Issuu on Google+

Faglig Årsberetning 1996 Pelsdyrerhvervets Forsøgs og Rådgivningsvirksomhed A/S

Annual Report 1996 Danish Fur Breeders Research Center


Faglig Årsberetning 1996 Pelsdyrerhvervets Forsøgs og Rådgivningsvirksomhed A/S

Annual Report 1996 Danish Fur Breeders Research Center

Redaktion: Jonna Thomsen


Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S

Danish Fur Breeders Research Center

Herningvej 112 C, 7500 Holstebro, Danmark.

Herningvej 112 C, DK-7500 Holstebro, Denmark.

Tlf.: Fax.: e-mail:

Phone.: Fax.: e-mail:

96 13 57 00 97 43 52 77 pfc@kopenhagenfur.com

+45 96 13 57 00 +45 97 43 52 77 pfc@kopenhagenfur.com

_____________________________________________________________________

_____________________________________________________________________

Faglig Årsberetning 1996 Oplag: Layout: Tryk: Redaktion:

350 stk. Jonna Thomsen DP/DPA Jonna Thomsen

Redaktionen sluttede primo januar 1997 ISSN 1395-198X 2

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Indhold / Contents Forfattere / Authors

Forord Forord ved Forsøgsleder Niels Therkildsen ...........5 Forord ved Forskningschef Peter Sandbøl ..............6

Avl og reproduktion Selektion for moderegenskaber. Baggrund og mål for et nystartet selektionsforsøg ............... 7-8 Selection for maternal traits – Results of the first years selection. Hansen, B.K., Berg, P., Therkildsen, N. & Nielsen, U.L. Avlsarbejde på computer. Eksempler på stokastisk simulering af avlsarbejde med mink ............................................................................9-12 Breeding on the computer. Examples of random simulation in mink fur breeding. Berg, P. Betydning af parring med 2 forskellige hanner for minktævens reproduktion ................13-14 Effect of mating with two different males on female mink reproduction. Nielsen, U. L. Sammenhæng mellem forskellige produktionsdata hos mink....................................15-17 Correlation between different production data in mink. Nielsen, U.L.

Ernæring og Fodring Fastlæggelse af normer for minkens methioin og cystinbehov i vækstperioden. Forsøg fra 1995.........................................................19-25 Deternination of the requirement for methionine and cystine in the growing period. Clausen, T. N.; Therkildsen, N. & Børsting C. Fedtsyresammensætningen i depotfedt og mælk hos mink ................................................. 27-30 The composition of fatty acids in milk and deposit fat of mink. Clausen, T. N.. Aminosyrefordøjelighed i grundblandinger og fordøjelighed af syntetisk fremstillede aminosyrer anvendt til fastlæggelse af behovet for individuelle aminosyrer til mink ............31-37 Amino acid digestibility of feed mixtures and digestibility of crystalline amino acids fed to mink. Børsting, C. F.

Fortsatte undersøgelser over slagteaffald/ industrifisk i dieperioden, og dets betydning for fremkomsten af fedtede hvalpe hos mink ...............................................................39-44 Continued investigations of offal/trash fish during the lactating period and its influence of the number of greasy kit. Clausen, T.N., Hejlesen, C. & Therkildsen, N. Fasefodring (Proteinovergang) ...........................45-49 Phase feeding (Protein reduction in the growth period) Hejlesen, C, Clausen, T. N. & Therkildsen, N. Eddikesyrekonserveret diegivningsfoder – effekt på smagelighed og hvalpevækst .........51-55 Lactation feed preserved with acetic acid for mink – its effect on feed taste and kit growth. Hejlesen, C. Smagelighedsforsøg med pressekage november/december 1995 ..................................57-61 Taste preference studies with pressed cake from sprat in mink. Hejlesen, C. & Therkildsen, N. Fede fiskeprodukter til mink i vækstperioden..........................................................63-74 On the use of high levels of fatty fish for mink in the growing period. Clausen, T. N., Therkildsen, N., Børsting, C. F., Damgaard, B. M., Engberg, R. & Jensen, S. K.. Fed sildeafskær og affedtet sildeensilage til mink i reproduktions- og dieperioden .........75-80 Herring scrap and defatted herring scrap silage for mink in the reproduction and nursing periods. Clausen, T. N., Therkildsen, N., Børsting, C. F., Damgaard, B. M., Engberg, R. & Jensen, S. K.. Afprøvning af Imovet.............................................81-82 Test of Imovet in mink. Nielsen, U. L.

Fysiologi, analyser m.v. Proteinaser, a-amylase og lipaser fra minkpancreas ..........................................................83-88 Proteinases, a -amylases, and lipases in minkpancreas Bjergegaard, C., Mortensen, K. & Sørensen, H.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

3


Lipidekstraktion fra mælk med superkritisk ekstraktion (SFE) ................................................... 89-94 Lipid extraction from milk using supercritical fluid extraction (SFE) Byskov, S., Mortensen, K., Sørensen, H. & Sørensen, J. C. Fedt- og oliebestemmelse med superkritisk væske ekstration (SFE).......................... 95-100 Quantitation of fat and oilcontent with supercritical fluid extraction (SFE) Buskov, S., Sørensen, H. & Sørensen, J. C.

Skind Indhold af elastin og opløseligt kolagen i tørrede skind fra mink fodret med fedt af forskellig kvalitet ............................................101-104 The content of elastin and soluble collagen in dried skins from mink raised on fat of different quality Riis, B. & Børsting, C. F. Undersøgelser af hår fra sølvræve med defekten ”krøllede hår” .....................................105-110 Investigations of hairs from silver foxes displaying the ”curly hair” defect. Riis, B. Undersøgelse af pelsudvikling og –kvalitet hos pastelmink fodret ved varierende proteinniveauer i løbet af vækstperioden .......................................................111-116 Fur development and quality in pastel mink fed at varying protein levels during the growth period. Rasmussen, P. V. & Børsting, C.

Adfærd Hjertefrekvens (puls) som velfærdsparameter ved sammenligning af indhusningssystemer hos sølvræv .................................................. 117-118 Heart rate (pulse) as a welfare parameter by comparison of different housing systems in silver foxes Lund, A. Pelsgnav hos farmmink 1995 ............................119-126 Fur chewing behaviour of farm mink 1995. Malmkvist, J., Hansen, S. W. & Houbak, B.

4

Minktævers vægtudvikling og stresspåvirkning i dieperioden ved tidlig (6 uger) og sen (7 uger) fravænning ....................................127-130 Females change of weight and stress affection during the lactating period by early (six weeks) and late (seven weeks) weaning. Sørensen, B., Clausen, T. N., Wamberg, S. & Hansen, O.

Sundhed Resistensforhold hos bakterier isoleret fra ”fedtede hvalpe” ................................................. 131-133 Sensitivity of bacteria isolated from ”greasy kits”. Rattenborg, E. & Dietz, H. H. Histopatologisk og bakteriologisk undersøgelse af raske og fedtede minkhvalpe ......135-138 Histopatological and bacteriological investigation of healthy and greasy mink kits. Rattenborg, E. & Dietz, H. H. Fedtede hvalpe – et kort sammendrag af spørgeskemaundersøgelserne gennemført af Nordjysk Minkfoder A/S i årene 1994, 1995 og 1996 ..........................................................139-140 Greasy kits – A brief summary of questionnaire surveys carried out by Nordjysk Minkfoder A/S during the years 1994, 1995 and 1996. Hillemann, G. Forekomsten af fedtede hvalpe ved forskel lige fodringsstyrker i første diegivningsmåned ................................................................... 141-142 Incidence of greasy kits with various feed levels in the first month of the lactation period in mink. Hejlesen, C. Tværsnitsundersøgelse af forekomsten af diarré hos mink ...................................................143-145 Sectional investigation of the occurrence of diarrhea in mink Rattenborg, E. & Dietz, H. H.

Driftsforhold Forskellige maskestørrelser i fodertråden ....147-149 Different feed wire mesh sizes for mink. Nielsen, U. L.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


FORORD ved forsøgsleder Niels Therkildsen

Livet er fuldt af ritualer og traditioner i familien, arbejdslivet, blandt venner og i hele samfundslivet. Det kan føles snærende og belastende for fremadrettede og fornyende initiativer. Det er rigtig – sådan kan det virke. Men ikke altid. En lettere omskrivning af ritualer og traditioner er ankerplads og fyrtårne i noget der er sikkert og solidt og noget der er værd at sigte og handle efter. Og uden at sammenligningen skal blive for anstrengende skal Faglig Årsberetning gerne opfattes som en god tradition, der med sikkerhed udkommer hvert år, har et solidt og bredt fagligt indhold og som brugere af viden om pelsdyrproduktion trygt kan sigte til og handle efter. Artikler til Faglig Årsberetning giver antagelig ikke den samme akademiske kredit tio forskningsinstitutionerne og deres medarbejdere som artikler til internationale tidsskrifter. Men målt i effekt, praktiske konsekvenser og dialog over for pelsdyrerhvervet, dets rådgivere og

beslutningstagere har Faglig Årsberetning en klar og vigtig mission. Artiklerne bliver studeret, husket og gemt og indgår på en positiv måde i diskussioner og beslutninger, også længe efter Faglig Årsberetning er udkommet. Vi har således oplevet det meget positive, at mange pelsdyravlere direkte efterspørger Faglig Årsberetning og ligeledes ”abonnerer” en række nordiske pelsdyravlere, konsulenter og forskningsinstitutioner på publikationen. Faglig Årsberetning uddeles endvidere ved PFR’s årlige debatmøde, hvor bestyrelser og driftsledere fra alle landets fodercentraler deltager. Rygraden i Faglig Årsberetning er fortsat de personer, som i den valgte form delagtiggør andre i deres arbejde og viden. Vi vil gerne takke for denne indsats og håber på et fortsat godt samarbejde med nuværende og kommende forfattere.

Holstebro, januar 1997. Niels Therkildsen

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

5


FORORD 2. udgave ved forskningschef Peter Sandbøl

På linie med de andre 2. udgaver af Faglig Årsberetning fra Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S (PFR), foreligger nu beretninger for 1996. 2. udgaverne udgives kun som internetudgaver. Udgivelsen skyldes at restoplaget af den trykte udgave enten er meget lille eller ikke længere eksisterer. For at tilfredsstille den fortsatte efterspørgsel, har vi således produceret denne udgave. Samtidig har vi benyttet lejligheden til at tilpasse opsætningen fra på linie med årgangene fra 1999 og fremefter. Det medfører nye sidenumre. De gamle sidenumre er angivet med ordinær skrift medens de nye i.h.t. 2. udgaverne er angivet med kursiv. Med omtanke vil der således kunne refereres

korrekt til begge udgaver. Hvor der ikke har været sammendag/abstracts i 1. udgaven, har vi forsøgt at fremskaffe et sådant. Er dette ikke lykkedes har vi i videst muligt omgang selv udfærdiget et sammendrag. Dette er i givet fald anført og er således uden ansvar for artiklens forfatter. Artiklerne er sat således, at begge spalter fra gennembrydning læses færdigt, inden man gar videre til den gennembrydende figur eller tekst og de nedenstående spalter. Udgaven findes kun på Kopenhagen Furs hjemmeside som pdf-fil. Med håb om, at 2. udgaven af Faglig Årsberetning 1996 må være til glæde for brugerne.

Holstebro, medio maj 2006 Peter Sandbøl

6

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Selektion for moderegenskaber. Baggrund og mål for et nystartet selektionsforsøg. Peer Berg1, Bente Krogh Hansen1 & Ulla Lund Nielsen2 1 2

Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Afd. for Avl og Genetik, Postboks 39, 8830 Tjele. Forsøgsvirksomheden (PFR), Herningvej 112 C, Tvis, 7500 Holstebro Berg, P., Hansen, B.K. & Nielsen, U.L. Selektion for moderegenskaber. Baggrund og mål for et nystartet selektionsforsøg. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 7-8 (7-8), Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forsknings-Center, Holstebro, Danmark. Berg, P., Hansen, B.K. & Nielsen, U.L. Selection for maternal traits – Results of the first years selection. Annual Report 1996 (2nd ed.)7-8 (7-8), Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Baggrund. Perioden fra fødsel til fravænning af hvalpene er en vigtig periode, både for antallet af hvalpe men også for hvalpenes vækst. Hvalpene fødes med en stor kapacitet for vækst. I de første 4 uger, hvor hvalpene udelukkende lever af tævens mælk, mere end fordobles deres vægt hver uge. Dette svarer til, at kuldet vokser lige så meget i denne periode som tævens vægt. Et skøn for tævens mælkeydelse i denne periode er ca 4 gange hendes egen kropsvægt. Det er altså en periode hvor såvel hvalpe som tæve bliver udsat for en stor belastning. Denne belastning må forventes at blive større ved en stadig stræben efter flere hvalpe og større og dermed hurtigere voksende hvalpe. Fra et igangværende Ph.D. studie udført af Bente Krogh Hansen ved vi, at hvalpenes vækst i diegivningsperioden dels afhænger af hvalpens egen vækstevne men også af moderens evne til af betinge vækst hos hvalpene. I et fortsat avlsarbejde er der således to genetiske muligheder for at øge hvalpenes tidlige vækst, dels hvalpens egen vækstevne, dels tævens evne til at betinge vækst hos hvalpene. Dette vil kunne betyde en øget belastning af tæven. Det er væsentligt at få fastlagt en mulig sammenhæng mellem tævens evne til at betinge høj vækst hos hvalpene og tævens evne til at opretholde et rimeligt huld gennem diegivningsperioden. Med henblik på en bedre forståelse af dels mulighederne for at udnytte de genetiske effekter til at betinge vækst, dels at forstå sammenhængen mellem disse egenskaber og andre vigtige egenskaber, såsom senere vækst, tævens belastning og kuldstørrelse, er der på

Forsøgsfarm SYD blevet startet et selektionsforsøg. Formål. Forsøgets formål er at belyse den genetiske variation i tidlig hvalpevækst og dens sammenhæng med såvel senere vækst/størrelse som kuldstørrelse og tævens belastning i diegivningsperioden. Dette muliggør en beskrivelse af konsekvenserne af såvel nuværende som fremtidige avlsplaner, hvor vækst, kuldstørrelse og tævens belastning har betydning. Selektionsforsøgene sikrer at de genetiske sammenhænge, der ønskes beskrevet kan belyses med større nøjagtighed, end hvis der blev registreret på ikke selekterede mink. Selektionslinierne. Der selekteres i 3 linier. Inden forsøget er startet, er hele selektionsprocessen efterlignet på computer baseret på den viden vi har idag. På denne baggrund er de 3 linier etableret. Vi har på denne måde på forhånd sikret os at selektionsforsøgene med stor sandsynlighed kan give os den information vi ønsker. Avlsarbejdet i de 3 linier kræver en meget detaljeret registrering, hvilket vil være for omfattende i praksis. Avlsmålene og registreringerne i de 3 linier er fastlagt for at forsøget skal give os så meget information som mulig. Denne information kan derefter danne basis for at forudsige effekten af alternative og praktisk gennemførbare avlsplaner, der involverer disse egenskaber. Selektionen er i alle linier baseret på avlsværdier beregnet ved hjælp af Animal

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

7


Berg, P., Hansen, B. K. & Nielsen U. L.

Model (Enkeltdyrsmodeller), som er mere avancerede end for eksempel det selektionsindex der anvendes i DanMink. Animal Model udnytter information om alle slægtninge og forældre til slægtninge og giver mulighed for at beregne avlsværdier for såvel hvalpens egen vækstevne som tævens evne til at betinge vækst hos hvalpene. De selekteres i følgende 3 linier : Linie 51 selekteres for kuldstørrelse. Linie 52 selekteres for hvalpenes egen vækstevne for tidlig vækst. Tidlig vækst er her defineret som vækst i de første 4 uger. Linie 53 selekteres for moderegenskaber, tævens evne til at betinge vækst hos hvalpene.

8

Computersimuleringer af selektionsforsøget har vist, at vi forventer at selektionen i linie 52 og 53 vil resultere i ca. den samme vækst hos hvalpene men forårsaget af to forskellige årsager. Derimod forventes ændringen i andre egenskaber at være forskellig. Det er netop disse forskelle vi ved meget lidt om, og her vil selektionsforsøgene give værdifuld information. Dette projekt er ét af en række nye projekter financieret af Fiskeri- og Landbrugsministeriet, PFR og Statens Husdyrbrugsforsøg i fællesskab.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Avlsarbejde på computer. Eksempler på stokastisk simulering af avlsarbejde med mink. Peer Berg.

Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Afd. for Avl og Genetik, Postboks 39, 8830 Tjele Berg, P. Avlsarbejde på computer. Eksempler på stokastisk simulering af avlsarbejde med mink. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 9-13 (7-8), Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Berg, P. Breeding on the computer. Examples of random simulation in mink fur breeding. Annual Report 1996 (2nd ed. 9-13 (7-8), Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning. Avlsarbejdet er karakteristisk ved at effekten af et enkelt års avlsarbejde er relativ lille, men til gengæld er effekten permanent, og man kan bygge ovenpå denne forbedring i efterfølgende generationer. Dette bevirker også, at avlsforsøg generelt er langvarige og kostbare at gennemføre. Her kommer computeren os imidlertid til hjælp. Computeren kan efterligne det avlsarbejde man laver i praksis ved hjælp af en teknik kendt som stokastisk simulering. Det er den samme teknik, der bruges til at forudsige vejret, efterligne atomprøvesprængninger og mange andre ting, som man vanskeligt eller kun med store udgifter kan eksperimentere med. Fordelen ved computeren er dels at den meget hurtigt kan efterligne adskillige års avlsarbejde, dels at den kan gentage det mange gange. Stokastisk simulering. Simulering betyder at efterligne, og stokastisk betyder tilfældigt. Stokastisk simulering betyder, at man efterligner de tilfældige processer der ligger bag ved det vi observerer. Når en minkhvalp fødes ved vi, at den har fået halvdelen af sine gener fra faren og halvdelen fra moren. Men vi ved ikke, hvilken halvdel af for eksempel faderens gener hvalpen har fået. Det er en tilfældig proces hvilket spermie, der befrugter ægget, og spermierne indeholder hver en tilfældig halvdel af faderens gener. Denne tilfældighed betyder, at hvis vi parrer den samme han og tæve adskillige gange, så forventer vi ikke at hvalpene er ens. Udover deres forskellige gener har de også helt eller delvist været udsat for andre påvirkninger

(miljø), som påvirker dem forskelligt. At efterligne denne tilfældige proces er grundidéen i stokastisk simulering. Ovenpå dette inkluderes så også de andre processer der er involveret i avlsarbejdet, såsom parring, reproduktion (kuldstørrelse er også genetisk bestemt) og selektion. På denne måde kan man så efterligne avlsarbejdet som det foregår i virkeligheden. Ganske som i virkeligheden vil computeren ikke få den samme effekt af en given avlsstrategi hver gang. Men på computeren kan vi, i modsætning til virkeligheden, gentage avlsarbejdet mange gange og på basis af disse mange gentagelser sige hvad den forventede effekt af avlsarbejdet er, men også hvor godt eller hvor galt det kan gå. Inden vi helt fastslår, at vi slet ikke behøver mink til avlsforsøg, så skal det slås fast, at stokastisk simulering ikke kan give bedre resultater end den model af virkeligheden, den er baseret på. Avlsforsøg med levende mink er derfor stadig nødvendige for at give os en bedre forståelse af virkeligheden inden vi beder computeren efterligne den. Simuleringsprogram. I løbet af det sidste år er der udviklet et sæt af programmer til stokastisk simulering af avlsarbejde med mink. Programmerne er udviklet i dialog med flere avlskonsulenter. Programmerne er opbygget i moduler omkring de elementer der indgår i avlsarbejdet. Denne opbygning sikrer at programmerne kan udbygges når nye spørgsmål, der ikke var tænkt på ved programmets tilblivelse, skal belyses. I øjeblikket er disse programmer ved at blive tilpasset studier at avlsarbejdet med får.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

9


Berg, P.

Anvendelse af stokastisk simulering til studier af avlsarbejde er et af de områder hvor pelsdyrforskningen har været foran andre dyrearter. Disse programmer kan dels bruges af pelsdyrerhvervets avlskonsulenter, dels vil de blive brugt som et værktøj i avlsforskningen og herunder også løbende blive udbygget. Eksempel. Et eksempel på en af de mange problemstillinger som sådanne programmer til stokastisk simulering kan bruges til, er præsenteret i det følgende. Ofte anvendes en form for frasortering af hvalpe inden livdyrvurderingen, enten baseret på en grovsortering, hvalpene frasorteres i løbet af efteråret på grund af uønskede egenskaber, eller hvalpene har simpelthen ikke fået skrevet kort ud. Dette er en praksis ofte er frarådet på et teoretisk grundlag, og i stedet er anbefalet brug af selektionsindex. Det er dog vanskeligt at give et eksakt svar på hvor stor forskellen er. Dette kan dog gøres ved hjælp af stokastisk simulering for et givet sæt af antagelser. I det følgende er givet svar baseret på nogle antagelser og resultaternes følsomhed overfor antagelserne er diskuteret. Der er simuleret to forskellige populations-størrelser, henholdsvis 100 og 300 tæver i en avlslinie. Selektion foregår enten kun for vægt eller kun for kuldstørrelse for at få et mere klart billede af resultaterne. Der er dog simuleret både kuldstørrelse, vægt, og livdyrvurdering af kvalitet, farve og renhed i alle tilfælde. Følgende har været fast i alle simuleringer : goldprocent på 10%, kun unghanner brugt i avl, minimum 50% udskiftning i tæver og tæver maksimalt 4 år gamle. I Tabel 1 er angivet gen-nemsnit, spredning og genetiske og fænotypiske korrelationer. En varierende proportion af

10

hvalpe er frasorteret på grundlag af ting der ikke er korreleret med de 5 egenskaber i Tabel 1 og specielt ikke med avlsmålet i den pågældende linie. Dette er måske sjældent tilfældet, men er valgt for at begrænse antallet af mulige tilfælde. Betydningen af denne antagelse diskuteres senere. Tabel 1. Beskrivelse af startpopulationen for simuleringerne. Heritabiliteter er i diagonalen, genetiske over diagonalen og fænotypiske under diagonalen. Gnm. Spred- Kuld- Vægt Kvali- Far- Rensnit ning str. tet ve hed Kuldstr.

4.8

1.9

0.15

-0.10

0.01

0.01

0.01

2000

195

-0.10

0.35

-0.30

0.10

-0.10

Kvalitet

3

1.0

0.01

-0.30

0.30

-0.10

0.20

Farve

3

1.0

0.01

0.10

-0.08

0.45

0.30

Renhed

3

1.0

0.01

-0.15

0.15

0.20

0.30

Vægt

Avlsarbejdet er simuleret i 5 år og avlsfremgangen og indavl i det sidste år er præsenteret i de følgende figurer. Alle tal er udtrykt som % af den avlsfremgang/indavl der opnås når ingen hvalpe frasorteres. I Figur 1 er vist resultaterne for en populationsstørrelse på 100 tæver. Graferne viser den relative avlsfremgang og indavl ved varierende frasortering af hvalpe for andre ting end det, der indgår i selektionsindekset. Hvert punkt i Figur 1 er baseret på ca. 250.000 simulerede mink. Som det ses er kurverne ikke helt glat forløbende, hvilket skyldes at stokastisk simulering netop er udsat for en tilfældig variation. Effekten af frasortering af hvalpe er relativ lille så længe der frasorteres under 10%, men herefter tiltager effekten. Samtidig med at man får en mindre avlsfremgang får man også en mindre indavlsstigning.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Avlsarbejde på computer. Eksempler på stokastisk simulering af avlsarbejde med mink

110 100

Vægt

90 80 70

Indavl Lineær (Indavl) Lineær (Vægt)

60 50 0

50

Procent frasorteret

110

Kuldstr.

