Teknik & Miljø - Marts 2022

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 3

MARTS 2022

ÅRGANG 122

FOKUS: AREALER I SPIL

PLADS TIL SOL- OG VINDENERGI LIGGER I KOMMUNERNES HÆNDER

TEMA: LEDELSE

KAN BYUDVIKLING BEKÆMPE UTRYGHED?

SÆT LEDELSEN FRI

TEMA: PLANLÆGNING KLIMAKRAV SKAL MED I VORES FYSISKE PLANLÆGNING

NATUR & MILJØ 2022

NATUR & MILJØ-konferencen 2022 Odense Congress Center 13.- 14. juni 2022

EARLY BIRD TILBUD SPAR OP TIL 750,Ved tilmelding inden 11-03-2022 KL. 23:59

DK2020 Fra plan til tværfaglig handling På Natur & Miljø-konferencen samles de væsentligste aktører på natur-, miljø- og planområdet til videndeling om best practice og tværfaglige samarbejder ift. implementeringen af kommunernes DK2020-klimaplaner.

Sammen skaber vi grundlaget for det videre arbejde med en samlet tværfaglig indsats i klimaets navn.

Tilmeldingen til konferencen ER ÅBNET www.naturogmiljoe.dk KONFERENCEN ARRANGERES I SAMARBEJDE MELLEM KTC OG ENVINA. KONTAKT OS PÅ KTC@KTC.DK

LEDER

HUSK BYPLANLÆGNINGEN I PLANLÆGNINGEN TEKST / SVEN KOEFOED-HANSEN

KTC Bestyrelse

Klimaudfordringen står for døren, ja, den er faktisk på vej ind ad døren, og der skal handles.

Vi skal ikke bare håndtere de ændringer, som forandringerne i klimaet allerede har forårsaget i form af voldsommere nedbør og stigende pres fra have og åer, nej, vi skal også forebygge, at ændringerne eskalerer. Opgaven er gigantisk, og alle virkemidler skal i brug. Men hvordan skal vi bringe dem i spil? Planlægningen og ikke mindst planloven må som så ofte før i spil, når det gælder de store funktionelle spørgsmål: hvor skal vindmøller placeres, hvor skal der bygges højvandmure, når havet presser sig på, og hvor skal der graves nye søer, som kan forsinke vandets indtog i byerne, når åerne løber over deres bredder?

Men også boligspørgsmålet banker på. Der skal bo flere i byerne, og de skal kunne bo billigere, end tilfældet er i dag.

Men hvordan skal vi få plads til det hele? Skal der bygges ud eller op eller måske på helt nye øer i havet? Igen kigger vi på planlægningen og planloven i håb om, at den kan eller kan bringes til at hjælpe os.

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

MARTS 2022

Og hvad med trafikken? Bilerne fylder og skal parkeres på gaden, i parkeringskældre eller -huse. Busser og letbaner kan være gode alternativer på hovedstrækningerne, ligesom cyklerne er gode på de kortere strækninger – når solen skinner.

Pladsen er trang, og konflikterne kan ikke undgås, så vi må have planlægningen på banen, vi må have en trafikplan, som kan sætte system i tingene og få det hele til at glide.

Misforstå mig ikke. Planlægningen er helt nødvendig, og

tikken er vigtige at få håndteret, men har vi ikke en tendens til at håndtere dem som isolerede funktionelle problematikker; hvis vi hindrer vand i kældrene, hvis vi sikrer tilstrækkeligt mange nye boliger, og hvis trafikken glider, så har vi løst problemet?

Men har vi ikke kun løst problemerne, hvis det samlede resultat er byer, hvor mennesker trives?

Derfor skal min opfordring være ikke at glemme »byplanlægningen« i planlægningen.

Der skal sammen med løsningen på de funktionelle udfordringer

Har vi ikke kun løst problemerne, hvis det samlede resultat er byer, hvor mennesker trives? planloven er trods sine mange tilføjelser og lappeløsninger fortsat et rigtigt godt værktøj til at »oversætte« planlægningen til virkelighed, til byer, hvor mennesker lever deres liv på godt og ondt. Men husker vi, at det er det, det handler om: at skabe byer, hvor mennesker skal trives?

Klima-, bolig- og trafikproblema-

Ansvarshavende redaktør Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk Annoncer Annoncebureau: Vendemus ApS T. 72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

arbejdes indgående med respekt for den historiske skala, med bevaringen af det bedste af den eksisterende by, med arkitekturen i det nye byggeri, med materialerne, med byrummene og parkerne og forløbene mellem disse og med byens møde med havet og det åbne land. Først da har vi løst opgaven.

Forsidefoto: Dansk Energi/ Unsplash

Abonnementspris Kr. 969,- + moms om året for 9 numre

Tryk PE Offset A/S

Løssalg Kr. 156,- +moms inklusive forsendelse

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2022 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Scan med kameraet på din smartphone.

TEKNIK & MILJØ

3

Temaindhold

FOKUS: AREALER I SPIL DENNE UDGAVES TEMAER: PLANLÆGNING KAMPEN OM AREALERNE

LEDELSE

SPILLEKORT GØR KLIMAUDFORDRINGEN KONKRET

Kampen om pladsen udfolder sig i en ikke altid hensigtsmæssig blanding af EU-direktiver, national lovgivning, kommunal planlægning samt privat ejendomsret. Der er brug for mere klare overordnede retningslinjer.

I Ballerup Kommune har de udviklet Klimakortene som redskab til fælles forståelse og overblik – og de deler gerne!

SIDE 14

SIDE 46

LANDSKABSSTRATEGI OG JORDFORDELING I NØRREÅDALEN

KLIMALEDELSE I MIDDELFART KOMMUNE

Hvad gør man som kommune og myndighed, når man på den ene side har lodsejernes ønsker; og på den anden side har lovgivningens rammer med en række nationale og internationale mål?

SIDE 38

SEKTORKOBLING: VARME I SPILDEVAND BLIVER TIL BÆREDYGTIG FJERNVARME 3.500 borgere i Roskilde får dækket deres fjernvarmebehov fra energi i spildevandet.

Klimaledelse er en særlig disciplin.

Klimaledelse forholder sig til ledelse af mange emner på én gang, emner der er hinandens forudsætninger og konsekvenser. Emner der kræver aktive og resolutte handlinger.

SIDE 22

SIDE 44

SÅDAN KAN BYPLANER STYRKE KLIMAMÅL Kommunerne kan høste store klimagevinster, hvis de danske klimamål i højere grad bliver inddraget i arbejdet med fysisk planlægning. KTC har været med til at søsætte et projekt.

SIDE 12 4

TEKNIK & MILJØ

MARTS 2022

VEJAFVANDING OG KLIMATILPASNING TIL LANDETS KOMMUNER Det er som regel vanskeligt at stå oppe på vejen og vurdere, hvad der kan være galt med ledningerne i jorden. Men omfattende erfaringer viser, at manglende afvanding ofte skyldes dårlige brønde (fx defekte vandlåse) eller sammenfaldne og meget slidte ledninger, der hindrer vandet i at nå ud i hovedledningen.

I mange tilfælde viser det sig, at vejbrønd og stikledning ikke har været tilstrækkeligt vedligeholdt – ofte grundet manglende ressourcer. Det kan medføre en øget forekomst af rotter samt udvaskning af bærelag i vejkassen. I disse tilfælde kan en genopretning blive en dyr affære.

I langt de fleste tilfælde afhjælpes de akutte skader over driftsbudgettet. Der er dog sjældent afsat tilstrækkelige midler til at fastholde et bare nogenlunde kvalitetsniveau af brønde og stikledninger i kommunerne, og der mangler anlægsmidler til at gennemføre større, mere systematisk og planlagt vedligehold.

Vi har i Aarsleff Rørteknik mere end 40 års erfaring med fornyelse af nedslidte ledningssystemer og vi kender til betydningen af at minimere generne for såvel logistik som borgere i området der renoveres. Vi anvender den nyeste teknologi inden for opgravningsfri rør- og brøndfornyelse og kan derfor gennemføre komplekse fornyelsesprojekter uden væsentlige forstyrrelser.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

Indhold

3

LEDER Husk byplanlægningen i planlægningen

KTC 8 12

8

Faggrupperne er en vigtig del i kommunernes interessevaretagelse

Faggrupperne er en vigtig del i kommunernes interessevaretagelse Sådan kan byplaner styrke klimamål

FOKUS: AREALER I SPIL 14

Kampen om arealerne

16

Plads til sol- og vindenergi ligger i kommunernes hænder

TEMA: PLANLÆGNING

16

32

6

Plads til sol- og vindenergi ligger i kommunernes hænder

Planlægning af boliger på havne forudsætter undersøgelse af luftforurening

TEKNIK & MILJØ

20

Aktivér jeres sogne i udviklingen af det åbne land

22

Klimakrav skal med i vores fysiske planlægning

26

DGNB for byområder: Med friske øjne på bæredygtigheden

28

Kan byudvikling bekæmpe utryghed?

30

Niels Due Jensens Plads i Bjerringbro – fra glemt have til byens livsnerve

32

Planlægning af boliger på havne forudsætter undersøgelse af luftforurening

MULTIFUNKTIONEL JORDFORDELING

34 38

Multifunktionel jordfordeling: Landinspektørens gode råd Landskabsstrategi og jordfordeling i Nørreådalen: Erfaringer med inddragelse og samarbejde i stor skala

MARTS 2022

Indhold

TEMA: LEDELSE 42

Sæt ledelsen fri

44

Klimaledelse i Middelfart Kommune

46

Klimaledelse i praksis: Spillekort gør klimaudfordringen konkret

INDEKLIMA 49

52

Sæt ledelsen fri

52

Brug energi på grønnere idræt

Vil du arbejde i et lokale med en sur rød smiley?

BYGGERI & EJENDOMME Brug energi på grønnere idræt

54

Ny publikation skal styrke vidensflowet mellem projekterende og udførende

KLIMATILPASNING

56

42

Klimatilpasningslovgivning og de ansvarlige myndigheder

VAND

58

Bedst i test: Maskinlæring forbedrede modellering af afstrømningsdynamikken i vandløb

FORSYNING 61

Frederiksberg Forsyning: Bæredygtige indkøb kommer ikke af sig selv

62

Sektorkobling: Varme i spildevand bliver til bæredygtig fjernvarme

64

Når forsyningen leverer regnvand til toiletskyl og tøjvask

MARTS 2022

64

Når forsyningen leverer regnvand til toiletskyl og tøjvask

TEKNIK & MILJØ

7

KTC

FAGGRUPPERNE ER EN VIGTIG DEL I KOMMUNERNES INTERESSEVARETAGELSE Det er vigtigt for interessevaretagelsen på det kommunaltekniske område, at kommunerne stiller medarbejdere til rådighed for arbejdet i KTCs faggrupper. I faggrupperne sikrer de, at alle faglige vinkler og kommunale udfordringer bliver afdækket og besvaret i høringsbidragene. Første del af årets faggruppekonference blev afholdt virtuelt den 25. januar.

TEKST / JESPER VILLUMSEN

Sekretariatschef, KTC

KTC er vigtig i interessevaretagelsen - det er KTC, fordi foreningen har bidraget godt og konstruktivt siden 1902. Her tog bestyrelsen kontakt til Dansk Ingeniørforening for at høre, hvem der skulle udarbejde betingelser for brosten og støbejernsrør. I 1907 blev Justitsministeriet kontaktet, for at kommunernes input kunne komme i betragtning i deres kommission om sundhedslovgivning. Det var den spæde

start for det omfattende arbejde, som nu sker i KTCs faggrupper.

VIDEN FRA VIRKELIGHEDEN Det kommunaltekniske område dækker et meget stort antal love og regler. I stedet for, at alle kommuner forholder sig til alle fagområder og alle høringer, så sikrer KTCs faggrupper, at der er en række dygtige, engagerede fagpersoner fra de respektive fagområder, som giver deres bidrag til KLs arbejde med kommunal interessevaretagelse. Det giver stor værdi for kommunerne.

KL ved, at de har brug for kommunerne, og kommunerne har brug for KL. Det er koblingen af den stærke faglighed i kommunerne og politikken i KL, der tilsammen gør os stærke og indflydelsesrige. KL og kommunerne har forskellige roller, men de kan supplere og komplementere hinanden og sammen sætte et større aftryk.

KLs center for Klima og Erhverv sender høringer til faggrupperne, som indsamler viden fra den kommunale virkelighed, kvalitetssikrer og overleverer til KLs konsulenter. Det er en vigtig opgave for faggrupperne, at høringsbidragene afspejler hele den kommunale mangfoldighed i indbyggertal, geografi, organisering og de mange andre forskelle. Det, som er relevant og vigtigt for én kommune, er måske ikke relevant for en anden kommune. I faggrupperne sikrer de, at alle faglige vinkler og kommunale udfordringer bliver afdækket og besvaret.

KTCs høringsbidrag er rent faglige. På dette faglige grundlag står KL herefter for kommunernes interessevaretagelse, hvor der også er taget højde for de politiske prioriteter i form af mandatet fra KLs bestyrelse.

WIN-WIN FOR KOMMUNERNE Det er vigtigt for interessevaretagelsen på det kommunaltekniske område, at kommunerne stiller medarbejdere til rådighed for arbejdet i KTCs faggrupper.

I KTCs faggrupper og underfaggrupper er der samlet en enorm viden om det kommunaltekniske område.

Uanset om det er natur, miljø, veje, kommunale ejendomme eller noget helt andet. Der er ca. 175 personer, som er medlem af en eller flere faggrupper og underfaggrupper. Udover deres egen viden, så trækker medlemmerne på deres netværk i andre kommuner, så der bliver indsamlet en fuldstændig viden på ethvert spørgsmål indenfor det kommunaltekniske område.

8

TEKNIK & MILJØ

MARTS 2022

Tiltræk og fasthold borgerne I samarbejde med jer skaber vi grundlaget for bæredygtig byudvikling i jeres kommune.

Kontakt os for at høre mere Nikolaj W. Pfeiffer, Exometric M: 2938 7480 E: nipf@exometric.com Martin Wentzer, Kuben Management M: 4060 5985 E: mawe@kubenman.dk

Få den nye Kommunerapport 2021 Data- og videngrundlag om borgere, marked og byudvikling, der giver et nuanceret perspektiv på udvikling i kommunerne.

Exometric er Kuben Managements analyseenhed.

MARTS 2022

TEKNIK & MILJØ

9

KTC

KTC FAGGRUPPEKONFERENCE KTC afholder normalt faggruppekonference fysisk i januar. På grund af Covid 19 er faggruppekonference 2022 anlagt som en totrins-raket: Den 25. januar blev første del afholdt virtuelt, mens den fysiske konference er udskudt til 11. og 12. maj.

Medlemmerne af KTC Faggrupper bliver indbudt til at deltage i faggruppekonferencen.

KLs kontorchefer for området orienterer på konferencen om, hvad KL er bekendt med af opgaver i det kommende år.

Medlemmerne af faggrupperne bliver udpeget af KTCs kredsbestyrelser. Det sikrer en geografisk spredning og umiddelbar adgang til at sikre fagligheden i faggrupperne. KTCs kredsbestyrelser vægter faglighed, når de udpeger personer til faggruppernes arbejde.

Deltagerne i KTCs faggrupper får til gengæld for deres indsats en faglig indsigt i alle de nyeste regler på faggruppens område - det er simpelthen hjælp til selvhjælp og mulighed for at anvende deres faglighed til gavn for alle de danske kommuner.

MASSER AF FORVENTNINGER TIL 2022 Dette års faggruppekonference er anlagt som en totrins-raket på grund af covid-19. Den 25. januar blev første del afholdt virtuelt, mens den fysiske konference er udskudt til maj. Masser af aktiviteter og gå-påmod var det, som gennemsyrede formændene for KTC Faggrupperne, som fremlagde, hvad de forventer, at grupperne kommer til at arbejde med i 2022. Her følger lidt eksempler fra det overflødighedshorn af indsatser, som faggrupperne forventer at berøre til gavn for alle kommuner: Udfordringerne bliver i stigende grad noget, som kræver løsninger på tværs af flere fagligheder. Faggruppen for Almene boliger indledte således med at opfordre de andre faggrupper til at overveje, om de måske med fordel kunne bruge kommunernes adgang til den almene sektor som en del af løsningen. Faggruppen var i hvert fald klar til at sparre om, hvordan dette kunne ske.

Elladeinfrastruktur og den nye AFI-lov står ligeledes højt på dagsordenen. En lang række faggrupper er involveret i følger af denne lovgivning og bidrager til at hjælpe kommunerne med at afklare de uklarheder, som endnu ikke er afklaret. En del af dette arbejde sker i et netværk på KTC.dk, hvor ikke mindre end 4 faggrupper følger arbejdet i netværkets styregruppe. Alle medarbejdere og kommuner er velkomne.

BR23 er så småt under forberedelse, og faggruppen for Byggelov er allerede begyndt dialogen med 10

TEKNIK & MILJØ

styrelsen herom. Dette arbejde følges også af andre faggrupper, som f.eks. Kommunale Ejendomme.

Klimafaggruppen drøftede på dagen, hvad kommunerne kan gøre og være opmærksomme på i forhold til den tunge transport, som udgør ca. 35 % af udledningen fra transportsektoren.

Bæredygtig drift vil blandt andet faggrupperne Kommunale Ejendomme og Veje, Trafik og Trafiksikkerhed tage op. De oplever, at mange interessenter gerne taler om og bidrager med forslag til nybyggeri, men at der pt. ikke er mange, som interesserer sig for driften. Denne problemstilling vil de gå videre med i 2022.

Ejendomsdata har fået særligt fokus i en underfaggruppe til Digital Forvaltning. De mange forskellige udfordringer, som behovet for data til blandt andet skat giver, har gjort at denne gruppe er blevet etableret.

Planloven og følgerne af evalueringen heraf er til stadighed en vigtig dagsorden for planfaggruppen, som venter spændt på, hvad der kommer til at ske.

Ledelse i komplekse problemstillinger, som f.eks. den grønne omstilling, er et af emnerne, som Ledelse interesserer sig for. Tidens ”wicked problems” udfordrer den traditionelle silotankegang, og mange steder er der derfor brug for at øve sig i at se på tværs af organisatoriske skel.

Selvom opgaverne er mange, er engagementet og ønsket om at bidrage til den kommunale interessevaretagelse stort. Nu er året i gang, og så kan vi alle bare vente og se, hvilke nye problemer og udfordringer, som kommer op. Der kommer ganske sikkert også problemer op, som vi ikke kender endnu.

LÆS MERE: Find endnu en artikel om faggrupperne i magasinet Teknik- og Miljø, oktober 2018, eller på følgende link, hvis I skulle ønske at dele med andre nu eller senere: https://www.ktc.dk/artikel/ ktcs-faggrupper-sparerkommunerne-meget-arbejde

MARTS 2022

Det enkle valg

Godt indeklima starter med Geniox ventilationsaggregater Reducér sygefravær og øg produktivitet og trivsel blandt medarbejderne på arbejdspladsen med god, sund ventilation fra Systemair.

Hjertet i ethvert ventilationssystem - en integreret, intelligent løsning.

Energibesparelse og bæredygtighed gennem en innovativ og energieffektiv konstruktion.

Avanceret teknologi skaber det perfekte indeklima på enkel og forståelig vis.

Læs mere om Geniox ventilationsaggregater fra Systemair på www.systemair.dk www.systemair.dk MARTS 2022

TEKNIK & MILJØ

11

KTC

SÅDAN KAN BYPLANER STYRKE KLIMAMÅL Kommunerne kan høste store klimagevinster, hvis de danske klimamål i højere grad bliver inddraget i arbejdet med fysisk planlægning. KTC har været med til at søsætte et projekt, som skal gøre det lettere for fagfolk og politikere at indtænke lavere CO2-forbrug og mindre klimabelastning, når de f.eks. gør klar til nye boligområder.

TEKST /

ofte med parcelhuse. Det er uhensigtsmæssigt i forhold til vores klimastrategi, blandt andet fordi det belaster klimaet såvel i anlægsog byggefasen som bagefter, når folk er flyttet ind. Det kræver f.eks. større ressourceforbrug og dermed CO2-belastning, når der skal anlægges nye veje, kloakker og forsyningsnet, pointerer Ellen Højgaard Jensen, direktør for Dansk Byplanlaboratorium.

NILS-OLE HEGGLAND

Journalist

Glostrup Station er et eksempel på et vellykket trafikalt knudepunkt, hvor S-tog og flere buslinjer bindes sammen med den kommende letbane.

For et år siden tog KTC initiativ til projektet ”Fysisk planlægning og klimamål”, som skal gøre det lettere for såvel fagfolk som folkevalgte på rådhusene at indtænke kli-

”FYSISK PLANLÆGNING OG KLIMAMÅL” – BAGGRUND OG FORLØB • Igangsat af KTC for at få fysiske planer til at understøtte klimamål • Samarbejde med CONCITO, Dansk Byplanlaboratorium og Gate21 • Økonomisk støtte fra Realdania • Workshop med 120 deltagere i august 2021 • Inspirationshæfte udgivet oktober 2021 ved KTC ÅRSMØDE • Hæftet beskriver 27 eksempler fra ind- og udland • PowerPoint-præsentation udgives februar 2022 • Her finder du inspirationshæftet: https://tinyurl.com/yp2bx7e5

12

TEKNIK & MILJØ

maambitioner i arbejdet med strategier og planer for byudvikling, boligkvarterer, erhvervsområder og trafik.

Forløbet er gennemført i samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium, Gate 21-partnerskabet for grøn omstilling og den grønne tænketank CONCITO – og med økonomisk støtte fra Realdania. Projektet omfatter et 44 siders inspirationshæfte med 27 eksempler fra både Danmark og udlandet – det blev præsenteret på KTC ÅRSMØDE i Glostrup i oktober. I februar lanceres en PowerPoint-præsentation, ligesom en brochure og et engelsksproget uddrag er på trapperne.

Udgangspunktet er, at den fysiske planlægning på rådhusene, f.eks. med ny kommuneplan i hver byrådsperiode, sjældent tager tilstrækkelig højde for CO2-konsekvenser og dermed klimabelastning.

-Det har imidlertid stor betydning for klimaet, hvordan kommunerne planlægger. Mange steder sker udviklingen ved at udlægge helt nye arealer uden for byen,

BYFORTÆTNING GAVNER KLIMAET Typisk ligger nye boligområder langt fra stationer, og derfor kører indbyggerne dér mere i bil end beboerne inde i selve byen – til skade for klimaet.

-Der er næsten altid en væsentlig klimagevinst, hvis kommunerne i planlægningsfasen lægger op til at udvikle eller fortætte eksisterende arealer i eller tæt på eksisterende byer. Så eksisterer infrastrukturen allerede, og der skal bruges færre ressourcer – og udledes mindre CO2 – på at byggemodne og anlægge veje.

Andre gevinster ved bynær udvikling eller fortætning er ifølge byplandirektøren, at de nye boliger eller arbejdspladser kommer tæt

Agnete Thomsen, direktør i Allerød Kommune, der frem til oktober sad i KTC Bestyrelsen

MARTS 2022

KTC

Der er næsten altid en væsentlig klimagevinst, hvis kommunerne i planlægningsfasen lægger op til at udvikle eller fortætte eksisterende arealer i eller tæt på eksisterende byer

Ellen Højgaard Jensen, direktør for Dansk Byplanlaboratorium.

på en station eller anden offentlig transport. På den måde bliver flere ture tilbagelagt klimavenligt og måske endda på cykel, fordi de bynære områder ligger centralt.

Også boligtypen spiller ind på klimabelastningen både i byggefasen og i den årtier lange brugsfase: Parcelhuse giver normalt den største belastning, derefter følger rækkehuse, mens lejligheder generelt set er bedst for klimaet.

-Den tætte by giver flest klimagevinster, blandt andet fordi arealforbruget normalt er mindst her, siger Ellen Højgaard Jensen.

GODT REDSKAB FOR RÅDHUSENE Ellen Højgaard Jensen mener, at inspirationshæftet er et godt redskab for politikere og de embedsmænd, som skal arbejde med planlægning og med klimatiltag.

Det sker ofte i forskellige afdelinger på rådhuset, men indsatsen bør koordineres.

-Nogle kommuner er allerede i gang med planstrategier og kommuneplan, mens andre gør det senere i valgperioden. Det vigtigste er nok, at projektet og hæftet er med til at skabe øget bevidsthed om tingene og om, at planlægning og klimaarbejdet skal samtænkes.

I hendes øjne er der især gevinster ved at bruge eksisterende bygninger til nye formål.

MARTS 2022

-Der er meget store fordele og klimagevinster ved at ombygge eksisterende ejendomme til f.eks. boliger frem for at bygge nyt. Det kan ikke altid lade sig gøre, men et af eksemplerne i hæftet er fra Høje-Taastrup, hvor byggematerialer fra en nedrevet boligblok bliver genbrugt til nybyggeri.

Det giver en betragtelig CO2-besparelse, og sådan et eksempel kan forhåbentlig inspirere mange steder, siger direktøren for Dansk Byplanlaboratorium.

STORT BEHOV FOR VIDEN Fra KTC har Agnete Thomsen – til daglig direktør i nordsjællandske Allerød med ansvar for byudvikling, planlægning og klima – været med til at sætte projektet i søen og har fulgt forløbet tæt. I hendes optik var tidspunktet for projektet rigtigt, fordi mange kommuner står over for at udarbejde planer for, hvordan de når deres klimamål, altså hvordan de kan bidrage til, at Danmark opfylder målsætningen i Paris-aftalen fra 2015.

-Det har været et forløb, som mange har involveret sig i. I begyndelsen af sidste år fik vi penge fra Realdania til et projekt med fokus på koblingen mellem planlægning og klima. Der ligger en styrke i, at alle fire parter i projektet både har bidraget fra hvert deres perspektiv og nu, når projektet er afsluttet,

bidrager til at formidle resultaterne.

Projektet har blandt andet omfattet en velbesøgt workshop afholdt hos Gate 21 i Albertslund på den københavnske vestegn. Omkring 120 fagfolk – fysisk fremmødte og digitalt deltagende – drøftede et oplæg med blandt andet otte anbefalinger.

-Der var gode drøftelser, og anbefalingerne blev omformuleret og spidsformuleret til de seks anbefalinger, som indgår i inspirationshæftet sammen med eksemplerne, siger Agnete Thomsen.

Fra hæftet – og dets forside – fremhæver hun selv Glostrup Station som et eksempel på et vellykket trafikalt knudepunkt, hvor S-tog og flere buslinjer bindes sammen med den kommende letbane. Desuden ventes flere regionaltog at få stop på vestegnsstationen, der ligger centralt i kommunen, f.eks. tæt på det store Glostrup Shoppingcenter.

Agnete Thomsen, der frem til oktober sad i KTC Bestyrelsen, sætter sin lid til, at formålet med projektet – koblingen mellem planlægning og klima – bider sig fast på rådhusene og andre steder.

-Det var tankevækkende, at flere end 200 havde tilmeldt til et arrangement hos CONCITO, hvor jeg i februar skulle holde et oplæg om projektet. Det vidner om et fortsat stort behov for viden og dialog om sammenhængen mellem klimamål og den fysiske planlægning.

