Page 1

Læs mere om Nissum Fjord på www.nissumfjordnet.dk Denne informationstavle er opstillet af Nissum Fjord Netværket, august 2009. Netværket støttes af Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen Vestjylland, LAG Vestjylland, LAG Holstebro, Åbent Landbrug Midt&Vest samt Holstebro og Lemvig Kommuner. Tegninger: Jens Overgaard Christensen. Tekster: Jens Overgaard Christensen og Allan Damgaard. Forsidekort: Thelle Kristensen. Redaktion: Erik Poulsen, Ansatz Kommunikationsbureau

GRAFISK DESIGN LEMVIG . 9663 4040

SANDBÆK NÆS

Velkommen til Nissum Fjord. Du står nu ved en af de informationstavler, som Nissum Fjord Netværket samt Skov- og Naturstyrelsen Vestjylland har opstillet rundt om hele fjorden, som byder mange forskellige oplevelser. På kortet kan du se, hvor de øvrige informationspunkter er. God tur!


Landskabet ved Nissum Fjord Nissum Fjord har et vandareal på cirka 7000 hektar eller 70 kvadratkilometer. Den nordlige del af fjorden kaldes Bøvling Fjord med den tilhørende Indfjorden, mens man i den sydøstlige ende finder Felsted Kog.

Fremtidens udfordring bliver at skaffe kreaturer nok til afgræsningen, så rørskoven længst ude mod vandet og buske og mindre træer længere oppe ikke får magten og dermed begrænser adgangen til fjorden.

En smal landstrimmel – Bøvling Klit – adskiller fjorden fra Vesterhavet. Slusen i Thorsminde regulerer fjordens vandstand og sørger for tilførsel af saltholdigt vand. Ferskvandstilstrømningen kommer fra en række åer, hvoraf Storåen er den, der bidrager med mest vand.

Det er ikke meningen, at rørskoven skal forsvinde – den skal blot visse steder holdes i skak. Tagrørene høstes i november-februar og bruges til tækkemateriale på hustage. Blandt rørskovens fugle finder vi den sjældne rørdrum og den mere almindelige rørsanger.

Vanddybden i fjorden er mange steder meget lille, selv om den tilbage i tiden formentlig har været endnu lavere. Den lave vandstand var stærkt medvirkende til, at både landmænd og selskaber op gennem 1800-tallet forsøgte at tørlægge dele af Nissum Fjord, så fjordbunden kunne omdannes til landbrugsjord.

Nissum Fjord rummer et varieret fugle- og dyreliv, og den er en af de vestjyske fjorde, der har stor betydning for ænder, gæs og vadefugle, der slår sig midlertidigt ned her på den faste rutefart mellem Nord- og Sydeuropa.

Det mest ambitiøse projekt fandt sted i 1870’erne, hvor det engelske selskab ”The Nissum Fjord Company” anlagde en 15 kilometer lang dæmning for at holde vandet væk fra Felsted Kog. Det mislykkedes, og englænderne opgav efter store økonomiske tab forsøget i 1884. Dagens landbrugsarealer rundt om Nissum Fjord er af varierende karakter. Nogle steder dyrkes der marker stort set helt ned til vandkanten. Andre områder – engene – egner sig rent landbrugsmæssigt kun til afgræsning. Det er de til gengæld særdeles velegnede til, og kreaturernes tilstedeværelse på engarealerne gavner desuden engfuglenes ynglemuligheder. Engfugle som for eksempel klyde og rødben foretrækker at have reden i det åbne landskab, så en potentiel fjende som for eksempel ræven kan spottes på lang afstand. Derfor er der lavet afgræsningsforsøg omkring Bøvling Fjord, hvor kreaturerne praktisk talt græsser helt ud i fjorden. Det lægger en dæmper på rørskovens vækstbetingelser – forårets friske tagrør-spirer er nemlig guf for kreaturerne.

Nogle af fuglene på træk – primært gæs og ænder – må lade livet, når jægerne er på jagt ved fjorden. Jagten finder sted fra september til nytår, hvilket sikrer, at de lokalt ynglende fugle er i gang med at trække sydpå, når jagten går ind. Jægerne gør desuden en indsats for at begrænse antallet af ræve og løsslupne mink i området – de kan være hårde ved de ynglende fugle. Tidligere var jagten en naturlig del af livet ved fjorden. Både jagten og fiskeriet bidrog væsentligt til husholdningen hos de lokale bønder.


Rørhøg Flere par rørhøge yngler med rede skjult i fjordens rørskove

Fiskehejre Almindelig ved fjorden næsten året rundt. Yngler i kolonier i nærliggende plantager

Skarv er blevet meget mere almindelig i fjorden de seneste årtier. Enkelte steder forsøger fuglene at yngle med kolonier på jorden eller i lave træer

Bramgås er de seneste år blevet en meget talrig trækgæst, der ses i store flokke på marker og enge

Rørdrum yngler med flere par i fjordens rørskovsområder. Den er svær at få at se, men i forårsmånederne høres den stemme, der lyder som en pauken i en flaske

Sangsvane en almindelig vintergæst fra nord. Den ses i flokke på fjorden og på marker og enge

Kortnæbbet gås

Grågås med gæsling

er en talrig trækgæst fra blandt andet Svalbard. Den ses i store flokke især på fjordens marker og enge

er en talrig trækgæst, og den er den eneste gås, som yngler fast ved fjorden

Lysbuget knortegås raster med nogle få hundrede fugle ved fjorden især i forårsmånederne. De ses mest ved Fjandø og på engene nord og syd for Thorsminde. Antallet er desværre faldende

Knopsvane almindelig i fjorden året rundt. Fuglene yngler på fjordens små øer og i dens rørskove

Fugle ved Nissum Fjord Gul vipstjert yngler på enge og i klitter flere steder ved Nissum Fjord

Planchen viser et udvalg af fjordens karakterfugle

Gravand både en almindelig trækgæst og en almindelig ynglefugl ved Nissum Fjord

Klyde yngler i små kolonier på øer og på fjordens strandenge


Pattedyr Nissum Fjord er levested for flere forskellige af de større danske pattedyr. En af de mest spændende er odder, men den er desværre også en af dem, det er sværest at få at se. Odderen er et nataktivt dyr, som tilbringer dagen i huler eller under trærødder nær vand. Der lever en bestand af oddere i flere af de forskellige åløb, som munder ud i Nissum Fjord. Flest er der formentlig i Storåen og Felsted Kog, men den findes også i blandt andet Indfjorden og åløbene til denne.