100 90

Indavl

80 70 60

Lineær (Indavl)

50 0

50

Lineær

100

Procent frasorteret Figur 1. Effekt af frasortering af hvalpe ved selektion for vægt og kuldstørrelse. Antal tæver=100. Figuren viser det relative selektionsrespons for henholdsvis vægt og kuldstørrelse samt den relative ændring i indavlsgraden.

I figur 2 er vist det tilsvarende resultat ved en populationsstørrelse på 300 tæver. 110

Vægt

af frasortering på indavlsstigningen større ved den store populationsstørrelse. Den absolutte indavlsstigning er dog meget større ved en populationsstørrelse på 100 tæver (ca. 1.2 %/år) end ved en populationsstørrelse på 300 tæver (ca. 0.5%/år). Effekten af frasortering af hvalpe på selektionsrespons for kuldstørrelse er mindre end for størrelse. Det skyldes at al information om avlsværdien for kuldstørrelse kommer fra forældrene og derfor ikke er påvirket af frasortering af hvalpe baseret på andre egenskaber. Effekten er frasortering er en mindre selektionsintensitet, der er færre hvalpe at udvælge avlsdyr fra. Effekten af frasortering er mindre ved den store populationsstørrelse. Selektion for kuldstørrelse er reelt en selektion mellem familier, da alle hvalpe i et kuld har den samme beregnede avlsværdi for kuldstørrelse. Derfor har populationsstørrelsen en effekt på selektionsrespons. Ligesom for vægt ses at den relative stigning i indavlsgrad aftager mere ved øget frasortering i den lille population. Den absolutte indavlsgrad er ca.1.8%/år og 0.8%/år ved de to populationsstørrelser og ingen frasortering af hvalpe for andre egenskaber.

100 Indavl

90 80

Lineær (Indavl)

70 60 50 0

20

40

60

Lineær (Vægt)

Procent frasorteret

110

Kuldstr.

100 90

Indavl

80 70

Lineær (Indavl)

60 50 0

20 40 Procent frasorteret

60

Lineær (Kuldstr.)

Figur 2. Effekt af frasortering af hvalpe ved selektion for vægt og kuldstørrelse. Antal tæver=300. Figuren viser det relative selektionsrespons for henholdsvis vægt og kuldstørrelse samt den relative ændring i indavlsgraden.

For vægt ses ca. den samme effekt uafhængig af populationsstørrelsen, derimod er effekten

Diskussion. I simuleringerne er det antaget at frasortering af hvalpe er ukorreleret med det der avles for, i eksemplerne vægt eller kuldstørrelse. I praksis er dette sandsynligvis ikke tilfældet. Til gengæld selekteres der også for flere egenskaber hvor frasortering af hvalpe kan have positiv og negativ sammenhæng til de enkelte egenskaber der avles for. Alt andet lige vil en positiv sammenhæng som for eksempel grovsortering for størrelse og derefter livdyrbedømmelse betyde at nedgangen i avlsfremgang for vægt er mindre end angivet i Figur 1 og 2, mens den er større for en egenskab, der har en negativ sammenhæng med vægt. En anden anvendt frasortering er fravalg af hele familier. Dette vil specielt have en drastisk effekt på kuldstørrelse hvor selektionen foregår mellem familier.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

11


Berg, P.

Figur 1 og 2 antyder at man roligt kan fravælge 10% af hvalpene uden den store effekt på avlsfremgangen for andre egenskaber. Men avlsfremgangen i en egenskab hvor man fravælger de 10% dårligste vil være meget lille og det kan derfor diskuteres om der er nogen fordel. Under optimistiske antagelser vil ændringen være omkring 0.2% til 0.4% af gennemsnit per generation for en egenskab hvor 10% frasorteres. Hvis den egenskab man fravælger på baggrund af anses for vigtig, så vil det være en bedre strategi at beregne indeks for denne egenskab og inddrage dette indeks i selektionen. Herved opnås at avlsfremgangen for de enkelte egenskaber kan afbalanceres. Ved selektion i flere trin, et første trin med frasortering af hvalpe for én egenskab og et andet trin med selektion for øvrige egenskaber baseret på familieindex, er det uklart hvor meget de enkelte egenskaber egentligt vægtlægges i avlsarbejdet. Indeksselektion vil sikre en større avlsfremgang både samlet og for de enkelte egenskaber. Det skyldes at avlsdyrene udvælges udfra en samlet afvejning af deres gode og dårlige avlsværdier. Disse figurer er ikke en udtømmende beskrivelse af effekten af frasortering af hvalpe. Frasortering kan foretages på mange måder, for mange forskellige egenskaber og

12

dermed også have forskellig effekt. De viste eksempler vil dog give et godt indtryk af effekten i de fleste tilfælde. Samtidig illustrerer disse eksempler at man med stokastisk simulering kan efterligne det der foregår i virkeligheden. Punkterne i figurerne ligger ikke alle på de indsatte lineære regressioner. Det skyldes at de simulerede populationer ligesom virkelige populationer ikke opfører sig fuldstændigt forudsigeligt. I praksis ville man således nemt kunne komme ud for at frasortering af 10% hvalpe for hvide aftegn og indeksselektion blandt resten viste sig bedre end indeksselektion blandt alle hvalpe. Dette skyldes at vi kun ser to mulige udfald, mens vi med computeren kan efterligne mange minkpopulationer. Konklusion. Stokastisk simulering er velegnet til belysning af komplekse sammenhænge som de for eksempel eksisterer i avlsarbejdet med mink. Effekten af frasortering af hvalpe for egenskaber der ikke indgår i indeksselektionen er beskrevet ved hjælp af stokastisk simulering og afhænger blandt andet af hvilke egenskaber der selekteres for, populationsstørrelsen og sammenhængen mellem egenskaberne.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Betydning af parring med 2 forskellige hanner for minktævens reproduktion Ulla Lund Nielsen

Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S (PFR), Herningvej 112 C, 7500 Holstebro Sammendrag Tidligere forsøg har vist, at det hos svin og mus er muligt at øge reproduktionen ved at lave en form for overfølsomhedsreaktion i uterus hos hundyret før befrugtningen. Overfølsomhedsreaktionen kan ske ved påvirkning af uterus med dræbt eller levende sædvæske. Sædvæsken indeholder antigene egenskaber og forårsager antistofdannelse, når de injiceres på forsøgsdyr. Spørgsmålet er om dette også er gældende for mink som i modsætning til f.eks. mus og svin har lidt anderledes reproduktionsforhold med bl.a. induceret ægløsning. Selvom forsøgsmaterialet er sparsomt er der signifikant bedre avlsresultat ved at tilbyde tæven at blive parret ved 2 forskellige hanner frem for ved samme han 2 gange. Desuden giver metoden øget gevinst i form af delvis bedre udnyttelse af avlshanner og lettelse af parringsarbejde. Metoden har dog også sine ulemper. Den største ulempe er, at man evt. kun kan udpege hvalpens far med stor usikkerhed, hvilket har negativ effekt på avlsdyrudvælgelsen Lund, U.L. Betydning af parring med 2 forskellige hanner for minktævens reproduktion. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 15-17 (13-14), Pelsdyrerhvervets Forsøgs og Rådgivningsvirksomhed, Holstebro, Danmark. Abstract Previous studies have shown that in mice and pigs it is possible to improve reproduction by producing a sort of allergic reaction in the uterus prior to fertilization. The allergic reaction can take place by treating the uterus to killed or live semen. Semen has antigenic properties and causes antibody production when injected into test animals. The question is whether this is also the case in mink who, as opposed to mice and pigs, differ with respect to several reproductive conditions such as having induced ovulation. This study shows that even though the material was sparse, there was a significantly better breeding result when the female was mated by two different males instead of being mated by the same male twice. This method also increases the efficiency of male usage and eases the work load in the mating period. However, the method also has some disadvantages, the greatest being that it is more unsure who the father of the kits is, which has a negative effect on the confidence of selection of breeding animals. Lund, U.L. Effect of mating with two different males on female mink reproduction. Annual Report 1996 (2nd ed.) 15-17 (13-14), Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Tidligere forsøg har vist, at det hos svin og mus er muligt at øge reproduktionen ved at lave en form for overfølsomhedsreaktion i uterus hos hundyret før befrugtningen. (Beer (1975), Varting (1989), Gooneratne & Thacker (1989), Murrau et al (1983)). Overfølsomhedsreaktionen kan ske ved påvirkning af uterus med dræbt eller levende sædvæske. Sædvæsken indeholder antigene egenskaber og forårsager antistofdannelse, når de injiceres på forsøgsdyr (Almlid & Rein (1980)). Vævstype ulighed mellem foster og moderen øger placentas størrelse. Hvis moderen hos mus på forhånd er immuniseret med fosterets vævstype øges placenta endnu mere. (James (1965)). Stimulation af cellulær immunrespons kan således ved mus og svin give forbedret reproduktion. (Gooneratne & Tacker (1989)). Dette skyldes øget vækst og blodgennem-

strømning af placenta og dermed øget forsteroverlevelse i op til 5 uger af graviditeten. (Gooneratne & Tacker (1989)). Spørgsmålet er om dette også er gældende for mink som i modsætning til f.eks. mus og svin har lidt anderledes reproduktionsforhold med bl.a. induceret ægløsning. Materialer og metoder 50 helsøstre par ( i alt 100 tæver) indgik i forsøget. Den ene halvdel af hvert par blev derefter udpeget til at blive parret, hhv. ved samme han ved begge parringer, eller parret med 2 forskellig hanner. Desuden indgik der en kontrollinie i forsøget. Kontrollinien var resten af den oprindelige linie, hvorfra de 100 tæver var taget. Efter parringen blev alle umage par, - f.eks. hvor kun den ene søster blev parret eller begge søstre fejlagtigt parret efter samme system, tilbageført til kontrollinien.

Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.)

13


Nielsen, U. L.

Efter nogen diskussion besluttede vi at beholde både én gang parrede tæver og omparrede tæver i forsøget ud fra den forudsætning at omparringsforsøget muligvis kan have positiv indflydelse på reproduktion (immuniseringen) selvom parringen ikke har gennemløbet de obligatoriske 10 min., som der skal til for at omparringen bliver registreret som en omparring. Desuden kan resultaterne altid bagefter reduceres med de tæver, der kun har ladet sig parre én gang. Resultater Resultatet viser (se tabel 1) at omparringsprocenten var lavest for linien F (2 forskellige hanner), mens linien S (samme han) havde et resultat midt mellem de to andre linier og linien K (kontrollinie) havde højest omparringsprocent. I både tabel 2 og tabel 3 ses imidlertid at linie F har bedre hvalpeantal og lavere goldprocent end linie S og linie K. Tabel 1. Parringsresultater 1995 Antal Parret Parret tæver 1 gang 2 gange Linie F 26 11 15 S 26 9 17 K 46 9 30

Uparret

Omparringsprocent

0 0 7

58 65 77

Tabel 2. Avlsresultater 1995

Linie F S K

Antal tæver 26 26 39

Antal hvalpe ved fødsel Antal frugt- Golde, Pr. Pr. bare tæver % parret frugtbar 24 7,6 6,23 6,75 22 15,3 4,77 5,64 33 15,3 4,59 5,42

Tabel 3. Avlsresultater 1995, kun omparrede tæver Antal hvalpe ved fødsel Antal Antal frugt- Golde, Pr. Pr. Linie tæver bare tæver % parret frugtbar F 15 13 13,3 6,00 6,92 S 17 14 17,6 4,82 5,86 K 30 25 16,6 4,27 5,12

14

Antal hvalpe ved 43 dage /parret tæve 5,38 4,15 3,59

Antal hvalpe ved 43 dage /parret tæve 4,73 4,53 3,40

Konklusion Selvom forsøgsmaterialet er sparsomt er der signifikant bedre avlsresultat ved at tilbyde tæven at blive parret ved 2 forskellige hanner frem for ved samme han 2 gange. Desuden giver metoden øget gevinst i form af delvis bedre udnyttelse af avlshanner og lettelse af parringsarbejde. Metoden har dog også sine ulemper. Den største ulempe er, at man evt. kun kan udpege hvalpens far med stor usikkerhed, hvilket har negativ effekt på avlsdyrudvælgelsen vha. avlsprogrammer som f.eks. DanMink. Det sidste har så alvorlige følger, at metoden ikke kan anbefales generelt, men evt. som alternativ til en produktionsafdeling, hvor alt afkommet alligevel pelses. Referencer Almlid, T. 1980. Immunologiske forhold i forbindelse med reproduksjonen. Norsk Veterinærtidsskrift, 92, 2, 85-90. Beer, A. E. 1975. Immunogenetic Aspects of Implantation, Placentation and Feto-Placental Growth Ratse. Biology of Reproduction, 12, 176-189. Gooneratne A. D. 1989. Effect of Infusion of Sperm Antigens on Gilt Fertility. Theriogenology, 31, 6, 1221-1226. James, D. A. 1965. Effects of Antigenic Dissimilarity Between Mother and Foetus on Placental Size in Mice. Nature, 205, 613-614. Murray, F. A. et al. 1983. Incresed Litter Size in Gilts by Intrauterine Infusion of Seminal and Sperm Antigens Before Breeding. Journal of Animal Science, 56, 4, 895-900. Vorting, M. 1987. Betydningen af immunreaktioner I uterus for soens reproduction. Licentatafhandling KVL. Pp50.

Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.)


Sammenhæng mellem forskellige produktionsdata hos mink Ulla Lund Nielsen

Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S (PFR), Herningvej 112 C, Holstebro Sammendrag Når man udvælger avlsdyr med en ønsket egenskab, er det af afgørende betydning hvilken sammenhæng egenskaben har til andre egenskaber. Med andre ord, i hvilken retning bevæger de øvrige ønskede egenskaber sig? Diverse korrelationsberegninger over forskellige egenskabers sammenhænge mangles ofte når man skal bruge dem. Formålet med denne artikel er, at samle beregninger i et skema. Artiklen omfatter følgende egenskaber: fødselsdato, kuldindeks, livdyrskvalitet, livdyrs renhed, farve og vægt, pelsgnavet livdyr, livdyr som er pelsgnaver, skindkvalitet, klarhed og farve, nakkegnav, kropsgnav, halegnav, silkethed, skindlængde og forøgelse af skindlængde før og efter tanning. Nielsen, U.L. Sammenhæng mellem forskellige produktionsdata hos mink. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 19-25 (15-17), Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed, Holstebro, Danmark. Abstract When choosing breeding animals with desired trait, it is important what correlation the trait in question has to other traits. In other words, in which direction do the other traits move? Various calculations of correlation between different traits are often missed when on needs them. The aim of this article is to collect them all in one table. The article includes the following traits: birth date, litter index, live animal quality, clarity, colour, and weight, pelt nibbled, pelt nibbler, pelt quality, clarity and colour, nick chip, body chop, tail chip, silkiness, pelt length and increase in pelt size from before and after pelting. Nielsen, U.L. Correlation between different production data in mink. Annual Report 1996 (2nd ed.) 19-25 (15-17), Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Diverse korrelationsberegninger over forskellige egenskabers sammenhænge mangles ofte når man skal bruge dem. Formålet med denne artikel er, at samle beregninger i et skema. Materialer og metoder 196 wildminkhanner fra Forsøgsfamen SYD’s produktionslinie blev i 1994 undersøgt for ca. 25 forskellige egenskaber. En del af resultaterne er allerede blevet offentliggjort, men ikke i en samlet form.

Korrelationens størrelse siger noget om sammenhængens styrke. Er korrelationen tæt på nul, er der næsten ingen sammenhæng. Korrelationer tæt på plus eller minus 1 viser derimod meget stærke sammenhænge. De målte/bedømte egenskaber og deres bedømmelses skaler er som følgende:

Når man udvælger avlsdyr med en ønsket egenskab, er det af afgørende betydning hvilken sammenhæng egenskaben har til andre egenskaber. Med andre ord, hvilken retning de øvrige ønskede egenskaber bevæger sig i. Man anvender i den forbindelse begrebet korrelation, hvor en positiv korrelation mellem to egenskaber viser, at begge egenskabers talværdi stiger. I modsætning hertil er der tale om en negativ korrelation, hvor to egenskabers talværdi bevæger sig i modsat retning. En negativ korrelation kan være ønsket i det tilfælde, hvor der ønskes en høj talværdi for den ene egenskab og en lav talværdi for den anden. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.)

Fødselsdato (Dag i året) Kuldindeks (Indeks, der bygger på familiens kuldstørrelse) Kvalitet (livdyr) (1? 5, hvor 5 er bedst) Renhed (livdyr) (1? 5, hvor 5 er mest rød) Farve (livdyr) (1? 5, hvor 5 er mest mørk) Gnavet (livdyr) (0? 1, hvor 1 = gnavet) Gnaver (livdyr) (0? 1, hvor 1 = nabodyret har karakteren gnavet = 1) Vægt (livdyr vejet: 28/6, 27/7, 24/8, 21/9, 19/10, 4/11) – måles i g. Skindkvalitet (skind, 1? 12, hvor 12 er bedst) Skindrenhed (skind, 1? 5, hvor 5 er mest rød)

15


Nielsen, U. L.

Skindfarve (skind, 1? 5, hvor 5 er mest mørk) Nakkegnav (skind, Gnav i nakken 1? 4, hvor 1=fri og 4= meget omfattende gnav) Kropsgnav (skind, Gnav på kroppen 1? 4, hvor 1=fri og 4= meget omfattende gnav) Halegnav (skind, Gnav på halen 1? 4, hvor 1=fri og 4= meget omfattende gnav) Silkethed (skind, 0? 1, hvor 1 = silket) Skindlængder (skind målt før og efter tanning og ved skindsortering – mål i mm)

Forøgelse ved tanning – forskellen mellem før og efter tanning – målt i mm. Beregningerne er lavet via Proc Corr i SAS-programet. I skemaet medtages kun signifikante resultater. (*=0,5 **=0,01 ***=0,001) Skema 1 – Korrelations-resultater Egenskab Har signifikant korrelation til egenskab Nakkegnav Gnav på kroppen. (skind) Karakteren: Gnavet Kropsgnav Gnav i nakken (skind) Karakteren: Gnavet Hvalpens kuldindeks Halegnav Vægt i nove mber (skind) Skindlængde Gnaver(livdyr) Hvalpens kuldindeks Gnavet Gnav i nakken (livdyr) Gnav på kroppen Fødselsdato Renhed ved livdyrsortering Vægt 28/6 Vægt 27/7 Vægt 24/9 Kuldindeks Gnav på kroppen Karakteren: Gnaver Kvalitet Farve (livdyr) livdyrsortering) Skindkvalitet Silkethed (skind) Vægt i november Renhed Gnav på halen livdyrsortering) Fødselsdato Farve (livdyr) Skindkvalitet Skindrenhed Vægte & Skindlængder Skindforøg. ved tanning Farve Kvalitet(livdyr) (livdyrsortering) Renhed (livdyr) Skindfarve Skindrenhed Skindkvalitet Kvalitet (livdyr) Renhed (livdyr) Skindrenhed Silkethed (skind) Vægte & skindlængder

16

Korrelation +0,69 +0,66 +0,69 +0,53 -0,23 +0,15 +0,17 +0,14 +0,66 +0,53 +0,17 -0,61 -0,33 -0,13

Sign. niveau *** *** *** *** *** * ** * *** *** * *** *** *

-0,23 +0,14 +0,21 +0,42 +0,17 -0,14 -0,14 +0,17 +0,23 +0,21 +0,67 -0,15=>-0,20 -0,14 +0,21 +0,23 +0,71 +0,14 +0,42 +0,21 +0,24 +0,38 -0,17=>-0,36

*** * *** *** * * * ** *** *** *** **=>*** ** *** *** *** * *** *** *** *** ***

Egenskab Skindrenhed

Skindfarve Silket (skind) Vægt 28/6

Vægt 27/7

Vægt 24/8

Vægt 21/9

Vægt 19/10

Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.)

Har signifikant korrelation til egenskab Renhed (livdyr) Farve (livdyr) Skindkvalitet Vægte & skindlængder Farve (livdyr) Kvalitet (livdyr) Skindkvalitet Vægte & skindlængder Fødselsdato Skindrenhed Vægt 27/7 Vægt 24/8 Vægt 21/9 Vægt 19/10 Novembervægt (4/11) Skindlængde Længde før taning Længde efter taning Forøgelse ved taning Fødselsdato Skindkvalitet Silkethed (skind) Vægt 28/6 Vægt 24/8 Vægt 21/9 Vægt 19/10 Novembervægt (4/11) Skindlængde Længde før taning Længde efter taning Forøgelse ved taning Skindkvalitet Skindrenhed Silkethed (skind) Vægt 28/6 Vægt 27/7 Vægt 21/9 Vægt 19/10 Novembervægt (4/11) Skindlængde Længde før taning Længde efter taning Forøgelse ved taning Renhed (livdyr) Skindkvalitet Skindrenhed Silkethed (skind) Vægt 28/6 Vægt 27/7 Vægt 24/8 Vægt 19/10 Novembervægt (4/11) Skindlængde Længde før taning Længde efter taning Forøgelse ved taning Renhed (livdyr) Skindkvalitet Skindrenhed Silkethed (skind) Vægt 28/6 Vægt 27/7 Vægt 24/8 Vægt 21/9 Novembervægt (4/11) Skindlængde Længde før taning Længde efter taning Forøgelse ved taning

Korrelation +0,67 +0,14 +0,25 -0,10=>-0,25 +0,71 +0,17 +0,38 -0,15=>-0,23 -0,61 -0,14 +0,82 +0,58 +0,53 +0,44 +0,38 +0,45 +0,39 +0,44 +0,32 -0,33 -0,18 -0,15 +0,82 +0,86 +0,79 +0,69 +0,64 +0,70 +0,65 +0,68 +0,35 -0,27 -0,15 -0,23 +0,58 +0,86 +0,92 +0,83 +0,79 +0,78 +0,72 +0,76 +0,40 -0,16 -0,33 -0,20 -0,22 +0,53 +0,79 +0,92 +0,94 +0,90 +0,83 +0,76 +0,82 +0,45 -0,20 -0,33 -0,25 -0,19 +0,44 +0,69 +0,83 +0,94 +0,96 +0,86 +0,80 +0,84 +0,46

Sign. niveau *** * *** *=>*** *** * *** *=>*** *** * *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** * * *** *** *** *** *** *** *** *** *** * ** *** *** *** *** *** *** *** *** *** * *** ** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** ** *** *** ** *** *** *** *** *** *** *** *** ***


Sammenhæng mellem forskellige produktionsdata hos mink

Egenskab

Har signifikant korrelation til egenskab Novembervægt Gnav på halen (4/11) Renhed (livdyr) Skindkvalitet Skindrenhed Silkethed (skind) Vægt 28/6 Vægt 27/7 Vægt 24/8 Vægt 21/9 Vægt 19/10 Skindlængde Længde før taning Længde efter taning Forøgelse ved taning Skindlængde Gnav på halen Renhed (livdyr) Skindkvalitet Skindrenhed Silkethed (skind) Vægt 28/6 Vægt 27/7 Vægt 24/8 Vægt 21/9 Vægt 19/10 Novembervægt (4/11) Længde før taning Længde efter taning Forøgelse ved taning Længde før Gnav på halen taning Renhed (livdyr) Skindkvalitet Skindrenhed Silkethed (skind) Vægt 28/6 Vægt 27/7 Vægt 24/8 Vægt 21/9 Vægt 19/10 Novembervægt (4/11) Skindlængde Længde efter taning Forøgelse ved taning Længde efter Gnav på halen taning Renhed (livdyr) Skindkvalitet Skindrenhed Silkethed (skind) Vægt 28/6 Vægt 27/7 Vægt 24/8 Vægt 21/9 Vægt 19/10 Novembervægt (4/11) Skindlængde Længde før taning Forøgelse ved taning

Korrelation +0,15 -0,21 -0,37 +0,23 +0,24 +0,38 +0,64 +0,79 +0,90 +0,96 +0,87 +0,81 +0,85 +0,45 +0,17 -0,16 -0,31 -0,20 -0,16 +0,45 +0,70 -0,78 +0,83 +0,86 +0,87 +0,94 +0,98 +0,48 +0,17 -0,14 -0,26 -0,18 -0,14 +0,39 +0,65 -0,72 +0,76 +0,80 +0,81 +0,94 +0,96 +0,22 +0,18 -0,17 -0,30 -0,20 -0,15 +0,44 +0,68 +0,76 +0,81 +0,84 +0,85 +0,98 +0,96 +0,49

Sign. niveau * ** *** ** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** * * *** ** * *** *** *** *** *** *** *** *** *** * * *** ** * *** *** *** *** *** *** *** *** *** * * *** ** * *** *** *** *** *** *** *** *** ***

Kommentar til nogle af resultaterne Karakteren gnavet vil ikke i alle tilfælde blive opfattet som nakkegnav på skindet. I mange tilfælde er gnavet dyr også gnavet på kroppen. Der er stor sammenhæng mellem nakkegnav og kropsgnav, men ikke med gnav på halen. Gnav på halen forekommer mest hos store hanner. Dem der gnaver, kommer oftest fra store kuld (=kuld med høje kuldindekser).

