Issuu on Google+

300.000  søer  i  ingenmandsland       I  2013  bliver  bukkene  skilt  fra  fårene  i  den  danske  svineproduktion.  Peter  Gæmelke,   tidligere  præsident  for  landbrugsrådet  vurderer,  at  15%  af  de  danske   svineproducenter  må  dreje  nøglen  om  første  januar.  Og  det  kommer  til  at  gøre  ondt  på   den  danske  eksport  og  landmændenes  økonomi.       2013-­‐loven:       Af  Kristian  Jensen   • De  danske  søer,  som   Krije11@student.sdu.dk   normalt  er  opstaldet  i     trange  båse,  skal  fra  2013     være  løsgående  under   I  2013  får  de  europæiske  søer  mere  plads  til  at  boltre  sig   drægtigheden   på.  Og  selvom  det  måske  giver  krølle  på  halen  hos  de     danske  søer,  så  er  det  ikke  noget  landmændene  jubler   • 4  uger  efter  løbning   over.     (graviditet)  til  7  dage  før     forventet  faring  (fødsel)   Ifølge  Danmarks  Statistik  faldt  antallet  af  søer  med  2  %  i   skal  søerne  være   2011.  Antallet  af  sopolte  (søer,  der  endnu  har  deres  første   løsgående.   drægtighed  til  gode,  red.)  faldt  med  hele  11  %.  Og  det  er     en  lavine  der  vil  fortsætte  med  at  rulle,  hvis  ikke  man   • Det  betyder  at   giver  dispensation  til  de  landmænd,  der  endnu  ikke   landmændene  skal  udvide   opfylder  2013-­‐kravene.  Sådan  forklarer  Peter  Gæmelke,   deres  staldarealer  for  at   og  fortæller  videre:     bevare  det  nuværende     antal  søer.   -­‐  Tallene  taler  deres  helt  klare  sprog.  Når  antallet  af     sopolte  falder  så  drastisk,  samtidig  med  at  det  samlede   • 30  %  af  det  samlede  antal   antal  søer  falder,  så  kommer  det  til  at  betyde  et  fald  i   søer  i  Danmark  er  ikke   eksporten  og  et  fald  i  den  samlede  svinebestand,  forklarer   2013-­‐klar   han.         • Loven  gælder  for  alle  EU-­‐ Kassen  er  smækket  i   lande.     Det  er  dog  ikke  det  eneste  problem  de  danske   svineproducenter  løber  ind  i,  når  kalenderen  viser   2013.  Da  man  er  nødsaget  til  at  skaffe  mere  plads  til   Sådan  fordelte  gryntene  sig  i  2011:   sine  søer,  er  en  udbygning  af  staldarealerne  uundgåelig,     hvis  man  vil  bevare  sit  nuværende  antal  søer.  Erik   • Antallet  af  søer  faldt  med  2%   Larsen,  Landbrugskundedirektør  ved  Danske  Bank,  må   • Antallet  af  sopolte  faldt  med  11  %   jævnligt  smække  kassen  i  for  landmænd,  der  vil  låne   • Den  samlede  svinebestand  var   penge  til  en  udvidelse.     uændret.     • 8,5  millioner  svin  blev   -­‐  Der  kommer  mange  landmænd,  som  vil  låne  penge  til   eksporteret  ud  af  landet,  hvilket   en  udvidelse  af  produktionen.  Men  mange  af  dem  er   svarer  til  85%  af  den  samlede   svineproduktion  

 

