamfund på Limfjordsøen. Det har betydet en lang række initiativer gennem de sidste to år. Projektet har blandt andet iværksat work-

En energirådgiver fra EnergiMidt gennemgår et hus på Fur. På Limfjordsøen har 40 procent af de 425 husstande fået et gratis energitjek. Det har betydet et markant fald i det private energiforbrug på 10 procent. Foto: Innovation Fur

56

shops med borgere, undervisning, informationsmøder og kampagner om vedvarende energi. Det har skabt en række konkrete resultater i form af et markant lavere energiforbrug og en bevidst grøn adfærd blandt Fur-borgerne. Udgangspunktet for Innovation Fur er, at for at løse de energimæssige og digitale udfordringer, Danmark står overfor, bliver man nødt til at tænke i nye baner og etablere helt nye partnerskaber: - Danmark har i høj grad brug for et udviklingsprojekt som Innovation Fur. Den grønne omstilling med mere vedvarende energi, energibesparelser og øget digitalisering, kræver nye løsninger og nye måder at tænke på i vores samfund. Det kræver også nye former for partnerskaber. Og det har vi i Innovation Fur; her har vi et stærkt samarbejde mellem private borgere på Fur, det offentlige i form af Skive Kommune og EnergiMidt som privat virksomhed. Det skaber nye synenergier, initiativer og resultater, siger borgmester i Skive Kommune, Flemming Eskildsen.

Strategisk samarbejde Projektet er forankret i en styregruppe, hvor projektets partnere mødes. Her er repræsentanter fra Fur, fra Skive Kommune (borgmester og kommunaldirektør) samt fra EnergiMidt (direktører og forretningschefer). Arbejdet i styregruppen er strategisk: Her fastsættes de overordnede rammer for projektets udvikling og retning. Til at sørge for projektets fremdrift og opstart af projekter er der ansat en projektleder og en kommunikationsmedarbejder i et sekretariat. - Arbejdet i styregruppen baserer sig i høj grad på tillid og respekt. Vi har alle en klar erkendelse af, at vi kan hjælpe og bruge hinanden. Vi laver løbende en forventningsafstemning og er åbne. På den måde sikrer vi, at projektet tager en retning, vi alle er enige om, siger projektleder Gitte Wad Thybo. Organiseringen med den stærke forankring i en bredt sammensat styregruppe betyder, at de tre partnere kan komme med hver


Teknik & Miljø / November 2013 Klima

Synenergi skaber resultater • På ét år har borgerne på Fur reduceret deres CO2-udledning med 19 procent. Borgernes samlede energiforbrug er faldet med 10 procent. • Andelen af husstande med solceller er på Fur 9,5 procent – cirka tre gange så meget som landsgennemsnittet. • Over 40 procent af øens husstande har gennemgået et energitjek. • Der er fuld gang i et storstilet EU-projekt på Fur, hvor fremtidens intelligente el-net (Smart Grid) bliver testet. • Fursund Skole er i gang med at udvikle et nyt digitalt læringsunivers gennem en kombination af udeskole og tablets. Læs mere om projektet på www.innovation-fur.dk

deres perspektiv og ideer. Det giver et godt grundlag for at iværksætte de forskellige initiativer, fordi det dermed sikres, at alle parter er hørt, og på den måde skabes et godt afsæt.

Forskellige styrker Samarbejdet sikrer altså, at borgerperspektivet bliver hørt. Det er centralt for projektet at inddrage borgerne i processen og i de forskellige initiativer. Tanken er, at hvis vi skal motivere til grøn adfærd og ændre vaner og forbrugsmønstre, så skal borgerne føle sig inddragede, og de skal kunne se meningen med ændringerne. Som privat energivirksomhed har EnergiMidt fokuseret på forbrugssiden og har bidraget med blandt andet energirådgivning, strategisk sparring, kurser og salg af vedvarende energikilder. - Sammen med EnergiMidt har vi i Skive Kommune blandt andet udarbejdet en energiplan for Fur. Her har vi taget højde for, hvad lovgivningen både giver af muligheder og begrænsninger. Vi har erfaring med strategisk energiplanlægning, og i forhold til Innovation Fur har vi brugt den erfaring til sparring med det lokale kraftvarmeværk. Derudover har vi også deltaget aktivt i dialogen om både placering og muligheder for vindmøller og solcellepark på Fur, fortæller Karl Krogshede, klimakoordinator i Skive Kommune.

