Page 1

Faglig Årsberetning 2003 Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter

Annual Report 2003 Danish Fur Breeders Research Center


Faglig Årsberetning 2003 Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter

Annual Report 2003 Danish Fur Breeders Research Center

Redaktion: Peter Sandbøl


Pelsdyrerhvervets Forsøgsog ForskningsCenter

Danish Fur Breeders Research Center

Herningvej 112 C, 7500 Holstebro, Danmark.

Herningvej 112 C, DK-7500 Holstebro, Denmark.

Tlf.: Fax.: e-mail:

Phone.: Fax.: e-mail:

96 13 57 00 97 43 52 77 pfr@pfr.dk

Faglig Årsberetning 2003 Oplag: Forsidefoto: Typografi: Layout: Tryk: Redaktion:

300 stk. Jesper Clausen, Copenhagen Fur Center© Garamond Peter Sandbøl DP/DPA Peter Sandbøl

Redaktionen sluttede primo februar 2004 ISSN 1395-198X

Faglig Årsberetning 2003

+45 96 13 57 00 +45 97 43 52 77 pfr@pfr.dk


Indhold / Contents Forfattere / Authors

Forord Forord ved Forskningschef Peter Sandbøl ........... 5

Adfærd Cortisol og Corticoide NedbrydningsProdukter i Minkfæces ..................................... 7-15 Cortisol and corticoid metabolites in mink faeces Malmkvist, J., Palme, R., Hansen, S.W. & B.M. Damgaard Adfærd og Produktionsparametre som indikation på Velfærd hos Avlstæver under Forskellige sociale Indhusningstyper i perioden fra Fravænning til Pelsning ...........................................................17-26 Behaviour and productionsparameters as an indication of welfare in female breeding mink during different social housing conditions from weaning to pelting time Pedersen, V. Fyldfoder i Vinterperioden. Betydning for Adfærd og den senere Reproduktion. ................................................................ 27-34 Fibers in mink feed in the winter period. Influence on behaviour and reproduction. Hansen, S.W., Clausen, T.N., Malmkvist, J., Damgaard, B.M. & C. Hejlesen. Projekt Velfærd i Praksis ................................ 35-44 Project welfare in practice. Jeppesen, L.L., Simonsen, T. & Pedersen, V.

Avl og Reproduktion Selektion for Mink tilpasset et Lavere Proteinindhold i Foderet. Status for diePerioden 2002, vækstperioden 2002 og diePerioden 2003 ................................................. 45-48 Mink selected to produce on a low protein content in the feed. Status for lactation period 2002, growing period 2002 and lactation period 2003. Clausen, T., Hejlesen, C. & P. Sandbøl

Ernæring og fodring Fibre som Mæthedsfaktor ..............................49-51 Fibre as a satiety factor in mink feed. Hejlesen, C. & P. Sandbøl.

Vækst og Udvikling af Mink som funktion af Plante- og Fiskeolier i Foderet anvendt gennem Drægtigheds- og Diegivningsperioderne. Kulhydratkilder til Mink i Dieperioden . ................................................. .53-66 Growth and development of mink as function of different plant or fish oils included in feed used during the gestation and nursing period. Bjergegaard, C, Clausen, T.N., Lassen, T.M., Mortensen, K., Sørensen, H. Sørensen, J.C. & S. Sørensen.. Fedtsyreprofiler i Minkmælk og Hvalpenes Fedtdepoter som funktion af forholdet mellem n-6 og n-3 Fedtsyrer i Foderet. ......... 67-74 Fatty acid profiles of mink milk and tissues of kits as a function of different n-6 and n-3 acids ratios in the diet. Clausen, T.N., Hansen, M.U., Lassen, T.M., Mortensen, K., Sørensen, H., Sørensen, J.C. & A.H. Tauson. Proteinforsyning til Minktæver og Hvalpe i Første Halvår. ............................................... 75-79 Protein content in feed for mink females and kits. Clausen, T., Hejlesen, C. & P.Sandbøl Blodmel til Mink i Vækstperioden ................ 81-84 Blod meal to mink kits in the growing – furring period. Clausen, T.. & C.. Hejlesen Fjerkræaffald til Mink i Vækstperioden kombineret med Kødbenmel og Svinepulp i Pelssætningsperioden..................................... 85-89 Poultry offal to mink in the growth period combined with meat and bone meal and swine pulp in the furring period. T. Clausen & C. Hejlesen Aminosyreprofil til Mink (Mustela vison) i Vækst- og Pelssætningsperioden ................. 91-96 Amino acid profiles in the growing and the furring period of mink (Mustela vison) Sandbøl, P., Clausen, T.N. & C. Hejlesen Methionin og Methyldonorer til Mink i Pelssætningsperioden....................................97-100 Methionin and other methyl donors to mink in the furring period Clausen, T.N., Sandbøl, P. & C. Hejlesen

Faglig Årsberetning 2003

3


Indhold / Contents Forfattere / Authors

Fordøjelighed af forskellige Stivelseskilder ............................................................101-104 Digestibility of different sources of starch. Hejlesen, C. & P. Sandbøl Reduceret Protein og Aminosyreprodfil i Vækst- og Pelssætningsperioden til Mink (Mustela vison). Indflydelse på Sundhed, Tilvækst og Pelskvalitet. ..............................105-110 Reduced protein and amino acid profiles in the growing/furring period of mink (Mustela Vison). Influence on health, growth and fur quality. Sandbøl, P., Clausen, T.N. & C. Hejlesen

Omregningsfaktorer fra Protein til Aminosyrefordøjelighed .............................. 123-128 Conversion factors for estimation of amino acid digestibility from the digestibility of crude protein. C. Hejlesen Udvikling af Analysemtoder til karakterisering af Stivelse............................ 129-140 Development of analytical methods for characterisation of starch. Bjergegaard, C., Christiansen, C. Mortensen, K. & H. Sørensen.

Fysiologi og Analyseteknik

Sundhed

Aminosyre Ubalance i Minkfoder i Vækstperioden – Leverens Påvirkning ....... 111-118 Amino acid imbalance in mink feed in the growing period – Influence on the liver. Sandbøl, P., Clausen, T.N., Hejlesen, C., Andersen, J.B. & B.M. Damgaard

Påvisande och Sekvensanalys av Mink Astrovirus Stammar från Danmark och Sverige.......................................................... 141-148 Detection and sequence analysis of Danish and Swedish strains of mink astrovirus. Mittelholzer, C. Englund, L., Hedlund, K.H., Dietz, H.H, Helleman, U., Czifra G. & L. Svensson.

Undersøgelse af Organstørrelse hos Store Mink .............................................................119-122 Investigation in organ size in big mink. Clausen, T.

4

Faglig Årsberetning 2003


Forord ved Forskningschef

Peter Sandbøl Faglig Årsberetning 2003 er hvad antallet af artikler angår i den lettere ende. Dette er som nævnt i forordet til Faglig Årsberetning 2002 ikke et udtryk for, at der ingen ting sker indenfor pelsdyrforskningen. Forskningprogrammet ”Tværfaglig Husdyrforskning” er igangsat i 2003 og overskriften på minkindsatsen er ”Store mink – store udfordringer. Produktion af højtydende mink uden uønskede følgevirkninger”. Projektet løber over en 4-årig periode frem til 2006. Yderligere er forskningsprogrammet CEPROS II igangsat og den danske titel for indsatsen på minkområdet er ”Udvikling af viden og værktøjer til forebyggelse af sundheds- og velfærdsproblemer i minkproduktionen”: Også dette projekt løber over en 4-årig periode frem til 2006. Begge projekter har Danmarks JordbrugsForskning Foulum som omdrejningspunkt; men Danmarks VeterinærInstitut og den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole er involveret i et eller begge programmer. Årsberetningen bærer selvfølgelig præg af både den politiske og den kommercielle situation. Den rapporterede forskning har således, fokus på dyrenes sundhed og velfærd samt forsyningen og udnyttelsen af næringsstofferne / foderet Jeg vil gerne sige inderligt tak til alle de bidragsydere, som trods alt har lagt et stort stykke arbejde i såvel den forudgående forskning, som i de herværende artikler.

Yderligere vil jeg gerne takke til PFC’s sekretær, Kirsten Borg, som har forestået koordinering og lay-out. Faglig Årsberetning er inddelt i hovedafsnit. Alle artikler indledes med både et dansk sammendrag, samt et engelsk abstract. Selve de faglige artikler er sat med to spalter, dog således at større figurer og tabeller er i fuld sidebredde Gennembrydningerne af spalterne kan måske give lidt læseproblemer, da der ikke er ensartede regler for, hvordan spalter før og efter gennembrydninger skal læses. Artiklerne i Faglig Årsberetning 2003 er sat således, at begge spalter før en gennembrydning læses færdigt, inden man går videre til den gennembrydende figur eller tabel og de nedenstående spalter. Med håb om at Faglig Årsberetning 2003, må blive fundet spændende og lærerig af læserkredsen og siden finde en plads som referencemateriale i reolen, ønsker jeg alle god fornøjelse med læsningen. Artiklerne fra Faglig Årsberetning 2003 findes desuden på CFC’s hjemmeside, som pdf filer. Her findes tilsvarende for Faglig Årsberetning 1999 – 2002 og en 2. udgave af Faglig Årsberetning 1998 vil inden længe være til rådighed sammesteds.

Holstebro, primo februar 2004 Peter Sandbøl

Faglig Årsberetning 2003

5


6

Faglig Ă…rsberetning 2003


Cortisol og Corticoide Nedbrydningsprodukter i Minkfæces Jens Malmkvist1, Rupert Palme2,Steffen W. Hansen1& Birthe M. Damgaard1

1. Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Forskningscenter Foulum, P.O. Box 50, 8830 Tjele. Jens.Malmkvist@agrsci.dk. 2. Inst. für Biochemie, Veterinärmedizinische Universität Wien, Østrig. Sammendrag Aktivering af HPA-aksen, herunder forhøjede koncentrationer af cortisol, anvendes som mål for stresspåvirkning af mink. Vi målte cortisol og tre typer af nedbrydningsprodukter fra cortisol i fæces indsamlet over tre døgn fra 24 hanmink, hvoraf halvdelen var blevet injiceret med ACTH ved forsøgets start. Koncentrationen af 11,17-dioxoandrostan var signifikant højere i fæces fra de ACTH behandlede mink, mens niveauet af cortisol var lavt i fæces fra begge grupper af mink. Analyse af cortisol metabolitter i fæces har potentiale som fremtidig metode til at vurdere stresspåvirkning hos mink. Malmkvist, J., Palme, R., Hansen, S.W. & B.M. Damgaard (2004). Cortisol og corticoide nedbrydningsprodukter i minkfæces. Faglig Årsberetning 2003, 7-15, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract Activation of the HPA axis, including increased concentrations of cortisol, is used as an indicator of stress in mink. We measured cortisol and three types of cortisol metabolites in faeces collected during three days from 24 male mink, half of which had been injected with ACTH at the beginning of the experiment. The concentration of 11.17-dioxoandrostan was significantly higher in faeces from the ACTH treated mink, whereas the level of cortisol was low in faeces from both groups of mink. Analysis of cortisol metabolites in faeces is a potential method for evaluating stress in mink. Malmkvist, J., Palme, R., Hansen, S.W. & B.M. Damgaard (2004). Cortisol and corticoid metabolites in mink faeces. Annual Report 2003, 7-15, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning En lang række belastninger fører til udskillelse af ACTH (adrenocorticotrophic hormone) fra hypofysen og cortisol fra binyrebarken hos mink. Der findes en variation i dyrenes akutte stressfølsomhed målt som blodets koncentrationer af ACTH og cortisol efter samme belastning (f.eks. Malmkvist, 2001). Ofte anvendes en kombination fysiologiske og adfærdsmæssige indikatorer ved vurdering af husdyrs stress og ubehag. HPA-akse (H: hypothalamus, P: pituitary = hypofyse, A: adrenal = binyrebark) funktion er blevet anvendt som bidrag til at vurdere velfærden i pelsdyrproduktion, f.eks. i forbindelse med forskellige former for indhusning, avlsmetoder og management (Tabel 1). Gentagen aktivering af HPA-aksen, herunder forhøjede koncentrationer af stresshormoner, kan have negative følger for produktion, reproduktion og sundhed (Brown, 1994; Matthews et al., 2002). Metoder til at måle HPA-akse funktion hos levende dyr inkluderer hormonbestemmelse i blod, urin, fæces og spyt. En fordel ved blodprøvemålinger er at hormonerne findes i

deres oprindelige form og i relativt høje koncentrationer. Blandt ulemperne er at fangst og blodprøvetagning i sig selv aktiverer udskillelse af hormoner fra HPA-aksen. Det er dermed vigtigt at udføre blodprøvetagningen hurtigt og standardiseret. I et forsøg med 48 minktæver tog det gennemsnitlig 3 minutter fra åbning af bur og indtil blodprøven var taget. Koncentrationen af cortisol i blodprøver fra disse mink (Malmkvist et al., 2003) var sammenlignelige med værdier fra mink i et andet forsøg, hvor prøven var udtaget fra kateter uden fangst og venepunktur (Børsting & Damgaard, 1992). Hos grise med venekateter stiger blodets koncentration af cortisol ligeledes efter omtrent 3,5 minutters håndtering (Roozen et al., 1995). Benyttes non-invasive metoder, f.eks. som passiv opsamling af urin eller fæces, undgås den håndterings inducerede aktivering af HPAaksen. Ulempen ved de non-invasive metoder kan bl.a. være at prøvematerialet er mere heterogent, hormonerne optræder i lavere koncentrationer, at der kan ske en nedbrydning samt at faktorer som f.eks. udskillelseshastighed og tidsintegration kan komplicere billedet.

Faglig Årsberetning 2003

7


Malmkvist, J., Palme, R., Hansen, S.W. & B. M. Damgaard

Tabel 1. HPA-akse funktion som indikator for belastning hos tre arter af farmede pelsdyr. Undersøgelserne inkluderer typisk også adfærd og andre stressindikatorer. Art Indikator Fokus Kilde Mink Vægt af binyrer Burmiljø Hansen, 1988 (Mustela vison) Størrelse af binyrer Stereotyperende mink Mason, 1992 Cortisol i plasma

Infektion, immobilisering Jeppesen, 1988 Foder restriktion, immobilisering af høj og lav stereotyperende tæver Bildsøe et al., 1991 Burmiljø, immobilisering Hansen & Damgaard, 1991a Socialt miljø Hansen & Damgaard, 1991b Tidlig håndtering Hansen, 1993 Selektion for tam eller frygtsom adfærd Damgaard & Hansen, 1996; Hansen, 1997 Selektion for inaktivitet eller stereotyp aktivitet Zanella et al., 1998 Bur- og socialt miljø hos to farvetyper Pedersen & Jeppesen, 2001 Tid for flytning af tæve fra kuld Sørensen et al., 2001

Cortisol, ACTH i plasma

Serotonin receptor agonist til mink selekteret Malmkvist, 2001; Malmkvist for tam eller frygtsom adfærd et al., 2002; 2003 Selektion for tam eller frygtsom adfærd, prænatalt- og opvækst-miljø Malmkvist et al., in prep.

Cortisol i urin

PCB i foder til drægtige tæver Temperatur, vandtilgængelighed hos lakterende tæver Deprivering for foder og for ressourcer i burmiljøet Svømmevand Svømmevand

Corticosteron i urin Cortisol i fæces Cortisol nedbrydningsprodukter fæces Blåræv (Alopex lagopus)

Sølvræv (Vulpes vulpes)

Tauson, 1998 Mason et al., 2001 Korhonen et al., 2003 Korhonen et al., 2003

Afkom fra høj og lav stereotyperende forældre Tauchi et al., 1999 i Selektion for tam eller frygtsom adfærd, prænatalt- og opvækst-miljø Malmkvist et al., in prep.

Vægt af hypofyse Vægt af binyrer

Prænatal håndtering Prænatal håndtering Foder ets indhold Bur- og socialt miljø Håndtering af drægtige tæver Burmiljø

Osadchuk et al. 2000 Braastad et al. 1998 Korhonen & Niemela 1999 Ahola et al. 2000 Osadchuk et al. 2001a;b Mononen et al. 2001

Cortisol i binyrer Binyrers cortisol produktion in vitro

Prænatal håndtering Prænatal håndtering Håndtering af drægtige tæver

Braastad et al. 1998 Braastad et al. 1998 Osadchuk et al. 2001a;b

ACTH i serum

Prænatal håndtering

Braastad et al. 1998

Cortisol, ACTH i plasma

Håndtering af drægtige tæver

Osadchuk et al. 2001a;b

Cortisol i urin

Burmiljø

Mononen et al 2001

Morfologi af binyrer Vægt af binyrer

Selektion for tam adfærd Tidlig håndtering, transport, novelty Bur- og socialt miljø

Belyaev 1979 (review) Pedersen 1993; 1994 Ahola et al 2001

Cortisol i binyrer, in vivo binyre produktion af cortisol Selektion for tam adfærd 11-oxycorticosteroider i blod, sektretorisk aktivitet af binyrer Selektion for tam adfærd Corticosteroider Cortisol Cortisol i serum Cortisol i plasma

Selektion for tam adfærd Burmiljø Selektion for tam adfærd Selektion for tam adfærd Bur- og socialt miljø Tidlig håndtering Håndtering

Cortisol bindende protein, cortisol i Selektion for tam adfærd plasma Cortisol i urin

8

Madej et al., 1992

Tidlig håndtering, transport, novelty

Faglig Årsberetning 2003

Osadchuk 1997a;b Belyaev 1979 (review) Naumenko & Belyaev 1980 Jeppesen & Pedersen, 1991; 1992 Harri et al. 1997 Osadchuk 1997a;b Ahola et al. 2001 Pedersen & Jeppesen 1990 Pedersen 1992; 1993; Moe & Bakken 1996; 1997 Oskina & Tinnikov 1992 Pedersen 1993


Cortisol og corticoide nedbrydningsprodukter i minkfæces

Som supplement til de eksisterende metoder til at måle HPA-akse funktion udførtes i 2003 de første forsøg på at måle cortisol samt nedbrydningsprodukter fra cortisol i fæces fra mink. Formålet med pilotundersøgelsen var at undersøge (i) hvorvidt det er muligt at måle aktivering af HPA-aksen, og (ii) tidsudviklingen i hormonindholdet i minkfæces. Til dette formål blev en af to grupper hanmink injiceret med ACTH, hvorefter fæces prøver til hormonbestemmelse blev indsamlet de efterfølgende tre døgn. Materiale og Metode Dyrematerialet bestod af 24 wildhanner individuelt indhuset på forsøgsfarmen, Forskningscenter Foulum. Halvdelen af dyrene blev fanget og injiceret i.m. med 4,5 µg/kg

syntetisk ACTH kl. 8.30-9 den 19/3 2003. Herefter indsamledes fæces fra renden under det enkelte dyr samme dag kl. 9 (t=0), 11 (t=2t), 13 (t=4t), 15 (t=6t), 17 (t=8t), 19 (t=10t), 21 (t=12t), og de tre efterfølgende dage kl. 9 (t=24t, t=48t, t=72t). Fodringen foregik kl. 13.30 med mængder tæt på ad libitum. De individuelle og mærkede prøver blev frosset ved -20°C umiddelbart efter hver indsamling. Prøver (0,5 g vådvægt) blev efter metanol ekstraktion analyseret for koncentration af cortisol, nedbrydningsproduktet 11,17-dioxoandrostan samt corticosteroide nedbrydningsprodukter med 5β-3α-11-on struktur og med 5β-3α,11βdiol struktur (Figur 1) i et enzym immunoassay (EIA) (Möstl & Palme, 2002).

Cortisol

11β-hydroxyaetiocholanolon

11,17-dioxoandrostan

Figur 1. Cortisol samt to nedbrydningsprodukter bestemt vha. EIA.

Resultater Der blev indsamlet og analyseret 190 fæcesprøver fra de 24 forsøgsmink. Koncentrationen af cortisol var lav i minkfæces, og ofte under assayets detektionsgrænse Yderligere statistisk analyse af cortisol resultater præsenteres derfor ikke. Derimod var de undersøgte nedbrydningsprodukter fra cortisol (11, 17-dioxoandrostan, produkter med 5β-3α-11-on struktur, 5β-

3α,11β-diol struktur) til stede i målelige koncentrationer i alle prøver. For at følge tidsudviklingen blev disse tre nedbrydningsprodukter målt i de 24 mink, som var blevet injiceret med ACTH (Figur 2). For 11,17dioxoandrostan var startværdien for ACTH gruppen 223,4 ± 52,45 (gns. ± s.d.; n=12), og den højeste gennemsnitsværdi 1059,4 ± 514,26 nmol/kg opnået i prøverne opsamlet 2 timer

Faglig Årsberetning 2003

9


Malmkvist, J., Palme, R., Hansen, S.W. & B. M. Damgaard

efter forsøgets begyndelse. For nedbrydningsprodukter med 5β-3α-11-on struktur var startkoncentrationen 92,6 ± 31,76 nmol/kg, maksimale gennemsnitsværdi 692,3 ± 403,89 nmol/kg fæces 2 timer efter ACTH injektionen. For nedbrydningsprodukter med 5β-3α, 11βdiol struktur var startværdien 162,5 ± 39,46 nmol/kg, den maksimale gennemsnitskoncentration 1166,4 ± 609,44 nmol/kg fæces 4 timer efter ACTH injektionen. For alle tre af cortisol’s nedbrydningsprodukter fandt vi højere værdier end startværdien mellem 2-8 timer efter ACTH injektion, dog ikke med statistisk signifikans for samtlige kombinationer af indsamlingstidspunkt og type metabolit. Dette

kan skyldes at prøverne indsamlet 2-8 timer efter forsøgets start havde en stor variation (figur 2) – således var den relative CV (s.d./gns.) 20,758,6% for 11,17-dioxoandrostan, 47,9-65,1% for metabolitter med 5β-3α, 11β-diol struktur og 55,2-72,1% for metabolitter med 5β-3α-11-on struktur. Desuden var der naturligt nok ikke fæces fra alle mink til samtlige indsamlingstidspunkter. Der er i den statistiske behandling udelukkende anvendt opsamlingstiden, og ikke taget hensyn til om prøven indsamlet på dette tidspunkt er 1. eller evt. senere defækering for den aktuelle mink. Dette kan muligvis forklare en del af den store variation på gennemsnitskoncentrationerne.

2000 1800

CM1 CM2 11,17-DOA

1600

nmol/kg fæces

1400 1200 1000 800 600 400 200 0 0

4

8

12

16

20

24

Tid i timer Figur 2. Koncentration af corticosteroide nedbrydningsprodukter i fæces fra 12 mink, injiceret med ACTH til tiden 0. Værdier afbildet som gennemsnit ± standardafgivelser. CM1: Corticoide metabolitter med 5β-3α,11β-diol struktur (jf. 11β-hydroxyaeticholalanon figur 1), CM2: corticoide metabolitter med 5β-3α-11-on struktur, 11,17-DOA: 11,17-dioxoandrostan (jf. figur 1). For overskuelighedens skyld er 48 og 72 timers prøverne udeladt.

Der var ingen forskel i basalniveauet (gennemsnit af prøver indsamlet til t=0 og t=24 timer) i 11,17-dioxoandrostan mellem de to grupper af mink (ACTH vs. kontrolmink, F1,4 = 1,79, p = 0.252). Basalværdien kl. 9 var 254 ± 38,4 nmol 11,17-dioxoandrostan/kg fæces 10

(n=24). Udregnes arealet under kurven (AUC) for prøver indsamlet over det første døgn (t = 0, 2, 4, 6, 8, 10, 12 og 24 t) er AUC for de ACTH injicerede mink højere (gns. ± se: 4484 ± 1292,9; n=12) end hos kontrolgruppen (gns. ± se: 1431 ± 603,7; n=12) (F1, 21 = 11,44, p = 0.003). Dvs.

Faglig Årsberetning 2003


Cortisol og corticoide nedbrydningsprodukter i minkfæces

indholdet af 11,17-dioxoandrostan i minkfæces øges efter en aktivering af HPA-aksen vha. ACTH injektion. Diskussion Det er muligt ved hjælp af EIA metoden at måle et øget indhold af cortisol nedbrydningsprodukter, men ikke cortisol, i fæces fra mink efter en stimulering af HPA-aksen som følge af fangst og ACTH injektion. Pilotundersøgelsen peger på at effekten kan måles i fæces indsamlet 2-8 timer efter stimulus. Nedbrydningsprodukterne med 5β-3α,11β-diol struktur og 11,17dioxoandrostan (Figur 1) responderer tydeligst på forsøgsbehandlingen (Figur 2). Derfor måles begge disse nedbrydningsprodukter i et større forsøg med fæcesprøver fra 192 mink, som et supplement til denne pilotundersøgelse. Ligeledes måles nedbrydningsproduktet 11,17dioxoandrostan, frem for cortisol som forekommer i lave koncentrationer, i fæces fra en række dyrearter, herunder kvæg og får (Palme et al., 1999, 2000), rådyr (Dehnhard et al., 2000), hare (Teskey-Gerstl et al., 2000), elefant (Stead et al., 2000), primater (Bahr et al., 2000; Wallner et al., 1999ab), hest (Möstl et al., 1999; Merl et al., 2000) og kat (Palme, pers. komm. 2003). Cortisol og andre steroid hormoner fjernes hurtigt fra blodet. De nedbrydes hovedsagligt i leveren og udskilles i urin og galde som konjugater. I tarmen kan der ske en delvis reabsorbtion. Steroider som ikke reabsorberes elimineres via fæces. Det er overraskende hurtigt at effekten af ACTH injektionen ses i fæces fra mink. Hidtidige forsøg med infusion af 14Csteroid hormoner målte peak værdier i fæces senere, f.eks. efter 12 timer (får), 24 timer (hest) eller 48 timer (svin). (Palme et al., 1996). En mulig forklaring kan være forskelle i fordøjelsessystemet (f.eks. ratio tarm:kropslængde ca. 1:4 hos mink/kat og ca. 1:14 hos svin), herunder den kortere passagetid (anslået til 3.5-6 timer) hos mink. Forsøg med katte har fundet at hovedparten af cortisol metabolitter var i fæces efter 22,3 ± 6.2 timer efter injektion med radioaktivt mærket cortisol, samt forhøjede fæceskoncentrationer af cortisol metabolitter efter 24-48 timer efter en ACTH injektion (Graham & Brown, 1996). Vi fandt også en

stigning i indhold af 11,17-dioxoandrostan i fæces fra gruppen af hanmink som ikke blev fanget og behandlet med ACTH. Da disse kontrolhanner var indhuset lige ved siden af de behandlede hanner kan vi ikke med sikkerhed afgøre om dette udsving skyldes en naturlig døgnrytme, eller snarere er en artefakt af håndteringen af de øvrige hanner. Hertil kræves et nyt forsøg uden håndtering. Kendskab til døgnrytmen vil belyse hvorvidt nogle tidspunkter kan være at foretrække ved fæcesindsamling i forhold til andre. Hos huskat udskilles kun lidt (<5%) af corticosteron og progesteron via urinen, og fæces antages at være væsentligste udskillelsesrute for disse steroider (kilder citeret i Graham & Brown, 1996). Den relative andel af hormon udskilt fæces i forhold til i urin er ikke kendt hos mink, men kunne med fordel undersøges. Et problem ved at måle på nedbrydningsprodukter fremfor på cortisol kan teoretisk være såfremt en stressbelastning eksempelvis også fører til en ændret cortisol metabolisme (Murphy, 2003). Hvorvidt dette udgør et reelt problem er uvist. Pilotundersøgelsen fandt sted 19. marts og følgende dage. Hos mink er en sæsonmæssig variation i udskillelse af cortisol tidligere fundet (hunner: Weiss et al, 1980, hanner: McMullen & Ellis, 1988). Begge disse undersøgelser fandt de højeste værdier af serum cortisol tidligt på året (januar til primo februar, inden parring) og igen ultimo april/primo maj (omkring fødslen), uanset køn. Weiss et al. (1980) fandt en stor peak hos tæver i september, hvorimod hanner havde en lav værdi på denne tid på året, men de har to yderlige peaks i juni og i november (McMullen & Ellis, 1988). Disse tidlige undersøgelser er baseret på forholdsvis små grupper af dyr (6-18 pr. køn), og det er desuden svært at sammenligne og tolke cortisol værdier opnået i forskellige undersøgelser med forskellige forudsætninger. Det er derfor ønskeligt hvis vi viste mere om variationen i HPA aksens output hos begge køn over året. Hansen & Damgaard (1991a) bemærkede også en udtalt sæsonmæssig variation i mink plasma cortisol hos begge køn. Forklaringen på dette kan dels være lysets effekt på hormonniveauerne og dels at de normale farm rutiner med f.eks.

Faglig Årsberetning 2003

11


Malmkvist, J., Palme, R., Hansen, S.W. & B. M. Damgaard

ændrede fodringsstrategier over året kan bidrage til variation. Fratages mink foder kan dette medføre en stigning på 50% over baseline målt i urincortisol opsamlet over 1 døgn (Mason et al., 2001). Når man benytter HPA akse funktionen som en af flere indikatorer for at vurdere belastning af mink, er det derfor nødvendigt at tage deres faste sæsonrytme for de to køn i betragtning, uanset om niveauet er induceret af management rutiner eller skyldes årstidernes skiften. Analyse af cortisol metabolitter i fæces har potentiale som en fremtidig metode til at vurdere stresspåvirkning hos mink, f.eks. ved sammenligning basalniveauer mellem to grupper af mink udsat for forskellige former for indhusning. Målingerne var behæftet med store individuelle variationer efter en akut stressor, hvilket gør metoden uegnet til at detektere små forskelle mellem små forsøgsgrupper i denne situation. Det er vigtigt at de friske fæcesprøver bliver nedfrosset hurtigt for at mindske effekter bakteriel af nedbrydning. Eksempelvis førte bakteriel nedbrydning til signifikante stigninger i koncentrationen af cortisol metabolitter i fæces fra kvæg, hest og gris efter 1 times opbevaring ved stuetemperatur (Möstl et al., 1999). Eventuelle sæson og døgnrytmer i cortisol nedbrydningsprodukter i fæces hos mink er endnu ikke kendte, men da disse sandsynligvis kan påvirke resultatet bør man tage hensyn til biologiske rytmer, køn og fodringsstrategi når forsøg med fæces målinger planlægges. Referenceliste Ahola, L, Harri, M, Kasanen, S, Mononen, J & Pyykonen, T. 2000. Effects of group housing in an enlarged cage system on growth, bite wounds and adrenal cortex function in farmed blue foxes (Alopex lagopus). Animal Welfare 9: 403-412. Ahola, L, Harri, M, Monomen, J, Pyykonen, T & Kasanen, S. 2001. Welfare of farmed silver foxes (Vulpes vulpes) housed in sibling groups in large outdoor enclosures. Canadian Journal of Animal Science, 81: 435-440. Bahr, N, Palme, R, Möhle, U, Hodges, K, Heistermann, M. 2000. Comparative aspects of the metabolism and excretion of cortisol in three

12

individual nonhuman primates. Gen. Comp. Endocrinol. 117: 427-438. Bakken, M, Braastad, BO, Harri, M, Jeppesen, LL & Pedersen, V. 1994. Production conditions, behaviour and welfare of farm foxes. Scientifur 18: 233-248. Belyaev, DK. 1979. Destabilizing selection as a factor in domestication. The journal of Heredity 70: 301-308. Bildsøe, M, Heller, KE & Jeppesen, LL. 1991. Effects of immobility stress and food restriction on stereotypies in low and high stereotyping female ranch mink. Behavioural Processes, 25: 179-189. Braastad, BO, Osadchuk, LV, Lund, G & Bakken, M. 1998. Effects of prenatal handling stress on adrenal weight and function and behaviour in novel situations in blue fox cubs (Alopex lagopus). Applied Animal Behaviour Science 57: 157-169. Brown, R.E., 1994. An introduction to neuroendocrinology.Cambridge University Press, U.K. 408 pp. Børsting, CF & Damgaard, BM. 1992. Use of chronic jugular catherization for repeated blood sampling to measure diurnal variation in blood parameters in mink. Norwegian Journal of Agricultural Science, suppl. 9: 550-556. Damgaard, BM & Hansen, SW. 1996. Radioimmunoassay of cortisol in mink plasma and the effect of adrenocorticotrophic hormone. Animal Production Review, Applied Science Reports 29: 227-231. Dehnhard, M, Rohleder, M, Klein, B, LechnerDoll, M & Palme, R. 2001. Non-invasive monitoring of adrenocortical activity in the roe deer (Capreolus capreolus) by measuring faecal cortisol metablites. Gen. Comp. Endocrinol. 123: 111-120. Graham, LH & Brown, LH. 1996. Cortisol metabolism in the domestic cat and implications for non-invasive monitoring of adrenocortical function in endagered felids. Zoo Biology 15: 71-82. Hansen, SW. 1988. Effect of variable cage sizes and lack of admission to nest box on the behaviour, physiology and production of mink

Faglig Årsberetning 2003


Cortisol og corticoide nedbrydningsprodukter i minkfæces

kits. In B.D. Murphy and D.B. Hunter (Ed.), Biology, pathology and genetics of fur bearing animals, 4th International Scientific Congress in Fur bearing animals, Canada, p. 153-162. Hansen, SW. 1993. Effects of early handling on later behaviour and stress response in farm mink. NJF seminar no. 239, subsection on fur animals, 23-24 September, Norway. 2pp. Hansen, SW. 1997. Selection for tame and fearful behaviour in mink and the effect on the HPA-axis. In: P.H. Hemsworth, M. Spinka and L. Kostal (Eds), Proceedings of the 31st International Congress of the ISAE, Prague, 1316 Agust, Research Institute of Animal Production, Prague, Czech Republic, p. 72.

Korhonen, H & Nimela, P. 1999. Effects of pantothenic acid derivates on welfare and production-related variables in blue foxes. Journal of animal physiology and animal nutrition-Zeitschrift fur tierphysiologie tierernahrung and futtermittelkunde 81: 179189. Madej, A, Forsberg, M & Edquist, L. 1992. Urinary-excretion of cortisol and estrone sulfate in pregnant mink fed PCB and fractions of PCB. Ambio, 21: 582-585. Malmkvist, J. 2001. Fear in farm mink (Mustela vison): consequences of behavioural selection. Ph.D. thesis, Zoological Institute, University of Copenhagen.

Hansen, SW & Damgaard, BM. 1991a. Effect of environmental-stress and imobilization on stress physiological variables in farmed mink. Behavioural Processes, 25: 191-204.

Malmkvist, J & Hansen, SW. 2001. The welfare of farmed mink (Mustela vison) in relation to behavioural selection: a review. Animal Welfare 10: 41-52.

Hansen, SW & Damgaard, BM. 1991b. Stress physiological, hematological and clinicalchemical status of farm mink placed in groups or singly. Acta Agriculturae Scandinavica 41: 355-366.

Malmkvist, J, Hansen, SW & Damgaard, BM. 2002. Effects of the serotonin agonist Buspirone on fear and HPA-axis responses in confident and fearful mink. 4th World Congress on Stress, 12-15 September, Edinburgh.

Harri, M, Plyusnina, I, Ahola, L, Monomen, J & Reikila, T. 1997. Accelerated domestication in Silver foxes using artificial selection. In: P.H. Hemsworth, M. Spinka and L. Kostal (Eds), Proceedings of the 31st International Congress of the ISAE, Prague, 13-16 Agust, Research Institute of Animal Production, Prague, Czech Republic, p. 73.

Malmkvist, J, Hansen, SW & Damgaard, BM. 2003. Effect of the serotonin agonist buspirone on behaviour and hypothalamic-pituitary-adrenal axis in confident and fearful mink. Physiology & Behavior 78: 229-240.

Jeppesen, LL. 1988. Measuring long-term stress. In B.D. Murphy and D.B. Hunter (Ed.), Biology, pathology and genetics of fur bearing animals, 4th International Scientific Congress in Fur bearing animals, Canada, p. 121-129.

Matthews, S.G., Owen, D., Banjanin, S. & Andrews, M.H., 2002. Glucocorticoids, endocrine development and life after birth. Stress 5, suppl: 26.

Jeppesen, LL & Pedersen, V. 1991. Effects of whole-year nest boxes on cortisol, circulating leucocytes, exploration and agonistic behaviour in silver foxes. Behavioural Processes 25: 171177. Jeppesen, LL & Pedersen, V. 1992. Correlation between levels of cortisol, behaviour and nest box use in silver fox vixens. Norwegian Journal of Agricultural Sciences, suppl. 9: 505-511.

Markowitz, TM, Dally, MR, Grusky, K & Price EO. 1998. Early handling increases lamb affinity for humans. Animal Behaviour 55: 573-587.

Mason, GJ. 1992. Stereotypy and welfare in mink. Journal of Animal Science (Suppl.) 70: 158. Mason, GJ, Cooper, J & Clarebrough, C. 2001.Frustration of fur-farmed mink. Nature 410: 35-36. Merl, S, Scherzer, S, Palme, R & Möstl, E. 2000. Pain causes increased concentrations of glucocorticoid metabolites in equine faeces. J. Equine Vet. Sci. 20: 586-590.

Faglig Årsberetning 2003

13


Malmkvist, J., Palme, R., Hansen, S.W. & B. M. Damgaard

Moe, RO & Bakken, M. 1996. Effect of repeated blood sampling on plasma concentrations of cortisol and testosterone and on leucocyte number in silver fox vixens (Vulpes vulpes). Acta Agriculaturae Scandinavica Section A-Animal Science, 46: 111116. Moe, RO & Bakken, M. 1997. Effects of handling and physical restraint on rectal temperature, cortisol, glucose and leucocyte counts in the silver fox (Vulpes vulpes). Acta Veterinaria Scandinavica 38: 29-39. Mononen, & Rekila, platforms welfare of 385.

J, Kasanen, S, Harri, M, Sepponen, J T. 2001. The effects of elevated and concealment screens on the blue foxes. Animal Welfare 10: 373-

lagopus) exposed to prenatal handling stress. Reproduction fertility and development 12: 119126. Osadchuk, LV, Braastad, BO, Hovland, AL & Bakken, M. 2001a. Handling during pregnancy in the blue fox (Alopex lagopus): the influence on the fetal pituitary-adrenal axis. General and comparative endocrinology 123: 100-110. Osadchuk, LV, Braasatd, BO, Hovland, AL & Bakken, M. 2001b. Morphometric and hormonal changes following persistent handling in pregnant blue fox vixens (Alopex lagopus). Animal Science 72: 407-414 Oskina, IN & Tinnikov, AA. 1992. Interaction between cortisol and cortisol-binding protein in silver foxes (Vulpes vulpes). Comp. Biochem. Physiol. 101A: 665-668.

Möstl, E, Meßmann, S, Bagu, E, Robia, C & Palme, R. 1999. Measurement of glucocorticoid metabolite concentrations in faeces of domestic livestock. J. Vet. Med. A 46: 621-632.

Palme, R, Robia, C, Baumgartner, W & Möstl, E. 2000. Transport stress in cattle as reflected by an increase in faecal cortisol metabolites. Vet. Rec. 146: 108-109.

Möstl, E & Palme, R. 2002. Measuring faecal stereoid metabolites with enzyme immunoassays (EIA) on microtitre plates using biotinylated stereoids as labels. Lab manual, Institute of Biochemistry, University of Veterinary Medicine and Ludwig Boltzmann Institute of Veterinary Endocrinology, Vienna, Austria. 9pp.

Palme, R, Robia, C, Meßmann, S, Hofer, J & Möstl, E. 1999. Measurement of faecal cortisol metabolites in ruminants: A non-invasive parameter of adrenocortical function. Wien. Tierärztl. Mschr. 86: 237-241.

Murphy, BEP. 2002. Urinary free cortisol levels in PTSD offspring. Letters to editor, Psychoneuroendocrinology 28: 594-596, 2003. Naumenko, EV & Belyaev, DK. 1980. Neuroendocrine mechanisms in animal domestication. Proceedings of the XIV International Congress of Genetics, Volume II p 12-25. Mir Publishers, Moscow, USSR. Osadchuk, LV. 1997a. Cortisol production in fetal adrenals of the silver fox. Theriogenology, 47: 903-912. Osadchuk, LV, 1997b. Phenogenetic analysis of prenatal development of the glucocorticoid function of adrenals in silver foxes after longterm selection for domestic behavior. Genetika 33: 1534-1538. (In Russian). Osadchuk, LV, Braastad, BO, Huhtaniemi, I & Bakken, M. 2000. Alterations of the pituitarygonadal axis in the neonatal blue fox (Alopex 14

Pedersen, V. 1992. Handling of silver foxes at different ages pre-weaning and post-weaning and effects on later behaviour and stresssensitivity. Norwegian Journal of Agricultural Science, 9: 529-535. Pedersen, V.1993. Early experience in silver foxes and effects on later behavioural and physiological parameters. Ph.D. thesis, Zoological Institute, University of Copenhagen. Pedersen, V. 1994. Long-term effects of different handling procedures on behavioural, physiological, and production-related parameters in silver foxes. Appl. Anim. Behav. Sci. 40: 285296. Pedersen, V & Jeppesen, LL. 1990. Effects of early handling on later behaviour and stress responses in the silver fox (Vulpes vulpes). Appl. Anim. Behav. Sci. 26: 383-393. Pedersen, V & Jeppesen, LL. 2001. Effects of family housing on behaviour, plasma cortisol and performance in adult female mink (Mustela

Faglig Årsberetning 2003


Cortisol og corticoide nedbrydningsprodukter i minkfæces

vison). Acta Agriculturae Scandinavica Section A-Animal Science 51: 77-88. Roozen, AWM, Tsuma, VT, Magnusson, U. 1995 Effects of short-term restraint stress on plasma-concentrations of catecholamines, betaendorphin, and cortisol in gilts. Am. J. Vet. Res. 56: 1225-1227. Stead, SK., Meltzer, DGA. & Palme, R. 2000. The measurement of glucocorticoid concentrations in the serum and faeces of captive African elephants (Loxodonta africana) after ACTH stimulation. J. S. Afr. Vet. Assoc. 71: 192-196. Sørensen, B, Clausen, TN, Wamberg, S & Hansen, O. 2001. Physiological changes in mink (Mustela vison) dams subjected to weaning at different times during lactation. Acta Agric. Scand. Sect. A, Animal Science 51: 148-154. Tauchi, M, Yuan Y, Aulerich, RJ & Zanella, AJ. 1999. The association between gentoype, stereotypies and fecal steroids in mink. In: KE Bøe, M Bakken & BO Braastad (Eds), Proceedings of the 33rd International Congress of the ISAE, Lillehammer, Norway, August 1721 p 87. Agricultural University of Norway: Ås, Norway.

Tauson, AH. 1998. Water intake and excretion, urinary solute excretion and some stress indicators in mink (Mustela vison): effect of ambient temperature and quantitative water supply to lactating females. British Journal of Nutrition, 80: 555-564. Teskey-Gerstl, A, Steineck, Th, Bamberg, E & Palme, R. 2000. Excretion of corticosteroids in urine and faeces of hares (Lepus europaeus). J. Comp. Physiol. B 170: 163-168. Wallner, B, Möstl, E, Dittami, J & Prossinger, H. 1999a. Fecal glucocorticoids document stress in female barbary macaques (Macaca sylvanus). Gen. Comp. Endocrinol. 113: 80-86. Wallner, B, Prossinger, H & Möstl, E. 1999b. Perineal swellings: a social and endocrine advantage for barbary macaque females (Macaca sylvanus). Coll. Antropol. 23: 451-459. Zanella, AJ, Mason, G & Schmidt, P. 1998. Selective breeding can affect the performance of abnormal behavior and neurophysiological indicators in mink. In: I Veissier & A Boissy (Eds), Proceedings of the 32nd International Congress of the ISAE, Clermont-Ferrand, France, July 21-25 p 89. Institut National de la Recherche Agronomique: Clermont-Ferrand, France..

Faglig Årsberetning 2003

15


16

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2003


Adfærd og Produktionsparametre som Indikation på Velfærd hos Avlstæver under Forskellige sociale Indhusningstyper i perioden fra Fravænning til Pelsning. Vivi Pedersen,

Zoologisk Institut, Københavns Universitet, Tagensvej 16, 2200 København N. Sammendrag Normal praksis er, at avlstæven går alene efter fravænning af hendes hvalpe, men en praksis med at lade avlstæven beholde en hanhvalp ses også. Der er ingen dokumentation på, hvor brugt denne praksis er, men den kan tænkes at brede sig, når 8-rumsbure i nær fremtid sættes ud af produktion. Det er til stadighed vigtigt, at minks velfærd optimeres, og da der hidtil ikke er lavet videnskabelige undersøgelser af hvordan tæven triven i selskab med en hanhvalp indtil pelsning, fandt vi det nærliggende at starte en pilotundersøgelse. I denne undersøgelse, som foregik på en privat farm, målte vi hvordan adfærd og pelsegenskaber blev påvirket af, at avlstæven gik med enten 1 af sine sønner, en fremmed hanhvalp eller 2 fremmede hanhvalpe i perioden fra fravænning til pelsning. Avlstæven blev observeret i 30 scannings-observationer fordelt over perioden for adfærd og opholdssted. Efter pelsning blev størrelsen målt på alle mink og skindende checket for bid og skader på læderside og pelsside. Resultaterne viste, at det at have en partner forøgede mængden af fælles pelspleje og leg, såkaldt positiv adfærd, men det forøgede også mængden af kamp og at blive jagtet, såkaldt negativ adfærd. Avlstæver, der gik alene (kontrolgruppen), viste flere stereotypier, mens grupper med 1 hvalp viste færrest stereotypier. Gruppen med 2 hvalpe viste en større frekvens af stereotypier end grupper med 1 hvalp, men afveg ikke fra kontrolgruppen. Både avlstæve og hanner i gruppen med 2 hanner havde flest bidlæsioner på lædersiden sammenlignet med avlstæve og hanner i grupper med 1 han. Der var få skader på pelssiden, men igen var der flest og mest alvorlige i gruppen med 2 hanner. Det kunne konkluderes, at 2 hanhvalpe sammen med en avlstæven i et standardbur i perioden fra fravænning til pelsning øgede negativ adfærd, ikke reducerede stereotypier og øgede mængden af læderbid og pelsskader. Denne form for indhusning reducerer altså både avlstævens og hannernes velfærd på flere niveauer og bør derfor undgåes. Med hensyn til avlstævens velfærd, når hun går sammen med 1 han peger resultatet i begge retninger. Mængden af positiv adfærd øges og mængden af unormal adfærd (stereotypier) reduceres, men samtidig modtager hun flere bid. Derfor anbefales det, at en større og mere detaljeret undersøgelse igangsættes som samtidigt kan give viden om avlstævens stressniveau under denne form for indhusning. Og det er også vigtigt at få viden om langtigseffekten, for vi ved ikke hvordan hun producerer, når hun ikke har haft mere end 3 måneder alene inden næste kuld. Først efter en større undersøgelse kan vi med mere sikkerhed udtale os om avlstævens velfærd, når hun holdes med 1 hanhvalp. Indtil vi har denne viden anbefales det at holde avlstæverne alene, som ”gammel” praksis jo er. Pedersen, V. (2004). Adfærd og produktionsparametre som indikation på velfærd hos avlstæver under forskellige sociale indhusningstyper i perioden fra fravænning til pelsning. Faglig Årsberetning 2003, 17-26, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract There is a trend developing to keep the breeding female together with one male kit after weaning and until pelting time. It is not documented how widespread this “routine” is and until now it has not been examined how this “routine” affects the breeding female with regard to her welfare. A pilot study was set up with the aim to examine some few parameters directly or indirectly linked to welfare of the breeding female when kept with one or two male kits until pelting. In the end of June, 192 breeding females were distributed into 4 groups. The females had between 6-10 kits and had given birth within the same week in April/May. The litters were then between 7-8 weeks old at weaning time. Group 1 females were housed singly, group 2 females were housed with 2 male kits from another litter, but of the same age as her own kits, group 3 females were housed with one male kit from another litter and of the same age as her own kits, and group 4 females were housed with one of her own sons. All animals were moved from their home cage and re-housed in another shed in similar sized cages measuring 90x30x45 cm with one nest box. Scan sampling observations of behaviour and position in the cage were performed 30 times, divided over 6 days (2 at start, 2 in the middle and 2 at the end of the study) with 5 samplings per day with 30 minute intervals. After being killed the mink was marked, and individually measured for skin size from the snout to tail root. Bites on the leather side was counted for different regions: belly, back of the neck, back, hips and tail. After being processed the skins were checked and registered for fur damages on the same regions as above. The results showed that being together with a partner increased the amount of positive behaviours such as grooming and play, but it also increased the amount of fights and being pursued. The number of animals stereotyping were reduced in groups with one male kit, and highest in the group with singly housed females. In the group with 2 male kits, the amount of stereotypies was high as well as fights and being pursued, the Faglig Årsberetning 2003

17


V. Pedersen

number of bites on the leather side on both male and female skins was significantly higher as well as the occurrence and severity of fur damages. It was concluded that this group composition had a great negative impact on the females welfare and should therefore strictly be avoided. The question about keeping the female with on male was not as straightforward regarding the females welfare. On one hand she experienced play and grooming through the company of the male (i.e. more natural behaviour), but she also had to fight and defend herself causing some fur damages and some bites seen on her leather side (pain and frustration?). However being housed singly, caused a higher occurrence of stereotyped behaviour and less variation in behaviour with no play and only a small amount of ego-grooming (boredom?). Before the “routine” with housing females with one male kit is becoming more widespread, it is recommended that a large scale study is initiated to examine the females physiological stress levels combined with more detailed behaviour observations. In such a study the long term effects should be examined as well, in order to get knowledge on how breeding females, kept with a male kit, perform and thrive in the following breeding season. Until we have the results of such a study, keeping breeding females with a male kit after weaning until pelting should be “the exception”, not “the rule”. Pedersen, V. (2004). Behaviour and productionparameters as an indication of welfare in female breeding mink during different social housing conditions from weaning to pelting time. Annual Report 2003 17-26, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Det er normal praksis, at avlstæven holdes alene i buret fra fravænning og til næste kuld fødes. Fravænningen sker mellem hvalpenes 6-7 ugers alder, og enten flyttes avlstæven eller hvalpene, afhængigt af hvilken rutine den enkelte avler har indarbejdet. Men en anden praksis ses også: avleren lader avlstæven beholde en han-hvalp hos sig, og i nogle tilfælde 2, helt frem til pelsningen. Forskellige rutiner bruges ved denne praksis: Nogle sætter en fremmed hanhvalp sammen med avlstæven samme dag eller nogle dage efter fravænning, og andre lader avlstæven beholde en af sine sønner, mens resten fjernes. Uanset bliver der ved denne rutine et overskud af tævehvalpe, som så sættes sammen 2 og 2 i 8eller 6-rums bure. Argumenter for at lade avlstæven gå sammen med en han er pladsmangel på farmen, og at avlstæven ikke belastes så meget ved fravænning, når hun får lov at beholde en hvalp. Man må formode, at pladsmanglen opstår, når der er et større hvalpetal end forventet, og fordi den enkelte avler ikke økonomisk kan forsvare at have en større kapacitet af bure, der i tilfælde af et dårligere avlsresultat kommer til at stå tomme. EU-rekommendationer med hensyn til burstørrelser tillader kun 1 dyr i 8-rumsburene (90 x 20 x 45cm) frem til 2010. Herefter er det ikke tilladt at have 8-rums bure. Det er tilladt at huse 2 dyr i et standard 6-rums bur på 90x30x45cm. Hvis der sættes 3 sammen skal der gives 850 cm2 til hvert ekstra dyr udover de 2. På grund af at 8-rums bure udgår af produktionen er der grund til at tro, at praksis med at lade avlstæven gå sammen med en han18

hvalp vil blive mere reglen end undtagelsen på mange farme, da mange avlere bruger 8rumsburene til goldtæver og avlstæver efter fravænning. Mink’s velfærd er i fokus. Blandt andet har Dyreetisk råd lavet en udtalelse om pelsdyrproduktion 2003. Men uanset om velfærden hos mink har offentlighedens bevågenhed er det essentielt at sikre en god velfærd hos både avlstæve og hvalpe. Også ved praksis som lige nu og her er ”nødløsninger”. Derfor er vigtigt at få undersøgt, hvordan det påvirker avlstæven at have selskab af en hanhvalp (eller 2, trods forbud) helt frem til pelsningsperioden. Spørgsmålet er, om de negative konsekvenser af at have konkurrence om vigtige ressourcer overskygges af de positive konsekvenser af muligheden for at vise og modtage social adfærd. Med hensyn til konkurrence vil hanhvalpen alt andet lige være større end avlstæven allerede et par måneder før pelsningen. Tidligere undersøgelser har vist, at hanner i små som store grupper altid vil være den dominante, og den største han i grupper med flere hanner og tæver vil være øverst rangerende (Houbak 1990). Han vil forsvare ressourcer så som foder og redeplads. Små hanner samt tæver vil være nederst på ranglisten og få sidst og mindre adgang til disse ressourcer (Houbak, 1990). Med hensyn til fravænning ved vi, at fravænning ved 8 ugers alderen er det mest optimale tidspunkt både for avlstæve og hvalpe, når hun går i et standard bur (Pedersen, 2000). Men mange avlere fravænner tidligere, og man ved at fravænning tidligere end 8 uger faktisk er

Faglig Årsberetning 2003


Adfærd og produktionsparametre som indikation på velfærd hos avlstæver under forskellige sociale indhusningstyper i perioden fra fravænning til pelsning

stressende for avlstæven (Heller et al., 1988, Pedersen, 2000). Derfor kan argumentet med at fravænningen bliver en mindre belastning for tæven, hvis hun beholder en hvalp godt gælde på farme, hvor der fravænnes på 42. dag. Omvendt så havde avlstæver, der gik i familieindhusning med sit kuld et forhøjet stress-niveau og afbidte dievorter, da hendes hvalpe nåede 16 ugers alderen (Pedersen og Jeppesen, 2001). Der har hidtil ikke været publiceret undersøgelser af, hvordan den voksne avlstæve påvirkes af at gå sammen med en eller 2 hanhvalpe, og om det har betydning hvis hanhvalpen er hendes søn eller en fremmed han. Trods mink’s solitære levevis i naturen kan selskabet med et andet individ dog muligvis være berigende for avlstæven på farmen. Ensformigheden brydes, og der er mulighed for positiv adfærd så som leg og social pelspleje. Men det kan sandsynligvis også være en belastning for avlstæven. Hun dies måske i en længere periode, og må mere aktivt og aggressivt forsvare sig, samtidigt med at hun domineres af hanhvalpen, måske med reduceret adgang til ressourcer så som mad, vand og redekasse til følge. Det har ikke været muligt at finde dokumentation på, hvor vidtspredt denne praksis er m.h.t. at lade avlstæven gå med en eller 2 hanhvalpe, men umiddelbart virker det som om det p.t. er en nødløsning og ikke en standard praksis. Måske vil brugen af denne praksis stige i fremtiden på grund af afviklingen af 8-rumsburene. Som nævnt ovenfor vil der også blive et overskud af tævehvalpe med denne praksis, hvilket gør, at avleren danner mange tæve/tæve par. Og hvordan trives de så sammen frem til pelsningen? Der er derfor en hel del ubesvarede spørgsmål med hensyn til denne praksis. I denne rapport prøver vi at besvare nogle af spørgsmålene omkring konsekvenser for avlstæven og hanhvalpene, når de går sammen i perioden fra fravænning til pelsning. Pilotprojektet foregik på en privat farm for at få indblik i, om der var basis for en større undersøgelse. På den private farm var der mulighed for at sammenligne avlstæver, der gik med 1 søn, med 1 fremmed hanhvalp eller med 2 fremmede hanhvalpe. Det blev valgt at se på nogle få parametre, der direkte eller indirekte kunne fortælle om forekomst af leg og social

pelspleje (socio-positiv adfærd), kampe og aggressioner og unormal adfærd (negativ-) adfærd. Materiale/metoder

Dyr og opstaldning

Fire grupper med 48 avlstæver af typen Wildmink blev dannet (192 dyr i alt). Disse avlstæver blev udvalgt til forsøget ud fra en kuldstørrelse ved fravænning på 6 til 10 hvalpe og kuldets fødselsdato mellem 27. april og 3. maj 2002. Den 20. juni blev alle avlstæver + hvalpe sat ud i forsøgshallen. Forsøgsdesign kan ses i tabel 1. Tabel 1: Oversigt over hallen, som var en 2 rækket åben hal med 25 blokke af 6-rumsbure i hver side. De 4 grupper blev fordelt på begge sider af hallen med 24 bure per gruppe i hver side. Højre side af hal Venstre side af hal 4 blokke af 6 bure 4 blokke af 6 bure Gruppe 1 (G1). Gruppe 4 (G4). Avlstæve går alene Avlstæve går med 1 søn 4 blokke af 6 bure 4 blokke af 6 bure Gruppe 3 (G3). Gruppe 2 (G2). Avlstæve går med 1 fremmed han (1 Avlstæve går med 2 FH) fremmede hanner (2 FH) 4 blokke af 6 bure 4 blokke af 6 bure Gruppe 2 (G2). Gruppe 3 (G3). Avlstæve går med 2 fremmede Avlstæve går med 1 hanner (2 FH) fremmed han (1 FH) 4 blokke af 6 bure 4 blokke af 6 bure Gruppe 4 (G4). Gruppe 1 (G1). Avlstæve går med 1 søn Avlstæve går alene

Gruppe 1 bestod således af 48 avlstæver, som blev flyttet fra deres hvalpe ved hvalpenes 7-8 ugers alder og sat alene. Avlstæverne i gruppe 2 blev ligeledes flyttet fra deres hvalpe ved 7-8 ugers alderen og fik 2 fremmede hanhvalpe med i det nye bur. Gruppe 3 fik 1 fremmed hanhvalp med i det nye bur, og gruppe 4 bestod af 48 avlstæver, som blev flyttet sammen med hver deres søn til det nye bur, også ved hvalpenes 7-8 ugers alder. Da dette foregik på en og samme dato var der op til 6 dages forskel i fravænningsalderen mellem de 192 kuld. Der var adgang til ad libitum vand samt en redekasse i hvert bur. Alle dyrene blev ad libitum fodret under hele forsøget, bortset fra 1 døgn i november, hvor de ikke blev fordret mellem 2 scanningsobservationer. Dette blev gjort kunstigt at fremkalde højere forekomst af stereotypier.Ved daglige inspektioner blev hvalpe eller tæver med åbne sår fjernet (og registreret), og hvis det var inden for de 3 første dage i forsøget blev buret genetableret med den

Faglig Årsberetning 2003

19


V. Pedersen

rette sammensætning af dyr. Dette skete i 5 bure mellem den 21-23. juni, dvs inden for 3 dage fra forsøgets start. De 3 af disse bure tilhørte gruppe 3 (1 fremmed han) og de 2 andre gruppe 2 (2 fremmede hanner). Alle disse bure blev genetableret, og der skete ikke flere tab, bortset fra en avlstæve som sent i forsøget slap ud gennem bunden i redekassen i gruppe 2 (2 fremmede hanner). Dette bur blev ikke genetableret, og hvalpene fortsatte i buret alene, men udgik af forsøget.

Registreringer

Adfærdsobservationer blev foretaget 6 gange: 2 gange med 1 uges mellemrum ved forsøgets start, 2 gange midt i forsøget og 2 gange ved forsøgets afslutning. Første gang var ugedagen efter udsætning. Under scanningerne blev al forekommende adfærd hos avlstæven noteret i 5 scannings-runder med 30 minutters interval. Det blev samtidig noteret, om tæven var i reden (adfærd) eller i buret (+adfærd), og om hun havde selskab af en eller flere hvalpe.

Tabel 2. Registreret ophold og adfærd under scanningsobservationerne: OPHOLD: Rede Rede SOCIALT: Alene Sammen ADFÆRD HVIS TÆVEN ER UDE I BURET Inaktiv

Ligger/sidder passiv

Stereotypi Plages

Ensartede, gentagne bevægelser uden umiddelbar funktion Hvalp prøver at die, pelspleje, flytte, nakke-bide, mens avlstæven prøver at undvige eller genne hvalpen væk

Kamp

Angreb, flugt, jagt, bid, med skrig og hurtige abrupte bevægelser

Pelspleje

Han pelsplejer avlstæve eller omvendt

Dier

Han sutter på dievorter

Æder Leger

Hun tygger foder Langsomme bevægelser med elementer af jagt, kampleg, pelspleje uden vokalisereing eller med bløde kald

Aktiv

Andet aktiv adfærd, at stå nysgerrigt og kigge efter observatør

Alle dyr blev aflivet den 15. november og påsat næsemærker i forskellige farver med 1 farve til hver gruppe. Efter flåning og skrabning blev der registreret for forekomst + frekvens af bidmærker på lædersiden af skindet. Dette blev registreret for bugsiden, nakken, ryggen, hofte og hale regionerne. Alle bidmærker efter hjørnetænder blev talt i de forskellige regioner. Ligeledes blev der efter tørring registreret for pelsgnav i de samme regioner som for læderbid, dog ikke på bugsiden. Pelsgnav blev registreret efter størrelsen af gnavet fra 1-9 cm i diameter. På samme tidspunkt blev alle skind længdemålt fra snude til halerod. Resultater Kuldstørrelserne var ikke signifikant forskellige i de 4 grupper (G1=7.23±1.09; G2= 7.54±1.16; G3=7.59±1.12; G4=7.64±1.16, P=0.27 GLM) og ikke påvirket af fødselsdatoen (P=0.55 GLM). Fødselsdatoen afveg ikke signifikant mellem de 4 grupper (P=0.67, GLM). Alle grupper havde 20

således samme udgangspunkt fra start og eventuelle forskelle vil kunne tilskrives de forskellige sociale forhold de gik under i projektperioden. Ophold/Adfærd ”Æde” blev set meget få gange (4) og blev derfor inkluderet i kategorien ”aktiv”. ”Dies” uden at tæven reagerede blev set 1 gang og derfor blev denne observation sat ind under ”inaktiv”. Avlstævernes ophold i reden (og dermed i buret) afveg ikke signifikant fra hianden i de 4 grupper. Avlstæverne var i reden mellem 72.4 og 76.5% af observationerne. Ud af de 30 observationer på hver tæve, registreredes avlstæver i gruppe 1 (alene) gennemsnitligt i reden 23.17±4.14 gange), avlstæver med 2 fremmede hanner (G2) 22.44±3.63 gange, avlstæver med 1 fremmed han (G3) 23.13±4.39 gange og avlstæver med 1 søn (G4) 22.02±4.72 gange (P=0.48). Da avlstæverne i

Faglig Årsberetning 2003


Adfærd og produktionsparametre som indikation på velfærd hos avlstæver under forskellige sociale indhusningstyper i perioden fra fravænning til pelsning

gruppe 1 kun kunne registreres som værende alene, er det ikke overraskende, at der var signifikant forskel mellem grupperne (p< 0.0001). Avlstæver i gruppe 1 blev registreret som værende alene gennemsnitligt: 30±0.00 gange (100%), avlstæver i gruppe 2: 4.77±2.49 gange (15.9%), avlstæver i gruppe 3: 5.60±3.09 gange (18.7%) og avlstæver i gruppe 4: 6.48±3.53 gange (21.6%) (p<0.0001). Ved parvise sammenligninger mellem gruppe 2, 3 og 4 viste det sig, at gruppe 2’s avlstæver observeredes ”alene” færre gange end gruppe 4’s avlstæver (P<0.01). Der var ikke andre signifikante forskelle med hensyn til parametren ”være alene”. Med hensyn til parametren ”være sammen” gjaldt de samme signifikante forskelle: gruppe 1’s avlstæver havde 0 registreringer af at ”være sammen”. Gruppe 2 sås gennemsnitligt sammen 25.23±2.49 gange (84.1%), gruppe 3 sås sammen 24.4±3.1 gange (81.3%) og gruppe 4 sås sammen 23.52±3.54 gange (78.4%). Igen var der signifikant forskel mellem gruppe 1 og de 3 andre grupper, også i parvise sammenligninger. Og gruppe 2’s avlstæver sås sammen signifikant mere end gruppe 4’s avlstæver (P<0.01). Figur 1 viser den procentvise forekomst af nogle af adfærdskategorierne der blev observeret, når

tæven var i buret. Tallene er baseret på en totaloptælling af al adfærd i gruppen (1440 mulige scores, 5 scanninger x 48 dyr x 6 observationer) og dernæst udtrykt i procent af de observationer, der er set i buret (for G1=381, G2=390, G3=339 og G4=397). I resten af observationerne op til 1440 har adfærden ikke kunne noteres, da avlstæven jo var i reden. Stereotypier forekom i 13 til 36% af observationerne i buret (når ophold i reden blev talt med, så var det mellem 4 og 9% af observationerne), med højeste score for gruppe 1 og lavest for gruppe 4 (figur 1). Analysen kunne ikke påvise nogen signifikant forskel i forekomsten af stereotyp adfærd mellem de 4 grupper. Dog var der ved en parvis sammenligning en tendens til en højere forekomst af stereotypier i gruppe 1 end i gruppe 4 (P=0.09). I gruppe 1 sås kategorierne ”plages”, ”kamp” eller ”leg” ikke, og forekomsten af disse 3 adfærdskategorier var dermed signifikant højere i de 3 andre grupper end i gruppe 1 (P<0.001). Tallene viser også mindre forekomst af ”plages” og ”kamp” i gruppe 4 end i gruppe 2 og 3, selvom disse forskelle ikke var signifikante i de parvise sammenligninger.

