Page 1

18

TIL TRO · # 3 · 2014 · Rigdom · artikel

Nøjsomhedens nøgle Nøjsomhed handler om at være tilfreds med at have lidt. Det er et gammelt ord, men meget aktuelt i vores overflodssamfund. Som en kilde til at skabe taknemmelighed og sætte pris på det, man har. Af Elisabeth Hartman Evald, stud.theol., elis.hartman@gmail.com Sikke en smagseksplosion i min mund! Læskende, mild, sød, frisk, mættende! Jeg tyggede langsomt og mange gange og nød hver partikel, idet jeg lod saften sive ud i hele munden. Hvilket æble! Jeg kan faktisk ikke erindre, at jeg nogensinde i den grad har nydt et ganske almindeligt grønt og lidt overmodent golden delicious fra Netto. Men sagen var, at dette æble jo var det første, jeg spiste efter de tre dage, hvor jeg havde fastet. Jeg havde ønsket at forstå, hvorfor i alverden det dog skulle have en positiv effekt i åndeligt øjemed at undlade at spise. Jeg tror ikke, jeg kan prale af på tre dage at have udforsket alle fastens dybder – men én ting erfarede jeg dog: Inden en faste tænker man, at man kommer til at leve usselt, når man ikke kan mæske sig i saftige bøffer, sovs og højtbelagte rugbrødsmadder. Efter en faste tænker man, at et kedeligt og bulet æble smager aldeles himmelsk, og man takker Gud, fordi han velsigner én så rigt. En overflod af saftige bøffer, sovs og højtbelagte rugbrødsmadder virker nærmest som en hån mod æblets storslåede kvaliteter! Måske jeg også lærte, at man aldrig nyder noget, når man har det hele. Men når man kun har en smule, nyder man den smule til fulde. Den erkendelse er mange uden for kristne sammenhænge for længst kommet til – i vores tid ses et sekulært eksempel tydeligt i simple living-trenden. Der er ganske enkelt stor livskvalitet i at leve nøjsomt, og mange mennesker vælger det uden religiøse bevæggrunde.

For ikke blot nyder vi aldrig noget til fulde, hvis vi hele tiden mæsker os i overfloden – også fysisk påvirkes vi: Vi bliver tykke og fede, og velfærdssygdomme er efterhånden

havde titlen ”skaber”. Tilbage stod mennesket alene og måtte skabe sig selv. Det understregedes af den retning, samfundet generelt bevægede sig i: Efterhånden havde

Man nyder aldrig noget, når man har det hele. Men når man kun har en smule, nyder man den smule til fulde. et stort problem i vores kultur. Det er slet ikke sundt eller godt for os at leve i overflod. Heller ikke, når det drejer sig om overfloden af penge: For det første er det snublende let at glemme at værdsætte den rigdom, man svømmer i – ganske enkelt, fordi den er så stor: Hvis man kun ejede et par småmønter ville man med garanti sætte fantastisk stor pris på dem og forvalte dem med stor omtanke. For det andet medfører vores mange penge en udbredt lidelse, som også kan kategoriseres som velfærdssygdom, nemlig tungsindet. Forbandelsen Det skyldes, at vi i vores generation har lært det, som en Samsung-reklame, jeg stødte på forleden, klart formidlede: En tjekket mand stod i sit tjekkede tøj og bar på sin tjekkede computer – mens budskabet lød: ”Create yourself”. Skab dig selv-sloganet er ikke ligefrem originalt – det har faktisk været gennemgående i mindst 100 år. Da filosoffen Nietzsche i slutningen af 1800-tallet proklamerede, at ”Gud var død”, døde også den, som før

individet ubegrænset indflydelse på bopæl, uddannelse og familieliv – størrelser, som man ikke tidligere havde været herre over. I 1968 kulminerede det: Hippierne kritiserede autoriteterne synder og sammen, og ingen skulle længere diktere, hvad andre skulle gøre. Individet var befriet fra omgivelsernes besnærende greb – det havde kæmpet sig fri – fri til at skabe sig selv. Sådan står det stadig til i Danmark her i år 2014: Vi er som aldrig før frie til hver især at definere vores identitet. Og eftersom vi bor i et af verdens rigeste lande, er den mest oplagte måde at gøre det på naturligvis ved hjælp af penge: Vi køber os da bare til en identitet – måske én a la Samsung-fyrens. Det er dog særdeles utilfredsstillende kun at være lig det, man har købt sig til. Selv, hvis man helt oprigtigt forsøger at udtrykke sit indre gennem sin tøjstil eller sit valg af Samsung-produkter, finder man nemlig ikke i sin egen navle en identitet, man kan hvile i og være tilfreds med: For når et menneske alene ser indad, finder det, at det ikke slår til i alle livets store spørgsmål – og da rammer tungsindet. Inde bag det prægtigt polerede


artikel · Rigdom · 2014 · # 3 · TIL TRO

Nøjsomheden kan hjælpe os til at skimte Gud i skaberværket, fordi vi pludselig fokuserer på skaberværket som noget helt forunderligt og ikke som noget selvfølgeligt.