fortælle, at det er et fælles projekt. De flotte resultater er skabt i fællesskab og gennem de nye former for samarbejder, som et privatoffentligt samarbejde giver mulighed for. Tv:Anne-Lise og Poul Erik Nielsen er nogle af de mange Furboere, der har fået et gratis energitjek. Gennemgangen af deres energiforbrug viste, at det var en god idé for dem at investere i et solcelleanlæg. Foto: Innovation Fur Herunder:Innovation Fur er blandt de bedste grønne omstillingsprojekter i Danmark. Dommerpanelet bestod af EU’s klimakommissær Connie Hedegaard, livsstilsekspert Christine Feldthaus og klimaforkæmper Emil Urhammer. Foto: Martin Kunzendorf

Stærk branding Interessen for Innovation Fur har taget til i takt med, at de konkrete effekter og resultater er tikket ind. Medier i både ind- og udland har skrevet om projektet ud fra forskellige vinkler: Den store borgerinddragelse, energitiltagene og resultaterne og ikke mindst samarbejdet mellem borgere, kommunen og en privat virksomhed. Det er en interesse, der ikke kommer bag på Gitte Wad Thybo: - Her har vi faktisk et projekt, der ikke bare er store visioner på glittet papir. Her er handling bag ordene, og der er skabt konkrete resultater. Det har på forskellige måder stor værdi for både Fur, Skive Kommune og EnergiMidt. Det essentielle i kommunikationen er at

57


Teknik & Miljø / November 2013 Klima

Hovedstaden sætter fart på grøn omstilling Med støtte fra EU’s ELENA-ordning vil 11 kommuner og to hospitaler i hovedstadsregionen energioptimere bygninger for 465 millioner kroner. Det vil sætte skub i den grønne omstilling og skabe flere job. Af | Loa Brix, kommunikationschef, Gate 21

Der skal isoleres bedre, vinduer skal udskiftes, belysningen skal ændres, og så skal der investeres i mere miljøvenlig opvarmning for millioner af kroner i offentlige bygninger i hovedstadsregionen. Region Hovedstaden sætter sig nu i spidsen for et projekt, der skal energieffektivisere offentlige bygninger i 11 kommuner og på Glostrup og Bornholms hospitaler over de næste tre år. Projektet, som modtager støtte på over 18 millioner kroner fra EU’s ELENA ordning, er udviklet i samarbejde med en række af regionens kommuner og partnerorganisationen Gate 21. Projektet vil nedsætte energiforbruget og i højere grad basere det på vedvarende energikilder. Der skal også bruges penge

på blandt andet isolering af klimaskærm, udskiftning af vinduer, effektivisering af ventilationsanlæg og LED-belysning. - ELENA projektet er et eksempel på et fællesregionalt initiativ, som virkelig vil gøre en forskel for den grønne omstilling. Og derudover vil projektet også være en vækstmotor for regionen. Erfaringerne fra andre energirenoveringsprojekter har vist, at vi kan skabe cirka halvandet årsværk for hver million kroner, vi investerer i energirenoveringer, siger Poul Erik Lauridsen, direktør i Gate 21.

Bedre driftsøkonomi og bedre for klimaet En styrket indsats for energieffektive bygninger vil typisk både være til gavn for

driftsøkonomien hos ejeren og for klimaet som helhed. Region Hovedstadens initiativ vil samle erfaringer og viden på tværs af kommunerne og hospitaler i et sekretariat, der vil fungere som støttefunktion for investeringsprojekterne. - Vi kan nå virkeligt langt i kampen for mindre C02-udledning ved at kigge på vores offentlige bygninger. Energiinvesteringer for 465 millioner kroner vil både være til gavn for klimaet og for driftsøkonomien, siger Lars Gaardhøj (S), formand for Miljø- og Grøn vækst-udvalget i Region Hovedstaden.

