Page 1

Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 41 · aug. feb. 2011

tema

Den levende skov DN 100 år interview

DN’s Historie Del 4: Da medlemmerne strømmede til DN ”mine søstre og naturen er alt det gode, jeg mindes fra min barndom” - mød kunstmaleren maja lisa engelhardt 1


GlobalEnergi – en ren beslutning Klimaet har brug for flere vindmøller på landkortet. GlobalEnergi handler om at give noget tilbage til naturen, hver gang du bruger strøm. Med GlobalEnergi tager du aktivt stilling til at bidrage til nye ved­ varende energianlæg via dit strømforbrug. Dit ekstra bidrag overfører SEAS­NVE ubeskåret til Klimafonden, der har til formål at investere i og opføre vedvarende energianlæg. Det er din garanti for, at din indsats skaber mere vedvarende energi.

Klimafonden anbefales af: 2 |

Natur & Miljø

|

n r. 3

|

2 0 11

• GlobalEnergi koster 12 øre/kWh ekstra. Er dit elforbrug 4000 kWh/pr. år, svarer det til ca. 40 kr. om måneden. • GlobalEnergi følger dit elforbrug og er bagudbetalt. • Det er gratis at skifte til GlobalEnergi – og det er nemt. • Klimafonden er en selvstændig og uafhængig fond, der investerer i og opfører nye vedvarende energianlæg. • SEAS­NVE er Danmarks største andelsejede energiselskab. • Læs mere og tilmeld dig på www.seas-nve.dk/dn


Naturens stemme |

vor er Danmarks : Hsvar på Idefix? 

A

lle, der kender historierne om de uovervindelige gallere med Asterix og Obelix i spidsen, kender også Idefix, som sætter i et hyl, hver gang et træ fældes. Nok er Idefix en tegneseriehund, men for pokker, hvor vi savner et dansk svar på Idefix i Folketinget. Vi har i år været vidner til salg af statsskoven Allindelille Fredskov, og vi har set, hvordan et flertal i Folketinget har valgt at rydde skov i Østerild Klitplantage for at gøre plads til megavindmøller. I begge tilfælde stak DN i et hyl. Allindelille Fredskov måtte vi købe i protest, og selv om vores protest mod testcenter for vindmøller ikke fik omgjort beslutningen, lykkedes det at få begrænset skaderne. Omfanget af skovrydning er nu reduceret fra 1500 ha til ”kun” 266 ha, ligesom omfanget af erstatnings-

skov er øget fra 1:1 til 1:2. Selv om skaderne blev mindre end planlagt, er signalet fra politisk side skævt, især når det var muligt at finde alternative løsninger. Et afgørende mål for DN er at skabe en bedre skovnatur i Danmark. Det skal ske ved at sikre og genoprette den varierede skov, som er et godt levested for dyr, planter og svampe. Levende skov Det er nødvendigt at værne om de skove, vi har, for en skov er mere end blot en samling træer. De er levested for 10.000 arter af dyr og planter. Derfor skal skovene indeholde store arealer med varieret skovnatur, mange gamle træer og store mængder dødt ved. For at sikre skovens værdi og mindske det ekstreme pres på den biologiske mangfoldighed, har DN udarbejdet en ny vision for fremtidens skove.

I dag udgør skove ca. 580.000 ha eller 13 procent af Danmarks areal. Danmark ligger på en 22. plads ud af 27 EU-lande. Begrædeligt Det er med et Idefix-udtryk begrædeligt. Det politiske mål i Danmark er, at 20 til 25 procent af Danmark skal være dækket af skov i 2070. Det kræver ny skovrejsning på 8.500 ha pr. år i gennemsnit, men i årene op til 2010 er der kun skabt ca. 2.000 ha ny skov om året. DN’s vision er, at mindst 20 procent af skovene udpeges til naturformål og så skal der fuld fart på etablering af nye skove. Målet bør være 10.000 ha ny skov om året. Vi har desværre ikke megen tillid til den politiske vilje. For 10 år siden forpligtede regeringen sig til at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed i

Af Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening

2011. Det lykkedes ikke. I stedet er målet udskudt. Vi frygter, at det politiske mål for mere skov lider samme skæbne. Med den nuværende indsats vil det tage 200 år. Det kan vi ikke vente på. Der er behov for en national plan, der forpligter nuværende og kommende politikere til at tage skoven alvorligt. Så kære politikere, find din indre Idefix frem, inden det er for sent. ■

Bevar naturen Og tjen lidt ekstra Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser. Samtidigt tjener vi lidt ekstra ved at sælge medlemskaber. Vi arbejder hjemmefra og telefonen er vores værktøj. Vi har travlt og har derfor brug for dig. Bliv medlemstegner hos danmarks naturfredningsforening Kontakt: Lene Smith mellem kl. 9-16 på tlf.: 31 19 32 08 eller send en mail til ls@dn.dk. Læs mere på www.dn.dk/job

3


e-mail: nm@dn.dk Telefon: 39 17 40 00 Ansvarshavende: René la Cour Sell e-mail: rlcs@dn.dk Redaktør: Kristian Ørsted Pedersen e-mail: kop@dn.dk Design: Martin Dennis, MediaMovers Annoncesalg: Frontmedia tlf.: 48 22 44 50, e-mail: luise.fentz@frontmedia.dk

Side 20

MILJØMÆ R

KN

N OR D I

SK

ING

V

541-004 TRYKSAG

Tryk: Stibo Graphic A/S ISO- og Emas-certificeret Papir: GraphoMatt.

andrefalken har i år 10 års jubilæum som dansk ynglefugl. I 30 år var den fraværende. Den var fortrængt med gift. I år har falken endda slået sig ned på Øresundsbroen, hvor man har været så forudseende at opsætte redekasser.

I denne Udgave ser vi på

Kontrolleret oplag: 136.297 i perioden 1. juli 2009 - 30. juni 2010. Forsideillustration: Scanpix Tur-redaktør: Sofie Richter Bruhns e-mail: ture@dn.dk Faste deadlines for indberetning af ture Nr 1 udkommer 1. feb. dækker perioden 7. feb. - 6. apr. Indberetningsfrist: 7. dec. 2010 Nr 2 udkommer 1. apr. dækker perioden 7. apr. - 6. jun. Indberetningsfrist: 7. feb. 2011 Nr 3 udkommer 1. jun. dækker perioden 7. jun. - 6. aug. Indberetningsfrist: 7. apr. 2011 Nr 4 udkommer 1. aug. dækker perioden 7. aug. - 6. okt. Indberetningsfrist: 7. jun. 2011 Nr 5 udkommer 1. okt. dækker perioden 7. okt. - 6. dec. Indberetningsfrist: 7. aug. 2011 Nr 6 udkommer 1. dec. dækker perioden 7. dec. - 6. feb. Indberetningsfrist: 7. okt. 2011.

Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening Præsident: Ella Maria Bisschop-Larsen Direktør: René la Cour Sell Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Telefon: 39 17 40 00, e-mail: dn@dn.dk, Telefax: 39 17 41 41, hjemmeside: www.dn.dk Danske Bank konto nr. 4180 4180222391 Giro nr. 642-2330 Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk Kontingent: Årskontingent 315 kr. og 195 kr. for pensionister. DN Butikken: Lone G. Møller e-mail: butik@dn.dk Der er ingen vareekspedition på foreningens adresse. Salg af varer sker kun gennem postordre.

4 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2011

Af Kristian Ørsted Pedersen, redaktør

den danske skov. Eller mere præcist den fremtidige skov. Giver vi skoven plads, kan vi sikre gode levesteder for mindst 10.000 arter af dyr og planter, og dermed gøre noget effektivt for biodiversitetsproblemerne. Samtidig kan skoven bremse klimaforandringerne. Skovene giver også gode naturoplevelser. Med 70 millioner besøg hvert år overgår skovturen de fleste andre fritidsbeskæftigelser. DN er netop barslet med en ny skovpolitik, der indeholder en række anbefalinger til de danske politikere. Anbefalinger såsom at få gang i rejsningen af 10.000 ha ny skov hvert år og at udpege arealer svarende til 20 % af skoven til naturformål for at sikre biodiversiteten. Læs temaet om skoven fra side 10. Naturportrættet fejrer jubilaren vandrefalken, der i år yngler i landet for tiende år. Det er svært at fatte, at vi ikke har levnet plads til denne verdensmester i fugleflugt i 30 år. Naturportrættet begynder side 26. Men der er også en anden jubilar i denne udgave af Natur & Miljø. Nemlig os selv, Danmarks Naturfredningsforening. Føljetonen om DN’s 100-års historie dækker i denne udgave den højdramatiske periode 1971-1990. Læs om tre døde hummere, der blev landskendte og om medlemstallet, der toppede med 280.000. Søren Olsens fantastiske historiefortælling starter på side 32. Og så kan du glæde dig til at møde den store danske kunstner Maja Lisa Engelhardt, der fortæller om naturens helt afgørende betydning for hendes liv og kunst. God fornøjelse med læsningen.


indhold |

Side 26 Mød den internationalt anerkendte kunstmaler, Maja Lisa Engelhardt, der mødte en fantastisk kraft i naturen og en fornemmelse af, at der er en sammenhæng i naturen ned til mindste detalje. Side 26

Naturens stemme

3

42

Hvor er Danmarks svar på Idefix?

Nyheder og noter

6

Løs, send ind og vind

Sidste nyt fra naturens verden

Problembarnet kvælstof II

8

44

Fjordene lider trods reduktioner

Tema: Skoven

10

Fremtidens skov skal være mere vild

Billedgalleriet Naturportræt: Vandrefalk

20

45

26

Om at være ét med naturen

DN’s historie

46

48

32 38

Vilde bær til råsylt og snaps Kapitel 4 i DN – 100 år. 1971-1990. Side 32

Familien i naturen

40

Portræt af en ildsjæl Alfred Løkke Borg om styrken ved DN

Ture og arrangementer Kom ud i naturen med din lokalafdeling

1971-1990

Naturen på tallerkenen

Bøger Nye bøger om natur og miljø

Verdensmester i fugleflugt

Interview: Maja Lisa Engelhardt

Direktøren har ordet Sådan ligger landet

18

Send dit bedste billede og vind Tema: Skov er ikke bare skov. Side 10

Naturen på kryds og tværs

57

Butikken Køb med medlemsrabat

Naturperler med Naturkatapulten

Naturperler. Sådan laver I jeres egne. Side 40

5


nyttige om transport cykles der hver dag i København, der er den førende cykelby i verden. Udbredelsen af cykelkultur til andre storbyer i verden kaldes ifølge CNN copenhagenization.

kan danskerne spare på brændstoffet og CO2-udslip ved at bremse bilen med motoren og undgå at koble ud før til allersidst inden standsning.

1,6 %

af den nationale godsmængde blev transporteret via jernbanen og 98,4 % via lastbil, viser beregninger fra OECD.

danskere vil de næste to år medvirke til Europas største test af elbiler. Foreløbige erfaringer viser, at elbilen hurtigt bliver en del af hverdagen. Tilmelding sker på www.testenelbil.dk

CO2 kan der spares i Københavns kommune ved etablering af tre nye metrolinjer og tre letbanelinjer.

Foto: www.blackswan.dk

6 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 11

2. verdenskrig leverer ny indsigt i luftfartens klimapåvirkning Luftfarten bidrager til skydannelse i atmosfæren, og flyveforbuddet over USA efter terrorangrebet den 11. september 2001 gav forskere en unik mulighed for at studere effekten. Men resultaterne er kontroversielle. Nu har forskere med Professor Rob MacKenzie fra Universitetet i Birmingham i spidsen gransket historiske data fra 2. verdenskrig. Ved at sammenligne de massive bombetogter med over

1000 fly med dage uden bombetogter har forskerne fået ny indsigt i de komplicerede processer i klimaudviklingen og kunne isolere luftfartens bidrag fra alle de øvrige faktorer, der påvirker klimaet. For eksempel fandt forskerteamet, at morgenen den 11. maj 1944, hvor 1444 bombefly lettede fra det syd-østlige England, blev det betydeligt køligere de steder, flyene fløj over. /kop

Danmark producerer svinefoder i Sydamerika I Sydamerika anvender Danmark et areal større end Sjælland og Lolland-Falster til produktion af husdyrfoder, der derefter transporteres til Danmark. Arealet svarer til en tredjedel af det danske landbrugsareal. Det kan man læse i folderen ’Sådan ligger landet’, der sætter tal på bl.a. industrilandbrugets omkostninger for natur, miljø og dyrevelfærd. Publikationen er udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Sportsfiskerforbund, Det Økologiske Råd og NOAH. Download folderen ’Sådan ligger landet’ her: www.dn.dk/landbrug

SÅDAN LIGGER LANDET... – tal om landbruget 2011


nyheder | noter

Svedigt Storken kom og gik møde med folket på bornholm Jublen var stor blandt fugleog naturinteresserede, da et storkepar slog sig ned i Skærbæk i Sydjylland i foråret. Der blev bygget rede, og for første gang i syv år var der vilde, ynglende storke i Danmark. Men glæden holdt ikke sommeren over. Ungerne døde af sult. ”Tragedien i storkereden viser blot, at marken på den danske side af grænsen er for alt for tør og reguleret til landbrugets fordel,” siger Jess Frederiksen, formand for Storkene. dk. Få kilometer fra reden i Skærbæk, yngler flere hundreder storke. Det er på den tyske side af grænsen, hvor den tyske stat har købt flere tusinde hektar landbrugsjord, som er udlagt til naturvenlig landbrugsdrift. /csk

Landets toppolitikere var morgenfriske under det politiske folkemøde i Allinge på Bornholm fra 15. til 18. juni. Torsdag morgen stod Venstres gruppeformand Kristian Jensen, Venstres miljøminister Karen Ellemann, den radikale leder Margrethe Vestager, DF-politikerne Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup og Steen Gade fra SF klar til at udfordre andre deltagere på folkemødet i et naturpolitisk orienteringsløb. DN’s præsident Ella Maria Bisschop-Larsen førte an i de smukke bornholmske omgivelser, men hun og politikerne fik baghjul af lokale bornholmere. Den hurtigste gennem den ca. seks km.

lange rute var Anders Kalf-Hansen, kvalitetskonsulent ved Rønne Hospital, i en tid på 34 min. Under løbet skulle deltagerne svare på naturspørgsmål. Og igen løb en lokal bornholmer med sejren. Det var den 15-årige skoleelev Filip Lauritsen fra Allinge. Han svarede rigtigt på 10 ud af 13 spørgsmål. Meget mere end et løb Folkemødet var dog meget mere end et orienteringsløb. DN ar-

rangerede bl.a. klimaduel mellem Villy Søvndal (SF) og klimakommissær Connie Hedegaard, der begge efterlyste større behov for at sætte klima, miljø og natur på dagsordenen. Landbrug & Fødevarer havde inviteret Ella Maria Bisschop-Larsen til duel med den nye formand for Landbrug & Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen. Debatten handlede om balancen mellem landbrug og natur. Begge efterlyste dialog. /csk

Kvalitetstøj til friluftsmennesker

Bukserne findes som alm. foret, zip-off og shorts Pinewoods egen TC-1200 vævning (65% polyester og 35 % bomuld) giver et meget slidstærkt og vindtæt materiale med god åndbarhed. Pinewoods tøj er hurtigtørrende og let at behandle. Perfekt til et behageligt udendørsliv til kvinder og mænd.

Find nærmeste forhandler på vores hjemmeside www.pinewood.dk eller ring på 46 73 32 85.

7


Kvælstof i naturen

De danske fjorde betaler regningen for 30 års miljøgæld

For mange næringsstoffer har gjort stor skade i vores fjorde, hvor den naturlige biologi er slået ud af kurs. Nu går det langsomt den rette vej, men klimaforandringerne puster os i nakken og varmere vand stiller større udfordringer til vandmiljøet. ord Af Stiig Markager og Peter Bondo Christensen Illustration rené lynge

K

vælstof og fosfor er nødvendige næringsstoffer for alle planter. Tilfører man mere næring, får man mere plantevækst. Det gælder på bondens mark, i vores haver og også i søer og fjorde. Fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til 1950’erne blev der tilført dobbelt så meget kvælstof per år til bl.a. Limfjorden. Hele økosystemet blev gødet, og det gav mere plantevækst, flere bunddyr og bedre fiskeri. Fra 1950’erne og til midt i 80’erne blev tilførslen af kvælstof

forfatterne: Stiig Markager er professor i marin økologi og biogeokemi. Peter Bondo Christensen er seniorforsker. Begge fra afdeling for Marin Økologi ved Aarhus Universitet.

8 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 11

yderlige tredoblet. Hvert år kom der nu seks-syv gange så meget kvælstof til Limfjorden sammenlignet med år 1900. Limfjorden blev endnu mere produktiv, men med en helt anden biologi. De mange næringsstoffer fik de mikroskopiske alger i vandet til at eksplodere. Algerne skyggede for ålegræsset og de andre store planter på bunden, og så forsvandt de gode levesteder for fisk. Fattigere natur God natur er varieret natur, og ålegræsset er for fjordene, hvad

træerne er for skoven – de skaber rammen for liv. Og ålegræs har stor værdi – både biologisk og økonomisk. Forskere har beregnet, at en hektar med ålegræs repræsenterer en årlig samfundsværdi, der svarer til ca. 130.000 kr. Det er bl.a. planternes evne til at genbruge næringsstoffer, der gør dem så værdifulde. Ligesom træer på land oplagrer ålegræs CO2 og producerer ilt. Til sammenligning beregner man den årlige værdi af regnskov til ca. 15.000 kr. per ha. Uden ålegræs er der ikke no-


Landbrug | kvælstof

Ålegræsset har svært ved at etablere sig igen i en ørkenagtig havbund af mudder og sten. get fjordmiljø. Resultatet er store undersøiske ørkener af mudderbund, hvor fjordenes egne fiskebestande af eksempelvis fladfisk og ål næsten er forsvundet, og hvor fiskeri som erhverv stort set er ophørt. Med vandmiljøplanerne, som blev introduceret i 1987, blev landmændene forpligtet til at reducere deres brug af kunstgødning og gylle, og det har næsten halveret den mængde kvælstof, som udledes til vandmiljøet. I dag tilfører vi omtrent samme mængde kvælstof til fjordene, som vi gjorde i midten af 60’erne. Det har givet mindre kvælstof og fosfor i vandet, og vandet er blevet lidt klarere. Mindre kvælstof nødvendigt Men ålegræsset har svært ved at etablere sig igen i en ørkenagtig havbund af mudder og sten og er kun i meget begrænset omfang kommet tilbage. Derfor er der stadig lang vej til et rigt og varieret liv i vores fjorde. Selv om vi nu tilfører vandmiljøet færre næringsstoffer, gemmer fjordenes bund på fortidens overskud af kvælstof og fosfor. Vi har så at sige en ”miljøgæld”, der ligger gemt i fjordbunden, og vi må regne med, at der går yderlige 20-30 år, før gælden er afdraget. Samtidig bliver havvandet varmere i takt med klimaforandringerne. Det giver mindre ilt i vandet og hurtigere forrådnelse. Begge dele øger risikoen for iltsvind i varme somre og betyder, at ålegræsset har svært ved at brede sig. Derfor er det vigtigt at nedbringe tilførslerne af kvælstof til vandmiljøet yderligere.

I dag renses byernes spildevand effektivt, og hovedparten af alt kvælstof og fosfor til havet kommer fra landbrugets marker - især fra marker, som ligger lavt i landskabet og tæt på vandløb. Både landmændenes brug af gødning og gylle og selve det, at de pløjer disse marker op, udleder kvælstof til vandmiljøet. Naturstyrelsens beregninger viser, at landbruget skal udlede ca. 30.000 tons kvælstof mindre om året, før det danske vandmiljø kan opnå det, man kalder ”god økologisk tilstand”. Det er omkring halvt så meget som nu og svarer til de mængder kvælstof, der blev tilført fjordene i 1950’erne. Det har også stor betydning, at politikerne beslutter, hvor i landet den største indsats skal ske. Mens de åbne, danske kyster kan tåle store mængder kvælstof, så kræver de mest følsomme indre

fjorde en ekstra og hurtig indsats. Mariager Fjord og de indre dele af Limfjorden er eksempler på særligt følsomme områder, hvor en særlig indsats er nødvendig. Livet i fjordene råber på hurtige handlinger frem for langstrakte planer. ■

Ålegræs afspejler fjordenes kvalitet Ålegræs kan anvendes som en målestok for livet i de danske fjorde, for planten afspejler i vid udstrækning miljøforholdene. Miljømyndighederne har gennem mange år målt udbredelsen af ålegræs som en indikator for, om vandmiljøet i en bestemt fjord er godt eller skidt. Det er dog svært for ålegræs at få fodfæste i en mudret havbund, når vandets kvalitet bliver bedre, og man arbejder derfor på nye analyser, der kan supplere det såkaldte ”ålegræsværktøj.”

Levende eller død Mens mængden af fosfor i fjorde og åbne farvande er faldet markant, har vandets indhold af kvælstof stort set ikke ændret sig. For meget kvælstof fører til øget vækst af planktonalger, og når algerne dør og rådner, forbruges der store mængder af ilt. Ved vindstille og varmt vejr, kan der så opstå iltsvind.

9


TEMA

Den levende skov er hjemsted for 10.000 plante- og dyrearter, men skovens mangfoldige rigdom er under pres.

Lykken er grøn Vi får det bedre, når vi er i skoven. Det er der mange gode grunde til. ORD Susanne Sayers Fotos Scanpix, Bert Wiklund

D

et er en møgdag. Når nogen ringer, er det for at skælde ud, folk svarer ikke på vigtige sms’er, og postkassen rummer rudekuverter nok til at åbne et konvolutudsalg. Skuldrene sidder oppe om ørerne, og jeg har ondt i maven af frustration. Jeg åbner et vindue for lige at få vejret. Duften af æbleroser og våd jord slår mig i møde, luften er stadig fugtig efter regn tidligere på dagen. Men sangdroslen har fået ny energi af sommerbygen og synger fra sit træ et sted i nærheden med det særlige ekko, som lyde får i fugtmættet luft. Det lokker, gør det, både duft og fuglefløjt. Jeg binder snørebåndene, og et par minutter efter er jeg ved indgangen til den skov, som jeg er så privilegeret at være nabo til. Allerede efter få hundrede meter kan jeg mærke, at frustrationen siver ud, lige så hurtigt som mine fodspor bliver flere på den bløde skovsti. Skovfyrrenes stammer er duftende røde søjler i alt det grønne, og deres kogler

10 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2011

knaser under fødderne, når jeg træder dem ned i sand og mos. Aftensolen flimrer orange gennem trækronerne og sætter spotlight på myggenes dans hen over den blomstrende hylds måneskiver. Og hov, der var rådyret. Vi har kaldt hende ’den fede dame’ hele foråret. Nu er hun ikke fed længere, maven er blevet til en råkalv. En halv time efter er problemerne ikke så store, faktisk har dagen vel været meget god. Trods alt. Jeg er langt fra den eneste, som bliver i godt humør af skoven. Der er adskillige undersøgelser, både fra Danmark og udlandet, som viser, at naturen er en fanta-

Vi kaldte hende ’den fede dame’ hele foråret. Nu er hun ikke fed længere, maven er blevet til en råkalv.


tema | skov Det tjener kommunen p책 dit sorterede affald:

11


Der er noget livsbekræftende over en skov. De fleste religioner og kulturer har træer som centrale symboler på livet. stisk helbreder. Det er ikke bare det at bevæge sig i den og at få motion. Tilsyneladende virker det grønne som en regulær lykkepille i sig selv. Den amerikanske forsker Roger Ulrich dokumenterede tilbage i 1984, at hospitalspatienter, der under indlæggelsen havde udsigt til natur, kom sig hurtigere og med færre klager end patienter uden grønt udsyn, også selv om de fejlede det samme som de øvrige patienter. Gladest for skov og strand Flere undersøgelser har siden bekræftet resultaterne. Vi bliver gladere og mindre stressede, når vi er i grønne områder. Jo mere varierede og jo flere naturoplevelser, de byder på, jo bedre virker de. Skoven er sammen med stranden den natur, vi danskere er gladest for. Der er flere teorier om, hvorfor skovene er gode for os. En af dem er, at vi er skabt til et liv i naturen og derfor slapper mere af, når vi opholder os der, fordi vores hjerne basalt set stadig fungerer som for

tusindvis af generationer siden. Forskerparret Stephen og Rachel Kaplan fra USA mener, at vi i vores daglige moderne tilværelse bombarderes med oplysninger, der skriger på vores aktive opmærksomhed, evne til at træffe beslutninger og til at skære unødvendige informationer væk. Det kræver energi, og vi bliver mentalt trætte. I naturen derimod kan hjernen for det meste nøjes med at scanne omgivelserne roligt, og den proces foregår ifølge forskerne ubevidst og uden anstrengelse. Vi kan nyde og sanse i stedet for at være i konstant beredskab. Vi stresser af og går hjem fra skoven med mere energi, end vi havde, da vi gik ind i den. Der er noget livsbekræftende over en skov. De fleste religioner og kulturer har træer som centrale symboler på livet. I Det Gamle Testamente har vi Livets Træ, som stod midt i Edens Have. Ask Yggdrasil i den nordiske mytologi er verdensaksen, forbindelsen mellem himlen og jorden, et univers i sig selv. Træer har været hellige, og for mange er naturen stadig det sted, hvor vi får vores største religiøse – eller spirituelle om man vil – oplevelser. Skoven bliver en grøn katedral, der løfter sindet og får os til på én gang at føle os som en lille bitte del af den store helhed og så store af glæde, at vi næsten ikke kan rumme det. Skoven som samtalekøkken Og trods alle vores iPads, mobiltelefoner, tv og andre moderne

velsignelser, så er der noget, der bliver ved med at trække os ud i skoven. Særligt i sommerhalvåret er skoven vores fælles samtalekøkken. Vi pakker picnickurve, samler familien, mødes til grundlovstaler, skovfester og meget andet under de brede bøge, som vores nationalsang hylder. Om foråret plukker vi anemoner og nyder fornemmelsen af nyt liv, om vinteren er der kælketure og juletræsfældning og raske vandreture over marengssprød sne med røde kinder. Og efteråret er manges favorit til skovturen med alle farverne, svampene, bærrene og duftene af muld, forfald og vinterens første bid i den solblanke luft. Jeg kaster et sidste blik på skoven og glæder mig over, at vi har fået mere af den de senere år. Også at den er blevet vildere. En plantageskov med træer i snorlige rækker giver slet ikke samme oplevelser som naturskoven. Allersmukkest er den, synes jeg, når der er lysninger, overdrev og sletter indimellem, så man kan se skoven for bare træer. Åbningerne kommer i dag ikke længere af sig selv, men må plejes frem med græsning og fældning. Men i stenalderen har skovene formentlig netop været lysåbne og nærmest som savanner, viser nyere forskning. Flokke af urokser, vildheste, krondyr og andre store græsædere har holdt vegetationen nede og skabt en varieret skov med en rigdom af arter, som vi kun kan drømme om i dag. Hjemme venter computeren og rudekuverterne stadig. Men det går mig ikke længere på. Tak, skov. ■

Træ - vores mest miljøvenlige råstof Træer binder kulstof og forsinker frigivelsen af kulstoffet til atmosfæren. Samtidig er træ et alternativ til forurenende energikilder og byggematerialer som olie, kul, beton og metal. Ved at bruge træ i f.eks. broer, huse og møbler kan frigivelsen af kulstof udsættes, indtil træprodukterne forgår. DN går ind for, at så stor en del af træhugst som muligt skal bruges til erstatning for f.eks. metal og beton i byggeri og først herefter brændes af til energi. Det er selvfølgelig afgørende, at træproduktion til byggeri er bæredygtig og motiveret af krav om FSC-mærkning for al offentligt indkøb samt gødningsforbud.