Et andet pattedyr, bæver, er også fundet ved Nissum Fjord men formentlig kun på passage gennem fjorden. En bestand af bævere er udsat i Klosterheden, og dyr herfra har spredt sig via åløb og fjorden til blandt andet Husby og Nørre Sø syd for Nissum Fjord. En pæn bestand af rådyr lever også rundt om fjorden, og undertiden ses der strejfende krondyr fra blandt andet en bestand, der lever i Husby Klitplantage.

Frem til 1980’erne var den danske bestand af odder i stærk tilbagegang, og der har måske i alt blot været et par hundrede dyr tilbage i landet. Langt de fleste fandtes i Nordvestjylland og de nordlige dele af Midtjylland. Nissum Fjord med dens tilstødende åløb var et af dens vigtigste levesteder. Oddere druknede i fiskeruser, og mange blev trafikdræbt, men brug af stopriste i ruserne og etablering af faunapassager under hovedveje har været med til, at udviklingen er vendt, og odderen igen er i fremgang. I dag har den spredt sin udbredelse ned gennem Jylland.

Råbuk

Odder

Jagt ved Nissum Fjord Der er en god jagt på Nissum Fjord og engene omkring den. Især gæs, ænder og vadefugle har gennem tiden været vigtige bidrag til lokalbefolkningens husholdninger.

Frem til 1986 kunne jægere købe adgangskort til jagt i Felsted Kog, og især i september og oktober var der en intens jagt her af både lokale og tilrejsende jægere.

Mange jægere har drevet andejagt fra pram, som stages ud i skjul i kanten af rørskovene. Lokkeænder lægges ud foran rørene, og jagten starter så halvanden time før solopgang i efterårsmånederne. Ænder har et dagligt træk mellem fourageringssteder og rastepladser i fjorden, og det er under det træk, fuglene kan ”slå ned” mod lokkeænderne.

Jagten på selve fjordens søterritorium er som udgangspunkt fri, men den er gennem tiden blevet underlagt forskellige begrænsninger for at beskytte fjordens rige fugleliv. Jagt er ikke længere tilladt i Felsted Kog og i den nordlige del af Bøvling Fjord med tilstødende engarealer. På de øvrige dele af fjorden (ikke private arealer på tilstødende land) skal jagten indstilles efter kl. 12.00.

Nedlagt spidsand

Tekst og illustrationer: Jens Overgaard Christensen, august 2010

GRAFISK DESIGN LEMVIG . 9663 4040

En anden almindelig jagtform er tramp efter bekkasiner på våde enge. Dobbeltbekkasin og skovsneppe er i dag de eneste jagtbare vadefugle, men tidligere blev der drevet jagt på flere arter af blandt andet klirer, spover og hjejler på fjordens enge og lavvandede arealer.


Firkløft En sydafrikansk art, der er forvildet langs Jyllands nordvestlige kyster. Det er oprindeligt formentlig sket ved frø strandet fra et skib i 1970’erne. Vokser i tuer på fjordens strandenge. Blomstrer først sent på sommeren til ud på efteråret.

Gåse-Potentil Vokser helt jordnært på åbne engarealer.

Bidende Stenurt Danner tætte gule tæpper på tørre og sandede arealer.

Purpur-Gøgeurt

Gul Snerre

Den fredede gøgeurt vokser hist og her langs hovedvejen på Bøvling Klit. Den findes tit mellem Trævlekroner, Kællingetand, Skjaller, Rødkløver og Hvidkløver.

Vokser almindeligt på de mere tørre dele af engene og langs veje og klitter. Blomstrer i juli-august.

Trævlekrone Danner tætte tæpper af blomster på strandengene i juni.

Strand Asters

Vokser på de mest våde dele af engene, ved strandsøer og ude på fjordens våde flader. Blomstrer fra sent på sommeren og ud på efteråret.

Engelskgræs

Vandmynte

Planten ynder salt og står derfor i tætte bestande både på strandengene og langs veje. Under blomstringen kan vejgrøfter og engarealer var helt farvede lyserødt af Engelskgræs.

Vokser almindeligt på sumpede områder og ude i rørskovene.

Den uldagtige kæruld vokser visse steder i tætte bestande på våde og sumpede engarealer. Undertiden kan den danne helt hvide tæpper hist og her på Bøvling Klit.

Eng-Kabbeleje Den ret kraftige Kabbeleje vokser på de mest våde dele af engene og langs med kanaler og søer. Den blomstrer allerede fra april og frem til først på sommeren.

Skjaller Skjaller vokser almindeligt i engene, på diger, volde og lignende, og ses i blomst i maj-juli.

Tekst og illustrationer: Jens Overgaard Christensen, august 2010

Gul Iris Iris med de lange knivformede blade vokser på de mest våde dele af engene og ude i fjordens rørsumpe. Den blomstrer med sine store gule blomster især i juni.

Planter ved Nissum Fjord Planchen viser et lille udvalg af de planter, der ses på engene rundt om Nissum Fjord.

GRAFISK DESIGN LEMVIG . 9663 4040

Smalbladet Kæruld


Helmklink Havn Helmklink Havn har fået sit oprindelige navn tilbage. I en årrække blev den idylliske havn kaldt Helmklit Havn efter klitten af samme navn. Men i skødet fra 1945 – hvor en gruppe lokale fiskere købte havnen og jorden omkring for 1100 kroner af en lokal landmand – kan man læse, at navnet er Helmklink Havn.

I løbet af 1980’erne ebbede erhvervsfiskeriet i fjorden ud. I dag er der fritidsfiskeriet tilbage, og så skal man jo heller ikke undervurdere fornøjelsen ved at sejle en tur ud på fjorden og nyde den medbragte kaffe- eller frokostkurv.

Stedet blev også i gamle dage kaldt Sejlrenden, fordi man herfra ganske enkelt skal følge sejlrenden for at komme ud på Nissum Fjord – uden for sejlrenden kan man ikke være sikker på at have tilstrækkeligt med vand under bådens køl. Helmklink Havn er en populær havn med masser af liv det meste af året. Både lokale og turister nyder at færdes ved havnen, der for uden et toilet også har sin egen legeplads. 98 bådepladser Med 98 bådepladser er havnen en af de største ved Nissum Fjord – i den konkurrence er der nærmest dødt løb mellem Helmklink Havn og Thorsminde Gl. Havn. Det er ikke så mange år siden, at Helmklink Havn udvidede med et nyt ”bassin”, der naturligt er døbt Ny Havn. De to andre havneområder kaldes Gl. Havn og Langelinie. Man skal enten bo eller have sommerhus i Fjand-området for at kunne leje en bådeplads.

