__MAIN_TEXT__

Page 1

VISIONS

M G SIN 1


T E N I S A G A M OM

agen l på Provstid igti t e v le b r es men s-magasin e rde år mød e fj Dette vision rt e v H sog. 7 ber 201 satte fra alle n a g o r den 1. okto e st d lemmer, præ mmer vi me o k r e H . g a hedsrådsmed sd anden til en arbejd inspirere hin t a r fo , ne i Kolding n a k især ved og det, vi hver oplæg e arbejde. erne efter et g a lt e d til det kirkelig v le e b agen 2017 t om at skriv På Provstid ellige redaktioner og bed lt rsk redaktions fe fordelt i 13 fo lerne sætter lup på hver å rtik nser i tiden; m e d n te e v ti a 2-3 artikler. A eg cceshipositive og n et svar, en su å p d u b og diskuterer t e l, e odt eksemp . ske med et g get helt femte o vet til n r e ll e n io vstidagen ble ro P a fr storie, en vis e rn tile nde er artik ejde med dyg rb a m sa t e Efterfølge m ne m og til magasin gen erg. Tak til de b n se n dette visionsa H å p fiker elever ge mediegra t. r har bidrage alle andre, de

P R O V S T I DA G PULITZERP ENS RIS

Det bedst ea verden, o rbejde belønnes. S g sådan v ådan er d ar d et i blev arbe jdet inten et også på Provstid den virkelige st, age rundt til a lle redakt gik biskop Mariann n. Mens der ioner og e Christia hun kunn dannede nsen e uddele s P ig ro vindere b lev Arbejd vstidagens Pulitze et indtryk, så rpris. De h sliv redak nævnte b eld tionen. I s iskoppen in afsluttend ige alle redak grundede t e tale io sit valg m nernes in dsats, me ed at net tog livtag n op Arbejd med sit fe sliv redak belt. tionen

FIKTION OG FAKTA I dette visions-magasin er der både fiktion og fakta. Det fremgår bare ikke tydeligt, hvad der er hvad, og nogle gange er artiklerne en god blanding af begge dele. Man kan derfor heller ikke tage de citerede personer til indtægt for det, de bliver citeret for i artiklerne. Det skyldes, at redaktionerne har fået til opgave at beskrive fremtidens folkekirke, hvor der er hul igennem fra kirken til folket og fra folket til kirken.

2


LEDER

Af provst Grete Wigh-Poulsen Det magasin, du sidder med her, er ikke et almindeligt magasin. Det er ikke dagens nyheder. Det er heller ikke et katalog over, hvad der sker i Kolding lige nu. Og heller ikke en liste over, hvad der kommer til ske. Det er et visions-magasin. Nogle af artiklerne fortæller ganske vist om det, der allerede er lykkes i sognene. De handler om nye gode tiltag, der bør arbejdes videre med. Andre er udtryk for håb og drømme på kirkens vegne. Fælles for artiklerne er, at de peger på, hvor og hvordan vi kan nedbryde de mere eller mindre synlige barrierer, der kan være mellem folk og kirke. Selvom der stilles spørgsmålstegn ved, om folk i dag nu også tror, så er der mange, som gerne vil være en del af det kirkelige fælleskab og vide mere om kristendom. Der er en lydhørhed overfor det, der taler til både hjernen og hjertet. Også i vores tid har vi mennesker tydeligvis brug for at blive konfronteret med tilværelsens store spørgsmål og mødes om det, der er større end os selv. Som menighedsrådsmedlemmer, præster og ansatte i Kolding Provstis sogne må vi samtidigt erkende, at der findes dem, der har svært ved at føle sig hjemme i det liv, der er i og omkring kirkerne. Dér har vi en opgave. Alle bør kunne mærke, at kirken er “hver mands hjemsted”, som en

klog mand engang har sagt. Det er her, vi kan høre om alt det, vi får givet med evangeliet. I kirken tager vi imod Guds ord og gaver for at give videre, og dermed forbinde os med hinanden. Derfor kastede 100 menighedsrådsmedlemmer, præster og ansatte en søndag eftermiddag i efteråret 2017 ud i at arbejde med spørgsmålene: Hvordan får verden omkring os hul igennem til os? Hvordan får vi hul igennem til verden omkring os? Hvordan får vi gjort det klart, at vi har brug for hinanden? Hvordan får vi formidlet, at det at være kirke bygger på gensidighed?

Artiklerne i visions-magasinet her er resultatet af den indsats. God læselyst!

Billedet viser tunnelgennembrud i forbindelse med metrobyggeriet i København. Det er taget af Lene Skytthe, som meget venligt har givet os lov til at bruge det. 3


TID TIL SNAK

Af Socialt udsatte redaktionen

Har du lyst til en snak så kig forbi Huset på Islandsvej. Vi holder åben hver mandag kl. 15.30-17.00 fra den 15. januar. Der er kaffe og te på kanden. ”Tanken bag er, at folk kan komme ind fra gaden til en åben og uforpligtende snak”, udtaler Lene Vinkel fra Simon Peters kirke. ”Jeg syntes, det har værdi i en tid, hvor alt er så fortravlet, og folk går ned med stress i en alt for presset hverdag”, siger Lilly Biswas, der sidder i Diakoniudvalget i Simon Peters kirken i Kolding. ”Vi håber, at folk vil benytte sig af vores nye tilbud. Komme forbi til en snak og opdage, at kirken er andet end søndag formiddag og præsten på prædikestolen. Vi vil gerne nå ud til den brede befolkning og vise, hvad folkekirken kan tilbyde ved at sætte fokus på mangfoldigheden inden for kirkedøren”. ”Tid til snak skal handle om, hvad der rører sig

4

lige i dette øjeblik i samfundet, hos naboen eller i det enkelte menneske. Det er vigtigt at understrege, at samtalen ikke har et mål i sig selv, men at målet er fællesskabet med andre mennesker. Vi vil gerne vise folk uden for kirken, at kirken kan bruges på alle ugens dage og til andre formål end søndagsgudstjeneste. Vi mennesker har brug for hinanden, og derfor har vi også brug for at snakke med dig, som vi ikke kender. Vi håber du har tid!”. Nic korshøj sidder også i Diakoniudvalget og fortæller, at Tid til snak er bemandet af frivillige tilknyttet Simon Peters kirke. ”Vi vil gerne invitere mennesker indenfor”.


FOLKESKOLEN OG FOLKEKIRKEN MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

Af Kulturredaktionen

Hvordan kan vi forhindre den stigende tendens til, at kirken er og bliver fremmedgjort i folkeskolen? Folkekirken skal i samarbejde med folkeskolen tilbyde fx påskespil, krybbespil, kor og lignende. Kirken skal afdramatiseres ved at invitere elever fra folkeskolen ind til diverse arrangementer. Hvordan kan vi tilbyde flere aktiviteter i folkekirkeregi, så det bliver interessant og naturligt at komme i folkekirken? Det er vigtigt, at folkekirkens aktiviteter følger med tiden. Og så er folkeskolen en

vigtig samarbejdspartner blandt andet i forbindelse med konfirmandundervisning, kor osv. Kunne man oprette et katalog med idéer på skoletjenestens hjemmeside? Med efterfølgende markedsføring på sociale mediers platforme for at sikre en bred kontaktflade. Folkekirken og folkeskolen bør være medspillere, da de begge står for de grundlæggende kristne dannelsesværdier som fællesskab, rummelighed og gensidig respekt.

5


KIRKEN SKABER KVALITETSTID, DER BERIGER FAMILIEN Af Familieredaktionen

Forleden dag talte jeg med min kollega Kirsten, som smed sig opgivende tilbage i stolen og sagde: “Jeg savner min familie! Hvor er det svært at finde tid til at være sammen allesammen. Min datter går til spring, min søn går til karate, min mand spiller fodbold, og jeg er ved at tage et diplommodul i ledelse. Det kræver bare så meget at få logistikken til at gå op med ungerne, der skal køres til både det ene og andet, og samtidig få tid til studiet. Jeg tror, det er en måned siden, vi har spist aftensmad sammen sidst. Tænk, om vi en gang imellem kunne gå et sted hen, hvor vi kunne være sammen uden at skulle lave aftensmad først”. Jeg svarede Kirsten: “Det kender jeg godt! Men jeg har fundet en god måde at være sammen med min familie: Henne i vores lokale sognekirke har de familiefredag en gang i måneden. Her spiser vi sammen, og så går børnene ind og ser en film, mens vi voksne hører et oplæg om et spændende emne. På den måde har jeg oplevelsen af at være sammen med familien, men også at blive klogere sammen med min mand. Nu har vi efterhånden været med et par år, så vi har lært an-

6

dre familier at kende, som er blevet vores venner, og som vi kan lide at være sammen med”. Kirsten fortsatte: “Nå ja, det minder mig om min nabo, der fortalte, at de har fået bonus bedsteforældre gennem kirken. Deres egne bedsteforældre bor langt væk og kan ikke hjælpe, når børnene er syge, eller være med til bedsteforældredag i børnehaven. Min nabo hørte om tilbuddet, da de var til dåbssamtale med præsten i kirken. Siden da har bonus bedsteforældrene været der tit, og nu er de en del af familiefødselsdagene på lige fod med de biologiske bedsteforældre. I sidste uge hentede bonus bedsteforældrene børnene i børnehaven tirsdag eftermiddag og afleverede dem onsdag morgen. Det gav forældrene mulighed for en overnatning på Vejlefjord Hotel, og dermed plusser på kærlighedskontoen”. Det fik mig til at tænke på, at kirken kan mere, end jeg troede. Jeg spurgte derfor Kirsten: “Mon ikke du skal undersøge, hvad der er af tilbud for dig og din familie i din sognekirke? Det lyder som om, at kirken kan noget af det, du savner”.


