Page 60

Teknik & Miljø / November 2012 park & landskab

Figur 1: Oversigtskort over de 29 deltagende kommuner i undersøgelsen.

Figur 2: Antal vejtræer registreret til forskellige niveauer i kommunerne.

Undersøgelsens form Undersøgelsen henvendte sig til de 30 største bykommuner, målt på antal indbyggere i bymæssig bebyggelse. Der var blot en enkelt kommune, der ikke ønskede at deltage, hvorfor resultaterne bygger på deltagelse af 29 kommuner (Figur 1). Undersøgelsen blev gennemført som personlige kvalitative interviews, bortset fra to tilfælde der blev gennemført som telefoninterview. Betydningen af vejtræer varierer med øvrige mængder af natur i kommunerne 24 kommuner havde tal for, hvor mange vejtræer de har, mens data for parktræer og lignende er mere sjældne. Undersøgelsen viser, at vejtræer er en vigtig del af naturudbuddet i mange tætbebyggede og ofte arealmæssigt mindre kommuner. I de arealmæssigt større kommuner, der er mindre bebyggede, ser vejtræer ud til at have en mindre betydning som begrønnende element, idet der typisk findes mange andre former for natur f.eks. kyster, plantager, skove, hegn, naturområder mm. En sammenligning af antal indbyggere i kommunerne med antal vejtræer viser en tydelig tendens til, at jo flere indbyggere kommunen har, jo flere vejtræer har den typisk. Der var en klar sammenhæng mellem tætheden af vejtræer og antal indbyggere, der bor pr. kilometer vej. Det vil sige, at kommuner med mange indbyggere og megen étagebyggeri typisk har flere vejtræer, end kommuner der er mindre bebyggede og med énétage ejendomme. Diversiteten af kommunernes vejtræbestande er generelt for lav Der var 16 kommuner, der har en træregistrering, og de har til sammen godt 119.000 vejtræer, men der er kun godt 93.000 vejtræer med i deres træregistrering. Af disse vejtræer er der nogle, som endnu ikke er identificeret med hensyn til art eller slægt. Undersøgelsen af slægtsdiversitet omfatter derfor godt 81.000 vejtræer, mens undersøgelsen af artsdiversitet omfatter godt 62.000 vejtræer (Figur 2). Årsagen til, at kommunerne ikke har registreret alle deres vejtræer, varierer i kommunerne, men oftest skyldes det, at kommunen ikke har været i gang med træregistrering så længe og derfor ikke har fået færdigregistreret alle vejtræerne endnu. Det er kun halvdelen af kommunerne, der har registreret 100 procent af deres træer.

60

Figur 3. Fordelingen af vejtræer i kommunerne på forskellige slægter.

Det betyder, at diversitetsbilledet vil kunne se noget anderledes ud, såfremt kommunerne havde haft komplette træregistreringer. Elleve slægter udgør 92 procent af den samlede vejtræbestand i de undersøgte kommuner, og to-seks slægter udgør mellem 40-80 procent af vejtræbestanden i de enkelte kommuner (Figur 3). Den største slægt er Tilia (Lind), der udgør 26 procent af den undersøgte vejtræbestand. Undersøgelsen viser, at tolv arter udgør 73 procent af den samlede vejtræbestand, og at de seks mest forekommende arter udgør samlet knap 50 procent af vejtræbestanden. De største arter er Tilia × europaea (Kejserlind/Parklind) (12%), Acer platanoides (Spidsløn) (11%), Platanus × acerifolia (Alm. platan) (7%), Tilia cordata (Småbladet lind) (7%), Fraxinus excelsior (Alm. ask)(6%) og Sorbus intermedia (Bornholmsk røn/Seljerøn) (6%). I nogle kommuner udgøres 20-35 procent af bestanden af enkelte arter, som Acer platanoides og Tilia × europaea, og i en enkelt kommune udgør Quercus robur 58 procent af vejtræbestanden. Krydsningen Tilia × europaea drejer sig i 2/3 tilfælde om klonen ’Pallida’, der dermed er det mest udbredte vejtræ på klonniveau. Denne første undersøgelse af vejtræsdiversiteten i danske kommuner viser således, at der traditionelt og historisk kun har været anvendt få arter som vejtræer. Undersøgelsen viser desuden, at det tilsyneladende er tilfældigt, hvor stor andel de enkelte arter udgør af de forskellige kommuners bestande, og at der ikke er tydelige regionale eller geografiske forskelle. Alle kommuner med undtagelse af én havde i øvrigt langt hovedparten af deres vejtræer tilhørende hjemmehørende arter.

Anvendelsen af få arter og sorter gør træbestanden sårbar Tendensen til at bruge for få arter og sorter gør træbestandene sårbare over for angreb fra potentielle skadevoldere, blandt andet som følge af en stigende handel med planter over grænserne, import af varer emballeret i træ mm. Dertil kommer, at de forventede klimaforandringer med højere temperaturer vil øge fordampningen, hvilket betyder, at jordfugtigheden reduceres, hvilket sammen med en mere ufordelagtig fordeling af nedbørsmængderne vil ændre på livsbetingelserne for nogle af vore største bytræslægter som f.eks. Acer, Aesculus og Tilia. I fremtiden vil det derfor især være kriterier som tørketolerance og vinterhårdførhed, der bliver vigtige for artsog sortsvalget. Af hensyn til den biologiske stabilitet har mange internationale undersøgelser derfor peget på nødvendigheden af

Teknik & Miljø - november 2012  
Teknik & Miljø - november 2012