Fødselsdatoen har stor betydning for den tidlige vægt (juni og delvis juli), hvorimod fødselsdatoen ikke har betydning for vægten senere på året. Hvalpene med høje kuldindekser (=fra store kuld) er oftere gnavere og har selv færre gnav på kroppen. Sammenhængen mellem kvalitetsbedømmelsen ved livdyrsorteringen og skindsorteringen er i denne afprøvning 0,67. Jo senere hvalpen fødes på året, jo mere rød bliver renheden. Der er positiv sammenhæng mellem renheden og farven samt skindkvaliteten og negativ sammenhæng mellem renheden og hvalpens størrelse. Store hanner er tilsyneladende mere blå i renheden. Farvebedømmelserne ved livdyrsorteringen og skindsorteringen har en sammenhæng på 0,71 altså stor overensstemmelse mellem de 2 bedømmelser. Desuden er der positiv sammenhæng mellem farven ved livdyr og kvaliteten samt renheden. Farven ved livdyr har også en lille positiv sammenhæng til renheden ved skindsorteringen. Skindkvaliteten har positiv sammenhæng til renheden både ved livdyr- og skindsorteringen samt negativ sammenhæng til dyrets størrelse. Der er positiv sammenhæng mellem renheder ved skindsorteringen og skindkvaliteten men ikke mellem skindrenhed og skindfarven. Dette skyldes sandsynligvis opsorteringsmåden ved skindsorteringen, hvor renhed normal fordeles indenfor farveklasserne. Der er negativ sammenhæng mellem skindrenhed og dyrets vægte og deres skindlængder. Jo tættere ved pelsning dyret måles jo højere negativ sammenhæng er der. Der er meget stor positiv sammenhæng mellem de enkelte vejedatoer. Ved vejning omkring udsætningen kan skindlængden med ca. 15% sikkerhed forudsiges, men selvfølgelig vil en vejning i november med endnu større sikkerhed kunne forudsige skindlængden. Her er sikkerheden ca. 74%. Der er negativ sammenhæng mellem dyrets vægte og skindkvaliteten samt skindrenhed specielt jo tættere på pelsningen vejningen foretages.

Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.)

17


.

18

Faglig Ă…rsberetning 1996 (2. udg.)


Fastlæggelse af normer for minkens methionin- og cystinbehov i vækstperioden. Forsøg fra 1995. Tove Clausen1, Christian Børsting2 & Niels Therkildsen1 1Pelsdyrerhvervets 2Statens

Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, 7500 Holstebro, Danmark. Husdyrbrugsforsøg, Afd. for Ernæring, Foulum, 8830 Tjele, Danmark.

Sammendrag Undersøgelserne af behovet for methionin og cystin i vækst- og pelssætningsperioden fortsatte i 1995. Vores dyremateriale bestod af 8 hold bestående af hver 54 hanner og 54 tævehvalpe. To grupper blev fodret med hhv. 20 og 30 procent af Omsættelig Energi fra protein og seks grupper fik foder med varierende indhold af methionin og cystin, men med alle de livsnødvendige aminosyrer i rette mængder. Methionin-niveauet var 0,16 g og 0,18 g methionin/100kcal og 0,06; 0,08 og 0.10 g cystin/100 kcal. Undersøgelserne bekræftede tidligere års konklusioner, nemlig at minkhvalpes behov i vækst og pelssætningsperioden ligger på 0,06 g cystin/100 kcal og 0,16 g methionin/100 kcal. Clausen, T., Børsting, C. & Therkildsen, N. Fastlæggelse af normer for minkens methionin- og cystinbehov i vækstperioden. Forsøg fra 1995. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 27-45 (19-25), Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed, Holstebro, Danmark. Abstract The determination of the requirement for methionine and cystine in the growing and furring period was continued in 1995. We used 8 groups of each 54 male and 54 female kits. Two groups were fed with 20 vs. 30 percint of the metabolizable energy from rpotein and 6 groups were fed varied methionine and cystine contents in the diets fulfilling the requirements of the other essential amino acids. The levels of methionine were 0.16 and 0.18 grams of apparently digestible methionine per 100 kcal, and the levels of cystine were 0.06, 0.08 and 0.10 grams of apparently digestible cystine per 100 kcal. The investigations confirmed the conclusions from previous years, namely that the requirement for mink kits in the growing and furring period as a whole is 0.06 gram of apparently digestible cystine per 100 kcal and 0.16 grams of apparently digestible methionine per 100 kcal. Clausen, T., Børsting, C. & Therkildsen, N. Determination of the requirement for methionine and cystine in the growing period. Annual Report 1996 (2nd ed.) 27-45 (19-25), Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Formål I de senere år har Pelsdyrerhvervets Forsøgsog Rådgivningsvirksomhed og Statens Husdyrbrugsforsøg i samarbejde fastlagt behovet for de essentielle aminosyrer til hvalpe i vækstperioden (Børsting & Clausen 1995). Unde-søgelserne er væsentlige, dels for at reducere foderomkostningerne, dels for at minimere udskillelsen af kvælstof til det omgivende miljø. Undersøgelserne har vist, at de to vigtigste aminosyrer for pelssætningen er methionin og cystin, som blev undersøgt yderligere i 1995. Materiale og metoder Til forsøget i standard gruppen i vækstperioden 1995 var der 8 hold á 54 han- og 54 tævehvalpe. Seks af holdene blev anvendt til undersøgelse af behovet for methionin og cystin, de to sidste hold var kontrolhold (målepind), med henholdsvis 20 og 30% af den omsættelige energi (OE) fra protein. For at få sammenlignelige resultater med tidligere år,

blev der som grundfoder i aminosyreholdene anvendt foderplaner svarende nogenlunde til planerne i 1992, 1993 og 1994. Overgangen fra fodercentralfoder til forsøgsfoder skete over en uge, startende d. 10/7 med 25% forsøgsfoder og 75% fodercentralfoder. Forsøgsresultatet ses af Tabel 1. Samtlige aminosyrehold havde et grundfoder med 20% af OE fra protein, altså svarende til det foder, hold 71 fik. Tabel 1. Forsøgsopstilling Hold Plan 71

20% af den omsættelige energi fra protein

72

30% af den omsættelige energi fra protein

73 74

0,16 g methionin/100 kcal + 0,06 g cystin/100 kcal 0,16 g methionin/100 kcal + 0,08 g cystin/100 kcal (svarende til modellen)

75

0,16 g methionin/100 kcal + 0,10 g cystin/100 kcal

76

0,18 g methionin/100 kcal + 0,06 g cystin/100 kcal

77

0,18 g methionin/100 kcal + 0,08 g cystin/100 kcal

78

0,18 g methionin/100 kcal + 0,10 g cystin/100 kcal

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

19


Clausen, T., Børsting, C. & Therkildsen, N.

Til dette grundfoder blev alle de livsnødvendige aminosyrer, på nær methionin og cystin, tilsat op til den anvendte aminosyremodel (se tabel 2). Methionin og cystin blev tilsat i varierende mængder, som vist i tabel 1. Der blev i lighed med forsøgene i 1994 anvendt L-formen af samtlige aminosyrer. L-formen er den aminosyre-form, der findes i naturen.

Det planlagte indhold af tilsyneladende fordøjelige aminosyrer blev beregnet således: De anvendte foderstoffers indhold af tilsyneladende fordøjelige aminosyrer ud fra oplysninger i råvaretabellen + den tilførte aminosyremængde korrigeret for renhed. Det tilsatte aminosyrers fordøjelighed blev ved beregningen sat til 100%, hvilket reelt er for højt, specielt for cystin.

Tabel 2. Aminosyremodel. (Gram tilsyneladende fordøjelige aminosyrer/100 kcal). Methionin

Cystin

Threonin

Tryptofan

Lysin

Histidin

Fenylalanin

Tyrosin

Leucin

Isoleucin

valin

Norm 1)

0,160

0,060

0,190

0,060

0,300

0,150

0,290

0,190

0,500

0,260

0,350

Model 2)

0,160

0,080

0,190

0,060

0,320

0,150

0,300

0,018

0,500

0,280

0,350

0,172

0,551

0,291

0,368

Målt 3) 0,171 0,043 0,296 0,165 0,290 1) I perioden 1/7 til 15/8 kan methionin + cystin nedsættes til i alt 0,20 g/100 kcal. 2) Indhold af methionin og cystin varierede i de forskellige hold (tabel 1). 3) Indholdet af de viste aminosyrer svarer til gennemsnittet af de målte værdier for alle aminosyrehold.

Vejning og pelsning Samtlige han- og tævehvalpe i standardgruppen blev vejet efter udsætning ( i uge 27), d. 18. september og ved pelsning, i perioden fra d. 29/11 til d. 5/12. På samme dag blev der pelset lige mange mink fra hvert hold i forsøgsserien, således at der ikke var forskel i pelsningstidspunktet mellem holdene. Sundhedstilstanden blev vurderet gennem hele perioden, døde dyr blev obduceret. Fodring Forsøgsfoder blev tilført fra 10/7, og indtil 80% af dyrene i holdene var pelset. Overgangen fra fodercentralfoder til forsøgsfoder foregik over en uge, så dyrene kunne tilvænne sig den ændrede smag af foderet. Foderet blev tilsat en vitaminblanding (Vitfoss 759584). Energiindholdet i forsøgsfoderblandingerne til standardgruppen varierede meget, og derfor blev vitamin tilsætningen reguleret således, at hvert dyr fik 0,35 g vitaminblanding pr. dag. Foderplan ses af Tabel 3.

20

Tabel 3. Foderplan Hold 71 72 (20% af OE (30% af OE fra protein) fra protein)

Råvarenr. 1

Fiskeaffald

11,5

14,7

82

Industrifisk

11,5

14,7

244

Fjerkræaffald

16,1

20,6

101

Fiskeensilage

11,5

14,7

623

Byg

20,1

15,4

541

Kartoffelprotein

0,8

0,7

371

Hæmoglobinmel

1,2

1,5

521

Majsgluten

2,9

3,7

803

Kartoffelpektin cellulose

0,6

0,7

871

Soyaolie

9,2

4,8

852

Svinefedt

4,6

2,4

742

Hvedeklid

1,7

2,2

743

Vitamin/hvedestrømel

0,2

0,2

Vand Plantal: Kcal/100 g Energiford. Analysetal: Kcal/100 g Energiford.

8,6

3,6

251 20:63:17

204 30:53:17

254 21:61:18

205 29:54:17

Fedtblandingen (2/3 soyaolie + 1/3 svinefedt blev ikke ændret gennemm vækstperioden.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Fastlæggelse af normer for minkens methionin- og cystinbehov i vækstperioden. Forsøg fra 1995.

Foderkontrol Forsøgsblandingernes kemiske sammensætning blev kontrolleret ved analyse af protein, fedt, tørstof og pH ved forsøgets start samt én gang pr. måned. Derudover blev råvarerne (fiskeaffald, industrifisk, fiskeensilage og fjerkræ-affald) kontrolleret hver gang, der kom et nyt parti hjem. Hvis råvarerne afveg væsentlig fra tabelværdierne, blev råvarerne udskiftet med andre partier. Da der var fuld kontrol af analyse-værdierne på råvarerne (fiskeaffald, industrifisk, fiskeensilage og fjerkræaffald), og der samtidig blev anvendt ensartede varer gennem hele perioden, blev de udsving, der kom i analyse-værdierne af de enkelte forsøgsblandinger minimale. I begyndelsen af september var der dog problemer med vægten på blanderen, hvilket var årsag til udsving i analyseresultaterne i en kortere periode. Fordøjelighedsforsøg Der blev gennemført fordøjelighedsforsøg med foder fra hold 71 og hold 78 til bestemmelse af aminosyrernes fordøjelighed i grundfoderet og Karakterskala, Standard: Kvalitet: 1-12,

holdet, der fik tilsat de højeste mængder af aminosyrer. Det målte indhold af fordøjelige aminosyrer pr. 100 kcal blev for alle hold baseret på analyser af tørstof, aske, fedt, protein og aminosyrer i samleprøver af hver hold opsamlet gennem hele forsøgsperioden. Fordøjelighederne fundet for hold 71, blev anvendt for hold 71 og 72, mens fordøjelighederne målt for hold 78, blev anvendt for hold 73 til 78, bortset fra fordøjelighederne af cystin og methionin, der blev interpoleret ud fra fordøjelighederne i hold 71 og 78. Skindsortering Skindsorteringen er foretaget som en samsortering indenfor køn. Bedømmelserne i kvalitet, farve og renhed tilstræbtes normalfordelt. Hele karakterskalaen blev brugt, således at de fleste skind fik bedømmelser i midten af karakterskalaen, færre skind fik høje henholdsvis lave bedømmelser. Ønsket om en normalfordeling måtte ikke forhindre, at dommerne følte, der var en naturlig adskillelse mellem karakterskalaernes enkelte trin.

12 bedst

Farve:

1-5

5 mørkest

* Silkede/metallic:

silket=0 / normal=1 / lidt metallic= 2 / middel=3 / meget=4

* Flade/fyldige

dårlig uld, flade=1 / normal=2 / god uld, fyldige=3

Gnav

ja/nej (omfatter nakke- og/eller kropsgnav

Klat

ja/nej (ingen differentiering mht. årsagen til klat

Våd bug

ja/nej (våd bug når større end 1,5 cm i diameter

Længde:

i cm.

* Gråuld

÷gråuld=. / lidt=1 / middel=2 / meget=3

* kun for hanskind.

Statistik Resultaterne er i tabellerne opgivet som gennemsnitsværdier med tilhørende spredning. De statistiske analyser er udført for aminosyreholdene alene. Tildelingen af methionin og cystin og vekselvirkningen mellem disse to parametre samt relevante

kvariabler indgik som uafhængige variabler. Skindlængde er medtaget som kovariat ved de statistiske analyser af skindkvalitet og omvendt, i de tilfælde, hvor der var signifikans. Ens bogstav i en kolonne angiver, at der ingen statistisk sikker forskel er. Forskellig bogstav

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

21


Clausen, T., Børsting, C. & Therkildsen, N.

angiver, at der er statistisk sikker forskel mellem holdene. De statistiske beregninger er udført med statistikprogrammet SAS. Procedurerne GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF er anvendt med 5% som signifikansniveau. Resultater og diskussion Blandingernes aminosyreindhold ses af tabel 2 og 3a. Tabel 3a. Målt indhold af methionin og cystin i målepind og aminosyrehold. Hold

Behandling

G tils.ford./ 100 kcal Methionin

Cystin

Målepind (OE protein; Met/Cys; plan) 71

20%; 0,108/0,050

0,106

0,043

72

30%; 0,162/0,070

0,152

0,065

73

0,16/0,06

0,146

0,050

74

0,16/0,08

0,150

0,061

75

0,16/0,10

0,146

0,072

76

0,18/0,06

0,169

0,046

77

0,18/0,08

0,164

0,062

78

0,18/0,10

0,166

0,075

Aminosyrehold (Met/Cys; plan)

Blandingernes energiindhold og energifordeling svarede godt til det planlagte, hvilket for hold 71 og 72 fremgår af tabel 3. Det gennemsnitlige indhold af de ikke-svovlholdige aminosyrer svarede for de flestes vedkommende godt til den planlagte model (tabel 2). Der var dog et lille underindhold af threonin og som i tidligere år et væsentligt underindhold af tryptofan. Det lave tryptofanindhold skyldtes for lavt indhold i grundblandingen. Methioninindholdet svarede til det planlagte ved 20% protein, men var lidt for lavt ved 30% og i alle aminosyreholdene. Cystinindholdet var lidt for lavt ved både 20% og 30% protein. Som i tidligere år var cystinindholdet væsentligt lavere end planlagt i aminosyreholdene, fordi fordøjeligheden af tilsat cystin kun var 70%, hvorimod den var sat til 100% ved beregningen af planen. Som det er diskuteret i en anden artikel kunne det tyde på, at årsagen er, at det endogene aminosyretab stiger, når der tilsættes ekstra aminosyrer (Børsting, 1997). Vejeresultaterne for han- og tævehvalpe ses af tabel 4.

Tabel 4. Vejeresultater for standard hanner i aminosyreholdene 1995. Hold 71 72 73 74 75 76 77 78

Behandling 20% af OE fra protein 30% af OE fra protein met/cys: 0,16/0,06 met/cys: 0,16/0,08 met/cys: 0,16/0,10 met/cys: 0,18/0,06 met/cys: 0,18/0,08 met/cys: 0,18/0,10

Antal dyr Vægt ved Vægt i udsætning, g september, g 54 54 53 54 54 53 54 54

768 (126) 763 (108) 764 (104) 769 (138) 765 (108) 779 (109) 765 (119) 764 (117)

1673 (316) 1771 (193) 1732 (280) 1796 (313) 1703 (284) 1794 (291) 1823 (238) 1800 (293)

Vejeresultater for standard tæver i aminosyreholdene 1995. Antal dyr Vægt ved Vægt i Hold Behandling udsætning, g september, g 71 72 73 74 75 76 77 78

20% af OE fra protein 30% af OE fra protein met/cys: 0,16/0,06 met/cys: 0,16/0,08 met/cys: 0,16/0,10 met/cys: 0,18/0,06 met/cys: 0,18/0,08 met/cys: 0,18/0,10

54 54 54 54 54 53 54 53

615 (99) 621 (64) 620 (76) 621 (71) 617 (90) 621 (77) 613 (73) 613 (81)

1096 (186) 1068 (134) 1088 (159) 1079 (142) 1092 (134) 1116 (137) 1121 (147) 1106 (140)

Vægt ved pelsning, g 1947 (322) 2093 (248) 2097 (258) 2064 (339) 1996 (290) 2042 (361) 2049 (320) 2050 (303)

Vægt ved pelsning, g 1210 (160) 1187 (153) 1189 (143) 1164 (126) 1167 (153) 1193 (169) 1174 (187) 1189 (140)

Tilvækst fra udsætning til september, g

Tilvækst fra udsætning til pelsning, g

905 (280) 1008 (161) 966 (252) 1017 (240) 972 (246) B 936 (245) 1015 (258) 1063 (199) 1037 (236) A 1034 (248)

1188 (287) 1335 (231) 1329 (239) A 1291 (277) A 1226 (277) A 1262 (340) A 1286 (288) A 1283 (277) A

Tilvækst fra udsætning til september, g

Tilvækst fra udsætning til pelsning, g

480 (172) 449 (107) 467 (138) 452 (120) 473 (96) 489 (116) 508 (139) 492 (116)

464 (119) B 496 (124) A

594 (143) 570 (129) 568 (129) A 539 (101) A 548 (118) A 567 (160) A 562 (185) A 577 (119) A

Tallene i parentes angiver standard afvigelse.

I tabel 4 er holdenes gennemsnitsvægte og spredning (standardafvigelse) ved udsætning, den 18. september og ved pelsning vist. Holdenes gennemsnitlige tilvækst fra udsætning 22

til vejningen i september, og fra udsætning til vejningen ved pelsning fremgår ligeledes af tabellen. Tilvæksten kan ikke findes ved at trække de to vægtgennemsnit fra hina nden, idet

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Fastlæggelse af normer for minkens methionin- og cystinbehov i vækstperioden. Forsøg fra 1995.

beregning af tilvæksten kun er for de dyr, der er vejet både ved udsætning og pelsning, hvorimod gennemsnitsvægtene er for samtlige dyr vejet de pågældende datoer. Som tidligere år blev tilvæksten påvirket negativt hos hanhvalpene, når foderet ku indeholder 20% af OE fra protein i forhold til 30%. Tævehvalpene blev derimod ikke påvirket negativt i 1995 af det lave indhold på 20% af OE fra protein, antagelig begrundet i den lavere tilvækst, tævehvalpe skal præstere i forhold til hanhvalpe. I nogle af de tidligere forsøg har tævehvalpene skullet have 25% af OE fra protein for at opnå tilvækster, der ar på højde med tilvæksten på højere proteinniveau. I 1993 var der ikke forskel mellem 20% og 25%

protein, mht. tævetilvækster, men til gengæld mellem 30% og alle andre niveauer. Der var ingen vekselvirkning mellem methionin- og cystintildelingen mht. tilvæksten hos hverken hanner eller tæver. De afprøvede niveauer af methionin (fra 0,16 til 0,18 g/100kcal) og cystin (fra 0,06 til 0,10 g/100 kcal) i de enkelte hold resulterede ikke i signifikante forskelle m.h.t. tilvækst fra udsætning til pelsning hos han- og tævehvalpe. Set under et havde de tre hold, der fik 0,16 g methionin/ 100 kcal imidlertid en signifikant dårligere tilvækst fra udsætning til september, end de tre hold, der blev tilført 0,18 g methionin/ 100 kcal, men vægtforskellen blev indhentet til pelsning. Skindsorteringsresultaterne ses af tabel 5.