KIRKEGÅRDENES UDFORDRING OG FREMTID Af Arealer og bygningsredaktionen

Tidens tendens til bisættelser fremfor begravelser gør, at kirkegårdene er nødt til at forny sig. Der bliver flere og flere tomme kistegravsteder og et større behov for urnegravsteder. Men i et samfund der konstant præges af mere individualisme og øget bevægelighed, hvordan er det så, kirkegårdene skal indrettes? Skal vi lukke dem og inddrage flere skove til anonyme nedsættelser? Skal vi strø flere ud over havet eller i naturen? Eller skal vi kigge på, hvad det er, kirkegårdene kan tilbyde? De kirkegårde, som står med udfordringen, får lavet omlægnings- og udviklingsplaner. Samtidig øges den negative spiral af udgifter. Taksterne for pasning af gravsteder kan virke astronomiske. Skal vi bevare kirkegårdene, er vi nødt til at følge med tiden og samtidig være bevidste om at bevare den kulturarv, vi har. Det er ikke blot kirkens bygninger, der er skabt til fordybelse og ro. Det er kirkegårdene også.

I en udviklingsproces kan man kigge på, hvilke tilbud om gravsteder man har. Her skal alt tænkes ind; brug, takster, regler og forskellighed. Ved at variere tilbuddene har vi flere valgmuligheder at tilbyde de pårørende, når der skal vælges nyt gravsted. Omlægningen af kirkegårdene kræver nogle af de samme tanker. Hvilken slags kirkegård ønsker vi at have her hos os? Tendensen går i retning af mere natur, da man siger, at natur er helende, og grønt er godt for øjnene. Også blomster og buske er på vej ind på kirkegårdene. Før eller siden bliver det nødvendig at tage snakken i sognet. Hvad er det for tanker og ønsker for kirkegården, man gør sig blandt brugerne af kirkegårdene og i menighedsrådet? Og hvilken fremtid for kirkegårdene skal det resultere i?

7


8


HVORDAN MALER MAN HUL IGENNEM? Planlægningsudvalgets intentioner

En speciel opgave mødte sognene i Kolding Provsti efter sommerferien. Her modtog alle formænd et sæt malegrej og en opfordring som lød. ”Lærred, pensler og farver skal gerne inspirere dig og dit menighedsråd til sammen med præster og ansatte i pastoratet at tænke, samtale og male jeres hul igennem til dem i pastoratet, I ellers ikke når. Motivet kan I hente i jeres lokale succes med at få hul igennem, i jeres drømme om at få hul igennem i fremtiden, i jeres vision eller i noget helt fjerde.” Formålet var at arbejde med emnet på en anderledes måde. Nogle mennesker er til skrift, mens andre er til samtale eller formgivning. Uanset præference har vi alle godt af at arbejde på forskellige måder. Samtidigt var tanken, at processen omkring maleriet kunne give plads til overvejelser og samtaler, der måske ikke ville dukke op på et menighedsrådsmøde med samme emne som punkt på dagsordenen. Resultatet af den specielle opgave er 16 meget forskellige malerier, som ses på modsatte side og bagerst i magasinet. Hver på deres måde udtrykker de hul igennem i det pågældende sogn eller pastorat.

Det er blevet fortalt, at opgaven nogle steder blev uddelegeret til fx minikonfirmander eller folk med maletalent, mens menighedsrådsmedlemmer, præster og ansatte andre steder har løst opgaven selv. Motivet i mange af malerierne viser aktiviteter i sognene. Nogle har lavet en collage, mens andre gengiver aktiviteterne på forskellig vis i de malede motiver. Flere malerier har også kirken som motiv med åbne låger og døre til at byde beskueren velkommen. Symboler optræder ofte. Specielt korset, men også regnbuen, hjerter, hænder og lys i forskellige former. Mange har helt konkret lavet hul igennem lærredet, og en enkelt har suppleret bemalingen med ting fastgjort til lærredet. Alle malerier er hængt op i provsti huset, hvor de vil være udstillet resten af denne menighedsrådsperiode. Ved siden af er placeret et skilt, så man kan læse om motivet og se, hvem der har leveret hvilke malerier. Kommer du forbi provsti huset, er du velkommen til at kigge ind.

9


VI GIDER IKKE HØRE OM ÆLDREBYRDE…

Af Ældre redaktionen

Forbindelsen mellem kirken og det omkringliggende samfund skal naturligvis foregå på mange planer og i mange sammenhænge. Redaktionen mener, at forholdet til den ældre aldersgruppe ofte er overset, selvom den aldersgruppe indbyrdes er meget ­forskellig.

NÅR ÆLDRE INVOLVERES I KIRKENS ARBEJDE MED BØRN ”Vi kan slet ikke undvære de ældre”, udtaler mange sognemedhjælpere. ”De hjælper med at servere kaffe til arrangementer og efter gudstjenester. Desuden er flere af dem involveret i kirkens arbejde med børn. De hjælper med minikonfirmander, kor og laver mormormad til børnegudstjenester”. Redaktionen har fanget ”Mor Karen” og ”Onkel Egon”, der hjælper med at hente spirekoret ved skolen og giver dem lidt at spise, inden de lister ind i kirken for at øve. ”Vi nyder samværet med børnene”, siger de to pensionister. ”Vores børnebørn bor langt

10

væk, og vi nyder at have kontakt til andre børn på deres alder. Vi kan kun anbefale andre på vores alder at deltage aktivt i kirkens arbejde med børn”

HAN KENDER DE FLESTE, DER LIGGER PÅ KIRKEGÅRDEN Oluf Hansen er sjette generation på gården. Han kender de fleste, der ligger på kirkegården, og har taget initiativ til et staude-laug ved sin kirke. Her dyrkes stauder til alterbuketter og til hygge i sognehuset, hvilket kirkegængere og mange andre har glæde af. Staudebedene holdes pænt, og besøgende nyder de mange farver i løbet af sommeren. Samtidig har Oluf og de andre i staude-lauget blik for dem, der kommer på kirkegården. De har altid tid til en snak om livets store og små spørgsmål. Her er virkelig tale om, at der ”plantes smil og plantes solskin”.


HVAD FÅR JEG UD AF DET? Af Arbejdsliv redaktionen

Vores samfundsstruktur ændrer sig, og alle råber på frivillig arbejdskraft. Som kirke skal vi lære at tænke anderledes og fokusere mere på, hvad nye frivillige får ud af at være med. Hvad kan jeg gøre for kirkens liv og vækst? Sådan har mange frivillige spurgt i tidens løb. Det er en gruppe, som har udført et kæmpestort stykke arbejde for folkekirken. Dem skal vi holde fast i så længe som muligt, men vi er også nødt til at tiltrække andre for at kunne fastholde en frivilligskare ved folkekirken.

ET ARBEJDSLIV UDEN PRÆSTATIONSKRAV At være frivillig ved en kirke indebærer, at man udfører en eller flere opgaver, men i modsætning til erhvervslivet stiller vi ikke store krav til kompetencer, præstation og erfaringer. Her kan man være med på sine egne præmisser. Det betyder noget, at man vil være med, og man deltager, som den man er, med de ting, man kan eller har lyst til at prøve af. Enkelte opgaver løses dog bedst, hvis man har lidt viden om dem på forhånd. Fællesskab er et af nøgleordene for kirkens frivillige. Her er ingen konkurrence, men man arbejder sammen fx om at anrette en kirkefrokost. Her opstår et arbejdsfællesskab i køkkenet under forberedelserne. Dette fællesskab udvides, når

menigheden kommer og deltager i fællesspisningen. Arbejdet giver glæde for deltagerne, og mange får derved opbygget et netværk gennem det frivillige engagement.

KRAV TIL KIRKEN Personalet eller menighedsrådet skal definere opgaverne, så de nye frivillige er godt orienteret om, hvad opgaven går ud på, og hvor lang tid de skal sætte af til den. Jobbeskrivelse af de frivillige opgaver kan være en mulighed. Skab et godt frivilligmiljø. Her er det vigtigt at lytte til de frivillige og få en fornemmelse af, hvad der betyder noget for dem. Giv dem oplevelsen af at blive hørt og forstået. Kirken skal være åben for deres ideer og dermed turde at tænke anderledes. Anerkend de frivilliges indsats. Det skal ske i hverdagen, men kan også gøres gennem en frivilligfest, udflugt eller hvad der nu passer i de enkelte sogne. Det frivillige arbejde skal give mening både for den frivillige og for menigheden, ellers taber folkekirken kampen om de frivillige.

11


TONER PÅ TVÆRS I SIMON PETERS KIRKE

Af Flygtninge- og indvandrerredaktionen

33 forskellige nationaliteter mødtes i Simon Peters Kirken til tværkulturel dag. For syvende gang åbnede kirken døren for en forrygende koncert med over 20 sang og musik indslag, der blev fremført for 300 deltagere. Der var recitationer af digte, der var korsang, sækkepibemusik og eksotiske toner fra en iransk trio, kort sagt blev kirkerummet fyldt op med toner og rytmer fra hele verden. Tre fantastiske kvinder fik alle til at danse og synge med på glade og friske gospelrytmer. Børn og unge lavede fællesspil med musikinstrumenter fra Munkevængets skole, og den lokale sprogcafé sang et par af de fællessange, de samles om hver torsdag i Simon Peters Kirken. Troels Vedel fra Læger uden grænser fortalte om arbejdet i verdens brændpunkter, og efterfølgende blev der samlet ind til arbejdet. Betingelsen for at optræde er, at man har lyst og mod til at stille op og give et bidrag. Det havde både professionelle og amatører, for her er plads til alle. Sådan har det været i 7 år, og vi glæder os allerede til næste år, hvor man igen har mulighed for at stille op.