Anlagt omkring 1930 Helmklink Havn blev anlagt omkring 1930, hvor en af statens sandpumpere knoklede med at skabe en sejlrende ind til havnen. Sejlrenden skal stadig med jævne mellemrum renses op for ikke at sande til. Det var både fjordfiskernes skibe og havgående fiskerbåde, der var hjemmehørende i Helmklink – mange af bådene var både til fjord- og havfiskeri. De enkelte årstider har hver deres favorit-arter. Da fiskerne gik sammen om at købe havnen, blev det samtidig besluttet at give 2 øre af hvert kilo landet fisk til havnens vedligeholdelse. I dag betales en fast pris for en bådeplads. En laks var fælles fangst Der kunne godt være flere fiskere i samme båd, når de var ude på togt på fjorden, og som regel passede hver mand sine egne garn og net. Men hvis han var så heldig at hive en laks om bord, så blev indtægten fra den eftertragtede fisk delt mellem bådens fiskere. Og så vankede der i øvrigt også en omgang øl fra den heldige fisker. Én laks kunne sagtens være det samme som en ugeløn eller mere, så der var nærmest guldstøv på de sølvfarvede laks.

Foto: Erik Poulsen, august 2010

En gammel raketstation Fiskebestanden er især siden 1990’erne gået massivt tilbage. Nissum Fjord Fritidsfiskerforening gør en ihærdig indsats for at øge bestanden af helt ved at sætte yngel ud, men det kniber alligevel med at sætte antallet mærkbart i vejret. Ligeledes skrubber og ål er gået betragteligt tilbage. Husene her ved havnen er alle af ældre dato. Det hus – der i dag er forsynet med et wc for enden – har en særlig historie. Det var nemlig tidligere en såkaldt raketstation, der lå ved Bjerrehuse på vestkysten ikke langt herfra. Raketstationen kom nødstedte skibe på Vesterhavet til undsætning – en raket med en line blev skudt ud til det forliste skib, og så kunne besætningen via en redningsstol trækkes i land. På døren til den gamle raketstation kan man stadig se de karakteristiske Dannebrogsflag.

Tekst: Allan Damgaard, august 2010

GRAFISK DESIGN LEMVIG . 9663 4040

Havnens bestyrelse – og formentlig også de besøgende – sætter pris på et rent miljø, og derfor er der blandt andet nedgravet en tank til fiskeaffald. Som en af de ældre fiskere konstaterer om den foranstaltning: Det lagde en kraftig dæmper på rottebestanden.


Aborre optræder meget almindeligt i Nissum Fjord med de største bestande i de mest ferske dele af fjorden

Hork Den lille hork er almindelig især i de mest ferske dele af fjorden, og den lever også oppe i åløbene

Hornfisk I forårsmånederne fanger lystfiskere store antal af hornfisk i Thorsminde havn, når de kommer ind for at gyde

Sild Stavsild

kommer ind i fjorden i forårsmånederne for at gyde, og på den tid fanges mange sild i Thorsminde. Igen i sensommeren kommer en federe type af sild, høstsilden

Skrubbe er fjordens mest almindelige fladfisk, og den lever i fjorden året rundt. Arten er vigtig for fjordens fritidsfiskere

sjældnere stavsild fanges i Nissum Fjord i sensommerog efterårsmånederne

Fisk i Nissum Fjord Planchen viser et udvalg af fjordens karakteristiske fisk Helt Den mellemstore laksefisk, helt, fiskes i garn i fjorden. Især røget helt er en traditionel spise. Det er en standfisk, der lever året rundt i fjordmiljøet

Havørred En bestand af havørreder går gennem fjorden for at gyde. Den ligner laks men er blandt andet kraftigere bygget

Laks Bestanden af Storå-laks søges reddet ved opdræt og udsætninger. Om foråret trækker blanke laks gennem fjorden og op ad Storåen til gydning i efteråret, hvor de har udviklet stærke farver og hannerne en krog på underkæben

Ål Der har tidligere været et godt fiskeri på ål i Nissum Fjord, men arten er desværre gået meget tilbage

Laks Smelt Den lille laksefisk, smelt, er blandt andet kendt for at have en lugt af syltet agurk


Thorsminde Gl. Havn I dag er det fritidsfiskerne og lystsejlerne, der har deres både liggende her i den gamle havn i Thorsminde, men da kammerslusen blev bygget i 1931, var det attraktivt for erhvervsfiskerne at have deres skibe liggende trygt her på fjordsiden i Thorsminde.

80 mand i sving I 1834 godkendte Rentekammeret – en del af statsadministrationen – at fjordens udløb skulle holdes åben ved håndkraft, og op til 80 mand blev jævnligt sat til at bortgrave det aflejrede sand.

Så havde de nemlig let adgang til fiskeriet på havet, og samtidig kunne de – hvis vejret var for barskt, eller sæsonen ikke lige passede til havfiskeri – tøffe ud på fjorden og udnytte fangstmulighederne dér. Op gennem 1950’erne blev der for alvor sat skub i fiskeriet. Den gamle, røde auktionshal her på det gamle havneareal blev opført i 1957, og fiskekutterne blev gradvist større og større. Skibene blev efterhånden for store til kammerslusen, og der opstod et ønske om en havn på havsiden i Thorsminde.

Senere i 1800-tallet meldte et nyt ønske sig: Indvinding af nyt landbrugsjord ved at tørlægge dele af Nissum Fjord. Der blev gjort flere mislykkedes forsøg på at bygge en sluse, der kunne klare presset fra de hårde vestenstorme, der uundgåeligt dukkede op med jævne mellemrum. I 1863 blev tørlægningsforsøget overdraget til det engelske selskab The Danish Land Company, og selskabet ansatte i 1866 stadsingeniør C. Bruun fra Odense som leder af inddæmningsarbejdet. Bruun blev snart klar over, at en stærk sluse i Thorsminde var nødvendigt for succes med tørlægningen.

Vesthavnen blev bygget Den stod klar i 1967, og dermed rykkede erhvervsfiskeriet forholdsvis hurtigt væk fra den gamle havn til fordel for vesthavnen, som den nye havn blev døbt. I 1980’erne var det også definitivt slut med erhvervsfiskeri i fjorden.

Den gamle sluse er fundamentet Slusen blev bygget i 1868-70, og det er dén sluse, der i dag udgør fundamentet af slusen her i Thorsminde. Det gamle udløb mod syd sandede efterhånden til, og dermed var slusen den eneste forbindelse mellem fjord og hav.

Da vejbroen blev bygget parallelt med slusen i 1978 – før den tid kørte man på selve slusen – blev kammerslusen fjernet. I dag kan mindre både via den såkaldte hejseport sejle mellem fjord- og havsiden, og den mulighed er der flere af fritidsfiskerne, der benytter sig af.

Nogen effektiv beskyttelse mod stormfloder gav slusen dog ikke. Det skete først i 1931, hvor slusen blev underkastet en meget omfattende udbygning og modernisering. Det var også på det tidspunkt, at ovennævnte kammersluse blev bygget.

