KS Gruppens produktkatalog (ældre version)

Page 79

MEDICA - kundetilpassede og fleksible løsninger KS Gruppen A/S har igennem de seneste årtier oparbejdet en stor ekspertise i at designe, konstruere og fremstille kundetilpassede løsninger til hospitals- og plejesektoren samt medicinalindustrien. Vores produkter bruges i dag på alle danske sygehuse, og hos flere kunder har KS Gruppen A/S været med til at rådgive om og levere komplette logistiksystemer, som gennem simpelt men meget funktionelt design er med til at nedsætte belastningerne og effektivisere håndtering af medicin og andre forbrugsmaterialer, operationsinstrumenter og i den anden ende af systemet materiel til rengøring og affaldshåntering. Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om netop jeres udfordringer.

DISTRIBUTIONSVOGNE TIL MEDICINAL INDUSTRIEN Ud fra kundens behov om sikker transport og distribution af transportkasser med medicin og medikamenter, udfærdigede vi et detaljeret dokumentationsmateriale med bl.a. 3D tegninger. På baggrund heraf blev der fremstillet et antal prototyper, som blev testet hos kunden. Testen førte til mindre justeringer på vognen, hvorefter den endelige produktion af 240 stk vogne blev sat i gang og vognene leveret til kunden. Fordelen ved den nye løsning er, at vognene kan køres ind i hin-anden, når de ikke er i brug. Dermed fylder de langt mindre på lageret før de pakkes, samt ved returkørsel i distributions biler, end de tidligere vogne.

RUSTFRI TÅRNVOGN Specialdesignet og fremstillet efter krav stillet af personalet på operationsafsnittet på et af landets universitetshospitaler, hvor et af ønskerne bla. er tilgang til alle hylder fra alle fire sider af vognen. Vognen er beregnet til transport og opbevaring af sterile operationsinstrumenter og er fremstillet i 100% rustfrie materialer og kan autoklaveres. Designet tilgodeser at vognen let kan rengøres, ligesom den med sit fleksible hyldesystem let kan tilpasses ethvert behov.

VÆSKEVOGN Specielt udviklet til transport, distribution og opbevaring af hængende væskeposer med infusionsvæsker. Det unikke og fleksible hyldesystem gør, at vognen altid kan tilpasses den enkelte afdelings behov, samt at væskeposerne under alle forhold opbevares sikkert, hvorved ødelagte poser undgås. Hjulmonteringen består af letløbende semi-elastiske og afsmitningsfrie massivgummihjul i en speciel ”easy-roll” udførelse, som nedsætter igangsætnings- og rullemodstanden under kørsel med op til 20% i forhold til andre tilsvarende hjul. Vognen er forsynet med et koblings/trækstangssystem, som gør det muligt at koble flere vogne efter hinanden og trække dem med en motoriseret trækanordning.

79


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.