12

Ikke alle føler sig til rette på en scene, men det er muligt at deltage i dagens festligheder alligevel. Over 60 mennesker kom med mad, og det blev til en kæmpe international buffet, der bespiste alle 300 mennesker efter koncerten. Der var risretter, som repræsenterede mange af Asiens lande, der var danske frikadeller samt oksedeller og nudelkartofler fra Rusland, bare for at nævne nogle af retterne. Den internationale buffet sluttede af med kaffe, kage og desserter, der fik tænderne til at løbe i vand. Børnene blev ikke siddende så længe ved bordet, så mens forældrene slappede af med kaffen, kunne de gå ind i kirkerummet og lade sig forundre. Her begejstrede Nikolaj med alle sine tryllekunster. Toner på tværs løftede alle deltagerne op og er en helt speciel begivenhed, der kun kan lade sig gøre, fordi alle bidrager på hver deres måde.


ORGANISTEN MÅ IKKE SIDDE OG GABE Af Musikredaktionen

Den gabende organist hører til blandt dårlige musikoplevelser i kirken som for højt tempo til fællessang eller for mange fejl i organistens spil. Når folkekirkerne åbner dørene, fylder musikken rigtig meget. Der er både musik i de mange gudstjenester, der finder sted, og i koncerter af mange slags. Derfor har vi sat os for at undersøge, hvornår musikken betyder en positiv eller negativ forskel for folks oplevelse af at deltage i kirkens aktiviteter. Det er ikke svært at få mennesker til at komme med eksempler på både det ene og det andet. Der er bare ikke nødvendigvis en klar sammenhæng i, hvad der skaber den gode og den dårlige oplevelse.

NÅR MUSIKKEN IKKE LEVER OP TIL FORVENTNINGERNE Fælles for mange af de negative oplevelser er, at de er båret af bestemte personers manglende evne til at udføre det, der forventes af dem. Organisten der gaber, er bare et eksempel. En anden svarer, at det kan være organisten, der ikke kan få det til at køre. Endnu en nævner som skrækeksempel en gudstjeneste, hvor kirkesangeren var et vers bagefter alle andre og derfor kom til at synge sidste vers solo. En fremhæver, at det kan være udfordrende, når der er mange larmende børn i kirken, så han ikke kan høre, hvad han selv synger. En anden har oplevet et par musikere, som skulle synge gospel om glæde og fællesskab, der var så sure og skændtes så voldsomt, at blev alt for langt mellem det, der blev sunget, og musikernes egne handlinger. En af de adspurgte skiller sig ud, når hun som en af de værste oplevelser nævner afspilning af musik på cd eller lignende. Efter hendes mening er musik bare bedre, når den er live. Det er det særlige ved musikken i kirken, at den altid er live.

hun. En anden har for nylig oplevet Fangekoret fra Vridsløselille Statsfængsel. ”Med sangen kom der også en historie om hver enkelt, og hvordan det at komme med i korets fællesskab havde hjulpet dem”, lyder det som forklaring på netop denne musikoplevelses særligt stærke karakter. De positive musikoplevelser viser tydeligt, at der sættes markante spor, når musikken formidler en historie, en følelse og en oplevelse af fællesskab. Den bold bør folkekirken gribe, mener provst Grete Wigh-Poulsen, som gerne ser, at der tænkes videre i de baner. ”Når det nu viser sig, at musikken skaber fællesskab, og der mangler muligheder på uddannelserne, s å skal vi måske vove at komme ud med musikken på skoler, gymnasier og så videre” siger hun. Det understøttes af et svar, vi fik: ”Jeg fik øre for musik fra en musiklærer, der også var organist. Han lærte mig, hvad musikken kan”.

POSITIVE MUSIKOPLEVELSER SÆTTER SPOR Når det handler om de positive oplevelser, er variationen meget stor. En af de adspurgte fortæller om en oplevelse med en kendt salme, der blev ledsaget af el guitar. ”Det fik mig til at opleve salmen på en helt ny måde. Den åbnede sig for mig, som det ikke var sket før”. En anden fremhæver tiden som sanger i kirkeligt børnekor, fordi fællesskabet om musikken og fornemmelsen af at være én stemme blandt andre står som den stærkeste oplevelse. ”Jeg ved ikke, hvad jeg ville være uden at have sunget i kor”, udtaler

13


UNGDOMSPRÆSTEN NÆGTES ADGANG TIL GYMNASIET Af Ungdomsredaktionen

Ungdomspræst Niels Godthåb i Kolding Provsti vil gerne tilbyde sin hjælp til de studerende på ungdomsuddannelserne, som har ondt i livet. Rektor Frost afviser og henviser i stedet til psykologhjælp. Ungdomspræst Niels Godthåb var i går på vej til Dalby Gymnasium for at tale med rektor Frost om et samarbejde mellem dem. Men han nåede ikke længere end til receptionen, hvor han mødte rektor Frost, der slog ud med hænderne og sagde: ”Jeg beklager, men her på skolen arbejder vi med viden og læring. Her er ikke brug for en præst. Du må holde dig til din kirke”. Det var en skuffet præst, der forlod gymnasiet, for han ville netop gerne i dialog med rektor og især eleverne. ”Jeg ved af erfaring, at unge mennesker i dag er søgende. De har masser af problemer med sig selv og med at finde en vej i livet. Unge mennesker i dag er født med komplekser. Især pigerne føler ikke, de er gode nok. De synes, de er for tykke, og de er altid kritiske i forhold til deres egne præstationer. Et 10-tal er simpelthen ikke godt nok. Resultatet er stress og angst”. Niels Godthåb tilføjer: ”Ungdomskulturen er ubarmhjertig, fordi man hele tiden bliver målt og

vejet på de sociale medier. Her føler jeg, at kirken har et budskab, som de unge kan bruge. I den kristne kirke er det helt centralt, at du er god nok som det uperfekte menneske, du er. Du bliver ikke målt og vejet. Du bliver accepteret, som den du er”.

GYMNASIET TILBYDER PSYKOLOGHJÆLP Visions-magasinet har efterfølgende talt med rektor Frost og spurgt, hvad man rent faktisk gør på Dalby Gymnasium for de elever, der lider af angst og føler sig utilstrækkelige. ”Vi har ansat to psykologer på gymnasiet. De tager hånd om de unges problemer. Vi tilbyder bl.a. de unge samtaleterapi, og psykologen kan henvise til lægen, hvis der er brug for medicinhjælp. Faktisk er det lykkedes os at nedbringe antallet af de elever, der forlader skolen pga. ondt i psyken med 11,3 procent” siger rektor Frost synlig stolt. ”Er skolen bange for religion?”, spørger Visions-magasinet. ”For tre år siden forbød vi de mus-

Dalbys ungdomspræst vil gerne hjælpe unge studerende med ondt i livet, men bliver afvist af rektor på Dalby Gymnasium. 14


limske elevers bederum. Det må også gælde den anden vej rundt. Derfor kan vi ikke tilbyde en kristen ungdomspræst. Der skal være lighed for alle på skolen”, siger rektor Frost.

FORFEJLEDE METODER Ungdomspræst Niels Godthåb mener, at gymnasiets metoder er helt forfejlede. ”De unge bliver sygeliggjort og bestyrket i, at der er noget galt, når de tilbydes psykolog, psykiater og psykofarmaka. Men de er ikke syge. De bliver gjort syge. Som ung er man søgende og tvivlende. Som ung skal man finde sig selv og sin vej gennem livet. Det handler hele verdenslitteraturen om. Denne proces er ikke enkel, og det er slet ikke sikkert, det er psykologen, der har svaret på disse udfordringer.

”Her mener jeg, at jeg som præst kan komme ind i billedet”. Det er vigtigt at forklare de unge, at de ikke er alene, at de ikke er syge, og at de udfordringer, de står over for, har de fælles med alle andre. De er med andre ord helt normale, men de har brug for hjælp og støtte i en fase af tilværelsen, som er rigtig svær. Kirken har ingen præstationskultur. Her er man accepteret, som den man er, og kirkens budskab er næstekærlighed”.

Ungdomspræst Niels Godthåb vil nu gå til provsten og biskoppen for sammen med dem at indkalde alle rektorer i byen til et dialogmøde om, hvad kirken kan tilbyde de unge på ungdomsuddannelserne.

VI DESIGNER DET KIRKELIGE LIV I KOLDING PROVSTI Af Design og udviklingsredaktionen

Med få lavpraktiske forslag kan det kirkelige liv designes i ethvert sogn. Til Provstidagen debatterede man, hvordan det kirkelige liv kan designes, så der kommer hul igennem fra kirke til folk og fra folk til kirke. Det er mundet ud i nedenstående anbefalinger. • •

Åbne kirker i dagtimerne så alle har mulighed for fordybelse, bøn, tænde lys m.m. Mulighed for at aflevere forbøn eller taksigelse til oplæsning i kirken fx på et stykke papir som afleveres i hulrum i mursten.

• • •

Andre aktiviteter som supplement til søndagens gudstjeneste som fx fredagsandagt, babysalme- sang, gospelkids, kirkecafé, udendørsgudstjeneste m.m. Bygge bro til kirken ved at tage udgangspunkt i emner, der allerede er kendt af folk som fx mob ning, musikfestival. Indrette kirkegården med sansehave, fordybel- seskroge, så her er mulighed for en pause i hverdagen.

15


BRÆNDKJÆRKIRKEN VIL VÆRE DRIVE-IN-KIRKE

Af Politik redaktionen Foto: Brændkjærkirken

Menighedsrådet i Brændkjærkirken finder det forargeligt, at det er så meget vanskeligere at melde sig ind i folkekirken end at melde sig ud. Folkekirken er en sand labyrint af formaliteter, og derfor ønsker rådet at gøre tærsklen til kirken lavere. I Brændkjærkirkens Sogn i Kolding er 25% af sognebørnene ikke medlem af folkekirken. Det ønsker menighedsrådet at gør noget ved: ”Vi begriber ikke, der skal være så mange formaliteter, når et søgende menneske ønsker at tilslutte sig folkekirken”, udtaler menighedsrådets visionære formand Poul Wienberg. Sammen med medlem af menighedsrådet Solveig Kock Geerthsen står han bag et forslag om, at Brændkjærkirken bliver såkaldt drive-in-kirke.

vedtaget i menighedsrådet, men det aktive makkerpar står klar med flere ideer: ”Vi ser ikke noget til hinder for at gå videre og inddrage bryllupper og konfirmationer i konceptet. Det behøver altså ikke være så stift alt sammen. Hvem kan dog være imod, at vi inddrager flere i folkekirken?”, siger Solveig Kock Geehrtsen med eftertryk, inden hun haster ud af døren for at lægge sidste hånd på oplægget til menighedsrådet.