Læs mere om dette emne på side 22-25

6 ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE • Få byplaner og klimaplaner til at spille bedre sammen • Brug den eksisterende by • Overvej altid fortætning • Planlæg for større regionale sammenhænge • Samtænk trafikplaner og byplanlægning • Styrk bæredygtig adfærd

TEKNIK & MILJØ

13

AREALER I SPIL

KAMPEN OM AREALERNE Kampen om pladsen udfolder sig i en ikke altid hensigtsmæssig blanding af EUdirektiver, national lovgivning, kommunal planlægning samt privat ejendomsret. Der er brug for mere klare overordnede retningslinjer til brug for lokal planlægning.

TEKST / SØREN GRAM

Ph.D. Senior Project Manager, Fonden TEKNOLOGIRÅDET

I de seneste år har der været en stærk stigende interesse fra især godser og proprietærgårde for at omdanne landbrugsjord til solcelleparker

I

2017 afsluttede Teknologirådet sin store undersøgelse af de vigtigste former for arealanvendelse i Danmark og drivkræfterne bag udviklingen i det åbne land samt opstillede forskellige scenarier for prioritering af fremtidens brug af arealerne.

Projektet påviste en række mulige synergier og kombinationer for arealanvendelse, men kunne samtidig redegøre for, at forskellige interesser og konflikter i det åbne land griber ind i planlægningen og i høj grad er styrende for udviklingen, der derved i visse tilfælde bliver præget af tilfældighed og synes at flakse afsted uden en egentlig robust og langsigtet overordnet plan.

UDFORDRINGEN ER IKKE BLEVET MINDRE Kampen om pladsen udfolder sig i en ikke altid hensigtsmæssig blanding af EU-direktiver, national lovgivning, kommunal planlægning samt privat ejendomsret. Bryderierne med at placere landmøller er et velkendt eksempel på de vanskeligheder, der opstår, når nationale bestemmelser pålægger kommunalpolitikerne at eksekvere noget, der er upopulært hos de lodsejere, der skal stemme på selvsamme politikere ved næste kommunevalg.

Det er tilsvarende problemstilling, der har forsinket

udmøntningen af skovrejsningen, idet Folketinget vedtager at fordoble skovarealet, men overlader til andre at få de nye skove placeret på landkortet.

Sammen med AAU, Institut for Planlægning, estimerede projektet, at der allerede er planlagt for mellem 130 og 140 % af Danmarks areal, et tal der nærmest kom til at stå som et symbol på de udfordringer, der opstår med en utilstrækkelig overordnet (statslig) planlægning.

Det handler om alt fra byer, der vokser ud i landskabet, placeringen af vedvarende energianlæg, tilpasning til klimaforandringer, udtagning af lavbundsjorde, ønsker om større sammenhængende naturarealer mm.

Og siden vores rapport udkom, er kampen om arealerne yderligere skærpet på flere områder. Man skal blot nævne solcelleparker, råstofudvinding, naturnationalparker, kysterne og den nye Infrastrukturplan 2035, hvor betydelige områder skal lægges under asfalt i et omfang, der overgår vores forudsigelser og dermed yderligere forøger den procentdel af landet, der er planlagt for.

Men lad os se på nogle af de udfordringer med mangel på plads, der har fyldt i medierne de seneste år.

NATURNATIONALPARKER 2/3 af Danmark er landbrugsland, et tal der er væsentlig større end i de fleste andre lande, og som er nøglen i en klassisk areal-konflikt mellem landbrugets økonomiske interesser og en stigende global efterspørgsel efter animalske fødevarer på den ene side og naturog friluftsinteresser på den anden side.

Men efter at Folketinget sidste år vedtog at etablere op til 15 Naturnationalparker på statslige arealer (et antal der senere kan udvides med også at inddrage private arealer), er der opstået en ny areal-konflikt, der går på tværs af natur- og friluftsorganisationer.

14

TEKNIK & MILJØ

MARTS 2022

AREALER I SPIL

Danmark er et tæt befolket land omgivet af et stigende havniveau og med et stigende befolkningstal, der repræsenterer mange forskellige behov og interesser i det åbne land

Formålet med parkerne er at sejle op mod den omsiggribende biodiversitetskrise og sikre områder, hvor naturen får lov til at udvikle sig på egne præmisser uden skov- og landbrugsproduktion, og hvor store græssende dyr skal udsættes bag hegn for at genetablere en mere naturlig dynamik. Fortalere for parkerne har fremført, at i de allerede eksisterende Nationalparker og andre steder med forsøg på multifunktionelle landskaber, har naturen altid trukket det korteste strå f.eks. i forhold til lokaløkonomiske interesser og hensynet til friluftslivet.

Nu skal der så etableres områder, hvor ’naturen’ for én gangs skyld får førsteretten.

Det har udløst en skarp polemik om ’retten’ til arealerne mellem fortalere for biodiversitet på den ene side, og på den anden side Det Danske Spejderkorps, DGI & Danmarks Idrætsforbund, Dyrenes Beskyttelse, Friluftsrådet og repræsentanter for en række andre brugere af vores naturarealer såsom mountainbikes, motionsog orienteringsløbere, ridning mf.

De frygter, at spillereglerne i de nye naturnationalparker - især hegning og de store græssere vil begrænse deres adgang og udfoldelsesmuligheder.

MARTS 2022

SOLCELLEPARKER Behov for plads til fossilfri energi har bragt klimainteresser på kollisionskurs med natur- og landskabsinteresser. Og i de seneste år har der været en stærk stigende interesse fra især godser og proprietærgårde for at omdanne landbrugsjord til solcelleparker. Det har givet anledning til en række lokale sammenstød, hvor beboergrupper protesterer højlydt mod det, de opfatter som ødelæggelse af bevaringsværdige landskaber med natur- og kulturhistoriske værdier.

Polemikken minder om vindmølledebatten, som jeg omtalte i indledningen. Men hvor landbrug og friluftsinteresser bedre kan sameksistere med vindmøller, så lægger solcelleparker ikke op til at slå sig ned med madkurven.

Og selv om der laves forsøg med at fremme blomster og insekter mellem solcellepanelerne, så har multifunktionaliteten det svært.

Solceller er en teknologi i hastig udvikling, og der er stort fokus på mulighederne for at integrere solceller i byggematerialer. I stedet for at konkurrere om pladsen med korn og andre afgrøder kan fokus i fremtiden rettes mod eksempelvis store bygninger med flade tage i byernes udkant, langs motorvejene og andre steder, hvor solpaneler med de nye materialer er stort set usynlige.

I finansloven for 2022 fremgår, at regeringen sammen med KL vil udvikle et ’redskabskatalog’, der kan styrke udbygningen af både sol og vind på land.

RÅSTOFFER Arealer til råstofgravning er en problemstilling, vi ikke nåede i dybden med i projektet fra 2017.

Det kom til gengæld i fokus i 2021 i forbindelse revision af råstofplanerne. Det er de enkelte regioner, der er myndighed for råstofplanlægning og -indvinding på land, og de skal således udpege områder til råstofgrave, der dækker behovet til 12 års forbrug i regionen.

Det bliver stadig vanskeligere at finde arealer til nye egnede graveområder. En råstofgrav kan være

en larmende og støvende affære igennem en lang årrække, og det er åbenlyst, at især regioner i de tættest befolkede egne af landet kan komme i et modsætningsforhold til kommuner og deres borgere, når de skal udpege områder til råstofgrave, hvad vi netop har set flere eksempler på.

Det har bragt selve råstofloven til debat, med bl.a. større fokus på genanvendelse af byggematerialer og på de langsigtede natur- og miljøkonsekvenser samt på en større statslig involvering ift. en national råstofstrategi, der samtænker hele landet samt havområderne.

LØSNINGEN Der er selvfølgelig ingen let løsning på det faktum, at Danmark er et tæt befolket land omgivet af et stigende havniveau og med et stigende befolkningstal, der repræsenterer mange forskellige behov og interesser i det åbne land.

Projektet blev i sin tid udført som en omfattende dialog med interessenter, lokale, regionale og nationale beslutningstagere, tværfaglige forskergrupper og borgere generelt. Samlet set efterlyste disse aktører, at staten træder i karakter med mere klare overordnede retningslinjer til brug for lokal planlægning.

Det er indenfor sådanne tydelige rammer, at den lokale dialog skal styrkes. Borgere og interessenter skal inviteres ombord i planlægningen helt fra starten, de skal præsenteres for udfordringerne og for de forskellige interesser, der skal tilgodeses, og de skal diskutere balancen mellem de forskellige behov. Nogle gange kan der findes kompromisser og kombinationer mellem forskellige aktiviteter, og andre gange må der prioriteres.

Det kan så være, at borgerne peger på løsninger, der ikke matcher det, man i forvaltningen havde forestillet sig. Men det skal beslutningstagerne være åbne for at lytte til.

Ellers skal man ikke spørge n

VIL DU VIDE MERE: Rapporter fra projektet med titlen ”Prioritering af Danmarks areal i fremtiden” med analyser og projektets anbefalinger kan findes på Teknologirådets hjemmeside www.tekno.dk

TEKNIK & MILJØ

15

AREALER I SPIL

Plads til sol- og vindenergi ligger i kommunernes hænder

Kommunerne står med nøglen til resultaterne i sikringen af Danmarks grønne energiforsyning. Placeringen af ny lokal, vedvarende energi er den billigste, enkleste og mest effektive måde at sikre vores forsyning og afværge fremtidige energikriser.

TEKST / DANSK ENERGI

Uddrag af publikation: ”Magten til grøn omstilling - en guide til grøn omstilling fra kommunalt perspektiv”

V

edvarende energi (VE) er på hastig fremmarch i hele verden. Drevet af behov for grøn omstilling, og fordi energiformerne bliver stadigt billigere. Desuden øger den vedvarende energi forsyningssikkerheden og fjerner uønsket politisk afhængighed af

lande, der producerer fossil energi.

Samtidig har borgeropbakningen aldrig været større. Kommunerne står med nøglen til resultaterne i sikringen af Danmarks grønne

energiforsyning, og det er noget, borgerne vil kunne mærke positivt; på pengepungen, i forsyningssikkerheden og allervigtigst; i reduktionen af den klimaregning vi efterlader til kommende generationer.

Skal Danmarks reduktion af CO2-udledning ramme 70% i 2030, kræves udbygning af vedvarende energi på alle planer. Vi skal gøre det hele samtidig. Hvis udbygningen af anden grøn kapacitet går som planlagt, skal der stadig opsættes 600-700 MW sol- og vindanlæg på land hvert eneste år.

Desværre er tempoet på nuværende tidspunkt kun en brøkdel af det nødvendige. I 2020 var tallet 205 MW og i 2019 blot 45!

Heldigvis har kommunerne mange gode grunde til at hjælpe udbygningen af vedvarende energi godt på vej, og der er reel mulighed for, at de virkelige klimahelte i dansk politik sidder i kommunalbestyrelserne i netop denne valgperiode.

NYE KOMPENSATIONSORDNINGER FOR OPSTILLING AF VEDVARENDE ENERGIANLÆG Salgsoptionsordningen betyder øget valgfrihed, så boliger i en afstand på 4-6 gange møllehøjde og 0-200 meter fra solcelleanlæg kan vælge at sælge til opstiller. Dette gælder i et år efter anlæggets ibrugtagning og er en udvidelse af de eksisterende muligheder.

Kilde: Energistyrelsen

16

TEKNIK & MILJØ

MARTS 2022

AREALER I SPIL

MYTER OG KLASSISKE SPØRGSMÅL: Kan vi ikke opstille vindmøller på havet fremfor på land?

Havvindmølleparker og energiøer er effektive og vigtige i den grønne omstilling. De er samtidigt dyre og tidskrævende at bygge. Skal vi nå klimamålene, skal vi både have fart i opsætningen af hav- og landvindmøller. Landvindmøller producerer allerede i dag strøm på markedsvilkår, og priserne falder. De er derfor en vigtig kilde til billig grøn strøm med høj forsyningssikkerhed.

Er vindmøllestøj ikke sundhedsskadeligt?

Nej. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i 2019 et stort studie af helbredseffekterne i 553.000 danske husholdninger. Sundhedsstyrelsen konkluderede, at der ikke var fundet belæg for sammenhæng mellem vindmøllestøj og negative helbredseffekter.

Vind- og solkraft kræver statslig støtte for at løbe rundt Nej. Begge teknologier producerer konkurrencedygtigt på markedsvilkår. Faktisk trækker strøm fra disse kilder elpriserne ned, mens traditionelle kilder trækker den op. Når staten alligevel har visse støtteordninger, handler det om at tilskynde udbygningen for at nå klimamålene.

Hvorfor står møllerne stille, når det blæser?

Produktionen af vedvarende energi kan i mange tilfælde ikke gemmes, til behovet opstår. Da både blæsten og energibehovet varierer hen over døgn, år og geografiske områder, vil det være nødvendigt med en relativ overkapacitet, så vi også kan følge med, når behovet er størst.

En stillestående mølle betyder i reglen blot, at der er meget grøn strøm til rådighed i netværket ift. forbruget. Sommetider står møllerne f.eks. stille herhjemme, fordi tyske møller producerer på livet løs. Udbygning af teknologier som elbiler eller Power-to-X kan med tiden hjælpe med lagring af møllernes energiproduktion.

NYE KOMPENSATIONSORDNINGER FOR OPSTILLING AF VEDVARENDE ENERGIANLÆG Grøn Pulje betyder, at opstiller af VEanlæg skal betale 125.000 kr. til kommunen pr. MW ved opstilling af vindmøller og 40.000 kr. ved opstilling af visse solcelleanlæg. Kommunen administrerer midlerne, der betales ved tilslutning og kan anvendes frit. Midlerne er dog primært tiltænkt nabonære projekter eller grønne tiltag.

Kilde: Energistyrelsen

forsyning og stabile priser for såvel kommunens egne borgere som borgere i hele Danmark. Kommunalpolitisk opbakning til placeringen af ny lokal, vedvarende energi er den billigste, enkleste og mest effektive måde at sikre vores forsyning og afværge fremtidige energikriser.

Priserne er allerede nu konkurrencedygtige, og de falder fortsat.

Samtidig er ny vedvarende energi en god forretning for kommunerne, da andre bærer investeringerne, lodsejerne kompenseres af de virksomheder, der opsætter

NYE KOMPENSATIONSORDNINGER FOR OPSTILLING AF VEDVARENDE ENERGIANLÆG ANSVARLIGHED De fleste politikere og borgere er opmærksomme på det ansvar, vi har i forhold til klimaet. Imidlertid har de markante prisstigninger på energi (særligt naturgas) i Europa, som ramte i efteråret 2021, sat fokus på ansvaret overfor borgernes forsyning og afhængigheden af MARTS 2022

fossilleverancer fra Mellemøsten, Rusland eller USA. Energipriserne skal ikke forhindre borgere i at tænde for varmen, og truslen om en kold vinter skal ikke kunne blive et pressionsmiddel i international politik. Derfor står landets lokalpolitikere med en unik chance for at sikre en hurtigere omstilling, bedre

VE-bonusordningen betyder en økonomisk kompensation til naboer i afstand af 4-8 gange møllehøjde. Bonus svarer til 6,5 KW af møllens produktion og vil variere i møllens levetid.

Bonusordningen repræsenterer en gennemsnitlig forhøjelse af nabobidraget fra 5.000 kr./år til ca.

6.500 kr./år.

Kilde: Energistyrelsen

TEKNIK & MILJØ

17

AREALER I SPIL

BRÆNDENDE SPØRGSMÅL Ønsker en kommunalbestyrelse at påvirke udbygningen af vedvarende energi i denne valgperiode, er det en stor fordel at tage stilling til følgende spørgsmål:

Vil kommunen sætte et konkret mål for ny vedvarende energi?

Alle kommuner har forskellige potentialer for, hvor meget ny vind- og solenergi, der er plads til at opføre lokalt. Det handler f.eks. om, hvor meget tilgængelig landbrugsjord der er indenfor kommunegrænsen og evt. barrierer for at opstille vindmøller pga. beskyttelseszoner mv. Som kommunalpolitiker kan du tage udgangspunkt i Dansk Energis klimabarometer for at se, om der er et uudnyttet potentiale, som I kan opnå ved at sætte et kommunalt mål for placering af nye vedvarende energianlæg frem mod 2025 og 2030. Klare mål, delmål og opfølgning er måden at realisere såvel en månelanding som en grøn forsyning.

Bakker kommunen reelt op om mere vedvarende energi?

Tør din kommune klart at melde ud, at der skal sikres plads til flere vindmøller og solceller i denne valgperiode? Tal viser, at kommuner, som arbejder proaktivt for vedvarende energi, også godkender flere nye projekter, end de kommuner der blot sagsbehandler indkomne forslag.

Vil kommunen sammentænke borger-, natur- og klimahensyn?

Som kommune kan man være med til at sikre, at grøn energi og natur kan gå hånd i hånd. Nogle gange består lokal modstand i snævre interesser, andre gange som følge af silotænkning, hvor klima og miljøhensyn ender med at spænde ben for hinanden. Alle synspunkter er legitime, men det er vigtigt at tage dialogen, før de eneste tilbageværende røster er modstandere, der ikke blev hørt.

Kommuner, der tør tage debatten med alle typer borgere i en oprigtig dialog med udgangspunkt i planer for kommunens potentiale, skaber mere succesfulde projekter. Det kan være en idé at nedsætte et grønt råd til at sikre den positive dialog.

anlæggene, og statstilskuddet kan lune i kommunekassen.

BORGEROPBAKNING En af de største forhindringer for grønne projekter har hidtil været borgermodstand. Mindre, men højtråbende grupper har flere steder skabt berøringsangst og forhalet vigtige beslutninger. Imidlertid viser de seneste års undersøgelser, at danskerne bakker op. Faktisk er op imod ni ud af ti danskere for 18

TEKNIK & MILJØ

udbygningen af vedvarende energi – også når det kan ses i de lokale miljøer1. Dermed er modstand langt henad vejen vendt til opbakning.

Samtidig har nye ordninger og et lovgivningsfokus på minimering af gener betydet, at såvel kommuner som borgere har fået bedre muligheder for kompensation og kontante belønninger. Den nye lov om vedvarende energi er derfor blevet et vigtigt redskab til at sikre den lokale støtte. Afstandszonerne for kompensation og opkøbstilbud i forbindelse med opstilling af landvindmøller og solceller er forbedret drastisk. Kommunerne modtager et kontant engangsbidrag på 125.000 kr. per MW, og spørgsmålet om støjgener er nu så grundigt belyst af sundhedsmyndigheder og uafhængige eksperter, at den bekymring med sindsro kan afvises2.

Faktisk har Danmark nogle af de strengeste lovkrav til lyden fra vindmøller i hele Europa. I praksis svarer det til, at boliger i Danmark maksimalt skal trækkes med det, der svarer til lyden fra en støjsvag

opvaskemaskine stående i haven, eller hos naboen3. Lyden fra vindmøller vil altså kun i sjældne tilfælde kunne høres, og den maksimale støj er langt mindre end tilsvarende krav til f.eks. vejstøj.

KLIMABAROMETER: LANDKOMMUNER I FØRERTRØJEN Blandt de mange fordomme i klimadebatten støder man ofte på ideen om, at byerne befolkes af klimakæmpere, mens landkommuners grønne fokus lader noget tilbage at ønske. Imidlertid er der ingen tvivl om, at førertrøjen, når det kommer til udbygning af grøn energi, særligt hører hjemme i Jylland, nærmere bestemt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det fremgår tydeligt af det aktuelle klimabarometer4, som Dansk Energi har udviklet på baggrund af Energistyrelsens tal for kapacitetspotentiale i udbygningen af vedvarende energi i hver enkelt af de 98 kommuner.

Klimabarometeret sammenligner MARTS 2022

AREALER I SPIL

vindenergi på hele 109 MW siden 2017 og lagt sig i spidsen af feltet.

Den øverste del af listen er i øvrigt domineret af jyske kommuner. Faktisk er det kun Lolland, der blander sig i top ti. De øvrige kommuner er alle at finde vest for Lillebælt.

kommunernes respektive succesrater med at sikre plads til udbygning af sol og vind. Barometeret så første gang dagens lys i 2021 og vil blive opdateret årligt. Det giver mulighed for at give en anerkendelse til de kommunalbestyrelser, som arbejder hårdt for at leve op til deres potentiale for vedvarende energi.

Potentialet er i sagens natur forskelligt, da kommunernes vej til grønne gevinster er afhængig af bl.a. geografi og bebyggelsestæthed. Fælles for alle kommuner er dog, at der er et potentiale at hente. Klimabarometret viser, hvilke kommuner der er nået længst i forløsningen af dette potentiale og er dermed en fin indikation af fremskridt i kommunens grønne omstilling.

Ringkøbing-Skjern har skabt plads til en udbygning af sol- og

VILJE OG MÅLRETTET SAGSBEHANDLING GIVER GRØN GEVINST Selvom potentialet for opstilling af vedvarende energiformer varierer enormt på tværs af både land- og bykommuner, så har succeshistorierne en hel del til fælles. De starter oftest med en kommunal vision, der inddrages i arbejdet med alt fra borgerdialog til ansøgningsprocedurer. Kommunens positive holdning til grøn omstilling bliver simpelthen videreført i forvaltningen for at undgå unødigt bureaukrati, spildtid og fejl. I Ringkøbing-Skjern Kommune er resultaterne et produkt af en langsigtet strategi, hvor visionen blev tegnet af kommunalbestyrelsen helt tilbage i 2009. Derudover har kommunen arbejdet målrettet med nedsættelsen af et decideret energiråd, et energisekretariat og løbende statusopfølgning gennem de årlige energiregnskaber.

Praktisk har det øgede fokus manifesteret sig i sagsbehandlingen. Det har betydet kortere tidshorisonter og fremskyndet samarbejdet mellem opstiller og forvaltninger, så projekterne i endnu højere grad bliver set i en større lokal sammenhæng. Den hurtigere vej fra vilje til handling er attraktiv for investorer, samtidigt med at man hurtigere kan høste klimagevinsterne.

Erfaringerne taler sit tydelige sprog. Jo tidligere naboer, organi-

FAKTA Artiklen er et uddrag fra Dansk Energis publikation ”Magten til grøn omstilling - en guide til grøn omstilling fra kommunalt perspektiv”.

I udgivelsen har Dansk Energi forsøgt at samle de bedste råd til, hvordan man som kommune kan gribe den grønne omstilling an. Det handler om skabelse og forbrug af vedvarende energi, grøn transport, bedre samspil mellem sektorer, et grønt fokus som ejer af forsyningerne, samt hvordan man gør de kommunale bygninger til et grønt aktiv.

Hvis du vil læse hele udgivelsen, kan du finde den på www.danskenergi.dk > Udgivelser

sationer, forsyningsselskaber og netselskaber inddrages i planerne, desto bedre bliver resultaterne.

Det hele starter med at få identificeret egnede områder og indlede dialogen for at skabe projekter, der fortjener den brede folkelige opbakning n

1 Undersøgelse foretaget af analyseinstituttet, UserNeeds, for Dansk Energi 2019 2 Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, Undersøgelse af sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter (2019)

Maksimal lydpåvirkning er 42dB udenfor boligen, svarende til en opvaskemaskine i lydkategori A

3

4 Klimabarometeret udvikles med analyseinstituttet Wilke. Det findes og opdateres på www.danskenergi.dk

MARTS 2022

TEKNIK & MILJØ

19

PLANLÆGNING

Aktivér jeres sogne i udviklingen af det åbne land Det kan være en god idé at finde den store lup frem og få identificeret, hvor kirkejorden ligger i det åbne land. Folkekirken ejer omkring 11.000 hektar jord, og en stor del af arealet forpagtes ud til konventionelt landbrug. Det er menighedsrådene, der suverænt beslutter, hvad arealet skal anvendes til, og arealudvikling er almindeligvis ikke det, der står forrest på opgavelisten i et menighedsråd. Det betyder i mange tilfælde, at forpagtningsaftalerne fornyes, og der fortsættes med den vante administration af jorden. Sådan behøver det ikke at være.

Indvielse af projektet.

TEKST / LOTTE HØJGAARD

Leder af By og Landskab, Holbæk Kommune, Formand for KTC Faggruppen for Planlægning

20

TEKNIK & MILJØ

J

eg har selv fornøjelsen af at være næstformand og kirkeværge i menighedsrådet, hvor jeg bor, og sidste år omlagde vi kirkens jord til skov og natur. Vi besluttede for 3 år siden, at vi ikke ville genforhandle forpagtningsaftalen og dermed også, at landbrugsdriften skulle ophøre. Vi gjorde os mange tanker om, hvad arealet skulle bruges til, og holdt også flere åbne møder om det. Der var bestemt modstand.

Nogle var bekymrede for, om en skov ville skygge, andre for, om der ville komme ukrudt i haven, og så var der også de, som syntes, at marken skulle være til landbrug, for sådan havde det altid været, og når nu jorden var god og nyttig, kunne naturen så ikke være et andet sted? Er det da kirkens opgave at lave naturarealer?

BLOMSTRENDE KIRKELIV Både ja og nej, svarede jeg, men det er i hvert fald ikke kirkens opgave at dyrke landbrug. Derimod er menig-

Kim, Lars og Lotte planter træer

hedsrådets opgave at skabe et værdifuldt, måske endda blomstrende kirkeliv i sognet, har jeg nogle gange svaret med et glimt i øjet og håbet om, at dobbeltbetydningen ville forstås. Som kirke er vi nødt til at bevæge os samme sted som menigheden, og rigtig mange er optagede af natursyn og naturforståelse som en del af livsanskuelsen, og her har kirken oplagt en rolle.

Langt de fleste bakkede også op, og jeg oplevede også fornyet interesse omkring, hvad der egentlig skete på vores menighedsrådsmøder. Vi fik endda tilhørere, og det er nok meget sundt.

Resultatet blev, at vi plantede skov på godt halvdelen, og resten af arealet skal overgå til lysåben natur.

Ud over de rekreative, klima- og naturmæssige værdier er det bærende element – fordi vi jo er en kirke – at arealet skal bruges i kirkelige sammenhænge og på et tidspunkt anvendes til naturbegravelser. Efterspørgslen på dette er tankevækkende stor.

BISPETUR-NATUR Undervejs blev jeg kontaktet af Roskilde Stift. De var i gang med at planlægge årets bispetur, og sørme om ikke alle biskopperne i landet kom på besøg og ville høre om projektet -herunder også økonomien i det. Vi samarbejdede med Growing Trees Network Foundation, som har skaffet donorer til træerne, plantningen og de første års radrensning, og der er flere mulige fonde at samarbejde med. Økonomien i omlægningen er overkommelig, og som så meget andet handler det om en prioritering. Hvad koster det i øvrigt at lade være? Menighedsrådene har i mine øjne ikke bare et praktisk økonomisk ansvar, men også et etisk åndeligt ansvar og engagement i forvaltningen af kirkejorden og dermed muligheden for (eller forpligtelsen til?) at påvirke jordens miljø- og klimamæssige ubalancer i positiv retning.

Biskopperne fortalte også, at de havde indtryk af, at det for mange menighedsråd er svært at komme i gang med sådan et projekt, og jeg er efterfølgende blevet kontaktet af flere, som netop spørger til, hvad de kan gøre. Der er to meget vigtige ting at gøre. Først og fremmest skal emnet sættes på dagsordenen i menigMARTS 2022

PLANLÆGNING

Først og fremmest skal emnet sættes på dagsordenen i menighedsrådet, og de skal beslutte sig for, hvad de vil med deres arealer hedsrådet, og de skal beslutte sig for, hvad de vil med deres arealer. De skal tage aktivt stilling, for det ikke at gøre noget er også et valg, som bør begrundes. Det andet råd er at tage fat i kommunens naturafdeling.