Fakta: • Projektet har modtaget støtte fra ELENAprogrammet (European Local Energy Assistance). • Kommunerne har afsat over 400 millioner til renoveringer af deres bygninger i de kommende tre budgetår. • To hospitaler i Region Hovedstaden, Glostrup og Bornholms Hospital, står for investeringer for mere end 50 mio. kr. • De øvrige partnere i projektet er kommunerne Albertslund, Fredensborg, Frederikssund, Gentofte, Gladsaxe, Gribskov, Hørsholm, Ishøj. Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. • Projektet er udviklet af Gate 21 i samarbejde med Region Hovedstaden og de deltagende kommuner.

58


Teknik & Miljø / November 2013 PLANLÆGNING

Set fra oven er det tydeligt, at Nyborg har en meget rig kulturarv – og for at tage vare på den, har Nyborg Kommune og Østfyns Kommune indledt et meget intenst samarbejde. Foto: Østfyns Museer

Nyborg – et brohoved til Verdensarvslisten Nyborg Kommune/Teknik og Miljø og Østfyns Museer har indgået en samarbejdsaftale, der skal sikre et konstruktivt flow i det praktiske arbejde med byens kulturarv. Ved at styrke relationen mellem det kommunale og det kulturelle håber byen og slottet at stå stærkere som kandidat til UNESCOs verdensarvsliste. Af | Mette Ladegaard Thøgersen, afdelingsleder for Landskab & Arkæologi, Østfyns Museer og Lene Holm, teknik- og miljøchef, Nyborg Kommune

Siden 2011 har Nyborg Kommune og Østfyns Museer samarbejdet om at udnytte det store kulturarvspotentiale, der ligger gemt i Nyborg Slot og by. Projektet ”Nyborg – Danmarks Riges Hjerte”, der har til formål at løfte kandidaturet til UNESCOs verdensarvsliste, har derfor en stor plads på den politiske dagsorden i Nyborg Kommune. Østfyns Museer har i forbindelse med projektet en ambition om at udbygge museets afdeling ved Nyborg Slot, der i middelalderen var kongemagtens politiske centrum. Historien om Nyborg som infrastrukturelt og strategisk knudepunkt i forskellige perioder af

historien kan stadig aflæses i byens struktur, og deraf kommer behovet for at vide, hvad hinanden gør – og ikke mindst har tænkt sig at gøre nu og i fremtiden.

Samarbejdsaftale om information, dialog og involvering Den fælles satsning med kandidaturet har ført til et formaliseret samarbejde mellem Nyborg Kommune/Teknik og Miljø og Østfyns Museer, som i foråret 2013 underskrev en samarbejdsaftale om gensidig udveksling af information, dialog og involvering. De to institu-

59


Teknik & Miljø / November 2013 PLANLÆGNING

tioner samarbejder i forvejen på en lang række områder, men med samarbejdsaftalen har de givet et formelt håndslag på at informere hinanden mest muligt i projekter, der involverer begge parter. Samarbejdet om kulturarven udfordrer kommunens og museets medarbejdere, som tvinges til at tænke ud af boksen – og på tværs af institutionsgrænser. Rigtig mange af medarbejderne i Teknik og Miljøafdelingen er ikke vant til at tænke i kulturarv og samarbejde med museet. Tilsvarende er det en udfordring for museets folk at formidle historien til det tekniske, administrative og praktiske personale i kommunen. Som der står i aftalens formålsparagraf, er hensigten at sikre, at muligheder for at berige den samlede udvikling i Nyborg udnyttes bedst muligt og efter klare retningsliner, der afstemmer forventningerne i begge institutioner og på alle niveauer. Dermed søges sikret, at de to institutioner tager så store hensyn til hinanden som muligt på en enkel måde. Samarbejdsaftalen vil reducere risikoen for, at der tages uhensigtsmæssige beslutninger på et manglende vidensgrundlag.