DRIVE-IN-KIRKE I KOLDING ”Ordet drive-in-kirke er ment humoristisk, men det formidler budskabet om, at vi er en åben kirke, hvor folk kan komme, som de er. Der er altså ikke tale om, at man kan få forrettet kirkelige handlinger, mens man sidder i bilen, sådan som vi er blevet skudt i skoene”, understreger Solveig Kock Geehrtsen, der er formand for kirkens visionsudvalg. De to menighedsrådsmedlemmer vil særlig henvende sig til mennesker, der ønsker at blive døbt, men ikke ved en traditionel gudstjeneste og i fuld offentlighed. I Brændkjærkirken skal man kunne komme lige ind fra gaden. Det skal være muligt at få formaliteterne hurtigt ryddet af vejen og gå direkte ind i det smukke moderne kirkerum. Her hældes hver morgen frisk vand i døbefonten fra Jordanfloden, så kirken også på den måde signalerer, hvor velkomne alle er.

KRITIK AFVISES ”Vi har godt nok hørt, at der er præster i nabosognene, der synes, at vi er for overfladiske, men vi skal være kirke i tiden, hvor alt andet også går hurtigt. Vi er overbeviste om, at de nydøbte vil føle et reelt kristent fællesskab. Naturligvis står vi klar til at byde dem ind i vores kirkes mange forskelligartede fællesskaber, lige fra babysalmesang til mandeklub og foredragseftermiddage”, siger den fremsynede formand Poul Wienberg.Forslaget er endnu ikke

16

Det er til denne moderne døbefont, menighedsrådsmedlemmer i Brændkjærkirken indbyder kommende medlemmer af folkekirken uden om alle de mange nuværende formaliteter.


KONFIRMANDENS DRØM Af Kommunikation og PR redaktionen

Tænk, hvis jeg kunne bestemme. ”Jeg har altid vidst, at jeg vil konfirmeres. Præsten siger, det kræver, at man kommer i kirke 10 gange. Derfor mødte jeg op grusomt tidligt en søndag morgen. Først blev jeg mødt af en sortklædt mand, som gav mig en tung, tyk salmebog. OMG jeg kan jo ikke synge! Jeg fandt den bagerste bænk, perfekt for mig. Masser af plads og præsten kunne ikke se mig. Ingen af de andre fra klassen var mødt op, så jeg tog min iPhone frem. Ingen WIFI – øv! Skulle jeg smutte igen?

Så begyndte musikken. Højt og skingert bragede det ud med gammeldags musik. Præsten begyndte at snakke på et gammeldags sprog, jeg ikke fattede. Mine øjenlåg blev tunge, og pludselig ser jeg Mads Langer stå i koret og fyre den af. Den fedeste musik strømmer ud. Alle mine venner er der, og vi synger med for fuld drøn. Præsten er ung, sjov og livlig, og jeg ved bare med mig selv, at her vil jeg komme hver eneste søndag. Og så er det endda gratis. Men ak, så vågnede jeg…

17


ERHVERVSPRÆST OG KRISTNE VÆRDIER I BRUG I VIRKSOMHEDER

Af Erhvervsredaktionen

Kirke og erhvervsliv er to forskellige verdener, som bør kunne bruge hinanden. Kirken forsøger at bibeholde de små enheder, mens virksomhederne bliver større og mere bundet til globale vilkår. Nogle gange betyder det, at kirken ikke når ud til samfundet, og samfundet ikke når ind i kirken. Er vi som kirke gode nok til at være brobyggere til erhvervslivet igennem de arrangementer, vi afholder? I dag har vi fx Y’s Men’s klubberne og Sct. Georgs Gilderne, hvor kirker og virksomheder mødes. Der findes også erhvervspræster, som kommer i virksomhederne. Disse møder er værdifulde. Kirkens folk hører om livet i virksomhederne via denne kontakt, og ofte giver det viden om livet i hele verden. Når erhvervspræsten er på virksomhederne, kan hun tale om de værdier og den etik, vi kan drage ud af kristendommen. Eksempelvis at chefen går rundt

18

i virksomheden og viser medarbejderne, at der er et menneskeligt ligeværd. At alle har samme værdi som medarbejdere for virksomheden, så medarbejderne faktisk føler, at chefen har omsorg for dem. Erhvervspræsten kan desuden danne et netværk i virksomheden og samtale med de ansatte. Hvordan kan kirkens værdier i bruges i virksomheder? Hvilke kristne værdier er det, vi taler om? Kan vi invitere erhvervsfolk og sammen undersøge mulighederne? Ja, sognene kan invitere til debataften. Kirken har haft det samme budskab de sidste 2000 år, men der kommer stadig folk og hører budskabet. De kristne værdier om det enkelte menneskes betydning og ligeværd er grundlæggende godt at arbejde ud fra i en virksomhed. Når medarbejderne trives, så trives virksomheden også.


ARBEJDSLIV VED KIRKEN Af Arbejdsliv redaktionen

Mennesker kommer til kirken til gudstjeneste, dåb, konfirmation, bryllup eller begravelse. Mødet med disse mennesker er vigtigt både for de, der kommer, og for de ansatte ved kirken, som medvirker ved store begivenheder i livet. Her er de ansatte repræsentanter for kirken, og det den står for, og bør derfor være omhyggelige med arbejdet omkring kirken. Af praktiske opgaver kan nævnes ordentlighed omkring begravelser, blomster, lys og varme i kirken. Pasning af kirkegården og udenoms arealer. Organistens arbejde er også betydningsfuldt, da musikken underbygger de kirkelige handlin-

ger og ofte med til at skabe festen. Præstens virke både ved gudstjenesten, ord i samtalerummet og besøg i hjemmet skal gerne gøre evangeliet om Kristus troværdigt og den kristne kirke nærværende. Det suppleres af kirkens diakonale arbejde, som rækker ud med omsorg til dem, der har behov. Diakonien er et af de steder, hvor ansatte og frivillige sammen når ud til mennesker. Folk, der gerne vil i kontakt med kirken af en hvilken som helst grund, skal kunne træffe de ansatte. Det er vigtigt, at kirken opleves åben og imødekommende. Ved mindre kirker er det en styrke, hvis de ansatte er fagligt fleksible, da der ikke er ubegrænsede muligheder for ansættelser. Skal de ansatte og menighedsrådet få hul igennem til sognet, må fokus være på, hvilke behov og muligheder der er. Det kan fx være børnegudstjenester, juniorkirkekor der øver på plejehjemmet, rytmiske gudstjenester, stillegudstjenester, besøgstjeneste, sorggrupper osv. Et specielt vilkår ved at arbejde ved en kirke er, at man ikke har én arbejdsgiver, men et helt menighedsråd, som skiftes ud hvert fjerde år. Samarbejde og gensidig respekt er nødvendigt for trivsel og kvalitet.

KRISTNE SYMBOLER I URIN BETYDER DET NOGET? Af Kulturredaktionen

Med udgangspunkt i den verserende debat om kunst og religion, og om kunst er blasfemi, kan man spørge, om folkekirken skal markere sig tydeligere i den offentlige debat. På Provstidagen i Kolding blev det diskuteret, hvorvidt folkekirken tydeligt nok får formidlet, hvad den står for. Når adspurgt, kan mange almindelige danskere ikke sætte fingeren på, hvad der er specifikt folkekirkeligt. Betyder det så, at kirken skal blive tydeligere provokeret, når et kors nedsænkes i urin? Skal vi gå på barrikaderne? Skal vi kalde det blasfemi og fordømme det? ”Grunden til, at vi som kristne ikke rigtigt bliver ramt af provokerende kunst, er, at det al-

drig rokker ved kernen i vores tro, nemlig Guds ord”, fortæller provst Grete Wigh-Poulsen. Folkekirken skal dog stadig vise, at selvom vi ikke lader os provokere af kunst, betyder det ikke, at alt er ligegyldigt. Vi skal være tydeligere i debatten og sige fra, når nogle piller ved det, der egentlig betyder noget. Som kristne er vi behageligt fri for at skulle forsvare Gud. Gud tager ikke skade, men det kan jo diskuteres, om vores omgang med hinanden gør.

19


20


ÅBEN SCENE Af Musikredaktionen

KOM MED DIN MUSIK OG BRUG KIRKEN!

Kan du spille, synge eller har du et andet talent, og har du lyst til at optræde?

TEMA: HYLDEST TIL LIVET Henvend dig til præsten i din lokale kirke senest den 1. februar 2018.

