Scene&Kultur2017

Page 24

24 | Scene&Kultur2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. januar 2017

En skønne dag skal vi væk herfra Længsel og forgængelighed går igen i Love Shops musik, men spejler sig også i bandets historie. Det handler om følelser, som publikum kan relatere til, mener journalist og forfatter Tommy Heisz. Til marts tager Love Shop på turné med et nyt album

popbiografi AF LOUISE HØJMARK kultur@k.dk

For få måneder siden var journalist og forfatter Tommy Heisz til koncert med det danske band Love Shop. Og da hittet ”Love Goes On Forever” (kærligheden varer evigt) bragede ud, føltes det for Tommy Heisz som en hilsen til de mennesker, der ikke længere er blandt os andre på jorden: ”En skønne dag/ skal vi væk herfra/så kys min mund/ mens du kan i dag.” Forgængelighed og længsel er netop kendetegnende for Love Shop, mener Tommy Heisz, der kalder det et ”fællestema for bandets egen historie og for den grundklang, der er i musikken og teksterne”. ”Det er tragisk, at to af bandets personer ikke er her længere, men på en måde er det med til at skrive videre på den samlede fortælling om Love Shop.” I 2015 udkom Tommy Heisz’ biografi ”Himmelflugt og højdeskræk – historien om Love Shop”, og fra marts drager bandet på turné med det nye album ”Risiko”. Love Shops fortælling er ifølge Tommy Heisz en historie om alment menneskelige temaer, som de fleste kan relatere til. ”Der er større ting på spil end bare musikken. Det handler om drømme, venskaber, men også liv og død,” siger han og uddyber: ”Det er min oplevelse, at der virkelig er noget på spil for dem, der lytter til musikken, og det er mere en følelsesmæssig tilgang end en intellektuel. Man kan altså spejle sin egen historie i Love Shop, selvom den muligvis er en helt anden end bandets.” For at forstå det Love Shop, der eksisterer i 2017, må man skrue tiden 31 år tilbage, hvor Love Shop opstår ud af et venskab mellem musikerne Jens Unmack og Hilmer Hassig. Hassig er et etableret navn på den københavnske musikscene, mens Unmack er tilflytteren fra Viborg. Begge har store musikalske ambitioner, og med Hassig som lydarkitekt opbygger de bandets helt specielle lyd og univers, fortæller Tommy Heisz. ”Love Shops musik lyder måske lidt som mange andre ting, fordi de låner fra forskellige verdener, men den måde, de sætter det sammen på, bliver deres kendetegn. De tager noget gammelt og sætter det sammen med noget nyt,” forklarer han. Da et pladeselskab overtaler Love Shop til at synge på dansk i stedet for engelsk, som ellers oprindeligt var planen, viser det sig, at Jens Unmack har en ”særlig poetisk åre”. Ved Love Shops debut i 1990 rækker teksterne ud efter dansk poesi som den, Johannes Jør-

0 Selvom historien om Love Shop som band fascinerer, handler Love Shops fortælling i lige så høj grad om musik, mener journalist og forfatter Tommy Heisz, der har skrevet bandets biografi. – Foto: Jens Dresling/Polfoto.

Tommy Heisz 3 3Født 1975. Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2003. 3 3Forfatter til flere dokumentariske bøger, herunder ”Himmelflugt og højdeskræk – Historien om Love Shop” (2015). Har desuden udgivet tre digtsamlinger.

gensen og Adam Oehlenschläger skrev, fortæller Tommy Heisz. Samtidig skriver Unmack også om nattelivet i København, fodbold i England og andre nutidige populærreferencer, for på debutpladen ”1990” og de efterfølgende to albums prøver han lidt forskelligt af tekstmæssigt. Hovedværket kommer med pladen ”GO!” i 1997, hvor særligt ”Love Goes On Forever” rammer plet. ”Her skriver Unmack meget fragmenteret og stemningsbåret. Der er ikke en handling som i en Allan Olsen- eller tv-2-tekst. Det er løsrevne følelser og stemninger, og det gør, at mange mennesker kan binde an til det på forskellig vis på bestemte tidspunkter i deres liv – midt i en livskrise eller i en forelskelse for eksempel,” siger Tommy Heisz. Det er da også, når Unmack beskriver de fragmenterede stemninger, at han særligt rammer grundklangen af længsel og forgængelighed. ”Det at føle at man rækker ud efter noget, som er svært at nå. Og at når noget er godt og smukt og rigtigt, så forsvinder det igen lige om lidt.” Ej heller i Love Shop varer det gode da ved. Bandet er siden sin

opståen i 1986 blevet udvidet med musikerne Mikael Dehn og Henrik Hall, men den oprindelige længsel efter noget stort har med tiden forvandlet sig til en uenighed om, hvor Love Shops lyd skal tages hen. ”Lang historie kort viser det sig, at det kan være vanskeligt at tage de store diskussioner, fordi der altid har eksisteret en klar fordeling: Hassig ved, hvordan tingene skal gøres, mens Unmack er den, der skriver sangene,” siger Tommy Heisz. ”Spændingerne vokser sig større frem til slutningen af 1990’erne, men samtidig vil mange pege på den periode som bandets stærkeste. Havde spændingerne og konflikterne ikke været der, er det ikke sikkert, det havde givet så fantastisk musik.” I begyndelsen af 00’erne spidser situationen så meget til, at Hassig og Unmack har svært ved at befinde sig i samme lokale. Det fører til et brud i 2004, hvor Love Shop bliver sat på pause. Hassig og Unmack skilles som uvenner – og de når aldrig at forsones. Fire år senere dør Hilmer Hassig i en trafikulykke. Den tragiske begivenhed en-

der med at genforene Love Shop i forbindelse med to hyldestkoncerter, der skal samle penge ind til Hassigs efterladte døtre. Efterfølgende beslutter Jens Unmack og Henrik Hall sig for at spille en række koncerter, som i 2010 bliver fulgt op af albummet ”Frelsens Hær”. Et album, der som de efterfølgende har et anker tilbage til Love Shops oprindelige musikalske univers. ”Da Unmack og Hall starter op igen, er de enige om, at det skal gøres med respekt for og afsæt i den gamle lyd,” siger Tommy Heisz. Genforeningen mellem Unmack og Hall bliver dog kort. I 2011 går Henrik Hall bort som følge af en kræftsygdom. Endnu en gang har forgængeligheden ramt Love Shop. ”Love Shop er også en fortælling om tilgivelse og forsoning. Men det er en tragisk fortælling, fordi døden ender med at sætte punktum for det, bandet var engang,” mener Tommy Heisz. ”Noget af det stærke ved bandet er dog, at musikken og Love Shops egen historie aldrig smelter sammen. Jens Unmack har ikke et en til en-forhold i sit arbejde med teksterne. Men på en pudsig måde hænger det hele J alligevel sammen.”

Love Shop Blev dannet i 1986 af Hilmer Hassig og Jens Unmack, mens Mikael Dehn året efter blev en del af gruppen. I 1991 blev også Henrik Hall medlem. Bandets pladedebut var i 1990 med albummet ”1990”. Love Shop har udgivet i alt 10 albums fra 1990 til 2014 samt tre live- og opsamlingsalbum, senest ”Evergreen – Best of Love Shop” i 2015. På Love Shops niende album,

”Skandinavisk Lyst” (2012), var Jens Unmack det eneste tilbageværende af gruppens oprindelige medlemmer. Udgiver primo 2017 albummet ”Risiko” og tager fra marts på danmarksturné.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Scene&Kultur2017 by Kristeligt Dagblad - Issuu