Der er omkring 100 bådepladser i Thorsminde Gl. Havn, og der er så stor rift om pladserne, at det er nødvendigt med en venteliste.

Thorsminde er en forholdsvis ung by. Den opstod i det små i forbindelse med byggeriet af slusen, hvor materialet i øvrigt blev sejlet til Thorsminde, da det både nord- og sydfra blot var et sandet hjulspor, der førte til udløbet.

Slusen er nøglen Thorsminde spiller en central rolle i Nissum Fjords historie. Eller måske rettere: Slusen spiller en altafgørende rolle. Slusen er nemlig nøglen til at styre vandstanden i fjorden. Nissum Fjord afvander et stort område med Storåen som det vandløb, der bidrager med mest vand til fjorden. Storåen har sit udløb i Felsted Kog, der udgør den sydlige del af fjorden. Storåen udspringer sydøst for Ikast, og den løber blandt andet igennem Herning og Holstebro.

Tilsandingen af udløbet er ikke kun et fortidsproblem. Det er til stadighed nødvendigt at fjerne det sand, der aflejres i udløbet. Sand fra klitterne på begge sider af Thorsminde kan i øvrigt også være et problem på landevejen, der først blev etableret i begyndelsen af 1960’erne. Tekst: Allan Damgaard, august 2010

Foto: Erik Poulsen, august 2010

GRAFISK DESIGN LEMVIG . 9663 4040

I begyndelsen af 1800-tallet var det landmændene rundt om fjorden, der ønskede, at udløbet – der lå sydligere end dette sted – blev holdt åbent, så man undgik de tilbagevendende oversvømmelser af de fjordnære områder. Efter en vestenstorm sandede åbningen ofte til.


Sandholm Havn Sandholm Havn er et yndet udflugtsmål for andre end de, der har deres båd liggende i den idylliske havn. Havnens miljø virker tillokkende på både lokale og turister, og det gør selvfølgelig heller ikke tilstrømningen mindre, at havnen ligger ved et stort sommerhusområde.

Fjordens stilhed og flotte kulisse Der fanges dog stadig lidt, og når en fritidsfisker lægger til kaj, så er mange af de tilstedeværende lige henne for at tjekke fangsten og give et par kommentarer med på vejen.

Havnen har mange år på bagen. Fiskeriet kan dateres tilbage til begyndelsen af 1900-tallet; måske endnu længere tilbage. De mange huse – eller måske er det mere passende at kalde dem skure – er opført af fiskerne.

Der er også mange, der sejler ud på fjorden for at nyde stilheden og lade sig beruse af kulissen med de store vidder og den høje himmel. Og så er det jo heller ikke så ringe at supplere turen med en kaffe- eller frokostkurv.

I dag må der ikke opføres nye huse. Den nyeste bygning er en toiletbygning fra 1997. En stor andel af erhvervsfiskerne i Nissum Fjord var hjemmehørende i Sandholm Havn, og de havde i mange år gode fangster på fjorden. Det skete også, at fangstpladsen blev henlagt til Vesterhavet. Gode fangster i gamle dage Der blev fanget skrubber, flynder, helt, sild og aborrer. Det var ikke ualmindeligt, at der kunne fanges 600 kilo fisk på et togt. Den mest indbringende art var i særklassen laksen – hvis man fik en ordentlig krabat på 10-15 kilo i nettet, så var økonomien reddet for de næste dage eller måske ligefrem for hele ugen. I dag er fiskeriet reduceret til stort set nul. For det første er det begrænset, hvor der må fiskes i fjorden, og for det andet er det også gået støt tilbage med mængden af fisk de seneste 10-15 år.

Foto: Erik Poulsen, august 2010

Der er cirka 100 medlemmer af Sandholm Havn. 52 af dem er aktive medlemmer; det er dem, der må have deres båd liggende i havnen. Det er dog ikke så nær alle, der har dét. Medlemmerne er en blanding af lokale og udefrakommende, der typisk har et sommerhus i nærheden. Alle har ret til at sætte deres båd i vandet fra Sandholm Havn og sejle ud i fjorden. Her fra Sandholm Havn har man et glimrende overblik over fjorden. På den anden side ligger Nees og Skalstrup – det er de sogne, der har de højeste af de i øvrigt rigtig mange vindmøller, man kan se herfra. Til Fjandø efter mågeæg Man kan også se ud til den fredede Fjandø. Uden for fuglenes ynglesæson græsser der får på øen. De køres over på øen med traktor og vogn. I gamle dage sejlede drengene over til Fjandø for at stjæle de eftertragtede mågeæg. De kunne både sælges til bageren og bruges som fornøjeligt kasteskyts. Tekst: Allan Damgaard, august 2010

GRAFISK DESIGN LEMVIG . 9663 4040

En af de gamle fiskere kan huske, at man for 25 kroner kunne få lov til at opføre et hus, som der ikke mindst om vinteren var dejligt at have. Her kunne man arbejde i tørvejr og læ.


Kytterup Havn Kytterup Havn er en lille perle ud til Felsted Kog. Havnen med plads til 35 både blev anlagt i 1973. Før den tid lå bådene – der blev brugt til fiskeri og jagt – fortøjet langs den såkaldte pumpekanal. Det var pumpestationens folk ikke glade for. De mente, at bådene spærrede for vand-gennemstrømningen og dermed ikke gjorde afvandingen af landbrugsarealerne effektiv nok. Det var derfor til alles tilfredshed, at havnen blev anlagt i 1973. I øvrigt udgravet af kursusstedet Ulfborg Kjærgård, der brugte udgravningsarbejdet som en fin ”lille” opgave for skolens kursister, der på den måde ikke blot øvede sig for sjov, men lavede et virkeligt stykke arbejde med lang holdbarhed. I godt vejr kan man her fra Kytterup Havn se til Thorsminde, der ligger på den anden side af Nissum Fjord. Man kan skimte byen gennem de holme, der adskiller Felsted Kog fra Nissum Fjord. Storåen har sit udløb i Felsted Kog ikke langt herfra. Storåen er med sine 104 kilometer Danmarks næstlængste å. Den udspringer sydøst for Ikast, og den løber blandt andet igennem Herning og Holstebro. Afvander 610 hektar Pumpestationen her ved Kytterup er placeret oven på det gamle englænderdige, som omkranser Felsted Kog efter et mislykket inddæmningsforsøg i slutningen af 1800-tallet. Stationen afvander 610 hektar i Felsted Kog Enge og er det største afvandingsprojekt omkring Nissum Fjord. Man begyndte at planlægge projektet i 1954, men først i 1965 var pumpehusets to kraftige pumper klar til at bestille noget. Når det tog så lang tid, skyldtes det blandt andet, at der var mange interesser, der skulle tilgodeses. For eksempel havde Landbrugsministeriet helt tilbage i 1936 udlagt Felsted Kog som vildtreservat.