21


INGEN-UNDSKYLDNING.DK

Af Kommunikation og PR redaktionen

Inden for få uger åbner Kolding Provsti en ny portal, der vil samle alle arrangementer i provstiets kirker på et sted. Det har længe været en stor udfordring for mange menighedsråd, at det kniber med besøgende til både arrangementer og gudstjenester. Sognebørn kan godt finde vej til kirke, når en særlig lejlighed kalder, men når hverdagens trummerum melder sig, svigter engagementet og kirken vælges fra. Det er simpelthen for uoverskueligt, siger man. Det skal være slut nu, hvorfor Kolding Provsti er hovedkraften bag portalen ingen-undskyldning.dk. Det har vist sig, at en af de største årsager til ikke at komme til kirkernes arrangementer er, at mulige deltagere ikke ved, hvad der foregår hvornår og hvorhenne. På ingen-undskyldning.dk kan du se alle arrangementer i provstiet, få udvalgte arrangementer lagt automatisk i din kalender, få notifika-

22

tion når det er tid at tage af sted, og som noget helt nyt ligger destinationerne allerede på din gps. Så ingen undskyldning! Ved aktivt at bruge ingen-undskyldning.dk vil du finde gudstjenester med efterfølgende kirkefrokost, sognearrangementer med kendisser fra det ganske land, koncerter med internationale kræfter osv. Du kan søge på alt på kryds og tværs, og du vil blive overrasket over, at der sker så meget spændende i provstiets kirker. Ethvert sogn kan nu med få klik selv opdatere hjemmesiden ingen-undskyldning.dk. Det er en lille indsats med stort potentiale for at øge antallet af besøgende til arrangementer og gudstjenester. Så for sognene er der heller ingen undskyldning.


PROVSTEN GIVER LAGKAGE

Af Flygtninge-indvandrer redaktionen

Provst Grete Wigh-Poulsen ser frem til, at der kommer 50 venskabsfamilier i Kolding Provsti, og har lovet at give lagkage, når målet er nået. I skrivende stund er mere end 30 venskabsfamilier tilknyttet det tværkirkelige netværk i Kolding. Hver især gør de en stor indsats for at give nydanske familier en tryg og værdig tilværelse. Når flygtninge og indvandrere får opholdstilladelse og bliver tildelt en bolig i Kolding Kommune, står de ofte uden et netværk. Mange af dem har brug for hjælp til daglige gøremål. ”Henvendelser til offentlige myndigheder, kontakt til egen læge, brug af renovation og meget mere hører til de opgaver, der er naturlige for os, men som kan være uoverskuelige, når man kommer hertil fra

en fremmed kultur” siger Kirsten Thorndahl. Hun har gennem sit engagement i Skanderup Kirke fået kontakt til to nydanske familier, som hun og hendes familie nu prøver at hjælpe. Meningen er ikke, at frivillige skal overtage kommunale opgaver. ”Som venskabsfamilier præsenterer og repræsenterer vi evangeliet gennem det, vi gør og siger i mødet med hinanden” siger Michael Markussen, der er præst i Simon Peters Kirke. Derfor er venskabsfamilier en vigtig del af folkekirkens arbejde, som provsten nu sætter fokus på ved at love lagkage, når målet på 50 venskabsfamilier er nået.

23


DEN GAMLE GARTNERS SANG Af Ældre redaktionen

Plejehjemssang, et nyt initiativ i Kolding Provsti. Der skal synges mere på plejehjemmene rundt omkring i Kolding. Vi ved, at mange på plejehjemmene har sunget fra barnsben og i ungdomslivet. At synge sammen giver kræfter og ny energi, og det bringer minder frem. Det er her, man kan huske sangene fra Giro 413. Kolding Provsti vil gerne være med til at bringe glæde og samvær ind på plejehjemmene med sange og salmer. Initiativgruppen vil inden jul komme rundt til alle plejehjem, der ønsker det. De vil høre, hvilke mulig-

24

heder man lokalt ser for at øge sangglæden og fællesskabet blandt beboerne. Samtidig vil initiativgruppen informere om, hvad provstiet kan tilbyde. Det kunne være ”Høstens sange og fortællinger”, ”Husker du vor skoletid?”, ”Min konfirmation”, ”Ønskekoncert” samt arrangementer omkring jul og påske. Initiativgruppen vil samle alt det, de får at vide, og konkret gå videre med de forskellige tiltag, der er interesse for. Bl.a. vil der blive lavet et par kursuseftermiddage for de lokale tovholdere på projektet.


LÆS OG HYG I CAFÉ KLUNS

Af Socialt udsatte redaktionen

Her-og-nu oplevelse med litteratur bryder grænser! Hver anden tirsdag samler sognepræst Henriette Bacher Lind en lille gruppe kvinder til guidet fælleslæsning af en novelle på Café Kluns. Nogle af dem har mødt hinanden før i forbindelse med Folkekirkens Feriehjælp arrangeret af Samvirkende Menighedsplejer. På disse ferier deltager familier, som på grund af dårlig økonomi ikke selv har midlerne til at komme på ferie. Andre af kvinderne i caféen er kommet, fordi de har tilknytning på anden vis til kirken. Ideen til litteraturmødet udspringer af et engelsk koncept. Det bliver brugt til forskellige målgrupper med det formål at komme i samtale. Det er ikke novellen, men selve samtalen der er det vigtigste. Den udspringer af de tanker, undren og begejstring, som novellen sætter i gang. Til møderne på Café Kluns fungerer Henriette

som guide og har fundet en novelle. En del af konceptet er, at ingen af deltagerne men kun guiden kender novellen inden mødet. Henriette eller en af de tilstedeværende læser et afsnit af novellen, og undervejs åbnes der for samtale om de tanker, teksten sætter i gang. Tankerne kan både være direkte inspireret af teksten eller af noget helt andet. Ofte skubber samtalerne til noget, og man kan opleve at komme til at tænke på en anden måde om noget i ens tilværelse. Der kan dukke personlige oplevelser og pludselig opstået indsigt op. Følelser kommer ofte i spil i samtalen, og der opstår nærvær og tæt fællesskab, så man glæder sig til næste gang. Gruppen er vokset stille og rolig, og der er i skrivende stund en tilslutning på ca. 8 personer.

25


KOLDING PROVSTI TILBYDER KURSUS FOR PAR Af Familieredaktionen

Kolding Provsti går nye veje og tager folkeligt medansvar. ”Hvordan kan vi som folkekirke møde de behov, folk og familier står med?” Det spørgsmål stillede Kolding Provsti sig selv ved et stort anlagt fælles seminar for samtlige 30 sogne i provstiet. Et af svarene var, at den kirke, der gerne vier folk, også gerne vil følge parrene på vej i det konkrete, brogede liv i medgang og modgang. Konkret udmønter det sig nu i et tilbud om 5 kursusaftener for par. Parrene får mulighed for at forkæle sig selv og hinanden gennem et forløb på 14-15 timer ved at sætte fokus på deres forhold til hinanden. Her skal de ikke være praktiske sammen. Her skal de ikke være forældre sammen. Her skal de bare have fokus på deres relation til hinanden: Hvordan får vi det bedst mulige ud af netop dét team, vi to er?

FORSKNINGSBASERET KONCEPT Tilbuddet tager udgangspunkt i det forskningsbaserede amerikanske koncept PREP, som oversat til dansk betyder ”Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold”. Konceptet har vist sig egnet, ikke mindst for mænd. Her handler det nemlig ikke om terapi eller om at skulle sidde og udbasunere sit privatliv til andre. Her handler det i stedet om at få skabt ro og rum til den gode samtale med sin partner. Man bliver inspireret af konkrete oplæg i øjenhøjde og input ved uddannede kursusledere, hvorefter samtalen parrene imellem er det centrale og bærende.

MARTIN OG ANNE PÅ PREP-KURSUS Martin, der deltager i et PREP-parkursus sammen med sin kone, udtaler: ”Fortiden kan man ikke gøre så meget ved, men jeg er blevet klar over, at vi kan gøre noget for fremtiden i vores familie. Min kone og jeg får lært os selv og hinanden bedre at kende. Vi får afdækket vores konfliktmønstre og får konkrete redskaber til en bedre måde at kommunikere på. De 5 aftener er en overraskende god investering i vores parforhold”. Martins kone Anne siger: ”Vi tager aften efter aften hjem med ny inspiration til vores liv og hverdag sammen. Vi er blevet mere opmærksomme på hinanden og på, hvor meget vi egentlig har sammen at bygge videre på. Det er på en måde lidt vildt, at der ikke skal mere til!”.

26

Anne og Martin shiner efter endnu en aften på PREP-parkursus

KOLDING KOMMUNE INDBYDES TIL SAMARBEJDE Kolding Provsti har indledt et samarbejde med Kolding Kommune med henblik på at tilbyde parkurset bredt til Koldings borgere. Og provst Grete Wigh-Poulsen udtaler: ”Som folkekirke har vi en menneskelig interesse i og medansvar for, at par og familier trives. Vi skal som kirke svare på de spørgsmål og udfordringer, som ganske almindelige mennesker bakser med. Og vi ved alle, at par- og familieliv ofte byder på store udfordringer. Vi håber med kursustilbuddet at kunne være med til at forny glæden og give næring til samlivet. Derfor har vi indbudt Kolding Kommune til dette samarbejde. Det er helt på linje med, at vi også samarbejder, når det gælder socialt-diakonalt arbejde samt skolekirke samarbejde. Vi ser store perspektiver i dette samarbejde, først og sidst for de familier vi er fælles om at ønske det allerbedste for”.


DIAKONI I VIRKSOMHEDEN MED KIRKEN SOM BROBYGGER Af Erhvervsredaktionen

På kirkegården i Vester Nebel møder Bo ind hver dag sammen med graveren Robert. Bo vil være skovarbejder, men vejen dertil er lang. Han er 23 år, har ingen ungdomsuddannelse og har endnu ikke haft fast tilknytning til arbejdsmarkedet. På Vester Nebel Kirkegård arbejder Bo godt og selvstændigt. Han tænker logisk, og Robert er glad for ham. Efter endt praktik kommer Bo på skovskole og bliver skovtekniker. På Seest Kirkegård arbejder Preben. Preben er fastansat i skånejob 10 timer om ugen. Han slår græs, viser sin hundehvalp og bidrager til et godt arbejdsklima. Sammen med de andre ansatte tager han imod folk, som kommer forbi. For begge medarbejdere gælder, at ansættelsen er et samarbejde mellem kommunens jobcenter og den enkelte kirke. På den måde er kirken brobygger mellem mennesker og erhvervsliv. Ikke alle klarer disse job. Det kan være fordi, de ikke egner sig til kirkegården, eller fordi de ikke hører hjemme på arbejdsmarkedet. En del af dem får pension eller ender på langvarig kontanthjælp og bliver opgivet.