1  


simpelthen  teknisk  overbelånt.  Og  så  kan  vi  ikke  forsvare  at  låne  dem  penge,  fortæller  han.       Erik  Larsen  forklarer  videre,  at  man  skulle  have  sagt  stop  til  landbruget  før  økonomien  løb  af   sporet.       -­‐  Set  i  bakspejlet  skulle  vi  jo  ikke  have  lånt  penge  til  svineproduktionen  siden  2007.  Men  den   gang  var  situationen  jo  anderledes,  og  de  projekter  vi  blev  forelagt,  kunne  vi  forsvare  at  bakke   op  om.     Og  den  økonomiske  situation  for  svineproducenterne  er  den  afgørende  faktor  for  Peter   Gæmelkes  dommedagsprofetier.  At  landmændene  ikke  kan  låne  penge  til  at  bevare  antallet  af   søer  kommer  i  sidste  ende  til  at  betyde,  at  svinebestanden  falder.  Her  peger  Peter  Gæmelke   især  på  antallet  af  sopolte  som  den  udslagsgivende  faktor.  Et  faldende  antal  søer  vil  i  sidste   ende  betyde  et  fald  i  produktionen.  Og  det  kan  blive  et  hul,  som  det  de  danske  svineavlere  får   svært  ved  at  grave  sig  ud  af.  Det  kommer  til  at  skade  landmændenes  økonomi  og  det  danske   eksportmarked.     SF:  Tag  en  tudekiks     Landmand  Nils  Bendixen  har  ikke  været  i  stand  til  at  overbevise  banken  om  grønt  lys  til  et  lån,   og  har  derfor  besluttet  at  udslagte  sin  sobesætning,  for  udelukkende  at  have  slagtesvin  i   staldene.  Og  det  er  trist  at  det  skal  være  sådan,  mener  Erling  Bonnesen,  Landbrugsordfører   for  Venstre.     -­‐  Jeg  er  meget  villig  til  at  se  på  midlertidige  tidsfristforlængelser  for  de  landmænd,  der  ikke   har  været  i  stand  til  at  finansiere  deres  udvidelse.       Hos  SF  henter  landmændene  dog  ingen  sympati,  og  bliver  opfordret  til  at  tage  en  tudekiks.  Ida   Damborg,  Landbrugsordfører  for  SF,  henviser  til,  at  svineproducenterne  siden  1998  har  vidst,   at  loven  ville  træde  i  kraft  i  2013.  Man  har  haft  knap  15  år  til  at  omstille  sig,  og  det  er  rigeligt   med  tid  til  at  udvide  sine  staldarealer,  mener  hun.     -­‐  Man  kunne  have  udvidet  sin  produktion  og  staldarealer,  da  økonomien  tillod  det.  Inden   finanskrisen  i  2007  havde  svineproducenter  kronede  tider.  Der  er  ingen  undskyldning  for   ikke  at  være  klar  til  2013,  fremturer  hun.     Denne  argumentation  har  Peter  Gæmelke  kun  hovedrysten  tilovers  for.  Han  påpeger,  at  man   ikke  havde  set  finanskrisen  komme,  og  at  mange  landmænd  planlagde  at  udvide  produktionen   i  2010-­‐11.       -­‐  Mange  havde  jo  regnet  med  at  vente  til  2010-­‐11  med  at  bygge  om,  og  det  er  der  jo  sund   fornuft  i,  da  man  lige  så  godt  kunne  slide  de  eksisterende  bygninger  ned  så  meget  som  muligt,   inden  en  eventuel  tilbygning  Men  den  plan  kan  de  (svineproducenterne,  red.)  ikke   gennemføre  nu,  for  de  kan  ikke  låne  penge.    

 

2  


Ida  Damborg  mener  dog  ikke,  at  man  skal  give  landbruget  særlige  vilkår  i  forhold  til  andre   erhverv.  Hun  påpeger,  at  finanskrisen  rammer  alle,  og  at  landbruget  ikke  skal  have  særlig   beskyttelse.     -­‐  Svineproducenterne  må  tilpasse  sig  det  frie  marked.  Hvis  man  ønsker  øget  dyrevelfærd  for   søerne,  så  må  landmændene  tilpasse  sig.  Mange  firmaer  og  forretninger  bukker  under  for   finanskrisen.  Her  kan  vi  ikke  holde  hånden  over  landmændene,  blot  fordi  de  ikke  har  udvist   rettidig  omhu.       Siden  1999  har  alle  nybyggerier  skullet  overholde  2013-­‐kravene.  Derfor  er  70%  af  de  danske   svineproducenter  også  klar  til  det  nye  år.  Men  for  de  resterende  30%  (300.000  søer,  red.)  ser   det  yderst  kritisk  ud.  Uret  tikker  ikke  til  de  30%’s  fordel,  og  hvis  man  ikke  allerede  er  i  gang   med  at  udvide,  så  er  løbet  kørt,  forklarer  Peter  Gæmelke.       -­‐  Jamen  hvis  man  ikke  har  påbegyndt  en  tilpasning  af  sin  produktion  nu,  så  ser  det  ikke  godt   ud.  Men  der  er  jo  ikke  flertal  i  folketinget  for  at  give  dispensation,  så  som  jeg  ser  det  er  der   kun  to  muligheder  –  lukning  eller  omlægning.  Og  begge  muligheder  inkluderer  økonomiske   tab  af  astronomiske  størrelser.        