40 STEREOTYPI

PLAGES

KAMP

PELSPLEJE

LEGER

35

Procent forekomst

30 25 20 15 10 5 0 ALENE

2 FREMMEDE

1 FREMMED

1 SØN

Figur 1. Forekomst af adfærd i procent af totale mulige forekomst af adfærd i buret for hver adfærdskategori (minus reden). Hvid beskriver data for gruppe 1-4 mht stereotypier, venstre-skraveret beskriver data for gruppe 1-4 mht at plages, sort beskriver data for gruppe 1-4 mht kamp, ternet beskriver data for gruppe 1-4 mht pelspleje og prikket beskriver data for gruppe 1-4 mht leg. Gruppe 1 er avlstæver der gik alene, Gruppe 2 er avlstæver der gik med 2 fremmede hanner, Gruppe 3 er avlstæver der gik med 1 fremmed han og gruppe 4 er avlstæver der gik med 1 søn. Se tekst for statistik..

Faglig Årsberetning 2003

21


Forekomsten af adfærdskategorierne ”aktiv” og inaktiv” kan ses i figur 2. Ved parvise sammenligninger mellem gruppe 1, 2, 3 og 4 blev der fundet signifikant større forekomst af ”aktiv” i gruppe 4 sammenlignet med gruppe 1 og 3 (P<0.01, figur 2). 80 70

IN-AKTIV

AKTIV

Procent forekomst

60 50 40 30

Tabel 3. Procent avlstæver der er observeret udføre adfærden inaktiv, aktiv, stereotypi, plages, kamp, pelspleje, leg 1 eller flere gange i 30 observationer på hvert dyr i gruppe 1, avlstæver alene (N=48), gruppe 2, avlstæver med 2 fremmede hanner (N=48), gruppe 3, avlstæver med 1 fremmed han (N=48), og gruppe 4, avlstæver med 1 søn (N=48). P-værdier for en chi-square analyse med 3 frihedsgrader er opgivet. Forskellige bogstaver a og b viser signifikante forskelle under 0.05 ved parvise sammenligninger med 1 frihedsgrad.. 2 frem- 1 P< mede fremmed DF= Adfærd Alene hanner han 1 søn 3 In-aktiv 10.4 12.5 14.6 18.8 0.680 Aktiv 91.7a 100.0b 95.8 97.9 0.158 Stereotypi 62.5a 64.6a 41.7b 41.7b 0.026 Plages 0a 18.8b 16.7b 10.4b 0.018 Kamp 0a 22.9b 20.8b 12.5b 0.005 Pelspleje 4.17a 25.0b 22.9b 18.9b 0.033 Leg 0a 12.5b 18.8b 10.4b 0.025

20 10 0 ALENE

2 FREMMEDE

1 FREMMED

1 SØN

Figur 2. Forekomst af adfærd i procent af totale mulige forekomst af adfærd i buret adfærdskategori aktiv og in-aktiv. Sort beskriver data for gruppe 1-4 mht adfærd ”Inaktiv”, , Hvid beskriver data for gruppe 1-4 mht adfærd ”aktiv” Gruppe 1 var avlstæver der gik alene, gruppe 2, avlstæver der gik med 2 fremmede hanner, gruppe 3 avlstæver der gik med 1 fremmed han og gruppe 4, avlstæver der gik med 1 søn. Se tekst for statistik.

Antallet af avlstæver, der ”stereotypierede”, ”plages”, var i ”kamp”, gav eller modtog ”pelspleje”, og ”legede”, 1 eller flere gange af de 30 registreringer, varierede signifikant mellem grupperne (tabel 3). Ved parvise sammenligninger var der flere i gruppe 1 end i gruppe 3 (P<0.04) og 4 (42%, P<0.04), der stereotypierede. Samtidigt var der også flere avlstæver i gruppe 2, der stereotypierede end i gruppe 3 (P<0.024) og gruppe 4 (P<0.024, tabel 2). Der var færre avlstæver i gruppe 1, der var aktive end i gruppe 2. Med hensyn til antal af avlstæver der udfører adfærden, blev der ikke fundet flere signifikante forskelle mellem de 4 grupper.

22

Skind/Pels Avlstævernes skindstørrelse var i G1 på 67.24cm (±3.27), i G2 på 68.68cm (±3.43), i G3 på 68.11cm (±3.29) og i G4 på 67.85cm (±3.11) og var ikke signifikant forskellige mellem grupperne (P=0.46, df=3). Der blev ikke fundet signifikant forskel på hannernes skindstørrelse i de 3 grupper: G2=85.49±5.18, G4=83.98±5.18,

N=94; G3=84.40±4.92, N=48; N=48 (P=0.21, df=2), selvom

hannerne i gruppe 4 var næsten 1.5 cm kortere end hannerne i gruppe 2. Der blev fundet mange skind med bidmærker på lædersiden. Figur 3 viser hvor mange procent af avlstæverne i de 4 grupper, der havde 1 eller flere bid på lædersiden i de forskellige registrerede områder. Der var signifikant færre avlstæver i gruppe 1 med bid på bugside, i nakke, på ryg, på hofter og på halen end i de 3 andre grupper (P<0.05). Der var flere avlstæver i gruppe 2 med bid på bugside og på ryggen end i gruppe 3 og 4 (P<0.05), og der var flere avlstæver i gruppe 2 med bid på hoften end i gruppe 4 (P<0.05). Der blev ikke fundet flere signifikante forskelle med hensyn til antal avlstæver med læderbid.

Faglig Årsberetning 2003


Adfærd og produktionsparametre som indikation på velfærd hos avlstæver under forskellige sociale indhusningstyper i perioden fra fravænning til pelsning % Tæver med læderbid Bug

Nakke

Ryg

Hofte

Hale

100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Alene

2 fremmede

1 Fremmed

1 søn

Figur 3. Procent tæveskind med læderbid på bugside (hvid), I nakken (venstre skraveret), på ryggen (sort), på hoften (prikket) og på halen (kvadraisk skraveret) i gruppe 1 (alene) gruppe 2 (2 fremmed hanner), gruppe 3 (1 fremmed han) og gruppe 4 (1 søn).

Også hannerne viste sig at have mange læderbid. Figur 4 nedenunder viser hvor mange procent af

hanhvalpene i de 3 grupper, der havde bid på lædersiden i de forskellige registrerede områder.

% Hanner med Læderbid Bug

Nakke

Ryg

Hofte

Hale

100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2 fremmede

1 Fremmed

1 søn

Figur 4. Procent hanskind med læderbid på bugside (hvid), I nakken (venstre skraveret), på ryggen (sort), på hoften (prikket) og på halen (kvadraisk skraveret) i gruppe 2 (2 fremmed hanner, N=92), gruppe 3 (1 fremmed han, N=48) og gruppe 4 (1 søn, N=48).

I gruppe 2 var der flere skind med læderbid på bugsiden, på ryggen og hoften end i gruppe 3 og 4 (P<0.05). Der blev ikke fundet flere signifikante forskel i antallet af hanskind med bid mellem grupperne. Antal af bid på lædersiden varierede signifikant mellem grupperne (P<0.01) hos avlstæverne. Figur 5 og 6 viser den gennemsnitlig antal bid på

lædersiden i de 4 grupper hos avlstæverne og i de 3 grupper for hanhvalpene, henholdsvis. Avlstæver I gruppe 1 havde signifikant færre bid i alle regioner sammenlignet med de 3 andre grupper. Gruppe 2 havde signifikant flere bid på bug, nakke og ryg i parvise sammenligninger med gruppe 3 og 4 (P<0.05, begge) Gruppe 3 og 4 var der ikke signifikante forskelle mellem med hensyn til antallet af bid på lædersiden

Faglig Årsberetning 2003

23


Pedersen, V.

Avlstæver

16

BUG

NAKKE

RYG

HOFTE

HALE

Gennemsnitligt antal

14 12 10 8 6 4 2 0 ALENE

2 FREMMEDE

1 FREMMED

1 SØN

Figur 5. Gennemsnitligt antal bid på lædersiden på bugen (hvid), i nakken (horizontalt skraveret), på ryggen (sort) på hoften (højre skraveret) og på halen (ternet) for avlstæver der gik alene (gruppe 1), med 2 fremmede hanner (gruppe 2), med 1 fremmed han (gruppe 3) og med 1 søn (gruppe 4).

Hannernes bid på lædersiden var omfattende. Nogle skind scorede over 30 bid I hver region og dermed mere end 150 bid! Antallet af bid var størst hos gruppe 2 hanner med signifikante forskelle for bug, nakke, ryg og hofte regioner i

parvise sammenligninger med gruppe 3 og 4 (P<0.05, alle). Der var ikke flere signifiknate forskelle mellem grupperne i antallet af bid på lædersiden.

Hanhvalpe BUG

18

NAKKE

RYG

HOFTE

HALE

16

Gennemsnitligt antal

14 12 10 8 6 4 2 0 2 FREMMEDE

1 FREMMED

1 SØN

Figur 6. Gennemsnitligt antal bid på lædersiden på bugen (hvid), i nakken (horizontalt skraveret), på ryggen (sort) på hoften (højre skraveret) og på halen (ternet) for hanhvalpe, fordelt på 3 grupper hvor 2 fremmede hanner (gruppe 2) gik sammen med en fremmed hun, hvor 1 han gik sammen med en fremmed avlstæve (gruppe 3) eller hvor 1 han gik sammen med sin mor (gruppe 4).

24

Faglig Årsberetning 2003


Adfærd og produktionsparametre som indikation på velfærd hos avlstæver under forskellige sociale indhusningstyper i perioden fra fravænning til pelsning

Trods de mange skind med læderbid var der relativt få skind med pelsgnav hos avlstæverne. Se tabel 4. Der var ikke signifikant forskel mellem grupperne med hensyn til pelsgnav på nakke, ryg og hofte. Kun i parvise sammenligninger var der signifikant højere forekomst af pelsgnav på halen hos avlstæver, der gik alene sammenlignet med avsltæver fra gruppe 2 (2 fremmede) og 4 (1 søn) Tabel 4. Procent skind hos avlstæver med pelsgnav i nakken, på ryggen, på hofter og på hale, når avlstæverne gik alene (gruppe1), gik med 2 fremmede hanner (gruppe2), gik med 1 fremmed han (gruppe 3) eller med 1 søn (gruppe 4). Alene 2 fremmede 1 fremmed 1 søn P< Nakke 0 2 2 2 0.797 Ryg 0 2 4 4 0.520 Hofte 0 4 0 2 0.293 Hale 27 15 23 15 0.315

Hos hannerne var der også relativt få skind med pelsgnav, hvor de fleste var på hofte og hale. Se tabel 5. Med hensyn til gnav på hofte var der signifikant flere skind i gruppe 2 (2 fremmede) og 4 (1 søn) end i gruppe 3 (1 fremmed). Der var ikke flere signifikante forskelle hos hannerne med hensyn til pelsgnav. Tabel 5. Procent skind hos avlstæver med pelsgnav i nakken, på ryggen, på hofter og på hale, når avlstæverne gik alene (gruppe1), gik med 2 fremmede hanner (gruppe2), gik med 1 fremmed han (gruppe 3) eller med 1 søn (gruppe 4). 2 fremmede 1 fremmed 1 søn P< Nakke 0 2 0 0.221 Ryg 1 2 0 0.603 Hofte 23 0 29 0.001 Hale 36 33 42 0.692

Konklusion Resultaterne i forsøget peger på, at gruppekombinationen: en avltæve og 2 fremmede hanner fra fravænning indtil pelsning reducerer avlstævens velfærd og sandsynligvis også hannernes. Denne konklusion er baseret på den øgede stereotype adfærd hos avlstæverne i denne gruppe, den øgede mængde kampadfærd og adfærden ”plages”, samt det store antal skind med bid på lædersiden (både hos hanner og tæver) samt det høje antal bid på lædersiden på nakke, ryg og hofter (både hos hanner og tæver). Denne form for indhusning kan ikke på nogen måde forsvares og bør undgåes. Dette var også konklusionen i en lignende undersøgelse, som er internt publiceret (Jeppesen, 2003). I det nærværende projekt

havde avlstæver, der gik alene, en højere stereotypifrekvens end dem, der gik med 1 han trods fodring ad libitum. Frekvensen af stereotypier var dog lav i alle grupper, men den højere frekvens hos disse avlstæver tyder på manglende stimulering/kedsomhed. Dette indikeres også i den lille variation af anden adfærd. Spørgsmålet er så, om man kan forsvare at give avlstæven en han-hvalp til at bryde kedsomheden. Med hensyn til at opleve social adfærd så som leg, pelspleje af hinanden og selskab i øvrigt, så ja, men det skal afvejes om graden af smerte og frustration på grund af kamp og konkurrence er for høj en pris at betale for avlstæven, uanset om hun skal bruges til avl det følgende år. Måske er der andre måder at bryde ensformigheden på ved foreksempel at tilbyde forskellige beskæftigelsesobjekter, som det er vist i en anden intern rapport (Pedersen, 2003). Der er stadig for mange ubesvarede spørgsmål med hensyn til om denne praksis med at lade en hanhvalp gå med avlstæven kan forsvares ud fra et velfærdsmæssigt synspunkt, og før denne praksis bliver alt for udbredt, anbefales det at sætte en større undersøgelse med fysiologiske stressmål samt flere adfærdsobservationer igang. En sådan undersøgelse vil også kunne belyse, hvordan avlstæven producerer og trives det efterfølgende år, når hun har gået sammen med en hanhvalp. Indtil resultaterne af en sådan undersøgelse foreligger, må vi på baggrund af den nærværende undersøgelse konkludere, at avlstæven kun skal gå sammen med en hanhvalp som en undtagelse ikke som en regel. Referencer: Heller, K. E., Houbak, B., og Jeppesen, L. l., 1988. Stress during mother-infant separation in ranch mink. Behav. Process., 17, 217-227. Houbak, B., 1990.Determination of the social hierarchy in farm mink kept in groups. NJFreport no. 60, NJF seminar no. 185, Copenhagen, 1990. Jeppesen, L. L., 2003. Status vedrørende projekt “Velfærd i praksis”, juni. Intern Status rapport. Pedersen, V., 2000. Effects of different housing conditions and weaning age on behavioural,

Faglig Årsberetning 2003

25


V. Pedersen

physiological and production related parameters in adult female mink. Prooceedings of the 34th International ISAE Congress, Florianopolis, Brazil, October, 2000. Pedersen, V., 2003. Status vedrørende project”Velfærd I praksis, Søndergård Mink”. Intern årsrapport, December 2003.

26

Pedersen, V. og L. L. Jeppesen. 2001. Effects of family Housing on Behaviour, Plasma Cortisol and Performance in Adult Female Mink (Mustela vison). Acta Agric. Scand. Sect A., Vol. 51: 77-88.

Faglig Årsberetning 2003


Fyldfoder i Vinterperioden. Betydning for Adfærd og den senere Reproduktion Steffen W. Hansen1, Tove N. Clausen2, Jens Malmkvist1, Birthe M. Damgaard 1 & Carsten Hejlesen 2 1Danmarks JordbrugsForskning, Forsøgscenter Foulum, P.O.Box 50, 8830 Tjele 2Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112 C, 7500 Holstebro

Sammendrag I vinter- og dieperioden 2003 undersøgtes effekten på dyrenes adfærd og den senere reproduktion af at sænke energiindholdet i foderet. Det sænkede energiindhold blev opnået ved at iblande bygskalmel i stigende mængde i foderet. Tre grupper standard minktæver (114 gamle tæver og 73 ungtæver pr hold) fik foder med forskellig indhold af fibre LF (lav fiber), MF (medium fiber) og HF (høj fiber), og dermed forskellig enegiindhold i foderet 199, 178 og 163 kcal / 100 g i hhv LF, MF og HF. Til hver af de tre hold blev dagligt udfodret den samme energimængde pr dyr, og dermed forskellig fodermængde. Forsøgsfoderet blev tildelt i perioden 1. januar til 24. februar. Tomgangstiden og minkenes adfærd blev observeret. Alle mink blev vejet 2. januar og 13. februar, og 20 tæver pr hold blev vejet én gang om ugen. Fra d. 25/2 til fravænning af hvalpene, blev alle hold fodret med samme foder med energifordelingen 45:40:15 (145 kcal/100 g). I januar måned havde 80 % af tæverne i LF gruppen ædt op efter 6 timer, den tilsvarende tid i MF og HF var 10 og 12 timer. 30 – 40 % af de gamle tæver stereotyperede før forsøgets start, mod mindre end 10 % af de unge tæver. Efter 2 uger på forsøgsfodring steg procentdelen af unge og gamle stereotyperende tæver i LF gruppen, men ikke i de andre grupper. Umiddelbart før flushing var der 40 – 50 % stereotyperende tæver i alle hold, og der var ikke forskel mellem unge og gamle tæver. Første april da alle tæver blev fodret ens var antallet af stereotyperende ungtæver igen under 10 %, og antallet af stereotyperende gamle tæver faldt ligeledes. Der var ingen signifikant forskel mellem grupperne i antallet af levende hvalpe ved fødsel eller antal hvalpe pr kuld dag 42. Der var dog en tendens til færre golde tæver i LF gruppen sammenlignet med MF og HF. Det blev konkluderet at høj fiber indhold i foderet nedsætter tomgangstiden, og reducerer stereotypifrekvensen hos mink, derudover havde høj fiber i foderet i vinterperioden ingen negativ effekt på antal hvalpe pr kuld. Hansen, S.W., Clausen, T.N., Malmkvist, J., Damgaard, B.M. & C. Hejlesen (2004). Fyldfoder i vinterperioden. Betydning for adfærd og den senere reproduktion. Faglig Årsberetning 2003, 27-34, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract Three groups of female mink were fed a wet diet with different content of fibres. The energy content was 199, 178 and 163 kcal/100g to group LF (low fibre), MF (med. fibre), and HF (high fibre), respectively. Each of the three groups received the same amount of energy per mink per day, and consequently group HF received most grams of food per day. The three groups were fed the experimental feed from January 1 to February 24. The time spent without eating and the behaviour of the mink were observed. All the mink were weighed on January 2 and February 13, and 20 young females from each of the groups were weighed regularly through the experimental period. From February 25 until day 42 in the lactation period, all mink was feed the same feed. On January 13-14, 80% of the mink in LF had no food left after 6 hours. The comparable time was 10 and 12 hours in MF and HF. About 30-40% percent of the old females performed stereotypies already before the start of the experiment, whereas less than 10% of the young females did. After two weeks on the experimental feed, the percentage of stereotyping young and old females in group LF increased, whereas the percentage of stereotyping animals in the two other groups remained unchanged. Immediately before the flushing period the percentage of stereotyping females was 40-50% for all groups and there was no difference between young and old females. On April 1, when all mink were fed ad libitum, the level of stereotyping young females was back to normal (less than 10%) and also the number of stereotyping old females was reduced. There was no significant difference between groups in number of live kits per fertile female or number of kits at 42 days of age. However there was an insignificant tendency to fewer barren young females in group LF compared to group MF and HF. It was concluded, that high fibre feed reduced the time spent without eating and the occurrence of stereotypies in mink. However, feeding mink high fibre feed during the winter period had no negative effect on the number of kits per fertile female. Hansen, S.W., Clausen, T.N., Malmkvist, J., Damgaard, B.M. & C. Hejlesen (2004). Fibers in mink feed in the winter period. Influence on behaviour and reproduction. Annual Report 2003, 27-34, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Faglig Årsberetning 2003

27


Hansen, S.W., Clausen, T.N., Malmkvist, J., Damgaard, B.M. & C. Hejlesen

Baggrund Den alment praktiserede vinterfodring resulterer ofte i at minkene får en lang tomgangsperiode, og dette er medvirkende til at udløse stereotypier (Hansen, 1999 og Houbak & Møller, 2000). Dette kan evt. undgås ved, at foderet er mere fyldende foder med et lavere energi indhold, således at der er en større fodermængde til rådighed (Damgaard et al, 2003; Hansen & Damgaard, 2002). En lang række faktorer har vist sig at have appetit regulerende betydning, dels ved at påvirke opholdstiden i maven og tarmen og dels ved at påvirke blodets og tarmens indhold af en række forskellige stofskifteprodukter, som har appetitregulerende betydning (Agus et al., 2000; Beckoff, et al., 2001; Bennett et al., 1999; Chen et al., 1998; Delgado-Aros et al., 2002; Gutzwiller et al., 1999; Imeryüz et al., 1997; Kalra et al., 1999; Mikkelsen et al., 2000; Nauck et al., 1997; Näslund et al., 1998 og 1999; Prentice, 1989; Rayner et al., 2000; Rolls et al., 1999; Sparti et al., 2000; Tang-Christensen et al., 2000 og Wettergren et al., 1998). En større fodermængde kan give en fysisk mæthed hos dyrene. Når foderet til tæven ændres til et meget lavere energiindhold og dermed et stort fodervolumen, vil tæven i en periode på én uge til 14 dage æde den samme fodermængde som den er vænnet til, dernæst vil den øge foderoptagelsen for at få den samme energimængde som før (Hansen & Damgaard, 2002). Afprøvninger på Vest tyder dog på, at der allerede sker markante forandringer i løbet af 3 dage, således at de æder en større fodermængde (Hejlesen, 2002). Flushing af tæverne øger antallet af løsnede æg (Tauson, 1991). Restriktiv fodring efterfulgt af ad libitum fodring resulterer i en markant stigning i koncentrationen af insulin i blodet (Fink & Tauson, 1998; Tauson et al, 1999). Hvis stigningen i energiindtag er forudsætningen for stigning i insulin, kan det være interessant at undersøge om skiftet mellem lav energiholdigt til koncentreret foder kan forøge insulinkoncentrationen.

28

HYPOTESE: Fyldstoffer (i form af ufordøjelige kulhydrater) i vinterfoderet vil afkorte tomgangsperioden og mindske frekvensen af stereotypier. I vinter- og dieperioden 2003 undersøges effekten på dyrenes adfærd og den senere reproduktion som følge af et sænket energiindhold i foderet. Det sænkede energiindhold opnås ved at iblande bygskalmel i stigende mængde i foderet. Materiale og metoder Dyremateriale og opsætning Til undersøgelsen blev anvendt 3 hold standard á 187 tæver (114 gamle tæver og 73 ungtæver). Tæverne blev sat i forsøgshold i uge 50 – 51 2002. Holdene blev sat op i sektioner af to blokke, fordelt jævnt på 3 haller. Samtlige bure fik en farvemarkering der angav, hvilket foder der skulle anvendes. Foder I december måned fik tæverne omkring 150 g fodercentralfoder pr dag ( ca. 120 kcal/100 g). Forsøgsfodringen startede i uge 1 2003. Der blev anvendt vækstperiodefoder med energifordelingen 30:52:18 (protein : fedt : kulhydrat) og et energiindhold på 199 kcal / 100 g (LF). Ud fra denne blanding blev fremstillet to forsøgsblandinger med faldende energiindhold, 178 (MF) og 163 kcal / 100 g (HF). Dette blev opnået ved at tilsætte ufordøjelige fibre i form af bygskalmel. Dyrene skulle have tilført samme energimængde i alle hold. Til hold MF og HF blev derfor udtaget reducerede fodermængder af grundfoderet, svarende til den mængde energi der kom fra bygskalmel. Fra d. 25/2 til fravænning af hvalpene, blev alle hold fodret med samme foder med energifordelingen 45:40:15 (145 kcal/100 g) Forsøgsopstillingen ses af tabel 1. Tabel 1. Forsøgsopstilling. Vinterperioden: Hold 2/1 – 25/2 LF Kontrol 30:52:18 MF K + 10 % bygskalmel HF K + 20 % bygskalmel

Dieperioden: 25/2 – dag 42 45:40:15; 145 kcal / 100 g

I vinterperioden blev foderet fremstillet som én portion (LF) fra denne portion (før vandtilsætning) blev udtaget delportioner til

Faglig Årsberetning 2003


Fyldfoder i vinterperioden. Betydning for adfærd og den senere reproduktion

holdene MF og HF. Til hold MF blev dernæst tilsat 10 % bygskalmel, og til hold HF blev tilsat 20 % bygskalmel. Alle blandinger blev dernæst tilsat den nødvendige mængde vand. Dette resulterede i fodersammensætninger til de forskellige hold som det fremgår af tabel 1. Der blev udført fordøjelighedsforsøg på de tre forsøgsblandinger. Fodring Minkene blev fodret kl 11 om formiddagen. To gange i løbet af vinterperioden, d. 13 – 14 januar og d. 17 – 18 februar, blev det noteret, hvornår den enkelte tæve havde ædt op, 2, 4, 6, 8, 10, 12 og 22 timer efter fodring blev antal foderklatter på burene talt. Udfodret fodermængde pr dyr pr dag blev registreret og kalorie optagelsen beregnet. Der blev undersøgt for foderspild under burene, men det var tilnærmelsesvis nul. Tæverne blev fodret efter normale farmprocedurer med henblik på moderat nedslankning i løbet af januar og februar måned. Kcal tildelingen pr hold i vinterperioden skulle være ens, men den enkelte tæve blev fodret individuelt. Der blev anvendt klemmer for at angive hvilke tæver der skulle have mere og hvilke der skulle have mindre i forhold til de andre, dette blev registreret. Vejninger Alle tæver blev vejet ved forsøgets start 2. januar, 14. februar, og dag 42 i dieperioden. Hvalpene blev talt ved fødsel, samt kønssorteret og vejet dag 42. Derudover blev tilfældigt udvalgt 20 tæver pr hold som vejehold. Disse tæver blev vejet 2/1, 10/1, 17/1, 24/1, 31/1, 7/2, 13/2 og 21/2 Adfærdsvurderinger Tævernes adfærd blev registreret før fodring d. 19. december, d. 15. januar, d. 18. og 26. februar, samt d. 1. april. Tæverne fik ½ foder portion i perioden 20/2 til 26/2, dernæst ad libitum. Observatøren var placeret 1 m fra hver bur sektion, der bestod af 6 bure. Efter 1 min blev incidensen og varigheden af stereotypier registreret i ét minut. Observationerne startede 2 timer før fodring og sluttede lige før normal fodringstid omkring kl 11. På basis af registreringer foretaget i perioden 19. december til 1.

april blev tæverne inddelt i St-tæver (stereotyperende) og Non-St tæver (ikke stereotyperende). Blodprøver Insulin niveauet blev undersøgt to gange i løbet af perioden hos 20 tæver pr hold (vejeholdet). Blodprøverne blev udtaget på fastede dyr (foder taget fra dagen før). Den første blodprøve blev udtaget 25. februar, dagen før ad libitum fodring blev påbegyndt, og den anden blodprøve af de samme tæver, blev udtaget 3. marts, dagen før tæverne blev forsøgt parret første gang. Blodprøver blev udtaget i natrium heparin glas, centrifugeret og frosset. Resultater Foder Der var en tilfredsstillende overensstemmelse mellem foderets planlagte og analyserede indhold (tabel 2). Foderets aminosyre indhold blev analyseret og sammenlignet med det beregnede indhold for LF gruppen. Der var en pæn overensstemmelse mellem analyserede og beregnede værdier. Tabel 2 Fodersammensætningen i vinter- og dieperioderne, procent indhold. Alle hold fra 25/2 til HF MF LF dag 42 i indtil indtil indtil diep. 25/2 25/2 25/2 Hold Fiskeaffald, < 3% 14,3 12,2 10,6 39,2 Industrifisk, 5 – 8 % fedt 23,7 20,2 17,6 25,0 ; fra 17/3: 8-12 % fedt Fjerkræaffald 11,4 9,73 8,49 13,0 Ensilag 3,79 3,23 2,82 Byg 7,45 6,36 5,55 4,50 Hvede 7,45 6,36 5,55 4,50 Fiskemel 4,64 3,96 3,45 3,00 Hæmoglobinmel 1,85 1,58 1,38 2,00 Majsgluten 2,84 2,42 2,11 3,00 Soyaolie 5,39 4,60 4,01 1,32 Svinefedt 2,70 2,30 2,01 0,66 Hvedeklid 0,94 0,80 0,70 Vitaminer/mineraler 0,25 0,21 0,19 0,25 Bygskalmel 7,40 12,9 Vand 13,2 18,64 22,58 3,57 Plantal: Energiindhold kcal/100g 208 188 173 152,7 Tørstof, % 45 45 45 37 Energifordeling 30:52:18 29:50:21 28:48:24 45:40:15 Aske, % 2,9 2,7 2,6 3,7 Analysetal: Energiindhold kcal/100g 199 178 163 145 Energiindhold MJ / kg 8,34 7,46 6,83 6,08 Energiindhold MJ / kg 19,77 17,85 16,33 17,39 tø Tørstof, % 42,2 41,8 41,3 35 Energifordeling 29:54:17 28,5:51:2 27:50:23 46:39:15 0,5 Aske, % 2,6 2,0 2,1 3,1

Faglig Årsberetning 2003

29


Hansen, S.W., Clausen, T.N., Malmkvist, J., Damgaard, B.M. & C. Hejlesen

Udfodret fodermængde blev registreret daglig, og den tilførte energimængde gennem perioden ses af figur 1. Energi tildelingen i alle hold faldt fra 270 kcal/dyr/dag i begyndelsen af januar til omkring 210 kcal/dyr/dag d. 20. februar. Der var ikke signifikant forskel i den daglige energi tildelingen til de forskellige hold (p=0,28). Derimod var der som planlagt forskel i den daglige mængde foder dyrene fik (p<0,001) (figur 2). LF gruppen fik dagligt omkring 40 g foder mindre end HF gruppen.

% d er har æ dt op

100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0

LF M F HF

2

4

6

8

10

12

22

T id e ft e r f o d r in g

Figur 3 Procent tæver der har ædt op 13 – 14 januar, tiden er angiver timer

% der har æ dt op

K cal / d yr / d ag 290 270 250

LF MF HF

230 210 190

10 0 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0

LF MF HF

170

2

4

6

22

Ved optælling af klatter i januar måned, blev der som forventet fundet, at de tæver der fik den mindste foderklat, havde ædt op først, og de tæver der fik den største mængde, havde ædt op sidst (fig 3). I LF med lille fodermængde, havde 80 % ædt foderet efter 6 timer, mod 60 % i MF og 40 % i HF, med lav energiindhold i foderet og dermed stor fodermængde. Ved test i februar var forskellen mellem holdene ikke så stor (fig 4).

120 0 vægt i gram

115 0

LF MF HF

110 0 105 0 100 0

. 21

fe

br

br

.

. 14

fe

br

n.

fe 7

ja

ja n

.

95 0 2

Registreringer af hvor hurtigt tæverne åd deres foder ses af (fig 3 og 4). Nogle tæver har taget foderet ned i reden, men det antages at være ens for alle hold.

125 0

n.

0 -2 17

Figur 2 Udfodret mængde, gram pr dyr dag. Gennemsnit af hanner og tæver

ja

fe br

br 10 -1

6

fe

br 3-

9

fe

f n2 ja 27

n 6 -2 20

13

-1

9

ja

ja

n

ja n

50

31

70

n.

90

ja

110

24

LF MF HF

130

n.

150

ja

17

170

17

-2 0

6 -1 10

190

12

12

I LF havde 70 % ædt op efter 6 timer mod 60 % i HF. Sandsynligvis fordi dyrene generelt fik minde foder på dette tidspunkt. I MF var der mod forventning færre der havde ædt op end i HF. Sammenlignes der derimod med den udfodrede mængde kcal pr dyr pr dag (fig 1), ses at MF mod planen fik tildelt større energimængde end HF og dermed næsten samme fodermængde. Dette resulterede da også i en større vægt (mindre vægttab) af tæverne i MF i slutningen af januar og februar måned (fig 5).

10

r fe b

br fe

br fe 9 3-

27

ja

n-

2f

ja n 20

-1

9

-2 6

ja

n

ja n 13

312

g foder / dyr / dag

3-

10

Figur 4 Procent tæver der har ædt op 17-18 februar 2003, tiden er angivet i timer

Figur 1 Udfodret mængde kcal pr dyr dag. Gennemsnit af hanner og tæver

30

8

T id e f t e r f o d r in g

150

Figur 5 Vægt af tæverne i vinterperioden, vejehold (20 tæver pr hold).

Adfærd Adfærds observationerne (fig 6) viste, at der d. 19. december og d. 15 Januar var signifikant flere ældre end unge tæver der stereotyperede (p<0,001), d. 18. og 26. februar var forskellen ikke længere signifikant. D. 1. april var der ingen forskel mellem unge og gamle tæver i LF gruppen, men i MF (p<0,09) og i HF (p<0,001)

Faglig Årsberetning 2003


Fyldfoder i vinterperioden. Betydning for adfærd og den senere reproduktion

var der signifikant flere gamle end unge tæver

der udførte stereotypi (St-tæver).

procent

Procent tæver, inden for hold og aldersklasse, der udviste stereotypi fordelt efter dato 60 50 40 30 20 10 0

LF(ung) MF(ung) HF(ung) LF(gam.) MF(gam.) 19/12

15/01

18/02

26/02

01/04

HF(gam.)

dato Figur 6 Procent tæver indenfor hold og aldersklasser der udviste stereotypi.

Ved observationerne d. 19 december var antallet af unge St-tæver temmelig lavt (7%), og ikke signifikant forskellig mellem grupperne. I januar steg antallet af unge St-tæver i LF gruppen signifikant til 24 % sammenlignet med MF (9 %) og HF (10 %) (p<0,001). Ved de næste to observationer, d. 18. og 26. februar, var antallet af unge St-tæver steget i alle hold, og der var ingen signifikant forskel mellem grupperne. D. 1. april var antallet af unge St-tæver tilbage på omkring 8 % i alle hold. Antallet af gamle St-tæver var ikke forskellig i december, men i januar var der flest gamle Sttæver i LF sammenlignet med MF og HF (p<0,02). I februar var antallet af gamle St-tæver på samme høje niveau i alle hold. D. 1. april da alle tæver blev fodret ens, var der kun 8 % af de gamle tæver der stereotyperede i LF gruppen, mod 18 og 25 % i MF og HF grupperne (p<0,05). Tævevægte Alle tæver i holdene blev vejet ved forsøgsfodringens start, og der var ikke forskel mellem holdene (tabel 3), men vægten af de tæver der senere blev karakteriseret som Sttæver var lavere (1058 g) end vægten af Non-Sttæver (1145 g) (p<0,001). Ved vejning i februar vejede MF signifikant mere end HF der igen vejede mere end LF. Det ser altså ud som om vi ikke har været istand til at opnå en ens energi tildeling til alle hold i denne periode. Gamle tæver vejede mere end ungtæver

og St-tæver vejede mindre end Non-St-tæver (p<0,001). Dag 42 var der ingen forskel. Tabel 3 Tævernes vægtudviklingen, alle tæver vejet. Antal tæver Tævevægte, g Hold ved start Januar # Februar ¤

Dag 42 LF 185 1128 (110) 1101 (125) C 1082 (140) MF 187 1133 (115) 1172 (122) A 1074 (142) HF 185 1128 (117) 1139 (129) B 1078 (169) P-værdi NS < 0,0001 NS # primo; ¤ 14/2 NS angiver at der ikke er forskel, forskellig bogstaver angiver at der er statistisk sikker forskel.

Vægtudviklingen af vejeholdets tæver, 20 tæver pr hold, ses af fig 5. I januar holdt vægten sig i alle hold ret konstant omkring 1100 til 1150 g. Vægtstigningen omkring 17. januar, skyldes at der kom en periode med varmt vejr, hvor fodermængden ikke blev justeret ned. I februar faldt vægten jævnt til omkring 1040 g i LF og HF, hvorimod den i MF holdt sig omkring 1100 til 1150 g. Dette skyldes at MF mod planen fik tildelt større energimængde end HF og LF i februar måned (fig 1). Udførelsen af stereotypi havde en signifikant effekt på kropsvægten, således at St-tæver uafhængig af hvilket hold de tilhørte, havde en lavere kropsvægt end Non-St-tæver. Produktions resultater 25 tæver ligeligt fordelt mellem holdene, blev ikke parrede. I LF var der én steril han og i MF var der 2 sterile hanner, tæver parret med disse hanner blev udelukket af undersøgelsen. Der var ikke forskel i gold procenten mellem holdene, hhv 10.4, 13.6 og 14.4 i LF, MF og HF. Der var

Faglig Årsberetning 2003

31


Hansen, S.W., Clausen, T.N., Malmkvist, J., Damgaard, B.M. & C. Hejlesen

en signifikant forskel i gold procenten mellem St-tæver og Non-St-tæver (p<0,05), Atten procent af Non-St-tæverne var golde, sammenlignet med 10 % af St-tæverne. Der var ingen forskel i antal levende hvalpe pr kuld ved fødsel, samt dag 42, i de tre grupper (tabel 3), men der var en tendens til at St-tæver fik flere levende hvalpe end Non-St-tæver (p=0,08). Der var en signifikant positiv sammenhæng mellem antal stereotypier og antal levende hvalpe ved fødsel, samt hvalpe dag 42. Der var derimod ingen sammenhæng mellem tævernes vægt i februar og antal levende hvalpe ved fødsel, samt hvalpe dag 42. Der var ikke forskel i hvalpenes vægte dag 42 i de tre hold (tabel 4). Sundhedstilstanden i holdene var god, der var ikke mange kuld der blev fedtede, (tabel 5), ligeledes var der kun få tæver der udviklede diegivningssyge. Tabel 4 Kuldstørrelse og vejeresultater for han og tæve hvalpe. Hvalpevægte Antal hvalpe pr kuld Dag 42 Hold LF MF HF P-værdi

Levende v. fødsel 5,66 (2,24) 5,51 (2,33) 5,58 (2,53) NS

Død v. fødsel 0,29 (0,79) 0,34 (0,82) 0,48 (0,97) NS

Dag 42 5,11 (2,24) 4,82 (2,42) 5,06 (2,54) NS

Hanhval pe 325 (66) 330 (71) 316 (68) NS

Tævehva lpe 299 (55) 305 (58) 290 (55) NS

NS angiver at der ikke er forskel Tabel 5 Frekvensen af kuld i holdene der blev behandlet for fedtede hvalpe, samt frekvensen af tæver med diegivningssyge. Hold % fedtede kuld § % tæver med diegiv. Syge LF 5,2 1,3 MF 2,8 2,8 HF 4,0 4,7 P-værdi NS NS § behandlede kuld NS angiver at der ikke er forskel

Blodprøver Der var ingen forskel i plasmakoncentrationen af insulin mellem holdene hverken før eller efter ad libitum fodring. For holdene MF og HF var insulinkoncentrationerne for St-tæver lavere end for Non-St-tæver, mens dette ikke var tilfældet for hold LF. Diskussion og konklusion I december måned efter pelsning, blev alle tæver fodret ens, og der var ingen forskel i kropsvægtene ved forsøgets opstart i begyndelsen af januar. Der var dog langt flere ældre tæver på

32

dette tidspunkt, der udførte stereotypi end ung tæver. Denne forskel mellem aldersgrupper skyldes formodentlig dels forskellig fodringsstrategi i efterårsmånederne, dels at det tager en vis tid for ungtæver at udvikle stereotypi. Ungtæver udvalgt til avl havde en minimum kropsvægt på 1200 g, ved vejning først i januar var deres gennemsnitsvægt 1134 g, de unge tæver havde således tabt sig en del i december måned. Det er normalt at 5 – 8 % af ungtæverne udfører stereotypi på dette tidspunkt af året (Damgaard et al, 2003), derimod gør den meget høje frekvens af stereotyperende ældre tæver i december, 30 – 40 %, det relevant at se på fodringsstrategien af ældre tæver i efteråret. To uger efter fodringsstrategien blev startet op, steg antallet af stereotyperende tæver, især ungtæver, i LF gruppen, men ikke i de andre grupper. At der ikke var forskel mellem MF og HF, kan evt. skyldes at fodringsstrategien i MF ikke blev helt som ønsket, idet denne gruppe i februar måned mod planen fik tildelt mere energi end HF. Stigningen i stereotypi i LF, samt forskellen i den tid der gik uden foder støtter tidligere fund af Damgaard et al, 2003. D. 18/2 var antallet af ungtæver der stereotyperede steget til samme niveau som blandt de gamle tæver og der var ingen forskel mellem grupperne. Det øgede antal stereotyperende ungtæver, skyldes formodentlig dels en nedsat fodermængde, samt at ungtævernes bevægelsesmønster var blev låst fast i et stereotypt mønster, som hos de gamle tæver. D. 26/2 hvor alle tæver blev fodret restriktivt, var der et meget højt niveau af stereotypi i alle hold, 46 % blandt gamle tæver og 42 % blandt ungtæver. Første april da alle tæver blev fodret efter ædelyst, faldt stereotypifrekvensen signifikant for alle grupper. Det så således ud til, at der i dette forsøg var en god sammenhæng mellem den mængde foder tæverne fik og frekvensen af stereotypier. Den udførte fodringsstrategi, anvendelsen af store mængder fibre i foderet i vinterperioden, havde ikke nogen negativ effekt på antal hvalpe ved fødsel og fravænning. Der var dog en tendens til flere levende hvalpe ved fødsel hos de stereotyperende tæver frem for ikke

Faglig Årsberetning 2003


Fyldfoder i vinterperioden. Betydning for adfærd og den senere reproduktion

stereotyperende, og der var signifikant færre goldtæver blandt tæver der stereotyperede. Der var en signifikant negativ sammenhæng mellem antal stereotypier og kropsvægt i januar og februar, samt en positiv sammenhæng mellem antal stereotypier og antal levende hvalpe ved fødsel og fravænning. Der er fundet sammenhænge mellem plasma koncentrationen af insulin og stereotypi, hvilket kan være medvirkende til sammenhængen mellem stereotypi og antal hvalpe ved fødsel. Nedslankning af tæver før parring, øger reproduktionsresultaterne (Møller, 1999). Dog ser det ud til at selektion for lav stereotypi ville kunne have en negativ indflydelse på reproduktionen (Jeppesen et al, 2003). Det udførte forsøg viste at lav energi holdigt foder reducerer den tid der går uden foder på burene og nedsætter fremkomsten af stereotypier hos mink. Samtidig havde det ikke nogen negativ effekt på antal hvalpe ved fødsel og fravænning. Referencer Agus, M.S.D., Swain, J.F., Larson, C.L., Eckert, E.A. & Ludwig, D.S., 2000. Dietary composition and physiologic adaptations to energy restriction. Am J Clin Nutr, 71, 901-907. Beckoff, K., MacIntosh, C.G., Chapman, I.M., Wishart, J.M., Morris, H.A., Horowitz, M. & Jones, K.L., 2001. Effects of glucose supplementation on gastric emptying, blood glucose homeostasis, and appetite in the elderly. Am J Physiol Regulatory Integrative Comp Physiol, 280, R570-R576. Bennett, V.A., Morales, E., González, J., Peerson, J.M., de Romaña, G.L. & Brown, K.H., 1999. Effects of dietary viscosity and energy density on total daily energy consumption by young Peruvian children. Am J Clin Nutr, 70, 285-291. Chen, H.-L., Haack, V.S., Janecky, C.W., Vollendorf, N.W. & Marlett, J.A., 1998. Mechanisms by which wheat bran and oat bran increase stool weight in humans. Am J Clin Nutr. 68, 711-719.

Damgaard, B.M., Hansen, S.W., Børsting, C.F., Møller, S.H., 2003. Effects of different feeding strategies during the winter period on behaviour and performance in mink (Mustela vison). Accepted. Delgado-Aros, S., Kim, D.-Y., Burton, D.D., Thomforde, G.M., Stephens, D., Brinkmann, B.H., Vella, A. & Camilleri, M., 2002. Effect of GLP-1 on gastric volume, emptying, maximum volume ingested, and postprandial symptoms in humans. Am J Physiol Gastrointest Liver Physiol, 282, G424-G431. Fink, R. & Tauson, A.H., 1998. Flushing of mink (Mustela vison): effects on energy metabolism and some blood metabolites. Animal Science 66, 277 – 284. Gutzwiller, J.-P., Drewe, J., Göke, B., Schmidt, H., Rohrer, B., Lareida, J. & Beglinger, C., 1999. Glucagon-like peptide-1 promotes satiety and reduces food intake in patients with diabetes mellitus type 2. Am J Physiol 276 (Regulatory Integrative Comp Physio 45) R1541-R1544. Hansen, S.W., 1999. Restriktiv fodring – en udløsende faktor for stereotypier hos farmmink. In S.H. Møller (red). Hvordan forbereder vi minktæver til parring, fødsel og diegivning. Intern rapport nr. 123, Danmarks JordbrugsForskning, 55-62. Hansen, S.W. & Damgaard, B.M., 2002. Vinterfodringens betydning for minktævers adfærd og velfærd. In B.M. Damgaard & B.K. Hansen (red). Kvalitetsskind fra sunde mink. Intern rapport nr. 163, Danmarks JordbrugsForskning, 11-19. Hejlesen, C. & Sandbøl. P., 2004. Fibre som mæthedsfaktor. Faglig Årsberetning for Pelsdyrerhvervets Forsøgs og ForskningsCenter 2003. 49-52 Houbak, B. & Møller, S.H., 2000. Activity and stereotypic behaviour in mink dams fed ad libitum or restricted during the winter. VIIth International Scientific Congress in Fur Animal Production. Scientifur 24 No. 4, Volume IV, 146-150. Imeryüz, N., Yegĕn, B.Ç., Bozkurt, A., Coşkun, T., Villanueva-Peñacarillo, M.L. & Ulusoy, N.B., 1997. Glucagon-like peptide-1 inhibits gastric emptying via vagal afferent-mediated central

Faglig Årsberetning 2003

33


Hansen, S.W., Clausen, T.N., Malmkvist, J., Damgaard, B.M. & C. Hejlesen

mechanisms. An J Physiol 273 (Gastrointest Liver Physiol 36), G920-G927. Jeppesen, L.L., Hansen,B.K., Pedersen, V and Simonsen, T., 2003. Selektion for og imod stereotypi hos mink, P og F1. Faglig Årsberetning for Pelsdyrerhvervets Forsøgs og ForskningsCenter 2002, 7-11. Kalre, S.P., Dube, M.G., Pu, S., Xu, B., Horvath, T.L. & Kalra, P.S., 1999. Interacting AppetiteRegulating Pathways in the Hypothalamic Regulation of Body Weight. Endocrine Reviews, 20, 68-100. Møller, S.H., 1999. Fodertildeling i vinterperioden – effekter i praksis. I: Møller, S.H. (Ed) Hvordan forbereder vi minktæver til parring, fødsel og diegivning (In Danish) Intern rapport no. 123, Danmarks JordbrugsForskning, 29-34. Mikkelsen, P.B., Toubro, S. & Astrup, A., 2000. Effect of fat-reduced diets on 24-h energy expenditure: comparisons between animal protein, vegetable protein, and carbohydrate. Am J Clin Nutr, 72, 1135-1141. Nauck, M.A., Niedereichholz, U., Ettler, R., Holst, J.J., Ørskov, C., Ritzel, R. & Schmiegel, W.H., 1997. Glucagon-like peptide 1 inhibition of gastric emptying outweighs its insulinotropic effects in healthy humans. Am J Physiol 273 (Endocrinol Metab 36), E981-E988. Näslund, E., Gutniak, M., Skogar, S., Rössner, S., & Hellström, P.M., 1998. Glucagon-like peptide 1 increases the period of postprandial satiety and slows gastric emptying in obese men. Am J Clin Nutr, 68, 525-530. Näslund, E., Bogefors, J., Skogar, S., Grybäck, P., Jacobsson, H., Holst J.J. & Hellström, P.M., 1999. GLP-1 slows solid gastric emptying and inhibits insulin, glucagon, and PYY release in humans. Am J Physiol 277 (Regulatory Integrative Comp Physiol 46), R910-R916. Prentice, A.M., 1989. Manipulation of dietary fat and energy density and subsequent effects on substrate flux and food intake. Am J Clin Nutr, 67(suppl), 535S-541S.

34

Rayner, C.K., Park, H.S., Wishart, J.M., Kong, M.-F., Doran, S.M. & Horowitz, M., 2000. Effects of intraduodenal glucose and fructose on antropyloric motility and appetite in healthy humans. Am J Physiol Regulatory Integrative Comp Physiol, 278, R360-R366. Rolls, B.J., Bell, E.A. & Thorwart, M.L., 1999. Water incorporated into a food but not served with a food decreases energy intake in lean women. Am J Clin Nutr, 70, 448-455. SAS Institute, 1990. SAS/STATTM Guide for Personal Computers, Version 6 Edition. SAS Institute Inc., Cary, NC. Sparti, A., Milon, H., Di Vetta, V., Schneiter, P., Tappy, L., Jéquier, E. & Schutz, Y., 2000. Effect of diets high or low in unavailable and slowly digestible carbohydrates on the pattern of 24-h substrate oxidation and feelings of hunger in humans. Am J Clin Nutr, 72, 1461-1468. Tang-Christensen, M., Larsen, P.J., Thulesen, J., Rømer, J. & Vrang, N., 2000. The proglucagonderived peptide, glucagon-like peptide-2, is a neurotransmitter involved in the regulation of food intake. Nature, 6, 802-807. Tauson, A.H., 1991. Effect of flushing on plasma progesterone and plasma estradiol throughout gestation in mink. Jour. of Anim. Physio. and Anim. Nutr. 66, 100 – 110. Tauson, A.-H., Chwalibog, A., Fink, R., Valtonen, M., Wamberg, S. 1999. A proposed model for studies on regulation of food intake in a seasonal breeder, the mink (Mustela vison). In: van der Heide, D. (Ed.) Regulation of feed intake. Proc. 5th Zodiac Symp., Wageningen, The Netherlands. CAB International, Wallingford, UK. pp. 109-113. Wettergran, A., Wøjdemann, M. & Holst, J.J., 1998. Glucagon-like peptide-1 inhibits gastropancreatic function by inhibiting central parasympathetic outflow. An J Physiol 275 (Gastrointest Liver Physiol 38), G984-G992.

Faglig Årsberetning 2003


Projekt Velfærd i Praksis

Leif Lau Jeppesen, Tine Simonsen & Vivi Pedersen

Københavns Universitet, Zoologisk Institut, Tagensvej 16, 2200 København N Sammendrag Projekt velfærd i praksis blev påbegyndt efter drøftelser i løbet af 2001 mellem Dansk Pelsdyravlerforening (DP) og Dyrenes Beskyttelse i Danmark (DB). Forløbet af projektet følges regelmæssigt af begge foreninger. Projektets formål er en storskala afprøvning under farmforhold af de følgende tiltag som forventes at forbedre dyrenes velfærd: (1) selektion for tillidsfuldhed, (2) tilstræbt vægttab fra december til starten af flushing på omkring 10%, (3) udsætning af parrede tæver i hvert andet bur inden fødsel, (4) fravænning af tæven ved 8 uger og udsætning af hvalpe i han-hun par 1-2 uger senere, (5) indretning af bure med faste hylder eller tunnelgange samt løse beskæftigelsesobjekter. Forsøgsafsnit og kontrolafsnit med og uden implementering af de nævnte tiltag blev indrettet på to farme i foråret 2002. Både det faste inventar og de løse beskæftigelsesobjekter blev brugt hyppigt. Tævehvalpene foretrak hylden som liggeplads frem for tunnelgangen. Hanhvalpene havde ikke nogen klar præference, men deres pels blev slidt meget på undersiden i forbindelse med brug af tunnelgangen. Hylden kan anbefales som fast inventar i minkburet, men placering og endelig udformning bør afprøves yderligere. Netruller, plastrør og tovværk var de beskæftigelsesobjekter som gav mest vedvarende beskæftigelse. Netruller og plastrør havde en rensende effekt på burbunden. Tovværket gav problemer for farmenes mugeanlæg. En netrulle eller et plastrør kan på det nuværende grundlag anbefales som beskæftigelsesobjekt i minkburet. I forsøgsgruppen var tæverne mere rolige i den sidste del af hvalpeperioden, men stigende stereotypifrekvens i begge grupper samt forekomsten af enkelte hvalpedrab i forbindelse med den senere fravænning i forsøgsgruppen viste, at nogle tæver var klar til fravænning før hvalpenes 8 ugers alder. Samlet set førte de tiltag som blev afprøvet i forsøgsgruppen til bedre velfærd vurderet ved mindre forekomst af frygt og af stereotypi hos både tæver og hvalpe. Jeppesen, L.L., Simonsen, T. & V. Pedersen (2004). Projekt velfærd i praksis. Faglig Årsberetning 2003, 35-44. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract Project welfare in practice was started following discussions during 2001 between the Danish Fur Breeders association (DP) and the Society for the Protection of Animals in Denmark (DB). The project is supervised by both organisations. The purpose of the project is a large scale testing under farm conditions of some initiatives supposed to improve welfare. These were: (1) selection for confidence, (2) weight loss from December and until the beginning of flushing aimed at 10%, (3) mated dams placed in every second cage before delivery, (4) removing dams from litter when kits are 8 weeks old and separating the litter into malefemale pairs 1-2 weeks later, (5) furnishing cages with permanently fixes shelves or tunnels below the roof and with detached occupational objects to manipulate. Experimental and control sections with and without, respectively, the above mentioned initiatives were established on two farms in the spring 2002. Both the fixed furniture and the detached occupational material were frequently used. Female kits preferred the shelf as a lying area more than the tunnel. Male kits used the shelf and the tunnel to the same extent, but the coat on their belly was warn when they used the tunnel. The shelf can be recommended as a permanent furnishing of the mink cage, however, the placement and the final design remains to be worked out. Wire mesh rolls and plastic tubes and ropes had the most permanent occupational effect. Rope gave rise to problems with the pumps of the mucking out equipment at both farms. A wire mesh roll or a plastic tube can, based on the present knowledge, be recommended as an occupational object. However, continued control is necessary to ensure that the objects do not give rise to practical problems. In the experimental group dams were calmer in the last weeks of the lactation period as compared to control dams. In the weeks prior to weaning the frequency of stereotypies increased and a few kit killings were observed in the experimental group just prior to the late weaning. This shows that some dams are ready to be separated from their kits earlier than at 8 weeks kit age. In conclusion the initiatives, which were tried out in the experimental group, resulted in better welfare measured by less fear and stereotypy in both dams and kits. Jeppesen, L.L., Simonsen, T. & Pedersen, V (2004). Project welfare in practice. Annual Report 2003, 3544. Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Projekt velfærd i praksis blev påbegyndt efter drøftelser i løbet af 2001 mellem Dansk Pelsdyravlerforening (DP) og Dyrenes Beskyttelse i Danmark (DB). Forløbet af projektet følges regelmæssigt af begge foreninger. Projektets formål er at afprøve nogle

tiltag som forventes at forbedre dyrenes velfærd. Virkning af de forskellige tiltag er tidligere undersøgt med mindre gruppestørrelser. Ideen med det her rapporterede projekt er at implementere alle tiltag samtidigt på et stort antal dyr på private farme, for at se om de fungerer i praksis, og om de tilsammen har en

Faglig Årsberetning 2003

35


Jeppesen, L.L., Simonsen, T. & V. Pedersen

god effekt på dyrenes velfærd. Tiltagene omfatter i generelle vendinger (1) selektion for tillidsfuldhed, (2) tilstræbt vægttab fra december til starten af flushing på omkring 10%, (3) udsætning af parrede tæver i hvert andet bur inden fødsel, (4) fravænning af tæven ved 8 uger og udsætning af hvalpe i han-hun par 1-2 uger senere, (5) indretning af bure med faste hylder eller tunnelgange samt løse beskæftigelsesobjekter.

Begge typer var af almindelig burtråd og begge blev monteret 10 cm under loftet. Hylden fyldte hele buret i bredden (30 cm) og var 20 cm dyb. Den blev i de fleste tilfælde monteret bagerst i buret over drikkeniplen. En placering midt i buret, stadig 10 cm under loftet, blev også afprøvet. Tunnelgangen var et firkantet rør på 10 x 10 x 37,5 cm. Den blev monteret midt i højre side af buret

Metode

De fødende tæver blev ved fravænning overflyttet til bure med beskæftigelsesobjekter og hylder. Goldtæverne blev flyttet til tilsvarende bure så snart de var konstateret golde. Hvalpene fik som helhed objekter i august måned, men nogle hvalpepar blev brugt til pilotforsøg med objekter allerede ved fravænning. Disse forsøg blev, sammen med tidligere pilotforsøg, brugt til at vælge hvilke beskæftigelsesobjekter der skulle indgå i den endelige afprøvning. Blandt de afprøvede objekter var kæledyrstilbehør (tørfisk, svineører, tyggeben, tandstenskiks, ilderkugle i metalnet), vandskål med vand (diameter 8-10 cm), træklods i wire fæstnet i burloft, hampereb og sisalreb fæstnet i burloft, klatrepind fæstnet i burloft, løse plastrør, løse netruller bukket af almindelig burtråd, golfkugler, savsmuldsbriketter og halmbriketter. Der var stor forskel på objekterne med hensyn til om de blot havde en vis nyhedsinteresse eller om de også mere vedvarende blev benyttet. De objekter som udløste mest vedvarende aktivitet var plastrør, netruller og tovværk. Hamperebet blev slidt meget hurtigt, og trevlerne klistrede sig til burbunden og fastholdt fæces. Sisalrebet var bedre i disse henseender, men begge typer af reb blokerede mugeanlæggenes pumper. Rebene blev af disse grunde opgivet i de videre forsøg, som på farm B for tævernes vedkommende kom til at omfatte plastrør, netruller og golfkugler, og for hvalpenes vedkommende plastrør, netruller og savsmuldsbriketter. På farm A fik både hvalpe og tæver savsmuldsbriket eller golfkugler eller plastrør. Plastrørene var 25 cm lange stykker af 11-cm drænrør. Netrullerne var cirka 20 cm lange og som plasrørene 11 cm i diameter. Savsmuldsbriketten var en KFK brændselsbriket på 6 x 10 x 15 cm.

Farmindretning og dyr.

Projektet blev påbegyndt i foråret 2002 med indretning af forsøgsafsnit og kontrolafsnit på to farme. I forsøgsafsnittene blev der fra februar monteret hylder eller tunnelgange i burene og 17-18. april blev der indsat parrede tæver i hvert andet bur. I kontrolafsnittet var burene uden hylde/tunnel og tæverne blev indsat i hvert bur, ligeledes 17-18. april. På farm A blev indsat 400 pearl tæver, ligeligt fordelt på forsøg og kontrol. På farm B blev der indsat wildmink tæver, 271 i forsøgs- og 298 i kontrolgruppen. Kontrol- og forsøgs-afsnittene var så store, at de kunne rumme tævernes afkom samt hanner til parring, og de blev på begge farme indrettet både i torække haller og i fler-række haller.

Temperament. Før parring var forsøgs-tæverne og de hanner de blev parret med udvalgt for at være tillidsfulde. På farm A foregik det som planlagt: I kontrollinien valgte avleren efter sædvanlige avlskriterier (størrelse, kvalitet, kuldstørrelse) uden hensyn til temperament. I forsøgslinien valgte avleren også efter sædvanlige avlskriterier, men kun blandt de 75% mest tillidsfulde dyr. (De 25 % mindst tillidsfulde var i forvejen sorteret fra af forskeren på baggrund af 3 pindtest per dyr blandt alle farmens hvalpe). Farm B fik plasmacytose, sanerede og indkøbte nye avlsdyr, og i den situation (hvor de allerede testede hvalpe ikke kunne fortsætte i avl) valgte vi at temperamentsteste alle avlsdyr med 10 pindtest per dyr. De mest tillidsfulde blev herefter sat i forsøgslinien, de mindst tillidsfulde i kontrollinien. Hylder. Der blev afprøvet to typer af fast

Beskæftigelsesobjekter.

inventar i buret. En hylde og en tunnelgang.

36

Faglig Årsberetning 2003


Projekt velfærd i praksis

Tabel 1. Katalog over adfærdselementer vedrørende diegivningsperioden.

__________________________________________________________________________________ Adfærdstilstande R: Tæven i reden H/T: Tæven på hylde eller i tunnel A: Tæven aktiv, al normal bevægelse som ikke er specificeret i et af de i det følgende elementer. I: Tæven inaktiv S: Tæven stereotyperer Adfærdshændelser ud/ind: Tæven ses inden for én et-minuts periode både i buret og i reden. Elementet dækker hyppigst gentagne skift mellem bur og rede, men noteres kun en gang per minut. na: Nabokontakt. Tæven reagerer på nabotævers adfærd, f.eks. ved at stirre mod skrigende eller urolig nabo eller ved at løbe synkront ud og ind af reden eller frem og tilbage i buret. hka: Hvalpekontakt aktiv. Tæven bærer rundt på hvalpe eller giver die. hki: Hvalpekontakt inaktiv. Tæven hviler sammen med en eller flere hvalpe. pu: Tæven pudser sig. Ordner pels med tunge og klør eller ved at gnide sig mod bur. ha: Hvalpe aktive. En eller flere hvalpe bevæger sig rundt i buret. hi: Hvalpe inaktive. En eller flere hvalpe hviler i buret. h/t: Hvalp(e) på hylde eller i tunnel. . Tabel 2. % observationer af placering og adfærd i hvalpeperioden (uge 1 – 7 efter fødsel). N = antal dyr i observationsugen. Forkortelser for adfærd i tabel 1 Burtype /Uge Kontrol

N

R

H/T

A

I

S

ud/ind

na

hka

hki

Pudser

ha

hi

h/t

384

1

15

84

0

10.7

0

5.3

6.7

1.3

0

0

0.7

0

0

0

2

103

91

0

7

1.9

0.1

6.9

0.5

0

0

1.3

0

0

0

3

23

90.4

0

3

6.5

0

7.4

0.9

0

0

0.9

0

0

0

4

18

43.9

0

45

10.6

0.6

15

0

37.8

1.7

2.8

37.2

7.2

0

5

88

24.8

0

27.6

46

1.5

12

0.2

18

16.3

3

29.8

21.7

0

6

32

20.3

0

32.2

43.8

3.8

16.3

0.6

17.2

22.2

4.1

34.4

33.4

0

13.4

0

25.3

47.9

12.2

16.5

1.6

15.5

31.9

3.5

31.1

77.4

0

7

94

Forsøg

349

1

18

89.4

0.6

8.9

1.1

0

6.1

0

0

0

1.1

0

0

0

2

87

88.5

2.6

7.9

0.9

0.1

4.5

0

0

0

1.1

0

0

0

3

19

86.3

3.2

4.7

5.8

0

6.3

0

0

0

2.1

0

0

0

4

13

41.5

0.8

18.5

32.3

7.7

12.3

0

6.2

10

6.9

11.5

12.3

0

5

73

27

13.2

28.8

30.1

0.7

11.8

0

22.1

13.3

3.4

34.4

17.5

0

6

27

44.1

8.5

15.9

30

0.7

11.1

0

12.2

4.4

3.3

20.4

43.3

0

7

104

24.7

4.8

18.2

47.5

4.8

10.2

0.1

7.6

30.3

1.7

30.8

80.6

1.3

Registreringer. Dyrenes reproduktionsdata blev indsamlet og de blev observeret for adfærd til forskellige tider og blandt forskellige aldersgrupper. Kataloger over adfærdelementer observeret i hvalpeperioden eller senere fremgår af tabel 1 og 3. Katalog over temperamentskatagorier observeret i pindtest ses i tabel 4. Specifikke metoder, resultater og diskussion vedrørende de enkelte datasæt fremgår af de følgende afsnit, hvor der fokuseres på projektforløbet på farm B. Forskelle vedrørende generelle tendenser i resultaterne mellem de to farme nævnes.