Fiskeri med restriktioner Fiskeriet er behæftet med restriktioner i dag. Derfor er antallet af fritidsfiskere skrumpet ind de senere år. Den sydlige del af Felsted Kog er lovligt område for fiskerne og deres garn, men dét område er ikke i så høj kurs blandt fiskerne. Fiskene fra det område er efter sigende ikke så velsmagende som dem, der fanges ude i selve Nissum Fjord. Derfor sejler hovedparten af fiskerne derud med deres garn. Antallet af fisk i fjorden er for nedadgående. Der kan dog stadig fanges en del helt. Tidligere kunne en kort tur på fjorden godt udløse en fangst på 50 skrubber – i dag er udbyttet nogle gange nede på en enkelt. Mange sejler dog også først og fremmest ud på fjorden for fornøjelsens skyld. Rørauktion siden 1885 Rørskoven har altid været en del af området og ligger som en bræmme mellem fjorden og engarealerne. Rørhøsten er god. Rørskæret i Felsted Kog har været udnyttet, siden staten overtog ejendomsretten til området i 1884. Den første auktion blev holdt i 1885. Tagrørene – som de også kaldes – bruges til stråtag på helårsboliger og sommerhuse. Her i havnen er det også værd at bemærke de små broer mellem bådene. Broerne blev anlagt få år efter havnens etablering. Plastik-pontonerne under broerne er fremstillet i Sverige – selve broerne er lavet af en lokal smedemester. De hæver og sænker sig i takt med vandstanden. Med bænke, borde og en toiletbygning er havnen et oplagt udflugtsmål. Alle har ret til at sætte deres båd i vandet og sejle ud i fjorden. Man skal dog være medlem af bådelauget for at have sin både liggende i havnen.

Foto: Erik Poulsen, juli 2010.

GRAFISK DESIGN LEMVIG . 9663 4040

Tekst: Allan Damgaard, august 2010


Kloster Havn Op gennem 1970’erne og 1980’erne var der syv erhvervsfiskere, der var hjemmehørende her i Kloster Havn. De hentede dog ikke udelukkende deres fangst i Nissum Fjord. Hvis vejrforholdene var det til, kunne de godt sejle en tur ud på havet. Det var primært sild, ål og skrubber, der gik i fiskernes net. Der kunne også være laks og ørred. En laks på 26 kilo I 1960’erne var der gode penge på laks – en stor krabat af slagsen, over 10 kilo, kunne indbringe en ugeløn. Rekorden er en laks på 26 kilo, og formanden for Kloster Havn, der har omkring 50 års erfaring med fiskeri i fjorden, kan huske havørreder på 18-20 kilo. Der er ikke så mange fisk tilbage i fjorden. Blandt andet har skarven været hård ved bestanden. Som formanden beskriver det, så var der nærmest tale om solformørkelse, når man befandt sig ude på fjorden og tusindvis af skarv lettede. I takt med at føden er forsvundet, er antallet af skarv også reduceret ganske betragteligt. I Kloster Havns storhedstid lå der omkring 40 både i havnen. I dag er der 7-8 stykker, og det er kun fritidsfiskere. Fire druknede ved rørauktion Der kan være bølger på Nissum Fjord, og ikke mindst i Felsted Kog kan fjorden være overraskende barsk. Der har været flere drukneulykker i årenes løb. Den formentlig største drukneulykke fandt sted i september 1987 ud for netop Kloster Havn. Det var i forbindelse med en rørauktion, hvor man om efteråret sejlede rundt for at bedømme og sælge tagrør, der bruges til at tække stråtage med. Den 21 fod store fiskerbåd kæntrede, og fire ud af en besætning på otte druknede – heriblandt Ringkøbings borgmester.

Foto: Erik Poulsen, august 2010.

Den form for rørauktion i Felsted Kog går tilbage til 1885, hvor staten netop havde overtaget ejendomsretten til rørskæret. I dag sælges rørene ikke på den måde, men ”den sejlende rørauktion” stoppede først omkring 2005. Rørskoven ved Kloster Havn er på retur. Storstilet tørlægningsforsøg Op gennem 1800-tallet var der en række forsøg på at tørlægge dele af Nissum Fjord, så det kunne bruges til landbrugsjord. Det mest ambitiøse projekt fandt sted her i Felsted Kog – en kog betyder et inddæmmet stykke marskland, der kan opdyrkes. Nøglen til fjordens tørlægning lå i bygningen af en stærk sluse ved Thorsminde. Den blev bygget i 1868-70, og det var derfor med en god portion optimisme, at det engelske selskab The Nissum Fjord Company i 1870 gik i gang med at inddæmme og tørlægge 1250 hektar i Felsted Kog. 450 hektar blev tørlagt, men kraftige storme i vinteren 1872-73 ødelagde de nye dæmninger, og i 1884 blev forsøget opgivet. Vildtreservat i 1936 Efter tørlægningsforsøgene i Felsted Kog opstod der rørsumpe i læ af de delvis ødelagte dæmninger. Det betød, at kogen efterhånden blev Nissum Fjords bedste fuglelokalitet, hvor der ynglede arter, der var sjældne i den danske fauna. Der opstod en interesse for at beskytte fuglelivet, og i 1936 – samme år som reservatloven i Danmark blev vedtaget – valgte landbrugsministeriet at gøre Felsted Kog til et vildtreservat. Tekst: Allan Damgaard, august 2010

GRAFISK DESIGN LEMVIG . 9663 4040

Kloster Havn ligger i den sydlige ende af Felsted Kog, som er en del af Nissum Fjord. Havnen blev anlagt i 1963; tidligere var der kun en kanal ud til Felsted Kog.