12 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 11


tema | skov DANMARKS NATURFREDNINGSFORENINGS SKOVPOLITIK

LEVENDE

SKOVE

1

Dansk skovpolitik

Nora Skjernaa Hansen, skovpolitisk medarbejder i DN, har det seneste år siddet i skovpolitisk udvalg, som har udarbejdet anbefalinger til en revision af den danske skovpolitik. Målet har været at sætte fokus på de danske skoves store samfundspotentialer. Det mest centrale er biodiversitet, og det har der heldigvis været lydhørhed for i resten af udvalget. I forbindelse med biodiversitet gælder ”brandmandens lov”: Red først, hvad reddes kan, sluk ”branden” og genopbyg så det tabte. Det betyder, at det biologisk set er mere effektivt at forhindre rydning af en gammel løvskov end at omlægge en monoton nåleskov til nyplantet løvskov. Det tager mange hundrede år at skabe en gammel skov med urskovspræg eller en gammel skovmose, men kun en dag at ødelægge den, siger Nora Skjernaa Hansen. Udvalgsarbejdet er inspirerende, og det er vigtige ting, vi diskuterer, men med så mange stærke interessenter samlet på et sted har det ikke været gnidningsfrit. Set i bakspejlet skulle vi fra begyndelsen have formuleret en fælles vision, før vi kastede os over detaljerne. Vi har dog hele tiden holdt hovedfokus og fået formuleret en række anbefalinger, der vil gøre en væsentlig forskel for skovene, siger Nora Skjernaa Hansen. Ud over DN består skovpolitisk udvalg af repræsentanter fra bl.a. skovejerorganisationerne, træindustrien, KL, Skov & Landskab (KU), DMU, Friluftsrådet og Verdens Skove (tidl. Nepenthes). Udvalget afleverede i slutningen af juni deres anbefalinger til Miljøministeren.

Omkring halvdelen af Danmarks vilde dyr og planter har skoven som levested. Derfor er skoven oplagt at rette fokus mod i indsatsen for mere biodiversitet.

ORD Iben Friholt Illustration René lynge

D

anmark har forpligtet sig internationalt til at arbejde for mere biodiversitet frem mod 2020. Det skete ved en FN-konference i 2010 i Japan. Og der er nok at tage fat på, for biodiversiteten i danske skove skrumper desværre ind. Hver fjerde af de kendte arter knyttet til skov er forsvundet eller truet, viser tal fra Danmarks Miljøundersøgelser. Gammel skov giver liv Det er især arter knyttet til gammel skov, der har det svært, da der mangler gammel skov i Danmark. En rapport fra Skov og Landskab fra Københavns Universitet opstiller tal for “den ideelle mængde af gamle træer og dødt ved” i en

dansk skov. Mængden af dødt ved er ideelt set 75-170 m3 pr. ha for løvskove. Ifølge Skov og Landskabs beregninger indeholder skovene i Danmark kun fem m3 dødt ved pr. ha i gennemsnit. For at bevare det lidt gammel skov, vi har, og få skabt grundlaget for mere, arbejder DN for, at mindst 20 procent skov udlægges til urørt skov inden 2020. ■

Mere levende skov:

DN kører en kampagne for evighedstræer for at få spottet og beskyttet de få gamle træer, der er tilbage. DN har i år opkøbt Allindelille Fredskov, som er kendt for sine mange sjældne orkideer.

Gamle egetræer kan være levested for mere end 1000 arter af svampe, mosser, larver, insekter, fugle og pattedyr. Mange af arterne er sjældne eller udryddede i Danmark, fordi der er så få gamle egetræer.

13


Det kribler og krabler i skovens dybe stille ro Den danske skov sprudler af liv og er et stort skatkammer af samfundsgoder. DN´s skovpolitik sikrer en fortsat rig natur i vores skove, et stabilt klima og rent drikkevand.

ORD iben friholt

V

i danskere er rigtig glade for vores skov. Faktisk besøger vi den over 70 millioner gange hvert år. Nogle gør det for at finde ro. Andre for at motionere. Fælles for os alle er, at vi sjældent kommer tomhændede hjem, for skoven giver altid gode naturoplevelser. Det kribler og krabler nemlig i skovens dybe stille ro. Skoven er hjemsted for masser af sjældne dyre- og plantearter. Samtidig rummer den også store miljømæssige potentialer med produktion af biomasse, bæredygtige byggematerialer og rent drikkevand. Alt dette er tænkt ind i DN´s skovpolitik, som arbejder for et bæredygtigt skovbrug både på natur-, oplevelses- og erhvervsfronten. Bevar biodiversiteten Arbejdet med et bæredygtigt skovbrug handler især om at få mere levende skov. Ifølge tal fra Danmarks Miljøundersøgelser går biodiversiteten tilbage i skovene. For at stoppe den udvikling er det nødvendigt at få registreret og

14 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 11

sikret de biologisk set mest værdifulde skovområder, lave handlingsplaner for truede arter og give skovnaturen et generelt løft. ”Vores skove er i dag meget ensidige tætte skove med indførte arter såsom nåletræer. Næsten alle vådområder og lysninger er forsvundet på grund af massiv beplantning, og der er meget få gamle træer tilbage, som netop er hjemsted for mange af de sjældne arter, der sikrer den grad af biodiversitet, der giver et sundt og stærkt skovøkosystem,” siger skovpolitisk medarbejder i DN, Nora Skjernaa Hansen. Mindst tyve procent skåneskov For at bevare og styrke skovens naturrigdom er vejen frem bl.a. at ændre nåleskovsplantager til løvskov, at udlægge langt mere urørt skov og sikre skovbrug med gamle driftsformer som stævning og græsning. Det handler om at få mere varieret skovbevoksning, store arealer med skovenge, kratskove, sumpskove, skovmoser, mange gamle træer og store mængder dødt ved.

I dag er der kun registreret et par procent naturskov, men der er formodentligt mere. Nora Skjernaa Hansen, Skovpolitisk medarbejder i DN

Det er også vigtigt at få kortlagt det værdifuld naturskov, der er tilbage, siger Nora Skjernaa Hansen. ”I dag er der kun registreret et par procent naturskov, men der er formodentligt mere. Vi arbejder på, at mindst 20 procent af dansk skov udlægges til såkaldt biodiversitetsskov, der er urørt skov eller naturplejeskov, inden 2020. Ud af Danmarks godt 13 procent skov er omkring 70 procent privatejet. De skove bør især finkæmmes, da de sandsynligvis rummer mange ukendte naturperler, der behøver beskyttelse.


tema | skov

De tilskud, som ellers blev søgt af mange skovejere til at etablere ny løvskov eller omlægge eksisterende skov til urørt skov, er desværre sparet væk. Jan Søndergaard, Direktør i Dansk Skovforening

Tilskud til skovpleje For at sikre naturhensyn i private skove mener DN, at ordningen ”Tilskud til naturmæssigt særlig værdifulde skove” bør genindføres, så private skovejere motiveres til ”grøn skovdrift”. Det er Direktør i Dansk Skovforening Jan Søndergaard enig i. ”Vi anerkender at værne om skovens mangfoldighed, men vi mangler driftsøkonomien til det. De nuværende muligheder for støtte er fuldstændigt utilstrækkelige. De tilskud, som ellers blev søgt af mange skovejere til at etablere ny løvskov eller omlægge eksisterende skov til urørt skov, er desværre sparet væk. Ud over tilskud mener Søndergaard, at det også handler om mere faglig assistance, hvis samfundet skal lykkes med at sikre skovens biodiversitet. ”Skovbruget har behov for penge til at ansætte folk til at gennemføre plejeprogrammer. Ellers skal der sættes ind med en plan for at formidle den her fagkundskab til den kvarte million danske skovejere, hvoraf kun få er professionelle skovbrugere. De har typisk skoven som del af en landbrugsejendom eller som en hobbyaktivitet,” siger Jan Søndergaaard. Han ser dog lyst på fremtiden med udsigten til øget efterspørgsel på biomasse og på træ til byggeri og bolig. Det giver skovejerne et incitament til at investere i deres skove fremover, vurderer han. Ny skov nu tøjler store regnmængder For at sikre, at der er træ nok til biomasse og byggeri uden at gå på kompromis med naturen, er der

behov for meget mere skov. Fra politisk hold er der sat et mål på 25 procent skov i Danmark i 2070. Hvis det skal nås, skal der plantes ca. 8500 ha ny skov pr. år i gennemsnit. Indtil 2010 er der kun skabt omkring 2000 ha ny skov om året, så processen skal speedes op. Det bidrager til rent drikkevand, fordi der bruges færre pesticider og mindre gødning og giver samtidig danskerne mere plads at boltre sig på i fritiden. Man kan også lade udvalgte landbrugsarealer gro til af sig selv. DN foreslår at 400.000 ha landbrugsjord inden 2030 omlægges til natur, og at omkring halvdelen overgår til skov. Mere skov giver også flere muligheder for at begrænse klimaændringer. Ved at binde kulstof i træer og jordbund lagres den kuldioxid, som øger atmosfærens temperatur. Samtidig ruster mere skov samfundet bedre til store mængder regn. Mere skov giver en øget optagelse og fordampning af regnvandet og forebygger oversvømmelser i ådale og byer. Fremtidens skov Der er mange muligheder for at sikre en sund fremtid for vores skove. Det handler bare om at gribe dem. DN har siddet med ved bordet i Skovpolitisk Udvalg, der det sidste år har udarbejdet anbefalinger til regeringen og Folketinget om fremtidens bæredygtige skovbrug. Hvis anbefalingerne bliver fulgt, er det et stort skridt på vejen til at sikre skovens biodiversitet og unikke naturoplevelser for kommende generationer.

Læs mere om DN´s skovpolitik på www.dn.dk/skov

anbefalinger i DN´s skovpolitik Skab bedre skovnatur i Danmark ved at sikre og genoprette varierede skove som gode levesteder for dyr planter og svampe.

Udpeg 20 % af det samlede skovareal til urørt skov eller naturplejeskov inden 2020.

Sørg for, at al træproduktion sker i balance med naturen.

Etabler 10.000 ha ny skov om året frem til 2020 med det mål, at 25 % af Danmarks areal er skov i 2070.

Stop salg af offentlige skove, og sørg for, at halvdelen af den nye skov etableres som offentlig skov.

Foretag en økonomisk vurdering af naturens økosystemtjenester, herunder skovenes samlede værdi for samfundet.

Vedtag en national plan for den danske natur, som bl.a. udpeger områder til ny skov.

jan Søndergaard

direktør i Dansk skovforening

Skovrejsning kræver støtte Der er ingen tvivl om fordelene ved rejsning af ny skov. DN’s mål om 10.000 ha ny skov årligt vil skabe mere rent grundvand, nedbringe CO2 i atmosfæren samt styrke dyrelivet og dermed herlighedsværdien af den danske natur. Træ er tilmed det mest miljøvenlige råstof, vi har, og et særdeles populært materiale til blandt andet byggeri og møbelproduktion. Men når det kommer til økonomi, er skovdrift ikke så rentabel. Og som direktør i Dansk Skovforening Jan Søndergaard påpeger, er de områder, hvor der skal plantes ny skov typisk landbrugsområder i dag. ”Den største hindring for udvidelse af skovarealet i Danmark er, at skovrejsning økonomisk ikke kan konkurrere med landbrugsproduktion. Derfor mener vi, det rigtige værktøj er at tildele landmænd et tilskud for at plante arealerne til med skov. Tidligere var planloven også en hindring, fordi et areal skulle være udpeget som skovrejsningsområde, før man kunne få lov til at plante skov. I dag er kommunerne meget mere fleksible på dette område belært af erfaringer.” En sidste forhindring er, at når man først har plantet skov på et areal, så har lodsejeren bundet arealet også for sine efterkommere i og med arealet tinglyses til at være skov i al fremtid. Det kan få nogle til at være tilbageholdne på næste generations vegne.

15


Tage Leegaard miljøordfører (K)

Steen gade miljøordfører (SF)

Hvad skal der gøres for at beskytte og genoprette områder med særlig god skovnatur i Danmark? Vi lægger op til, at yderligere 100.000 ha skal udlægges til vild natur i vores nye miljøudspil. Det er oplagt, at en del af det bliver skov, hvor det giver mening ud fra landskabelige og drikkevandsinteresser.

Hvad skal der gøres for at beskytte og genoprette områder med særlig god skovnatur i Danmark? Danmarks skov- og naturareal skal i år 2050 udgøre mindst 35 procent af vores landareal. Ti procent af skovarealet skal være vild natur inden 2050.

Hvor meget ny skov er der brug for i Danmark? Jeg tilslutter mig målsætningen om, at arealet skal fordobles i dette århundrede og ser gerne, at man fremskynder processen. Hvad skal den nye skov bruges til? Ny skov er et glimrende redskab i målet med at nedbringe CO2. Der skal etableres vedvarende skove af hjemmehørende træsorter, som kan give den ønskede diversitet. Det er også godt at satse på skovbrug til brændsel og biogas og kulturskove til dansk produceret tømmer for at bevare arbejdspladser i den branche. Hvordan stiller du dig til det pågående udsalg af offentlig ejet skov? Det er i orden, så længe der stadig er adgang til skovene. Hvad kan der gøres for at få flere mennesker ud i skoven? Det mest oplagte er bynære skove og hundeskove, men også lettere tilgang til de åbne skove med P-pladser og stisystemer.

16 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 11

Hvor meget ny skov er der brug for i Danmark? Vores fælles mål i Folketinget med at fordoble mængden af skov i løbet af en trægeneration halter. Der skal sættes penge af til at fremskynde projektet. Hvad skal den ny skov bruges til? Vi vil have mere biodiversitet og flere rekreative muligheder. Samtidig skal der være plads til et kommercielt udbytte på træproduktion og biomasse. Her er det vigtigt med bæredygtighedskriterier som FSC-certificeret træ og bindende regler om biodiversitet. Vores mål er, at al statskov bliver certificeret. Vi kan også hjælpe private med at blive certificeret via tilskud, mere hjælp til al papirarbejdet og sikring af en merpris for certificerede produkter. Hvordan stiller du dig til det pågående udsalg af offentlig ejet skov? Offentlig skov skal ikke sælges, medmindre det for eksempel er til en fond, som kan beskytte den lige så godt som staten. Hvordan får vi flere mennesker ud i skoven? Ved at skabe mere skov tæt på byerne og sikre bedre adgang og information om adgangsrettigheder. Private skovejere kan også tænke mere i at lave arrangementer, som både er sjove, men også giver ekstra indtjeningsmuligheder såsom guidede ture, hvor folk kan plukke urter til det nordiske madkøkken.


Store o kvalite plevelser, t og ev entyr

TILBAGE TIL NATUREN

Costa Rica

Mellemamerikas Grønne Perle 17 dage kr. 25.900

BRUG QR-READER

Tigere i Indien, bjørne i Finland og papegøjer i Mellemamerika. MarcoPolo Naturrejser er for alle, der nyder at opleve naturens verden i al sin mangfoldighed. Flora og fauna er i højsædet, men vi oplever også de lokale kulturer, når vi bevæger os langt væk fra de gængse turistruter. Ekspert-rejselederne er særligt udvalgte, og vi rejser i små grupper, så vi kan være på det rigtige sted på det helt optimale tidspunkt. Du behøver ikke have en lang universitetsuddannelse for at være med. Tværtimod er rejserne ideelle for alle naturelskere med eventyr i blodet. Udover rundrejserne med rejseleder kan MarcoPolo også tilrettelægge individuelle natur- og oplevelsesrejser til hele verden.

Borneo

Blandt hovedjægere og orangutanger. 17 dage kr. 28.900

Nepal

På opdagelse i Himalayas Grænseland 15 dage kr. 20.900

København Strandboulevarden 122, 2. 2100 København Ø Århus Søren Frichs Vej 34A 8230 Åbyhøj 17 Tel. 70 12 03 03 Mail. ferie@marcopolo.dk www.marcopolo.dk


Edderkop i nÆlde Med en ung familie bliver der desværre ikke helt nok tid til at fordybe sig i de oplevelser i naturen, som kræver tid og tålmodighed. Alligevel blev der en brandvarm søndag eftermiddag mulighed for, at jeg kunne bruge et par timer i haven - uden at der skulle luges eller brændes bål. I de varmeste timer på dagen er insekterne alle så optagede af deres gøremål, at det næsten er umuligt at få billeder af dem. De eneste små skabninger, som kan holde sig nogenlunde i ro, er edderkopperne, og denne sad roligt helt i toppen af en brændenælde og ventede på, at dens bytte slog vejen forbi. Det er altid fascinerende at få indblik i den “store” verden i mikro-størrelse, når billedet kommer op på skærmen, og jeg glæder mig til at kunne dele det med mine børn en dag.

Tekst og foto Christian Taylor Hauschild

Send dit billede til Billedgalleriet og vind kr. 1000,Ligger du inde med et flot billede fra Danmarks natur, så send billedet på en cd til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. Billedgalleriet, Masnedø­gade 20, 2100 København Ø. Du kan også vedhæfte det i en mail sendt til kop@dn.dk. Skriv også en billedtekst på cirka 100-150 ord. Billedet skal som minimum være seks megapixel. Deadline for indsendelse af billeder til næste nummer er den 15. august. Bladet udkommer den 1. oktober. Billeder bragt i Natur & Miljø præmieres med varer efter eget valg for 1.000 kr. fra Danmarks Naturfredningsforenings butik www.dnbutik.dk.

18 |

Natur & o gM Mi il lj jøø

| | nnr.r. 42 | | 22001111


billedgalleriet |  Skægmejse

aftensmaden

med

Jeg sad i rørskoven ved Hærup Sø og ventede på at få et godt billede af ”et eller andet”. Jeg sad lige ved siden af søens afløb, hvor jeg af og til møder odderen. 1oo meter mod sydøst, sidder rørdrummen og pauker, 150 meter mod sydvest har rørhøgen sin rede, og tæt ved ”grynter” vandriksen som en lille gris, så måske kunne jeg være heldig. Men pludselig var der en lille fugl, som rumsterede i rørskoven, lige foran mig, og så var den der, skægmejsen, med sin aftensmad i næbbet, en utroligt charmerende fugl. Jeg vidste godt, de var der, men havde aldrig set dem tæt på. Kun på afstand, når de ”papegøjeagtigt” svirrede rundt mellem tagrørene, og deres karakteristiske klirrende stemmer kan høres hele tiden. Sådan en oplevelse er mange timers venten værd.

Tekst og foto Orla Thorsager

sommerfugletur Jeg var på sommerfugletur ved Bisserup strand. Jeg havde hele dagen jagtet den almindelige blåfugl og havde også fået flere billeder af den. Problemet var, at baggrunden var meget forstyrrende. Pludselig sidst på eftermiddagen, i det bløde eftermiddagslys, satte den sig på et strå. Alle de andre visne strå bagved dannede den perfekte baggrund med en matchende nuance til den smukke sommerfugl. Almindelig blåfugl, Polyommatus icarus.

Tekst og foto kurt bøgh larsen 19


Rovfuglenes store kosmopolit har igen fĂĽet blik for Danmark 20 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 11


naturportræt |

Vandrefalken er et af verdens hurtigste dyr med en registreret tophastighed i styrtdyk på 389 kilometer i timen. Falken kunne dog ikke flyve fra miljøgiftene i 1960’erne og 70’erne, og rovfuglen blev næsten udryddet i mange af sine leveområder. Så kom der bedre styr på giftene i naturen, og i år er det 10 år siden, at vandrefalken med afsæt i en fremgang i vores nabolande genindvandrede som dansk ynglefugl. ord jan skriver foto Naturepl.com, helge sørensen 21


Ikke kun miljøgifte som DDT har været en trussel for vandrefalken i vores del af verden. Også falkonersporten har i historiens løb haft mange falkeunger på sin samvittighed. For få årtier siden kom det frem, at en kontrol af 30 vandrefalkereder i Syditalien og på Sicilien viste, at kun to unger var tilbage i de mange reder, de øvrige falke var stjålet af falkonerer eller deres håndlangere. Vandrefalken har tidligere også været udsat for en generel og hadefuld jagtlig efterstræbelse, fordi den jager mange duer og ænder.

Vandrefalken er en af rovfugleverdenens store kosmopolitter, der yngler og jager globussen rundt fra arktiske områder til tropiske ørkenegne. Kun i Antarktis mangler vandrefalken. I Grønland jager vandrefalkene næsten udelukkende småfugle såsom snespurve, stenpikkere og lapværlinger. At verdens hurtigste dyr kan klare sig med ”småtterier”, er med til at fortælle noget om falkens store evne til at tilpasse sig, så den er i stand til at leve over det meste af verden.

22 |

Natur & Miljø

an fristes næsten til at skrive, at vandrefalken flyver hurtigere end sin egen skygge, når den i susende fart i himmelrummet jager en krikand, der selv er en sprinter i luften. For sådan kan det se ud for en betragter, der har fødderne solidt plantet på jorden. I hvert fald er det en kendsgerning, at falkeforskere i en fartkontrol har målt en tophastighed på 389 kilometer i timen for en vandrefalk i et styrtdyk efter et bytte, der altid er en fugl på flugt. Når en vandrefalk jager, vil den helst op over sit flyvende bytte og angribe skråt bagfra i et styrtdyk, der tvinger den krikand, due eller krage, som er udset til menuen, til jorden. Styrtdykket mod byttet skal helst sidde præcist i første hug, ellers er det forfra igen. Det er slet ikke så sjældent endda at få en jagende vandrefalk at se i den danske natur. Hvert forår og efterår flyver flere hundreder af skandinaviske og russiske falke gennem Danmark, og rovfuglene holder ofte til en tid i åbne og fuglerige terræner med enge og vådområder nær kysterne, hvor de jager fugle af passende størrelse. Ligesom hos spurvehøge og

|

n r. 4

|

2 0 11

duehøge er der synlig forskel i størrelse på hanner og hunner. Den over ét kilo tunge vandrefalkhun kan dræbe bytte, der vejer lige så meget som den selv. Det kan være en gråand. Den mindre han vælger overvejende at sætte kløerne i mindre fugle som for eksempel duer eller stære. Denne sommer er det ti år siden, at vandrefalken efter cirka 30 års fravær på ny etablerede sig som dansk ynglefugl. Der var stil over genindvandringen, for den fandt sted i noget af nationens mest mondæne natur på Møns Klint. Formel 1 På de stejle, hvide klinter har vandrefalken ynglet hvert år lige siden 2001, og den danske bestand af ynglende vandrefalke er vokset til 3-4 par med udsigt til væsentligt flere. For selv om formel 1-falken indtil nu primært har valgt at residere i Danmarks absolut mest eksklusive naturområder med havudsigt såsom Møns Klint, Stevns Klint og Hammeren på Bornholms stejle nordlige kyst, er falken faktisk ikke kræsen med sit valg af redesteder og terræner at jage i. Da der er ved at være alt optaget i klinter og klipper i lavlandet Danmark, går vejen mod en større bestand af danske vandrefalke via specielt designede redekasser til falke. Og redekasserne må hellere end

gerne sidde i byer og på havneterræner med høje bygninger, der set fra en falks synsvinkel gør det ud for klipper. ”Erfaringer fra Holland og Nordtyskland viser med al tydelighed, at redekasser er vejen frem, hvis man vil fremskynde en forøgelse af vandrefalkebestanden,” siger ornitologen og falkeeksperten Niels Peter Andreasen. Han har fulgt vandrefalkene på Møns Klint, siden parret begyndte at etablere sig: ”I det flade Nordtyskland op til Østersøen og den dansk-tyske grænse yngler i disse år 30-40 par vandrefalke overvejende i redekasser. Og i millionbyen Hamborg er der 8-10 ynglepar af vandrefalke, der altså opfostrer unger i midtbyen og industriområder nær havneterræner. I mange storbyer er der talstærke bestande af duer, kragefugle og måger, som falkene jager. Også drosler og stære er blandt byfalkenes foretrukne bytte. I det danske landskab og i mange af vores byer synes føden at være rigelig til vandrefalke, så det er bare med at komme i gang med at få udpeget flere lokaliteter og få finansieret opsætningen af redekasserne. Der er masser af egnede høje fabriksbygninger, siloer, broer og master til formålet. Falkene skal nok flytte ind.” Ornitologen spår, at Danmark i 2025 vil huse 20-30 par vandrefalke, hvis de bedst egnede lokaliteter bliver beriget med redekasser. Der sidder allerede adskillige redekasser til vandrefalke rundt 


23


På vores breddegrader lægger vandrefalken sine 3-4 æg i slutningen af marts. Efter op mod 32 dages rugning klækker æggene, hvorpå der går godt 40 dage, inden ungerne forlader reden. Derpå følger et par kritiske måneder, hvor falkeungerne lærer at blive selvstændige og fange deres eget bytte.