Resultater og diskussion Hvalpeperioden. I ugerne efter fødsel blev tævernes og hvalpenes adfærd observeret tre gange, henholdsvis 2., 5. og 7. uge efter det gennemsnitlige fødselstidspunkt for farmen. Da fødslerne varierer omkring gennemsnit førte observationsproceduren til at der blev indsamlet data for alle ugerne fra 1. til 7. efter fødsel. Observationerne blev gennemført på den måde, at der hvert hele minut i en 10 minutters periode blev registreret forekomst af længerevarende adfærdstilstande, mens der i løbet af hver etminuts periode blev registreret forekomst af

Faglig Årsberetning 2003

37


Jeppesen, L.L., Simonsen, T. & V. Pedersen

korterevarende adfærdshændelser (tabel 1). Observationerne blev foretaget i fler-række haller fra fodergangen direkte mod de tilstødende bure. Tabel 2 viser forekomsten af adfærdselementer i ugerne 1 – 7 efter fødsel. Der var en signifikant tidsmæssig variation i alle elementer gennem hvalpeperioden. Forskelle mellem forsøg og kontrol viste sig især i den sidste del af perioden. I figur 1 samles udvalgte data for de sidste tre uger. Den viser, at forsøgstæverne var mere i reden. De blev også noteret for at være mindre inaktive i buret, hvilket primært skyldes, at de var inaktive på hylden i en tilsvarende periode. Forsøgstæverne var også mindre aktive og mindre stereotyperende. De havde desuden mindre kontakt med nabotæver og løb mindre ud og ind af redehullet (sidstnævnte dog ikke signifikant). Tævens adfærd i sidste del af diegivningsperioden Kontrol

Forsøg

60 40

*

*

20 0

* Rede

Inaktiv

Hylde

Aktiv

Ster.

* Ud/ind

Nabox10

Figur 1. % observationer af adfærds-elementer i sidste del af hvalpe-perioden. Data fra tabel 2. * P < 0.05; Chi square-test / U-test.

Resultaterne peger på, at forsøgstæverne har bedre forhold end kontroltæverne: De er mere i reden i de sidste uger og mindre urolige og stereotyperende. De benytter også, som forventet, hylder eller tunnelgange til at komme væk fra hvalpene. Det ses tydeligt af tabel 2, at brugen af disse faciliteter falder i takt med at hvalpene bliver aktive nok til at nå op på dem, hvilket blev observeret allerede fra uge 6, selv om hvalpene under de systematiske observationer først blev noteret for adfærden i uge 7. Stereotypi frekvensen for kontrol- og forsøgstæver nåede op på henholdsvis 12% og 5% i uge 7. Det kunne tolkes som om nogle af 38

tæverne i nogen udstrækning frustreres over samlivet med hvalpene på dette tidspunkt. Dette støttes af, at der blev iaggtaget enkelte hvalpedrab i forsøgsgruppen i uge 8, og et mindre antal skadede hvalpe i begge grupper i uge 7. Alternativt kunne stereotypierne være udtryk for kedsomhed på grund af manglende behov for fortsat beskæftigelse med hvalpene. De to forklaringer peger begge på, at nogle tæver er klar til fravænning væsentligt før hvalpenes 8 ugers alder.

Fravænnede tæver, scanninger

Goldtæver og fravænnede tæver blev flyttet til en anden hal. Kontrolgruppen til tomme bure og forsøgsgruppen til bure med hylder og beskæftigelsesobjekter, som indledningsvis omfattede sisalreb i 4 bure per blok og plastrør i 2 bure per blok. De sidste tæver var på plads mindst en uge inden de blev scanning-observeret ialt 15 gange den 8. juli. Herefter blev der sat en hvalp ind til tæverne, enten en hanhvalp eller en tævehvalp, og beskæftigelsesobjekterne blev byttet ud til plastrør, savsmuldsbriket, eller golfkugle. Fortsatte scanninger blev gennemført 19/8, 2/9, 14/9 og to gange 15/9. Observationerne blev foretaget fra fodergangen i torække haller. Figur 2 viser gennemsnit af de 15 første observationer og af de 5 efterfølgende: Forsøgstæverne brugte hylden henholdsvis 7.0% og 11.3% af tiden og var tilsvarende mindre i bur eller rede. De var også mere inaktive og mindre stereotyperende end kontroltæverne, og mere væk fra deres burfælle. Sidstnævnte skyldes sandsynligvis, at hylden giver mulighed for at begge dyr kan hvile i hver sit afskærmede område: reden henholdsvis hylden. I de første observationer som foregik kort tid efter tildeling af objekter, brugte tæverne objekterne i 2,6% af observationerne, svarende til at objektkontakt blev observeret 107 gange. Heraf var de 62 gange med rebet og 45 med plastrøret. Røret skulle af tilfældige årsager modtage 1/3 af kontakterne, svarende til 36. Resultatet viser derfor en tendens til præference for røret (P = 0.07, Chi-square). I de sidste observationer blev objektet kun brugt 1% af observationerne, igen med præference for plastrøret. Samlet set var der positiv effekt af forsøgsbetingelserne. Plastrøret gav mest vedvarende beskæftigelse.

Faglig Årsberetning 2003


Tabel 3. Katalog over adfærdselementer til scanningobservationer. ________________________________________________________________________________ Placeringer Bur Hele dyret eller forkroppen synlig i buret, men ikke på hylden / i tunnel Hylde Dyret på hylde eller i tunnel Rede Dyret i reden Adfærd Aktiv Dyret udfører anden normal adfærd end den der er specificeret nedenfor, f.eks. eksplorerer, æder, drikker, urinerer, defækerer, markerer, Objekt Dyret aktiv med et beskæftigelsesobjekt, hos hvalpe har aktiviteten karakter af leg Inaktiv Inaktiv i buret eller på hylde / i tunnel Stereotypi Fem eller flere gange hastigt gentagne ensartede bevægelser af hele dyret eller af forenden af dyret uden umiddelbar funktion Leg Social leg med burfællen, som gennemføres fredeligt; legekampe med åben mund, kun med markerede bid, og uden skrig. Vagtsom Reaktion på observatøren som omfatter flugt mod redekassen eller ind i redekassen efterfulgt af stirren mod observatør. Kan kun erkendes når der fra afstand observeres ind mod bagenden af buret. Nærhed Alene Dyret er uden kontakt med burfællen; hovederne mindst 5 cm fra hinanden Sammen Dyret er i fysisk eller adfærdsmæssig kontakt med burfællen .

Tabel 4. Pindtest-reaktioner registreret ca. 15 sekunder efter at pinden er stukket ind gennem nettet i burlågen. __________________________________________________________________________________ Nysgerrig Dyret snuser mod pind eller bider forsigtig i den Frygtsom Dyret flygter fra pind eller undlader at nærme sig pinden selv om den er erkendt Aggressiv Dyret angriber med hvæs og bid; bider voldsomt i pinden og forsøger at trække den ind i buret Rede Dyret bliver i reden; kan være udtryk for frygt eller uopmærksomhed Ubestemt Reaktion kan ikke henføres til en af de ovenstående kategorier. .

Tæver, pindtest.

Tæverne blev pindtestet for temperament 13/9 og 8/10. Testen blev gennemført ved at stryge på halmen over rederne, for at sikre at dyrene var vågne, og dernæst ved at registrere tævens reaktion på en pind, som blev stukket ind gennem nettet i lågen. Registreringen blev foretaget når pinden havde været i buret i 15 sekunder, og reaktionerne blev henført til de kategorier som er beskrevet i tabel 4. Figur 3 viser, at niveauerne af temperamentskategorierne var meget forskellige de to datoer: mere frygt og mindre nysgerrighed i første test. Årsagerne hertil kan være mange, og det vigtige er, at forskellen mellem kontrol og forsøg var den samme uanset niveauet: mere nysgerrighed, mindre frygt og mindre aggression i forsøgsgruppen.

Figur 3 viser også, at temperamentet hos den gamle tæve afhang af om den boede alene eller sammen med en hvalp. Kønnet på den hvalp, som den boede sammen med, havde også betydning. Tæverne var mest nysgerrige når de boede alene, og de var mere aggressive, frygtsomme og i rede når de boede sammen med en hanhvalp end sammen med en tævehvalp. De her testede tæver er de samme individer, der blev udvalgt ved pindtest til at indgå i kontrol og forsøgsgruppen som mindst henholdsvis mest nysgerrige. Resultatet bekræfter derfor, at temperamentet er en relativt konstant egenskab hos individet, selv om observationsdato og social indhusnings-status også har indflydelse.

Faglig Årsberetning 2003

39


Jeppesen, L.L., Simonsen, T. & V. Pedersen

Tem peram ent hos fravænnede tæver 13/9

Adfærd hos fravænnede tæver 8/7 Kontrol

Kont rol

Forsøg

100

For søg

80

80

**

60

60 40

**

20

40 20 0

0 Bur 14.0

Hylde 7.0

Rede 82.5

Alene

Aktiv 10.0

Objekt 2.6

Inakt. 3.4

N

Ster. 2.9

F

A

R

U

Tem peram ent hos fravænnede tæver 8/10 Kont rol

Adfærd hos fravænnede tæver 19/8-15/9 Kontrol

For søg

80

Forsøg

60 40

100 80 60 40 20 0

*

Bur 31.2

Hylde 11.3

Rede 63.2

20

*

Alene 49.3

*

Aktiv 22

Objekt 1.0

Inakt. 10.3

0 N

F

A

R

U

Ster. 3.9

Effekt af bur-fælle på temperament Figur 2. Nederst: % observationer af placering (bur, hylde, rede), af nærhed (alene), og af adfærd i bur. Data for hylde og objekt gælder kun forsøgsgruppen. Resten er gennemsnit af forsøg og kontrol. Øverst: den relative fordeling på forsøg og kontrol. * P < 0,05, ** P < 0.01. Chi-square test/ U-test.

alene

m. tæve

80 60

Hvalpe, scanningobservationer.

Efter fravænning blev hvalpene placeret som han-tævepar i fortløbende bure i både kontrolog i forsøgsafdelingen.

40 20 0 N

I forsøgsafdelingen havde alle burene fra starten hylde eller tunnel. Generelt leger hvalpe meget indbyrdes i de Første par måneder efter fravænningen. Fra slutningen af august begynder territorialadfærden at gøre sig gældende og det kan øge spændingen i buret og dermed behovet for afledende beskæftigelse. Derfor fik flertallet af hvalpe som planlagt først beskæftigelsesobjekter medio august. Et mindre antal hvalpe fik som pilotforsøg enten sisalreb, plastrør eller netrulle allerede fra 8/7.

40

m. han

F

A

R

U

Figur 3. Reaktion på pindtest (% obs) hos fravænnede tæver på to datoer, samt effect af bur-fælle situationen den sidste dato. Øverst P < 0.000, midten P < 0.004, nederst P < 0.03; Chi-square.

Netrullen var bukket af samme materiale som buret og havde ca. samme dimensioner som plastrøret. Den blev medtaget for at undersøge, om det var plastrørets facon eller selve materialet og dets ”lukkethed” som var afgørende for den hyppige brug af røret i alle tidligere undersøgelser. Hvalpene blev observeret 18-20/8, på den måde at der fra en fodergang i en fler-række hal blev observeret hen over den nærmeste bur-række og ind gennem bagvæggen af den følgende burrække

Faglig Årsberetning 2003


Projekt velfærd i praksis

Adfærd hos hanhvalpe 1-22/9

Adfærd hos hanhvalpe 18-20/8 Kontrol 100 80 60 40 20 0

Kontrol

Forsøg

***

**

** *** Bur 69.8

Hylde

Rede

Alene

Akt iv

7.5

26.5

55.0

15.5

Objekt Inakt . 8.7

St er.

48.3

0.6

Leg

100 80 60 40 20 0

*

100 80 60 40 20 0

***

***

*

Hylde 20.2

Rede 41.4

Alene Aktiv 55.0 18.1

Alene 52.3

Aktiv 15.8

Kontrol

*** Bur 48.6

Rede 44.7

Forsøg **

*

Hylde 11.1

Objekt Inakt. 5.2 31.8

Objekt Inakt. 3.7 33.9

Ster. 0.6

Leg 1.8

Vagts. 3.7

Adfærd hos tævehvalpe 1-22/9

Adfærd hos tævehvalpe 18-20/8 Kontrol

**

** Bur 49.8

4.8

Forsøg

Ster. 1.4

100 80 60 40 20 0

Leg 4.7

*

Forsøg

** **

**

Bur 35.8

Hylde 15.4

Rede 56.6

Alene 52.1

Aktiv 17.4

Objekt 4.7

Inakt. 19.2

Ster. 1.5

Leg 1.8

Vagts. 3.9

Figur 4. Nederst: % observationer af placering (bur, hylde, rede), af nærhed (alene), og af adfærd i bur. Data for hylde og objekt gælder kun forsøgsgruppen. Resten er gennemsnit af forsøg og kontrol. Øverst: den relative fordeling på forsøg og kontrol. * P < 0,05, ** P < 0.01, *** P < 0,001. Chi-square test/ U-test.

Figur 5. Nederst: % observationer af placering (bur, hylde, rede), af nærhed (alene), og af adfærd i bur. Data for hylde og objekt gælder kun forsøgsgruppen. Resten er gennemsnit af forsøg og kontrol. Øverst: den relative fordeling på forsøg og kontrol. * P < 0,05, ** P < 0.01, *** P < 0,001. Chi-square test/ U-test.

Figur 4 viser, at hvalpene på dette tidspunkt brugte objektet 5 – 8 % af observationerne. De trak og bed og tyggede i rebet, og tog det ofte med op på hylden eller ind i tunnelgangen. Rør og ruller blev skubbet til, trukket i, og brugt til at krybe igennem. Netrullen blev desuden hyppigt løftet med munden og båret rundt. Ofte var begge dyr involveret i denne form for leg med objekterne. Dyr fra kontrolgruppen, som ikke havde disse muligheder, legede mere sammen og så ud til at trives godt med det, hvilket styrker hypotesen om at objekterne ikke er så nødvendige på dette tidspunkt af hvalpenes udvikling. De forskellige objekter blev brugt lige hyppigt, men rebet blev som nævnt under metoder opgivet til videre brug, fordi det gav problemer for farmens mugeanlæg. Forsøgsdyrene blev noteret for at være mindre i rede og i bur (kun tævehvalpene) samt mere inaktive og mere alene. Disse forskelle afspejler nok, at især tævehvalpene i forsøgsgruppen lå meget på hylden, og mest var der alene.

Den 20/8 fik alle forsøgsdyrene enten et plastrør, en netrulle eller en savsmuldsbriket. De blev efterfølgende observeret fem gange mellem 1/9 og 22/9 på samme måde som tidligere. Den gennemsnitlige % obser-vationer er vist i figur 5. Bortset fra, at frekvensen af social leg er reduceret betydeligt og at inaktiv ikke længere udviser forskel mellem grupperne er det generelle adfærdsbillede uændret. I forsøgsgruppen brugte hannerne 11,1% og hunnerne 15,4% af observationerne på hylden, og de blev derfor observeret mindre i reden og mindre i buret end kontrolgruppen; sidstnævnte signifikant for hunner. Objekterne blev brugt 3,7% og 4.7% af henholdsvis hanner og hunner. Det er omkring 25% af den aktive tid. Netruller og plastrør støjer når de bevæges hen over burbunden, og vurderet på støjen som høres over hele hallen, er brugen af disse objekter meget udbredt, også på tider hvor der ikke observeres, f.eks. i minkenes aktive perioder om morgenen og om aftenen. Under observationerne 1-22/9 udviste hvalpene i kontrolgruppen mere frygt for observatørerne.

Faglig Årsberetning 2003

41


Jeppesen, L.L., Simonsen, T. & V. Pedersen

De var klart mere vagtsomme og samtidig flugtadfærd forekom også signifikant hyppigere (33 gange i kontrol mod 4 gange i forsøg). Samtidig flugt erkendes som en kortvarig støj fra løbende dyr efterfulgt af kortvarig total stilhed.

Hvalpe, foderforbrug.

Foderforbruget var i perioder omkring 5% større i kontrolafdelingen end i forsøgsafdelingen og det var aldrig modsat. De observerede adfærdsdata viser så varierende og så begrænsede forskelle i aktivitet, at generelt større aktivitet næppe kan forklare forskellen i fødeindtag. Der kunne være et større stressniveau i kontrolafdelingen (mere vagtsom, mere stereotypi, flere skader), og det kunne teoretisk set føre til hurtigere stofskifte og større fødeindtag. Mens dette er er spekulativt, så kan det større fødeindtag i kontrolafdelingen nok reelt tages som udtryk for, at den megen brug af beskæftigelsesobjekter og hylder ikke leder til større foderforbrug.

Hvalpe, hylder og objekter.

Hvalpene brugte hylder/tunnelgange og objekter meget. I de fem observationerne fra 122/9 var den gennemsnitlige procent objektobservationer som nævnt 3,7% og 4,7% for henholdsvis han- og tævehvalpe. Disse gennemsnitstal baserer sig i stor udstrækning på forskellige dyr i forskellige observationer, for der var 14,9% henholdsvis 18,9% forskellige dyr som blev observeret for kontakt med objekterne i mindst én af de fem observationsrunder. Det samme var tilfældet med brugen af hylder/tunnelgange. De gennemsnitlige procenter for brug af dette inventar var som nævnt 11,1% og 15,4% for hanner henholdsvis hunner, mens der blev observeret henholdsvis 37,7% og 49,8% forskellige dyr på inventaret i mindst én af de fem observationer. Figur 6 (øverst) viser, hvordan hvalpene fordelte deres tid mellem de forskellige objekter: Begge køn foretrak netrulle eller plastrør. Hannerne skelnede ikke mellem rulle og rør, men hunnerne foretrak plastrøret. Det kan skyldes at især hunnerne af og til bragte store mundfulde mad ned til plastrøret hvorfra de så efterfølgende spiste af det, vel med det formål at undgå konkurrence med hannen om at spise 42

samtidigt fra foderklumpen oven på buret. Netrullerne var ikke helt cylindriske og rullede derfor ikke så let som plastrørene; det kan også være årsag til de blev benyttet en anelse mindre. Både ruller og rør havde en rensende effekt på burbunden, som i bure med disse to objekter var renere og fri for fedt helt frem til pelsning. Brug af objekter Hanhvalpe

Tævehvalpe

60 50 40 30 20 10 0 briket

plastrør

netrulle

Brug af hylde/tunnel 70 60 50 40 30 20 10 0

Hanhvalpe Tævehvalpe

Hylde

Tunnel

Figur 6. Relativ fordeling (%) af brugen af de forskellige beskæftigelsesobjekter og af hylde eller tunnel. Øverst P < 0,000 for begge køn. Nederst P < 0.001 for tæver og P = 0.25 for hanner.

Savsmuldsbriketten blev slidt op i brug: Efter to ugers brug var der 20% eller mindre af briketten tilbage hos halvdelen af dyrene, og den var helt væk hos en tredjedel af dyrene. Under observationerne blev den erstattet med en ny, når der var mindre end 20% tilbage. Den samme erstatningsfrekvens må påregnes hvis den skal bruges og gøre nytte for dyrene i praksis, og den er derfor dyrere i brug end hylder og rør. På farm A blev der midt i vækstperioden observeret enkelte døde hvalpe i briket-gruppen. Da dødsfald generelt er sjældne på dette tidspunkt antyder observationen, at briketten kan være skadelig for dyrenes helbred. Da briketten således både er potentielt skadelig, dyrere og mindre benyttet end rør og ruller er den det dårligste af de afprøvede alternativer.

Faglig Årsberetning 2003


Projekt velfærd i praksis

forventningerne. Aggression var dog samtidig det adfærdselement som stærkest bidrog til, at den samlede temperamentsscore udviste signifikante forskelle mellem forsøg og kontrol (hunner) eller tendens til samme (hanner). Denne udviskning af pindtest-målte temperamentsforskellene hos hvalpe i løbet af efteråret blev også iagttaget i de grundforskningsforsøg der validerede pindtestbaseret selektion for nysgerrige/tillidsfulde dyr. De tidligere nævnte udbrud af samtidig flugt og af adfærdselementet vagtsom viste også en faldende tendens gennem de fem observationer i september. Forskellen mellem kontrol og forsøg var dog signifikant tilstede i hver af observationerne, så elementet vagtsom var her et stærkere mål for temperamentsforskellen mellem kontrol og forsøg end pindtesten.

Tem peram ent hos hvalpe 12/9 Han kont r ol

Tæve kont rol

Han f orsøg

Tæve f orsøg

80 60 40 20 0 N

F

A

R

U

Tem peram ent hos hvalpe 7/10 Han kont r ol

Tæve kont rol

Han f orsøg

Tæve f orsøg

80 60 40 20 0 N

F

A

R

U

Figur 7. Reaktion på pindtest (% observationer) hos han- og tævehvalpe i kontrol og forsøg på to datoer.. Øverst:, han P < 0.03, hun P < 0.1; nederst, han P < 0.1, hun P < 0.04.; Chi-square.

Figur 6 (nederst) viser, at hylder og tunnelgange blev brugt lige meget af hanhvalpene, mens tævehvalpene foretrak hylden. Tunnelgangene gav anledning til problemer for hvalpene som i sjældne tilfælde fik benene til at hænge fast i nettet når de var på vej ud af dem. De førte også til mere slidtage på pelsen, især på bugsiden af store hanner. Hylderne er derfor klart at foretrække. På farm A blev en del af hylderne placeret under loftet midt i buret i stedet for langs bagvæggen. Denne placering var lige så benyttet som placeringen bag i buret. I forhold til håndtering af dyrene har den måske en lille fordel, idet den tillader, at dyrene kan nås fra lågen. Såfremt hylden bagerst i buret vælges til en permanent løsning, bør det overvejes at montere den så den kan klappes ned langs bagvæggen når dyrene skal fanges.

Hvalpe, pindtest.

Hvalpene blev pindtestet to gange på samme måde som tæverne (figur 7). Ved første test var forsøgsgruppen som forventet mest nysgerrig og mindre frygtsom eller aggressiv (eller i rede, hvilket nok delvis er frygtmotiveret). Ved den senere test var forskellene udviskede; kun større aggression i kontrolgruppen passede med

Hvalpe, pelsskader. Omfanget af pelsskader blev vurderet i burene 25. september, mens sommerpelsens skader endnu var tydelige. Alle former for gnav eller sut, som kunne erkendes på det levende dyr, blev registreret og fordelt på tre kategorier. Skader af kategori 1 er ubetydelige, f.eks. dækhår afgnavet på et kort stykke af halespidsen eller ørene suttet så hårene mangler på ørekanten. Skader af kategori 2 er moderate, f.eks kan hele øret og partiet bag øret været suttet rent for hår eller halespidsen afgnavet helt til skindet. Skader af kategori tre er svære, f.eks opsvulmede, deforme eller afgnavede ørekanter eller hale gnavet til blods. For områder med pelsgnav på kroppen er omfanget af det afgnavede område basis for fordeling på kategori: 1 svarer til mindre end 10%, 2 til mellem 10% og 50%, 3 til mere end 50%. Skaderne forekom med lige stor hyppighed hos hanner og tæver, og der er derfor ikke skelnet mellem køn i de følgende præsentationer. Figur 8 (øverst) viser, at der var ca. 60 % dyr med en eller flere former for skade i kontrolgruppen og knap 20 % med tilsvarende skader i forsøgsgruppen. Disse tal omfatter alle erkendbare skader. De moderate og svære skader omfattede især ørerne, og de forkom hos ca. 20 % af dyrene i kontrolgruppen. I forsøgsgruppen var det tilsvarende tal ca. 1%.

Faglig Årsberetning 2003

43


Jeppesen, L.L., Simonsen, T. & V. Pedersen

Skadernes fordeling på kroppen og sværhedsgrad fremgår af figur 8 nederst.

Skader, alle sværhedsgrader og kategorier 80 60

Kontrol

40

***

20

Forsøg

0 % skader, N = 2176

Skader fordelt på grader og kategorier Kontrol

Forsøg

30 25 20 15 10 5 0 1

2 Øre

3

1

2 Nakke

3

1

2

3

Ryg/hofter

1

2

3

Hale

Figur 8. % skader ialt i forsøg og kontrol (øverst) og skadernes fordeling på kategori og sværhedsgrad (nederst). *** P < 0.000.

Det høje niveau af skader skyldes utvivlsomt at dyrene ikke som normalt har været udsat for selektion mod dette træk. Den oprindelige besætning på farm B blev pelset ned på grund af plasmacytose, og de nye dyr blev indkøbt på to andre farme og usorteret sat i avl. Dyrene med skader kom især fra den ene farm. Det indikerer, i overensstemmelse med tidligere undersøgelser, at skader er genetisk baserede. Den her demonstrerede klare forskel mellem forsøg og kontrol viser imidlertid, at miljøet også spiller en rolle, og at mange skader nok kan undgås, hvis

44

dyrene har noget andet at beskæftige sig med. Resultaterne viste ligeledes, at i de bure hvor et af dyrene har en skade, der er burfællen også skadet i flere tilfælde end man skulle forvente hvis skaderne var tilfældigt fordelt. Ved selektion for skadefri dyr kan det nok svare sig, at favorisere avlsdyr som kommer fra bure helt uden skader. Konklusion Både det faste inventar og de løse beskæftigelsesobjekter bliver brugt hyppigt. Tævehvalpene foretrækker hylden som liggeplads frem for tunnelgangen. Hanhvalpene har ikke nogen klar præference, men deres pels slides meget på undersiden i forbindelse med brug af tunnelgangen. Hylden kan anbefales som fast inventar i minkburet, men placering og endelig udformning bør afprøves yderligere. Netruller, plastrør og tovværk var de beskæftigelsesobjekter som gav mest vedvarende beskæftigelse. Netruller og plastrør havde en rensende effekt på burbunden. Tovværket gav problemer for farmenes mugeanlæg. En netrulle eller et plastrør kan på det nuværende grundlag anbefales som beskæftigelsesobjekt i minkburet. I forsøgsgruppen var tæverne mere rolige i den sidste del af hvalpeperioden, hvilket vurderes at være positivt for både tævers og hvalpes velfærd. Forekomsten af enkelte hvalpedrab i forbindelse med den senere fravænning i forsøgsgruppen er dog klart negativt, og forekomsten af stereotypi i begge grupper i ugen inden fravænning tyder på at samlivet med hvalpene på dette tidspunkt er belastende for tæven. Effekten af sen fravænning på velfærden bør revurderes. Samlet set førte de tiltag som blev afprøvet i forsøgsgruppen til bedre velfærd vurderet ved mindre forekomst af frygt og af stereotypi hos både tæver og hvalpe.

Faglig Årsberetning 2003


Selektion for Mink tilpasset et Lavere Proteinindhold i Foderet Status for dieperioden 2002, vækstperioden 2002 og dieperioden 2003 Tove Clausen, Carsten Hejlesen & Peter Sandbøl Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112 C, 7500 Holstebro

Sammendrag Et selektionsforsøg blev iværksat for at afklare, om det er muligt at fremavle mink med evne for god pelskvalitet, når foderet har et lavt proteinindhold, uden at dette går ud over frugtbarhed og størrelse. I dieperioden 2002 blev der født flest hvalpe i kontrolholdet, men der døde samtidig flest hvalpe i dette hold, på grund af mange fedtede kuld. Der var ingen forskel i hvalpevægtene dag 42. I vækstperioden 2002 var skindstørrelse og -kvalitet lavere i selektionsholdet end i kontrolholdet, men der blev udvalgt ens dyr til avl. I dieperioden 2003 blev der født flest hvalpe i kontrolholdet. Tævehvalpevægtene i selektionsholdet var størst dag 42, men der var færre hvalpe i kuldene. Clausen, T., Hejlesen, C. & P. Sandbøl (2004). Selektion for mink tilpasset et lavere proteinindhold i foderet. Status for dieperioden 2002, vækstperioden 2002 og dieperioden 2003. Faglig Årsberetning 2003, 4548, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract After pelting 2002 we started an investigation on the possibility of breeding mink with a good fur quality when the content of protein in the feed was low, without negative consequences for reproduction and growth. In the breeding period 2002 the control group gave birth to more kits than the investigation group, but due to a high number of greasy kits in that group, many kits died during the reproduction period. There was no difference between groups in the kit weight day 42. In the growing furring period 2002 the pelt length and fur quality were lower in the investigation group than in the control group, but the animals chosen for the following breeding period had the same size and quality. In the breeding period 2003 there was borne more kits in the control group than in the investigation group. Female kit body weight day 42 was higher in the investigation group than in the control group. Clausen, T., Hejlesen, C. & P. Sandbøl (2004). Mink selected to produce on a low protein content in the feed. Status for lactation period 2002, growing period 2002 and lactation period 2003. Annual Report 2003, 45-48, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Flere forsøg med lavt proteinindhold i foderet har vist at der også på lave niveauer, er mink som klarer at producere et skind af god kvalitet. Dette giver grundlag for at antage, at der er fysiologiske forskelle i minkenes evner til at udnytte foderet og dets næringsstoffer, og at der muligvis indgår en arvelig komponent i dette. Der blev iværksat et selektionsforsøg for at afklare om ovennævnte egenskaber indeholder en arvelig komponent, og det dermed er muligt at fremavle mink med evne for god pelskvalitet når foderet har et lavt proteinindhold, uden at dette går ud over frugtbarhed og størrelse. Materiale og metoder Til undersøgelsen, der skal forløbe over flere år, bliver der anvendt to hold scanbrowntæver og deres afkom. Forsøget startede med udvælgelse af avlsdyr ved pelsning i 2001. Udvælgelse af avlsdyr til hver sæson vil ske med en passende vægtning af kvalitet, frugtbarhed og

størrelse. Hvorledes de enkelte parametre skal vægtes for at opnå det ønskede resultat, vil blive vurderet fra år til år, men vil være ens for de to hold. Fodringen gennem året ses af figur 1. Til kontrolholdet anvendes fodercentralfoder hele året igennem. Til selektionsholdet fremstilles foder på forsøgsfarmen. Der anvendes i alle perioder af året, en lav andel af den omsættelige energi fra protein, for at få udvalgt de dyr der klarer sig bedst på det lave niveau. I vækstperioden vejes både han og tævehvalpe ved sortering. Han- og tævehvalpe livdyrvurderes og ud fra disse data samt reproduktionsresultater udvælges avlsdyr. Der anvendes udelukkende ungdyr i dieperioden. Hos aflivede hanmink måles skindlængden og kvaliteten vurderes. I dieperioden tælles hvalpene ved fødsel og dag 42, samt vejes dag 42. Sundhedstilstanden følges hele året.

Faglig Årsberetning 2003

45


Clausen, T. Hejlesen, C. & P. Sandbøl

Figur 1. Fodersammensætning. Foderblanding Hold Vinterperiode indtil 21/2 Kontrol Fodercentralfoder Selektion 30 % OE fra protein

Dieperiode

Vækstperiode

40 % OE fra protein

25 % OE fra protein

De statistiske beregninger er udført med statistikprogrammet SAS. Procedurerne GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF er anvendt med 5% som signifikansniveau, ved beregning af vægte, tilvækste, skindlængde og kuldstørrelse. Ved skindkvalitet, farve og renhed er anvendt en non-parametrisk test (GENMOD). Skindlængden er medtaget som kovariat ved de statistiske analyser af skindkvalitet. Silket, fyldighed og metallic, samt i dieperioden fedtede kuld og gold procent er analyseret med proceduren PROBIT eller χ2.

hannerne: 25 på kuld index, 30 på kvalitet, 44 på vægt og 1 på gnav.

Resultater dieperioden 2002 Til avl ved pelsning i 2001 blev udtaget hvalpe med ens størrelse og kvalitet i de to grupper. Tævehvalpene var fra kuld på mindst 6 hvalpe ved anden tælling, og min 1200 g ved sortering. Vægtningen ved udvælgelsen i CFC avl var for tæver: 35 på kuld index, 20 på kvalitet og 45 på størrelse. For hanhvalpe var minimumsvægten for udvalgte dyr 2650 g ved sortering. Vægtningen ved udvælgelsen i CFC avl var for

Den gennemsnitlig fødselsdato i de to hold var ens, 1. til 2. maj. Kontrolholdet fødte signifikant flest hvalpe (tabel 2), men mistede også flest som følge af mange fedtede kuld. Der var ingen signifikant forskel i hvalpenes vægte dag 42, hanhvalpene i kontrolholdet var dog belastede af, at så mange havde været fedtede. Der var ingen forskel i vægten af tæverne hverken i januar, februar eller dag 42.

Fodringen startede 2/1 2002. Holdstørrelse ses af tabel 1. Der var ikke forskel i antal golde tæver i de to hold. Tabel 1 Holdstørrelse ved opstart, antal uparrede og golde tæver. Antal Døde ved Før Upar- Antal Golde Hold start 20/4 rede parrede Antal / % Antal kuld Kontrol 196 3 11 182 11 / 6,0 171 Selektion 199 3 6 190 14 / 7,4 176 p-værdi NS

Tabel 2 Antal hvalpe, hvalpe vægte, tævens vægtudvikling og frekvensen af fedtede kuld. Antal hvalpe Vægt dag 42, g Antal Levende v TæveHold kuld fødsel Døde v fø Dag 42 Han-hvalpe hvalpe Januar

Tævevægt, g Februar 1065 (132) 1062 (139) NS

Kontrol 171 6,85 (1,90) A 0,24 (0,84) 5,75 (2,33) 318 (73) 290 (56) 1114 (114) Selektion 176 6,40 (2,20) B 0,25 (0,66) 5,95 (2,12) 332 (68) 296 (50) 1106 (122) p-værdi 0,04 NS NS NS (0,08) NS NS Der døde 3 hhv 2 tæver med diegivningssyge i hold 11 hhv 12 NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene i en serie, forskellige bogstaver i holdene angiver at der er forskel

Konklusion dieperioden 2002 Der blev født flest hvalpe i kontrolholdet, men der døde samtidig flest hvalpe i dette hold, på grund af mange fedtede kuld. Der var ingen forskel i hvalpevægtene dag 42. Resultater for vækstperioden 2002 Vejning ved sortering viste de signifikant laveste vægte i selektionsholdet med lav protein i hele vækstperioden (tabel 3). Dette resulterede i at den gennemsnitlige skindlængde i selektionsholdet var 1,8 cm kortere end i kontrolholdet.

Dag 42 1076 (121) 1073 (126) NS

% fedtede kuld 22,2 A 7,4 B 0,0001

Der var ingen forskel i skindkvaliteten ved livdyr vurderingen mellem de to hold, men skindkvaliteten af pelsede hvalpe var signifikant bedst i kontrolholdet (tabel 3). På trods af de længste skind i kontrolholdet, var kvaliteten 0,2 enheder bedre end i selektionsholdet (LSMEANS: 7,0 hhv 6,5 i kontrol hhv selektionshold, SEM 0,12 i begge) Skindene i selektionsholdet var signifikant mørkere end i kontrolholdet. Der var ingen forskel i renhed (tabel 3), silkede skind samt fylde (tabel 4).

Faglig Årsberetning 2003

46


Selektion for mink tilpasset et lavere proteinindhold i foderet

Tabel 3 Sorteringsvægt, skindlængde og kvalitet af pelsede hanminkhvalpe i selektionshold, vækstperioden 2002. Antal SorteringsLængde, Farve, Renhed, Kvalitet, ved Hold skind vægt , g Cm 1-5 1) 1-5 2) Livdyr sortering, 1-5 Skind sortering, 1-12 Kontrol, 390 2540 (289) A 84,3 (4,2) A 2,7 (1,1) 6,9 (2,4) A 2,6 (1,1) B 3,6 (1,0) Selektion 370 2405 (295) B 82,5 (4,3) B 2,8 (1,1) 6,7 (2,6) B 3,2 (1,1) A 3,5 (1,0) p-værdi < 0,0001 < 0,0001 NS 0,003 < 0,0001 NS 1) 5 er mørkest, 2) 5 er rødest, Tallene i parentes angiver standardafvigelsen. Forskellige bogstaver i en kolonne i samme serie angiver, at der er statistisk sikker forskel, NS angiver at der ikke er forskel. Tabel 4 Silkede skind samt fylde hos hanminkhvalpe i selektionshold, vækstperioden 2002. Uld Antal bedømte God uld, Hold skind Silkede, % Flade, % Normal, % % Kontrol 404 12,4 3,7 88,6 7,7 Selektion 401 10,2 5,0 84,1 10,9 p-værdi NS NS NS angiver at der ikke er statistisk sikker forskel mellem holdene

Der døde kun 0,5 til 1 % af hvalpene i holdene. Dødsårsagerne var især blære / nyre betændelse / sten, dernæst velfærdssyge og forstørret fedtlever. Der var ikke nogen klar sammenhæng til hvilket foder dyrene havde fået. Avlsgruppen: Til avl blev udtaget hvalpe med ens størrelse og kvalitet i de to grupper (tabel 5). Tabel 5 Sorteringsvægt og livdyrvurdering af hanminkhvalpe til avl i selektionshold, vækstperioden 2002. Hold Antal Sorterings-vægt, g Kvalitet Kontrol 38 2891 (179) 3,2 (1,0) Selektion 35 2897 (185) 3,3 (0,9) p-værdi NS NS Tallene i parentes angiver standardafvigelsen. NS angiver at der ikke er forskel

kuld index, 35 på kvalitet, 44 på vægt og 1 på gnav. I hver af dieperiode holdene var der ved start omkring 200 tæver. I vinterperioden 2003 døde der flere tæver i kontrolholdet end i selektionsholdet (tabel 6). Tæverne var blevet for tynde. Der var ikke forskel i antallet af golde tæver. Tabel 6 Holdstørrelse, uparrede og golde tæver i dieperioden 2003 Antal ved Døde før Uparr Antal til Golde Hold start fødsel ede fødsel antal / % Kontrol 204 11 5 188 10 / 5,3 Selektion 201 3 4 194 13 / 6,7 p-værdi NS Tallene i parentes angiver standardafvigelsen. Forskellige bogstaver i en kolonne i samme serie angiver, at der er statistisk sikker forskel, NS angiver at der ikke er forskel.

I december vejede tæverne i kontrolholdet mere end selektionsholdets tæver (tabel 7). Der blev ved en fejl ikke vejet tæver i februar, men den subjektive vurderingen var, at de var tyndest i kontrolholdet, hvor der også døde flest tæver. Dag 42 var der ingen forskel mellem holdene. Tabel 7 Tævevægte i december og dag 42.

Konklusion for vækstperioden 2002 Størrelse og kvalitet var lavere i selektionsholdet end i kontrolholdet, men der blev udvalgt ens dyr til avl. Resultater for dieperioden 2003 Til avl blev ved pelsning i 2002 udtaget hvalpe med ens størrelse og kvalitet i de to grupper. Tævehvalpene var fra kuld på mindst 6 hvalpe ved anden tælling, og min 1200 g. Vægtningen ved udvælgelsen i CFC avl var for tæver: 25 på kuld index, 25 på kvalitet og 50 på størrelse. For hanhvalpe var minimumsvægten for udvalgte dyr 2650 g ved sortering. Vægtningen ved udvælgelsen i CFC avl var for hannerne: 20 på

Antal tæver Tævevægte, g Hold ved start December Dag 42 Kontrol 204 1390 (133) A 1088 (124) Selektion 201 1348 (141) B 1079 (139) p-værdi 0,003 NS Tallene i parentes angiver standardafvigelsen. Forskellige bogstaver i en kolonne i samme serie angiver, at der er statistisk sikker forskel, NS angiver at der ikke er forskel.

Antal levende hvalpe pr kuld ved fødsel og dag 42 var størst i kontrolholdet (tabel 8), hvorimod der var flest dødfødte i selektionsholdet. Hvalpevægtene dag 42 var ikke signifikant forskelligt for hanhvalpenes vedkommende, men for tævehvalpene var de største hvalpe i selektionsholdet. Der var dog 0,59 hvalp mindre pr kuld dag 42 i denne gruppe.

Faglig Årsberetning 2003

47


Clausen, T., C. Hejlesen & P. Sandbøl

Tabel 8 Kuldstørrelse og hvalpevægte i dieperioden 2003. Antal tæver Antal hvalpe pr kuld Hold til fødsel Levende v. fødsel Død v. fødsel

Hvalpevægte Dag 42

Dag 42 Hanhvalpe Tævehvalpe Kontrol 188 7,18 (1,94) A 0,20 (0,57) B 6,49 (2,31) A 344 (65) 303 (49) B Selektion 194 6,31 (2,07) B 0,37 (0,90) A 5,90 (2,26) B 352 (56) 315 (47) A p-værdi <0,0001 0,04 0,01 NS 0,03 Tallene i parentes angiver standardafvigelsen. Forskellige bogstaver i en kolonne i samme serie angiver, at der er statistisk sikker forskel, NS angiver at der ikke er forskel.

Sundhedstilstanden i holdene var meget god i dieperioden. Der var kun et enkelt fedtet kuld i kontrolholdet. Antallet af tæver med diegivningssyge var 1 hhv 5 i kontrol og selektionsholdet.

48

Konklusion dieperioden 2003 Der blev født flest hvalpe i kontrolholdet. Tævehvalpevægtene i selektionsholdet var størst dag 42, men der var færre hvalpe i kuldene.

Faglig Årsberetning 2003


Fibre som Mæthedsfaktor Carsten Hejlesen & Peter Sandbøl

Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Sammendrag Inden opstart at et storskala forsøg på Forsøgsfarm Vest blev det undersøgt, om iblanding af en lav fordøjelig fiberkilde (bygskalmel og byghalm) til foderet kunne påvirke den tid mink anvendte på at indtage en restriktiv mængde foder/energi. Iblanding af den anvendte mængde byghalm havde en negativ effekt på dyrenes foderindtagelse. Efter en tilvænningsperiode bevirkede iblanding af bygskalmel, at tomgangstiden blev reduceret. Hejlesen, C. & P. Sandbøl (2004). Fibre som mæthedsfaktor. Faglig Årsberetning 2003, 49-51. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract Prior to a large scale experiment on the research farm it was investigated if barley hulls and barley straws could prolonge the time a mink spent eating a restricted quantity of energy. Three groups of 5 males each were fed either a control diet, a diet including barley hulls or a diet including chopped barley straw. Inclusion of barley straw had a aversive effect. After a habituation period the inclusion of barley hulls prolonged the time the animals spent eating the restricted quantity of feed. Hejlesen, C. & P. Sandbøl (2004). Fibre as a satiety factor in mink feed. Annual Report 2003, 49-51. Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning På Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenters (PFC) forsøgsfarm blev det i vinterperioden 2003 undersøgt, hvilken effekt fibre i foderet havde på frekvensen af stereotypier og den senere reproduktion. Inden dette forsøg blev iværksat, blev det undersøgt, om fibre har en mæthedsstimulerende effekt. Det er generelt accepteret, at dyr spiser for at tilfredsstille deres behov for energy. Indtagelse af energi og energibehov er derfor de primære bestemmende faktorer for foderindtagelse. På trods heraf er det vist, at lavt fordøjelige eller ufordøjelige fibre kan reducere den fysiologiske fornemmelse af sult, den fysiske følelse af ”tom mave” og reducere den frivillige foderindtagelse. (se fx Benini et al., 1995, Sparti et al., 2000 og Anonymous, 1997). Formålet med den her beskrevne undersøgelse var at vurdere om dyr, der fik tildelt en restriktiv energimængde med foder tilsat lavt fordøjelige fibre ville kompensere herfor ved at øge deres foderindtagelse pr tidsenhed, eller om fibertilsætningen ville have en mæthedsstimulerende effekt, og dermed øge den tid dyrene brugte på at indtage den tildelte foderration.

Materiale og metode I forsøget indgik 3 forsøgsgrupper, bestående af 5 udvoksede minkhanner af farvetypen scanglow/brown. Kontrolgruppen (K) fik tildelt et simpelt sammensat foder (fiskeaffald, soyaolie, poppet byg, vitaminer og mineraler). Til samme fodersammensætning blev der tilsat enten bygskalmel (S) eller hakket byghalm (H) som blev tildelt de 2 resterende forsøgsgrupper. Sammensætningen af foderblandingerne fremgår af tabel 1. Tabel 1. Sammensætning af foderblandinger, (% før vandtilsætning). Fodermiddel Kontrol +Bygskalmel +Byghalm Fiskeaffald 77,7 68,1 67,6 Soyaolie 7,7 6,8 6,7 Poppet byg 13,8 12,1 12,0 Bygskalmel 12,4 Byghalm 13,1 Vit.&Min. 0,7 0,6 0,6 I færdigfoder Tørstof 26,1 30,2 19,6 OE, MJ/kg 4,7 3,8 2,5

Indholdet af omsættelig energi i bygskalmel blev sat til 6,0 MJ pr kg (fordeling mellem protein:fedt:kulhydrat på 40:9:51), mens byghalm blev sat til ikke at indeholde omsættelig energi. Fordelingen af OE fra protein, fedt og kulhydrat i foderblanding K og H var hhv. 30, 50 og 20%, mens den i blanding S var 31, 45 og 24%. Hver gruppe fik tildelt 200 kcal (0,84 MJ) pr dyr og dag. Baseret på erfaringen var det omkring

Faglig Årsberetning 2003

49


Hejlesen, C. & P. Sandbøl

15% mindre end det hanner normalt indtager ved ad libitum fodring i fordøjelighedsstalden, på denne årstid. Derfor blev det antaget, at dyrene ville indtage hele den tildelte ration indenfor 24 timer. På grund af vandbindingskapaciteten og den fyldende effekt af bygskalmel og byghalm svarede 200 kcal til 176, 228 og 331 g i hhv gruppe K, S og H. Forud for forsøget blev dyrene fodret med fodercentralfoder. Forsøgsfodringen foregik fra 2. til 12. december 2002. På 3.-, 7.- og 10.-dagen blev indtaget foder beregnet som tildelt mængde foder/energi, minus rest ved hhv. 8, 16, 20 og 24 timer efter fodring. Dyrene var opstaldet i fordøjelighedsbure i fordøjelighedsstalden. Resultater Dyrene havde aversion mod foderet tilsat hakket byghalm (H), enten som følge af konsistens eller en smagseffekt. Specielt i de første dage af forsøget selekterede dyrene i foderet og lod en stor del af halmen ligge. Som forsøget skred frem spise de en større del af den tildelte fodermængde. Visuelt bedømt indeholdt foderresten procentvis mere halm end det tildelt foder. Derfor er foderindtagelsen for gruppe H ikke omregnet til indtagelse af energi, og effekten af byghalm diskuteres ikke videre. I det 3. forsøgsdøgn indtog gruppe K og B samme mængde OE 8, 16 og 20 timer efter fodring. Efter 24 timer havde gruppe K indtaget 97% af den tildelte mængde, mens gruppe B havde indtaget 88% (tabel 2). I det 7. forsøgsdøgn havde både gruppe K og B øget deres energiindtagelse efter 8 timer, sammenlignet med 3. døgn – forøgelsen var dog ikke statistisk sikker. Det vurderes at være en effekt af at dyrene blev fodret energetisk restriktiv. Efter 24 timer havde dyrene indtaget samme energimængde som i 3. forsøgsdøgn.

50

I det 10. forsøgsdøgn øgede gruppe K yderligere indtagelsen af foder i løbet af de første 8 timer efter fodring, sammenlignet med det 3. og 7. forsøgsdøgn. I modsætning hertil reducerede gruppe B deres foderindtagelse (i gram og energi) i løbet af de første 8 timer, sammenlignet med det 3. og 7. forsøgsdøgn. Efter 24 timer havde gruppe K og B indtaget tilnærmelsesvis samme energimængde. Diskussion Dyr der tildeles en restriktiv energimængde indtager en med tiden tiltagende andel af den tildelt mængde i løbet af de første 8 timer efter fodring. Iblandes foderet en lav fordøjelig fiberkilde (bygskalmel) påvirkes den tid dyrene anvender til at indtage den restriktive energimængde. Effekten optræder dog ikke umiddelbart efter fiberkilden introduceres. I de første dag (i forsøget målt dag 3) efter introduktionen af fiberkilden kompenserer dyrerne for foderets lavere energikoncentration ved at øge den kvantitative foderindtagelse. Det indikerer, at kontrolmekanismen for foderindtagelse mere er af fysiologisk end fysisk karakter kort tid efter fiberkildens introduktion. Efter flere dage (i forsøget målt dag 10) bevirker tilsætningen af bygskalmel, at en mindre del af den tildelte foderration indtages i løbet af de første 8 timer efter fodring i forhold til kort tid efter introduktionen af fiberkilden. Og da hele rationen indtages i løbet af 24 timer, bruger dyrene mere tid på at spise rationen. I et dosis-respons forsøg fandt Villadsen et al. (1986) ingen effekt af bøgegranulat og sukkerroeaffald på mavens tømningshastighed. Som følge af forsøgs design, var dyrene fastet før tildeling af en mindre fodermængde. Dyrene var derfor i negativ energibalance ved, og efter fodring. Spekulativ kunne det antages at foderindtagelsen og mavens tømningshastighed primært var kontrolleret af en fysiologisk mekanisme.

Faglig Årsberetning 2003


Hejlesen, C. & P. Sandbol

Tabel 2. Indtagelse af foder og energi 8, 16, 20 og 24 timer efter fodring, i forsøgets 3., 7. og 10. døgn. Timer efter fodring 8 16 20 gram Kcal gram kcal gram Dag 3 Kontrol 115 131 148 168 159 + Bygskalmel 145 128 188 165 200 + Byghalm 73 130 144 Dag 7 Kontrol 127 145 165 187 171 + Bygskalmel 154 135 183 161 195 + Byghalm 149 249 250 Dag 10 Kontrol 151 172 170 193 171 + Bygskalmel 136 120 199 175 205 + Byghalm 168 251 277

Da den gennemsnitlige totale passagetid hos mink er mindre end 5 timer (Hansen, 1978 and Bleavins & Aulerich, 1982) og dyrene i det her beskrevene forsøg blev fodret restriktiv kan de første 8 timer efter fodring betragtes som en periode med ad libitumfodring, der kan inddeles i 2 delperioder. I den første delperiode vil den dominante kontrolmekanisme mere være af fysiologisk end fysisk karakter, mens det modsatte vil være gældende i sidste delperiode. Konklusion Den anvendte iblanding af byghalm havde en smags- eller konsistenseffekt, der påvirkede dyrenes foderindtagelse negativt. Efter en tilvænningsperiode bevirkede iblandingen af den anvendte mængde bygskalmel, at dyrene øgede den tid de brugte på at indtage en restriktiv mængde foder/energi. Overordnet konkluderes, at bygskalmel kan bruges som mæthedsfaktor, der reducere tomgangstiden hos mink ved restriktiv foder/energitildeling. Referencer Anonym, (1997). Effect of Dietary Fiber on Food Intake in Dogs. Purina Research Report, 1 & 6, Ralston Purina Company, http://www.purina.com/images/articles/pdf/G eriatricNutritionProtein.pdf. 19. dec. 2003

24 kcal

gram

kcal

180 176 -

170 200 154

194 176 -

194 171 -

171 198 272

194 174 -

194 180 -

174 219 295

198 192 -

Benini L., Castellani G., Brighenti F., Heaton K.W., Brentegani M.T., Casiraghi M.C., Sembenini C., Pellegrini N., Fioretta A. & G. Minnitti, (1995). Gastric emptying of a solid meal is accelerated by the removal of dietary fiber naturally present in food. Gut, 36, 825-830. Bleavins M.R. & R.J. Aulerich, (1982). Feed Consumption and Food Passage Time in Mink (Mustela vison) and European Ferrets (Mustelaputorius furo). Laboratory Animal Science 32, 268-269. Hansen N.E., (1978). The Influence of Sulphuric Acid preserved Herring on the Passage Time through the Gastro-Intestinal Tract in Mink. Zeitschrift für Tierphysiologie, Tierernährung und Futtermittelkunde, 40, 285291. Sparti A., Milon H., Di Vetta V., Schneiter P., Tappy L., Jequier E. & Y. Schutz, (2000). Effect of diets high or low in unavailable and slowly digestible carbohydrates on the pattern of 24-h substrate oxidation and feelings of hunger in humans. Amaercan Journal of Clinical Nutrition, 72, 1461-1468. Villadsen M., Henriksen P., & N. E. Hansen, (1986). Mave-tarmindholdets passagetid hos mink ved iblanding af bøgegranulat og tørret sukkerroeaffald i foderet. Faglig Årsberetning 1986, Dansk Pelsdyravlerforening. 227-232.

Faglig Årsberetning 2003

51


52

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2003


Vækst og Udvikling af Mink som funktion af Plante- og Fiskeolier i Foderet anvendt gennem Drægtigheds- og Diegivningsperioderne.

C. Bjergegaard1, T.N. Clausen2, T.M. Lassen3, K. Mortensen1, H. Sørensen1, J.C. Sørensen1 & S. Sørensen1 1) 2) 3)

Kemisk Institut, Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C Pelsdyrerhvervets Forsøgs-og ForskningsCenter, Herningvej 112c, Tvis, 7500 Holstebro Dansk Landbrugs Rådgivning, Landscentret, Pelsdyr, Udkærsvej 15, 8200 Århus N

Sammendrag Lipider af forskellig type er blevet undersøgt for mulige effekter på udvikling og vækst af mink. Der er til forsøgene anvendt traditionel oliemølleproduceret sojaolie, solsikkeolie og rapsolie samt en koldpresset rapsolie og to forskellige handelsvarer af fiskeolie/sildeolie. Disse seks typer af olie er anvendt i et traditionelt minkfoder gennem drægtigheds-og diegivningsperioden som eneste forsøgsvariable mellem forsøgsholdene. Analyser af olierne, foderblandingerne, minkmælk og fedtvævsprøver/biopsiprøver er foretaget ved traditionelle lipidanalysemetoder, ved superkritisk fluid teknik (SFT) og ved gaschromatografi (GLC). Foruden SFT anvendt til selektive ekstraktioner (SFE), er SFT i form af chromatografiske analyser (SFC, EFLC-ELSD) anvendt til bestemmelse af individuelle triacylglyceroler (TAG`s) og GLC er anvendt til bestemmelse af mængde og type af fedtsyrer (FA). Med de anvendte olier har der været en variation i indhold af essentielle umættede fedtsyrer fra 0,1 til 24,7% af total FA for n-3 fedtsyrer og 2,6 til 68,8% af total FA for n-6 fedtsyrer. Det har givet en variation i forholdet mellem n-3 og n-6 FA for de anvendte olier fra mindre end 0,1 til 7,5. Forskellene mellem oliernes kemiske sammensætning var også klart genkendelig i analyseresultaterne fra minkmælk og fedtbiopsi prøverne. Tilsvarende viste de opnåede resultater, at de forskellige olietyper gav forskelle på minkenes vækst og udvikling. De bedste resultater blev opnået med den koldpressede rapsolie, som adskilte sig fra den traditionelle rapsolie ved et markant højere indhold af carotenoider og andre phenoliske antioxidanter. De to typer af fiskeolier/sildeolier var karakteriseret ved en betydelig nedbrydning af de native fedtstoffer, specielt for den ene af disse olietyper. Disse to olier gav også de dårligste produktionsresultater. C. Bjergegaard1, T.N. Clausen2, T.M. Lassen3, K. Mortensen1, H. Sørensen1, J.C. Sørensen1 & S. Sørensen1. Vækst og udvikling af mink som funktion af plante- og fiskeolier i foderet anvendt gennem drægtigheds- og diegivningsperioderne. Faglig Årsberetning 2003, 53-66. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract. Lipids of different types have been investigated for effect on growth and development of mink (Mustella vison Screb). Trials have been performed with commercial/traditional oil-mill produced soybean oil, sunflower oil, rapeseed oil, coldpressed rapeseed oil and two different types of commercial fish-or herring oils. These six types of oils have been used in a traditional mink feed through the gestation and nursing period, with the different oils as the only variable in the feed used to the different groups of mink in the trials. Analyses of the oils, the feed, mink milk and tissue biopsy fat samples have been performed with traditional methods of lipid analyses including supercritical fluid techniques (SFT) and gas liquid chromatography (GLC). In addition to SFT used to selective extractions (SFE), SFT was also used to chromatographic analyses (SFC, EFLC-ELSD) of individual intact triacylglycerols (TAG’s). GLC was used to determination of amount and type of fatty acids (FA) in the lipids. The applied oils showed a variation in content of essential unsaturated fatty acids (long chain polyunsaturated acids; LCPUFA) from 0.1 to 24.7 % of total FA for n-3 FA, and a variation from 2.6 to 68.8 % of total FA for n-6 FA. These differences give a variation in the ratios between n-3 and n-6 FA for the applied oils from less than 0.1 to 7.5. The differences in chemical composition of the oils were also clearly reflected in profiles of the lipids found in mink milk and fat-biopsy samples from the mink kids. The obtained results showed, that the different types of oils gave clearly differences in growth and development of the mink. The best results were obtained with coldpressed rapeseed oil, which differed from the traditional oil-mill produced oil by a marked higher content of carotenoids and other phenolic antioxidants. The two types of fish oils showed an appreciable degradation of the native lipids, especially for one of these oils. The feed containing these two fish oils resulted in suboptimal growth and development of the mink. C. Bjergegaard1, T.N. Clausen2, T.M. Lassen3, K. Mortensen1, H. Sørensen1, J.C. Sørensen1 & S. Sørensen1. Growth and development of mink as function of different plant or fish oils included in feed used during the gestation and nursing period. Annual Report 2003, 53-66. Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark. Faglig Årsberetning 2003

53


Bjergegaard, C. Clausen, T.N., Lassen, T.M., Mortensen, K., Sørensen, H. & J.C. Sørensen

Indledning Forskellige typer af lipider (fedt og olier) udgør en væsentlig del af foderet til mink og andre dyr. Hovedparten af disse foderlipider er triacylglyceroler (TAG’s) med forskellige indhold af fedtsyrer (FA). Lipiderne anvendes hovedsagelig til energiformål, men nogle få procent er essentielle lipider bestående af langkædede polyumættede FA (LCPUFA’s), der kræves af dyrene for optimal vækst og udvikling af membraner og væv; membranlipider, phospholipider, glycolipider, prostaglandiner og leukotriener.

værende essentiel for nyfødtes (neonatal) udvikling, for struktur og funktion af dyrenes membraner, membran permeabilitet, receptor funktioner og enzymaktiviteter. Disse særdeles væsentlige eller vigtige biokemiske- fysiologiske funktioner er afhængig af, at der med føden er de nødvendige LCPUFA’s i de rigtige forhold og uden ødelæggelse ved cis-trans isomerisering, dannelse af konjugerede dobbeltbindinger i fedtsyrerne og uden oxidation (harskning) fra uhensigtsmæssig procesbehandling, opbevaring og anvendelse af sådanne relativt ustabile LCPUFA’s.

Oliesyre (18:1 (9c)) er en FA med 18 carbonatomer og en cis-dobbeltbinding mellem C9 og C10. Denne FA produceres af planter, ikke af dyr, og planterne kan igen omdanne oliesyre til henholdsvis linoliesyre (18:2 (9c, 12c)) og α-linolensyre (18:3 (9c, 12c, 15c)). Det er disse to essentielle FA med henholdsvis 2 og 3 cis dobbeltbindinger, der betragtet fra methylgruppeenden i fedtsyrerne har første dobbeltbinding ved henholdsvis carbon 6 (n-6) og carbon 3 (n-3). Når foderets FA er optaget af dyrene, kan kædelængden øges til 20, 22 eller 24 carbonatomer, og dyrene kan også indføre ekstra cis dobbeltbindinger, men kun mod carboxylsyreenden i FA. Herved fås med linoliesyre som udgangspunkt LCPUFA’s af n-6 serien omfattende arachidonsyre (AA; 20:4 (5c, 8c, 11c, 14c)). Med α-linolensyre som udgangspunkt fås LCPUFA’s af n-3 serien omfattende eicosapentensyre (EPA; 20:5 (5c, 8c, 11c, 14c, 17c)) og docosahexensyre (DHA; 22:6 (4c, 7c, 10c, 13c, 16c, 19c)) med flere LCPUFA’s.

Velkendte kilder til essentielle (n-3) og (n-6) FA’s er vegetabilske olier, hvor især rapsolie er rapporteret som værende en olie, der har en ernæringsmæssigt ønsket balance mellem essentielle FA’s (Trautwein, 1997). Fiskeolier med et relativt højt indhold af (n-3) og (n-6) LCPUFA’s er ligeledes anset for at være af særlig ernæringsmæssig værdi (Liu et al. 2003). Fiskeolier er imidlertid af meget forskellig FA sammensætning, der er bestemt af den type fisk der er basis, og det er generelt olier, der er ustabile og udsat for oxidation (harskning) (Borch-Jensen and Mollerup, 1996).

Serien af (n-3) FA’s med α-linolensyre, EPA og DHA anses for at være essentielle for normal udvikling af hjernen, synsfunktion og optimal udvikling af nyfødte, og n-3 FA’s findes således som hovedbestanddele af forhjerne (cerebral cortex) og af nethindens (retina) phospholipider (Koletzko et al. 1996). Serien af (n-6) FA’s med linoliesyre, γ-linolensyre (18:3 (6c, 9c, 12c), γhomolinolensyre (20:3 (8c, 11c, 14c)) og AA er biosyntetiske forstadier til serie 1 og serie 2 prostaglandiner samt leukotriener. EPA er biosyntetisk forstadie til serie 3 prostaglandiner. Serien af (n-6) FA’s er også betragtet som 54

Den lette oxidation af LCPUFA’s giver et udtalt behov for tilstedeværelse af antioxidanter, herunder specielt naturlige antioxidanter, phenoler, tocopheroler og carotenoider. I den forbindelse er det anbefalet, at der i vegetabilske olier tilføres carotenoider til et niveau på 80-250 µg retinol pr. g. olie (25-75 IU/g) (Abrahams and Kahuda, 2003). Idet mink og andre pelsdyr har haft en udvikling og tilpasning til føde, der har højt indhold af lipider, specielt essentielle FA og LCPUFA’s, er det ikke overraskende, at disse stoffer er særdeles væsentlige for optimal udvikling af mink. Det giver behov for kendskab til mængde, type og egenskaber af individuelle og især essentielle lipider med n-3 og n-6 FA’s. Disse to serier af FA’s dannes tilsyneladende fra de essentielle C18 FA’s, men med udnyttelse af samme enzymkompleks til biosyntese, der involverer kædeforlængelse og dannelse af ekstra dobbeltbindinger. Derfor er der behov for kendskab til ikke blot den aktuelle mængde eller koncentration af n-6 og n-3 FA’s men også det optimale forhold mellem native n-3 og n-6 FA’s.

Faglig Årsberetning 2003


Vækst og udvikling af mink som funktion af plante- og fiskeolier i foderet anvendt gennem drægtigheds- og diegivningsperioderne

Effektive analytiske metoder til undersøgelse af alle typer af lipider er nødvendige for afklaring af uløste problemer vedrørende lipider i foder til pelsdyr/mink. Det drejer sig initialt om muligheder for bestemmelse af individuelle FA’s ved f.eks. gaskromatografi (GLC), og metoder der er nødvendige til arbejde med native og intakte TAG’s og andre lipider. Disse metoder skal have en følsomhed, der giver grundlag for arbejde med små prøver af mælk, blod, vævs biopsier og komplekse matrikssystemer. Det er metoder, der har været under udvikling gennem de seneste år, hvor især superkritiske fluid teknikker (SFT) er af central betydning (Laakso et al., 1996; Buskov et al. 1996a og 1996b; Laakso and Manninen, 1997; Asferg et al. 1999; Sørensen et al. 1999; Buskov et al. 2000; Bjergegaard et al. 2000; Moreau and Nunez, 2003). Ernæring af mink gennem foster og diegivningsperioden og mulighederne for overførsel af foderets lipider til mælk, samt dyrenes væv og organer har gennem de seneste år været genstand for omfattende undersøgelser (Asferg et al. 1999; Bjergegaard et al. 2000; og referencer citeret deri). Meget lidt eller næsten ingen opmærksomhed har været rettet mod de potentielle muligheder for regulering af mælkens LCPUFA’s som resultat af fodring og metabolisk regulering i dyrenes væv. Preliminære studier af mælkens LCPUFA’s hos ilder og mink har været udført (Wamberg et al. 1992; Pereira et al. 1994; Henderson et al. 1998). Det er også vist, at kropsfedt efter en begrænset tidsperiode reflekterer foderets FA sammensætning (Clausen, 1989; Wamberg et al. 1992; Clausen, 1992; Asferg et al. 1999). Ildermælkens indhold af DHA og AA synes at aftage gennem diegivningsperioden, selv om indtag af FA fra foderets lipider var konstant gennem forsøgsperioden (Henderson et al. 1996). Det kan således betyde, at mælkens indhold af LCPUFA’ er reguleret via mælkekirtlerne, idet koncentrationen af DHA og AA udskilt i mælken gennem den tidlige laktationsperiode synes at være to – tre gange højere end foderetsog fedtvævenes indhold. Ligheder mellem ilderog human mælkens indhold af DHA og AA blev også observeret i disse studier.