Bøvling Havn Det er ikke så mærkeligt, at Bøvling-boerne i årevis kaldte Bøvlings adgangsvej til Indfjorden for Kanalen. Det er først i de senere år, at navnet Bøvling Havn er kommet til. Kanalen er blevet længere med årene i takt med rørskovens udbredelse. Mere intensiv markdrift er guf for rørskoven. Kanalen blev gravet omkring 1900, så fiskerne fik lettere ved at komme ud i fjorden med deres både. Bøvling og Nees var i gamle dage forbundet via vandvejen. Det var den letteste måde at komme mellem de to sogne på. Der er fundet kørespor over både Indfjorden og Bøvling Fjord. Der kunne køres med hestevogn over ved lavvande – og i øvrigt også cykles. Landmænd fra Bøvling og Nees bjærgede hø på Bøvling Klit på den anden side af Bøvling Fjord. Høet fra klittens engarealer blev enten sejlet på store pramme eller kørt på hestevogn over fjorden til de respektive gårde. I perioden op til 1. Verdenskrig sejlede fiskerne fra Thorsminde deres fisk til Bøvling. Det var den nemmeste måde at komme af med fiskene på. Det var nærmest en overdrivelse at kalde vejen væk fra Thorsminde for en vej. Den var blot et ikke videre fremkommeligt hjulspor i den sandede jord. Fiskene blev fra bådene losset op i ventende trillebøre og kørt op til købmand Jørgensen i Bøvling by. Færgefart til Thorsminde I årene efter 1. Verdenskrig blev fiskernes rutefart erstattet af færgefart mellem Thorsminde og Bøvling. Både for turister og fastboende. Bøvling-boerne kom ikke som sådan til stranden om sommeren. Når de en sjælden gang tog sig den luksus, så var det en heldagsudflugt, og det var klart nemmest at tage færgen til Thorsminde og dermed ud til havet.

Beskrevet i bestseller Børnebogsforfatteren A. Chr. Westergaard har beskrevet forholdene omkring fjorden i begyndelsen af 1900-tallet – blandt andet i bøgerne om Klit Per. A. Chr. Westergaard var i en årrække lærer i Fjaltring, inden han flyttede fra egnen. Bøgerne om Klit Per var ganske populære; de blev oversat til 30 sprog. Der har indtil midten af 1960’erne været to-tre fuldtidsfiskere, der levede af dét, som Indfjorden og Bøvling Fjord kunne indbringe. I gamle dage var det hovedsageligt såkaldte småkårsfolk – for eksempel daglejere og arbejdsmænd – der fiskede i fjorden. Fangsten skulle højne den beskedne levestandard. Nu er det fritidsfiskere, der fornøjer sig med en rolig stund på fjorden. Og måske er der fangst. Helt, aborrer og gedder er de arter, der optræder hyppigst i fiskernes net. I øvrigt er der fanget et uhyre af en gedde på 104 centimeter, så vækstbetingelserne i den lavvandede fjord er åbenbart ikke så dårlige. Afstressende morgentur Når fiskerne en tidlig morgen stævner ud gennem kanalen – for at komme ud til garnene inden de glubske måger tager for sig af retterne – så er det afstressende med den høje himmel og de store vidder som en eftertragtet kulisse. I dag er det Bøvling Bådelaugs cirka 40 medlemmer, der har ret til at have deres både liggende i Bøvling Havn. Alle kan dog sætte deres egen båd i vandet og sejle ud i fjorden. Men det er kun bådelaugets medlemmer, der må have deres både fortøjret ved kanalens pæle. Tekst: Allan Damgaard, august 2010

Rutebåden til Thorsminde.

GRAFISK DESIGN LEMVIG . 9663 4040

Det er således meget passende, at passagen mellem Indfjorden og Bøvling Fjord – der er toppen af Nissum Fjord – kaldes Færgen.


Bøvling Fjord Det hvide pumpehus fra 1968 er ikke en arkitektonisk skønhed, men huser tre pumper, som særdeles effektivt sikrer, at Ramme Å ikke løber over sine breder til ulempe for de landmænd, der har jord langs åen. Vandet pumpes ud i Bøvling Fjord, der er toppen af Nissum Fjord. Ramme Å har sit udspring omkring Bonnet – terrænet falder cirka otte meter over strækningen ned til pumpehuset, der sørger for, at vandstanden i åen konstant er 1,2-1,5 meter under, hvad den ellers ville være. Før pumpernes ankomst var området nord for Bøvling Fjord ofte præget af oversvømmelser. Under de tidlige efterårsstorme kunne de græssende kvier blive ”fanget” mellem store søer. Så måtte landmanden og hans karle gå igennem vandet og hente kreaturerne hjem. Her var det en fordel at være stedkendt, så man undgik at træde ned i de dybe mosehuller. Klitten og fjorden Til højre ligger den 13 kilometer lange tange – Bøvling Klit – der adskiller fjorden fra Vesterhavet. Landevejen til Thorsminde blev anlagt omkring 1950; i gamle dage var der blot et hjulspor. Havet gnasker løs på kysten med varierende grådighed, og det er nødvendigt at kystsikre strækningen. Sandflugt er et andet problem. Sandet ender visse steder meget tæt på kørebanen, og det må køres væk med store maskiner. Bagefter skal der plantes nyt marehalm for at tøjle de nøgne sandbakker. Bøvling Fjord er den mest lavvandede del af Nissum Fjord, og den lave vandstand var stærkt medvirkende til, at både landmænd og selskaber op gennem 1800-tallet forsøgte at tørlægge dele af Nissum Fjord – blandt andet Bøvling Fjord – så fjordbunden kunne omdannes til landbrugsjord. Der blev gjort flere ihærdige forsøg, men alle mislykkedes med store tab til følge.

Afgræsning De græssende kreaturer har stadig fri adgang til arealerne, hvor et driftsselskab af lodsejere styrer afgræsningen af cirka 100 hektar ved at udleje engene til landmænd, som har 150 kreaturer på græs sommeren igennem. Det var en større opgave at få samlet de interesserede lodsejere i et selskab. Der var nemlig mange små parceller – de mindste matrikelnumre var under 1000 kvadratmeter. De stammer fra den tid, hvor landmanden solgte sin parcel til en jæger og samtidig bevarede retten til at bjærge hø fra arealet. Den største matrikel er på syv hektar. Afgræsningen gavner engfuglenes ynglemuligheder. Engfugle som klyde og rødben foretrækker at have deres reder i det åbne landskab, så en potentiel fjende kan spottes på lang afstand. Markerne er også indhegnet ud mod fjorden, og indhegningen er ikke kun for at holde dyrene inde. Det er også for at holde andre kreaturer ude. Det er sket, at kreaturer fra den anden side af fjorden ved lavvande er vadet over til de artsfæller, som de ved normal vandstand kun kan iagttage på afstand. Hvis dyr fra to besætninger blander sig med hinanden, skal der tages blodprøver for at konstatere, at de ikke har smittet hinanden med sygdomme Prøvestationen De store forsøgsmøller – placeret på den statsejede Høvsøre Prøvestation fra 2002 – testes her, fordi vindforholdene ofte har samme styrke som ude på havet. Naboerne har været voldsomt generet af møllernes kraftige lysglimt, men generne er dog med årene reduceret. Tekst: Allan Damgaard, august 2010

Kreaturernes afgræsning af engene ved Bøvling Fjord er vigtig for engfuglene. Her er det hjejler og viber. Foto: Jens Overgaard Christensen

GRAFISK DESIGN LEMVIG . 9663 4040

Landbrugsministeriet udlagde i 1976 Bøvling Fjord som vildtreservat for at skabe et beskyttet fristed for områdets ynglefugle og for de trækkende ande- og vadefugle, der gæster fjorden.