Mange vidste faktisk ikke, at der var hjælp at hente den vej.

KOMMUNEN KAN HJÆLPE – OG INVITERE Vi har mange opgaver i kommunerne omkring det åbne land, hvor kirkens jord kan være relevant at bringe i spil. ”Danmarks vildeste kommune”, udtagning af lavbundsjord, skovrejsning osv., og jeg tror, vi kan have en aktiv medspiller i kirken, hvis kommunerne kan hjælpe menighedsrådene lidt på vej og inspirere menighedsrådene til at se mulighederne og ”få taget sig af fremtiden”. Det sker bedst, hvis de modtager en direkte invitation eller hilsen fra kommunen, for formanden vil gennemgå posten på møderne, og på denne måde kan kommunen hjælpe med til at få sat emnet på dagsordenen n

Vi planter træer med fonden.

TEKNIK & MILJØ-KONFERENCE ’22 KOMMUNERNES KLIMASAMARBEJDE – FRA PLAN TIL HANDLING 20.–21. april 2022 hos ODEON i Odense

Alle kommuner har engageret sig i klimaarbejdet. I den kommende valgperiode vil der være fokus på overgangen fra at udarbejde klimaplaner som fx DK2020 til at igangsætte og gennemføre klimahandlinger i de enkelte kommuner. Derfor byder KL op til politisk dialog, debat, videndeling og inspiration for konferencens målgruppe, som er kommunalpolitikere i teknik-, miljø- og klimaudvalg, samt kommunale direktører og chefer.

TILMELD DIG PÅ

TILMELD.KL.DK/TM18 TILMELD.KL.DK/TM22 MARTS 2022

TEKNIK & MILJØ

21

PLANLÆGNING

KLIMAKRAV SKAL MED I VORES FYSISKE PLANLÆGNING

Klimaindsatsen er meget andet end energi-øer og landbrugspakker i milliardklassen. Når vi gennemfører byfornyelse, lokalplaner og landskabsplanlægning, er der masser af muligheder for at reducere CO2-belastningen, og miljø- og klimagevinster ved en bedre gennemtænkt fysisk planlægning giver masser af klima og miljø for pengene.

D

TEKST / ELLEN HØJGAARD JENSEN

TEKST / METTE QVIST

Direktør i Green Building Council Denmark

22

TEKNIK & MILJØ

Med livscyklusvurderinger kan man kortlægge byggeriers miljøpåvirkning og klimabelastning fra råstofudvinding af materialerne til nedrivning og bortskaffelse. Denne helhedsorienterede tilgang viser klart, at renovering er langt mere klimavenligt end nybyggeri. Det

bliver endda endnu mere markant i fremtiden. I takt med at vi får mere grøn energi i vores energisystem, minimeres klimagevinsten ved at bygge nyt og energirigtigt. Omvendt får den del af klimabelastningen, som stammer fra materialerne, en relativ større betydning.

Foto: Anne Møller.

Direktør i Dansk Byplanlaboratorium

et skorter ikke på viljen til at arbejde for klima og CO2-neutralitet i kommunerne, det vidner opbakningen til DK2020 om. Blandt de første kommuner, som var med i DK2020, var der dog kun få, der så det store potentiale i den fysiske planlægning. Det er ærgerligt, for det er netop i planlægningen, at kommunerne uden de store investeringer kan styre udviklingen og skabe effekter, som rækker ud over kommunens egen drift. Det er fint, at man kører med elbiler i hjemmeplejen og DGNB-certificerer kommunalt byggeri, men effekterne bliver så meget større, når man via planlægningen også kan stille krav til borgere og virksomheder.

I Dansk Byplanlaboratorium og Green Building Council Denmark har vi hen over sommeren og efteråret 2021 sat fokus på, hvordan vi kan få en grønnere planlov. Vi har analyseret barriererne. Vi har været på Christiansborg, vi har larmet så godt vi kunne i medierne, vi har samlet fagfolk og skrevet artikler med input fra politikerne, organisationer og planlæggere.

Dialogen har vist, at det ikke kun er djævlen – men også løsningerne – som ligger i detaljerne. Der er masser af gode ideer derude.

Lad os starte med de store maskiner, dem med de store nedrivningsgrabber. Desværre ser vi alt for mange af dem i bybilledet. Desværre, fordi de mest bæredygtige bygninger er dem, som allerede er bygget. Vi skal blive bedre til at lade bygningerne stå og renovere i stedet for at rive ned og bygge nyt.

Det er netop i planlægningen, at kommunerne uden de store investeringer kan styre udviklingen og skabe effekter, som rækker ud over kommunens egen drift.

MARTS 2022

PLANLÆGNING

Foto: Bo Kamstrup, pixabay.

Så fremover bliver gevinsten ved renovering frem for nybyggeri endnu mere markant.

FOR MANGE GRAVEMASKINER Det er hverken overraskende eller nyt, når man arbejder med byggeri.

Men på trods af den viden bliver der alligevel lystigt revet ned og bygget nyt. Nok kan man med planloven erklære en bygning for bevaringsværdig og dermed forhindre nedrivning. Men bestemmelsen er målrettet bygningernes arkitektoniske og kulturhistoriske værdi. Al respekt for arkitektur og kulturhistorie, men hvis vi tager det alvorligt, at den grønne omstilling er vores største udfordring, er det vel på tide, at kommunerne i lokalplaner kan kræve CO2-beregninger, før nedrivningskuglerne sættes i svingninger. Det bør være muligt, at man ud fra klimahensyn kan stikke en kæp i hjulet på nedrivningsplaner og stille krav om renovering i stedet.

Vi ser også alt for mange gravemaskiner i vores byer. For når der bygges nyt, bliver der ofte også gravet dybt. Byggetilladelserne er nemlig ofte givet med den betingelse, at der skal etableres parkeringskældre. Alene set ud fra byggeperspektiv, er det en tvivlsom manøvre. Når der skal MARTS 2022

Debatten op til kommunalvalget viser, at der ikke er lette løsninger, men at lade som om, problemerne ikke eksisterer, løser intet anlægges parkeringskældre, findes der ikke alternativer til armeret beton, og p-kældrene ender derfor som en tung post på klimaregnskabet. Også set med mobilitetsbriller forekommer p-kældre som en problematisk løsning. Vi skal have løst de massive trængselsproblemer, som præger flere af vores storbyer.

Det er irriterende at sidde i trafikkøer på vej ind eller ud af storbyen.

Og lige så vigtigt: Det samfundsmæssige værditab er enormt. Læg dertil, at privatbilisme er klimabelastende – også når en tur mellem Køge og København tager over en time. Debatten op til kommunalvalget viser, at der ikke er lette løsninger, men at lade som om, problemerne ikke eksisterer, løser intet. Vi skal bygge til fremtiden, så snarere end krav til p-kældre skal der stilles krav til cykelparkering – også til el-cykler – og vi skal udvikle byerne med blikket stift rettet på den kollektive trafik.

STIL KRAV TIL GENBRUG OG GENANVENDELSE Fra starten af 2023 bliver det et krav i bygningsreglementet, at der skal foretages livscyklusvurderinger, hvor man afdækker klimabelastning og miljøpåvirkninger på alle større bygninger. På rundt regnet et tiår er livscyklusvurderinger gået fra at være en disciplin, som alene eksisterende på universitetsniveau, til at være et praktisk værktøj i byggeriet. Fremover skal vi ikke kun se på miljøpåvirkninger på bygningsniveau, vi skal også kunne estimere miljø- og klimaaftryk i de anlæg og den infrastruktur, som skaber et byområde. Her er der behov for at udvikle faglige metoder. Det haster med at komme i gang. Når vi får data for miljø- og klimapåvirkning, bliver det lettere at træffe kloge valg. Livscyklusvurderinger for bygninger har været en vigtig katalysator for bæredygtigt byggeri. Vi tror på, det samme vil ske, når det gælder byområder.

Livscyklusvurderinger på byområdeniveau vil samtidig understøtte øget genanvendelse. Også når det gælder genbrug og genanvendelse, mangler vi i dag lovgrundlaget. Når man renoverer eller river ned og bygger nyt, skal vi kunne stille krav. Også til private bygherrer. Mange steder vil bygningsele-

Fysisk planlægning handler i sin essens om, hvordan vi bruger vores plads, og lige som det gælder med parcelhuse, skal vi også i landskabsplanlægningen turde tage de svære valg. I flere kommuner har klimadagsordenen været udfordret af lokale NIMBY’s.

Not In My Back Yard. På områder som landbaserede møller lader vi lokalpolitikerne i stikken.

TEKNIK & MILJØ

23

PLANLÆGNING

Foto: Anne Møller.

menter, det kan være vinduer eller døre, kunne bruges andre steder.

Når materialerne ikke direkte kan genbruges, er det oplagt at afsøge mulighederne for andre typer genanvendelse

FLERE KVADRATMETER PÅ SAMME FUNDAMENT Vi skal også se på, hvordan vores boliger er designet. I foråret kom der et ramaskrig i flere tyske

medier, da en lokalpolitiker fra Die Grüne i Hamborg foreslog et forbud mod nyopførte enfamiliehuse.

Også herhjemme vil et sådant forslag nok blive opfattet som radikalt grænsende til det ekstremistiske.

Her skal man så blot huske, at der for under ti år siden blev trukket lettere hø-hø-agtigt på adskillige smilebånd, når snakken gik på kødfri dage i kantinerne. Mon ikke de smil er stivnet – eller kommet igen, Foto: Bo Kamstrup, pixabay.

24

TEKNIK & MILJØ

når man har opdaget, hvor godt vegetarmaden kan smage.

Vi kommer ikke udenom, at parcelhuse i 180 kvadratmeters-klassen langt fra kollektiv transport og med dobbelt carport sluger meget energi. Også her handler det om, at kældre og fundamenter er blandt de dele af et byggeri, som er mest klimabelastende. Bygger vi i to plan, får vi dobbelt så mange kvadratmeter for den samme klimabelastning, fundament og kælder koster. Når vi har samme antal kvadratmeter per person, vil det altså være mere bæredygtigt at bygge i højden frem for i bredden. Vi ved også, at forbruget af ting og sager stiger med antallet af kvadratmeter.

BARRIERER FOR LANDMØLLER Fysisk planlægning handler i sin essens om, hvordan vi bruger vores plads, og lige som det gælder med parcelhuse, skal vi også i landskabsplanlægningen turde tage de svære valg. I flere kommuner har klimadagsordenen været udfordret af lokale NIMBY’s. Not In My Back Yard. Betegnelsen for de naboer, som protesterer, når der skal stilles landbaserede vindmøller eller solceller op tæt på deres matrikel.

Det er let at forstå, at man lokalt går til kamp, når man pludselig får nye uønskede naboer, og vi vil på ingen måde pege fingre af dem, der bliver berørt og kæmper imod.

Det er altså ikke for at udskamme nogen, for nu at bruge et nydansk ord. Når der alligevel er grund til at se på, om vi har indrettet vores lovgivning godt nok, handler det mere om at se på, hvordan alle vi andre som samfund håndterer protesten fra de berørte.

På nogle områder ved vi godt, at de besværlige beslutninger skal træffes. Skal der bygges nye motorveje, eller etableres et transmissionskabel til el ned gennem Vestjylland, har vi regler om ekspropriation. På andre områder som landbaserede møller lader vi lokalpolitikerne i stikken. Kort før kommunalvalget kunne Ugebrevet Mandag Morgen fortælle om en undersøgelse fra Aarhus Universitet. Borgmestre med landvindmøller på samvittigheden blev straffet kontant af de lokale vælgere. Den første opstillede mølle kostede i gennemsnit 9,5 procentpoint færre MARTS 2022

PLANLÆGNING

stemmer. Med de tal er det svært at bebrejde lokalpolitikerne for at nøle over for møller. Problemet er bare, at de landbaserede møller er den vedvarende energitype med den bedste økonomi. Det er centrale samfundsinteresser, der står på spil. Derfor er der brug for politisk handling fra Folketinget.

KLAGEMARATHON BREMSER GRØN OMSTILLING Man kan med fordel flytte noget af beslutningskompetencen op i systemet, så borgmestre og byrødder ikke skal stå på mål for de upopulære beslutninger. Et andet element er klageprocessen.

Skal der etableres en landmøllepark, skal der laves en lokalplan.

Det åbner klagemuligheder, som kan blive til en ren klagemarathon.

Inden klagesagerne er afgjort, er vindmølle-teknologien udviklet.

Det kan være, at møllerne er blevet højere eller vingefanget øget.

Ejerne af vindmølleparken vil af åbenlyse grunde gerne have de nyeste og mest effektive møller sat op. Men når det er nye mølletyper, skal hele lokalplanprocessen i gang forfra. I Jammerbugt Kommune har man et godt eksempel på, hvor galt det kan gå. Her har man haft et område dedikeret til landvindmøller på niende år, men de løbende

Ellen Højgaard Jensen og Mette Quist: Hvis vi tager det alvorligt, at den grønne omstilling er vores største udfordring, er det vel på tide, at kommunerne i lokalplaner kan kræve CO2-beregninger, før nedrivningskuglerne sættes i svingninger. Fremover skal vi ikke kun se på miljøpåvirkninger på bygningsniveau, vi skal også kunne estimere miljø- og klimaaftryk i de anlæg og den infrastruktur, som skaber et byområde. Her er der behov for at udvikle faglige metoder.

klagesager har betydet, at der endnu ikke er sat en eneste mølle op.

På mange måder er planloven med høringsfrister og klagemuligheder en kvalitet i vores lovgivning, og det har med garanti reddet mange lokalsamfund fra tvivlsomme projekter. Men vi er simpelthen nødt til at indrette systemet på en måde, hvor særinteresser – og Foto: Anne Møller.

MARTS 2022

de kan være nok så legitime – ikke kan blokere for helt nødvendige samfundsnyttige investeringer.

Det er et reelt dilemma, der skal adresseres.

Listen med ønsker og idéer fra planlæggere og kommunalpolitikere kunne sagtens skrives endnu længere. Vi skal kunne stille krav til biodiversitet, vi skal sørge for at udbygge byerne tæt på togstationer, og vi skal have blik for vores underjordiske infrastruktur med vand, el, fjernvarme, kloakker m.m., når vi planlægger.

Vi kommer ikke med færdige standardløsninger. Den lokale forankring af den fysiske planlægning har mange oplagte fordele.

Men Folketinget skal give kommunerne bedre værktøjer. Her skal klimaindsatsen stå centralt.

Vi skal samtænke bygningsreglement og planlov, og kommunerne skal kunne kræve livscyklusvurderinger på både bygningsniveau og planniveau. Og vi skal ikke nøjes med at kortlægge miljøpåvirkning og klimabelastning. Med afsæt i livscyklusvurderingerne skal kommunerne have mulighed for at stille krav til CO2-aftrykket, og kommunerne skal kunne stille krav til genbrug og genanvendelse.

Det er centrale elementer til en ny planlov, som kan sikre, at vi sætter planlægningen i spil til gavn for klimamålene n

TEKNIK & MILJØ

25

PLANLÆGNING

DGNB FOR BYOMRÅDER:

MED FRISKE ØJNE PÅ BÆREDYGTIGHEDEN

Visualisering: SLA.

Kanalbyen i Fredericia vil have meget mere grønt i den nye bydel fremover. Et stort grønt aktiv er dog allerede ved at tage form – byparken Søndervold, åbner her i foråret 2022.

Fire danske arealudviklingsprojekter har med værktøjet ”DGNB for byområder” gået egen bæredygtighed efter i sømmene og fulgt op med fornyet handling. Erfaringerne formidles i en ny publikation fra Realdania By & Byg. TEKST / PETER CEDERFELD

Adm. direktør & CLAUS RAVN

Chefkonsulent, Realdania By & Byg

26

TEKNIK & MILJØ

A

rbejdet med at styrke bæredygtigheden er blevet mere og mere integreret i byudvikling og byggeri, og mange bygherrer stræber i dag efter at præstere på området.

Samtidig verserer en relevant debat om, hvornår man kan kalde et byggeri bæredygtigt, og det afspejler en stigende bevidsthed om, at der skal ligge noget reelt og dokumenterbart bag ordene.

I udvikling af hele bydele er øvelsen særligt kompleks – og hvis vi for alvor vil skabe bæredygtige

bymæssige rammer om kommende generationers liv, må vi tænke både den miljømæssige, den sociale og den økonomiske bæredygtighed godt igennem fra starten.

Men der er i de senere år sket en så rivende udvikling i forståelsen af bæredygtighed, at også fremskredne projekter, der udvikles over en lang tidshorisont, med fordel kan revurdere sig selv med friske nutidsøjne.

BÆREDYGTIGHEDS-PROFILER SKÆRPER BEVIDSTHEDEN De fire arealudviklingsselskaber, som Realdania By & Byg er i part-

nerskab med kommuner om - Kanalbyen i Fredericia, Køge Kyst, Naturbydelen Ringkøbing K og Nærheden i Hedehusene - har arbejdet systematisk med den brede tilgang helt tilbage til deres konkurrencer og parallelopdrag om udviklingsplaner i årene 2010-14.

Nu har de sammen med Realdania By & Byg anlagt et fornyet 360 graders blik på bæredygtigheden. Med bistand fra en ekstern konsulent har de brugt værktøjet ”DGNB for byområder” til at tegne hver deres bæredygtighedsprofil med aktuel pointscore inden for en lang række kriterier, både for det allerede udviklede og for fremtidsplanerne.

Screeningerne har skærpet bevidstheden om styrker og svagheder og givet de enkelte selskaber et grundlag for at træffe kvalificerede beslutninger om den fremadrettede kurs.

POINTJAGT ELLER SITUATIONSBESTEMTE VALG Bredden og systematikken i DGNB er her meget nyttig, men bør anvendes med en bevidsthed om, at byudviklingsprojekter er forskellige, og at DGNB i sagens natur er et standardværktøj, som måler alle projekter med samme alen.

Som kommune eller byudviklingsselskab må man derfor afgøre, om man generelt vil gå efter flest mulige DGNB-point, eller det vil være mere rigtigt – i lyset af det enkelte projekts formål, grundvilkår, særegne karakter og aktuelle situation – at skrue på nogle MARTS 2022

Foto: Rune Pedersen.

PLANLÆGNING

Foto: NærHeden P/S.

På Søndre Havn i Køge anlægger Køge Kyst en række grønne ”almindinger”, som udover at klimasikre og tilbyde rekreation også styrker biodiversiteten – et af Køge Kysts opfølgningspunkter efter DGNB-screeningen.

Foto: Mikkel Meister.

Nærhedens første fælleshus for beboerne – et såkaldt kvarterhus – er opført som et træhus.

Også fremadrettet vil projektet have fokus på CO2 og bæredygtighed i egen byggemodning.

adrettet vil Køge Kyst blandt andet styrke biodiversiteten og stille målbare krav til CO2-udledningen - både til selskabet selv og til kommende bygherrer i området.

I 2020 gennemførte de tre andre projekter tilsvarende screeninger, og her belønnes Kanalbyen i Fredericia blandt andet for integration med bymidten og udnyttelse af forurenede industrigrunde. Men screeningen har også tydeliggjort, at de grønne elementer er trængt i bydelen, og derfor går Kanalbyen nu efter meget mere grønt, både i byrummet og på tage og facader.

Det grønne er til gengæld til fulde opfyldt i Naturbydelen, som scorer højt på naturindhold og biodiversitet, og som fremadrettet vil satse på mere af netop det.

Selskabet vil også øge sit fokus på bæredygtig byggemodning, og det samme vil forstadsprojektet Nærheden, som i øvrigt markerer sig særligt inden for den sociale bæredygtighed.

INSPIRATION TIL ARBEJDET I den nye publikation ”Bæredygtighed i arealudvikling” formidler vi erfaringerne med at vende blikket indad mod egen bæredygtighed og følge op med ledelsesmæssige valg. Det første findes der med DGNB en udmærket drejebog for – ikke for det andet…

Hvis man som kommune, arealudviklingsselskab eller rådgiver ønsker at hente inspiration til arbejdet, kan man frit downloade publikationen på Realdania.dk – og på Realdaniabyogbygklubben.dk, hvor den også kan bestilles i trykt form.

Man kan også høre mere om emnet, når vi afholder erhvervsarrangement i Kanalbyen i Fredericia tirsdag den 8. marts.

Programmet kan ses på Realdaniabyogbygklubben.dk/dgnb n

DGNB FOR BYOMRÅDER DGNB er et tyskudviklet system til screening og certificering af bygninger eller byområder. Det administreres herhjemme af Green Building Council.

I Naturbydelen har systematiske fugletællinger, foretaget af medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening, påvist flere og flere fuglearter siden projektets omlægning af landbrugsland til natur for 6-7 år siden. Naturbydelen vil nu yderligere styrke naturindholdet - blandt andet ved at efterlade bræmmer af højt græs efter græsslåning.

bestemte knapper. De fire arealudviklingsprojekter har brugt screeningerne som en øjenåbner til at træffe de strategiske valg, der giver bedst mening for det enkelte projekt, og har altså valgt ikke at gennemføre egentlige certificeringer.

MARTS 2022

FIRE SCREENINGER – FIRE OPFØLGNINGER Det begyndte med, at selskabet Køge Kyst i 2019 lod boligområdet Søndre Havn screene. Området scorer blandt andet point på tæt bebyggelse og natur, men der er stadig plads til forbedring, og frem-

Den første danske udgave ”DGNB for byområder” fra 2014 er udviklet i samarbejde mellem Miljøministeriet, Realdania, Build, DTU og flere end 60 fageksperter. Værktøjet er opdateret i 2020.

DGNB bygger på FN’s definition af bæredygtighed som både miljømæssig, social og økonomisk - suppleret med temaerne teknisk kvalitet og proceskvalitet. De fem temaer indeholder 32 kriterier med 115 underkriterier, som belyses ved hjælp af 250 indikatorer.

Ud fra den samlede score er det muligt at blive certificeret til Sølv (50 %), Guld (65 %) eller Platin (80 %).

TEKNIK & MILJØ

27

PLANLÆGNING

KAN BYUDVIKLING BEKÆMPE UTRYGHED?

Et godt princip for, hvor man skal tage fat med byudvikling, er, der hvor det trænger.

Det er let at forstå, f.eks. når man ser på et slidt område med et uskønt udtryk.

Utryghed er oftest en usynlig størrelse.

TEKST / OLE STILLING

Direktør for By og Erhverv, Hørsholm Kommune

Kokkedal Stationsområde: I dag et område uden puls

K

okkedal Stationsområde I Hørsholm Kommune har i mange år været opfattet som et utrygt område. Det fremgår senest af en Bo Trygt-rapport fra juni 2021, hvor 45 % af de adspurgte angiver, at de særligt føler sig utrygge på Kokkedal Station.

Kriminalitetsbelastningen er dog lav: Anmeldelserne handler typisk om støjende unge. Desværre har der været et røverisk overfald i 2019.

Udover Politiets og SSP’s indsats, har man i Hørsholm Kommune i de seneste år etableret forbedret videoovervågning, bedre belysning og jævnlig beskæring af beplantning. Desuden har kommunen etableret et Tryghedsudvalg.

Initiativerne har desværre ikke ændret på følelsen af utryghed.

Derfor har vi grebet til byudvikling som middel.

HVAD HANDLER UTRYGHED OM? Der er mange bud på, hvad utryghed opstår af. Vi bruger tre årsags-

Projektforslag fra teamet omkring Sophienberg Gruppen ses her fra vest mod øst.

Sophienberg Gruppen/RUM.

elementer efter inspiration fra Bo Grönlund, lektor emeritus, DADK: • Opfattelse af samfundssituationen (f.eks. at alle med sorte hættetrøjer er utilpassede unge) • Den personlige sårbarhed (f.eks. at man føler sig fysisk forsvarsløs)

• Opfattelsen af miljøet på stedet (f.eks. når der er symboler på lovløshed som graffiti).

MANGE ELEMENTER SKAL TILGODESES Kokkedal Stationsområde er i al væsentlighed en effektiv trafikterminal omgivet af terrænparkering.

Bylivet i området består i dag primært af trafik til og fra stationen.

Men det er tydeligt, at området trænger til kærlighed.

Der er mange hensyn, som vi skal mestre, når vi arbejder med udvikling. Bæredygtighed ligger på rygraden. Velfærdskvalitet (adgang til betalelige boliger, tilgængelighed til daglige fornødenheder, kulturelle oplevelser osv.) er altid på den politiske dagsorden. I forhold til omstillingsevne (f.eks. ift. klimaforandringer) har vi alle fået en brændende platform. Tryghed er nok et af de emner, som ligger i fællesmængden af alt det, som vi gerne vil.

BYUDVIKLING SOM MIDDEL TIL BYKVALITET OG TRYGHED Efter flere års tilløb, med en om-

28

TEKNIK & MILJØ

MARTS 2022

PLANLÆGNING

Transparens – f.eks. også i gårdrum - er et gennemgående træk i området. Sophienberg Gruppen/RUM.

fattende interessentinddragelse, sendte Hørsholm Kommune det 26.000 m2 store område i udbud med en byggeret på 21.000 etm. I udbudsmaterialet er der stillet en lang række krav, bl.a. om skabelse af tryghed i området. De kommende funktioner bliver boliger (både familieboliger og boliger til seniorer), studieboliger, et friplejehjem, en dagligvarebutik mv. Som en del af udbuddet etableres et P-hus, der skal erstatte de eksisterende terrænparkeringspladser.

Udbuddet sluttede i maj 2021, og efter to måneders evalueringsproces blev et projekt med Sophienberg Gruppen i spidsen valgt.

DET VI HAR LAGT VÆGT PÅ Med de tre årsagselementer til følelsen af utryghed i baghovedet, har vi lagt vægt på følgende i evalueringen: - Oplevelse af samfundssituationen: Diversitet i den fremtidige befolkningssammensætning er vigtig. Der kommer boliger, der imødekommer alle stadier af et livsforløb. Der kommer funktioner, der giver liv i mange timer over døgnet, og der kommer byrum, der giver naturlige møder mellem mennesker med forskellig baggrund.

-Den personlige sårbarhed: Boligerne er lagt tæt på alle offentlige områder; der er øjne overalt. Den kommende grundejerforening afsætter midler til fælles aktiviteter i området, f.eks. kulturelle oplevelser eller andre trygheds- og fællesskabsdannende ting.

-Opfattelsen af miljøet på stedet: Bygningerne er i en skala, der er indpasset til de omliggende områder, og byrummene fremmer menMARTS 2022

neskers møder. Dette forstærkes af de aktive stueetager.

I vinderprojektet er der arbejdet med at gøre det trygt at bevæge sig i området, uanset transportform. Et middel er de sammenhængende byrum og de tværgående forbindelser, der inviterer til forskellige typer ophold, f.eks. etableres der ny broforbindelse over banen, der indrettes til ophold.

Kvalitet af byrummene gør dem inviterende, så de ikke blot er mellemrum. Et andet væsentligt element er at gøre flest mulige rum offentlige. En del af trygheden handler om sikkerheden i, om man befinder sig i offentligt, halvoffentligt eller privat rum.