Bruttokort viser vejen Aftalen indebærer, at repræsentanter fra museet af og til deltager i personalemøder hos Teknik og Miljø, ligesom der også lejlighedsvis er repræsentation af Teknik og Miljø, når museets medarbejdere holder møde. Det handler nemlig også om på det helt lavpraktiske plan at få sat ansigt på samarbejdspartnere, få mulighed for at stille spørgsmål og få gensidig indsigt i hinandens kulturer. Østfyns Museer har til lejligheden udarbejdet et bruttokort over fokusområder med en særlig stor kulturarvsværdi set i forhold til hovedfortællingen om Nyborg som Danmarks Riges Hjerte. Kommer der et nyt anlægsprojekt inden for et af de udpegede fokusområder, er det ambitionen at lave koblingen mellem bygherre, kommune og museum tidligst muligt i forløbet. Hvis kommunen selv er bygherre, tages der kontakt til museet allerede i den indledende fase.

Det store kulturarvsprojekt har sit eget logo – og sin egen hjemmeside: www.danmarksrigeshjerte.dk

60

Punkt 1 i aftalen skal sikre et gensidigt kendskab til både interesser og planer, både når det gælder kommunens egne planer og anlægsprojekter med andre parter. Kommunen forpligter sig til fremover at opfordre eksterne bygherrer til at tage kontakt med museet og udnytte kulturarven som et aktiv og som en ressource.

Samarbejdsaftalen skal sikre større politiske mål Med samarbejdsaftalen er det gjort lettere at leve op til Nyborg Kommunens politiske mål om at udnytte Nyborgs kulturarv som en ressource både i forhold til bosætning, erhvervsudvikling og turisme og Østfyns Museers ønske om at synliggøre kulturarven på slottet, i byen og oplandet. I et længere perspektiv er dette første skridt i forhold til at udarbejde en såkaldt kultuarvsmasterplan for Nyborg Kommune – en plan, hvor det handler om at synliggøre kulturarven i et meget langt tidsperspektiv på 100 år. Måske kan samarbejdsaftalen tjene som eksempel på, hvordan man også i andre dele af landet kan opstille mål og strategier for den praktiske implementering af arbejdet mellem en kommune og et museum om kulturarven. Ideen er hermed givet videre.

Siden 1960erne har byens centrale plads fungeret som parkeringsplads. Et af formålene med kulturarvsprojektet er at revitalisere pladsen som markedsplads og turneringsplads og genskabe sammenhængen med slotsholmen overfor. Foto: Østfyns Museer


Teknik & Miljø / November 2013 PLANLÆGNING

Det siger interessenterne om samarbejdsaftalen ”Den tidlige kobling mellem den planfaglige og den kulturhistoriske viden giver mulighed for at finde kreative balancer i hensynet til kulturarven og hensynet til byudviklingen – både når det gælder i den langsigtede planlægning, og når der opstår nye anlægsprojekter. I Kulturstyrelsen kan vi på det varmeste anbefale alle kommuner og museer til et tæt samarbejde. Heldigvis er der flere og flere steder, hvor det allerede sker. Og som i andre forhold kan det være en rigtig god ide at formalisere det grundlag, man samarbejder på.” Lisbeth Øhrgaard, konsulent i Kulturstyrelsen

”Kulturmiljørådet ser med stor velvilje på de samarbejdsaftaler, der kan skabes mellem kommunerne og de statsanerkendte museer. Kulturmiljørådet vurderer, at museet kan være en stor hjælp i forbindelse med kommuneplaner, lokalplaner, nedrivnings- og byggesager, vandløbs- og naturgenopretningsager og anden sagsbehandling, der omfatter kulturarven. Medens arkæologien er inde i helt faste rammer, er der mere uklarhed, når det drejer sig om nyere tids kulturhistoriske interesser. Så meget desto vigtigere er det, at der etableres gode samarbejder mellem museum og kommune.”