Det foreliggende studie er en fortsættelse af vores tidligere udførte undersøgelser af lipider i minkmælk, mink væv/organer og i mink foderet. Der fokuseres ved de nu foretagne undersøgelser på de ovennævnte uløste problemer, hvor hunmink og minkhvalpe gennem drægtigheds- og diegivningsperioden i 2002 og 2003 (Clausen et al., dette hæfte), blev fodret med forskellige fiske- og planteolier og hvor lipidernes TAG’s samt FA sammensætning af foder, mælk og kropsfedt blev bestemt og vurderet i relation til dyrenes vækst og udvikling. Materialer og metoder I de foreliggende undersøgelser har der været anvendt seks grupper af mink, hvor hver gruppe bestod af 25 unge scanblack minktæver. Minkene blev fra 25.februar og indtil 42 dage efter fødsel fodret med et standardfoder med en sammensætning som vist i Tabel 1. Den fælles del af foderet anvendt til hver af de seks hold var: fiskeaffald, hvede, byg, hæmoglobinmel, kartoffelprotein- og fjerkræaffald. Til dette foder var der, afhængig af forsøgshold, yderligere tilført olie: kommerciel sojaolie (hold 14), kommerciel solsikkeolie (hold 15), koldpresset rapsolie (I) (hold 16), kommerciel rapsolie (II) (hold 17), kommerciel fiskeolie (I) (hold 18) og kommerciel fiskeolie (II) (hold 19). Fra hvert forsøgshold blev der, til mere detaljerede undersøgelser, udvalgt ti tæver med næsten ens kuldstørrelse og fødselstidspunkt. Minkhvalpene blev vejet, og mælkeprøver blev udtaget fra tæverne (5 pr. hold) ved dag 7, 21 og 35 i diegivningsperioden. Fedtbiopsier blev udtaget fra de samme minkhvalpe (tre pr. hold) ved dag 26 og dag 43 efter fødsel. Alle prøver blev opbevaret ved -20°C til analyserne blev udført. Foder, mælk og biopsiprøver blev frysetørret før superkritisk fluid ekstraktion (SFE) med CO2. Disse SFE-procedurer resulterede i fraktioner med triacylglyceroler (TAG’s) og tilsvarende lipofile lipider (Buskov et al., 1996; Sørensen et al., 1999). En efterfølgende og tilsvarende SFE ekstraktion, men med anvendelse af ethanol som modifier, resulterede i fraktioner med amphiphile lipider som phospholipider og glycolipider (Bjergegaard et al., 2000). Bestemmelse af individuelle

Faglig Årsberetning 2003

55


Bjergegaard, C. Clausen, T.N., Lassen, T.M., Mortensen, K., Sørensen, H. & J.C. Sørensen

fedtsyrer (FA’s) blev foretaget ved gasvæskechromatographi (GLC) (Asferg et al., 1999)., og bestemmelse af individuelle TAGs blev foretaget ved superkritisk fluid chromatografi (SFC) og enhanced fluid liquid chromatografi (EFLC) med UV- og evaporativ lysspredningsdetektion (ELSD) (Bjergegaard et al., 2000; Buskov et al., 2000). Phospholipider, glycolipider, phenoliske forbindelser, lipidopløselige vitaminer (carotenoider og tocopheroler) og vandopløselige vitaminer blev analyseret ved brug af standardmetoder omfattende tyndtlagschromatografi (TLC), kapillarelektroforese (HPCE) omfattende micellar elektrokinetisk kapillar chromatografi (MECC) og UV-VIS spektroskopi (Sørensen et al., 1999).

Olierne anvendt i forsøget var meget forskellige med hensyn til FA sammensætning som vist i Tabel 2.

Resultater og diskussion Sammensætningen af det ved anvendte foder ses af Tabel 1.

Rapsolie er karakteriseret ved et højt indhold af oliesyre og et betydeligt højere forhold mellem n-3/n-6 umættede FA’s end fundet for de to andre planteolier. Fiskeolierne er karakteriseret ved et højt indhold af LCPUFA’s og et langt højere forhold mellem n-3/n-6 umættede FA’s end fundet for planteolierne.

forsøgene

Tabel 1. Sammensætning af minkfoder anvendt ved forsøg fra 25.februar til 42 dage efter fødsel. Soyaolie (14) Solsikkeolie (15) Fiskeolie I (18) Rapsolie I (16) Fiskeolie II (19) Rapsolie II (17) Hold i parentes Fiskeaffald (<3% fedt) 76,67 76,32 Byg 4,32 4,3 Hvede 4,32 4,3 Hæmoglobinmel 2,00 2,0 Kartoffelprotein 3,00 3,0 Fjerkræaffald 2,00 2,0 Olie (forskelligt for hvert hold) 5,52 5,68 Hvedklid 1,00 1,00 Vitamin-mineral blanding 0,25 0,25 Vand 0,92 1,15 Tørstof (DM %) 34 34 Aske (%) 4 4 Energiindhold (kcal/100g) 134 134 Energiindhold (MJ/kg) 5,61 5,61 Energifordeling 45,6:39,2:15,2 45,3:39,4:15,2 Protein:fedt:kulhydrat

56

De to typer rapsolie (I og II) viste dog ikke betydelige forskelle i deres FA indhold, og resultatet er derfor vist i samme kolonne. Dette var også tilfældet for de to typer fiskeolie (I og II). Det ses også, at solsikkeolie er karakteriseret ved et højt indhold af linoliesyre og et meget lavt forhold mellem n-3/n-6 umættede fedtsyrer. Soyaolie har også et relativt højt indhold af linoliesyre, men et betydeligt højere forhold mellem n-3/n-6 umættede FA’s end fundet for solsikkeolie.

Figur 1 viser planteoliernes indhold af forskellige TAGs, som opnået ved SFC (EFLCELSD analyse). De tre anvendte typer af planteolier viser store forskelle i intakte TAG’s, og til sammenligning er der medtaget en højerucasyreholdig rapsolie. Det ses at langkædede FA’s, her specielt erucasyre (E; 22:1 (13c)) giver stor forøgelse i retentionstiden for de individuelle TAG’s (25-35 min.) sammenlignet med retentionstiderne for de individuelle TAG’s med 18 carbon FA’s (10-15 min.).

Faglig Årsberetning 2003


Vækst og udvikling af mink som funktion af plante- og fiskeolier i foderet anvendt gennem drægtigheds- og diegivningsperioderne

Tabel 2. Fedtsyresammensætning af olierne/fedtstofferne (% af total) anvendt i fodringsforsøgene med mink. Fedtsyre Solsikkeolie Rapsolie Soyaolie 14:0 0.1 - 0.2 0.1 – 0.2 16:0 6.2 – 6.5 3.8 – 4.2 10.0 – 10.8 16:1 0.1 – 0.2 0.2 – 0.3 0.1 – 0.2 18:0 4.7 – 5.0 1.5 – 2.2 4.0 – 5.0 18:1 (n-9) 20.4 – 23.0 60.0 - 63.4 21.0 – 23.8 18:2 (n-6) 63.0 – 68.8 18.8 – 20.9 52.0 – 53.6 18:3 (n-3) 0.1 – 0.3 8.1 – 9.6 7.1 – 8.3 18:4 (n-3) 20:0 0.1 – 0.5 0.4 – 0.6 0.4 – 0.6 20:1 (n-9) [EA] 0.1 – 0.3 1.0 – 1.7 0.2 – 0.5 20:4 (n-6) [AA] 20:5 (n-3) [EPA] 22:0 0.1 – 0.3 22:1 (n-9) [EA] 0.2 – 0.5 22:5 (n-6) [AA] 22:6 (n-3) [EPA] 0.1 – 0.5 ω-3/ ω-6 = n-3/n-6 0.002 – 0.005 0.44 – 0.48 0.14 – 0.16 0.1 – 0.3 8.2 – 10.1 7.1 – 8.3 Σ (ω-3) 63.0 – 68.8 18.8 – 20.9 52.0 – 53.6 Σ (ω-6)

Ved de anvendte planteolier er der ikke nogen betydende nedbrydning af TAG’s, idet dette ville give anledning til FA’s, monoacylglyceroler (MAG’s) og diacylglyceroler (DAG’s). FA’s, MAG’s og DAG’s ville ses som toppe i området med retentionstider, der er mindre end fundet for TAG’s. Toppene for TAG’s kommer i området som bestemt af deres fedtsyresammensætning i overensstemmelse med analytisk og beregnet separering (Laakso et al., 1997; Buskov et al., 2000; Bjergegaard et al., 2000). Toppene i området med retentionstid 4,5-5 min. (Figur 1) viser oliernes indhold af phytosteroler, et emne der ikke behandles yderligere i dette arbejde. Med SFC fås således en relativ simpel metode til afsløring af en eventuel nedbrydning af TAG’s til blandinger af DAG’s, MAG’s og FA’s. Det er ikke muligt at få en sådan

Sild/Fiskeolie 7.0 – 7.5 17.7 – 18.0 6.5 – 8.0 2.0 – 2.7 17.0 – 17.5 1.5 – 2.6 0.5 – 1.4 2.6 – 3.3 6.5 – 9.5 0.1 – 0.5 8.8 – 9.0 10.2 – 11.0 1.0 – 1.5 7.5 – 11.0 5.37 – 7.46 19.4 – 24.7 2.6 – 4.6

information fra GLC analyse af FA’s, som vist ved resultaterne i Tabel 2, men GLC analyse giver på grund af gode separationer af individuelle FA’s særdeles værdifulde oplysninger om disse stoffers forekomst i lipider. Figurerne 2 og 3 viser resultaterne fra SFC analyse af henholdsvis fiskeolie I og fiskeolie II. Det ses at selvom disse to oliers indhold af FA’s (Tabel 2) var næsten ens, er der betydelige forskelle, når SFC anvendes som analysemetode. Der er meget betydelige forskelle mellem de to olier, men for begge ses det, at der ikke er det forventede dominerende indhold af TAG’s med langkædede FA’s, som det ses for erucasyreholdig rapsolie (Figur 1). For begge fiskeolier er der således tale om et meget komplekst indhold af FA’s, MAG’s og DAG’s med retentionstiderne 5-10 minutter, og et mindre indhold af TAG’s ved større retentionstider.

Faglig Årsberetning 2003

57


Bjergegaard, C. Clausen, T.N., Lassen, T.M., Mortensen, K., Sørensen, H. & J.C. Sørensen

Figur 1. Analyse af sojaolie, solsikkeolie og rapsolie ved SFC af intakte TAG’s. Nederste figur til højre for høj-erucasyreholdig (22:1 (13)) rapsolie er vist med en anden x-akse (retentionstid) end for de tre andre figurer. De anvendte symboler er: Ln (linolensyre), L (linoliesyre), O (oliesyre), S (stearinsyre), P (palmitinsyre), E (erucasyre).

58

400

mVolts

Det meget komplekse billede af fiskeolierne er ikke analyseret nærmere i dette arbejde, ud over den information der fås fra GLC analyserne (Tabel 2), og informationerne der fås fra SFC analyserne (Figur 2 og 3), som viser at der er en meget betydelig nedbrydning af fiskeoliernes intakte TAG’s. Det er også vist af andre (BorchJensen & Mollerup, 1996), at fiskeolier har et meget komplekst indhold af TAG’s, med store variationer mellem olier fra forskellige typer af fisk. Fra GLC resultaterne (Tabel 2) antydes det, at der ved de to typer af fiskeolier er tale om meget dominerende bidrag fra sildeolier, og de deri karakteristiske forhold mellem de individuelle LCPUFA’s.

200

0 0

20

40

60

80

Minutes

Figur 2. SFC analyse af fiskeolie I med anvendelse af betingelser som ved analyserne fra planteolierne (Figur 1).

Faglig Årsberetning 2003


Vækst og udvikling af mink som funktion af plante- og fiskeolier i foderet anvendt gennem drægtigheds- og diegivningsperioderne

umættede FA’s/TAG’s (harskning).

900

mVolts

700

300

100 0

10

20

30

40

50

60

70

oxidation

Mængden af nogle af disse antioxidanter kan bestemmes med UV-VIS spektroskopi, idet disse stoffer har karakteristiske absorptionsegenskaber i UV-VIS bølgelængde området. I UV-området er der ofte mere eller mindre sammenfald af toppe fra forskellige stoffer, der er typiske bestanddele af lipidfraktioner. I efterfølgende figur 4 vises UV-VIS spektrer for chlorophyl, caroten, tocopherol og sinapinsyre, der ofte er typiske bestanddele af vegetabilske olier.

500

-100

mod

80

Minutes

Figur 3. SFC analyse af fiskeolie II med anvendelse af betingelser som ved analyserne fra planteolierne (Figur 1).

Fedtopløselige vitaminer som carotenoider og tocopheroler er sammen med andre phenoliske forbindelser at stor betydning for beskyttelsen af

a-tocopherol i EtOH

200

250

300

350

Sinapic acid

400

450

500

200

250

300

Wavenumbers (1/cm)

300

400

500

Wavelength (nm)

400

450

500

550

600

650

700

Wavelength (nm)

alfa-Carotene in hexane

200

350

beta-Carotene in hexane

600

700

200

300

400

500

600

700

Wavelength (nm)

Faglig Årsberetning 2003

59


Bjergegaard, C. Clausen, T.N., Lassen, T.M., Mortensen, K., Sørensen, H. & J.C. Sørensen

Chlorophyll a

200

300

400

500

Chlorophyll b

600

700

200

300

400

500

600

700

Wavelength (nm)

Wavelength (nm)

Figur 4. UV-VIS spektre af fedtopløselige vitaminer, af chlorophyl og af sinapinsyre.

Information om UV-VIS egenskaber, som vist i figur 4, af lipidopløselige stoffer er af interesse i forbindelse med analyse og identifikation. Det ses at det vil være muligt, at få en rimelig kvantitativ bestemmelse af carotenoider og

chlorophyl ved UV-VIS analyse direkte på olierne. Kvantitative bestemmelser ved brug af Lambert Beers lov kræver kendskab til de molære extinctionskoefficienter, som vist i Tabel 3.

Tabel 3. Data for udvalgte antioxidanter/vitaminer, der følger lipidfraktionen. Disse data er væsentlige ved kvalitative analyser og ved kvantitative bestemmelser baseret på Lambert Beers lov: E = ε * c * l. Forbindelse molekylvægt (g/mol) Karakteristiske toppe Extinctions coefficient (nm) (M-1 x cm-1) chlorophyl 893,5 668 nm (650-670nm) ε = 8,63 * 104 536,9 478nm β-caroten ε478 = 12,26 * 104 430,7 290 nm α-tocopherol ε290 = 3,06 * 103 sinapic acid 224,2 325 nm ε325 = 2,00 * 104 ubiquinon (Coenzyme Q10) 863,4 277 nm ε277 = 1,13 * 104

Rapsolie I viste et meget højt indhold af carotenoider, som det ses af Figur 5.

60

1,5 Abs

Baseret på ε478 fra Tabel 3 fandtes i denne olie et carotenoidindhold på 40 µM, og med 5,5% olie i foderet (Tabel 1) giver det 2,2 µM carotenoid i foderet, eller ca. 2 gange mere end det af Abrahams og Kahuda (2003) ønskede. I de kommercielt producerede planteolier fandtes ingen kendelig mængde af carotenoider fra UV-VIS analyserne. Det må også fremhæves, at mere detaljerede analyser med LC (GLC, HPLC, HPCE, SFC) kræves for bestemmelse af de individuelle stoffer nævnt i Tabel 3. Dannes der ved procesbehandling af olierne konjugerede FA’s med 2 og 3 dobbeltbindinger fås af disse absorption i samme UV-område som tocopheroler og sinapoylderivater. Derfor kan direkte UV-VIS bestemmelser af lipiderne kun give et mål for det maksimale indhold i olierne af de aktuelle stoffer (Tabel 3).

2

1 0,5 0 200

8 9

1

400

1

1

600

800

Wavelength (nm)

Figur 5. UV-VIS af rapsolie I opløst i propanol.

I Tabel 4 ses produktionsdata opnået ved anvendelse af de ovennævnte forskellige typer af planteolier eller fiskeolier i foderet ved mængder på ca. 5,5% af foderets (ca. 16,2% af tørstof). Antal hunner var mindre end antal hanner for minkhvalpene der indgik i holdene til de nu udførte forsøg, men det anses ikke for at være væsentligt for de opnåede resultater. Der er fundet signifikante forskelle i vægtene af både

Faglig Årsberetning 2003


Vækst og udvikling af mink som funktion af plante- og fiskeolier i foderet anvendt gennem drægtigheds- og diegivningsperioderne

hanmink- og hunminkhvalpe ved dag 42 for holdene fodret med de forskellige typer af olie (Tabel 4). Tabel 4. Kuldstørrelse og vægt af minkhvalpene 42 dage efter fødsel for forsøgsholdene, hvor eneste fodervariabel var typen af olie anvendt i foderet (Tabel 1). Tallene i parentes er standardafvigelse. Forskellige bogstaver i en kolonne viser, at der er signifikante forskelle mellem holdene og samme bogstav viser at der ikke er signifikante forskelle mellem holdene. Antal kuld Kuldstørrelse Hold pr. hold Levende døde Ved dag 42 Soyaolie (14) Solsikkeolie (15) Rapsolie I (16) Rapsolie II (17) Fiskeolie I (18) Fiskeolie II (19) P-værdi

10 8 10 10 9 11

7,30 (0,82) 7,50 (1,07) 6,90 (1,10) 6,90 (1,10) 7,11 (1,05) 6,64 (1,50)

0,40 (0,97) 0 0,20 (0,42) 0 0,11 (0,33) 0,18 (0,60)

Hanminkhvalpene i holdene med rapsolie I i foderet var større end de andre minkhvalpe, selvom der ikke var signifikante forskelle mellem disse hold og holdene der fik henholdsvis rapsolie II og sojaolie i foderet. I de hold hvor der er anvendt solsikkeolie og fiskeolie i foderet er der en mindre vægt af minkhvalpene ved dag 42. Det gælder specielt for hanminkhvalpene i holdene, hvor der var anvendt fiskeolie i foderet, og her var hvalpevægten ca. 100 g lavere end for holdene hvor rapsolie I blev anvendt.

7,20 (0,79) 6,25 (1,28) 6,40 (0,84) 6,50 (1,35) 6,89 (1,05) 6,27 (1,62)

Vægt af minkhvalpene ved dag 42 (i g) Han mink Hun mink 325 (35)AB 291 (27) B 336 (38) A 309 (37) AB 241 (30) C 242 (72) C <0,0001

Mængde og type i olierne af individuelle FA’s (Tabel 2), TAG’s (Figur 1-3), carotenoider og andre phenoliske antioxidanter (Figur 4-5) var meget forskellige for de anvendte olietyper. Dette gav ligeledes tilsvarende forskelle i foder, i minkmælk og i biopsier af minkhvalpenes kropsfedt. Resultater opnået ved bestemmelse af FA’s i disse prøver er vist i Figur 6-11.

100

Percent of total

288 (34) A 262 (53) AB 291 (36) A 284 (35) A 237 (37) BC 209 (55) C <0,0002

14:0 14:*

80

16:0 60

18:1 18:2

40

18:3 20:1*

20

20:2* 22:*

0

Oil

Feed

Milk

Tissue Biopsy

22:* 24:*

Figur 6. Relativ mængde af individuelle fedtsyrer (FA’s) bestemt ved GLC af FA methylestre opnået ved omesterificering af sojaoliens lipider og i tilsvarende lipider ekstraheret med SFE fra foder, minkmælk og fedtbiopsiprøver fra minkhvalpe fra holdene tildelt sojaolie i foderet. * betegner grupper af ikke endeligt identificerede fedtsyrer med retentionstider i GLC af FA-methylestre svarende til de angivne antal carbon i FA’s.

Faglig Årsberetning 2003

61


Bjergegaard, C. Clausen, T.N., Lassen, T.M., Mortensen, K., Sørensen, H. & J.C. Sørensen

Percent of total

100

14:0 14:*

80

16:0 60

18:1 18:2

40

18:3 20:1*

20

20:2* 22:*

0

Oil

Feed

Milk

Tissue Biopsy

22:* 24:*

Figur 7. Relativ mængde af individuelle FA’s bestemt ved GLC som omtalt i Figur 6 for solsikkeoliens lipider og for lipider i foder, minkmælk og fedtbiopsier fra minkhvalpe for holdene tildelt solsikkeolie i foderet.

Percent of total

100 14:0

80

14:* 16:0

60

18:1 18:2

40

18:3 20:1*

20

22:1* 0

22:*

Oil

Feed

Milk

Tissue Biopsy

24:*

Figur 8. Relativ mængde af individuelle FA’s bestemt ved GLC som omtalt i Figur 6 for rapsolie I lipiderne og for lipider i foder, minkmælk og fedtbiopsier fra minkhvalpe for holdene tildelt rapsolie I i foderet.

62

Faglig Årsberetning 2003


Vækst og udvikling af mink som funktion af plante- og fiskeolier i foderet anvendt gennem drægtigheds- og diegivningsperioderne

100 14:0 14:* 16:0 18:1 18:2 18:3 20:1* 22:1* 22:* 24:*

Percent of total

80 60 40 20 0

Oil

Feed

Milk

Tissue Biopsy

Figur 9. Relativ mængde af individuelle FA’s bestemt ved GLC som omtalt i Figur 6 for rapsolie II lipiderne og for lipider i foder, minkmælk og fedtbiopsier fra minkhvalpe for holdene tildelt rapsolie II i foderet.

Percent of total

100

14:0 14:*

80

16:0 60

16:1 18:1

40

18:2 18:3

20

20:4* 22:6

0

Oil

Feed

Milk

Tissue Biopsy

22:* 24:*

Figur 10. Relativ mængde af individuelle FA’s bestemt ved GLC som omtalt i Figur 6 for fiskeolie I lipiderne og for lipider i foder, minkmælk og fedtbiopsier fra minkhvalpe for holdene tildelt fiskeolie I i foderet.

Faglig Årsberetning 2003

63


Bjergegaard, C. Clausen, T.N., Lassen, T.M., Mortensen, K., Sørensen, H. & J.C. Sørensen

Percent of total

100

14:0 14:*

80

16:0 60

16:1 18:1

40

18:2 18:3

20

20:4* 22:6

0

Oil

Feed

Milk

Tissue Biopsy

22:* 24:*

Figur 11. Relativ mængde af individuelle FA’s bestemt ved GLC som omtalt i Figur 6 for fiskeolie II lipiderne og for lipider i foder, minkmælk og fedtbiopsier fra minkhvalpe for holdene tildelt fiskeolie II i foderet.

Resultater fra GLC analyser af FA’s i de forskellige prøver omtalt i Figur 6-11 viser, at der i hver af områderne for C20, C22 og C24 FA-methylestre findes en række forskellige toppe. Dette er også forventet, når der anvendes metoder med tilstrækkelig stor separationskapacitet, idet der i hver af områderen for foder, mælk og fedtbiopsier bør findes de forskellige LCPUFA’s svarende til de i inledningen omtalte forbindelser, der omfatter AA, EPA, DHA, prostaglandiner og leukotriener med flere. I grupperne med C20 FA’s er der adskillige pænt adskilte toppe med blandt andet AA og EPA, men med tydelige forskelle mellem prøver fra holdene tildelt de forskellige olier. I grupperne med C22 FA’s omfattende DHA er der en tilsvarende betydelig variation og typisk er der et større indhold af LCPUFA’s i lipideren fra fiskeolie og de tilsvarende foder, minkmælk og fedtbiopsi prøver (Figur 10-11), sammenlignet med prøverne fra holdene tildelt planteolier (Figur 69).

64

Ved sammenligning af FA profilerne fra planteolierne ses betydelige forskelle mellem prøverne fra sojaolie-, solsikkeolie- og rapsolieholdene. Der ses kun mindre forskelle mellem rapsolie I og II, som omtalt i forbindelse med præsentation af Tabel 2 resultaterne. For foder-, minkmælk- og fedtbiopsiprøverne ses dog tydelige forskelle mellem rapsolie I og II holdene. Disse forskelle er endnu mere udtalte ved sammenligning af resultaterne fra holdene, hvor der har været anvendt henholdsvis fiskeolier og planteolier i foderet. Sammenlignes resultaterne for foder, minkmælk og fedtbiopsi lipidernes FA’s med de to hold, der har fået henholdsvis fiskeolie I og II i foderet, ses der betydelige forskelle mellem de to hold, selvom der kun var få forskelle i oliernes indhold af FA’s. De to typer af fiskeolier var imidlertid meget forskellige med hensyn til resultaterne opnået ved SFC analyser (Figur 2-3). Det ses heraf, at der især for fiskeolie II er sket en betydelig omdannelse af de forventede TAG’s med LCPUFA’s. Tilsvarende viste de to fiskeolier også betydelige forskelle i deres

Faglig Årsberetning 2003


Vækst og udvikling af mink som funktion af plante- og fiskeolier i foderet anvendt gennem drægtigheds- og diegivningsperioderne

indhold af stoffer, som giver anledning til absorption af UV-VIS lys. Konklusion De opnåede produktionsresultater viser, at forskellige typer af olier tilført et standardminkfoder giver betydelige forskelle på den tilvækst minkhvalpe får gennem diegivningsperioden. Den største forskel fås, når fiskeolier sammenlignes med vegetabilske olier; sojaolie, solsikkeolie og rapsolie. Rapsolien giver de bedste produktionsresultater, og det gælder især for rapsolie fremstillet med en skånsom koldpresningsteknik, hvor de labile antioxidanter, specielt carotenoider, bevares intakt. To forskellige fiskeolier anvendt i denne forsøgsserie viste sig at være meget forskellige ifølge de analytiske data. Tilsvarende gav de også mindre forskelle i opnåede produktionsresultater. Det var især overraskende, at de begge gav dårligere produktionsresultater, end det der blev opnået med planteolierne, på trods af det højere indhold af LCPUFA’s og et langt højere indhold af n-3 FA’s, samt et n-3/n-6 forhold der var mere end ti gange det tilsvarende forhold i rapsolierne. I denne sammenligning var der for sojaolien et n-3/n-6 forhold på 0,140,16, hvilket var en tredjedel af forholdet fundet for rapsolierne, men mere end ti gange forholdet fundet for solsikkeolie. Med de nu opnåede resultater og ved sammenligning med data beskrevet i litteraturen er der gode indicier for, at det er meget væsentligt med den rette mængde og type af essentielle fedtsyrer, LCPUFA’s, og antioxidanter i minkfoder. Mulighederne for afsløring af årsagerne til forskelle i den ernæringsmæssige værdi af forskellige typer af lipider, kræver anvendelse af effektive analytiske metoder, herunder SFT som tillader studier af native og membranassocierede lipider. Det drejer sig ikke blot om TAG’s, men phospholipider, glycolipider, steroler/phytosteroler og antioxidanter kræver tilsvarende opmærksomhed.

Referencer Abraham, V. and Kakuda, Y. (2003). Fortification of vegetable oil with vitamin A. Inform, 14 (9), 532-534. Asferg, T., Buskov, S., Clausen, T.N., Hammershøj, M., Mortensen, K. og Sørensen, H. (1999). Analyse af fedt fra vildtlevende mink og farmmink med superkritisk ekstraktion (SFE) og superkritisk chromatografi (SFC). Faglig Årsberetning – PFR 129-134. Bjergegaard, C., Buskov, S., Mortensen, K., Sørensen, H., Sørensen, J.C. og Sørensen, S. (2000). Nye analysemetoder til karakterisering af lipider i minkfoder og studier af lipidmetabolisme. Faglig Årsberetning – PFR 99-105. Borch-Jensen, C. and Mollerup, J. (1996). Supercritical fluid chromatography of fish, shark and seal oils. Chromatographia, 42 (5/6), 252258. Buskov, S., Sørensen, H. and Sørensen, J.C. (1996). Fedt- og oliebestemmelse med superkritisk væske ekstraktion (SFE). Faglig Årsberetning - PFR 159-167. Buskov, S., Mortensen, K., Sørensen, H. og Sørensen, J.C. (1996). Lipidekstraktion fra mælk med superkritisk ekstraktion (SFE). Faglig Årsberetning - PFR, 151-158. Buskov, S., Mortensen, K. og Sørensen, H. (2000). Analytisk og beregnet EFLC separering af intakte olier/fedtstoffer (triacylglycerider) som metode til vurdering af olie og fedtkvalitet. Faglig Årsberetning – PFR 81-94. Clausen, T.N. (1989). Undersøgelse af fedtvævsdepoternes turnover. Faglig Årsberetning for Dansk Pelsdyravlerforening, 1988. 258-260. Clausen, T.N. (1992). Minkfoderets betydning for kropsfedtdepoternes fedtsyresammensætning og mælkens fedtsyresammensætning. Faglig Årsberetning for Dansk Pelsdyravlerforening, 1991. 185-189.

Faglig Årsberetning 2003

65


Bjergegaard, C. Clausen, T.N., Lassen, T.M., Mortensen, K., Sørensen, H. & J.C. Sørensen

Henderson, T.R., Hamosh, M. and Hayman, L. (1996). Serum long chain polyunsaturated fatty acids are adequate in full term breast fed infants in spite of low milk LC-PUFA after > 3 months lactation. Pediatr. Res. 39, 311A.

Moreau, R.A. and Nuñez, A. (2003). Modern mass spectrometry-four types of user-friedly instruments and their applications for lipid chemistry and biochemistry. Inform, 14 (9), 536538.

Henderson, T.R., Fay, T.N. and Hamosh, M. (1998). Effect of pasteurization on long chain polyunsaturated fatty acid levels and enzyme activity in human milk. J. Pediatr. 132, 876-878.

Nutrient requirements of mink and foxes. (1982) 2. Ed., National Research Council

Koletzko, B., Decsi, T. and Demmelmair, H. (1996). Arachidonic acid supply and metabolism in human infants born at full term. Lipids, 31 (1), 80-83.

Pereira, G.R., Baumgart, S., Bennett, M.J., Stallings, V.A., Georgieff, M.K., Hamosh, M. and Ellis, L. (1994). Use of high fat formula for premature infants with bronchopulmonary displasia: metabolic, pulmonary and nutritional studies. J. Pediatr. 124, 605-611.

Laakso, P. and Mamminen, P. (1997). Identification of milk fat triacylglycerols by capillary supercritical fluid chromatographyatmospheric pressure chemical ionization mass spectrometry. Lipids, 32 (9), 1285-1295.

Sørensen, H., Sørensen, S., Bjergegaard, C., Michaelsen, S. (1999). Chromatography and capillary electrophoresis in food analysis. Royal Society of Chemistry, UK, 470 pp, ISBN 85404561-9

Laakso, P., Mamminen, P., Mäkinen, P. and Kallio, H. (1996). Postparturition changes in the triacylglycerols of cow colostrums. Lipids, 31 (9), 937-943.

Trautwein, E.A. (1997). Food quality of rapeseed oil – Aspects from a nutritional point of view. GCIRC Bulletin, 13, 123-128.

Liu, Y., Gong, L., Li, D., Feng, Z., Zhao, L. and Dong, T. (2003). Effects of fish oil on lymphocyte proliferation, cytokinine production and intracellular signalling in weaning pigs. Arch. Anim. Nutr. 57 (3), 151-165.

Wamberg, S., Olesen, C.R., Hansen, H.O. (1992). Influence of dietary sources of fat and lipid synthesis in mink (Mustela vison) mammary tissue. Comp. Biochem. Physiol. Vol. 103A, No. 1, 199-204.

66

Faglig Årsberetning 2003


Fedtsyreprofiler i Minkmælk og Hvalpenes Fedtdepoter som funktion af forholdet mellem n-6 og n-3 Fedtsyrer i Foderet

Tove N. Clausen1, Mette Ulf Hansen2,5, T. Mikael Lassén2, Kirsten Mortensen3, Hilmer Sørensen3, Jens Christian Sørensen3 & Anne Helene Tauson4 Pelsdyr Erhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112c, Tvis, 7500 Holstebro Dansk Landbrugs Rådgivning Landscentret, Pelsdyr, Udkærsvej 15 , 8200 Århus N. 3 Kemisk Institut, Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C. 4 Institut for Husdyrbrug og Husdyr Sundhed, Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole, 1870 Frederiksberg C 5 Nærværende projekt er gennemført som en del af et Master projekt for Mette Ulf Hansen. 1 2

Sammendrag Fedtsyreprofiler af minkmælk og minkhvalpes fedtvæv blev undersøgt som funktion af forskellige forhold mellem n-6 og n-3 fedtsyrer i fodret til drægtige og diegivende tæver. I forsøget indgik 5 hold med hver 25 scanbrown tæver. De 5 hold havde forskellige n-6:n-3 forhold, som fremkom ved at tilsætte foderet forskellige mængder af solsikkeolie, rapsolie og fiskeolie. Forholdene mellem n-6: n-3 fedtsyrer i foderet var henholdsvis 12,4:1; 5,0:1; 1,8:1; 0,9:1 og 0,3:1. Fra hvert af holdene med n-6:n-3 forhold på 12,4:1; 5,0:1 og 0,3:1 blev 5 tæver malket på henholdsvis 2. og 28 dag i laktationsperioden. Ligeledes blev hvalpe aflivet på 2. og 28. dag i laktationsperioden. Fra disse hvalpe blev der udtaget fedtvæv. Fra alle prøver blev fedtet ekstraheret med superkritisk væske ekstraktion (SFE). Fedtsyresammensætningen i det ekstraherede fedt blev bestemt ved gaschromatografi. Fedtsyresammensætningen i foderet viste et faldende indhold af linolsyre når der var en stigende andel af fiskeolie i foderet. Der sås også en stigende andel af langkædede fedtsyrer så som DHA og EPA i foderet i det hold hvor iblandingen af fiskeolie var høj. Det samme billede sås i mælken hvor der var en faldende andel af linolsyre med et faldende n-6:n-3 forhold. Dette viser at foderets indhold af fedtsyrer er bestemmende for mælkens indhold. Fedtsyresammensætningen i hvalpenes fedtvæv 28 dage efter fødsel afspejlede også diæten. Her sås en stigning i mængden af EPA og DHA med et faldende n-6:n-3 forhold i foderet. Der sås også her et fald i andelen af linolsyre og en stigning i andelen af langkædede polyumættede fedtsyrer. Clausen, T, Hansen, M.U., Lassén, M., Mortensen, K., Sørensen, H., Sørensen, J.C. & Tauson, A.H. (2004). Fedtsyreprofiler i minkmælk og hvalpenes fedtdepoter som funktion af forholdet mellem n-6 og n-3 fedtsyrer i foderet til. Faglig Årsberetning 2003, 67-74. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract Fatty acid composition of lipids in mink milk and tissues of mink kits have been determined as a function of different ratios between n-6 and n-3 fatty acids in the feed for pregnant and lactating mink. The experiment comprised 5 groups of each 25 scanbrown female mink. The 5 groups were fed diets with different ratios between n-6 and omeg-3 fatty acids. This was achieved by substituting sunflower oil and rapeseed oil with fish oil. The ratios between the n-6 and n-3 fatty acids in the 5 groups were: 12.4:1; 5.0:1; 1.8:1; 0.9:1 and 0.3:1. From the groups with n-6:n-3 ratios of 12.4:1; 5.0:1 and 0.3:1 five females were milked twice on days 2 and 28 of the lactation. Kits from each of the litters were killed as newborn and 28 days post partum. Adipose tissue from these kits were sampled. Fat from all samples was extracted with supercritical fluid extraction (SFE). The fatty acid composition was analyzed by gas chromatography. The fatty acid composition of the feed showed a decreasing amount of linoleic acid and an increasing amount of DHA and EPA when the amount of fish oil was increasing. The fatty acid composition of milk showed the same pattern, which indicates that the fatty acid profile of the milk is very dependent of the fatty acid profile of the diet. The fatty acid composition of the adipose tissue was similar to the fatty acid composition in the milk. There was a higher proportion of EPA and DHA as well as a lower content of linoleic acid in the adipose tissue of the kits from females fed a diet with an n-6:n-3 ratio of 0.3:1 than from those fed a ratio of 12.4:1. Clausen, T., Hansen, M.U., Lassén, M., Mortensen, K., Sørensen, H., Sørensen, J.C. & Tauson, A.H. (2004). Fatty acid profiles of mink milk and tissues of kits as a function of different n-6:n-3 fatty acids ratios in the diet. Annual Report 2003, 67-74. Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Fedt er både kvalitativt og kvantitativt en væsentlig bestanddel af minkens foder. Det tjener til at højne energikoncentrationen i foderet, men er også leverandør af essentielle

fedtsyrer, som indgår i forskellige membraner og væv. Da de essentielle fedtsyrer ikke kan syntetiseres af pattedyr, må de derfor tilføres med foderet. Det omfatter n-6 fedtsyren linolsyre (LA,C18:2 n-6) og n-3 fedtsyren α-

Faglig Årsberetning 2003

67


Clausen, T.N., Hansen, M.U., Lassén, T.M., Mortensen, K., Sørensen, H., Sørensen, J.C. & A. H. Tauson

linolensyre (ALA, C18:3 n-3). LA findes primært i planteolier så som solsikke- og sojaolie. ALA findes også i en del planteolier bl.a. rapsolie. Disse to fedtsyrer er i dyrene biosyntetisk udgangspunkt for serierne af langkædede polyumættede fedtsyrer (LCPUFA) af henholdsvis n-6 og n-3 serierne. Fedtsyrerne i n-6 og n-3 serierne konkurrerer om de samme desaturerende og kædeforlængende enzymer i forbindelse med deres biosyntese (Raz et al., 1997). Det er således ikke blot mængder af LCPUFA, men også forholdet mellem mængden af n-6 og n-3 der er væsentlig for optimal udvikling af mink (Bjergegaard et al., 2003). Fiskeolie indeholder desuden en mængde af LCPUFA fra n-3 serien, så som eicosapentaensyre (EPA, C20:5 n-3) og docosahexaensyre (DHA, C22:6 n-3) som kan være essentielle for foster og nyfødte dyr. Det er tidligere vist (Clausen, 1997; Asferg et al., 1999; Bjergegaard et al., 2001 og Bjergegaard et al., 2003) at fedtsyresammensætningen af minkfoder reflekteres i mælk og fedtvæv hos minkene, og det har vist sig at være væsentligt for minkhvalpenes udvikling (Bjergegaard et al., 2003). I denne sammenhæng fandtes det også væsentligt, at være opmærksom på essentialiteten af de LCPUFA som findes i fiskeolier, følsomheden for oxidation og tilstedeværelsen af antioxidanter i foderet. Det er også kendt at LCPUFA af n-6 serien er essentielle for neonatal vækst via arachidonsyre (AA C20:4 n-6) som precursor for eicosanoider. Tilsvarende er LCPUFA fra n-3 serien med EPA og DHA essentiel for hjerneudvikling og synsfunktion. Eicosanoiderne har forskellig funktion afhængig af om udgangspunktet er linolsyre eller α-linolensyre. F.eks. har prostaglandiner syntetiseret ud fra n-6 fedtsyrerne har en proinflammatorisk effekt, og er desuden involveret i igangsætning af fødsel ved stimulering af den glatte muskulatur i livmoderen, regulering af temperatur og de virker blodtrykssænkende (McDonald et al., 1995). Prostaglandinerne syntetiseret ud fra n-3 serien har nogle af de samme effekter og virker desuden antiinflammatorisk (Lands, 1991; Wander et al., 1997).

68

Med hensyn til AA her det også vist sig i flere forsøg at AA essentiel for strikt carnivorer, så som katte. Disse dyr en begrænset evne til at syntetisere AA ud fra linolsyre (MacDonald et al., 1983; Morris, 2002). I forsøg med katte fodret med et foder uden AA viste det sig, at kattene ikke var i stand til at gennemføre en normal drægtighed (MacDonald et al., 1983). Det er endnu ikke undersøgt om dette forhold også er gældende for minken. Tidligere udførte forsøg med mink og andre dyr har vist at mangel på essentielle fedtsyrer kan føre til mangelsymptomer, så som dårlig vækst (Hillemann, 1982), faldende pelskvalitet (Hillemann, 1982) og nedsat reproduktionsevne (Parlanti & Orellana, 1985). Desuden har forsøg med forskellige fedtkilder til mink i dieperioden har vist at mælkens indhold af fedtsyrer er meget afhængig af foderets indhold (Clausen, 1997). Andre forsøg har ydermere vist at minken har en meget lille syntese af fedtsyrer i mælkekirtlen og derfor er fedtsyreprofilen i mælken afhængig af foderets indhold af fedtsyrer (Wamberg et al., 1992). Andre resultater har vist at også fedtsyresammensætningen af hvalpenes fedtdepoter er afhængig af foderets indhold af fedtsyrer. Bjergegaard et al. (2003) så en højere andel af langkædede polyumættede fedtsyrer i fedtvævet fra hvalpe hvis mødre blev fodret med fiskeolie frem for planteolie. I den foreliggende forsøgsserie undersøges effekten på tæver og hvalpe af forskellige forhold mellem n-3 og n-6 fedtsyrer i foderet. Forholdet mellem fedtsyrerne opnås ved at anvende blandinger af solsikkeolie, rapsolie og fiskeolie (sildeolie). Formålet med forsøget var at se effekterne af de forskellige forhold mellem fedtsyreserierne på fedtsyreprofilerne i mælk og fedtvævet fra hvalpene, samt på reproduktion og kropsvægte. Materialer og metoder Forsøget blev udført med 5 hold med hver 25 tæver af farvetypen scanbrown. Tæverne var en blanding af gamle (2 års og ældre) og unge tæver. Tæverne blev fodret med almindeligt vinterfoder frem til forsøgets start. Forsøget startede

Faglig Årsberetning 2003


Fedtsyreprofiler i minkmælk og hvalpenes fedtdepoter som funktion af forholdet mellem n-6 og n-3 fedtsyrer i foderet

d.26.2.03 hvor tæverne blev sat på forsøgsfoderet. Foderet have en energifordeling på 47:38:15 med en energikoncentration på gennemsnitlig 16.95 MJ/kg tørstof. Forsøgsfoderblandingernes sammensætning ses i tabel 1. Foderet i de 5 hold have et faldende n-6:n-3 forhold, som blev opnået ved at erstatte solsikkeolie og rapsolie med fiskeolie. Tabel 1 viser foderplanen samt det beregnede forhold mellem n-6 og n-3 fedtsyrerne i de 5 hold. Hannerne blev brugt tilfældigt i de forskellige hold. Hannerne blev fordret med almindeligt farmfoder. Tabel 1 Sammensætning (vægtprocent) af foderet anvendt til de 5 hold der indgik i forsøget. n-6:n-3 12,4:1 5,0:1 1,8:1 0,9:1 0,3:1 Fiskeaffald < 3% fedt 72,1 72,1 72,1 72,1 72,1 Hvede, poppet 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 Byg, poppet 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 Hæmogolobinmel 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 Kartoffelprotein 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 Majsgluten 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 Solsikkeolie 3,3 3,0 1,3 0,7 Rapsolie 2,0 1,0 1,35 0,7 Fiskeolie 1,3 2,65 3,9 5,3 Vand 5,7 5,7 5,7 5,7 5,7

Tæverne blev vejet inden forsøgets start, ved afsluttet implantation (10 april), 2 dage, 28 dage og 42 dage efter fødsel. Hvalpe blev vejet ved 28 og 42 dage efter fødsel. Fem tæver blev umiddelbart efter fødsel udvalgt i hvert af holdene 1, 2 og 5. De udvalgte tæver fra hold 1, 2 og 5 blev malket henholdsvis 2 dage og 28 dage efter fødsel. Tæverne blev injiceret med 0,2 ml oxytocin og blev efter mælkenedlægning malket med en humanbrystpumpe. Der blev udmalket 2-4 ml pr. tæve. En hvalp fra de udvalgte tæver blev aflivet ved 4 ugers alderen med en overdosis af natrium pentobarbital. Der blev udtaget fedtvæv fra alle hvalpe i baglåret. Alle prøver blev opbevaret ved -20°C indtil analyse. Analyser Foder, mælk og fedtvæv blev frysetørret inden videre analyse. Super kritisk fluid ekstraktion (SFE) med superkritisk CO2 blev anvendt til ekstraktion af de lipophile lipider i de frysetørrede prøver. Ethanol blev brugt som modifier til SFE ekstraktion af de amphlile lipider. Dette blev udført på Speed SFE,

Applied Separations. Se tidligere beskrevne metoder i Buskov et al. (1997a) og Buskov et al. (1997b). Prøverne omfattede 30 mælkeprøver á hver ca. 100-300 mg, 15 foderprøver á hver ca. 2 g og 15 kropsfedtprøver á hver ca. 200-300 mg og desuden en prøve af hver af de rene olier brugt i forsøget. Fedtsyresammensætningen i det ekstraherede fedt blev efter omesterifisering bestemt vha. gaschromatografi på GC-17A Shimadzu (Kyoto, Japan) efter metoder beskrevet af Asferg et al. (2000). Statistik Reproduktionsdata blev analyseret i procedure GLM i SAS (SAS institute Inc. version 8.2, 1999). Tævevægtene fra de forskellige vejetidspunkter blev analyseret som repeated measurements i procedure MIXED i SAS (SAS institute Inc. version 8.2, 1999). Resultaterne er angivet som least square means (LS-means) ± standard error (SE) og P-værdier er medtaget hvis P≤ 0,05. Resultater og diskussion Reproduktions data fra de gennemførte forsøg fremgår af tabel 2. Der var ingen signifikante forskelle mellem holdene på nogle af de reproduktive parametre. Der var dog en tendens til lidt flere dødfødte hvalpe i holdene med n-6 til n-3 forhold på 12,4:1 og 1,8:1 sammenlignet med 0,3:1. Der var også en tendens til lavere kuldstørrelse i holdet med 0,3:1 samt holdet med 0,9:1 ved fødsel sammenlignet med holdet med 12,4:1. Der blev fundet høje goldprocenter, over normalt niveau, i alle hold, men ingen signifikante forskelle mellem holdene. Der blev ikke konstateret nogle sterile hanner. Tabel 2 Reproduktions data fra mink fodret med forskellige fedtblandinger gennem drægtighed og diegivning. n-6:n-3 Fødende tæver Golde, % Kuldstørrelse ved fødsel Dødfødte, % Kuldstørrelse dag 28 Kuldstørrelse dag 42 Hvalpetab, fødsel dag 42 (% af total)

12,4:1 5,0:1 1,8:1 0,9:1 0,3:1 22 19 18 24 18 12±7.4 17±7.7 24±7.4 7±7.3 24±7.6 6.2±0.5 5.5±0.5 5.7±0.5 5.9±0.5 5.0±0.5 21±5.5 4.3±0.5 4.0±0.5 24±5.9

12±6.0 4.5±0.6 4.3±0.6 20±6.4

23±6.0 4.4±0.6 4.3±0.6 13±6.4

13±5.3 6±6.1 4.7±0.5 4.0±0.6 4.5±0.5 3.8±0.6 15±5.8 22±6.4

Vægt af tæverne ved forskellige vejtidspunkter i drægtigheds- og diegivningsperioden fremgår af tabel 3. Ved vejningen i februar var der ingen

Faglig Årsberetning 2003

69


Clausen, T.N., Hansen, M.U., Lassén, T.M., Mortensen, K., Sørensen, H., Sørensen, J.C. & A. H. Tauson

signifikante forskelle mellem holdene. Ved vejningen i april havde tæverne i holdet med 5,0:1 en signifikant højere kropsvægt end tæverne i holdene med henholdsvis 1,8:1 og 0,9:1 (p<0,05). Ved vejningen 2 dage efter fødsel var vægten af tæverne i holdet med 5,0:1 igen signifikant højere end vægtene af tæverne i holdet med 0,9:1 (p<0,05). Der var tendens til, at kropsvægten af tæverne holdet med 5,0:1 var højere end vægtene af tæverne i holdene med 1,8:1 og 0,3:1. Mellem andre grupper blev der ikke registeret nogle signifikante forskelle. Ved vejningen 28 dage efter fødsel sås igen en højere vægt af tæverne i holdet med 5,0:1 sammenlignet med tæverne i holdene med 0,9:1 og 0,3:1 (p<0,05). Der var en tendens til en højere vægt blandt tæverne i holdet med 12,4:1 sammenlignet med holdet med 0,3:1. Ved fravænning (42 dage efter fødsel) sås højere vægte af tæverne i holdet med 5,0:1 sammenlignet med tæverne i holden med 0,9:1; 0,3:1 (p<0,05) og 1,8:1 (p<0,005). Ud fra disse resultater ses det at tæverne i holdet med 5,0:1 sammenlignet med de andre hold på trods af ens vægte i februar havde de højeste vægte på alle andre veje tidspunkter. Det procentuelle vægttabet fra dag 2 efter fødsel til dag 42 pp. viser signifikant lavere vægttab i holdet med 5,0:1 sammenlignet med holdene med 0,9:1 og 0,3:1 (p<0,05). Dette er endda på trods af, at der er lavere kuldstørrelse i holdet med 0,3:1 og næsten ens kuldstørrelse i holdene med henholdsvis 0,9:1 og 5,0:1. Tabel 3 Tævevægte (g) i februar, april, 2, 28 og 42 dage efter fødsel. n-6:n-3 Februar April Dag 2 Dag 28 Dag 42

12,4:1 1104±33.6 1440±30.8 1357±32.5 1267±33.4 1127± 33.4 Vægttab, dag 18±1.6 2 - dag 42 (%)

5,0:1 1108±30.8 1503±31.1 1405±33.5 1302±35.2 1212±35.2

1,8:1 1082±30.8 1394±31.1 1329±34.0 1257±34.6 1113±34.6

0,9:1 1120±30.8 1410±30.8 1286±31.4 1206±32.1 1041±32.8

0,3:1 1156±30.8 1454±31.1 1318±34.6 1190±35.2 1070±35.2

14±1.7

17±1.7

20±1.6

21±1.7

I tabel 4 ses vægte af han- og tævehvalpe 28 dage og 42 dage efter fødsel. På dag 28 efter fødsel sås ingen signifikante forskelle i hvalpenes vægt mellem holdene. Der var dog en tendens til, at både han- og tævehvalpe i holdet med 0,9:1 havde en lavere kropsvægt end hvalpene i de andre hold. Ved 42 dage pp. sås signifikant mindre vægt af hanhvalpene i holdene med 1,8:1 70

og 0,9:1 i forhold til holdene med 12,4:1 og 5,0:1. Dette svarer til resultater fra Bjergegaard et al. (2003), hvor hvalpe fra tæver fodret med en høj andel af fiskeolie opnåede lavere kropsvægte ved fravænning end hvalpe fra tæver fodret med forskellige planteolier. I tabel 4 ses også tilvæksten af hvalpene fra dag 28 til dag 42 efter fødsel. Her sås det, at hanhvalpene i holdene med 1,8:1 og 0,9:1 havde en signifikant lavere tilvækst end hvalpene i de andre grupper (P>0,005). Dette var også gældende for tævehvalpene (P>0,05). Om den lavere tilvækst i disse hold skyldes en ændret fedtsyreprofil i mælken, eller at tæverne i disse hold producerer mindre mælk er svært at afgøre, da mælkeproduktionen ikke er kvantitativt bestemt. De mange polyumættede fedtsyrer fra fiskeolien kan give en øget oxidativ stresspåvirkning af dyrene, som kan have indflydelse på parametre så som tilvækst og mælkeproduktion (Tauson, 1994). Tabel 4 Vægte for han- og tævehvalpe 28 samt den beregnede tilvækst i %. n-6:n-3 12,4:1 5,0:1 1,8:1 Dag 28 ♂♂ 179±7.5 163±8.5 158±7.9 ♀♀ 169±6.2 149±6.6 156±6.8 Dag 42 ♂♂ 316±15.1 308±17.3 250±16.7 ♀♀ 304±14.6 297±15.4 249±15.4 Tilvækst, % ♂♂ 77±5.7 87±6.6 55±6.3 ♀♀ 80±5.6 100±6.0 60±6.2

og 42 dage efter fødsel, 0,9:1

0,3:1

156±6.7 151±5.9

169±7.7 152±6.8

230±14.3 289±16.1 252±14.2 272±16.0 42±5.4 65±5.7

70±6.2 79±6.2

I figurerne 1 og 2 ses fedtsyresammensætningen i foder fra holdene med 12,4:1; 5,0:1 og 0,3:1. Det ses at der er en faldende andel af linolsyre og en stigende andel af EPA i foderet når der er en større andel af fedtet fra fiskeolie. Andelen af DHA og C24 fedtsyrer (udifferentieret) også er stigende i foderet med en højere iblanding af fiskeolie. Ved anvendelse af SFE med og uden brug af ethanol som modifier har man muligheden for at separere de lipophile lipider (triacylglycerider) fra de amphile lipider så som phospholipider. Der ved får man muligheden for at se forskelle i fedtsyresammensætningen i de to faser. Figurerne 1 og 2 viser forskellene mellem fedtsyresammensætningen i den lipophile fase og den amphile fase. Det ses at de polyumættede

Faglig Årsberetning 2003


Fedtsyreprofiler i minkmælk og hvalpenes fedtdepoter som funktion af forholdet mellem n-6 og n-3 fedtsyrer i foderet

60 50 40 30 20 10 0 C1 2:0 C1 4:0 C1 6:0 C1 6:1 C1 8:0 C1 8:1 C2 0:0 C2 0:1 C2 2:1

% af total fedtsyre

fedtsyrer er mest dominerende i den amphile fase fordi de indgår i phospholipider i cellemembraner. De monoumættede og mættede fedtsyrer er mest dominerende i den lipophile fase, hvor de er en del af triacylglycerider.

Hold 1, lipofil

Hold 1, amfil

Hold 2, lipofil

Hold 2, amfil

Hold 5, lipofil

Hold 5, amfil

Figur 1 Mættede og monoumættede fedtsyrer i foderet i henholdsvis lipofil og amfil fase. Gennemsnit af 3 foderprøver

% af total fedtsyre

25 20 15 10 5

laktationen, hvor opbygning af vævet hos hvalpene er størst og hvor hvalpenes egen kapacitet til at danne disse fedtsyrer fra deres precursorere er lav. Dette er også vist i human mælk (Hamosh, 1998). Profilen i mælken ligner den der blev set i foderet og antyder at fedtsyresammensætningen i mælken er afhængig af foderets sammensætning. Wamberg et al. (1992) har vist at minken har en meget begrænset de novo lipogenese i mælkekirtlen og at fedtsyresammensætningen af mælken derfor er afhængig af foderets fedtsyresammensætning. Resultater fra Clausen (1997) viste ligeledes at fedtsyrerne fra foderet dominerede i mælken i 2 hold med diegivende tæver fodret med et foder, hvor der var tilsat enten fiskeolie eller svinefedt. Resultater fra Bjergegaard et al. (2003) viste også, at linolsyre indholdet i mælken faldt ved fodring med fiskeolie frem for solsikkeolie. Disse resultater viste også en højere andel af DHA og andre langkædede fedtsyrer i mælken ved fodring med fiskeolie.

0 C18:2 n- C18:3 n- C20:4 n- C20:5 n- C22:6 n6 3 6 3 3

C24

45 40

Hold 1, amfil

Hold 2, lipofil

Hold 2, amfil

Hold 5, lipofil

Hold 5, amfil

Figur 2 Polyumættede fedtsyrer i foderet i henholdsvis amfil og lipofil fase Gennemsnit af 3 foderprøver

% af total fedtsyre

35

Hold 1, lipofil

30 25 20 15 10 5

I figurerne 3 og 4 ses fedtsyresammensætningen i mælk udmalket 2 dage efter fødsel fra tæverne i holdene med 12,4:1; 5,0:1 og 0,3:1. Figurerne 5 og 6 viser fedtsyresammensætningen i mælk udmalket 28 dage efter fødsel. Figurerne viser, at der er en faldende andel af C18:2 n-6 i mælken når foderet indeholder en stigende andel af fiskeolie og en faldende andel af planteolie. Der ses også en faldende andel af oliesyre (C18:1) i mælken fra holdet med 12,4:1 til holdet 0,3:1. Sammenlignes mælken fra 2 dage pp. med mælken 28 dage pp. ses at indholdet af de langkædede polyumættede fedtsyrer falder på dag 28 pp. Det er specielt indholdet af C20:4 og C20:5 som slet ikke kan findes i mælken fra dag 28 pp. Dette kan tyde på at indholdet af disse vigtige fedtsyrer i mælken er højest i starten af

0 C12:0 Hold 1, lipofil

C14:0

C16:0

Hold 1, amfil

C16:1

Hold 2, lipofil

C18:0 Hold 2, amfil

C18:1

C20:1

Hold 5,lipofil

C22:1 Hold 5, amfil

Figur 3 Mættede og monoumættede fedtsyrer i mælk dag 2 pp i henholdsvis lipofil og amfil fase.Gennemsnit af mælk fra 5 tæver pr. hold.

30 25 20 15 10 5 0 C18:2 n-6

C18:3 n- 6

C20:4 n-6

Hold 1, lipof il

Hold 1, a mf il

Hold 5,lipof il

Hold 5, a mfil

C20:5 n-3

Hold 2, lipofil

C22:6 n- 3

Hold 2, a mfil

Figur 4 Polyumættede fedtsyrer i mælk dag 2pp. i henholdsvis lipofil og amfil fase. Gennemsnit af mælk fra 5 tæver pr. hold.

Faglig Årsberetning 2003

71


Clausen, T.N., Hansen, M.U., Lassén, T.M., Mortensen, K., Sørensen, H., Sørensen, J.C. & A. H. Tauson

60

% af total fedtsyre

50 40 30 20 10 0 C14:0 Hold 1, lipofil

C16:0 Hold 1, amfil

C16:1 Hold 2, lipofil

C18:0

C18:1

Hold 2, amfil

C20:1

Hold 5, lipofil

C22:1 Hold 5, amfil

Figur 5 Mættede og monoumættede fedtsyrer i mælk dag 28 pp. i henholdsvis lipofil og amfil fase Gennemsnit af mælk fra 5 tæver pr. hold

45

holdene 1, 2 og 5. Det ses, at andelen af linolsyre er faldende med stigende mængder af fiskeolie i foderet. Der ses også en stigende mængde af DHA i foderet i hold 5 frem for hold 1, hvor der slet ikke kunne måles DHA i fedtvævet. Der ses en faldende andel af arachidonsyre i fedtvævet fra hold 1 i forhold til hold 5. Dette kan skyldes en reduceret mængde af linolsyre og måske en konkurrence fra n-3 fedtsyrerne om de enzymer der omdanner linolsyre videre til LCPUFA. Forholdet mellem n-6 og n-3 fedtsyrne i fedtvævet var faldende fra hold 1 til 5. Forholdet mellem n-6 og n-3 fedtsyrerne i fedtvævet var i hold 9,5, i hold 2 var det 7,33 og i hold 5 0,8 (tal for den lipofile fase). Dette er svarende til forholdet i foder og mælk.

40

Resultater fra Bjergegaard et al. (2003) viste ligeledes, at fedtsyreprofilen i fedtvævet hos hvalpene var meget lig fedtsyreprofilen i mælk og foder. Dette sammen med nærværende resultater viser at mælkens lipider aflejres direkte, og at der ikke er nogen betydelig De novo lipogenese i den diende minkhvalp.

% af total fedtsyre

35 30 25 20 15 10 5 0 C18:2 n-6 Hold 1, lipofil

Hold 1, amfil

C18:3 n-3 Hold 2, lipofil

Hold 2, amfil

C22:6 Hold 5, lipofil

Hold 5, amfil

Figur 6 Polyumættede fedtsyrer i mælk dag 28 pp. i henholdsvis lipofil og amfil fase Gennemsnit af mælk fra 5 tæver pr. hold

50 45

Tabel 6 Oversigt over forholdet mellem n-6 og n-3 fedtsyrer i mælken 2 og 28 dage pp. Dag 2 pp. Dag 28 pp. n-6:n-3 lipofil fase amfil fase lipofil fase amfil fase 12,4:1 5,61 2,96 7,47 3,32 5,0: 1,76 1,21 6,38 1,41 0,3:1 0,66 0,54 0,42 0,49

35 30 25 20 15 10 5 0 C12:0

Hold 1, lipofil

72

C16:0

Hold 1, amfil

C16:1

Hold 2, lipofil

C18:0 Hold 2, amfil

C18:1

C20:1

Hold 5, lipofil

C22:1 Hold 5, amfil

30 25 20 15 10 5 0 C18:2 n-6 Hold 1, lipofil

I figurerne 7 og 8 ses fedtsyresammensætningen i fedtvæv fra hvalpene 28 dage efter fødsel i

C14:0

Figur 7 Mættede og monoumættede fedtsyrer i fedtvævet i henholdsvis lipofil og amfil fase. Gennemsnit af prøver fra 5 hvalpe pr. hold

% af total fedtsyre

Forholdet mellem n-6 og n-3 fedtsyrerne i mælken ses i tabel 6. Her ses det at der er et faldende forhold mellem fedtsyrerne i mælken fra holdet med 12,4:1 til holdet med 0,3:1. Dette svarer til forholdet i foderet og antyder igen at mælkens sammensætning er afhængig af foderets. Dette fører til en lavere forsyning med den ene fedtsyreserie frem for den anden til de diende hvalpe og kan dermed have en effekt på udviklingen af hjernevævet hos hvalpene. Det kan også have en effekt på dannelsen af eicosanoider, således at der dannes flere eicosanoider fra den ene serie frem for den anden og dermed have en effekt på hvalpenes immunforsvar (Calder, 2001).

% af total fedtsyre

40

C18:3 n-6

Hold 1, amfil

Hold 2, lipofil

C20:4 n-6 Hold 2, amfil

C20:5 n-3 Hold 5, lipofil

C22:6 n-3 Hold 5, amfil

Figur 8 Polyumættede fedtsyrer i fedtvæv i henholdsvis lipofil og amfil fase. Gennemsnit af prøver fra 5 hvalpe pr. hold

Faglig Årsberetning 2003


Fedtsyreprofiler i minkmælk og hvalpenes fedtdepoter som funktion af forholdet mellem n-6 og n-3 fedtsyrer i foderet

Konklusion De udførte forsøg viser, at det er muligt at påvirke fedtsyresammensætningen i minkmælken og dermed i minkhvalpenes kropsfedt gennem en ændret fedtsyreprofil i foderet. Der ses et faldende forhold mellem n-6 og n-3 fedtsyrerne i både minkmælk og minkhvalpenes kropsfedt, når der er en stigende andel af fiskeolie i foderet. Dette kan have betydning for udvikling af den diende hvalps hjernevæv og dannelsen af eicosanoider fra den ene serie frem for den anden. Tæverne på holdet med etn-6:n-3 på 5.0:1 havde det laveste vægttab i diegivningsperioden. Desuden havde hvalpene på dette hold de bedste tilvækster fra dag 28 til dag 42 efter fødsel, hvorfor der er derfor noget, der tyder på at forholdet på 5,0:1 mellem n-6 og n-3 fedtsyrerne var de mest optimale af de undersøgte. Det optimale forhold bør derfor søges i dette område. Vi har i dette forsøg ikke kunne afklare hvorvidt minken er i stand til at syntetisere arachidonsyre ud fra linolsyre, og dette bør derfor være et mål for fremtidige studier inden for dette felt. Referencer Asferg, T., Buskov, S., Clausen, T., Hammershøj, M., Mortensen, K. & Sørensen, H. (2000): Analyse af fedt fra vildtlevende og farmmink med superkritisk ekstraktion (SFE) og super kritisk chromatografi. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed, Faglig Årsberetning, 1999, 129-133. Bjergegaard, C., Buskov, S., Mortensen, K., Sørensen, H., Sørensen, J.C. & Sørensen, S. (2001): Nye analysemetoder til karakterisering af lipider og studier af lipidmetabolisme. Pelsdyrerhvervets Forsøgsog Rådgivningsvirksomhed, Faglig Årsberetning, 2000, 99-105. Bjergegaard, C., Clausen, T.N., Lassén, T.M., Mortensen, K., Sørensen, H., Sørensen, J.C.& Sørensen, S. (2003): Growth and development of mink as a function of different plant or fish oils included in feed used to mink in the gestation and nursing period. NJF-Seminar no.

354, NJF’s subsektion for pelsdyr, Lillehammer, Norge, 17 p. Buskov, S., Sørensen, H. & Sørensen, J.C. (1997a): Fedt- og oliebestemmelse med superkritisk væske ekstraktion (SFE). Pelsdyrerhvervets Forsøgsog Rådgivningsvirksomhed, Faglig Årsberetning, 1996, 159-167. Buskov, S., Mortensen, K., Sørensen, H. & Sørensen, J.C. (1997b): Lipidekstraktion fra mælk med superkritisk ekstraktion (SFE). Pelsdyrerhvervets Forsøgsog Rådgivningsvirksomhed, Faglig Årsberetning, 1996,151-157. Calder, P.C.(2001): n-3 polyunsaturated fatty acids, inflammation and immunity: pouring oil on troubled waters or another fishy tale ? Nutr. Res., 21,309-341 Clausen, T. (1997): Fedtsyresammensætningen i depot fedt og mælk hos mink Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed, Faglig Årsberetning, 1996,47-56. Hamosh, M. (1998): Long chain polyunsaturated fatty acids: Who needs them? Biochem. Soc. Trans., 26,96-103 Hillemann, G. (1982): Forskellige fedtstoffer til mink. NJF-Seminar no. 42, NJF’s subsektion for pelsdyr, Ålesund, Norge, 10 p. Morris, J. G. (2002): Do cats need arachidonic acid in the diet for reproduction. Proceedings of the Comparative Nutrition Society, Antwerpen, 2002, 65-69 McDonald, P., Edwards, R.A., Greenhalagh, J.F.D. & Morgan, C.A. (1995): Animal Nutrition 5. Udgave Longman, Essex. MacDonald, M. L., Q. R. Rogers, & J. G. Morris (1983):. Role of linoleate as an essential fatty acid for the cat independent of arachidonate synthesis. J. Nutr., 113,1422-33. Parlanti, I.A. & Orellana, L.C.(1985): The influence of an essential fatty acid deficient-diet on the reproductive preformance of female rats. Repr. Nutr. Devel., 25,851-860 Raz, A., Kamin- Belsky, N., Przedecki, F. & Obukowicz, M.G.(1997): Fish oil inhibits ∆6 desaturase activity in vivo: Utility in a dietary

Faglig Årsberetning 2003

73


Clausen, T.N., Hansen, M.U., Lassén, T.M., Mortensen, K., Sørensen, H., Sørensen, J.C. & A. H. Tauson

paradigm to obtain mice depleted of arachidonic acid. Nutr. Biochem., 8,558-565 Tauson, A.-H. (1994): High dietary level of polyunsaturated fatty acids and varied vitamin E supplementation in the reproduction period of mink. J.Anim.Physiol.Anim. Nutr., 72, 1-13. Tauson, A.-H. & Niel, M. (1991): Fish oil and rapeseed oil as main fat sources in mink diets in the growing-furring period. J. Anim. Physiol. Anim. Nutr., 65, 84-95.