Selv om området i dag fremstår ret grønt, så indeholder projektet en detaljeret landskabsplan med dokumenteret styrkelse af biodiversiteten – uden at det grønne bliver skjul for utryghedsskabende elementer. Der ligger også en grundig belysningsplan, der ikke er kompensation for dårlig indretning.

Med den årelange oplevelse af utryghed i området, er der ikke tvivl om, at en re-branding er nødvendig!

Måske er det et storskærms-event, et loppemarked eller en fastelavnsfest, som samler folk i området om nogle år? Når rummet er skabt til fællesskab, er det vigtigt at invitere.

TRYGHED KOMMER IKKE AF SYMPTOMBEHANDLING, MEN AF GOD BY Vi er ikke længere end en aftale om et projekt, men processen har bekræftet, at diversitet i beboersammensætningen er en grundpil-

VELFÆRDSKVALITET

BÆREDYGTIGHED

Der er mange ting, der skal lykkes i skabelsen af en god by.

OMSTILLINGSEVNE

le i den positive udvikling af byer og i skabelsen af tryghed.

Der er ofte mange store ord og løfter i projektforslag. Stor præcisering af udfordringen vedr. utryghed i udbudsmaterialet har været vigtig. Det har også været vigtigt at etablere detaljerede aftaler om levering. Og som sælger har vi sikret, at vi har de fornødne ressourcer til opfølgning.

Tidlig inddragelse af interessenter er oftest en klog ting, men stor grundighed i inddragelsen er nødvendig i et projekt, hvor ejerskab hos interessenterne kan være med til at skabe det miljø, der ønskes i området.

Vi er alle blevet gode til at stille præcise krav om f.eks. bæredygtighed og klimatilpasning, men vi mangler fortsat systematiske værktøjer i forhold til utryghed til trods for, at følelsen af utryghed har eksisteret lang tid før, nogen havde gjort sig begreb om andre vigtige emner som bæredygtighed og klimatilpasning. Der er ikke tvivl om, at udvikling af god by kan noget i forhold til bekæmpelse af utryghed n TEKNIK & MILJØ

29

PLANLÆGNING

Dronefoto: Lars Holm.

TEKST / HELLE GRAVESEN

Byplanlægger & CHARLOTTE BOHNSTEDT

Specialkonsulent i Teknik & Miljø

Niels Due Jensens Plads i Bjerringbro – fra glemt have til byens livsnerve

I midten af Bjerringbro er en fin bronzeplakette monteret i en flise. Den vidner om, at byen anno 2021 vandt byggeriets skønhedskonkurrence for den nyopførte Niels Due Jensens Plads. Den vigtigste pris er dog borgernes glæde over den nye multifunktionelle park og gågadeforbindelse i hjertet af byen.

Pladsen er for byplanlæggeren den gode fortælling om at skabe nyt liv i de mellemstore byer, og med fokus på, hvordan lokale ressourcer er med til at skabe og sætte præg på bylivets fremtid.

30

TEKNIK & MILJØ

Designet tager først og fremmest udgangspunkt i udfordringen omkring butiksdød i de mellemstore byer. Bag projektet ligger en strategi om at stimulere den fysiske detail- og dagligvarehandel ved at tilbyde mere end blot butikker.

Der er nu skabt et mangfoldigt samlingspunkt, hvor mennesket og fællesskabet er i fokus på tværs af alle skel.

O

fte er udsynet fra en parkeringsplads ret kedelig – en grå asfaltflade med kig til bygningsbagsider og teknik. I hjertet af Bjerringbro er det blevet en markant anderledes oplevelse. Her finder man unge mennesker, som skater og klatrer, og familier, der spiser frokost. Alt sammen foregår på pladsen, som er navngivet efter den tidligere koncernchef for Grundfos, og som er blevet byens vartegn og stolthed.

ET BRUD MED TIDLIGERE BYPLANLÆGNING Den næststørste by i Viborg Kommune, Bjerringbro, er smukt beliggende i Gudenådalen og huser

den berømte pumpevirksomhed Grundfos. Derudover er byen forsynet med både svømmehal, bibliotek/kulturhus, gymnasium og gode rammer for sports- og kulturliv. Planmæssigt var bymidten designet til et aktivt handelsliv med gågademiljø samt en central bypark. Den centrale bypark ”Byhaven” lå i centrum af Bjerringbro på en kæmpe flade af parkering, skjult af en høj hæk. Den var ikke velbesøgt, og blev aldrig det naturlige samlingspunkt og rekreative byrum, som havde været intentionen. Den samme historie gentog sig med midtbyen omkring. Her var den centrale parkeringsplads blevet ”shoppegaden”, efter butikkerMARTS 2022

PLANLÆGNING

ET ARKITEKTONISK ”KINDER-ÆG” MED FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED Designet tager først og fremmest udgangspunkt i udfordringen omkring butiksdød i de mellemstore byer. Bag projektet ligger en strategi om at stimulere den fysiske detail- og dagligvarehandel ved at tilbyde mere end blot butikker. Shoppeturen skal også være en udflugt, hvor alle deltager af lyst. Denne ambition er i høj grad indfriet med projektet. Der er nu skabt et mangfoldigt samlingspunkt, hvor mennesket og fællesskabet er i fokus på tværs af alle skel. Pladsen, der rummer både grønne områder, en scene og legefaciliteter, indbyder til det hele. Her kan man bl.a.

OM NIELS DUE JENSENS PLADS: - Projektet er sponsoreret af Grundfos A/S - Pladsen udgør et areal på 12.600 m2 og blev indviet i august 2020.

- LABLAND architects var rådgiver på projektet - Pladsen rummer mange muligheder for aktiviteter: Lytteposten: En betonsofa, foret med undersænkede trælameller og integrerede højtalere til højtlæsning af bibliotekets bøger Bjerget: Et klatre-, kravle-, rutsjemøbel til de små Kilden: En 80 meter in-situ-støbt rende med brusende vand. I bunden er indstøbte fiberlys og kildens kanter fungerer som bænke og giver mulighed for ophold mod både vand og sti.

Tribunen: En in-situ-støbt hybrid mellem en tribune og bænk med siddepladser i 9 niveauer, orienteret mod springvand og scenen, indlejret i en grøn ryg af udsætningsjord -Torvet og pumpehuset: I det centrale rum på pladsen mødes alle vand-elementerne og mennesker ligeså. En flerfunktionel pavillon fungerer som scene for arrangementer og madpakkehus.

Slugten: På en strækning af 43 meter er asfaltstien flankeret af in-situ-støbte ramper, der giver løbehjul, rulleskøjter, cykler og ben muligheden for at lege på tværs af stien.

MARTS 2022

Foto: Jens Rex Labland

ne havde flyttet indgangen om på bagsiden, og havde lagt byens ene gågade øde hen.

Der var behov for en modernisering af den utidssvarende bystruktur. Hvordan kunne man skabe et rum, der på en og samme tid forenede muligheder for shopping, oplevelser, parkeringsfaciliteter og en bedre kobling til byens øvrige faciliteter som f.eks. biblioteket/kulturhus?

Svaret blev designet af Niels Due Jensens Plads.

Pladsen - der reelt er både park og stiforbindelse - styrker midtbyen ved at etablere en direkte og oplevelsesrig forbindelse mellem midtbyens vigtigste hotspots: Gågaden, byens kulturhus ”Gudenåhuset”, samt den store centrale parkeringsplads og de fire omliggende supermarkeder.

tage en slapper på sofamøblet og lytte til højtlæsning fra biblioteket via integrerede højtalere. Designet har også et grønt aftryk. Det grønne, der omgiver pladsen, består blandt andet af genanvendt råjord og muld fra nedrivningsentrepriser, og der har været fokus på biodiversitet.

NÅR VAND ER KUNST OG STOF TIL EFTERTANKE Det mest fremtrædende bæredygtige element på pladsen er vandet. Det er indarbejdet i projektet som et centralt, legende og iscenesættende element. Det skaber liv og er en naturlig reference til byens nærhed til Gudenåen og samarbejdet med Grundfos, der er en stor del af byens dna.

Vandelementerne omfatter bl.a. springvand samt et vandtæppe. Pumperne, der driver vandelementerne, kan også ses i det transparente ’Pumpehus’. Her forklarer plancher om den skjulte vandteknik og om vigtigheden af at tænke på vandforbrug, da rent vand ikke er en selvfølge.

Vandelementerne er baseret på regnvandsopsamling på hele pladsen, og samles i en underjordisk tank, hvor det filtreres og UV-renses for atter at springe op på pladsen.

Vandtanken er dimensioneret til at være selvforsynende over et helt år, så der ikke skal tilføres yderligere vand, udover det fra himlen.

Det mest fremtrædende bæredygtige element på pladsen er vandet. Det er indarbejdet i projektet som et centralt, legende og iscenesættende element. Det skaber liv og er en naturlig reference til byens nærhed til Gudenåen og samarbejdet med Grundfos, der er en stor del af byens dna.

LOKALE KRÆFTER OG BORGERINDDRAGELSE Et godt lokalt samarbejde er helt essentiel, hvis ambitionerne med et projekt som Niels Due Jensens Plads skal lykkes. Designet for omdannelsen af det nye rum er udviklet i et tæt samarbejde mellem Niels og Minna Due Jensen, Grundfos, Bjerringbro Byforum, Bjerringbrorådet, samt de tilknyttede rådgivere og Viborg Kommune.

Borgerinddragelsen har også været i fokus tidligt i processen, og pladsen var derfor allerede et tilløbsstykke før den endnu var realiseret. Niels Due Jensens Plads var startskuddet til den større byfornyelse, som er igangsat i Bjerringbro, og der er nu for alvor sat liv i de byplanmæssige visioner og ambitioner for et aktivt og attraktivt Bjerringbro n TEKNIK & MILJØ

31

PLANLÆGNING

PLANLÆGNING AF BOLIGER PÅ HAVNE FORUDSÆTTER UNDERSØGELSE AF LUFTFORURENING Med et stadigt stigende ønske om at anvende kystnære lokaliteter til beboelsesområder, har lovgiver med planlovens § 15 b givet mulighed for, at der kan planlægges for boliger i bl.a. støv- og lugtbelastede områder, der også anvendes til industri. Bestemmelsen pålægger kommunerne en undersøgelsespligt i forhold til luftforurening fra virksomheder i området.

Undlader kommunerne at undersøge, om området er belastet med luftforurening, vil der være tale om en væsentlig retlig mangel, der medfører, at en vedtaget lokalplan er ugyldig.

TEKST / TINA SELMA WEDEL BJERREGAARD

Advokatfuldmægtig & FLEMMING ELBÆK

Advokat og partner, HaugaardBraad Advokatfirma

32

TEKNIK & MILJØ

K

ommunerne kan i medfør af planlovens § 15 b, stk. 1, alene udlægge arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og husdyr til boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., hvis lokalplanen med bestemmelser om bebyggelsens højde og placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening. Produktionsvirksomheder er defineret i planlovens § 11 a, stk. 12.

Bestemmelsen blev indsat i planloven i 2017 og ændret i 2018 til alene at omfatte luftforurening fra produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og husdyr. Ændringen medførte, at udledningen fra eksempelvis små røgerier, kødvarevirksomheder, slagter- og viktualievirksomheder med tilberedning af madvarer, ikke længere er omfattet af bestemmelsen.

Det samme gjaldt restauranter, cafeer og pizzeriaer.

Herved blev det nemmere for kommunerne at omdan-

ne områder, der fortsat påvirkes af erhvervsaktivitet til nye regulære by- og boligområder.

Det er formålet med § 15 b, stk. 1, at sikre, at eksisterende produktionsvirksomheder mv. ikke skal indrette sig efter, at der planlægges for følsom arealanvendelse på de omkringliggende arealer.

Luftforurening måles i 1,5 meters højde, og udfordringen opstår, når en produktionsvirksomhed mv. overholder sin miljøgodkendelses grænseværdier i denne højde, men hvor et nyt byggeri på nabogrunden planlægges med en højde, hvor grænseværdierne ikke længere er opfyldt.

Det er kommunens ansvar at tage højde for luftforureningen, når den planlægger at udlægge et område til forureningsfølsom anvendelse. Det betyder, at lokalplanen for området skal indeholde bestemmelser om bebyggelsens højde og placering, der sikrer, at boliger mv. ikke udsættes for luftforurening fra den eksisterende produktionsvirksomMARTS 2022

PLANLÆGNING

hed mv., der overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.

Nærmere om kommunernes ansvar ved planlægning af forureningsfølsom anvendelse af et luftforureningsbelastet område:

OFFICIALPRINCIPPET Det er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, at kommunen selv skal fremskaffe de oplysninger, der må anses for at være nødvendige til oplysning af en sag.

Inden en kommune vedtager en lokalplan – eller andre planlægningsmæssige grundlag – er det altså kommunens ansvar at sørge for, at den får lavet tilstrækkelige undersøgelser og indhentet tilstrækkelige oplysninger, så sagen er oplyst korrekt. Sådanne oplysninger kan bestå i miljørapporter og høringssvar fra myndigheder, organisationer og private samt oplysninger om luftemissioner fra virksomhederne i området.

Når kommunen vurderer, at den har tilvejebragt et tilstrækkeligt faktisk og retligt grundlag, kan den træffe afgørelse om vedtagelse af en lokalplan.

Kravene til oplysning af de faktiske omstændigheder er i vid udstrækning skønsmæssige. Det er derfor ikke muligt at opstille en liste, der redegør for, hvilke faktiske oplysninger en kommune skal tilvejebringe, inden den kan træffe en lovlig afgørelse. Dette skøn er tillagt kommunen selv.

Planlovens § 15 b, stk. 1, indeholder imidlertid et planlægningsforbud for så vidt angår følsom arealanvendelse på arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening. Det er derfor et ufravigeligt krav for at overholde bestemmelsen, at kommunerne har foretaget en undersøgelse af, om det område, der påtænkes udlagt til følsom anvendelse, er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder mv. i området.

PRAKSIS Planklagenævnet har i afgørelse nr. 19/09404 i en klagesag om Horsens Kommunes vedtagelse af lokalplan for Nordre Kaj i Horsens taget stilling til anvendelsesområdet for planlovens § 15 b.

I sagen bad Planklagenævnet Horsens Kommune oplyse, om lokalplanområdet var belastet med støv, lugt eller anden luftforurening fra virksomhederne på erhvervshavnen, i et omfang der oversteg grænseværdierne for de respektive typer af luftforurening.

Hertil svarede Horsens Kommune, at […] kommunen ikke har modtaget klager over støv, lugt eller anden luftforurening i det pågældende område, og at kommunen ikke har indikationer for eller mistanke om, at grænseværdierne for de respektive typer af luftforurening i området overskrides.

Planklagenævnet lagde herefter til grund, at kommunen ikke havde foretaget beregninger i forhold til luftforureningen i området, og som følge af kommunens manglende undersøgelse heraf, fandt nævnet, at der forelå en væsentlig retlig mangel, og at lokalplanen dermed var ugyldig.

RETSVIRKNING VED UGYLDIG LOKALPLAN Retsvirkningen af en ugyldig lokalplan som følge af manglende undersøgelse af luftforurening vil være hjemvisning til fornyet behandling hos kommunen.

Kommunen kan herefter vedtage en ny lokalplan, hvor MARTS 2022

de har undersøgt luftforureningen fra de omkringliggende produktionsvirksomheder mv.

Hvis det ved undersøgelse måtte vise sig, at det ikke kan sikres, at bebyggelsen ikke vil blive udsat for luftforurening fra omkringliggende produktionsvirksomhederne mv., som overholder deres miljøgodkendte grænseværdier, kan kommunen ikke udlægge området til forureningsfølsom anvendelse efter § 15 b, stk. 1.

Hvis der i sådan et tilfælde allerede er opført bebyggelse på området, skal der som udgangspunkt ske fysisk lovliggørelse, og bebyggelsen skal i så fald fjernes.

Inden en kommune vedtager en lokalplan – eller andre planlægningsmæssige grundlag – er det altså kommunens ansvar at sørge for, at den får lavet tilstrækkelige undersøgelser og indhentet tilstrækkelige oplysninger, så sagen er oplyst korrekt

Kommunen har dog mulighed for retlig lovliggørelse af forholdet, ved at ansøge erhvervsministeren om tilladelse til at udlægge området til boligområde på trods af lugtbelastningen. Dette forudsætter dog at vilkårene i § 15 b, stk. 4, er opfyldt.

OPSAMLING Planlovens § 15 b, stk. 1, skal iagttages af kommunerne, når der planlægges for forureningsfølsom arealanvendelse på ellers luftforureningsbelastede områder.

Der stilles dermed krav til kommunerne om, at luftforureningsforholdene undersøges, og at der tages højde for den konstaterede luftforurening i forbindelse med planlægningen for området. Det er hensigten med bestemmelsen at sikre, at eksisterende produktionsvirksomheder mv. ikke bliver berørt af den ændrede anvendelse af området. Undlader kommunerne at undersøge, om området er belastet med luftforurening, vil der være tale om en væsentlig retlig mangel, der medfører, at en vedtaget lokalplan er ugyldig n

Kommunerne kan i medfør af planlovens § 15 b, stk. 1, alene udlægge arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og husdyr til boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., hvis lokalplanen med bestemmelser om bebyggelsens højde og placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening.

TEKNIK & MILJØ

33

MULTIFUNKTIONEL JORDFORDELING

MULTIFUNKTIONEL JORDFORDELING:

LANDINSPEKTØRENS GODE RÅD

Det er et puslespil at lave om på, hvad forskellige arealer anvendes til. Multifunktionel jordfordeling er et vigtigt værktøj til at få brikkerne til at falde på plads – samtidig er kommunerne som projektejere afhængige af frivillig deltagelse fra de berørte lodsejere. Derfor er det en rigtig god idé at få styr på finansieringen, lægge en udviklingsplan for området og etablere en tværfaglig facilitatorfunktion.

TEKST / MARTIN KORGAARD & GERT M. HENNINGSEN

Landinspektører, LE34

D

er er stort pres på det åbne land, og samfundet kan ikke imødekomme alles interesser gennem en ensidig og sektorbaseret udnyttelse af jorden.

Vi må derfor skabe løsninger, hvor de enkelte arealer kan tjene flere formål. Denne artikel giver gode råd til gennemførelsen af de multifunktionelle jordfordelinger, der bliver et effektivt virkemiddel til at realisere målsætningerne herom.

Våde marker kan til gavn for klimaet omdannes til vådområder, der fungerer som buffer ved skybrud og er med til at øge biodiversiteten i området.

Al jordfordelingen står og falder med frivillig opbakning fra de berørte lodsejere – derfor er borgermøder og inddragelse helt afgørende for projektets succes. Lad en facilitatorfunktion, der består af flere forskellige fagpersoner, stå i spidsen for den gode dialog.

34

TEKNIK & MILJØ

LAV AFTALER OM FINANSIERINGEN I indsatsområder med multifunktionelle målsætninger skal de enkelte projektejere samarbejde om realiseringen af de enkelte delprojekter på tværs af organisatoriske skel.

Det kan være et lokalt område, hvor en kommune skal realisere et vejprojekt og skabe rekreative miljøer på et areal med drikkevandsinteresser. Så har både kommunen og forsyningsvirksomheden behov for at gennemføre en jordfordeling for at skabe det ejendomsmæssige rum til projekternes realisering.

For at undgå en usund konkurrence om arealerne vil det være en stor fordel, hvis projektejerne MARTS 2022

MULTIFUNKTIONEL JORDFORDELING

Rapporten ”Prioritering af Danmarks areal i fremtiden” fra Teknologirådet indeholder en grundig analyse af Danmarks arealmæssige udfordringer og peger på multifunktionel arealanvendelse som en af løsningerne. For eksempel kombinationen af store naturområder, stier, shelters, mountainbikeruter og lignende.

CASE:

BETRAGTNINGER FRA HEDENSTED KOMMUNE

Per Nørmark Andersen, der er konsulent i Natur & Miljø i Hedensted Kommune, deler her sine betragtninger om udfordringerne med at få hul på processerne med multifunktionel jordfordeling.

Hedensted Kommune ønsker at inddrage lokalbefolkningen langt tidligere i processen ved at præsentere dem for en række emner – det kunne være øget biodiversitet, rekreative muligheder og tilbageholdelse af regnvand. Gennem dialog og offentlige møder bliver emnerne konkretiseret og løsningerne formet af lodsejerne selv.

Udfordringen med denne tilgang er den tid, det tager, når løsninger skal formes og modnes blandt mange lokale interessenter og lodsejere. Sidstnævnte kan mange gange først se en fordel ved projektet efter 1 års tid. Den store fordel er dog, at dialogen skaber løsninger og projektmuligheder, der ikke kan opnås på anden vis end ved en tillidsfuld relation til de lokale borgere.

-Når resultatet ikke er givet på forhånd, og under alle omstændigheder først viser sig efter 1-3 år, er ekstern medfinansiering nok den største udfordring for gennemfø-

MARTS 2022

relsen af multifunktionelle projekter, siger Per Nørmark Andersen.

Kommunen er derfor begyndt at kigge efter enkeltpersoner og virksomheder, der ønsker at styrke deres grønne profil og lokale goodwill ved at bidrage til lokale naturprojekter.

-Vi har overvejelser om, om der kan være en forretningsmodel for pensionsselskaberne, der måske kan have en fordel ved at give et lokalområde, hvor de har ejendomsinvesteringer, et kvalitativt løft med nye naturområder – det vil også styrke deres grønne profil, fortæller Per Nørmark Andersen.

Han erkender, at det er en udfordring at kigge mod privat finansiering, da der ikke umiddelbart er en økonomisk gevinst ved naturprojekter, men han er sikker på, at det er en farbar vej som et supplement til offentlige og fondsbaserede støtteordninger.

bliver enige om at gennemføre en samlet jordfordeling fremfor at køre det i separate spor.

Her skal kommunen – der ofte forestår den overordnede projektledelse - sikre, at der indgås en aftale om finansiering af jordfordelingen, herunder køb af puljejord, honorar til jordfordelingsplanlæggeren og den matrikulære berigtigelse.

Det er her vigtigt at have in mente, at forsyningsvirksomhederne er underlagt regler for, hvilke omkostninger de må afholde. Deres midler skal være relateret til konkrete formål, som forsyningen må fremme – ofte klimasikring og/eller grundvandsbeskyttelse. De kan altså ikke bidrage til etableringen af shelterpladser og lignende.

Her kan en alternativ finansiering ske gennem private virksomheder, der ønsker at styrke deres grønne profil – et eksempel herpå er Coop, der vil etablere ti skove på hver 100 hektar de næste 10 år for at nedbringe deres CO2-regnskab og bidrage til biodiversitet.

Staten har også massive planer om etablering af en stor mængde urørt skov de næste år jf. Natur- og biodiversitetspakken fra december 2020.

Da puljejordene er centrale – men også en væsentlig økonomisk omkostning – er det vigtigt, at projektejerne er enige om den nødvendige volumen af puljejorder til realisering af målsætningerne for indsatsområdet.

DET ANBEFALES AT: - Holde øje med Landbrugsstyrelsens puljer for multifunktionel jordfordeling, der løbende udvides - Klarlægge forsyningsvirksomhedernes muligheder for at bidrage - Undersøge alternativ medfinansiering – både privat og offentlig TILGODESE ALLE PARTER MED EN UDVIKLINGSPLAN De øvrige projektejere og lodsejerne deltager i en multifunktionel jordfordeling på et frivilligt grundlag. Den enkeltes fordel skal altså være større end de negative konsekvenser ved projektet – ellers forsvinder incitamentet til deltagelsen.

TEKNIK & MILJØ

35

MULTIFUNKTIONEL JORDFORDELING

Det er derfor vigtigt, at der udarbejdes en samlet udviklingsplan for et område med koordinerede forslag til forandringerne i de enkelte delområder. En sådan plan vil ikke være juridisk bindende overfor grundejerne, så den skal udarbejdes med respekt for de lokale

forhold – ellers kan den frivillige realisering være umuliggjort fra starten.

I forbindelse med udviklingsplanen er det også centralt at have in mente, at de berørte ejendomme typisk er landbrugsbedrifter med en stram driftsøkonomi. Der skal

derfor også være en klar fordel for ejendommen – eller som minimum en nulløsning – før ejeren og dennes kreditorer kan tiltræde en aftale.

Et eksempel på en barriere for landbrugsbedrifter er nye naturarealer i nærheden af

CASE:

SAMMENTÆNKNING AF FEMERN-ANLÆG, EKSPROPRIATION OG JORDFORDELING HAR SIKRET AREAL TIL SKOVREJSNING

Infrastrukturprojekter er gode ”begynderprojekter”, hvor alle parter kan gøre sig erfaringer med multifunktionel jordfordeling som værktøj. Et eksempel er Femern-forbindelsen, der har resulteret i en multifunktionel jordfordeling med plads til skovrejsning tæt på Rødby.

Den grønne farve angiver det nye sammenhængende naturområde, der skaber plads til skovrejsning, vådområde og rekreative faciliteter.

36

TEKNIK & MILJØ

Når man tager udgangspunkt i planlagte infrastrukturprojekter, er der i forvejen åbnet for lodsejerdialog. Er der tale om veje og jernbaner, er der i forbindelse med arealerhvervelsen ofte behov for at flytte rundt på afskårne arealer. Dette for at sikre en hensigtsmæssig fremtidig markdrift. Der er kort sagt allerede rusket godt op i de eksisterende forhold og brugen af arealerne – udnyt det til at starte en større borgerdialog om udviklingsmuligheder i hele området. En udvikling, der kan tilgodese de mange forskellige interesser.

Landanlæggene til Femern-forbindelsen på Sydlolland er et meget aktuelt eksempel på sammentænkning af infrastruktur, ekspropriation, jordfordeling og multifunktionel arealanvendelse i form af blandt andet skovrejsning. Ekspropriationen med tilhørende jordfordeling blev gennemført af Kommissarius ved Statens Eksprop-

riationer, men lodsejerne har udvist stor fleksibilitet og velvilje. Resultatet er, at jordfordelingen er blevet udvidet til at omfatte et større areal, der muliggør ny natur.

-Vi har i tæt dialog med alle de berørte jordejere fundet en miljø- og naturvenlig løsning, hvor små spredte jordstykker bliver samlet til et større område. Vores fokus har været at tilgodese landmændene og samtidig skabe et sammenhængende naturområde af hensyn til friluftslivet og dyre- og plantelivet i området, siger Christian Henriksen, der er myndighedschef i Femern a/s og en af hovedkræfterne bag aftalen.

At koble multifunktionel arealanvendelse på et projekt, der alligevel skal gennemføres er oplagt, og det behøver ikke nødvendigvis have en størrelse som Femernprojektet. Det kan løfte det lokalområde, der lægger jord til projektet, og give langsigtede gevinster for

MARTS 2022

MULTIFUNKTIONEL JORDFORDELING

driftsbygningerne. Her vil en lodsejer typisk modsætte sig en jordfordeling, da den nye natur besværliggør fremtidige miljøgodkendelser af bedriften.

Mariagerfjord Kommunes udviklingsplan ”Fælles forandring – vejen til bedre brug af det åbne land” er et eksempel på et tæt samarbejde mellem adskillige projektejere og lokale interessenter for et område omkring Glenstrup Sø og Østerkær Bæk.