Tabel 5. Skindsorteringsresultater for standard hanner i aminosyreholdene 1995. Hold 71 72 73 74 75 76 77 78 73+76 74+77 75+78

Behandling 20% af OE fra protein 30% af OE fra protein met/cys: 0,16/0,06 met/cys: 0,16/0,08 met/cys: 0,16/0,10 met/cys: 0,18/0,06 met/cys: 0,18/0,08 met/cys: 0,18/0,10 cys: 0,06 cys: 0,08 cys: 0,10

Antal bedømte skind 42 50 49 47 50 47 49 49

Skindlængde, ca. 74,3 (3,9) 76,2 (3,3) 76,2 (3,6) A 75,7 (4,4) A 74,9 (4,0) A 75,4 (4,8) A 76,1 (5,0) A 75,9 (4,4) A

Kvalitet, 1-12 4,4 (2,5) 6,4 (2,6) 6,0 (2,6) 6,4 (2,6) 5,3 (2,9) 6,4 (2,7) 6,2 (2,8) 5,7 (2,8) B 6,5 (2,8) A 6,3 (2,7) AB

Farve, 1-5 2,8 (1,2) 3,0 (1,2) 3,1 (1,4) A 3,3 (1,1) A 3,1 (1,0) A 3,1 (1,1) A 3,1 (1,2) A 3,1 (1,2) A

Skindsorteringsresultater for standard tæver i aminosyreholdene 1995. Antal bedømte skind Hold Behandling Skindlængde, ca. Kvalitet, 1-12 Farve, 1-5 71 20% af OE fra protein 49 64,8 (3,6) 5,3 (2,6) 3,6 (1,0) 72 30% af OE fra protein 49 64,8 (3,3) 7,2 (2,9) 3,4 (1,0) 73 met/cys: 0,16/0,06 49 64,2 (3,1) A 7,3 (2,8) A 3,8 (0,9) 3,7 (0,9) A 74 met/cys: 0,16/0,08 50 64,2 (2,8) A 7,3 (2,6) A 3,7 (0,9) 75 met/cys: 0,16/0,10 50 64,1 (3,3) A 7,5 (2,7) A 3,7 (0,8) 76 met/cys: 0,18/0,06 50 65,0 (3,1) A 6,6 (2,9) A 3,3 (1,1) 77 met/cys: 0,18/0,08 53 31,6 (3,6) A 7,2 (2,8) A 3,3 (1,0) 3,4 (1,0) B 78 met/cys: 0,18/0,10 50 64,2 (3,5) A 7,6 (2,8) A 3,7 (1,0) Skindsorteringsresultater for standard hanner i aminosyreholdene 1995. Antal Flade/fyldige% Silkede/metallic % Gråuldede % Bedømte Dårlig Normal God Lidt Middel Meget Hold Behandling Skind Uld Uld Uld Silkede Normal Metallic Metallic Metallic Lidt Middel Meget 71 20% af OE fra protein 42 31,0 66,7 2,4 21,4 71,5 7,1 0,0 0,0 0,0 0,0 2,4 72 30% af OE fra protein 50 12,0 66,0 22,0 20,0 74,0 4,0 2,0 0,0 0,0 0,0 0,0 73 met/cys: 0,16/0,06 49 12,2 75,5 12,2 22,5 69,3 4,1 2,0 2,0 0,0 0,0 2,0 74 met/cys: 0,16/0,08 47 10,6 78,7 10,6 23,4 63,8 0,0 10,6 2,1 0,0 2,1 0,0 75 met/cys: 0,16/0,10 50 12,0 70,0 18,0 20,0 68,0 4,0 2,0 6,0 0,0 0,0 2,0 76 met/cys: 0,18/0,06 47 19,2 66,0 14,9 14,9 68,1 6,4 2,1 8,5 0,0 2,1 2,1 77 met/cys: 0,18/0,08 49 6,1 77,6 16,3 12,2 77,6 6,1 2,0 2,0 0,0 0,0 0,0 78 met/cys: 0,18/0,10 49 14,3 73,5 12,2 10,2 71,4 4,1 10,2 4,1 0,0 4,1 2,1

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

23


Clausen, T., Børsting, C. & Therkildsen, N. Tabel 5 (fortsat) Skindfejl for standard hanner i aminosyreholdene 1995. Antal Gnavede Klat Våd Hold Behandling Bedømte % % Bug skind % 71 20% af OE fra protein 42 4,8 4,8 16,7 72 30% af OE fra protein 50 6,0 2,0 6,0 73 met/cys: 0,16/0,06 49 10,2 2,0 6,1 74 met/cys: 0,16/0,08 47 6,4 2,1 17,0 75 met/cys: 0,16/0,10 50 4,0 6,0 22,0 76 met/cys: 0,18/0,06 47 8,5 6,4 12,8 77 met/cys: 0,18/0,08 49 4,1 4,1 18,4 78 met/cys: 0,18/0,10 49 16,3 4,1 12,2 Skindfejl for standard tæver i aminosyreholdene Antal Hold Behandling bedømte Gnavede % skind 71 20% af OE fra protein 49 8,2 72 30% af OE fra protein 49 14,3 73 met/cys: 0,16/0,06 49 16,3 74 met/cys: 0,16/0,08 50 18,0 75 met/cys: 0,16/0,10 50 16,0 76 met/cys: 0,18/0,06 50 8,0 77 met/cys: 0,18/0,08 53 13,2 78 met/cys: 0,18/0,10 50 22,0

Klat % 4,1 0,0 0,0 2,0 0,0 2,0 1,9 4,0

Ved 20% af OE fra protein var skindlængden hos hannerne ca. 2 cm kortere og skindkvaliteten 2 enheder lavere end på det høje proteinniveau, hvilket er en kraftig forringelse. På det lave proteinniveau var der forholdsvis mange hanskind med dårlig uld, hvorimod hyppigheden af silkede og metallicprægede skind ikke var forskellig mellem de to hold. Tæveskindene var også tydeligt forringede i skindkvalitet når 20% af OE kom fra protein i forhold til 30%, idet kvaliteten var 2 point lavere. Hos han- og tævehalpene blev farven ikke påvirket ved ændringer i proteinniveauet. Der var lidt flere gnavede skind ved det høje proteinniveau (hold 72) hos tæveskindene. Skind med klat var mest udbredt ved det lave proteinniveau, både hos han- og tæveskind. Hos hanskindene var våd bud entydigt mere udbredt ved det lave proteinniveau, et forhold der også er set tidligere år. Resultaterne i hold 71 og 72 passer med tidligere års tendenser (f.eks. Børsting et al, 1995): 1) Tævehvalpe kan nøjes med et mindre proteinholdigt foder end hanhvalpene. 2) Skindkvaliteten og en del skindfejl (klat, våd bug, gråuld) blev påvirket i negativ retning

24

ved foder med 20% af OE fra protein i forhold til 30%. Aminosyrehold Der var ingen vekselvirkning mellem cystin og methionin for nogen af de målte skindparametre. Dette betyder, at de respektive behov for cystin og methionin begge skal opfyldes. Et overskud af den ene kan ikke erstatte den anden, idet 0,06 g cystin gav lige dårlige resultater ved både 0,16 og 0,18 g methionin pr. 100 kcal. I methionin og cystin holdene (hold 73-78) blev skindlængden ikke påvirket af de forskellige methionin og cystintilførsler, hverken hos haneller tæveskind, og skindene var for alle hold lige så lange som ved 30% af OE fra protein. Det var altså muligt – ligesom i tidligere år (Børsting et al, 1996) – at producere mink med normal størrelse ved brug af et meget lavt proteinindhold i foderet, forudsat at behovet for essentielle aminosyrer er opfyldt ved tilsætning af syntetiske aminosyrer. I skindkvalitet (hold 73-78) var der ingen signifikante forskelle mellem de enkelte hold hos tæveskind. Hos hannerne var skindkvaliteten dog signifikant dårligere i de to hold med et planlagt indhold på 0,06 g cystin/100 kcal i forhold til de højere niveauer på 0,08 og 0,10 g cystin/100 kcal. Skindkvaliteten hos hanner fodret med 0,08 eller o,10 g cystin/100 kcal var, uafhængigt af methioninniveauet, lige så god som hos hanner fodret med 30% af OE fra protein. Den dårligere kvalitet af skind fra hanner fodret med 0,06 G cystin/100 kcal skyldtes ikke hverken flere skind med dårlig uldkvalitet eller færre silkede skind. I hold 76, der fik lav cystinforsyning, kunne den dårlige skindkvalitet måske til dels skyldes flere skind med bedømmelsen meget metallic. Tidligere er det fundet (Børsting et al, 1996), at faldende skindkvalitet med faldende methionin tildeling netop skyldes både dårligere fylde af underulden og færre silkede skind. Det ser derfor umiddelbart ud som om mangel på cystin og methionin påvirker skindkvaliteten på forskellig vis. Dette kunne igen tyde på, at selvom begge er svovlholdige aminosyrer, så

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Fastlæggelse af normer for minkens methionin- og cystinbehov i vækstperioden. Forsøg fra 1995.

indgår de forskellige processer i hår- og hudsyntesen. Med hensyn til cystinbehovet er det væsentligt at bemærke, at de to hold, der ifølge planen skulle have haft 0,08 g fordøjelige cystin/100 kcal, kun fik ca. 0,06 g. Derfor ser den nuværende norm på 0,06 g pr. 100 kcal fortsat ud til at være tilstrækkelig. Farven blev hos hannerne ikke påvirket af de forskellige aminosyreniveauer. Hos tæverne var farven signifikant mørkere i holdene, der fik

0,16 g methionin/100 kcal i forhold til 0,18 g. Hyppigheden af silkede skind var dobbelt så høj hos hanner fodret med 0,16 g methionin/100 kcal i forhold til 0,18 g. Denne forskel afspejledes ikke i den generelle kvalitetsbedømmelse. Skindbedømmelserne for gnav, klat og flade skind (hold 73-78) viste ingen klare forskelle mellem holdene hos hanner og tæver. Silkethed, gråuld og våd bug hos hannerne viste ingen afgørende forskelle mellem holdene. Dødsfaldsregistreringen ses af tabel 6.

Tabel 6. Dødsfaldsregistreting i Standard 1996 (hanner og tæver). Hold

Plan

Antal ved udsætning

Antal døde fra udsætning til pelsning

71

20% af OE fra protein

108

8

72

30% af OE fra protein

108

4

73

0,16 g meth./100 kcal + 0,06 g cystin/100 kcal

108

7

74

0,16 g meth./100 kcal + 0,08 g cystin/100 kcal

108

5

75

0,16 g meth./100 kcal + 0,10 g cystin/100 kcal

108

5

76

0,18 g meth./100 kcal + 0,06 g cystin/100 kcal

108

1

77

0,18 g meth./100 kcal + 0,08 g cystin/100 kcal

108

2

78

0,18 g meth./100 kcal + 0,10 g cystin/100 kcal

108

6

Der døde lidt flere hanhvalpe end tævehvalpe. Generelt var der i hele vækstperioden 1995 flere dødsfald som følge af blære- og nyrebetændelse, end de foregående år. Derimod var der ikke så mange dyr med ekstremt forstørret fedtlever i aminosyreholdene som forventet ud fra tidligere års forsøg. Der var som i tidligere år, lidt flere dødsfald ved det lavere proteinniveau og lidt flere dødsfald ved 0,16 g methionin/100 g kcal (5,7%) end ved 0,18 g methionin/100 kcal (3,0%). Referencer Børsting, C.F., Clausen, T. N., Therkildsen, N. & Svendsen, A. 1996. Normer vedr. minkens methionin- og cystinforsyning i vækstperioden. Faglig Årsberetning 1995, 71-91.

Børsting, C. F., Clausen, T. N. 1995. Fastlæggelse af normer for minkens protein- og aminosyreforsyning i vækstperioden I: Forsøg gennemført i 1992. Faglig Årsberetning 1993/1994, 79-99. Børsting, C. F., Clausen, T. N. & Therkildsen, N. 1995. Fastlæggelse af normer for minkens protein og aminosyreforsyning i vækstperioden. II: Forsøg gennemført i 1993. Faglig Årsberetning 1993/94, 100-120. Børsting, C. F. 1997. Aminosyrefordøje-lighed i grundblandinger og fordøje-lighed af syntetisk fremstillede amino-syrer anvendt til fastlæggelse af behovet for individuelle aminosyrer til mink. Faglig Årsberetning 1996, 57-65.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

25


26

Faglig Ă…rsberetning 1996 2. udg.


Fedtsyresammensætningen i depotfedt og mælk hos mink. Tove N. Clausen.

Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Herningvej 112 C, 7500 Holstebro. Sammendrag Opbygningen af kropsfedtdepoterne hos minktæver fodret med forskellige fedttype og varierende kulhydratniveau fra 1/1 til 1/7 er undersøgt. Endvidere er det undersøgt, hvilken betydning fedtdepoternes fedtsyresammensætning har for mælkens fedtsyresammensætning. I undersøgelsen deltog to hold fodret med fiskefedt og to hold fodret med svinefedt, derudover blev fem minktæver fra fiskefedt holdene, fodret med svinefedt fra dagen efter fødsel til dieperiodens ophør. Dagen efter fødsel blev der udtaget kropsfedtbiopsier på 5 tæver pr. hold. Yderligere 5 tæver pr. hold med 6 hvalpe pr. kuld blev malket én gang om ugen i hele dieperioden. Mælke- og depotfedtprøver samt foderprøver blev analyseret for fedtsyresammensætningen. Mælkens fedtsyresammensætning varierede kun lidt gennem dieperioden, når tæverne fik det samme foder. Tæver der gik fra fiskefedt til svinefedt dagen efter fødsel, havde i dieperioden en fedtsyresammensætning i mælken, der var sammenfaldende med tæver, der fik svinefedt i hele perioden og væsentlig forskellig fra fedtsyresammensætningen i mælken fra det hold, der fik fiskeolie i perioden. Clausen, T. Fedtsyresammensætningen i depotfedt og mælk hos mink. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 47-56 (27-30), Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Abstract The anabolism of the fat body stores of mink females fed with different types of fat and various levels of carbohydrate from January 1 until July 1 has been investigated. Furthermore the importance of the fatty acid composition of the body stores for the fatty acid composition of the milk fat was evaluated. Two groups, fed with fish fat and to groups fed with lard were investigated. In addition to that, 5 female mink from the fish-fatgroup were fed with lard from the day after delivery till weaning. The day after delivery body-fat-biopsies were taken from 5 female mink from each group. Further 5 females from each group with 6 kits per litter were milked once a week during the lactating period. Samples of milk and fat biopsies together with feed samples were analyzed to find the fatty acid composition. The composition of the fatty acids in the milk only varied a little during the lactating period, when the females had the same feed. Females fed lard instead of fish fat the day after delivery, had the same composition of fatty acids in their milk during the lactating period as those fed lard during the whole period and it differed from the composition of the fatty acids in the milk from the group, fed fish oil during the whole period. Clausen, T. The composition of fatty acids in milk and deposit fat of mink. Annual Report 1996 (2 nd ed.) 47-56 (2730). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Formål Mink danner ikke fedtsyrer i deres mælkekirtel (Wamberg et al), så det fedt der kommer ud i mælken stammer enten fra depoterne eller fra foderet. Den mængde foder, og dermed den mængde fedt tæven æder, er meget stor. Dag 25 i dieperioden vil tæverne optage ca. 16 g fedt fra foderet, og ved en mælkeydelse på 150 g mælk pr. dag med 10% fedt, giver det 15 g fedt ud i mælken. Kroppens fedtdepoter fungerer som en labil pulje, hvorfra der dagligt tages samt gives en vis mængde fedtsyrer, men en begrænset mængde i forhold til det der kommer fra foderet. Tidligere undersøgelser har vist (Faglig Årsberetning 1998, 1997), at efter 1 måned med ændret fedtsyresammensætning i foderet, har fedtsyresammensætningen i kroppens fedtdepoter ændret sig, til den af det nye foder betingede sammensætning (ikke drægtige dyr). For de indre fedtdepoter, krøs-

og nyrefedt, sker ændringerne noget hurtigere og efter 15 døgn er de væsentligste forandringer sket. Det har været diskuteret, hvorvidt det fedt tæven æder i vinterperioden, kan have betydning for, om hvalpene bliver fedtede i den kommende dieperiode. Formålet med undersøgelsen var at klarlægge opbygningen af kropsfedtdepoterne hos minktæver fodret med forskellige fedttyper og varierende kulhydratniveau fra 1/1 til 1/7. Derudover at vurdere hvilken betydning fedt-syresammensætningen i kroppens fedtdepoter har for mælkens fedtsyresammensætning gennem dieperioden. Når foderet fordøjes, sker der en omsætning af fedtsyrerne. Denne proces er ikke medtaget i undersøgelsen, der udelukkende fokuserer på den fedtsyresammensætning i mælken som foderet/ depoterne i sidste ende resulterer i. Materialer og metoder

Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.)

27


Clausen, T. N.

Undersøgelsen blev udført i 1990, og der blev anvendt 4 hold pastel tæver á 135 tæver pr. hold. Holdopstillingen fremgår af Tabel 1. Tæverne blev fordret med forsøgsfoder fra først i januar til efter fravænning. En foderprøve blev udtaget til analyse for fedtsyresammensætningen. Tabel 1. Forsøgsopstillingen Hold Energifordeling Fedtkilde 1 40:55:5 Fiskefedt 2 40:45:15 Fiskefedt 5 40:55:5 Svinefedt 6 40:45:15 Svinefedt 1_5 Skift fra hold 1 foder til hold 5 foder d. 1/5 = dagen efter fødsel Tabel 2. Fodersammensætningen i hold 1, 2, 5 og 6. Råvarenr. Råvare 1 Fiskeaffald 82 Industrifisk 321 Fiskemel 371 Hæmoglobinmel 581 Hvedekim 742 Hvedeklid 803 Kartoffelpectin 541 Kartoffelprotein 663 Hvede 623 Byg 891 Fiskeolie 852 Svinefedt 743 Vitaminer 945 Vand Energifordeling: Energiindhold Kcal/100g

Fem tæver fra hold 1, der fødte d. 30/4 og havde 6 hvalpe i kuldet, fik hold 5 foder fra dagen efter fødsel (hold 1_5). Dagen efter fødsel blev der udtaget kropsfedtbiopsier på 5 tæver pr. hold. Dyrene blev bedøvet med pentobabital-Na 0,25 mg/kg intra peritonalt. Yderligere 5 tæver pr. hold med 6 hvalpe pr. kuld blev malket én gang om ugen i hele dieperioden. Da tidligere undersøgelser har vist, at tæver der fodres med samme foder, har ens fedtsyresammensætning i mælken, blev mælkeprøverne poolet holdvis pr. dag. Depotfedtprøverne blev ligeledes poolet holdvis. Mælke- og fedtprøver samt foderprøver blev analyseret for fedtsyresammensætningen. Foderplan ses af Tabel 2.

Antal 135 135 135 135

1. Fiskefedt 49,0 17,3 4,5 1,8 1,8 2,3 2,3 0,9 0,4 0,4 8,2 0,2 10,9

2. Fiskefedt 45,8 16,1 4,2 1,7 1,7 2,1 2,1 0,8 4,3 4,3 6,2 0,2 10,2

5. Svinefedt 48,5 17,1 4,5 1,8 1,8 2,2 2,2 0,9 0,4 0,4 9,1 0,2 10,8

6. Svinefedt 45,5 16,0 4,2 1,7 1,7 2,1 2,1 0,8 4,4 4,4 6,8 0,2 10,1

40:55:5 164

40:45:15 161

40:55:5 169

40:45:15 165

Resultater og diskussion Analyser af foderets fedtsyresammensætning viste ensartede værdier for hold 1 og 2, og for hold 5 og 6. Andelen af energi fra kulhydrat

havde ingen indflydelse på kropsfedtdepoternes fedtsyresammensætning, eller på mælkens fedtsyresammensætning. Resultaterne behandles derfor samlet for hver fedttype, se tabel 3.

Tabel 3. Fedtsyresammensætning i foder, depotfedt og mælk. Hold 1 + 2, fiskeolie Hold 5 + 6, svinefedt Foder * Fedtvæv Õ Mælk Ý Foder * Fedtvæv Õ C14:0 8,8 5,5 4,4 2,2 2,9 C16:0 28,8 16,5 22,9 26,6 18,9 C16:1 13,0 13,0 8,6 4,6 9,5 C18:0 4,0 2,3 3,8 14,5 6,5 C18:1 20,0 34,4 19,9 36,3 46,2 C18:2 2,6 8,6 5,8 8,0 9,8 C18:3w3 0,6 1,3 1,6 1,2 0,8 C20:1w9 6,9 7,5 5,8 1,6 1,9 C22:6w3 0,8 3,6 12,6 1,5 0,9 * Gennemsnit af analyser af foderprøve fra begge hold. Õ Gennemsnit af 2 analyser af samleprøve fra kropsfedt fra 5 tæver i hver af holdene. Ý Gennemsnit af samtlige analyser af mælk i hele dieperioden. Kun de fedtsyrer, hvor der var væsentlige forskelle mellem holdene, eller som forekom i store mængder er medtaget i tabellen.

28

Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.)

Mælk Ý 2,0 27,7 3,4 10,6 37,2 9,7 0,9 1,2 3,9


Fedtsyresammensætniingen I depotfedt og mælk hos mink.

Holdvis var mælkens fedtsyresammensætning ret konstant gennem dieperioden, og i tabel 3 er holdets gennemsnit i hele perioden beregnet. Foderprøverne var fra en dagsproduktion, det burde have været samleprøver over hele perioden. Sammenhængen mellem foderets indhold af fedtsyrer, og fedtsyresammensætningen i kroppens fedtdepoter er ikke hel entydig, men overvejende vil et højt indhold af en fedtsyre i foderet, svare til højt indhold i fedtdepoter og mælk. På tilsvarende vis, viser lave indhold af fedtsyrer i foderet, lave indhold i fedtvæv og mælk. Hold 1_5 fik tildelt hold 1 foder frem til fødsel og umiddelbart derefter hold 5 foder, krops-fedtdepoterne svarede derfor til hold 1. Men det viste sig, at mælkens fedtsyresammensætning i hold 1_5, fra 1. malkedag og resten af perioden svarede ret nøje til mælkens fedtsyresammensætning i hold 5 (se fig. 1-5 og tabel 4). På alle figurer ses det dog, at fedtsyresammensætningen i mælk fra hold 1_5 ligger lidt over, henholdsvis lidt under hold 5, afhængig af niveauet i hold 1. Figurerne viser ligeledes, at fedtsyresammensætningen i holdene ikke varierer ret meget gennem dieperioden, når tæverne får det samme foder. I hold 1 der får fiskefedt, er der dog lidt variation, det kan evt. skyldes at fedtsyre-sammensætningen i fiskeprodukterne kan variere lidt fra et råvareparti til et andet. Fedtsyresammensætningen i mælk reagerer altså ret umiddelbart på et foderskift (én fodring). Hvorfor kvaliteten samt Typen af fedtsyrer i foderet i dieperioden må være mere væsentlig for hvalpenes trivsel, end vinterfoderet og dermed fedtdepoternes fedtsyresammensæt-ning. Dette svarer godt til resultaterne fra dieperioden 1991, hvor man fandt, at fodringen i selve dieperioden var væsentlig for frem-komsten af fedtede hvalpe (Faglig Årsberetning 1991). Indhold af C16:0 i minkmælk fedtsyrer i % af totale fedtsyrer

malkedag Figur 1. Indhold af C16:0 i minkmælk de første 5 uger af diepreioden

Indhold af C16:1 i minkmælk fedtsyrer i % af totale fedtsyrer

malkedag Figur 2. Indhold af C16:10 i minkmælk de første 5 uger af diepreioden

Indhold af C18:0 i minkmælk fedtsyrer i % af totale fedtsyrer

malkedag Figur 3. Indhold af C18:0 i minkmælk de første 5 uger af diepreioden

Indhold af C18:1 i minkmælk fedtsyrer i % af totale fedtsyrer

malkedag Figur 4. Indhold af C18:1 i minkmælk de første 5 uger af diepreioden

Indhold af C22:6w3 i minkmælk fedtsyrer i % af totale fedtsyrer

malkedag Figur 1. Indhold af C22:6w3 i minkmælk de første 5 uger af diepreioden

Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.)