Kirkens arbejde med de socialt udsatte har vist, at alle mennesker har et behov for at føle sig værdsat og ligeværdige. Menneskelige relationer har værdi, uanset hvem man er, og alle kan bidrage til et positivt samspil. Erhvervslivet har en vigtig rolle i at bidrage til at opfylde dette behov. For virksomhederne kan det at påtage sig et socialt ansvar forhåbentlig højne det sociale ansvar hos den enkelte ansatte. Så alle kan respekteres, for det de kan bidrage med til arbejdspladsen. Virksomhedernes indsats kan desuden øge trygheden i ansættelsen for de ansatte. Kirkens ansvar er at sikre et netværk, hvor virksomhedens kontaktperson kan få støtte og sparring i forhold til de problemstillinger, som kan opstå i samarbejdet med de socialt udsatte. Kirken har et medansvar for gruppen af socialt udsatte, og det vurderes, at et samarbejde mellem erhvervsliv og kirke kan medvirke til at øge omsorg og tolerance for andre. På denne måde øges livskvaliteten for alle.

27


SOGNETS BYGNINGER – KAN DE BIDRAGE TIL, AT DER KOMMER HUL IGENNEM TIL VERDEN OMKRING OS? Af Arealer og bygningsredaktionen

Sognene har mange forskellige bygninger. De gamle kirker er bygget for mange år siden til en anden tid, men er stadig brugsgenstande for vores moderne kirkelige handlinger og gudstjenester. Med moderne teknik og tidssvarende inventar kan oplevelsen af kirken forbedres. Ved kirkerne ligger ofte sognegårde, som anvendes til mange forskellige aktiviteter. Måske kan især sognegårdene være velegnede til at skabe hul igennem til verden omkring os.

HVILKE MULIGHEDER ER DER FOR AT FORBEDRE OPLEVELSEN I KIRKERNE? Anvendelse af fladskærme eller projektorer understøtter på forskellig vis en bedre oplevelse for kirkegængerne. Fx kan oversigtsforholdene i en korsarmskirke være meget dårlig. Det kan forbedres med opsætning af kameraer og fladskærme, der viser gudstjenesteforløbet og giver alle i kirken mulighed for at se, hvad der sker. Denne type forbedringer gør, at kirkegænge-

28

re, uanset om de er gæster, eller om de er vant til at komme i kirken, kan følge gudstjenesten og føle sig godt ledt igennem arrangementet. Der er uheldigt, hvis man ud over at være gæst, hvor alt er ukendt, også oplever, at det er vanskeligt at føle sig som en del af gudstjenesten. Det kræver også, at lydforholdene er i orden. Dårlig lyd, kombineret med tilhørere med nedsat hørelse, skaber en dårlig oplevelse. Derfor skal lydforholdene være i orden, så lydgengivelse sker præcist og med passende styrke. Mange af de gamle kirker har forældet inventar og dårlige bænke. Menighedsrådene bør ved renovering få udskiftet det gamle inventar med nyt, som man sidder godt på. Lyset i kirken er også et oplagt forbedringsområde. Mange af de gamle kirker har for lidt belysning og virker mørke. Endelig skal nævnes toiletforhold ved kirkerne, som menighedsrådene bør sikre er i orden og tidssvarende.


KAN SOGNEGÅRDENE ANVENDES TIL ANDET OG MERE? Sognegårdene kan anvendes til mange forskellige arrangementer, og i mange sogne er det simpelthen et godt sted at mødes for borgerne i sognet. Der kan fx nævnes arrangementer som foredragsaftner, mandeklub, strikkeklub, kulturelle arrangementer, korarbejde, kirkecafé, musik, koncerter, og samlested for forskellige grupperinger af børn/ unge, enlige og mænd/kvinder. Desuden kan der efter menighedsrådenes forskellige overvejelser gives mulighed for anvendelse af sognegårde til private formål. Her er der meget forskel på, om der er tale om landsogne eller bysogne, og i det hele taget har hvert sogn sin egen situation. Der bør tages fornødent hensyn til det øvrige

lokalsamfund. Fx vil det være uheldigt, hvis sognegården bliver konkurrent til de forretningsdrivende i sognet. Modsat er der bygget så mange gode sognegårde, der er yderst velegnede til både private og kirkelige arrangementer, og som ikke bliver brugt nok. I det hele taget er tærsklen lav ind til sognegårde, og det bør udnyttes til at få hul igennem. Det er vigtigt med høj kvalitet i sognegårdene. De skal være funktionelle, robuste og indeholde gode faciliteter fx køkken, toiletter, AV-udstyr mv. Alt dette er med til at forbedre grundlaget for gode arrangementer og gøre mulighederne bedre og flere. Desuden vil digital infoskærm ved indgangen til kirken med mulighed for løbende opdatering.

DIN KIRKE LUKKER Af Kommunikation og PR redaktionen

Dit sogn har valgt at lukke kirken et års tid pga. rengøring. De næste måneder vil gudstjenester og andre arrangementer foregå i virksomhedslokaler, maskinrum eller kantiner i sognet. Tillægsgevinsten er, at der på virksomhederne ofte bydes på efterfølgende spisning, da kantineforholdene langt overgår, hvad kirken kan byde på. Idéen ser ud til at brede sig. Både fordi rengøring kan være en udfordring i en aktiv kirke, men

også fordi udflytningen af kirkelige aktiviteter giver god kontakt til mennesker i sognet. Reaktionerne på planerne er positive. Organisten udtaler, at det bliver en spændende udfordring og glæder sig til at komme tilbage på rengjort orgelbænk. Flere direktører udtaler, at de ser frem til at få kirken på besøg, da det er meget billigere end at sende medarbejderne på mindfulness kurser.

! T E K K LU 29


NÅR ÆLDRE NETVÆRKER

Af Ældre redaktionen

Rundt omkring skaber ældre netværk med andre ældre. Og kun fantasien sætter grænser. Redaktionen vil her nævne to eksempler fra Kolding Provsti, der allerede har spredt sig som ringe i vandet til forskellige sogne.

NØRKLEKLUBBER Her fremstilles forskelligt håndarbejde til glæde for andre. De fleste deltagere er kvinder. Nørkleklubberne fremstiller bl.a. hjemmesko til korbørnene, som de kan have på i kirken om vinteren. Dåbsklude til de nydøbte børn, der bruges lokalt i sognene og evt. sendes til en venskabsmenighed. Vanter og huer til byens hjemløse og bamser til sygehusets børneafdeling. Vi hører gerne om nye initiativer og samler erfaringer ind til en vidensbank i provstiet. En initiativgruppe fra provstiet stiller sig til rådighed, hvis nogen gerne vil starte en nørkleklub.

30

MANDEKLUBBER Klubber for mænd skyder frem flere steder i erkendelse af, at mange af sammenhænge for ældre domineres af kvinder. Det har vist sig, at initiativet med deciderede mandeklubber er en stor succes. Mange mænd sidder alene hjemme og vil egentlig gerne ud til meningsfyldt samvær med andre mænd. Nogle steder er klubberne for erhvervsaktive, men man bliver ved at komme, også efter man holdt op på arbejdsmarkedet. Nogle serverer et billigt måltid varm mad, mens andre er madpakke-klubber, hvor man tager sin madpakke med og kan købe en øl. Der er næsten altid et konkret foredrag eller en særlig aktivitet, men det vigtige i netværksgrupperne er samværet; bevidstheden om og glæden ved at give. Der findes sikkert flere netværksgrupper blandt ældre rundt omkring, og vi hører meget gerne om erfaringer og nye idéer.


KULTURARV OG UDVIKLING I KONFLIKT

Af Politik redaktionen Foto: Google Maps

Frustrationerne i Vester Nebel menighedsråd vokser. Rådet ønsker at udvikle det lokale kirkeliv, men hensynet til kirkens kulturarv står i vejen. Vester Nebel er med sin placering i smuk natur og med kort afstand til Kolding by et lokalsamfund i hastig udvikling. Den proces ønsker sognets menighedsråd at imødekomme. Det er her, et nyt sognehus i tilknytning til den smukke middelalderkirke kommer ind i billedet, men præcist også her problemerne opstår. ”Vi ønsker at være kirke for alle aldersgrupper. Det er man ikke længere bare ved at have en kirkebygning og alle de traditionelle aktiviteter som gudstjenester og kirkelige handlinger. Vi skal komme folk i møde på alle ugens dage. Til det formål ønsker vi et sognehus ved kirken og har fået en arkitekt til at tegne et skitseforslag, hvor vi tager hensyn til kirkens unikke placering”, udtaler menighedsrådets formand Dorte Vestergaard.

MENIGHEDSRÅDET VIL FØRE DE UENIGE SAMMEN Menighedsrådet nægter at være sat skakmat og er klar til at gå alternative veje: ”Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at føre stiftets og kommunens folk sammen for at finde en løsning. Måske kan man nøjes med et tillæg til lokalplanen? Måske kan vi reservere et område til religiøse formål? Det er alle disse muligheder, vi ønsker at udforske sammen med alle gode kræfter. Vi nægter at tro på, at stiftets og kommunens interesser er så uforenelige, at en løsning er umulig”, slutter den engagerede formand for Vester Nebel menighedsråd.

KRAV OM NY LOKALPLAN Menighedsrådet har derfor kontaktet Kolding Kommune for at få tilladelse til det ønskede byggeri. Kommunen er sådan set klar, men slår fast, at det kræver en ny lokalplan. Også det er kommunen indforstået med, ja, kommunen ønsker det ligefrem selv, fordi det vil åbne for yderligere udstykninger og byggeri i det attraktive sogn.

