Issuu on Google+

6 – 2011

LIVTAG #

Dit medlemsmagasin fra PTU ¦ LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

DE BEDSTE DAGE ER, NÅR JEG ER PÅ ARBEJDE side 6

Book et feriehus gennem PTU side 22

Kom på rullende inspektion med folketingets ombudsmand side 31


BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

VI TILBYDER: t t t t

(SBUJTSFLSVUUFSJOH 7JLBSTFSWJDF -FETBHFPSEOJOHFO )FMIFETM“TOJOHFOUJMIKMQFPSEOJOHFS

t t t t

#PSHFSTUZSFUQFSTPOMJHBTTJTUBODF #1"

4QFDJBMQEBHPHJTLTU“UUFPSEOJOH 414

4SMJHUUJMSFUUFMBHUVOHEPNTVEEBOOFMTF 456

"MMFBENJOJTUSBUJWFPQHBWFSSFMBUFSFUUJMPWFOTUÌFOEF

Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig. København

Århus

Tlf. 3634 7900

Tlf. 7026 2709

bhf@formidlingen.dk www.formidlingen.dk


I

INDHOLD

SOV GODT 12

De bedste dage er, når jeg er på arbejde Dennis Lejel er 23 år og er glad for sit arbejde i Føtex, men uden den sociale tillidsmand er det ikke sikkert, han havde et arbejde.

6

Sov godt

12

Betænk PTU i dit testamente

15

Er dit kolesteroltal for højt? 18 Hvordan skal du egentlig forholde dig, hvis dit kolesteroltal er for højt? Book feriehus PTU nedsætter priserne på de seks lækre feriehuse

22

Vederlagsfri fysioterapi – hvem, hvad og hvorfor? 26 Har du post polio eller et svært fysisk handicap, har du ret til vederlagsfri fysioterapi Kom på rullende inspektion med folketingets ombudsmand 31 Folketingets ombudsmand rejste i baghjulene på en kørestolsbruger. DSB får både ris og ros. PTU under ombygning

37

Bogomtale: Nemisis

39

Den nye postlov skaber forvirring 40 Har du fået dispensation til at få posten bragt til døren?

22 Hvert nummer Leder PTU’s erhvervspartnere Brevkasse Opgavesiden Værd at vide Medlem til medlem Medlemssider Aktuelle kredsarrangementer

5 11 16 20 28 36 43 46


PTU’s advokatgruppe

NĂĽr NĂĽr ulykken ulykkenererude... ude...

Personskade Personskade Gitte Møller Iversen

Muligheden for erstatning kan vÌre afgørende økonomien, Mulighedenfor for büde erstatning kan vÌre fremtiden og büde familien. afgørende for økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og fü en vurdering Kontakt os, og fü en vurdering af din sag, sag,eller ellerlÌs lÌsmere mere af din püpü www.personskade-erstatning.dk. www.personskade-erstatning.dk.

Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere ./'3#350'3' Grove & Partnere 317'#350'3' HjulmandKaptain ,6./#0&#25#+0 Kirk Larsen - Ascanius +3-#34'04%#0+64

Gitte Møller Iversen

Rikke Lenette Omme

Rikke Lenette Omme . Skjern Esbjerg Herning. Skjern Esbjerg .. Herning . Tlf. www.kirklarsen.dk www.kirklarsen.dk . Tlf. 7070 22 22 66 66 60 60

ERDUKOMMETTIL SKADE  SĂ?KONTAKTSPECIALISTERNE

Advokat POUL RASMUSSEN (H) !DVOKAT34%%.%2)+3%.( !DVOKAT34%%.%2)+3%.( Advokat LOTTE ANKJÆR (L) !DVOKAT0/5,2!3-533%.( !DVOKAT0/5,2!3-533%.( Advokat LISELOTTE MIKKELSEN (L) !DVOKATERNE34/2%4/26 !DVOKATERNE34/2%4/26 Advokaterne STORE TORV 16 ¹2(53# ¹2(53# 8000 ÅRHUS C 4%, 4%, TEL 86 13 01 44 &!8 &!8 FAX 86 13 32 74

7    $ $+ + 7 7 7 ! $ 6 / + !4 % 2 . % n 3 4 / 2 % 4 / 2 6  SĂ?BESÂ’GVORESHJEMMESIDEOGLÂ?SOM HVORDANSPECIALISTER SĂ?BESÂ’GVORESHJEMMESIDEOGLÂ?SOM HVORDANSPECIALISTER IERSTATNINGSRETVEDRÂ’RENDEPERSONSKADERKANHJÂ?LPEDIGVIDERE IERSTATNINGSRETVEDRÂ’RENDEPERSONSKADERKANHJÂ?LPEDIGVIDERE

ADVOKATRÅDGIVNING - nür skaden er sket Elmer &&Partnere yder rüdgivning om advokater, alle juridiskeder spørgsmül efter enom personElmer Partnere har 5 erfarne kan rüdgive alle skade, uanset om den erefter opstüet arbejde ellerDet i fritiden. Vi overfor reprÌsenterer vÌsentlige spørgsmül en pü personskade. gÌlder modudelukkende de skadelidte. Vi er 7 specialiserede advokater, 3 fuldmÌgtige, parten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. LÌs studenter og 6 sekretÌrer, der arbejder med dette retsomrüde. Vi har igennem mere pü www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring. mange ür ført et stort antal retssager; ogsü i Højesteret, og har opnüet stor viden og erfaring. Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk. Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk

ELMER & PARTNERE A D V O K A T E R

A D VOK A T AKTIESELSK AB

TELEFON 3367 6767

STO R E KO N G E N SG A D E 23 B AG H U S ET . 12 6 4 K B H K

TELEF A X 3367 6750 W W W. E L M E R - A D V. D K

Anne Katrine Bay

Erstatning og forsikring HjĂŚlp til erstatning? Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain har vi specialiseret os i:

=345#50+0)4-3#77'&6.:--'3 =!.:--'4(134+-3+0)'3 Har du vĂŚret ='3410(134+-3+0)'3 udsat for en ulykke, eller har du en

tvist med dit forsikringsselskab? Vi har stor erfarVi har tilknyttet egen speciallĂŚge. ing med Personskadeerstatning og hjĂŚlper hvert ĂĽrTalmere end 2.000 medHenrik deresUhrenholdt, sag. Tag med Karina Kellmer,skadelidte Lingsie Jensen, en gratis og uforpligtende snak med ĂŠneller af vores Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby specialister ved atAnker ringeLaden-Andersen. pĂĽ tlf. 7015 1000. Du kan ogsĂĽ lĂŚse mere om os pĂĽ www.erstatningsspecialisten.dk.

Aalborg ¡ Hjørring ¡ SĂŚby ¡ Frederikshavn ¡ Skagen Tlf. 70 15 10 00 HjulmandKaptain er888'345#50+0)442'%+#.+45'0&blandt Jyllands største advokatďŹ rmaer med 125 ansatte mail@70151000.dk heraf 24 i en højt specialiseret afdeling for erstatnings- og forsikringsret.

32 ĂĽrs erfaring

GROVE & PARTNERE

§

"  Kontorets advokater har gennem en ĂĽrrĂŚkke specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. Vi beskĂŚftiger os i dag nĂŚsten udelukkende med disse retsomrĂĽder. Vi yder kun bistand til skadelidte. Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rĂĽdgivningskomitĂŠ i European Whip-lash Association.

#0-500?.#&4 st.< @$'0*#70 '.'(10



<#9



 @&142A*,'//'4+&'08ww.grove-partnere.dk /#+.)2)317'2#350ere.dk


LI

LEDER // LIVTAG #6 – 2011

5

PTU – OGSÅ FOR PÅRØRENDE Hvert år kommer tusinder til skade i trafikken, og mange kommer til skade på arbejdet eller i fritiden. De fleste skader klares med et besøg på skadestuen, en forbinding, måske smertestillende medicin og et par dages restitution. Men mange skader kræver indlæggelse på sygehuset, nogle gange i både dage, uger og måneder. Den skadede mødes af sygehusets eller traumecenterets faglige personale, bliver behandlet af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og specialister. Den skadede er næsten mandsopdækket og følges på tæt hold indtil udskrivning og senere i et langt genoptræningsforløb. Bag hver eneste skadede står der en pårørende, en familie. Dem er der ikke samme fokus på, de tilbydes ikke hjælp, omsorg eller samtaler, de er overladt til sig selv og til et frit fald, hvor det er helt sikkert, at ingen griber dem. Mange pårørende har mødt sætningen: “husk nu også at passe på dig selv”. Det er naturligvis sagt med stor kærlighed og omsorg. Men hvordan passer man på sig selv, når ens kæreste ligger pakket ind i slanger og sonder og bandager, og tilstanden er livstruende, mens fremtiden er noget, spåkoner tager sig af.

Den pårørende har også brug for hjælp Den pårørende i den akutte fase er kastet ud i et tomrum, hvor han ikke kan mærke sig selv, han mærker ikke smerte, ikke sult eller tørst, ikke kulde

eller varme. Han er fyldt med tanken om sin elskede og har kun tanke for hende. Han har mistet fornemmelsen for næsten alt andet. Meget få forstår, hvordan den pårørende har det, måske kun de der har prøvet det selv. Men den pårørende har også brug for hjælp. Det ville derfor være ønskeligt, om det danske sundhedsvæsen generelt var bedre klædt på til at drage omsorg for den pårørende og inddrage den pårørende i sygearbejdet, hvis altså den pårørende og den skadede kan og ønsker det.

fyraftensmøder for pårørende rundt om i Danmark. PTU har gennem nogen tid arbejdet på at udarbejde en række pjecer og små bøger, som henvender sig til pårørende i forskellige alders- og målgrupper. F.eks. en pixibog til de 3-6 årige med illustrationer og tekst som de små kan forstå og relatere til.

Den pårørende er den, der kender den skadede allerbedst og er den vigtigste ressource i den skadedes liv, så det er svært at se det logiske i, at sundhedsvæsenet ikke inddrager den pårørende i den akutte fase og på længere sigt.

Alle pjecer vil blive trykt, ligesom de vil kunne downloades på PTU’s hjemmeside i løbet af foråret. På PTU’s nye hjemmeside er der et afsnit om og for pårørende, et mødested med gode råd og informationer til pårørende. I efteråret 2011 åbnede PTU medlem til medlem telefonen, en linje hvor alle målgrupper i PTU kan møde ligesindede. Der er også åbnet en medlem til medlem linje for pårørende. Her kan du møde pårørende på lige fod, møde forståelse og måske inspiration til at komme videre.

PTU sætter fokus på pårørende

Der skal ikke være nogen tvivl om, at PTU også er en forening for pårørende.

I PTU har pårørende altid været særdeles velkomne til kredsenes arrangementer. Her har de følt sig hørt og set, de har mødt andre pårørende og har kunnet sludre med dem, fået luft eller inspiration og ny energi. Fra centralt hold og i rehabiliteringscenteret har fokus primært været rettet mod patienten eller medlemmet, og sådan skal det fortsat være. Men linsen skal samtidig stilles skarpt på de pårørende. Til gavn og glæde for patienten, den pårørende og hele familien. Og for genoptræningsforløbet.

12

Glædelig jul til alle!

Ghita Tougaard Næstformand PTU

PTU sætter i 2012 fokus på pårørende og planlægger blandt andet en række

Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre, tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029, livtag@PTU.DK, www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N., tlf. 7610 1143, fax 7610 1122, crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Niels Aage Skovbo Oplag: 7000 ISSN nr. 1904-4798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer: 6.2.2012. Deadline: Redaktion 2.1.2012. Deadline: Annoncer 2.1.2011.


P

PORTRÆT // LIVTAG #6 – 2011

6

“Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde,” siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer til hylderne.


LIVTAG #6 – 2011

DE BEDSTE DAGE ER, NÅR JEG ER PÅ ARBEJDE

AF Dorte Schmidt, journalist — FOTO Niels Aage Skovbo

23-årige Dennis Lejel lever og ånder for sit arbejde i Føtex. Men hvis ikke han havde boet i Randers Kommune, hvor der er en ordning med sociale tillidsmænd, er det tvivlsomt, om han overhovedet havde et arbejde i dag.

“Jeg vil helst ikke være til besvær. Og jeg vil slet ikke have, at min arbejdsplads får udgifter eller andre problemer på grund af mig. Så vil jeg hellere prøve at se mig om efter noget andet.” Sådan siger 23-årige Dennis Lejel, der tydeligvis ikke har nemt ved at acceptere, at han er skadet for livet efter en trafikulykke, og at han rent faktisk ganske langsomt får det værre og værre. “Jeg er jo ung og har livet for mig. Det kan da ikke passe, at jeg allerede nu må give op og forsøge at blive godkendt til fleksjob,” siger han. Den melding får personalechef Lene Kristensen til at læne sig ind over bordet og se Dennis direkte ind i øjnene. “Du er ikke til besvær, og vi vil ikke af med dig. Vi skal bare hele tiden være sikre på, at vi gør det rigtige for at fastholde dig,” understreger hun.

Startede som flaskedreng Vi befinder os i baglokalet hos Føtex Randers. Dennis Lejel er leder af butikkens kiosk, mens Lene Kristensen ud over at være personalechef også er social tillidsmand. Det vil sige, at hun med midler fra det lokale beskæftigelsesråd er frikøbt et par timer om ugen til at gøre en ekstra indsats for medarbejdernes trivsel og arbejdspladsens rummelighed. Dennis har hun kendt, siden han startede som flaskedreng i butikken helt tilbage i 2003. Hverken han eller hans arbejdsgivere var i sin tid i tvivl om, at han selvfølgelig skulle i lære som salgsassistent i Føtex, når han blev færdig med skolen. “Jeg kan lide at arbejde og har aldrig været særlig boglig. Så en butiksuddannelse var den helt rigtige vej at gå for mig,” siger Dennis, der dengang stort set var sund og rask. Eneste problem var et dårligt ben, hvor lægmusklen er øde-

7


P

PORTRÆT // LIVTAG #6 – 2011

8 lagt. Som 14-årig var han nemlig ude for sin første ulykke, da en stak tunge plader væltede ned over ham. “Jeg måtte opgive at spille fodbold på højt plan. Men ellers havde jeg det fint nok,” siger han.

Brækker ryggen Den anden ulykke rammer Dennis kort tid før, han skal starte i sin læreplads. Han og en kammerat kører galt den 19. januar 2007 i et sving på en landevej, hvor der pludselig er isglat. Bilen skrider ud, og selv om Dennis forsøger at bremse, fortsætter den med samme fart på omkring 60 km i timen ind over en kantsten og ind i en havemur. Dennis er i chok og har voldsomt ondt i ryggen. Han stiger ud af bilen og går rundt, mens en lige så chokeret husejer kommer ud og ringer efter politiet.