29


Clausen, T. N. Tabel 4. Mælkens procentvise fedtsyresam-mensætning for hold 1,5 og 1_5, dag 2 efter fødsel (fødsel = dag 0). Hold 1_5 (svinefedt fra dag 1) 1 (Fiskeolie) 5 (svinefedt) C14:0 3,4 1,5 1,1 C16:0 30,4 28,8 29,0 C16:1 6,8 3,9 2,9 C18:0 5,2 9,7 11,4 C18:1 22,2 34,0 35,3 C18:2 4,7 8,0 9,1 C20:1w9 3,8 1,2 1,0 C22:6w3 8,2 6,2 4,9

I tabellen er kun medtaget de fedtsyrer, hvor der var væsentlige forskelle mellem holdene. Har tæverne optaget toxiske fedtopløselige stoffer i vinterperioden (tungmetaller, miljøgifte) vil disse blive frigivet fra fedtvævet i tilfælde af, at tæven bliver afmagret og stofferne vil blive udskilt i mælken. Hvorvidt dette kan være tilfældet er ikke undersøgt, men det er først efter dag 28, at tæverne taber kraftigt i vægt, og da er udbrud af fedtede hvalpe som oftest overstået. Konklusion Kulhydratniveauet i minkfoderet havde som ventet ingen betydning for mælkens fedtsyresammensætning. Mælkens fedtsyresammensætning varierede kun lidt gennem dieperioden, når tæverne fik det samme foder. Mink fodret med fiskefedt i hele

30

vinterperioden, men som fik svinefedt fra første dag i dieperioden, havde en fedtsyresammensætning i mælken i hele dieperioden, der var helt sammenfaldende med fedtsyresammen-sætningen i det hold, der fik svinefedt, og væsentlig forskellig fra fedtsyresammensætningen i mælken i det hold, der fik fiskeolie. Fedtsyresammensætningen i mælk reagerer altså umiddelbart på et foderskift, hvorfor kvaliteten samt typen af fedtsyrer i foderet i dieperioden påvirker de diende hvalpes ernæring direkte, og må være mere væsentlig for hvalpenes trivsel, end vinterfoderet og dermed fedtdepoternes fedtsyresammensætning. Referencer Wamber, S., Olesen, C. R., Hansen, H. O., Compendium of Biochemical Physiology, 1992, 1, s. 199-204. Clausen, T. C., Faglig Årsberetning 1992, s. 185-189. Clausen, T. C., Faglig Årsberetning 1998, s. 258 – 260 Olesen, C. R. & Clausen, T. C.., Faglig Årsberetning 1991, s. 217 – 225.

Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.)


Aminosyrefordøjelighed i grundblandinger og fordøjelighed af syntetisk fremstillede aminosyrer anvendt til fastlæggelse af behovet for individuelle aminosyrer til mink. Christian Fris Børsting

Afd. for Ernæring, Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum. Sammendrag En række forsøg blev udført over fire år i samarbejde med Forsøgsfarm Vest, Tvis, Danmark for at belyse behovet for individuelle aminosyrer for mink. I denne artikel præsenteres data beregnet for foderblandinger med og uden tilsætning af krystallinske aminosyrer. Formålet med denne del af undersøgelsen var i) at beskrive, om afvigelser mellem det beregnede og det målte indhold af fordøjelige aminosyrer i blandingerne skyldes variation i det kemiske indhold eller om det nærmere er en afvigelse mellem indholdet af fordøjelige aminosyrer sammenlignet med værdierne fra ”Råvaretabel – Minkfoder” og ii) at give et estimat for fordøjeligheden af de tilsatte aminosyrer, når disse udgjorde omkring 30-50% af den samlede mængde af den slags aminosyrer i foderblandingen. Der var store forskelle mellem den tilsyneladende fordøjelighed af de enkelte aminosyrer i den samme blanding. Den tilsyneladende fordøjelighed af cystin var omkring 20-25 omsætningsenheder lavere end for råprotein, hvorimod den tilsyneladende fordøjelighed på threonin var 5-10 enheder lavere end for protein. Disse lave værdier blev forklaret ved det høje indhold af disse aminosyrer i det endogene protein tab, som er blevet konstateret ved andre undersøgelser. Fordøjeligheden for Tryptophan var også lavere end fordøjeligheden for råprotein. For foderblandinger, hvor fodermiddelsammensætningen var den samme, var der kun små afvigelser fra år til år i fordøjeligheden af protein og aminosyrer.Derfor kunne det konkluderes, at afvigelser i indholdet af fordøjelige aminosyrer pr. MJ OE fra beregnede værdier, nærmere skyldtes variationer i det kemiske indhold af aminosyrer frem for ændringer i fordøjeligheden. Den beregnede fordøjelighed på de tilsatte essentielle aminosyrer viste det samme mønster, som blev fundet for aminosyrerne i blandingerne uden tilsætning, d.v.s. fordøjeligheden for cystin var lav (5772%) og fordøjeligheden for threonine (73-97%) og tryptophan (82-97%) var temmelig lav, hvorimod fordøjeligheden for de andre tilsatte essentielle aminosyrer var tæt på 100%. For alle ikke-tilsatte aminosyrer viste det sig, at fordøjeligheden var lavere i foderblandinger med tilsætning end i foderblandinger uden tilsætning. Disse resultater indikerer stærkt, at tilsætning af store mængder aminosyrer får tabet af endogen protein til at stige. Børsting, C. F. Aminosyrefordøjelighed i grundblandinger og fordøjelighed af syntetisk fremstillede aminosyrer anvendt til fastlæggelse af behovet for individuelle aminosyrer til mink. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 57-66 (31-37 ). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed, Holstebro, Danmark. Abstract A series of experiments were performed over four years in collaboration with Research Farm Vest, Tvis, Denmark to elucidate the requirements of individual amino acids for mink. In the present paper data on the digestibility determined for feed mixtures with and without supplementation of crystalline amino acids are presented. The aim of this part of the study was to i) describe if deviations between the calculated and the measured content of digestible am9ino acids in the mixtures were due to variation in the chemical content or rather in the digestibility of amino acids compared to the values taken from the Danish feedstuff table for mink and ii) to estimate the digestibility of the supplemented essential amino acids, when these comprised approx. 30-50% of the total amount of these amino acids in the diet. There were large differences between the apparent digestibility of individual amino acids within the same mixtures. The apparent digestibility of cystine was approx. 20-25 digestibility units lower co mpared to crude protein, whereas the apparent digestibility of threonine was 5-10 units lower than of protein. These low values were explained by the high content of these amino acids in the endogenous protein losses as has been found in other studies. Tryptophan digestibilities were also lower than crude protein digestibilities, whereas for the remaining amino acids the apparent digestibility was at the same level or higher compared to protein. For mixtures with the same feedstuff composition there were only small differences from year to year in protein and amino acid digestibilities. Therefore, it was concluded that deviations in the content of digestible amino acids per MJ ME from calculated values were caused by variations in the chemical content of amino acids rather than by variations in their digestibility. Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

31


Børsting, C. F. The estimated digestibilities of the supplemented essential amino acids showed the same pattern as found for the amino acids in the mixtures without supplementation, i.e. the digestibility of cystine w as low (57-72%) and digestibilities of threonine (73-97%) and tryptophan (82-97%) were rather low, whereas the digestibility of the other supplemented essential amino acids was close to 100%. For all non-supplemented amino acids the digestibility was lower in the supplemented diets than in the equivalent mixtures without supplementation. These findings strongly indicate that supplementation of large amounts of amino acids increases endogenous losses of protein. Børsting, C. F. Amino acid digestibility of feed mixtures and digestibility of crystalline amino acids fed to mink. Annual Report 1996 (2nd ed.) 57-66 (31-37 ). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Baggrund I de senere års fælles projekt med Forsøgsfarmen Vest er der ved Statens Husdyrbrugsforsøg hvert år gennemført fordøjelighedsforsøg med en grundblanding af 'normale' fodermidler samt med samme grundblanding tilsat syntetisk fremstillede, krystallinske aminosyrer. Baggrunden for denne artikel er, at der i alle årene er fundet en vis afvigelse mellem indholdet af fordøjelige aminosyrer beregnet ud fra 'Råvaretabel - Minkfoder', og det målte indhold, som det er fremgået af artiklerne vedr. forsøgene fra 1992-1995 (Børsting & Clausen, 1995; Børsting et al., 1995; Børsting et al, 1996; Clausen et al., 1997). Formål Hovedformålet med fordøjelighedsforsøgene var at måle indholdet af tilsyneladende fordøjelige aminosyrer i de foder-blandinger, der blev anvendt på Vest til fastlæggelse af behovet for individuelle aminosyrer. Forsøgenes formål var derudover, at give et estimat for fordøjeligheden af de tilsatte aminosyrer. I denne artikel er det målet at beskrive, i hvilken udstrækning afvigelserne i blandingernes indhold af fordøjelige aminosyrer i forhold til det beregnede skyldes forskelle i fordøjelighed eller snarere forskelle i det totale indhold af aminosyrer i forhold til indholdet af omsættelig energi (OE). Materiale og metoder Hvert år blev fordøjelighedsforsøgene udført med blandinger fra een dags foderproduktion på Forsøgsfarmen Vest. Foderet blev straks kørt til Forskningscenter Foulum, hvor det blev portioneret ud i dagsrationer pr. dyr og indfrosset samme dag. Fordøjelighedsforsøgene blev gennemført i løbet af 14 dage, idet gødningen blev opsamlet de sidste 4 dage. Der var 5 udvoksede standard hanner pr. hold, og de blev tildelt 250 kcal. pr. dag, dog således at 32

tildelingen i nogle af årene blev reduceret til 200 kcal. pr. dag i de sidste 6 dage. Gødningen blev dagligt indfrosset umiddelbart efter opsamling. Efter opsamlingsperi oden blev både gødning og foderblandinger frysetørret og derefter formalet. Analyserne for tørstof, aske, N, og aminosyrer blev gennemført i henhold til standardprocedurerne for Centrallaboratoriet i Foulum. Aminosyreindholdet blev analyseret direkte i de våde foderprøver, hvis prøverne havde et så højt fedtindhold, at formaling af de tørre prøver ikke var mulig. Indholdet af fedt blev målt ved ekstraktion med petroleumsæter efter hydrolyse med HCl. Fodermiddelsammensætningen i grundblandingerne (Tabel 1) var i princippet den samme i alle årene, dog således at der i 1992 og 1993 var 15 % af OE fra protein i grundblandingen, hvortil der blev sat aminosyrer, medens der de to sidste år var 20 %. Modellen for tildeling af aminosyrer varierede lidt ime llem årene. Tabel 1. Foderplan for grundblandinger med varierende proteinindhold (%). % af OE fra protein 15 20 35 Fiskeaffald 9,3 11,5 15,4 Industrifisk 9,3 11,5 15,4 Fjerkræaffald 13,1 16,0 21,5 Fiskeensilage 9,3 11,5 15,4 Hæmoglobinmel 0,93 1,1 1,5 Kartoffelprotein 0,47 0,57 0,77 Majsgluten 2,3 2,9 3,8 Byg 24,5 20,1 13,2 Sojaolie 12,7 9,2 2,4 Svinefedt 6,35 4,6 1,4 Hvedeklid 1,4 1,7 2,3 Kartoffelpectin 0,47 0,57 0,77 Vand 9,6 8,7 5,4 Vitamin- og mineralblanding 0,35 0,35 0,35 1) I 1992 og 1993 var halvdelen af sojaolien erstattet med rapsolie på tidspunktet, hvor fordøjelighedsforsøget blev gennemført.

I 1992 og 1993 blev alle essentielle aminosyrer samt cystin tilsat op til samme niveau, som der fandtes ved 30 % protein i grund-

Faglig Årsberetning 1996


Aminosyrefordøjelighed i grundblandinger og fordøjelighed af syntetisk fremstillede aminosyrer…..

blandingen, dvs. at i disse blandinger fandtes ca. halvdelen af hver af de essentielle aminosyrer i tilsat form. I 1994 og 1995 blev hver af de essentielle aminosyrer kun tilsat op til normen udledt af de 2 første års forsøg, dvs. at de tilsatte aminosyrer i disse to år udgjorde en noget lavere andel. Cystin, der består af 2 enheder af aminosyren cystein, blev anvendt, fordi dette dipeptid i modsætning til cystin er stabil i foderet. Ved aminosyreanalysen måles summen af cystein og cystin. I denne artikel er anvendt betegnelsen cystin. Resultater og diskussion Den kemiske sammensætning af blandingerne anvendt i de enkelte år fremgår af Tabel 2. Indholdet af protein i grundblandingen med 15 % protein var ret ens i de to år og andelen af OE fra protein var i begge år en smule højere end planlagt. I de to sidste år svarede det målte indhold af protein i grundblandingen fint til det planlagte. For holdet, der i 1994 fik 35 % af OE fra protein, stemte det målte proteinindhold også med det planlagte. Tilsætningen af aminosyrer øgede som forventet andelen af OE fra protein, især i de to første år hvor andelen af tilsatte aminosyrer var væsentligt højere end i de 2 sidste år. Baggrund I de senere års fælles projekt med Forsøgsfarmen Vest er der ved Statens Husdyrbrugsforsøg hvert år gennemført fordøjelighedsforsøg med en grundblanding af 'normale' fodermidler samt med samme grundblanding tilsat syntetisk fremstillede, krystallinske aminosyrer. Baggrunden for denne artikel er, at der i alle årene er fundet en vis afvigelse mellem indholdet af fordøjelige aminosyrer beregnet ud fra 'Råvaretabel - Minkfoder', og det målte indhold, som det er fremgået af artiklerne vedr. forsøgene fra 1992-1995 (Børsting & Clausen, 1995; Børsting et al., 1995; Børsting et al, 1996; Clausen et al., 1997). Formål Hovedformålet med fordøjelighedsforsøgene var at måle indholdet af tilsyneladende fordøjelige aminosyrer i de foderblandinger, der blev

anvendt p�� Vest til fastlæggelse af behovet for individuelle aminosyrer. Forsøgenes formål var derudover, at give et estimat for fordøjeligheden af de tilsatte aminosyrer. I denne artikel er det målet at beskrive, i hvilken udstrækning afvigelserne i blandingernes indhold af fordøjelige aminosyrer i forhold til det beregnede skyldes forskelle i fordøjelighed eller snarere forskelle i det totale indhold af aminosyrer i forhold til indholdet af omsættelig energi (OE). Materiale og metoder Hvert år blev fordøjelighedsforsøgene udført med blandinger fra een dags foderproduktion på Forsøgsfarmen Vest. Foderet blev straks kørt til Forskningscenter Foulum, hvor det blev portioneret ud i dagsrationer pr. dyr og indfrosset samme dag. Fordøjelighedsforsøgene blev gennemført i løbet af 14 dage, idet gødningen blev opsamlet de sidste 4 dage. Der var 5 udvoksede standard hanner pr. hold, og de blev tildelt 250 kcal. pr. dag, dog således at tildelingen i nogle af årene blev reduceret til 200 kcal. pr. dag i de sidste 6 dage. Gødningen blev dagligt indfrosset umiddelbart efter opsamling. Efter opsamlingsperioden blev både gødning og foderblandinger frysetørret og derefter formalet. Analyserne for tørstof, aske, N, og aminosyrer blev gennemført i henhold til standardprocedurerne for Centrallaboratoriet i Foulum. Aminosyreindholdet blev analyseret direkte i de våde foderprøver, hvis prøverne havde et så højt fedtindhold, at formaling af de tørre prøver ikke var mulig. Indholdet af fedt blev målt ved ekstraktion med petroleumsæter efter hydrolyse med HCl. Fodermiddelsammensætningen i grundblandingerne (Tabel 1) var i princippet den samme i alle årene, dog således at der i 1992 og 1993 var 15 % af OE fra protein i grundblandingen, hvortil der blev sat aminosyrer, medens der de to sidste år var 20 %. Modellen for tildeling af aminosyrer vari erede lidt imellem årene. I 1992 og 1993 blev alle essentielle aminosyrer samt cystin tilsat op til samme niveau, som der fandtes ved 30 % protein i grundblandingen, dvs. at i disse blandinger fandtes ca. halvdelen af hver af de essentielle aminosyrer i tilsat form.

Faglig Årsberetning 1996

33


Børsting, C. F.

Tabel 1. Foderplan for grundblandinger med varierende proteinindhold (%). % af OE fra protein 15 20 35

OE fra protein var i begge år en smule højere end planlagt. I de to sidste år svarede det målte indhold af protein i grundblandingen fint til det planlagte. For holdet, der i 1994 fik 35 % af OE fra protein, stemte det målte proteinindhold også med det planlagte. Tilsætningen af aminosyrer øgede som forventet andelen af OE fra protein, især i de to første år hvor andelen af tilsatte aminosyrer var væsentligt højere end i de 2 sidste år.

Fiskeaffald

9,3

11,5

15,4

Industrifisk

9,3

11,5

15,4

Fjerkræaffald

13,1

16,0

21,5

Fiskeensilage

9,3

11,5

15,4

Hæmoglobinmel

0,93

1,1

1,5

Kartoffelprotein

0,47

0,57

0,77

Majsgluten

2,3

2,9

3,8

Byg

24,5

20,1

13,2

Sojaolie

12,7

9,2

2,4

Svinefedt

6,35

4,6

1,4

Hvedeklid

1,4

1,7

2,3

Kartoffelpectin

0,47

0,57

0,77

Aminosyretilsætning Tørstof (%) % i tørstof:

Vand

9,6

8,7

5,4

Vitamin- og mineralblanding (g/mink/dag)

0,35

0,35

0,35

I 1992 og 1993 var halvdelen af sojaolien erstattet med rapsolie på tidspunktet, hvor fordøjeligheds-forsøget blev gennemført. 1)

I 1994 og 1995 blev hver af de essentielle aminosyrer kun tilsat op til normen udledt af de 2 første års forsøg, dvs. at de tilsatte aminosyrer i disse to år udgjorde en noget lavere andel. Cystin, der består af 2 enheder af aminosyren cystein, blev anvendt, fordi dette dipeptid i modsætning til cystin er stabil i foderet. Ved aminosyreanalysen måles summen af cystin og cystin. I denne artikel er anvendt betegnelsen cystin. Resultater og diskussion Den kemiske sammensætning af blandingerne anvendt i de enkelte år fremgår af Tabel 2. Indholdet af protein i grundblandingen med 15 % protein var ret ens i de to år og andelen af

34

Tabel 2. Kemisk sammensætning af blandingerne fra de enkelte år. År

1992

Protein (% af OE excl. aminosyrer, plan) 15 -

1993

1994

1995

15

15

15

20

20

35

20

20

+

-

+

-

+

-

-

+

57,2 55,7 61,7 59,4 53,1 52,7 42,6 53,2 53,9

Aske

2,8

2,8

HCl-fedt

.

.

34,5 31,9 34,0 33,2 21,9 34,3 32,7

Råku lhydrat

.

.

38,5 38,2 34,4 33,9 31,3 34,0 34,8

Råprotein Råprotein (% af OE, målt)

3,2

3,4

4,1

4,2

6,6

4,1

4,5

22,3 26,7 23,5 26,4 27,5 28,7 40,1 27,6 28,0 17

22

17

20

21

21

35

21

21

Blandingerne tilsat aminosyrer (cystin, histidin, isoleucin, leucin, lysin, methionin, phenylalanin, threonin, tryptophan, tyrosin og valin) har i alle årene haft en højere fordøjelighed af disse aminosyrer sammenlignet med grundblandingerne. En lille del af stigningen kan skyldes, at det endogene tab har udgjort en mindre andel med stigende indhold i blandingen, men stigningen skyldes især, at de tilsatte frie aminosyrer havde en højere fordøjelighed end de tilsvarende aminosyrer bundet i almindelige fodermidler.

Faglig Årsberetning 1996


Aminosyrefordøjelighed i grundblandinger og fordøjelighed af syntetisk fremstillede aminosyrer…..

Tabel 3. Tilsyneladende fordøjelighed af aminosyrer og andre næringsstoffer i grundblandinger og grundblandinger tilsat syntetisk fremstillede aminosyrer (%) År Protein (% af OE, plan) Aminosyretilsætning Tørstof HCl-fedt Råkulhydrat Råprotein (tils.) Råprot. (sand)1) Aminosyrer: Alanin Arginin Asparaginsyre Cystin Glutaminsyre Glycin Histidin Isoleucin Leucin Lysin Methionin Phenylalanin Prolin Serin Threonin Tryptophan Tyrosin Valin

15 78,1 94,2 70,9 80,1 87,5

1992 15 + 75,8 94,7 64,2 82,0 88,2

15 78,3 94,7 66,2 80,8 87,8

1993 15 + 78,7 95,7 66,1 82,3 88,5

20 74,0 95,5 53,5 79,7 85,7

1994 20 + 73,3 95,4 52,1 79,5 85,2

35 74,1 95,9 56,6 81,5 85,6

20 76,7 95,5 58,5 82,0 88,0

1995 20 + 76,8 96,7 58,4 82,0 87,8

85,0 86,0 75,8 61,0 87,3 81,2 83,1 84,6 88,0 87,3 89,1 84,1 83,9 78,2 69,8 73,6 82,1 84,0

83,0 83,9 72,7 63,9 84,3 79,1 87,5 89,7 90,8 90,5 94,5 88,9 80,1 74,9 78,8 78,8 83,7 88,9

86,0 87,9 76,5 54,1 86,6 84,3 83,5 81,3 89,4 86,8 88,8 85,2 83,7 79,5 71,3 72,6 82,7 83,8

84,6 86,5 74,9 58,9 85,3 82,0 88,5 92,4 92,7 90,7 95,4 89,0 82,6 77,8 77,5 80,3 86,9 89,8

85,7 86,9 74,7 57,0 85,9 83,0 83,5 83,2 88,2 86,2 88,6 87,8 83,9 79,3 70,9 71,0 85,3 83,2

83,8 84,5 71,2 54,9 84,5 79,7 85,5 87,0 89,5 86,6 90,9 89,2 80,1 75,5 71,4 73,7 84,8 86,7

87,7 88,0 78,2 64,6 87,3 83,2 87,9 85,5 87,5 88,9 90,2 88,0 84,8 81,7 77,5 87,1 83,6

87,2 89,3 78,0 59,7 87,6 84,6 86,3 85,8 88,7 87,8 89,7 82,5 84,5 81,9 73,8 71,6 84,2 85,7

86,0 87,8 75,4 63,7 86,0 82,0 86,8 89,4 90,5 88,2 92,7 86,1 82,5 79,2 73,8 73,9 85,7 88,4

Sand fordøjelighed af råprotein blev beregnet ved korrektion for tab af 0.263 g endogent kvælstof pr. 100 g fodertørstof i henhold til Glem-Hansen (1982). For de ikke-tilsatte aminosyrer blev der stort set i alle tilfælde fundet et fald i den tilsyneladende fordøjelighed ved tilsætning af andre aminosyrer. Den mest umiddelbare forklaring på dette er, at det endogene aminosyretab ikke som forudsat af Glem-Hansen (1982) kun er relateret til tørstofoptagelsen, men også til den samlede protein/amiosyreoptagelse, idet en højere udskillelse af endogene aminosyrer kan forklare de lavere fordøjeligheder efter tilsætning af aminosyrer. 1)

De estimerede fordøjeligheder af de tilsatte aminosyrer (Tabel 4) er beregnet som kvotienten mellem forskellen i fordøjet mængde og forskellen i kemisk indhold af en given aminosyre imellem de to hold med og uden

FK= 100 *

aminosyretilsætning under forudsætning af, at den endogene udskillelse er upåvirket af det ekstra indhold af aminosyrer, dvs. at estimeret fordøjelighed af en tilsat aminosyre (AAi):

g ford. AA i i blanding med tilsatte AA - g ford. AAi i grundblanding g AAi i blanding med tilsatte AAi - g AAi i grundblanding idet alle mængder er pr. 100 g tørstof.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

35


Børsting, C. F. Tabel 4. Estimeret fordøjelighed af tilsatte syntetiske aminosyrer Aminosyre:

1992

1993

1994

1995

Cystin

69,3

71,6

57,3

69,7

Histidin

95,2

100

92,9

93,2

Isoleucin

96,5

100

88,8

99,4

Leucin

95,5

99,7

90,5

98,5

Lysin

95,3

100

86,5

95,2

Methionin 1)

98,1

99,8

95,9

99,0

Phenylalanin

73,1

97,2

100

100

Threonin

86,4

97,5

75,8

72,8

Tryptophan

86,6

97,5

81,9

93,1

Tyrosin

99,8

94,6

100

100

Valin

84,7

100

100

98,4

I 1992 og 1993 blev der anvendt DL-methionin (1:1), mens der i 1994 og 1995 blev anvendt ren L-methionin. 1)

For de fleste tilsatte aminosyrer lå den estimerede fordøjelighed i området 90-100%, som det kunne forventes. For cystin og til dels threonin og tryptophan var fordøjeligheden imidlertid væsentligt lavere. Grundet den meget lave cystinfordøjelighed blev det i et af årene testet, om det tilsatte cystin fandtes i fri form, eller det evt. kunne være adsorberet til andre komponenter i foderet. Analyserne viste, at al tilsat cystin fandtes i fri form, så derfor er binding til andre komponenter ikke forklaringen på den lave fordøjelighed. Den mest sandsynlige forklaring på den lave fordøjelighed af nogle af de tilsatte aminosyrer er den samme som nævnt ovenfor, nemlig at tilsætning af aminosyrer har øget den endogene udskillelse, hvilket netop vil blive målt som et fald i fordøjeligheden af de tilsatte aminosyrer. Ved beregningen af det planlagte indhold af aminosyrer i de 4 år er der regnet med, at de tilsatte aminosyrer havde en fordøjelighed på 100 %. For nogle af disse aminosyrer - og især for cystin - var den væsentligt lavere fordøjelighed hovedårsagen til at blandingerne med tilsatte aminosyrer havde et lavere indhold af tilsyneladende fordøjelige aminosyrer end planlagt. Der kan være mange årsager til, at der i en del 36

tilfælde er fundet et underindhold af tilsyneladende fordøjelige aminosyrer pr. 100 kcal. i grundblandingerne uden tilsatte aminosyrer i forhold til indholdet beregnet ud fra 'Råvaretabel - Mink': 1. Overindhold af energi pga. højere fedtindhold end planlagt, hvilket vil påvirke indholdet af alle aminosyrer pr. 100 kcal. 2. Underindhold af protein, hvilket vil påvirke indholdet af alle aminosyrer. 3. Lavere indhold af enkelte aminosyrer målt i procent af råprotein. 4. Lavere tilsyneladende fordøjelighed af enkelte aminosyrer. 5. Analyseusikkerhed ad 1.

