M arx og Coca-Cola
streorienterede u n d ergru n d su geb lad T h e F lin t V o ice, der snart blev til d et stats-d æ k
sm id t ud a f sikkerhedsvagterne. For M o o re er blan d in gen af alvor og
kende T h e M ic h ig a n V oice, o g han skrev
h u m o r vig tig . “Ved at b e h o ld e sin h u m o
for forskellige progressive, p olitisk e tid s
ristiske sans k an man overk om m e svære
skrifter, bl.a. M o t h e r Jo n e s i San Francisco.
tider,” sagde h a n i forbindelse m ed p rem i
M en M oore k u n n e ikke in d o rd n e sig
eren på R o g e r & M e. “Jeg tror, at m a n lam -
under andres dagsordener, o g i slu tn in g en
m er folk ved at gøre d em deprim erede, og
a f 1980’erne b efan d t han sig so m 35-årig
jeg vil hellere have dem til at reagere.
atter i Flint, der var b eg y n d t at lide under,
P u b lik u m , d er ser min film , bliver til det
at den am erikanske b ilin d u stri var i krise.
allersidste b ille d e og står bagefter i foyeren
For at m aksim ere p rofitten b eslu tted e
o g snakker sa m m en o m film en. D e t er
G eneral M otors sig for at flytte deres p ro
u h ø rt i A m erik a. Satiren er et frem ragen
d u k tion til M exico, hvor lø n u d g iftern e var
de våben, ford i d et er svæ rt at svare på
m arkant m indre, o g en a f k on sek ven sern e
den, o g det er svæ rt at sto p p e en k om ed ie.
var bl.a., at fabrikken i Flint sk u lle lukke,
H vis du havde levet ti år under R eagan og
o g i løb et a f et par år m isted e m ere end
B ush, ville d u v id e præ cist, hvad d en n e
35.000 a f byens 150.000 indbyggere arbej
film handler o m : Du v ille elske at grin e ad
det. D et var selvfølgelig en katastrofe for
de rige.”
byen, der havde svæ rt ved at h æ n ge sam m en , m en s krim in aliteten steg, o g de so c i
En blanding mellem 60 Minutes og Fidel
ale problem er bare b lev flere o g flere.
Castro. Ingen, m in d st a f alt M ichael
D et fik M ichael M oore til at reagere, og
ville blive en su cces. D en kostede h a m et
d ok u m en tarist og i øvrigt en an d en af
par h u n d red e tu sin d e dollars at lave - bl.a.
G eorge B ush’ fætre - lavede M oore sin
tilvejebragt g e n n e m bingoaftener i F lint -
d eb u tfilm , R o g er & M e (1 989, R o g e r og
og efter at have vakt op sigt på forskellige
m ig ). G en n em læ ngere tid forsøgte han
am erikanske film festivaler blev film en
forgæ ves at lave et film et in terv iew m ed
k øb t a f W arner Bros. for tre m illion er d o l
G eneral M otors’ direktør, Roger S m ith , og
lars o g d istrib u eret i hele U SA og resten af
i p rocessen d ok u m en tered e han så de fø l
verden in k lu sive D anm ark. M oore fik også
ger, som lu k n in g en a f bilfabrikken i Flint
30 p rocen t a f film en s in d tjen in g og b lev
havde fået. D et er resulteret i en m e n n e
en h o ld en og p o p u læ r m a n d , og nu havde
skeligt o g journ alistisk engageren d e film ,
han fået b lod p å tanden. H a n fik tilb u d
der etablerer M oore so m m a n d en der m ed
o m at lave tv fo r Warner B ros., m en sagde
sit næ rgående kam era dukker o p på u b e
nej, han ville lave film og skrev i sted et
lejlige tidspunk ter o g stiller ubehagelige
satiren C a n a d ia n B aco n , d er inspireret a f
sp ørgsm ål.
G olfkrigen h a n d ler om , hvordan den a m e
R o g er & M e er en b åd e trist o g m o rso m
rikanske p ræ sid en t erklærer Canada krig
op levelse, hvor m an berøres a f de m an ge
for at sikre sig d e t bedst m u lig e u d g a n g s
skæbner, ofre for G M ’s p en gegrisk h ed , og
p u n k t for at b liv e genvalgt.
sam tid ig m orer sig over M oores k o n fro n -
172
M oore, havde forventet, at R og er & M e
m ed hjælp fra Kevin Rafferty - en erfaren
M oore fik lo v til at lave film en i 1993
tatoriske opførsel, når han u a n m eld t
m ed bl.a. John C an d y og A lan Alda i
m ød er frem ved G M ’s k o n to rb y g n in g og
h o ved rollern e - d e n var d o g ikke
forsøger at tage elevatoren for så at blive
udpræ get vellyk k et og er in stru k tøren s