Her samarbejder kommunen blandt andet med Naturstyrelsen,

Det er Naturstyrelsen, som har opkøbt arealerne ved Femern-anlægget, der står for plantning af den nye bynære skov.

områdets beboere. Desuden kan projektet også være en trædesten til nye initiativer i området, der peger samme vej.

På femernprojektet skulle der under alle omstændigheder etableres regnvandsbassiner, der håndterer afvandingen, men med den multifunktionelle jordfordeling bliver der tale om en mere fremtidssikret løsning, som kommer andre end kun anlægget til gavn.

Som en direkte gevinst af det multifunktionelle perspektiv i jordfordelingen bliver regnvandsbassinerne til afvanding lidt mindre end normalt ved sådanne infrastrukturprojekter. Et par indeklemte arealer, der ikke kan dyrkes som landbrug,

MARTS 2022

bliver beplantet som natur og op langs Næsbæk Vandløb bliver der etableret natur, der udover at være et nyt rekreativt område, også har kapacitet til at håndtere udsving i regnmængderne.

Det nye naturområde bliver anlagt som en blanding af skov og lysåbne arealer som en ny grøn kile tæt på Rødby. Der vil på arealerne blive etableret forskellige faciliteter til at støtte friluftslivet. Nøjagtigt hvad er ikke bestemt endnu, men det kunne være naturlegeplads, picnicplads, bålplads eller regnvejrssikring, f.eks. et madpakkehus. Det er Naturstyrelsen, der overtager arealet, og som står for skovrejsningen.

Landbrugsstyrelsen og Realdania gennem Collective Impact-programmet.

DET ANBEFALES, AT: - Lodsejernes krav tænkes ind i de overordnede målsætninger - Identificere aktuelle støtteordninger til gavn for lodsejerne - Lave en udviklingsplan i samarbejde med lokale interessenter SKAB EN TVÆRGÅENDE FACILITATORFUNKTION Når målsætningerne i et indsatsområde går på tværs af organisationer og sektorer, kan der med fordel etableres en fælles facilitatorfunktion, der understøtter, at de enkelte målsætninger planlægges og realiseres med respekt for helheden. Overordnet set har det til formål, at: 1. Undgå silotænkning og optimering af snævre sektorinteresser 2. Få indsatsen til at fremstå koordineret overfor borgerne Facilitatorfunktionen bør have en bred faglighed, da der er mange hensyn, der skal afvejes og tilgodeses. Eksempelvis kan personer med kompetencer indenfor landbrug og jordfordelinger skabe tillid og legitimitet overfor de berørte landmænd, mens personer med indsigt i plan- og reguleringssystemet kan sikre, at de enkelte målsætninger gennemgår de nødvendige planprocesser. Der vil dog altid opstå behov for faglig viden, der ikke er tilstede i gruppen – dette skal dækkes ind med input fra de deltagende organisationer.

Gennem den brede faglighed og dialogen med lokale borgere kan facilitatorfunktionen klarlægge, om de enkelte målsætninger i indsatsområdet understøtter eller modvirker hinanden.

Til realisering af de enkelte projektelementer indenfor indsatsområdet kan der så etableres projekthold, der har den fornødne specialviden til eksekvering af målsætningerne. Facilitatorfunktionen koordinerer delprojekterne.

I ovennævnte projekt havde Mariagerfjord Kommune gode erfaringer med etablering af en tværgående facilitatorfunktion med deltagelse af seks personer ligeligt fordelt på kommunen, Agri Nord og Landbrugsstyrelsen.

Ifølge projektleder Rasmus Fuglsang Frederiksen har det gjort en stor forskel, at borgerne blev mødt med en bred faglighed og koordinerede målsætninger for indsatsområdet.

-Vi blev næsten som kollegaer i facilitatorfunktionen, og vi arbejdede alle mod de samme mål, selvom vi kom fra hver vores organisationen – det var meget fremmende for processen, fortæller Rasmus Fuglsang Frederiksen.

DET ANBEFALES, AT: - Sikre en bred faglighed i facilitatorfunktionen - Få personer med ”udefra”, der kan tale med en uvildig stemme - Give facilitatorfunktionen et dedikeret bagland til løbende faglig support n TEKNIK & MILJØ

37

MULTIFUNKTIONEL JORDFORDELING

LANDSKABSSTRATEGI OG JORDFORDELING I NØRREÅDALEN

ERFARINGER MED INDDRAGELSE OG SAMARBEJDE I STOR SKALA

TEKST / JØRGEN JØRGENSEN

Afdelingsleder, Natur og Vand, Viborg Kommune

38

TEKNIK & MILJØ

D

et var situationen i Nørreådalen, en naturskøn ådal, hvor Nørreåen, der bl.a. afvander Hald Sø og Viborg søerne til Gudenåen, løber. Åen løber igennem 3 kommuner Viborg, Favrskov og Randers, og ådalen er desuden i godt halvdelen af sin udstrækning udpeget som Natura2000 område.

Problemstillingen i indledningen er jo på ingen måde isoleret til Nørreådalen, men dækker en række ådale landet over, hvor vandløbets fald er begrænset.

På den baggrund afsatte Viborg Byråd ressourcer til at arbejde med problemstillingerne i ådalene med det ønske, at der skulle være fokus på udviklingsmulighederne.

Derfor besluttede Viborg Kommune sammen med 7 andre kommuner og Naturstyrelsen at gå ind i Life-IP projektet Natureman; eller på dansk: Landmanden som naturforvalter. Projektet skal bl.a. fremme naturværdierne knyttet til rigkær, kildevæld og overdrev i Natura2000 områder, primært i østjyske og himmerlandske ådale. 35-40 % af arealerne ligger i Viborg Kommune. Et hovedvirkemiddel i projektet er at gøre naturpleje til en rentabel driftsform i landbruget.

Foto: Kim Aaen/NatureEyes.

Hvad gør man som kommune og myndighed, når man på den ene side har lodsejernes ønsker og forventninger om at få genskabt afvandingsforhold i en ådal, som de var for 30 år siden; og på den anden side har lovgivningens rammer med en række nationale og internationale mål for klima, klimatilpasning, vandmiljø, natur og biodiversitet?

Mål der i praksis ofte sætter den stik modsatte dagsorden.

Ø Bakker med græssende får.

MARTS 2022

MULTIFUNKTIONEL JORDFORDELING

Foto: Viborg Kommune.

LANDSKABSSTRATEGI FOR NØRREÅDALEN For at sige det lige ud, så var vores forudsætninger for at starte et tillidsfuldt samarbejde med lodsejerne i Nørreådalen ikke de bedste. Vi havde derfor behov for at skabe et nyt fundament for samarbejdet mellem lodsejere, lokalsamfund og myndigheder i ådalen. Da Københavns Universitet ved professor Jørgen Primdahl spurgte, om vi kunne være interesserede i at deltage i forskningsprogrammet Regionale Landskabsstrategier, så vi det som en oplagt mulighed.

Vi besluttede derfor, sammen med Randers og Favrskov Kommune, at udarbejde en landskabsstrategi ikke alene for Natura2000 området, men hele Nørreådalen.

Der blev lavet en samarbejdsaftale mellem de tre kommuner og Københavns Universitet, ligesom Natureman bidrog til relevante elementer i landskabsstrategien.

Vores forventninger til strategiens

Københavns Universitets rolle som neutral facilitator med stor troværdighed var vigtig, og det er også en erfaring, at samarbejde betaler sig! Det gælder både i forhold til samarbejdet med lodsejere, lokalsamfund og interesseorganisationer, men også samarbejdet på tværs af kommunale myndigheder og statslige styrelser. Vi når meget længere, når vi formår at arbejde sammen.

indhold og processen for udarbejd­ elsen var: • En samlet strategi med vision, mål og plandel • Den samlede strategi skal indeholde lokale strategier og konkrete projekter • En demokratisk proces, der skaber muligheder og overblik, faciliteret af Københavns Universitet som neutral part • At lokal viden og eksterne eksperter skaber muligheder sammen

MULTIFUNKTIONEL JORDFORDELING Undervejs i processen opstod muligheden for at indarbejde et multifunktionelt jordfordelingsprojekt (MUFJO) som en del af strategien. Det var oplagt at se dette som et hovedelement i en af de lokale strategier, i den samlede regionale landskabsstrategi, ligesom det kunne være et væsentligt instrument i realiseringen af Natureman i Nørreådalen. Vi aftalte derfor med Naturstyrelsen at søge om et MUFJO-projekt i ådalen med Naturstyrelsen som projektleder.

Projektet skulle ud over at bidrage til realisering af Natureman også bidrage i forhold til grundvandsbeskyttelse og rekreative tiltag som stier mm.

MARTS 2022

TEKNIK & MILJØ

39

Foto: Kim Aaen/NatureEyes.

MULTIFUNKTIONEL JORDFORDELING

Moseområde vest for Vinkelvej.

Sammen med Naturstyrelsen har projektet pt. realiseret eller planlagt realiseret vådområder, lavbunds- og klimalavbundsprojekter på i alt 1220 ha i ådalen.

Projekter, som vil fjerne 52 t kvælstof/år og knap 15.000 t CO2 ækvivalenter/år.

Vi endte derfor med tre overordnede projekter i Nørreådalen, der indbyrdes supplerer og understøtter hinanden, og som samlet danner grundlag for at realisere de konkrete initiativer i ådalen. Lidt et kinesisk æskesystem, der ikke er nemt at forklare, og som stiller store krav til overblik, planlægning, økonomistyring og samarbejde på tværs af administrative grænser, men som skulle vise sig at give resultater!

STOR INTERESSE HOS JORDEJERE Indledningsvist i arbejdet med landskabsstrategien gennemførte Københavns Universitet interviews med i alt knap 200 jordejere og landmænd i ådalen.

Kort opsummeret viste interviewene at: • En meget stor andel af landbru40

TEKNIK & MILJØ

gerne oplever problemer med våde enge og oversvømmelser.

• Der var stor interesse blandt ådalens landmænd for at deltage i ordninger, der fremmer biomassehøst, rydning af opvækst, genoptagning af græsning og etablering af vådområder.

• Der var udbredt interesse for at få sine engarealer afgræsset af andre og i at deltage i ordning om fællesgræsning.

• Et stort flertal udtrykker interesse i fælles projekter, planer og jordfordeling Det var rigtig gode forudsætninger for at gå videre med en strategi.

I GANG MED ARBEJDET Herefter fulgte morgenkaffemøder for indbudte og offentlige foredrag i samarbejde med Folkeuniversitetet.

Håndteringen af vandet i ådalen

og vandløbsvedligeholdelsen er uden sammenligning den største konfliktskaber i ådalen. For at behandle dette emne samlet blev der afholdt en heldags-workshop, afsluttende med en middag. Hensigten var at enes om overordnede målsætninger, så diskussionerne om vandet ikke blokerede for det videre arbejde med en landskabsstrategi. Vi var alle klar over, at dette var en potentiel showstopper, det var heller ikke nemt, men det lykkedes.

I processen var der mulighed for at tilkendegive interesse for at deltage i den strategigruppe, der skulle udarbejde strategien, og der blev nedsat en bredt sammensat gruppe på ca. 30 personer.

Strategigruppen barslede efter en række møder i efteråret 2021 med et udkast til en Landskabsstrategi for Nørreådalen. Strategien MARTS 2022

MULTIFUNKTIONEL JORDFORDELING

kontrast for de af os, der tidligere har deltaget i møder i området om vandløbsvedligeholdelse og vandløbsregulativer.

Parallelt med den regionale landskabsstrategi, blev der arbejdet med en lokal strategi for det område MUFJO projektet dækker. Her er målene mere detaljerede, med konkrete bud på klima- og naturprojekter, nye stier, shelters, ophalingsteder til kano- og kajakroere mv.

Tilbage står den politiske behandling af udkastet til landskabsstrategi i løbet af foråret 2022 i de tre kommuner og i den sammenhæng også beslutning om, hvordan strategierne realiseres.

hvad der står i de to strategier, men alle har nikket til helheden.

For at komme dertil har det været en afgørende forudsætning, at vi startede med helt grundlæggende at spørge lodsejerne. Dels om en række faktuelle forhold på deres bedrifter, dels om deres syn på og oplevelse af ådalen. De følte sig hørt, og det var afgørende for deres videre deltagelse i processen.

Københavns Universitets rolle som neutral facilitator med stor troværdighed var vigtig, og det er også en erfaring, at samarbejde betaler sig! Det gælder både i forhold til samarbejdet med lodsejere,

i det netværk, som blev opbygget omkring landslandskabsstrategien.

Endelig er det som kommune vigtigt at være opmærksom på, at en proces som denne kan ses som den gode måde at drive landdistriktsudvikling på, og at vi her skal have blik for de lidt større regionale sammenhænge og linjer i landskaberne. Det er også vores håb, at de erfaringer, vi her har gjort os med samarbejdet på tværs mellem aktørerne - fra lokalsamfund og kommune til stat og universitet, vil kunne inspirere, når vejen for en kommende landskabsreform skal lægges ud n

Foto: Keld Mortensen/NatureEyes

SUCCES OG GODE ERFARINGER Med professor Jørgen Primdahls formulering så har alle medlemmer af grupperne ikke været enige i alt,

lokalsamfund og interesseorganisationer, men også samarbejdet på tværs af kommunale myndigheder og statslige styrelser.

Vi når meget længere, når vi formår at arbejde sammen. Det forudsætter imidlertid også, at omfattende inddragelsesprocesser som denne ikke sætter de konkrete projektaktiviteter på stand by. Dialogen skaber nemlig gode muligheder for sideløbende at realisere diverse projekter. Eksempelvis har vi sammen med Naturstyrelsen pt. realiseret eller planlagt realiseret vådområder, lavbunds- og klimalavbundsprojekter på i alt 1220 ha i ådalen. Projekter, som vil fjerne 52 t kvælstof/år og knap 15.000 t CO2 ækvivalenter/år.

En kommende udfordring, som det også er påpeget af medlemmer af strategigruppen, bliver at fastholde og udvikle samarbejdet

tager udgangspunkt i en vision, der flot kombinerer en jordnær tilgang til livet i ådalen med udsyn og vingefang og ambitionen om at udvikle ådalen til et sammenhængende område af national og international betydning. Visionen er overliggeren for en række mål og projekter, der dækker emner som landbrugets udviklingsmuligheder med en åben ådal præget af græsning; udvikling af naturværdierne; fælles forståelse af vandets strømningsveje, understøttet af konkrete analyser; friluftsliv, stier og rekreative muligheder og formidling.

Udkastet til strategi blev præsenteret på et offentligt møde afholdt centralt i ådalen. Her var 150 – 200 engagerede og interesserede deltagere mødt op og bidrog med god stemning og positive kommentarer til strategien. En slående MARTS 2022

Leverurt er temmelig sjælden i Nordjylland og det nordlige Østjylland - ellers sjælden eller meget sjælden.

Den er gået meget tilbage i takt med ødelæggelsen af de græssede kalkkær. Den tåler ikke meget tilgroning.

Tilbagegangen er især udpræget på Øerne, hvor den på de tilbageværende lokaliteter ofte står i meget få eksemplarer.

Kilde: Naturbasen.dk

TEKNIK & MILJØ

41

LEDELSE

Sæt ledelsen fri Det kræver særlige kompetencer og et anderledes mindset hos både ledere og medarbejdere, hvis vi for alvor skal lykkes med at aktivere engagement og ressourcer på tværs af alle sektorer.

TEKST / JENS PEDERSEN

Teamleder Team Natur & LOTTE VANG

Chef for Grøn Omstilling & CHRISTINA ROSENKILDEJEPSEN

Teamleder Team Miljø, & MARTIN BERG NIELSEN

Teamleder Team Energi & Mobilitet, Hjørring Kommune

I

Hjørring Kommune har vi de senere år haft god succes med at få frivillige ildsjæle, organisationer og virksomheder til at indgå i netværk, hvor vi sammen løfter en dagsorden. Det gælder f.eks.: ‘Naturkommunen blomstrer vildt’ med omkring 700 deltagere, ‘+Natur’, som samler frivillige og organisationer til at formidle sammen, og arbejdet med vandforsyningsplanen, hvor 28 vandværker i fællesskab finder løsninger på, hvordan vi sikrer rent drikkevand de næste 50100 år. Og nu med ‘DK2020’, vores klimahandlingsplan, hvor nøglen til at komme fra ‘skuffeplan’ til klimahandling i høj grad handler om at arbejde med adfærd hos virksomheder, borgere og kommunen selv.

FREMTIDEN – DER ER BRUG FOR ALLE KRÆFTER En række store dagsordner præger samfundet nu og de næste mange år. De to altdominerende kriser er klimakrisen og biodiversitetskrisen. Begge to samfundsmæssige

kriser, der ikke kan løftes af det offentlige alene. De kræver begge holdningsændringer og ejerskab hos borgere, organisationer og virksomheder. Kommunerne spiller her en væsentlig rolle, da de mange tiltag, der skal være med til at løse de to kriser, i høj grad skal implementeres af kommunerne.

En tendens, vi arbejder meget med i Hjørring, er, at vi skal se myndighedsrollen på en anden måde. Vi skal i udgangspunktet ikke være myndighed med stort M, som uddeler løftede pegefingre og påbud. I stedet for skal vi indgå partnerskaber med omverdenen og skabe bæredygtige løsninger (Fig. 1). Det skal vi gøre ved at påvirke, skubbe på, facilitere og sætte retning for at få sat en bevægelse i gang i den ønskede retning.

Det betyder ikke, at vi skal lægge myndighedsrollen fra os, men at vi anvender vores rolle på en anden måde. Vi skal ikke bare sige nej, til løsninger der umiddelbart ikke kan lade sig gøre. Vi skal gå i dialog og

se, om der er andre veje. Det betyder, at vi må sætte os selv i spil for at være med til at løfte en dagsorden.

I fremtiden vil der derfor blive et øget fokus på dannelse af partnerskaber mellem det offentlige, borger, organisationer og virksomheder. Partnerskaber, der opstår for at løse store samfundsopgaver, samtidig med, at der kan skabes bæredygtig forretning på baggrund af samfundets behov. Evnen til at skaffe ressourcerne og dele dem bliver det centrale i de fremti-

Figur 1. Det mentale fokus skal flyttes, så myndighedsrollen fylder mindre, og det at skabe bæredygtighed fylder mere. Det betyder ikke, at vi ikke skal være myndighed, men at vi skal ændre tilgangen til opgaverne. Vi skal bruges vores rolle på en anden måde.

42

TEKNIK & MILJØ

MARTS 2022

LEDELSE

dige partnerskaber. Et afhængighedsforhold, der skal tydeliggøres og dyrkes, hvis det for alvor skal lykkes at rykke på de to kriser. **Naturkommunen blomstrer vildt er en god eksponent for, at der skal arbejdes med handlingsorienteret inddragelse. Handlingsorientering handler ikke kun om at formidle viden. Det handler også om at aktivere flere til aktivt at være med til at gøre en indsats. Det vil sige, at der skal være mulighed for at kunne indgå i netværk om det, man interesser sig mest for, og som giver bedst mening for en. En tilgang, der med fordel kan anvendes til arbejdet med den grønne omstilling, da det ligesom med biodiversitet er vigtigt, at den enkelte kan se hvor og hvordan, man kan bidrage til at løse en samfundsmæssig opgave.

HVAD HAR VI HAFT HELD MED? Ved at gøre det handlingsorienteret har vi i Hjørring Kommune formået at samle og engagere borgere, organisationer og virksomheder i netværk, der arbejder for en fælles interesse - f.eks. mere biodiversitet og rent drikkevand.

En af grundene til, at vi har haft succes med det, er, at vi arbejder målrettet med at finde frem til de fælles interesser og forfølge dem.

MARTS 2022

Det gør vi ved at skabe en fælles fortælling, formidle den og bekræfte den igen og igen.

Den fælles interesse er med til at samle og skabe ejerskab til opgaven. Samtidig er fortællingen og formidlingen med til at øge nysgerrigheden og interessen for at være med i netværket. Målrettet formidling spiller her en afgørende rolle. Inddragelse og aktivering af medlemmer af netværket er her afgørende.

Et vigtigt element i den fælles fortælling er at få andre udenfor netværket til at bekræfte/nuancere den fælles platform.

HVAD KRÆVER DET AF VORES ORGANISATION? En væsentlig årsag til, at vi har opnået succes med dannelse af netværk og ledelse af disse, er en tilgang, der har fokus på tværfagligt samarbejde, der er smidigt, uformelt og løsningsorienteret. Det tværfaglige samarbejde sker både på ledelses- og medarbejderniveau.

Hvor ledelsen i visse tilfælde er styret af projektet og ikke nødvendigvis af, hvem der har den formelle ledelse af opgaven.

Det betyder, at organisationen er gennemsyret af stor tillid til, at den enkelte kan mestre sine opgaver.

Hvilket betyder, at medarbejderne har mulighed for at arbejde temmelig frit i de netværk, som de faciliterer. Som ledere sætter vi

rammerne, som giver medarbejderne mulighed for at fylde ud på den måde, som giver mening i den pågældende situation. Det kræver selvfølgelig meget og rettidig kommunikation, samt at medarbejderne er dygtige til at lede opad.

Vi sætter således hierarkiet i baggrunden og har mere fokus på at få sat det rigtige hold til opgaven. Relationer spiller her en vigtig rolle, både i forhold til at sætte hold, men også i forhold til prioriteringer i dagligdagen, hvor relationsskabende aktiviteter vægtes og dyrkes.

Det betyder, at vi giver plads til at lade tingene forme sig i partnerskabet, og at vi evner at finde den rette tydelighed ift. rammerne. Fra kommunens side sættes rammerne således mere eller mindre tydeligt efter relevans og behov. Det er her vigtigt at have fokus på ”The why”, hvor tydeligt er det? Det er vores erfaring, at en forudsætning for at lykkes med opgaven er, at den er meningsskabende for alle parter, ikke kun for kommunen.

DET BETYDER, AT VI ARBEJDER UD FRA FØLGENDE PRINCIPPER: • Ingen stram styring • Ingen nulfejlskultur • Risikovillighed og handlekraft • Politisk og ledelsesmæssig tillid For at opnå politisk tillid arbejdes der med at skabe politisk ejerskab.

Det opnår vi ved hyppig orientering om processen og vedtagelse af væsentlige delelementer i processen i Teknik- og Miljøudvalget eller efter behov i Byrådet.

Tilliden opbygges ved ikke kun at fortælle om alt det, der går godt, men også om de opgaver eller projekter, hvor det går mindre godt n

TIPS OG TRICKS • Inviter ind • Udvis tillid • Vær risikovillige – udvis handlekraft • Vær klar til at fejle • Skab ejerskab hos politikerne • Tænk ud af de kommunale rammer • Skab opmærksomhed – evt. med kendte

TEKNIK & MILJØ

43

LEDELSE

Klimaledelse i Middelfart Kommune Klimaledelse er en særlig disciplin. Klimaledelse forholder sig til ledelse af mange emner på én gang, emner der er hinandens forudsætninger og konsekvenser. Emner der kræver aktive og resolutte handlinger, både på kort, på mellem og langt sigt.

TEKST / MORTEN M. WESTERGAARD

Klimachef, Middelfart Kommune MED REPLIK AF/ TUE DAMSØ

DK2020 programleder, Concito.

K

endte tiltag skal gennemføres hurtigere, billigere og i større skala. Klimaledelse er et opgør med fossil tænkning. Klimaledelse er inkluderende. Uden klimaledelse har menneskeheden ingen chance for at nå klimamålene.

I denne tekst får du en introduktion til eksempler og anbefalinger fra Middelfart Kommune – der hvor vi er. I første ombæring handler det ikke om ”Stå på ølkassen ledelse” men om strukturel indlejring og ”governance”.

OMSTILLING ER EN OMSTILLINGS-OPGAVE De fleste kommuner arbejder seriøst med DK2020 klimaplaner og det ”framework”, som det er en del af. Her er ”Governance” en del af frameworket, som inviterer til ledelsesmæssige tiltag, så kommunerne

går direkte til systemisk indlejring af klima i hverdagen. Det er godt, fordi den grønne omstilling er en omstillingsopgave og ikke en tillægsopgave! Omstilling er svært – Homo Sapiens er et vanedyr, der lever af BAU (Business As Usual) morgen, middag og aften, hvis ikke konteksten, eller menuen, ændres af chefen.

Derfor kan DK2020 klimaplaner, med masser af tiltag på menuen, være et godt sted at tage opgøret med vanedyrs-handlingerne.

De strukturelle ledelsestiltag fra Middelfart Kommune afrundes med en replik af Tue Damsø, DK2020 programleder ved CONCITO (det er CONCITO, der på vegne af C40, godkender DK2020 klimaplaner).

I det følgende kommer 3 små eksempler, der kan få kolossal effekt, hvis de implementeres helhjertet.

De uddybes og diskuteres ofte i KTC klimanetværket,

Middelfart Kommune er blandt de første kommuner, der har besluttet at indlejre klima i den kommunale budgetlægning. Baggrunden er en særskilt politisk aftale fra et samlet byråd december 2021– kort og godt er statementet: ”Med den nye aftale skal det samlede klimaaftryk granskes, inden budgettet lægges. Stemmer det samlede klimaaftryk ikke overens med vores langsigtede mål, så skal budgettet altså korrigeres med flere eller færre tiltag.”

44

TEKNIK & MILJØ

MARTS 2022

LEDELSE

ledet af Henrik Müller, og ikke mindst til klimafolkemødet 1-3. september 2022 i Middelfart (save the date).

KLIMA & BÆREDYGTIGHED I SAGSFREMSTILLINGER Middelfart Kommune er, sammen med Holbæk og få andre, blandt de første kommuner i landet, og Europa, til at indføre dette. Tiltaget er sundt. Det handler om at dagsordenspunkter får belyst konsekvenserne for klima & bæredygtighed, så der kan træffes bæredygtige beslutninger.

Denne systemiske indlejring er vanvittigt sund.

Dels træner den forvaltningerne til at udarbejde de rigtige – de grønne – beslutningsoplæg. Det giver også anledning til nye, legitime, diskussioner blandt de folkevalgte.

Selvom den systematiske indlejring af klima i sagsfremstillinger ikke altid kan måles i CO2-ækvivalenter, er det vigtigt at have for øje, at ikke alt, der tæller, kan tælles, og ikke alt, som kan tælles, tæller. En erhvervspolitik, der prioriterer klimakurser, kan således have

Med den nye aftale skal det samlede klimaaftryk granskes, inden budgettet lægges. Stemmer det samlede klimaaftryk ikke overens med vores langsigtede mål, så skal budgettet altså korrigeres med flere eller færre tiltag kolossal effekt, selvom det ikke i første omgang giver direkte anledning til egentlige reduktioner af drivhusgasser. Samme gælder for skolepolitik m.v.

At dagsordenerne er offentlige (full monty) giver også indsigt i progressionen i det daglige klimaarbejde i kommunernes maskinrum. Det giver en meget sund og aktuel temperaturmåling/benchmark på, hvor godt klima og bæredygtighed er forankret i den enkelte kommune. Dermed hvor meget man ”walk the talk”.

KLIMA & BÆREDYGTIGHED I MUS/LUS/GRUS Fordi kommunerne er så store organisationer, vil kommunerne naturligvis have mange mennesker ansat. Mennesker, der finder stor glæde ved at indlejre klima & bæredygtighed i hverdagen. Statistisk set – tænk bare på sidste valg og forskellige meningsmålinger – så interesserer majoriteten af danskerne sig for klima. Muligheden for at ”gøre en forskel” er med til at gøre arbejdet endnu mere meningsfuldt i kommunerne. Samtidig er klima inkluderende, fordi stort set alle fagområder har aktiviteter, der vedrører drivhusgasudledninger.