”Set fra KTCs side er det meget værdifuldt med tæt samarbejde mellem teknik- og miljøforvaltningerne og museerne. Det er vigtigt, at vi forstår hinanden, og at vi i fællesskab kan skabe fokus på vores kulturarv. Det har betydning for borgernes egen selvforståelse af kommunen, de bor i, og der kan være et betydeligt turistmæssigt – og dermed erhvervsmæssigt – potentiale.” Torben Nøhr, formand for KTC

Ellen Warring, formand for Kulturmiljøråd Fyn

61


Teknik & Miljø / November 2013 navne

Michael Damm ny faggruppeformand for Miljø & Grundvand KTCs bestyrelse har udpeget miljøchef Michael Damm, Aalborg Kommune, som formand for KTCs faggruppe for Miljø & Grundvand. Han afløser Ebbe Møller Olsen, der er fagchef i Guldborgsund Kommune. Faggruppen er en af KTCs største faggrupper. Faggruppen skal sikre sammenhæng i kommunale interesser vedrørende

Johnny Christensen ny direktør i Ringsted Kommune Johnny Christensen skiftede 1. november fra Sorø til Ringsted, hvor han tiltrådte stillingen som direktør i den nye organisationsstruktur. Han efterfølger Lars Mørk, der er blevet direktør for teknik og økonomi i Hillerød Kommune.

miljøbeskyttelse, grundvand, jordforurening, spildevand, råstofområdet og klima, og der er derfor et tæt samspil med faggruppen for natur og overfladevand. Miljø & Grundvandsgruppen (MIG) er organiseret med fire underfaggrupper, som behandler sager vedrørende landbrugsregulering, industriregulering, ressourceeffekti-

Johnny Christensen får som medlem af direktionen særligt ansvar for kommunens to nye centre for teknik- og miljø samt for ejendomme, vej og park.

vitet, jord- og grundvandsbeskyttelse, spildevandsregulering, råstofområdet, osv. Michael Damm har været miljøchef i Aalborg Kommune siden 2006 og har tidligere været ansat i Københavns Amt og Kolding Kommune. Michael Damm er uddannet cand. scient. i kemi og bioteknologi.

til rådgivningsfirmaet Atkins Danmark som projektchef. I 2009 blev han centerchef for stabscenter ejendomme og drift i Sorø Kommune.

Johnny Christensen, 46 år, er uddannet ved de vestsjællandske lokalbaner, hvor han var ansat 1984-2007 og var trafikchef, da han rykkede

KTC byder velkommen til nye medlemmer og til medlemmer, der har skiftet job de seneste to måneder: Lotte Højgaard Claus Steen Madsen Winni Sjelle Nielsen Jens Bach Marie Cathrine Nielsen Charlotte Sindahl Pasgaard Ivan Christensen Per Jul Hansen Per Schriver Niels Christian Koefoed Lene Mårtensson

Afdelingsleder Direktør teknik, miljø & erhverv Afdelingschef Teknisk chef Natur-, Park- & Miljøchef Konst. Natur- & Miljøchef & afdelingsleder Vej- og parkchef Afdelingschef for By & Byplan Centerchef Chef for Nordsjællands Park & Vej Centerchef for By, Miljø og Erhverv

Holbæk Kommune Frederikssund Kommune Bornholms Regionskommune Solrød Kommune Rudersdal Kommune Horsens Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Rebild Kommune Nordsjællands Park & Vej Furesø Kommune

Michel van der Linden bliver fra 1. januar 2014 ny teknik- og udviklingsdirektør i Kalundborg Kommune.

Energiklynge får nyt bestyrelsesmedlem Torben Gleesborg er trådt ind i Energiklyngecenter Sjællands bestyrelse. Torben Gleesborg er til daglig udviklingsdirektør i Vordingborg Kommune, hvor hans ansvarsområde blandt andet er miljø, klima og teknik, samt hele planlægningsområdet. Fokus for Torben Gleesborg og den øvrige bestyrelses arbejde er i de kommende år centreret om strategisk energiplanlægning på tværs af alle 17 kommuner i Region Sjælland. Torben Gleesborg overtager pladsen efter Claus Steen Madsen, tidligere teknisk direktør i Kalundborg Kommune. Energiklyngecenter Sjælland er et fælles initiativ mellem Region Sjælland og de tilhørende kommuner. Centret arbejder med omstillingen til fremtidens energisystemer i en række projekter under paraplyen ”strategisk energiplanlægning” i samarbejde med kommuner, affalds- og varmeselskaber i regionen, DTU, RUC og sjællandske landbrugsorganisationer. Læs mere på www.energiklyngecenter.dk