Der har generelt ikke været overindhold af hverken energi eller fedt i forhold til planerne.

ad 2.

Proteinandelen af energi har i alle blandinger i disse fordøjelighedsforsøg været mindst lige så højt som planlagt.

ad 3+4. Det kemiske indhold af aminosyrer er ikke beregnet i planerne, så disse kan ikke sammenlignes med det målte indhold. Det er imidlertid sandsynligt, at der vil være en del variation i aminosyresammensætningen mellem partier for nogle af de anvendte råvarer. Heller ikke blandingernes fordøjelighed mht. de enkelte aminosyrer er udregnet i planen, så det er ikke muligt at sammenligne det målte niveau med det planlagte. De fundne aminosyrefordøjeligheder er dog meget konstante fra år til år, hvilket tyder på, at der indenfor råvarer ikke er så stor variation i fordøjeligheden af den enkelte aminosyre fra parti til parti. Cystinfordøjeligheden vari erede dog en del med en lav værdi 1993 i forhold til 1992, hvilket gav sig udslag i, at indholdet af fordøjelig cystin i 1992 svarede til planen, medens der i 1993 kun var 0,031 g ford. cystin pr. 100 kcal. mod plan-

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Aminosyrefordøjelighed i grundblandinger og fordøjelighed af syntetisk fremstillede aminosyrer …..

lagt 0,039 g i grundfoderet. ad 5.

Analyseusikkerheden spiller en vis rolle ved målingen af indholdet af fordøjelige aminosyrer. For det første var det vanskeligt at udtage repræsentative prøver til analyse for fedt, N og aminosyrer, da de anvendte blandinger var meget fedtholdige. For det andet var spre dningen ved bestemmelsen af fordøjeligheden især høj for cystin (4-5 %-enheder) og til dels for threonin og tryptophan (2-3 %-enheder). Dette kunne tyde på, at den tilsyneladende fordøjelighed af disse aminosyrer er mere afhængig af det enkelte dyrs endogene udskillelse, end det er tilfældet for de øvrige aminosyrer, hvor spredningen er nede på 1-2 %-enheder.

Konklusion De gennemførte fordøjelighedsforsøg tyder ikke på, at variationen i aminosyrefordøjeligheden fra parti til parti af de anvendte proteinfodermidler er meget stor. Afvigelserne ime llem planlagt og målt indhold af tilsyneladende fordøjelige aminosyrer i blandingerne anvendt i aminosyreforsøg synes mest sandsynligt at være begrundet i variationer i proteinets aminosyresammensætning ligesom det er muligt, at de aminosyrefordøjeligheder der er anvendt i Råvaretabel - Mink ligger på et forkert niveau. Det ser ud til at øgning af foderets indhold af aminosyrer opnået ved tilsætning af aminosyrer øger det endogene aminosyretab. Dette medfører, at stigningen i mængden af fordøjede aminosyrer er lavere end den tilsatte mængde, hvilket især gør sig gældende for cystin, som udgør en relativ høj andel af det endogene aminosyretab. Der mangler altså fortsat forsøg til bestemmelse af mængden af fordøjelige aminosyrer i de vigtigste proteinkilder til pelsdyr. Nogle af disse forsøg vil blive gennemført i et samarbejde mellem Statens Husdyrbrugsforsøg og PFR i løbet af 1997. Her vil hovedvægten

blive lagt på at undersøge variationen imellem partier i det kemiske indhold af aminosyrer for en del fodermiddler. Derudover skal der gennemføres fordøjelighedsforsøg med samleprøver fra enkelte af de væsentligste proteinkilder til pelsdyr. Referencer Børsting, C.F. 1992. Minkfordøjeligheden af nye og traditionelle fodermidler. Faglig Årsberetning 1991. Dansk Pelsdyavlerforening, 4257. Børsting, C.F. 1993. Aminosyretabellen. Bilag til temamødet vedr. Aminosyrer til mink. Intern rapport nr. 19, Statens Hudyrbrugsforsøg, 9-14. Børsting, C.F., & Clausen, N.T. 1995. Fastlæggelse af normer for minkens protein- og aminosyreforsyning i vækstperioden. I: Forsøg gennemført i 1992. Faglig Årsberetning 1993/94, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, 79-99. Børsting, C.F., Clausen, N.T. & Therkildsen, N. 1995. Fastlæggelse af normer for minkens protein- og aminosyreforsyning i vækstperioden. II: Forsøg gennemført i 1993. Faglig Årsberetning 1993/94, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, 100-120. Børsting, C.F., Clausen, N.T., Therkildsen, N & Svendsen, A. 1996. Normer vedr. minkens methionin- og cystinforsyning i vækstperioden. Faglig Årsberetning 1993/94, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, 71-91. Clausen, T.N., Børsting, C.F. & Therkildsen, N. 1997. Fastlæggelse af normer for minkens methionin- og cystinbehov i vækstperioden. Forsøg fra 1995. Faglig Årsberetning 1996, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, 27-45. Glem-Hansen, N. 1982. Investigation on the experimental technique for determination of true digestibility of amino acids in feedstuffs for mink. Acta Agriculturæ Scandinavica 32, 161-165.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

37


38

Faglig Ă…rsberetning 1996 2. udg.


Fortsatte undersøgelser over slagteaffald/industrifisk i dieperioden, og dets betydning for fremkomsten af fedtede hvalpe hos mink. Tove N. Clausen, Carsten Hejlesen & Niels Therkildsen

Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Herningvej 112 C, 7500 Holstebro.

Sammendrag Undersøgelse over anvendelsen af blødt slagteaffald frem for industrifisk i dieperioden 1996. Der blev anvendt 5 hold med hver 137 standardtæver, fordelt i 3 haller i blokke af 10 tæver. Forsøget er en gentagelse af en tidligere undersøgelse foretaget i wildminkgruppen i dieperioden 1995. Tæverne fik varierende mængder blødt slagteaffald (0 - 17,5 - 35%)/industrifisk (35,0 - 17,5 - 0%) ved energifordelingen 55:35:10, derudover et hold med 35% industrifisk og energifordelingen 65:25:10 samt et hold med 35% industrifisk og en energifordeling på 45:45:10. Tæver der fik foder med energifordelingen 55:35:10 fik flest hvalpe. Kuldstørrelsen var dog lav i alle hold og der var ikke forskel i tævernes vægttab fra fødsel til fravænning. Hold med blødt slagteaffald havde de bedste fravænningsvægte og de bedste vægte d. 10/7 efter overgangsperiodens ophør. Blødt slagteaffald kunne ikke forhindre fedtede hvalpe. Clausen, T.N., Hejlesen, C. & Therkildsen, N. Fortsatte undersøgelser over slagteaffald/industrifisk i dieperioden og dets betydning for fremkomsten af fedtede hvalpe hos mink. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 67-78 (39-44 ). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed, Holstebro, Danmark.

Abstract An investigation on the use of slaughter offal instead of fish during the lactating period 1996. There were five groups of each 137 standard female mink, distributed in three sheds in groups of each ten female mink. The investigation is a repetition of a previous investigation instituted in the wild mink group during the lactation period 1995. The females were fed various amounts of slaughter offal (0 - 17,5 - 35%)/trash fish (35,0 – 17,5 – 0%) with a distribution of energy of 55:35:10, and in addition to that a group with 35% trash fish and a distribution of energy of 65:25:10 and a group with 35% trash fish and an energy distribution of 45:45:10. Female mink that had feed with a distribution of energy of 55:35:10 had more kits than the others. However the litter sizes were low among all groups and there was no difference in the female weight loss from delivery till weaning. Groups with slaughter offal had the highest weaning weights and the highest weights on 10. July. Slaughter offal could not prevent “greasy kits”. Clausen, T.N., Hejlesen, C. & Therkildsen, N. Continued investigations of offal/trash fish during the lactating period and its influence of the number of greasy kit. Annual Report 1996 (2nd ed.) 67-78 (39-44 ). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning De seneste års problemer med fedtede hvalpe har givet grobund for en diskussion om, hvorvidt det er anvendelsen af industrifisk, der er årsag til problemerne. Derfor blev der foretaget en undersøgelse over anvendelsen af blødt slagte-affald (se bilag 1) fremfor industrifisk i 1995 til wildmink, og i 1996 til standardgruppen. I standardgruppen i 1996 skulle undersøgelserne fortsætte indtil dyrene var helt over på vækstperiodefoder d. 10/7.Forsøget blev kørt på samme måde som i wildmink gruppen i dieperioden 1995.

Der blev anvendt 5 hold á 137 standardtæver pr. hold, dyrenes holdopstilling var blokvis, således at der sad 2 hanner og 10 tæver i to efterfølgende blokke, i de næste to blokke sad dyr fra et andet hold. Den indbyrdes fordeling af holdene /blokkene i hallerne var randomiseret (inden for hal). Dyrene var fordelt i 3 haller, hver dag startede fodringen i forskellige haller og ved forskellige hold, så der ikke var nogen systematik i fodringen. Forsøgsopstillingen ses af tabel 1.

Materiale og metoder Tabel 1 . Forsøgsopstillingen.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

39


.

Clausen, T.N., Hejlesen, C. & Therkildsen, N.

Hol d

Fodring

Energifordeling (P:F:K) og energiindhold kcal/100g

11

35% industrifisk + 0 % blødt slagteaffald

55:35:10 131

12

17,5% industrifisk + 17,5% blødt slagteaffald

55:35:10 132

13

0% industrifisk + 35% blødt slagteaffald

55:35:10 132

14

33% industrifisk + 0 % blødt slagteaffald

65:25:10 115

15

35% industrifisk + 0 % blødt slagteaffald

45:45:10 143

Tæverne blev fodret med et stort foderpres i hele dieperioden.

Da vi har haft problemer med hvalpesundheden i overgangsperioden, fik hvalpene i standardholde-ne en gradvis overgang fra forsøgsfoder til vækst-periodefoder (30:53:17) fra d. 10/6 til d. 10/7.

Overgangen skete således, at der var en jævn stigning i kcal indholdet gennem hele overgangs-perioden. Tæverne blev vejet i december (ungtæver), januar, februar, ved fødsel og fravænning. Hvalpene blev vejet ved fravænning (dag 42) og d. 9/7 (kun hanhvalpene) samt talt ved fødsel, fravænning og d 9/7. Foderplanerne ses af tabel 2. Foderets saltindhold fra 6/5 til efter fravænning var efter tilsætning af NaCl ca. 0,42 g/100 kcal, og pH var fra 6,0 til 6,6 i hele dieperioden. Foderkvaliteten blev undersøgt og fundet tilfredsstillende. Da der var for lidt fedt i fiskeaffaldet i forhold til angivet i råvaretabellen, blev der suppleret op med ca. 0,25% soyaolie i alle blandinger. Indtil dieperioden blev der ikke tilsat så meget vand til foderet, som angivet i tabel 1.

Tabel 2. Procentvis indhold af råvarer i foderet. Hold 82

Industrifisk 5-8% fedt

244

Fjerkræaffald

101

Fiskeensilage Blødt Slagteaff.

1

11

12

13

14

15

Overgang slut

35

17,5

0

32,7

35,0

14,7 20,6 14,7

0

17,5

35

0

0

0

Fiskeaffald <3% fedt

33

33

33

30,8

33

14,7

623

Byg, varmebeh.

5,0

4,8

4,5

4,1

5,9

15,4

322

Fiskemel

3,0

3,4

3,7

4,7

2,0

371

Hæmoglobinmel

2,0

2,0

2,0

1,9

2,0

1,5

521

Majsgluten

2,0

2,0

2,0

2,3

1,0

3,7

541

Kartoffelprotein

2,0

2,0

2,0

2,3

1,0

0,74

03

Kartoffelpektincellulose

852

Svinefedt

742

Hvedeklid

1,0

1,0

1,0

0,9

1,0

581

Hvedekim

1,0

1,0

1,0

0,9

1,0

871

Soyaolie

1,9

2,0

2,1

0

4,1

4,8

Vitaminer (Vitfoss 759584)

0,2

0,2

0,2

0,2

0,2

0,2

Vand

13,9

13,7

13,6

19,2

13,8

3,6

0,74 2,4 2,2

PLANTAL: Energiindhold kcal/100g Energifordeling P:F:K

131

132

132

115

143

204

55:35:10

55:35:10

55:35:10

65:25:10

45:45:10

30:53:17

139

138

134

124

151

ANALYSETAL: Energiindhold kcal/100g

40

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Fortsatte undersøgelser over slagteaffald/industrifisk i dieperioden, og dets betydning for fremkomsten af fedtede hvalpe….

Energifordeling P:F:K

54:36:10

55:35:10

56:34:10

Resultaterne blev testet i SAS statistik program-met (GLM, LSMEANS, PDIFF, (SS4)). Forskel-lige bogstaver ved forskellige hold angiver, at der er statistisk sikker forskel mellem holdene på 5%-niveauet. Resultaterne er testet for standard gruppen 1996, - samt for wildmink 1995 og standard 1996 sammen, med år (type), hold og +/÷ fedtede hvalpe som klassevariable. Som kovariater i begyndelsesmodellen er medtaget

66:24:10

45:53:10

tævens vægt i februar, tævens vægttab fra fødsel til fravænning, tævens alder, kuldets fødselsdato, antal hvalpe ved fravænning, og/eller hanhvalpe-/tævehvalpes fravænningsvægt, i de tilfælde, hvor de enkelte variable er relevante. Resultater og diskussion Avlsresultaterne ses af tabel 3. I hold 12 var der problemer med mange uparrede

Tabel 3. Avlsresultat Antal v. start

Hold Behandling

Døde før fødsel

Uparre- Antal/goldde procent

Genn Antal hvalpe fødselsdato. pr. kuld ved fødsel

Antal dødfødte pr. kuld

11

35% industrifisk, 0% slagteaffald

136

4

4

14/10,9

1/5

5,43 (2,28) A

0,37 (0,94)

12

17,5% industrifisk, 17,5% slagteaffald

136

2

11

32/25,8

1/5

5,38 (2,32) AB

0,49 (1,16)

13

0% industrifisk, 35% slagteaffald

138

1

2

14/10,4

1/5

5,52 (2,39) A

0,64 (1,30)

14

33% industrifisk 65:25:10

137

4

1

29/22,0

2/5

4,74 (2,37) B

0,57 (0,91)

15

35% industrifisk 45:45:10

138

2

4

11/8,3

1/5

4,82 (2,44) B

0,59 (1,12)

Standard afvigelsen er angivet i parentes.

tæver, og der var en meget høj goldprocent, ligeledes havde hold 14 en høj goldprocent. Hvalpeantallet pr. kuld ved fødsel var lavest i hold 14 og 15. Dette var ligeledes tilfældet i wildminkgruppen i 1995. Fødselsdatoen havde betydning som kovariant. Ved at teste 1995 (wildmink) og 1996 (standard) data sammen blev ligeledes fundet de dårligste hvalperesultater for hold 14 og 15 (fødselsdato og tævevægt ved fødsel, som betydende kovariater) se fig 1. Avlstævernes vægtudvikling i vinter og dieperioden ses af tabel 4. Tabel 4. Avlstævernes vægtudvikling. Antal Vægt i decemHold Behandling kuld ber ungtæver), i gram

Figur 1 Hvalpeantal ved fødsel pr. kuld, wildmink 1995 og standard 1996.

Vægt d. 4 jan., Vægt d.20 Tævens vægt feb., i gram ved fødsel, i i gram gram

Tævens vægt ved fravænning, i gram

Tæve vægttab fra Diegivningssfødsel til fravænn- yge antal / % ing

11

35% industrifisk, 0% slagteaffald

114

1238 (138) A

1087 (113) A 993 (115) A 1202 (122) C

1036 (139)

162 (100) A

0/0

12

17,5% industrifisk, 17,5% slagteaffald

91

1242 (115) A

1102 (103) A 989 (112) A 1224 (116)BC

1072 (142)

150 (100) A

0/0

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

43


Clausen, T.N., Hejlesen, C. & Therkildsen, N.

13

0% industrifisk, 35% slagteaffald

121

1273 (118) A

1110 (104) A 946 (105) B 1235 (116)AB

1063 (150)

170 (132) A

0/0

14

33% industrifisk 65:25:10

103

1247 (111) A

1094 (117) A 940 (118) B 1216 (115)BC

1051 (138)

161 (114) A

0/0

15

35% industrifisk 45:45:10

121

1272 (136) A

1113 (105) A 996 (102) A 1262 (130) A

1088 (158)

171 (147) A

1 / 0,8

Tallene i parentes angiver standard afvigelsen. (Tævens alder er signifikant som kovariant til tævens vægt ved fødsel). Tabel 5. Reproduktions og vejeresultater.

Antal kuld

Antal hvalpe ved fravænning pr. kuld

Genn. han hvalpe Genn. tæve hvalpe Antal hvalpe pr. vægt dag 42 vægt dag 42 kuld 10/7

Genn. hanhv. vægt d. 10/7

antal / % fedte de kuld

4,03

977 (168) B

16/14,0

311 (59) A

4,24

1036 (137) A

6/6,6

337 (67) A

305 (61) A

4,37

1029 (135) A

13/10,6

3,99 (2,16) AB

310 (82) B

279 (62) B

3,70

953 (158) BC

4/3,9

3,75 (2,49) B

295 (74) B

273 (57) B

3,38

937 (156) C

17/14,0

Hold

Behandling

11

35% industrifisk, 0% slagteaffald

114

4,32 (2,32) A

291 (78) B

264 (65) B

12

17,5% industrifisk, 17,5% slagteaffald

91

4,48 (2,43) A

335 (75) A

13

0% industrifisk, 35% slagteaffald

121

4,63 (2,35) A

14

33% industrifisk 65:25:10

103

15

35% industrifisk 45:45:10

121

Tallene i parentes angiver standard afvigelsen.

Der var ikke signifikant forskel mellem tævernes vægttab fra fødsel til fravænning i de forskellige, hold hos standard i 1996. Det er i

Figur 2 Hanhvalpe fravænningsvægte for wildminkhanner i 1995 og standardhanner i 1996.

modsætning til resultaterne fra wildmink i 1995, hvor de tæver der fik mest blødt slagteaffald, tabte sig mindst, og de tæver der fik energifordelingen 65:25:10 tabte sig mest. Der var kun én tæve, der fik diegivningssyge, det bør heller ikke være et problem ved disse kuldstørrelser. Antal hvalpe ved fravænning og 10/7 samt 42

hvalpenes vægte ses af tabel 5. De bedste fravænningsvægte opnås for hvalpe, der får blødt slagteaffald. (Signifikante kovariater: antal hvalpe ved fravænning og tævens alder (kun signifikant på 5,5% niveau for hanhvalpe)). Dette svarer godt til 1995 resultaterne, hvor der var stigende fravænningsvægte med stigende mængde blødt slagteaffald i foderet. I 1995 var hold 14 dog markant det dårligste hold, det er ikke tilfældet i 1996 se fig 2. Vejeresultaterne d. 10/7 viser tilsvarende, at hanhvalpe i hold 12 og 13 stadig er de tungeste. Tilvæksten fra fravænning til d. 10/7 er fra 640 til 700 g, dårligst i hold 14 og 15. Der kom en del fedtede hvalpe i 1996, færrest i det hold, der havde energifordelingen 65:25:10, altså den laveste andel af energien fra fedt. I hold 15, der havde energifordelingen 45:45:10 var der mange kuld på trods af meget lav kuldstørrelse. Resultaterne bekræfter tidligere fund, og viser

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Fortsatte undersøgelser over slagteaffald/industrifisk i dieperioden, og dets betydning for fremkomsten af fedtede hvalpe….

samtidig, på tilsvarende måde som i 1995, at anvendelse af blødt slagteaffald og udelukkelse af industrifisk ikke kan forhindre fedtede hvalpe se fig 3. Der blev mistet mange hvalpe i standard gruppen, flest i hold 15 og færrest i hold 14, se tabel 6.

Tabel 6. Hvalpeantal.

Figur 3 Procent fedtede kuld i wildmink 1995 og standard 1996. Hold

Antal levende hvalpe ved fødsel pr. kuld

Antal hvalpe dag 42 pr. kuld

Antal hvalpe 10/7 pr. kuld

Hvalpetab

Fødsel - fravænning Fravænning - 10/7

I alt

11

5,43

4,32

4,03

1,11

0,29

1,40

12

5,38

4,48

4,24

0,90

0,24

1,14

13

5,52

4,63

4,37

0,89

0,26

1,15

14

4,74

3,99

3,70

0,75

0,29

1,04

15

4,82

3,75

3,38

1,07

0,37

1,44

I standard gruppen var der problemer med mange dødsfald blandt hvalpene i dieperioden. Der blev sendt dyr til undersøgelse på Staten Veterinære Serumlaboratorium d. 13/5, d. 20/5 og d. 13/6. Den 13/5 blev fundet uspecifik blandingsflora i samtlige hvalpe (konklusion: "kunne der være tale om begyndende "fedtede hvalpe"). Den 20/5 blev der overvejende fundet Staphylokokkus intermedius i blandingskultur (konklusion: fedtede hvalpe). Den 13/6 blev der fundet anhæmolytiske Ecericia coli i tarmen (dyret var slap ellers ingen symptomer før den døde). Der blev behandlet med antibiotika 66% lincospectin 0,06 g/kg foder til standard d. 7/6-11/6 incl.

Forekomsten af fedtede hvalpe blev testet ved en PROBIT analyse. I modellen blev medtaget holdnummer, tævens alder, fødselsdato, antal levende hvalpe ved fødsel, tævens vægt i januar og februar samt tævens hal placering. Faktorer af betydning for forekomsten af fedtede hvalpe blev fundet til at være fodringen (hold), hvalpenes fødselsdato samt kuld-størrelsen ved fødsel. I 1995 blev yderligere fundet en afhængighed af tævens placering i hallerne. Konklusion Anvendelsen af blødt slagteaffald til standard mink i dieperioden 1996, bekræfter til en vis grad undersøgelserne i wildminkgruppen

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

43


Fortsatte undersøgelser over slagteaffald/industrifisk i dieperioden, og dets betydning for fremkomsten af fedtede hvalpe….

