Gotta Dance!
syngespil om, hvad der sker, når den rette
afdelinger og afvænningskure for diverse
dreng m øder den rette pige fra samme
rusmidler.
rette kreds. RKO’s geniale musicals m ed Fred
M en interessant n o k er Berkeley al ligevel aktiv langt op i årene. I 1962 er
Astaire og Ginger Rogers og en m ere klas
hans koreografiske iscenesættelse af Doris
sisk koreografi af H erm es Pan fortræ nger
Days sangnum re i cirkusfilmen Billie Roses
gradvist W arners surrealistiske og social
Jumbo (instr. Charles Walters) det, som
realistiske musicals. Smagen er til det mere
redder denne sag fra det ganske interes
individuelle og stepdansende, snarere end
seløse og ligegyldige. O g hans betydning
til store ekstravagante optrin m ed kaskader
for Gene Kellys senere film er uomtvistelig.
af kvindeben og -barm e, som går op og
Sådan set er der over alle Kellys film et
ned i takt og tone. A ndre moralske stem
skær af Busby Berkeleys episke musicalstil:
m er blander sig i tidsåndens kor. Ikke så
trin på fortovet, som bliver til dansetrin,
mange letpåklædte damer, musicalen skal
poetiske nedslag af m usik midt på dagen.
være sund fam ilieunderholdning m ed iøre
De burleske sødm efulde sekvenser og sur
faldende melodier, alle kan nynne m ed på,
realistiske passager og masseoptrin, som
når de forlader biografsalens mørke.
sæber handlingen ind i dans og sang uden
Ikke sådan at forstå, at Berkeleys træ k forsvinder fra genren helt og aldeles.
at glemme, at alt skum m et er af samme stof som drøm m e.
Tværtim od er der træ k af hans særegne dansetrin i film som Astaire/Rogers-klassikerne Top H at (1935) og Shall We Dance (1937, Skal vi danse?). M en Berkeley selv er mestendels med på små musicals, ikke m indst på flere af Judy Garlands og Mickey Rooneys second feature-film, A ndy Hardyserien for tidens teenagers. I 1943 kom m er kultfilmen The Gangs All Here, som af nogle regnes for at være Berkeleys mest anarkistisk-surrealistiske m esterværk. Og så er han som allerede næ vnt m edarbejder på Esther W illiams’ vandpantom im er på det hvide lærred. Berkeley blev i m idten af m ellem krigs tiden ram t af skandaler, som gradvist for værrede hans karriere. I en brandert kører han et par m ennesker ihjel, og selv om han efter tre retssager bliver erklæret uskyldig,
Noter 1.
Interessant nok skulle det især og senere blive den engelske dramatiker Dennis Potter, som genoptog denne tendens og teknik med at Verfremde med sang og dans og derved dreje periodens paradoks og epistem en syrlig omgang. Frem for alt i englænderens tv-serie (og siden film instrueret af Herbert Ross) Penniesfrom Heaven, hvor han lader samspilsramte 30er-mennesker bryde ud i epokens sentimentale schlagere, mens sam me epokes trøstesløshed eksponeres realistisk og kynisk inde i selve handlingen. Men den ne effekt og intention var som nævnt allerede til stede i Berkeleys egen koreografi. 2. Busby Berkeley havde denne gang fået lov til at instruere hele filmen og ikke kun de musi kalske numre. 3. Berkeleys herostratisk berygtede perfektio nisme og kadaverdisciplin skabte efter sigen de et af Judy Garlands mange sammenbrud under indspilningen af Giri Crazy i 1943.
kender de fleste - og ikke m indst ugeblade ne - sandheden om Berkeleys prom iskuøse
Litteratur
liv og levned. Masser af damer, m asser af
Aylesworth, 'Ihomas G. (1984). History ofM ovie Musicals. London, Hamlyn. Schubart, Rikke og Heidi Jørgensen (red.)(2003). Made in America - tendenser i amerikansk film . København, Gads Forlag.
sprut, og så bor han i øvrigt alene m ed sin m or i sin m ondæ ne villa. Det kom m er til 174
sam m enbrud, indlæggelse på psykiatriske