74

Wamberg,S., Olesen,C.R. & Hansen, H.O. (1992): Influence of dietary sources of fat on lipid synthesis in mink (Mustela vision) mammary tissue. Comp. Biochem. Physiol., 102A, 199-204. Wander, R.C., Hall, J.A., Gradin, J.L., Du, S. & Jewell, D.E. (1997): The ratio of dietary (n-6) to (n-3) fatty acids influences immune system function, eicosanoid metabolism, lipid peroxidation and vitamin E status in aged dogs. J.Nutr., 127,1198-1205.

Faglig Årsberetning 2003


Proteinforsyning til Minktæver og Hvalpe i Første Halvår. Tove Clausen, Carsten Hejlesen & Peter Sandbøl

Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro Sammendrag Behovet for protein til minktæver og hvalpe i vinter- og dieperioderne samt hvalpenes tidlige vækstfase blev undersøgt. Til undersøgelsen blev anvendt 6 hold á 130 scanglow tæver. Holdene 1 – 6 blev fodret med 30 % af den omsættelige energi (OE) fra protein fra december til 24. februar, og hold 6 indtil 20. april. I drægtighedsperioden fik hold 1 – 5 45 % af OE fra protein. Fra 20. april og indtil hvalpene var 56 dage, blev anvendt hhv 50 (hold 1), 45 (hold 5 og 6), 40 (hold 2) og 30 (hold 3) % af OE fra protein. Hold 4 fik 30 % frem til den 28. maj og derefter 45 %. Ud fra resultaterne kunne det tyde på, at 30 % af OE fra protein er tilstrækkelig i den første del af dieperioden, indtil hvalpene begynder at æde, hvorefter proteinindholdet bør hæves i den første del af hvalpenes vækstfase. 40 % af OE fra protein var tilstrækkelig i hele dieperioden og den tidlige vækstfase. De forholdsvis dårlige vægte hos hvalpe fodret med 45 % af OE fra protein, har det ikke været muligt at finde en forklaring på. Clausen, T., Hejlesen, C. & P. Sandbøl (2003). Proteinforsyning til minktæver og hvalpe i første halvår. Faglig Årsberetning 2003, 75-79. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract The requirement of protein to mink dams and kits in the early growing period was investigated. In the investigation we used 6 groups each consisting of 130 scanglow mink dams. The dams in groups 1 – 5 were fed with 30 percent of the metabolisable energy (ME) from protein in the period December to February 24, whereas group 6 received this feed until April 20. In the gestation period we used 45 percent of ME from protein in groups 1 - 5. From April 20 and until the kits were 56 days of age, they were feed 50 (group 1), 45 (group 5 and 6), 40 (group 2) and 30 (group 3) percent of ME from protein. In the group 4 we feed 30 percent until May 28 and then raised the level to 40 percent of ME. The results showed that 30 percent of ME from protein was enough in the lactation period until the kits starts to eat, thereafter the protein content should be increased to fulfil the needs of the kits in the first part of the growing period. 40 percent of ME from protein was enough in the whole lactation period and the early growth. The disappointing results from kits feed 45 percent of ME from protein could not be explained. Clausen, T., Hejlesen, C. & P. Sandbøl (2003). Protein content in feed for mink females and kits. Annual Report 2003, 75-79. Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning I små-skalaforsøg er det vist at tæver har en højere mælkeproduktion (større hvalpevægte ved dag 28) når de fodres med 30 % af den omsættelige energi (OE) fra protein i dieperioden, fremfor højere indhold (Damgaard et al., 2000; Fink & Tauson, 2000 og 2002; Fink et al, 2001). Forsøgene har været udført i de første 28 dage af dieperioden, samt i 2002 indtil dag 42. I 2003 blev det besluttet at afprøve det lave protein indhold i dieperioden i store hold og at fortsætte forsøget gennem den tidlige vækstfase indtil dag 56 i dieperioden, med henblik på hvalpenes behov i den tidlige vækstfase.

Materiale og metoder Til undersøgelsen blev anvendt 6 hold wildmink á ca 130 tæver. Foderets energifordeling i forsøgsperioden ses af figur 1. Figur 1. Foderets energifordeling. Drægtigheds- og dieperioden Vinterperioden 29/5 – Hold (1/1 – 24/2) 25/2 – 20/4 21/4 – 28/5 dag 56 45_50 50:40:10 45_40 40:45:15 45:40:15 30:52:18 45_30 30:50:20 45_30_45 30:50:20 45:40:15 45_45 45:40:15 30_45

30:52:18

45:40:15

Foderplanen ses af tabel 1.

Faglig Årsberetning 2003

75


Clausen, T., Hejlesen, C. & P. Sandbøl

Tabel 1 Foderets sammensætning i vinter- og dieperioderne 2003 Foderets energifordeling 30:52:18 45:40:15 50:40:10 40:45:15 Fiskeaffald, < 3% fedt 14,27 39,19 40 43,43 Industrifisk, 8-12 % fedt 23,0 25 26,55 13,94 Fjerkræaffald 11,4 13 15 12,86 Ensilag 3,79 Byg 7,29 4,5 2,79 4,8 Hvede 7,29 4,5 2,79 4,8 Fiskemel 4,64 3 4,8 3,7 Hæmoglobinmel 1,85 2 2 2,1 Majsgluten 2,84 3 3 1,62 Soyaolie 4,76 1,32 0,86 2,76 Svinefedt 2,38 0,66 0,43 1,38 Hvedeklid 0,94 Vitaminer/mineraler 0,25 0,25 0,25 0,25 Vand 15,18 3,57 1,53 8,35 Plantal: Energiindhold: kcal/100g 203,9 152,7 149,2 158,3 MJ / kg 8,53 6,39 6,24 6,63 Tørstof, % 44 37 36 37 Energifordeling 30:52:18 45:40:1 50:40:10 40:45:15 5 Aske, % 2,9 3,7 4 3,6 Analysetal: Energiindhold: kcal/100g 195,1 147,8 144,5 154,2 MJ / kg 8,16 6,18 6,05 6,45 Tørstof, % 41,6 34,9 35,4 35,6 Energifordeling 29,5:53,5:17 45:41:14 51:40:9 40:46:14 Aske, % 2,6 2,9 4,3 3,3

Hvert foderskift foregik ved en gradvis, daglige ændringer i foderet over en uge. Tæverne blev vejet ved forsøgets start, d. 24/2, dag 28 og dag 42. Hvalpene blev talt ved fødsel, samt kønssorteret og vejet dag 28 og dag 42. Efter dag 42 blev udvalgt et vejehold af hvalpe der var født fra d. 27. maj til d. 3. juni og med en kuldstørrelse dag 42 på 3 til 9. Disse hvalpe fortsatte med fodringen frem til dag 56 for at følge tilvæksten i den tidlige vækstfase. Foderet blev analyseret for nærings- samt aminosyreindhold. Data analyseres ved hjælp af SAS- statistikprogrammet, procedurerne GLM, LSMEANS / PDIFF med 5% som signifikansniveau. De relevante variable blev medtaget som kovariater. Diskrete variable blev testet med PROBIT eller χ2 test. Resultater og diskussion Foder Analyseværdier for foderet ses af tabel 1. Der var en tilfredsstillende overensstemmelse mellem analyserede værdier og plantal. Analyse af aminosyreindhold ses af tabel 2. Sammenligningen mellem anbefalede værdier for første halvår og det analyserede indhold viste, at for 76

30:50:20 20 18,71 15 8,52 8,52 4,5 2 3 4,77 2,38 0,25 12,23 208,9 8,74 46 30:50:20 3 188,6 7,89 42,1 31:49:20 2,7

alle aminosyrer i holdene med hhv 50, 45 eller 40 % af OE fra protein, var indholdet over eller på niveau med de anbefalede værdier. I holdet med 30 % af OE fra protein var indholdet af aminosyrer under de anbefalede værdier. Det skal bemærkes at anbefalingerne for aminosyrer i første halvår er ansat ud fra forsøgsfoder, hvor den angivne mængde har givet gode resultater. Tabel 2 Foderets analyserede aminosyre indhold omregnet til g fordøjelige aminosyrer pr 100 kcal, ud fra plantal for aminosyre fordøjeligheder, sammenholdt med anbefalinger for minimumsindhold i dieperioden Foder45:40:15 50:40:10 40:45:15 30:50:20 Anbefaling blanding Ala 0,77 0,76 0,64 0,51 0,61 Arg 0,66 0,65 0,55 0,42 0,53 Asp 0,89 0,91 0,75 0,57 0,77 Cys 0,087 0,083 0,071 0,062 0,07 Glu 1,51 1,53 1,26 1,09 1,21 Gly 0,90 0,76 0,73 0,53 0,70 His 0,32 0,31 0,27 0,21 0,26 Ile 0,42 0,45 0,34 0,29 0,34 Leu 0,95 1,00 0,79 0,68 0,71 Lys 0,72 0,76 0,63 0,46 0,61 Met 0,26 0,26 0,22 0,16 0,22 Phe 0,49 0,51 0,43 0,36 0,41 Pro 0,65 0,61 0,55 0,45 0,51 Ser 0,55 0,54 0,45 0,36 0,45 Thr 0,40 0,42 0,35 0,27 0,33 Tyr 0,36 0,44 0,33 0,26 0,28 Val 0,64 0,67 0,54 0,44 0,51 Trp 0,102 0,104 0,089 0,070 0,08

Faglig Årsberetning 2003


Proteinforsyning til minktæver og hvalpe i første halvår

Tævevægte Antal tæver i holdene samt uparrede og golde tæver ses af tabel 3. Der var forskel i goldprocenten mellem holdene, således at holdet 45_30 havde signifikant færre golde end de andre hold. Alle hold pånær 30_45, havde været fodret ens i hele vinter- og drægtighedsperioderne, hvorfor det må bero på tilfældigheder. Tævernes vægtudvikling gennem forsøgsperioden (tabel 4) viste, at der var signifikant forskel mellem holdene i januar og februar. Da der ikke var forskel i fodringen, må dette skyldes, at det har været svært at styre en

helt ens nedslankning vinterperioden.

af

tæverne

i

Tabel 3 Antal tæver i forsøgsholdene samt goldprocenten Døde Antal før UparAntal til Hold ved start fødsel rede fødsel Golde, % 45_50 136 1 3 132 12,1 B 45_40 132 1 5 126 7,9 B 45_30 135 2 2 131 2,3 A 45_30_45 132 3 1 128 10,2 B 45_45 131 1 1 129 13,2 B 30_45 136 1 5 130 9,2 B P-værdi

0,04

Tabel 4 Tævevægte i dieperioden 2003 Tævevægte, g Hold

Antal tæver ved start 136 132 135 132 131 136

December *

45_50 1535 (140) 45_40 1523 (134) 45_30 1523 (179) 45_30_45 1533 (146) 45_45 1547 (194) 30_45 1537 (142) p-værdi NS * kun ungtæver (90 pr hold); # primo; ¤ 25/2

Januar #

Februar ¤

Dag 28

Dag 42

1238 (146) B 1243 (154) B 1244 (152) B 1249 (162) B 1296 (161) A 1256 (161) B 0,05

1247 (175) AB 1222 (179) BC 1192 (164) C 1229 (187) BC 1282 (173) A 1202 (176) C 0,0006

1265 (145) 1277 (157) 1252 (150) 1252 (161) 1245 (153) 1271 (140) NS

1128 (153) 1151 (157) 1127 (151) 1106 (168) 1116 (148) 1127 (152) NS

Sundhedstilstanden var god i dieperioden, der var kun få tæver der udviklede diegivningssyge. Hvalpeantal og hvalpevægte Der var ingen forskel i kuldstørrelsen i holdene ved fødsel, dag 28 og dag 42 (tabel 5). Der var dog den laveste kuldstørrelse ved fødsel i det hold der fik vækstperiodefoder helt frem til 20.

april. Man bør således undersøge fodringen fra februar frem til 20. april nærmere, før man anbefaler at fortsætte vækstperiode fodringen helt hen til fødselstidspunktet. Dag 42 var den laveste kuldstørrelse i hold 45_30, der mistede en del hvalpe på grund af mange fedtede kuld (tabel 6).

Tabel 5 Kuldstørrelse og vejeresultater for dieperioden 2003 Hvalpevægte, g Hold 45_50 45_40 45_30 45_30_4 5 45_45 30_45 p-værdi

Antal tæver til fødsel 132 126 131 128 129 130

Antal hvalpe pr kuld

Dag 28

Dag 42

Levende v. fødsel 6,53 (2,50) 6,78 (2,30) 6,52 (2,60) 6,65 (2,43)

Død v. fødsel 0,24 (0,67) 0,17 (0,59) 0,27 (0,79) 0,13 (0,39)

Dag 28 5,99 (2,72) 5,97 (2,49) 5,66 (2,83) 6,05 (2,48)

Dag 42 5,73 (2,72) 5,78 (2,58) 5,39 (2,80) 5,87 (2,54)

Hanner 173 (35) 175 (34) 162 (36) 172 (39)

Tæver 159 (29) 162 (31) 148 (32) 156 (34)

Hanner 348 (67) AB 357 (75) A 306 (72) C 341 (72) AB

Tæver 313 (58) AB 318 (59) A 273 (48) D 300 (63) BC

6,74 (2,33) 6,29 (2,27) NS

0,31 (0,89) 0,39 (0,90) NS

6,13 (2,43) 5,58 (2,51) NS

5,94 (2,44) 5,47 (2,57) NS

167 (32) 170 (36) NS

153 (29) 154 (29) NS

329 (66) B 331 (65) B < 0,0001

295 (49) C 301 (47) BC < 0,0001

Kuldstørrelse, fedtede hvalpe og tævens alder er medtaget som kovariat ved beregning af hvalpevægte Tabel 6 % fedtede kuld Hold Antal kuld 45_50 116 45_40 116 45_30 128 45_30_45 110 45_45 112 30_45 118

% fedtede kuld 3,4 11,2 37,5 16,4 16,1 23,7

Dag 28 var der ingen statistisk sikker forskel i hvalpenes vægt (tabel 5). De mindste hvalpe blev set i hold 45_30, der havde fået 30 % af OE fra protein fra 20. april, og de største hvalpe blev set i hold 45_40, der havde fået 40 % af OE fra protein i den samme periode. Grunden til de lave vægte i hold 45_30 sammenlignet med

Faglig Årsberetning 2003

77


Clausen, T., Hejlesen, C. & P. Sandbøl

hold 45_30_45, der havde fået samme foder, var nok at der var mange fedtede kuld i hold 45_30 (tabel 6), hvilket hæmmer hvalpenes vækst. Dag 42 var der forskel både for hanhvalpe og tævehvalpe. Hvalpe fodret med 30 % af OE fra protein fra 20. april (45_30), havde signifikant dårligere vægte dag 42 end hvalpe fodret med 40 eller 50 % af OE fra protein (45_40 og 45_50). Der havde været mange fedtede kuld i 45_30. En øgning af andelen af energi fra protein fra 30 til 45 % den 28 maj (45_30_45), gav

hvalpevægte dag 42 omtrent på højde med hvalpe fra 45_40 og 45_50. Hvalpe i holdene 45_45 og 30_45 havde lavere vægte dag 42 en hvalpe i 45_40 og 45_50. I hold 45_45 og 30_45 var der ligeledes et forholdsvis højt antal fedtede kuld. Vejehold Resultaterne fra vejninger dag 28 og dag 42 af kuld født i perioden 27/4 til 3/5 med 3 – 9 hvalpe i kuldet (tabel 7), svarede nogenlunde til vejninger af hele holdet.

Tabel 7 Vejehold, 35 – 50 kuld udvalgt ud fra samling af fødselstidspunkt og kuldstørrelse. Hvalpevægte Dag 28 Dag 42 Dag 56 Antal HanTæve-hvalpe kuld Hold hvalpe Han-hvalpe Tæve-hvalpe Han-hvalpe Tæve-hvalpe 45_50 36 174 (26) 157 (24) 332 (56) AB 303 (51) A 671 (87) A 551 (60) AB 45_40 46 170 (29) 158 (28) 348 (55) A 307 (47) A 682 (83) A 569 (54) A 45_30 38 164 (36) 154 (26) 302 (65) C 271 (42) B 605 (109) B 501 (72) C 45_30_45 50 169 (35) 155 (28) 337 (65) AB 301 (58) A 672 (85) A 565 (58) A 45_45 45 171 (33) 154 (27) 326 (60) BC 287 (35) B 664 (79) A 541 (44) B 30_45 35 169 (31) 153 (28) 325 (55) ABC 291 (41) AB 648 (72) A 538 (57) B p-værdi NS NS 0,01 0,003 0,005 < 0,0001 Kuldstørrelse, tævens alder og fedtede hvalpe er medtaget som kovariat ved beregning af hvalpevægte, i de tilfælde hvor de er signifikante.

Dag 56 blev der set de markant dårligste hvalpevægte i hold 45_30, der havde fået 30 % af OE fra protein fra 20. april. Derimod havde hold 45_30_45 der fik 30 % af OE fra protein fra 20. april indtil 28. maj og dernæst 45 % af OE fra protein, lige så gode vægte som de øvrige hold. For hanhvalpene var det kun hold 45_30 der var forskellig fra de øvrige hold, hvorimod tævehvalpene i hold 45_45 og 30_45 med 45 % af OE fra protein, havde lave vægte. Det har ikke været muligt at finde nogen logisk forklaring på dette.

fra 20. april til 28. maj og dernæst 45 %, ligeså god som vægten af hvalpe der var fodret med 40 og 50 % af OE fra protein i hele perioden. Det kunne således tyde på, at 30 % af OE fra protein er tilstrækkelig i den første del af dieperioden, indtil hvalpene begynder at æde, hvorefter proteinindholdet bør hæves i den første del af hvalpenes vækstfase. 40 % af OE fra protein var tilstrækkelig i hele dieperioden og den tidlige vækstfase. De forholdsvis dårlige vægte hos hvalpe fodret med 45 % af OE fra protein, har det ikke været muligt at finde en forklaring på.

Konklusion Der var ingen signifikant forskel på vægtene dag 28 hos hvalpe fra tæver fodret med hhv 50, 45, 40 eller 30 % af OE fra protein fra 20. april. Der var stor forskel i frekvensen af fedtede kuld mellem holdene, fodringen anses dog ikke som årsag til problemerne. Dag 42 var hvalpe fodret med 30 % af OE fra protein mindre end hvalpe fodret med 40 og 50 %, en forskel der til dels kan være forårsaget af mange fedtede hvalpe i dette hold. Resultaterne fra vejeholdet dag 56 viser dog at 30 % af OE fra protein i perioden 28. maj til dag 56 er for lidt til hvalpene. Derimod var vægten af hvalpe fodret med 30 %

Referencer Damgaard, B.M., Børsting, C.F. & Fink, R., 2000. Indflydelsen af foderets protein- og kulhydratindhold på minktævers foderoptagelse og vægtudviklingen hos tæver og hvalpe i diegivningsperioden. Faglig årsberetning 1999. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, 81-84.

78

Fink, R. og Tauson, A.-H. 2000. Mælkeproduktion - effekt af energifordeling mellem protein, fedt og kulhydrat. In: Bilag til temadag: En god start i livet for minkhvalpen

Faglig Årsberetning 2003


Proteinforsyning til minktæver og hvalpe i første halvår

(Ed. B.M. Damgaard). Danmarks JordbrugsForskning, Intern Rapport 135, p. 39-44. Fink, R. and Tauson, A.-H. 2002. Milk production in mink (Mustela vison) - Effect of protein supply. NJF-seminar no 347. Vuokatti, Finland. Poster.

Fink, R., Tauson, A.-H. & Børsting, C.F. 2001. Dietary protein, fat and carbohydrate supply to lactating mink (Mustela vison) - Effect on glucose homeostasis, energy metabolism and milk production. NJF-seminar, Helsingør, October 2001, p. 41-50.

Faglig Årsberetning 2003

79


80

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2003


Blodmel til Mink i Vækstperioden Tove Clausen & Carsten Hejlesen

Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112 C, 7500 Holstebro Sammendrag Blodprodukter findes – afhængigt af produktionsprocessen – med høj, såvel som lav fordøjelighed. Produkter med lav fordøjelighed er blevet en stigende andel af markedet p.g.a. det øgede krav til sterilisering. I vækstperioden 2002 blev der iværksat forsøg med stigende mængder Blosol (høj proteinfordøjelighed) samt blodmel (lav proteinfordøjelighed). Til undersøgelsen blev der anvendt 4 hold scanbrown mink á 120 han- og 120 tævehvalpe. Der blev iblandet 2, 4 og 6% Blosol med en proteinfordøjelighed på ca 90% og 6% blodmel med en protein fordøjelighed på ca 64% i foderet i hele vækstperioden. Tilvæksten fra udsætning til september faldt ved stigende tilsætning af Blosol. 6% blodmel gav lavere tilvækst end 6% Blosol. Den totale tilvækst fra udsætning til pelsning, var ikke signifikant forskellig mellem holdene der fik 2, 4 eller 6% Blosol, men der var tendens til et fald ved stigende indhold. 6% blodmel gav en signifikant dårligere tilvækst end 2 og 4% Blosol. 2% Blosol gav signifikant længere skind end 4 og 6% Blosol. 6% blodmel gav de signifikant korteste skind. Der ses en forskydning i aminosyrebalancen ile/leu og arg/lys, dette kan muligvis være en forklaring til de faldende produktionsresultater i Blosol holdene. Blodmel klarer sig markant dårligere end Blosol, på trods af samme aminosyrebalance. Ud fra resultaterne og forudsætningerne i dette forsøg, bør man anvende mindre end 4% Blosol i foderet i vækstperioden. 6% blodmel viser markant dårligere resultater end Blosol. Kan man optimere aminosyrebalancen bedre er det muligt at der kan anvendes større mængder Blosol. Clausen, T. & C. Hejlesen (2003). Blodmel til mink i vækstperioden. Faglig Årsberetning 2003, 81-84. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract There are different blood products on the market for mink feed. The amount of blood products with a low protein digestibility is increasing, due to increased demands on sterilisation of the blood. In the growing furring period 2002 we made some investigations on two different blood products Blosol (protein digestibility 90) and blood meal (protein digestibility 64). We used 4 groups each consisting of 120 male and 120 female scandbrown mink kits. Blosol was used in tree groups with 2, 4 or 6 percent, and blood meal was used in one group with 6 percent. The increase in body weight from start of the investigation till September was reduced with increasing Blosol in the feed and 6 percent blood meal had the lowest body weight increase. The total body weight gain from start to pelting showed the same tendency, and the resulting skin length was highest in the group feed 2 percent Blosol, significantly shorter in groups feed 4 and 6 percent Blosol and shortest in the group feed 6 percent blood meal. The balance between the essential amino acids Ile/Leu and Arg/Lys varied between groups. This could possibly be an explanation to the reduction in body weight gain in the Blosol groups. However it can not explain the very low production results in the group feed blood meal. These results show that under these circumstances we can only use small amounts of blood products in the feed for mink. Clausen, T. & C. Hejlesen (2003). Blod meal to mink kits in the growing – furring period. Annual Report 2003, 81-84. Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark

Indledning Blodprodukter findes – afhængigt af produktionsprocessen – med høj, såvel som lav fordøjelighed. Produkter med lav fordøjelighed er blevet en stigende andel af markedet p.g.a. det øgede krav til sterilisering, som følge af BSE. På grund af at der er store mængder blodprodukter til rådighed på markedet, er der udtrykt ønske om, at få afprøvet, hvor store mængder, der kan anvendes i vækstperioden.

Der blev derfor iværksat forsøg med stigende mængder Blosol, der har en høj proteinfordøjelighed, samt ét forsøgshold med blodmel, der har en lav proteinfordøjelighed. Materiale og metoder Til undersøgelsen i vækstperioden 2002, blev der anvendt 4 hold scanbrown á 120 han- og 120 tævehvalpe. Der blev iblandet 2, 4 eller 6% Blosol med en proteinfordøjelighed på ca 90% (Hejlesen 2001c) og 6% blodmel med en proteinfordøjelighed på ca 64% (Hejlesen 201a,b) i foderet i hele vækstperioden.

Faglig Årsberetning 2003

81


Clausen, T. & C. Hejlesen

Forsøgsopstillingen ses af figur 1.

Samtlige hanhvalpe blev vejet efter udsætning (i uge 27), d. 4. september og ved pelsning. Overgangen fra fodercentralfoder til forsøgsfoder foregik over en uge, så dyrene kunne tilvænne sig den eventuelle ændrede smag af foderet. Forsøgsfoder blev tilført fra 10/7 indtil pelsning. Hvalpene blev pelset i perioden 18/11 til 27/11, og der blev foretaget almindelig skindsortering.

Figur 1. Forsøgsopstilling. Hold Foderblanding BS2 2% Blosol BS4 4% Blosol BS6 6% Blosol BM6 6% blodmel

Forsøgsholdenes fodersammensætninger (tabel 1) blev kontrolleret ved analyse af protein, fedt, tørstof og aske ved forsøgets start samt én gang pr. måned. Aminosyreindholdet blev analyseret på en samleprøve pr hold.

De statistiske beregninger er udført med statistikprogrammet SAS. Procedurerne GLM (ss4, ss3), LSMEANS / PDIFF er anvendt med 5% som signifikansniveau. Fødselsdatoen er medtaget som kovariant ved beregning af tilvækste, hvorved der korrigeres for om hvalpene er tidligt eller sent fødte. Udsætningsvægt er medtaget som kovariat ved de statistiske analyser af skindlængden. Ved skindkvalitet, farve og renhed er anvendt en non-parametrisk test (GENMOD). Skindlængden er medtaget som kovariat ved de statistiske analyser af skindkvalitet. Silket, fyldighed og metallic er analyseret med proceduren PROBIT eller χ2.

Tabel 1 Foderplan til afprøvning af stigende mængde Blosol / blodmel i vækstperioden,% indhold Hold Fiskeaffald Industrifisk Fjerkræaffald Løgstør Poppet byg Poppet hvede Fiskemel 322 Blosol Blodmel Kartoffelprotein 541 Majsgluten 521 Soyaolie 871 Svinefedt 852 Vitaminer/mineral er DL Methionin Vand Plantal: Energiindhold: kcal/100g MJ / kg MJ / kg tørstof Tørstof,% Energifordeling Aske,% Analysetal: Energiindhold: kcal/100g MJ / kg MJ / kg tørstof Tørstof,% Energifordeling Aske,%

BS2 23,7 19,25 25

BS4 4,11 27 15

BS6 0 29,47 8,33

BM6 11,5 15 8,99

7,96 7,96 0,25 2

8,34 8,34 3,63 4

8,61 8,61 4 6

7,88 7,88 4

3

3

3

6 3

3 5,08 2,54 0,25

1,5 5,71 2,86 0,25

0 6,32 3,16 0,25

3 6,34 3,17 0,25

0

16,26

0,04 22,21

22,98

222 9,3 19,4 48 31:51:18 2,9

227 9,5 19,8 48 31:51:18 2,4

230 9,6 20,1 48 31:51:18 2,3

220 9,2 19,2 48 31:51:18 2,5

195 8,2 19,4 42 31:50:19 2,2

212 8,9 19,7 45 30:52:18 2,3

216 9,0 20,1 45 30:52:18 2,0

200 8,4 19,0 44 31:51:18 2,0

Resultater og diskussion Foder Der er en tilfredsstillende overensstemmelse mellem de planlagte og de analyserede værdier for foderblandingernes sammensætning (tabel 1). Som følge af iblanding af blodprodukter, blev fordøjeligheden af råprotein i blandingerne BS2 - BS4 - BS6 - BM6 hhv 82,4 – 84,1 – 85,5 og 77,5. Altså stigende proteinfordøjelighed med stigende indhold af Blosol i foderet (BS2, BS4 og BS6), men lav proteinfordøjelighed ved anvendelse af blodmel (BM6). Aminosyreanalyserne ses af tabel 2.

Tabel 2 Aminosyreanalyser af foder med stigende mængde Blosol / blodmel. Værdierne er omregnet til g fordøjelige aminosyrer pr 100 kcal og sammenholdt med normen for aminosyrer i vækstperioden. Hold arg cys his ile leu lys met phe thr tyr val trp arg/lys ile/leu ESS/ Astot Norm

0,31

0,06

0,15

0,26

0,50

0,27

0,16

0,29

0,19

0,18

0,35

0,06

1,15

0,52

Ca 0,52

BS2

0,46

0,08

0,21

0,34

0,74

0,47

0,17

0,42

0,30

0,30

0,50

0,08

0,97

0,45

0,52

BS4

0,44

0,08

0,26

0,31

0,71

0,51

0,16

0,42

0,29

0,29

0,50

0,09

0,85

0,43

0,54

BS6

0,39

0,08

0,29

0,27

0,71

0,55

0,17

0,41

0,29

0,26

0,52

0,10

0,72

0,38

0,55

BM6

0,40

0,07

0,26

0,30

0,77

0,50

0,16

0,42

0,29

0,29

0,50

0,09

0,80

0,38

0,54

82

Faglig Årsberetning 2003


Blodmel til mink i vækstperioden

Disse værdier svarede godt overens med de beregnede værdier (ikke vist). I tabellen er aminosyreindholdet omregnet til g fordøjelige aminosyrer pr 100 kcal, og sammenlignet med norm værdierne for vækstperioden. I alle blandinger overstiger indholdet af essentielle aminosyrer langt behovet for aminosyrer. Forholdet mellem essentielle aminosyrer og total aminosyrer, er stigende ved iblanding at Blosol og blodmel op til 0,55. Forholdet mellem isoleucin og leucin er faldende med stigende iblanding af Blosol / blodmel. Det samme gælder forholdet mellem arginin og lysin, der er

faldende til 0,72 ved den højeste iblanding af Blosol, dette skyldes især et stort overindhold af lysin i foderet. Hos fjerkræ er det vist (Balnare & Brake, 2002) at forholdet mellem arginin og lysin bør ligge i området 0,9 til 1,2. Produktionsresultater Vejeresultaterne ses af tabel 3. Fordelingen af hvalpe til de enkelte forsøgshold foregik tilfældigt. Uheldigvis resulterede det i forskel i udsætningsvægten mellem holdene. Ved de statistiske beregninger korrigeres der for disse forskelle.

Tabel 3 Vejeresultater for vækstperioden 2002 ved afprøvning af stigende mængde Blosol / blodmel. Hanhvalpevægte, g Tilvækst, g Udsætning til September til Hold Udsætning 4/9 Pelsning september pelsning Udsætning til pelsning BS2 1010 (143) 2122 (220) 2693 (294) 1113 (155) A 569 (207) 1683 (258) A BS4 1082 (110) 2152 (228) 2698 (303) 1070 (182) AB 554 (187) 1621 (281) A BS6 1027 (121) 2072 (230) 2602 (344) 1059 (179) B 530 (210) 1600 (308) AB BM6 1071 (114) 2049 (196) 2583 (274) 978 (157) C 537 (193) 1511 (255) B P-værdi NS { <0,0001 NS 0,002 { De store forskelle i udsætningsvægtene mellem holdene, skyldes forskelle i hvalpenes gennemsnitlige fødselstidspunkt, disse var hhv 30/4, 28/4, 30/4 og 28/4. Der tages hensyn til dette i de statistiske beregninger af tilvækstene. Tallene i parentes angiver standardafvigelsen. Forskellige bogstaver i en kolonne i samme serie angiver, at der er statistisk sikker forskel, NS angiver at der ikke er forskel.

Tilvæksten fra udsætning til september faldt ved stigende tilsætning af Blosol. 6% blodmel gav lavere tilvækst end 6% Blosol. Den totale tilvækst fra udsætning til pelsning, var ikke signifikant forskellig mellem holdene der fik 2, 4 eller 6% Blosol, men dog stadig faldende med stigende indhold. 6% blodmel gav en signifikant dårligere tilvækst end 2 og 4% Blosol. 2% Blosol gav signifikant længere skind end 4 og 6% Blosol (tabel 4). 6% blodmel gav de signifikant korteste skind. Tabel 4 Skindlængde og skindkvalitet i vækstperioden 2002 ved afprøvning af stigende mængde Blosol / blodmel. Antal Kvalitet, Farve, 1-5 Renhed, 1-5 Hold Bedøm Længde, cm 1-12 1) 2) te skind BS2 122 86,8 (4,1) A 6,3 (2,6) 3,1 (1,1) 2,8 (1,1) BS4 121 86,1 (4,3) B 6,3 (2,7) 3,1 (1,1) 2,9 (1,0) BS6 122 85,4 (4,0) B 6,5 (2,6) 3,1 (1,2) 2,8 (1,0) BM6 121 84,5 (3,7) C 6,5 (2,6) 3,1 (1,1) 2,7 (1,1) p-værdi < 0,0001 NS NS NS 1) 5 mørkest; 2) 5 rødest; Tallene i parentes angiver standardafvigelsen. Forskellige bogstaver i en kolonne i samme serie angiver, at der er statistisk sikker forskel, NS angiver, at der ikke er forskel.

I denne undersøgelse er der stigende proteinfordøjelighed med stigende Blosol i foderet, men produktionsresultaterne er

faldende. Der ses dog samtidig en forskydning i aminosyre balancen ile/leu og arg/lys, dette kan muligvis være en forklaring til de faldende produktionsresultater i Blosol holdene. Blodmel klarer sig markant dårligere end Blosol, på trods af samme aminosyrebalance. Skindkvalitet ses af tabel 4 og 5. Der var ingen forskel i kvalitetsparametrene mellem holdene. Tabel 5 Skindlængde og skindkvalitet i vækstperioden 2002 ved afprøvning af stigende mængde Blosol / blodmel. Antal Uld Bedømte God Hold skind Silket,% Flade,% Normal,% uld,% BS2 122 18,9 19,7 74,6 5,7 BS4 121 19,8 18,2 78,5 3,3 BS6 122 24,6 15,6 79,5 4,9 BM6 121 22,3 11,6 84,3 4,1 p-værdi NS NS NS angiver, at der ikke er signifikant forskel mellem holdene

Dødsfaldsregistreringen ses af tabel 6. Der døde få hvalpe i scanbrowngruppen. Dødsårsagerne var især blære / nyre betændelse / sten, dernæst velfærdssyge og forstørret fedtlever. Der var ikke nogen klar sammenhæng til hvilket foder dyrene havde fået.

Faglig Årsberetning 2003

83


Clausen, T. & C. Hejlesen

Tabel 6 Dødsfaldsregistrering i vækstperioden 2002 ved afprøvning af stigende mængde Blosol / blodmel. Hold Antal hanner + % døde tæver ved start BS2 248 0,4 BS4 248 0,8 BS6 246 0,8 BM6 248 0,4

Konklusion Ud fra resultaterne og forudsætningerne i dette forsøg, bør man anvende mindre end 4% Blosol i foderet i vækstperioden. 6% blodmel viser markant dårligere resultater end Blosol. Kan man optimere aminosyrebalancen bedre er det muligt, at der kan anvendes større mængder Blosol. Referencer Hejlesen, C., 2001a. Rapport for fordøjelighedsforsøg med blodmel (helblod),

84

daka, til mink (F48). Pelsdyrerhvervets Forsøgsog Rådgivningsvirksomhed. 07.02.01. pp 3. Hejlesen, C., 2001b. Rapport for fordøjelighedsforsøg med blodmel (helblod), daka, til mink (F74). Pelsdyrerhvervets Forsøgsog Rådgivningsvirksomhed. 01.04.01. pp 3. Hejlesen, C., 2001c. Rapport for 2 fordøjelighedsforsøg med Blosol til mink (F79 og F80). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed. 27.06.01. pp 3. Balnare, D. & Brake, J., 2002. Re-evaluation of the classical dietary arginine:lysine interaction for modern poultry diets: a review. World’s Poul. Sci., 58, 275-290.

Faglig Årsberetning 2003


Fjerkræaffald til Mink i Vækstperioden kombineret med Kødbenmel og Svinepulp i Pelssætningsperioden Tove Clausen & Carsten Hejlesen

Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112 C, 7500 Holstebro Sammendrag Forsøg blev gennemført for at afklare om fjerkræaffald kan iblandes med op til 50% i hele vækstperioden, samt for at afklare om kombinationer med fjerkræaffald, kødbenmel og svinepulp kan anvendes fra september til pelsning. Til undersøgelsen blev anvendt 9 hold standard á 125 han- og 125 tævehvalpe. Frem til september blev der fodret med 30, 40 og 50% iblanding af fjerkræaffald. Herefter blev anvendt 30, 40 og 50% iblanding af fjerkræaffald alene eller i kombination med 3 + 6 eller 6 + 9% af henholdsvis kødbenmel og svinepulp. Resultaterne viste, at der kan anvendes 30, 40 eller 50% fjerkræaffald i foderet i hele perioden fra udsætning til pelsning uden negative konsekvenser for skindstørrelsen, men der var faldende kvalitet med stigende iblanding af fjerkræaffald. Når der yderligere anvendes kødbenmel og svinepulp i foderet efter 6. september, kan der uden negative konsekvenser for skindlængden anvendes op til 40% fjerkræaffald kombineret med 6% kødbenmel og 9% svinepulp, eller op til 50% fjerkræaffald, hvis der kun anvendes 3% kødbenmel og 6% svinepulp. Skindkvaliteten er imidlertid påvirket negativt med stigende indhold af kødbenmel og svinepulp. Clausen, T. & C. Hejlesen (2003). Fjerkræaffald til mink i vækstperioden kombineret med kødbenmel og svinepulp i pelssætningsperioden. Faglig Årsberetning 2003, 85-89. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract In the growing period 2002 we investigated the use of poultry offal in mink feed, further we investigated combinations of poultry offal, meat and bone meal and swine pulp in the period September to pelting. We used nine groups each consisting of 125 Scanblack male and 125 female mink kits. From July 10 to September we used 30, 40 or 50 percent poultry offal in the feed. Thereafter we used, either 30, 40 or 50 percent poultry offal alone, or in combinations with 3 percent meat and bone meal and 6% swine pulp, or 6 percent meat and bone meal and 9% swine pulp. The results showed that we can use 30, 40 or 50 percent poultry offal in the feed for mink kits in the whole period from July to pelting, without any consequences for the size of the skins but the skin quality was reduced with increasing poultry offal. If we further used meat and bone meal and swine pulp from September 6 until pelting, there was no consequences for skin size up to 40 percent poultry offal in combinations with 6 percent meat and bone meal and 9% swine pulp. We could also use up to 50 percent poultry offal in combinations with 3 percent meat and bone meal and 6% swine pulp. Though the skin quality was reduced with increasing meat and bone meal and swine pulp. Clausen, T. & C. Hejlesen (2003). Poultry offal to mink in the growth period combined with meat and bone meal and swine pulp in the furring period. Annual Report 2003, 85-89. Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Lyngs (1991) viste, at 20% fjerkræaffald havde en positiv indflydelse på ædelysten hos 10 uger gamle hvalpe. Clausen og Therkildsen (1996) rapporterede ikke om nogen negativ indflydelse på ædelysten, selv med 60% fjerkræaffald i hele vækstperioden. Der var dog tale om en noget løsere gødning ved den høje iblanding. Hejlesen og Clausen (1999) viste, at 20% fjerkræaffald kunne anvendes gennem hele vækstperioden uden negativ indflydelse på produktionsresultaterne. Dette produkt havde i modsætning til det tidligere anvendte (Clausen og Therkildsen, 1996) en højere iblanding af fjer. Clausen og Therkildsen (1996) fandt ikke

signifikante forskelle på tilvækst, skindlængde, farve eller renhed med op til 60% fjerkræaffald i foderet. Ved 60% iblanding var der dog signifikant færre silkede skind og signifikant dårligere skindkvalitet, hvorfor 40% iblanding blev anbefalet som maksimum. I vækstperioden 2001 kombinerede Clausen og Hejlesen (2002) fra 0 til 50% fjerkræaffald med 3% kødbenmel og 6% svinepulp. Med denne kombination kunne 30% fjerkræaffald anvendes, når skindlængden anvendtes som vurderingsgrundlag; medens kun 20% kunne anbefales, hvis udgangspunktet var skindkvaliteten. De store mængder fjerkræaffald, kødbenmel og svinepulp sænkede foderets proteinfordøje-

Faglig Årsberetning 2003

85


Clausen, T. & C. Hejlesen

lighed. Hvalpenes evne til at fordøje foderet er ikke fuldt udviklet før 10 – 12 ugers alderen, det kan have effekt på deres udnyttelse af foderet (Elnif & Hansen, 1987). Resultaterne for tilvækst i 2001 indikerede, at de hvalpe der havde vokset dårligt frem til september, i nogen omfang kompenserede med højere tilvækst i resten af forsøget, frem til pelsning. Der blev iværksat forsøg for at afklare om fjerkræaffald kan iblandes med op til 50% i hele vækstperioden, samt om høje mængder fjerkræaffald i kombination med kødbenmel og svinepulp kan anvendes fra september til pelsning.

Materiale og metoder Til undersøgelsen blev anvendt 9 hold standard á 125 han- og 125 tævehvalpe. Frem til september blev der fodret med 30, 40 eller 50% iblanding af fjerkræaffald. Herefter blev anvendt 30, 40 eller 50% iblanding af fjerkræaffald alene eller i kombination med 3 + 6 eller 6 + 9% af henholdsvis kødbenmel og svinepulp. Der blev anvendt fjerkræaffald fra Tyskland. Der var store variationer i næringsindholdet mellem de forskellige partier af tysk fjerkræaffald. Gennemsnitlig indhold var for tørstof – protein – fedt og aske hhv 32,8 – 17,9 – 12,0 og 2,5. Forsøgsopstillingen ses af nedenstående skema Foderblanding

Hold F30 F40 F50 F30K3P6 F40K3P6 F50K3P6 F30K6P9 F40K6P9 F50K6P9

Udsætning til september 30% fjerkræaffald 40% fjerkræaffald 50% fjerkræaffald

September til pelsning 30% fjerkræaffald 40% fjerkræaffald 50% fjerkræaffald 30% fjerkræaffald, 3% kødbenmel og 6% svinepulp 40% fjerkræaffald, 3% kødbenmel og 6% svinepulp 50% fjerkræaffald, 3% kødbenmel og 6% svinepulp 30% fjerkræaffald, 6% kødbenmel og 9% svinepulp 40% fjerkræaffald, 6% kødbenmel og 9% svinepulp 50% fjerkræaffald, 6% kødbenmel og 9% svinepulp

30% fjerkræaffald

Overgangen fra fodercentralfoder til forsøgsfoder foregik over en uge, så dyrene kunne tilvænne sig den eventuelle ændrede smag af foderet. Forsøgsfoder blev tilført fra 10/7 indtil pelsning. Forsøgsholdenes fodersammensætninger blev kontrolleret ved analyse af protein, fedt, tørstof og aske ved forsøgets start samt én gang pr. måned. Dyrene blev vejet ved udsætning, 3. september og ved pelsning. Forsøgsdyrene blev pelset d. 10. til 12. december. Gødningen blev vurderet flere gange i vækstperioden og antallet af bure, hvor gødningen klistrede sig til bunden, blev talt to gange i løbet af perioden. Døde dyr blev obduceret. Der er regnet statistik på effekten af forskellige niveauer af fjerkræaffald, forskellige niveauer af kødbenmel og svinepulp, samt vekselvirkningen mellem disse. De statistiske beregninger er udført med statistikprogrammet SAS. Ved beregninger af forskelle i vægt / tilvækst mellem

86

holdene er procedurerne GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF anvendt med 5% som signifikansniveau. Fødselsdatoen er medtaget som kovariat i de tilfælde den er signifikant. Ved skindkvalitet, farve og renhed er anvendt en non-parametrisk test (GENMOD). Skindlængden er medtaget som kovariat ved de statistiske analyser af skindkvalitet. Silket, fyldighed og metallic er analyseret med proceduren PROBIT eller χ2. Resultater og diskussion Foder

Fodersammensætning samt analyser af foderet ses af tabel 1. Andelen af omsættelig energi fra protein er lidt lavere end beregnet i alle hold. Det skyldes at proteinindholdet i de partier af tysk fjerkræaffald vi fik leveret var lavere end forventet. Den beregnede proteinfordøjelighed er angivet i tabellen, og viser et fald fra 80% i kontrolholdet med 30% fjerkræaffald til 71% i det hold der fik 50% fjerkræaffald kombineret med 6% kødbenmel og 9% svinepulp i perioden september til pelsning.

Faglig Årsberetning 2003


Fjerkræaffald til mink i vækstperioden kombineret med kødbenmel og svinepulp i pelssætningsperioden

Tabel 1 Foderplan for standard, afprøvning af fjerkræaffald kombineret med kødbenmel og svinepulp i vækstperioden 2003,% iblanding. Hold Hold F30 F40 F50 F30K3P6 F40K3P6 F50K3P6 F30K6P9 F40K6P9 F50K6P9 Fiskeaffald 9,86 4,32 2,42 5 3 1 4 2 0 Industrifisk 18 15 12 22,4 14,5 9 18,2 10 0 Fjerkræaffald 30 40 50 30 40 50 30 40 50 Tysk Ensilage 10 10 10 10 10 10 10 10 10 Poppet byg 7,94 7,88 7,78 7,66 7,54 7,61 7,58 7,53 7,49 Poppet hvede 7,94 7,88 7,78 7,66 7,54 7,61 7,58 7,53 7,49 Kødbenmel 3 3 3 6 6 6 Svinepulp 6 6 6 9 9 9 Fiskemel 2 2 2 0,5 Hæmoglobinmel 2 1,38 0,16 0,46 0,16 0,13 0,42 0,23 0,26 Majsgluten 3,5 3,5 3,5 2,5 3 1,77 0,5 0,3 0,23 Soyaolie 3,93 3,17 2,35 2,52 1,98 1,34 1,92 1,37 0,91 Svinefedt 1,96 1,59 1,18 1,26 0,99 0,67 0,96 0,69 0,46 Hvedeklid Vitaminer/ 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 Mineraler DL-Methionin 0,04 0,08 0,05 0,09 0,14 Vand 2,72 3,03 0,59 0,77 2,05 1,54 3,51 5 7,78 Plantal: Energiindhold: 196 198 200 204 206 207 213 216 218 kcal/100g 8,20 8,29 8,37 8,54 8,62 8,66 8,92 9,04 9,12 MJ/kg foder 17,1 17,3 17,4 17,8 18,0 18,0 18,6 18,8 19,0 MJ/kg tørstof 48 48 48 48 48 48 48 48 Tørstof,% 32:50:18 32:50:18 32:50:18 32:50:18 32:50:18 32:50:18 32:50:18 32:50:18 32:50:18 Energifordeling 4,8 5,0 5,1 3,9 3,9 4,1 2,7 2,6 2,8 Aske,% 70,5 72,4 74,5 72,9 74,8 76,9 75,4 77,6 79,7 FK Protein (beregnet) Analysetal: Energiindhold: 183 186 193 183 187 195 195 201 205 kcal/100g 7,66 7,79 8,08 7,66 7,83 8,16 8,16 8,41 8,58 MJ/kg foder 17,4 17,7 18,0 17,8 18,2 18,5 18,5 18,7 18,7 MJ/kg tørstof 44 44 45 43 43 44 44 45 46 Tørstof,% 30:50:20 30:50:20 29:51:20 30:49:21 30:50:20 29,5:51:19,5 30:49:21 31:49:20 31:49:20 Energifordeling 3,7 3,7 3,8 3,0 3,2 3,2 2,7 2,9 2,5 Aske,%

Gødningsvurdering: Det generelle indtryk af gødningsvurderingen var, at den blev mere blød jo mere kødbenmel og svinepulp der var i foderet. I de tre hold med 30, 40 og 50% fjerkræaffald uden kødbenmel og svinepulp var der et stigende antal bure, hvor gødningen hobede sig op på bundtråden (hhv 27, 29 og 34 klatter pr 125 bure), altså flere klatter med stigende indhold af fjerkræaffald. Ved at sammenligne de tre niveauer af kødbenmel og svinepulp var der ligeledes en svag stigning i antallet af gødningshobe i burene med øget indhold af kødbenmel og svinepulp (tabel 2). Ved store mængder mættet fedt i foderet og høj askeindhold (høj kalcium), er der risiko for dannelse af kalksæber i foderet. Fedtet følger med ud i gødningen og denne bliver klistret. I

tabel 2 ses det at askeindhold og andelen af fedt fra svin, der har en stor andel mættet fedt, stiger ved stigende kødbenmel og svinepulp, samtidig ses en stigning i frekvensen af gødningsklatter i burene. Tabel 2 Gennemsnitlig indhold af fedttyper og aske i foder uden kødbenmel og svinepulp (0 + 0), foder med 3% kødbenmel og 6% svinepulp (3 + 6), samt foder med 6% kødbenmel og 9% svinepulp (6 + 9). Derudover er gennemsnitlig% bure med gødningsklatter angivet. Vegeta% bure med FiskeSvinebilsk gødningsklatter fedt fedt fedt % aske på tråden 0+0 15,6 12,7 30,7 2,7 24,0 3+6 14,5 21,3 20,9 3,1 25,6 6+9 11,4 27,9 15,7 3,8 30,4

Vejeresultater: Indtil september blev der ikke anvendt svinepulp og kødbenmel i foderet. Der var ingen forskel i tilvæksten fra udsætning til vejning i september hos hvalpe fodret med 30, 40 eller 50% tysk fjerkræaffald (tabel 3)

Faglig Årsberetning 2003

87


Clausen, T. & C. Hejlesen

Tabel 3 Vejeresultater for standard hanmink hvalpe, afprøvning af fjerkræaffald kombineret med kødbenmel og svinepulp i vækstperioden 2003. Vægt, g Tilvækst, g Udsætning til Udsætning 3. september Pelsning september Antal Hold F30 123 970 (125) 1957 (233) 2366 (277) 976 (201) F40 123 953 (132) 1944 (229) 2337 (289) 993 (186) F50 126 962 (121) 1934 (220) 2319 (266) 973 (185) F30K3P6 125 952 (117) 1956 (198) 2312 (239) 999 (165) 996 F40K3P6 125 987 (117) 1989 (193) 1964 2338 (246) 1004 (156) (168) F50K3P6 126 982 (147) 1982 (216) (211) 2323 (266) 1004 (159) incl F30K6P9 125 976 (121) 1954 (207) 2344 (286) 976 (159) incl hold 70 F40K6P9 123 935 (122) 1955 (192) hold 2313 (235) 1012 (156) 70 2215 (279) 997 (182) F50K6P9 123 956 (121) 1955 (235) p-værdi NS (p=0,06) NS NS Tallene i parentes angiver standardafvigelsen. Forskellig bogstaver i en kolonne i samme serie angiver, at ikke er forskel.

Der var forskel mellem holdene i tilvæksten fra september til pelsning. Hvalpe fodret med 50% tysk fjerkræaffald, 6% kødbenmel og 9% svinepulp fra september til pelsning, havde den dårligste tilvækst. Hold fodret med 3% kødbenmel og 6% svinepulp, havde ligeledes en lav tilvækst i den pågældende periode. I hele perioden fra udsætning til pelsning var der ikke forskel i tilvæksten, på nær hos minkhvalpe fodret med 50% tysk fjerkræaffald, 6% kødbenmel og 9% svinepulp fra september til pelsning, disse havde den signifikant laveste tilvækst. Skindlængde: Der var ingen signifikant forskel i skindlængderne (tabel 4), men det hold der fik 30% fjerkræaffald indtil september, efterfulgt af 50% fjerkræaffald, 6% kødbenmel og 9% svinepulp havde de korteste skind. Skindkvalitet: I de hold der fik 30, 40 eller 50% fjerkræaffald i hele perioden uden kødbenmel og svinepulp, var der en faldende skindkvalitet ved stigende indhold af fjerkræaffald (p=0,03) (tabel 4),

September til pelsning

Udsætning til pelsning

397 (182) AB 1384 (250) A 411 (147) AB 1387 (270) A 412 (163) AB 1364 (260) A 368 (154) C 1359 (217) A 369 (173) BC 1359 (226) A 353 (214) C 1353 (262) A 412 (186) A 1376 (248) A 379 (167) ABC 1373 (232) A 277 (179) D 1274 (243) B < 0,0001 0,02 der er statistisk sikker forskel, NS angiver at der

hvilket også tidligere er rapporteret (Clausen & Hejlesen, 2003). Der blev legeledes set en faldende skindkvalitet ved stigende indhold af kødbenmel og svinepulp fra september. Tabel 4 Skindlængde, skindkvalitet og farve for standard hanmink hvalpe ved afprøvning af fjerkræaffald kombineret med kødbenmel og svinepulp i vækstperioden 2003.

Hold F30 F40 F50 F30K3P6 F40K3P6 F50K3P6 F30K6P9 F40K6P9 F50K6P9 p-værdi

Antal bedø mte skind 100 108 106 104 104 107 106 103 105

Kvalitet, 1-12 Længde, cm 80,9 (4,1) 80,5 (4,1) 80,2 (3,8) 80,8 (3,7) 81,3 (3,7) 81,4 (3,8) 81,1 (3,9) 81,0 (3,6) 79,6 (4,2) NS

MEANS (STD)

LSMEAN S (SEM)

7,2 (2,7) 6,7 (2,7) 6,5 (2,5) 6,5 (2,3) 6,4 (2,8) 6,3 (2,4) 6,1 (2,4) 6,6 (2,8) 6,2 (2,5) NS

6,6 (0,24) A

Farve, 15# 3,1 (1,1) 2,9 (1,1) 3,1 (1,0) 2,9 (0,9) 3,1 (0,9) 3,0 (1,0) 2,9 (1,0) 3,0 (1,0) 3,0 (0,9) NS

6,3 (0,24) AB 6,1 (0,25) B 0,04

# 5 er mørkest; Tallene i parentes angiver standardafvigelsen (STD) eller afvigelsen på gennemsnittet (SEM). Forskellig bogstaver i en kolonne i samme serie angiver, at der er statistisk sikker forskel, NS angiver at der ikke er forskel.

Andelen af silkede skind i de hold, hvor der ikke blev anvendt kødbenmel og svinepulp, var dobbelt så stor som i de hold, hvor produkterne blev anvendt (tabel 5).

Tabel 5 Silkede, metallic, flade og fyldige skind hos standard hanmink hvalpe ved afprøvning af fjerkræaffald kombineret med kødbenmel og svinepulp i vækstperioden 2003. Hold

Antal Bedømte skind 100 108 106 104 104 107 106 103 105

Uld Silket,%

F30 18,0 F40 13,9 16,2 F50 17,0 F30K3P6 7,6 F40K3P6 5,7 8,2 F50K3P6 11,1 F30K6P9 8,5 F40K6P9 8,7 8,0 F50K6P9 6,7 p-værdi 0,03 0,0007 NS angiver at der ikke er forskel mellem holdene.

88

Metallic,% 11,0 15,7 10,4 12,4 10,5 10,2 5,7 6,8 9,5 NS

Flade,% 6,0 11,1 11,3 14,3 10,5 13,9 19,8 15,5 13,3

Normal,% 9,6 12,9 16,2

83,0 80,6 80,2 80,0 81,9 82,4 72,6 76,7 81,0

God uld,% 81,2 81,5 76,8

0,03

Faglig Årsberetning 2003

11,0 8,3 8,5 5,7 7,6 3,7 7,6 7,8 5,7

9,2 5,7 7,0


Fjerkræaffald til mink i vækstperioden kombineret med kødbenmel og svinepulp i pelssætningsperioden

Ligeledes blev der set et stigende antal flade skind med stigende iblanding af kødbenmel og svinepulp. Der var ingen signifikant forskel i frekvensen af metallic, og der var ikke forskel i farven mellem holdene. Skindfejl: Omkring en tredjedel af skindene i standard gruppen havde våd bug (tabel 6). Det kunne ikke relateres til iblanding af hverken fjerkræaffald, kødbenmel eller svinepulp, idet der ikke var forskel mellem holdene. Tabel 6 Frekvensen af våd bug hos standard hanmink hvalpe ved afprøvning af fjerkræaffald kombineret med kødbenmel og svinepulp i vækstperioden 2003. Antal Våd bug,% bedømte Hold Ingen Lidt Meget skind F30 100 69,0 18,0 F40 108 65,7 15,8 F50 106 60,4 15,1 F30K3P6 104 71,2 14,4 F40K3P6 104 73,1 13,4 F50K3P6 107 62,6 12,2 F30K6P9 106 64,2 17,9 F40K6P9 103 70,9 13,6 F50K6P9 105 70,5 14,3 p-værdi NS NS angiver at der ikke signifikant forskel mellem holdene

13,0 18,5 24,5 14,4 13,5 25,2 17,9 15,5 15,2

Sundhedstilstand: Dødsårsagerne var især blære-/nyrebetændelse /sten, dernæst velfærdssyge og forstørret fedtlever, uden at der var nogen klar sammenhæng til hvilket foder dyrene havde fået (tabel 7). Tabel 7 Dødsfaldsregistrering hos standard hanmink hvalpe ved afprøvning af fjerkræaffald kombineret med kødbenmel og svinepulp i vækstperioden 2003. Hold Antal hanner og tæver v. start Døde,% F30 246 2,8 F40 246 3,3 F50 252 3,6 F30K3P6 250 0,4 F40K3P6 250 1,6 F50K3P6 252 1,2 F30K6P9 250 2,8 F40K6P9 246 1,6 F50K6P9 246 2,0

Konklusion: Der kan anvendes 30, 40 eller 50% fjerkræaffald i foderet i hele perioden fra udsætning til pelsning uden negative konsekvenser for

skindstørrelsen, men kvaliteten falder med stigende fjerkræaffald. Når der yderligere anvendes kødbenmel og svinepulp i foderet efter 6. september, kan der uden negative konsekvenser for skindlængden anvendes op til 40% fjerkræaffald kombineret med 6% kødbenmel og 9% svinepulp, eller op til 50% fjerkræaffald, hvis der kun anvendes 3% kødbenmel og 6% svinepulp. Skindkvaliteten er imidlertid påvirket negativt med stigende indhold af kødbenmel og svinepulp. Øget askeindhold i foderet som følge af øget kødbenmel og svinepulp gav stigende problemer med klistret gødning der hang i burene. Referencer Clausen, T.N. & C. Hejlesen, (2003). Fjerkræaffald kombineret med svinepulp og kødbenmel i vækstperioden. Faglig Årsberetning 2002, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed. 39 - 42. Clausen, T.N. og N. Therkildsen, (1996). Afprøvning af store mængder fjerkræaffald til mink i vækstperioden 1994. Faglig Årsberetning 1995, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed. 111-115. Elnif, J. & Hansen, N.E., 1987. Sammenligning af næringsstoffernes fordøjelighed hos minkhvalpe og udvoksede hanner (pastel type). NJF-Seminar 128, Tromsø. Hejlesen, C. & T.N. Clausen (1999). Fjerkræaffald med 20% fjer til mink i vækstperioden. Faglig Årsberetning 1998, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed. 67-72. Lyngs, B., (1991). Smagelighedsforsøg: Fjerkræaffald til minkhvalpe i den tidlige vækstperiode. Faglig Årsberetning 1990, Dansk PelsdyravlerForening. 77-81.

Faglig Årsberetning 2003

89


90

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2003


Aminosyreprofil til Mink (Mustela vison) i Vækst- og Pelssætningsperioden Peter Sandbøl, Tove N. Clausen & Carsten Hejlesen.

Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Sammendrag Den optimale aminosyreprofil i et idealprotein ændrer sig med behovet til forskellige livsytringer (tilvækst, vedligehold, reproduktion og laktation). Aminosyreprofiler fra mælk eller helkropsanalyser har vist sig at være et godt udgangspunkt for bestemmelsen af aminosyreprofilen i et idealprotein. Det blev forsøgt at lave tre foderblandinger i henholdsvis vækst- og pelssætningsperioden til mink (Mustela vison) baseret på aminosyreprofilerne i den gældende norm til mink (Mn), kat (Kn) samt henholdsvis minkmælk (Mm) og helkropsanalyser af mink (Mk). Dette resulterede i 3 forskellige aminosyreprofiler, i hver af de respektive periode, dog ikke helt som planlagt. I begge perioder blev foderet tildelt til 3 hold á 50 helsøskende (Scanbrown). I vækstperioden opnåedes ikke de planlagte aminosyreprofiler, da det anvendte slagteaffald afveg væsentligt fra tabelværdierne. Der var et højere indhold af aminosyrerne cystin og threonin i hold Kn end i holdene Mm og Mn. Hold Kn havde signifikant (p<0,003) bedre tilvækst (1027 g) end holdene Mm og Mn (922 g henholdsvis 946 g) i perioden fra udsætning til 4. september. I perioden fra 4. september til 26. september, hvor der anvendtes fodercentralfoder, kompenserede holdene Mm og Mn for dette ved at have en signifikant (p<0,0001) bedre tilvækst end hold Kn. Der blev ikke påvist forskelle mellem holdene m.h.t. skindlængde og pelskvalitet. I pelssætningsperioden havde holdene Mk og Kn signifikant (p<0,005) bedre tilvækst (626 g og 660 g) fra september til pelsning end hold Mn (544 g) og signifikant (p<0,02) længere skind (Mk, 87,5 cm; Kn, 87,3 cm) end hold Mn (86,3 cm). Der blev ikke påvist forskelle med hensyn til pelskvalitet, farve, silkethed eller uldkvalitet. Hold Mk havde signifikant (p<0,003) færre røde skind. Resultaterne indikerer, at en aminosyreprofil, der er anderledes end gældende norm, giver samme eller bedre produktionsresultater. Behovet for methionin – som sådant synes ikke at være højere end 0,11 g fordøjeligt / 100 kcal i pelssætningsperioden, forudsat at minken ikke kan udnytte d-methionin og 22 % af den omsættelig energi synes at være tilstrækkeligt i pelssætningsperioden. Sandbøl, P., Clausen, T. N. & C. Hejlesen, (2004). Aminosyreprofil til Mink (Mustela vison) i vækst- og pelsætningsperioden. Faglig Årsberetning 2003, 91-96. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract The optimal amino acid profile of an ideal protein changes with the demand for different manifestations of life (gain, maintenance, reproduction and lactation). Whole body amino acid profiles have been shown to be a good basis for the determination of the amino acid profile of the ideal protein. An attempt was made to produce three feeds for the growing and respectively the furring period of mink (Mustela vison) based on the amino acid profiles of the present norm for mink (Mn), cat (Kn) and respectively mink milk (Mm) and the whole body compostion of mink (Mk). This resulted in 3 different amino acids profiles for each of the two periods, although not quite as intended. The feeds were fed to 3 groups of 50 full sibling male mink kits each (Scanbrown), during the growing period and accordingly during the furring period. In the growing period we did not achieve the planned profiles, as the animo acid content of the slaughter offal used, deviated considerably from the table values. There was a higher content of the amino acids cystine and threonin in the group Kn than in the groups Mm and Mn. Group Kn had a significantly (p<0,003) higher gain (1027 g) than the groups Mm og Mn (922 g respectively 946 g) in the period from July to September 4th. From September 4th and to the 26th - standard feed kitchen feed was used. In this period the groups Mm and Mn compensated for this difference by a significantly (p<0,0001) bette weight gain than group Kn. There was no difference between the groups with regards to skin length and fur quality. In the furring period the groups Mk and Kn had significantly better (p<0.005) live weight gain (626 g and 660 g) from September to pelting as compare to group Mn (544 g) and significantly (p<0.02) longer pelts (Mk, 87.5 cm; Kn, 87.3 cm) as compared to Mn (86.3 cm). There was no significant differences with regards to fur quality, colour, silkyness or wool quality. Group Mk had significantly (p<0.003) less red furs. The results indicated that an amino acid profile different from the present norm may give equal or better performance results. Further, that the requirement for methionine per se in the furring period is not above 0.31 g digestible/MJ and that 22 % of the metabolizable energy from protein could be sufficient in the furring period. Sandbøl, P., Clausen, T. N. & C. Hejlesen, (2004). Amino acid profiles in the growing and the furring period of mink (Mustela vison). Annual Report 2003, 91-96. Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark

Faglig Årsberetning 2003

91


Sandbøl, P., Clausen, T.N. & C. Hejlesen

Indledning Dyr anvender protein til forskellige livsytringer såsom; vedligehold, vækst, fosterproduktion og mælkeydelse. Den optimale aminosyreprofil til de forskellige livsytringer er væsentlig forskellig (Anon., 1987, Rodehutscord et al., 1997). Således vil den optimale aminosyresammensætning i løbet af et dyrs vækstperiode ikke være konstant, da behovet til vedligehold vil være stigende og behovet til vækst aftagende. I praksis løser man problemet ved at søge at optimere sammensætningen i forhold til nogle faste holdepunkter (vægt/alder) i løbet af vækstperioden. Dette er den typiske løsning for bl.a. fjerkræ og svin, som får afkom hele året rundt, og dermed konstant befinder sig i en besætning med en meget blandet aldersmæssig sammensætning. Disse arter fodres generelt også med et tørfoder, som skal kunne opbevares relativt længe. Mink som kun føder en gang om året befinder sig derimod i en besætning med en relativ homogen aldersmæssig sammensætning. Princi-

pielt set skulle man kunne producere et minkfoder med en dynamisk aminosyreprofil, således, at minken var sikret den optimale aminosyreforsyning igennem hele vækstperioden. Denne mulighed styrkes yderligere af at minkfoder kun produceres til at forbruges i løbet af 2 til 3 døgn. Det har i mange år været anerkendt, at aminosyreprofilen i mælk eller krop er et godt udgangspunkt for fastsættelse af aminosyreprofilen til dækning af forskellige dyrs behov, i.e. Kim & Lall (2000). Indenfor akvakultur har man tilsvarende anvendt sammensætningen af rogn eller hel fisk. Sidstnævnte har i de sidste 10 – 15 år været stærkt medvirkende til at man relativt hurtigt har kunnet fastsætte behovet for individuelle aminosyrer (og balancen mellem disse) til de mange nye arter, der er blevet introduceret indenfor akvakultur. Sammenligner man aminosyreprofilen i den gældende norm til mink i vækstperioden med profilen i minkmælk, krop og krop med pels, vil man konstatere at der for visse aminosyrer er en væsentlig forskel (Tabel 1).