Tiltaget har derfor et stort frigørende potentiale for udvikling af grønne forandringsagenter i organisationen.

Helt konkret er dette emne ”hvordan gør man” noMARTS 2022

get, vi løbende får erfaringer med. Men der er ingen tvivl. En kompetent og kvalificeret samtale om klima & bæredygtighed – det lettes ved indsigt hos samtalepartnerne. Altså, efteruddannelse bliver nøgle, og det er noget, som ikke mindst Aarhus Kommune arbejder med for at lykkes.

KLIMA I BUDGETLÆGNINGEN Middelfart Kommune er blandt de første kommuner, der har besluttet at indlejre klima i den kommunale budgetlægning. Baggrunden er en særskilt politisk aftale fra et samlet byråd december 2021– kort og godt er statementet: ”Med den nye aftale skal det samlede klimaaftryk granskes, inden budgettet lægges. Stemmer det samlede klimaaftryk ikke overens med vores langsigtede mål, så skal budgettet altså korrigeres med flere eller færre tiltag.”

Den logiske konsekvens, tolkning og forståelse af dette tydelige politiske signal er at påbegynde arbejdet med skyggepris på drivhusgasser og intern klimaafgift. Disse udfordringer er svære i en provinskommune, og version 1 var ved budgetlægning for 2022 en simpel trafiklysmodel i budgetforslag. Er det godt for klima (grøn), er det neutralt (gult), eller er det dårligt (rødt)? Og allerhelst med konkrete tal for drivhusgasudledninger. Drivhustal var der ikke mange af – for de mennesker, der fremlagde budgetforslag tidligt forår 2021, havde ikke haft den store chance for at spørge og inkludere markedet og fagfolk i vurderinger. Pointen er: Dette tager tid!

De interne klimaafgifter er i første omgang beskrevet i forhold til flyrejser, og hvordan der kompenseres.

Altså en afgift. Denne model er beskrevet i kommunens klimaplan og forventes udbygget med flere elementer.

Alt er noget, vi diskuterer og udvikler, tak til alle for input – lad os diskutere mere, ikke mindst til klimafolkemøde 1-3. september 2022: www.klimafolkemødet.dk.

REPLIK AF TUE DAMSØ, CONCITO De 3 cases er fremragende eksempler på klimaledelse, hvor en kommune går fra grøn overfladebehandling til systemisk indlejring af klima i organisationen. Det er en inkluderende tilgang, der frigør potentialer i organisationen i et omfang, der ikke kan findes i én forvaltning alene.

Middelfart er i deres implementering endnu ikke helt ”færdig-bagte”, hvilket ikke er en kritik. For de store forkromede modeller findes endnu ikke. Oslo og Amsterdam arbejder på modeller, men de vil skulle tilpasses lokal kontekst under alle omstændigheder. Men Byrådet i Middelfart udviser det mod, de ambitioner og den dedikation, som en tidssvarende ledelse bør have for at få kommunernes klimaplaner i mål.

Det, vi oplever i CONCITO, er, at klimaledelse spreder sig i kommunernes klimaplaner, og derfor er flere kommuner nu i gang med lignende tiltag. Og kommunerne samarbejder om ambitionerne, hvilket sender nogle meget-meget vigtige signaler til befolkning og folketing; Kommunerne vil have klimaledelse på alle niveauer n TEKNIK & MILJØ

45

LEDELSE

KLIMALEDELSE I PRAKSIS:

SPILLEKORT GØR KLIMAUDFORDRINGEN KONKRET Klimaudfordringen er ofte ret teknisk og kompliceret at forstå – og så er den så stor og overvældende, at man næsten kan blive handlingslammet og opgivende.

I Ballerup Kommune har vi udviklet Klimakortene som redskab til fælles forståelse og overblik – og vi deler gerne!

TEKST / ELISABETH GADEGAARD WOLSTRUP

Direktør, Ballerup Kommune

V

i har haft som bærende mål gennem projektet, at politikere, borgere og virksomheder skulle hjælpes til at forstå, hvad udfordringen består i, hvad der nytter, og hvad det koster. Derfor har vi udviklet spillekortene, så klimaarbejdet kunne komme under huden

på en sjov og pædagogisk måde.

Målet var at få en forståelse for sammenhængen mellem CO2 reduktioner, økonomi, og konsekvenser.

VI HAR 3 ROLLER Grundtilgangen gennem spillet er, at vi som kommune opererer indenfor tre roller: som virksomhed,

som myndighed og som facilitator.

-Kommunen som virksomhed: her agerer vi ved eksempelvis at energiforbedre egne bygninger, selv bruge grønne transportformer, foretage grønne indkøb og øge eget genbrug og genanvendelse af materialer. Kommunen kan gå foran ved at skabe reduktioner i egen drift. Kommunen kan også tage aktivt ejerskab i de kommunale samarbejder på forsyningsområderne som f.eks. varmeforsyning og fælles indkøb.

-Kommunen som myndighed: Kommunen sikrer bæredygtig byudvikling i forbindelse med lokalplanerne og myndighed i forhold til forsyningerne, eksempelvis spildevand og affald.

-Kommunen som facilitator: Kommunen faciliterer borgernes og virksomhedernes egne handlinger, da disse spiller den største rolle i den grønne omstilling. Derfor er parterne eksempelvis enige om at understøtte grøn mobilitet ved flere cykelstier og cykelparkering for pendlerne ved busstoppestederne, ved at sætte turbo på udrulningen af fjernvarmen sammen med Vestforbrænding, ved at skabe dialog og kampagner med boligselskaberne og boligejerne om energibesparelser i deres boliger og ved

Vores kort er regnet, så de bygger ovenpå de nationale målsætninger. 18.000 tons er vores manko, efter Ballerup Kommune har opfyldt de nationale målsætninger. Dermed laver vi 1:1 politik på vores kort, så vi ikke regner CO2-udledningen to gange – og det gør det super konkret.

46

TEKNIK & MILJØ

MARTS 2022

LEDELSE

Hvad nytter, og hvad koster det?

Vi udviklede spillekortene, så klimaarbejdet kunne komme under huden på både politikere, borgere og virksomheder på en sjov og pædagogisk måde.

KLIMAKORTENE Vi deler gerne vores viden og erfaringer! Vi sender kortene rundt ved forespørgsel, og de kan også hentes på link: Klimakort.zip - Skyfish

at understøtte øget genbrug og genanvendelse af affald.

Kommunen som virksomhed udgør ca. 2 pct. af den samlede CO2-udledning, mens borgere udgør 24 pct, virksomheder 33 pct og transport 41 pct. Det vil sige, at alt det ”udenom kommunen” bidrager med ca. 98 pct. af CO2-udledningen. Den største effekt er derfor at igangsætte det, vi kan, som facilitator – men som kommunen ikke har meget kontrol over.

SÅDAN ER KORTENE LAVET Kortene giver viden om udledning, effekt, udfordringer, og hvad kommunens rolle kan være.

De er opdelt i seks temaer: 1. Energi- og varmeforsyning 2. Transport 3. Cirkulær økonomi 4. Klimatilpasning og natur 5. Lederskab 6. Inddragelse / Forpligtende fællesskaber Disse temaer udgør byggestenene til vores DK2020 klimaplan.

Vores kort er regnet, så de bygger ovenpå de nationale målsætninger. 18.000 tons er vores manko, efter Ballerup Kommune har opfyldt de nationale målsætninger. Dermed laver vi 1:1 politik på vores kort, så vi ikke regner CO2-udledningen to gange – og det gør det super konkret.

En tværgående arbejdsgruppe om klima med faglige medarbejdere indenfor alle områder – fra dagtilbud og skole til byudvikling og ejendomme - har kvalificeret kortene, så fakta og udfordringer MARTS 2022

er beskrevet med udgangspunkt i deres virkelighed.

Kortene giver hurtig forståelse for, at det godt kan lade sig gøre. De er rammesættende og handlingsorienterede.

SÅDAN SPILLEDE VI Vi startede med et traditionelt powerpoint-oplæg, hvor vi foretog en grundig og faktuel gennemgang af kommunens CO2- udledning. Vi viste grafer over udviklingen af CO2 som følge af nationale planer, vores egen byudvikling mm. På den måde fik vi forklaret, hvorfor målet i Ballerup Kommune er 18.000 tons.

Spillet blev udviklet for: • at SAMLE VIDEN om, hvilke tiltag der giver hvilke reduktioner • at VISE TILTAG, der giver Ballerup reduktioner, og hvilke der giver samfundsmæssige CO2-reduktioner • at KONKRETISERE ØKONOMIEN • konkretisere HVEM GENNEMFØRER tiltagene

• forsøge at gøre det til en DELTAGENDE ØVELSE at forholde sig til tiltagene • PRIORITERE, så vi er tvunget til at vælge til og fra for at sikre, at reduktionsmålene opnås • at gennemføre en workshop, som deltagerne efterfølgende KAN HUSKE Kortene var grundlag for en drøftelse i Kommunalbestyrelsen om klimaplaner.

Politikerne fik følgende opgaver: -At drøfte og prioritere mellem de mange handlemuligheder, man har som kommunalpolitikere. Det handler f.eks. om ”Hvad synes I, kommunens rolle skal være fremadrettet?”, ”Hvilke områder er vigtige at tage fat på?”, ”Hvor ambitiøse lokale målsætninger kan der formuleres?” osv. Her tog de udgangspunkt i den viden, de havde fået indledningsvis, f.eks. om at det særligt er transportområdet og energiforbruget i virksomhederne og hjemme hos borgere, som er TEKNIK & MILJØ

47

LEDELSE

Oplevelsen har været, at håbløsheden forsvinder, fordi klimadagsordenen her bliver konkret, den berører deres hverdag, og de kan se, at det kan lade sig gøre. På baggrund af datamaterialet og kortene diskuterer de med hinanden, hvordan de kan arbejde med dagsordenen i hverdagen, hvad de selv kan gøre, hvad de synes skal prioriteres. Kortene er et samtaleværktøj for at komme hele vejen rundt om dagsordenen. Hvor politikerne prioriterede tiltag til en handleplan, har borgerne talt om, hvad de kan love hinanden, at de vil arbejde for.

Borgerne er meget ligeværdige i deres kommunikation, alle føler, de kan være med, og der er super god energi i det!

Vi startede hvert spil med et traditionelt powerpoint-oplæg, hvor vi foretog en grundig og faktuel gennemgang af kommunens CO2- udledning. Vi viste grafer over udviklingen af CO2 som følge af nationale planer, vores egen byudvikling mm. På den måde fik vi forklaret, hvorfor målet i Ballerup Kommune er 18.000 tons.

årsag til udledninger i Ballerup. Det er i høj grad uden for kommunens myndighedsområde.

Dernæst: - At skrive tallene op for de konkrete handlingstiltag på arket - At regne sammen, prioritere, blive enige om tiltagene, så de summerede til 18.000 tons Til sidst lavede vi en fælles gennemgang

INVOLVERING AF BORGERNE Netop fordi den største effekt er det, som borgerne selv gør, har vi haft involveret borgerne aktivt. Både i at skabe DK2020 planen, men også for at inspirere til egen handling.

Vi vil skabe rammer for handlingsfællesskaber, bred folkelig oplysning og forankring af grøn livsstil. Vi bruger bibliotekernes kompetencer om vidensdeling og formidling, og vi går direkte ud til borgerne.

Handlingsfællesskaber kræver et sted at mødes, de har behov for inspiration og for at få tilført ”ny” viden. Også her spiller bibliotekerne en stor rolle. Vi har god erfaring med at inddrage borgerne i Ballerup og samarbejde med dem med udgangspunkt i Ballerup Bibliotekerne. Bibliotekernes geografiske placering i de 3 bydele medvirker til synlighed og understøtter de lokale handlingsorienterede fællesskaber.

Vi har også annonceret i Ballerup Bladet, at vi kunne komme 48

TEKNIK & MILJØ

hjem til folk – i deres bofællesskaber eller foreninger - og drøfte klimaudfordringer og –handlinger.

Vi har brugt præcis samme tilgang som til politikerne på møderne: først en faktuel gennemgang, så i gang med kortspillet.

NÆSTE SKRIDT Vi har netop fået en ny kommunalbestyrelse, og der er nedsat et helt nyt §17 stk. 4-udvalg om Grøn Omstilling. De bliver det centrale omdrejningspunkt for færdiggørelse af politikken og for implementering, inden politik og handleplan fremlægges for Klimaog Miljøudvalget og Kommunalbestyrelsen. Det sker i løbet af det næste år n

Netop fordi den største effekt er det, som borgerne selv gør, har vi haft involveret borgerne aktivt. Både i at skabe DK2020 planen, men også for at inspirere til egen handling. Vi vil skabe rammer for handlingsfællesskaber, bred folkelig oplysning og forankring af grøn livsstil.

MARTS 2022

INDEKLIMA

Vil du arbejde i et lokale med en sur rød smiley?

Et godt indeklima har stor betydning for vores hverdag, både når det gælder vores sundhed, vores velvære og vores præstationer. Men hvorfor har det så ikke større bevågenhed i den politiske debat og blandt Hr. og Fru Danmark? Er det en mærkningsordning i stil med energimærket eller smiley-ordningen, der skal til for at bringe indeklimaet mere i fokus?

TEKST / ARNE VOLLERTSEN

Skribent, Systemair A/S

MARTS 2022

C

laus Pedersen, produktchef i Systemair, forestiller sig, hvad der ville ske, hvis indeklimaet fik sin egen mærkningsordning i stil med andre mærkningsordninger inden for bl.a. restauranter, forbrugsvarer og elektronik.

- Hvad nu hvis vi havde en smiley-ordning eller noget, svarende til den energimærkning, vi har på elektronik og husholdningsapparater? Man ville nok ikke vælge at spise på en restaurant med en gul eller rød smiley, ligesom man nok heller ikke ville være glad for at sende sine børn i en folkeskole med en rød indeklima-smiley. Eller ville man søge job i en virksomhed med en rød smiley på

indeklimaet? Jeg synes, det er en spændende tanke. Måske er det det, der skal til for at højne opmærksomheden omkring indeklimaets betydning i vores hverdag.

VELVÆRE, TRIVSEL OG PRÆSTATIONER Vi ved det godt. Ja, faktisk har forskerne påvist det i årtier. Et godt indeklima har stor betydning for os, og det påvirker os på mange måder, fortæller Claus Pedersen: - Tag for eksempel luftfugtighed. Undersøgelser viser, at optimalområdet for luftfugtighed ligger mellem 40 og 60 %. Det er her, man føler sig bedst tilpas. En korrekt luftfug-

Der er tre vigtige faktorer for indeklimaet - fugtighed, temperatur og luftkvalitet, som alle tre har en påvirkning på folks velvære, sygefravær, præstationer og meget andet.

TEKNIK & MILJØ

49

INDEKLIMA

- Hvad nu hvis vi havde en smiley-ordning eller noget, svarende til den energimærkning, vi har på elektronik og husholdningsapparater? Man ville nok ikke vælge at spise på en restaurant med en gul eller rød smiley, ligesom man nok heller ikke ville være glad for at sende sine børn i en folkeskole med en rød indeklima-smiley.

Det optimale temperaturområde ligger mellem 20 og 22 grader. Forskere har påvist, at folks produktivitet falder, hvis temperaturen ligger uden for dette område, uanset om den ligger over eller under - Claus Pedersen, produktchef i Systemair.

Christian Grønborg Nicolaisen, sektionsleder på Teknologisk Instituts Energitestcenter, fortæller, at det nye bygningsreglement, der kommer i 2023, vil indeholde krav om LCA’er (Life Cycle Analysis). Et krav, der sikkert vil styrke fokus på indeklimaet, da det indgår som en væsentlig del af en bæredygtighedsanalyse.

50

TEKNIK & MILJØ

tighed opleves som meget mere behagelig, end når den ligger uden for optimalområdet. Tør luft udtørrer f.eks. øjnene og giver irritationer og træthedsfølelse. Men derudover har luftfugtigheden også betydning i forhold til smittespredning. Hvis luftfugtigheden ligger uden for optimalområdet giver det bedre vilkår for bakterier, vira, luftvejssygdomme og allergier. Er luften f.eks. for tør, udtørrer vores slimhinder og deres beskyttende og selvrensende funktion forringes. Så får smitsomme sygdomme som covid-19 lettere spil.

Temperaturen har en tilsvarende virkning på os. Hvis den ikke ligger, hvor den skal, så påvirkes vores fysik negativt. Det samme gælder luftkvaliteten.

- Det optimale temperaturområde ligger mellem 20 og 22 grader, forklarer Claus Pedersen. Forskere har påvist, at folks produktivitet falder, hvis temperaturen ligger uden for dette område, uanset om den ligger over eller under. Luftkvaliteten hænger sammen med den luftmængde, der udskiftes i et lokale eller i en bygning. Kommer der for lidt frisk luft ind, stiger CO2-niveauet, og man begynder at føle sig tung, træt og uoplagt.

Ifølge Claus Pedersen skal der være styr på de tre vigtigste faktorer for indeklimaet - fugtighed, temperatur og luftkvalitet, som alle tre har en påvirkning på folks velvære, sygefravær, præstationer og meget andet. Det er forskere, eksperter og branchefolk enige om. Men alligevel er der ikke meget fokus på det gode indeklima i den brede offentlighed. Det undrer Claus Pedersen.

- Man snakker enormt meget om sundhed, motion og ernæring. Indeklimaet får til gengæld ikke særlig opmærksomhed, selv om det har stor betydning for folks trivsel.

SKARPERE REGELSÆT Ifølge Claus Pedersen er de nuvær- ende anbefalinger i byggevejledninger ikke tilstrækkelige.

Bygningsreglementet sætter nogle grænsevær­- dier for bl.a. temperatur og CO2, støttet af en række vej­led­ninger på området.

Men der er behov for, at reglerne også definerer et optimalområde, eventuelt understøttet af en mærkningsordning.

- Fra politisk hold har man MARTS 2022

INDEKLIMA

bestemt, at ændringer i bygningsreglementet ikke må fordyre byggeriet. Det bør vi gøre op med.

Ventilation fylder en beskeden del af en totalentreprise, og det kræver kun en mindre investering at sikre et optimalt indeklima. Jeg har svært ved at forstå, at et forbedret indeklima ikke må koste lidt ekstra. Især når vi ved, at vi tjener udgiften hjem på et lavere sygefravær, en højere produktivitet og bedre trivsel hos medarbejderne.

MANGE FAKTORER Christian Grønborg Nicolaisen, sektionsleder på Teknologisk Instituts Energitestcenter, er enig.

En af årsagerne til, at indeklimaet har så lidt offentlig bevågenhed, er, at man kun er opmærksom på det, når det er dårligt, mener han.

Et godt indeklima er et indeklima, man ikke lægger mærke til. Samtidig er indeklima en kombination af mange forskellige faktorer, som kan være svær at overskue. Men ifølge Christian Grønborg Nicolaisen er indeklima gradvist ved at rykke mere i fokus.

- En af årsagerne er muligvis covid-19, der har gjort os mere bevidste om luftbåren smitte. En anden kan være den stigende opmærksomhed på bæredygtighed i byggeriet, både inden for nybyg og energirenoveringer.

Christian Grønborg Nicolaisen fortæller, at det nye bygningsreglement, der kommer i 2023, vil indeholde krav om LCA’er (Life Cycle Analysis). Et krav, der sikkert vil styrke fokus på indeklimaet, da det indgår som en væsentlig del af en bæredygtighedsanalyse.

Men de indeholder ikke et indeklima-mærke i stil med f.eks. energimærket på hårde hvidevarer.

Det mener Christian Grønborg Nicolaisen imidlertid kunne være en god idé, ikke mindst for at hjælpe beslutningstageren med at tage det rigtige valg. Han mener, at energimærkningen på f.eks. køleskabe har rykket branchen enormt.

Den samme effekt kan man opnå med en mærkning af indeklimaet, mener han. Et separat mærke for indeklimakvalitet kan give et ekstra skub i den rigtige retning, ifølge Christian Grønborg Nicolaisen især hvis man vælger at måle på det niveau, der giver mest mening for forbrugeren.

MARTS 2022

- Hvis luftfugtigheden ligger uden for optimalområdet giver det bedre vilkår for bakterier, vira, luftvejssygdomme og allergier. Er luften f.eks. for tør, udtørrer vores slimhinder og deres beskyttende og selvrensende funktion forringes. Så får smitsomme sygdomme som covid-19 lettere spil, forklarer Claus Pedersen, produktchef i Systemair.

LØBENDE MÅLINGER FOR AT SIKRE INDEKLIMAKVALITETEN Man bør dog ikke nøjes med at måle indeklimaet, når et anlæg bliver sat i drift, men regelmæssigt hen over dets levetid. Ifølge Claus Pedersen er det ikke svært at måle indeklimaet løbende i f.eks. en kontorbygning. Man måler CO2, temperatur og

luftfugtighed med simple instrumenter, og tidsforbruget til målingerne er beskedent. Det er altså ikke praktiske problemer, der står i vejen for et bedre indeklima.

- Helt overordnet må man sige, at indeklimaet italesættes i stigende grad. Vi er godt på vej til at få øjnene op for indeklimaets betydning. Men vi er ikke i mål endnu n TEKNIK & MILJØ

51

BYGGERI & EJENDOMME

BRUG ENERGI PÅ GRØNNERE IDRÆT

Faktum er, at vi i Danmark har godt 9.000 idrætsforeninger og 2 mio. medlemmer under DIF, og at idrætten er storforbruger af eksempelvis plastikemballage og transport, ligesom der er over 10.000 idrætsfaciliteter i Danmark.

En ny undersøgelse foretaget for Danmarks Idrætsforbund (DIF) viser, at idrættens klimaaftryk hovedsageligt skyldes idrætsfaciliteter. Det stiller krav til kommuner og foreninger, som blandt andet kan udnytte naturen til at reducere CO2-aftrykket.

TEKST / LASSE BAK LYCK

Konsulent, Danmarks Idrætsforbund (DIF) & JOHAN LYNGHOLM-BJERGE

Journalist, Danmarks Idrætsforbund (DIF)

52

TEKNIK & MILJØ

K

ort før jul kunne DIF offentliggøre en historisk dansk klimaundersøgelse, der for første gang giver et detaljeret indblik i danske idrætsforeningers klimaaftryk.

Undersøgelsen, som er udarbejdet af Naboskab, zoomer ind på danske idrætsforeningers CO2-aftryk fordelt på en række parametre, og konklusionen er ikke til at tage fejl af: De indsamlede data fra en svømmeklub, en sejlklub, en fodboldklub og en gymnastikforening viser, at foreningernes fysiske rammer med afstand er den største CO2-udleder, mens transport, indkøb af klubtøj og affaldssortering står for en mindre andel af det samlede klimaaftryk.

På baggrund af undersøgelsens fund igangsætter DIF en række tiltag for at sætte fokus på mere energirigtige fysiske rammer for idrætten.

For selvom det estimerede klimaaftryk pr. medlem i en idrætsforening er begrænset, så er foreningsdanmark samlet set af en størrelse, der gør, at idrætten skal tage ansvar. Faktum er, at vi i Danmark har godt

9.000 idrætsforeninger og 2 mio. medlemmer under DIF, og at idrætten er storforbruger af eksempelvis plastikemballage og transport, ligesom der er over 10.000 idrætsfaciliteter i Danmark.

MERE ENERGIVENLIGE IDRÆTSFACILITETER Da idrætsfaciliteter som beskrevet er den største kilde til idrættens klimaaftryk, er det afgørende at styrke indsatsen for mere energivenlige idrætsfaciliteter. Her ligger det største og mest oplagte potentiale i at udnytte eksisterende faciliteter bedst muligt, og det kan man arbejde henimod på flere måder.

Eksempelvis ved at opsætte automatiske aktivitetsmålere, der viser ubrugte haltider og fungerer som samtaleværktøj mellem kommuner og foreninger. Flere kommuner benytter sig allerede af dette system.

En anden løsning er at energirenovere alle idræts-

TRE GODE KLIMARÅD TIL KOMMUNER - Styrk den kommunale energirenovering og involver foreningerne.

- Skab sikre cykelveje til og fra alle idrætsfaciliteter - Lav en facilitetsstrategi med mål for faciliteter til outdooridræt

MARTS 2022

BYGGERI & EJENDOMME

faciliteter, hvilket i nogle kommuner kan ske gennem politiske prioriteringer på området. I andre kommuner med mange selvejende idrætsfaciliteter kan det muliggøres gennem bedre energirenoveringspuljer, der giver foreninger øgede incitamenter til at investere i energirenovering.

En tredje mulighed er at stille større krav til materialevalg ved modernisering og opførelse af nye idrætsfaciliteter.

Livscyklusanalyser viser, at der i nogle bygninger er indlejret lige så meget CO2, som der vil blive brugt i hele bygningens driftsperiode, og derfor har ejerne også et ansvar for at udnytte disse bygninger bedst muligt.

Kommuner og foreninger kan med stor fordel ombygge eksempelvis eksisterende industrielle bygninger, så de egner sig til idræt, frem for at rive ned og bygge nyt. Dermed vil kommuner få tilført nye idrætsfaciliteter uden at bygge nyt. Det vil være med til at reducere idrættens klimaaftryk markant.

NATURENS BÆREDYGTIGHED SKAL UDNYTTES Et fjerde alternativ er en bedre og mere udbredt udnyttelse af det, der uden sammenligning er vores mest bæredygtige idrætsfacilitet. Naturen er allerede den største arena for idræt og rummer store potentialer for at udøve bæredygtig idræt.

Særligt efter Corona-nedlukningerne er der stigende efterspørgsel på øget adgang til naturen, og det stiller krav til idrætslivet. Danskerne vil dyrke idræt udendørs, og foreninger, som dyrker mountainbike, løber orienteringsløb og sejler kajak, efterlyser bedre idrætsfaciliteter i naturen.

Det kan sikres gennem en bedre blå og grøn infrastruktur, øget adgang til vandet, bedre oplysning om eksisterende stier og flere idrætsfaciliteter i naturen.

Mange kommuner har allerede udarbejdet facilitetsstrategier og i nogle tilfælde en outdoorstrategi, hvor kommunens udvikling af blå og grøn infrastruktur planlægges. Sådanne strategiske planlægninger er afgørende for at sikre udvikling på området.

Ambitionen bør være, at flere idrætter, brugergrupper og foreninger finder sammen om at dele faciliteter i naturen. Heri finder vi den mest bæredygtige måde at skabe og udnytte idrætsfaciliteter på.

Det er også baggrunden for, at Kolding og Silkeborg Kommune har bygget trailcentre, mens andre kommuner er i gang. Trailcentre er mødesteder, der inspirerer til motion og idræt, men som også er et naturligt udgangspunkt for aktiviteter i den omkringliggende natur. Trailcentre er en kombination af idrætsfaciliteter, mødested og servicefaciliteter, hvor alle kommer for at lave outdooraktiviteter.

KØGE BUGT GYMNASTIKFORENING 1% AFFALD

1% INDKØB

26% TRANSPORT

72% ENERGI OG VAND

Samlet klimaaftryk pr. medlem: 17,9 Kg CO2e Foreningens klimaaftryk: 30,3 ton CO2e Medlemmer: 1700 aktive medlemmer

menter til øget samkørsel og brug af kollektiv trafik.