Hans-Martin Friis Møller fra Grontmij til Kalundborg Forsyning Den 1. november tiltrådte Hans-Martin Friis Møller som direktør for Kalundborg Forsyning. Han afløser Torben Jørgensen, som

gik på pension med udgangen af juni 2013. Hans-Martin Friis Møller er 58 år og kommer fra en stilling som markeds- og udviklingsdirektør i Grontmij. Han har haft en lang karriere inden for teknik- og miljøområdet med fokus på vand og energi og har stået i spidsen for mange

Michel van der Linden tiltræder nyt direktørjob i Kalundborg

Han har været ansat i den kommunale sektor siden 1998, hvor han som nyuddannet cand. scient. adm. blev IT- og planchef i Græsted-Gilleleje Kommune. Siden 2006 har han været ansat i Gribskov Kommune og varetaget stillinger som chef for Plan og Byg og IT, vicedirektør med ansvar for Kultur, Erhverv og Miljø, og siden 2010 stillingen som direktør.

projekter inden for vand-, spildevand- og fjernvarmeforsyning. Hans-Martin Friis Møller har skrevet flere bøger og en lang række artikler om klimaledelse og har blandt andet været en flittig bidragyder til Teknik & Miljø og til KTCs netværk igennem tiden.


Teknik & Miljø / November 2013 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

AFFALDSbehandling

EFTERUDDANNELSE Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed. Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

AFLØBSREGULERING

Byggematerialer Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Arbejdsmiljø Orbicon A/S T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder. Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

MainManager

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner. Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsult

www.broconsult.dk

COWI A/S Horten Advokatpartnerselskab

FACILITY MANAGEMENT

MOSBAEK A/S

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Efteruddannelse hos Byggecentrum er på et højt, fagligt niveau og kendetegnet ved aktualitet, tværfaglighed og optimal fordeling mellem teori og praktik. Studer Byggecentrums brede udbud af efteruddannelsesaktiviteter for dig og dine medarbejdere og tilmeld jer direkte på byggecentrum.dk. Lyskær 1 - 2730 Herlev - T. 70120600 E-mail: info@byggecentrum.dk

ENERGIBESPARELSER Nordgroup a/s

Geokon A/S

Teknologisk Institut

Byggecentrum

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 5640 0000 • F. 5640 9999 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN

COWI A/S

COWI Kongens Lyngby T. 5640 0000 COWI Ringsted T. 4597 1900 COWI Odense T. 6311 4900 COWI Vejle T. 7642 6400 COWI Århus T. 8739 6600 COWI Aalborg T. 9936 7700 www.cowi.dk

63


Teknik & Miljø / November 2013 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning IDRÆTSANLÆG Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Fugtskader

Rohde Nielsen A/S

jens johan andersen a/s

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GADE- OG PARKINVENTAR

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

Geodata Danmark

Geodatacentret I/S • GIS Danmark A/S T. 57860400 • E. info@geodata.dk www.geodata.dk WebGIS applikationer, kort på Internettet, GIS-fagapplikationer, datakonvertering, Borgerhenvendelse, affaldsadministration

Nordensvej 2 • 7000 Fredericia T. 7921 220 • F. 7921 2201 info@vekso.com www.vekso.com Byrum, belysning, cyklisme

Teknologisk Institut COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby. T. 5640 0000 • F. 5640 9999 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

®

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166. Roskilde T. 4630 0310.

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER Dækbark fra Kold

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199. E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Orbicon A/S COWI A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

64

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Kommunikation og design Sylvester Hvid & Co.