“Man kan jo ikke se på mig, at min ryg har været brækket. Jeg ser bare ung og rask ud. Samtidig er det svært at acceptere sine begrænsninger, når man er ung og har livet for sig,” siger Dennis.

Det tager tre timer, før Dennis bliver røntgenfotograferet på skadestuen. Og først da går det op for lægerne, at der er brud på ryggen i tredje lændehvirvel. Han får øjeblikkeligt besked på, at han overhovedet ikke må røre sig. I de næste døgn ligger han helt stille i en hospitalsseng. Plejepersonalet kommer og vender ham hver halvanden time, og han bliver madet, når han skal have noget at spise.

Føtex venter I stedet for at starte i sin nye læreplads, tilbringer Dennis de næste måneder med genoptræning. Og i Føtex beslutter man at holde lærepladsen åben til ham. “Vi var ikke i tvivl om, at vi stadig gerne ville have ham,” fortæller Lene. I august er Dennis klar til at komme i gang igen. Han gennemfører uddannelsen på helt almindelige vilkår og er udlært 1. september 2009. Og jo, han har smerter, men går stille med dem. Han vil som sagt ikke være til besvær. Så det er først, da Lene kan se, at han ofte ser træt og sammenbidt ud, at hun beslutter, at nu skal der altså findes nogle løsninger, så Dennis ikke bliver helt slidt ned.


LIVTAG #6 – 2011

9 Faste sygedage På det tidspunkt er hun blevet social tillidsmand og deltager i kommunens netværksmøder om, hvordan man bedst fastholder medarbejdere, der er ramt af sygdom eller som af andre grunde har svært ved at arbejde. Hun snakker med Dennis, som erkender, at han ikke kan holde til det samme som før. Og så går hun ellers på jagt efter at finde løsninger sammen med sine kontakter i kommunen og på jobcentret. Resultatet bliver en såkaldt § 56-aftale efter sygedagpengeloven. Den indebærer, at arbejdsgiveren får refusion af sygedagpenge fra første fraværsdag. I praksis betyder det, at Dennis nu fast har to sygedage om ugen.

Daglig kamp “Spørgsmålet er bare, om det er godt nok i længden,” siger Lene, der længe har bearbejdet Dennis for at få ham til at se fleksjob som en mulighed. Men det er tydeligt, at Dennis ikke har nemt ved at acceptere, at han ikke kan arbejde på samme måde som andre. Lene skal nærmest trække ud af ham, at han rent faktisk bruger alt, hvad han har af overskud og energi på sit job. “Dengang jeg flyttede hjemmefra, havde jeg det bedre. Jeg bagte og lavede mad, når jeg kom hjem. Det orker jeg ikke mere. Jeg er færdig, når jeg får fri,” erkender han. Han har konstante smerter – også selv om han dagligt tager smertestillende medicin. Derfor har han også svært ved at sove om natten og er træt om dagen. “Det er en daglig kamp. Men jeg har jo ikke lyst til at være syg. Og man kan heller ikke se det på mig. Så sent som i går var der en kollega, der spurgte, om jeg ikke lige kunne hjælpe med at løfte nogle varer. Og helt ærligt – det virker da underligt, at sådan en ung mand som mig er nødt til at sige nej,” siger han.

SOCIALE TILLIDSMÆND GØR EN FORSKEL

Som den første kommune i landet etablerede Randers i 2007 en ordning med sociale tillidsmænd. Godt 20 private og offentlige virksomheder er med i ordningen i dag. De sociale tillidsmænd er frikøbt et par timer om ugen med midler fra det lokale beskæftigelsesråd. Tiden bruger de på at fungere som problemknusere, mentorer, rådgivere og grædekoner for kolleger, der af den ene eller anden grund har fået problemer med at passe deres arbejde. Samtidig hjælper de sociale tillidsmænd nye medarbejdere i den første tid, ligesom de støtter og vejleder medarbejdere, der er i jobtræning, virksomhedspraktik eller i et afklaringsforløb. Og det virker. Ikke alene bliver flere medarbejdere fastholdt i deres job. Sygefraværet er også faldet markant i de virksomheder, som er med i ordningen. De sociale tillidsmænd deltager jævnligt i netværksmøder, hvor de udveksler erfaringer og får ny viden om mulighederne for at fastholde medarbejdere og i det hele taget skabe en mere rummelig arbejdsplads. Læs mere om ordningen hos Jobcenter Randers på www.arbejdsmarked.randers.dk.


P

PORTRÆT // LIVTAG #6 – 2011

10 Guldmedarbejder Men Lene giver ikke op. Hun vil gerne beholde Dennis i Føtex. Og hun vil samtidig gerne sikre sig, at han bliver ved med at være glad for at gå på arbejde. “Dennis er en dygtig, kompetent medarbejder og en god kollega. Han har overblik og er ansvarlig. Han kører kiosken upåklageligt, og han finder for eksempel også altid selv en afløser, før han ringer og melder sig syg. Han er med andre ord en guldmedarbejder, som vi ikke vil af med,” siger hun. Derfor er hun også sikker på, at løsningen på længere sigt er et fleksjob. Hun håber, at Dennis på et tidspunkt når frem til samme konklusion. Så kan de sammen søge om, at han bliver afprøvet i sit eget job med henblik på at blive godkendt til fleksjob. På samme måde som andre af butikkens medarbejdere i øvrigt er blevet det.

“Jeg er jo ung og har livet for mig. Det kan da ikke passe, at jeg allerede nu må give op og forsøge at blive godkendt til fleksjob.” “Vi kunne have droppet Dennis, da han kørte galt, ligesom vi kunnet have droppet andre, som er blevet syge. Men det ønsker vi ikke. For hvor skal de medarbejdere gå hen og finde noget andet? Og hvorfor skulle de i øvrigt det, når vi nu ellers er glade for dem? Vi har et ansvar for vores medarbejdere – også når krisen kradser,” siger Lene Kristensen. Butikken har knap 250 medarbejdere, hvoraf en del er unge deltidsansatte. Læs mere om ordningen hos Jobcenter Randers på www.arbejdsmarked.randers.dk. 

Den høje stol i kiosken aflaster Dennis Lejel, når han ekspederer. Faktisk er den så god, at flere af hans kolleger også bruger den, når de står i kiosken.


LIVTAG #6 – 2011

11

BLIV PARTNER MED PTU Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Som PTU Partner kan du vælge mellem tre forskellige pakker:

SÅDAN BLIVER DU PTU – PARTNER Kontakt Conny Pallesen fra Rosendahls Mediaservice på 76 10 11 43 eller via e-mail crp@rosendahls.dk – også hvis du har spørgsmål!

Toppartner ¦ Ejumphpphufltuqxxx/quv/el ¦ Mjolgsbxxx/quv/elujmfhfoikfnnftjef ¦ EjumphpjiwfsuovnnfsbgQUVÕtnbhbtjoÒMjwubhÓ¦ PTU’s logo må bruges i din virksomheds markedsføring ¦ VojlnvmjhifegpsbucsvhfUpqqbsuofs.jlpojfhofboopodfs ¦ FltusbsbcbuufsqboopodfsjQUVÕtnbhbtjoÒMjwubhÓ ¦ Fuejqmpn ¦ QUVÕtnbhbtjoÒMjwubhÓ ¦ HsbujtnfemfntlbcbgQUVujmbmmfwjsltpnifefotnfe. arbejdere i ½ år ¦ Gvmegsbesbhtsfu

Pluspartner ¦ Ejumphpphufltuqxxx/quv/el ¦ EjumphpjiwfsuovnnfsbgQUVÕtnbhbtjoÒMjwubhÓ ¦ FltusbsbcbuufsqboopodfsjQUVÕtnbhbtjoÒMjwubhÓ

¦ Fuejqmpn ¦ QUVÕtnbhbtjoÒMjwubhÓ ¦ HsbujtnfemfntlbcbgQUVujmbmmfwjsltpnifefotnfe. arbejdere i ½ år ¦ Gvmegsbesbhtsfu

Erhvervspartner ¦ ¦ ¦ ¦ ¦

Mphpphufltuqxxx/quv/el MphpjiwfsuovnnfsbgQUVÕtnbhbtjoÒMjwubhÒ Fuejqmpn QUVÕtnbhbtjoÒMjwubhÒ HsbujtnfemfntlbcbgQUVujmbmmfwjsltpnifefotnfe. arbejdere i ½ år ¦ Gvmegsbesbhtsfu


V

VIDEN // LIVTAG #6 – 2011

12

ZZZZZZZZZZZZZZ ZZZZZZSOVZZZZZ ZZGODTZZZZZZZ ZZZZZZZZZZZZZZ AF Torben Svane Christensen, journalist — ILLUSTRATION Essensen

Smerter og medicin kan være svære modspillere i kampen for en god, dyb og helsebringende søvn. En kortlægning af søvnen på en søvnklinik kan afsløre, om der skal sættes ind med rådgivning, men der er lange ventetider. Tallene taler for sig selv. Mellem 15 og 20 % af os sover dårligt. Hos ældre mennesker er det tal 60 %. Når vi tager kroniske smerter med i ligningen, er det to tredjedele, der ikke oplever at vågne friske og veludhvilede om morgenen. De har simpelthen en mindre dyb og dårlig REM.-søvn, hvor drømmene kommer, og der ryddes op på hjernens ’harddisk’. “Tit får kroniske smertepatienter en medicin, der kan gå ind og påvirke vejrtrækningen. Blandt andet forskellige former for morfica, der gives til post poliopatienter,” siger Ole Nørregaard fra Århus Universitetshospital, der er speciallæge i anæstesiologi og intensiv medicin og akkrediteret specialist i søvnmedicin. Han har i mange år beskæftiget sig med diagnosticering og behandling af patienter med søvnapnø og andre vejrtrækningsforstyrrelser forbundet med søvn.

Lug ud i de dårlige vaner Poliopatienter kan have andre grunde end de nævnte til søvnproblemer. Hvis du har søvnproblemer, er det bedst at blive undersøgt på en afdeling med ekspertise i polio-vejrtrækningsproblemer: Respirationscenter VEST (Århus Universitetshospital) eller Respirationscenter ØST (som er ved at flytte fra Rigshospitalet til Glostrup hospital).

Hvis du sover dårligt og for lidt, kan det være en god ide at få lavet en søvnmåling på en søvnklinik i Århus eller København. Det er gratis og dækket af sygesikringen, hvis du er blevet henvist af egen læge. “Jeg har haft patienter, der kommer og siger “at de ikke har sovet i 15 år”, men når vi så får lavet en søvnmåling, så viser det sig, at de rent faktisk får sovet, selv om det ikke er meget.” En søvnmåling tager mellem en og to nætter, hvor du sover på søvnklinikken. “Efter søvnmålingen kommer vi med forslag til, hvordan man kan få en bedre søvn, men der er en meget lang ventetid på mellem 17 og 18 måneder,” siger Ole Nørregaard.


LIVTAG #6 – 2011

13

RÅD TIL GOD SØVN // ¦ Regelmæssige sengetider ¦ Hvis du ikke kan sove, så stå op og foretag dig noget afslappende, til du er søvnig igen. Prøv så igen ¦ Undgå at prøve for hårdt på at sove ¦ Brug udelukkende soveværelset til søvn og intime relationer ¦ Find måder at slappe af på De lange ventetider skyldes dels, at der er kommet øget opmærksomhed på søvn, og dels at tilbuddet om at få målt sin søvn nu er bredt tilgængeligt. Teknologien er også til stede, og der er formentlig en større forekomst af søvnproblemer i vort fortravlede samfund end tidligere. “Vi lever i et 24-timers samfund med mange stimuli hele tiden, og det kan gå ud over nattesøvnen. Der stilles også større krav til os på jobbet, hvorfor kravet om at være udhvilet er større, så derfor er Soveværelset skal reserveres til søvnmangel tydeligere søvn, hvis man har problemer end tidligere. Det i sig selv kan i nogle tilfælde med at sove. Beroligende musik også give søvnløse kan være en god ide. Men genenætter,” siger han. Men der er forskelrelt skal soveværelset være et lige ting, du selv kan rum, der er lyd- og lysdæmpet. gøre for at komme til at sove bedre. “Det er vigtigt at luge ud i dårlige vaner, hvis man sover dårligt. Hvis man har været gennem et sygdomsforløb, kan man have tillagt sig dårlige søvnvaner, og når man så kommer ud på den anden side, skal de vaner fralægges. Det kan blandt ske ved kognitiv adfærdsterapi,” siger Ole Nørregaard og fortsætter: “Soveværelset skal reserveres til søvn, hvis man har problemer med at sove. Beroligende musik kan være en god ide. Men generelt skal soveværelset være et rum, der er lyd- og lysdæmpet. Det er vigtigt, at man ligger godt,” lyder opfordringen fra søvneksperten.

¦ Undgå middagsluren ¦ Gør dit soveværelse til et behageligt sted at sove. Sørg for at temperaturen er tilpas, og at der ikke trænger lyde ind, som kan forstyrre din søvn ¦ Træn/motioner og vær aktiv i det omfang, det er muligt ¦ Undgå koffein, nikotin og alkohol, hvis det giver dig søvnproblemer ¦ Prøv at gabe, når du ikke kan sove og prøv at imitere det åndedræt, man har, når man sover ¦ Kontroller med din læge, om der noget af medicinen, der kan medføre søvnløshed ¦ Opsøg din læge for at finde en løsning, hvis smerter er årsagen til søvnløsheden ¦ Indstil vækkeuret til det tidspunkt, du skal vågne på, men gem det væk, så du ikke stirrer

Dagbog over søvn

dig blind på de lysende digital-

Han er også fortaler for en søvndagbog, der kan være med til at kortlægge, hvor den vågne spildtid i det dårlige søvnforløb forekommer. “Hvis man for eksempel ligger og glor op i loftet i tre timer ud af ni timer, så

tal, når du ikke kan sove.


V

VIDEN // LIVTAG #6 – 2011

14 kan det være fint at få renset spildtiden ud, hvor man kan gøre noget andet. Stå op og gå ind i et andet rum. Læs et eller andet eller se en film,” lyder rådet fra Ole Nørregaard. Bekymringer i forbindelse med sygdom eller tankerne efter, man er kommet til skade i for eksempel et trafikuheld, er heller ikke særlig befordrende for den gode søvn. “Hvis det er bekymringer, for eksempel i forbindelse med sygdom, der holder en vågen med tanker om, hvordan det skal gå i forhold til et sygdomsforløb, så kan det være en god ide at få professionel hjælp. Man kan læse sig til meget på internettet, men en fagperson, der har sat sig ind i problematikken, kan mange gange være en større hjælp,” siger han.