MODSTAND FRA HADERSLEV STIFT Det var præcis den melding, menig¬hedsrådet ønskede, men så blev der sat prop i den gode proces fra uventet hold, nemlig højere oppe i kirkens egne rækker. Haderslev Stift sagde af principielle grund nej til en ny lokalplan af frygt for, at det vil åbne for et ustyrligt byggeri i kirkens nære omgivelser og på den måde ødelægge indsigten til kirken og udsynet fra kirken. ”Vi har ikke noget ønske om at ødelægge miljøet omkring vores 900 år gamle kirke. Stiftet administrerer reglerne unødigt rigidt, synes vi, når det afviser at forhandle om en ny lokalplan. Vi er som kirke nødt til at spille med i den udvikling, der er i dag, så vi ikke fremstår som irrelevant og fortidig”, slår Dorte Vestergaard fast.

Vester Nebel menighedsråd ønsker at placere nyt sognehus, hvor det nuværende maskinhus ligger, altså inde på kirkens egen grund. Men også her gælder lokalplanen, og det giver grus i maskineriet, for Haderslev Stift frygter, at området øst for kirken vil blive tæt bebygget og ødelægge omgivelserne.

31


HVORDAN KAN VI BRUGE DESIGNMETODER TIL AT UNDERSØGE, HVORFOR OG HVORFOR IKKE FOLK KOMMER I KIRKEN? Af Design og udviklingsredaktionen

Hvordan får vi hul til verden, og hvordan får verden hul til os og kirken? Det er svære spørgsmål, som vi i en foranderlig verden fortsat skal søge svar på, hvis vi skal blive klogere på brugere og ikke-brugere af kirken. Det gælder ikke kun om at holde mandtal hver søndag. Det handler lige så meget om at skabe en oplevelse af, at kirken er tilgængelig også i overført betydning. Til disse undersøgelser kan vi bruge designmetoder, som dem der vises på illustrationen. Her undersøger vi brugeres og ikke-brugeres ”kirkerejse”. Processen er delt i tre. Hver fase åbner med, at vi søger ny viden og indsigt, og den lukker med, at vi vælger, hvilke dele vi vil arbejde videre med.

Første fase handler om at blive klog på nu’et. Her taler vi med både brugere og ikke-brugere og forsøger at forstå folks til- og fravalg. Ved overgangen til næste fase listes de problemer, som vi vil arbejde videre med. I fase to forestiller vi os måder at løse problemerne på. Se en anderledes og sjov måde at gøre dette på i figuren. Ved overgangen til den sidste fase lister vi de ideer fra fase to, som vi vil arbejde videre med. I den tredje fase evaluerer vi på ideerne og vælger, hvilke ideer vi vil bruge og føre ud i virkeligheden.

KIRKEREJSEN... HVORFOR BRUGER FOLK KIRKEN?

HVORFOR BRUGER FOLK IKKE KIRKEN? LIST PROBLEMER

OPDAG NU’ET

INDSAMLE INFORMATION - INTERVIEWS - OBSERVATION

FORSTÅ PROBLEMER - FIND MØNSTRE I INFORMATION

32

VISION FOR I MORGEN

BRAINSTORME IDEER OG MULIGHEDER

- FORESTIL DIG AT DU ER SUPERMAND, DEN LILLE RØDHÆTTE, ANDERS AND ELLER BAMSE: HVORDAN VILLE DE LØSE PROBLEMET?

UNDERSØG MED BRUG AF DESIGNMETODER LIST IDEER

VÆLG FREMTIDEN VÆLG DE BEDSTE IDEER UDFØR DEM!


DÅB I DAG, JUBILÆUM FEM ÅR EFTER

Af Familieredaktionen

Igennem de seneste mange år har folkekirken haft stor succes med at lave aktiviteter ved og omkring dåbshandlingen. Kirkerne har gennem børnebibler, dåbslys og senest dåbsklud givet forældrene anledninger til at fejre den årlige dåbsdag. Mange steder er især børnebiblen blevet taget godt imod, hvilket må anses at være en succes for folkekirken. I dag findes flere eksempler på familier, som får deres andet barn døbt, og som allerede bruger børnebiblen dagligt. En af de senere års succeser i folkekirken er babysalmesang, hvor mødre og fædre sammen med deres nyfødte poder synger salmer og lytter til musik i kirkerummet. I Kristkirken, Kolding, har man igennem flere år afholdt babysalmesang med op mod 50% af de døbte børn som deltagere. Men når de døbte børn er blevet et år, opleves det flere steder, at kirkens kontakt til familierne mindskes og i nogle tilfælde forsvinder helt. Der er altså en opgave for kirkerne i at fastholde kontakten til dåbsfamilierne efter det første aktive år, så flere familier fortsat aktivt vælger kirken til. På et seminar i Kolding Provsti blev emnet debatteret, og der blev udvekslet meninger og luftet

mange tanker og spørgsmål. ”Er vi stand til at løfte oplæringsansvaret for alle de børn, der døbes?”. ”Har vi ikke en forpligtigelse til at følge op på alle nydøbte og deres oplæring i den kristne børnelærdom?”. Generelt bruger vi mange kræfter på at invitere unge familier til at få deres barn døbt, men efter det første år, hvor vi har en del aktiviteter, bruger vi ikke den samme energi på at hjælpe forældrene til at gøre kirken til en naturlig del af dagligdagen. I Seest kirke har man taget udfordringen op og gjort en aktivt indsats til at bevare kontakten til de døbte og deres familier. Her afholdes én gang om året et dåbsjubilæum, hvor alle børn, der blev døbt fem år tidligere, inviteres til jubilæet sammen med deres forældre. Deltagerne ser frem til dagen, som begynder i kirken med gudstjeneste og fortsættes i kirkehuset med fælles spisning, leg og samvær. Succesen ligger i, at kirken tager direkte kontakt til de døbte og deres forældre. Kirken er derved aktiv og rækker en hjælpende hånd ud! Hver gang vi tør åbne kirkedørene og invitere familier tilbage til kirken, skaber vi relationer!

33


HUL IGENNEM TIL FLYGTNINGENE

Af Kulturredaktionen

Venskabsfamilier i Kolding Provsti hjælper til med integrationen af flygtninge i lokalområdet. Der er ikke noget flygtningecenter i Kolding, men kommunen modtog i 2015-16 over 500 flygtninge. Folkekirken har ønsket at byde ind i forhold til de nye tilflyttere, og det har udmøntet sig i et projekt, hvor danskere organiserer venskabsfamilier for flygtninge. Kirke- og kulturmedarbejder Elizabeth Padillo fortæller, at projektet er vokset frem gennem en længere proces. Repræsentanter for kirken har været i kontakt med flygtningene, siden de ankom. Et af træfpunkterne var Vonsild Camping. ”Dansk Røde Kors gav os lov til at tage ud på campingpladsen, hvor flygtningene boede i hyttebyen. Her lavede vi aktivitetstilbud og hjalp med tøj og andre fornødenheder. Der var også mange, der gerne ville have en hjælpende hånd med at forstå det danske samfund.

34

De var jo landet et nyt sted, som de ikke kendte, og her kunne vi gøre en forskel”, fortæller Elizabeth, der glæder sig over projektet med venskabsfamilierne. Elsebeth Fischer Nielsen, som deltog i besøgene på campingpladsen, tilbød at organisere et netværk af venskabsfamilier, der kunne lære flygtningene at kende og hjælpe dem på vej i deres nye hverdag. ”Med tiden er interessen vokset, og i dag er der mere end 40 venskabsfamilier med kontakt til flygtningefamilier”, siger Elizabeth og tilføjer, at der ofte er blevet regulære venskaber ud af forbindelsen. Det bekræfter Jens Peter Hansen, psykiatrisk forskningskoordinator og kirkegænger i Kristkirkens Sogn, som sammen med sin kone Edel er venskabsfamilie for en syrisk husstand på fem. ”I dag kan jeg faktisk ikke sige, om vi er venskabsfamilie,


eller om vi bare er venner”. Jens Peter og Edel meldte sig med det samme, da der blev efterlyst frivillige til opgaven. ”Vores børn er flyttet hjemmefra, og derfor synes vi, at vi har fået bedre tid til at være noget for flere end vore egne”, siger Jens Peter. Sammen med hustruen har han gennem årene besøgt en række arabiske lande og fået hjerte for menneskene og familiesammenholdet der. ”Vi kommer selv fra kernefamilier med et stærkt familiesammenhold og ved, hvad det betyder for hverdagen at kunne hente hjælp, når der er brug for det. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan det må være at blive revet ud af sin vante sammenhæng og havne i et fremmed land,

hvor man er ukendt med alt. Her vil vi gerne byde ind, og der er jo nok at tage fat på”. ”En flygtning skal lære Danmark at kende fra bunden. Det må være helt uoverskueligt at skulle lære sproget, samtidig med at man ikke kender til e-boks, folkeskole, love og regler. Her kan vi som danskere række ud og give de nye naboer en hjælpende hånd. Små dagligdags ting er der også tit brug for hjælp til. For eksempel hvordan man køber ind, eller hvordan man tjekker sin e-boks”, siger Jens Peter. På det seneste har han hjulpet sine syriske venner med at se på reglerne for opstart af en virksomhed. Noget tyder på, at der via venskabsfamilierne er hul igennem til flygtningene.

”I dag ved jeg faktisk ikke, om vi er venskabsfamilie eller bare venner med vores flygtningefamilie”, udtaler forskningskoordinator Jens Peter Hansen.

”Mere end 40 venskabsfamilier er tilknyttet flygtninge i Kolding Provsti”, fortæller kirke- og kulturmedarbejder Elizabeth Padillo Olesen.