                               

 

 

3  


Økonomisk  og  svinsk  nedslagtning       Nils  Bendixen  har  været  nødt  til  at  slagte  sine  340  søer,  da  han  ikke  kunne  låne  penge   til  en  udvidelse  af  sine  staldarealer.  –  Mit  hjerte  og  min  økonomi  er  et  åbent  sår,   forklarer  han.    

Et  syn  der  gør  ondt  på  Nils  Bendixen  -­‐  tomme  stalde.  

 

  Af  Kristian  Jensen   Krije11@student.sdu.dk     Selvom  der  ingen  søer  er  at  finde  i  staldene,  er  han  alligevel  iført  sit  vante  arbejdstøj.  For  blot   et  år  siden  havde  han  fire  ansatte.  Nu  er  der  kun  ham  og  500  slagtesvin,  som  skal  på  slagteri  i   løbet  af  den  kommende  uge.  Og  hvad  der  så  skal  ske  derefter  er  endnu  uvist.       -­‐  Vi  begyndte  at  slagte  søerne  ud  i  begyndelsen  af  2011.  Jeg  ville  såmænd  gerne  have  fortsat,   men  jeg  kunne  hverken  låne  pengene  eller  få  alle  tilladelserne  til  at  bygge  i  tide,  forklarer  han   slukøret,  og  sparker  lidt  til  en  foderautomat.       Landbruget  flyder  i  årerne     Nils  Bendixen  har  drevet  landbrug  hele  sit  liv,  og  købte  sin  nuværende  gård  i  Morud  i  1993.   Han  har  tidligere  arbejdet  på  en  farm  i  England,  hvor  han  i  en  kort  periode  også  solgte  

 