Motion giver bedre søvn En af de ældste metoder til at hjælpe kroppen på vej ind i drømmeland er fysisk udfoldelse, og det behøver ikke være gennemførelsen af en ironman – mindre kan sagtens gøre det. “Motion er en god ide, hvis man er i stand til det.

En E n

verden verde fuld ld af

m muligheder

Det kan være en god ide med støtte fra en læge eller sundhedsprofessionel. Motionen kan være bassintræning eller øvelser hos en fysioterapeut. Men det skal ikke være umiddelbart før, man skal sove,” understreger Ole Nørregaard. Endelig er der jo også metoder, som stammer fra gammel tid, til at hjælpe søvnen på vej. “Der findes gamle råd, der ikke er dokumenterede, men som heller ikke skader. Det gælder fx at prøve med kamillete eller baldrian, inden man skal sove,” siger han. Der findes også private søvnklinikker, som tilbyder søvnvejledning. 

Alt i kropsbårne hjælpemidler Vi er et solidt indarbejdet team med mange års erfaring i fremstilling af ortopædiske hjælpemidler.

Handyflex® – frihed i din håndskinne! .WZI\OQ^MLQOMV[\¦ZZMJM^¥OMT[M[NZQPMLPIZ^Q ]L^QSTM\0IVLaÆM`,MVLaVIUQ[SMWZ\W[MMZ QVLQ^QL]MT\NZMU[\QTTM\[sLMV[WUMVNRMLMZ]VLMZ[\¦\\MZ PsVLMV[JM^¥OMT[MZ.RMLMZMV[[\Q^PMLWONWZULM[QOVM[ N]TL[\¥VLQOMN\MZLQ\JMPW^0IVLaÆM`SIVWO[sNWZ[aVM[ UML\WUUMTWOÅVOMZ[\¦\\M#LMVMZVMUI\\IOMIN WO XsWOL]SIVJZ]OMLMVQ^IVL ,]MZ^MTSWUUMV\QTI\SWV\IS\MW[# ^Q^QT[sOMZVMLMTM^WZM[^QLMV

Frederiksborggade 23 Sundholmsvej 73 klinik@bjn.dk

s

s

s

1360 København K

2300 København S

Telefon +45 33 11 85 57

Lundholmvej 7 · 7500 Holstebro Fax: 97 42 74 43 · mail@midtvest-ortopaedi.dk

www.midtvest-ortopaedi.dk · 97 42 74 00


PTU har den politik, at midler fra testamente aldrig går til administration og drift, og derved adskiller PTU sig fra de fleste andre foreninger.

LIVTAG #6 – 2011

Betænk PTU i dit testamente En testamentarisk gave gør stor nytte hos PTU. Vi modtager årligt en væsentlig del af vores indtægter i form af arv fra private donorer. Stor som mindre – gør din donation en stor forskel for PTU.

Afgiftsfri ¦ QUVcfubmfsjllfbghjgubgejoepobujpo-wjfstpn humanitær organisation fritaget. Din donation går således ubeskåret til PTU.

¦ Uftubnfoufufsejotjllfsifegps-buejofqfohfcmjver fordelt, som du ønsker det.

Få mere detaljeret information om arv og testamente ¦ QUVibsvebscfkefufogpmefs-efsgpsu¿mmfsnfsfpn emnet. ¦ Evlboggpmefsfoujmtfoeuwfebutfoeffof.nbjm på ptu@ptu.dk ¦ FmmfswfebusjohfujmMbstSptlbnq4784:136

Pengene gør stor gavn ¦ Nfejoeu¿hufsgsbuftubnfouffsQUVgycmfwfuj stand til at foretage en væsentlig udbygning af foreningens rehabiliteringscenter til gavn for patienter og medlemmer. ¦ QUVibsefoqpmjujl-bunjemfsgsbuftubnfoufbmesjh går til administration og drift, og derved adskiller PTU sig fra de fleste andre foreninger.

Dit testamente til fordel for PTU ¦ Evtlbmpqsfuuffuuftubnfoufgps-buQUVlbog gavn af din donation. Uden et testamente fordeles dine midler efter arvelovens almindelige regler, og PTU får således ikke gavn af arven. Har du ingen legale arvinger, tilfalder arven statskassen.

VIL DU HØRE MERE OM REGLERNE VEDR. ARV OG TESTAMENTE? // Kontakt direktør Philip Rendtorff på 36 73 90 09.


B

BREVKASSE // LIVTAG #6 – 2011

16

BREVKASSE Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere. Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk – under medlemmer.

BRITT JARS AFDELINGSCHEF FYSIOTERAPEUT PTU Handicapbiler biler@ptu.dk

MARIANNE BAK SVENDSEN JURIST jurist@ptu.dk

TINA THELLEFSEN FYSIOTERAPEUT fysioterapeut@ptu.dk

BENTE ELTON RASMUSSEN SOCIALRÅDGIVER socialraadgiver@ptu.dk

LISE KAY LÆGE laege@ptu.dk

ANNA-LENE HARTVIGSEN HJÆLPEMIDDELTERAPEUT hjaelpemiddelterapeut@ptu.dk

ERSTATNING FOR FEJLSLÅEN TANDBEHANDLING For næsten to år siden fik jeg indsat tandimplantater i højre side af overmunden. Noget gik helt galt, og jeg har for nylig måtte have implantaterne fjernet igen af en anden tandlæge. Desværre er noget af knoglen nu ødelagt, og min nye tandlæge har meddelt mig, at hun er nødt til at transplantere noget knogle fra et andet sted i munden, før jeg kan få sat nye implantater i. Det har været en forfærdelig omgang, og nu vil jeg gerne høre, hvad betingelserne er for at opnå erstatning, og hvad kan jeg få? Er der en tidsfrist? Kære medlem Hvis man mener, at der er sket en skade som følge af tandbehandling, kan man anmelde det over for Tandlægeforeningens Patientforsikring ved at fremsende et anmeldelsesskema i udfyldt og underskrevet stand. For at opnå erstatning er det for det første en forudsætning, at det anses for overvejende sandsynligt, at der er sket en skade som følge af tandbehandlingen. Dernæst skal én af følgende betingelser være opfyldt: ¦ Fofsgbsfotqfdjbmjtuwjmmfibwfiboemfuboefsmfeft-iwpswfe skaden kunne have været undgået. Dette betyder, at man vil have ret til erstatning, hvis det er overvejende sandsynligt, at den erfarne specialist ville have handlet anderledes, og skaden dermed kunne være undgået. ¦ Tlbefotlzmeftgfkmph0fmmfstwjhujefunfejdjotlfvetuzs- fx en knækket rodfil. Årsagen til apparatursvigtet er her uden betydning. ¦ Tlbefolvoofw¿sfvoehfuwfe-bunboibwefwbmhufo anden ligeværdig behandlingsmetode. ¦ Efstlbmw¿sfujmtuÀeufolpnqmjlbujpo-efsfsnfsfpngbutende end hvad man som patient med rimelighed må tåle.

Den erstatning og godtgørelse, som man kan være berettiget til som følge af en skade, fastsættes efter reglerne i Lov om Erstatningsansvar. Ifølge denne lov er der mulighed for at tilkende erstatning for følgende poster: Erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab. Der kan ydes erstatning til rimelige og nødvendige dokumenterede udgifter, som har til formål at udbedre den skade, som man er blevet påført som følge af behandlingen. Typisk vil det dreje sig om udgifter til den skadesudbedrende behandling, medicin, transport mm. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Hvis ens indtægt har været mindre, mens man har været syg som følge af skaden, kan dette tab erstattes. Dvs. hvis man ville have været sygemeldt alligevel som følge af grundsygdommen, er man ikke berettiget til erstatning for indtægtstab som følge af patientskaden. Godtgørelse for svie og smerte. Godtgørelse kan ydes for hver dag, man har været sygemeldt som følge af skaden. Der kan normalt kun ydes godtgørelse frem, til arbejdet genoptages, behandlingen afsluttes eller der fastsættes et varigt mén. Godtgørelsen beregnes i henhold til en fast takst, i 2011 kr. 175 pr. dag. Der er dog fastsat et maksimum for godtgørelsens størrelse på kr. 67.000 (2011-tal). Godtgørelse for varigt mén. Godtgørelsen ydes for de varige gener, som patientskaden har medført. Det er dog en betingelse, at det varige mén udgør mindst 5%. Méngraden fastsættes efter Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel og efter en fast takst pr. méngrad. Maksimum for godtgørelsen er i 2011 på kr. 766.000. Erstatning for erhvervsevnetab. Hvis patientskaden har medført et varigt tab af erhvervsevne og dermed et varigt


LIVTAG #6 – 2011

17 indtægtstab, kan der ydes erstatning for tab af erhvervsevne. Der kan dog ikke ydes erstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end 15%, ligesom der er et maksimum for erstatningens størrelse – i 2011 på kr. 350.492. Skaden skal anmeldes inden 3 år efter, at man har fået kendskab til skaden. Herudover gælder der dog en absolut forældelsesfrist på 10 år fra skaden er sket. Med det du oplyser, er din skade således ikke forældet. Læs mere om reglerne i Lov om Erstatningsansvar §§ 1-5 samt 12-14. Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU

AKTINDSIGT Det er nyttigt at få indsigt i akterne i ens sag, såfremt man ønsker at få informationer om sygdomsforløbet eller hvis man ønsker at klage over behandlingen, søge om erstatning mv. Man har ret til at se alle akter, der ligger i ens egen sag, – lægejournal, laboratorieanalyser, diverse breve mv. Det skal pointeres, at man skal ønske indsigt i alle akter, ellers risikerer man kun at få lægejournalen. Man har ret til at få udleveret akterne i kopi, og det er normalt gratis første gang. De personer, der har adgang til akterne, er alene patienten selv, indehaveren af forældremyndigheden (hvis barnet er under 18 år) eller nærmeste pårørende i forbindelse med dødsfald. Man har dog også mulighed for ved fuldmagt at give andre tilladelse til aktindsigt. I forhold til fremgangsmåden anmoder man – mundtligt eller skriftligt – om aktindsigt over for den praktiserende læge eller ved sygehusbehandling over for fx overlægen eller oversygeplejersken. Svar på anmodningen skal gives inden for 10 dage. Som nævnt ovenfor er reglerne om aktindsigt ændret pr. 1.1.2010, således at man efter denne dato har et retskrav på aktindsigt. Efter de hidtil gældende regler kunne lægen begrænse patientens aktindsigt, i det omfang patientens interesse “burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser”. De gamle regler gælder dog fortsat for akter fra før d. 1.1.2010. Får man afslag på aktindsigt, kan man klage til Patientombuddet (klage over faglig virksomhed). Se nærmere på hjemmesiden www.patientombuddet.dk, hvor der findes en anmeldelsesblanket.

Kan jeg få aktindsigt i min lægejournal? Jeg fik polio som 4-årig og har nu fået konstateret post polio syndrom. Min nuværende læge er ret ung og kender ikke så meget til polio og dens følger. Jeg føler mig derfor ikke altid forstået af ham. Jeg overvejer at bede om aktindsigt i min lægejournal, men har hørt, at det ikke er alle, der har ret til at få adgang, så nu frygter jeg, at min læge vil nægte mig det. Kan han det, og hvordan skal jeg gøre helt konkret? Kan man få slettet eller rettet i lægejournalen, hvis man er uenig med lægen i det, der står? Hvis jeg på et tidspunkt vælger at skifte læge, behøver min nye læge så at læse min nuværende læges journal? Kære medlem Jeg vil indledningsvist sige, at det, at du ikke føler dig forstået af din egen læge, ikke er godt. Det er vigtigt, at du har et godt forhold til egen læge, da egen læge er tovholder ift. din helbredsmæssige situation. Du kan evt. opfordre pågældende læge til at søge information om polio og post polio via PTU eller du kan medbringe vores informationspjece og lade den være udgangspunkt for en samtale med lægen om polio. Reglerne om adgang til aktindsigt i egen lægejournal blev ændret pr. 1.1.2010, således at aktindsigten i dag er ubegrænset. Se nærmere om reglerne om aktindsigt i boksen her på siden. Oplysninger i en patientjournal må efter reglerne ikke slettes. Hvis man ønsker at rette eller tilføje i journalen, skal det altid ske på en sådan måde, at den oprindelige tekst bevares. Du kan således ikke få slettet noget i journalen, men alene anmode din læge om at få tilføjet din fremstilling af situationen, hvilket jeg vil opfordre dig til at gøre. Hvis en patient vælger at skifte alment praktiserende læge, skal patienten give samtykke til at videregive patientjournalen til den nye læge. Ud over at opfordre dig til at tage en snak med din læge om din opfattelse af situationen, vil jeg opfordre dig til at tage kontakt til Patientkontoret i den region, du hører under. De vil kunne give dig yderligere rådgivning på området. Patientkontoret har naturligvis tavshedspligt. Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU


V

VIDEN // LIVTAG #6 – 2011

18

Er dit kolesteroltal for højt? Mange ved, at et forhøjet kolesteroltal kan give øget risiko for åreforkalkning, men det kan være svært at vide, hvordan man i praksis skal forholde sig, hvis ens kolesteroltal er forhøjet. Det gør ikke sagen lettere, at lægerne ikke er helt enige om, hvor højt kolesteroltallet må være, før det skal behandles.

AF Lise Kay, overlæge, PTU — FOTO PTU

HVAD ER KOLESTEROLTALLET? // Kolesteroltallet angiver den totale mængde af fedtstoffer i blodet. Normalværdierne for tallet stiger lidt med stigende alder.

Institut for Rationel Farmakoterapi, som er den institution i landet, der laver anbefalinger for, hvordan lægerne skal ordinere medicin, har lavet tabellen på s. 19 over normalområdet for kolesteroltallet. Skal man vurdere, om man bør gøre noget for at få nedsat sit kolesteroltal, skal man ikke alene se på tallet i tabellen, men også vurdere de andre faktorer, som kan have indflydelse på betydningen af tallet. Det kan være svært at gøre på egen hånd, derfor man bør drøfte sagen med sin egen læge.

Primært bør man forsøge at omlægge sin kost, så det man spiser indeholder mindre usundt fedt. Kostomlægning før medicin

Der findes flere forskellige typer af fedtstoffer i blodet. Nogle typer (kaldet LDL) giver øget risiko for at udvikle åreforkalkning, mens andre typer (kaldet HDL) faktisk medvirker til at beskytte mod åreforkalkning. Når man vurderer betydningen af et forhøjet kolesteroltal, skal man derfor kigge på, hvordan det er sammensat af LDL og HDL.