1995. Hvalperesultatet pr. kuld ved fødsel var lavest i hold 14 og 15 både i 1995 og 1996. Energifordelingen på ca. 55:35:10 er antagelig at foretrække i vinterperioden, i forhold til de andre afprøvede energifordelinger. Der er flest golde tæver i hold 12 begge år, forklaringen kendes ikke, men det beror formentlig på en tilfældighed. Der var i 1996 ikke signifikant forskel mellem tævernes vægttab fra fødsel til fravænning, nok delvis på grund af det lave hvalpeantal ved fravænning og de dårlige fravænningsvægte. I 1995 var det helt klart, at tæver der fik mest blødt slagteaffald i foderet, tabte sig mindst. Tæverne åd mere på grund af den gode smagseffekt af blødt slagteaffald. Hvalpefravænningsvægtene i 1996 er generelt dårlige, dette skyldes problemer med hele standardgruppen, hvor der blev mistet op til 1 1/4 hvalp pr. kuld. Årsagerne var dels fedtede og dels hvalpenes manglende evne til at søge og finde vand omkring fravænning. Der var signifikant forskel mellem hvalpenes fravænningsvægte i de 5 hold, hvilket svarer til resultaterne i 1995. De største vægte opnås, når hvalpene får blødt slagteaffald. Det skal bemærkes, at antal kuld med fedtede hvalpe har stor indflydelse på den gennemsnitlige fravæn-ningsvægt. (Således er de mange fedtede kuld i hold 11 og 15 medvirkende årsag til de lave vægte, og hold 13 ville have haft bedre fravænningsvægte, hvis der ikke havde været så mange fedtede kuld). Forskellen mellem holde-ne holder sig til d. 10/7, de bedste tilvækste fra fravænning til 10/7 er i hold 11, 12 og 13. Resultaterne i de to år bekræfter hinanden, blødt slagteaffald er et godt fodermiddel, hvis affaldet håndteres korrekt (og alle dyr vaccineres mod botulisme). Det kan dog ikke forhindre fedtede hvalpe i at opstå. Bilag 1. Bestanddele i blødt slagteaffald 20% milt 10% vom Kvæg 10% lunge 10% lever

44

Svin

Værdier anvendt i foderplanberegning. Tørstof %

23,7

Ford. protein %

13,43

Ford. fedt %

5,58

Ford. kulhydrat %

0,7

Aske %

1

kcal/100g

20% milt 10% mave 10% lunge 10% lever

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

116


Fortsatte undersøgelser over slagteaffald/industrifisk i dieperioden, og dets betydning for fremkomsten af fedtede hvalpe….

Analyse af blødt slagteaffald: Kvalitetsparametrene ses af følgende tabel Blødt slagteaffald:

17/1

18/6

Tørstof %

22,4

21,8

Råprotein %

13,3

12,9

Råfedt %

6,5

7,2

Aske %

1,0

6,9

pH

6,0

-

TVN, % af total N

1,7

1,3

Peroxidtal, meq/kg fedt

<0,3

<0,3

Total kim 30°C, /g

35.000.000

5.600.000

Clostridier/perfr. 37°C /g

3.000/<100

30.000/<100

90.000

96.000

17,4

2,5

Fækale streptokokker 37°C /g FFA i % af fedtet

45

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Fasefodring (Proteinovergang) Carsten Hejlesen, Tove N. Clausen og Niels Therkildsen

Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S (PFR), Herningvej 112 C, 7500 Holstebro. Sammendrag På Forsøgsfarm VEST blev der i vækstperioden 1995 udført forsøg med at reducere foderets proteinindhold fra 30 til 25 pct. af OE på udvalgte datoer i vækstperioden. Når proteinindholdet blev reduceret tilsattes samtidig methionin og cystin, så indholdet af disse to aminosyrer svarede til indholdet i foder med 30 pct. af OE fra protein. Som forsøgsdyr blev anvendt mink af farvetypen standard og wildmink. Der blev foretaget registrering af tilvækst fra udsætning til pelsning, skindlængde og skindfejl samt vurdering af skindparametre. Samtlige resultater var inkonklusive mht. effekten af at reducere foderets proteinindhold fra 30 til 25 pct. af OE, med samtidig tilsætning af methionin og cystin, på forskellige tidspunkter i vækstperioden uden negative konsekvenser for skindstørrelse og skindparametre. Hejlesen, C., Clausen, T.N. & Therkildsen, N. Fasefodring (Proteinovergang). Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 79-84 (45-49) Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Abstract In 1995 in Danish Fur Breeders Research Center, an investigation was conducted where the protein ration was reduced from 30 % to 25 % of ME at different dates during the growing period. When the content of protein was reduced, methionine and cystine were added so that the content of these two amino acids corresponded to the content in the feed with 30 % of ME from protein. The experimental groups of animals were the colour type standard and the colour type wildmink. Weight gain from the beginning of July until pelting was registered together with skin length, minor faults and fur quality parameters. It was impossible to conclude whether or not the reduction of the content of protein from 30 to 25 % of ME together with the addition of methionine and cystine had its effect on different dates during the growing period without negative affects for skin length and fur quality parameters. Hejlesen, C., Clausen, T.N. & Therkildsen, N. Phase feeding (Protein reduction in the growth period) Annual Report 1996 (2nd ed.) 79-84 (45-49). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Minkens vækstperiode fra juli til november deles traditionelt i en længdevækstperiode og en pelssætningsperiode. I den første del af perioden sker tilvæksten primært som proteinaflejring, mens tilvæksten primært er fedtaflejring i den sidste del af perioden. Behovet for aminosyrer må derfor formodes at være forskellige i de to perioder. For at minken kan udvikle en god pels, skal foderet i vækst-perioden indeholde mindst 0,16 g methionin pr. 100 kcal og 0,06 g cystin pr. 100 kcal (Bør-sting et al., 1995). Dette indhold af methionin og cystin findes normalt i foder sammensat af gængs anvendte råvarer og med 30 pct. af den omsættelig energi (OE) fra protein. Hvis foderets proteinindhold i den sidste del af vækstperioden kan reduceres til under 30 pct. af OE og der samtidig tilsættes methionin og cystin så normen er opfyldt for disse to aminosyrer, kan der spares protein og gødningens kvælstofindhold vil blive reduceret. Sidstnævnte til fordel for det omgivne miljø. Formålet med dette forsøg er at undersøge, om foderets proteinindhold i vækstperiodens

sidste del kan reduceres til at udgøre 25 pct. af OE, med samtidig tilsætning af methionin og cystin til normen er opfyldt, uden at det giver negative konsekvenser for minkens sundhed, skindstørrelse og skindparametre. Materiale og metode Til forsøget blev der anvendt 7 hold á 76 wildmink hanhvalpe og 76 wildmink tævehvalpe (hold 32 - 38) samt 7 hold á 54 standard hanhvalpe og 54 standard tævehvalpe (hold 79 - 85). Ved forsøgsperiodens start var energifordelingen mellem protein, fedt og kulhydrat i foderet til alle hold 30:53:17. På udvalgte datoer for de enkelte hold blev fodersammensætningen ændret til en energi-fordeling på 25:58:17. Foderændringen skete over ca. 14 dage. Ved nedgang i proteinandelen var der en samtidig stigning i methionin- og cystintilsætningen, så indholdet af disse svarede til methionin- og cystinindholdet i forsøgsfoderet med energifordelingen 30:53:17 (met.: 0,16g/100kcal, cys.: 0,07g/100kcal). Methionin/cystin indholdet i foder med 25 % af den omsættelige energi fra protein uden aminosyretilsætning var 0,14/0,06 g/100kcal. Den

Faglig Årsberetning 1996 2. udg

45


Hejlesen, C., Clausen, T.N. & Therkildsen, N.

tilsatte methionin var D/L-methionin, der er billigere end L-methionin. Midtpunket for ændring i energifordeling fremgår af tabel 1. Tabel 1. Midtpunkt for ændring fra 30 til 25 pct. af OE fra protein Type/Hold

Ændringens midtpunkt

Beskrivelse

Ved nedgang i protein blev der tilsat methionin og cystin, så indholdet af disse svarede til methionin- og cystinindholdet i foderet med energifordelingen 30:53:17.

Wildmink Standard 33

79

15. aug.

34

80

1. sept.

35

81

15. sept.

36

82

1. okt.

37

83

15. okt.

38

84

15 sept.

32

72

Kontrolhold

Forsøgsfoder til både standard og wildmink blev tilført fra den 10. juli 1995, og indtil 80% af dyrene i holdene var pelset. Overgangen fra fodercentralfoder til forsøgsfoder foregik over en uge, så dyrene kunne tilvænne sig en eventuel ændret smag af foderet. Foder Forsøgsfoderet blev fremstillet på Forsøgsfarm VEST. I hele forsøgsperioden blev der fremstillet foder mandag, onsdag og fredag. Foder til tirsdag, torsdag, lørdag og søndag blev opbevaret i kølerum (5°C) indtil det skulle anvendes. Fodersammensætningen fremgår af tabel 2.

Ingen tilsætning af methionin og cystin

Forsøgsperiode Tabel 2. Fodersammensætning Råvare Råvarenavn nr. 1 82 244 101 623 541 371 521 803 871 852 742 743 945

Kontrolfoder, samt foder frem til ændring, (30 pct. af OE fra protein)

Forsøgsfoder (25% af OE. fra prot.)

14,7 14,7 20,6 14,7 15,4 0,7 1,5 3,7 0,7 4,8 2,4 2,2 0,2 3,6

12,7 12,7 17,8 12,7 17,2 0,6 1,3 3,2 0,6 6,4 3,2 1,9 0,2 0,065 9,4

204 30:53:17

216 26:57:17

Fiskeaffald Industrifisk Fjerkræaffald Fiskeensilage Byg Kartoffelprotein Hæmoglobinmel Majsgluten Kartoffelpektin cellulose Soyaolie* Svinefedt* Hvedeklid Vitamin/hvedestrømel** Aminosyrer Vand Plantal: Kcal/100 g Energifordeling

Analysetal: Kcal/100 g 205 Energifordeling 29:54:17 * Fedtblandingen (2/3 soyaolie + 1/3 svinefedt) blev ikke ændret gennem vækstperioden. ** Der er tilsat 0,35 g vitamin, Vitfoss (varenr. 759584) pr. dyr pr. dag.

46

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

214 26:56:18


Fasefodring (Proteinovergang)

Holdopdeling Hvalpene blev sat i hold ud fra deres kuldgennemsnitsvægte ved fravænning. Derefter blev hvalpene vejet enkeltvis, og meget små samt meget store dyr blev fjernet fra holdene. Holdenes gennemsnitsvægte og variationen i vægte ved udsætning var så ens som muligt. Der var ingen helsøskende i holdene. Wildminkhvalpene havde været i forsøg i diegivningsperioden og derfor var der lige mange dyr fra de forskellige dieperiodehold i hver vækstperiodehold. Standardhvalpene havde ikke været i forsøg i dieperioden. Vejninger Samtlige standard han- og tævehvalpe samt alle wildmink hanhvalpe blev vejet efter udsætning (i uge 27), d. 18. september og ved pelsning. Skindvurdering Skindvurderingen blev foretaget af skindsorteringsdommere. Skindene fra alle standard forsøgshvalpe blev vurderet ( ca. 50 han- og 50 tæveskind pr. hold). Da der udtages wildminkavlsdyr fra vækstperiodeforsøgsholdene på Forsøgsfarm VEST, indgår der ikke wildmink tæveskind i vurderingen. Fra hvert wildminkforsøgshold udtages lige mange hanner til avl (ca. 7), hvorfor der kun er vurderet ca. 69 wildminkhanskind pr. forsøgshold. Følgende parametre blev vurderet i begge farvetyper (tal i parentes angiver antal kategorier): Kvalitet (12), Farve (5), Uldens fylde (3), Antal med pelsgnav, Antal med klat, Antal med våd bug (degenereret hår/læder mere end ca. 1 cm i diameter omkring penis). Desuden blev standard vurderet mht. Silket/Metallic (5), og wildmink blev vurderet mht. Silket (1) og Renhed (5). Bedømmelserne af kvalitet, farve og renhed tilstræbtes normalfordelt. Hele karakterskalaen blev brugt, således at de fleste skind fik bedømmelser i midten af karakterskalaen, færre skind fik høje henholdsvis lave bedømmelser. Ønsket om en normalfordeling

forhindrede dog ikke, at dommerne følte, der var en naturlig adskillelse mellem karakterskalaernes enkelte trin. Pelsning Wildmink i forsøg blev pelset fra 13/11 til 17/11 og standardmink i forsøg blev pelset fra d. 29/11 til d. 5/12. På samme dag blev der pelset lige mange mink fra hver hold i en forsøgsserie, således at der ikke er forskel i pelsningstidspunkt mellem holdene. Statistik Tilvæksten fra udsætning til vejning ved pelsning er sammenlignet statistisk mellem de forskellige behandlinger for hver farvetype. Ligeledes er der for hver farvetype foretaget en statistisk sammenligning mellem forsøgsholdene af skindkvalitet, skindlængde, farve og renhed. Skindlængden er medtaget som kovariat ved de statistiske analyser af skindkvalitet og omvendt, i de tilfælde hvor der var signifikans af kovariaten. De statistiske beregninger er udført med statistikprogrammet SAS. Procedurerne GLM (ss4), LSMEANS / PDIFF er anvendt med 5% som signi-fikansniveau. Resultater Tilvæksten i gram fra udsætning til pelsning fremgår af tabel 3. De forskellige tidspunkter for skift fra 30 til 25 pct. af OE fra protein viser ikke nogen entydig effekt på tilvæksten hos hverken wildmink hanner eller standard hanner og -tæver. I forhold til kontrolholdet gav en reduktion den 1. oktober sig udslag i signifikant mindre tilvækst hos både wildminkhanner og standard hanner og -tæver. Ligeledes gav en reduktion den 15. oktober sig udslag i en mindre tilvækst hos wildmink hanner og standard tæver. Sammenlignes forsøgsholdene indbyrdes, er det bemærkelsesværdigt, at standard hanner og tæver havde en signifikant bedre tilvækst når reduktionen skete den 15. september uden samtidig tilsætning af methionin og cystin end når reduktionen skete senere (1. okt.) med samtidig tilsætning af methionin og cystin.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

47


Hejlesen, C., Clausen, T.N. & Therkildsen, N.

Tabel 3. Tilvækst fra udsætning til pelsning, gram Dato for skift fra 30 til 25 pct. af Wildmink hanner OE fra protein (n=76)

Standard hanner (n=54)

15. aug. met. og cys. tilsat 1227 (292) B 1311 (202) 1. sep. met. og cys. tilsat 1296 (259) AB 1270 (223) 15. sep. met. og cys. tilsat 1261 (246) AB 1251 (302) 1. okt. met. og cys. tilsat 1213 (219) B 1245 (193) 15. okt. met. og cys. tilsat 1220 (252) B 1351 (237) 15. sep, uden a.s. tilsat 1261 (261) AB 1377 (192) Kontrolhold 1316 (254) A 1335 (231) Tal i parentes angiver standardafvigelsen. Skindlængden fremgår af tabel 4.

Standard tæver (n=54)

ABCD BCD CD D AB A ABC

556 (130) 536 (136) 555 (147) 511 (130) 516 (145) 589 (116) 570 (129)

ABC BC ABC C C A AB

Tabel 4. Skindlængde i cm Dato for skift fra 30 til 25 pct. af OE fra protein

Wildmink hanner (n≈69)

Standard hanner (n≈50)

Standard tæver (n≈50)

15. aug. met. og cys. tilsat 1. sep. met. og cys. tilsat 15. sep. met. og cys. tilsat 1. okt. met. og cys. tilsat 15. okt. met. og cys. tilsat 15. sep, uden a.s. tilsat

77,0 77,3 76,9 76,6 76,7 77,1

(4,4) (4,3) (4,2) (3,5) (4,0) (3,7)

A A A A A A

76,1 75,3 74,7 74,8 76,5 76,6

(3,8) (3,9) (4,6) (3,4) (3,9) (3,1)

AB AB B B A A

64,0 64,4 64,2 63,8 63,7 64,8

(2,7) (2,6) (3,0) (4,0) (2,4) (2,9)

A A A A A A

Kontrolhold 77,4 Tal i parentes angiver standardafvigelsen

(4,1)

A

76,2

(3,3)

AB

64,8

(3,3)

A

Skindlængden er hos wildmink hanner og standard tæver ikke blevet påvirket af forsøgsbehandlingen. Hos standard hanner er skindene signifikant kortest i de hold hvor proteinreduktionen skete 15. september og 1. oktober i forhold til en senere reduktion, samt i forhold til en reduktion den 15. september hvor der ikke blev tilsat methionin og cystin. At tilsætning af methionin og cystin skulle påvirke skindstørrelsen negativ er ikke logisk, og derfor kommenteres resultaterne af skindstørrelsen ikke yderligere. Vurderingen af skindenes kvalitet fremgår af tabel 5. Sammenlignes forsøgsholdene er der ingen effekt af forsøgsbehandlingen på

48

kvaliteten, men den seneste reduktion i proteintildelingen giver en signifikant bedre kvalitet end hvis der ingen reduktion finder sted (kontrolholdet) hos wildminkhanner. Årsagen hertil er ikke umiddelbar. Hos standard hanner er kvaliteten signifikant bedre når reduktionen sker den 15. september med en samtidig tilsætning af methionin og cystin end hvis der ikke tilsættes methionin og cystin ved en reduktion den 15. september. Denne forskel er umiddelbar forklarelig ved, at methionin og cystin anses for være vigtige for pelsudviklingen. Denne naturlige sammenhæng genfindes dog ikke hos standard tæverne.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Fasefodring (Proteinovergang)

Tabel 5. Skindkvalitet (gennemsnit af 12 kategorier, med karakteren 12 som bedst) Dato for skift fra 30 til 25 pct. af OE fra protein 15. aug. met. og cys. tilsat 1. sep. met. og cys. tilsat 15. sep. met. og cys. tilsat 1. okt. met. og cys. tilsat 15. okt. met. og cys. tilsat 15. sep, uden a.s. tilsat Kontrolhold

Wildmink hanner (n≈69)

Standard hanner (n≈50)

Standard tæver (n≈50)

6,3 6,5 6,5 6,4 6,9 6,5 5,9

6,7 7,0 7,4 7,0 6,8 6,0 6,4

6,8 7,0 6,7 7,9 7,9 6,7 7,2

(2,5) (2,1) (2,6) (2,2) (2,4) (2,8) (2,2)

AB AB AB AB A AB B

For de øvrige registrerede parametre: Farve, Renhed, Silkede/Metallic, Uldens fylde, Pelsgnav, Klat samt Våd bug var der enten ingen forskelle mellem holdene eller også var statistiske sikre forskelle vanskelige at uddrage nogen årsagssammenhæng. Registreringen af dødsfald i forsøgsholdene viste ingen bemær-kelsesværdige forskelle. Konklusion På baggrund af det her beskrevne forsøg er det

(3,0) (2,7) (3,1) (2,8) (2,8) (2,8) (2,6)

AB AB A AB AB B AB

(2,6) (2,6) (3,0) (2,6) (3,1) (2,5) (2,9)

C ABC C A AB BC ABC

ikke muligt at be- eller afkræfte, om man et stykke henne i vækstperioden kan reducerer foderets proteinindhold fra 30 til 25 pct. af OE, med samtidig tilsætning af methionin og cystin til norm, uden at det giver negative konsekvenser for skindstørrelse og skindparametre. Forsøget har dog vist, at en reduktion i proteintildelingen fra at udgøre 30 til 25 pct. af OE så tidligt som 15. august ikke giver problemer med minkenes sundhed.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

49


50

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 1996 2. udg.


Eddikesyrekonserveret diegivningsfoder - effekt på smagelighed og hvalpevækst Carsten Hejlesen

Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed, Herningvej 112 C, 7500 Holstebro. Sammendrag I 1996 blev smageligheden af diegivningsfoder indeholdende totalt 0,20 pct., 0,40 pct. og 0,55 pct. eddikesyre undersøgt hos 18 wildminktæver, hver med 3 han- og 3 tævehvalpe. Fra den 13. til den 20. maj kunne tæverne frit vælge mellem foder indeholdende 0,20 pct. og foder indeholdende 0,55 pct. eddikesyre totalt. Fra den 20. til den 27 maj kunne de frit vælge mellem foder indeholdende 0,40 pct. og 0,20 pct. eddikesyre. Fra den 27. maj indtil fravænning blev tæverne delt i to grupper, der fik tildelt foder indeholdende hhv. 0,20 pct. og 0,40 pct. eddikesyre. Forsøget viste, at tæverne fortrak foder indeholdende 0,20 pct. eddikesyre totalt frem for foder indeholdende 0,55 pct. og 0,40 pct. eddikesyre totalt. Hvalpetilvæksten var ikke forskellig mellem holdet der fik foder med 0,20 pct. og holdet der fik foder med 0,40 pct. eddikesyre totalt. Hejlesen, C. Eddikesyrekonserveret diegivningfoder – effekt på smagelighed og hvalpevækst. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 85-91 (51-55 ). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed, Holstebro, Danmark. Abstract In 1996 the taste of lactation feed containing 0.20%, 0.40% and 0.55% acetic acid, respectively, ws investigated in 18 wild type mink females, each having three male and three female kits. From 13 May til 20 May the females could choose between feed containing 0.20 % acetic acid and 0.55 % acetic acid. From 20 May till 27 May they could choose between feed containing 0.40% and 0.20% of acetic acid. From 27 May till weaning the females were split into two groups. One group was only given feed containing 0.20% acetic acid while the other group was only given feed containing 0.40% acetic acid. The study showed that the females preferred feed containing 0.20% acetic acid to feed containing 0.55% and 0.40% acetic acid. The kits’ weight gain did not show any differences between the group that had feed with 0.20% acetic acid and the group that had 0.40% acetic acid. Hejlesen, C. Lactation feed preserved with acetic acid for mink – its effect on feed taste and kit growth. Annual Report 1996 (2nd ed.) 85-91 (51-55). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Diegivningsfoder til mink består trationelt af ca. 20 pct. industrifisk. Industrifisk er konserveret med 1 pct. eddikesyre (80 pct.), og derfor vil færdigfoderet indeholde ca. 0,20 pct. eddikesyre. I begyndelsen af maj, når lufttemperaturen stiger tilsættes færdigfoderet på nogle fodercentraler yderligere op til 0,20 pct. eddikesyre, enten direkte og/eller via skyllevand, for at stabiliserer det. Det er imidlertid uvist, hvilke mængder der kan give diegivningsfoder en dårligere smag. På forsøgsfarm VEST blev der i maj 1996 gennemført en undersøgelse af eventuelle virkninger af diegivningsfoder konserveret med eddikesyre. Formålet med forsøget var at undersøge, om eddikesyretilsætning giver en smagseffekt, og i givet fald give et bud på, hvor en eventuel maksimumgrænse for iblanding ligger. Desuden var formålet at undersøge, om der var forskel på hvalpetilvæksten afhængig af om foderet indeholdt meget eller lidt eddikesyre. Materiale og metode

Dyr Som forsøgsdyr blev der anvendt 18 wildminktæversom blev delt i et kontrol- og et forsøgshold - 3 andenårs- og 6 førsteårs tæver i hvert hold. Ingen af tæverne var i familie. Tæverne havde født mellem den 30. april og den 6. maj. Gennemsnitsdato for fødsel var i begge hold den 3. maj. Alle tæver havde født mindst 6 hvalpe. Den 9. maj blev tæverne vejet og deres kuld blev justeret, således at hver tæve havde 3 hanhvalpe og 3 tæ-vehvalpe. Hvalpene blev individuelt mærket vha. negleklipning og vejet den 9. maj. Den 10 maj blev tæverne med hvalpe flyttet til smagelighedslaboratoriet. Indtil forsøget startede blev tæverne fodret med foder-centralfoder. Forsøgsdesign Forsøget blev udført fra 13. maj til 16. juni 1996. Forsøget blev opdelt i tre perioder, som det fremgår af tabel 1. I forsøgsperiode 1 og 2 havde alle tæver adgang til både kontrol- og forsøgsfoder. Da tæverne frit kunne vælge fodertype i periode 1 og 2, kunne

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

51


Hejlesen, C.

resultaterne for indtagelse af de to fodertyper analyseres som værende et preferenceforsøg, hvor en eventuel smagseffekt kan komme til udtryk. Valgperiode 1 adskiller sig fra valgperiode 2 ved at forsøgsfoderet i valgperiode 2 indeholdt mindre eddikesyre. Indholdet af eddike-syre i forsøgsfoderet i valgperiode 1 blev sat så højt, at der var grund til at formode, at det måtte give en negativ smagseffekt. Da det også var tilfældet, som det fremgår af resultaterne, blev eddikesyreindholdet i forsøgsfoderet i valgperiode 2 sænket. I periode 3, der var en tvangsfodringsperiode, fik hold 1 kun kontrolfoder, mens hold 2 kun fik forsøgsfoder. Periode 3 sluttede for den enkelte tæve når hendes hvalpe var 42 dage gamle (fravænning af tæven).

pH blev målt umiddelbart efter fremstilling. Desuden blev pH målt i optøet foder til periode 2 og 3 og i det samme foder 24 timer senere på udvalgte datoer. Den 6. juni blev pH endvidere målt i optøet foder hver anden time i 12 timer samt 24 timer efter optøning. Tidspunkt for "optøning" er defineret som det normale fodringstidspunkt - svarende til at foderet har ligget ca. 20 timer i kølerum efter at det er taget ud af fryseren. pH-målingerne er korrigeret for temperaturforskelle i foderet til en temperatur på 15°C . (pH stiger 0,01 pr. 1°C temperaturfald). Den 17 juni blev der foretaget en bakteriologiske analyse af optøet foder der havde ligget ved 20°C i 24 timer. Tabel 2. Foderrecept for kontrol - og forsøgsfoder, procent Råvarenr.