Møns Klint har fostret over halvdelen af de godt 50 vandrefalkeunger, der er klækket i Danmark siden genindvandringen for ti år siden. Falkene jager kragefugle, hættemåger, duer og stære. Fødeundersøgelser fra Mellemeuropa har afsløret, at vandrefalke kan jage stort set alle fuglearter i størrelser fra fuglekonge til fiskehejre. Og det var en bred menu på 210 arter, der var falkens byttefugle. De svenske vandrefalkes skæbne fortæller særligt tydeligt om falkens fald og tilbagekomst. Omkring år 1900 blev det skønnet, at der ynglede cirka 1.000 par vandrefalke i det svenske landskab. Omkring 1970 balancerede vandrefalken på randen af udryddelse i vores broderland. I dag tæller den svenske bestand over 100 par og falkene fortsætter deres fremgang, ligesom det er tilfældet i de fleste lande i Nordvesteuropa.

24 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 11

omkring i Danmark. Senest er en specialbygget falkebolig sat op i 88 meters højde øverst oppe på Radisson Blu Scandinavian Hotel på Amager Boulevard, så København også kan blive hovedstad for vandrefalken. Hver vinter holder flere vandrefalke til på høje bygninger i København. ”Erfaringer fra vores nabolande viser, at jo højere en falkekasse sidder, desto større er chancerne for en hurtig indflytning,” siger Niels Peter Andreasen. Siden vandrefalken genindvandrede i Danmark, er der klækket et halvt hundrede unger i rederne med de himmelske udsigter. Hvis føden er rigelig, forstyrrelserne er ringe, og vejret ellers mager sig, kan et frugtbart falkepar få fire unger. Det er lige før, at man i al den frugtbarhed er på nippet til at glemme 1960’erne og 70’erne, der var golde årtier for vandrefalken i vores industrialiserede verden. Bestanden af vandrefalke tog dengang et styrtdyk på grund af

en udbredt brug af miljøgifte. Særligt DDT tog livet af mange falke. Da giftene blev forbudte og faset ud, kom vandrefalken gradvist til hægterne igen. At der i Sverige og Tyskland er opdrættet vandrefalke til udsætning i naturen har været et kunstigt åndedræt til bestanden. Menneskets magt, I USA er flere tusinde opdrættede vandrefalke fra midten af 1970’erne og et par årtier frem sat ud i naturen som aflad for tidligere tiders uhæmmede og sorgløse forbrug af gifte, der var ved helt at afvæbne fuglefaunaens hurtigste jæger. Historien om vandrefalkens fald og genkomst er endnu et vidnesbyrd om menneskets magt over faunaen. Det er os og vores produktionsmetoder, der afgør, hvem der har succes og fiasko i det fri. Selv ikke en vandrefalk har været i stand til at overhale den kendsgerning. 


25


Naturen gør mig stille ord Maria Lykke Andersen fotos territorium

Kunstner Maja Lisa Engelhardt vil pege på naturen med sine værker, så beskueren bliver inspireret til at gå ud og nyde den og samtidig få en erkendelse af sig selv. Et særligt stykke natur i Danmark var medvirkende årsag til, at hun som barn blev troende og erkendte den livsopgave, der i dag har gjort hende internationalt anerkendt. I dag fylder naturen stort set alt i hendes kunst.  26 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2011


27


 Side 26-27: Kunstner Maja Lisa Engelhardt foran et forladt fiskerhus ved barndommens frirum – Saltbæk Vig. Stedet har leveret de mest uforglemmelige naturoplevelser i hendes liv. Som barn mødte hun her en havørn, så stolt og stor, at hun blev forskrækket. Og her har synet af havets isskruninger lagret sig i hendes indre billedsamling.

d ad en grusvej, der føles så lang som førte den til verdens ende, ligger det fredede naturområde Vrøj ved Saltbæk Vig tæt på Kalundborg. Området er fredet og offentlig adgang forbudt. Mellem summende insekter og tilrejsende fugle, til duften af hybenroser og lyden af bølgeskvulp sad Maja Lisa Engelhardt her som barn og forevigede sine indtryk af naturen på en tegneblok. Her søgte hun tilflugt, når skænderierne i hjemmet og moderens alkoholmisbrug blev for udmattende. ”Mine søstre og min natur er alt det gode, jeg mindes fra min barndom,” siger Maja Lisa Engelhardt med sin karakteristiske mørke stemme. Det meste ved denne kunstner og kvinde er dramatisk. Hendes mørkt optegnede øjne, det mørke krøllede hår. Hendes svære barndom og hendes malerier. Alligevel udstråler kvinden ro, som hun sidder dér i sit landkøkken, i et hus i Eskebjerg ved Kalundborg. Hun efterlader indtrykket af et menneske, der hviler i sig selv og sit ophav. Kvinden i køkkenet er internationalt anerkendt for sin overvejende abstrakte billedkunst. Gallerier i New York og Danmark medvirker til, at hun og ægtefællen Peter Brandes, der også er kunstner, har økonomisk frihed til udelukkende at bruge energi på værkerne. For Maja Lisa Engelhardt har det flydt fra en kreativ kilde allerede siden barndommen. Barndommen og naturen I 1960 flyttede hun som 4-årig

28 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2011

med forældrene ind i et husmandssted mellem Saltbæk og Lille Vrøj ved Kalundborg. Forældrene kunne ikke sammen. Moren havde et altødelæggende alkoholforbrug, og faren terroriserede med sine psykopatiske tendenser. ”Når hverdagen blev for uudholdelig, søgte jeg ud i naturen. Den kunne jeg regne med,” fortæller Maja Lisa Engelhardt. Det fredede område ved Saltbæk Vig lutrede den lille piges udmattede sjæl. Men der skete også noget andet. ”I naturen mødte jeg en fantastisk kraft. Jeg fornemmede, at der var noget bagved. En sammenhæng ned til mindste detalje.” Det særlige nordiske lys over vandet greb barnet om hjertet. Havets undseelige farver. En palet af grå nuancer. Pigen blev overbevist om, at naturen ikke var selvgjort. Det måtte være kærligheden fra en skaber, der stod bag mangfoldigheden af lys, dyr og planter. Meget tidligt blev hun optaget af

Mange mennesker går ofte forbi stilheden. De er aldrig alene, har altid mobilen eller tv’et tændt at videregive det, hun så. Hun begyndte at tegne og male. Hun var måske kun ude ved vigen i kort tid af gangen, men opholdet i naturen gav hende styrke til at gå hjem til den ødelæggende krig i hjemmet. Hjem til hendes elskede små søstre, hun af sig selv havde overtaget ansvaret for. I dag bærer hun ikke nag, for hendes gud hjalp hende med at tilgive. Nu er det kun gode minder, der vælder op, når hun ser områ-

dets landskaber, bedyrer hun. Og man tror hende, når hun med et lys i øjnene beskriver det, hun kalder ”min natur”. Hjemme i naturen Huset i Eskebjerg, hvor interviewet finder sted, ligger ikke langt fra barndommens lutrende natur. På den anden side af haven ligger Sjællands største græsningsoverdrev Vesterlyng. For en berejst Maja Lisa Engelhardt er der intet som landskaberne ved Kalundborg, der formår at åbne alle hendes sanser. ”Det må være genkendelsen i landskabet, der griber mig så stærkt. Jeg kender hver en busk, hvert et træ, blomsternes navne, de mange fuglearter. Det at vågne op herude i naturens stilhed, giver mig tryghed og får mig til at føle, at jeg hører til med hele mit væsen. Jeg er naturens datter, og mit hjerte er i dansk natur. Naturen er min palet, og mine malerier er naturens farver.” Kunsten og naturen Det nordiske himmellys er endnu et af de elementer, der betager Maja Lisa Engelhardt. ”Da jeg på et tidspunkt var i USA i forbindelse med en udstilling, spurgte en gæst, om jeg var fra Skandinavien. Han genkendte dette særlige lys i mine malerier. Hvor blev jeg glad.” Guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye er en af de danske kunstnere, der fascinerer hende mest. ”Jeg føler mig forbundet med Lundbye. Han var kristen, og ligesom jeg havde han en længsel efter skønhed. Når jeg sommetider er gået i stå med et billede, kan min mand finde på at sammenligne lyset med det lys, der findes på et maleri af Lundbye. Sådan en bemærkning kan være forløsende og bringe mig videre i bestræbelsen på at finde det billede frem, som jeg har set i et glimt.” Maja Lisa Engelhardt vil pege på naturen med sin kunst, så be-


interview | maja lisa engelhardt ”Vej gennem Landskab”, 2000. Akryl på lærred, 260x360 cm. Tilhører Ecco Sko. For tiden hænger maleriet på Maja Lisa Engelhardts udstilling på Skovgaardmuseet i Viborg, som slutter den 4. september.

skueren bliver inspireret til at gå ud og nyde. Den påvirkning oplever hun selv, at andre kunstneres værker kan have på hende. For eksempel L.A. Ring. Når hun ser en hullet og pløret jordvej, er det ikke bare et mudderhul. Hun opfatter dens skønhed på en helt ny måde, for den har han lært hende at se. ”L.A. Ring var ateist, men alligevel taler han til mig, blandt andet på grund af lyset i hans billeder. Den måde, han lader det spejle sig på i det stille vand i Roskilde Fjord, er for mig et evighedsbillede. Når jeg ser himmelen spejle sig hos Ring, tænker jeg, at det kan den kun, fordi vandet er så stille og blankt. Hvis der havde været lidt uro i vandet, havde himmelen ikke kunnet spejle sig. Det får mig videre til at tænke på, at hvis troen skal kunne spejle sig i et menneske, må det også være stille.” 

Erindringens rum. Ved Saltbæk Vig ligger et hemmeligt museum over forliste sko, der er skyllet i land. Her gjorde Maja Lisa Engelhardt sig mange tanker som barn. Med ryggen op ad skurets væg og med blikket i retning af havet blev kærligheden til naturen og havets undseelige grå farver grundfæstet.

29


Stilheden og naturen Stilhed er noget, Maja Lisa Engelhardt søger, når hun skal arbejde. Hun kan ikke frembringe det rigtige billede, før hun bliver helt tavs i sig selv. Og her er naturen en hjælpsom partner. ”Når jeg går ud i naturen, er jeg helt nærværende. Jeg kaster alle mine tanker og spekulationer bort, for ellers kan jeg ikke dufte, føle og se den. Netop naturens forløb inspirerer mig. Dyrene stiller ikke spørgsmål eller bekymrer sig. De kræver intet, men lever i nuet og ER bare. Noget vi mennesker kan lære af.” Maja Lisa Engelhardt vil ikke have, at hendes billeder udelukkende får en dekorativ funktion. Malerierne rummer en fundamental vildskab, et øjebliksbillede af naturen. Alt efter øjnene der ser. Den, der vil, sanser også Skaberen i de hovedsageligt abstrakte billeder. Og det er essensen af, hvad hun ønsker med sin kunst. Kunstneren forklarer, at man i billederne nok kan se hendes ”håndskrift”, der er grundet i den natur, hun er opvokset i. Men ind-

30 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2011

holdet i billederne kommer et andet sted fra, og det er op til den enkelte at tolke dem, for hun vil ikke missionere. Derfor stiller malerierne kun spørgsmål og giver ingen svar. Hun udfører sin billeder med en pligtfølelse og skaber kun det, hun må skabe. Finder man en ro til fordybelse og erkendelse af sig selv og sin livsopgave, når man står over for hendes værker, bliver hun taknemmelig. ”Mange mennesker går ofte forbi stilheden. De er aldrig alene, har altid mobilen eller tv’et tændt. Der findes så mange åndssvage talentprogrammer, med falske drømme, der ødelægger menneskers liv. Vi sammenligner os alt for meget med hinanden og bliver ulykkelige, hvis vi ikke opnår det, vi tror, vi vil. Alle mennesker har en opgave her i livet, og ingen opgave er finere end andre. At gå stille i naturen med et åbent sind kan forvandle én. Lykken ligger gemt i den stilhed. Kunstnerens skabende natur I Maja Lisa Engelhardts atelier udspiller sig et mindre drama, før

hun opnår denne eftertragtede stilhed, og før farveklatterne på kanvasset når sit højere formål. En slags renselsesproces. ”De første dage vælter det frem med fragmenter af tanker og følelser. Bunker af indre affald. Jeg er helt krampagtig. Måske først på 10. dagen begynder jeg at blive stille og mere lyttende, så billedet kan tage over. Det er som om, jeg laver hele kulissen, og aktøren først kommer, når sceneriet er på plads. Fra da af er jeg helt ubevidst om, hvad jeg gør.” Kunstneren hører gerne musik, når hun maler. Kun musik hun kender til bevidstløshed. Helst Arvo Pärt. Tonerne inde i atelieret skal tjene samme funktion, som naturen udenfor gør - som en hjælp til at blive stille indeni. Netop på grund af behovet for mental stilhed har Maja Lisa Engelhardt og ægtefællen siden 1980 haft fast adresse i Colombes, lidt uden for Paris. Et frivilligt kunstnereksil. ”Når vi er hjemme i Danmark, dyrker vi venskaber og er udadvendte. Dernede arbejder vi. Jeg kan ikke gå i atelieret dagen efter et middagsselskab. Samtalerne bliver jo ved med at køre rundt i hovedet på mig. Jeg må vide, at jeg har mindst en måned til at fordybe mig uden at blive afbrudt.” Maja Lisa Engelhardt

 ødt i 1956 på Frederiksberg. F Uddannet fra Det Fynske Kunstakademi. Fik sit gennembrud allerede ved debutudstillingen ”Klædebon” i Nikolaj Kirke, København, og har siden haft adskillige separatudstillinger herhjemme og i udlandet. Indgår i flere bogudgivelser, hvori værkerne er gengivet. Senest bogen ”Mod Lyset” om hendes 20 kirkeudsmykninger. (Kristeligt Dagblads Forlag) Er blevet tildelt flere priser heriblandt Rockwool Prisen og Prins Henriks Legat. Har blandt andet illustreret Saxos Danmarkshistorie. Bor til daglig i Colombes, Paris.


skaf et nyt meDlem

og få en eksklusiv gave Du kan hjælpe naturen ved at skaffe et nyt medlem, og så kan du ovenikøbet selv vælge en flot gave.

ave g s i t a r G m DNs

Jo flere vi er, jo mere kan vi gøre for vores allesammens natur. Hjælp med at skaffe et nyt medlem, så kan du frit vælge mellem den imponerende jubilæumsbog ”Danmark Dejligst” til en værdi af kr. 179,- eller et sæt af vores smukke jubilæumskopper – som kan stables – til en værdi af kr. 249,- pr. sæt. Skaffer du to medlemmer, kan du naturligvis få begge gaver. Faktisk kan du få helt op til fire gaver til en samlet værdi af kr. 926,-, hvis du skaffer fire nye medlemmer, for der er tre sæt jubilæumskopper med forskellige temaer.

de o ukt min Få et sm s jubilæum 100 år

1

Det er let at være meD: kontakt meDlemsservice på én af tre måDer: 1.

3

Net: www.dn.dk/skaf-et-medlem

2. Mail: Medlemsservice@dn.dk 3. Tlf.: 3917 4040 Du skal blot oplyse:

2

4

Navn og adresse på det nye medlem.

Dit eget navn og adresse + evt. medlemsnummer.

Husk også at angive, hvilken gave du ønsker, at vi skal sende til dig, straks det nye medlem har betalt.

Tak for din hjælp!

VÆLG Frit DiN GrAtiS GAVE: 1

Danmark Dejligst

2

kopper med vandtema

3

kopper med haretema

4

kopper med plantetema

31


Danmarks Naturfredningsforening

i naturens tjeneste i 100 år 4. del: 1971-90 ORD Søren Olsen foto niels thye

32 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 11


DN | 100 ÅR Udgivelsen af Natur & Miljø, moderne markedsføring af DN og en eksplosiv medlemsstigning er blandt de markante begivenheder i årene 1971-90. I perioden fik DN nye vedtægter, som gav lokalkomitéerne indflydelse. Et kampvalg om præsidentposten resulterede i ændret ledelsesstil og miljøpolitik. Iltsvind og vandmiljøplan var dog de mest opsigtsvækkende begivenheder.

S

øndag aften den 19. oktober 1986 sad det meste af den danske befolkning klistret til landets eneste tv-kanal. Gennem de foregående 10 dage var et miljøpolitisk stormvejr uden sidestykke i danmarkshistorien blæst hen over landet. I begyndelsen af oktober døde 500 kvadratkilometer af Kattegat som følge af iltsvind, og en spand døde jomfruhummere fik de fleste danskere til at se behovet for at beskytte miljøet. Så da studievært Mogens Berendt fra Søndagsavisen havde DN’s direktør, David Rehling, og den konservative fiskeriminister, Lars P. Gammelgaard, i studiet, var der stærke forventninger til, at der skulle ske noget her og nu. Og det, må man sige, blev tilfældet. I den bedste sendetid fremlagde David Rehling den fulde ordlyd af DN’s sekspunktsplan ”Red havet omkring Danmark nu!” Planen krævede blandt andet, at alle kommunale rensningsanlæg inden to år skulle omfatte biologisk og kemisk rensning. Landbrugets ulovlige udledninger skulle bringes til ophør inden seks måneder, og samme erhvervs brug af gødningsstoffer skulle halveres inden for to år. Desuden skulle industriens udledninger gennemgås og nyvurderes inden for to år. Fiskeriminister Lars P. Gammelgaard, der dårligt kunne modsætte sig disse rimelige krav, gav for åben skærm et løfte om omgående handling. Og han holdt ord. Året efter vedtog Folketinget ”Handlingsplan mod forurening af det danske vandmiljø med næringssalte”. Loven, der populært blev kaldt ”vandmiljøplanen”, indeholdt stort set samtlige punkter fra DN’s sekspunktsplan.

DN havde i mange år været opmærksom på vandmiljøet, for flere gange i 1970’erne var blågrønalger blomstret op i Århus Bugt. I den meget varme sommer 1975 kunne Aarhuus Stiftstidende for eksempel fortælle om hunde, der blev syge og døde efter en frisk tur i vandet. I 1981 var der et betydeligt iltsvind og fiskedød i Kattegat, Bælthavet og Limfjorden. Det gentog sig året efter, og i april 1983 afholdt DN derfor konferencen ”Havet omkring Danmark”. I 1985 vedtog folketinget den såkaldte NPO-handlingsplan, som skulle modvirke vandforurening med især kvælstof (N), fosfor (P) og organisk stof (O). Planen var det første ambitiøse forsøg på at få renset spildevandet fra byer, industri og landbrug, men det lykkedes landbrugets organisationer at gøre planen virkningsløs, da den skulle træde i kraft i 1986. NPO-handlingsplanen er glemt i dag, men den er en del af bag-

Åh nej, skal vi nu også beskæftige os med iltsvind og fiskedød. Svend Bichel, præsident i DN 1984-96

grunden for det miljøpolitiske stormvejr i oktober 1986. Så da Gillelejefiskerne tirsdag den 7. oktober kom i land med døde hummere, gik der kun et døgn, før TV-avisen kunne vise billeder af dem. I studiet var også en biolog fra Miljøstyrelsen, der talte

om iltsvind og fiskedød. DN kom tilfældigvis ret hurtigt ind i debatten, fordi foreningen lørdag den 11. oktober skulle holde sit halvårlige repræsentantskabsmøde på Østergaards Hotel i Herning. På dette nu historiske møde fremlagde Grenaa Lokalkomité, der i en årrække havde været

Sammensværgelse om vandmiljøet!

Både vandmiljøplanen og DN’s rolle i den har skabt forbitrelse og myter. Debattør og forfatter Jørgen Røgel beskylder (i ”Fra anarki til hysteri – dansk miljøpolitik 1960-90”) David Rehling for at sætte ”ny rekord i miljøpolitisk manipulation”. Han påstår også, at Rehling sammen med Berendt begik et ”tv-kup”, som ”udløste et miljøhysteri, der er uden sidestykke i Danmarkshistorien.” En påstand, som Bjørn Lomborg i øvrigt gentager i sin danmarksfilm ”Blackout – når iltsvind kvæler fornuften”, fra maj 2011. Rehling havde aldrig en død hummer i hånden; alligevel blev han anklaget for at ”sidde i tv-studiet og fægte med en død hummer foran den sagesløse H.O.A. Kjeldsen” (Information, 13. september 1997). På www.landbrug-ph.dk fremstilles sagen som en rendyrket konspiration. Her læser man, at da hummerfiskerne kom i land, ”stod DR klar med snurrende kameraer, for det var et godt tilrettelagt medieshow”. Her står også, at Gunni Ærtebjerg fra Miljøstyrelsen, ”der kunne underbygge historien med, at Kattegat var ved at dø”, ikke var en tilfældig biolog: ”Gunni Ærtebjerg er lillebror til samme fisker Palle Nielsen, der landede de døde hummere. Timingen var perfekt tilrettelagt. Få dage efter var der årsmøde i DN, der overtog sagen til videre behandling.” Ja, når en fisker er i familie med en biolog, og DN herefter tager affære, så har man en sammensværgelse!

HISTORIEN I SEKS DELE Følg Søren Olsens rejse gennem DN’s første 100 år, og få til sidst et indblik i fremtiden. Del 1: 1911-30 Del 2: 1931-50 Del 3: 1951-70 Del 4: 1971-90 Del 5: 1991-10 Del 6: 2011 og fremtiden.

33


ren. De blev enige om, at tiden var inde til at rejse konkrete krav, og i løbet af dagen udarbejdede de en plan med seks punkter. Og sådan blev vandmiljøplanen undfanget en oktobersøndag i 1986.

optaget af iltsvind i havet, en resolution, der opfordrede til handling. Det hører med til historien, at de aktive østjyder ikke på forhånd havde rådført sig med DN’s ledelse, fortæller Svend Bichel. Så både han og den øvrige DNledelse tænke: ”Åh nej, skal vi nu også beskæftige os med iltsvind og fiskedød – der er ellers masser af andre miljøproblemer at tage sig af.” Men som præsident for

ILTSVIND Resolution fra Grenaa Lokalkomité overraskede DN’s hovedbestyrelse. Men østjydernes initiativ fik skabt en mediestorm.

TIDSLINJE Danmarks Naturfredningsforening 1971-1990 Fortsættes i næste nummer

34 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2011

1973

DN kunne han naturligvis ikke sige det højt. Så resolutionen, der krævede ”en kraftig reduktion i spildevandsudledningerne her og nu”, blev sendt ud til pressen. Resultatet blev, at DN og sæligt direktør David Rehling blev jaget vildt for medierne. Søndag morgen den 19. oktober ringede Rehling til Bichel og fortalte, at han skulle interviewes i Søndagsavisen sammen med fiskeriministe-

Miljøministeriet fødes Statens forvaltning af natur og miljø er af stor betydning for DN’s arbejde, og denne statslige sektion voksede kraftigt op gennem 1970’erne og 80’erne. I 1971 blev Ministeriet for Forureningsbekæmpelse, som i 1973 blev til Miljøministeriet, oprettet. Miljøstyrelsen kom i 1972, og en miljøbeskyttelseslov i 1973. Skov-, Plan- og Fredningsstyrelsen så dagens lys i 1975. Naturfredningsloven blev revideret i 1978, som bl.a. betød, at amterne fik ansvaret for fredning, og at de ferske vande blev bedre beskyttet. I 1977 tilsluttede Danmark sig Ramsar-konventionen om vådområder, i 1979 vedtog man EFfuglebeskyttelsesdirektivet, og i 1983 tiltrådte Danmark Bern-konventionen om beskyttelse af vilde dyr og planter. Skov- og Naturstyrelsen blev oprettet i 1987 ved en sammenlægning af Fredningsstyrelsen og Skovstyrelsen. I 1989 stiftedes Danmarks Miljøundersøgelser, og vildtforvaltning og administration af jagtloven overgik fra Landbrugsministeriet til Miljøministeriet. Medlemsblad, udflugter og telefonhvervning DN’s ledelse har altid været klar over, at medlemmerne er foreningens egentlige aktiver og baggrunden for dens indflydelse. I

Et miljøministerium dannes og naturfredning flyttes hertil fra kulturministeriet.

1974 Medlemsbladet Natur & Miljø begynder at udkomme, i stedet for årsskriftet, i farver og med fire årlige numre!

DN begynder at arrangere naturrejser til udlandet og busudflugter til forskellige steder i Danmark.

7 197 1979 Danmarks Naturfond arver godset Skovsgaard, der i dag drives som et moderne økologisk besøgslandbrug.


DN | 100 ÅR

...han fik organiseret et stort medlemskorps af tidligere modstandsfolk og militærfolk. Resultatet viste sig hurtigt. begyndelsen af 1970’erne havde DN et medlemstal på omkring 51.55.000. For at fastholde medlemmerne og måske få endnu flere, begyndte foreningen i 1974 at udgive kvartalsbladet Natur & Miljø. I 1977 begyndte DN at tilbyde naturrejser til udlandet, blandt andet til De Vestindiske Øer, Kenya og Portugal. Samtidig tilbød man fra maj til november ture i ”store udflugtsbusser ud over hele landet”. Som turene blev beskrevet i Natur & Miljø, var de ”ikke blot en rejse frem og tilbage til et udflugtsmål. Det er en oplevelse lige fra det øjeblik, De sætter Dem i bussen.” DN begyndte nu også at hverve medlemmer over telefonen, en idé som informationschef Børge Lindegård Olsen fik. Han var tidligere modstandsmand fra 2. verdenskrig, og han fik organiseret et stort medlemstegnerkorps af tidligere modstandsfolk og militærfolk. Resultatet viste sig hurtigt, for de 60.000 medlemmer i 1978 eksploderede til 200.000 i 1983, fem år senere. Og tallet steg endda yderligere til et højdepunkt på 273.553 medlemmer i 1988.

1981

1913 DN får nye, tidssvarende vedtægter, hvor magten flyttes fra en årlig generalforsamling til et repræsentativt system.