Hvis det er påkrævet, at man får nedsat sit kolesteroltal, så er der flere strenge, man kan spille på. Primært bør man forsøge at omlægge sin kost, så det man spiser indeholder mindre usundt fedt. Generelt kan det gøres ved at spise mad med et lav fedtindhold, et højt proteinindhold og et stort indhold af fibre (dvs. kerner og grøntsager). Samtidig bør man overveje, om man kan rette på nogle af de andre risikofaktorer, der er for at få åreforkalkning (se boks s. 19). Først når disse muligheder er afprøvet, og der ikke er tilstrækkelig


LIVTAG #6 – 2011

19

ØGET RISIKO FOR ÅREFORKALKNING Personer, der har et forhøjet kolesteroltal, har øget risiko for at udvikle åreforkalkning og dermed på længere sigt (flere år) komme til at lide af dårligt kredsløb, dårligt hjerte, få blodpropper eller forhøjet blodtryk. Har man i forvejen af andre grunde (som overvægt, sukkersyge, rygning, arvelig belastning) øget risiko for at få åreforkalkning, bliver risikoen endnu større, hvis man yderligere har forhøjet kolesteroltal.

effekt efter 3 måneder, bør man overveje at tage medicin for at nedsætte tallet. Den medicin, der gives for forhøjet kolesteroltal, er hovedsagelig de såkaldte Statiner (Simvastetin, Lescol, Pravachol mfl.), men afhængigt af hvordan det forhøjede kolesteroltal er sammensat, kan man også bruge andre typer af præparater (Ezetimibe, Anionbyttere og Nicotinsyre), hvoraf en del dog stadig har muskelproblemer som bivirkning.

sit kolesteroltal ved at ændre på sin kost og eventuelle andre risikofaktorer. Er det nødvendigt at påbegynde en behandling med Statiner, kan man godt gøre det velvidende, at hvis man får problemer med musklerne, må man overveje, om man skal stoppe. Man kan desværre komme i den situation, at man kan blive nødt til at vælge mellem at have muskelproblemer eller have en øget risiko for at få åreforkalkning med de sygdomme, det medfører. Valget er ikke let, men helt og holdent ens eget. 

Statiner problematiske for poliopatienter Har man et fysisk handikap, kan man nemt komme i risikogruppen for at få åreforkalkning, fordi man kan have svært ved at motionere og nemt bliver overvægtig. Det kan derfor være en god ide at få målt sit kolesteroltal hos sin læge og få drøftet, om man skal foretage sig yderligere. For personer med polio kan det være et særligt problem at tage Statiner, da de som bivirkning kan påvirke musklerne og derfor give muskelsmerter og nedsat muskelkraft. Bivirkningen aftager over nogle uger, når man holder op med at tage medicinen. Hos normale mennesker sker det meget sjældent, men erfaringer fra poliopatienter tyder dels på, at bivirkningen forekommer hyppigere hos poliopatienter, og dels at den har en voldsommere effekt, fordi poliopatienter ikke har så mange muskelresurser at trække på. Hvis man som poliopatient får konstateret forhøjet kolesterol, er det derfor endnu mere vigtigt, at man først prøver at nedsætte

REFERENCEINTERVALLER FOR TOTALKOLESTEROL // Alder 0-30 år 30-40 år 40-50 år 50-60 år 60-70 år 70-80 år >80 år

Kvinder 3,5-6,2 3,6-6,8 4,0-7,3 4,5-8,3 4,6-8,5 4,7-8,5 4,4-8,0

Mænd 3,4-6,2 3,7-7,1 4,0-7,7 4,3-7,7 4,3-7,8 4,1-7,5 3,1-6,7

Kilde: Kolesterol – hvornår er forebyggende behandling med statin indiceret? af Niels S Heebøll-Nielsen, Preben Holme, Allan McNair og Poul Ebbe Nielsen, Rationel Farmakologi, april 2011.


O

OPGAVESIDEN

// LIVTAG #6 – 2011

20 Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til ptu@ptu.dk

VINDERE

Løsningsord:

Vi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev: 1. præmie: Lise Olsen 2. præmie: Hanne Skjold 3. præmie: Henny Post

Navn: Gade: Postnr.:

Præmierne er: 1. præmie et PTU indkøbsnet og en PTU T-shirt 2. præmie en PTU T-shirt 3. præmie et PTU indkøbsnet Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: T¦N¦M¦YM¦YYM

HANDIVAGTEN en ukompliceret hverdag

Handivagten er en privat virksomhed, der er specialiseret indenfor handicapområdet. Vi beskæftiger os med drift af BPA/hjælperordninger, ledsagerordninger, børneordninger og tilbyder desuden administration af løn, m.v. Vi beskæftiger os med mennesker fordi vi mener, at vi kan gøre en forskel. Besøg vores hjemmeside eller kontakt os for at høre mere om, hvad vi kan tilbyde netop DIG! Handivagten Sølodden 61 2760 Måløv

+45 61 400 900 kontakt@handivagten.dk www.handivagten.dk

By:

Løsningen indsendes senest den 2. januar 2012. Medlemsmagasinet Livtag, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre eller på mail: ptu@ptu.dk.

Kære pige ... Har du også måttet erkende, at vi, der er ramt af en ulykke, som ikke kan ses, har det svært med at være i parforhold med partnere, der ikke har de gener. Jeg er en glad fyr på 48 år. Jeg er 184 cm høj, slank 84 kg. Bor på fyn. Jeg har tidligere været chef i erhvervslivet, men blev for 12 år siden uskyldig offer i en trafikulykke, som bevirkede, at jeg nu er på mellemste pensionstrin pga. whip-lash, og nogle diffuse blødninger i hjernen, som delvist forårsager koncentrationsbesvær og udtrætning. Har et job nogle få timer om ugen og har heldigvis nogle private forsikringer, der supplerer min off. pension. Har derudover nogle gode interesser som udfylder min dag.

Men der er også masser af plads til DIG. Jeg søger dejlige DIG, som måske har samme skavanker, men også har accepteret, at det nok ikke er muligt at lave om på. Du søger også livets gode sider og oplevelser, og du har selvrespekten i behold. Du har et naturligt dejligt udseende og kan lide at prioritere det og din påklædning. Du har lyst til kærlighed, tosomhed og erotik. Du har et godt bagland, er fri af tidligere forhold og har styr på økonomien. Vi er begge ikke-rygere. Jeg bliver utrolig glad, hvis du har lyst til at sende mig en hilsen og fortælle mig lidt om dig og dine drømme, og hvis du har lyst, må du meget gerne vedhæfte et foto af dig, som jeg vil behandle 100% fortroligt og returnere et af mig. Kontakt mig på email adr.: goddagogvelkommen@gmail.com Mange forventningsfulde hilsner!


LIVTAG #6 – 2011

21

3 6 _________ ]]]]]]]]] ]] ]] ] 5 ]]]]]]] 6 ]]]]] 4 ]]]]]]]]] ]]]]]]]] ]] ]] 7 ] _________ 2 ]]]]] 8 5 ]] 7 3 ]]]]]]]]] ]]]]]]]] ]] ] _________ 1 ]]]]]]]] 6 2 4 ]]]]] ]]]]]] ]]]]]]] ]] ]]]]] ]] ] ]]]]]]]]] _________ 8 6 7 ]]]]]]] ]] ]]]]]] ]] ] ]]]]]]]]] _________ 2 9 ]]]]]] 3 7 ]] 6 ] ]]]]]]] ]] ]]]]] ]]]]]]]]] _________ 1 ]]] 9 ]]]]]] ]]]] ] ]] ] ]]]]]]]]] _________ 5 8 ]] 1] ]]] ]]] ]]] ]] ] ]]]]]]]]] _________ 4 3 7 ]] ] ]]]]]]]]] _________ JOHANNES

STOFFER

HYLE

LANDSKABSFORM

ROMERTAL 49

5 1 7 3

4 6 7 3

9

3 9 8 1

6

FRATRÆKKER

SPISE

KLASSE

6

9

HERSKER MOPSET

LAG PÅ KOBBER

ARTIG

STORBY

VÅS

INTENTION

KÅLRABI

PIGENAVN UGIDELIGT OPSKRÆMT

GLOSER

FOREKOMMER

2

GIK MED BETOG

TOLKIENVÆSEN

PIGE

FEDTSYLE

5

1

8 4 2

PEBERKNUSER

KØKKENUDSTYRET

TONEN D JAGTUDBYTTE MARGEN

AFRIKANERNE

STENEN

MUSIKSTYKKE

3

TRÅDE

MAGTER

ØNSKEDRØM

KAROLINE

KREDSFORMET

UNDERSØGTE

MUDDER BENÆVNTE MISTÆNKELIG

FORMODNING SPILLEKORT

TÆNDT GRÆKENLAND HORNDANNELSE STEDORD

5

SLUKKET FADÆSE

OVN

6

SERVICE

8

UBEARBEJDET TYSK FLOD

JORDSTYKKE

STRØGET

SEKTION

FÆNGSEL

7

LÆDERBÅND

FORDÆRV HEJST

STRITTENDE

REDSKABER

BESØGE

UDBRUD

FILTREREDE

10

DYRET

AFKØLEDE

TRONE

ÆGTEVIV

TÅLE

4

IDØMTE

HANNER

LETMÆLKSYMEREN

2

DEL AF SKIB HJERNESKAL

MAHOGNI

VIV ANTAL

STIRRE

9

1

DIKTATORISKE

DØDT LEGEME

7 6

9

BANKE MUSIKINSTRUMENTET

11


LIVTAG #6 – 2011

22

BOOK ET FERIEHUS NU BLIVER DET BILLIGERE AT LEJE PTU’S FERIEHUSE

PTU råder over seks velbeliggende, handicapvenlige feriehuse i Danmark. Som aktivt medlem af PTU har du hele året mulighed for at leje et af de seks feriehuse, der ligger på Bornholm, Sydlangeland og i Nordvestjylland.

På www.ptu.dk kan du se masser af billeder fra husene og området omkring dem. Der er også kommet 360 graders billeder, der sammen med de nye plantegninger gør det nemmere for dig at få et indtryk af husene. Ny prisstruktur Fra den første januar 2012 ændrer PTU priserne på leje af feriehusene, så det bliver billigere i mellemsæsonen. Samtidig bliver husene på Langeland lidt billigere end de øvrige huse. Hvis du allerede har lejet et hus i 2012 til ’den gamle pris’, vil du naturligvis får differencen tilbage.

Åbent for booking af sæson 2013 Den 2. januar 2012 kan du booke feriehusene for sæson 2013, og det er en god idé at være tidligt ude. Især i højsæsonen er der rift om husene. Husk at booking af sommerhuse for år 2013 kun kan ske telefonisk eller ved personlig henvendelse fra d. 2/1-4/1 2012. Herefter kan booking ske via telefon, mail, internet og brev. Bemærk at husene på Bornholm kun kan lejes af det samme medlem (familie) hvert andet år i høj- og mellemsæsonen. Yderligere oplysninger eller booking hos Lone Jørgensen, tlf. 3673 9026.

PRISERNE 2012-2013 // HØJSÆSON

2012: kr. 4200/uge (Thy og Bornholm), 3.950/uge (Langeland) i ugerne 14, 23-35 inkl. 2013: kr. kr. 4300/uge (Thy og Bornholm), 3.950/uge (Langeland) i ugerne 14, 23-35 inkl. MELLEMSÆSON 2012: kr. 2500/uge (Thy og Bornholm), 2.100/uge (Langeland) i ugerne 18-22 og 36-39 inkl., uge 42 og uge 52. 2013: kr. 2500/uge (Thy og Bornholm), 2.100/uge (Langeland) i ugerne 19-22 og 36-39 inkl., uge 42 og uge 52 LAVSÆSON: 2012: kr. 1300/uge i ugerne 1-13, 15-17, 40-41, 43-51. 2013: kr. 1300/uge i ugerne 1-13, 15-18, 40-41, 43-51.

PRAKTISK INFORMATION // PTU’s feriehuse er isolerede og el-opvarmede, så de kan benyttes på alle årstider. Priserne er ekskl. el og øvrige afgifter, der afregnes efter forbrug med 2,50 kroner pr. KW. Der er indført obligatorisk slutrengøring efter hver lejeperiode. Prisen er 250 kroner. Senest 14 dage efter lejeaftalens indgåelse indbetales et depositum på kr. 1.000,- pr. uge. Nøgler vil blive tilsendt fra PTU.

ANKOMT OG AFREJSE – NYE TIDER // Fremover er fredag ankomst- og afrejsedag i alle huse. Ankomsttidspunkt: kl. 15.00 (Thy og Langeland) Afrejsetidspunkt: kl. 10.00 (Thy og Langeland) Ankomsttidspunkt: kl. 16.00 (Bornholm Syd), kl. 18.00 (Bornholm Nord). Afrejsetidspunkt: kl. 12.00 (Bornholm Syd), kl. 13.00 (Bornholm Nord)


LIVTAG #6 – 2011

Dueodde, Bornholm Luksuriøst feriehus med spabad Huset ligger ved Dueodde Strand. Det har tre soveværelser (i alt seks sovepladser) og to badeværelser, det ene med spabad. I det ene soveværelse er der loftslift og el-seng. Huset har alle moderne faciliteter, inklusive opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Der er mini crosser til udendørs brug. Der må ikke medtages husdyr.

Allinge, Bornholm Feriehus med fantastisk udsigt Feriehuset på Nordbornholm ligger på en pragtfuld naturgrund med udsigt over Østersøen. Stort soveværelse med el-seng og alm. seng, værelse med to enkeltsenge, opholds- og spisestue med udgang til overdækket terrasse, køkken og handicapbadeværelse. Der er loftslift mellem badeværelse og soveværelse. I stuen dobbelt sovesofa, så der i alt er seks sovepladser. Huset har farve-tv, opvaskemaskine, parabol, musikanlæg, og el-scooter til udendørs brug. Der må ikke medtages husdyr.


LIVTAG #6 – 2011

24

Thy, Nordvestjylland Feriehuse i første række til vandet – ideelt til to familier De to huse i Thy rummer hver to soveværelser, det ene med lift. Derudover er der sovesofa i opholdsstuen, så der i alt er seks sovepladser i hvert hus. Herudover er der handicaptoilet og bad, køkken samt opholdsstue med brændeovn og tv, parabol og el-scooter til udendørs brug. Der er en el-seng i begge huse. I A-huset må medtages ét husdyr.


