Kolding Provsti Visions-magasin

Page 35

eller om vi bare er venner”. Jens Peter og Edel meldte sig med det samme, da der blev efterlyst frivillige til opgaven. ”Vores børn er flyttet hjemmefra, og derfor synes vi, at vi har fået bedre tid til at være noget for flere end vore egne”, siger Jens Peter. Sammen med hustruen har han gennem årene besøgt en række arabiske lande og fået hjerte for menneskene og familiesammenholdet der. ”Vi kommer selv fra kernefamilier med et stærkt familiesammenhold og ved, hvad det betyder for hverdagen at kunne hente hjælp, når der er brug for det. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan det må være at blive revet ud af sin vante sammenhæng og havne i et fremmed land,

hvor man er ukendt med alt. Her vil vi gerne byde ind, og der er jo nok at tage fat på”. ”En flygtning skal lære Danmark at kende fra bunden. Det må være helt uoverskueligt at skulle lære sproget, samtidig med at man ikke kender til e-boks, folkeskole, love og regler. Her kan vi som danskere række ud og give de nye naboer en hjælpende hånd. Små dagligdags ting er der også tit brug for hjælp til. For eksempel hvordan man køber ind, eller hvordan man tjekker sin e-boks”, siger Jens Peter. På det seneste har han hjulpet sine syriske venner med at se på reglerne for opstart af en virksomhed. Noget tyder på, at der via venskabsfamilierne er hul igennem til flygtningene.

”I dag ved jeg faktisk ikke, om vi er venskabsfamilie eller bare venner med vores flygtningefamilie”, udtaler forskningskoordinator Jens Peter Hansen.

”Mere end 40 venskabsfamilier er tilknyttet flygtninge i Kolding Provsti”, fortæller kirke- og kulturmedarbejder Elizabeth Padillo Olesen.

35


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.