Tabel 1. Aminosyreprofilen (relative aminosyreindhold) i minkmælk, krop, krop+pels, samt norm til mink og katte. Lysin er sat til 100 Lys Arg His Met Cys M+C Thr Ile Leu Val Phe Tyr Mink Mælk1) 100 129 39 34 63 96 77 55 129 82 66 59 Krop+Pels2,3) 100 119 38 32 67 99 74 54 122 78 62 56 Norm Mink4) 100 115 56 59 26 85 70 96 185 130 107 67 Katte norm5) 100 125 38 50 44 94 88 63 150 75 50 56 1) Glem-Hansen et al., (1973), 2) Gelm-Hansen og Enggaard Hansen (1981) [baseret på analyser af hel krop med skind (uden hår)], 3) Chavez, (1980) 4) Børsting og Clausen, (1996), 5) NRC, (1986).

Forventeligt vil mælkens aminosyreprofil være et godt udgangspunkt for minkens behov i den tidlige del af vækstfasen og kroppens aminosyreprofil et godt udgangspunkt for den sene. Kattenormen (NRC, 1986), er for så vidt angår de 4 (5) første aminosyrer – hvor behovet er fastsat til mink – forholdsvis tæt op ad minkens behov. Aminosyreprofilen i kattenor-men kunne således være et godt alternativ. Der blev iværksat to forsøg for at afklare, hvordan aminosyreprofilen i normen til katte, henholdsvis minkmælk og minkkrop ville påvirke tilvækst, skindkvalitet og sundhed.

92

Materiale og metoder Dyr Til undersøgelsen blev anvendt 2 x 3 hold Scanbrown mink á 50 han- og 50 tævehvalpe. Hanhvalpene i hver af de to forsøgsserier var helsøskende. Foder Forsøgsserie 1 omfattede vækstperioden fra udsætning til september, hvor profilerne fra minkmælk (Mm), gældende minknorm (Mn), og kattenorm (Kn) blev anvendt. Det tilstræbtes at aminosyreprofilen for essentielle aminosyrer var +/- 10% af udgangspunktet i de valg-te profiler. Fodersammensætningen er vist i tabel 2.

Faglig Årsberetning 2003


Aminosyreprofil til Mink (Mustela vison) i vækst- og pelsætningsperioden

Forsøgsserie 2 omfattede pelssætningsperioden fra september til pelsning, hvor profilerne fra Mn, Kn og minkkrop (Mk) blev anvendt. Det tilstræbtes at aminosyreprofilen for de essentielle aminosyrer lå indenfor +/- 10% af udgangspunktet af de valgte profiler. På baggrunde af analyseresultater fra forsøgsserie 1, blev sammensætningen af foderet i hold Kn ændret. Fra udsætning til september fodredes med fodercentralfoder. Fodersammensætningen er vist i tabel 3. Tabel 2. Fodersammensætning af forsøgsblandingerne for holdene Minkmælk (Mm), minknorm (Mn), kattenorm (Kn) og minkkrop (Mk). Periode Vækst Pelssætning Råvare / Hold (Mm) (Mn) (Kn) (Mk) (Mn) (Kn) Fiskeaffald 44,9 48,40 Fjerkræaffald 2,56 29,94 29,94 Byg, varmebeh. 7,50 7,99 8,13 8,80 7,99 7,94 Hvede, varmebeh. 7,50 7,99 8,13 8,80 7,99 7,94 Ærter 1,13 Svinepulp 8,00 6,00 8,00 3,24 6,00 8,00 Fiskemel 3,48 3,48 Hæmoglobinmel 0,29 0,69 0,69 0,05 Hvedegluten 1,88 0,36 Soyakonc., (Protao) 1,83 2,40 1,16 3,50 2,40 1,10 Fjermel 1,50 0,73 0,22 0,73 0,22 Kød- & benmel 3,00 3,00 0,12 3,00 2,00 Kartoffelprotein 3,00 0,90 0,56 0,56 0,90 0,53 Majsgluten 3,00 0,87 1,92 0,87 2,00 Slagteaffald 15,00 15,35 47,08 1,15 Soyaolie 5,79 4,27 6,19 6,90 4,27 6,78 Svinefedt 2,90 2,13 3,09 3,45 2,13 3,39 Hvedeklid 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 Vit./min. premix 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 Toast. soyabønner 0,30 2,63 0,30 dl-Methionin 0,17 0,08 0,08 0,17 0,08 l-Treonin 0,04 0,16 0,11 0,16 l-Lysin HCl 0,01 l-Cystin 0,04 0,17 0,05 0,17 l-Tryptofan 0,01 0,03 0,03 Vand 33,78 27,9 0,05 13,56 27,9 8,45

Registreringer Hanner i forsøgsserien der omfattede vækstperioden blev vejet ved udsætning, 4. september, 26 september og ved pelsning, medens hanner i forsøgsserien der omfattede pelssætningsperioden kun blev vejet 4.

september og ved pelsning. Pelslængden blev målt og kvaliteten vurderet på en skala fra 1 til 12 (12 er bedste kvalitet). Farve og renhed blev vurderet på en skala fra 1 til 5 (5 er hhv. den mørkeste farve og de mest røde skind). Antal silkede skind blev registreret og uldkvaliteten vurderet som flad, normal eller fyldig. Statistik Data blev analyseret iht. SAS procedurerne GLM (ss4), LSMEANS/PDIFF og et 5 % signifikansniveau blev anvendt. Hannernes mornummer blev anvendt som co-variat. Resultater Vækstperioden Resultaterne af de kemiske analyser samt de deraf beregnede energiindhold og -fordelinger er vist i tabel 3. Tabel 3. Indhold af tørstof, aske og essentielle aminosyrer samt det ud fra analyser beregnede indhold af omsættelig energi og energi fordeling i forsøgsfoderblandingerne anvendt i vækstperioden. Mm Mn Kn Norm Tørstof, % 46 46 41 Kcal/100g 204 202 185 Energfordeling 27:52:21 28:52:20 27:52:21 g ford. aminosyre pr 100 kcal Arginin 0,35 0,40 0,37 0,31 Cystin 0,09 0,08 0,11 0,06 Histidin 0,15 0,15 0,15 <0,15 Isoleucin 0,26 0,28 0,27 <0,26 Leucin 0,55 0,53 0,54 <0,50 Lysin 0,31 0,35 0,35 0,27 Methionin1) 0,11 0,16 0,15 0,16 Phenylalanin 0,29 0,28 0,27 <0,29 Threonin 0,22 0,23 0,27 0,19 Tyrosin 0,22 0,20 0,22 <0,18 Valin 0,35 0,38 0,36 <0,35 Tryptophan 0,07 0,07 0,07 0,06 Met+Cys 0,20 0,24 0,26 0,22 1) Analyseresultaterne er nedkorrigeret med den tilsatte mængde dmethionin fra dl-methionin.

Registrerede vægte og beregnet tilvækst er vist i tabel 4 og resultaterne for skindlængde og pelskvalitet er vist i tabel 5.

Tabel 4. Registrede vægte og beregnet tilvækst fra 4. september til pelsning for vækstperiodeforsøget. Vægt af hanhvalpe, g Tilvækst, g Hold Udsætning 4. september 26. September Pelsning Uds. - 4. sept. 4. – 26. sept. 4. sept – pelsn. Uds. – pelsn. Mm 1080 (133) 2014 (212) 2410 (227) 2726 (281) 922 (167) B 397 (66) A 713 (165) A 1638 (237) Mn 1086 (122) 2028 (2115) 2405 (231) 2696 (295) 946 (159) B 369 (74) A 660 (170) AB 1614 (247) Kn 1077 (105) 2103 (223) 2384 (251) 2704 (299) 1027 (184) A 281 (86) B 601 (213) B 1634 (286) p-værdi NS P<0,003 P<0,0001 P<0,004 Tallene i parentes viser standardafvigelsen. Forskellige bogstaver i en kolonne indikerer statistisk signifikante forskelle (p<0,05), NS manglende signifikans.

Faglig Årsberetning 2003

93


Sandbøl, P., Clausen, T.N. & C. Hejlesen

Tabel 5. Antal skind, længde, kvalitet, farve, renhed, silkede og uldkvalitet fra vækstperiodeforsøget. Hold Antal skind, Længde, Kvalitet, Farve, Silkede, Uld, % Renhed, n Cm 1-12 1-51) % 1-52) Flade Normale Fyldige Mm 47 85,5 (3,5) 5,3 (2,4) 3,1 (1,1) 2,5 (1,1) 8,3 10,4 83,3 6,3 Mn 50 85,8 (3,9) 5,2 (2,7) 3,1 (1,1) 2,6 (0,8) 6,0 12,0 80,0 8,0 Kn 53 85,5 (4,0) 5,4 (2,5) 2,9 (1,1) 2,7 (1,0) 7,6 13,2 79,3 7,6 p-værdi NS NS NS NS NS NS 1) 5 er mørkest, 2) 5 er mest røde. Tallene i parentes viser standardafvigelsen Forskellige bogstaver i en kolonne indikerer statistisk signifikante forskelle (p<0,05), NS manglende signifikans.

Pelssætningsperioden Resultaterne af de kemiske analyser samt de deraf beregnede energiindhold og -fordelinger er vist i tabel 6. Registrerede vægte og beregnet tilvækst er vist i tabel 7 og resultaterne for skindlængde og pelskvalitet er vist i tabel 8.

(Tabel 6. fortsat). Mk

Mn

Kn

Norm 0,31

g ford. aminosyre pr 100 kcal

Tabel 6. Indhold af Tørstof, aske og essentielle aminosyre, samt beregnet indhold af omsættelig energi og energi fordeling i forsøgsfoderblandingerne anvendt i pelssætningsperioden. Mk Mn Kn Norm

Arginin

0,34

0,40

0,38

Cystin

0,07

0,08

0,10

0,06

Histidin

0,14

0,15

0,15

<0,15

Isoleucin

0,24

0,26

0,22

<0,26

Leucin

0,43

0,50

0,47

<0,50

Lysin

0,33

0,34

0,34

0,27

Methionin1)

0,11

0,14

0,15

0,16

Phenylalanin

0,27

0,30

0,28

<0,29

Threonin

0,22

0,22

0,25

0,19

Tørstof, %

41

45

40

Tyrosin

0,19

0,20

0,21

<0,18

Kcal/100g

198

196

177

Valin

0,31

0,36

0,32

<0,35

22:59:19

28:52:20

26:54:20

Tryptophan

0,06

0,06

0,07

0,06

Met+Cys

0,18

0,22

0,25

0,22

Energfordeling (Fortsættes)

Analyseresultaterne er nedkorrigeret den tilsatte mængde d-methionin fra dl-methionin. 1)

Tabel 7. Registrede vægte og beregnet tilvækst fra 4. september til pelsning for forsøget i pelssætningsperioden. Vægt af hanhvalpe, g Tilvækst, g Hold 4. september pelsning 4. sept. til pelsning Mk 2140 (278) 2793 (332) 626 (187) A Mn 2166 (170) 2710 (275) 544 (215) B Kn 2186 (200) 2839 (310) 660 (183) A p-værdi NS P<0.005 Tallene i parentes viser standardafvigelsen. Forskellige bogstaver i en kolonne indikerer statistisk signifikante forskelle (p<0,05), NS manglende signifikans.

Table 8. Antal skind, længde, kvalitet, farve, renhed, silkede og uldkvalitet for forsøget i pelssætningsperioden. Renhed, Silkede, Uld, % Hold Antal skind, Længde, Kvalitet, Farve, 1-52) n Cm 1-12 1-51) % Flade Normale Fyldige Mk 50 87,5 (4,6) A 5,1 (2,5) 3,2 (1,2) 2,3 (0,8) B 2,0 28,0 68,0 4,0 Mn 51 86,3 (3,7) B 5,1 (2,1) 2,9 (1,2) 2,8 (0,9) A 5,7 15,1 84,9 0 Kn 51 87,3 (4,0) A 4,9 (2,4) 2,8 (1,1) 2,8 (1,0) A 0 17,3 75,0 7,7 p-værdi p<0,02 NS NS p<0,003 NS NS 1) 5 er mørkest, 2) 5 er mest røde. Tallene i parentes viser standardafvigelsen Forskellige bogstaver i en kolonne indikerer statistisk signifikante forskelle (p<0,05), NS manglende signifikans.

94

Faglig Årsberetning 2003


Sandbøl, P., Clausen, T.N. & C. Hejlesen

Diskussion Vækstperioden Foder Aminosyreindholdet i holdene Mm og Kn afveg fra planen (ikke vist), idet det reelle aminosyreindhold i slagteaffaldet var væsentligt anderledes end tabelværdierne. De mest markante forskelle i de aktuelle blandinger blev det højere indhold af cystin og threonin i hold Kn i sammenligning med holdene Mm og Mn. Vejeresultater Der var signifikant bedre tilvækst (p<0,003) i hold Kn 1027 g ± 184 fra udsætning til 4. september end i holdene Mm 922 g ± 167 og Mn 946 g ± 159. Holdene Mm og Mn kompenserede for denne forskel i perioden 4. september til 26 . september og havde i denne periode signifikant bedre tilvækst end hold Kn (p<0,0001). I denne periode blev alle holdene dog fodret på fodercentralfoder. I perioden 4. september til pelsning havde hold Mm signifikant bedre tilvækst end hold Kn (p<0,004) medens hold Mn lå midt mellem disse hold. Skindkvalitet Der blev ikke fundet signifikante forskelle på nogen af skindkvalitetsparametrene. Der synes således ikke at være en langtidseffekt af de anvendte aminosyreprofiler. Pelssætningsperioden Foder Det analyserede indhold stemmer rimeligt godt overens med planen (data ikke vist). Arginin afviger, hvilket skyldes at vi under planlægningen arbejdede ud fra det optimale indhold på 0,38 i forhold til orotsyreudskillelse (Damgaard, 1998), medens normen er sat 20 % lavere ud fra de bedste vækstresultater. Da foderet er produceret under hensyn til at opfylde aminosyreindholdet, er det bemærkelsesværdigt at se, at energifordelingen i hold Mk var 22:59:19 til sammenligning med hold Mn (28:52:20) og hold Kn (26:54:19). Vejeresultater Hold Mk og Kn havde tilvækster på henholdsvis 626g (± 187) og 660 g (± 183), hvilket var

sinifikant (p<0,005) højere end hold Mn (544 g ± 215). Aminosyreindholdet giver ikke nogen umiddelbar forklaring på dette, selv om man overvejer muligheden for kompensatorisk vækst i løbet af september. Indholdet af lysin er det samme i alle tre hold. Threoninindholdet er højest i hold Kn; men indholdet i hold Mk er det samme som i hold Mn. Methionin+cystin er henholdsvis 0,11+0,07 i hold Mk; 0,14+0,08 i hold Mn og 0,15+0,10 i hold Kn. Forholdet mellem essentielle og ikke essentielle aminosyrer er henholdsvis 51:49 i hold Mn, 53:47 i hold Mk og 50:50 i hold Kn. Den eneste forskel i aminosyreindhold, som trækker i samme retning, er det lavere indhold af forgrenede aminosyrer (Isoleucin, Leucin og Valin) og phenylalanin i holdene Mk og Kn. Tidligere undersøgelser indikerer også en bedre tilvækst ved et lavere valinindhold (Børsting & Clausen, 1995). Tilvækstresultaterne indikerer, at behovet for methionin – som sådant – ikke er over 0,13 g fordøjeligt/100 kcal i pelssætningsperioden forudsat at minken ikke udnytte d-methionin. En mulig negativ effekt af et overskud af svovlholdige aminosyrer i hold Mn bør udelukkes, da niveauet var højere og tilvæksten bedre i hold Kn. En mulig effekt af råvarer og specielt fedtsyreindhold og –profil er ikke blevet undersøgt og kan der for ikke udelukkes helt. Skindkvalitet Pelslængden afspejler tilvæksten i perioden. Holdene Mk og Kn havde signifikant længere skind (p<0,02) end hold Mn. Der var ikke signifikante forskelle imellem holdene m.h.t. skindkvalitet, farve, antal silkede skind eller uldens kvalitet. Den eneste signifikante forskel i kvalitetsparametrene var renhed, hvor hold Mk havde signifikant færre røde skind i sammenligning med holdene Mn og Kn (p<0,003).

Faglig Årsberetning 2003

95


Sandbøl, P., Clausen, T.N. & C. Hejlesen

Den manglende forskel i længde og kvalitet imellem holdene Mk og Kn indikerer, at behovet for methionin - som sådant – i pelssætningsperioden ikke er over 0,11 g fordøjeligt/100 kcal når d-methionin ikke regnes for udnytteligt. Konklusion 1) Resultaterne indikere, at en aminosyreprofil der er anderledes end den gældende norm (som indeholder ganske mange såkaldte maksimum normer) kan give samme eller bedre produktionsresultater. 2) Behovet for methionin – som sådant – er ikke over 0,11 g fordøjeligt/100 kcal, forudsat at minken ikke kan udnytte d-methionin. 3) 22 % af den omsættelige energi fra protein synes at være tilstrækkeligt i pelssætningsperioden. Referencer Anon., (1987). Update on ideal protein for pigs. Eurolysine Information No. 12 – October 1987, pp. 7. Børsting, C.F., (1998). Ernæringens indflydelse på skindkvaliteten. Intern Rapport Nr. 111, Danmarks JordbrugsForskning. 55-62. Børsting, C.F. & T.N. Clausen, (1995). Fastlæggelse af normer for minkens protein- og aminosyreforsyning i vækstperioden. I: Forsøg gennemført i 1992. Faglig Årsberetning 1993/94, 79-99. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- & Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Børsting, C.F. & T.N. Clausen, (1996). Requirements of essential amino acids for mink in the growing-furring period. Proc. VI Int. Sci.

96

Cong. Fur Anim. Prod. (Eds. A. Frindt & M. Brzozowski), Warsaw, Poland. Anim. Prod. Rev., Appl. Sci. Rep. 28, Prog. Fur Anim. Sci., Nutr., Pathol. Dis., 15-24. Chavez, E.R., (1980). Amino-acids profile of the plasma, pelt and hair of the adult mink. 2nd Int. Sci. Cong. Fur Anim. Prod. Copenhagen. Damgaard, B.M., (1998). Effects of dietary supply of arginine on urinary orotic acid excretion, growth performance and blood parameters in growing mink (Mustela vison) kits fed low-protein diets. Acta Agric. Scand., Sect. A, Animal Sci., 48, 113-121. Glem-Hansen, N. & N.E. Hansen, (1981). Amino acid deposition in mink during the growth period. Acta Agric. Scand., 31, 410-414. Kim, J.D. & S.P. Lall, (2000). Amino acid composition of whole body tissue of Atlantic halibut (Hippoglossus hippoglossus), yellowtail flounder (Pleuronectes ferruginea) and Japanese flounder (Paralichthus olivaceus). Aquaculture, 187, 367-373. NRC, (1986). Nutrient requirements of cats. Revised edition 1986, National Academy Press, Washington D.C. Rodehutscord, M., Becker, A., Pack, M. & E. Pfeffer, (1997). Response of rainbow trout (Oncorhynchus mykiss) to supplements of individual amino acids in a semipurified diet, including an estimate of the maintenance requirement for essential amino acids. J. Nutr., 126, 1166-1175.

Faglig Årsberetning 2003


Methionin og Methyldonorer til Mink i Pelssætningsperioden Tove Clausen, Peter Sandbøl & Carsten Hejlesen Pelsdyrerhvervets ForsøgsCenter, Holstebro

Sammendrag

Der blev iværksat indledende forsøg i pelsætningsperioden, for at afklare om henholdsvis Methionin Hydroxy Analog (MHA) eller betain vil kunne erstatte en del af det ifølge normen nødvendige methionin i foderet. Til undersøgelsen blev anvendt 3 hold scanbrown á 120 han- og 120 tævehvalpe. Indtil 6. september blev fodret med fodercentralfoder. Herefter blev fremstillet en grundblanding med 29% af den omsættelige energi fra protein, med et indhold af methionin der var ca. 20% under normen. Til denne blanding blev tilsat hhv methonin op til normen (MET), MHA (MHA) eller betain (BET). Erstatning af noget af methioninen med betain eller MHA, havde ingen negative konsekvenser for skindstørrelsen. Der blev set en forbedret skindkvalitet i betain holdet. Da betain holdet havde lige så god størrelse og bedre kvalitet end det hold der fik methionin, kunne det tyde på at behovet for methionin til pelssætning er opfyldt allerede ved 0,13 g fordøjelig methionin / 100 kcal, når bare der er tilstrækkelig methyldonorer/cystin i foderet. Clausen, T., Sandbøl, P. & C. Hejlesen (2004). Methionin og methyldonorer til mink i pelssætningsperioden. Faglig Årsberetning 2003, 97-100. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Abstract

A preliminary investigation on the possibility of replacing some of the methionin in the minkfeed with Methionin Hydroxy Analog (MHA) or betain was performed. We used tree groups each consisting of 120 male and 120 female scanbrown mink kits. Until September 6 a standard feed kitchen diet was feed. The trial feed was based on a basal feed containing 29 percent of metabolizable energy from protein, but a level of methionin 20 percent below the norm. To this feed we added dl-methionin (MET), MHA (MHA) or betain (BET). Replacing some of the methionin with beatin or MHA had no negative consequences for pelt length. There was an increase in fur quality by replacing some of the methionin with betain. The BET group had the same pelt length and better fur quality than the MET group. This could indicate that the requirement of methionin for fur growth is fulfilled at 0,13 g digestible methionin / 100 kcal, if there is a sufficient amount of methyl groups / cystin in the feed. Clausen, T., Sandbøl, P. & C. Hejlesen (2004). Methionin and other methyl donors to mink in the furringperiod. Annual Report 2003, 97-100. Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Glem-hansen (1976) viste at methionin og cystin var de først begrænsende aminosyrer i typiske skandinaviske foderblandinger til mink. Følgelig blev der iværksat forsøg med tilsætning af rene aminosyrer (Glem-Hansen og Enggard Hansen (1980). Der blev anvendt dl-methionin som er den af de svovlholdige aminosyrer, der prismæssigt er interessant i ren form. Efterfølgende viste Glem-Hansen (1982), at d-formen praktisk talt ikke udnyttes af mink, medens l-formen af både methionin og cystin har høj udnyttelse. I praksis har man grundet prisen fortsat anvendt dlmethionin. Et alternativ til methionin, som blev introduceret i 1980’erne er en såkaldt Methionin Hydroxy Analog (MHA). Produktets effekt går i princippet ud på, at analogen omdannes til l-

methionin i tarmen, ved at optage frit ammonium. Produktet kunne yderligere være interessant, idet det dels er flydende og dels har et relativt lavt pH. Ud over at fungere som essentiel aminosyre i sig selv, kan methionin omdannes til cystin og således i nogen omfang dække behovet for denne aminosyre. I løbet af denne proces, frigøres der såkaldte methylgrupper, som i sig selv har andre vigtige fysiologiske funktioner. Disse methylgrupper kan dog også leveres af andre næringsstoffer, så som vitaminet cholinchlorid eller stoffet betain. Sidstnævnte er den af de tre forbindelse, som pr. molekyle har den største kapacitet som methyldonor. I det omfang, der er en mangel på de såkaldte methyldonorer, vil en del methionin blive anvendt som sådant og en methioninmangel kan

Faglig Årsberetrning 2003

97


Clausen, T., Sandbøl, P. & C. Hejlesen

opstå. Er methionin behovet derfor fastlagt, hvor andre methyldonorer var i mangel, vil det reelt være fastlagt for højt. Flere forsøg har vist at betain under visse omstændigheder kan erstatte både cholinchlorid og methionin (Pesti et al., 1979, 1980, 1981 og Abel at al., 1986). Børsting og Riis (202) undersøgte muligheden for delvist at erstatte methionin med betain til mink i vækstperioden. De konkluderede, at resultaterne kunne tyde på en vis methionin besparende effekt af betain i pelssætningsperioden. Der blev iværksat indledende forsøg i pelsætningsperioden, for at afklare om henholdsvis MHA eller betain vil kunne erstatte en del af det ifølge normen nødvendige methionin i foderet. Som MHA kilde blev i denne undersøgelse anvendt Alimet. Materiale og metoder Til undersøgelsen blev anvendt 3 hold scanbrown á 120 han- og 120 tævehvalpe. Frem til september (6/9) blev fodret med fodercentralfoder. Herefter blev fremstillet en grundblanding med et indhold på 29% af den omsættelige energi fra protein, men et indhold af methionin der var ca. 20% under normen. Til denne blanding blev tilsat hhv methonin op til normen (MET), MHA i en mængde svarende til det manglende methionin (MHA), eller betain (BET) i en mængde svarende til mængden af methylgrupper i den udeladte mængde methionin. Forsøgsholdenes fodersammensætninger (tabel 1) blev kontrolleret ved analyse af protein, fedt, tørstof og aske ved forsøgets start samt én gang pr. måned. Aminosyreindholdet blev analyseret på en samleprøve pr hold. Derudover blev råvarerne (fiskeaffald, industrifisk, fiskeensilage og fjerkræaffald) kontrolleret hver gang, der kom et nyt parti hjem.

98

Tabel 1 Foderplan, til undersøgelse af hvorvidt MHA eller Betain kan erstatte en del af methioninen i vækstperioden Hold MET MHA BET Industrifisk 10,05 Fjerkræaffald Løgstør 40 Ensilage 15 Byg 8,80 Hvede 8,80 Hvedegluten 1,92 Hæmoglobinmel 1,63 Kartoffelprotein 2 Soyaolie 4,08 Svinefedt 2,04 Vitaminer/mineraler 0,25 Vand 5,29 dl – methionin 0,14 MHA (Alimet) * 0,079 Betain # 0,022 Plantal: Energiindhold: 224 224 224 kcal/100g 9,4 9,4 9,4 MJ / kg 19,7 19,7 19,7 MJ / kg tørstof 47,5 47,5 47,5 Tørstof,% 28,3:52,8:18,9 28,3:52,8:18,9 28,3:52,8:18,9 Energifordeling 2,2 2,2 2,2 Aske,% 0,13 0,13 0,16 Methionin g ford/100kcal Analysetal: Energiindhold: 223 212 218 kcal/100g 9,3 8,9 9,1 MJ / kg 19,4 19,7 19,8 MJ / kg tørstof 48 45 46 Tørstof,% 28:52:20 27:52:21 27:53:20 Energifordeling 2,0 1,9 2,2 Aske,% * 1 kg Methionin Hydroxy Analog (Alimet) svarer til 880 g L-methionin # 1 kg betain svarer til 4,03 kg L-methionin (som methyldonor)

Dyrene blev vejet 3. – 4. september og ved pelsning. Til pelsning blev leveren udtaget og vejet. Døde dyr blev obduceret. Der blev gennemført almindelig skindsortering. De statistiske beregninger er udført ved hjælp af statistikprogrammet SAS. Ved kropsvægt, tilvækst samt skindlængde er procedurerne GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF anvendt med 5% som signifikansniveau. Ved skindkvalitet, farve og renhed er anvendt en non-parametrisk test (GENMOD). Udsætningsvægt er medtaget som kovariat ved de statistiske analyser af skindlængden og skindlængden er medtaget som kovariat ved de statistiske analyser af skindkvalitet. Våd bug, silket, fyldighed og metallic er analyseret med proceduren PROBIT eller X2.

Faglig Årsberetrning 2003


Methionin og methyldonorer til mink i pelssætningsperioden

Resultater og diskussion Foder Der er en tilfredsstillende overensstemmelse mellem de planlagte og de analyserede værdier for foderblandingernes sammensætning (tabel 1). Aminosyreanalyserne, omregnet til g fordøjelige aminosyrer pr 100 kcal (tabel 2), svarede godt overens med de beregnede værdier. I tabellen er ligeledes sammenlignet med norm værdierne for vækstperioden. I alle blandinger overstiger indholdet af essentielle aminosyrer (pånær met) behovet for aminosyrer. Tabel 2 Analyseret indhold af aminosyrer sammenholdt med de beregnede værdier, samt normen for vækstperioden. Tallene er omregnet til g fordøjelige aminosyrer / 100 kcal g ford as/100 kcal * MET MHA BET Beregnet Norm Ala 0,35 0,36 0,37 0,36 Arg 0,38 0,39 0,40 0,38 0,31 Asp 0,47 0,48 0,48 0,45 Cys 0,082 0,085 0,087 0,074 0,06 Glu 0,98 1,00 1,00 0,95 Gly 0,42 0,42 0,44 0,41 His 0,18 0,18 0,18 0,18 0,15 Ile 0,27 0,28 0,27 0,26 0,26 Leu 0,53 0,55 0,55 0,53 0,50 Lys 0,36 0,37 0,38 0,39 0,27 Met 0,18 { 0,13 0,12 0,16 |/ 0,13 0,16 Phe 0,32 0,33 0,33 0,32 0,29 Pro 0,44 0,45 0,46 0,45 Ser 0,34 0,35 0,36 0,32 Thr 0,23 0,24 0,24 0,23 0,19 Tyr 0,22 0,23 0,23 0,22 0,18 Val 0,38 0,40 0,41 0,38 0,35 Trp 0,069 0,066 0,068 0,061 0,06 * Der er anvendt teoretiske as FK værdier. { Både d og l methionin analyseres; | kun l-methionin, hvis d-met tillægges samme værdi, ville den teoretiske værdi være 0,19.

Produktionsresultater Ved forsøgets opstart d. 6. september var der signifikant forskel mellem vægtene (tabel 3), dette er der taget højde for ved de statistiske beregninger. Der blev ikke set nogen forskel i tilvæksten fra september til pelsning. Tabel 3 Vejetal ved forsøgets start og ved pelsning, samt beregnede tilvækste for holdene, hvor 20% af methionin normen er erstattet af Methionin Hydroxy Analog (MHA) eller betain (BET). Hanhvalpevægte, g Tilvækst, g Hold 4. september Pelsning 4. sept til pelsning MET 2038 (262) B 2547 (363) 508 (177) MHA 2195 (209) A 2723 (287) 528 (184) BET 2071 (223) B 2595 (297) 520 (196) P-værdi <0,0001 NS Tallene i parentes angiver standardafvigelsen. Forskellige bogstaver i en kolonne angiver, at der er statistisk sikker forskel, NS angiver at der ikke er forskel.

Der var ingen signifikant forskel i skind længderne mellem holdene, MHA holdet havde dog de længste skind (tabel 4) og MET holdet de

korteste. BET holdet havde den bedste kvalitet (p=0,0007), samt de mest røde skind (p<0,0001). MHA holdet havde de mindst røde skind. Tabel 4 Skindlængde, kvalitet, farve og renhed i holdene, hvor 20% af methionin normen er erstattet af Methionin Hydroxy Analog (MHA) eller betain (BET). Antal Hold bedømte Længde, Kvalitet, Farve, 1-5 Renhed, 1-5 skind Cm 1-12 1) 2) MET 118 84,3 (4,9) 6,0 (2,6) B 2,8 (1,1) 3,0 (0,9) B MHA 119 86,4 (3,3) 5,8 (2,0) B 2,9 (1,1) 2,7 (1,0) C BET 116 85,6 (4,1) 6,8 (2,5) A 2,6 (1,1) 3,3 (1,1) A p-værdi NS 0,0007 NS <0,0001 1) 5 er mørkest, 2) 5 er rødest, Tallene i parentes angiver standardafvigelsen.Forskellige bogstaver i en kolonne angiver, at der er statistisk sikker forskel, NS angiver at der ikke er forskel.

Der var ingen forskel i frekvensen af silkede skind (tabel 5), men der var mange flade skind i MET holdet (p=0,0006). Tabel 5 Silkede, flade og fyldige skind i holdene, hvor 20% af methionin normen er erstattet af Methionin Hydroxy Analog (MHA) eller betain (BET). Uld Antal bedømte Silkede, Normal, God Hold skind % Flade,% % uld,% MET 118 18,6 21,2 78,0 0,8 B MHA 119 14,3 9,2 88,3 2,5 A BET 116 21,4 6,9 88,0 5,1 A p-værdi NS 0,0006 Forskellige bogstaver i en kolonne angiver, at der er statistisk sikker forskel, NS angiver at der ikke er forskel.

Undersøgelser af levere til pelsning, viste ingen forskel mellem holdene. Der døde ingen hvalpe i forsøgsperioden. Konklusion Udskiftning af noget af methioninen med Betain eller Mythyl Hydroxy Analog, havde ingen negative konsekvenser for skindstørrelsen. Der blev set en forbedret skindkvalitet ved at erstatte noget af methioninen med Betain. Da det hold der fik Betain havde lige så god størrelse og bedre kvalitet end det hold der fik methionin, kunne det tyde på at behovet for methionin til pelssætning er opfyldt allerede ved 0,13 g fordøjelig methionin / 100 kcal, når bare der er tilstrækkelig methyldonorer/cystin i foderet. Referencer Abel, Hj. von, Libal, R. & H. Icking, (1986). Untersuchungen zum Einfluβ von Cholin und Betain bei unterschiedlichem Methioningehalt de Legehennenfutters auf Parameter der

Faglig Årsberetrning 2003

99


Clausen, T., Sandbøl, P. & C. Hejlesen

Legeleistung und Futterverwertung. J. Anim. Physiol. Anim. Nutr., 56 (1), 59-65.

the period of intensive hair growth. Acta Agric. Scand., 32, 167-170.

Børsting, C.F & B. Riis, (2002). Minkens omsætning af methionin. Effekt af tidspunkt i vækstperioden, samt forsyningen med methionin og betain. Faglig Årsberetning 2001 125-131. Pelsdyrerhvervets Forsøgsog Rådgivningsvirksomhed,Holstebro, Danmark

Pesti, G.M., Harper, A.E. & M.L. Sunde, (1979). Sulfur amino acid and methyl donor status of corn-soy diets fed to starting broiler chicks and turkey poults. Poultry Sci., 58, 1541-1547.

Glem-Hansen, N., (1976). The requirement for sulphur containing amino acids of mink in the growth period. 1st Int. Sci. Cong. Fur Anim. Prod., Helsinki, Finland. 17 pp. Glem-Hansen, N. & N. Enggaard Hansen, (1980). The requirement for sulphur containing amino acids of mink during the growth period. Acta Agric. Scand., 30, 349-356.

Pesti, G.M., Harper, A.E. & M.L. Sunde, (1980). Choline/methionine nutrition of starting broiler chicks. Three models for estimating the choline requirement with economic cinsiderations. Poultry Sci., 59, 1073-1081. Pesti, G.M., Benevenga, N.J., Harper, A.E. & M.L. Sunde, (1981). The effects of high dietary protein and nitrogen levels on the preformed methyl group requirement and methionineinduce growth depression in chicks. Poultry Sci., 60, 425-432.

Glem-Hansen, N., (1982). Utilization of lcystine and l- and d-methionine by mink during

100

Faglig Årsberetrning 2003


Fordøjelighed af forskellige Stivelseskilder Carsten Hejlesen & Peter Sandbøl

Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Sammendrag Øgede miljørestriktioner kan nødvendiggøre en nedsættelse af foderets proteinindhold, og derfor øges opmærksomheden på kulhydrater som energikilde. Det glycemiske index og fordøjeligheden af stivelse i 7 forskellige stivelseskilder blev forsøgt bestemt. Bestemmelsen af de glycemiske index mislykkedes, og den analytiske metode der blev anvendt til bestemmelse af stivelse viste sig at være upræcis. I de undersøgte stivelseskilder blev der målt forskellige fordøjelighed af råkulhydrat. Men det er ikke klarlagt, om disse forskelle var forårsaget af forskellige procesbehandlinger, lagringer, indhold af NSP eller forskellige sammensætningsforhold mellem amylose og amylopektin. Hejlesen, C. & P. Sandbøl (2004). Fordøjelighed af forskellige stivelseskilder. Faglig Årsberetning 2003, 101-104. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract The increasing environmental restrictions can make it necessary to reduce the dietary protein content. Hence, the focus on carbohydrates increases. In an experiment we focused on the glycemic index and starch digestibility in 7 different starch sources. We were not successful in determining the glycemic index, and the method used for analysis of starch content was insufficiently accurate. Among the tested starch sources, different digestibility of crude carbohydrate was measured. But it is not revealed whether this was caused by processing and storage or different contents of NSP or amylose and amylopectine composition of the starches. Hejlesen, C. & P. Sandbøl (2004). Digestibility of different sources of starch. Annual Report 2003, 101104. Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Med øgede miljømæssige og etiske restriktioner følger behovet for at kunne sænke foderets indhold af kvælstof (N) og fosfor (P), og muligheden for at undgå udviklingen af stereotypier, i primært vinterperioden. Erstattes en del af proteinet med kulhydrat sænkes ikke kun foderets kvælstofindhold, men også indholdet af fosfor, idet en stor del af foderets fosforindhold stammer fra proteinkilderne. Selvom mink er en typisk kødæder (carnivore) har den en høj glycolytisk kapacitet, hvilket betyder at den er i stand til at omsætte store mængder kulhydrat (Sørensen et al. 1995, Fink 2001). Minkens evne til at optage komplek kulhydrat er dog ikke udpræget god og derfor er det vigtigt, at de anvendte kulhydrater har en høj fordøjelighed. Udviklingen af stereotypier kan muligvis reduceres ved at øge foderets mæthedseffekt. Det glycemiske indeks er et mål for kulhydraternes effekt på glucosekoncentrationen i blodet. Kulhydrater med et høj glycemisk indeks bevirker en hurtig, men kortvarig stigning i glucosekoncentrationmen i blodet mens kulhydrater med et lavt glycemisk indeks øger blodets glucosekoncentration i langt mindre

omfang, men i længder tid. Til pet-food bruges kombinationer af kulhydrat, der bevirker en lavere, men længerevarende stigning i blodets glucosekoncentration (Hayek et al. 2001). Forsøg blev iværksat for at bestemme det glycemiske indeks, og måle reponset for glucosekoncentration i blodet af forskellige stivelseskilder. Samtidig hermed skulle fordøjeligheden af stivelse i stivelseskilderne måles. Målingen af glucose i blodet mislykkedes, hvorfor kun fordøjelighedsdata er præsenteret. Materiale og metode Der blev anvendt 7 forskellige pregelatiniserede stivelseskilder. Majsflager (Majs BIO-WOLFF, Rode&Rode), hvede stivelse (Weizenquellstärke 20892, Cerestar), majsstivelse (C*Gel-Instant 12018, Cerestar), majsstivelse –waxy (C*GelInstant 12410, Cerestar), risstivelses (Remy FGP, Remy Industries), tapiocastivelse (C*HiForm A 72391, Cerestar) og kartoffelstivelse (C*Mix 32155, Cerestar). Majsflager er ikke raffineret (indeholder andet end stivelse), hvedestivelse er semi-raffineret, mens de resterende produkter var rene stivelseskilder ifølge producenten.

Faglig Årsberetning 2003

101


Hejlesen, C. & P. Sandbøl

Fordøjelighedsforsøgene blev gennemført med 5 udvoksede minkhanner af farvetypen scanglow / -brown pr stivelseskilde. Foderets blev sammensat, så stivelseskilden var eneste kulhydratingrediens. Forsøgene bestod af en forperiode på 7 døgn, efterfulgt af en opsamlingsperiode på 4 døgn. Dyrene var opstaldet i fordøjelighedsbure, hvor individuel måling af foderoptagelse og gødningsproduktion er mulig (Jørgensen & Glem-Hansen, 1973).

Dyrene der fik foder med kartoffelstivelse fik diarré, og forsøget måtte stoppes. Jørgensen og Glem-Hansen (1975) rapporterede at rå kartoffelstivelse havde en lav fordøjelighed, men at de kunne tolerere såvel rå som autoklaveret kartoffelstivelse. På baggrund af den tilgængelige information, har det ikke været muligt at forklare forskellen mellem Jørgensen og GlemHansen’s observationer og resultatet af vores kartoffelstivelsesforsøg.

Foderblandingens sammensætning ses i tabel 1.

Bortset fra majsflager og hvedestivelse var stivelseskilderne rene stivelser. I de rene stivelseskilder kan det med rimelighed antages, at kildernes indhold af råkulhydrat bestod af stivelse. I majsflager og hvedestivelse har råkulhydratet bestået af både stivelse og ikkestivelses-polysaccarider (NSP).

Tabel 1. Sammensætning af foderblandinger (% før tilsætning af vand). Råvarer Vit. & Forsøg med Stivelse1) Torskefilet Soyaolie Min. Majsflager 17,1 74,3 7,9 0,7 Hvedestivelse 13,2 77,7 8,5 0,7 Majsstivelse 9,9 81,0 8,5 0,7 Majsstivelse, waxy 9,9 80,8 8,5 0,9 Risstivelse 10,0 80,8 8,4 0,9 Tapicastivelse 11,2 79,6 8,3 0,8 Kartoffelstivelse 11,3 79,6 8,3 0,8 1) Stivelseskilden er angivet i rækken

Sammensætningen af de anvendte stivelseskilder ses i tabel 2. Tabel 2. Sammensætning af de anvendte stivelseskilder. Stivelser Majsflager

Majs waxy

KartofTapica fel

Foderblandingerne blev produceret 12 dage før forsøgsstart, og opbevaret i metalskåle ved÷ 24 ºC indtil 1 dag før anvendelse, hvor de blev taget ud af fryseren og optøet i løbet af natten. Baseret på antagelse om fordøjeligheden af stivelseskilderne, blev dyrene tildelt 300 kcal pr dag de første 6 dage og 250 kcal de resterende 5 dage.

Raffinering1) Ingen Semi Fuld Fuld Fuld Fuld Tørstof 87,7 90,4 94,6 96,3 94,7 90,1 Af tørstof Råprotein 8,2 6,5 0,6 0,2 0,5 0,1 Råfedt 2,7 0,8 0,8 0,2 0,4 0,7 Råaske 1,0 0,7 0,3 0,4 0,8 0,1 Råkulhydrat2) 88,0 92,0 98,2 99,2 98,2 99,1 1) Procesbehandling for at øge stivelsens andel af råkulhydrat. 2) Beregnet som differens

Stivelseskilderne, foderblandingerne og gødning blev sendt til analyse for indhold af tørstof, råaske, råprotein, råfedt og stivelse. Råkulhydrat blev beregnet som tørstof ÷ (råprotein + rådfedt + råaske).

Fordøjeligheder Selvom råkulhydrat er en beregnet størrelse, der blandt andet kan indeholde stivelse og NSP, kan de målte fordøjeligheder af råkulhydrat give en indikation af stivelsesfordøjelighederne i de rene stivelseskilder.

Fordøjelighed blev beregnet som den procentdel af indtaget mængde, der ikke blev udskilt med gødningen.

De beregnede kulhydratfordøjeligheder er vist i figur 1.

Resultater og diskussion Laboratoriet der skulle analysere for stivelsesindhold anvendte en analysemetode, der viste sig at være utilstrækkelig nøjagtig. Da hele gødningsmængde fra hver dyr var anvendt til analyseprøver, var det ikke muligt, at få foretaget reanalyser med en brugbar metode (f.eks Englyst-metoden (Englyst, 1992)).

102

Hvede Majs

Ris

Fuld 93,7 0,1 0,3 1,2 98,4

Figur 1. Fordøjeligheden af råkulhydrat i ikke rene stivelseskilder (majsflager og hvedestivelse) er som følge af NSP indhold lavere end i de rene stivelseskilder. Tapiocastivelse

97,7

Risstivelse

95,5 94,5

Majsstivelse, waxy Majsstivelse

93,1

Hvedestivelse

83,7 85,7

Crumbled majs

Faglig Årsberetning 2003

75

80

85

90

Fordøjelighed af råkulhydrat, %

95

100


Fordøjelighed af forskellige stivelseskilder

I majsflager og hvedestivelse er de målte fordøjeligheder af råkulhydrat lavere end for de rene stivelseskilder. Det er forventeligt, idet deres råkulhydrat også består af NSP, der er ufordøjelig for mink. I de rene stivelseskilder blev der målt fordøjeligheder af råkulhydrat fra 93% til 98%. Primært som følge af de manglende stivelsesanalyser er det ikke muligt at konkludere på årsagen til disse forskellige råkulhydratfordøjeligheder. Forudsættes det, at råkulhydratindholdet (tabel 2) bestod af stivelse og glucose, kunne det være en effekt af forskellig sammensætning af amylose og amylopektin. Da amylopektin, der er en forgrenet og kortere polymere end amylose kunne det spekuleres, at fordøjelsesenzymerne (amylase) hurtigere og dermed mere effektiv kan nedbryde polymeren til glucose, der efterfølgende blever absorberet. Forskellen mellem råkulhydratfordøjeligheden i majsstivelse og waxy majsstivelse kunne indikere dette, idet waxy majsstivelse indeholder mere amylopektin i forhold til amylose end majsstivelse. Det bør dog nævnes, at forklaringen lige så vel kan være forskelligheder i stivelsens andel af råkulhydrat eller forskelligheder i gelatiniseringen. Jørgensen og Glem-Hansen (1975) rapporterede råkulhydratfordøjeligheder i følgende gelatiniserede produkter; hvedestivelse 86,7-88,0%, majsstivelse 80,7-84,2%, tapiocamel 80,6-85,2% og i kartoffelstivelse på 77,3-77,9% afhængig af gelatiniseringsmetode. Disse resultater er alle under hvad der er målt i de her beskrevne forsøg. Med de tilgængelige informationer har det ikke været muligt, at påvise en årsag hertil, men resultaterne kunne tyde på af procesbehandlingen og renhed i stivelsesindholdet er en afgørende faktor. Andre faktorer der kan være væsentlige er graden af retrogradering.

Konklusion Formålet med forsøgene var at måle glycemisk indeks og stivelsesfordøjeligheder i de valgte stivelseskilder. Disse mål blev ikke nået, da målingen af glucosekoncentration i blodet mislykkedes, og metoden til måling af stivelse var utilstrækkelig nøjagtig. Ved gennemførelse af forsøg med højt fordøjelige råvarer vil mængden af gødning der er tilrådig for analyser være lille. Dette problem kan reduceres ved f.eks af forlænge opsamlingsperiodens længde eller ved at poole gødning fra flere dyr. Blandt de valgte stivelseskilder blev der målt meget forskellige fordøjeligheder af råkulhydrat, Årsager hertil, som f.eks procesbehandling, lagring, indhold af NSP eller forholdet mellem amylose og amylopektin, er ikke klarlagt. Referencer Englyst, H.N., (1992). Classification and measurement of nutritionally important starch fractions. Eur. J. Clin. Nutr., 46, Supp 2, 33-50. Fink R. 2001. Nutrient and energy metabolism in the lactating mink (Mustela vison). Ph.D. afhandling. Hayek M.G., Sunvold G. D. & Massimino S.P. 2001. U.S. Patent no. 6.238.708. Jørgensen, G. & N. Glem-Hansen, (1973). A cage designed for metabolism- and nitrogen balance trials with mink. Acta Agric. Scand., 23, 3-4. Jørgensen, G. & N. Glem-Hansen, (1975). Digestibility trials with different kinds of starch. 422 beretning fra forsøgslaboratoriet 28-36. In Danish, summary in English. Landhusholdningsselskabets forlag. Sørensen, P.G., Petersen, I.M. & O. Sand, (1995). Activities of carbohydrate and amino acid metabolizing enzymes from liver of mink (Mustela vison) and preliminary observations on steady state kinetics of the enzymes. Comp. Biochem. Physiol., 112B, 59-64.

Faglig Årsberetning 2003

103


104

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2003


Reduceret Protein og Aminosyreprofil i Vækst- og Pelssætningsperioden til Mink (Mustela vison). Indflydelse på Sundhed, Tilvækst og Pelskvalitet. Peter Sandbøl, Tove N. Clausen & Carsten Hejlesen

Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Herningvej 112C, 7500 Holstebro. Sammendrag 6 hold Scanbrown mink á 120 han- og 120 tævehvalpe blev tildelt foder med forskellige proteinniveauer og aminosyreprofiler fra udsætning til pelsning. Kontrolholdet (K29) opfyldte normen for aminosyrer med råvarer som er typiske for praksis. Forsøgsholdet med 25 % af OE fra protein (F25), opfyldte normen for aminosyrer (efter tilsætning af methionin). Ud fra foderet til F25 blev der fremstillet to blandinger med hhv 29 % (F29) og 33 % (F33) af OE fra protein, med samme aminosyrebalance. Til det samme foder (F25) tilsattes en blanding af ikke essentielle aminosyrer (gly glu) op til et indhold på 29 % af OE fra protein (F25+4). Et hold (F29S) fik foder som F25+4 fra udsætning til september og derefter foder som F29 frem til pelsning. Holdene K29, F25, F29 og F25+4 havde signifikant bedre tilvækst (p<0,0008) fra udsætning til 4. september, end holdene F33 og F29S. Hold F29S fik dog samme foder som hold F25+4 i denne periode og den observerede forskel kan ikke forklares på baggrund af den registrerede forsøgsbehandlng. Fra 4. september til 26. september kompenserede de øvrige hold. Tilvæksten fra 26. september til pelsning var signifikant bedst i hold K29 (P<0,0001) til sammenligning med de øvrige hold. Forskellen var så markant, at den totale tilvækst fra udsætning til pelsning ligeledes var signifikant bedst i hold K29 (p<0,0001). Mulige årsager til dette diskuteres. K29 havde signifikant (p<0,0001) længere skind end de øvrige hold. For holdene F25, F29 og F33 havde F29 signifikant (p<0,0001) længere skind end hold F33 og hold F25 var placeret imellem disse Hold F29S havde signifikant (p<0,002) dårligere skindkvalitet end de øvrige hold. K29 havde signifikant (p<0,0006) lysere skind end de øvrige hold. Hold F33 havde signifikant flere silkede skind i forhold til holdene F25, F29, F29S og F25+4 og flest skind med god uld. Sandbøl, P. Clausen, T.N. & C. Hejlesen, (2004). Reduceret protein og aminosyreprofil i vækst- og pelssætningsperioden (Mustela vison). Indflydelse på sundhed, tilvækst og pelskvalitet. Faglig Årsberetning 2003, 105-110. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract 6 groups of Scanbrown mink each 120 males and 120 females were given feed with different protein levels and amino acid profiles from July to pelting. The control group (K29) fullfilled the norm for amino acids using typical raw materials. One group with 25 % of ME from protein (F25), ) fullfilled the norm for amino acids (after addition of methionin). From the F25 feed, two feeds containing respectively 29 % (F29) and 33 % (F33) of ME from protein were produced, with the same amino acid balance. To the same feed (F25) a mix of non-essential amino acids (gly - glu) were added up to a content of 29 % of ME from protein (F25+4). One group (F29S) were fed as F25+4 from July to September and thereafter as F29 until pelting. The groups K29, F25, F29 and F25+4 had significant better weight gain (p<0,0008) from July to September 4th, compared to the groups F33 and F29S. Group F29S were fed the same feed as F25+4 in this period an the observed difference can not be explained on basis of the treatments. From September 4th to the 26th the other groups compensated for the difference in weight gain. Live weight gain from September 26th to pelting was significant better in group K29 (P<0,0001) in comparison with the other groups. This difference was so marked, that it resulted in a significantly higher gain from July to pelting in group K29 (p<0,0001). Possible reasons for this difference are discussed. Group K29 had significant (p<0,0001) longer pelts than the other groups. For the groups F25, F29 and F33 group F29 had significant (p<0,0001) longer pelts than group F33 and group F25 was intermediate to these two groups. Group F29S had significantly (p<0,002) lower pelt quality than the other groups. K29 had significantly (p<0,0006) lighter pelts than the other groups. Group F33 had significantly more silky pelts in comparison with the groups F25, F29, F29S and F25+4 and more pelts with heavy wool. Sandbøl, P., Clausen, T.N. & C. Hejlesen, (2004). Reduced protein and amino acid profiles in the growing/furring period of mink (Mustela vison). Influence on health, growth and fur quality. Annual Report 2003, 105-110. Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark

Baggrund I forbindelse med afprøvning af reduceret protein i vækstperioden og betydningen af forholdet mellem essentielle og ikke essentielle

aminosyrer i 2001 (Clausen og Sandbøl, 2002), var det hensigten at kontrolholdene med 25, 29 og 33% af omsættelig energi (OE) fra protein, skulle have samme aminosyreprofil. Det har

Faglig Årsberetning 2003

105


Sandbøl, P., Clausen, T.N. & C. Hejlesen

efterfølgende vist sig, at indholdet af methionin ikke var fulgt med op i 29 og 33% blandingerne. Det er således ikke klart om de fundne resultater skyldes proteinniveauet eller en ubalance i aminosyreprofilen i forhold til normen. I vækstperioden 2001 havde holdet med 25% af OE fra protein + 4 % OE fra ikke essentielle aminosyrer (IEA) den bedste tilvækst fra udsætning til pelsning, medens holdet med 29% OE fra protein havde den bedste pelskvalitet. For at afklare om sidste sæsons resultater skyldtes protein niveau eller ubalance, laves 3 hold med 25, 29 og 33% af OE fra protein, hvor normen er opfyldt i 25% holdet og aminosyrebalancen fastholdes i alle hold. For at afklare om bedste tilvækst og kvalitet kan kombineres, dannes et hold med 25% af OE fra protein + 4% af OE fra IEA, fra udsætning til september, efterfulgt af 29% af OE fra protein frem til pelsning.

I kontrolholdet (K29) var normen for aminosyrer opfyldt ved anvendelse af råvarer som er typiske for praksis. Forsøgsholdet med 25 % af OE fra protein (F25), opfyldte normen for essentielle aminosyrer (efter tilsætning af methionin). Ud fra foderblandingen til F25 blev fremstillet to blandinger med hhv 29 % (F29) og 33 % (F33) af OE fra protein, med samme aminosyrebalance. Til det samme foder (F25) blev tilsat en blanding af ikke essentielle aminosyrer (gly - glu) op til et indhold på 29 % af OE fra protein (F25+4). Endnu et hold (F29S) fik samme foderblanding som F25+4 fra udsætning til september og derefter samme blanding som F29 frem til pelsning. Andelen af omsættelig energi (OE) fra kulhydrat blev sat til 18 % i alle blandinger. Fodersammensætningen fremgår af tabel 1.

Som kontrol for dette bruges ovenstående hold med 29% af OE fra protein samt et hold med 25 % af OE fra protein + 4% af OE fra IEA gennem hele vækstperioden. De anvendte blandinger er af hensyn til aminosyrebalancen atypiske i råvaresammensætningen. Som kontrolhold, inkluderes et hold med 29% af OE fra protein, hvor normerne er opfyldt; men der i øvrigt ikke tages hensyn til aminosyrebalancen. Fodersammensætningen i denne blanding baseres på typisk anvendte råvarer. I vækstsæsonen 2001 tydede flere af holdene på at der enten foregår en forsinket eller en kompensatorisk vækst. For at forsøge at afklare dette gennemførtes to vejninger i løbet af september måned. Materiale og metoder Til undersøgelsen blev anvendt 6 hold Scanbrown mink á 120 han- og 120 tævehvalpe, placeret parvis i 6 rums bure i torækkede minkhaller.

106

Tabel 1. Fodersammensætning i forsøgsholdene. Hold Fiskeaffald Industrifisk Fjerkræaffald Ensilage Byg Hvede Ærter Fiskemel Hæmoglobinm Soyak. Protao Fjermel Kødbenmel Kartoffelpr Majsgluten Soyaolie Svinefedt Hvedeklid Vit../min. bl. Methionin IESS blanding Vand

K29 6 25,47 22 14 8,21 8,21 2 2 3 4,94 2,47 0,7 0,25 0,75

F25 11 18 5,88 5,88 7,7 1,25 3,2 0,18 1,3 4,87 7,38 3,69 0,7 0,25 0,25 28,47

F29 12,43 20,34 5,17 5,17 8,7 1,41 3,62 0,20 1,47 5,50 6,04 3,02 0,7 0,25 0,28 25,71

F33 13,75 22,49 4,51 4,51 9,62 1,56 4 0,22 1,62 6,09 4,81 2,4 0,7 0,25 0,31 23,15

F25+4 11 18 5,67 5,67 7,7 1,25 3,2 0,18 1,3 4,87 6,47 3,23 0,7 0,25 0,25 1,76 28,49

Dyrene blev vejet omkring 1. sep., 20. sep. og ved pelsning. Til pelsning blev lever og tarm fra 15 hanner pr hold udtaget og vejet. Døde dyr blev obduceret. Der er regnet statistik på vægten ved udsætning. Derudover er der regnet statistik på tilvæksten i de forskellige perioder.

Faglig Årsberetning 2003


Reduceret protein og aminosyreprofil i vækst- og pelssætningsperioden (Mustela vison). Indflydelse på sundhed, tilvækst og pelskvalitet

De statistiske beregninger er udført med statistikprogrammet SAS. Procedurerne GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF er anvendt med 5% som signifikansniveau. Fødselsdatoen er medtaget som kovariat i de tilfælde den er signifikant. Der er regnet statistik på skindlængde, skind-kvalitet, farve og renhed. Udsætningsvægt er medtaget som kovariat ved de statistiske analyser af skindlængden, og skindlængden er medtaget som kovariat ved de statistiske analyser af skindkvalitet.

Resultater Analyseresultater og den deraf beregnede energifordeling fremgår af tabel 2.

De statistiske beregninger er udført ved hjælp af statistikprogrammet SAS. Ved skindlængde er procedurerne GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF anvendt med 5% som signifikansniveau. Ved skindkvalitet, farve og renhed er anvendt en non-parametrisk test (GENMOD). Våd bug, silket, fyldighed og metallic er analyseret med proceduren PROBIT eller X2. .

Som det fremgår af tabel 2, er planen for energi fordelingen stort set overholdt.

Tabel 2. Energiindhold baseret på analyseresultater samt tørstofindhold. Hold K29 F25 F29 F33 F25+4 Energiindhold: 462 435 449 469 467 kcal/100 tørstof 217 196 211 225 215 kcal/100g 9,1 8,2 8,8 9,4 9,0 MJ / kg 19,3 18,2 18,8 19,6 19,6 MJ / kg tørstof 47 45 47 48 46 Tørstof, % 29:52:19 25:56:19 29:53:18 34:48:18 29:53:18 Energifordeling 2,0 2,1 2,1 2,0 2,2 Aske, %

De analyserede indhold af essentielle aminosyre er vist sammen med gældende norm i figur 1.

g Aminosyrer / 100 kcal OE K29

F25

F29

Leu

Lys

F33

F25+4

Norm

0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Arg

Cys

His

Ile

Met

Phe

Thr

Tyr

Val

Trp

Figur 1. Analyserede indhold af essentielle aminosyrer i forsøgsforderblandingerne.

Det fremgår af figur 1, at flere af holdene havde et mindre underindhold af methionin i forhold til gældende norm. Indholdet er dog stadig på niveau med eller højere end det tidligere bestemte behov. Indholdet i blandingerne F25,

F29 og F33 følger pænt hinanden i sammenhæng med det stigende proteinniveau. Indholdet i blandingerne F25 og F25+4 er identisk, hvilket de ifølge planen også skulle være m.h.t. de essentielle aminosyrer.

Faglig Årsberetning 2003

107


Sandbøl, P., Clausen, T.N. & C. Hejlesen

Tabel 3. Vejeresultater, i gram.

De registrerede vejeresultater er vist i tabel 3 og de derfra beregnede tilvækstresultater er vist i tabel 4. Det ses af tabellen, at der var signifikant (p<0,02) forskel på vægten ved udsætning, hvilket der korrigeres for ved den statistiske behandling.

Hold K29 F25 F29 F33 F25+4 F29S p-værdi

Udsætning 1042 (140) B 1100 (111) A 1089 (110) A 1051 (127) B 1040 (134) B 1047 (127) B P<0,02

Hanhvalpevægte, g 4/9 26/9 2006 (218) 2288 (265) 2066 (220) 2334 (245) 2036 (215) 2371 (250) 1934 (191) 2244 (230) 1938 (260) 2265 (284) 1995 (249) 2319 (292) -

Pelsning 2643 (306) 2543 (277) 2564 (307) 2462 (305) 2459 (317) 2546 (334) -

Beregnet tilvækst for hele forsøgsperioden, samt de forskellige delperioder fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Beregnet tilvækst, i gram. Hold K29 F25 F29 F33 F25+4 F29S p-værdi

Uds. - 4. Sept. 964 (187) A 965 (171) A 942 (163) A 884 (124) B 898 (214) B 948 (187) A 0,0008

Uds. - 26. Sept. 1247 (232) AB 1234 (204) AB 1275 (198)A 1193 (176) B 1224 (239) AB 1271 (245) A 0,05

Uds. - Pelsn. 1604 (287) A 1440 (248) BC 1469 (254) BC 1415 (268) C 1419 (292) C 1497 (301) B <0,0001

Tilvækst, g 4. - 26. sept. 287 (108) BC 272 (98) C 333 (95) A 307 (82) AB 326 (118) A 319 (104) A <0,0001

4. sep – pelsn. 639 (198) A 469 (191) C 535 (199) B 528 (198) B 517 (200) BC 542 (219) B < 0,0001

26. sept – pelsn. 354 (151) A 199 (153) B 202 (170) B 221 (170) B 194 (159) B 222 (179) B <0,0001

Tallene i parentes angiver standardafvigelsen. Forskellige bogstaver i en kolonne i samme serie angiver, at der er statistisk sikker forskel, NS angiver at der ikke er forskel.

Det fremgår af tabellen, at der er statisk signifikante forskelle i tilvæksten for hele perioden såvel som i delperioderne. Disse vil blive gennemgået nærmere i den efterfølgende diskussion.

Af tabellerne 5 og 6 fremgår det, at der var signifikante forskelle på alle kvalitetsparametre undtagen renhed.

Resultaterne for skindlængde og kvalitet er vist i tabel 5 og andelen af silkede skind samt uldkvalitet er vist i tabel 6.

Tabel 7. Registrerede dødsfald i % af indsatte dyr.

