Issuu on Google+

VERDENSMAND Han har tysk statsborgerskab, men føler sig ikke tysk. Han bor i Danmark, men bliver kaldt “tyskeren”. Michael Leicht er både tækkemand og verdensmand, for i hans verden er der ikke noget, der hedder grænser. Vennerne kommer fra hele verden, og Michael skifter flydende mellem dansk og tysk.

KASPER PALSNOV

F

rihed. Michael Leicht og to af hans tyskfødte venner er ved at gøre sig klar. Solen varmer deres hud, men den friske brise varsler noget nyt. De har købt et par flasker champagne, sætter sig alle tre ind i Michaels blå ladvogn og ruller vinduerne ned. De skal prøve noget, som de aldrig har prøvet før. Den forårsdag i 2001 blev grænsekontrollen ved de indre danske grænser ophævet, og det ville Michael og hans venner fejre. De gik på opdagelse i grænselandet og fandt steder, hvor de kunne krydse den nu usynlige linje mellem de to lande. Stier, marker, små grusveje. Hver gang de fandt en ny vej, hævede de jublende flaskerne. “Hvis ikke jeg skulle køre, havde jeg nok drukket mig bevidstløs,” fortæller Michael, når han tænker tilbage.

2

Michael er en mand uden nationalitet. Det vil sige - ikke på papiret, her er han kategoriseret som tysker. Født ind i det danske mindretal syd for Flensborg, nu bosiddende i Mjolden i Tønder Kommune. “Man er lidt som en udlænding begge steder”, siger Michael. Hans liv i et område med en historisk national identitetskrise har gjort, at hans udsyn er globalt. Michael er hurtig at genkende: bulet, sort filthat, der bliver skiftet ud hvert halve år og en slidt t-shirt. Under hatten gemmer sig et langt filtret hår, der i nakken ender i en hestehale. Røgen fra hans cerut indhyller de runde briller og det ujævne skæg. Michael er helt sin egen. Han tænker ikke så meget over, hvad andre synes. “Naboerne synes, at jeg roder for


3


4

Michaels to døtre bor i henholdsvis Flensborg og København og har hver deres mor - den ene tysk, den anden dansk.


meget” fniser han, når han snakker om, hvorfor han ikke har nogle kunder i sin hjemby. Michael er tækkemand og elsker stråtaget: “Det er bare et godt tag!”. Han har været selvstændig siden 1988. En overgang havde han flere ansatte under sig, men som han nu konstaterer: “Jeg er ikke en særlig god chef ”. I dag arbejder han alene eller får hjælp af en af sine to døtre.

Flydende overgang

Som på enhver anden folkeskole blev der kastet med bold og leget i skolegården på den danske skole i Askfeldt i Schleswig.

GRÆNSER ER JO IKKE NOGEN NATURLIG TING

- Michael

Her gik Michael i skole indtil 4. klasse. Forskellen fra en almindelig dansk skole er, at børnene ikke ænsede forskellen på “der, die, das” og “en eller et”. De to sprog blev talt hen over hinanden. Det var kun i klasseværelset, at sprogdisciplinen var skrap. Her skulle man snakke dansk. “Det var som to vidt forskellige ver-

dener: den private og den offentlige. I skoletimerne snakkede vi dansk og lærte om dansk kultur, men i fritiden var der tysk fjernsyn og tyske kammerater” konstaterer Michael. Michael skifter stadig mellem tysk og dansk uden at tænke over det. Nogle gange leder han lidt efter ordet, og siger det på engelsk eller tysk for at hjælpe hukommelsen på vej. Med venner fra overalt i verden nyder Michael godt af sine brede sprogkundskaber. På en almindelig arbejdsdag starter han hos en tysk pensionist, fortsætter hos en svensk skrothandler, strejfer forbi en østrigsk kunstner, drejer

5


Verdensmand