LIVTAG #6 – 2011

25

Bagenkop, Sydlangeland Feriehuse ved Dovns klint – ideelt til to familier De to huse i Bagenkop på Sydlangeland rummer begge to soveværelser og med sovesofa i opholdsstuen er der i alt seks sovepladser. I både B-huset og A-huset er der en el-seng. Derudover er der handicaptoilet og bad, køkken samt opholdsstue med farve-tv, parabol og el-scooter til udendørs brug. Desuden er der i B-huset installeret en loftslift, som dækker toilet- og soveværelsesarealet. Der må medtages ét husdyr i A-huset.


V

VIDEN // LIVTAG #6 – 2011

Behandlingen kan omfatte bassintræning på hold, ridefysioterapi på hold, træning på hold, individuel træning på land og individuel behandling.


LIVTAG #6 – 2011

AF Durita Dybczak, kommunikationspraktikant, PTU — FOTO PTU

VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI – HVEM, HVAD OG HVORFOR? Det er ikke altid helt nemt at følge med i reglerne for vederlagsfri fysioterapi. Siden ordningen trådte i kraft i 1989, er det flere gange blevet ændret hvem, der er omfattet af tilbuddet. De seneste ændringer af, hvem der er berettiget til vederlagsfri fysioterapi, blev vedtaget af Folketinget i 2008. Dengang blev det vedtaget, at ordningen om vederlagsfri fysioterapi har til formål at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner hos voksne og børn med et varigt svært fysisk handicap eller en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Der er således to målgrupper: ¦ Qfstpofsnfetw¿sugztjtliboejdbq ¦ Qfstpofsnfegvolujpotofet¿uufmtftpngÀmhfbgqsphsfttjwtzhepn

derudover have et varigt handicap, hvilket vil sige, at tilstanden skal være vurderet til at vare i mindst fem år. Gældende for begge målgrupper er, at personen skal have en diagnose, der findes på Sundhedsstyrelsens liste over diagnoser, som berettiger til vederlagsfri fysioterapi.

Hvilken slags behandling dækker den vederlagsfri fysioterapi?

Som udgangspunkt skal vederlagsfri fysioterapi for personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom foregå på hold. Får du Det nye i 2008 var, at ordningen også omfatter mennesker med en funktionsnedvederlagsfri fysioterapi på grund af et sættelse som følge af progressiv sygdom. Det betyder, at patienter med progressvært fysisk handicap, kan behandlinsive sygdomme kan få adgang til vederlagsfri fysioterapi for at forhale forringelse gen foregå både individuelt og på hold. af deres funktioner. Patienter med progressive sygdomme skal være diagnostiDet kan også i nogle tilfælde være henceret af relevante speciallæger. Henvisning til vederlagsfri fysioterapi kan kun ske sigtsmæssigt med en kombination af via læge – som oftest patientens egen praktiserende læge. både hold- og individuel behandling. Behandlingen kan omfatte bassintræning på hold, ridefysioterapi på Hvem kan blive henvist til vederlagsfri fysioterapi? hold, træning på hold, individuel træDa Post Polio Syndrom (PPS) er betegnet som en progressiv sygdom, kommer ning på land og individuel behandling. patienter med denne diagnose ind under målgruppe nr. 2 og er derfor berettiget Hvilken slags behandling, der er reletil vederlagsfri fysioterapi. Personer med følger efter polio, der ikke har fået diagvant i de enkelte tilfælde, bliver beslutnosen PPS, skal derimod opfylde kravet om at have et svært fysisk handicap for tet mellem fysioterapeuten og patienat kunne blive henvist til vederlagsfri fysioterapi. ten. Som udgangsDa der tidligere har punkt kan man kun hersket tvivl om, Post polio betegnes som en progressiv sygdom få 20 gange indihvornår en person og patienter med denne diagnose er derfor viduel behandling var svært fysisk om året – hvis der handicappet, har berettiget til vederlagsfri fysioterapi. er behov for mere, Sundhedsstyrelsen skal dette dokumenteres. Sundhedsbesluttet at definere det således: En person, som kan klare sig selv indendørs i styrelsen har skrevet en ’vejledning døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsføom adgang til vederlagsfri fysioterapi’, relse, har ikke et svært fysisk handicap. som du kan finde på www.sst.dk  Personer, der skal opfylde kravet om at have et svært fysisk handicap, skal


V

VÆRD AT VIDE // LIVTAG #6 – 2011

28

VÆRD AT VIDE Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af. Det kan fx være omtale af et nyt tilbud fra PTU, juridiske problematikker eller en ny bog. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til kso@ptu.dk eller ringe 3673 9004.

HVAD I ALVERDEN ER MENINGEN? – BOGANTOLOGI OM AT LEVE MED KRONISK SYGDOM OG HANDICAP Hvordan lever man et liv med kronisk sygdom og handicap? For de fleste er det et tungt og udfordrende livsvilkår og kan give anledning til mange eksistentielle overvejelser. Cand.mag. Lisbeth Riisager Henriksen, som selv lever med kroniske sygdomme og har gjort sig mange overvejelser i den forbindelse, har taget initiativ til og redigeret bogantologien 'Hvad i alverden er meningen?' Om at leve med kronisk sygdom og handicap. Bogen er i første omgang skrevet til mennesker, der lever med en kronisk sygdom eller et handicap, enten selv eller som pårørende, men også behandlere, læger, sundhedspersonale m.fl. kan have glæde af at læse den. Bogens bidragydere er fagpersoner, der har emnet tæt inde på livet i kraft af deres arbejde, uddannelse og forskning. Lisbeth Riisager Henriksen (red.): Hvad i alverden er meningen? Om at leve med kronisk sygdom og handicap. Unitas Forlag 2011. Vejl. udsalgspris 249 kr. Yderligere info og blog på unitasforlag.dk.

Vælg din BPA leverandør med omhu Det tyder på, at personkredsen bag det tidligere Handihelp stadig forsøger at drive virksomhed som BPA-leverandør. Efter Handihelps konkurs har ejeren Sabit Tüfekci forsøgt at fortsætte som BPA-leverandør under flere forskellige navne: VikarTeamet, HelpcareDanmark og CareVikar. Nu er Sabit Tüfekci aktiv igen denne gang med firmaet Akutvikar ApS og Plejedatabasen. Det kom frem d. 11.11 i Ekstra Bladet. Ifølge Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance (LOBPA) er et fællestræk for VikarTeamet, HelpcareDanmark, CareVikar og nu Akutvikar/Plejedatabasen, at personkredsen bag virksomhederne i alle tilfælde er uklar og uoplyst på hjemmesiderne. Et andet fællestræk er forsøget på at hverve kunder ved hjælp af spam-mails. Desuden oplyses det hver gang, at firmaet har mange års erfaring med ydelser inden for handicapområdet og personer med et stort hjælpebehov, men uden at der er anført konkrete og troværdige referencer. LOBPA opfordrer til, at du ikke lader dig registrere i bruger/hjælper-databaser eller hos vikar-formidlere med mindre, du har tillid til ejerkredsen bag og tror på, at de både har vilje og evne til at håndtere dine oplysninger korrekt. Desuden opfordrer LOBPA til, at du søger grundig vejledning, hvis du overvejer at overdrage dit arbejdsgiveransvar. Det kan fx ske hos LOBPA eller i PTU.

SVØMME

HAL

MED VANDRUTSJEBANE TIL KØRESTOLSBRUGERE Egmont Højskolen er i gang med en stor om- og udbygning, der blandt andet omfatter en multifunktionel hal med stor hæve-sænkescene og en ny svømmehal med en vandrutsjebane, der er tilgængelig for kørestolsbrugere. “Næsten alle offentlige svømmehaller i Danmark har en vandrutsjebane, men personer i kørestol er henvist til kun at kigge på, når andre nyder en rutsjetur. Der findes nemlig ingen rutsjebaner med vand i, der kan bruges af kørestolsbrugere,” siger Ole Lauth, forstander på Egmont Højskolen Det indebærer nogle tilgængelighedsmæssige udfordringer – herunder at komme fra kørestolen over på rutsjebanen og at komme fra 'landingspladsen' tilbage i kørestolen uden at skabe kø. Derfor har repræsentanter fra Egmont Højskolen været på studietur til Schweiz for at finde den bedste løsning. Realdania støtter byggeriet med godt 56 mio. kr., og det forventes at stå færdigt i efteråret 2012.


LIVTAG #6 – 2011

6 6666 6 66666 66 666666 6 66 66 NY OPERATION KAN MULIGVIS AFHJÆLPE VANDLADNINGSPROBLEMER HOS RYGMARVSSKADEDE Som bekendt er der en hel del rygmarvsskadede, der har besvær med at have normal kontrol over vandladning og afføring. Problemerne kan blive så udtalte, at de i væsentlig grad påvirker mulighederne for at have social kontakt og dermed også i høj grad nedsætter livskvaliteten. I Kina har en læge som hedder Xiao de seneste cirka ti år arbejdet med forsøg på at operere og herved rekonstruere nogle reflekser, der kan forbedre blære- og tarmfunktionen. Princippet i operationen er at etablere en refleks nedenunder rygmarvsskaden, således at man ved at knibe på indersiden af låret udløser en vandladning. Man genetablerer således ikke den forbindelse i rygmarven, som er blevet ødelagt, og får altså heller ikke en vandladning, der kan styres af viljen, men man får kontrol med vandladningen på den måde, at man kan igangsætte den ved at knibe sig i låret. I de artikler Xiao har skrevet, angiver han, at der et år efter operationen er etableret en spontan vandladning hos 88 % af de opererede. Derudover angiver han uspecifikt, at der også er en forbedring af tarmfunktionen. På Århus Universitets Hospital har man på neurokirurgisk afdeling i samarbejde med den neuro-gastroenterologiske enhed taget teknikken op og er i gang med at vurdere, om man kan genfinde resultaterne af operationsmetoden. Kilde: Mikkel Mylius Rasmussen mfl. Ugeskrift for Læger 26.september2011 s2412

KOMMUNERNE INTEGRERER DERES BOTILBUD

'

Kommunesammenlægningen har som bekendt medbragt ændringer på mange områder. Blandt andet er der i mange kommuner sket en gennemgribende forandring af botilbuddene til handicappede og socialt udsatte. Ifølge en undersøgelse lavet af Momentum, har 80% af de kommuner, der har overtaget de botilbud, som tidligere hørte under amterne, foretaget ændringer i et eller flere af tilbuddene. Mange af kommunerne har forbedret de fysiske rammer, mens nogle har oprettet flere pladser og har udvidet målgruppen for botilbuddene. Andre har skåret ned i antallet af pladser, nedlagt botilbud eller sammenlagt flere eksisterende tilbud. Mange steder er de forskellige kommunale tilbud blevet integreret, da der er mange af beboerne, der benytter sig af flere af kommunens tilbud. På samme måde har man flere steder ordninger, hvor man deles om personalets kompetencer, eksempelvis nattevagter og vikarer. Roskilde Kommune er en af de kommuner, der i høj grad har fået integreret de tidligere amtslige tilbud. Direktøren for social- og sundhedsområdet i kommunen, Yvonne Barnholdt, fortæller: “Det har givet os mulighed for at spørge os selv, om vi løser vores opgave bedst muligt for borgerne og overveje, hvordan vi ville designe indsatsen, hvis vi havde et helt blankt stykke papir. I stedet for at kaste hver enkelt borger ud i et individuelt tilbud uden for kommunen, kan vi give borgerne et mere sammenhængende og fleksibelt individuelt tilbud i kommunen, som også kan tage højde for, at borgernes situation jo udvikler sig løbende.”

POLIOKONFERENCEN Den europæiske konference om post polio blev afholdt i København fra 31. august til 2. september 2011. Flere end 300 personer deltog fra i alt 25 lande. Gik du glip af konferencen kan du se billeder, præsentationer og film fra de tre dage på www.polioconference.com/dk/

29


LIVTAG #6 – 2011

30

BILVARMER GIVER NY KOMFORT I BILEN

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt, ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller fjernbetjening eller den nye smarte telefonstart via mobilopkald eller sms.

Rovsingsgade 82 2200 København N 35 82 95 00 www.kjoeller.com

>ĂŶĚƐŽƌŐĂŶŝƐĂƟŽŶĞŶŽƌŐĞƌƐƚLJƌĞƚWĞƌƐŽŶůŝŐƐƐŝƐƚĂŶĐĞ

LOBPAƐƆŶƐŬĞƐĞĚĚĞů En klar BPA-lovgivning ϵϴŬŽŵŵƵŶĞƌ͕ĚĞƌůĞǀĞƌŽƉƟůWͲůŽǀŐŝǀŶŝŶŐĞŶƐŝŶƚĞŶƟŽŶĞƌ ƚƌĞĞůƚĨƌŝƚǀĂůŐĂĨWͲůĞǀĞƌĂŶĚƆƌƟůĂůůĞďŽƌŐĞƌĞŵĞĚW KǀĞƌĞŶƐŬŽŵƐƚŵčƐƐŝŐůƆŶƟůĂůůĞŚĂŶĚŝĐĂƉŚũčůƉĞƌĞ

LOBPAƐ ďĞƐƚLJƌĞůƐĞŽŐŵĞĚĂƌďĞũĚĞƌĞƆŶƐŬĞƌĂůůĞ GLÆDELIG JUL & GODT NYTÅR! LOBPAĞƌĞŶĚĞŵŽŬƌĂƟƐŬŵĞĚůĞŵƐŽƌŐĂŶŝƐĂƟŽŶĨŽƌĂůůĞŵĞĚW͘ LOBPAĂƌďĞũĚĞƌĨŽƌĨƵůĚƐĞůǀďĞƐƚĞŵŵĞůƐĞŝW͕ŽŐĂƚůŽǀŐŝǀŶŝŶŐĞŶ ƟůƉĂƐƐĞƐďƌƵŐĞƌŶĞƐƐŝƚƵĂƟŽŶŽŐŝŬŬĞĨŽƌƌŝŶŐĞƌǀŽƌĞƐǀŝůŬĊƌ͘

LOBPAƟůďLJĚĞƌĞƌĨĂƌŝŶŐƐƵĚǀĞŬƐůŝŶŐ͕ŵĞŶƚŽƌŽƌĚŶŝŶŐŽŐŬŽŵƉĞƚĞŶƚ ĨĂŐůŝŐǀĞũůĞĚŶŝŶŐ͘ LOBPAǀĂƌĞƚĂŐĞƌĚŝƚĂƌďĞũĚƐŐŝǀĞƌĂŶƐǀĂƌ

ůŝǀŵĞĚůĞŵƉĊǁǁǁ͘ůŽďƉĂ͘ĚŬĞůůĞƌƌŝŶŐƟůŽƐƉĊϳϬϭϮϯϬϭϮ


KOM PÅ RULLENDE INSPEKTION MED FOLKETINGETS OMBUDSMAND AF Jacob Berner Moe, Kommunikationskonsulent, Folketingets Ombudsmand — FOTO Jacob Berner Moe


LIVTAG #6 – 2011

32

Folketingets Ombudsmands inspektionsafdeling rejste i baghjulene på en kørestolsbruger. DSB står både til ris og ros.