Felsted Havn Der har på et tidspunkt været 40 erhvervsfiskere i Nissum Fjord. Flere af dem var hjemmehørende her i Felsted Havn. Nogle tjente også til dagen og vejen ved rørbjærgning og ved at have lidt husdyr. I dag er erhvervsfiskerne forsvundet, og fritidsfiskerne har en del restriktioner at kæmpe med. Størstedelen af Felsted Kog er fredet, og i den del – hvor der ikke er fredet – er det begrænset, hvor mange net og ruser, fritidsfiskerne må sætte. Et ambitiøst tørlægningsforsøg Op gennem 1800-tallet var der en række forsøg på at tørlægge dele af Nissum Fjord, så det kunne bruges til landbrugsjord. Det mest ambitiøse projekt fandt sted her i Felsted Kog – en kog betyder et inddæmmet stykke marskland, der kan opdyrkes. Her ved indkørslen til Felsted Havn var bygningen med de dampdrevne pumper placeret. Hovedpumpen kunne klare 600 kubikmeter i minuttet. Denne informationstavle er placeret på det gamle englænderdige. Der blev bygget store diger/dæmninger med en samlet længde på 13 kilometer for at holde fjordens vand ude fra kogen. Det var det engelske firma The Nissum Fjord Company, der i 1870 gik i gang med at inddæmme og tørlægge 1250 hektar i Felsted Kog. 450 hektar blev tørlagt, men kraftige storme i vinteren 1872-73 ødelagde de nye dæmninger, og i 1884 blev forsøget opgivet med store tab til følge for det engelske selskab. De holme, man kigger lige over på, er gamle rester af diget, som gik fra havnen over til fjordens modsatte side. Diget ligger tilbage som tre adskilte holme. Nordvest for holmene ligger desuden Sandøen, som er opstået ved oppumpning af sand fra sejlrenderne mellem holmene. Sandøen er i dag ynglested for blandt andet store mågekolonier.

Den kulfyrede pumpestation ved Felsted Odde. Illustration fra 1872.

Et fatalt kortspil Det engelske inddæmningsselskab led også tab på en anden og mere uofficiel front. Nemlig i kortspil. I bogen ”Nees sognehistorie” skriver Karl Pedersen, at uldkræmmer Niels Mattrup fra Lemvig en dag besøgte det engelske firmas base i Thorsminde. Samme dag havde de ansvarshavende ingeniører modtaget 33.000 kroner til lønudbetaling. Hen på natten havde Mattrup vundet alle 33.000 kroner. Kortspillet fandt sted i et arbejdsskur. Mattrup sad inderst. Han vidste, at det ville blive svært at komme derfra med pengene. Han lagde 5.000 kroner på bordet, og sagde, at han skulle ud i et nødvendigt ærinde. Han var væk, da ingeniørerne kom ud for at kigge efter ham. Havn i over 100 år Felsted Havn er anlagt omkring 1900. Det mislykkede tørlægningsforsøg betød, at der voksede et stort rørskær frem i Felsted Kog. Det tilhørte staten. Man bjærgede rørene fra søsiden og sejlede de høstede rør til den nyanlagte Felsted Havn, hvorfra de blev fragtet videre. Den praksis ophørte med tiden, og i 1970’erne ville staten gerne af med havnen, der efterhånden var i dårlig stand. Der blev dannet en forening med en bestyrelse, som overtog havnen i 1979. Havnen blev sat pæn i stand, og den blev forsynet med en toiletbygning og skuret ”Kahytten”, der er til fri afbenyttelse af alle – selvfølgelig under forudsætning af at man passer godt på tingene. Indsejlingen til havnen blev ved den private overtagelse gjort mindre, men det kan ikke helt forhindre, at havnebassinet mudrer til. I 2009 blev der foretaget en større oprensning af havnebassinet til stor glæde for de 50 aktive medlemmer, der igen kunne sejle uhindret ind og ud ad havnen, der har en dybde på 2,5 meter. I 2005 blev Felsted Havn tildelt By og Land Prisen for den flotte bevaring af havnen. Det er den bedst bevarede havn rundt om Nissum Fjord. Alle kan frit sættes deres båd i vandet og sejle ud på fjorden. Det er kun medlemmerne, der må have deres både til at ligge fast i havnen. Tekst: Allan Damgaard, august 2010

GRAFISK DESIGN LEMVIG . 9663 4040

Her fra Felsted Havn ved Felsted Odde er der et glimrende overblik over det meste af Nissum Fjord. Det er lige her, Felsted Kog begynder – man kan se de holme, der markerer grænsen til Felsted Kog. På den anden side af kogen ligger Kytterup Havn, og kigger man ud i selve fjorden, kan man se Thorsminde.


Sandbæk Næs I 1940’erne var der cirka 40 familier på Nees-egnen, som havde deres hovedindkomst fra fiskeri på fjorden. Det var typisk husmænd med en beskeden jordlod og få husdyr. Bådene blev sat i vandet fra Harpøth Havn, Bækby Havn, Lille Bjerregård Havn og Færgen. Fjordens afkast kom de fattige Nees-familier til undsætning – det var med til at løsne fattigdommens klo en anelse. Den hyppige fangst af for eksempel skrubber og ål betød, at der som regel var kød på bordet hver aften. Dengang var det ikke normalt, at man spiste svine- eller oksekød hver dag. Fisk er rig på protein, og dermed var kosten nærende. En indbringende fangst i 1906 Hvis man var heldig med en god fangst, kunne det give en solid indtægt. Fangsten blev kørt til Vemb, og herfra gik det med tog til Esbjerg og nogle gange helt til Hamburg, hvor priserne var gode. Karl Pedersen har skrevet ”Nees Sognehistorie”, og heri finder man et priseksempel fra 1906. Her sendte Knud Nicolajsen fra Søholm en mængde fisk til Hamburg. Afregningen for leveret fisk lød på hele 45,85 kroner. Små ørreder blev afregnet med 2,28 kroner pr. kilo og laks med imponerende 4,70 kroner pr. kilo. Prisen for skrubber lød på 44 øre pr. kilo. Så fangsten var ganske indbringende, når den sættes i forhold til en dagløn, der dengang lå på 1-3 kroner. Skrubber, ål og til dels sild var de mest udbredte arter i fjorden. 19 mænd druknede på fjorden Fiskeriet på fjorden var dog langt fra risikofrit. Kirkebogen for Nees Sogn fortæller, at 19 mand er druknet på fjorden. Det var et alvorligt problem, hvis en husmandskone pludselig blev enke med en stor børneflok.