Magasin I 1974 begyndte DN at udgive medlemsbladet Natur og Miljø for at fastholde og tiltrække nye medlemmer.

Nye vedtægter i 1981 Med det stigende medlemstal var der behov for nye og tidssvarende love til styring af den voksende organisation. De seneste ændringer var sket i 1964. I 1981 ændrede DN sine vedtægter, så den formelle magt blev flyttet fra den årlige generalforsamling til et repræsentativt system. Hidtil havde det været sådan, at de enkelte medlemmer kunne møde op på generalforsamlingen og gøre deres indflydelse gældende. Men fremmødet var stærkt præget af, hvor i landet mødet blev holdt. Eftersom DN hviler på lokalkomitéernes arbejde, var det naturligt at give dem større indflydelse på foreningens virke. De demokratisk valgte formænd for lokalkomitéerne kom nu til at udgøre hovedparten af DN’s øverste organ, repræsentantskabet - sammen med 24 enkeltpersoner, der havde særlig indsigt i naturbeskyttelse. Dette repræsentantskab valgte så tre personer til et præsidium, der fungerede som formandskab for repræsentantskabet. Et forretningsudvalg forestod ledelsen af foreningen efter ret-

Det Grønne Kontaktudvalg, et samarbejde mellem de grønne organisationer, nedsættes med deltagelse af DN.

1984

ningslinjer fra repræsentantskabet. Forretningsudvalget bestod af præsidiets tre medlemmer, formændene fra fagudvalgene og seks medlemmer fra repræsentantskabet. Efter indstilling fra forretningsudvalget valgte repræsentantskabet medlemmerne af de faglige udvalg. Det enkelte medlems indflydelse gik derfor gennem en lokalkomité. I forbindelse med de nye vedtægter ændrede man også foreningens formålsparagraf. I de gamle love blev der først og fremmest talt om fredning som foreningens virkemiddel, men i de nye vedtægter sidestillede man fredning, forureningsbekæmpelse og planlæg-

DN opfinder ordet ”naturgenopretning” den 7. september – dagen før en bustur med den radikale folketingsgruppe, hvilket ender med lov om naturforvaltning i 1989.

1985 DN’s præsident, Valdemar M. Mikkelsen, og direktør, Sune Ebbesen, afløses af den dynamiske duo Svend Bichel og David Rehling.

Børge Lindegård Olsen DN’s første informationschef, der stod bag en eksplosiv medlemstilgang.

I oktober skaber døde hummere og DN store overskrifter, hvilket fører til vedtagelsen af den første vandmiljøplan.

6

198

1988 Foreningen har nu 273.553 medlemmer – det højeste antal nogen sinde.

35


ning. Det skete i erkendelse af, at man ikke kan bevare naturen som små oaser af fredede pletter i et landskab, der er ved at gå til i forurening og planløst byggeri.

Valdemar M. Mikkelsen (1916-2000) Præsident for DN 1964-84. Student fra Rønne i 1934, cand.mag. i naturhistorie og geografi i 1943 og dr.phil. i 1949. Professor i systematisk botanik ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1955-83. Hans disputats fra 1949 om Præstø Fjord og hans afhandling fra 1966 om ”Markukrudtet i Danmark omkring 1960” er betydelige bidrag til dansk vegetationshistorie. I sidstnævnte afhandling påviste han, at meget få af markens ukrudtsplanter stammer fra de nærliggende grøftekanter. I 1980’erne foretog han vegetationsstudier af Borrelyngen på Bornholm.

Ole Vinding (1906-85) Naturmand, forfatter og journalist. Blev især kendt i offentligheden med sin radioserie ”Et bymenneske i naturen”, som han i flere år lavede for Danmarks Radio. En del af hans stemningsfulde naturbeskrivelser blev udgivet i bogform, blandt andet af DN. I 1926-52 var han korrespondent for franske og danske aviser, mens han oversatte fransk litteratur. Modtog Cavling-prisen i 1946 og Naturfredningsprisen i 1977.

36 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 11

Samarbejde med de grønne I slutningen af 1970’erne begyndte DN at samarbejde med de andre grønne organisationer, først og fremmest Dansk Ornitologisk Forening. Det første samarbejde skete i Informationsgruppen Vadehavet, som de to foreninger nedsatte i 1978 for at oplyse om konsekvenserne af det såkaldte fremskudte dige i Tøndermarsken. Det lykkedes ikke at forhindre opførelsen eller få ændret linjeføringen, og dermed hindre ødelæggelsen af et stykke enestående natur. Men det lykkedes dog at få politisk flertal for anlæggelsen af Saltvandssøen bag diget som et plaster på såret. Desuden blev der senere gennemført en fredning af det nye kog, Margrethe Kog, samt de ydre kog i Tøndermarsken. Mens digemodstanden på forhånd var en tabt sag på grund af en følelsesladet debat efter et truende digebrud i 1976, havde de grønne organisationer bedre held med deres forslag til jagtloven af 1982. Op gennem 1970’erne var der omfattende debat om jagtforeningernes monopol på forvaltningen af dansk dyreliv, og især var der fokus på strandjagten. En overskrift som ”Oprøret mod jægervældet” i Natur & Miljø i 1978 fortæller lidt om DN’s indstilling til jagtforeningerne, som blandt andet ville bevare jagten på 11 vadefuglearter. Dét forstod hverken DN eller den brede offentlighed. Det drejede sig om fugle som islandsk ryle og hvidklire, som der knapt nok er kød på, og som let forveksles med allerede totalfredede arter som ryle og tinksmed. DN’s daværende direktør, Hans H. Sune Ebbesen, tog initiativ til at skabe et grønt jagtlovsforslag. Nu skulle de tre jagtforeningers og Landbrugsministeriets monopol på at udforme jagtloven brydes. I arbejdsgruppen deltog overjagtkonsulent og medlem af DN’s forretningsudvalg Egon

Sørensen, Hans Meltofte og Leif Bisschop-Larsen fra Dansk Ornitologisk Forening, Jan Dyck fra International Council for Bird Preservation og Villiam Horsten fra Friluftsrådet. Da Folketinget den 24. maj 1982 vedtog den nye jagtlov, kunne naturvenner glæde sig over, at 10 af de 11 vadefuglearter nu var totalfredede – enkeltbekkasin blev først fredet i 2004. Blandt de andre forbedringer var, at jagtloven nu indeholdt en såkaldt positivliste over pattedyr og fugle, som kunne jages. Hvis et dyr ikke stod på listen, var det som udgangspunkt fredet. Det fine samarbejde mellem de grønne organisationer, først omkring Vadehavet og nu med hensyn til jagtloven, førte i 1983 til oprettelsen af Det Grønne Kontaktudvalg, et uformelt samarbejdsorgan med DN som sekretariat. Ved at stå sammen skulder ved skulder i naturpolitiske sager kunne man påvirke det politiske og statslige system til gavn for natur og miljø. Kampvalg om præsidentposten Jagtloven af 1982 blev dengang kaldt verdens mest moderne, og DN’s mand, overjagtkonsulent Egon Sørensen, var den, der havde støbt de juridiske kugler. Dyrenes Beskyttelse udnævnte ham derfor til årets dyreven, hvilket han kvitterede for ved at sige til bladet Dyrevennen: ”Vi har plads til 50.000 jægere, og med de uansvarlige frasorteret, vil tallet passe.” En lidt provokerende udtalelse, da der dengang var 170.000, som havde jagttegn! Da Egon Sørensen var kendt som en human jæger, en elskelig dyreven og en aktiv naturfreder, var der mange gode grunde til at

Egon Sørensen Forlod DN i skuffelse, efter at han tabte et historisk kampvalg om posten som præsident for DN. Fire kæmpede om posten i 1984.

Ebba Lund Deltog også i kampen om posten sammen med Ib Koch-Olsen og Svend Bichel. Belært af erfaringerne blev valget holdt for lukkede døre.

Vi har plads til 50.000 jægere, og med de uansvarlige frasorteret, vil tallet passe. Egon Sørensen


DN | 100 ÅR Den ny jagtlov

Jagtioven i 1982 blev kaldt verdens mest moderne. Egon Sørensen støbte kuglerne, og han blev efterfølgende hædret af Dyrenes Beskyttelse med titlen som årets dyreven. Loven førte til, at 10 ud af 11 vadefuglearter blev totalfredet.

DN’s topledelse kørte ham i stilling som kommende præsident. I 1982 blev han vicepræsident, og 1984 stillede han som 63-årig op til præsidentvalget, tilskyndet af DN’s præsident Valdemar M. Mikkelsen. Men på grund af de nye vedtægter i 1981, hvor magten i DN var blevet flyttet til lokalkomitéerne, blev der kampvalg. En stor del af medlemmerne ønskede nemlig en mere udadvendt og aktivistisk linje. I 1982 var gymnasielærer Svend Bichel kommet i forretningsudvalget, og han stillede nu op som præsidentkandidat. Belært af de dårlige erfaringer fra kampvalget i 1964, som blev stærkt dækket af en negativ presse, blev dette kampvalg holdt for lukkede døre. For at tilsløre de alvorlige indre spændinger i DN blev yderligere to kandidater opstillet, den 61-årige dr. phil. Ebba Lund og den 70-årige forfatter Ib Koch-Olsen. Men repræsentantskabet var dog klart i mælet om, hvem de foretrak, idet Svend Bichel fik 116 stemmer, Egon Sørensen 42 stemmer, Ebba Lund 17 stemmer og Ib Koch-Olsen 8 stemmer. Herefter forlod Egon Sørensen DN i dyb skuffelse. En af den nye præsidents første opgaver bestod i at ansætte den 35-årige cand.jur. David Rehling fra Miljøministeriet. Det nye mak-

kerpar gik straks i gang med en saglig, men samtidig mere offensiv linje, og snart havde DN en kampagne eller en mening om alle natur- og miljøspørgsmål. Naturfredning var stadig vigtig, men miljøbeskyttelse og planlægning kom nu mere i fokus. Lad os slutte dette historiske afsnit med fortællingen om, hvordan begrebet ”naturgenopretning” blev en del af danskernes ordforråd. Søndag den 8. september 1985 havde DN inviteret den radikale folketingsgruppe på udflugt i den sjællandske natur. Dagen før drøftede turlederne, hvad der skulle være turens naturpolitiske tema. Da den daværende statsminister Poul Schlüter netop havde lanceret en plan for økonomisk genopretning, faldt det lige for at snakke om naturgenopretning. Under busturen blev der derfor talt om genopretning af søer, vandløb og enge. Åbenbart så meget, at den radikale partileder Niels Helveg Petersen bad DN om at udarbejde et forslag til naturgenopretning, et forslag som Folketinget vedtog i 1986, og som blev til lov om naturforvaltning i 1989. Hvorefter især vådområder, men også overdrev og skove, i større stil er blevet genoprettet i både statslig og privat regi.

Svend Bichel (f. 1942) Cand.scient. med vildtbiologi som speciale. Var naturchef i Viborg Amt og forskningschef ved Danmarks Miljøundersøgelser. Præsident for DN 84-96, i Vildtforvaltningsrådet 91-97, formand for Folketingets og Miljøministerens Pesticidudvalg, ”Bichel-udvalget”, 9799, i Vejlernes Naturråd fra 2009 og formand for Fiilsøs Naturråd fra 2010.

Vestskoven Det knap 1400 hektar store, rekreative naturområde er anlagt på tidligere marker og er i dag et varieret landskab med skove, sletter, kunstige bakker og søer. Her er også en naturskole, et museum og en jernalderlandsby. Vestskoven er Sjællands vigtigste skovrejsningsprojekt, og DN har en stor del af æren for det. Især har Einar Laumann Jørgensen (1920-2006), statsskovrider ved Københavns Statsskovdistrikt 1962-89, ydet en enorm indsats. Han var medlem af DN’s forretningsudvalg og formand for Københavns Vestegns lokalkomité. Medlemmer af Vestegnens Natur og Ungdom har op gennem 1970’erne opsat utallige fuglekasser, og DN Albertslund har senest i 2006 fået gravet en ny sø for DN’s projektmidler.

37


Sensommer på heden er summende bier i blomstrende lyng. Duften er tyk af aromaer, der koncentrerer sig i den brune lynghonning. I maj var andre insekter på færde. Revling, tyttebær, melbær, blåbær, mosebølle og tranebær. Alle blev de bestøvet, og nu ligger bærrene og modner i sensommervarmen.

Hedens bær

38 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 11


find det spis det | Naturen på tallerkenen Natur & Miljø bringer naturen helt ind i køkkenet og derfra ned i vores maver. Vi ser på hvilke ingredienser, man selv kan indsamle i naturen afhængigt af årstiden, og hvordan de kan tilberedes til en lækker ret.

orD Søren espersen .foto Scanpix, Søren espersen bærret farver ikke rødt. Tranebærret vokser på de sure mosers forrædderiske hængesække og spagnumflader. Pas på - men de er værd at gå efter! Revling finder man stort set alle steder, hvor de øvrige bær vokser.

Sådan gør du edens bær var eftertragtede, men ikke lige meget. Tyttebærret, Vaccinium vitis-idaea, var det vigtigste. I Jylland blev de plukket i tøndevis til markederne i København og i de lokale provinsbyer. Der var rift om gode steder. Blåbærret, Vaccinium myrtillus, var en klar nr. 2, mens tranebærret, Vaccinium oxycoccos, blev regnet for kongen blandt bærrene. Mosebøllen, Vaccinium uliginosum, derimod, skulle man vist passe lidt på. Der var noget afrodisisk over de bær, som de hang dér, to og to. Revling eller sortebær, Empetrum nigra, regnedes næppe. Melbær, Archtostaphylos uva-ursi, slet ikke. De modne enebær må vi ikke glemme, selvom det ikke er bær. Hvor finder du dem? Tyttebærret hører især hjemme på de nord- og vestjyske heder og på mager, gerne lidt fugtig, bund i nåle- og birkeskove. På heden vokser det ofte sammen med melbær, hvis røde stenfrugt har en flov, melet smag. Kend tyttebærret på de mørke kirtler på bladets bleggrønne bagside. Mosebølle og blåbær ligner umiddelbart hinanden. De findes i hele landet på mager og sur jord i lyse skove og på heder. Mosebøllen vokser gerne lidt fugtigere, har lidt større og blågrønne blade og

Saml så mange bær, du har tid og lyst til. Tyttebær, blåbær, mosebølle eller tranebær. Bland dem sammen, eller hold dem hver for sig. Kom lys rørsukker over i forholdet 1 del sukker til 2 dele bær. Smag dig lidt frem. Tyttebær kræver lidt mere sukker end blåbær og mosebølle, der til gengæld kræver lidt citron – hvis ikke tyttebærrene leverer syren. Nu har du et rårørt syltetøj, der holder sig længe i køleskabet, især hvis der er mange tyttebær eller tranebær i. De indeholder benzoesyre, det aktive stof i Atamon. Rårørte tyttebær er gode til vildtretter og stegt fisk. Bryder man sig ikke om det søde, kan man nøjes med at drysse friske bær over. Syltetøjet er også godt sammen med frisk frugt på morgenmadens surmælksprodukter. En helt særlig fornøjelse er det at sætte heden på brændevin. Find husets smukkeste flaske. Fyld den halvt med en blanding af revlingebær, mosebølle og lidt friske modne enebær. Kom lidt blomstrende lyngskud, enebærkviste og måske lidt revlingekviste ved. Fyld op med en neutral brændevin eller vodka, og lad den stå minimum 8 – 10 uger. Tilsætter man en smule lys rørsukker kan den også drikkes som en likør til moden ost eller dessert.

Hvor blev bærrene af? Der var en gang, hvor bærplukning var en væsentlig del af indkomsten i de små hedesamfund. I gode år var lyngheden rød af tyttebær. Plukningen blev sat i system. Man skulle til mange arealer løse plukkekort, og høsten blev registreret helt til slutningen af 1950’erne. Også store mængder blåbær, mosebølle og tranebær blev plukket til salg. Dræning og opdyrkning har i mange hedeegne reduceret bærrigeligheden til en brøkdel af, hvad den var tidligere. Også på de tilbageværende hedestrækninger er der blevet længere mellem de små lækkerbiskener. Undtaget dog for sortebærrets vedkommende. Det er, fordi vi ikke længere graver lyngtørv, brænder hede, dyrker kornafgrøder eller slår lyng, som vi gjorde tidligere. Lyngen bliver for gammel og dør. Græs og sortebær breder sig, og den sporadiske afgræsning er ikke tilstrækkelig til at afbøde problemet. Heden skal have tæsk! Så kommer bærrene igen.

39


På tur med Naturkatapulten.dk Oplevelser i naturen gør os sundere, gladere og klogere. Få friske ideer til sjove, slidstærke og grønne minder for hele familien på www.naturkatapulten.dk

Naturens perler

Perler, der kræver tilladelse I kan lave flotte halskæder af hyldegrene. Husk at spørge hyldemor om lov: ”Hyldemor, Hyldemor om få lov, giv mig et stykke af din skov”. Ellers kan der ske de grummeste ting. Til hyldeperler skal I bruge • En lillefingertyk gren fra en hyldebusk • En wsav • En kniv • Et søm • Sandpapir Sådan gør I Skræl barken af hyldegrenen med kniven. Skær eller sav så grenen i små stykker, der er en halv til en centimeter lange. Inde i grenen er der hyldemarv. Det minder om skumgummi og kan skubbes ud med sømmet. Nu har I allerede en lille træperle. Skær mønstre i perlerne og snit dem i nye, sjove former. Lad perlerne tørre et par dage. Slib overfladen med fint sandpapir. Hyldeperlerne er lette at indfarve eller male.

ord Ole laursen foto kim bergsaker og scanpix.dk

 Dragende Krabbejagt er altid spændende – og særligt spændende bliver det, når jagten tjener et højere formål, nemlig menneskeføde!

40 |

Natur og Miljø

M

ennesket har smykket sig med perler fra naturen i årtusinder. I udgravninger har man fundet perler af både rav, ben, horn, hjortetak, muslingeskaller og sten. Der er ben i meget af det mad, vi spiser, og næste gang, I skal have oksesteg eller fjerkræ, kan I måske gemme et ben til at lave jeres egne skeletperler af. I kan også gå på jagt i haven efter ler og lave lerperler. Grav på steder med fed muldjord og ikke mager, sandet jord. Nogle steder skal man grave ret dybt for at finde ler.

|

n r. 4

|

2 0 11


familieoplevelser | perler Skeletperler

Til skeletperler skal I bruge • Ben fra et dyr • En snittekniv • Brintoverilte (3 %) • En lille fintandet hobbysav • Sandpapir • Et lille bor Sådan gør I Benet skal helst ikke være kogt eller stegt. Det er meget lettere at skære i friske knogler. Fjern først kød og sener fra knoglerne. Sav så nogle mindre stykker af knoglerne. Mange knogler er hule indeni, så I ikke behøver at bore huller. Snit perlerne til og rids mønstre. Perlerne kan blive meget flotte og runde, når I sliber dem med fint sandpapir. Læg til sidst perlerne i blød i brintoverilte i et døgn. Det gør benet fint hvidt. Brug gummihandsker til brintoverilten og vask altid hænder, når I har arbejdet med knoglerne.

Prøv også

Perler af snegle og muslinger På stranden kan I finde muslinger og sneglehuse. Med et tyndt bor eller en nål kan I forsigtigt prikke et hul i skallen. Vælg muslinger og sneglehuse i forskellige størrelser og farver, og træk dem på en snor. Det giver et flot farvespil.

Lerperler

Til lerperler skal I bruge • Ler • En tyk nål eller ståltråd • Et glødebål • En tom metaldåse • Savsmuld • Bivoks

 Strandturen kan let og hurtigt blive til en kreativ legeplads.

Sådan gør I Form leret i de former og størrelser, I synes bedst om. Lav et hul i perlen med en nål eller et stykke ståltråd. Lav eventuelt mønstre i perlernes overflade. Hvis I lader perlerne tørre i et døgns tid, revner de ikke så let under brændingen. Lav et bål og lad det brænde ned, til der er masser af gløder tilbage. Læg et lag savsmuld i bunden af metaldåsen, og læg perlerne ovenpå. Fyld op med savsmuld, og stil dåsen ind i gløderne. Rag gløderne godt op omkring dåsen, så der bliver rigtig varmt indeni. Lad dåsen stå i gløderne i mindst et par timer. Savsmuldet brænder op og bruger ilten inden i dåsen. Perlerne får en smuk sort farve, fordi mineralerne i leret ikke bliver iltet. Til sidst kan I polere perlerne med bivoks. ■

Pralende perler Sår I pralbønner i haven, får I både en smuk plante, lækre bønner samt perler til halskæder og andet pynt. Planterne skal helst kravle op ad et stativ. Når blomsterne visner, vokser de store bælge hurtigt. Pralbønnebælge kan blive over 30 centimeter lange. Bønnerne fås i et væld af farver, og med nål og tråd kan de laves til en flot halskæde. Hvis bønnerne er tørre, kan de være svære at bore hul i og trække på snor. For at undgå at de flækker, kan I lade dem ligge i blød i et døgns tid. Vær opmærksom på, at rå pralbønner er let giftige. Skal de spises, skal de koges først.

Få flere ideer til naturoplevelser med krabber på www.naturkatapulten.dk

41


Vind 500 kr. til brug i DN’s butik

4 2011

Pigenavn

fisk

StudÉr

Danmark

fisk

plantedel

hiv

rast

Indsend løsninger til opgave@dn.dk eller med post til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. opgave, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Skriv på et postkort eller bag på en lukket kuvert. Der sendes ingen kvittering. Blandt de indsendte, rigtige løsninger trækkes lod om et gavekort på 500 kr. til DNs butik. Sidste frist for indsendelse er den 15. august. Vinderne får direkte besked.

3

4

løb

tyskland

vest handlet

Pigenavn

dyr 5

drik rokoko

gangart

gave 50

belgien

Løsningen på “Gæt en natursang” i sidste nummer var “edderkopper” Vinder blev R. Madsen, Horsens. Løsningen på “Krydsord” var “Østers”. Vinder blev Birgit Corydon, Herning.

navn bibelnavn

Vægt liter

natrium

Østrig rend

vred bjæffe

Beskyttelse to ens

Stævne sverige

træer

ton 6

fisk

1

Løsning:

Gæt en natursang

19

18

9

35

26

Disse planter kaldes også nøkkeroser?

54

39

48

67

40

31

55

Græs med ranke el. knæbøjede strå og en tæt, blød dusk med blomstrende småaks?

62

37

49

41

47

14

53

30

2

43

24

59

46

51

En snor el. reb, som man sjipper med?

19

4

22

32

32

25

51

64

Farveløs, ildelugtende gas, som er en kemisk forbindelse af kvælstof og brint?

48

63

15

45

35

56

14

39

1

20

8

11

27

51

42

22

36

50

Det store kraftige dyr af mårfamilien, som har hvidt hoved med en bred sort stribe på hver side?

26

3

37

44

23

28

57

6

61

38

En plante, der er beregnet til tørring, fordi den beholder sin form og farve?

66

60

9

6

43

17

29

52

7

65

Ord, der betyder, at man ikke kan finde på råd eller udvej?

12

33

58

21

28

53

40

3

4

5

6

24

25

26

27

28

47

48

49

51

|

6

37

2

Natur & Miljø

5

13

Med tynde hvide streger på en mørk baggrund?

42 |

4

3

Find løsningerne til spørgsmålene og overfør så bogstaverne til felterne i diagrammet forneden. Derved fremkommer en natursang. Løsningen læses lodret under pilen.

Hannen hos dådyr?

50

2

Unger hos gæs eller piletræets gråhvide, dunede rakler?

1

n r. 4

|

7

8

29

30

31

52

53

54

2011

fisk

1

2

ilt drik

flod

Pigenavn

Shilling fjernsyn

9

32

55

10

11

33

56

12

34

57

13

35

58

14

36

59

15

37

60

16

38

61

17

18

39

62

19

40

63

41

64

5

34

10

20

42

65

46

21

43

66

67

51

45

22

44

16

23

45

46

27

51


Hjælp til AlliNDelille FreDskov Giv en gave til Danmarks Naturfredningsforening og støt arbejdet med at pleje naturen i vores helt egen lille naturperle. Danmarks Naturfredningsforening har sikret Allindelille Fredskov fra opkøb af private investorer. Med købet sikrer vi fuld offentlig adgang til skoven, og at planter og dyr får de mest optimale kår. Omkring en fjerdedel af alle Danmarks planter findes i Allindelille Fredskov. Den mest sjældne er orkideen flueblomst, men her er også andre orkideer som pukkellæbe og alle tre skovliljer. Også svampene er rigt repræsenteret.

sÅDAN stØtter DU: sMs: send en sms med teksten skov til 1999, så støtter du med 150 kr. (+ alm. sms-takst) Giro: overfør til girokonto 10905001, kortart 01 DANkort: klik ind på www.dn.dk/allindelille

43


Direktøren har ordet

: Sådan

ligger landet M

anipulerende og farlig. Det var nogle af de højrøstede reaktioner, da Danmarks Naturfredningsforening sammen med seks andre grønne organisationer i juni udkom med publikationen "Sådan ligger landet". En publikation, der sætter tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd, på værdien af landbr ug s pro du kt ionen og på landbrugets bidrag til samfundet. Publikationen dokumenterer blandt andet, at Danmark er verdens mest intensivt dyrkede landbrugsland. At landbrugseksporten siden

1966 er faldet fra 45 til 17 procent af Danmarks samlede vareeksport. Og at landbruget står for mere end 85 procent af forbruget af sprøjtegifte i Danmark. Der er intet nyt i disse fakta. Men de har været svære at få øje på i den fortælling om landbruget, som landbruget selv – godt hjulpet på vej af medierne – er lykkedes med at fortælle. Historien om landbrugets store arbejdsskare og eksportindtægter. 'Sådan ligger landet' er hverken farlig eller manipulerende. Den er en fakta-samling, der formidler centrale tal om landbruget – og som forhåbentlig

kan bidrage til at nuancere debatten om det danske industrilandbrug i medierne og på Christiansborg. Lad os få en nuanceret politisk debat – på oplyst grundlag, der kan bane vejen for beslutninger om et fremtidigt dansk landbrug, der er i balance med natur og miljø. Vi kan ikke blive ved med at kaste røgslør hen over den store belastning, det danske industrilandbrug udgør både miljømæssigt og samfundsøkonomisk.