“Her skal der gode armkræfter til,” konstaterer Lennart Frandsen. Ombudsmandens inspektionschef står på Roskilde Station og gransker en cirka ti meter lang asfalteret opkørsel, der forbinder fortov og perron. Opkørslen er stejl, og Anders J. Andersen må lægge godt med kræfter i hjulene på sin kørestol for at komme opad. Hvis kræfterne slap op midtvejs, kunne han trille baglæns og fortsætte ud på den trafikerede gade foran stationen. “Godt du er i form,” tilføjer jurist Peter Kersting, som sammen med overassistent Hanne Hartung også er med på holdet fra Folketingets Ombudsmand.

Tilgængeligheden skal undersøges

FAKTA OM INSPEKTIONEN // Folketingets Ombudsmands inspektionsafdeling inspicerede den 17. maj 2011 togrejsen Vordingborg – Roskilde og Roskilde – Kalundborg for handicaptilgængelighed. Inspektionschef Lennart Frandsen, fuldmægtig Peter Kersting og overassistent Hanne Hartung var med. Holdet fulgte efter Anders J. Andersen for at få et realistisk billede af hvordan turen opleves for en kørestolsbruger. Du kan læse hele rapporten om inspektionen på ombudsmandens hjemmeside, www.ombudsmanden.dk Her kan du også finde ombudsmandens årlige redegørelse om ligebehandlingen af mennesker med handicap.

Folketingets Ombudsmand har af Folketinget fået til opgave at overvåge ligebehandlingen af mennesker med handicap i det offentlige Danmark. Det sker på mange forskellige måder, bl.a. ved inspektioner af handicaptilgængelighed i offentlige bygninger. Der er bl.a. foretaget undersøgelser af handicaptilgængeligheden på Københavns Rådhus, Statens Museum for Kunst og Fiona Stadion i Odense.

Folketingets ombudsmand inspicerer handicaptilgængeligheden i offentlige bygninger Ved inspektionerne medvirker en kørestolsbruger. Dagens inspektion er den første af et transportmiddel. Rejsen starter på Vordingborg Station og skal ende i Kalundborg efter et togskift i Roskilde. Alt skal foregå som om Anders J. Andersen var alene på rejsen, derfor er der heller ingen, som hjælper ham de sidste meter op på perronen i Roskilde. Tværtimod bliver han bedt om at bakke lidt ned igen. Den stejle opkørsel skal dokumenteres med fotos, som bliver en del af rapporten om inspektionen. Lennart Frandsen og Peter Kersting diskuterer, hvordan opkørslen kan blive fladere. Reglerne i Bygningsreglementet er klare: 5 procents stigning er maksimum. Reglerne gælder imidlertid ikke direkte for Roskilde Station, alderen taget i betragtning. Men den præcise hældning skal måles, og den vil fremgå af inspektionsrapporten, som DSB og Banedanmark modtager senere. Folketingets Ombudsmand har ikke kompetence til at kræve, at opkørslen bliver ændret, hans redskab er udelukkende kritik og henstillinger, men erfaringen viser dog, at myndighederne stort set altid følger ombudsmandens konklusioner.

Ledelinjen ender blindt Holdet fortsætter efter kørestolen hen ad perronen og ind i stationsbygningen. Anders J. Andersen kan sagtens nå landgangsbrødet på disken i kiosken, til gengæld er dankortterminalen uden for rækkevidde. Men kun tilsyneladende, for ekspedienten kan ved at trykke på en knap sænke hele bordet til opmuntring for ombudsmandens udsendte.


Øverst: Roskilde Station – Anders J. Andersen kan fint nå disken. Dankortautomaten sidder for højt, men den kan til gengæld sænkes. Nederst tv: Vordingborg Station – buler i rampen bliver noteret og fotograferet. Nederst th: Kalundborg station. Ombudsmandens første rullende inspektion slutter med frokost. Chaussestenene i forgrunden er et alternativt opmærksomhedsfelt for svagsynede som også bliver noteret.

Alle bliver budt på kaffe i DSB’s nye salgskontor. Inspektionen er ventet. Ombudsmanden kan foretage uanmeldte inspektioner, men har i dette tilfælde valgt at varsle sin ankomst. DSB benytter sig da også af lejligheden, og strækningsansvarlig Peter W. Rasmussen på Sydbanen (mellem Ringsted og Rødby) er rejst med fra Vordingborg for at lære om handicaptilgængelighed. Han forklarer, at stationsbygningerne en efter en bliver moderniseret. Niveaufri er et ord, der går igen, og det betyder, at kørestolsbrugere skal kunne bevæge sig på stationerne uden hjælp. Er toget af nyere model, kan en del kørestolsbrugere også selv køre ind i toget, og dermed er vejen banet for den spontane rejse på egen hånd.

Det nye rejsecenter og billetsalg i Roskilde er også indrettet med tanke på kunder med et handicap: En salgsdisk er indrettet for hørehæmmede og en selvbetjenings-pc er sænket af hensyn til kørestolsbrugere. Anders J. Andersen kører uden problemer på plads foran pc’en. Til gengæld bemærkes det, at blinde bliver ladt i stikken i forhallen.


Roskilde Station. Den batteridrevne lift til IC3-togene kontrolleres.

Her er der ledelinjer af metalknopper hen til indgangsdøren til salgsområdet, men så stopper de pludselig. Salgslederen forklarer, at der burde stå en vært og tage imod ved en skranke. Det gør der bare ikke i dag.

Test af transportabel lift Toget til Kalundborg går fra spor 1 på Roskilde Station om et øjeblik, men der er lige tid til at se på, hvordan kørestolsbrugere kommer ind i stationsbygningen fra gaden. En venlig servicemand står på toppen af stentrappen foran hovedindgangen og forklarer, at kørestolsbrugere må udenom. Enten til højre eller venstre. Begge veje er lange, og Anders J. Andersen noterer sig, at der er plads til en rampe i den ene side af den brede trappe. Det skilt, som kunne være et alternativ til rampen, ser holdet forgæves efter.

Toget fra Roskilde til Kalundborg er en dobbeltdækker ligesom det første fra Vordingborg til Roskilde. I modsætning til de ældre IC3-tog kan Anders J. Andersen her adræt med forhjulene løftet køre lige om bord. Men af hensyn til inspektionsholdet demonstrerer personalet på Roskilde Station, hvordan en transportabel lift til IC3-toget virker. Anders J. Andersen kører op på liften og bliver hejst op. Hvis en kørestolsbruger anmelder sin rejse mindst 48


35 timer i forvejen, stĂĽr der personale pĂĽ stationerne for at hjĂŚlpe. PĂĽ mindre stationer bliver Falck tilkaldt.

Rummeligt toilet I dobbeltdÌkkertoget imponerer størrelsen pü handicaptoilettet. Der er god plads til at komme rundt. Her vil en del kørestolsbrugere ikke have behov for hjÌlp. Højden pü hündvasken er i orden, sü kørestolen kan komme ind under, og sÌbe, papir og alarmknap er inden Hvis en kørestolsbruger anmel- for rÌkkevidde. Anders J. Andersen pointerer dog der sin rejse mindst 48 timer i sit ambivalente forhold til automatiske døre: En forvejen, stür der personale pü hjÌlper gür ofte med ind stationerne for at hjÌlpe. pü toilettet og hjÌlper kørestolsbrugeren op pü toilettet, derefter forlader hjÌlperen toilettet. Det betyder, at den handicappede mü blive pü toilettet og vente pü, at de automatiske døre lukker igen. I den tid er der frit udsyn.

WWWEGMONT HSDK

Midt pĂĽ eftermiddagen kører dobbeltdĂŚkkeren ind pĂĽ Kalundborg Station, hvor Anders J. Andersen uden problemer kører hen over nogle chaussesten foran glasdørene til stationsbygningen. Ingen niveauforskel. Til gengĂŚld mĂĽ Peter Kersting have blokken frem endnu en gang: ForstĂĽr blinde og svagsynede, at chaussestenene er tĂŚnkt som â&#x20AC;&#x2122;opmĂŚrksomhedsfeltâ&#x20AC;&#x2122;? Der er heller ikke tydelige markeringer pĂĽ de blanke glasdøre som advarsel til svagsynede. Den første inspektion af et transportmiddel er slut, og DSB og Banedanmark har ved redaktionens afslutning modtaget en rapport fra inspektionsafdelingen. Nu indledes der en dialog om, hvordan pĂĽpegede fejl og mangler kan udbedres. 

2%30%+4 UDVIKLERHELEMENNESKER

%GMONT(Â&#x2019;JSKOLENTILBYDERENE STĂ?ENDE MENNESKELIGE FAGLIGE OGFYSISKERAMMER MIDTISKOV EN OG UD TIL VANDET KUN  KM FRA ÂąRHUS 6ORES MODERNE LYSEVÂ?RELSERERALLEHANDICAP EGNEDE %T SEMESTER INDEHOLDER STU DIETURE TEMAUGER KONCERTER FOREDRAG MM 6Â?LG MELLEM  ELLER  UGERS KURSUS FRA AUGUSTELLERETUGERSKURSUS FRAJANUAR

"ESÂ&#x2019;G$ANMARKSMEST RUMMELIGEHÂ&#x2019;JSKOLEPĂ? WWWEGMONT HSDK

%LLERPĂ? 6ILLAVEJ (OU /DDER 4LF MAIL EGMONT HSDK

3OLIDARITETq-YNDIGHEDq6Â?RDIGHED

DSB Handicapservice Er du handicappet og har legitimationskort til DSBs ledsagerordning, kan du bestille hjĂŚlp til dine togrejser. Du skal blot ringe til DSB Handicapservice pĂĽ telefon 70 13 14 15 (tast 6). Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen region. I brochuren, Handicapservice, kan du lĂŚse mere om ordningen - brochuren finder du pĂĽ dsb.dk/brochurer


LIVTAG #6 – 2011

TIL

Har du noget du søger eller et tip, som du tror, andre medlemmer vil have gavn af, så send en kort tekst til kso@ptu.dk sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale. Livtag belønner det bedste tip med et af PTU’s nye flotte indkøbsnet.

12 BUD TIL KRONISK SYGE // 1

AF Inge Møllehave

Erkendelse Forsøg at erkende, at du er ramt af en kronisk sygdom, som sætter visse begrænsninger for din livsudfoldelse.

2

Meld klart ud Åbenhed og ærlighed giver dig mulighed for at blive forstået.

3

Væk med den dårlige samvittighed Dårlig samvittighed kan ikke bruges konstruktivt. Som kronisk syg er det tilladt at være en “sund egoist”.

4

Skeln det væsentlige fra det uvæsentlige Mærk efter: Hvad er det væsentlige for dig?

5

Sig fra Øv dig i at blive et “være menneske” i stedet for et “gøre menneske”.

6

Tillad ikke at sygdom bliver din identitet Forsøg at få sygdommen integreret i dit liv.

7

Fokuser på mulighederne i stedet for begrænsningerne Måske opdager du nye sider af dig selv.

8

Lav din egen aktivitetskalender Tag små skridt, så undgår du at snuble.

9

FÅ GODT FAT PÅ GLASSET Undgå isolation Mennesket er et socialt væsen. Det er i relationen til andre mennesker, at vi blomstrer og trives. Meld dig evt. ind i en patientforening.

10

Du er værdifuld Tænk på, at hvis du har betydet noget for bare ét menneske, så har du ikke levet forgæves!

11

Grib nuet Nyd hver stund, du har. Fortiden er væk, og fremtiden har du ingen garanti for.

12

Sæt dette lille greb fast på stilken af dit vinglas og få et bedre og mere stabilt greb. Det er nemt at sætte på og fås i farverne gul, hvid, sort og gennemsigtigt. Grebet passer til alle stilke, der måler mellem 6-10 mm i diameter og har en højde på minimum 65 mm.

HUSK: Livet skal leves HER og NU

Grebene sælges bl.a. gennem www.varsam.se og www.hjalpredan.se


PTU

AF Kira S. Orloff, journalist — FOTO PTU

under ombygning PTU'S STORE OM- OG UDBYGNING FORVENTES FÆRDIG I MAJ 2012 PTU begyndte for ca. 3 måneder siden om- og tilbygningen af faciliteterne i Rødovre, og det kan ikke længere skjules, at PTU er ved at undergå en række forandringer. De to eksisterende bygninger, (kaldet A og B) skal bygges sammen af to nye bygninger, kaldet E og F. Bygning E bliver det nye indgangsparti med reception og kontorer, og bygning F bliver med nye lækre møderum. Råhusene står i skrivende stund færdige, selvom der selvfølgelig mangler en del montering, før bygningerne kan tages i brug i løbet af nogle måneder. Også ombygningen af de eksisterende bygninger er kommet godt i gang. Hele underetagen i bygning A er ryddet for at give plads til en ny og større patientkantine og til et par afspændingsrum. I Rehabiliteringscentret er de gamle omklædningsrum blevet lukket for at skabe plads til nye, større og forbedrede

omklædningsfaciliteter. Indtil disse står færdige i februar måned, er der frem til jul etableret midlertidige omklædningsfaciliteter, som kan anvendes – om end i begrænset omfang. Kort før jul lukkes bassinet helt for at få udskiftet fliserne i bassinet. Det forventes at åbne igen i februar samtidig med, at omklædningsrummene er færdige. Først en gang i det nye år igangsættes en række andre ændringer, bl.a. ombygning og udvidelse af motionscentret og etablering af et køkkenmiljø til afprøvning og undervisning. Både patienter, medlemmer og medarbejdere, der har deres daglige gang på PTU, kan næsten dagligt se, at hele byggeriet skrider frem, og vi er sikre på, at resultatet af byggeriet vil blive til stor glæde for alle parter. Byggeriet forventes afsluttet i maj 2012.

BAGGRUNDEN // PTU fik i 2010 tilsagn om 28 mio. fra staten til om- og udbygning af vores rehabiliteringscentre i Rødovre og Risskov. Det skete efter en intensiv presseindsats og kontakt til en række beslutningstagere som folketingsmedlemmer, sundhedsminister og embedsmænd i 2009. PTU har siden tilsagnet søgt en række fonde om midler til at finansiere resten af den ønskede ombygning.

37


LIVTAG #6 – 2011

38

Her havde PTU Handicapbiler og køreskole kontorer sammen med medlems- og kommunikationsafdelingen. Når håndværkerne er færdige, ligger PTU's nye kantine her.