Tabel 5. Skindlængde og kvalitet Renhed, Længde, Kvalitet, Farve, 1-52) cm 1-12 1-51) 85,6 (4,1) A 6,6 (2,3) A 2,7 (1,1) B 2,9 (1,0) 84,3 (4,2) BC 6,9 (2,4) A 3,3 (1,0) A 2,7 (1,2) 85,0 (4,1) B 6,7 (2,6) A 3,2 (1,1) A 2,7 (1,1) 83,2 (4,2) C 7,5 (2,4) A 3,2 (1,2) A 2,9 (1,1) 83,2 (4,4) BC 7,2 (2,5) A 3,2 (1,1) A 3,0 (1,3) 84,1 (4,3) BC 6,1 (2,3) B 3,2 (1,1) A 2,9 (1,0) <0,0001 0,002 0,0006 NS 1) 5 mørkest; 2) 5 rødest. Tallene i parentes angiver standardafvigelsen. Forskellige bogstaver i en kolonne angiver, at der er statistisk sikker forskel, NS angiver at der ikke er forskel. Hold K29 F25 F29 F33 F25+4 F29S

Antal skind 121 121 123 115 119 120

Tabel 6. Andel af silkede skind og uldkvalitet. Uld, % Silkede, % Flade Normal 10,7 AB 3,3 88,5 5,0 B 1,7 85,1 6,5 B 5,7 79,7 17,2 A 0,9 80,2 7,6 B 3,4 82,4 5,0 B 6,7 85,8 0,01 0,02 Tallene i parentes angiver standardafvigelsen. Forskellige bogstaver i en kolonne angiver, at der forskel. Hold K29 F25 F29 F33 F25+4 F29S

108

Antal skind 121 121 123 115 119 120

God uld 8,2 13,2 14,6 19,0 14,3 7,5 er statistisk sikker

Registrerede dødsfald er vist i tabel 7. Hold K29 F25 F29 F33 F25+4 F29S

Antal han- og tævehvalpe ved start 244 248 246 246 248 248

% døde 2,0 0 0,4 0 0,4 0,4

Der døde få hvalpe i forsøgsholdene. Dødsårsagerne var især blære / nyre betændelse / sten, dernæst velfærdssyge og forstørret fedtlever. Der var ikke nogen klar sammenhæng til hvilket foder dyrene havde fået. Diskussion Vejeresultater: Der var signifikant bedre tilvækst (p<0,0008) fra udsætning til 4. september i holdene K29, F25, F29 og F25+4, sammenlignet med holdene F33 og F29S. Hold F29S fik dog samme foder som hold F25+4 i denne periode og den observerede forskel kan ikke forklares på baggrund af den registrerede forsøgsbehandlng. I perioden 4. september til 26. september kompenserede de øvrige hold. Tilvæksten i perioden 26. september

Faglig Årsberetning 2003


Clausen, T.N., Hejlesen, C. & Sandbøl, P.

til pelsning var signifikant bedst i hold K29 (P<0,0001) til sammenligning med de øvrige hold. Denne forskel var så markant, at den bevirkede at den totale tilvækst fra udsætning til pelsning ligeledes var signifikant bedst i hold K29 (p<0,0001). Denne tilvækstforskel finder sted i en periode, hvor proteinaflejringen generelt er stagneret og der må således være tale om en større fedtaflejring. Sammenlignes energifordelingen i hold K29 med de øvrige hold, er der ingen umiddelbar forklaring på den større tilvækst. En beregning af forskelle i blandingernes indhold af udnyttelig energi, baseret på indholdet af aminosyrer (ikke vist), giver heller ikke nogen umiddelbar logisk forklaring på den fundne forskel. Hold K29 havde et højere indhold af marint fedt, end de øvrige hold. Rouvinen et al. (1989) fandt dog ingen effekt på tilvækst og pelskvalitet når et basisfoder blev tilsat 5 % fedt af animalsk, marin eller vegetabilsk oprindelse. Hold K29 var det eneste hold, som ikke have et indhold af ærter og soyaprotein. De anvendte niveauer er dog inden for det, som Clausen & Hejlesen (2002) fandt anvendeligt uden problemer. Skindlængde: K29 havde signifikant (p<0,0001) længere skind end de øvrige hold. For holdene F25, F29 og F33 havde F29 signifikant (p<0,0001) længere skind end hold F33 og hold F25 var placeret imellem disse. Dette svarer nogenlunde til tidligere resultater, hvor det enten er holdene med 25 eller 29 % af OE, der har de længste skind. Tilsætning af ikke essentielle aminosyrer i perioden udsætning til september, havde ikke den gavnlige effekt på skindstørrelsen, som tidligere set.

tidspunkter i vækstperioden - havde en negativ indflydelse på pelskvaliteten. Ved det lave niveau var der dog flere aminosyre, som var væsentligt under normen. Dette er ikke tilfældet i nærværende forsøg. Aminosyreprofilen (essentielle aminosyrer) er den samme i de to blandinger; men balancen mellem essentielle og totale aminosyre rykker fra 0,51 i hold F25+4 til 0,55 i hold F29S. Om dette skift i sig selv er forklaringen, kan vi ikke vurdere på det foreliggende grundlag. K29 havde signifikant (p<0,0006) lysere skind end de øvrige hold. Hold F33 havde signifikant flere silkede skind i forhold til holdene F25, F29, F29S og F25+4 og flest skind med god uld. Sundhedstilstand: Der døde flest hvalpe i kontrolholdet. Dødsårsagerne var især blære / nyre betændelse / sten, dernæst velfærdssyge og forstørret fedtlever. Der var ikke nogen klar sammenhæng til hvilket foder dyrene havde fået. Konklusion Anvendelse af 29 % af OE fra protein (K29) og gængse råvarer gav de længste skind. I grundblandingerne havde 29 % holdet (F29) ligeledes de længste skind, men der var ikke signifikant forskel mellem 25 og 29 % holdene (F25 og F29). 33 % af OE fra protein (F33) gav den bedste kvalitet (ikke signifikant). I modsætning til hvad vi havde håbet opnåede vi ikke længere skind med god kvalitet, ved at anvende 25 % af OE fra protein + 4 % ikke essentielle aminosyrer indtil 6/9 og dernæst 29 % OE fra protein indtil pelsning. Af uforklarlige årsager var tilvæksten indtil september forskellig i holdene F25+4 og F29S, på trods af ens fodring i denne periode. Referencer

Skindkvalitet: Hold F29S havde signifikant (p<0,002) dårligere skindkvalitet end de øvrige hold. Clausen & Sandbøl (2003) fandt at tilsætning af essentielle såvel som ikke essentielle aminosyrer gav en ringere pelskvalitet. Kvaliteten i hold F25+4 var dog signifikant bedre end hold F29S. Rasmussen & Børsting (2000) viste at et foderskift, fra et højere til et lavere proteinniveau - på forskellige

Rasmussen, P.V. & Børsting, C.F., (2000). Effects of variations in dietary protein levels on hair growth and pelt quality in mink (Mustela vison). Can. J. Anim. Sci. 80: 625–632 Clausen, T.N. & Hejlsen, C., (2002). Ærter og sojabønner til mink i vækstperioden. Faglig Årsberetning 2001, 105-108. Pelsdyrerhvervets

Faglig Årsberetning 2003

109


Sandbøl, P., Clausen, T.N. & C. Hejlesen

Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed, Holstebro, Danmark.

43-49. Pelsdyrerhvervets ForsøgsForskningsCenter, Holstebro, Danmark.

Clausen, T.N. & Sandbøl, P., (2003). Betydning af forholdet mellem essentielle og ikke essentielle aminosyrer til mink i vækstperioden – Produktionsresultater. Faglig Årsberetning 2002,

Rouvinen, K., Niemelä, P. & Kiiskinen, T., (1989). Influence of dietary fat source on growth and fur quality of mink and blue fox. Acta Agric. Scand., 39, 269-278.

110

Faglig Årsberetning 2003

og


Aminosyre Ubalance i Minkfoder i Vækstperioden – Leverens Påvirkning Peter Sandbøl1, Tove N. Clausen1, Carsten Hejlesen1, Jens Bech Andersen2 & Birthe M. Damgaard 2 1Pelsdyrerhvervets 2Afdeling

Forsøgs- og ForskningsCenter, 7500 Holstebro, Danmark. for Husdyr Sundhed og Velfærd, Danmarks JordbrugsForskning, Foulum, 8830 Tjele, Danmark.

Sammendrag To forsøg blev gennemført for at belyse konsekvensen af at variere forholdet mellem essentielle aminosyrer (EAS) og total aminosyrer (TAS) i minkfoder i vækstperioden. Nærværende rapport fokuserer på de hidtidige fortolkninger af analyseresultater fra levere udtaget af et repræsentativt antal af de pelsede dyr. Der var signifikante effekt (p<0,05) af behandlingen på den relative levervægt (HSI). Der blev ikke fundet signifikant forskel på indholdet af glykogen. Der var signifikant behandlingseffekt (p<0,05) på indholdet af DNA, frie fedtsyrer (FFA) og triacylglycerol (TAG) pr gram levervæv. Der var ligeledes signifikant behandlingseffekt (p<0,05) på indholdet af protein og glucose når dette blev udtrykt i forhold til DNA indholdet. Resultaterne diskuteres i forhold til deres validitet, deres betydning i forhold til den enzymatiske kapacitet i minklever og de generelle produktionsresultater. Det konkluderes, at anvendelsen af leveranalyser kræver standardiserede metoder til aflivning og prøveudtagning og at dette er af større betydning for nogle parametre (glykogen og muligvis FFA) end for andre. Den relative levervægt bør bruges med omtanke. Et overskud af aminosyrer kan bevirke at levercellerne svulmer op muligvis ændre mængden af leverenzymer og dermed leverens totale glukoneogene kapacitet. Mink har en høj glukoneogen kapacitet, hvilket gav øget glukose indhold pr levercelle med stigende aminosyre indhold/ubalance. Leverparametre kan være værdifulde til forståelse af produktionsresultater, som f.eks. tilvækst og pelskvalitet. Sandbøl, P., Clausen, T.N., Hejlesen, C., Andersen, J.B. & Damgaard, B.M., (2004). Aminosyre ubalance i minkfoder i vækstperioden – Leverens påvirkning. Faglig Årsberetning 2003, 111-118. Pelsdyerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, 7500-Holstebro, Danmark. Abstract Two trials have been carried out, to clarify the consequences of varying the essential amino acid (EAS) to total amino acid (TAS) ratio in mink feed during the growing furring period. The focus of the present paper will be the preliminary interpretation of the results of the analysis carried out on the livers of a representative number of the pelted animals. Significant differences (p<0.05) were found between treatments in the hepato somatic index (HSI). No significant differences were found for glycogen. When expressed per gram of tissue, there was a significant (p<0.05) difference between treatments of DNA, free fatty acids (FFA), and triacylglycerol (TAG). When expressed per mg of DNA, there was a significant difference (p<0.05) between treatments of protein and glucose. The results are discussed in relation to their validity, their relevance in relation to the enzymatic capacity of the mink liver and to general performance results. It is concluded, that usage of liver parameters requires a standardised procedure for euthanasia and liver sampling, more so for some parameters (glycogen and possibly FFA) than for others. That the HSI must be interpretated with caution. Excess of amino acids may cause swelling of the hepatocytes and possibly alter the amount of hepatic enzymes and thereby the total gluconeogenic capacity of the mink liver. The mink has a high gluconeogenic capacity, seen as an increased glucose content per hepatocyte with an increased excess/imbalance of amino acids. Liver parameters may be helpful in explaining performance results such as weight gain and pelt quality. Sandbøl, P., Clausen, T. N., Hejlesen, C., Andersen, J.B. & B.M. Damgaard (2004). Amino acid imbalance in mink feed in the growing period – Influence on the liver. Annual Report 2003, 111-118. Danish Fur Breeders Research Center, DK-7500, Holstebro, Denmark.

Indledning To forsøg blev gennemført for at belyse konsekvensen af at variere forholdet mellem essentielle aminosyrer (EAS) og total aminosyrer (TAS) i minkfoder i vækstperioden. Forsøgsdesign og produktionsresultater fra det første forsøg er blevet rapporteret af Clausen & Sandbøl (2003)

og tilsvarende er det andet forsøg rapporteret af Clausen et al. (2004). Nærværende rapport fokuserer på de hidtidige fortolkninger af analyseresultater fra levere udtaget af et repræsentativt antal af de pelsede dyr.

Faglig Årsberetning 2003

111


Sandbøl, P., Clausen, T.N., Hejlesen, C.,, Andersen, J.B. & B.M. Damgaard

kose, frie fedtsyrer (FFA) og triacylglycerol (TAG) som beskrevet af Andersen et al. (2002); men optimeret til analyse af minklever. Statistik Statistisk analyse af data blev udført ved hjælp af SAS databehandlingprogrammet (SAS, 1988). Forskelle mellem holdene blev vurderet ved en ensidig variansanalyse (GLM procedure). Resultater Tilvækst fra juli til pelsning og pelskvalitet for det første års undersøgelse er vist i henholdsvis figur 1 og 2.

Tilvækst fra juli til pelsning 1600 Tilvækst, g

Materialer og metoder Foder Det første år anvendtes tre foderblandinger med henholdsvis 25, 29 and 33 % af den omsættelige energi (OE) fra protein, som opfyldte gældende norm til mink i vækst-/pelssætnings-perioden. En øget ubalance i indholdet af essentielle aminosyrer opstod i blandingerne med 29 og 33 % af OE fra protein, grundet manglende tilsætning af ekstra dl-methionin. Baseret på blandingen med 25 % af OE fra protein blev der - ved at tilsætte en forblanding af ikke essentielle aminosyrer (IEAS) i form af glycin og glutaminsyre lavet to blandinger med henholdsvis 29 (25+4 IEAS) and 33 (25+8 IEAS) % af OE fra protein. Yderligere to blandinger blev lavet ved at tilsætte en afbalanceret forblanding af essentielle aminosyrer (EAS) baseret på l-lysin HCl, dlmethionin, l-threonin and l-tryptophan, hvilket resulterede i to foderblandinger med henholdsvis 29 (25+4 EAS) and 33 (25+8 EAS) % af OE fra protein. Det andet år, blev foderblandinger med 25, 29 og 33 % af OE fra protein gentaget; men i de to sidstnævnte blev der tilsat ekstra dl-methionin for at fastholde aminosyrebalancen. En blanding baseret på alment anvendte råvarer og med 29 % af OE fra protein blev inkluderet i undersøgelsen (29 C). Indholdet af EAS i dette hold var lig det i holdet med 25 % af OE fra protein, med undtagelse af histidin (+15 %) og leucin (+20 %). Holdet med 25+4 IEAS blev gentaget i det andet år. Dyr Hvalpe af farvetypen scangbrown blev anvendt til forsøgene i begge år.

A AB

1550

AB

BC BC

BC

0,53 0,58

0,62

1500

C

1450 1400 0,45 0,48

0,53

0,53

EAS/TAS

Figur 1 Tilvækst fra juli til pelsning i relation til EAS/TAS forholdet. ( 33 % af OE fra protein [grå], 29 % af OE fra protein [sorte] og 25 % af OE fra protein [hvid]).

Pels Kvalitet (1-12)

8,0

C

C

0,45

0,48

AB

A

AB

B

C

0,58

0,62

6,0 4,0 2,0

Vægte Dyrene blev vejet ved pelsning.

0,0

0,53

0,53

EAS/TAS

Leverprøver Umiddelbart efter pelsning, blev levere fra 15 hanhvalpe pr hold udtaget, drænet for blod og den raltive levervægt (RLV) beregnet som levervægten i % af kropsvægten. Leverprøver blev udtaget og straks frossen i flydende kvælstof til eventuel senere analyse. I forbindelse med det første forsøg blev prøverne analyseret for DNA, protein, glykogen, glu-

112

0,53

Figur 2. Pelkvalitet i relation til EAS/TAS forholdet. (33 % af OE fra protein [grå], 29 % af OE fra protein [sorte] og 25 % af OE fra protein [hvid]).

De beregnede RLV værdier og det analyserede indhold af DNA, protein, glykogen, glukose, FFA, og TAG i leverne er vist i tabellerne 1 & 2.

Faglig Årsberetning 2003


Aminosyre ubalance i minkfoder i vækstperioden – Leverens påvirkning Tabel 1. EAS/TAS forholdet i foderet, den relative levervægt (RLV) og det analyserede indhold af DNA, protein, glykogen, glucose, FFA og TAG pr g levervæv. Standard afvigelsen er vist i parantes. Værdier med forskelleige bogstaer er signinfikant forskellige. % OE fra DNA Protein Glykogen Glukose FFA TAG protein EAS/TAS RLV mg/g væv g/g væv mmol/g væv mmol/g væv meq/g væv mmol/g væv 25+8 IEAS 0,45 3,38 (0,40) 0,70 (0,12) 0,41 (0,06) 55,81 (32,56) 0,077 (0,014) 0,015 (0,005) 23,74 (7,84) AB C D B 25+4 IEAS 0,48 3,20 (0,35) 0,86 (0,31) 0,43 (0,08) 55,39 (50,96) 0,077 (0,015) 0,023 (0,009) 34,57 (8,70) BC BC BC A 25 0,53 3,04 (0,23) 0,92 (0,27) 0,42 (0,07) 37,11 (26,66) 0,077 (0,013) 0,024 (0,008) 32,93 (7,69) C AB AB A 29 0,53 2,95 (0,30) 1,02 (0,25) 0,42 (0,10) 54,07 (42,29) 0,079 (0,017) 0,030 (0,011) 34,78 (10,21) C AB A A 33 0,53 3,10 (0,33) 1,06 (0,33) 0,41 (0,10) 52,03 (22,95) 0,076 (0,012) 0,020 (0,009) 27,66 (9,28) C A BCD AB 25+4 EAS 0,58 3,37 (0,51) 0,84 (0,24) 0,42 (0,04) 47,62 (40,97) 0,075 (0,015) 0,020 (0,008) 29,79 (9,42) AB BC BCD AB 25+8 EAS 0,62 3,58 (0,38) 0,69 (0,17) 0,41 (0,06) 55,21 (41,03) 0,079 (0,014) 0,017 (0,008) 24,82 (10,13) A C CD B p-værdi 0,0001 0,0006 ns ns ns 0,0004 0,003 Tabel 2. Analyseret indholdf DNA, protein, glykogen, glukose, FFA og TAG pr mg DNA i lever. Standard afvigelsen er vist i parantes. Værdier med forskelleige bogstaer er signinfikant forskellige. % OE fra EAS/TAS Protein Glykogen Glukose FFA TAG protein g/mg DNA mikromol mmol / meq / mikromol / mg DNA mg DNA mg DNA / mg DNA 25+8IEAS

0,45

0,59 (0,14)

78,22 (41,21)

0,113 (0,028) AB

0,022 (0,007)

34,12 (10,98)

25+4IEAS

0,48

0,57 (0,26)

71,20 (78,78)

0,100 (0,037) ABC

0,029 (0,013)

45,83 (21,03)

25

0,53

0,51 (0,21)

36,34 (26,13)

0,089 (0,021) CD

0,028 (0,009)

39,32 (17,40)

29

0,53

0,44 (0,17)

61,32 (53,60)

0,084 (0,033) CD

0,029 (0,011)

35,21 (11,37)

33

0,53

0,44 (0,24)

43,97 (16,58)

0,075 (0,016) D

0,020 (0,008)

30,13 (17,80)

25+4EAS

0,58

0,53 (0,12)

58,86 (53,78)

0,094 (0,026) BCD

0,025 (0,011)

37,50 (13,89)

25+8EAS

0,62

0,65 (0,27)

80,74 (75,39)

0,120 (0,037) A

0,026 (0,011)

36,97 (14,07)

0,11

ns

0,002

ns

ns

p-værdi

De beregnede RLV fra det andet forsøg er vist i tabel 3. Tabel 3. EAS/TAS i foderblandingerne og de beregnede RLV. Standard afvigelsen er vist i parantes. %OE fra protein EAS/TAS RLV 25+4 IEAS

0,51

2,62 (0,35)

29 C

0,53

2,71 (0,30)

25

0,55

2,63 (0,39)

29

0,55

2,72 (0,39)

33

0,55

2,61 (0,21)

p-værdi

ns

Diskussion Som det fremgår af tabellerne 1 & 2, var der signifikant forskelle mellem holdene på indholdet af DNA, FFA og TAG pr gram levervæv; men ikke når de blev udtrykt pr mg DNA. Det modsatte var tilfældet for protein and glukose. Betydningen af at anvende den rette enhed blev allerede observeret af Williams and Elvehjem

(1949), som fandt ens aktivitet af xanthin oxidase i rottelever, når det blev udtrykt pr g protein eller pr g levertørstof. Et noget andet mønster blev observeret, nå enzymaktiviteten blev udtrykt pr gram friskt levervæv. Relative Levervægt RLV værdierne fra det første forsøg er positivt korrelerede med mængden af OE fra protein. Dette er i modstrid med tidligere resultater fra Clausen et al. (1993) og Damgaard et al. (1994, 1995, 1996, 1998a & 1998b). Viser vi RLV værdierne fra vort forsøg, sammen med disse tidligere resultater, antyder det ikke at RLV værdierne fra dette forsøg, er anderledes end de tidligere fundne (Figur 3).

Faglig Årsberetning 2003

113


Sandbøl, P., Clausen, T.N., Hejlesen, C.,, Andersen, J.B. & B.M. Damgaard RLV 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2

y = 0,0406x + 2,0069 2 R = 0,305

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Lang et al., (1998) anfører en række faktorer, som kan forårsage at leverceller svulmer op. En af disse er aminosyreoptagelse. Opsvulmningen per se resulterer efterfølgende i en række metabolske ændringer i levercellen, her i blandt andet en øget proteinsyntese og en mindsket proteolyse.

% OE fra protein

Figur 3. RLV værdier fra tidligere forsøg af Damgaard et al. (1994, 1995, 1996, 1998a & 1998b) ♦ samt værdierne fra denne undersøgelse „, afbildet i forhold til % OE fra protein i foderet. Regressionen er kun beregnet på data fra Damgaard et al.

Resultaterne fra Damgaard et al. (1994, 1995, 1996, 1998a & 1998b) viser faldende RLV værdier med stigende % af OE fra protein. Resultaterne fra denne undersøgelse går dog klart i den modsatte retning (Figur 4). RLV 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2

y = -0,0504x + 4,8704 R2 = 0,5022

10

15

20

25

30

35

40

45

50

% OE fra protein

Figure 4. RLV værdier fra tidligere forsøg af Damgaard et al. (1994, 1995, 1996, 1998a & 1998b) ♦ samt værdierne fra denne undersøgelse …, afbildet i forhold til % OE fra protein i foderet. Regressionen er kun beregnet på data fra det 1ste år af denne undersøgelse.

RLV værdierne fra det andet år af denne undersøgelse viser ikke nogen forskel mellem forsøgsbehandlingerne. Vi har ikke yderligere information om disse levere. En mulig forklaring på dette er indholdet af methionin per se eller den ændrede balance mellem de essentielle aminosyrer, når man sammenligner år 1 med år 2. Det synes dog klart at RLV værdierne per se skal fortolkes med forsigtighed, da flere faktorer kan påvirke leverens størrelse. DNA og protein Tallene for mg DNA pr gram væv og g protein pr mg DNA viser tydeligt, at de højere RLV værdier skyldes et øget proteinindhold pr levercelle. Med andre ord, den enkelte levercelle svulmer op.

114

Antyder dette af minken tilpasser sin enzymkapacitet i forhold til proteinindhold og/eller aminosyresammensætning af foderet? Baseret på resultaterne fra Sørensen et al. (1995) og Rogers et al. (1977) synes der at være den generelle antagelse at minken – lige som katten – har en høj gluconeogen kapacitet og at den ikke er i stand til at regulere på denne (begge rapporter udtrykte enzymkapaciteten på basis af frisk levervægt) med følgende risiko for at oxidere essentielle aminosyrer. Den høje gluconeogene kapacitet hos minken er blevet bekræftet af Damgaard et al. (2003). Arinze & Hanson (1973) rapporterede at fedtsyrer kan hæmme gluconeogenesen i perfunderet katte lever. Dette blev bekræftet af Gordon & Freedland (1981). Dette indikerer, at fedt kan spare protein. Dog kan et højt fedtindhold i foderet resultere i fedtophobning i leveren, hvis ikke der er tilstrækkeligt phosphatidylcholin til at transportere det ud af leveren (Yao & Vance, 1988). Tews et al. (1984) rapporterede et signifikant øget aminosyreindhold i lever, nyrer og hjerne når katte blev fodret ad lib med et høj- kontra et lav-protein foder. Der blev ikke set signifikante ændringer i plasma. Dette stemmer overens med vort fund af et højere proteinindhold i levercellerne på det foder med det højeste proteinindhold. Beliveau & Freedland (1982) fandt at glycin tilsyneladende var på niveau med serin som gluconeogen aminosyre hos katte, medens den blev rapporteret til at være en dårlig “precursor” i rottens leverceller. Silva & Mercer (1986) fandt at aminosyrers hæmmende effekt på proteinnedbrydningen, var mindre hos katte, end tidligere rapporteret hos rotter. Visse aminosyrer som virkede hos rotten, havde ingen effekt hos katten.

Faglig Årsberetning 2003


Aminosyre ubalance i minkfoder i vækstperioden – Leverens påvirkning

Silva & Mercer (1985) bekræftede vigtigheden af aminosyrer som udgangspunkt for glukose dannelsen i kattelever; men aminosyreoxidation blev af større betydning på et høj-protein foder. Til forskel fra resultaterne fra Rogers et al. (1977) fandt de øget aktivitet af visse leverenzymer på høj-protein foderet (resultaterne blev udtrykt pr g tørstof) og foreslog at katten regulerer den katabolske hastighed ved en øget syntese af enzymprotein uden ændring i den katalytiske hastighed. Dette er en mulig forklaring på det øgede proteinindhold pr enhed DNA, fundet i nærværende undersøgelse. Fau et al. (1987) rapporterede en begrænset tilpasning (sammenlignet med rotten) af kattens leverenzymer til et overskud af methionin (50100 % mere eller mindre). De overvejede, at kattens øgede forbrug af aminosyrer ikke nødvendigvis antyder at den producerer mere glukose i leveren; men kunne skyldes andre metabolske veje, som f.eks. recycling af phosphoenolpuryvat til puryvate til lipidsyntese. Bai et al. (1998) fandt signifikant højere aktivitet af tyrosinaminotransferase i leveren hos katte fodret med et høj-protein foder (55 % råprotein) kontra et lav-protein foder (18 % råprotein) indikerende en vis tilpasningsevne i leverens proteinmetabolisme. Silva & Mercer (1991) envendte foder med lavt protein/højt kulhydrat kontra et høj-protein foder uden kulhydrater til katte. De fandt at den lysosomale proteinnedbrydning blev undertrykt på lav-protein foderet og foreslog at dette kan være en vigtig proteinbesparende mekanisme hos katte på et lav-protein foder. Park et al. (1999) sammenlignede effekten af lavt protein (20 % råprotein) kontra højt protein (60 % råprotein) på cysteine desulfhydration aktiviteten hos kilinger. Proteinniveauet havde kun en signifikant effekt, når aktiviteten blev udtrykt relativt til kropsvægten, da proteinniveauet havde en signifikant effekt på RLV. Selv om forskellene i proteinniveau er væsentligt større end i nærværende undersøgelse, er tendensen i RLV den samme. Yderligere fandt de en tendens til et

lavere indhold af DNA pr gram friskt væv, hvilket er i overensstemmelse med vore resultater. Russell et al. (2002) anvendte respirationskamre for at undersøge protein- og fedtoxidationen hos katte fodret enten et høj-protein foder (51.6 : 44.6 : 3.5 % af OE fra protein:fedt:kulhydrat) eller et medium- protein foder (35.3 : 61.8 : 2.9). De fandt signifikant højere protein oxidation på høj-protein foderet sammenlignet med mediumprotein foderet og tilsvarende højere fedtoxidation på medium foderet. Dette synes at stemme fint overens med resultater rapporteret af Fink et al., (2001). I en efterfølgende korrespondence pegede Rogers and Morris (2002) på forskellige reguleringsmekanismer. De påpegede også at katten har lille eller ingen evne til at ændre aktiviteten af flere af dens leverenzymer; men at leverens størrelse øges markant som respons på et højprotein foder, hvilket totalt set resulterede i mere tilgængeligt enzym. Russell (2002) påpegede det faktum, at katte har metabolsk fleksibilitet og evner at tilpasse sig foderblandinger der svinger mellem 20 og 70 % i proteinindhold. Om katten evner at nedregulere sin enzymatiske kapacitet er stadigt et åbent spørgsmål, da foder med tilstrækkeligt lavt proteinindhold endnu ikke har været afprøvet. Baseret på ovenstående, synes det ikke så oplagt, at minken ikke kan regulere sin aminosyrekatabolisme. Sørensen et al. (1995) rapporterede at minken besidder en ganske høj glykolytisk kapacitet til sammenligning med katten og rotten. Det er muligt at minken har tilpasset sig en carnivor føde ved at udvikle en høj gluconeogen kapacitet; men at den har beholdt sine forfædres glykolytiske kapacitet selv om den ikke er god til at fordøje kulhydrater. Hvis dette er tilfældet, bør minken være i stand til at erstatte en god del af dens nuværende protein-“behov” ved at anvende letfordøjelige kulhydrater. Dette er i overensstemmelse med resultater fundet af Fink & Børsting (2002).

Faglig Årsberetning 2003

115


Sandbøl, P., Clausen, T.N., Hejlesen, C.,, Andersen, J.B. & B.M. Damgaard

Glycogen og Frie Fedt Syrer Der synes ikke at være en enkelt logisk sammenhæng i leverens indhold af glycogen og FFA. Da dyrene blev aflivet i.h.t almindelig farmprocedure, har tiden fra sidste fodring og til prøveudtagning varieret mellem holdene. Clausen et al. (1993) fandt, at glycogenindholdet i levere fra fastede dyr, faldt meget hurtigt. Vi antager at noget tilsvarende kan have påvirket indholdet af FFA. Konsekvensen af dette er, at man skal anvende ensartede aflivnings- og prøveudtagningsprocedurer, hvis leverens glykogenindhold er relevant for undersøgelsen, og at dette også kan være nødvendigt i reltion til FFA. Glukose Der er et øget glukoseindhold i levercellerne (mmole/g DNA) med en øget iblanding af både essentielle og ikke essentielle aminosyrer. Dette er i overensstemmelse med resultater fra Beliveau & Freedland (1982) og Silva & Mercer (1985). Dette kan muligvis forklares ved den høje gluconeogene kapacitet hos minken. Et øget overskud af aminosyrer vil hermed resultere i en øget glukose produktion. Indholdet pr gram frisk lever er konstant ligesom for protein. Dette indikerer at den gluconeogene kapacitet i leveren følger proteinindholdet, hvilket svarer til Silva & Mercer’s (1985) forslag. Triacylglycerol Indholdet af TAG viser et signifikant fald pr gram frisk lever med en øget ubalance i EAS/TAS forholdet. Vi har endnu ikke været i stand til at finde nogen forklaring på disse observationer. Ser man generelt på tendenserne for RLV, DNA, protein, glukose og TAG i tabel 1 & 2 kan man overveje følgende: Tendenserne for RLV, protein og glukose synes at følge det samme mønster, hvorimod DNA går i den modsatte retning. Dette er logisk, når man tænker på sammenhængen mellem disse parametre og levercellernes opsvulmen. Sammenligner man disse tendenser med tendensen for pelskvalitet i figur 2, synes der at være en slående lighed. Man kan spekulere på, om en stresset lever giver den bedste basis for en optimal pelsudvikling. Hvis der er noget hold i den116

ne overvejelse, kan det være med til at forklare, hvorfor et givent proteinniveau ikke altid giver den bedste pelskvalitet, da det metabolske respons til et proteinoverskud kan variere, afhængigt af proteinets sammensætning. Tendens for TAG har en vis lighed med tendensen for tilvækst i figur 1. Er disse værdier et udtryk for lipogenesen, som følgelig afspejles i den totale tilvækst, eller er det blot et sammenfald af tilfældigheder? Konklusion Anvendelsen af leveranalyser kræver standardiserede metoder til aflivning og prøveudtagning og dette er af større betydning for nogle parametre (glykogen og muligvis FFA) end for andre. Et overskud af aminosyrer kan bevirke at levercellerne svulmer op og muligvis ændre mængden af leverenzymer og dermed leverens totale glukoneogene kapacitet. Mink har en høj glukoneogen kapacitet, hvilket gav øget glukoseindhold pr levercelle med stigende aminosyre-indhold/ubalance. Leverparametre kan være værdifulde til forståelse af produktionsresultater, som f.eks. tilvækst og pelskvalitet. Referencer Andersen, J.B., Mashek, D.G., Larsen, T., Nielsen, M.O. & K.L. Ingvartsen, (2002). Effects of hyperinsulinaemia under euglycemic condition on liver fat metabolism in dairy cows in early and mid-lactation. J.Vet. Med. A 49, 65-71. Anonymous. 1986. European Convention for the Protection of Vertebrate Animals Used for Experimental and Other Scientific Purposes. European Treaty Series No. 123. Council of Europe, Strasbourg. Arinze, I.J. & R.W. Hanson, (1973). Mitochondrial redox state and the regulation of gluconeogenesis in the isolated, perfused cat liver. FEBS Letters, 31, 280-282. Bai, S.C., Rogers, Q.R., Wang, D.L., Sampson, D.A. & J.G. Morris, (1998). Vitamin B-6 deficiency and level of dietary protein affect hepatic

Faglig Årsberetning 2003


Aminosyre ubalance i minkfoder i vækstperioden – Leverens påvirkning

tyrosine aminotransferase activity in cats. J. Nutr., 128, 1995-2000. Beliveau, G.P. & R.A. Freedland, (1982). Metabolism of serine, glycine and threonine in isolated cat hepatocytes (Felis domestica). Comp. Biochem. Physiol., 69B, 257-263.

Damgaard, B.M., Clausen, T.N. & C.F. Børsting, (1998a). Effect of dietary supplement of essential amino acids on mortality rate, liver traits and blood parameters in mink (Mustela vison) fed low protein diets. Acta Agric. Scand. Sect. A., Anim. Sci., 48, 175-183.

Clausen, T. & P. Sandbøl (2003). The influence of the essential to non essential amino acids ratio to mink during the growing period – Production results. Annual Report 2002, 43-49. Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark. In Danish, abstract in English.

Damgaard, B.M., Clausen, T.N. & H.H. Dietz, (1998b). Effect of dietary protein levels on growth performance, mortality rate, and clinical blood parameters in mink (Mustela vison) fed low protein diets. Acta Agric. Scand. Sect. A., Anim. Sci., 48, 38-48.

Clausen, T.N., Olesen, C.R., Hansen, O. & S. Wamberg, (1993). Undersøgelser over effekten af fodring og fast på sukkerdepoter i leveren (glykogen) og regulering af blodsukker hos minktæver. Faglig Årsberetning 1992, 128-134. Dansk PelsdyrAvler Forening.

Damgaard, B.M., Børsting, C.F., Ingvartsen, K.L. & R. Fink, (2003). Effects of carbohydratefree diets on the performance of lactating mink (Mustela vison) and the growth performance of the suckling kits. Acta Agric. Scand. Sect. A., Anim. Sci., 53, 127-135.

Clausen, T.N., Damgaard, B.M. & P. Henriksen, (1993). Betydning af foderets fedt- og proteinindhold for infiltration af fedt i leveren. Faglig Årsberetning 1992, Dansk Pelsdyravler-forening, 124-127.

Fau, D:, Morris, J.G. & Q.R. Rogers, (1987). Effects of high dietary methionine on activities of selected enzymes in the liver of kittens (Felis domesticus). Comp. Biochem. Physiol., 88B, 551555.

Clausen, T., Hejlesen, C. & P. Sandbøl (2004). Effect of the essential to non essential amino acids ratio to mink during the growing period – Production results. Annual Report 2003, (In preparation). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark. In Danish, abstract in English.

Fink, R. & C.F. Børsting, (2002). Quantitative glucose metabolism in lactating mink (Mustela vison) – Effects of dietary levels of protein, fat and carbohydrates. Acta Agric. Scand. Sect. A., Anim. Sci., 52, 34-42.

Damgaard, B.M., Clausen, T.N. & P. Henriksen, (1994). Effect of protein and fat content in feed on plasma alanine aminotransferase and hepatic liver infiltration in mink. J. Vet. Med. A., 41, 620-629. Damgaard, B.M., Clausen, T.N., Børsting, C.F., (1995). Effekten af foderets proteinindhold på kliniske blodparametre og sundhedstilstanden hos mink. Faglig Årsberetning for Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed, 1993/94, 121 - 130. Damgaard, B.M., Clausen, T.N., Børsting, C.F., (1996). Effekten af foderets proteinindhold på kliniske blodparametre og sundhedstilstanden hos mink – fortsatte undersøgelser. Faglig Årsberetning for Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed, 1995, 93 - 98.

Fink, R., Tauson, A.H., Chwalibog, A., Kristensen, N.B. & S. Wamberg, (2001). Dietary protein, fat and carbohydrate supply to lactating mink (Mustela vison) – Effect on energy metabolism and milk production. Pp 30. In: Fink, R., (2001). Nutrient and energy metabolism in the lactating mink (mustela vison). Ph.D. Thesis, Royal Vet. Agric. Univ., Frederiksberg, Denmark & Danish Inst. Agric. Sci., Tjele, Denmark. Gordon, S. & R.A. Freedland, (1981). Metabolic capacities of isolated hepatocytes from the cat (Felis domestica). Comp. Biochem. Physiol., 69B, 257-263. Lang, F., Busch, G.L., Ritter, M., Völki, H., Waldegger, S., Gulbins, E. & D. Häussinger, (1998). Functional significance of cell volume regulatory mechanisms. Physiol. Rev., 78, 247306. Park, T. Rogers, Q.R. & J.G. Morris, (1999). High dietary protein and taurine increase cys-

Faglig Årsberetning 2003

117


Sandbøl, P., Clausen, T.N., Hejlesen, C.,, Andersen, J.B. & B.M. Damgaard

teine desulfhydration in kittens. J. Nutr., 129, 2225-2230. Rogers, Q.R. & J.G. Morris, (2002). Upregulation of nitrogen catabolic enzymes is not required to readily oxidize excess protein in cats. J. Nutr., 132, 2819-2820. Rogers, Q.R., Morris, J.G. & R.A. Freedland (1977). Lack of hepatic enzymatic adaptation to low and high levels of dietary protein in the adult cat. Enzyme, 22, 348-356. Russell, K., (2002). Reply to Rogers and Morris. J. Nutr., 132, 2821-2822. Russell, K., Murgatroyd, P.R. & R.M. Batt, (2002). Net protein oxidation is adapted to dietary protein intake in domestic cats (Felis silvestris catus). J. Nutr., 132, 456-460. SAS Institute, Inc. 1988. SAS/STATTM user’s guide. Release 6.03. SAS Institute Inc., Cary, N.C. Silva, S.V.P.S. & J.R. Mercer, (1985). Effect of protein intake on amino acid catabolism and gluconeogenesis by isolated hepatocytes from the cat (Felis domestica). Comp. Biochem. Physiol., 80B, 603-607.

118

Silva, S.V.P.S. & J.R. Mercer, (1986). Protein degradation in cat liver cells. Biochem. J., 240, 843-846. Silva, S.V.P.S. & J.R. Mercer, (1991). The effect of protein intake on the potential activity of the lysosomal vacuolar system in the cat. Comp. Biochem. Physiol., 98A, 551-558. Sørensen, P.G., Petersen, I.M. & O. Sand, (1995). Activities of carbohydrate and amino acid metabolizing enzymes from liver of mink (Mustela vison) and preliminary observations on steady state kinetics of the enzymes. Comp. Biochem. Physiol., 112B, 59-64. Tews, J.K., Rogers, Q.R., Morris, J.R. & A.E. Harper, (1984). Effect of dietary protein and GABA on food intake, growth and tissue amino acids in cats. Physiol. Behav., 32, 301-308. Williams, J.N. & C.A. Elvehjem, (1949). The relation of amino acid availability in dietary protein to liver enzyme activity. J. Biol. Chem., 181, 559-564. Yao, Z. & D.E. Vance, (1988). The active synthesis of phosphatidylcholine is required for very low density lipoprotein secretion from rat hepatocytes. J. Biol. Chem., 263, 2998-3004.

Faglig Årsberetning 2003


Undersøgelse af Organstørrelse hos Store Mink Tove Clausen

Pelsdyrerhvervets ForsøgsCenter, Herningvej 112 C, 7500 Holstebro Sammendrag I en avlsgruppe selekteret for store mink, blev der ved pelsning, i årene 1999 til 2001, udvalgt 10 store han hvalpe og 10 små. Hvalpene blev vejet, organerne blev udtaget og vejet. Organernes relative vægt i forhold til kropsvægt, metabolisk kropsvægt (kg0,75), kadavervægt og kropslængde blev beregnet. Ved udvælgelse af minkhvalpe til avl ud fra kropsstørrelse i november, blev minkene lidt længere, men de blev især federe. Hvalpenes totale vægt havde større betydning for, hvor stor et skind der blev produceret, end kropslængen. Knoglerne blev ikke længere selvom dyret blev tungere, men fulgte udelukkende kropslængden. Derimod blev knoglerne tungere når dyret blev tungere, knoglevægten fulgte dyrenes metaboliske kropsvægt. Udvælgelsen af fede dyr bevirkede at organerne blev større i forhold til kropslængden, men blev mindre i forhold til totalvægten. Organerne, pånær tarmlængden, udgjorde hos tunge og lette hvalpe samme andel af dyrenes metaboliske kropsvægt. Tarmlængden hos de tunge hvalpe var kortere i forhold til deres metaboliske kropsvægt end hos de lette hvalpe. For organerne i forhold til kropsvægt og -længde, var der i de fleste tilfælde en signifikant årseffekt der generelt afspejlede at hvalpene i begge grupper blev tungere. Clausen, T. (2004). Undersøgelse af organstørrelse hos støre mink. Faglig Årsberetning 2003, 119-122. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract For tree consecutive years, 1999 to 2001, we investigated the organ size of light and heavy male mink kits, in a breeding group selected for body size. The kits were weighed and measured, the organs were taken out and weighed. The relative weight of the organs compared to the body size, metabolic body size (kg0,75), pelted body size and pelted body length were calculated. When selecting mink for heavy body size in November, the kits get a little longer but they especially get fatter. The total body weight of the mink had a greater influence on the size of the pelt than the length of the body. The length of the bones in the legs, follow the body length, but the weight of the bones follow the metabolic body weight. Selecting fat animals increased organ size compared to body length, but compared to total body weight the lean mink has the heaviest organ weights. Compared to metabolic body weight there was no difference between heavy and light mink in the weight of the organs, except for length of the intestine. There was a significant difference between years due to the fact that the animals in both groups got heavier. Clausen, T. (2004). Investigation in organ size in big mink. Annual Report 2003, 119-122. Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning På forsøgsfarmen Syd blev der i perioden 1996 til 2001 avlet for at få så store mink som muligt (linie 71). Hvalpe blev udvalgt til avl ud fra størst mulig vægt i november. Selektionen resulterede i en markant stigning i skindstørrelsen, men samtidig et fald i skindkvaliteten og reproduktionsresultaterne, da der ikke blev taget hensyn til disse faktorer ved udvælgelsen af avlsdyr (Rasmussen, 2001). For at se hvilke konsekvenser det evt. kunne få for dyrene, blev der ved pelsning udtaget organer af store og små han hvalpe. Analyser af disse data for perioden 1997 til 1999 viste at de væsentligste konsekvenser af selektion for store mink var en øget fedtaflejring (Fredberg & Freudendal, 2000).

Materialer og metoder Til undersøgelsen i årene 1999 til 2001, blev ved pelsning udvalgt 10 store han hvalpe og 10 små fra linie 71. Udvælgelsesproceduren var ens fra år til år. Efter aflivning blev hvalpene vejet. Dyrene blev pelset og kadaveret (afpelset krop) blev vejet og længdemålt. Skindet blev vejet før og efter skrabning. Dernæst blev hjerte, begge lunger, lever, milt, begge nyrer og begge testikler udtaget og vejet. Tarmen blev udtaget og tømt for indhold, hvorefter den blev målt. Lårben og underben fra samme bagben blev udtaget, muskulaturen blev kogt fra, og knoglerne blev vejet og målt (ikke i 2001). Organernes relative vægt i forhold til kropsvægt, metabolisk kropsvægt (kg0,75) (Pond et al, 1995), kadavervægt og kropslængde blev beregnet.

Faglig Årsberetning 2003

119


Clausen, T.

De statistiske beregninger er udført med statistikprogrammet SAS. Procedurerne GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF er anvendt med 5% som signifikansniveau. År er medtaget som kovariat. Resultater og diskussion Krop og skind I selektionsholdene, hvorfra der blev udvalgt dyr til undersøgelsen, var der en stigning i kropsvægt og skindstørrelse gennem årene (Rasmussen, 2001). Hvalpe udvalgt til organundersøgelse afspejlede denne udvikling, pånær i den tunge gruppe fra 1999 til 2000 (tabel 1). Samtidig med en stigning i krops- / kadavervægten blev set en øgning i længden af dyrene. Ved beregning af dyrets vægt pr cm kropslængde var der betydelig forskel mellem tunge og lette hvalpe. Således var der i 2001 73 g mink pr cm krop i de tunge dyr mod 55 g i de lette. I begge grupper stiger det fra år til år, idet hvalpene i både den tunge gruppe og i den lette bliver tungere. Jo tungere dyrene var, jo mere fedt sad der på skindet ved pelsning. Den procentdel fedtet udgjorde af skindet før skrabning var hos de tunge dyr 70 % mod 65 % hos de lette. Der var lidt forskel fra år til år, formodentlig som følge af variationer i udtagnings proceduren. Tabel 1 Kropsvægt, afpelset krop (kadaver) og -længde hos tunge og lette dyr anvendt til organundersøgelse. Derudover er beregnet gram dyr pr cm kadaver. Tunge dyr Lette dyr År 1999 2000 2001 1999 2000 2001 Kropsvægt, g 3447 3448 3964 2312 2502 2733 (127) (163) (98) (241) (173) (76) Kadaver2175 2176 2544 1575 1652 1819 vægt, g (93) (119) (110) (130) (125) (79) Kadaver52,3 52,0 54,6 48,8 (12) 49,1 49,7 længde, cm (6) (26) (22) (18) (12) gram dyr pr 66,0 66,5 72,6 47,4 51,0 55,0 cm krop (0,3) (0,5) (0,3) (0,5) (0,4) (0,,1)

g skrabt skind i %

120

B

A

70

B

60 50 40 30 20 10 0

Tunge Lette

NS

NS

Krop

Kadaver

Længde

Metab.krop

Fig 1Gram skind efter skrabning i % af g kropsvægt (Krop), g kadavervægt (Kadaver), mm krop (Længde) og i % af g metabolisk kropsvægt (Metab.krop), hos tunge og lette hvalpe. Værdierne er beregnet samlet for de tre år (LSMEANS). NS angiver at der ikke er signifikant forskel, forskellige bogstaver mellem grupperne angiver signifikant forskel.

Benlængder / vægte Underben og lårbens knogler blev vejet og længdemålt i 1999 og 2000. Knogle længden udgjorde en ret konstant procentdel af kropslængden hos dyrene, uafhængig af hvor tunge dyrene var (fig 2, underben ikke vist). Tallene var utroligt ens fra år til år. Knogle længdernes procentdel af kropsvægt og kadavervægt var forskellig mellem tunge og lette dyr, således at knoglernes andel af dyrenes vægt var størst hos de lette hvalpe. Det ses således at knogle længden er bestemt af dyrets længde, og ikke af dets vægt. cm lårben i % A

1,8 1,6

B NS

1,4 1,2 1 0,8

Tunge Lette

0,6 0,4

B

A

B

A

0,2 0

Vægten af skindet efter skrabning udgjorde samme procentdel af kropsvægten og kadavervægten hos tunge og lette mink (fig 1) og der var ingen forskel fra år til år, men i forhold til kropslængden og den metaboliske kropsvægt gav de tunge dyr de fleste gram skind. Der var forskel mellem årene, som følge af at hvalpene generelt blev tungere. Den mængde skind der kommer fra en mink er således bestemt af dyrets totale vægt. Begrundelsen for at lave dyrene fede til pelsning er jo netop at fede mink giver lange skind.

A

90 80

K rop

K adaver

Længde

Metab.krop

Fig 2 cm lårben i % af g kropsvægt (Krop), g kadavervægt (Kadaver), mm krop (Længde) og i % af g metabolisk kropsvægt (Metab.krop) hos tunge og lette hvalpe. Værdierne er beregnet samlet for de tre år (LSMEANS). NS angiver at der ikke er signifikant forskel, forskellige bogstaver mellem grupperne angiver signifikant forskel.)

Knoglevægten i forhold til kropslængden hos tunge og lette hvalpe var imidlertid forskelligt, således at tunge hvalpe havde tungere knogler end lette hvalpe (fig. 3, underben ikke vist). Knoglernes vægt i forhold til kropsvægt og

Faglig Årsberetning 2003


Undersøgelse af organstørrelse hos store mink

kadavervægt var størst hos de lette hvalpe. Udregnes knoglevægten i forhold til dyrenes metaboliske vægt var der imidlertid ingen forskel mellem tunge og lette hvalpe. Det ses således at knoglernes vægt følger dyrenes metaboliske vægt.

g lever i % 25

NS

A 20

B

15 10

B

A

Tunge Lette

NS

5 0

gram lårben i %

NS

0,9 0,8

A B

0,7 0,6 0,5

Tunge Lette

0,4 0,3 0,2 0,1 0

B

K rop

A

B

Krop

Kadaver

Længde

Metab.krop

Fig 4 g lever i % af g kropsvægt (Krop), g kadavervægt (Kadaver), mm krop (Længde) og i % af g metabolisk kropsvægt (Metab.krop) hos tunge og lette hvalpe. Værdierne er beregnet samlet for de tre år (LSMEANS). NS angiver at der ikke er signifikant forskel, forskellige bogstaver mellem grupperne angiver signifikant forskel.

A

K adaver

Læ ngde

M etab.krop

Fig 3 g lårben i % af g kropsvægt (Krop), g kadavervægt (Kadaver), mm krop (Længde) og i % af g metabolisk kropsvægt (Metab.krop) hos tunge og lette hvalpe. Værdierne er beregnet samlet for de tre år (LSMEANS). NS angiver at der ikke er signifikant forskel, forskellige bogstaver mellem grupperne angiver signifikant forskel. (p=0,05 kadaver

Lever-, hjerte-, lunge-, nyre-, miltvægt og tarmlængde Generelt forholdt det sig således at organernes vægt samt tarmlængden i forhold til kropsvægt og kadavervægten, var større hos de lette dyr end hos de tunge (vist for levervægten, fig 4). Der var ikke signifikant forskel for levervægten og nyrevægten i forhold til kadavervægten. For miltvægten var der ingen signifikant forskel mellem grupperne, det skal bemærkes at milten er et organ der er afhængig af mange faktorer, bl.a. vil en infektion hos dyrene øge størrelsen markant. Derimod var organerne i forhold til kropslængden størst hos de tunge mink Der var ikke signifikant forskel på lungevægten i forhold til kropslængden, det skyldtes overvejende resultater fra 2000, men tendensen var den samme som for de øvrige organer. Organerne i forhold til den metaboliske kropsvægt, var ikke forskellig mellem tunge og lette dyr pånær for tarmlængden, således at de tunge hvalpe havde de korteste tarme i forhold til deres metaboliske kropsvægt.

Testikler Der var stor forskel i testikel størrelse mellem de enkelte hvalpe. Hos nogle hvalpe var testikel udviklingen gået i gang, hos andre var de meget små. Hos en del hvalpe forsvandt testiklerne under pelsningen. Det var således ikke let at sige noget om forskelle mellem store og små hvalpe. Udviklingen fra år til år For organerne i forhold til kropsvægt og længde, var der i de fleste tilfælde en signifikant årseffekt der generelt afspejlede at hvalpene i begge grupper blev tungere. For levervægten var der dog ingen linie i tallene, det formodes at skyldes udtagnings proceduren, der kan have varieret lidt fra år til år. Konklusion Hvalpenes totale vægt havde større betydning for, hvor stor et skind der blev produceret, end kropslængen. Udvælgelsen af store hvalpe som avlsdyr i denne undersøgelse, foregik da også ud fra vægten af dyrene ved sortering, og ikke ud fra kropslængden. Ved udvælgelsen af de tunge hvalpe øgede dyrene også deres længde, men ikke så stærkt, vi fik altså udvalgt fede dyr. Knoglerne blev ikke længere selvom dyret blev tungere, men fulgte udelukkende kropslængden. Derimod blev knoglerne tungere når dyret blev tungere, knoglevægten fulgte dyrenes metaboliske kropsvægt. Udvælgelsen af fede dyr bevirkede at organerne blev større i forhold til kropslængden, men blev mindre i forhold til totalvægten. Organerne, pånær tarmlængden, udgjorde hos tunge og lette hvalpe samme andel af dyrenes metaboliske kropsvægt. Tarmlængden

Faglig Årsberetning 2003

121


Clausen, T.

hos de tunge hvalpe var kortere i forhold til deres metaboliske kropsvægt end hos de lette hvalpe. For organerne i forhold til kropsvægt og -længde, var der i de fleste tilfælde en signifikant årseffekt der generelt afspejlede at hvalpene i begge grupper blev tungere. Referencer Pond, W.G., Church, D.C. & Pond, K.R., 1995. 4.th edition, Basic animal nutrition and feeding.

122

Fredberg, M. & Freudendal, A. J., 2000. Genetiske undersøgelser af selektionsrespons og fænotypisk korrelation i minkselektionsforsøg for højere kropsvægt. Bachelorprojekt, KVL. Rasmussen, U. L., 2001. Avlsrapport No. 15, 2000. Forsøgsfarmen Syd.

Faglig Årsberetning 2003


Omregningsfaktorer fra Protein- til Aminosyrefordøjelighed Carsten Hejlesen

Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Sammendrag Med data fra 63 fordøjelighedsforsøg (8 vegetabilske- og 55 animalske råvarerforsøg, med hhv 4 og 29 forskellige råvarenumre i Råvaretabellen) er omregningsformler beregnet til estimering af de enkelte aminosyrers tilsyneladende fordøjelighed via den tilsyneladende fordøjelighed af råprotein i råvaren. For 10 aminosyrer var der en sammenhæng mellem råproteinfordøjeligheden og aminosyrernes fordøjelighed, som var uafhængig af råvarens type. For de resterede 8 aminosyrer var sammenhængen betinget af råvaretype. For enkelte aminosyrer var der råvarer, som ikke passede ind i den generelle sammenhæng for råvaretypen. De præsenterede omregningsformler kan, og bør kun anvendes som en midlertidig estimering af aminosyrernes tilsyneladende fordøjelighed indtil reelle forsøgsresultater foreligger. C. Hejlesen (2004). Omregningsfaktorer fra protein- til aminosyrefordøjelighed. Faglig Årsberetning 2003, 123-128. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter, Holstebro, Danmark. Abstract Data from 63 digestibility trials (8 of vegetable- and 55 animal origin, consisting of respectively 4 and 29 ingreedients in the Råvaretabel) were used to calculate formulas for estimation of the apparent digestibility of the amino acids (ADAA) as a function of apparent digestibility of crude protein (ADP). There was a correlation between ADP and ADAA for 10 amino acids regard less of the ingreedient type. For the remaining 8 amino acids the correlation were influenced by ingreedient type. The correlation between ADP and ADAA for some amino acids in some ingreedients did not fit into the generel correlation. The presented formulas should only be used to estimated the apparent digestibility of amino acids, until results from digestibility trials is available. C. Hejlesen (2004). Conversion factors for estimation of amino acid digestibility from the digestibility of crude protein.. Annual Report 2003, 123-128. Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Råvaretabellen er en del af grundlaget for sammensætningen af foder til danske mink. Derfor er det vigtigt, at Råvaretabellen til stadighed er opdateret. Råvaretabellen indeholder i grundtræk 2 typer af information om de råvarer der kan anvendes til pelsdyrfoder. Det ene er råvarernes indhold af næringsstoffer, mens det andet er minks evne til at optages disse næringsstoffer. Sidstnævnte betegnes som næringsstoffernes fordøjelighed. Indholdet af råvarenes næringsstoffer undersøges løbende via Den Frivillige Foderkontrols arbejde. Fordøjeligheden af næringsstofferne bestemmes ved såkaldte fordøjelighedsforsøg. Disse forsøg er ressourcekrævende, og blev tidligere kun anvendt i begrænset omfang. Ved tidligere opdateringer af Råvaretabellen var man derfor i stor udstrækning henvist til at benytte de relativ få tilgængelige oplysninger om råvarernes indhold af aminosyrer og teoretisk beregnede aminosyrefordøjeligheder (Børsting 1993). I 1999 etablerede Pelsdyrerhvervts Forsøgs- og Forskningscenter (PFC) faciliteter til gennemfø-

relse af fordøjelighedsforsøg. Indtil 2001 blev der foretaget bestemmelser af råvarer fordøjelighed af råprotein, - fedt og –kulhydrat. Resultaterne af disse forsøg er beskrevet af Hejlesen & Lærke (2003). I 2001 indgik PFC en aftale med Dansk Pelsdyr Foder A/S, Analyselaboratoriet om udførelse af laboratorieanalyser i forbindelse med fordøjelighedsforsøg. Siden 2001 har en stor del af de forsøg PFC har gennemført været med bestemmelse af aminosyrernes fordøjeligheder. Disse resultater bruges til en løbende opdatering af Råvaretabellen. Da en gennemgribende opdatering af Råvaretabellen er en tidskrævende proces, vil der være råvare, som endnu ikke er undersøgt. For disse råvarer og for nye eller specielle råvarer, der anvendes til forsøg kan det være formålstjenestelig at kunne estimere fordøjeligheden af aminosyrerne. Formålet med denne undersøgelse var, at bestemme formler til estimering af råvarers aminosyrefordøjeligheder, når råvarernes proteinfordøjelighed er kendt. 123

Faglig Årsberetning 2003


Hejlesen, C.

Materiale og metode I undersøgelsen indgik resultaterne fra 63 fordøjelighedsforsøg med i alt 33 forskellige råvarenumre i Råvaretabellen. Af disse var 8 for vegetabilske råvarer (4 råvarenumre), mens de resterende var for animalske (29 råvarenumre). Forudsætningen for regressionsberegningerne er, at fordøjeligheden af råprotein i en råvare afspejler fordøjeligheden af de enkelte aminosyrer i råvaren, idet råprotein (bestemt som N-indhold * 6,25) primært er sammensat af aminosyrer. Der var ikke en forudsætning, at regressionslinierne gik gennem nulpunktet. For hver aminosyre og hver råvaretype er det undersøgt, om enkelte råvaretyper afviger fra den generelle sammenhæng mellem proteinfordøjelighed og aminosyrefordøjelighed. Ved regressionsberegningerne er følgende inddeling og udeladelser foretaget; For alanin, arginin, histidin, leucin, methionin, phenylalanin, prolin, serin, tyrosin og valin er formlen beregnet for alle råvarertyper. For asparaginsyre er 3 formler beregnet: for tørrede animalske + fjerkræprodukter, for våde animalske uden fjerkræprodukter samt for vegetabilske råvarer. For hver af aminosyrerne glutaminsyre, glycin, isoleucin og threonin er 2 formler beregnet: for animalske og for vegetabilske. For isoleucin er blodprodukter udeladt. For cystin er 2 formler beregnet: for fjerkræprodukter, samt for alle andre. Tørrede blodprodukter er udeladt.

124

For lysin er 3 formler beregnet: for tørrede animalske + fjerkræprodukter, for våde animalske samt for vegetabilske råvarer. Toastede soyabønner er udeladt. For tryptofan er 4 formler beregnet: for vegetabilske, for animalske der ikke er fjerkræprodukter eller slagteaffald, der har været udsat for tørring, for fjerkræprodukter og for slagteaffald der har være udsat for en tørring (fedtegrever, svinepulp og kødbenmel). Toastede soyabønner er udeladt. Alle fordøjeligheder er tilsyneladende. Resultater For 10 aminosyrer var der en god sammenhæng mellem råvarens råproteinfordøjelighed og fordøjeligheden af aminosyrerne i råvaren, uanset råvarens oprindelse og procesbehandling. I figur 1 ses denne generelle sammenhæng for serin. For de resterende 8 aminosyrer var sammenhængen betinget af råvaretype og/eller procesbehandling. I figur 2 ses, at der for glutaminsyre er forskellige sammenhænge for vegetabilske og animalske råvarer. I tabel 1 er omregningsformlerne vist for de enkelte aminosyrer. Hvor sammenhængen var afhængig af råvaretype og/eller procesbehandling er formlerne vist for de relevante inddelinger. Værdien ” R2 ” angiver hvor god sammenhængen er mellem råproteinfordøjeligheden og fordøjeligheden af aminosyren. En værdi på 0 angiver at der ingen sammenhæng er, mens en værdi på 1 angiver fuldstændig sammenhæng.

Faglig Årsberetning 2003


Omregningsfaktor fra protein- til aminosyrefordøjelighed

Målt serinfordøjelighed,%

95

85

75

65

55 55

60

65

70

75

80

85

90

95

100

Målt proteinfordøjelighed, % Figur 1. Fordøjeligheden af serin er et eksempel på en aminosyre, hvor sammenhængen til råproteinfordøjeligheden er uafhængig af råvaretype.

Målt glutaminfordøjelighed,%

95

85

75

65

55 55

60

65

70

75

80

85

90

95

100

Målt proteinfordøjelighed, % Vegetabilsk

Animalsk

Figur 2. Sammenhængen mellem de målte fordøjeligheder af råprotein og glutaminsyre er forskellig for vegetabilske- og animalske råvarer.

125 Faglig Årsberetning 2003


Hejlesen, C.

Tabel 1. Formler til omregning af tilsyneladende råproteinfordøjelighed til tilsyneladende fordøjelighed af de enkelte aminosyrer. For 10 aminosyrer er der en generel sammenhæng uanset råvaretype, mens der for 8 aminosyrer er råvarespecifikke sammenhænge. Aminosyrer Underinddeling Medtaget/Udeladt Omregningsformel R2 Alanin x * 0,797 + 21,8 0,92 Arginin x * 0,500 + 49,3 0,80 Asparagin Vegetabilske x * 0,420 + 48,9 0,50 Våde animalske Uden fjerkræ 0,63 x * 1,046 ÷ 2,0 Tørre animalske Med fjerkræ 0,91 x * 2,419 ÷ 129,3 Cystin Vegetabilske og animalske Uden fjerkræ og tørret blod 0,80 x * 2,378 ÷ 135,4 Fjerkræ 0,14 x * 0,770 ÷ 5,8 Glutaminsyre Vegetabilske x * 0,662 + 35,8 0,96 Animalske 0,96 x * 1,064 ÷ 2,4 Glycin Vegetabilske x * 0,893 + 4,3 0,63 Animalske x * 0,777 + 21,9 0,89 Histidin 0,92 x * 1,219 ÷ 16,4 Isoleucin Vegetabilske x * 0,574 + 41,2 0,83 Animalske Uden blod x * 0,924 + 11,9 0,91 Leucin x * 0,948 + 10,2 0,92 Lysin Vegetabilske Uden soyabønner x * 0,584 + 30,2 0,10 Tørre animalske Med fjerkræ 0,95 x * 1,186 ÷ 10,9 Våde animalske x * 0,504 + 50,4 0,70 Methionin x * 0,939 + 11,2 0,89 Phenylalanin x * 0,803 + 21,3 0,89 Prolin x * 0,778 + 20,6 0,84 Serin x * 0,972 + 3,0 0,95 Threonin Vegetabilske x * 0,611 + 26,0 0,72 Animalske 0,92 x * 1,032 ÷ 6,3 Tryptofan Vegetabilske Uden soyabønner 0,28 x * 1,588 ÷ 64,2 Animalske Uden fjerkræ, kødbenmel, tørret x * 0,831 + 15,6 0,42 fedtegrever og svinepulp Fjerkræ 0,94 x * 1,833 ÷ 63,9 Fjerkræ, kødbenmel og svinepulp 0,94 x * 1,224 ÷ 34,7 Tyrosin x * 0,863 + 15,5 0,86 Valin x * 0,921 + 10,8 0,93

Diskussion For de 10 aminosyrer, hvor der er en god generel sammenhæng mellem fordøjeligheden af råproteinet og den enkelte aminosyre er en del af den gode sammenhæng betinget af, at der indgår mange observationer i regressionen, og at der dermed også er en stor variation i råproteinfordøjeligheden og fordøjeligheden af aminosyrerne. Tilsvarende er en del af den lille sammenhæng (lav R2) mellem fordøjeligheden af råproteinet og aminosyren for nogle af de resterende betinget af et lille antal observationer.

For de fleste omregningsformler er der en middel til god sammenhæng, men der er også omregningsformler med meget lav sammenhæng. Da der kun indgår 4 forskellige vegetabilske råvaretyper kan omregningsformlerne ikke betingelsesløst overføres til vegetabilske råvarer generelt. Tilsvarende kan formlerne heller ikke anvendes betingelsesløst for de animalske råvarer, idet enkeltråvarer indenfor en råvaregruppe ikke passede ind i sammenhængen. For eksempel er fjerkræaffald udeladt for våde animalske råvarer i omregningsformlen for asparagin.