DIF arbejder ydermere for anbefalinger til køb af mere bæredygtigt tøj, valg af fødevarer med lavere klimaaftryk og bekæmpelse af madspild.

Flere foreninger sætter klimamæssig bæredygtighed på dagsordenen, og særligt de unge tager initiativ til lokale, grønne tiltag. Hvis foreningerne skal lykkes, kræver det dog, at alle kommuner også er klar til at understøtte foreningerne og ser deres potentialer som grønne dynamoer i civilsamfundet.

Det kan kommuner eksempelvis gøre ved at hjælpe med inspiration til grønne leverandører, give økonomisk støtte til grønne events og sikre cykelvenlig infrastruktur til og fra alle idrætsanlæg.

I DIF fortsætter arbejdet med at sætte rammerne for et mere bæredygtigt idrætsforeningsliv i Danmark.

Det sker via en løbende udvikling af råd og guides til kommuner, forbund og foreninger med ambitionen om en mere klimavenlig idræt.

Retningen er sat. Nu skal arbejdet bare videre ud ad den grønne vej n

De indsamlede data fra en svømmeklub, en sejlklub, en fodboldklub og en gymnastikforening viser, at foreningernes fysiske rammer med afstand er den største CO2-udleder, mens transport, indkøb af klubtøj og affaldssortering står for en mindre andel af det samlede klimaaftryk.

Naturen er allerede den største arena for idræt og rummer store potentialer for at udøve bæredygtig idræt. Særligt efter Coronanedlukningerne er der stigende efterspørgsel på øget adgang til naturen, og det stiller krav til idrætslivet.

FORENINGER VIL GERNE BIDRAGE TIL DEN GRØNNE OMSTILLING Foruden arbejdet med at sikre mere bæredygtige idrætsfaciliteter kan og vil mange idrætsforeninger gerne bidrage til den grønne omstilling på andre områder.

Den nye klimaundersøgelse viser, at transport til og fra stævner også forårsager en betydelig del af idrættens klimaaftryk, og derfor vil DIF sammen med specialforbund og foreninger forsøge at skabe incitaMARTS 2022

TEKNIK & MILJØ

53

BYGGERI & EJENDOMME

NY PUBLIKATION SKAL STYRKE VIDENSFLOWET MELLEM PROJEKTERENDE OG UDFØRENDE Ny publikation Fra ConTech Lab og Værdibyg giver projektledelsen hos både den projekterende og den udførende part anbefalinger og redskaber til at skabe en bedre overlevering af viden og tegningsmateriale fra projektering til udførelse. Det bidrager til en klar fælles forståelse af projektet, afklarer misforståelser og skærer unødigt spild fra byggeprocessen.

TEKST / ANDREAS HOLST-OLESEN

Kommunikationskonsulent, Værdibyg

54

TEKNIK & MILJØ

MARTS 2022

BYGGERI & EJENDOMME

Ø

get forståelse og bedre kommunikation mellem det projekterende og udførende led har været fokus for et pionerprojekt, som ConTech Lab har gennemført i samarbejde med Værdibyg.

- Der kan være mange årsager til, at de projekterendes intention ikke bliver omsat på byggepladsen.

En af dem er manglende forståelse for de udførendes informationsbehov for at kunne bygge – og det er det, vi har arbejdet med i denne publikation, fortæller digitaliseringschef i ConTech Lab Ole Berard.

INDDRAG DE UDFØRENDE TIDLIGT I PROCESSEN I pionerprojektet er der gennemført et intensivt workshopforløb

med et rådgiverhold og et hold udførende entreprenører, og der er identificeret en række konkrete udfordringer og problemstillinger i samarbejdet mellem rådgivere og entreprenører.

Efter at have identificeret de primære udfordringer og anbefalinger i en workshop om vidensflow, blev der afholdt en åben ”brancheworkshop”, hvor pointer, udfordringer og anbefalinger blev yderligere bearbejdet og kvalificeret. Anbefalingerne er nu samlet i en publikation, som er direkte anvendelig for projektledelsen hos både den projekterende og den udførende part i et byggeprojekt.

Ifølge Morten Skaarup Jensen, seniorprojektleder i Værdibyg, handler det om at inddrage de udførende – altså under- og fagentreprenørerne - mere og tidligere i processen, end man normalt gør.

- I publikationen giver vi opskriften på, hvordan man gør det. Vores anbefaling er, at man afholder en workshop om vidensflow, hvor man tager en dialog om, hvilke informationer der er brug for i udførelsen – og hvor man har mulighed for at arbejde konstruktivt med netop disse behov, fortæller seniorprojektlederen.

OM PROJEKTET • I 2021 har ConTech Lab gennemført seks pionerprojekter, som alle tager udgangspunkt i en konkret brancheudfordring og gerne i et konkret byggeprojekt med en overordnet målsætning om at skabe øget produktivitet eller bæredygtighed • Dette pionerprojekt er gennemført i samarbejde med udviklingsprogrammet Værdibyg, der siden 2008 har samlet byggeriets organisationer og praktikere om udvikling af byggeriets processer og samarbejde • Tre aktører fra den danske byggebranche har været tilknyttet pionerprojektet. Det drejer sig om COWI, som projekterende rådgiver, Per Aarsleff A/S, som hovedentreprenør/byggeledelse og Wicotec Kirkebjerg som underentreprenør/udførende på pladsen Publikationen kan downloades her: https://vaerdibyg.dk/vejledning/ vidensflow-mellem-projekteringog-udfoerelse/

MARTS 2022

SKÆRPER OPMÆRKSOMHEDEN PÅ GENSIDIG DIALOG OG FORSTÅELSE Morten Skaarup Jensen understreger, at publikationen ikke præsenterer fyldestgørende løsninger på alle udfordringer - der er altid konkrete dilemmaer, som projektpartnerne skal tage stilling til på den enkelte byggesag. I stedet giver publikationen inspiration til, hvilke udfordringer man skal være særligt opmærksom på, og hvilke processer der kan sikre en bedre dialog og forståelse mellem parterne for i sidste ende at forbedre vidensflowet mellem projektering og udførelse.

- Publikationen kan bruges af både den projekterende og den udførende part. Med den i hånden kan begge tage initiativ til at gennemføre en workshop, som beskrevet i denne publikation. På den måde skabes en bedre udveksling af viden og tegningsmateriale fra projektering til udførelse, hvilket er med til at skabe en fælles forståelse af projektet, afklare misforståelser og skære unødigt spild fra byggeprocessen, fortæller Morten Skaarup Jensen.

HVORNÅR KAN ANBEFALINGERNE BRUGES? Udgangspunktet for anbefalingerne i publikationen er et set up, hvor parterne er valgt til projektet. Fokus er derfor på at etablere nogle forbindelser mellem (under-)entreprenører og rådgivere på et tidspunkt, hvor det er muligt at have en konstruktiv dialog om, hvilke informationer der er brug for i udførelsen – og hvor man samtidig har mulighed for at arbejde konstruktivt med netop disse behov.

- Dialogen mellem parterne i en workshop om vidensflow ligger umiddelbart godt i ”udførelsesprojekt-fasen” efter entrepriseudbuddet, hvor projektet færdiggøres af rådgiverne med mulighed for input fra de udførende fag. Det er derfor en fordel, hvis projektet først færdiggøres på de forskellige områder, når den relevante entreprenør er tilknyttet projektet, fortæller Morten Skaarup Jensen.

FREMTIDIGE PERSPEKTIVER Både COWI, Per Aarsleff A/S og Wicotec Kirkebjerg har været tilknyttet pionerprojektet med et konkret byggeprojekt. Hos deltagerne er der stor begejstring for workshoppen om vidensflow, som både rådgiver og udførende ser gode perspektiver i at benytte i andre projekter.

- Jeg kan se nogle rigtig gode tendenser i dette workshopformat, og det er helt sikkert noget, vi vil gennemføre igen på andre projekter. Det gav flere ”aha-oplevelser” og var meget værdifuldt for projektdeltagerne, særligt fordi vi havde alle tre led - rådgiver, entreprenør og håndværkere - på pladsen, fortæller Niels Treldal, Digital Transformation Director, COWI. For entreprenøren har forløbet givet en klar forståelse af, at rådgiveren gerne vil lytte til håndværkerne og levere det materiale og den information, der efterspørges på pladsen.

- Det havde stor værdi, at alle parter mødte velforberedte op til workshoppen, og den faciliterede og konstruktive dialog var lidt af en øjenåbner for os. Det vil jeg tage med hjem i min egen organisation, udtaler Jonathan Skovsgaard Madsen, VDC Team Manager, Per Aarsleff A/S n TEKNIK & MILJØ

55

KLIMATILPASNING

Klimatilpasningslovgivnin og de ansvarlige myndighede Oversvømmelsesdirektivet, der er et datterdirektiv til vandrammedirektivet, forudsættes gennemført i dansk ret på en måde, hvor beslutningskompetencer og -procedurer koordineres med den generelle vandplanlægning. Fare- og risikokortlægning samt risikostyringsplanlægning ift. oversvømmelser skal derfor foretages inden for de udpegede vanddistrikter som en del af en koordineret myndighedsbehandling. Indsatsen skal understøtte opfyldelsen af de miljømål, der er opstillet for de enkelte vandområder, som skal nås inden udgangen af 2027.

TEKST / ELLEN MARGRETHE BASSE

Professor emerita, Aarhus BSS; Juridisk Institut, Aarhus Universitet

D

e nævnte grundlæggende krav til en sammenhængende vandlovgivning og -forvaltning, herunder myndighedskompetencerne, finder vi ikke i Danmark. Kompetencerne til at opstille de overordnede statslige rammer for beskyttelsen imod oversvømmelser er placeret dels hos Kystdirektoratet (der er en del af Naturstyrelsen), dels hos Bolig- og Planstyrelsen (Indenrigs- og Boligministeriet).

DE DANSKE LOVE Anvendelsesområdet for oversvømmelsesloven, der er den eneste lov, der bygger direkte på oversvømmelsesdirektivet, er begrænset til at forebygge skadevirkninger fra usædvanlig store oversvømmelser fra vandløb og søer. Kystdirektoratet fastslår imidlertid i dets ”Metode til national risikovurdering af oversvømmelse fra hav og vandløb samt ajourføring af risikoområder. Oversvømmelsesdirektivet. Anden planperiode”, at loven vedrører oversvømmelser fra vandløb, søer, hav, fjorde og andre dele af søterritoriet. Erhvervsstyrelsen skiver noget tilsvarende i ”Vejledning i planlægning for forebyggelse af oversvømmelse og erosion. 2. version”.

Styrelserne giver dermed en urigtig vejledning.

Beskyttelsen imod oversvømmelser fra havet og fjordene finder vi i en bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel i kystbeskyttelsesloven – en lov, som varetager andre formål end oversvømmelsesloven.

Med hensyn til oversvømmelser fra vandløb og søer, der ikke kan karakteriseres som udsædvanlige, så ser det ikke særlig godt ud. Der kan ikke varetages klimatilpasningshensyn efter vandløbsloven, og beskyttelsen, der er etableret som en del af spildevandsreglerne, vedrører kun håndteringen af det tag- og overfladevand, der forårsager oversvømmelse inden for spildevandsplanernes kloakoplande. Reglerne beskytter heller ikke imod oversvømmelser fra grundvand.

56

TEKNIK & MILJØ

HVILKEN ROLLE SPILLER DE KOMMUNALE RISIKOSTYRINGSPLANER? Kystdirektoratet skal foretage en risikovurdering og fare- hhv. risikokortlægning efter oversvømmelseslovens og kystbekendtgørelsens regler. Det er resulteret i, at der er udpeget 27 kystkommuner, der skal vedtage risikostyringsplaner. Pligten til at koordinere oversvømmelsesindsatsen med opfyldelsen miljømålene er forudsat at blive sikret gennem risikostyringsplanerne. Direktoratet kan ikke foretage andet end at samle og offentliggøre planerne inden for de relevante vanddistrikter.

Der synes også at være usikkerhed om risikostyringsplanernes retlige status. Eksempelvis oplyser Odense Kommune på sin hjemmeside, at planen ikke pålægger kommunen en handlepligt. Det er ikke korrekt. Det fremgår af oversvømmelsesloven, at kommunen ved udøvelse af beføjelser i medfør af MARTS 2022

KLIMATILPASNING

ng er De grundlæggende krav til en sammenhængende vandlovgivning og -forvaltning, herunder myndighedskompetencerne, finder vi ikke i Danmark.

I Kystdirektoratets ”Revurdering og ajourføring af risikoområder for oversvømmelse fra hav og vandløb. Oversvømmelsesdirektivet. Anden planperiode”, oplyses det, at der nu for alle områder langs kysten og vandløbene udarbejdes et kortmateriale, der omfatter oversvømmelsesfare, sårbarhed og risici. Et samlet risikoindeks for samtlige kommuner. Betyder det så, at der ikke længere en forskel på de 27 kommuner, der er omfattet af den rigtige risikokortlægning, og de øvrige kommuner, der efter den udvidede kortlægning også har risikoområder?

Af den Figur 1, ”Planhierakiet for lovgivningen vedr. oversvømmelse og erosion”, der indgår i Erhvervsstyrelsens ovenfor nævnte vejledning, fremgår det, at den danske gennemførelse af vandrammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet bliver koordineret gennem de statslige planer. Planerne er øverst i hierarkiet. Det er imidlertid ikke korrekt. Vandområdeplanerne har jo kun en informativ betydning – de indgår ikke i planhierarkiet.

lovgivningen er bundet af planen og skal sikre dens gennemførelse. På grund af de retlige virkninger kan planen påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kerteminde Kommune oplyser på sin hjemmeside, at ”Risikostyringsplanen er placeret over kommuneplanen og sektorplanerne”. Det er heller ikke korrekt.

Det fremgår af planloven, at risikostyringsplaner skal indgå i kommuneplanerne.

UKLARHED IFT. KOMMUNEPLANLÆGNING Kommunerne skal efter planloven fastlægge restriktioner og krav samt afværgeforanstaltninger i deres kommuneplaner i forhold til fremtidige arealanvendelsesændringer i de områder, der er udpeget i planen som risikoområde. Kravene skal udmøntes i lokalplaner, der lægger retlige bindinger ift. fremtidig byudvikling, særlige tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse.

MARTS 2022

INDBYGGEDE UHENSIGTSMÆSSIGHEDER OG BARRIERER At de øgede vandmængder bevæger sig, sådan som vand nu gør, mellem kyster, vandløb, søer og grundvand, kan ikke ændres ved lovgivning. Derfor er den i oversvømmelsesdirektivet forudsatte sammenhæng mellem forebyggelsen af oversvømmelser og den generelle vandplanlægning og forvaltning logisk. Men den logik finder vi ikke i Danmark.

Det er eksempelvis Miljøstyrelsen – og ikke Kystdirektoratet – der er tillagt kompetencerne inden for samtlige relevante vandlove, herunder vandplanlægningsloven. Som nævnt ovenfor, er der heller ikke i forhold til de kommunale risikostyringsplaner sikret en koordinering med den planlægning m.v., der foretages efter vandplanlægningsloven.

Bolig- og Planstyrelsen har efter planloven til opgave at beskytte fremtidige bebyggelser imod oversvømmelser, men styrelsen har også til opgave at understøtte den øgede udnyttelse af kystområderne til nye feriefaciliteter. Er det betryggende?

Den finansieringsform, der anvendes, hvor hovedreglen er grundejerbetaling, indebærer også barrierer, der begrænser mulighederne for hensigtsmæssige klimaløsninger n TEKNIK & MILJØ

57

VAND

BEDST I TEST:

Maskinlæring forbedrede mo afstrømningsdynamikke Flotte resultater fra pilotprojekt viser, at Danmark kan blive testcenter for udvikling af den næste generation af hydrologiske modeller baseret på såkaldte neurale netværk.

TEKST / JULIAN KOCH

Seniorforsker, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

D

en første succesfulde anvendelse på danske data af en særlig type maskinlæring baseret på et neuralt netværk med fokus på tidslig hukommelse er for nyligt færdiggjort af hydrologer fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Studiet er udgivet i GEUS Bulletin og beskriver, hvordan nøjagtigheden på realtidsmodellering og prognoser i danske vandløb kan forbedres væsentligt ved det nye modelværktøj.

Viden om afstrømningsdynamikken, altså den daglige vandføring i vandløb og variationen fra dag til dag, er relevant i en lang række forhold i samfundet for eksempel klimatilpasning, vurdering af økologisk tilstand i vandmiljøet og varsling af oversvømmelser. Ikke mindst de voldsomme oversvømmelser i Tyskland i sommeren 2021 har mindet os om relevansen af at have god forståelse af risici i forbindelse med ekstreme hændelser, deres forudsigelse og varsling, fordi vi derved kan være beredte på f.eks. oversvømmelser eller tørke, der begge kan have katastrofale konsekvenser. I denne kontekst bidrager hydrologiske big data og de seneste teknologiske udviklinger i kunstig intelligens, såkaldt Deep Learning, med grundlaget for maskinlæringsbaseret nedbør-afstrømningsmodeller med en hidtil uset nøjagtighed.

TIDSLIG HUKOMMELSE ER AFGØRENDE Denne lovende anvendelse af Deep Learning har vi derfor testet 58

TEKNIK & MILJØ

Kortet herover viser de 301 oplande brugt i studiet. 20%, som svarer til 60 oplande, er ikke brugt til at træne LSTM-modellen og kan anvendes som uafhængig evaluering. Figuren på højre side viser de dynamiske inputvariabler for et enkelt opland. De sidste 11 år siden 1990 er brugt til at træne LSTM-modellen, og de første 10 kan bruges som evaluering.

i dansk sammenhæng, for at se, om det kunne forbedre prognoser og modelleringer. Vi anvendte en særlig arkitektur af neuralt netværk med evne til tidslig hukommelse (LSTM: Long short-term memory netværk) til at simulere daglig afstrømning i vandløb for 301 vandføringsstationer i Danmark. Studiet er det første af sin slags i Danmark. Modellen er blevet trænet baseret på input i form af tidserier af daglig nedbør, temperatur og referencefordampning med formålet at simulere afstrømning for en given dag.

På den måde kan modellen lære komplekse tidslige afhængigheder mellem nedbør og afstrømning, som skyldes forsinkede transportveje af vandet gennem undergrunden. LSTM-modeller har haft enorm succes i anvendelser relateret til for eksempel sprogteknologi, f.eks. tekstanalyser, der finder kontekst i sproget, dvs. tekstbidder, der henviser til en given sammenhæng og ordrækkefølge. Metoden er for nylig blevet introduceret i hydrologien, hvor LSTM’s evne til at udkonkurrere konventionelle modeltilgange er MARTS 2022

VAND

odellering af en i vandløb bedre end DK-modellen til simulering af afstrømningsdynamik.

blevet dokumenteret i flere internationale studier. De afgørende hydrologiske processer, der styrer transporten af nedbør til vandløbene, har nemlig karakteristiske tidslige forsinkelser og afhængigheder, som gør LSTM-modeller velegnede til netop nedbør-afstrømningsmodellering.

I GEUS’ undersøgelse blev LSTM-resultaterne sammenlignet med resultater fra den nationale vandressourcemodel (DK-modellen), som er en fysisk baseret model for såvel grundvand som overfladevand baseret på fysiske lovmæssigheder. Det vil sige f.eks.

MARTS 2022

massebevarelse og impulsbevarelse og fysisk baserede parametre som hydraulisk ledningsevne eller magasintal i grundvand. Det lykkedes at forbedre performance af afstrømningsdynamikken væsentligt ved brug af LSTM. Det kunne bl.a. dokumenteres via den såkaldte Kling Gupta Efficiency (KGE), som er en indikator, der beskriver, hvor godt en model repræsenterer den observerede dynamik (KGE er 1 for et perfekt fit). I vores test blev KGE forøget fra 0,7 i DK-modellen til 0,8 med den nye maskinlæringsmetodik. I 80 procent af oplandene var LSTM

KNOWLEDGE-GUIDET MASKINLÆRING På trods af den forbedrede simulering af afstrømningsdynamik ved den nye metode, så viste testen dog også, at modellen for ”umålte” oplande var mindre god til at simulere afstrømningsdynamikken end DK-modellen. For at forbedre simuleringen med den nye metodik, valgte GEUS derfor at træne den nye algoritme i forhold til simulerede resultater med DK-modellen for udvalgte oplande. Her anvendtes et princip, der kaldes ”prætræning”, som betyder, at LSTM-modellen bliver fodret med viden om afstrømning fra en fysisk model (DK-modellen), inden LSTM-modellen bliver trænet imod de ægte afstrømningsmålinger.

Det viste sig, at den anvendte totrins træning af LSTM-modellen (først trænet med simuleret og derpå målt afstrømning) samlet set gav en robust simulering af både dynamik og vandbalance i vandløbene. Denne teknik, eller det paradigme, kaldes for øvrigt ”knowledge-guidet maskinlæring”, og integrationen af en fysisk baseret model som DK-modellen parret med maskinlæring lover godt for realtidsmodellering i forhold til oversvømmelser og tørke på landsplan. Her vil man kunne træne LSTM-modellen imod afstrømningshændelser, som endnu ikke er målt, men som kan forventes at komme, for eksempel i sammenhæng med klimaforandringer.

PERSPEKTIVER Med den nye modeltilgang vil realtidsmodellering på landsplan kunne forbedres. Samtidig er data-drevne modeller mere fleksible og kan nemmere inddrage hydrologisk viden og big data end konventionelle fysik-baserede hydrologiske modeller.

TEKNIK & MILJØ

59

VAND

Resultater af LSTM-modeller med og uden prætræning er vist for to oplande. I det øverste eksempel forbedrer prætræning ikke nøjagtigheden af LSTM-modellen, hvorimod LSTM-modellen kan forbedres væsentligt igennem prætræning i det nederste eksempel.

Herved vil prognoser for nær fremtid også kunne forbedres, hvilket er vigtigt i forhold til risikovurdering for oversvømmelser fra vandløb.

I denne kontekst har Google AI udviklet et hydrologisk varslingssystem, som netop anvender en LSTM-baseret model. Google’s service er operationelt i dele af Indien og Bangladesh, og man kunne nemt forstille sig en lignende udvikling i Denmark. Danmark er langt fremme internationalt både med national hydrologiske modellering (DK-modellen) og tilgængeliggørelse af resultater f.eks. via KAMP og HIP portaler, inklusive frikøb af klimadata fra DMI. Det gør Danmark til et perfekt ’testcenter’ for videreudvikling og succesfulde anvendelser af maskinlæringsbaserede modeller til hydrologisk varsling. Udvikling af en national realtidsmodel integreret med DK-modellen har desuden et kæmpestort eksportpotentiale, hvis den samlede danske ekspertise samarbejder om udviklingen af dette felt n 60

TEKNIK & MILJØ

FAKTA 1) TRÆNINGSDATA -Dynamiske variabler, dagligt for 21 år (1990–2011), for alle 301 oplande med varierende oplandsareal mellem 10 km2 og 2574 km2: Observerede afstrømning, simulerede afstrømning (DK-modellen), lufttemperatur, nedbør og referencefordampning.

-Statiske variabler, forstået som en attribut tabel for alle 301 oplande: Gennemsnitsnedbør, lufttemperatur, referencefordampning, topografi, hældning, lerfraktion, lertykkelse, fire grundvandsrelaterede variabler simulerede med DK-modellen, fraktion af fem forskellige arealanvendelser og oplandsareal.

2) HVORFOR DEEP LEARNING I HYDROLOGI? Deep Learning er en underkategori af kunstig intelligens og maskinlæring, som bygger på neurale netværk. Formålet ved et neuralt netværk er at modellere et system ved hjælp af en algoritme, der er trænet i at lære komplekse sammenhænge mellem data. Long short-term memory (LSTM) netværk har en særlig evne til at lære tidslige afhængigheder og stammer oprindeligt fra sprogteknologien.

Tidslige afhængigheder er afgørende for det hydrologiske system, som er styret af en række tidsforsinkelsesprocesser. En LSTMmodel kan for eksempel lære, at vinternedbøren delvist styrer sommerafstrømningen, hvor vandet tilføres vandløbet via forsinkede transportveje gennem undergrunden.

MARTS 2022

FORSYNING

BÆREDYGTIGE INDKØB KOMMER IKKE AF SIG SELV

Danmark er fyldt med virksomheder, som forsøger at knække koden for bæredygtige indkøb – forstået som indkøb, der indbefatter både socialt ansvar og hensyn til miljøet. Ganske ofte ender de grønne ambitioner dog med, at man som organisation vender tilbage til ”laveste pris vinder”, når beslutningerne skal tages - bæredygtigheden falder i baggrunden. Det skyldes mange ting, f.eks. manglende erfaringer, kompleksitet og vanens magt. Hvordan kommer vi videre?

TEKST / KRISTIAN E. BEYER

Chef for kommunikation og forretningssupport, Frederiksberg Forsyning

I

Frederiksberg Forsyning stræber vi efter, at de kontrakter, vi indgår, sikrer bæredygtighed og socialt ansvar. Når vi foretager indkøb, efterspørger vi bedre miljøprofil/bæredygtighed i leverancen. Vi vil sikre os, at CO2-aftrykket for de varer og services, vi køber af vores leverandører, reduceres.

CO 2-HOTSPOTS GUIDER UDBUDSPROCESSEN I 2020 afsluttede vi et forskningsprojekt sammen med Rambøll og CALL Copenhagen. Projektet afdækkede, hvordan man kan identificere CO2-hotspots i et projekt og tilpasse indkøbsprocessen efter disse hotspots – altså de elementer, der indeholder projektets største miljøpåvirkning. Når man kender de elementer i et projekt, som driver f.eks. CO2 udledningen i vejret, kan man tilpasse sit indkøb derefter – f.eks. via mindstekrav og tildelingskriterier.

Vi har nu brugt tilgangen med CO2-hotspots i 3 indkøb: PE-rør til vandforsyning, en varmepumpe og et 10 KV-anlæg. I alle tre tilfælde har hotspot-analysen resulteret i forskellige måder at implementere bæredygtighed på.

Vi har netop afsluttet et udbud på indkøb af PE-rør til vandforsyning. Det er et område præget af mange standarder, hvilket gør det svært at sætte CO2-emissionskrav til produkterne. Derfor valgte vi at fokusere på, hvor produkterne er produceret og dermed CO2-udledning for transport. Den mest objektive måde at sammenligne transport-emissioner på er at bruge open source-data. Derfor er det også let for leverandørerne at angive, hvor en vare er produceret, og hvordan den transporteres til Frederiksberg. Resultatet af udbuddet blev en kontrakt, hvor der er et overblik over CO2 udledningen fra transporten og en forpligtelse fra leverandørerne til at arbejde med bæredygtighed, og prisen blev kun marginalt dyrere end det billigste tilbud. I dette tilfælde betød bæredygtigheden derfor ikke væsentligt øgede omkostninger for kunderne.

EN RIVENDE UDVIKLING Vi er kommet godt i gang med at købe bæredygtigt ind, men der er stadig plads til forbedring. Vores brug af hotspot-analysen kan forbedres. F.eks. kan man styrke vurderingen ved at opstille indkøbsscenarier i vurderingsmodellen. Processen med at tænke indkøbet igennem, herunder finde relevante evalueringskriterier, kræver også mere tid her i starten. Det skyldes, at mange faktorer i hele værdikæden skal indtænkes.