Første del af PTU’s fornyelse færdig Lidt før det øvrige byggeri, startede renoveringen af PTU’s otte patientlejligheder, og de står nu klar efter en større overhaling. Patientlejlighederne er oprindeligt opført i 1998 og er særligt indrettet til handicappede med fuld tilgængelighed til køkken, bad, soveværelse og en lille hyggelig terrasse. Lejlighederne benyttes af patienter, der bliver henvist til længerevarende intensiv behandling. Der er også mulighed for, at man som aktivt medlem kan leje lejlighederne til en favorabel pris. Det kan du læse nærmere om på PTU’s hjemmeside. Der er fire etværelses lejligheder på 38 m2 og fire toværelses lejligheder på 52 m2, som alle er fuldt møblerede. Lejlighederne har nu nydt godt af en omgang maling, slibning af gulve, nye møbler, el-senge og gardiner, nye fjernsyn og dvd-afspillere, samt nyt køkkeninventar mm. Lejlighederne er desuden udstyret med trådløs internetadgang, ligesom der er computere til rådighed. Renovationen er hovedsagligt blevet betalt gennem et legat modtaget fra Knud Højgaards Fond, som har støttet med et gavmildt beløb på 318.000 kr. Det har gjort det muligt at forny de otte lejligheder, så de igen kan fungere som et attraktivt tilbud for PTU’s patienter og medlemmer.

TAK TIL VILLUMFONDEN // PTU har modtaget en storslået støtte fra Villumfonden, der har doneret 4 millioner kroner til PTU’s om- og udbygning. VILLUM FONDEN er en almennyttig fond stiftet af Villum Kann Rasmussen. Fonden er hovedaktionær i VKR Holding – ejer af VELUX såvel som andre virksomheder i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag.


LIVTAG #6 – 2011

39 BOGOMTALE

Nemisis: bliv ført tilbage til tiden, hvor polio hærgede AF H. Kallehauge, formand for PTU — ILLUSTRATION Essensen

Nemisis er en ny meget velskrevet roman, som den anerkendte amerikanske forfatter Philip Roth har skrevet. Den vil fængsle enhver læser, men formentlig særligt polioramte, fordi bogens hovedtema er skildringen af en stor polioepidemi, som ramte Newark, en forstad til New York, i sommeren 1944. Epidemien bredte sig hurtigt til andre dele af millionbyen New York og op langs østkysten af USA og ind i landet. Men romanen koncentrerer sig om en jødisk bydel i Newark, som er forfatterens egen barndomsby. Denne bydel indgår også som baggrund i nogle af hans andre romaner. Hovedpersonen er en ung nyuddannet gymnastiklærer, som har sommerjob som tilsynsførende på et idrætsanlæg tilhørende en offentlig skole i kvarteret, hvor drengene kommer i sommerferien for at spille fodbold og drive andre former for idræt. Når hovedpersonen Bucky Cantor ikke er i hæren, skyldes det, at han, der er en atletisk ung mand på 24 år, er blevet kasseret, fordi han bærer meget stærke briller. Han oplever selv dette at være i civil, medens alle andre unge mænd er i uniform og med i krigen enten i Europa eller i Stillehavet, meget belastende. Man læser om de første poliotilfælde, som også rammer en enkelt af Cantors elever, og derefter stiger antallet af tilfælde hurtigt og de første dødsfald rapporteres, selvom de kommer i “jernlungen”, en tankrespirator. Man får et levende billede af frygten for polioen, angsten for at smitten skal ramme ens egne børn eller børnebørn og den særlige frygt, der skyldtes, at man hverken vidste hvordan, man eventuelt kunne beskytte sig eller hvad, man kunne gøre, når polioen først havde slået til.

MIT LIV MED POLIO // Bogens skildringer er meget overbevisende og bærer præg af grundig research. Det må have været nøjagtig sådan, vore forældre har oplevet det under lignende epidemier tidligere her i landet til og med den store epidemi i 1952-53.

PTU har udgivet en bog om livet

Jeg vil ikke fortælle handlingen i bogen. Det ville være lige så forkert som at røbe hvem, der er morderen i en kriminalroman. Morderen her er jo den da endnu ukendte poliovirus. Men læs selv. Skuffet bliver man ikke. Titlen på bogen er “Nemisis”, navnet på den græske gud for straf, hævn og gengældelse.

nesker, som er polioramte. Udover

Bogtitlen er ikke valgt tilfældigt. Fortællingen skrider ubønhørligt frem som en græsk tragedie og levner ingen trøst. For en, der selv er polioramt, giver bogen anledning til mange minder og tanker, også af den grund er den i høj grad værd at læse.

med polio. Bogen udgør en samling af livsberetninger skrevet af menat fortælle om livet med polio, er det også fortællinger om danske handicapforhold i de seneste knap 100 år. Bogen hedder ’Mit liv med polio’ og kan købes på www.ptu.dk/shop, eller du kan ringe 3673 9000

Bogen er endnu ikke oversat til dansk, men den er ikke særlig svær at læse på engelsk. 


LIVTAG #6 – 2011

40

DEN NYE POSTLOV SKABER FORVIRRING AF Durita Dybczak, kommunikationspraktikant — FOTO Post Danmarks fotoarkiv/Søren Nielsen

Som bekendt træder den nye postlov i kraft efter nytår. Det betyder, at posten ikke længere bliver bragt til døren, og at der i stedet skal opsættes en postkasse ved indgangen til parcellen.

Hvis du ikke er i stand til at hente posten selv, fordi du er handicappet, kan du søge om dispensation hos din kommune, for at få posten bragt til døren. Dette skal gøres ved at sende en udfyldt blanket til kommunen, som så tager stilling til, om du er berettiget til en dispensation. Hvis du i forvejen modtager hjælp fra kommunen i henhold til enten Serviceloven eller Sundhedsloven, som eksempelvis hjemmehjælp, hjælpemidler mm., har kommunen allerede et kendskab til din funktionsevne og vil træffe en afgørelse på baggrund af de oplysninger, de allerede har. Det vil derfor ikke være nødvendigt på ny at undersøge din funktionsevne. Hvis kommunen derimod ikke har et kendskab til din situation i forvejen, er det nødvendigt med en lægeerklæring, som du selv skal dække udgiften for. Sådan lyder det i Trafikstyrelsens vejledning om post til døren. Ikke desto mindre har den nye postlov været årsag til en del forvirring rundt om i landet.

Kan – kan ikke

Hvis man ikke er i stand til at hente posten selv, fordi man er handicappet, kan man søge om dispensation hos sin kommune, for at få posten bragt til døren.

Preben Bukholt bor sammen med sin kone i et hus i Varde Kommune. Preben har haft polio og går altid med to armstokke eller rollator. Derudover bruger han specialsyede sko, som han har brug for hjælp til at få på og af. Når Preben færdes ude, bruger han sin invalidebil, da han ikke kan gå længere afstande. Som så mange andre fik Preben i foråret et papir ind af døren med besked om, at den nye postlov ville træde i kraft i januar 2012, og hvis han stadig ville have sin post til døren, skulle han søge kommunen om dispensation.


LIVTAG #5 – 2011

41

Kommunerne håndterer dispensationsansøgninger til at få posten til døren meget forskelligt.

Efter at have skrevet til kommunen og redegjort for, hvorfor han mente sig berettiget til en dispensation, gik der et stykke tid, før Preben fik svar. Kommunen mente ikke, at Preben skulle have sin post til døren, da han ikke fik omfattende hjælp fra kommunen. “Den eneste grund til, at jeg ikke får omfattende hjælp fra kommunen, er, at jeg er så heldig at have min kone, der hjælper mig med de forskellige ting,” fortæller Preben, der ikke tog kommunens afslag til sig. “Jeg skrev tilbage til kommunen, at jeg muligvis ikke havde udtrykt mig klart nok og listede endnu 10 punkter op for at forklare, hvorfor jeg har brug for at få posten til døren. Jeg skrev også, at hvis der var brug for det, ville jeg da gerne stille op på kommunens kontor, så de selv kunne bedømme min fysik.” Efter fire måneders ventetid lykkedes det endelig Preben Bukholt at få en vedvarende dispensation fra Varde Kommune, så han ikke behøver at gå ud til vejen for at hente sin post, for som han selv siger:

“Jeg tør da overhovedet ikke bevæge mig udenfor, når der er isglat, for så risikerer jeg at komme slemt til skade.”

Hvem har ansvaret? I Preben Bukholts tilfælde var det hans argumentationsevner, der skaffede ham en dispensation. Men hvem har ansvaret for, at Derfor ender ansvaret hos borgdet er de rigtige personer, der får dispensationerne? eren selv, der skal kæmpe for at I Aarhus Kommune har få sin post leveret til døren. man valgt at tage konsekvensen af det omfangsrige papirarbejde. Der giver man simpelthen dispensationer til alle, der søger om det. Rådmand for Sundhed og Omsorg, Dorthe Laustsen (SF), mener, at loven er urimelig, fordi PostDanmark har flyttet den økonomiske byrde med at administrere dispensationerne til kommunen. Hos Lægeforeningen protesterer man også imod at have fået til opgave at vurdere, hvorvidt borgerne kan hente posten ude ved vejen eller ej. “Det hænger ikke sammen, at kommunerne på samme tid får penge for at løse en opgave, mens nogle borgere alligevel selv skal betale for at få en attest hos deres egen læge”, siger Jette Dam-Hansen, bestyrelsesmedlem hos Lægeforeningen. Der hersker som beskrevet megen tvivl om, hvem der skal hvad, og om hos hvem udgifterne ligger. Preben Bukholt påpeger, at når de forskellige kommuner fortolker reglerne på hver deres måde, kan det godt være svært at finde rundt i, hvem man skal kontakte og hvordan man skal få sin sag igennem. Derfor ender ansvaret hos borgeren selv, der skal kæmpe for at få sin post leveret til døren. I Prebens tilfælde krævede det en del tålmodighed og udholdenhed – men det lykkedes. 


ANNONCEGUIDE

// LIVTAG #6 â&#x20AC;&#x201C; 2011

Fordi livets udfordringer klares bedst i fÌllesskab BPA-Leverandør - SPS-Leverandør Ledsagelse - Leverandør af helhedsløsninger til den offentlige sektor

Vi stĂĽr bag dig

/VZVZ MrYK\OQ¤SW )7( 3HK-VJ\Z7LVWSLV]LY[HNLHYILQKZNP]LYYVSSLUMVYKPN =PZ[rYRSHY[PSH[]HYL[HNLHS[PUKLUMVY)7(ISH! Ă&#x2021;<KM¤YKPNLSZLHMHUZ¤[[LSZLZRVU[YHR[LY Ă&#x2021;<KIL[HSPUNHMSÂĽU[PSKPULTLKHYILQKLYL Ă&#x2021;0UKILYL[UPUN[PS:2(;VNHUKYLSV]WSPN[PNLPUZ[HUZLY Ă&#x2021;-VYZPRYPUNHMKPULTLKHYILQKLYLTT

5`LTLKHYILQKLYLVN]PRHYLY -VJ\Z7LVWSLRHUVNZrOQ¤SWLKPNTLKH[Ă&#x201E;UKLU`LTLKHYILQKLYL ,UK]PKLYLYrKLY]PV]LYLUZ[VYZ[HIHM]PRHYLYKLYRHUOQ¤SWL]LK Z`NKVTVNMLYPLYOVZKP[MHZ[LWLYZVUHSL 9PUNZ[YHRZ,SSLYZLUK!1H)7([PS Âś-VY`KLYSPNLYLPUMVYTH[PVU =PZ[rYRSHY[PSH[OQ¤SWLKPNHSSLrYL[ZKHNLTLSSLT

Vi stĂĽr til rĂĽdighed med: s3TÂ&#x2019;TTE 2ÂťD6EJLEDNING s6IKARDÂ?KNING s,Â&#x2019;N2EGNSKAB s!RBEJDSPLADSVURDERING!06 OGHJÂ?LPTIL MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER-53 s&ORMIDLINGOGREKRUTTERINGAFHJÂ?LPERE s$Â&#x2019;GNÂťBENTVEDAKUTOPSTÂťEDESITUATIONER s$ETGAMLElRMAIBRANCHEN3IDENÂťR

Ă&#x2DC;nsker du et uforpligtende møde stĂĽr vi naturligvis altid til rĂĽdighed.

P I A

P E R N I L L E S

Handicapservice ApS www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848 Kontortider: Mandag til torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00

¡Om- og tilbygninger ¡Renoveringsarbejde ¡Forsikringsopgaver ¡Døre og vinduer efter mül ¡Maskinsnedkeri

¡Alufacader ¡Murerarbejde ¡Malerarbejde

Industrihegnet 8A ¡ 4030 Tune Telefon 4613 9191

www.moestrup.dk

PTUâ&#x20AC;&#x2122;s installatør


MEDLEMSSIDER

LIVTAG #6 – 2011

43

HVEM ER PTU? PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Foreningen har specialiseret sig i at: ¦ Forbedre vilkårene for personer med alvorlige skader ¦ Støtte medlemmerne gennem rådgivning, kurser og arrangementer ¦ Synliggøre og oplyse om foreningens medlemmer I foreningens sekretariat arbejder 30 medarbejdere på at løfte denne opgave. Det sker sammen med de mange frivillige, der landet over hjælper foreningens 9.000 medlemmer, som typisk har en: ¦ Ulykkesskade ¦ Whiplashskade ¦ Rygmarvsskade ¦ Polioskade PTU driver derudover et specialsygehus for personer med varigt bevægelseshandicap samt en bilafdeling, der gør det muligt for handicappede at blive selvkørende.

Læs mere på www.ptu.dk

Visitation til behandling i PTU’s RehabiliteringsCenter PTU’s RehabiliteringsCenter er et privat specialsygehus, som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Dette betyder at Region Hovedstaden fører tilsyn med Rehabiliteringscentret og at der er grænse for hvor mange behandlinger centret kan få betaling for pr. år. Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere og godkendt til at behandle og genoptræne personer med polio eller betydeligt bevægelseshandicap, som følge af rygmarvsskade eller ulykke. For at få behandling i Rehabiliteringscentret skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitals- eller speciallæge. Henvisningen sendes til visitationsudvalget, der vurderer, om du falder inden for målgruppen og vil have gavn af behandling i centret. Udvalget består af en overlæge, centerchef, specialeansvarlig fysioterapeut og en socialrådgiver. Driftsoverenskomsten mellem Region Hovedstaden og Rehabiliteringscentret indebærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor mange patienter centret må behandle om året. Overskrides den ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter, der ligger uden for rammen. Rehabiliteringscentret er i konstant dialog med Regionerne om at få udvidet behandlingsrammen for at kunne behandle flere patienter.