4  


mejetærskere,  inden  skæbnen  tog  ham  til  Nordfyn.  Her  bor  han  med  sin  kone  og  fire  børn.   Han  er  svært  utilfreds  med,  at  man  fra  2013  skal  have  søerne  gående  løst  i   drægtighedsperioden.  Det  betyder  nemlig  at  de  340  søer  han  i  forvejen  havde,  skal  bruge   mere  plads.  Og  da  det  ikke  er  nogen  god  forretning  at  være  landmand  i  øjeblikket,  så  er  det   svært  at  låne  pengene  til  en  sådan  udvidelse.     -­‐  Hvis  jeg  skulle  have  fortsat  med  søer,  så  skulle  jeg  have  slagtet  mellem  100-­‐150  søer,  for  at   opfylde  2013-­‐kravene.  Så  ville  min  sobesætning  være  på  200  –  og  så  er  vi  altså  dernede,  hvor   det  slet  ikke  kan  betale  sig,  fortæller  han,  mens  han  lemfældigt  fylder  sin  kaffekop  og  tager  en   dyb  indånding.       Kommunalt  tilladelseskaos     Nils  Bendixen  søgte  allerede  i  2000  om  at  få  udvidet  sin  besætning,  så  den  kom  op  700  søer.   Otte  år  tog  det  for  ansøgningen  at  gå  igennem.  Da  han  så  endelig  fik  sin  tilladelse  i  2008,  så   viste  beregninger  foretaget  af  Centrovice  (landbrugsrådgivningscenter,  red.),  at  han  skulle  op   på  en  besætning  på  knap  1000  søer,  før  det  kunne  forrente  sig.  Og  da  satte  Nils  Bendixen   hælene  i.       -­‐  Jamen  det  tog  jo  så  lang  tid  at  få  den  tilladelse,  og  hvis  jeg  skulle  igennem  alt  det  arbejde   igen,  så  ville  jeg  ikke  nå  at  blive  2013-­‐klar  alligevel,  konstaterer  han  og  slår  ud  med  armene,   mens  han  fortsætter:  -­‐  I  løbet  af  de  otte  år  blev  der  måske  flyttet  et  enkelt  komma  eller  to,   men  der  blev  ikke  ændret  noget  af  betydning  i  min  ansøgning.  Det  var  ekstremt  frustrerende,   for  jeg  vil  jo  bare  gerne  arbejde  med  mine  dyr.       Loven,  som  træder  i  kraft  næste  år,  er  ikke  nogen  nyhed,  og  kommer  heller  ikke  som  et  chok   for  Nils  Bendixen.  Den  blev  vedtaget  i  1998,  og  det  er  heller  ikke  fordi,  man  ikke  har  haft  tid   nok,  erkender  farmeren  fra  Morud.  Han  er  dog  yderst  utilfreds  med,  at  man  ikke  kunne  have   foretaget  udbygningen  af  sine  stalde  løbende  i  forbindelse  med  nedslidning.       -­‐  Der  er  jo  landmænd  i  dag  som  har  en  besætning  på  1000  eller  flere  søer,  som  ikke  er  gjort   2013-­‐klar.  Jeg  synes  det  er  meget  urimeligt,  at  de  ikke  kan  få  lov  til  at  slide  deres  eksisterende   inventar  ned,  inden  de  påtvinges  en  ombygning.  Disse  ombygninger  er  jo  ikke ��noget  vi   landmænd  får  noget  økonomisk  ud  af  –  tværtimod,  fortæller  han  fortvivlet.     Siden  1998  har  alle  nybyggerier  skullet  overholde  reglerne  om  løsgående  søer.  Og  70%  af  de   danske  soproducenter  er  også  klar.  Men  der  mangler  stadig  30%  (ca.  300.000  søer,  red.),   hvilket  får  Nils  Bendixen  til  at  se  sort  på  de  danske  søers  vegne.     -­‐  De  landmænd  der  ikke  er  klar  nu,  de  bliver  ikke  klar  til  deadline,  så  simpelt  er  det.  Antallet  af   sopolte  er  jo  faldet  med  11  procent  (søer,  der  ikke  er  blevet  faret  endnu,  red.),  og  den   udvikling  vil  fortsætte,  hvis  vi  ikke  får  de  30%  gjort  klar  til  næste  år.  Det  ser  ikke  godt  ud,   forklarer  han.     Store  omkostninger    

 

5  


Det  har  ikke  været  en  gratis  omgang  for  Nils  Bendixen  at  skille  sig  af  med  sin  sobesætning.   Han  har  lidt  et  stort  økonomisk  tab,  som  en  direkte  konsekvens  af  2013-­‐loven.     -­‐  2013-­‐kravene  har  kostet  mig.  De  har  været  dyrt  for  mig  at  skulle  slagte  ud.  Jeg  har  betalt   mine  kreditorer  800.00  kroner,  da  de  havde  pant  i  mine  søer.  Og  jeg  vil  blive  ved  med  at  tabe   penge  indtil  jeg  får  fyldt  mine  stalde  op.  Og  der  kan  gå  noget  tid,  inden  det  sker.     Set  i  bakspejlet  er  Nils  Bendixen  glad  for,  at  han  ikke  lod  sig  rive  med  i  ombygningsvirvaret.  På   trods  af  den  frustration  de  tomme  stalde  skaber,  så  har  han  affundet  sig  med,  at  han  ikke   længere  skal  have  søer  og  smågrise  i  sine  stalde.  Han  har  i  øjeblikket  en  ansøgning  i  høring  om   tilladelse  til  at  have  8400  slagtesvin,  i  de  eksisterende  staldbygninger.       -­‐  Jeg  ville  jo  have  været  52  år  gammel,  inden  jeg  fik  den  første  so  gjort  drægtig.  Jeg  gider   simpelthen  ikke  starte  så  stort  et  projekt  op,  når  jeg  når  den  alder.  Så  er  det  nemmere  med   slagtesvin.  Gravide  hundyr  er  der  meget  arbejde  i,  griner  han  og  afslutter  med  et  råd  til  de,  der   overvejer  en  karriere  inden  for  landbruget:     -­‐  Hvis  du  har  tendenser  til  mavesår  og  psykiske  lidelser,  så  skal  du  holde  dig  fra  dette  erhverv.   Det  er  ikke  for  børn,  afslutter  han  formanende.                                                            

 

6  


En landmand i ingenmandsland