Teknik & Miljø - februar 2013

Page 42

Teknik & Miljø / Februar 2013 HAvne

Det samme gør sig gældende, når det lykkes Hirtshals Havn at få en rig i havn for renovering. Alle lokale kræfter trækker i samme retning, så nye kompetencer opbygges, og det kan blive lettere at trække opgaver til næste gang. 400 mand kommer i sving blot ved vedligehold og renovering af en rig, så der er et stort potentiale. Aalborg Havn A/S tiltrækker flere og flere arbejdspladser til havneområdet. Virksomheder med produktion og virksomheder med logistik- og transportbehov. Forbindelse til Grønland styrkes og udbygges i takt med, at der kan opstå nye forretningsområder. På trods af krise og nedgang mange steder et godt eksempel på, at det lykkes at skabe arbejdspladser på havne. Aarhus Havn trækker den største del af læsset, når vi ser på godsdistribution af national betydning. Med det store jyske opland og som bindeled ud i verden, danner havnen ramme om mange arbejdspladser, som rækker længere ud i samfundet. Samtidig er havnen garant for, at vi som forbrugere får de varer, vi efterspørger.

Skal vi tage hul på fremtiden?

Jeg kunne blive ved, alle vores betydende erhvervshavne har tilsvarende historier at fortælle – de konkrete resultater ligger på bordet – potentialet til mere ligger lige for.

Havnene skaber konkrete resultater Men resultaterne kommer ikke af sig selv. Det kræver strategisk fremsyn, professionalisering af forretningen og hårdt salgs- og markedsføringsarbejde. Nye virksomheder kommer heller ikke af sig selv. Det kræver hårdt arbejde og en fornuftig planlægning. Hårdt arbejde, fordi beliggenheden skal sælges. Ikke blot på de kompetencer og den infrastruktur der er i havnen, men først og fremmest på det erhvervsklima, der er i kommunen. Havnen kan være initiativtager, men det kræver et større samspil. Samspil med virksomheder i området, med kommunen både i planlægning og administration og med politikere og borgere. Kommunen eller byen skal nemlig også ville sin havn. Havnen skal have passende rammer til at virke og udvikle. Det kan kræve forståelse og smidighed i forhold

til planlægning og forståelse for det erhvervsområde, som havnen er midt i byen. I min tid i Frederikshavn Kommune blev der aldrig sat spørgsmålstegn ved, om havnene skulle være der. Derimod var udfordringen at skabe de fornødne rammer for, at havnene kan udvikle sig, også når f.eks. værftet lukker ned, og nye virksomheder skal opbygges. Det er lykkedes – værftslukningernes 7.000 tabte arbejdspladser er vundet tilbage, og der er store planer for udbygning og udvikling i både Frederikshavn og Skagen. Der er muligheder for at skabe langt mere, der kan bidrage til vækst og miljø. Jeg har været rundt og besøge en lang række havne de seneste måneder. Jeg er imponeret over de udviklingsplaner og det initiativ og den forretningssans, der på trods af krisesnak og den åbenbare konjunkturfølsomhed, hersker. Havnene laver resultater på trods af de svære odds. Det er ikke ti fugle på taget, vi taler om, men helt konkrete resultater, som jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at skabe fokus på.

På tur med kollegerne dagsProgram – alle dage 11.00 Ankomst til Transport 2013 11.15 Guidet rundtur på messen 13.00 Frokost 13.45 Foredrag med Georgia Boy

dkk 125,-

årets store transPortfest lørdag den 6. aPril 2013 Lækker buffet og natmad, standup med Carsten Bang og topunderholdning af Sweethearts.

dkk 499,-

Tilmelding til transport@mch.dk

Velkommen til TRANSPORT 2013. 4 dage i Herning, hvor vi skal mødes, se alt det nye, blive klogere, hygge, diskutere og networke Vi har sat politikere og topledere fra brancheforeningerne i stævne for at diskutere nye regler, muligheder og udfordringer.

Besøg de mange udstillere og bliv inspireret af nyheder og fremtidig teknologi. Kombiner en faglig dag med socialt samvær med kollegerne. Vi glæder os til at se dig!


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.