35


KOLDING PROVSTI HAR USEXEDE OG KEDELIGE KIRKER

Af Arbejdsliv redaktionen

Kolding Provsti tænker nyt og udfordrer Business Kolding: Hvad kan kirken bruges til i et travlt arbejdsliv? Det er en udbredt holdning, at kirken er usexet og kedelig. Ja den er nærmest et tabuemne. Derfor er der nu nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan man kan udbygge relationerne mellem kirke og arbejdsliv. På en kold og blæsende torsdag aften blev tilfældige deltagere i gudstjenesten i Vamdrup Kirke spurgt om baggrunden for deres tilstedeværelse. ”Jeg kørte forbi kirkegården på vej hjem fra en hektisk og stressende arbejdsdag. Det kunne have været min fars 80 års fødselsdag, og jeg havde lige nået at købe en buket inden lukketid. Jeg havde forventet en øde kirkegård, men mine tanker blev afbrudt af toner inde fra kirken”, fortæller Birte Sørensen, 48 år og HR chef. ”Jeg blev nysgerrig og fik pludselig lyst til at gå ind i min barndoms kirke. Familien ventede mig ikke hjem til en bestemt tid; de er jo vant

til, at jeg ofte kommer sent hjem. Jeg huskede kirken som et kedeligt sted fra min barndom og har været på en lang rejse fra den” fortsætter Birte. I kirken modtages alle af kirketjeneren ved indgangen. Kirken er dejlig varm og oplyst af levende lys. Orglets toner høres, og præsten står i kirkebuen. ”Jeg er pludselig kommet ind i et helt andet univers, hvor jeg ikke behøver at præstere noget som helst. Der stilles ingen krav til mig. Jeg oplever, at de måske lidt kedelige ritualer, som jeg svagt kan huske fra barndommen, omfavner mig. Jeg kan slappe af og bare lytte” fortæller en mand, der gerne vil være anonym. ”Det står i diametral modsætning til mit arbejdsliv, hvor der hele tiden stilles krav til mit engagement, kvalifikationer og erfaringer. Hvor jeg konstant vurderes og måles på mine stærke og svage sider”.

Der var ikke fokus på min præstation i en hel time Provst Grethe Wigh-Poulsen er glad for at høre de positive reaktioner og udtaler ”Det er er en styrke for kirken, ja positivt at den fastholder sine ritualer. De er med til at skabe et frirum for tankerne, så hjernen bliver sat på standby, og alle hverdagens opdateringer lægges på et USB stik for en stund”.

36

Derfor er Business Kolding og Kolding Provsti enige om at fortsætte deres samarbejde med at undersøge, hvordan den usexede og kedelige kirke kan blive attraktiv og bidrage konstruktivt til et hektisk arbejdsliv.


KIRKEN SKAL TALE DE UNGES SPROG

Af Ungdomsredaktionen

Sognekirke giver her sit bud på, hvordan folkekirken møder de unge i øjenhøjde i et imødekommende sprog. Hvis kirken skal have relevans blandt unge mennesker i det 21. århundrede, er den nødt til at tale et sprog, som har med hverdagen at gøre. Det erfarer sognekirken, der her har valgt at være anonym, efter den i længere tid har satset stort på at nå ud til de unge. Især har platformene Instagram, Snapchat, YouTube og Facebook vist sig særligt anvendelige. Menighedsrådsmedlem udtaler: “Det ærgrer os, at vi mister kontakten til de unge umiddelbart efter konfirmationen. Vi har derfor forsøgt at nå ud til dem ad utraditionelle veje. Vi har forsøgt at servere de centrale kristne budskaber i en alternativ indpakning”. Centralt for kirken generelt er budskabet om at oplyse og opbygge mennesket. Sognekirken er derfor bevidst om, at gudstjenestens format er til debat, hvis de vil nå unge mennesker. Ikke desto mindre er forkyndelsen en vigtig faktor i dannelsen af det oplyste menneske.

Med kendte rollemodeller forsøger sognekirken at tale ind i de unges virkelighed. “Vi er bevidste om, at de unge opsøger og dyrker fællesskaber på sociale medier, ofte ud fra interesser. Bl.a. har vi været i dialog med musikere, der bekender sig til den kristne tro og kommer i folkekirken. De formår at bygge bro mellem de unge og folkekirkens tradition, værdier og fællesskab”. ”Vi opfordrer desuden de unge og vores præster til at følge hinanden på sociale medier. De unge deler deres tanker og oplevelser, og præsterne tager del heri. Kritiske røster vil måske mene, at kirken sælger ud ved at benytte sociale medier. Men virkeligheden er, at folkekirken må være der, hvor menigheden er”, slutter talsmanden for den anonyme sognekirke.

37


HVORDAN BRANDER VI OS? Af Design og udviklingsredaktionen

Vi har folkekirkens logo med et væld af muligheder i farver og baggrunde. Hvordan bruger vi det? Hvordan gør vi det genkendeligt? Hvordan får vi folk til at forstå, at det står for folkekirken? Brug sociale medier og annoncering som fx

Facebook, Twitter, Instagram og hjemmesider. Ved øget brug af elektroniske medier og annoncering opnås større genkendelighed. Det kan understøttes af kontinuitet i eksempelvis valg af tekst og farver.

FORDELE

ULEMPER

• Synlighed

• Skal vi have folk til at komme i • folkekirken generelt eller i en specifik kirke? • Vil vi gå ind på markedsvilkår og brande os? • • Mister vi noget ved at brande os fælles?

• Genkendelighed • Enkelhed i mangfoldighed • Fælles stemme • Branding • Ved brug af sociale medier op lyses en bredere målgruppe om, hvad der sker i kirken, hvilket gør kirken mere tilgængelig og nærværende

38

• Kan vi være ens? Vil nogen sy nes, at det så skal være folkekir kens logo? • Er der plads til lokale traditioner?

SPØRGSMÅL Skal der laves en designmanual, der gør brugen af folkekirkens logo mere konsistent? Hvem skal bestemme indholdet, og hvem skal kontrollere?


ET MALERI BLIVER TIL Interviews med Bent E. Nielsen og Gert Nyhave Nielsen

På jagt efter historien bag maleriet ringer jeg op til menighedsrådsformand Bent E. Nielsen fra Almind Viuf Sogne. Han fortæller, at deres billede er malet af en af sognets flittige frivillige. Navnet er Gert Nyhave Nielsen, hvis kone sidder i menighedsrådet. Faktisk blev det ret hurtigt besluttet i rådet at uddelegere opgaven, og malegrejet blev sammen med følgebrevet givet videre til Gert. Den eneste instruks fra menighedsrådet var, at motivet på en eller anden måde skulle vise begge sogne. En tid senere blev skitsen til maleriet vist frem, men ellers fik maleren frie hænder. Nysgerrig på tankerne bag motivet taler jeg efterfølgende i telefon med Gert Nyhave Nielsen selv. I hans forståelse handler det om at få skudt

hul igennem, så folk kommer i kirken. På maleriet er det en engel, der skyder pilen af sted, og englen er her, som i andre sammenhænge, et sendebud fra Gud. Der er også hul igennem, for englen har ramt hjertet i begge sogne. Det er fordi, fortæller maleren, at kærlighedsbuddet er det største, og derfor også det vi får hul igennem med. Maleriet viser, at vi kan være trygge, for Gud selv holder kloden i sine hænder. Imens breder korset sig ud over verden i håbet om, at også den kristne tro må brede sig. Inde i korset står væsentlige ord, som efter malerens mening hører til det kirkelige samvær. Sådan har Gert Nyhave Nielsen tænkt motivet, men hvad tænker du?

39


Anette Jorsal Anni Pind Nielsen Anni Aarestrup Arne Corydon Arne Nørgaard Bent Nielsen Bente Jessen Bettina Rod Nørholt Birgitte Molin Dorte Fyhn Dorte Vestergaard Eiler Ernst Elizabeth Padillo Olesen Erik Brixen Olesen Erik N. Graversen Eva Jespersen Finn Jensen Finn Nebel-Hansen Flemming Hansen Gerda Nebel-Hansen Gerhard Møller Grete Wigh-Poulsen Gunner Sørensen Hanne Lundbak Hanne R. McCollin Hans-Kurt Gade Helle Christiansen Helle Schultz Ingrid Johansen Iver Lauritzen

Jan Bentsen Jan Lottenburger Jens Aksel Friis Jens Christensen Jens Christian Bach Iversen Jens Henrik Kristiansen Jens Peder Væggemose Jette Juhl Jette Kongsted Jette Volck Madsen Johanne Skovgaard Larsen Jonathan Bock Jutta Nakskov Jytte Kinket Jytte Kristensen Jørgen Dahl Jørgen Flaskager Karen Marie Friis Karen Skjønnemand Kathrine Føns Schultz Kirsten Torndahl Klavs Asbjørn Hansen Kristin B. Munksgaard Kristina Nilsson Kurt Bjerregaard Laust Bøgesvang Leila Mortensen Lena Bentsen Lene Henriksen Lene Thiim Lene Vinkel Lilly Biswas

VISIONS

M G SIN 40

Lis Jensen Lise Fuur Andersen Maria Dusgaard König Marianne Dykær Marie Bæk Kristensen Martin Karkov Kobbersmed Martin Rønkilde Mette-Lise Skov Bennedsgaard Michael Lerche Nygaard Michael Markussen Nic Korshøj Niels Johan Geil Niels Risbjerg Lai Nienke Kanzler Nikolaj Hansen Ole Jørgensen Ole Pihl Pia Albertsen Pia Kjær Nielsen Poul Wienberg Robert Andersen Solveig Kock Geerthsen Solveig Sloth Solveig Sørensen Svend Buchvaldt Svend Erik Andersen Thomas Hasemann Poulsen Thyge Lind Tommy Jensen Toni Clausen Vicki Vestergaard Aase Bjerregaard Christensen Aase Christine Thomsen

Profile for kp6000

Kolding Provsti Visions-magasin  

Kolding Provsti Visions-magasin  

Profile for kp6000
Advertisement