MARTS 2022

Et særligt fokusområde kommer også til at handle om dokumentation for tilbudsgivers udsagn. Modsat økonomi og kvalitet er der ikke endnu en fast praksis for, hvordan man dokumenterer bæredygtighedskrav. Der er store fremskridt med at udvikle såkaldte livscyklusanalyser (LCA) eller miljøvaredeklarationer (EPD). Mange af disse er understøttet af en certificering, som gør dem lettere at tilgå for køberne. Der er dog ingen tvivl om, at man som køber fremover kommer til at have en opgave med at sikre, at virkeligheden stemmer overens med teorien. Derfor kommer kontroller og erklæringer fra tilsynsorganer til at spille en større rolle i vores hverdag. Det stiller krav til alle parter.

Vi er også meget opmærksomme på, at bæredygtighed også dækker over prisen for varen. Hvis vi køber for dyrt ind, bliver vi nødt til at øge priserne for vores forsyningsarter. Når man taler om at skabe en bæredygtig by, handler det også om, at borgerne skal have råd til at bo i byen – herunder have adgang til vand og energi til en overkommelig pris.

VORES NÆSTE EKSPERIMENTER I Frederiksberg Forsyning er vi utroligt heldige at have medarbejdere, som er engageret i at skabe mere bæredygtige løsninger og dermed understøtte vores rejse mod et mere bæredygtigt samfund. Det er helt essentielt for os at have medarbejderne med, når vi laver forandringer ift. de produkter eller løsninger, som de bruger i hverdagen. Derfor lytter vi også, når vores medarbejdere kommer med forslag til, hvilke områder de mener kunne være interessante at tænke bæredygtighed ind i.

I 2022 kommer vi til at se på, hvordan vi kan genanvende komponenter i fjernvarmeinstallationer frem for at udskifte og smide ud. Derfor vil et kommende indkøb af komponenter skulle tage højde for både genanvendelse af brugte komponenter, garanteret levetid og hvordan de bliver til nye ressourcer efter at være udtjent. Opgaven handler om at gøre resultatet (kontrakten om indkøb) så enkelt som muligt, så de medarbejdere, som bruger komponenterne, ikke får en mere besværlig hverdag. Det er et projekt, der er udsprunget af en ide født af de medarbejdere, der arbejder med fjernvarmenettet.

I Frederiksberg Forsyning kalder vi vores tilgang for ”bedst og bæredygtigt” for at understrege, at der er tale om en metode med fokus på at skabe et balanceret resultat n TEKNIK & MILJØ

61

FORSYNING

SEKTORKOBLING:

VARME I SPILDEVAND BLIVER TIL BÆREDYGTIG FJERNVARME

Varmepumpeanlægget på Bjergmarken Renseanlæg

Sektorkobling er et af de nye buzzwords i den grønne omstilling. Og det er netop, hvad der foregår, når 3.500 borgere i Roskilde får dækket deres fjernvarmebehov fra energi i spildevandet. Det sker via en varmepumpe, som Fors A/S har installeret i spildevandet ved udløbet fra Bjergmarken Renseanlæg. Også i Hadsund er et varmepumpeanlæg på vej. Her vil varmen fra spildevandet kunne dække 15-20% af fjernvarmeforbruget.

TEKST / JESPER WITH

Journalist

62

TEKNIK & MILJØ

D

et meste af året er spildevand varmere end både havvand og luft. Derfor ser Fors A/S et varmepumpeanlæg som en oplagt varmekilde, fordi det kan producere fjernvarme fra energien i spildevandet. Varmen er hidtil blevet ledt fra Bjergmarken Renseanlæg ud i Roskilde Fjord. I takt med forbedret teknologi og prisfald på varmepumper, er det blevet en bedre business case at udnytte varmen i spildevandet. Interessen er derfor voksende.

- For os er det et bidrag til den grønne omstilling. Vi producerer 15% af det samlede fjernvarmesalg i Roskilde på varmepumpeanlægget, svarende til 3.500 husstande. Det er en fin grøn løsning, og samtidig er det også en god forretning, for tilbagebetalingstiden er på kun 5 år. Det er meget lidt i forsyningsbranchen, hvor investeringer som regel er meget langsigtede, siger Jesper Jørgensen, der er projektleder hos Fors A/S. Selskabet satte varmepumpen i drift i slutningen af 2020.

Anlægget har givet en beregnet energibesparelse på 16 mio. kr. for 2020. Varmepumpen er en vand til vand pumpe, der producerer 8 MW varme, når den kører i normal drift.

- Vi køler spildevandet ned, når vi trækker energien ud.

Gennemsnitstemperaturen i spildevandet på ca. 14 grader bliver reduceret til bare 2 grader, inden vi sender det ud i fjorden. Det må ikke komme længere ned end det, da vi risikerer at fryse varmevekslerne, og det koster desuden i virkningsgrad at køle rigtig langt ned. Det er samtidig en vigtig sideeffekt, at det bidrager til et bedre havmiljø, siger Jesper Jørgensen.

Filterbygning – her foregår Krügers ekstra rensning af det rensede spildevand, før det udledes i Roskilde Fjord.

Bygningen er koblet sammen med udløbsbygværket, der udleder spildevandet til fjorden.

MARTS 2022

FORSYNING

STABIL ENERGI TIL BÆREDYGTIG FJERNVARME Det giver god mening at udnytte energien i spildevandet til bæredygtig fjernvarme, lyder det fra Erik Jørgensen, der er projektleder i Krüger A/S. Firmaet har fungeret som rådgiver og leverandør til totalentreprenør og varmepumpeprojektet.

Jo mere energi man kan trække ud af sit spildevand – om det er som fjernvarme, biogas, eller gødning til landbruget – jo mere omstiller man sig til et bæredygtig selskab.

- Det kræver, at man finder sammen på tværs af sektorer. Spildevandselskaber har ikke tidligere haft mulighed for at samarbejde med fjernvarmeselskaber, men det vil man se mere af i fremtiden. I Roskilde hører spildevand og fjernvarme begge under Fors A/S, men de er ikke desto mindre separate selskaber, som nu bliver afhængige af hinanden og derfor skal arbejde mere sammen end hidtil, siger Erik Jørgensen.

Det er samtidig en bonus for havmiljøet og for spildevandsselskabet, at man foretager en ekstra rensning af spildevandet. Det reducerer mængden af suspenderet stof og fosfor i spildevandet, som ellers ville blive udledt i fjorden.

Samtidig er det afgiftsbelagt.

Bjergmarken Renseanlæg.

- Det sker primært af hensyn til driften af varmevekslere, der overfører spildevandets energi til varmepumpen. Vandet må ikke have for højt indhold af suspenderet stof, der kan sætte sig fast, da det kan ødelægge vekslerne, men det giver også noget til spildevandsselskabet, siger Erik Jørgensen.

MARIAGERFJORD PÅ VEJ MED VARMEPUMPE Krüger rådgiver også forsyningsselskabet Mariagerfjord Vand A/S omkring etablering af et varmepumpeanlæg på spildevandet i Hadsund. Projektet sker i et samarbejde mellem forsyningsselskabet og Hadsund Fjernvarme. Varmen fra spildevandet skal overføres til fjernvarmebrugerne i Hadsund.

Forsyningsselskabet forsyner i dag sine kunder med varme, der er baseret på træpiller og et stort solcelleanlæg. Beregningen viser, at varmen fra spildevandet vil kunne dække 15-20% af fjernvarmeforbruget.

- Det er rigtig godt, at borgerne får glæde af varmen fra spildevandet. Dermed gør vi også en ekstra indsats for at blive et bæredygtigt selskab. Aftalen med Hadsund Fjernvarme er, at vi opnår både energibesparelse og den CO2-reMARTS 2022

duktion, projektet medfører. Samtidig er vi i et sideløbende projekt i gang med at udnytte overskydende varme fra processerne på selve renseanlægget. Vi bruger selv en del af varmen til vores biogasanlæg og til bygningerne, mens resten sendes til fjernvarmen, siger Søren Erikstrup, der er direktør for Mariagerfjord Vand A/S.

GEVINST FOR HAVMILJØET Det gør projektet yderligere rentabelt, at renseanlægget ligger bare 500 meter fra Hadsund Fjernvarmes boosterstation. Varmepumpen forventes at være i drift i slutningen af 2023.

- Havmiljøet får glæde af den ekstra rensning af spildevandet.

Selv om vi primært foretager den for at beskytte de fine lameller i varmevekslerne, så de holder længere, siger Søren Erikstrup.

Ifølge Erik Jørgensen fra Krüger er projektet hos Mariagerfjord Vand et godt eksempel på samarbejde på tværs af sektorer.

- Sektorkobling giver fordele for alle parter. Og det er kun lige begyndt. Vi kommer til at se meget mere af det her i fremtiden. Efterspørgslen stiger i takt med stadig bedre teknologiske løsninger, siger han n TEKNIK & MILJØ

63

FORSYNING

Når forsyningen leverer regnvand til toiletskyl og tøjvask I den nordlige udkant af Aarhus bliver der i disse år opført en helt ny by, Nye. Som det første sted i Danmark er der etableret et centralt tostrenget vandsystem for en hel bydel med anvendelse af sekundavand til toiletskyl og tøjvask. Aarhus Vand står for løsningen.

TEKST / ANNE FREDERIKSEN

Kommunikationspartner, DTU Miljø FOTOS/ Aarhus vand

D

et grønne og bæredygtige udgør identiteten for den nye by Nye, der er opført lidt nord for Aarhus. Tanken har fra starten været, at de eksisterende normer og teknologi for bæredygtigt byggeri gerne måtte udfordres. Det præger også udnyttelsen af regnvand og skybrudssikringer.

Alt regnvand og vand fra overflader som tage og veje bliver opsamlet i en af områdets søer, der samtidig fungerer som sikring ved ekstrem-

regn. Efterfølgende bliver det i en central sekundavandsløsning renset i et renseværk, hvorefter det sendes i separate rør ud til boligerne, hvor det anvendes til tøjvask og toiletskyl. Rørsystemet til sekundavandet er lilla, så de ikke bliver forvekslet med de blå rør til drikkevand.

Det er første gang, at en forsyning står for at levere regnvand og drænvand til brug i boliger i Danmark. Det har derfor også medført en del forberedelse og analyser, før løsningen blev endelig udformet.

Oversigt over vandbehandlingen på renseværket

Principtegning over vandopsamlingen, vandrensningen og levering af sekundavand til boligerne i Nye

64

TEKNIK & MILJØ

KRAV TIL SEKUNDAVANDETS KVALITET For det første var det nødvendigt at definere, hvilke krav, der skulle stilles til kvaliteten af sekundavandet.

Da vandet skulle kunne anvendes til tøjvask, var der fokus på at sikre, at der ikke var risiko for indhold af allergifremkaldende stoffer, da tøjet senere kommer i kontakt med huden. Aarhus Vand allierede sig med DTU Miljø for at vurdere, hvilke analyser, der var nødvendige.

- Vi undersøgte, hvilke krav sekundavandet skulle opfylde for at kunne anvendes til toiletskyl og tøjvask. Vi kiggede på både fysiske, kemiske og biologiske parametre i forbindelse med opsamling af regnvand og sammenholdt det med udenlandske erfaringer. På den baggrund opstillede vi en række kravværdier for vandets pH, temperatur, indhold af metaller m.m., fortæller professor Hans-Jørgen Albrechtsen, der stod bag analysen.

Det opsamlede regnvand og drænvand skulle ikke renses til samme niveau som drikkevand, men skulle behandles før anvendelse, da vandet både er påvirket af de miljøfremmede stoffer, det møder på sin vej ned ad hustage, over veje med biltrafik og under ophold under forskellige vejrmæssige forhold i de søer, der opsamler vandet, indtil det skal anvendes.

OVERORDNET VURDERING AF BÆREDYGTIGHED En anden væsentlig opgave, som Aarhus Vand bad DTU Miljø om hjælp til, var at gennemføre en overordnet vurdering af at anvende sekundavand i den nye bydel.

- Det var væsentligt for os at være sikre på, at løsningen var MARTS 2022

FORSYNING

Det blå trykfilter, de hvide ultrafiltre og bagerst den sorte plastbeholder til opbevaring af sekundavandet

Ventilerne i distributionsnettet er markeret med tydelig forskel på drikkevand og sekundavand

De to søjler med ultrafiltre

miljømæssig fornuftig. Selvom det naturligvis vil spare på de knappe grundvandsressourcer at anvende regnvand, så ville vi være sikre på, at løsningen med en separat sekundavand forsyning ikke var uhensigtsmæssig for miljøet på andre punkter, siger Kristian Brunmark, der er projektleder i Aarhus Vand.

DTU Miljø gennemførte derfor en livscyklusanalyse og en økonomisk effektberegning, en såkaldt eco-efficiency analyse af den løsning, der var tænkt for vandforsyningen i NYE. Analyserne blev gennemført på baggrund af de data, der var tilgængelige fra Aarhus Vand. De inkluderede en lang række forskellige parametre, der tog udgangs-

De to farvekodede ledninger til henholdsvis sekundavand (lilla) og drikkevand (blå)

punkt i den separate løsning til rensning af sekundavandet, der skulle opbygges.

- Der er blandt andet inkluderet strømforbruget til at drive pumperne og skylle filtrene i renseværket, ligesom anvendelsen af kemikalier til vandrensning. De materialer, der skulle anvendes til opbygning af

løsningen er vurderet, ligesom også forbruget af energi og rengøringsmidlerne hos de beboere i NYE, der skulle anvende sekundavandet. Det hele blev suppleret med et estimat af omkostningerne, fortæller ph.d.-studerende Maria Faragò, der har gennemført analyserne.

BRUG AF GRUNDVAND REDUCERES Resultatet af de omfattende analyser gav ikke noget entydigt resultat, men på tre væsentlige områder er der ingen tvivl om, at løsningen med sekundavand var fornuftig bæredygtighedsmæssigt.

- For det første medfører løsningen, at der bliver sparet på grundvandet, der udgør en knap ressource.

Besparelsen kan med sekundavandsløsningen være helt op til 40% af forbruget, siger Maria Faragò.

- Derudover er regnvand meget blødt, og det medfører en væsentlig besparelse hos beboerne i området, der får et mindre elektricitetsforbrug, ligesom de skal anvende færre rengøringsmidler til afkalkning af deres husholdningsmaskiner, siger Maria Faragò.

Endelig viste de økonomiske beregninger, at det var langt billigere og mere bæredygtigt at anvende en PE plasttank til opbevaring af det rensede sekundavand på renseværket frem for at investere i en rustfri ståltank, som oftest anvendes. Det skyldes ikke mindst, at plast vejer væsentligt mindre end stål, og da stål er meget ressourcekrævende både at fremstille og transportere, gør det plastik til det bedste valg.

- Gennemgangen var meget værdifuld for os. Vi ville nødig introducere et to-strenget vandsystem i den nye bydel, hvis analysen havde peget på, at det ikke var fornuftigt i forhold til bæredygtighed. Særligt fordi det kun er den første etape af den nye bydel, som skal udbygges yderligere i de kommende år. Der vil erfaringerne med sekundavandforsyningen i den første etape naturligvis spille ind, siger Kristian Brunmark n

Luftfoto af Nye, etape 1, med udsigt ud over engsøen og ind mod Aarhus og Aarhus bugten.

Den øverste af Nyes regnvandssøer

MARTS 2022

Renseværket ved siden af den nederste regnvandssø

TEKNIK & MILJØ

65

Kort Nyt – fra hele Danmark /

KL’S TEKNIK OG MILJØKONFERENCE 2022 Vindmøller, solceller, ladestandere, elbusser, kødfri kantinedage, energirenoverede plejehjem og sortering af affald. For 32 procent af vælgerne var klima afgørende for, hvor de satte deres kryds til kommunalvalget. I 58 kommuner er der nu etableret klimaudvalg. Klimadagsordenen har bidt sig fast i kommunalpolitik og er også et strategisk indsatsområde for KL de næste fire år. På konferencen dykker vi ned i, hvordan vi kommer fra klimaambitioner og -planer til handling.

TEKST / KAROLINE AMALIE STEEN

Kontorchef & SARA RØPKE

Kontorchef, KL’s Center for Klima og Erhverv

D

en 20. og 21. april 2022 løber KL’s Teknik og Miljøkonference 2022 af stablen på Odeon i Odense. Konferencen markerer startskuddet for KL’s arbejde med klima, teknik, miljø, bæredygtighed og natur i denne valgperiode. KL’s politiske udvalg på miljø- og klimaområdet er vært for konferencen, og der bydes op til politisk dialog, debat, videndeling og inspiration for konferencens målgruppe, som er kommunalpolitikere i teknik-, miljø- og klimaudvalg, samt kommunale direktører og chefer.

KOMMUNERNE FARVER DANMARK GRØNT Klimaudfordringerne skal håndteres lokalt. Det har Danmarks kommuner allerede sat en tyk streg under. 95 af landets kommuner deltager nu i klimaprojektet DK2020 – klimaplaner for hele Danmark. Dermed er tæt på alle landets kommuner med i kapløbet om at blive klimaneutrale inden 2050. De kommunale klimaambitioner er historisk høje. Og det er ikke uden grund.

Efter vi har været vidne til, hvordan skovbrande, hedebølger og voldsomme oversvømmelser på ingen tid har omdannet velstående og velorganiserede samfund til katastrofeområder, står det lysende klart, at klimaforandringerne ikke er noget, vi har

66

TEKNIK & MILJØ

i vente. Konsekvenserne rammer os allerede – og de rammer lokalt. Det er i kommunerne, man i stigende grad mærker udfordringerne med oversvømmelser, kysterosion og opstigende grundvand.

Klimaarbejdet i kommunerne er derfor også blevet intensiveret de seneste år. Der arbejdes intenst med både at opnå nettonul-udledning af CO2 senest i 2050 og på samme tid at sikre, at lokalsamfundene er robuste over for de klimaforandringer, der rammer.

Alligevel er kommunernes rolle i klimaindsatsen løbende til debat. Den kommunale sektors andel af Danmarks samlede CO2-udledning er heller ikke stor, hvis man kun opgør udledningen fra den kommunale drift.

Og kommunerne er langt fra eneansvarlig for lokal klimatilpasning. Det er i høj grad den enkelte lodsejers ansvar at sikre sin grund og sine værdier.

Men kommunernes rolle i at fremme CO2-reduktioner og sikre klimatilpasningen rækker langt videre end det. Kommunerne har – med de rette rammevilkår og økonomiske forudsætninger – muligheden for at facilitere klimatilpasningsprojekter og drive udviklingen med at sænke CO2-udledningen i lokalsamfundet både som myndighed og arbejdsgiver og ikke mindst i samarbejde med borgere, virksomheder, forsyningsvirksomheder, trafikselskaber og almene boligselskaber med flere. Indsatsen kan illustreres som i figuren med de tre ringe øverst til højre.

SPØRGSMÅL, DIALOG OG EKSEMPLER – Hvordan arbejdes der med CO2-reduktion og klimatilpasning i kommunerne – både i kommunens egen virksomhed, og når det kræver samarbejde med forsyninger, virksomheder og borgere i kommunen?

– Hvordan kan data understøtte klimaarbejdet?

– Hvilket samspil skal der være mellem det kommunale og det nationale politiske niveau for at rykke den lokale klimaindsats?

– Og hvilke forventninger har de nyvalgte teknik-, miljø- og klimaudvalg til, hvad der særligt vil fylde hos dem?

Det er nogle af de spørgsmål, vi tager op til fælles behandling i løbet af TM ’22. I dialog med ministre, fagfolk, ordførere fra partierne på Christiansborg og først og sidst med kommunerne selv.

20 kommuner deltager på konferencen med helt konkrete eksempler på deres DK2020-initiativer.

Mød dem og hent inspiration i forbindelse med projektbørsen på konferencens dag 1.

MARTS 2022

Nyt om navne /

Kort Nyt – fra hele Danmark / Men kommunernes rolle i at fremme CO2-reduktioner og sikre klimatilpasningen rækker langt videre end det. Kommunerne har – med de rette rammevilkår og økonomiske forudsætninger – muligheden for at facilitere klimatilpasningsprojekter og drive udviklingen med at sænke CO2-udledningen i lokalsamfundet både som myndighed og arbejdsgiver og ikke mindst i samarbejde med borgere, virksomheder, forsyningsvirksomheder, trafikselskaber og almene boligselskaber med flere. Indsatsen kan illustreres som i figuren med de tre ringe herunder.

Dato: 27. januar 2022 Sags ID: SAG-2021-04509 Dok. ID: 3177019 E-mail: LJO@kl.dk Direkte: 3370 3374 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S

VEJE, TRAFIK OG TRAFIKSIKKERHED www.kl.dk

NY FAGGRUPPEFORMAND FOR VEJE, TRAFIK OG TRAFIKSIKKERHED Side 2 af 3

De tre ringe er afsættet for konferencens debat om kommunernes klimaindsats.

ODENSE De tre ringe KOMMUNE er afsættet for konferencens vores debat opmærksomhed om kommunernesi denne klimaindvalgperiode. Noget af det sætter ER VÆRT FOR UDFLUGTER sats. vi fokus på om formiddagen på KL’s Teknik og Miljøkonference konferencens dag 2. Her ier der frit år et der nytmed sted CO2-reduktion i –afholdes Hvordanhvert arbejdes og klimatilpasning kommunerneog – både i kommunens egen virksomhed, og når deti 11 kræver samvalg for deltagelse forskellige landet arrangeres i samarbejde arbejde med forsyninger, virksomheder og borgere i kommunen? temamøder, som byder op til debat med hjemkommunen.

Det giver en –unik Hvordan kan data klimaarbejdet? om bl.a.: mulighed for atunderstøtte dele viden og –inspiration Hvilket samspil skal der være imellem–det detog nationale Nyekommunale rammer forog vind sol. med udgangspunkt politiske niveau for at rykke den lokale klimaindsats?

Hvordan kommer vi fra stopklods konkrete kommunale initiativer. I –2022 Og hvilke forventninger har de nyvalgtetilteknik-, miljø- og klimaudvalg muligheder? har Odense været så gæstfri til, hvad der særligt vil fylde hos dem?

– Natur og biodiversitet, hvordan at lægge kommune til, og har tilsammentænker vi naturprojekrettelagt 24 forskellige udflugter, Det er nogle af de spørgsmål, vi tager op til fælles behandling i løbet af der viser en stor mangfoldighed af ter med grønne formål?

TM ’22. I dialog med ministre, fagfolk, ordførere fra partierne på Christiinitiativer på teknik og miljøområ– Fraselv. klimaplan til fornuftig ansborg og først og sidst med kommunerne affaldshåndtering. Vi skal det. Det er bl.a. muligt at høre om: genanvende mere og forbræn– Odense Letbane, byfortætning 20 kommuner deltager på konferencen med helt konkrete eksempler på og mobilitet i Odense centrum. de inspiration mindre, hvordan bidrager deres DK2020-initiativer.

Mød dem og hent i forbindelse med – Ladeinfrastruktur.

I 2030 skal kommunerne? projektbørsen på konferencens dag 1. der minimum være 40% elbiler – Beslutninger med bind for øjeller anden type nulemissionsbinene? Hvordan god ledelsesinler i Odense. formation giver ro til at træffe – Stige Ø: Omdannelse af tidligere beslutninger for fremtidens losseplads til rekreativt område bæredygtige bygninger. og stormflodssikring.

– Fra Amazon til Aabenraa by– Fra Gade til By. I sommeren 2014 midte. Hvordan fastholder vi de blev den 4-sporede Thomas B. levende bymidter?

Thriges Gade lukket for gennemkørende trafik og byggeriet af en VEL MØDT! helt ny, bilfri bydel midt i Odense Vi glæder os til sammen med gik i gang.

Odense Kommune at byde – Vandhåndtering og biodiversitet velkommen til to dage med et ved Glisholm sø. Søen fungerer afvekslende program, hvor Tine som regnvandsbassin og som et Gøtzsche er moderator, og vi igen rekreativt naturområde. kan mødes fysisk, netværke og inspirere hinanden. For dem, der foretrækker en digital deltagelse, EN VALGPERIODE MED vil der være mulighed for at overMANGE UDFORDRINGER Og så er der mange andre store være plenumdelen af konferencen udfordringer, der også skal have virtuelt.

MARTS 2022

KTC Faggruppen for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed har fået ny formand. Det drejer sig om Flemming Frøsig Christensen, Vej- og Trafikchef i Silkeborg Kommune, som er velbevandret i faggruppens kerneopgaver og bringer gode ambitioner med sig.

Flemming Frøsig Christensen har i en længere årrække været medlem af faggruppen og glæder sig over nu at indtage formandsstolen. Den overtager han fra Annette Vognbjerg, afdelingschef i Holstebro Kommune, der i stedet er blevet høringstovholder i gruppen.

I særdeleshed ser Flemming frem til det videre samarbejde med KL og til at understøtte fælles indsatser på tværs af KTC Faggrupperne – noget, som han allerede har taget godt fat på. Sammen med en håndfuld medlemmer fra andre faggrupper sidder han nemlig i styregruppen for det populære KTC Netværk for elladestandere, som behandler tværfaglige temaer i forbindelse med kommunernes implementering heraf.

- Netværket er kommet rigtig godt fra land, og vi har fundet en god snitflade til KL, som også gør en stor indsats på området. Vi spiller hinanden gode og samler de bedste kompetencer fra alle sider til gavn for den grønne mobilitetsdagsorden, siger Flemming, som ser vigtigheden i at gribe de aktuelle problemstillinger på faggruppens område.

En anden central komponent for Flemming er at styrke samarbejdet til underfaggrupper og associerede grupper.

- Faggruppen for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed har mange tilknyttede grupper, og det er vigtigt at sikre en god relation til disse. Grupperne bidrager hver især med en væsentlig specialiseret indsigt, som i særdeleshed er vigtig at medtage i høringsbidrag.

I KTC regi er Flemming, udover at være faggruppeformand, også medlem af Kreds Midtjyllands bestyrelse, som har igangsat et initiativ, hvor faggrupperepræsentanter inddrages og får en stemme i det lokale kredsarbejde, bl.a. via indlæg på kredsmøder.

TEKNIK & MILJØ

67

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

BLIV MEDLEM AF KTC Som medlem af KTC står du sammen med andre kommunale direktører og chefer i en stærk faglig og indflydelsesrig forening.

“I KTC er det vores vision, at beslutningstagere lytter til os som en stærk og uvurderlig faglig organisation, de kan spørge til råds.

En organisation, der har klare bud på fremtidens løsninger.”

Grundfortællingen om KTC

KONTAKT OS: ktc@ktc.dk 7228 2804 www.ktc.dk

KTC DRIVER FAGLIGE- OG DIGITALE NETVÆRK FOR DIREKTØRER OG CHEFER KTC OPNÅR INDFLYDELSE GENNEM HØRINGSARBEJDE OG FAGGRUPPER KTC ARRANGERER KONFERENCER, TEMADAGE OG REGIONALE MØDER

GENNEM KOLLEGIALE OG FAGLIGE NETVÆRK I KTC, BLIVER KOMMUNENS OG DIN EGEN INDFLYDELSE STYRKET!

LÆS MERE PÅ KTC.DK