I løbet af 1950’erne og 1960’erne ebbede erhvervsfiskeriet ud. Fritidsfiskeriet tog over, og i forbindelse med udstykningen af sommerhuse i Skalstrup i 1971 var det ikke længere kun sognets beboere, der nød jagt og fiskeri på fjorden. Hø på store pramme Inden vejnettet blev ordentlig udbygget – inden der for eksempel var en nogenlunde farbar vej til den lange tange Bøvling Klit – blev fjorden brugt som transportvej. Når landmændene fra Nees skulle have deres hø hjem fra engarealerne på den anden side af fjorden, så blev det velduftende hø transporteret på store pramme over fjorden. Bøvling Fjord – som den øverste del af Nissum Fjord kaldes – er lavvandet, og dermed kunne det lade sig gøre at stage over fjorden med de store læs. Heste med pigsko over isen Om vinteren blev hestenes sko forsynet med pigge, så de kunne stå fast på fjordens is. Så gik turen over den frosne fjord ud til havet for at hente grus. Hestene kunne ikke trække et helt vognlæs grus nede fra strandkanten. Derfor blev mindre ladninger trukket op fra havet og lagt på fjordens is. Til sidst blev et helt vognlæs kørt hjem til Nees – grusset blev brugt til at støbe med. Sandet var der ingen grund til at slæbe hjem fra stranden – det fandtes i rigelige mængder i den magre jord. Omkring 1950 stoppede Nees-landmændene med at bjærge hø på den anden side af fjorden. Efterhånden var der en rimelig god vej at køre på, og så var det nemmere at transportere kreaturerne ud på engarealerne og selv lade dem spise græsset. Tekst: Allan Damgaard, august 2010

Strandengen afgræsses hver sommer af kreaturer – til gavn for både engfugle og jægere. Trampestien mellem engen og de dyrkede marker fører til Harpøth Havn. Herfra kan man gå videre til Damhuså Havn. Foto: Erik Poulsen, august 2009.

GRAFISK DESIGN LEMVIG . 9663 4040

Nees var et fattigt sogn i gamle dage, og derfor var det særdeles vigtigt, at der var offentlig adgang til fjorden. Alle havde dermed ret til at forsyne sig fra fjordens spisekammer.


Ulfsund Ganske vist havde alle ret til at sætte deres egen båd i vandet og tage ud at fiske, men som Karl Pedersen skriver i bogen ”Nees Sognehistorie”, så benyttede Ulfsund sig over for fæstebønderne af retten til at have adgang til de bedste fiskepladser. I flere fæstebreve kan man læse, at fæstebønderne ikke må gøre Ulfsunds fiskepladser fornærmelse. Fæstebønderne havde dog tilsyneladende et godt forhold til deres herremand. I 1761 blev Ulfsund solgt på en offentlig auktion, og her skete der det usædvanlige, at fæstebonden Peder Christensen fra Harpøth i Nees Sogn købte hovedgården for 16.500 rigsdaler. Det skete ved hjælp af nogle velstående købmænd i konens slægt – de kautionerede for købet. En vellidt herremand Det var meget sjældent, at en fæstebonde kunne blive herremand og dermed sognets førstemand. Men Peder Christensen klarede opgaven til de flestes tilfredshed, og det samme gjorde hans søn, Christian Harpøth, der overtog hovedgården. Han må have givet sine fæstebønder gunstige forhold. I hvert fald valgte de som de sidste i det daværende Ringkøbing Amt at købe deres gårde til selveje. Fra 1788 og 12 år frem blev stavnsbåndet ophævet etapevis, og det betød, at fæstebønderne havde lov til at købe deres gårde. Det betød, at de fleste herregårde måtte sælge deres fæstegårde i løbet af nogle få år. Men for Ulfsunds vedkommende blev fæstegårdene først købt til selveje efter Christian Harpøths død i 1829. Indfjorden – med kørespor Her fra Ulfsund er der udsigt over Indfjorden, der ligger som nabo til Bøvling Fjord. De to fjorde er forbundet af passagen Færgen. Det har ikke noget med færgefart at gøre. Det skyldes derimod den båd, man kunne tage på tværs af passagen. Der lå en båd, som man via en snor kunne trække fra den side til den anden. Det lettede adgangen mellem Bøvling og Nees Sogne.

Illustration: Jens Overgaard Christensen

Bøvling og Nees var i gamle dage primært forbundet via vandvejen. Det var den letteste måde at komme mellem de to sogne på. Der er fundet kørespor over både Indfjorden og Bøvling Fjord. Der kunne køres med hestevogn over ved lavvande – og i øvrigt også cykles. Bøvling Fjord er den nordlige del af Nissum Fjord. Landmænd fra Bøvling og Nees bjærgede hø på Bøvling Klit på den anden side af Bøvling Fjord. Bøvling Klit ligger som en 13 kilometer lang tange, der adskiller Nissum Fjord fra Vesterhavet. Høet fra klittens engarealer blev enten sejlet på store pramme eller kørt på hestevogn over fjorden til de respektive gårde. Bøvling Fjord er den mest lavvandede del af Nissum Fjord, og under særlige forhold om sommeren – når vinden er i nord – kan dele af Bøvling Fjord tørlægges. Sjældne planter Området her ved Ulfsund byder på gunstige forhold for flere sjældne planter. I den kategori finder man for eksempel purpur-gøgeurt og festgræs. De findes ikke mange steder i Danmark. Sjældne vandplanter som strandbo og vandaks har især overlevet i to små søer mod øst – Byn og Tangsø – som begge er forbundet med Indfjorden. Her er vandet usædvanligt næringsfattigt. Tegningen viser Sortgrøn Brasenføde, der kun findes enkelte steder i Jylland. Brasenføde er temmelig små og ret uanseelige planter. Specielt for dem er, at de er beslægtede med ulvefødder, hvorfor de i lighed med for eksempel bregner benytter sporer og ikke frø til formeringen. Blandt de mange forskellige planter kan man se mere almindelige som engkarse, krumhals og kragefod. Tekst: Allan Damgaard, august 2010

GRAFISK DESIGN LEMVIG . 9663 4040

Tæt på dette sted ligger den gamle hovedgård Ulfsund. Gårdene i Nees var fæstegårde under Ulfsund, og Ulfsund havde særlige fiskerettigheder i fjorden.

Nissum Fjord Informationstavler  

Tavlerne beskriver naturen og kulturen omkring Nissum Fjord. Her er informationer om fjorden; om fugle, fisk, planter og dyr; de små havne o...