ydre er der frit rum til, at uroen, tomheden og meningsløsheden kan rasere. I Det Gamle Testamente kan vi læse, hvordan Kong Salomo skabte sig et vældigt navn ved hjælp af sin uovertrufne velstand. Men det var på ingen måde tilfredsstillende for ham. Hvis vi – som mange forskere – antager, at han var forfatter til Prædikerens Bog, aner vi nemlig et altoverskyggende tungsind hos ham. Trods hans popularitet og hans megen guld var det eneste prædikat, han kunne sætte på eksistensen, tomhed. Selvom det altså lykkedes Salomo at købe sig en prægtig identitet og derved skabe sig selv, raserede uroen og meningsløsheden inde bag det prægtige ydre. Hvilken forbandelse! Velsignelsen Det var imidlertid Gud, som velsignede Salomo med overflod – en overflod, som med andre ord ikke i sig selv var negativ. Sådan er også alle de rigdomme, der omgiver os, gode velsignelser fra vores skaber. Som den skønne solopgang vidner om en skøn skaber, vidner den velproportionerede, dyre villa eller de funklende juveler i fingerringen om en skaber, som sandelig har æstetisk sans.

Overfloden er altså entydigt god. Den volder os kun problemer, fordi vi i vores indesluttethed bruger den til at pege på os selv: Da stikker velfærdssygdommene deres grimme ansigter frem, og vi bliver tungsindige. For, som C.S. Lewis skrev, ”mit eget sinds fangehul er Helvede”. I Himmelen vil overfloden derimod konstant pege det rigtige sted hen, nemlig på Kristus. Og sikken overflod, der skal pege på ham: Et prægtigt festmåltid, gader af guld og en rigdom, som end ikke Kong Salomo havde kunnet forestille sig! En rigdom, som er fyldt med mening, fordi den er til Guds ære. Hvilken velsignelse! Nøjsomhedens nøgle Ligeledes kan jordens rigdomme få mening, hvis de bruges til Guds ære i stedet for at pege på os selv. Og måske nøjsomheden er nøglen i den sag. Jeg tror det. Nøjsomheden kan hjælpe os til at skimte Gud i skaberværket, fordi vi pludselig fokuserer på skaberværket som noget helt forunderligt og ikke som noget selvfølgeligt. Det medfører taknemmelighed: Måske vi kan tage os selv i at takke Gud for et bulet æble! Eller måske vi endda kan takke Gud

for, at han har skabt os, og at vi ikke skal gøre det selv!  For hvad skulle vi egentlig gøre uden alt det, Gud har forsynet os med: Det er jo hverken muligt for et menneske at skabe mad, drikke, tøj eller sig selv fra bunden – vi er tværtimod fuldkommen afhængige af Guds gaver. Jeg er sikker på, Eva ville have ønsket, hun havde oparbejdet sådan en praksis, da hun befandt sig i Paradisets Have. Der glemte hun nemlig at nyde alle de æbler, Gud allerede havde velsignet hende rigt med – og misbrugte i stedet overflodens velsignelser til at pege på sig selv i stedet for på Skaberen. Er nøjsomhed så det samme som at faste regelmæssigt? Eller er det at sælge alt? Er det at droppe al overflødig luksus? Er det at bo i en skurvogn eller at leve på gaden blandt hjemløse? Måske. Det må være op til den enkelte at definere – og det bliver man vist ikke bare sådan lige færdig med. Men man kunne eventuelt starte med denne lille simple øvelse, som kunne lede én i retning af at leve et mere nøjsomt liv: Hvad med for en dag i tankerne at sige Gud tak for hver eneste bid mad, man spiser, mens man spiser den?

19

Nøjsomhedens nøgle  

CITAT: "...Vi er som aldrig før frie til hver især at definere vores identitet. Og eftersom vi bor i et af verdens rigeste lande, er den mes...