MEDLEMSSIDER

PTU HAR SPÆNDENDE MEDLEMSTILBUD Rådgivning — LÆGERÅDGIVNING Ring til PTU’s læge tirsdag og torsdag mellem kl. 10.00-14.00 samt fredag mellem kl. 10.00-12.00 på tlf. 3673 9000 — JURIDISK VEJLEDNING Ring til advokaten hver tirsdag fra kl. 13.00-16.00 på tlf. 3673 9095. — SOCIALRÅDGIVNING Ring til PTU’s socialrådgivere mandag til fredag mellem kl. 9.0015.00 på tlf. 3673 9000. — RÅDGIVNING OM HJÆLPEMIDLER OG BOLIGINDRETNING Ring til PTU Handicapbiler mandag-torsdag mellem kl. 8.0015.00 og fredag mellem kl. 8.00-14.00 på tlf. 3673 9000. — RÅDGIVNING OM BILINDRETNING- OG VALG Ring til PTU Handicapbiler mandag-torsdag mellem kl. 8.30-16.00 og fredag mellem kl. 8.00-15.00 på tlf. 3673 9000. — BREVKASSE Stil spørgsmål til PTU’s eksperter her i bladet eller på www.ptu.dk

Motion

Socialt

Generalforsamling

— BISIDDERORDNING Book en bisidder på www.ptu.dk/book — MEDLEM TIL MEDLEM TELEFONEN Har du brug for at tale med nogen ’efter lukketid’, kan du ringe og få en snak med et andet medlem, der sidder klar ved telefonen. Uanset om du blot trænger til en snak eller du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at ringe til et andet medlem på linjen for: œ polioskadede œ ulykkes- og rygskadede œ whiplashskadede œ pårørende Ring til et andet medlem mandag og onsdag fra kl. 17.00-20.00 på tlf. 3673 9095. Herefter trykker du dig frem til den ønskede linje. — PRIVATØKONOMISK VEJLEDNING PTU har indgået samarbejde med Finanshuset i Fredensborg, der tilbyder uvildig vejledning i privatøkonomiske forhold. Ring alle hverdage fra kl. 8.30-16.00 på tlf. 3673 9095. Her har du mulighed for at trykke dig frem til den privatøkonomiske vejledning. Når du kommer igennem skal du spørge efter Claus Israel og oplyse, at du er medlem af PTU.

Foredrag

AKTIVITETSKALENDER VEST

AKTIVITETSKALENDER ØST

JANUAR-JUNI 2012

JANUAR-JUNI 2012

Se hvilke aktiviteter der foregår nær dig i aktivitetskalenderen for foråret. Du har modtaget den for enten øst eller vest med dette nummer af Livtag.


LIVTAG #6 – 2011

Information Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet fra en eller flere af PTU’s interessegrupper. Det er en god måde at få viden og følge med i, hvad der sker i PTU inden for netop din målgruppe: polio, rygmarv, ulykke, whiplash eller ung. Tilmeld dig på www.ptu.dk/nyhedsbreve

TRÆNING FOR WHIPLASHSKADEDE – NU OGSÅ I ODENSE PTU har gennem nogen tid tilbudt holdtræning for whiplashskadede i København og Århus. Fra foråret 2012 udvider vi tilbuddet og starter ligeledes hold på Fyn. Hold øje med næste nummer af Livtag og PTU’s hjemmeside.

Interessevaretagelse PTU har fokus på de udfordringer og muligheder, vores medlemmer står overfor. Blandt andet kæmper vi for, at whiplash anerkendes som diagnose i sundhedsvæsnet. Ligesom vi er i gang med et gennemføre en kampagne, der skal øge kendskabet til post polio blandt danske læger. PTU forsøger løbende at påvirke den aktuelle debat i pressen og at få indflydelse på de beslutninger, der træffes, ved at komme med relevante indlæg over for fx politikere og i pressen. — PTU I PRESSEN œ “Sclerosepatienter venter tre år på behandling”, Kristeligt Dagblad, den 19. november 2011 œ “Kroniske patienter bliver overset”, Kristeligt Dagblad, den 19. november 2011 œ “Den glemte sygdom smerter stadig”, Hanstholm Posten m.fl. den 12. oktober 2011 œ “Trods kørestolen og dyrk motion”, Vejle Amts Folkeblad den 6. oktober 2011 œ “Mere overskud i hverdagen” Lokalavisen Hvidovre den 14. september 2011. œ “Børnelammelse hævner sig på voksne”, Skive Folkeblad den 10. september 2011 œ “Samfundscafé med mening”, Rødovre Lokal Nyt den 7. september 2011. œ “6 ud af 10 får post polio”, Ugeskrift for Læger den 5. september 2011. œ “Den 'glemte sygdom' står på lur”, Raskmagasinet nr 8 2011. œ “Livet efter ulykken”, Roskilde Avis den 24. august 2011 œ “Livet med lammelse kræver en stærk vilje og et positivt sind”, Hendes Verden nr. 31 2011. œ “Dobbelt ramt”, Fyns Stiftstidende den 13. august 2011. œ “Ingen hjælp til handicappede”, DR1 TV-Avisen den 7. august 2011, kl. 21 (21.07). œ “Svært for handicappede at få beviliget en bil”, DR P4 Radioavisen den 7. august 2011, kl. 17 (17.07). œ “Med hånden på speederen”, Motor nr. 7 2011. œ “Danmarks dyreste motionscykel”, Cyklister den 8. juni 2011. œ “Stop for forsøg”, TV2 Lorry den 7. juni 2011 kl. 22.20. œ “Seniorførtidspension det rene bluf”, Ekstra Bladet den 1. juni 2011, 1. sektion side 30. œ “Trængte forældre skal kæmpe for tilskud”, Jyllands-Posten den 24. maj 2011, Indland side 6. Du kan holde dig orienteret på www.ptu.dk, hvor du kan finde link til artikler og indslag.

Kurser og arrangementer Du har sammen med dette nummer af Livtag modtaget kredsenes aktivitetskalender, hvor du kan se hvilke arrangementer, der er nær dig det kommende halve år.

Ferie og fritid PTU råder over seks velbeliggende, handicapvenlige feriehuse i Danmark. Som aktivt medlem af PTU har du hele året mulighed for at leje et af de seks feriehuse, der ligger på Bornholm, Sydlangeland og i Nordvestjylland. Se mere information om sommerhusene på: www.ptu.dk/feriehuse. Læs mere om medlemsfordelene på www.ptu.dk/fordele eller ring til 3673 9000

BLIV MEDLEM AF PTU Der findes tre former for medlemskab: 1. Med et aktivt medlemskab får du glæder af vores medlemsfordele og kredsforeningstilbud. Samtidig støtter du den gode sag – pris 145 kr. pr. halvår. 2. Med et familiemedlemskab får du og en anden i din familie de samme fordele som et almindeligt aktivt medlem – pris 195 kr. pr. halvår. 3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og virksomheder, der gerne vil bidrage til PTU’s arbejde for bevægelseshandicappede – pris 120 kr. pr. år. Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.

45


AKTUELLE KREDSARRANGEMENTER På disse sider finder du en kalender over de aktiviteter i kredsene, der er aktuelle i perioden frem til næste nummer af Livtag udkommer d. 6. februar. Vil du have flere informationer om arrangementerne, kan du finde det i aktivitetskalenderen, som du har modtaget sammen med dette nummer af Livtag. Arrangementer i decemer er beskrevet i den aktivitetskalender, du modtog sammen med Livtag nummer 3. Er kalenderen blevet væk, kan du få en ny ved at kontakte Mette Dankelev, mda@ptu.dk, 3673 9028. Du kan også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk. Husk at kredsarrangementerne er åbne for alle aktive medlemmer, også selv om de arrangeres i en anden kreds, end den du er tilmeldt i. Husk blot at tilmelde dig.

Flerkredssamarbejde Foredrag Generalforsamling Kursus Motion Socialt Udflugt

PTU BORNHOLM

PTU NORDSJÆLLAND

PTU FYN

December-februar

December-februar

December-februar

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

PTU FREDERIKSBERG

PTU ROSKILDE

PTU MIDT THY MORS

December-februar

December-februar

December-februar

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

PTU KØBENHAVN

STORSTRØM

PTU MIDTVEST JYLLAND

16. januar

9. februar

December-februar

Foredrag: kærlighedslivet efter ulykken

Besøg på ARKEN kunstmuseum

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

Tid: Mandag d. 16. januar kl. 19.00-22.00 Sted: Havestuen, Plejecentret Sølund, Ryesgade 20, 2200 Kbh. N Tilmelding: Senest d. 3. januar til Kirsten Christensen, tlf. 3526 7906, kcr.kkerne@gmail.com eller Susanne Verngreen Larsen, tlf. 3918 6260, verngreenlarsen@gmail.com

Tid: Torsdag d. 9. februar kl. 9.30- ca 16.30 Sted: Arken, Skovvej 100, 2635 Ishøj Tilmelding: Senest d. 26. januar til Anne -Lise Rossau, tlf. 5446 6302/2276 5417, arossau@hotmail.com eller Bodil Jacobsen, tlf. 5485 7983, b-j-jacobsen@mail.tele.dk

PTU KØBENHAVNS OMEGN

12. februar

18. december

Nytårsfrokost på Hotel Postgården i Sorø

Tid: Søndag d. 18. december kl. 13.3018.00 Sted: Omsorgscentret Rosenlund, Mørhøjvej 336, 2730 Herlev Tilmelding: Senest d. 1. december til Birthe Klamer, tlf. 4453 0082, birthe-klamer@webspeed.dk

December-februar Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

PTU SYDVESTJYLLAND PTU VESTSJÆLLAND

Julefest

PTU NORDJYLLAND

Tid: Søndag d. 12. februar kl. 12.00 Sted: Hotel Postgården, Storgade 25, 4180 Sorø Tilmelding: Senest d. 4. februar til Kaja Brolykke Eiding på kupon eller kaja.eiding@os.dk.

21. februar Glatførerkursus Tid: Tirsdag d. 21. februar kl. 15.00-18.00 Sted: Varde Køretekniske Anlæg, Gellerupvej 113, 6800 Varde Tilmelding: Senest d. 14. februar til Alice Horsager, tlf. 7517 4232, alicehorsager@brammingnet.dk eller Inga Bredgaard, tlf. 5085 4263, inbr@youmail.dk


LIVTAG #6 – 2011

47 PTU SØNDERJYLLAND

PTU ØSTJYLLAND

23. februar

December-februar

10. januar

Cafemøde i Randers

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

Orientering om poliokonferencen

Tid: Torsdag d. 23. februar kl. 15.00-17.30 Sted: Kantinen i Randers Sundhedscenter, Thorsbakke, Biografgade 3, 8900 Randers C Tilmelding: Kirsten Karoff tlf. 8699 3058/ 2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com

PTU TREKANTOMRÅDET Se datoer nedenfor Dans Zumba – i kørestol Tid: Mandage fra 9.januar -21. maj kl. 10.00-10.45 Sted: Fredericia Tilmelding: Til Inge Raagaard Carlsen, tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk

PTU VENDSYSSEL December-februar

Tid: Tirsdag d. 10. januar kl. 19.00-21.30 Sted: MarselisborgCentret, bygning B, P.P Ørumsgade 11, 8000 Århus C Tilmelding: Senest d. 3. januar til Birte Mølgaard, tlf. 5356 3059, birte@molgaards.dk 22. februar Foredrag: I mørge ser man længst Tid: Ondag d. 22. februar kl. 19.00-21.30 Sted: MarselisborgCentret, bygning B, P.P Ørumsgade 11, 8000 Århus C Tilmelding: Senest d. 8. februar til Ingelise Rohde, tlf. 2125 5859, flittiglise@skylinemail.dk

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

Tenerife

HandiTours er nu Danmarks største rejsebureau for personer med et funktionshandicap. HandiTours har også fået et tillægsnavn

Husk at kredsenes arrangementer er åbne for alle aktive medlemmer – også selv om de arrangeres i en anden kreds, end den du bor i.

Syd Afrika

FamilieRejser. Det betyder at vi kan arrangerer din rejse samme med din familie uanset alder og handicap. Ring til os få planlagt din næste ferie på 70227252 eller send en e-mail på info@handitours.dk HANDITOURS APS | FREDERIKSSUNDSVEJ 116 B | DK-2700 BRØNSHØJ | DANMARK T L F : 7 0 2 2 7 2 5 2 | FA X : 7 0 2 2 7 2 6 2 | I N F O @ H A N D I T O U R S . D K | W W W. H A N D I T O U R S . D K


LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE FJELDHAMMERVEJ 8 ¦ 2610 RØDOVRE ¦ WWW.PTU.DK

ID-NR.: 46544

Nu kan du få mere rådgivning JURIDISK VEJLEDNING Den juridiske rådgivning centrerer sig om emner, der vedrører din situation som handicappet og skadelidt. Rådgivningen er telefonisk og gratis. Hvordan kommer jeg i kontakt med advokaterne? PTU’s advokater træffes nu hver tirsdag mellem kl. 13.00-16.00 på tlf. 3673 9095 PRIVATØKONOMISK VEJLEDNING Det kan være, du ønsker et grundigt, uafhængigt gennemsyn af din økonomi, eller du er nytilskadekommen og har brug for at få overblik over, hvordan din økonomi ser ud. PTU har derfor startet et samarbejde med Finanshuset i Fredensborg. Hvordan kommer jeg i kontakt med den privatøkonomiske vejledning? Du kan ringe direkte til Finanshuset alle ugens dage fra kl. 8.30-16.00 på tlf. 3673 9095. Tryk dig frem til den privatøkonomiske vejledning og spørg efter Claus Israel, når du kommer igennem. Husk at oplyse, at du er medlem af PTU. PRIVATØKONOMISK VEJLEDNING Dette tilbud adskiller sig markant fra PTU’s øvrige rådgivningspakke, da telefonen bliver betjent af frivillige medlemmer, der alle kender til det at leve med en skade eller livet som pårørende. Her har du altså muligheden for at få en snak om stort og småt med en ligemand/ligekvinde, der kan trække på egne erfaringer. Du kan ringe til en af de fire medlemslinjer for: Qpmjptlbefef¦Vmzllft.phszhtlbefef¦Xijqmbittlbefef¦QsÀsfoef Ring hver mandag og onsdag mellem kl. 17.00-20.00 på tlf. 3673 9095. Herefter trykker du dig videre til den ønskede linje. Læs mere om dine rådgivningstilbud på www.ptu.dk


Livtag #6 2011