Af René la Cour Sell, direktør i Danmarks Naturfredningsforening

Hent folderen her: www.dn.dk/landbrug

NaturFotoskolens kursus i fotografering af krondyr og landskaber i Jægersborg Dyrehave. Tag på fotokursus med naturfotograf Lars Gejl, og oplev en af de mest intense og spændende naturoplevelser i Danmark, kronhjortens fascinerende parringsspil i Jægersborg Dyrehave. Føl urkraften, spændingen og den stærke krydrede lugt fra de brølende duellanter, der kampklare forsøger at holde sammen på flokken for i rette øjeblik at føre slægten videre. Kurset starter med en teoretisk gennemgang

af de grundlæggende færdigheder i landskabs- og dyrefotografering. Eftermiddagen og aftenen er afsat til fotografering og oplevelser med krondyrene i Dyrehaven. Dagens primære mål er at få gode fotos i det unikke landskab med græssletter og fritstående gamle egetræer. Fotografer på alle niveauer kan deltage, men det er en fordel, at du har et SLR-kamera og kender lidt til kameraets funktioner og menuer.

Tid: Lørdag den 24.9. Fra 10.00 til 21.00 0g Søndag den 25.9. Fra 10.00 til 21.00 Sted: Ellehuset, Raadvad Naturskole, Raadvad 50, 2800 Lyngby Prisen for kurset er 1490,- og betales via netbank. Prisen inkluderer: Undervisning, foredrag, 2 x solide sandwich, samt kaffe, te og kage. Medbring selv øvrige drikkevarer. Max. 25 pladser. Tilmelding: lg@larsgejlfoto.dk Mere information om Lars Gejl og Naturfotoskolen på www.naturfotoskolen.dk

44 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 011


medlems-info |

Nåletræer i Danmark og Norden omhandler alle nåletræer, der enten er hjemmehørende i Skandinavien eller plantes i landskabet uden for parker og haver. Bogen indeholder både traditionelle og interaktive bestemmelsesnøgler, oplysninger om bl.a. kendetegn, forekomst, biologi og anvendelse, samt hvornår de indførte arter plantedes første gang i Danmark. Fotografier og stregtegninger af de 42 arter og 19 varieteter og underarter gør det nemt at skelne de forskellige nåletræer fra hinanden.

Nåletræer i Danmark og Norden henvender sig til alle naturinteresserede og er skrevet med brug af så få botaniske fagudtryk som muligt. Bogens forfatter, Knud Ib Christensen, er lic.scient. og lektor i botanik ved Statens Naturhistoriske Museum, Botanisk Have og Museum, og han har skrevet både videnskabelige og populærvidenskabelige artikler og bøger om nåletræer.

Fugle i have og natur Den dygtige naturfotograf Lars Gejl står bag en anderledes fuglebog, ”Fugleliv i haven”, der er et overflødighedshorn af dejlige fuglefotos, som man kan hygge sig med i havestolen. Bogen viser, hvad der sker, når man kæler for fuglene. Lars Gejl står også bag ”Fuglefelthåndbogen”, der beskriver de godt 200 danske ynglefugle og 125 trækgæster. Teksten og de mange fotos beskriver fuglenes udseende, blandt andet ved hjælp af begrebet jizz, som er det indtryk, man får af en fugl i flugt og silhuet. En cd med fuglestemmer medfølger. Lars Gejl: Fugleliv i haven. 173 sider, 250 kr. (Gyldendal). Fuglefelthåndbogen. 421 sider, 300 kr. (Gyldendal). ISBN 978-87-993548-0-1

Dansk Dendrologisk Forening Natur og Ungdom

9 788799 354801

Mad fra naturen ”Naturens spisekammer” fortæller om spiselige ting, der er lette at finde, lige fra blæretang og brændenælder over brombær og havtorn til ramsløg og valnødder. Tips, sjove oplysninger og opskrifter blandes med en masse herlige fotos. En praktisk, flot og appetitlig bog! Anette Eckmann: Naturens spisekammer. 249 sider, kr. 300 (Politikens Forlag). Industrialiseringen af landskabet Møller, broer, jernbaner og fabrikker har gennem tiden været med til at ommøblere landskabet og naturen. ”Danmarks industrielle miljøer” er en smuk og omfattende vejviser til de kulturhistoriske lokaliteter, der knytter sig til industrialiseringen fra 1750 til 1970. Mange af stederne og bygningerne er i dag fredet. Bogen er grundig, men velskrevet og rigt illustreret med smukke billeder. Henrik Harnow & Flemming Wedell (foto): Danmarks industrielle miljøer. 428 sider, kr. 398 (Syddansk Universitetsforlag). Græsser på danske beskyttede naturtyper En oversigt over de almindeligste arter

Græsser, nåletræer og invasive planter De forskellige græsarter er ofte gode indikatorer for plantesamfund og naturtyper, og af den grund burde aktive naturfolk kunne skelne mellem dem. Men hvor mange kan det? Biolog og naturvejleder Marianne Hald kender problemet og har derfor udgivet et hæfte med de 36

Nåletræer i Danmark og Norden

Bøger om natur og miljø Opslagsbogen om nåletræer i Danmark og Norden

NÅLETRÆER i Danmark og Norden

BESTEMMELSESHÅNDBOG + INTERAKTIV CD Knud Ib Christensen

mest almindelige græsarter, fra bølget bunke til strandannelgræs. Marianne Hald: Græsser på danske beskyttede naturtyper. 52 sider, kr. 45 + evt. porto. (Egen udgivelse, tlf. 24889619).

I skov og park finder man mange andre nåletræer end rødgran og bjergfyr. Med ”Nåletræer i Danmark og Norden” i hånden kan man få opklaret, hvad selv de sjældne arter hedder, og hvor de kommer fra. De mere end 40 arter beskrives med tekst og fine fotos. En interaktiv bestemmelsesnøgle følger med på cd. Knud Ib Christensen: Nåletræer i Danmark og Norden. 150 sider, kr. 150 + evt. porto. (Dansk Dendrologisk Forening, tlf. 21298599 ). Dansk Dendrologisk Forening Natur og Ungdom

”Invasive plantearter i Danmark” er for folk, der arbejder aktivt med disse planter. Forfatterne har udvalgt ni ”kernearter” og 20 ”observationsarter”, alt efter hvor hyppige og problematiske de er. For de fleste arter er der udfærdiget udbredelseskort til de forskellige dele af Danmark, hvilket kan være hjælp i bekæmpelse og ved forebyggelse. Kollmann, J. m.fl.: Invasive plantearter i Danmark. 96 sider, kr. 125 (Biofolia). Vellykket insektbog Det er ikke let at proppe et stort udvalg af danske insekter og andre leddyr ind i en håndterlig feltbog, men med ”Insekter i Danmark" er det for første gang lykkedes. Eksempelvis er knap halvdelen af de danske guldsmedearter med. Mere end 1200 arter er gengivet i en rimelig størrelse, og illustrationerne er i øvrigt en nydelse i sig selv. Teksten er ultrakort, med oplysninger om størrelse, levested og andre karakteristika. Morten D.D. Hansen & Ole Jørgensen: Insekter i Danmark. 360 sider, kr. 350 (Gyldendal). Mammutter for børn For børn og unge med hang til fortidsdyr kan ”En drøm af en mammut” anbefales. Den handler om tre forskere, der i det kolde og øde Sibirien er i gang med at optø en nedfrossen mammut. Under dette besværlige arbejde drømmer en af forskerne, at mammutterne genopstår, og man følger så en mammutflok og dens oplevelser. Velegnet til højtlæsning for børn mellem 5 og 11 år, og tegningerne kan farvelægges. Palæontolog Niels Bonde har skrevet en faktadel om dyrenes liv. Jytte Grådal: En drøm af en mammut. 80 sider, 159 (Forlaget Siesta).

Fredningstjek

DN’s Fredningstjek sætter fokus på de fredede arealers tilstand. I mange ældre fredninger bliver landskabet ikke plejet, så naturen gror til. Ofte er der ikke nedskrevet krav om pleje, selvom det egentlig var meningen, at man for eksempel skulle kunne nyde udsigten. Du kan hjælpe med, at der laves et fredningstjek på en til to fredninger i din kommune. På www.dn.dk/ fredningstjek findes et spørgeskema, så fredningskendelsens indhold kan sammenlignes med virkeligheden.

Har du lyst til at hjælpe med, så læs mere her: www.dn.dk/fredningstjek

45


... dem så vi nu kun røven af! Den eneste, der blev tilbage og tog medansvar for at udrede økonomien, var DN.

46 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 11


ildsjæl | alfred løkke borg

DN er os, der er derude! Det pragtfulde ved DN er, at det er så bredt favnende, at alle med engagement i naturen kan være med, mener Alfred Løkke Borg, formand for DN Favrskov.

ord sune falther foto poul madsen

D

et var en aften som så mange andre hos familien Løkke Borg i Hinnerup. Vennerne fra spiseklubben var på besøg, og samtaletemaerne var også denne aften i det bekymrede hjørne: Atomkraft, den førte politik og havmiljøet – nogen burde gøre noget. ”En spurgte: Hvad kan vi almindelige mennesker med lang arbejdsdag gøre? Og så blev vi enige om at gøre noget for havmiljøet,” husker Alfred Løkke Borg. Det konkrete blev til Nordsøvandringerne; en stribe arrangementer op langs den jyske Vestkyst i 1989. Her blev der gennem plancher, udstillinger, støttekoncerter og alle mulige andre arrangementer sat fokus på det pressede havmiljø. Efter festen meldte tømmermændene sig. For vist var der kommet fokus på havmiljøet, men arrangementet havde genereret et stort underskud: ”Og alle de foreninger og grupper, vi havde fået med på ideen om arrangementet fra begyndelsen, dem så vi nu kun røven af! Den eneste, der blev tilbage og tog medansvar for at udrede økonomien, var DN,” siger Alfred Løkke Borg. Favner bredt Sådan fik DN sig et dedikeret nytegnet medlem i Alfred Løkke Borg.

Men ikke kun derfor. Det var ikke støtten til projektet, der fik ham til at vælge DN som ’sin’ forening. Det var det bredt favnende, som DN’s støtte til projektet var udtryk for, som fangede ham: ”Der er ingen, der som DN formår at favne så bredt. Den folkelige opbakning til natur og miljøspørgsmål, som DN har, er unik. Man kan være uenig om enkeltspørgsmål, men DN er den interesseorganisation, der bedst varetager naturens og miljøets interesser, der hvor det sker. Centralt og lokalt. NOAH er for flad, Greenpeace for elitær – men DN’s store styrke er at ramme lige der midt i, hvor alle kan være med,” siger Alfred Løkke Borg: ”I DN ved man, at DN – det er os, der er derude.” 1300 medlemmer Siden de dyrekøbte erfaringer med Nordsøvandringerne har Alfred Løkke Borg koncentreret sin miljøindsats på hjemmebanen i det klassiske, østjyske morænelandskab, som Favrskov udgør. Her er der 1300 medlemmer af den lokale DN-afdeling, som blandt meget andet har habitatområdet ved Randers Fjord, husdyrudvidelser og landsbyudvikling at slås med og for. Og det er Jørgen, Otto, Torben og alle de andre, der udfører arbejdet, siger Alfred Løkke Borg: ”Vi har været ret heldige med at

få folk inddraget og få ting gennemført. Hovedreglen er, at vi gør det, der interesserer os. Vi arbejder med det, man selv synes, er sjovt eller vigtigt. Og er der ingen, der vil inddrages i et emne, så må det falde,” siger Alfred Løkke Borg. Men vi er jo meget forskellige med hensyn til tid og forudsætninger, så det giver også udfordringer med organiseringen. Det er nok noget af det, jeg selv synes, er sjovest. Win-win-win Man kan sandelig også få meget op at stå på den måde i Favrskov. Ud over de mere basale opgaver med sager og ture laver man en masse projekter og arrangementer. Der er bjørneklobanden – et samarbejde med lodsejerne om at bekæmpe bjørneklo de steder, hvor lodsejeren ikke kan selv. Der er stigruppen, der har etableret vandreruter ved Bidstrup Gods. Og der er Lilleådalens Græsningslaug, hvor engarealerne græsses ned af kreaturer, som efterfølgende leverer kød af den bedste kvalitet: ”Der er kun vindere i de sager. Vi får en dejlig gåtur, og fjerner bjørneklo imens. Vi får adgang til natur, vi ellers ikke havde adgang til. Og vi får naturpleje, som alle er glade for. Samtidig giver det gode relationer til lodsejere, kommune og andre partnere. Det er win-win-win,” siger Alfred Løkke Borg. ■

Alfred Borg er formand for DN Favrskov. Favrskov Kommune tæller 47.000 indbyggere og dækker areal på 539,36 ha i Region Midtjylland. Læs mere om DN Favrskov på www.dn.dk/ favrskov.

47


Oplev naturen med din lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening. Oplev naturen med din lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening. På www.dn.dk/ture kan du læse mere om alle turene. God fornøjelse. REGION HOVEDSTADEN BORNHOLM www.dn.dk/bornholm Edderkopper og Sankt Laurentii tårer. Lørdag d. 13. august kl. 22-24. Mødested: P-pladsen ved Arnager Havn. Edderkopper og Sankt Laurentii tårer over Arnager. Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, jsbutzbach@gmail.com Kend naturen på Østbornholm. Onsdag d. 24. august kl. 16-21. Mødested: Svaneke Bibliotek. 2. del af ”Kend naturen på Østbornholm: Hvad truer naturen.” Ekskursion og diskussion. Info: Bjarne Biggas, tlf. 61 11 88 67, bjarnebiggas@gmail.com Læsåens geologi. Søndag d. 11. september kl. 9-12. Mødested: P-pladsen ved Vejrmøllegård. Naturens dag: Læsåens geologi. Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, jsbutzbach@gmail.com Kend naturen på Østbornholm. Onsdag d. 21. september kl. 16-21. Mødested: Svaneke Bibliotek. 3. del af ”Kend naturen på Østbornholm: Hvordan beskytter vi naturen, og hvad kan vi selv gøre?” Info: Bjarne Biggas, tlf. 61 11 88 67, bjarnebiggas@gmail.com Natsværmere ved Bro. Fredag d. 7. oktober kl. 18.30-21. Mødested: Ppladsen ved Bethesda. Natsværmere i skumringen. Guide: Morten Top-Jensen. Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, jsbutzbach@gmail.com BRØNDBY www.dn.dk/broendby Ma ndag-morgen- slentreture. Mandage kl. 9-11.30. Mødested: P-pladsen ved Brøndbyvester Kirke. Vi kører i så få biler som muligt. Pris: 20 kr. Husk kaffe/te. Info: Bent Balle-Petersen, tlf. 40 89 90 63. 8/8: Trylleskoven. 15/8: Valbyparken, Parkstien. 22/8: Vallensbæk Mose, Mosehuset. 29/8: Musebjerg. 5/9: Vallensbækvej, lidt efter Vallensbæk Torvevej drejes til venstre, ind til en lille sø, her kan parkeres. 12/9: Pederstrup, Vest for Ballerup. 19/9: Kroppedal. 26/9: Hvidovre Havn. 3/10: Utterslev Mose, P: Åkandevej. Årsmøde. Torsdag d. 15. september. Mødested: Kirkebjergsalen, sal 2. Årsmøde i henhold til vedvægterne. Se mere på hjemmesiden. Info: Bent Balle-Petersen, tlf. 40 89 90 63 EGEDAL www.dn.dk/stenlose Kanotur på Værebro Å. Lørdag d. 13. august kl. 10-16. Mødested: Klubhuset, Broengen 13, Jyllinge. Turen arrangeres i sam-

48 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 11

arbejde med Værebro Kanoklub. Alt efter vejr og vind padler vi ud i Roskilde Fjord eller op ad åen mod Stenløse, hvor vi vil finde et passende sted at spise vor medbragte frokost. Pris: 35 kr. pr. deltager. Tilmelding: senest d. 7/8 til Jesper Bak-Jensen, tlf. 47 17 97 74, thuren@get2net.dk Rundtur i Slagslunde Skov. Søndag d. 11. september kl. 10-13. Mødested: Den østlige P-plads ved Guldborg Mose. Vi vil bl.a. se på ”svineforyngelsen”, som er en samling ældgamle bøgetræer i det sydvestlige hjørne af skoven. Medbragt mad spises på toppen af bakken vest for mosen. Info: Søren Vinding, tlf. 48 18 47 82, sjvinding@webspeed.dk Svampetur i Ganløse Ore. Søndag d. 2. oktober kl. 13-16. Mødested: P-pladsen midtvejs på Christianshøjvej. Turen går til området omkring Lange Sø. Info: Søren Vinding, tlf. 48 18 47 82, sjvinding@webspeed.dk FREDENSBORG www.dn.dk/fredensborg To naturprojekter. Søndag d. 14. august kl. 09.30-15. Mødested: Nivå St. kl. 9.30, Fredensborg St. kl. 10.30. I samarbejde med Dansk Cyklist Forbund cykler vi fra Nivå til Fredensborg, Sørup, Kratbjerg, Grønholt Vang og tilbage til Nivå. Svampetur til Danstrup Hegn ved Fredensborg. Søndag d. 11. september kl. 13.30-16.30. Mødested: Nivå St. øst (ved stationsbygningen) kl. 13.30, Egedalsskolens P-plads kl. 13.40, Danstrupvej ved P-pladsen i hjørnet af skoven kl. 14.00 Vi arrangerer igen i år svampetur til Danstrup Hegn ved Fredensborg. Turleder: Ole Thousig. Info: Dennis Jæger, tlf. 49 14 74 55 / Niels Hald, tlf. 49 14 61 60, fredensborg@dn.dk Sort sol. Lørdag den 1. oktober til søndag den 2. oktober. Vi kører til vadehavet for at opleve de tusinder af stæreflokke, som danner ”sort sol” i skumringstimen. Et flot, flot natursceneri. Oplev desuden Danfoss Universe på vejen til Ballumhus Kro, Bredebro, hvor vi overnatter, og Vadehavscentret i Vester Vedsted samt Mandø, hvor en indfødt Mandøboer viser rundt, inden vi vender næsen hjemad. Pris: 1500 kr. Ring efter brochure til Niels Hald, tlf. 49 14 61 60. FREDERIKSBERG www.dn.dk/frederiksberg 4-dages tur til Læsø. Torsdag d. 8. september kl. 7 til søndag d. 11 september kl. ca. 18.30. Mødested: Sjælør Station. Vi kører via Fyn til Mariager, hvor vi spiser frokost, inden vi kører langs østkysten til Egense-Hals-overfarten og videre langs kysten til Hotel Viking i Sæby. Fredag morgen sejler vi til Læsø og har vores bus med, så vi kan køre frit rundt og se de mest spændende steder, ligesom vi skal se museet og

Saltsyderiet. Frokost på kro med havudsigt. Om lørdagen besøges det spændende museum Voergaard, hvor den lokale guide vil fortælle gårdens historie. I Hirtshals kan Nordsømuseet besøges for egen regning. Der bliver også arrangeret en gåtur til Tverstedsøerne. Tilmelding: senest 15/7 hos Viggo Wolthers, tlf. 38191456. Pris: 3550 kr. pr. person i dobbeltværelse / 3700 kr. i enkeltværelse (inkl. bus, færge m/bus, hotel, alle måltider og entreer, dog ekskl. drikke). Betaling på giro 6132 480 eller Netbank reg. 1551 kt.: 613 24 80 senest 10/8. Sort Sol over Vesterhavet. Fredag d. 7. oktober kl. 7.30 til søndag d. 9. oktober kl. 18.30. Mødested: Sjælør St. Sort sol er betegnelsen for de store stæreflokke, der samles ved solnedgang for at gå til ro i sivskovene. Den nye Nationalpark, sammen med nationalparken syd for grænsen, er nu den største mellem Sicilien og Nordkap med sine mere end 5.000 km2, og intet andet sted i verden findes der små uinddigede øer, som ved stormflod bliver oversvømmet, og hvor beboerne må lægge deres huse på selvbyggede høje, for at undgå drukning. Det landskab er målet for turen, hvor der venter 2 aftener med chance for Sort Sol. Vi bor på Badehotel ”Dagebüll ” 100 m. fra strandkanten, så tidevandets rytme kan betragtes. Pris: 2990 kr. enkeltværelse / 2875 kr. pr. person i dobbeltværelse (inkl. hotel, overnatning, sejltur til vadehavsøen Hooge, entre til museet og biografen, alle måltider ekskl. drikke). Tilmelding og betaling: senest 25/8 til Viggo Wolthers, tlf. 38 19 14 56 / 25 78 23 13, wolthers@privat.dk. Betaling på giro 613 2480 eller netbank: 1551 6132480. Skånetur. Lørdag d. 22. oktober kl. 9-17.30. Mødested: Sjælør St. Mange rovfugle trækker nu sydpå, heriblandt havog kongeørne og undervejs gør de ophold ved de skånske søområder for at æde sig mætte, inden turen går videre. Den erfarne ornitolog John Speich vil som vanlig være vores guide og øse af sin store viden og kendskab til det skånske landskab. Der vil også falde nogle ord om de tidligere danske slotte og herregårde undervejs. Pris: 375 kr. voksne / 300 kr. børn under 12 år. Tilmelding: senest 1/10 til Viggo Wolthers, tlf. 38 19 14 56 / 25 78 23 13. Betaling på giro 613 2480 eller Netbank:1551 6132480. FREDERIKSSUND www.dn.dk/frederikssund Sort sol. Lørdag den 1. oktober til søndag den 2. oktober. Vi kører til vadehavet for at opleve de tusinder af stæreflokke, som danner sort sol i skumringstimen. Et flot, flot natursceneri. Oplev desuden Danfoss Universe på vejen til Ballumhus Kro, Bredebro, hvor vi overnatter, og Vadehavscentret i Vester Vedsted samt Mandø, hvor en indfødt Mandøboer viser rundt, inden vi vender næsen hjemad. Pris: 1500 kr. Ring eller mail efter brochure til Ove Scheel, tlf. 47 31 67 19, ove@scheel.dk FURESØ www.dn.dk/furesoe Flagermustur på European Bat Night Lørdag d. 27. august kl. 20.30-

22.30. Mødested: P-pladsen ved Værløse Svømmehal, Kirke Værløsevej 60. Vi gentager succesen med en flagermus-tur på Den Europæiske Flagermus-aften. Denne gang ved søerne og de åbne områder nord for Værløse Svømmehal. Vi vejleder og udlåner detektorer, så man selv kan prøve. Turledere: DN Furesøs flagermus-gruppe. Info: Hanne Juel, tlf. 39 62 18 61/26 18 18 61, juelhanne@hotmail.com Fortidsminderne i Præsteskoven og Ryget Skov. Søndag d. 11. september kl. 13-16. Mødested: Krydset mellem Christianshøjvej, Orehøjvej og Skovhavevej. Vandretur med besøg på en række markante fortidsminder i Præsteskoven og Ryget Skov. Turen er på ca. 8 km. Turledere: Erni Lundberg fra Furesø Arkæologigruppe og Lisbet Heerfordt. Medbring selv forfriskninger til pausen. Info: Lisbet Heerfordt, tlf. 44 95 87 08 Tur til Lille Hareskov og Jonstrup Vang Søndag d. 18. september kl. 14-16.30. Mødested: P-pladsen på Skovlystvej nærmest Ballerupvej (krak 2009, 115 J7). Vi skal opleve de mange naturtyper, der findes i denne del af Hareskovene bl.a. natur-nær skovdrift, søer og skovenge og høre om skovens drift. Turledere: Skovfoged Jens Nielsen og DN Furesø. Medbring evt. kaffe/te. Info: Hanne Juel, tlf. 39 62 18 61/26 18 18 61, juelhanne@hotmail.com GLADSAXE www.dn.dk/gladsaxe Flagermusetur ved Bagsværd sø. Fredag d. 19. august kl. 20.15-21.45. Mødested: Oplyses ved tilmelding Hans J. Baagøe fortæller om flagermusene, som vi ser og også hører med ultralydscanner. Tilmelding: senest 17/8 til Levy Thomsen, tlf. 51 18 16 47 GLOSTRUP www.dn.dk/glostrup Bjørneklobekæmpelse i Ejby Mose. Torsdag d. 11. august kl. 19-21. Mødested: Spejderhytten, Mosetoften, Ejby Mose. Vi fortsætter at bekæmpe bjørneklo i Ejby Mose. Kom og hjælp os. Arbejdshandsker og redskaber forefindes. Efter endt arbejde er der fyraftensøl/vand. Info: Ingrid Jensen, tlf. 43 42 41 21, ingrid_jensen@get2net.dk Snobrød, hyld og skovtur. Søndag d. 11. september kl. 14-16.30. Mødested: Nrd.Ringvej/Fabriksparken. Sammen med Kræftens Bekæmpelse inviterer vi til skovtur og bålhygge på Naturens Dag. Info: Carsten Pedersen, tlf. 40743482. Carsten_pedersen@net.telenor.dk HALSNÆS www.dn.dk/halsnaes 100 års arrangement. Søndag d. 14. august kl. 11-15. Mødested: Arresøcenteret i Auderød. Vi fejrer DNs 100 års jubilæum med stort arrangement på spejdercentret Arresøcentret. Borgmester Helge Friis har lovet at komme og åbne. Der bliver aktiviteter både ved Ellehavegård og ude i landskabet. Læs mere på hjemmesiden. Info: Knud Pedersen,


