Page 1

”Det giver lidt uro i maven af og til” God ledelse kræver valg og høje ambitioner, mener Coloplasts direktør Lars Rasmussen. Èn mand er i høj grad blevet ansigtet på den forandring som medicoselskabet Coloplast har oplevete de seneste år med overskudsgrader i verdensklasse og overskud, der har imponeret selv de største optimister. Den man er adm. direktør Lars Rasmussen, der siden kan overtog selskabet efter en dramatisk fyring af den tidligere direktør Steen Scheibye tilbage i 2008. Det var bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen, der besluttede at sige farvel og i stedet forfremme den daværende COO i selskabet. Men selvom det var Pram, som er kendt som en hård nyser i danske erhvervsliv, der personligt pegede på Lars Rasmussen, så føler Lars Rasmussen ikke et ekstra pres – heller ikke fra LouisHansen-familien der er efterfølgere af stifter Aage Louis-Hansen og repræsenteret i bestyrelsen. ”Jeg har ikke oplevet en bestyrelse, som på nogen som helst måde har presset i retningen af, at gøre noget kortsigtet eller forsøge at få det næste kvartal til at se godt ud. Tvært imod er de optaget af det langsigtede, og de spørger meget ofte, om vi investerer nok, så det er den langsigtede værdiskabelse, der er i fokus.” Tværtimod har Lars Rasmussen haft vide beføjelser til gennem sin egen ledelsesstil at styre selskabet mod et mere profitabelt set-up. Den stil indebærer blandt andet, at man i ledelsen anerkender selskabets virkelighed frem for at male skønmalerier. ”Man bekræfter sig selv i, at man gør det rigtige, at man er i et godt selskab, og at de andre er bagud, og hvis det ikke er tilfældet, så er forholdene meget specielle og derfor kan man ikke nå de samme resultater som i andre selskaber. Men det passer meget sjældent. Det handler om at se på tingene, som de er. At gå ud og gribe fat i, hvordan andre gør og tale om det på en måde, hvor du erkender, hvordan tingene er,” siger Lars Rasmussen. Samtidig er god ledelse for ham en række valg og dermed også erkendelsen af en række fravalg. Det kommer blandt andet til udtryk i den turnaround han har skabt for Coloplast indtjening, for her har væksten i de seneste år måttet stå tilbage for hovedmålet: at skabe en mere profitabel forretning. ”Det er vigtigt ikke at forsøge at gøre alting på samme tid og være bevidst om, at man må træffe nogle valg. Når man gør det, vælger man også nogle ting fra, og det skal man være klar til. Det er nødvendigt, for at lykkes med det, man fokuserer på.” Samtidig har Lars Rasmussen og selskabet valgt en strategi, hvor lederne skal sætte højere ambitioner end medarbejderne ofte selv har for selskabet. Også selv om han erkender, at det en gang imellem giver uro i maven,


”Vi har sat nogle meget høje ambitioner, og når du vælger at gøre det, så vælger du også et liv, som er uden for komfortzonen og af og til, så føles det lidt uroligt i maven, fordi der er tvivl om det lykkes, og hvordan man skal gøre det. Det er nødvendigt hvis man vil skabe forandring og gøre en forskel, og som leder i Coloplast er det vigtigt at vide, at man har et ansvar for at gøre en forskel.” Det betyder, at samtidig at kommunikationen med medarbejdere fra høj til lav har været afgørende i den adm. direktørs implementering, af de beslutninger, han har truffet og mål han har sat. For hvis ikke ambitioner og forventninger er meldt klart, ud bliver lederskabet til et gummistempel og præget af administrative opgaver. ”Noget af det, du er mest bange for som leder, er, at folk griner, af det du siger og ikke tror på ambitionerne, eller at folk er ligeglade eller endda bliver sure over, at du beder om mere. Derfor er der rigtig meget kommunikation i at være leder og at gøre det interessant at forbedre sig, og det har vi forsøgt at arbejde med,” siger Lars Rasmussen. Coloplast har i den tilpasning selskabet har været igennem nedlagt en lang række stillinger i forsøget på at nå den tårnhøje overskudsgrad på 30 pct., som selskabet har i dag. Og det er især gået ud over netop lederstillinger, siger Lars Rasmussen. Ifølge ham er der markant færre ledere i selskabet i dag, og det betyder samtidig, at hver enkelt chef har flere ansatte under sig, det presser nemlig ifølge direktøren lederne til at fokusere på lederskab, hvilket er en nødvendighed for at forbedre ledelsen.

Det giver lidt uro i maven  

Prøve/test