Eksemplet med fordøjelighed af glutaminsyre (se figur 2) viser, at der ikke ubetinget er en sammenhæng mellem råproteinfordøjeligheden og fordøjeligheden af de enkelte aminosyrer. Årsagen hertil kan være, at aminosyrerne er bundet forskelligt i forskellige råvaretyper, og dermed er mindre tilgængelig for fordøjelsesenzymerne. Desuden er sammenhængen betinget af procesbehandlingen af råvarerne, med lysinfordøjeligheden som eksempel. Her er fordøjeligheden i animalske råvarer betinget af om de er blevet tørret.

Endelig gøres opmærksom på, at omregningsformlerne er baseret på en række kendte råvarer.

126

Formlerne bør derfor kun anvendes for råvarer, hvor der ikke forefindes resultater fra forsøg. Og de bør kun anvendes som ”et bedste bud” indtil resultater fra forsøg foreligger. Konklusion For nye råvarer, og for specielle råvarer til forsøg kan beregnede formler anvendes til en midlertidig beregning af aminosyrernes tilsyneladen-

Faglig Årsberetning 2003


Omregningsfaktorer fra protein- til aminosyrefordøjelighed

de fordøjelighed på baggrund af råvarernes tilsyneladende råproteinfordøjelighed. Omregningsformlerne kan, og bør kun anvendes som beregning af tilnærmede værdier, indtil relle fordøjelighedsforsøg er gennemført.

Referencer Børsting C.F. 1993. Aminosyretabellen. Aminosyrer til mink. Intern rapport nr. 19. 9-14. Statens Husdyrbrugsforsøg. Hejlesen, C. & H. N. Lærke (2003). Fordøjelighedsresultater fra in vivo forsøg med mink. Faglig Årsberetning 2002, 59-64. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter, Herningvej 112C, Holstebro, Danmark.

127 Faglig Årsberetning 2003


128

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2003


Udvikling af Analysemetoder til karakterisering af Stivelse Charlotte Bjergegaard, Camilla Christiansen, Kirsten Mortensen & Hilmer Sørensen.

Kemisk Institut, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C Sammendrag Udvikling af analysemetoder til karakterisering af stivelse i råvarer og foder til mink samt i fæcesprøver har omfattet en kolorimetrisk metode, samt en metode baseret på enzymatisk nedbrydning af stivelsesprodukter kombineret med analyse af nedbrydningsprodukterne ved HPCE. Den kolorimetriske metode viste god sammenhæng mellem farveudvikling og stigende koncentrationer af stivelse, med regressionskoefficienter nær 1. Det er således muligt at bruge metoden til kvantitativ bestemmelse af stivelsesindhold, forudsat kendskab til stivelseskilden. Den enzymatiske metode kombineret med væskechromatografi og anvendelse af Termamyl og isoamylase katalyseret hydrolyse før HPCE bestemmelse af oligosaccharider gav mulighed for karakterisering af stivelsesfraktionen. Resultaterne fra isoamylase behandlingen viste således store forskelle i fordelingen af toppe i elektroferogrammerne for forskellige stivelseskilder, en forskel der afspejler forskelle i opbygningen af amylopektinfraktionen. Bjergegaard, C., Christiansen, C., Mortensen, K. & H. Sørensen (2004). Udvikling af analysemetoder til karakterisering af stivelse. Faglig Årsberetning 2003, 129-140. Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract Development of analytical methods for characterisation of starch in mink feed and faeces have comprised a colorimetric method and a method based on an enzymatic degradation of starch in combination with HPCE analysis of the obtained products. The colorimetric method showed good correlation between colour response and increasing concentration of starch (r2 close to 1). The method was thus applicable for quantitative determination of starch, provided knowledge to the origin of starch. Information of structural variation of the starch fractions was obtained by the enzymatic method, based on a heat resistant α-amylase Termamyl and isoamylase, prior to HPCE analyses of oligosaccharides released. Results obtained showed considerable variation with respect to peak pattern in electropherograms, indicating structural differences in the amylopectin fraction. Bjergegaard, C., Christiansen, C., Mortensen, K. & H. Sørensen (2004). Development of analytical methods for characterisation of starch. Annual Report 2003, 129-140. Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Danmark.

Indledning Senere års forsøg med fodring af mink i dieperioden har vist, at tæverne kan få 40% af den omsættelige energi (OE) fra protein, uden negative konsekvenser for reproduktionsresultater og hvalpevægte ved fravænning (Hejlesen & Clausen, 2002). I de udførte forsøg har en blanding af byg og hvede været anvendt som kulhydratkilde. Der kan imidlertid være stor forskel i sammensætningen af kulhydratfraktioner fra forskellige råkulhydratkilder, hvilket kan have væsentlig betydning for mink der i varierende grad kan udnytte stivelses- og glukosefraktionen, mens kostfibre er ufordøjelige for mink, og måske endda kan have en negativ effekt på omsætningen af foderets næringsstoffer. I Clausen et al. (2003) refereres fodringsforsøg, som har vist at 10-17% af OE fra kulhydrat kan anvendes med godt resultat, hvorimod der har været negative resultater med 20-22% af OE fra kulhydrat (Clausen & Hejlesen, 1999, Hejlesen

& Clausen, 2001, 2002). Det kan imidlertid godt være at anvendelsen af andre kulhydratkilder, vil gøre det muligt at anvende højere mængder. Et forsøg med 5 forskellige kulhydratkilder fodret til mink i dieperioden, viste, at anvendelse af forskellige kulhydratkilder ved 40% af OE fra protein i foderet i dieperioden var uden betydning for goldprocent og hvalperesultat. Der var imidlertid forskel i hvalpevægtene dag 42. Stivelsesfraktionens sammensætning, struktur og organisation i stivelseskorn er en mulig forklaring på variationen i resultater. Forskelle i stivelsesfraktionen menes som nævnt ovenfor altså at have en hvis betydning for udnyttelsesgraden af kulhydratfraktionen. Stivelse opdeles i 2 hovedtyper: amylose og amylopektin. Amylose er en uforgrenet stivelsestype bestående af α(1-4)-glycosidbundne D-glucose-enheder, mens den forgrenede amylopektin har glucosebaserede sidekæder tilknyttet via α(1-6)-binding. Denne forskel i kemisk opbygning menes at have

Faglig Årsberetning 2003

129


Bjergegaard, C., Christiansen, C., Mortensen, K. & H. Sørensen

betydning for effektiviteten af den enzymatiske stivelsesnedbrydning i fordøjelseskanalen, således at amylopektin generelt nedbrydes hurtigere end amylose (French, 1984; Björck et al., 1990; Pettersson & Lindberg, 1997). Nedsat stivelsesfordøjelighed kan specielt være af betydning i mink, der har en relativ kort passagetid. Anvendelse af råkulhydratkilder til mink, er ud over den oprindelige kulhydratsammensætning, herunder indholdet af de ikke-fordøjelige fraktioner, også betinget af procesbehandlingen (befugtning, varmebehandling og formaling). Umiddelbart er en forskel i nedbrydningshastighed af amylose og amylopektin svær at forklare med kendskab til aktiviteten af αamylase fra pancreas. α-Amylase fungerer som en endo-glucosidase, det vil sige med spaltning internt i stivelsesmolekylet. Hurtigere nedbrydning af forgrenede glucaner kendes derimod fra nedbrydningen af glycogen i leveren, hvor glycogen phosphorylase, der er et exo-enzym, spalter fra de mange ikkereducerende ender i det forgrenede molekyle. Dette er imidlertidig ikke tilfældet i tarmkanalen. Mulige forklaringer på den øgede nedbrydelig af amylopektin i forhold til amylose er angivet af Björck et al. (1990). For det første betyder arrangementet af amylose og amylopektin i stivelseskornene at tilgængeligheden af amylose kan være lavere end for amylopektin. Amylose har desuden tendens til at kompleksbinde f.eks. med lipider, og det kan også påvirke fordøjeligheden i negativ retning. Endelig er amylose mere tilbøjelig end amylopektin til at danne retrograderet stivelse (en form for ufordøjeligt stivelse, typisk dannet i forbindelse med procesbehandling). Øget viden om stivelsesfraktionens sammensætning og struktur er således af væsentlig betydning i forbindelse med vurdering af en given foderblanding. Formålet med nærværende undersøgelse har derfor været at udvikle analytiske metoder til undersøgelse af kvalitet og værdi af forskellige stivelseskilder, ligesom analyse på udvalgte foder- og fæcesprøver har indgået i undersøgelserne. De anvendte metoder har omfattet såvel kolorimetrisk som enzymatisk analyse. Den 130

kolorimetriske metode var baseret på kompleksdannelse mellem stivelse og KI3-, med efterfølgende spektrofotometrisk måling ved 360 nm. Udvalgte prøver blev analyseret i trippelbestemmelse som test af metodens reproducerbarhed. Stivelsen i kulhydratfraktionerne blev endvidere karakteriseret ved hjælp af enzymatisk stivelsesnedbrydning ved brug af Termamyl (varmestabil α-amylase der katalyserer spaltning af α(1-4)-bindinger) og isoamylase (hydrolyse af α(1-6)-bindinger). De dannede nedbrydningsprodukter blev efterfølgende derivatiseret med tryptamin (Andersen et al., 2003) og herefter karakteriseret og kvantificeret ved hjælp af High Performance Capillary Electrophoresis (HPCE). Materialer og metoder Referencer og prøver De anvendte referenceprøver stammer fra henholdsvis Merck (Darmstadt, Germany) og Sigma Co. (St. Louis, MO, USA): Kartoffelstivelse, 337 E718659 – Merck. Hvedestivelse, K22745785 – Merck. Majsstivelse, K19779686 – Merck. Risstivelse, 909 K11391384 – Merck. Rugstivelse, 104 K15310545 – Merck. Amylose (Type 3, potato, gammel) – Sigma A0512. Amylose (Type 3, potato, ny) – Sigma A-0512, Lot: 120K3778. Amylopektin (Majs) – Sigma A-7780. Amylopektin (Potato) – Sigma A-8515. Glycogen (Bovine liver) – Sigma G-0885. I undersøgelsen indgik desuden råvareprøver af hvede, hvedestivelse, byg, crumbled majs (majsflager), (waxy) majsstivelse, tapiokastivelse samt risstivelse. De analyserede prøver omfattede endvidere udvalgte foder- og fæcesprøver fra fordøjelighedsforsøg med mink. Reagenser Kaliumtriiodid 18.06.02/cch. Termamyl 120 L/ Type L/ Batch no.: AYN 04005 Novo Nordisk. Isoamylase 1,250,000 units. Produkt nr.: I-2758. Lot.: 51K1155. Sigma. Tryptamin-hydrochloride. 93650 Fluka AG. Lot.: 256626 786.

Faglig Årsberetning 2003


Udvikling af analysemetoder til karakterisering af stivelse

Natriumcyanoborhydrid. Produkt nr.: S86285G. Lot.: 038H3627. Sigma. Diverse standardstoffer. Kolorimetrisk stivelsesbestemmelse Stivelseskoncentrationen i prøverne måles spektrofotometrisk ved hjælp af en farvereaktion med KI3-. KI3- , som er en stor ion med negativ ladning, er hydrofil og kan derfor kompleksbinde sig i en α-helix struktur i stivelse og udvide denne, hvilket medfører ændret spredning af lyset, og en resulterende blå farve. Der skal minimum være 5-6 glucosemolekyler for at kunne danne en α-helix struktur som kan kompleksbinde med kaliumtriiodid. Den udviklede blå farve måles spektrofotometrisk. Der skal tages højde for baggrundsabsorption fra kalium triiodid (rødbrun farve). Målingen foretages i ELISAbakker ved hjælp af ELISA Reader (Bio-Tek Instruments, USA). Selve forsøgsproceduren omfatter afvejning af 1 mg prøve til 1 mL. Den opløste prøve koges 1 time og omrystes ca. hver 10 min. Prøven afkøles og centrifugeres. Fra supernatanten udtages 100µL til ELISApladens første brønd (A1). Der kan køres 12 prøver af gangen. (A112). Der fortyndes ved 2-trinsfortynding fra AH med Milli Q vand (50µL vand i B-H inden fortyndingsrækken begyndes, der overføres 50µL for hver gang, og de sidste 50µL smides ud). 200µL Milli Q vand tilsættes alle brøndene. Volumen er herefter 250 µL. 50µL 100x fortyndet KI3 tilsættes alle brøndene. Der blandes godt. Total assay volumen er 300µL. Pladen sættes i ELISA-readeren og måles ved 360nm. Enzymatisk nedbrydning Der anvendes 2 forskellige enzymer ved udvikling af den enzymatiske analysemetode. Termamyl er en varmeresistent α-amylase. Ved varmepåvirkning øges aktiviteten samtidigt med at de fleste andre enzymer eller mikroorganismer inaktiveres. Ved nedbrydning med Termamyl katalyseres spaltningen af α-1,4 bindinger. Herved er det både amylose og amylopektin der nedbrydes. Produkterne er primært glucose, maltose, maltotriose, maltotetraose og grænsedextriner (oligosaccharider med α-1-6 og α-1-4 glucosidbindinger).

Figur 1. Eksempel på α-(1-4) glucosidbundne D-glucoseenheder som findes bl.a. i amylose fra stivelse

soamylase katalysere spaltningen af α-1,6 bindingerne, hvorved sidekæderne fraspaltes den lange polymere kæde. I teorien er det muligt at få et mål for længden af sidekæderne ved efterfølgende HPCE analyse samt strukturopklarende spektrofotometriske metoder (LC-MS og NMR).

Figur 2. Eksempel på struktur af glucosid med α-1,6 bundne sidekæder, som findes bl.a. i amylopektin fra stivelse.

Selve forsøgsproceduren omfatter afvejning af 1 mg prøve til 1 mL. Der tilsættes 10 µL 1 mg/mL Thyminose standard pr. mg. prøve. Den opløste prøve koges 1 time og omrystes ca. hver 10 min. Prøven afkøles og er klar til videre brug. Termamylbehandling; Der tilsættes 40µL 10x fortyndet Termamyl til 1 mL prøve, som henstår ved 100 ºC i vandbad i 1½ time. Efter afkøling derivatiseres prøverne (se nedenfor) Isoamylasebehandling; Der tilsættes 40µL 40x fortyndet Isoamylase til 1 mL tempereret prøve. Prøverne inkuberes i stuetemperatur i 1½ time. Prøverne er herefter klar til derivatisering. Prøverne fra enzymbehandlingerne opbevares på frost indtil derivatisering gennemføres. Derivatisering af kulhydrater Kulhydrater mangler en chromofor og giver derfor et meget begrænset respons ved spektrofotometrisk måling. For at afhjælpe dette er anvendt tryptaminderivatisering, hvorved der

Faglig Årsberetning 2003

131


Bjergegaard, C., Christiansen, C., Mortensen, K. & H. Sørensen

introduceres en chromofor med absorptionsmaximum omkring 220 nm. Metoden kan anvendes på reducerende kulhydrater, som netop er produkterne efter enzymatisk nedbrydning. Princippet i derivatiseringen er en reaktionen mellem aldehydgruppen fra kulhydratet og NH2gruppen fra tryptamin, med efterfølgende vandfraspaltning og Schiff-base dannelse. Schiffbasen reduceres efterfølgende til et stabilt produkt. Metoden er yderligere beskrevet i Andersen et al. (2003). Kapillarelektroforese High Performance Capillary Electrophoresis (HPCE) er en metode der kan anvendes til et bredt spektrum af forbindelser. Teknikken er

tidligere beskrevet i forbindelse med forskning indenfor mink (Buskov et al., 1998; Andersen et al., 2000ab; Bjergegaard et al., 2000; Bjergegaard et al., 2002abc). Analyse af tryptaminderivatiserede kulhydrater er beskrevet i Andersen et al. (2003). Resultater og diskussion Kolorimetrisk stivelsesbestemmelse Kvantificering af stivelsesindhold Kolorimetriske analyser (KI3-) af købte standarder af amylose og amylopektin viste god lineær sammenhæng mellem farveudvikling og stigende koncentration af stivelse i den målte opløsning. Resultaterne for amylose (kartoffel) er vist i figur 3.

Figur 3. Sammenhæng mellem farveudvikling og stigende koncentrationer af amylose isoleret fra kartoffel, bestemt kolorimetrisk (360 nm) efter reaktion med KI3-.

Der blev opnået god lineær sammenhæng i det testede koncentrationsinterval (0.5-8,5 mg stivelse/mL) med regressionskoefficienter på 0,9993 (amylose) og 0,9996 (amylopektin). Farveudviklingen var kraftigst for amylose (hældningskoefficient af kurve på 19,6 - se tabel 1), mens tilsvarende koncentrationer af amylopektin resulterede i ca. 10x lavere absorbans ved 360 nm (1,93 i hældning - se tabel 1). Denne forskel kan forklares ved mekanismen bag kompleksdannelsen mellem stivelsesmolekyler og KI3-. Kompleksdannelsen

132

sker således kun med stivelse i α-helix struktur, hvilket kræver et vist mimimum antal af glucoseenheder i kæden. En høj forgreningsgrad og mange korte sidekæder i amylopektin vil derfor reducere kompleksdannelsen med KI3- og dermed det udviklede farverespons. Betydningen af forgreningsgrad og sidekædelængde blev yderligere bekræftet ved test af det animalske polysaccharid glycogen (hældningskoefficient = 0,36, se tabel 1), der er kraftigere forgrenet end amylopektin.

Faglig Årsberetning 2003


Udvikling af analysemetoder til karakterisering af stivelse

Tabel 1. Data for reference- samt stivelsesholdige foder- og fæcesprøver analyseret ved kolorimetri baseret på reaktion mellem stivelse og KI3-. ID = ikke detekterbar. Prøve Batch Koncentration HældningsRegressionskoefficient koefficient Kartoffelstivelse 337 E718659, Merck 1 mg/mL 12,80 0,999124 Hvedestivelse 610 K22745785, Merck 1 mg/mL 8,38 0,999332 Rugstivelse 104 K15310545, Merck 1 mg/mL 8,35 0,998292 Risstivelse 909 K11391384, Merck 1 mg/mL 6,61 0,999773 Majsstivelse 344 K19779686, Merck 1 mg/mL 8,59 0,998164 Crumbled Majs 2002/Tove/PFR 1 mg/mL 5,08 0,996773 Byg 2002/Tove/PFR 1 mg/mL 4,19 0,999682 Majsstivelse 2002/Tove/PFR 1 mg/mL 7,94 0,997192 Hvede 2002/Tove/PFR 1 mg/mL 4,69 0,997348 Hvedestivelse 2002/Tove/PFR 1 mg/mL 6,18 0,998297 Amylopektin-corn Sigma-A 7780 1 mg/mL 3,70 0,999715 Amylopektin-potato Sigma-A 8515 1 mg/mL 1,93 0,99957 Glucogen Sigma-G 0885 1 mg/mL 0,36 0,999028 Amylose Sigma-A 0512 1 mg/mL 19,60 0,999295 F130- Risstivelse Råvare DPF journal 35008 1 mg/mL 5,60 0,981233 F130- Risstivelse Foder DPF journal 35007 1 mg/mL 2,13 0,999897 F130- Risstivelse Fæces DPF journal 35336 1 mg/mL ID F130- Risstivelse Fæces DPF journal 35337 1 mg/mL ID F130- Risstivelse Fæces DPF journal 35338 1 mg/mL ID F130- Risstivelse Fæces DPF journal 35339 1 mg/mL ID F131-Waxy majsstivelse Råvare DPF journal 35006 1 mg/mL 4,09 0,999603 F131-Waxy majsstivelse Foder DPF journal 35005 1 mg/mL 1,22 0,999849 F131-Waxy majsstivelse Fæces DPF journal 35340 1 mg/mL ID F131-Waxy majsstivelse Fæces DPF journal 35341 1 mg/mL ID F131-Waxy majsstivelse Fæces DPF journal 35342 1 mg/mL ID F131-Waxy majsstivelse Fæces DPF journal 35343 1 mg/mL ID F131-Waxy majsstivelse Fæces DPF journal 35344 1 mg/mL ID F118-Majsstivelse Råvare DPF journal 34662 1 mg/mL 7,95 0,999879 F118-Majsstivelse Foder DPF journal 34663 1 mg/mL 2,45 0,999819 F118-Majsstivelse Fæces DPF journal 34922 1 mg/mL 0,20 0,999543 F118-Majsstivelse Fæces DPF journal 34923 1 mg/mL 0,31 0,998639 F118-Majsstivelse Fæces DPF journal 34924 1 mg/mL 0,41 0,999127 F118-Majsstivelse Fæces DPF journal 34925 1 mg/mL 0,25 0,998026 F118-Majsstivelse Fæces DPF journal 34926 1 mg/mL 0,21 0,992821 F119-Majsflager Råvare DPF journal 34676 1 mg/mL 5,40 0,999925 F119-Majsflager Foder DPF journal 34678 1 mg/mL 2,42 0,999912 F119-Majsflager Fæces DPF journal 34927 1 mg/mL 0,37 0,993134 F119-Majsflager Fæces DPF journal 34928 1 mg/mL 0,57 0,998238 F119-Majsflager Fæces DPF journal 34929 1 mg/mL 0,32 0,992892 F119-Majsflager Fæces DPF journal 34930 1 mg/mL 0,28 0,996816 F119-Majsflager Fæces DPF journal 34931 1 mg/mL 0,33 0,999863 F120-Hvedestivelse Råvare DPF journal 34665 1 mg/mL 4,94 0,999841 F120-Hvedestivelse Foder DPF journal 34664 1 mg/mL 1,67 0,9999 F120-Hvedestivelse Fæces DPF journal 34932 1 mg/mL 0,14 0,995531 F120-Hvedestivelse Fæces DPF journal 34933 1 mg/mL 0,11 0,995162 F120-Hvedestivelse Fæces DPF journal 34934 1 mg/mL 0,14 0,987372 F120-Hvedestivelse Fæces DPF journal 34935 1 mg/mL ID F120-Hvedestivelse Fæces DPF journal 34936 1 mg/mL ID F144-Tapiokastivelse Råvare DPF journal 36775 1 mg/mL 9,22 0,999981

Værdierne i tabel 1 viser, at der for kulhydratkilderne anvendt til foder blev opnået tilfredsstillende lineære sammenhænge, som også fundet for referencestivelserne. De opnåede hældningskoefficienters størrelse varierer for de enkelte stivelseskilder. Crumbled majs prøven med hældning 5.08 er reelt identisk med majsflageprøven (F119 råvare, hældning 5,40), mens majsstivelsesprøven med hældning 7,94 svarer til majsstivelsesråvaren (F118) med

hældning 7,95. Mindre god overensstemmelse findes mellem de identiske prøver af hvedestivelse (hældning henholdsvis 6,18 og 4,94 (F120)). Hældningskoefficienterne opnået ved den kolorimetriske metode er påvirket af flere faktorer. For det første er mængden af stivelse i kulhydratkilderne forskellig (tabel 2).

Faglig Årsberetning 2003

133


Bjergegaard, C., Christiansen, C., Mortensen, K. & H. Sørensen

Tabel 2. Anslået stivelsesindhold (%) i varmebehandlet byg og hvede, hvedestivelse, crumbled majs og majsstivelse på basis af litteraturdata. Prøve Råkulhydrat Stivelses andel af råkulhydrat (%) Stivelse (% af vare) (% af vare) Varmebehandlet byg 771) 72 55,4 Varmebehandlet hvede 771) 79 60,8 Hvedestivelse 83,2 90 74,9 Majsstivelse 92,9 99 91,8 Crumbled majs 77,2 91 70,3 1) Enggaard Hansen (1984)

Kun hvedestivelse og majsstivelse er oprensede produkter, mens byg, hvede og crumbled majs forventeligt vil have et lavere stivelsesindhold pr. g produkt og dermed en relativt lavere farveintensitet. Sammenlignes værdierne for standardkurvernes hældning (tabel 1) med stivelsesindholdet i kulhydratkilderne (tabel 2) ses således at et stigende stivelsesindhold giver en øget hældning. Ændringen er dog ikke lineær, og dette må skyldes et varierende forhold mellem amylose og amylopektin i produkterne. Forholdet mellem amylose og amylopektin i kendt stivelse kan i teorien beregnes ved en simpel formel (1), baseret på resultaterne præsenteret ovenfor. Til beregningen udnyttes

den store forskel i hældningskoefficienter for henholdsvis ren amylose og amylopektin. αkendt stivelse = (1-a) x αamylopektin + a x αamylose

(1)

hvor ”a” repræsenterer andel amylose i den målte stivelse, og 1-a tilsvarende repræsenterer andel amylopektin. I tabel 3 er vist nogle eksempler på beregning med den angivne formel for stivelser med kendt forhold af amylose og amylopektin. Her sammenlignes beregnet og målt hældningskoefficient for den testede stivelse, for at få en idé om formlens anvendelighed. Ved måling af stivelse med ukendt amylose/amylopektin forhold skal a beregnes på basis af målt α.

Tabel 3. Anslået hældningskoefficient for stivelse med kendt amylose/amylopektin forhold, baseret på formel 1 samt αamylopektin = 3,7 (majs) og 1,93 (kartoffel) og αamylose = 19,6 (tabel 1). For hvedestivelse er αamylopektin beregnet som et snit mellem α for majs og kartoffel (α = 2,8) Stivelseskilde % amylose % amylopektin Beregnet α Opnået α Kartoffel 20 80 5,46 12,80 Hvede 30 70 7,84 8,38 Majs 28 72 8,15 8,59

Det ses at beregnet og opnået hældningskoefficient stemmer rimeligt overens for hvede- og majsstivelse, mens resultaterne for kartoffelstivelse ikke er sammenlignelige. En mulig årsag til det afvigende resultat for kartoffelstivelse er at den angivne sammensætning af stivelse er forskellig fra den aktuelle. Ved at bruge formel (1) på den opnåede hældningskoefficient kan beregnes en sammensætning af den aktuelle kartoffelstivelse på 62% amylose og 38% amylopektin. Ud fra viden om den generelle fordeling af amylose og amylopektin i plantemateriale, hvor amylopektin dominerer, synes dette resultat dog ikke troværdigt. En anden mulig fejlkilde ved beregning for kartoffelstivelse er, at den fundne hældningskoefficient for amylopektin i kartoffelstivelse er for lav. Antages at hældningskoefficienten for amylose er korrekt, samt at fordelingen af amylose og amylopektin 134

er 3:7 kan den forventede hældning for amylopektin i kartoffel beregnes til 9,9. Yderligere undersøgelse af amylopektin og amylose fra kartoffel vil således være nødvendigt, men metoden synes anvendelig til et groft overslag for stivelseskomponentfordeling i majs og hvede. I prøver med et ukendt stivelsesindhold, men kendt stivelseskilde, er den kolorimetriske metode velegnet til kvantitativ bestemmelse af stivelse, på basis af hældningskoefficienterne for rene stivelser givet i Tabel 1. For ukendte stivelser kan metoden derimod ikke bruges umiddelbart. En hjælp til identifikation af stivelseskilden kan være chemotaksonomiske undersøgelser, hvor viden om øvrige komponenter i kilden udnyttes. Et eksempel kan være bestemmelse af intakte lipider samt analyse af type og mængde af carotenoider.

Faglig Årsberetning 2003


Udvikling af analysemetoder til karakterisering af stivelse

Kvantificering af stivelsesindhold i råvare (kendt stivelseskilde) Ved at sammenholde hældningskoefficienten for råvareprøven med hældningskoefficienten opnået ved analyse af 100% rene stivelsesprøver (samme oprindelse) kan mængden af stivelse (%) beregnes.

Stivelse i råvare (%) = (5,60/6,61) x 100 = 84,7% I Tabel 4 er vist hvilke hældningskoefficienter (100% stivelse) der er anvendt ved beregning af stivelsesindhold for de enkelte råvarer. Resultater for stivelsesindholdet i råvarer er angivet i Tabel 5.

Eksempel: Risstivelse (Merck); hældning = 6,61 F-130-Risstivelse (råvare); hældning = 5,60

Tabel 4. Hældningskoefficienter (kolorimetrisk analyse) for rene stivelser ved bestemmelse af stivelsesindhold i råvarer m.v. Stivelseskilde Hældningskoefficient Kommentar (råvare) (ren stivelse) Risstivelse 6,61 Bestemt eksperimentelt fra købt stivelse Majsstivelse 8,59 Bestemt eksperimentelt fra købt stivelse Majsflager 8,59 Hældning for ren majsstivelse anvendt Majsstivelse, waxy 3,70 Stivelse i waxy majs består af 100% amylopektin. Hældning for amylopektin bestemt eksperimentelt er brugt Hvedestivelse 8,38 Bestemt eksperimentel fra købt stivelse Tapiokastivelse Ingen data – stivelsesbehold beregnes ikke Tabel 5. Stivelse i % af råvare. De angivne resultater er % af frysetørret materiale Råvare Batch/prøvenr Hældnings- Stivelse i % af Råvare DJF koefficient frysetørret j.nr. råvare F130-Risstivelse 35008 5,6 84,7 % F118-Majsstivelse 34662 8,0 93,1 % F119-Majsflager 34676 5,4 62,9 % F131-Majsstivelse, waxy 35006 4,1 Ca.100 % F120-Hvedestivelse 34665 4,9 58,5 %

Den angivne værdi for % stivelse i hvedestivelse er lavere end forventet. Dette skyldes muligvis en forskel i sammensætningen af hvedestivelse i prøven henholdsvis den testede rene hvedestivelse. Udføres beregningen for hvedestivelse med hældningskoefficienten på 6,18 (F120) beregnes stivelsesindholdet til 73,7%

hvilket er et relativt lavt, men dog et mere sandsynligt niveau end 58,5% Kvantificering af % råvare i foder Indholdet i foder af en given stivelsesholdig råvare kan beregnes ved sammenligning af den målte hældning for råvare henholdsvis foder bestemt ved den kolorimetriske metode. Tabel 6 viser det beregnede indhold af råvare i foder for udvalgte stivelseskilder og foderblandinger. Beregningen forudsætter at den aktuelle råvare er eneste stivelseskilde i foderblandingen. Som det fremgår af Tabel 6 er der ca. 30-50 % stivelse (råvare) i foderet.

Tabel 6. Beregning af % råvare i foderblanding. Prøve F130- Risstivelse- Råvare F130- Risstivelse –Foder F131-Waxy majsstivelse-Råvare F131-Waxy majsstivelse-Foder F118-Majsstivelse-Råvare F118-Majsstivelse-Foder F119-Majsflager-Råvare F119-Majsflager-Foder F120-Hvedestivelse-Råvare F120-Hvedestivelse-Foder

Batch DPF journal 35008 35007 35006 35005 34662 34663 34676 34678 34665 34664

A (hældning) 5,60 2,13 4,09 1,22 7,95 2,45 5,40 2,42 6,18 1,67

g råvare/ g foder

% råvare i foderet

0,380

38,01)

0,298

29,8

0,308

30,8

0,448

44,8

0,270

27,0

1) Beregningsekesempel: α(foder)/α(råvare) x 100 = 2,13/5,60 x 100 = 38%

Fordøjelighed af stivelse Den kolorimetriske metode var anvendelig selv ved meget lave stivelseskoncentrationer, som

illustreret ved anvendelsen af metoden på fæcesprøver fra fodringsforsøg. Tabel 1 viser således høje regressionskoefficienter for de testede fæcesprøver. Det var dog ikke alle

Faglig Årsberetning 2003

135


Bjergegaard, C., Christiansen, C., Mortensen, K. & H. Sørensen

prøver der gav et detekterbart resultat, hvilket både kan skyldes at metoden ikke kan måle de helt små stivelseskoncentrationer, men også at stivelsen kan være nedbrudt til så små fragmenter, at de ikke giver farverespons i den kolorimetriske metode. Resultaterne viser således også en relativ høj stivelsesnedbrydning, dog varierende afhængig af hvilken stivelseskilde der har indgået i foderblandingen. For risstivelse og waxy majsstivelse (højt amylopektinindhold) var det ikke muligt at detektere stivelsesrester i fæces, mens majsstivelse, majsflager og hvedestivelse havde en gennemsnitlig fordøjelighed på 89%, 85% og 92% baseret på hældningskoefficienterne i tabel 1. Den højere fordøjelighed af waxy majsstivelse sammenlignet med majsstivelse var forventet, jævnfør den højere fordøjelighed af den forgrenede amylopektin sammenlignet med amylose. Enzymatisk nedbrydning Karakteriseringen af stivelsesprøver blev foretaget ved brug af endo-glucosidaserne Termamyl og Isoamylase, som er specifikke for henholdsvis α(1-4) og α(1-6) bindinger. Nedbrydning med Termamyl virker på både amylose og amylopektin og resulterer i glucose, maltose (2 glucoseenheder), maltotriose (3 glucoseenheder), maltotetraose (4 glucoseenheder), maltopentose (5 glucoseenheder) og såkaldte grænsedextriner. Grænsedextriner er mindre oligosaccharider af α(1-4)-bundne glucose-enheder, der desuden indeholder α(1-6)bundne glucoseenheder. Grænsedextrinerne stammer fra forgreningspunkterne i amylopektin, hvis α(1-6) bindinger ikke nedbrydes af Termamyl. Antal glucose-enheder i grænsedextriner kan variere. Produkterne fra enzymbehandlingerne blev analyseret i HPCE efter tryptaminderivatisering. Figur 4 viser et eksempel på et elektroferogram af nedbrydningsprodukter fra Termamylbehandling af hvedestivelse brugt i fodringsforsøg beskrevet af Clausen et al. (2003). Identifikation af toppene i electroferogrammet (Figur 4) er foretaget ved sammenligning med

136

analyseresultater for en standardblanding kørt under samme betingelser (Figur 5).

Figur 4. Nedbrydningsprodukter opnået ved Termamylbehandling af hvedestivelse, efterfulgt af tryptaminderivatisering og HPCE. Glucose (19.12 min.), maltose (16.64 min.), maltotriose (16.31 min.) og maltopentose (15.97 min.)

Figur 5. Electroferogram af standardblanding bestående af glucose (19.98 min.), maltose (17.29 min.), maltotriose (16.96 min.) og maltotetraose (16.74 min.).

Som det ses af Figur 4 resulterede Termamylbehandlingen af hvedestivelse i monosakkaridkomponenten glucose, såvel som di-, tri-, tetraog pentoser af glucoseenheder. Maltotetraose er til stede som den lille top mellem maltopentose og maltotriose. Identifikationen er bekræftet ved spiking. Forekomsten af grænsedextriner ses som små toppe foran de identificerede oligosaccharidtoppe. Den store top først i elektroferogrammerne er overskud af tryptamin. Metoden anvendt ved analyse af nedbrydningprodukter fra såvel Termamyl- som isoamyloasebehandling er oprindeligt udviklet til bestemmelse af mono- og disaccharider (Figur 6,

Faglig Årsberetning 2003


Udvikling af analysemetoder til karakterisering af stivelse

Andersen et al., 2003). Som det fremgår af resultaterne i stivelsesprojektet er metoden dog også velegnet til større kulhydratenheder.

Tryptamine

1

34 2

Resultaterne fra Isomaltasebehandlingen af de fem kulhydratfraktioner anvendt i fodringsforsøg af Clausen et al. (2003) fremgår af Figur 7-11.

8 7 6 10 5 9 11

12

13

Figur 6. Elektropherogram af standardblanding med mono- og disaccharider, analyseret ved HPCE efter tryptaminderivatisering. 1: Dthyminose; 2: L-rhamnose; 3: Cellobiose; 4: D-xylose; 5: D-ribose; 6: Melibiose; 7: L-arabinose; 8: D-glucose; 9: D-mannose; 10: D-galactose; 11: L-fucose; 12: D-glucuronsyre og 13: D-galacturonsyre

Figur 7. Nedbrydningsprodukter opnået ved Isoamylasebehandling af byg efterfulgt af tryptaminderivatisering og HPCE.

Figur 8. Nedbrydningsprodukter Isoamylasebehandling af hvede tryptaminderivatisering og HPCE.

Faglig Årsberetning 2003

opnået efterfulgt

ved af

137


Bjergegaard, C., Christiansen, C., Mortensen, K. & H. Sørensen

α(1-4)-bundne oligosaccharider bestående af glucoseenheder. Oligosaccharidernes størrelse svarer til de fraspaltede sidekæder. Det er altså udelukkende amylopektin der er substrat for isoamylase, og resultaterne kan derfor bruges til karakterisering af amylopektin i de forskellige kulhydratkilder.

Figur 9. Nedbrydningsprodukter Isoamylasebehandling af hvedestivelse tryptaminderivatisering og HPCE.

Figur 10. Nedbrydningsprodukter Isoamylasebehandling af majsstivelse tryptaminderivatisering og HPCE.

opnået efterfulgt

opnået efterfulgt

ved af

ved af

Figur 11. Nedbrydningsprodukter opnået ved Isoamylasebehandling af crumbled majs efterfulgt af tryptaminderivatisering og HPCE.

Ved enzymbehandling med isoamylase spaltes udelukkende α(1-6)-bindinger, hvilket fører til 138

På alle elektroferogrammerne (Figur 7-11) ses en top omkring 8 minutter (overskud af tryptamin) og ved 12 minutter (intern standard: 2-deoxyribose (thyminose)). Toppene i området omkring 13-14 minutter repræsenterer nedbrydningsprodukter fra isoamylasebehandlingen. Sammenholdes mønstret for toppene omkring 13-14 minutter ses en væsentlig forskel imellem de enkelte kulhydratkilder. Amylopektin fra hvede (figur 8) og specielt ren hvedestivelse (figur 9) adskiller sig fra de øvrige kulhydratkilder ved at have 2 pænt adskilte områder med toppe. Dette tyder på at sidekæderne i amylopektin fra hvede grupperer sig i 2 størrelsesgrupper med hensyn til sidekædernes længde i amylopektin. Nedbrydningsprodukter for amylopektin fra byg, majsstivelse og crumbled majs repræsenteres af et enkelt område med en opsplittet top, og hvis mønsteret i dette område sammenlignes ses en betydelig variation. Den opsplittede top dækker over sidekædeprodukter af forskellig længde, og det varierende mønster viser således at opbygningen af amylopektin fra de tre nævnte kulhydratkilder er varierende. Sammenholdt med resultaterne fra Clausen et al. (2003), der viste en lavere hvalpevægt på dag 42 for crumbled majs holdet, er det også interessant at se, at majsstivelse og crumbled majs reelt afviger med hensyn til opbygningen af amylopektin. Behandlingen ved fremstillingen af crumbled majs lader altså til at påvirke kulhydratfraktionen, således at crumbled majs giver et dårligere resultat i fodringsforsøget end den ubehandlede stivelse fra majs. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at udtale sig nærmere om længden af oligosaccharid-nedbrydningsprodukterne fra Isoamylasebehandlingen. En metode til afklaring af dette spørgsmål vil omfatte søjlekromatografisk oprensning af nedbrydningsprodukterne

Faglig Årsberetning 2003


Udvikling af analysemetoder til karakterisering af stivelse

efterfulgt af LC-MS til strukturopklaring af de oprensede produkter.

overslag over forholdet af de to komponenter i stivelsen.

Alternativt til overvejelser omkring strukuren af stivelsesfraktionen kan forøgelse af stivelsesnedbrydningen endvidere tænkes opnået ved tilsætning af stivelsesnedbrydende enzymer i foderet. Et netop afsluttet forsøg med test af 6 forskellige stivelsesnedbrydende enzymer (produceret af Novozymes A/S) viste potentielle muligheder med hensyn til at øge in vitro fordøjeligheden af stivelsesfraktionen i byg og majs. De undersøgte enzymer omfattede tre α-amylaser (endo-enzymer som spalter α-(1-4) bindinger internt i stivelsesmolekyler, en CGTase (medfører cyliske nedbrydningsprodukter; cyklodextriner), en pullulanase (hydrolyserer α-(1-6) bindinger) samt en amyloglucosidase (exo-enzym, spalter α-(1-4) bindinger fra ikke-reducerende ende, desuden lav aktivitet overfor α-(1-6)-bindinger). Rangeringen af enzymer med hensyn til evne til at øge stivelsesfordøjeligheden varierede med udgangsmaterialet (byg/majs) (Drejer, 2003). Det er på det foreliggende grundlag vanskeligt at vurdere potentialet af en øget stivelsesnedbrydning in vitro med den reelle forøgelse in vivo, og der skal således yderligere undersøgelser til.

Den enzymatiske metode, baseret på anvendelse af Termamyl og isoamylase gav mulighed for karakterisering af stivelsesfraktionen i kombination med tryptaminderivatisering og HPCE af de derivatiserede nedbrydningsprodukter. Behandling med Isoamylase viste således store forskelle i fordelingen af toppe i elektroferogrammerne for forskellige stivelseskilder, hvilket formodentligt kan forklares ved forskelle i forgreningsgrad og forgreningstæthed af amylopektin. Yderligere undersøgelser af nedbrydningsprodukterne kan fås fra søjlekromatografisk oprensning samt spektrofotometrisk (LS-MS, NMR) undersøgelse af de oprensede produkter.

Konklusion Den testede kolorimetriske metode viste god overensstemmelse mellem farveudvikling og koncentrationer af stivelse, med regressionskoefficienter nær 1. I prøver med et ukendt stivelsesindhold, men kendt stivelseskilde (f.eks. foderblandinger med hvede og byg), er den kolorimetriske metode således velegnet til kvantitativ bestemmelse af stivelse, på basis af hældningskoefficienterne for rene stivelser. Farveresponset (hældningen) i den kolorimetriske metode viste sig nemlig at afhænge af oprindelse af stivelse, hvilket formodentligt skyldes forskelle i stivelsesfraktionens forhold mellem den uforgrenede amylose og forgrenede amylopektin. Det blev desuden demonstreret at kendskab til farverespons for ren amylose henholdsvis amylopektin samt farverespons for en given stivelse kan være med til at give et groft

Referencer Andersen, K.E., Bjergegaard, C., and Sørensen, H. 2003. Analysis of reducing carbohydrates by reductive tryptamin derivatization prior to micellar electrokinetic capillary chromatography. (accepted for publication in J. Agric. Food Chem, available on website.) Andersen, K.E., Bjergegaard, C., Buskov, S., Clausen, T.N., Mortensen, K., Sørensen, H., Sørensen, J.C., and Sørensen, S. 2000a. Glycosides in mink milk (in Danish). Faglig Årsberetning 1999. Dansk Pelsdyravlerforening, Glostrup, pp. 155-161. Andersen, K.E., Bjergegaard, C., Mortensen, Møller, P., and Sørensen, H. 2000b. Analysis of mono-, di-, and oligosaccharides in biological materials (in Danish). Faglig Årsberetning 1999. Dansk Pelsdyravlerforening, Glostrup, pp. 134144. Bjergegaard, C., Clausen, T.N., Dietz, H.H., Mortensen, Sørensen, H. and Sørensen, J.C. 2002a. High content of ethoxyquin in feed for mink in the reproduction, lactation, and early growth period (in Danish). Faglig Årsberetning 2001. Dansk Pelsdyravlerforening, Glostrup, pp.133-139. Bjergegaard, C., Clausen, T.N., Hejlesen, C., Mortensen, K., and Sørensen, H. 2002b. Lupin

Faglig Årsberetning 2003

139


Bjergegaard, C., Christiansen, C., Mortensen, K. & H. Sørensen

and rapeseed for mink feed in the growing period (in Danish). Faglig Årsberetning 2001. Dansk Pelsdyravlerforening, Glostrup, pp. 97104. Bjergegaard, C., Clausen, T.N., Hejlesen, C., Mortensen, K., Ochodzki, P. and Sørensen, H. 2002c. Single cell protein for mink in the growing season (in Danish). Faglig Årsberetning 2001. Dansk Pelsdyravlerforening, Glostrup, pp. 109-117. Bjergegaard, C., Clausen, T.N., Mortensen, K., Sørensen, H., Sørensen, J.C., and Sørensen, S. 2000. Investigations of proteins and peptides in mink milk (in Danish). Faglig Årsberetning 1999. Dansk Pelsdyravlerforening, Glostrup, pp. 145153. Björck, I., Eliasson, A.-C., Drews, A., Gudmundsson, M., & Karlsson, R. 1990. Some nutritional properties of starch and dietary fiber in barley genotypes containing different levels of amylase. Cereal Chemistry, 67, 327-333. Buskov, S., Sørensen, J.C., Sørensen, S., & Lisby Wesseltoft, P. 1998. Bestemmelse af vandopløselige vitaminer ved kapillarelektroforese (MECC). Faglig Årsberetning 1997, pp. 203-211. Clausen, T.N. & Hejlesen, C. 1999. Undersøgelse over forskellige energifordelinger i foderet til minktæver i vinter- og dieperioderne (in danish). Faglig Årsberetning 1998, pp. 33-38 Clausen, T.N., Hejlesen, C., Sørensen, H., Bjergegaard, C., Mortensen, K., Christiansen, C. 2003. Carbohydrate sources for mink in the nursing period (in danish). Faglig Årsberetning 2002, pp. 27-31.

140

Drejer, L.A. 2003. The ability of six starch degrading enzymes to improve in vitro monogastric starch digestion of barley and maize. Master thesis. Feed Unit, Novozymes A/S & The Royal Veterinary and Agricultural University, Denmark. Enggaard Hansen, N. 1984. Fodermidlernes sammensætning og værdi. Særtryk af Rationelt Landbrug I-III. Medical Book Company. 66 sider. French, D. 1984. Organization of starch granules. In: R.L. Whistler, BeMiller, J.N., and E.F. Paschall (Eds.), Starch Chemistry and Technology, 2.ed. Academic Press, London, pp.183-247. Frigård, T., Andersen, R., & Åman, P. 2002. Gradual enzymatic modification of barley and potato amylopectin. Carbohydrate Polymers, 47, 169-179. Hejlesen, C. & Clausen, T.N., 2001. Energifordeling i minkfoder i vinter- og reproduktionsperioderne (in danish). Faglig Årsberetning 2000, pp. 43-50 Hejlesen, C & Clausen, T.N., 2002. Energifordeling i minkfoder i vinter- og dieperioderne (in danish). Faglig Årsberetning 2001, pp. 69-75 Pettersson, Å & Lindberg, J.E. 1997. Ileal and total tract digestibility in pigs of naked and hulled barley with different starch composition. Animal Feed Science and Technology, 66, 97109.

Faglig Årsberetning 2003


Påvisande och Sekvensanalys av Mink Astrovirus stammar från Danmark och Sverige

Christian Mittelholzer1, Lena Englund2, Kjell-Olof Hedlund1, Hans-Henrik Dietz3, Ulf Hellman4, György Czifra2 and Lennart Svensson1 1 Department

of Aquaculture, Institute of Marine Research, Storebro, Norway of Small Animals, National Veterinary Institute, Uppsala, Sweden 3 Department of Poultry, Fish and Fur Animals, Danish Veterinary Institute, Århus, Denmark 4 Ludwig Institute for Cancer Research, Uppsala, Sweden 2 Department

Sammandrag Mink astrovirus sekvenserna som samlats ifrån 11 farmer i Danmark och Sverige visades vara mycket lika varandra men olika från astrovirus isolerades från andra värddjur eller mäniska. Vi har utvecklat en artspecifik reverse transcriptase-PCR för mink astrovirus som visade sig vara användbar för påvisande av viruset i träckprov från mink. Däremot behövs vidare ansträngningar för att kunna producera och karaktärisera en rekombinant mink astrovirus capsid protein som anses vara oumbärlig för att kunna utveckla serologiska metoder eller experimentell vaccin för att bekämpa infektionen. Mittelholzer C., Englund, L., Hedlund, K.H., Dietz H.H. Hellman, U., Czifra G. & L. Svensson Påvisande och sekvensanalys av mink astrovirus dansk och svensk stammar härstammades från Danmark och Sverige. Faglig Årsberetning 2003. 141-148, Pelsdyrerhvervets Forsogs og ForskningsCenter, Danmark. Abstract The sequences of mink astroviruses collected from 11 farms in Denmark and Sweden were analysed and found to be homologous with one another but different from those of other astroviruses. A species-specific reverse transcriptase-PCR for mink astrovirus was established and shown to be suitable for detection of the virus in clinical samples. In contrast, further attempts are needed to produce and characterize a recombinant mink astrovirus capsid protein which is inevitable for development of serological methods or experimental vaccines in order to control the infection. Mittelholzer C., Englund, L., Hedlund, K.H., Dietz H.H. Hellman, U., Czifra G. & L. Svensson Detection and sequence analysis of Danish and Swedish strains of mink astrovirus. Annual report 2003, 141148, Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark

Introduction Pre-weaning diarrhea is a recurrent disease problem in mink farms in Europe. A casecontrolled study revealed astrovirus as a significant risk factor (Englund et al. 2002).

The virus was shown to be present in diseased mink by electronmicroscopy but as challenge experiments were not feasible, other research strategies were chosen to test if mink astrovirus is the causal agent of the pre-weaning diarrhea.

When infecting a variety of mammalian and avian species, astroviruses typically cause disease syndromes characterized by diarrhea (Matsui & Greenberg, 2001). They seem to be extremely species specific, infecting only animals or cells of the species in which they are found.

As a first step, the complete genomic sequence of mink astrovirus has been recently determined and characterized (Mittelholzer et al., 2003a). It has all the features typical for the members of the Astroviridae family (Monroe et al., 1995). The virus genome, similarly to other astroviruses, consists of a positive-stranded, polyadenylated RNA of about 7 kb with three open reading frames (ORFs) designated ORF1a, ORF1b, and ORF2. ORFb encodes for the RNA-dependent RNA polymerase (Lewis et al., 1994) that is rather conserved among astroviruses infecting the same species. The structural proteins are encoded by ORF2 and, presumably, are expressed as a polyprotein precursor to be cleaved into the mature capsid protein.

Our knowledge abouth the astrovirus found in mink is very limited. No adequate in vitro cultivation method is available, the virus presumably requires yet unrecognized proteases for cultivation. It is not known whether the virus induces cell mediated or humoral immune response in infected mink. Consequently, simple diagnostic methods are currently not available to detect the virus associated with disease in mink or antibodies raised against it.

Faglig Årsberetning 2003

141


Mittelholzer, C., Englund, L., Hedlund, K.Ol, Dietz, H.H., Hellman, U., Czifra, G. & L. Svensson

In order to test if the capsid protein was immunogenic and thus has a diagnostic and protective potencial, the complete ORF2 coding for the putative capsid protein of the mink astrovirus was cloned into the baculovirus system. Preliminary results indicated that the infected insect cells expressed a protein (Mittelholzer et al., 2002). The aims of the studies reported here were the following: a) To study the sequence diversity among Danish and Swedish mink samples previously shown by electromicroscopy to contain high numbers of virus particles, b) To design primers to be used for the rapid detection of the specific virus RNA (diagnostic RT-PCR), and c) To produce and purify large amounts of the recombinant protein expressed in the baculovirus system and to identify it with the help of molecularbiological and serological methods. Materials and methods Samples and RNA extraction Fecal samples collected from mink kits have been described elsewhere ( Englund et al. 2002). Human astroviruses were diagnosed by electron microscopy (Qiao et al., 1999) in fecal samples submitted to the Swedish Institute of Infectious Disease Control. Turkey and porcine astrovirus samples were kindly provided by Prof. Linda J. Saif, Ohio State University and seven recent mink samples were obtained from Dr. Tove Clausen, PFR, Denmark. Seven archieved intestinal samples from a single Swedish mink farm were also used in the diagnostic RT-PCR. Suspensions of about 10% in PBS were freshly prepared from all samples and stored at 4°C until use. Total RNA was extracted with TRIZOL (Gibco/BRL) according to the manufacturer’s instructions. Primers Based on the sequence obtained for a part of the RNA-dependent RNA polymerase (RdRp) region of a Swedish mink astrovirus (Mittelholzer et al., 2003), primers MA5 (Reverse, 5' GTC TTT TCG CTT CTC GTG TCT A 3') and MA6 (Forward, 5' GCC ATA AAT TAG CGA ATC ACA C 3') were 142

designed. Sequences were obtained from 11 viruses (Fig. 1) and allowed the design of completely conserved primers MA17 (Reverse, 5’ GAG GAG TTT CAG ACA GAT G 3’) and MA15 (Forward, 5’ CAA ATG CCT GGA AGA ACA C 3’) for use in a diagnostic RT-PCR for mink astrovirus. RT-PCR Extracted RNA was reverse transcribed using Superscript II (Gibco-BRL) and either primer MA6 for initial sequence determination or primer MA17 for the diagnostic assay. Amplification of the initial fragments in the conserved RdRp regions were performed using Taq DNA polymerase (AmpliTaq, Perkin-Elmer) and primers MA5 and MA6, whereas the diagnostic PCR used the primer pair MA15 and MA17. The cycling profiles comprised of 2 min denaturation at 94°C, followed by 40 cycles of 94°C for 30 sec, 53°C for 30 sec and 72°C for 30 sec. For the diagnostic RT-PCR, the annealing temperature was changed to 50 °C and the number of cycles reduced to 30. Cloning and sequence determination The remaining PCR reactions were run on preparative agarose gels, purified by the QIAEX II kit (Qiagen), and cloned into a plasmid vector by using the TOPO TA cloning kit (Invitrogen). Cycle sequencing was performed on plasmid DNA preparations with the BigDye Terminator cycle sequencing kit (Perkin-Elmer). For nucleotide sequence analysis the DNASTAR package (DNASTAR Inc.) was used. Production and purification of the putative recombinant capsid protein The recombinant baculovirus strain designated ”A2” was used to infect large amount of Sf 21 insect cells in Sf 900 medium completed with 10% fetal bovine serum following the suppliers protocoll (Invitrogen). The proteins were purified from the supernatant by dialysis and subjected to a Ni-NTA affinity chromatography column (XK-50 column, (Amersham). Proteins contining a His tag (six consecutive histidins added to the N terminus) were eluated with 200 mM imidasol from the column. The 120 ml eluate contained approx. 647 mg protein

Faglig Årsberetning 2003


Påvisande och sekvensanalys av mink astrovirus stammar från Danmark och Sverige

(quantitated by measuring the absorbance of UV irradiation by proteins at 280 nm). Protein analysis by SDS PAGE and mass spectrophotometry Samples for the one-dimensional electrophoresis (SDS-PAGE) were prepared by diluting the eluate in sample buffer (1% w/v SDS, 10% (v/v) glycerol, 10 mM dithriothreitol, 0.125 M Tris, 0,4 M IAA and 0.15% phenol red) and heating to 100Co for 3 min. SDS PAGE was run using a discontinuous Trisglycine system (pH 8.9) with a 5% stacking and 8 % resolving gel for 50 min at 200 V constant current (Bio Rad Minigel system). Molecular mass marker proteins used were purchased from Bio Rad. The interesting protein bands were excised from colloidal Coomassie blue-stained gels and samples were subjected to peptide mass fingerprinting by matrix-assisted laser desorption ionization-time of flight (MALDI TOF) analysis after in-gel trypsin digestion. The peptide masses were used for searches in the National Center for Biotechnology Information (NCBI) sequence data base using the profound search engine (Hellman, 2002).

Results and discussion Phylogeny To assess sequence diversity among mink astroviruses, we analyzed six Danish and five Swedish mink samples previously shown to contain high numbers of virus particles by electron microscopy ( Englund et al. 2002). These samples were obtained from 11 different farms from Denmark and Sweden. When RTPCR was performed using primers MA5 and MA6 small amounts of the 283bp amplicon were obtained for 9 out of 11 samples, whereas the last two only became positive after reamplification. This indicated that the chosen primers were not yet optimal for amplification of all mink astroviruses, yet it allowed us to genetically analyze the 11 virus strains. As expected, limited sequence diversity was observed when the 239-nucleotide-long sequences unique to the individual amplicons were compared. Sequence homologies were between 96.7 and 100%, with the exception of those for strain 4050, which were between 91.2 and 92.9%. Interestingly, we could clearly classify the viruses as Danish or Swedish (Fig. 1).

Faglig Årsberetning 2003

143


Mittelholzer, C., Englund, L., Hedlund, K.Ol, Dietz, H.H., Hellman, U., Czifra, G. & L. Svensson MA15

Dk S

Consensus G G A G G A G T T T C A G A C A G A T G C A A A T A G G G C A A T G T A T C A G T G G T A C T G T G A C A G C C T G C T ------------------+-------------------+-------------------+-------------------+-------------------+-------------------+10 20 30 40 50 60 ------------------+-------------------+-------------------+-------------------+-------------------+-------------------+3911 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . G . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3912 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4070 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4071 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4072 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4074 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4220 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . C . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . T . . . . . . . . . . . . . . 4265 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . C . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4539 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . C . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . T . . . . . . . . . . . . . . 4540 . . . A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . T . . . . . . . . A . . . . . T . . . . . . . . . . . . . . 4589 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . C . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . T . . . . . . . . . . . . . .

60 60 60 60 60 60 60 60 60 60 60

Consensus T G A T A G G T A T G T C T T A A T G C C C A G T G G T G A G G T C A C C C G C C A G A C C A A G G G C A A T C C A T C ------------------+-------------------+-------------------+-------------------+-------------------+-------------------+70 80 90 100 110 120 ------------------+-------------------+-------------------+-------------------+-------------------+-------------------+3911 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3912 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4070 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4071 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4072 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4074 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . T . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4220 . . . C . . A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4265 . . . C . . A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . T . . . . . . . . . . . . . . C . . . . . 4539 . . . C . . A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4540 . . . C . . . . . . . . . . . G . . . . . . . . . . . . . . . . . T . . . . . T . . . . . . . . . . . . . . C . . . . . 4589 . . . C . . A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

120 120 120 120 120 120 120 120 120 120 120

Consensus A G G T C A A A T T T C A A C A A C C A T G G A T A A C A A T T T G T G C A A C G T G T T C T T C C A G G C A T T T G A ------------------+-------------------+-------------------+-------------------+-------------------+-------------------+130 140 150 160 170 180 ------------------+-------------------+-------------------+-------------------+-------------------+-------------------+3911 G . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3912 . . . . . . . . . . . . G . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4070 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4071 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4072 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4074 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4220 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . C . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4265 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . C . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4539 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . C . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4540 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . C . . T . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4589 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . C . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

180 180 180 180 180 180 180 180 180 180 180

MA17 Fig. 1. Sequence alignment and location of diagnostic RT-PCR primers. Sequences obtained with primers MA5 and MA6 for the viruses from six farms in Denmark and five farms in Sweden were aligned and slightly truncated to give a better overview. The target sequences for the primers MA15 and MA17, newly designed for use in the diagnostic RT-PCR, are boxed, and arrows indicate the orientations of the primers.

Diagnostic RT-PCR Based on aligned sequences from the 11 farms, we designed two primers MA15 and MA17 (see Fig. 1). These new primers were expected to recognize mink astrovirus with no or only few mismatches. After optimization of PCR parameters (MgCl2 concentration, annealing temperature) and sensitivity assessment by using a cloned sequence, we studied a range of archived and fresh clinical samples from Swedish and Danish mink (Fig.2). A single RTPCR of only 30 cycles resulted in strong bands of the correct size of 178 bp (Fig. 2, panel A),

144

indicating the suitability of this assay for the analysis of clinical samples. The speciesspecificity of this PCR was tested against one turkey and two pig astroviruses as well as ten human fecal samples strongly positive for astrovirus in electron microscopy. None of these samples resulted in specific amplifications (Fig. 2, panel B), indicating that the diagnostic RTPCR is specific for the mink astrovirus. Appearance of weak unspecific bands in addition to the strong expected product for some of the mink samples indicated possibilities for further improvement of the assay.

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2003


PĂĽvisande och sekvensanalys av mink astrovirus stammar frĂĽn Danmark och Sverige

A

178 bp

MWM 1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15 MWM

B)

178 bp

MWM

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

Fig. 2. A) Detection of mink astrovirus in Danish and Swedish mink samples. Lanes 1 to 7, recent Danish mink samples; lanes 8 to 14, archieved Swedish mink samples from a single farm; lane 15, negative control. MWM, molecular weight marker (100bp ladder with a stronger 600bp fragment). Primers M15 and M17 produced a 178 bp fragment from the RdRp region of ORF1b of mink astrovirus. B) Specificity of MiAstV RT-PCR. Lanes 1 to10, human fecal samples previously found positive for human astroviruses by electronmicroscopy, lanes 11 and 12, pig astrovirus; lane 13 turkey astrovirus; lane 14, Swedish mink astrovirus.

Protein analysis SDS PAGE analysis showed that the samples eluated from the NAT column contained three bands with mol masses of 180, 84 and 60 kDas. (Fig. 3) The 84 kDa double band that was the closest to the predicted mol mass of the mink astrovirus capsid protein and the 60 kDa band were cut out from the gel and subjected to peptide mass finger print analysis. The highest scores were obtained for transferrin and serine proteinase inhibitor, both of bovine origin.

Thus, the first attempt to express mink astrovirus capsid protein in a baculovirus system failed. A new working group has been established and the expression of mink astrovirus capsid protein in other vector systems and analysis of further recombinant products using peptide mass fingerprinting (a state-of-art analytical method) are in progress.

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2003

145


Mittelholzer, C., Englund, L., Hedlund, K.Ol, Dietz, H.H., Hellman, U., Czifra, G. & L. Svensson

Fig 3. SDS PAGE analysis of proteins extracted from insect cells infected with baculovirus strain A2. Low molecular weight markers on the left, bands from above 103, 77, 50,34, 28 and 20 kDa. On the right side proteins with approx. Mol masses of 184, 84 and 60 kDa, eluated from the Ni-NTA affinity chromatography column.

Konklusion Two scientific papers were published about the latest results of the project in 2003 (Mittelholzer et al. 2003a, Mittelholzer et al. 2003b). Recently, we been shown that mink astrovirus strains are genetically rather conserved, and that the established diagnostic RT-PCR is speciesspecific and suitable for analysis of clinical samples (Mittelholzer et al. 2003b). The method has the potential to become a routine diagnostic test after thorough validation. Similarly, further attemps are needed to produce and characterize a recombinant mink astrovirus capsid protein. The production of mink astrovirus antigens is laborious and time-consuming in the lack of specific immunological reagents and adequate in vitro cultivation method. However, it is inevitable for the development of serological methods and experimental vaccines in order to control the disease. References Englund, L., M. Chriel, H. H. Dietz, and K. O. Hedlund. 2002. Astrovirus epidemiologically 146

linked to pre-weaning diarrhoea in mink. Vet Microbiol 85:1-11. Hellman, U. 2002. Peptide mapping using MALDI-TOF-MS. p. 259-275. In J.Silberring & R. Ekman (eds) Mass Spectrometry and Hyphenated Techniques in Neuropeptide Research 1st ed. WileyInterscience, New York Lewis, T. L., H. B. Greenberg, J. E. Herrmann, L. S. Smith, and S. M. Matsui. 1994. Analysis of astrovirus serotype 1 RNA, identification of the viral RNA-dependent RNA polymerase motif, and expression of a viral structural protein. J Virol 68:77-83. Matsui, S. M., and H. B. Greenberg. 2001. Astroviruses, p. 875-893. In D. M. Knipe, P. M. Howley, and e. al. (ed.), Fields Virology, 4th ed. ed. Lippincott Williams & Wilkins, Philadelphia. Mittelholzer, C., L. Englund, K.H. Hedlund, H.H. Dietz, and L. Svensson 2003a. Molecular

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2003


Påvisande och sekvensanalys av mink astrovirus stammar från Danmark och Sverige

characterization of a novel astrovirus associated with disease in mink. J Gen Vir 84, 3087-3094.

Pelsdyrerhvervets Forsogs-og ForskningsCenter 2002, 93-99.

Mittelholzer, C., L. Englund, K.H. Hedlund, H.H. Dietz, and L. Svensson 2003b. Detection and sequence analysis of Danish and Swedish strains of mink astrovirus. J Clin Micro 41, 5192-5194.

Monroe, S. S., M. J. Carter, J. E. Herrmann, et. al. 1995. Family Astroviridae, p. 364-367. In F. A. Murphy, C. M. Fauquet, D. L. Bishop, and e. al. (ed.), Virus Taxonomy: Classification and Nomenclature of Viruses. Springer-Verlag, New York.

Mittelholzer, C., K.H. Hedlund, L. Englund, H.H. Dietz, and L. Svensson 2002. Molekylaerbiologisk Bestemmelse af et Nyopdaget Astrovirus, som påvises ved utbrud af ”Fedtede Hvalpe” Faglig Årsberetning

Qiao, H., M. Nilsson, E. R. Abreu, K. O. Hedlund, K. Johansen, G. Zaori, and L. Svensson. 1999. Viral diarrhea in children in Beijing, China. J Med Virol 57:390-6.

Faglig Årsberetning 2003

147


148

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 2003

FA2003  

Annual Report 2003 Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter Danish Fur Breeders Research Center Annual Report 2003 Pelsdyrerhvervets F...