Ture | Region hovedstaden tlf. 47 93 84 55, kknp@mail.dk Melby overdrev, Naturtur. Torsdag d. 18. august kl. 13-15. Mødested: Den store p-plads for enden af N. R. Olsensvej ved badestranden. Vi går en tur rundt på Melby Overdrev for at kigge efter insekter, fugle og planter samt hvad, vi møder på vores vej. På overdrevet er der rige muligheder for at træffe flere forskellige arter dagsommerfugle, ligesom overdrevet huser mange plantearter. Info: Knud Pedersen, tlf. 47 93 84 55, kknp@mail.dk Leslåning på Bakkestien, Frederiksværk. Søndag d. 21. august kl. 10-15. Mødested: Bakkestien ovenover Kastanie allé, parkering ved Magleblikskolen. Læs mere på hjemmesiden. Vi starter med velkomst v. Ebbe Vitt Jensen, DN Halsnæs. Gratis frokost og drikkevarer. Introduktion til at slå med le ved vores lokale le-ekspert Ole ”Hundested” Andersen. Vi har leer og

høriver til alle, eller tag din egen med. Info: Ebbe Vitt Jensen, tlf. 47 72 14 33, ebbevitt@gmail.com Melby overdrev: hiv et træ. Søndag d. 4. september kl. 10-13. Mødested: Melbylejren i Asserbo, Nyvej/Tangvej. Parkering i lejren. Bevar lyngen og hiv et træ op. Aktiv dag på Melby Overdrev, for hele familien. Naturen skal plejes ellers bliver Melby Overdrev langsomt forvandlet tit skov. Tag familien med på tur og hjælp os med at fjerne fyr og birketræer. Info: Knud pedersen, tlf. 47 93 84 55, kknp@mail.dk Svampetur i Auderød Skov. Søndag d. 11. september kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved indgangen til Auderød Skov (Nordhusvej). Der vil blandt andet blive talt om svampes positive og negative virkninger på skoven, samt de indsamlede svampes spiselighed eller giftighed. Medbring: svampekurv, kniv, evt. svampebog. Turguide: Søren Fisker og Ingelise Kahl. Info: Søren Fisker, tlf. 47 74 94 72

Svampetur i Tisvilde Hegn Søndag d. 2. oktober kl. 13-16. Mødested: Ppladsen ved Stængehus. Kør mod ”Pstranden” fra den store P-pladsen på Nyhusvej, tag 1. vej til højre i rundkørslen i skoven og fortsæt til Stængehus. Der vil blandt andet blive talt om svampes positive og negative virkninger på skoven, samt de indsamlede svampes spiselighed eller giftighed. Medbring: svampekurv, kniv, evt. svampebog. Turguide: Søren Fisker og Ingelise Kahl. Info: Søren Fisker, 47 74 94 72 HØJE-TAASTRUP www.dn.dk/htk Permakultur i Reerslev. Tirsdag d. 23. august kl. 19-21. Mødested: Tingstedvej 41, Reerslev. Besøg permakultur i Reerslev. Info: Knud Anker Iversen, tlf. 43 30 42 00 Svampetur i Vestskoven. Søndag d. 18. september kl. 10-13. Mødested: Ppladsen ved Kroppedal. Vi går en tur på 3-4 km. gennem den vestlige del af skoven. Poul Evald Hansen, som har svampecertifikat fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme, guider os og tilbyder afsluttende svampekontrol til dem, der vil have svampe med hjem. Info: Poul Evald Hansen, tlf. 31 70 43 62 LYNGBY-TAARBÆK www.dn.dk/lyngby-taarbaek Gåtur i Dyrehaven og Mølleådalen. Tirsdag d. 2. august kl. 19-21. Mødested: P-pladsen vest for Sorgenfri Station (ved Netto på I. H. Mundts Vej). Vi kører samlet til turens udgangspunkt, hvorfra vi traver en tur sammen, mens vi sludrer med hinanden. En dejlig aftentur gennem den nordlige del af Dyrehaven. Pris: 10 kr., medmindre transporten foregår i egen bil. Info: Nina Rasmussen, tlf. 42 44 38 44, nina. rasmussen@yahoo.dk Flagermus i Sorgenfri Slotspark. Tirsdag d. 30. august kl. 20-22. Mødested: Fuglevad Vandmølle. Tag med på en tur til flagermusenes verden, som er omgærdet med så megen mystik. Jesper Vinzents leder turen med flagermusdetektor og masser af facts om deres liv. Tilmelding: senest d. 23/8 til Hans Nielsen, tlf. 45 88 94 55, lyngby-taarbaek@dn.dk

Naturens dag - Falkedebat DN København inviterer til debat om falkejagt på Naturens Dag. En falkonér vil med sin falk på armen blive stillet over for en skarp kritiker og modstander af falkejagt. Kom og bliv klogere på, hvorfor DN er imod falkejagt, og hvorfor falkonérerne i Danmark gerne vil gøre falkejagt lovligt.

Flere arrangementer foregår sideløbende – hold jer opdateret på DN Københavns hjemmeside. Mødested: Mininaturskolen på Sydhavns Tippen - for enden af fragtvej, 2450 KBH SV. Kontakt: Rune Kjærgaard Lange - tlf: 23374002 - runeklange@hotmail.com Mere info om arrangementet: www.dn.dk/koebenhavn

Gåtur i Mølleådalen FuglevadBrede. Tirsdag d. 6. september kl. 19-21. Mødested: P-pladsen vest for Sorgenfri Station (ved Netto på I. H. Mundts Vej). Vi kører samlet til turens udgangspunkt, hvorfra vi går en tur sammen, mens vi sludrer med hinanden. Turleder: Nina Rasmussen. Pris: 10 kr., medmindre transporten foregår i egen bil. Info: Nina Rasmussen, tlf. 42 44 38 44, nina.rasmussen@yahoo.dk Svampetur i Frederiksdal Skov. Lørdag d. 17. september kl. 13-16. Mødested: Frederiksdal ved broen over Mølleåen/slusen. Vi går i Frederiksdal Skov og leder efter svampe m.m. Ole B. Lyshede og Jens Ockelmann fortæller om svampene og hjælper med bestemmelsen. Medbring kurv til indsamlede svampe og drikkelse. Medarrangør: Dansk Botanisk Forening. Info: Jens Ockelmann, tlf. 35 26 11 26, jkockelmann@gmail.dk

RØDOVRE www.dn.dk/roedovre Plantebyttedag på Rødovregaard. Lørdag d. 24. september kl. 10-11. Mødested: Rødovregaard, Kirkesvinget 1. Tag potteplanter og opgravede planter fra haven med til Rødovregaard og byt til noget nyt. Alle er velkomne. Samarbejde med FGR. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13 Befæstningens Dag på Vestvolden. Søndag d. 25. september kl. 10-16. Mødested: Vestvolden i Rødovre, p-pladsen ved Rødovre Parkvej. Kom til Befæstningens Dag i Rødovre med udstillinger, film, fåreklipning, bueskydning, historiske våben, affyring af kanoner, lege for børn m.m. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13 REGION SJÆLLAND GULDBORGSUND www.dn.dk/guldborgsund Svampetur til Corselitze Mellemskov. Søndag d. 25. september kl. 10-13. Mødested: P-pladsen for enden af Pomlevej ved Herslevslund i Corselitze Mellemskov. Vi vil gå en tur i gammel bøgeskov langs den smukke kyst for at lede efter svampe. Medbring kurv og fornuftigt fodtøj. I samarbejde med Dansk Botanisk Forening. Turleder: Ole Lyshede. Info: Marianne Helkjær, tlf. 54 85 85 06, mhelkjaer@gmail.com KALUNDBORG www.dn.dk/kalundborg Bromølle-tunnellen, igennen røret. Søndag d. 21. august kl. 13-15. Mødested: P-pladsen bag Bromølle Kro, Slagelsevej 78, Jyderup. Vi gentager succesen for 4. år i træk og går, iført waders, i mørke gennem ”røret”, den 900 m. lange betontunnel. Oplev vandets krafter, mørket, og fornem suset fra flagermusene. Ved høj vandstand aflyses turen. Ole Rasmussen fortæller om geologien. Tilmelding: senest d. 14/8 til Susanne Ladefoged, tlf. 58 86 07 75, kalundborg@dn.dk Naturens Dag/Naturdag på Røsnæs. Søndag d. 11. september kl. 10-15. Mødested: Røsnæs Naturskole. Stort arrangement i samarbejde med DOF, Danmarks Jægerforbund, Skov & Naturstyrelsen, spejderne m.fl. Mange familieaktiviteter, såsom guidede fugle-, muse- og botanikture, elektron- og bueskydning, pandekagebagning, fuglekassebygning o.m.a. Info: Carsten Clausen, tlf. 59 50 00 11, c.clausen@ofir.dk Svampetur. Søndag d. 2. oktober kl. 1315.30. Mødested: Bjergsted forsamlingshus. Tag med på jagt efter de gode spisesvampe. Biolog Peter Jannerup, som selv er en habil svampejæger vil guide os igennem mangfoldigheden af skovens svampe. Husk: kurv, evt. svampebog og godt fodtøj. Samkørsel fra mødestedet til lokaliteten. Info: Carsten Clausen, tlf. 59 50 00 11, c.clausen@ofir.dk LEJRE www.dn.dk/lejre Jubilæumstur på fjorden. Søndag d. 4. september kl. 10-15. Mødested: Her-

49


slev Havn, p-pladsen. Kom og vær med på en ubeskrivelig sejltur i Lejre Vig til Bognæs og en vandring i Strandkanten. Tilmelding: senest d. 1/9 til Tove Binzer, tlf. 46 40 65 09, lejre@dn.dk Kriblekrable tur. Søndag d. 18. september kl. 10. Mødested: Tadre Mølle, Tadremøllevej 23. Kom og fisk i Elverdamsåen sammen med børnene efter smådyr, og ørredyngel. Vi analyserer under lup og mikroskop, bager pandekager m.m. Tag picnic med og nyd den i de smukke omgivelser, sammen med børnene. Info: Bent Olsen og Tove Binzer, tlf. 46 49 64 08 / 46 40 85 09, erlingsvendsen@post.tele.dk Krydderurter m.m. Søndag d. 18. september kl. 11-13. Mødested: Langtved Færgekro ved Munkholmbroen. Vi går ad stierne langs stranden, og finder spiselige planter og krydderurter. Info: Benny Silvert og Tomas Jensen, tlf. 46 40 42 46 / 46 40 53 00, erlingsvendsen@post..tele.dk Succes-svampetur. Søndag d. 2. oktober kl. 14-16. Mødested: P-pladsen vest for Aunstrup Modtagecenter. Guidet tur med Ulrik Søcthing og Hans Jessen. Info: Erling Svendsen, tlf. 46 40 80 27, erlingsvendsen@post.tele.dk ODSHERRED www.dn.dk/odsherred Vi tager cyklerne frem. Søndag d. 7. august kl. 10-14. Mødested: P-pladsen ved Mårbjerg. Denne sommers cykeltur går til Nakke, Hov Vig og Slettemosegård, hvor vi undervejs hører om bl.a. fugle, naturgenopretning og landsbykultur. Husk madpakke, vand og cykelgrej. Info og turleder: Svend-Aage Petersen, tlf. 38 60 61 00, sapetersen@petersen.mail.dk Jagten på svampe, lægeplanter og trolddomsurter. Søndag d. 18. september kl. 13-16. Mødested: P-pladsen for enden af Telegrafvej, Rørvig. Naturvejleder Poul Erik Fuglesang fører an på turen i Sandflugtsplantagen, hvor vi kommer rundt om forskellige naturtyper. Vi kigger efter svampe, men også gamle lægeplanter og trolddomsurter og hører deres historie og biologi. Husk kurv og kniv. Info: Marianne Tinggaard, tlf. 30 92 15 17, mt@ja.dk ROSKILDE www.dn.dk/roskilde Kajaktur for børnefamilier. Søndag d. 14. august kl. 10-15. Mødested: Jyllinge Lystbådehavn, i nordenden ved sejlklubben. Oplev Roskilde Fjord og Eskildsø fra Amphibius’ stabile havkajakker. Undervejs rundt om Eskildsø gør vi ophold på øen og ser bl.a. på det rige fugleliv. Pris: 125 kr. pr. voksen, ifølge med et barn mellem 4 og 14. Tilmelding: senest d. 7/8 til Anders Wiig Nielsen, tlf. 21 68 66 81, wiig@os.dk Sommerfugletur ved Ledreborg Slot. Fredag d. 26. august kl. 20.30-22. Mødested: Oplyses ved tilmelding. Det er ikke muligt at se flyvende dag- og natsommerfugle på samme tid, men Bent Nielsen tager et udvalg fra sin samling af dagsommerfugle med, og vil ellers vise os og fortælle om, hvad der findes af natsværmere.

50 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 11

Tilmelding: senest d. 20/8 til Kjeld Borne, tlf. 46 19 43 21, kjeldborne@mail.dk Oddestenen Roskilde Fjord tur/ retur. Søndag d. 28. august kl. 10-12. Mødested: Jyllinge v. lystbådehavnen, hjørnet Strandpromenaden/Snekkevej. Gå med på en dejlig tur langs fjorden, hvor vi oplever fjordens fugleliv, dyr og planter. Hør også en god historie undervejs, bl.a. om Knud Rasmussen, som slog sine folder på Silhøjgård i 1925. Naturvandring på Eskilsø. Søndag d. 28. august kl. 10-16. Mødested: Stændertorvet, Roskilde. En dag med store udsigter over Roskilde Fjords landskaber, masser af spændende fugle og planter, rester af en kirkeruin fra et 1100-tals Augustinerkloster og gode eksempler på naturpleje og naturgenopretning efter landbrugsdrift. Tilmelding: senest d. 20/8 til Stig V. S. Hansen, tlf. 42 42 03 88, stigvsh@youmail.dk Sejlads med Sagafjord på naturens dag. Søndag d. 11. september kl. 7.30-11.30. Mødested: Landgangsbroen M/S Sagafjord i Roskilde Havn. På naturens dag sejler vi på fjorden og får indblik i fjordens geologi, fugleliv og nationalparkprojekt. Professor Erling Bondesen fortæller om fjordens geologiske historie på baggrund af mange års undersøgelser. Se http://roskilde-fjord.dk/. Tilmelding: Senest d. 29/8 til dnrostil@gmail.com. Pris: oplyses på tilmeldingsmail. Info: Susanne Lund, tlf. 30 22 23 13. Historisk skolekøkken på Selsø slot. Søndag d. 18. september kl. 1219. Mødested: Selsø Slot, gårdspladsen. I det spændende gamle herregårdskøkken leger vi med gammeldags ildsted, køkkentøj, metoder, ingredienser og smagsidealer under ledelse af smagsdanner Claus Angelo, køkkenhistoriker Louise Sebro og naturvejleder Bjørn Petersen. Dagen krydres med omvisning på slottet, og med undervisning i både 1700-tallet, smagens fysiologi og egnens natur. Pris: oplyses ved tilmelding. Tilmelding: senest torsdag d. 15/9 til dnrostil@gmail.com SLAGELSE www.dn.dk/slagelse Bynær natur i Slagelse nordvest. Mandag d. 29. august kl. 16.3019. Mødested: Busstationen Nrd. Stationsvej, Slagelse. Minilandsbyen, det nye boligområde i Slagelses NV-kvarter, en høj med udsigt, den nye omfartsvej, en trampesti gennem det område, som er udlagt til muligt nyt skovrejsningsområde. ”Lagunen” og små stier gennem byen… Det er konceptet på denne tur. Info: Jørgen Nordtorp, tlf. 22 86 41 62 SOLRØD www.dn.dk/solroed Flagermus i Karlstrup Mose og Karlstrup Kalkgrav. Torsdag d. 18. august kl. 20-22.30. Mødested: P-pladsen på Tåstrupvejen, 800 m. nord for Q8. Med john Frisenvænge som guide oplever vi flagermusenes leg i skumringen. Med hans flagermusdetektor lytter vi til flagermusenes orienteringsskrig og

lærer de forskellige flagermus at kende. Tilmelding: senest d. 17/8 til Jens Garde, tlf. 56 13 13 54, solroed@dn.dk SORØ www.dn.dk/soroe Vandretur på kanten af Åmosen. Søndag d. 11. september kl. 10-12. Mødested: Bålhytten i Assentorp. Arrangementet er for alle, dog ikke egnet for kørestolsbrugere og gangbesværede. Turen lægger vægt på naturoplevelsen. Info: Eva Nielsen, tlf. 57 83 36 58, parnasvej36@gmail.com

REGION NORDJYLLAND BRØNDERSLEV www.dn.dk/broenderslev Slentretur i Gerå. Tirsdag d. 9. august kl. 18.30-21.30. Mødested: Sorensminde i Gerå. Trine Nielsen fra Try Museum vil fortælle om Gerås historie. Efter turen er der kaffe og lidt underholdning. Pris: 35 kr. Info: Bjarne Lykenshede, tlf. 24 60 06 96, bjarne-lykkenshede@post.tele.dk

Naturens Dag: Kulebjerg Overdrev. Søndag d. 11. september kl. 13-16. Mødested: Vigepladsen langs landevejen fra Dianalund mod Ruds Vedby lige efter Skellebjerg. Kulebjerg Overdrev er et af de absolut smukkeste naturområder i Sorø Kommune. DN Sorøs Bioregistreringsgruppe arbejder på at registrere floraen, og vi inviterer på 3 ture i 2011, alle til at deltage i med denne registrering. Info: René Andersen, renea.nyrup@gmail.com

FREDERIKSHAVN www.dn.dk/frederikshavn Grønklit, strandkær og kystnær plantage ved Tversted. Søndag d. 7. august kl. 10-12.30. Mødested: P-pladsen nær plantørboligen, Plantørvej mod Tverstedsøerne. Det samme område blev besøgt på Blomsternes Dag i juni. Ved dette genbesøg vil vi få indtryk af områdets udvikling. Botaniker Flemming Thorning-Lund er turleder. I samarbejde med Dansk Botanisk Forening, og DN Hjørring. Info: Birthe Kristensen, tlf. 51 33 93 05, birthe.k@ privat.dk

Fugletur i Tamosen. Søndag d. 11. september kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved Suserupgård, Suserupvej. Alle er velkomne, dog er turen ikke egnet for kørestolsbrugere og gangbesværede. Se mere på hjemmesiden. Info: Eva Nielsen, tlf. 57 83 36 58, parnasvej36@gmail.com

Jubilæumstur til Læsø. Søndag d. 18. september kl. 07.15-20.10. Mødested: Læsøfærgens terminal, Frederikshavn. Heldagstur til Læsø i anledning af DNs 100 års jubilæum. Tilmelding: senest d. 18/8 til Karin A. Jensen, tlf. 98 42 55 34, arveschoug@webspeed.dk

VORDINGBORG www.dn.dk/vordingborg Sælsafari. Søndag d. 4. september kl. 10-12. Mødested: Avnø Naturcenter, Flyvervej 40, Avnø. Turen starter med en times fortælling om Avnø. Derefter går vi ud og ser på sælerne. Vi fortsætter derefter ud til fugleskjulet. Husk fornuftigt fodtøj og evt. forplejning. Turen er på ca. 4 km. Turen gennemføres ikke ved heldags regnvejr. Info: Ivan Ingemansen, tlf. 51 34 99 14, ivan@ingemansen.dk

HJØRRING www.dn.dk/hjoerring Grønklit, strandkær og kystnær plantage ved Tversted. Søndag d. 7. august kl. 10-12.30. Mødested: P-pladsen nær plantørboligen, Plantørvej mod Tverstedsøerne. En botanisk ekskursion med høj- og sensommerens flora i artsrige naturtyper. Info: Birthe Kristensen, tlf. 51 33 93 05, birthe.k@privat.dk

Familietur til Langøtur. Søndag d. 11. september kl. 10-14. Mødested: P-pladsen v/Langødæmningen, Langøvej, Kalvehave. Vi går en tur ud på Langø og ser på fugle- og dyreliv i samarbejde med Vordingborg Kommunes natursekretariat. En vandretur for hele familien på 6,5 km. Husk fornuftigt fodtøj og forplejning. Turen gennemføres ikke ved heldagsregnvejr. Info: Ivan Ingemansen, tlf. 51 34 99 14, ivan@ingemansen.dk Svampetur til Hannenov Skov. Søndag d. 18. september kl. 10-13 Mødested: P-pladsen Hannenovvej / Virketvej, Eskilstrup. Vi vil se på de svampe, der er fremme, og deltagerne har mulighed for at få en generel introduktion til svampe. Info: Martin Vestergaard, tlf. 55 76 55 75 Årsmøde. Søndag d. 2. oktober kl. 1416.30. Mødested: Viemose Forsamlingshus, Viemosegade 7, Kalvehave. Vi starter med et foredrag om ”Naturbeskyttelse i ind- og udland” med tilbehørende billeder af biolog og formand Martin Vestergaard. Selve årsmødet starter kl. 15, med beretning og valg til bestyrelsen. Info: Ivan Ingemansen, tlf. 51 34 99 14, ivan@ingemansen.dk

Svampetur i Tolne Skov. Søndag d. 21. august kl. 13-16. Mødested: Ppladsen nær Skovpavillonen. Turleder: Henning Christensen fra foreningen til Svampekundskabens Fremme. Tag en kurv med til at samle svampe i. Turen afsluttes med gennemgang af fundne svampe. Info: Birthe Kristensen, tlf. 51 33 93 05, birthe.k@privat.dk JAMMERBUGT www.dn.dk/jammerbugt Svampetur. Lørdag d. 3. september kl. 10-12. Mødested: Lerup Kirke. Vi finder et rigtig godt sted at finde svampe. Svend Erik Mikkelsen og Anton Thøger Larsen vil fortælle om svampene og deres historie, om de er giftige, uden betydning eller spiselige. Se hjemmesiden. Info: Christian Larsen, tlf. 98 26 86 63 / 28 76 42 79, christianlarsen@ bierstedaf.dk Morgentur med havfugletræk. Lørdag d. 1. oktober kl. 8-11. Mødested: P-pladsen ved Ellidsbøl Strand. Morgentur med Havfugletræk. I tilfælde af dårligt vejr til havfugleobservationer, går vi en tur i klitterne og V. Thorup Plantage, hvor vi bl.a. ser efter småfugle. Info: Christian Larsen, tlf. 98 26 86 63/28 76 42 79, christianlarsen@bierstedaf.dk


Ture | Region nordjylland MARIAGERFJORD www.dn.dk/mariagerfjord Vandretur i Lindale. Tirsdag d. 30. august kl. 19-21. Mødested: P-pladsen ved Markedsgade modsat Højmarken, Hadsund. Lindale er et 40 hektar fredet skov og overdrevsområde. Vi går en tur i det bynære, rekreative og meget afvekslende naturområde, hvor fårene er medhjælpere som naturplejere. Turledere: Svend Grønkjær Madsen (DN) og Anders Horsten (Mariagerfjord Kommune). Medbring kikkert eller lup og evt. lidt til en pause. Info: Svend Grønkjær Madsen, tlf. 98 57 39 06, sgm@dn-mariagerfjord.dk Svampetur i Hou Skov. Lørdag d. 24. september kl. 14-17. Mødested: Fra Fladbjerg, kør 300-400 m. ad Fladbjegvej, med mulighed for at parkere langs skovkanten. Tag med i Hou Skov og lær noget om de mange svampe, vi forhåbentlig kan finde på denne årstid. De spiselige tager vi med og tilbereder over bål. Tag bestik etc. og drikkelse med. Husk også kniv, børste samt kurv

til svampene. Turleder: Marianne Hald. Info: Ole Guldberg, tlf. 98 54 21 22, og@ dn-mariagerfjord.dk MORSØ www.dn.dk/morsoe Naturens Dag. Søndag d. 11. september kl. 10-12. Mødested: se lokalavisen. Naturens Dag på Mors. For nærmere information, se Morsø Folkeblad og Ugeavisen, Info: Doris Schouboe, tlf. 23 49 26 28, dschouboe@mail.tele.dk THY www.dn.dk/thy Hjortebrøl i reservatet. Søndag d. 11. september kl. 6-8. Mødested: Ppladsen for enden af Sårupvej. Vi går en tur i området, hvor der skulle være gode chancer for at høre kronhjortens brunstbrøl. Info: Poul Hald-Mortensen, tlf. 97 99 39 11 VESTHIMMERLAND www.dn.dk/vesthimmerland Svampetur for begyndere og lettere øvede. Søndag d. 4. septem-

ber kl. 13-16. Mødested: Uhrehøje Plantage, p-pladsen midt i skoven. Følg skiltene fra Fredbjerg eller fra Farsøvej. Vi samler svampe, og gennemgår de vigtigste grundregler for svampeindsamling samt tilberedning. Husk: svampekurv, lille kniv samt kaffe. Turledere: Bo Jacobsen og Ellen Poulsen. Tur til Sporet ved Paradiset, Gedsted. Søndag d. 11. september kl. 13.30-15.30. Mødested: Rastepladsen på vestsiden af Viborg-Løgstørvejen, 30 km. nord for Viborg. Hans Andersen vil lede os gennem området og fortælle om tildragelser, som han har fået der gennem et langt liv. Han giver også nogle historier om livet i Gedsted og om den største arbejdsplads i byen. Info: Viktor Weiss, tlf. 98 62 30 91, vw@aars.dk AALBORG www.dn.dk/aalborg Aktiv dag i Gistrup. Søndag d. 25. september kl. 10-14. Mødested: Gammel Gistrupvej 47. Hyggelig dag for hele familien. For 4. år afholdes der enebærskæringsdag på Peters flotte overdrev. Medbring gerne selv handsker og værktøj. DN giver frokost. Info: Anton Thøger Larsen, tlf. 98 29 49 34, anton.thoeger.larsen@ skolekom.dk REGION MIDTJYLLAND FAVRSKOV www.dn.dk/favrskov Vorup Enge, Gudenåens første store vådområde. Lørdag d. 17. september kl. 10-12. Mødested: Ppladsen bag motorvejskiosken (Gudenå Øst), E45 nordlig retning. Guide: biolog Hanne Wind-Larsen. Vi går på stierne og ser, hvordan dyrket mark er omdannet til spændende naturområde. Vi ser engen, Gudenåen og dens delta, områdets spændende dyre- og planteliv. Info: Niels Jørgen Sørensen, tlf. 86 98 78 94, njs@io.dk

Pelsklædt Judas med GPS-sender Med en GPS-sender om halsen og en blå spraymaling på ryggen blev en steriliseret mårhund af Naturstyrelsen i foråret sat ud i Lille Vildmose i Østhimmerland. Der var tale om en såkaldt Judashund, der skulle opsøge artsfæller, som de sociale mårhunde har for vane, og dermed i kraft af GPS-senderen lede naturmyndighederne på sporet af flere fredløse dyr. Den pelsklædte Judas fik friheden i Lille Vildmose, fordi der her med sikkerhed yngler mårhunde, da en hvalp blev fundet trafikdræbt i 2010. GPS’en gav dog ikke pote i første omgang. Til stor overraskelse for fagfolk tog mår-

hunden på en flere uger lang vandring Himmerland rundt, inden den returnerede til Lille Vildmose, hvor den var sat fri. At mårhunden vagabonderer i stedet for at stifte hjem, kan enten betyde, at der ikke er så mange mårhunde, som man regner med i det nordjyske landskab, eller også er Judas blevet smidt på porten af etablerede ynglepar. GPS-senderen har afsløret, at mårhunden stort set kun bevæger sig i tidsrummet fra klokken 23 til ved 5-tiden. Det giver en naturlig forklaring på, at kun ganske få mennesker i naturen har set en mårhund, der er Danmarks mest omtalte pattedyr i disse år.

