rabatter, grøfter, fortove, skilte, lysanlæg, gadelys, autoværn og broer, men systemet forberedes til også at kunne håndtere en lang række af de øvrige objekter til fremtidig glæde for alle brugere af systemet.
Adskillelse af drift og vedligeholdelse Begreber som omkostningsbaseret regnskab, Asset Management osv. er alle nye begreber, som vi kommer til at omgås i fremtiden. Sammenlignet med situationen i dag vil man opleve at komme væsentligt tættere på begreberne i forbindelse med planlagte anlægsinvesteringer, da man også skal forholde sig til den efterfølgende vedligeholdelse og drift. Dette vil føre til nye spændende betragtninger, som i øvrigt allerede indgår som et naturligt element i de kommende OPP-projekter (Offentlig Privat Partnerskab), hvor man sandsynligvis ikke vil komme ud for, at nogen vil bygge en ny vej uden også i konstruktionsfasen at have taget hensyn til de efterfølgende omkostninger til vedligeholdelse og drift? Et aspekt i den forbindelse er, at man sikkert kan forvente væsentlig større fokus på effekten af eksempelvis en besparelse på de løbende drifts- og vedligeholdelsesarbejder. Når der i dag gennemføres besparelser i kommunerne, sker det ofte samtidig på vedligeholdelses- og driftskontoerne. I fremtiden vil det være oplagt at skille disse konti ad og holde dem adskilte. Dels fordi en manglende vedligeholdelse af et aktiv (f. eks. en bro) kan få stor indflydelse på dets værditab og dermed de omkostninger, man må bogføre i sit regnskab, og dels fordi driften har mindre indflydelse på et sådant værditab, men oftest opleves af borgerne som en serviceforringelse.
Lille Nytorv i Sæby.
den private sektor i værste fald gå konkurs, hvis man taber værdien af alle sine aktiver. Et andet problem er beslutningen om, at det for det infrastrukturelle områdes vedkommende (som det eneste område) indtil videre er frivilligt at opgøre og bogføre værdierne af aktiverne i åbningsbalancen. Dette kan i værste fald føre til, at mens den øvrige offentlige sektor vil kunne fremvise dokumentation for, at det er optimalt at tilføre penge til et
givet område, så vil dette ikke kunne lade sig gøre for det infrastrukturelle område. En situation, som næppe er holdbar i længden, hvorfor det må forventes, at flere kommuner vælger at følge Sæby Kommunes eksempel og »gå foran for ikke at blive bagefter«. I de senere år er der på lovgivningsområdet endvidere kommet nye love til, hvilke taler for relevansen af at forholde sig optimalt til de infrastrukturelle aktiver. Eksempelvis kan nævnes ændringen
➜
Manglende lovgivning Desværre mangler der i Danmark i modsætning til i eksempelvis Tyskland lovgivning på området. Der synes at mangle en bevillingslov i relation til opgørelse af aktiverne (omkostningerne). Hvad skal der eksempelvis ske, hvis det viser sig, at en kommune grundet en god vedligeholdelse af aktiverne opnår større værdier efter 5 år end dem, som er bogført (afskrevet) i regnskabet, og hvad skal der ske, hvis værdien er lavere? Til sammenligning kan man i 25 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2004
Figur 3. Figuren viser sammenhæng mellem det nye omkostningsbaserede regnskab (OBR) og Asset Management systemet (AMS). Systemet leverer såvel den årlige åbningsbalance til regnskabet men beregner også hvilke vedligeholdelsestiltag, der under hensyntagen til andre forvaltningsområder langsigtet er optimale. Systemet er derfor også helt ideel til besvarelse af »hvad nu hvis?« spørgsmål.
25