Hoffmann A/S GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S VEKSØ A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs. Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Indeklimaundersøgelser

Grontmij A/S Teknologisk Institut

Orbicon A/S

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787. E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222. E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning. Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg. T. 9813 4655 • F. 9811 5626. E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.


Teknik & Miljø / November 2013 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning KURSUS- OG MØDECENTRE

MILJØMÅLING

RØR- OG BRØNDRENOVERING LIFA A/S Landinspektører

Byggecentrum

Byggecentrum Kursuscenter – byggeriets mødested midt i landet. Dit kursuscenter i Trekantsområdet, som tænker inspiration og læring hver eneste dag. 20 mødelokaler med moderne udstyr og 70 værelser står til din rådighed. Kontakt os og hør nærmere om hvad vi kan tilbyde dig. Se også byggecentrum.dk/kursuscenter Hindsgavl Allé 2 - 5500 Middelfart - T. 70123900 E-mail: kursuscenter@byggecentrum.dk

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 5640 0000 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig. T. 9782 0633 • F. 9781 0633. E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LEDNINGSRENOVERING

Grontmij A/S

Find os på www.lifa.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Nellemann & Bjørnkjær I/S Strandvejen 18 • 9000 Aalborg T. 9813 4655 • F. 9811 5626 E-mail. nb@nb.dk www.nb.dk Lokalplanlægning, Kommuneplanlægning, VVM, Visualiseringer mv.

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Uponor A/S

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

NATUR- OG VANDMILJØ Revision

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

PUMPER

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001. E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer. Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Leif M. Jensen A/S

BDO

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735. E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

RÅDGIVNING

NCC Construction Danmark A/S, Østmarken 3B • 2860 Søborg T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUGTMÅLINGER

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Planlægning

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up. T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Alectia

ALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver. Mød os på alectia.com

COWI A/S

www.cowi.dk Tlf.: 56 40 00 00

Dynatest Denmark A/S Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, byggeri, rettigheder ifbm. arealer og ejendomme, vejforvaltning, ekspropriation og planlægning. Effektive drifts- og vedligeholdelsesløsninger. www.le34.dk T. 77332222 E-mail: info@le34.dk

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

65


Teknik & Miljø / November 2013 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning STØJBEKÆMPELSE

SLAMBEHANDLING Uponor A/S, EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

HedeDanmark a/s

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde. T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner. Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010. E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter. Rådgivning og entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SLAMSUGERE

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PileByg a/s SPILDEVANDSRENSNING

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret. Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

Svømmebade

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S

PURUS as Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

J. Hvidtved Larsen A/S

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Jylland og på Sjælland og Fyn.

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri. Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

VANDFORSYNING SPILDEVANDSAFLEDNING Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

66

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

RIA WATECH AS

Rambøll A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby. T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

SPRINGVAND OG BASSINER

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk


VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lemminkäinen A/S

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

MÅLRETTET ANNONCERING OVERFOR DE TEKNISKE FORVALTNINGER? Brug Kommunalteknisk Chefforenings fagblad Teknik & Miljø

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Kontakt: Salgsleder Lars Madsen Mail: lm@ktc.dk Telefon: 2555 2826

Fagbladet Teknik & Miljø udkommer 11 gange om året. Bladet har en bred målgruppe, der dækker de vigtigste interessenter inden for sektoren: KTC-medlemmer, politikere i teknik - og miljøudvalg, medarbejdere i tekniske forvaltninger, associerede foreninger og rådgivende ingeniører.

www.ktc.dk


Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

UNDGÅ OVERSVØMMELSER NIRAS hjælpeR hele vejeN med At SIkRe jeReS veje, ejeNdomme og NAtuR mod oveRSvømmelSeR • vi screener og udpeger truede områder • vi sammenholder oversvømmelsesrisici med værdier, så I ved, hvor I skal sætte ind først • vi rådgiver om effektive klimatilpasningsløsninger www.niras.dk

210x240_Teknik_Miljø_INMA_JRRA_11_2013.indd 1

05-11-2013 11:03:46

Profile for Teknik & Miljø - KTC

Teknik & Miljø - november 2013  

Teknik & Miljø - november 2013