HEDENSTED www.dn.dk/hedensted Kajaksejlads for nybegyndere. Søndag d. 21. august kl. 11-14. Mødested: Daugård Strand. Blå Flag familietur, hvor børn og voksne kan få lov til at afprøve deres balancekunst i kajaksejlads. Se http://natur-og-ungdom.dk/lokalafdelinger/hedensted-program.aspx Tilmelding: senest d. 19/8 til Benny Jensen, tlf. 75 65 13 12, blj@lafnet.dk I Ertebøllemandens Fodspor. Søndag d. 4. september kl. 10-14. Mødested: Snaptun Færgehavn. Turen går til Hjarnø, hvor vi skal se på bopladser fra jægerstenalderen. Med vandkikkerter undersøger vi havbunden, og i vandkanten registrerer vi, hvad vi har fundet. Se http://natur-og-ungdom.dk/lokalafdelinger/hedensted-program.aspx Tilmelding: senest d. 26/8 til Benny Jensen, tlf. 75 65 13 12, blj@lafnet.dk Svampefest ved Vejle Fjord. Lørdag d. 24. september kl. 10-21. Mødested: Spejderlejren Kragereden, Stouby Skovvej 7C. Svampetur for alle naturin-

teresserede, velegnet som familieudflugt, ingen svampekendskab er nødvendig. Om formiddagen er der svampekursus med lysbilleder og udstillede svampe for de voksne, og Bettina laver fortæller specielt for børnene. Se mere på hjemmesiden http://natur-og-ungdom.dk/lokalafdelinger/hedensted-program. Tilmelding: senest d. 15/9 til Erik Kaxe, tlf. 20 85 04 20, kaxe@skylinemail.dk HERNING www.dn.dk/herning ”Hjortebrøl” i Sdr. Feldborg Plantage. Søndag d. 11. september kl. 18.30-21. Mødested: Den offentlige P-plads i nordenden af plantagen (ved Feldborgvej mellem Aulum og Karup, km.markering 13,6). Vi går en aftentur i plantagen og ser på det varierede plante- og dyreliv. Der er bl.a. chance for at se rådyr og krondyr. Info: Jens Peter Clausen, tlf. 97 45 23 20, herning@dn.dk Svampetur i Nordre Feldborg Plantage. Lørdag d. 24. september kl. 13-18. Mødested: P-pladsen ved Bjørnkærvej (vejen mellem Feldborg og Bjergby), syd for Stjernehus. Medbring kniv og kurv til svampene og evt. eftermiddagskaffe. Info: Jens Eskildsen, tlf. 97 45 41 65, herning@dn.dk HOLSTEBRO www.dn.dk/holstebro Tur til Sir Lyngbjerg. Søndag d. 11. september kl. 14-16. Mødested: Sir Lyngbjergvej, Holstebro, p-pladsen ved udsigtstårnet. Kom med på en smuk og spændende vandretur i det fantastiske naturområde ved Sir Lyngbjerg. Museumsinspektør Esben Graugård, og naturvejleder Bo Boysen vil krydre turen med al deres viden. DN er vært ved kaffe og kage. Info: Hanne Munch, tlf. 29 29 66 14, mcmpack@mail.dk HORSENS www.dn.dk/horsens Giv Sukkertoppen en hånd 2: naturplejen fortsætter. Søndag d. 21. august kl. 10-13. Mødested: P-pladsen ved Sukkertoppen, Vilholtvej, Voervadsbro. Sukkertoppen er et særligt værdifuldt naturområde. Ny tilvækst af Birk truer den sårbare natur. Vi vil gerne invitere dig og din familie til en aktiv dag, hvor vi sammen giver Sukkertoppen endnu en hånd. Se programmet på hjemmesiden. Info: Henrik Nordstrøm, tlf. 76 69 82 00, teamholmedal@mail.dk Naturens dag ved Brigsted Strand. Søndag d. 11. september kl. 1113. Mødested: Brigsted Strand, for enden af Vorsøvej, Søvind. Vi inviterer hele familien til en hyggelig dag i naturen ved Horsens Fjord. Naturvejleder Thorke Østergaard guider på en tur i vandkanten, hvor vi ser på strandengen og det nydannede land samt fjordens dyreliv i det lave vand. Husk støvler. Info: Henrik Nordstrøm, tlf. 76 69 82 00, teamholmedal@mail.dk IKAST-BRANDE www.dn.dk/ikast-brande Vandretur på Harrild Hede. Søn-

51


dag d. 14. august kl. 13.30-16.30. Mødested: P-pladsen, Voulundgårdvej, Kølkær. Lyngtur på Harrild Hede. Info: H. Hansen, tlf. 97 15 40 29.

dem, der ikke nødvendigvis dyrker cykelmotion. Turleder: Jan Højland. Medarrangør: Naturstyrelsen. Info: Hans Skytte, tlf. 86 46 61 21, hansskytte@sol.dk

Svampetur. Søndag d. 11. september kl. 13.30-16.30. Mødested: Vester Palsgårdskovmuseum, Palsgårdvej 9, Hampen. Vi samler svampe i skoven, mulighed for at få svampene kontrolleret. Medbring: kurv, kniv og evt. en børste. Turen afsluttes med en portion svampesuppe. Fri adgang til museet. Info: H. Hansen, tlf. 97 15 40 29.

Svampetur ved Fussingø. Lørdag d. 24. september kl. 14-16.30. Mødested: Ppladsen mellem Blokhuset Gl. Viborgvej 19, Ålum, og Høvejen. Vi går en tur i skoven og finder diverse svampe, og bagefter ser vi på dagens fund og hører lidt om de forskellige svampe. Turleder: Bodil Vestergaard, Kristian Nielsen og Jan Højland. Info: Hans Skytte, tlf. 86 46 61 21, hansskytte@sol.dk

LEMVIG www.dn.dk/lemvig Gjellerodde ved Limfjorden. Tirsdag d. 9. august kl. 19-21. Mødested: P-pladsen ved Gjellergård. På en vandring rundt på Gjellerodde fortælles der om stedets kulturhistorie, oddens plante- og dyreliv og dens dannelse. Du kan også opleve fårehundens samarbejde med hyrden. Efter turen er der mulighed for kaffe på hjemstavnsgården ”Gjellergård”. Info: Jørgen Nørby, tlf. 97 89 12 42, jorgen.norby@lemvig.dk Bovbjerg Klint. Torsdag d. 11. august kl. 19-21. Mødested: P-pladsen ved det tidligere Bovbjerg Spisested, Ferring. Under en vandring langs klinten fortælles om Bovbjergs dannelse og den stadige forandring som følge af naturens kræfter og den menneskelige indgriben. Turen egner sig ikke for gangbesværede. Info: Sven Højgaard Jensen, tlf. 97 82 38 02, sh@lemvig-gym.dk Fødselsdagstur. Søndag d. 21. august kl. 10.30-16. Mødested: Lemvig Østhavn ved advokatkontoret. Bustur for medlemmer til fredninger i Lemvig Kommune. Medbring frokost og kaffe. DN byder på øl/vand og kage. Tilmelding: senest d. 15/8 til John Clausen, tlf. 30 11 25 16, clausenlemvig@gmail.com Aftentur i den fredede Lemvig Sødal. Tirsdag d. 23. august kl. 19-21. Mødested: P-pladsen ved Rema 1000, Lemvig. Tag med biologen ind i dalen og hør om det flotte landskabs opståen, udvikling og biologi. Info: Per Godsk Petersen, tlf. 97 86 33 69, pp@lemvig-gym.dk Svampetur for børnefamilier. Søndag d. 4. september kl. 14-17. Mødested: Vejkrydset Klosterhedevej/ Jagtvej, Lemvig. Afdelingerne i Lemvig og Struer inviterer børnefamilier på en spændende svampetur i Klosterhede Plantage. Som afslutning bliver der mulighed for at tilberede de indsamlede svampe på skovkomfur. Turleder: Julle P. Jensen. Info: John Clausen, tlf. 30 11 25 16, clausenlemvig@gmail.com RANDERS www.dn.dk/randers Cykeltur rundt om Fussingø Skovene. Torsdag d. 18. august kl. 17.3020.30. Mødested: Indkørslen til Udskoven ved Ålum (nærmeste postadresse: Gl. Viborgvej 393, Randers NV). Vi kører en tur gennem skovene ved Fussingø. Vi forsøger at komme hele skoven rundt. Er bakkerne for stejle så står vi af og går. En fin tur for

52 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 11

RINGKØBING-SKJERN www.dn.dk/ringkoebing-skjern De fredede arealer ved Lyngvig Fyr. Søndag d. 28. august kl. 14-16. Mødested: Naturudstillingen ved Lyngvig Fyr. I anledning af foreningens 100 år jubilæum har vi arrangeret 3 ture, i sensommeren, i vores smukke natur. Vi går en kort tur over klitheden og klitten til havet, går op i fyret, hvorfra der er en vid udsigt over hav og fjord, og går indenfor i fyrmesterbygningerne og hører om planerne for naturcentret. Turledere: Thorbjørn Tarp (Ringkøbing-Skjern Museum), Poul Gregersen (Ringkøbing-Skjern Kommune) og Tage Madsen, (DN) Thorsvig gamle åslynge naturgenopretning. 11. september kl. 14-16. Mødested: Sønderskovvej 17, Borris. Vi går en tur langs den gamle åslynge og videre over engene til Skjern Å, ser de store forandringer der er sket i landskabet og hører om områdets natur- og kulturhistorie og det forestående projekt med at gendanne den gamle åslynge. Turledere: Mads Rahbek (Sønderbygård), Tanja Kirkeby Kaiser (Ringkøbing-Skjern Kommune) og Per Mikkelsen (DN)   De fredede arealer på Lønborg Hede. Søndag den 25. september kl. 14-16. Mødested: Sdr. Vium Kirke. Vi kører i egne biler til heden, går en tur, får demonstreret afbrænding af lyngen som et led i den planlagte hedepleje og hører om Naturstyrelsens pleje af de fredede arealer og offentlighedens adgang til området. Turledere: Ole Knudsen (Naturstyrelsen) og Tage Madsen (DN) SKANDERBORG www.dn.dk/skanderborg Skivholme Skov. Lørdag d. 13. august kl. 13-16. Mødested: Skivholme Forsamlingshus Skivholme Skov. Turleder: Karin Nielsen (bestyrelsesmedlem i DN Skanderborg). Info: Karin Nielsen, tlf. 86 95 44 82, knnielsen@gefiberpost.dk Svampetur, Dørup Skov. Lørdag d. 24. september kl. 13-16. Mødested: Dørup Skov. Der bliver mulighed for at stifte bekendtskab med både nåle- og løvskovens svampe. Hovedvægten vil blive lagt på spiselige, letgenkendelige svampe. Medbring: kurv, kniv og eftermiddagskaffen. Info: Hanne Borre, tlf. 75 78 24 54, hb@postkasse.net Svampetur i Kolskoven. Lørdag d. 1. oktober kl. 13-15.30. Mødested: Ppladsen v. Kollens Mølle. Hovedvægten

er på spiselige, letgenkendelige svampe. Medbring gerne kurv og kniv. Turen, der varer ca. 3 timer, slutter med en svampeudstilling, hvor de fundne svampe gennemgås. Husk kaffe og påklædning efter vejret. Info: Hans Gravsholt, tlf. 86 95 41 55, hagra@gefiberpost.dk SKIVE-SALLING www.dn.dk/skive-salling Bustur. Søndag d. 21. august kl. 08.4517. Mødested: Skive Station, Søndergade. Nærmere oplysninger på hjemmesiden samt i Skive Folkeblad kort før arrangementet. Tilmelding: senest d. 14/8 til Anni Oppelstrup, tlf. 28 93 10 72, a.e.oppel@vip.cybercity.dk Svampetur i Skive Plantage. Søndag d. 11. september kl. 14-16.30. Mødested: P-pladsen ved siden af Jagthytten, Bjørnevej 25. Det er efterår, og svampene trives, så vi vil indsamle svampe og høre om deres særlige kendetegn. Info: Anni Oppelstrup, tlf. 28 93 10 72, a.e.oppel@vip.cybercity.dk STRUER www.dn.dk/struer Strandenge og overdrev, Thyholm. Søndag d. 14. august kl. 14-16. Mødested: P-pladsen ved Plethøj Plantage, Grønholmevej. Vi ser på det smukke landskab på det nordlige Thyholm med strandenge og overdrev. Vi vil undersøge naturtilstanden ved at lave et floratjek på udvalgte strandenge og overdrev. Info: Signe Ambrosius, tlf. 61 38 32 58, signeambrosius@gmail.com Svampetur og årsmøde. Søndag d. 2. oktober kl. 13.30-17. Mødested: Naturskolen Kjærgårds Mølle. DN Struer inviterer til en svampetur i Klosterheden Plantage i forbindelse med årsmødet i afdelingen. Info: Signe Ambrosius, tlf. 61 38 32 58, signeambrosius@gmail.com VIBORG www.dn.dk/viborg Tur til Kjællinghøl. Onsdag d. 31. august kl. 19-21. Mødested: Kjællinghøl rasteplads, Ulstrupvej. Vi vil kigge på vand, voldstedet og andre ruiner. Arrangeres med Naturstyrelsen, Kronjylland. Læs mere på www.udinaturen.dk. Info: Naturvejleder og skovarbejder Bo Kjær Jørgensen, tlf. 24 69 38 41 Svampetur i Ulvedal Plantage. Søndag d. 18. september kl. 13.30-15.30. Mødested: Ulvedal Rasteplads (krydset Årestrupvej / Ulvedalsvej, i retning mod Kjellerup). Vi leder efter spiselige svampe og får hjælp til at få dem bestemt. Der vil være en konkurrence for børnene. Info: Pia B. Jakobsen og Pernille Ingemann, tlf. 21 48 62 78 ÅRHUS www.dn.dk/aarhus Årsmøde. Søndag d. 18. september kl. 15.30-17.30. Mødested: Moesgård Museum Auditorium 1. Svampetur, lysbilledforedrag og årsmøde. Se www.dn.dk/aarhus. Info: Søren Højager, tlf. 86 24 25 21, soeren.hoejager@skolekom.dk

REGION SYDDANMARK ASSENS www.dn.dk/assens Naturpleje, Arbejdsdag. Søndag d. 4. september kl. 10-14. Mødested: Den nyetablerede p-plads i Jordløse Skov. DBF– Fynskredsen og DN arrangerer ”Giv naturen en hånd: arbejdsdag i Jordløse skov”. Info: Toni Reese Næsborg, tlf. 64 73 14 82, toni.reese@get2net.dk Geologitur langs Å Strand. Søndag d. 11. september kl. 14-16. Mødested: P-pladsen ved stranden på Å Strandvej. Naturens dag. Geologitur langs Å Strand. Turleder: Geolog Ove Falkesgaard. Stenene på stranden har hver deres spændende historie: hvor gamle er de, hvordan er de dannet, hvor kommer de fra, og hvad hedder de? Info: Toni Reese Næsborg, tlf. 64 73 14 82, toni.reese@get2net.dk ESBJERG www.dn-esbjerg.dk Langli. Lørdag d. 6. august kl. 1215.30. Mødested: P-pladsen ved Ho (følg vejen mod Langli i Ho, indtil i kommer til p-pladsen). Gåtur med bare fødder i vand. Info: Jytte Mathiesen, tlf. 24 61 07 21, jm@svenet.dk Esbjerg blå linie. Søndag d. 7. august kl. 14-17. Mødested: Paradissøerne v/ gammelby Møllevej, Esbjerg. Naturcykeltur. Info: Hanna Fogtmann Iversin, tlf. 75 17 57 45 Økologiske høstmarked. Søndag d. 4. september kl. 10-16. Mødested: Ravnsgjergvej 6, Sønderris. Det årlige økologiske høstmarked, hvor DN har en stand. Info: Hanna Fogtmann Iversen, tlf. 75 17 57 45 Naturens dag. Søndag d. 11. september kl. 11-15.20. Mødested: Kløvbakken. Rundt om Filsø. Info: Hanna F. Iversen, tlf. 75 17 57 45 Svampetur i Varde Sdr. Plantage. Lørdag d. 17. september kl. 14-16.30. Mødested: Ved Ribevej 79, Varde / (Hovedvej 11, 4,4 km., 800 m. ind i skoven). Først en introduktion til forskellige svampe. Derefter går vi en tur i plantagen. Til slut vil guiderne gennemgå de svampe, I har fundet, og fortælle om deres egenskaber. Det bliver nok muligt at tilberede nogen af de samlede svampe på stedet. Info: Jens Kr. Hansen, tlf. 40 86 88 47, jens@luzjens.dk Sort sol. Fredag d. 23. september kl. 18.30-21.30. Mødested: P-pladsen ved Tangevej 2, øst for Ribe banegård. Sort sol. Info: Leif V. Jørgensen, tlf. 75 46 10 35 Sort sol. Lørdag d. 24. september kl. 18.30-21.30. Mødested: P-pladsen ved Tangevej 2 øst for Ribe Banegård. Sort sol. Info: Leif V. Jørgensen, tlf. 75 46 10 35 Sort sol. Søndag d. 25. september kl. 18.30-21.30. Mødested: P-pladsen ved Tangevej 2 øst for Ribe banegård Sort sol Info: Leif V. Jørgensen, tlf. 75 46 10 35 Sort sol. Fredag d. 7. oktober kl. 1821.30. Mødested: P-pladsen ved Tangevej 2 øst for Ribe banegård. Sort sol. Info: Henrik Præstholm, tlf. 82 43 06 55


Ture | Region sydanmark FAABORG-MIDTFYN www.dn.dk/faaborg-midtfyn Øhavets dag. Søndag den 28. august kl. 11-15. Mødested: P-pladsen ved enden af Østergyden i Åstrup. Vi tager over til den smukke og interessante ø Svelmø. Jan Villebro vil sørge for, at vi bliver sikkert og tørskoet transporteret derover på traktorvogn samt guide og fortælle os Øens historie. Her vil der også blive tid til at nyde den evt. medbragte madkurv. Pris: 50 kr. pr. person. Info og tilmelding: Dorthe Jensen, tlf. 24611525, rodvin@mail.tele.dk Tur til Svelmø. Søndag d. 28. august kl. 11-15. Mødested: Ved enden af Østergyden (p-pladsen) Åstrup. Vi tager med traktorvogn, med Jan Villebro som guide, over til den smukke og interessante ø, Svelmø. Medbring gerne madkurv. Pris: 50 kr. pr. person. Tilmelding: senest d. 20/8 til Dorthe Jensen, tlf. 24 61 15 25, rodvin@mail.tele.dk Oplev naturen i den anden ende af din kommune. Søndag d. 4. september kl. 10.30-14.30. Mødested: ”Nord” mødes i Ringe. ”Syd” mødes i Fåborg. Jubilæumstur. Oplev og få fortalt om naturen i den modsatte ende af din kommune, i henholdsvis Dyreborg og TarupDavinde, og deltag i aktiviteter på Trente Mølle som afslutning på turen. Transport foregår med busser fra henholdsvis Ringe og Fåborg. Tilmelding: senest d. 29/8 til Trine Juul Thomsen, tlf. 50 98 18 76, trine.juul@hotmail.com

samt kaffe. Info: Tonny Jack Nielsen, tlf. 65 95 16 81, kerteminde@dn.dk NORDFYN www.dn.dk/nordfyn Med Castor rundt om Æbelø. Mandag d. 1. august kl. 10-13. Mødested: Castors fortøjningsplads ved Østre Mole i Bogense. Turen arrangeres i samarbejde med Nordfyns Turistforening. Vi sejler fra Bogense op til Æbelø, hvor vi nyder den smukke natur. Undervejs fortæller vi om øens geologi, historie og natur og om fugle- og dyreliv. Medbring varmt tøj og evt. kikkert. Info: Nordfyns Turistforening, Adelgade 13, Bogense, tlf. 64 81 20 44, bogense@nordfynsturist.dk Med dykker om bord til Æbelø. Tirsdag d. 9. august kl. 10-13.45. Mødested: Castors fortøjningsplads ved Østre Mole i Bogense. Havbunden ved Æbelø er varieret med både stenrev, sandrev og forskellige bundtyper. En dykker henter et udvalg af havbundens dyr og planter op til os. Vi fortæller om Æbelø. Tag evt. kikkert med. Turen arrangeres sammen med Nordfyns Turistforening. Info: Nordfyns Turistforening, Adelgade 13, Bogense, tlf. 64 81 20 44, bogense@nordfynsturist.dk Med dykker om bord til Æbelø. Søndag d. 14. august kl. 11-16 Mødested: Castors fortøjningsplads ved Østre Mole i Bogense. Havbunden ved Æbelø er varie-

ret med både stenrev, sandrev og forskellige bundtyper. En dykker henter et udvalg af havbundens dyr og planter op til os. Vi fortæller om Æbelø. Tag evt. kikkert med. Turen arrangeres sammen med Nordfyns Turistforening. Info: nordfyns Turistforening, Adelgade 13, Bogense, tlf. 64 81 20 44, bogense@nordfynsturist.dk Fjordens dag. Søndag d. 11. september kl. 10-16. Mødested: DNs stand på Enebærodde. I vores stand på Enebærodde vil man kunne lave sin egen fuglekasse, studere livet i fjorden, se vores flotte plancheudstilling og deltage i en lille konkurrence. Info: Jørgen Molls, tlf. 64 82 30 14 Svampetur med bisonsmag. Lørdag d. 24. september kl. 13-18. Mødested: Den gl. smedje på p-pladsen ved Langesø Slot. DN Nordfyn og Ditlevsdal Bison Farm arrangerer sammen en svampetur med efterfølgende kaffe og tilberedning af svampegryde. Husk kurv og kniv. Info: Thomas Nielsen, tlf. 64 80 12 27 ODENSE www.dn.dk/odense Høsletdag i Kratluskerengen. Søndag d. 14. august kl. 10-14. Mødested: Kratluskerengen bag Slettensvej 55, følg cykelstien syd om fabrikken. Odense Kommune har givet os lov at pleje dette engang så fine naturområde, så måske kan vi få

orkideerne tilbage i lyset? Vi startede sidste sommer. Kom og vær med til at svinge leen, rive sammen eller slæbe væk. Der er arbejde til alle. Tilmelding: senest d. 12/8 til Kurt Due, tlf. 66 10 01 40 / 23 96 86 37, fjordkurt@sedennet.dk Mere naturpleje ved Stenløseskoven. Lørdag d. 27. august kl. 10-14. Mødested: Arealet mellem Præstens Eng og Stenløseskoven ved Skt. Klemens (følg stien ved Skovbakkevænget 3 og gå til venstre ned ad bakken). Vi plejer for 3. gang dette område, så det igen kan komme til at stå som blomsteroverdrev. Vi har tidligere ryddet området, så denne gang er det for at slå med le. Alle kan være med. Husk tilmelding, da vi giver frokost og drikkevarer. Tilmelding: senest d. 25/8 til Kurt og Lone, tlf. 66 10 01 40 / 23 96 86 37, fjordkurt@sedennet.dk Beplantede Filteranlæg: hvordan virker de? Søndag den 28. august kl. 10-12. Mødested: Hos Rasmus Sylvest Larsen, Højbjergvej 125, Odense V. Kom og se et beplantet filteranlæg i drift. Hør fra ejeren og Kilian Water, der laver anlæggene, hvordan og hvorfor de virker. Det er en god løsning ved boliger i det åbne land, hvor der kræves spildevandsrensning. Der nævnes også andre naturlige løsninger som fx pilerensningsanlæg. Arrangør: Kilian Water og DN Odense.

KERTEMINDE www.dn.dk/kerteminde Kulturlandskabet: Fortid og fremtid. Torsdag d. 1. september kl. 19.30-21.30. Mødested: Johannes Larsensmuseet, Kerteminde. Kulturlandskabet: hvor kommer det fra, og hvor skal det hen? Kerteminde Museer vil komme med et oplæg om den historiske del. Ella Maria Bisshop-Larsen vil berette om, hvor det er på vej hen. Der vil være rig lejlighed for at stille spørgsmål. Info: Sybille Diena, s.diena@hotmail.com DNs jubilæumsudstilling. Mandag d. 5. september kl. 10 til torsdag d. 15. september kl. 16. Mødested: Kerteminde Rådhus Vi har allieret os med Kerteminde Kommune og Kerteminde Rådhus. Så kom og oplev DNs flotte fotoudstilling om fredede områder i Danmark. Åbent i Rådhusets åbningstid. Info: Sybille Diena, s.diena@hotmail.com Fjordens dag 2011. Søndag d. 11. september kl. 10-16. Mødested: Kerteminde Havn. Kom og mød os på havnen i Kerteminde. Sammen med Fjord & Bælt er der masser af spændende aktiviteter. Få en snak om naturen i Kerteminde, f.eks. om det spændende projekt ”Sybergs Land”. Info: Tonny Jack Nielsen, tlf. 65 95 16 81, kerteminde@dn.dk Årsmøde og Johannes Larsen. Torsdag d. 15. september kl. 19-21.30. Mødested: Johannes Larsensmuseet, Møllebakken, Kerteminde. Årsmøde. Efter årsmødet vil der være fortælling om Johannes Larsen og DN. Rundvisning på museet

Bustur til 2 fynske natur- og kulturprojekter Lørdag den 27. august kl. 9.00 – 17.30 Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Sorø arrangerer en heldags-bustur til Fyn til grusgravsområdet ved Tarup-Davinde og til den restaurerede herregårdshave på Sanderumgård Fuldstændigt program for turen kan ses på www.dn.dk/soroe Prisen er 400 kr. der dækker transport, entréer, rundvisninger, samt kaffe og kage på

Sanderumgård. Tilmelding til turen er nødvendig. Den skal ske senest 26. juli til turens leder, arkitekt Jørgen Birkedal på telefon 5783 2803 eller email j.birkedal@stofanet.dk Når tilmeldingen er bekræftet, skal beløbet indbetales til Nordea-konto Reg. 2300 Konto 8475 484933. Herefter får man billetten til turen tilsendt.

53


SVENDBORG www.dn.dk/svendborg Sensommer-aftentur på Monnet. Onsdag d. 10. august kl. 17-20. Mødested: Asfaltvejen ud for vejen til Monnet. Vi går ud til Knuden, og ser undervejs på fugle og planter. Info: Christina Åkerman, tlf. 62 20 56 21/ 23 26 87 14, christina. akerman@mail.dk SØNDERBORG www.dn.dk/soenderborg Vandhulspleje ved Staals Mose. Søndag d. 11. september kl. 11-14. Mødested: Egetofte Naturskole, Sønderskoven. Naturens Dag fejres med naturgenopretning i Staals Mose i Sønderskoven, Sønderborg. Se hjemmesiden. Info: Andreas Andersen, tlf. 74 47 22 34 VARDE www.dn.dk/varde Naturplejedag i Vrøgum kær. Lørdag d. 3. september kl. 10-14. Mødested:

På Filsøvej mellem Vrøgum og Kærgård, ca. 4 km. fra Vrøgum ved Telefonvej. Giv naturen en hånd, kom og vær med til at lave vigtig naturpleje, en grensaks er nok! Vrøgum Kær er en botanisk perle truet af tilgroning og skal plejes, for at de mange sjældne planter får bedre betingelser. Tag hele familien med til en dejlig dag. Info: Merete Vigen Hansen, tlf. 25 88 22 05, varde@dn.dk VEJEN www.dn.dk/vejen Kanotur på Kongeåen. Lørdag d. 3. september kl. 13-16. Mødested: Frihedsbroen, Frihedsvej, Vejen. Vi fejrer DN’s 100-års fødselsdag med en kanotur på den historiske Kongeå, der er fyldt med masser af dejlig natur. Undervejs vil turleder Mette B. Johnsen fortælle om kulturhistorien langs den gamle grænse og naturen langs åen. Tilmelding: senest d. 25/8 til Bent Aarup Sørensen, tlf. 75 85 53 64, bent@lintrup.dk

VEJLE www.dn.dk/vejle Bustur til Lille Vildmose. Lørdag d. 20. august kl. 08-19. Mødested: Vejle Turisttrafik, Lundahl Nielsens Vej 4, Vinding. Mulighed for opsamling undervejs. DN Vejle arrangerer i samarbejde med DOF Sydøstjylland en guidet bustur til Lille Vildmose i Himmerland. Området er Danmarks største fredede landområde, på 7600 hektar, med bl.a. Nordvesteuropas største højmose, fuglerige søer samt unikke naturskove. Tilmelding: senest d. 6/8 til Ole Jespersen, tlf. 43 58 34 58, ole.jespersen@mvb.net Naturpleje på Bjerlev Hede. Lørdag d. 3. september kl. 10-16. Mødested: Krydset mellem Tremhusvej og Bjerlev Hedevej, Jelling. Vær med til at genskabe natur på Bjerlev Hede. Vi fælder træer og buske. DN giver en sandwich og en øl eller vand til frokost. Tag kaffe med. Hvis du vil have frokost, må du gerne tilmelde dig. Medbring: solidt fodtøj, håndsav og evt.

ørnenæb. Læs mere på www.dn.dk/jelling. Tilmelding og info: Westy Esbensen, tlf. 75 87 17 99, westy@jellingnet.dk Svampetur i Jelling Skov. Søndag d. 11. september kl. 13.30-16. Mødested: Abrahamsens gård, Skovgade 27B, Jelling. Vi kigger på svampe i skoven og på overdrevet. Husk kurv, kaffe og solidt fodtøj. Turleder: Bo Levesen. Arrangør: LK Jelling-Grejs. Info: Westy Esbensen, tlf. 75 87 17 99, westy@jellingnet.dk Familiesvampetur i Munkebjerg Skov. Lørdag d. 1. oktober kl. 14-16. Mødested: Den første P-plads ved Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125. Turen starter med en kort introduktion til svampe, hvor vi kigger på de vigtigste grupper af spisesvampe og giftige svampe. Medbring kurv og kniv. Turleder: Lars Kromann-Larsen. Arrangør: LK Vejle-Børkop. Info: Uffe Rømer, tlf. 50 57 16 27, ufferomer@gmail.com

Arrangementer på Skovsgaard 2011 Skovsgaard er Danmarks Naturfonds økologiske herregård på Sydlangeland, hvor naturvejleder Marianne Krag Petersen – tlf. 62572666 og e-mail mkp@dn.dk – tilbyder arrangementer og rundvisninger året rundt. Skovsgaard ligger på Kågårdsvej 6 ved Hennetved på Sydlangeland. Deltagelse i ture og arrangementer er gratis, når der er betalt entré til Skovsgaard: Voksne 60 kr., børn og unge under 18 år samt medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening har gratis entré.

Andre arrangementer

Kys Frøen – og kom tættere på naturen Alle dage fra 1. maj til 23. oktober 2011. Besøg Kys Frøen og få idéer, lån grej og tag på opdagelse i naturen med hele familien. Udstyr og vejledninger guider jer sikkert gennem ni forslag til aktiviteter: • Vandhullets vanvittige væsner – På opdagelse i vandhullerne • Skatte fra fortiden – GPS-jagt • Få fod på sporet – Lav gipsaftryk • Fang fuglefløjt – Optag fuglestemme • Korn til kage – Kværn en pandekage • De gode og de onde – Markens nytte- og skadedyr • Godter fra grøftekanten – Vilde frikadeller • Heksetricks – Tryghed og trivsel • Krible-krable-kravl i krattet Rigtig god tur – I er på egen hånd og bestemmer selv tempoet! Læs mere på www.kys-froen.com

54 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 11

Søndag d. 4. september kl. 11-17. Økologisk Høstfest på Skovsgaard Bag snobrød, tag med på musefangst, hop i halmhoppeborg, lån grej i naturværkstedet og gå på opdagelse efter vandhulsdyr, gå med på rundvisninger, se Skovsgaards museer, nyd en forfriskning i den økologiske café. Lørdag den 24. – søndag den 25. septemberhøst, halm og hygge - bedsteforældre-børnebørn weekend på Skovsgaard. Tag børnebørnene med på en aktiv weekend på Skovsgaard. Vi går på opdagelse i naturen, leger gamle lege, kværner korn til mel, filter med uld og snitter i træ. Om

aftenen laver vi mad sammen over bål. Overnatning foregår i medbragt telt, i en kæmpe bunke halm i Skovsgaards lade eller i naturværkstedets lavvo (lappetelt). Pris: Børn: 400 kr., voksne: 450 kr. Prisen inkluderer al mad og drikke fra frokost lørdag til frokost søndag, aktiviteter i Skovsgaards naturværksted, entré til Skovsgaards museer, overnatning i telt eller i halmlade. Medbring: Sovepose, varmt tøj, personligt grej og evt. telt. Tilmelding og yderligere information: Senest den 6. september til Marianne Krag Petersen, tlf. 6257 2666, e-mail: mkp@dn.dk.

Sommerferieaktiviteter 2011 Skovsgaards naturværksted Alle hverdage i perioden 27. juni til 12. august. Ud over Kys Frøen er Skovsgaards naturværksted åbent hele sommerferien med masser af forslag til aktiviteter: Filt med uld, lav nyt papir af gamle aviser, fang smådyr og se dem i stereolup i naturværkstedets ”Nørde hjørne”, lav et

kunstværk af naturens egne materialer – og meget mere. Skovsgaard Mølle - Åbent hus Onsdage kl. 14-17 i skolernes sommerferie. Kig indenfor og fornem ”sjælen” i Skovsgaards gamle mølle. Skovsgaard Møllelaug står klar til at vise frem og fortælle.


Oplev livet i vandet på

NATURENS DAG 2011 11. sep

Se arrangementer og deltag på www.naturensdag.dk

Vær med på Naturens Dag søndag den 11. september, hvor børnene kan opleve naturens vand i alle dets udformninger. Find oplevelser nær dig på www.naturensdag.dk. Skoler og institutioner er med i ugen inden fra den 5. til den 9. september. Læs mere og deltag på www.naturensdag.dk

Lad danmarks natur arve skriv testamente til danmarks naturfredningsforening. en arv behøver ikke være et stort beløb. alle gaver, store som små, er af betydning for naturen.

Få mere at vide om at testamentere til naturen: 1) Klik ind på www.dn.dk/testamente 2) Ring til medlemsservice tlf. 39 17 40 40 og få tilsendt brochuren ”Lad Danmarks natur arve”.

55


Strømlund udlejes til ferieophold

Ferieidyl på

Skovsgaard Ferieidyl på Gods Skovsgaard Gods

Danmarks to Danmarks Naturfond Naturfond har har to idylliske idylliske feriehuse feriehuse på på SkovsSkovsgaard Sydlangeland. gaard Gods Gods på på Sydlangeland. Deligger liggerved vedPåøskoven Påøskoven, tæt De tæt ved smukt ved stranden stranden ii et smukt og og af- afvekslende vekslende landskab. landskab. Påøgaard Påøgaardhar (billedet) (billedet) 160 m2har med160 8 2 og 12 sovepladser. m Og har sovepladser, og Lundstedet Lundstedet har sovepladser. 85 m2 med 4Pri85 m2 med 4-6 til 6 sovepladser. ser fra 2000 pr. uge. 10% rabat fra 2.400 kr. pr. uge. tilPriser medlemmer. 10%rabat til medlemmer. Yderligere information: Yderligere information: Tranekær Sommerhusudlejning, Danmarks Tranekjær tlf: 62 59Naturfredningsforening 15Sommerhusudlej45, Bibi Munkholm e-mail: anita@hanbergs.dk. ning, tlf.: 62 59 15 45, Telefon: 22 34 50 06 e-mail: anita@hanbergs.dk E-mail: bim@dn.dk

www.dn.dk/paaoegaard

Se mere på

www.dn.dk/paaoegaard

Naturens Dag - Tag med Lille Per på tur i Svanninge bakker

På Naturens dag venter store naturoplevelser for hele familien i de fynske bakker. Mød de fire børneskuespillere fra Far til fire og tag med dem tilbage til naturen. Der er sjove og spændende ture for både korte og lange ben: Gå i mammuttens fodspor, Find ti fejl i naturen, gæt en lort, mød Danmarks kryb og kravl, find vej i naturen med kort, lav bål med spejderne og mød en jæger. Arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendig. Husk praktisk tøj og sko.

UD MED BØRNENE! Børn skal lære naturen at kende, før de ved, at de skal passe på den. Støt Natur & Ungdom med et medlemskab – og tag med på vores mange naturaktiviteter for børn og familier landet over.

Tidspunkt: Søndag d. 11/9 – 2011 kl. 10.00 – 15.00 Mødested: Festpladsen bag ved restaurant Skovlyst, Odensevej 169, Fåborg Kontakperson: Naturvejleder Thomas Neumann, tlf.: 30233770, E-mail: neumann@dn.dk

Nyordgård udlejes til ferieophold

www.nogu.dk

Naturens Dag sætter fokus på børn i naturen På Naturens Dag, søndag den 11. september 2011 fra kl. 10-13 sætter DN i Hørsholm fokus på børn i naturen og inviterer børn med forældre og bedsteforældre ud i det fredede landskab, Usserød Ådal. Der vil blive lege og aktiviteter for børn og voksne med udgangspunkt i naturen, der vil bl.a. blive tilberedt snobrød og pølser over åben ild.

56 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2 0 11

Husk at tage noget fornuftigt tøj på. Dagen er gratis Kontaktperson: Niels-Erik Kejlskov, tlf.: 45571146 – mobil 30323745 Mødested: Krydsningen mellem Mortenstrupvej og Usserød Å, Tidspunkt: Søndag den 11. september, kl. 10.00.

Skøn tre-længet nyrenoveret gård på den naturfredede ø Nyord ved Møn udlejes. Gården er smukt renoveret og indrettet med antikke møbler. Cykler er til rådighed på gården. Priser fra 3.000 kr pr. uge i lavsæson. Klik ind og bestil på www.nyordgaard.dk, hvor du


butik

Kom helt tæt på den danske natur med en kikkert, som passer helt til dine behov. Se vores gode kikkerttilbud på denne side og hele vores store kikkertudvalg på www.dnbutik.dk

SPAR 600,-

1

SPAR 300,-

3

2

Alle fem titler

299,-

4 1 Focus Spottingscope 20-60x60 Spottingscope med forstørrelse 2060x. Ideel til fuglestudier eller ønsker at komme tæt på. Super udsigtskikkert, som leveres med et højt stativ klar til brug. Varenr. 3768. Ikke medl.: Kr. 1.599,-. Medl.pris: kr. 999,Varenr. 3768. Ikke medl.: Kr. 1.599,-. Medl.pris: kr. 999,2 Focus Aquafloat kikkert Solid konstruktion, enkel og nem at stille skarp. Kikkerten har en gedigen gummiarmering og maksimum lysstyrke om dagen såvel som i nattetimerne. Aquafloat-kikkerten har indbygget præcisionskompas med natbelysning. BaK-4-prismerne er

med til at give de bedste betragtningsbetingelser om natten. Kikkertens linser gengiver motiverne med en fantastisk opløsening og brillians. Kikkerten er 100% vandtæt og nitrogengasfyldt. Leveres med etui.Solid konstruktion, enkel og nem at stille skarp. Kikkerten har en gedigen gummiarmering og maksimum lysstyrke om dagen såvel som i nattetimerne. Indbygget præcisionskompas med natbelysning. BaK-4-prismerne er med til at give de bedste betragtningsbetingelser om natten. Kikkertens linser gengiver motiverne med en fantastisk opløsning og brillans. Kikkerten er 100% vandtæt og nitrogengasfyldt. Leveres med etui. Vægt 1200 gr. Varenr. 3766. Ikke medl.: Kr. 1.299,-. Medl.pris: kr. 999,-

3 Steiner 8x22 Kikkerten du har med overalt! Praktisk og elegant lommekikkert i nyt, moderne design. Modellen er udstyret med en ”skridsikker” gummibeklædning de steder, hvor man holder kikkerten. Vægt: 231 gr. Varenr. 3750. Ikke medl.pris: Kr. 999,-. Medl.pris: Kr. 599,-. 4 Danmarks Natur Danmarks Natur er en serie på fem titler i en serie, som er lettilgængelige og overkommelige håndbøger, der beskriver og illustrerer de mest almindelige dyr og planter, du kan finde i den danske natur. Insekter: Varenr. : 3729, Fugle i haven: Varenr. : 3730,

5 Vilde planter: Varenr. : 3731, Svampe: Varenr. : 3732, Fugle i landskabet: Varenr. : 3733. Pris pr. stk: Kr. 69,Køb alle fem titler med medlemsrabat: Varenr. 3734. Ikke medl.: Kr. 345,Medl. Pris: Kr. 299,5 Focus Nature 8x42 Kompakt standard tagprismekikkert i elegant design. Kikkerten har brillevenlige øjestykker og er vandtæt. Leveres med etui. Forstørrelse: 8x Objektiv: 42mm Pupiludgang: 5,25mm Lysstyrke: 27,56 Synsfelt/1000m: 105m Vægt: 635 gr. Varenr. 3767. Ikke medl.: Kr. 599,-. Medl.pris: kr. 449,-

57


a

b

C D

e

6

b

7 9

a

C

8 6A Ortlieb Ultimate5 M Plus Styrtaske Vandtæt styrtaske. Let at på- og afmontere og kan laves til en skuldertaske på ingen tid. Kan låses. Indvendig lomme, to ydre mesh lommer med lynlås og refleks. H:21. B:23. D:14 cm. 7 L, 680g. Varenr. 3753. Ikke medl.: Kr. 650,-. Medl. pris: kr. 599,6B Ortlieb Back- og Front Roller Plus Cykeltasker Cykelbagtasker med vandtæt rullelukning. Lynhurtig montering, som med et tag i bærehåndtaget klipses af og på bagagebæreren. Refleks og bærehåndtag. Sæt med 2 stk. Backroller: H:42. B:32. D:23 cm. 20 liter, 840 g. Varenr. 3751. Ikke medl.: Kr. 1000,- pr. sæt. Medl. pris: kr. 899,- pr. sæt. Frontroller: H:30. B:25. D:14 cm. 12,5 liter, 720 g. Varenr. 3752. Ikke medl.: Kr. 800,- pr. sæt. Medl. pris: kr. 719,- pr. sæt. 6C Ortlieb Dry Bag PS10. Vandtætte og super lette poser med en forstærket bund, så du kan organisere

58 |

Natur & Miljø

|

n r. 4

|

2011

din bagage – og holde den tør. Toppen rulles mindst tre gange og lukkes med spændet. 1,5L: H: 8. B:38.D:12 cm. 28g.: Varenr. 3758. Ikke medl.: Kr. 90,-. Medl. pris: kr. 79,3L: H:15. B:44.D:14 cm. 36g.: Varenr. 3759. Ikke medl.: Kr. 100,-. Medl. pris: kr. 89,7L: H:27. B:55.D:17 cm. 48g.: Varenr. 3760. Ikke medl.: Kr. 125,-. Medl. pris: kr. 99,12L: H:32. B: 67.D:21 cm. 62g.: Varenr. 3761. Ikke medl.: Kr. 140,-. Medl. pris: kr. 119,22L: H:42. B: 83.D:26 cm. 86g.: Varenr. 3762. Ikke medl.: Kr. 150,-. Medl. pris: kr. 129,-

Ikke medl.: Kr. 700,-. Medl. pris: kr. 619,-. Large: H:30. B:40. D:17 cm. 21 L. 1730g. Varenr. 3757. Ikke medl.: Kr. 850,-. Medl. pris: kr. 769,-

6D Ortlieb Officebag Vandtæt cykeltaske til hverdagsbrug. Lynhurtig montering, som med et tag i bærehåndtaget klipses af og på bagagebæreren. Skulderrem, så du nemt kan tage den med. Kan indeholde A4 mapper og bærbar computer. Diverse lommer. Medium: H:30. B:40.D:10 cm. 13 L. 1470 g. Varenr. 3756.

7 Plakater Mål: 70x100 cm. Rovfugle: Varenr. 2046. Havens fugle: Varenr. 2045. Svampe: Varenr. 2047. Sommerfugle: Varenr. 2048. Ferskvandsfisk: Varenr. 2320. Saltvandsfisk: Varenr. 2330. Ikke medl.: Kr. 149,-. Medl.pris: Kr. 129,-.

6E Ortlieb Sling-It Vandtæt og polstret skuldertaske med 2 indvendige lommer. Meget egnet til sikker transport af bærbar computer. Medium: H:36. B:36. D:14 cm. 698g. 17 L.: Varenr. 3754. Ikke medl.: Kr. 700,-. Medl. pris: kr. 619,Large: H:38. B:39. D:15 cm. 848g. 22 L.: Varenr. 3755. Ikke medl.: Kr. 750,-. Medl. pris: kr. 669,-

8A Danmarks Fredede Områder Den ultimative turguide til de smukkeste naturområder i Danmark. Opdelt efter landsdele og forsynet med gode landsdelskort og lokalkort, så man let kan cykle ud og nyde naturen. 424 sider Indbundet. Varenr. 1299. Ikke medl.: Kr. 299,-. Medl.pris: kr. 199,-. 8B Cykelkort Danmark 1: 500.000 Fortegnelse med vejvisning til 800 små, enkle og bilfri teltpladser for cyklister, vandrere o.l., hvor en overnatning koster højst 20 kr. På de fleste pladser er der bålplads og adgang til bad og toilet i nærheden. På nogle af pladserne er der opstillet såkaldte shelters. Campingpas er ikke nødvendigt. Varenr. 3457. Ikke medl.: Kr. 75,-. Medl.pris: kr. 69,8C Overnatning i det fri 2011 Nyt cykelkort, der giver overblik over cykelmulighederne, både nationale og regionale cykelruter, veje med cykelstier, vandrehjem, campingpladser m.m. er indtegnet. Varenr. 3765. Ikke medl.: Kr. 129. Medl. pris: kr. 119,-.


Sådan handler du 1. Bestil online på www.dnbutik.dk Bestil og betal direkte over sikker netforbindelse med Dankort eller Visa. Det er nemt og sikkert. 2.Dankort/Visa: Udfyld og underskriv dankortslip og medsend sammen med bestillingskuponen.

9:13:36 AM

3. Check: Medsend udfyldt check sammen med bestillingskuponen. 4. Netbank: Overfør beløbet til vores konto i Danske Bank Reg. 4180 konto 642 2330. Send bestillingskuponen med posten, og påfør hvad betalingen er mærket med. Butikken fremsender ikke varer uden forudbetaling, så der kan ikke bestilles varer pr. telefon. Spørgsmål: Ring tlf. 31 19 32 22, hverdage mellem kl. 10-15. Eller mail til butik@dn.dk.

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Leveringstid: Vi leverer varerne hurtigst muligt, typisk inden for 4-5 dage, men i travle perioder kan der gå op til to uger. Vi benytter Post Danmark med omdeling direkte til dit hjem eller arbejdsplads.

11

DA

RE NATU RF NM AR KS

DN INGS

FORE NI NG

Bytteret: Du har 30 dages fuld retur- og bytteret på alle varer. Hvis en vare har en fejl eller er fejlekspederet, betaler vi dine fragtudgifter, når du har returneret den. Levering kan ske, så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl.

10 0 ÅR

Send bestillingskuponen i en lukket kuvert til: DN Butik, Masnedøgade 20, 2100 København Ø

10

Husk at vedlægge porto- og eksp. gebyr: Betalingsform Dankort, Visa, check, netbank

Medlem Kr. 45

Ikke medlem Kr. 69

Bestillingskupon Medlemsnr. (Se nr. over dit navn på bagsiden af bladet)

Navn:

12

13

Adresse: Postnr./By: Tlf., dagtimer: E-mail: Afkryds her, hvis adressen er til dit arbejde/erhverv

Stk./pris kr.

I alt at betale

14 Skræmmefugle Opklæb skræmmefugle på dine vinduer og red mange fugleliv. En pakke indeholder to røde og to sorte rovfuglesilhoutter. Opsætningsvejledning medfølger. Varenr. 1969. Ikke medl.: Kr. 89,-. Medl.pris: Kr. 59,-.

Porto- og eks. gebyr: 45/69kr.

11 Danmarks Dejligst - 100 fredninger Coffeetablebook indeholdende 100 smukke fotografier fra de skønneste danske naturområder krydret med historier fortalt af kendte danskere. 224 sider i format 20x30cm – hardcover. Varenr. 3885. Ikke medl.pris: kr. 199,-. Medl.pris: kr. 179,-

Jeg støtter Danmarks Naturfredningsforenings arbejde for naturen med kr.:

10 100 års Kunstplakat, signeret og nummeret af Ib Spang Olsen Til DNs 100 år jubilæum har vi genoptrykt Ib Spang Olsens smukke plakat fra 1961, som stadig har et tidssvarende udtryk, og som stadig er aktuel, hvad natursagen angår. Ib Spang Olsen har nummeret og signeret 100 eksemplarer med nr. 1/100-100/100. Køb denne unikke DN 100 års Kunstplakat. 70x100 cm. Varenr. 3763. Ikke medl.: Kr.600,-. Medl. pris: kr. 499,-

13 Jubilæumskopper Højde: 7 cm. Diameter: 7 cm. Indhold: 17 cl. Tåler maskinopvask. Sælges i sæt af to stk. Red Haren: Varenr. : 3745. Rig Natur: Varenr. : 3746. Rent Vand: Varenr. : 3747. Ikke medl.: Kr. 299,-. Jubilæumsmedl.pris: Kr. 249,(Pr. sæt. af 2 stk.) Alle 6 kopper: Varenr. 3748. Ikke medl.: Kr. 895,-. Jubilæums-medl.pris: Kr. 599,-. ( 3 forskellige sæt af 2 stk.)

Str.

12 Naturarmbånd med vanddråbe Moderne armbånd med en vanddråbe i naturens materialer for at sætte fokus et af DN fokusområder: Rent vand”. Materiale: Bomuld, træ og nikkelfri metal. Varenr. 3749. Pris: kr. 30,-

Varenavn

9 Helly Hansen Regnsæt Åndbart, vand- og vindtæt regnjakke og regnbukser. Herre: Varenr. 3531. Str.: M, L, XL, XXL, Dame: Varenr. 3532.: S, M, L, XL. Ikke medl.pris: Kr. 1.200. Medl.pris, Jubilæumsmedl.pris: Kr. 899. Spar kr. 300,-

I alt kr.

14

Antal

4/14/2011

Varenr.

underskrift.pdf

"

Ib Plakat uden

daNKORT- og visaBETALING Dankort nr. Kontrolcifre Dato: 5 9 |

Gyldigt til

|

N a t uUnderskrift: r og Miljø n r. 2

|

2010

59


Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

GlobalEnergi – en ren beslutning Klimaet har brug for flere vindmøller på landkortet. GlobalEnergi handler om at give noget tilbage til naturen, hver gang du bruger strøm. Med GlobalEnergi tager du aktivt stilling til at bidrage til nye vedvarende energianlæg via dit strømforbrug. Dit ekstra bidrag overfører SEAS -NVE ubeskåret til Klimafonden, der har til formål at investere i og opføre vedvarende energianlæg. Det er din garanti for, at din indsats skaber mere vedvarende energi.

Klimafonden 4 | Natur & Miljø | anbefales af:

n r. 3

|

2 0 11

Natur og Miljø No 4 2011  

The Sociaty of Danish Nature Conservations magazine "Natur og Miljø" No. 4 2011.