Råvarenavn

Kon- Fortrol- søgs foder foder

1 82 244 623 742 322 202 871 541 743 999

Fiskeaffald < 3% fedt Industrifisk 5-8 % fedt Fjerkræaffald, "Himmerland" Byg, Varmebeh., 90 %< 0,5 mm Hvedeklid Fiskemel, Helmel Spec. A Hæmoglobin, (Blodlegemer) Soyaolie Kartoffelprotein Vitaminblanding Vand Eddikesyre (80 %), Periode 1 Eddikesyre (80 %), Periode 2 og 3

Tabel 1. Oversigt over forsøgets delperioder Periode

Dato

Forsøgsbeskrivelse

0

9. maj – 13. maj

Forperiode. Alle tæver blev fodret med fodercentralfoder

1

13. maj 20. maj

Valgperiode 1. Frit valg mellem kontrol- og forsøgsfoder. Der var 0,55 pct. eddikesyre i forsøgsfoder

2

20. maj 27. maj

Valgperiode 2. Frit valg mellem kontrol- og forsøgsfoder. Der var 0,40 pct. eddikesyre i forsøgsfoder

3

27. maj - Tvangsperiode. Hold 1 fik fravænning kontrolfoder. Hold 2 fik forsøgsfoder. Der var 0,40 pct. eddikesyre i forsøgsfoder

Foder Der blev anvendt to fodertyper - et kontrolfoder og et forsøgsfoder- som i sammensætning kun er forskellige mht. indhold af eddikesyre. Fodersammensætningen fremgår af tabel 2. Foderet blev fremstillet på Forsøgsfarm VEST. Foder til periode 1 blev fremstillet den 13. maj. Bort set fra foderet til den 13. og 14. maj blev det frosset ned i plastposer med et indhold svarede til en dags foderforbrug pr. pose. Foderet til periode 2 og 3 blev fremstillet den 20 maj. Bortset fra foderet til den 20. og 21. maj blev dette foder også frosset i plastposer. Foderets 52

55,0 20,0 9,00 6,00 2,00 1,90 1,50 1,50 1,00 0,20 1,90 -

55,0 20,0 9,00 6,00 2,00 1,90 1,50 1,50 1,00 0,20 1,90 0,35 0,20

Beregnet indhold af eddikesyre i kontrolfoder var 0,20 pct. Beregnet indhold af eddikesyre i forsøgsfoder var efter tilsætning 0,55 pct. i periode 1 og 0,40 pct. i periode 2 og 3. Tabel 3. Kemiske analyseresultater af kontrol - og forsøgsfoder Periode

1

2 og 3

Kontrolfoder

Forsøgsfoder

Kontrolfoder

Forsøgsfoder

Protein:Fedt :Kulhydrat 55:32:13 Kcal / 100 g 107 pH ved 6,6 fremstilling

54:33:13 105 5,8

56:34:10 105 6,5

56:34:10 105 6

Registreringer I periode 1 og 2, der var valgperioder, blev der registreret, hvor meget foder tæverne indtog af hhv. kontrol- og forsøgsfoder. (En udførlig beskrivelse af forsøgsburene findes i Faglig Årsberetning 1993/94, PFR). Alle tæver samt

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Eddikesyrekonserveret diegivningsfoder - effekt på smagelighed og hvalpevækst

hvalpe blev vejet individuelt på følgende datoer: 9/5, 13/5, 20/5, 27/5, 3/6, 10/6 samt på datoen, hvor den enkelte tæve blev fravænnet (når hvalpene var 42 dage). Databehandling Alle data er behandlet statistisk med GLM (SAS). For periode 1 og 2 er indtagelsen af hhv. kontrol- og forsøgsfoder analyseret som gennemsnittet af den enkelte tæves indtagelse den pågældende periode, hvorved afhængigheder mellem dage elimineres. Ved analysen af vejeresultater er begyndelsesvægten ved den analyse-rede periode medtaget som kovariat, når der var statistisk effekt (p < 0,05) af kovariaten. Som statistik sikker grænse er 5 pct.-niveauet valgt (p < 0,05). Der var to tæver som havde utrivelige hvalpe i alle forsøgsperioder. Endvidere var der to tæver hvis hvalpe havde diarré - en hold 1-tæve i periode 0, 1 og 2, og en hold 2-tæve i periode 3. Ingen af de observerede sygdoms-tilstande vurderes at være forårsaget af forsøgs-behandlingen (fodringen). Ved analyse af vejeresultater er registreringer hos disse tæver og deres hvalpe ikke medtaget. Resultater og diskussion pH-målinger Som det fremgår af tabel 4 sker der ingen nævneværdi ændring af foderets pH under fryse og optøningsprocessen. Derimod stiger foderets pH 0,2 - 0,3 enheder i de 24 timer dyrene har foderet til rådighed. Tabel 4. pH-målinger i kontrol - og forsøgsfoder til periode 2 og 3 Dato pH i optøet foder pH 24 timer senere KontrolForsøgsKontrolForsøgsfoder foder foder foder 20/5* 20/5 22/5 29/5 5/6 12/6

6,5 6,6 6,5 6,7 6,6 -

6 6,1 6,1 6,2 6,2 -

6,9 6,9 6,9

6,5 6,5 6,7

- = Manglende registrering * pH-måling i forbindelse med kemisk analyse. Målingerne er foretaget med et andet pH-meter end der er anvendt til de øvrige målinger Ud fra registreringerne som er vist i tabel 4 var det ikke muligt, at se om pH-stigningen skete kontinuerligt over de 24 timer. Derfor blev pH målt i foderet 8 gange i løbet af et døgn.

Resultaterne som fremgår af tabel 5 viser, at pH-stigningen tilnærmelsesvis er kontinuerlig. Tabel 5. pH i kontrol- og forsøgsfoder til periode 2-4 over 24 timer. Foder \ Tid

830 1030 1230 1430 1630 1830 2030 830

Kontrolfode 6,6 r

6,6

6,7

6,7

6,7

6,8

6,8

6,8

Forsøgsfoder 6,2

6,2

6,3

6,4

6,3

6,4

6,3

6,5

Bakteriologisk analyse Analysen af det optøet foder, der havde ligget på fodertråd i 24 timer ved 20°C viste, at den baktriologiske kvalitet af både kontrol- og forsøgsfoder var tilfredsstillende. Sandsynligheden for at opnå høje kimtal reduceres af, at foderet havde været opbevaret ved ÷ 24°C i 16 døgn og derefter optøet. Smagelighed Det totale eddikesyreindhold i kontrolfoderet var 0,2 pct., mens det i forsøgsfoderet var 0,55 pct. i periode 1 og 0,40 pct i periode 2 og 3. Tabel 6 viser, at tæverne indtager statistik sikkert mere af det foder som indeholder mindst eddikesyre, både når forsøgsfoderet indeholder 0,55 pct. og 0,40 pct. eddikesyre. Ses der på den indtagene mængde, er forskellen mest udpræget i periode 1 hvor eddikesyreindholdet i forsøgs-foderet var større end det var i periode 2. Tabel 6. Indtagelse af kontrol - og forsøgsfoder i periode 1 og 2 (kcal/tæve/døgn) Period e

Kontrolfoder

Forsøgsfoder

p<

1

198 (51)

57 (42)

0,0001

2

188 (62)

107 (53)

0,0002

Tæve- og hvalpevægte Tæve- og hvalpevægtene fremgår af tabel 7. På trods af ens forsøgsbehandling frem til den 27. maj trives hvalpene i hold 2 bedre end hvalpene i hold 1. Den 27. maj er hold 2- hvalpene således signifikant større end hold 1 - hvalpene (p<0,007). Denne forskel i hvalpevægt tilskrives derfor, at tæverne i hold 2 havde et bedre potentiale for at passe hvalpe, som var

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

53


Hejlesen, C.

uaf-hængig af forsøgsbehandlingen.

Tabel 7. Tæve- og hvalpevægte (g). Hvalpevægt er gennemsnit af 3 han- og 3 tævehvalpe Dato Tævevægt

Hvalpevægt

9/5

13/5

20/5

27/5

3/6

10/6

Frav.

Hold 1*

1079

1058

1062

997

953

882

853

Hold 2**

1115

1107

1082

1062

1017

951

909

Hold 1*

34

48

92

137

158

202

256

Hold 2**

34

52

97

150

176

233

279

* Adgang til både kontrol- og forsøgsfoder fra 13/5 til 27/5, derefter kun adgang til kontrolfoder ** Adgang til både kontrol- og forsøgsfoder fra 13/5 til 27/5, derefter kun adgang til forsøgsfoder

I tabel 8 er tævernes vægttab og hvalpenes tilvækst vist for forsøgets perioder. Hvalpenes tilvækst er et gennemsnit af 3 hanhvalpe og 3 tævehvalpe pr. kuld. Tabel 8. Tævernes vægttab samt hvalpenes tilvækst, g Periode Tævens vægttab, g

0 Hold 1*

Hold 2**

p<

Hvalpetil Hold 1* vækst, g Hold 2**

p<

32 (27)

1

2

3

-4 (38) 54 (40) 144 (88)

8 (27) 25 (27) 20 (18) 157 (62)

0,12

0,10

14 (4)

44 (6)

47 11) 119 (55)

18 (5)

45 (7)

52(10) 132 (44)

0,0006 a

0,37 a

0,04

0,13 a

0,59 a

0,24

a = med periodens begyndelsesvægt som betydende kovariat * Adgang til både kontrol- og forsøgsfoder i periode 1 og 2, I periode 3 var der kun adgang til kontrolfoder ** Adgang til både kontrol- og forsøgsfoder i periode 1 og 3. I periode 3 var der kun adgang til forsøgsfoder

Af tabel 8 ses, at tæverne i hold 1 i forperioden (periode 0) har et større vægttab end tæverne i hold 2. Endvidere ses tilsvarende, at hvalpene i 54

hold 1 har en signifikant lavere tilvækst end hvalpene i hold 2. Da tæverne har fået fodercentralfoder indtil periode 1, kunne det tyde på, at tæverne i hold 1 har haft vanskeligere ved at blive flyttet fra farmen til forsøgsburene, og/eller har et dårligere potentiale for diegivning. I periode 1 og periode 2 hvor tæverne frit kan vælge mellem kontrol- og forsøgsfoder er der ingen forskel i hvalpenes tilvækst mellem de to hold. Denne sammenligning er da heller ikke aktuel, da der ikke er forskel på forsøgsbehandlingen mellem de to hold. Men tallene viser, at selvom hvalpene i hold 2 er signifikant større end hvalpene i hold 1 ved slutningen af periode 2 (jvf. vægt den 27. maj (tabel 7.)), så har hvalpene i hold 2 ikke en signifikant større tilvækst når den er korrigeret for en større vægt ved periodens begyndelse. I periode 3 hvor hold 1 kun får kontrolfoder mens hold 2 kun får forsøgsfoder, er hvalpenes tilvækst ikke signifikant forskellige mellem de to hold. Periode 3 dækker det tidspunkt hvor hvalpe selv æder foder. Konklusion Det her beskrevne forsøg viste, at diegivende tæver fra den 13. til den 20 maj. klart foretrak foder med et totalindhold af eddikesyre på 0,20 pct. fremfor foder med et totalindhold på 0,55 pct. eddikesyre. Ligeledes viste det, at tæverne

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Eddikesyrekonserveret diegivningsfoder - effekt på smagelighed og hvalpevækst

fra den 20. til den 27. maj foretrak foder med et totalindhold af eddikesyre på 0,20 pct. fremfor et foder med et totalindhold på 0,40 pct. eddikesyre. Forsøget viste altså, at eddikesyretilsætning kan påvirke foderets smag negativt, men ikke hvor meget eddikesyre der kan tilsættes foderet før det giver en negativ smagseffekt. Dog tyder resultaterne på, at grænsen for en negative smagseffekt ligger under et totalindhold på 0,40 pct. eddikesyre i foderet.

Forsøget viser intet om hvalpenes eventuelle preference for foder med enten 0,20 pct. eller 0,40 pct. eddikesyreindhold. Men hvis der er en preference hos hvalpene giver den sig ikke udslag i deres tilvækst. Endelig viser forsøget, at pH i både foder med 0,20 pct. og 0,40 pct. eddikesyre stiger (0,2 0,3 enheder) når det har ligget på fodertråden i 24 timer.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

55


56

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 1996 2. udg.


Smagelighedsforsøg med pressekage november/december 1995 Carsten Hejlesen og Niels Therkildsen Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Herningvej 112 C, 7500 Holstebro Sammendrag På Forsøgsfarm VEST blev det i 1995 undersøgt, om 8 pct. iblanding af pressekage fremstillet af brisling gav minkfoderet nogen negativ eller positiv smagseffekt. Forsøget blev udført som et valgforsøg med 18 standardhanner som forsøgsdyr. Forsøget viste, at iblanding af 8 pct. pressekage i minkfoderet hverken gav en negativ eller en positiv smagseffekt. Hejlesen, C. & Therkildsen, N. Smagelighedsforsøg med pressekage november/december 1995. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 93-100 (57-61 ). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Abstract In 1995 in Danish Fur Breeders Research Center a study was performed to investigate if an 8% addition to mink feed of pressed cake made from sprat affected the taste of mink feed in a positive or negative way. The study with 18 standard type male mink was done so that the mink had a choice between the feeds. The conclusion of the study was that an 8% addition of pressed cake did not affect the taste of mink feed. Hejesen, C. & Therkildsen, N. Taste preference studies with pressed cake from sprat in mink. Annual Report 1996 (2nd ed.) 90-100 (59-61 ). Danish Fur Breeders ResearchCenter, Holstebro Denmark

Indledning Ved fremstilling af fiskemel presses vand og den væsentligste del af fedtet af den opvarmede fisk. Den del der bliver tilbage, kaldes pressekage. Pressekage har et lavt fedtindhold, og har en mere veldefineret og konstant sammensætning end den tilsvarende ubehandlede fisk. Især i første halvår kan pressekage være et muligt råvareemne i minkfoder. For at undersøge, om pressekage har nogen smagseffekt på minkfoder, blev der i regi af Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed iværksat et smagelighedsforsøg. Materiale og metoder Forsøgsdesignet er udviklet af Afd. for Pelsdyrproduktion, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Burindretningen er udførligt beskrevet i Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S's Faglige Årsberetning 1993/94. Forsøget, der blev udført på Forsøgsfarmen Vest, blev påbegyndt den 13. november 1995 og afsluttet den 10. december. Forsøgsdyr Der blev anvendt 18 standardhanner, der alle var født i 1995. Dyrene blev inddelt i to grupper, gruppe 1 og 2, med ni hanner i hver. Inden for

gruppe var der ingen helsøskende. Ved forsøgets start var gennemsnitsvægten i de to grupper tilnærmelsesvis ens. Dyrene blev vejet ved forsøgets første dag (13.11.95), på førstedagen i uge 2, 3 og 4, samt dagen efter forsøgets afslutning. Foder Til forsøget blev der anvendt et kontrolfoder og et forsøgsfoder. Forsøgsfoderet indeholdt pressekage, som i kontrolfoderet var erstattet med fiskeaffald. Fodersammensætning og energifordeling fremgår af tabel 1. Inden forsøget blev hannerne fodret med fodercentralfoder. Foderet blev fremstillet den 10. november, og nedfrosset i polyethylenposer i portioner á 3,5 kg. To døgn inden udvejning/udfodring blev foderet stillet til optøning ved 0°C. Foderet blev udvejet umiddelbart før udfodring, og foderesten blev tilbagevejet. Der blev tildelt 300 g foder pr. skål, således at foderet i en skål ville kunne dække foderbehovet et døgn. Dyrene havde ingen tomgangstid. Der blev foretaget registreringer af foderforbrug mandag - fredag, men ikke i weekends.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

57


Hejlesen, C. & Therkildsen, N. Tabel 1. Fodersammensætning af kontrol- og forsøgsfoder Foderemne

Kontrolfoder, pct.

Forsøgsfoder, pct.

20,60

20,60

15,40 14,72 14,72 14,72 4,80 3,68 2,40 2,21 1,47 0,74 0,74 0,20 3,60

15,40 14,72 14,72 6,72 8,00 4,80 3,68 2,40 2,21 1,47 0,74 0,74 0,20 3,60

Fjerkræaffald Byg, varmebehandlet, 90 % <0,5 mm Industrifisk, 5-8 % fedt Fiskeensilage, 5-8 % fedt Fiskeaffald, < 3 % fedt Pressekage Soyaolie Majsgluten Svinefedt, renset Hvedeklid Hæmoglobinmel Kartoffelprotein Kartoffelpektincellulose Hvedestrømel Vand Plan

Analyse

Plan

Analyse

Energiindhold, kcal/100g 203,9

223,7

213,8

211,9

Energi fra protein, pct. Energi fra fedt, pct. Energi fra kulhydrat, pct. Tørstofindhold, pct.

28,2 54,0 17,8 50,0

32,3 51,7 16,1 48,1

31,3 50,9 17,8 48,0

30,3 52,8 16,8 46,5

Den undersøgte pressekage blev fremstillet af brisling, der var fanget primo november 1995 . Tabel 2. Sammensætningen af pressekage Fordøjelig råprotein, g/100 g Fordøjelig råfedt, g/100 g

27,89 4,37

Tørstof, pct.

42,00

Aske, g/100 g

5,00

Kcal/100 g

167

Forsøgsopstilling Forsøgsdyrene blev tildelt kontrol- og forsøgsfoder efter forsøgsopstillingen, der fremgår af tabel 3. I uge 1 og uge 4 havde begge grupper adgang til både kontrol- og forsøgsfoder. Placeringen af kontrol- og forsøgsfoder i enten højre eller venstre side af buret i et givent døgn var bestemt ved randomisering. I uge 2 og uge 3 blev gruppe 1 tildelt kontrolfoder i begge foderskåle, mens gruppe 2 i samme tidsperiode blev tildelt forsøgsfoder i begge foderskåle.

Kontrol- og forsøgsfoder blev efter optøning ved 0°C analyseret for: Råprotein, råfedt, tørstof, aske, pH, TVN, FFA og peroxydtal. Tabel 3. Oversigt over forsøgsopstilling Grup -pe 1

2

Kontrolfoder og Forsøgsfoder Kontrolfoder og Forsøgsfoder

Uge 2

Uge 3

Kontrolfoder

Kontrolfoder

Forsøgsfoder

Forsøgsfoder

Uge 4 Kontrolfoder og Forsøgsfoder Kontrolfoder og Forsøgsfoder

Temperatur For forsøgsperioden blev der indhentet regitreringer af døgnmiddeltemperaturen, målt på DMI's målestation i Mejrup, der er beliggende 3-4 km fra Forsøgsfarmen Vest. Databehandling Data er behandlet som gennemsnitlig foderindtagelse pr. dyr pr. uge, både som indtagelse i gram og i Kcal. Data er statistisk behandlet med GLM SAS-proceduren. Som betydende variabler, er det undersøgt, om foderindtagelse målt i gram og energiindtagelse påvirkes af: • Fodertype (forskel på indtagelse af kontrol- hhv. forsøgsfoder) • Gruppe (forskel på indtagelse i gruppe 1 og gruppe 2) • Uge (forskel på indtagelse i uge 1 og uge 4, samt forskel på indtagelse i uge 2 og uge 3) • Side (forskel på indtagelse fra venstre hhv. højre foderskål i uge 2 og 3). Som grænse for statistisk sikker forskel er 5%signifikantniveau valgt (p<0,05).

Foderanalyse

58

Uge 1

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Smagelighedsforsøg med pressekage november/december 1995

Resultater De kemiske undersøgelser viste ingen afvigelser i forhold til hvad der opnås for almindeligt anvendt minkfoder. Alle dyr havde i forsøgsperioden tilstrækkeligt af det tilbudte foder. Af tabel 4 ses, at forsøgsdyrene spiste signifikant flere gram af foderet indeholdende pressekage når de havde valget mellem de to fodertyper. Men når det gælder indtagelsen af energi, er der ikke forskel på indtagelsen af kontrol- og forsøgsfoder. Dette forhold stemmer overens med, at energiindholdet var højere i kontrolfoderet end i forsøgsfoderet, som det fremgår af tabel 2. Tabel 4. Gennemsnitligt foderforbrug i uge 1 og 4 for gruppe 1 og 2 g/dyr/døgn

Kcal/dyr/døgn

Kontrolfoder

55 ± 30 a

123 ± 67

Forsøgsfoder

71 ± 42 b

150 ± 89

Signifikant forskellige værdier er mærket med forskellige bogstaver. Tallene er gennemsnitsværdier ± standardafvigelser.

Af tabel 5 fremgår, at hverken gruppe 1 eller gruppe 2 havde nogen præference med hensyn til side. Det gælder, både når der ses på indtaget fodermængde i gram og indtaget energimængde. Tabel 5. Gennemsnitligt foderforbrug i uge 2 og 3 for gruppe 1 og 2 Gruppe 1, Kontrolfoder

g/dyr/døgn

Gruppe 2, Forsøgsfoder

Venstre

55 ± 22

52 ± 23

Højre

56 ± 22

55 ± 23

124 ± 50

111 ± 49

125 ± 48

116 ± 48

Venstre Kcal/dyr/døgn Højre

Tallene er gennemsnitsværdier ± standardafvigelser.

Som i tabel 4 viser tabel 6, at dyrene spiste mere forsøgsfoder end kontrolfoder i uge 1 og uge 4, men det gjaldt kun for gruppe 1. Totalindtagelsen for de to grupper var derimod ikke statistik forskellige i uge 1 og 4.

I uge 2 og uge 3 var der ingen præference med hensyn til i hvilken side dyrene spiste. Ej heller var der forskel på total indtagelsen af foder i de to grupper i uge 2 og uge 3. Tabel 6. Gennemsnitlig foderforbrug (g/dyr/døgn) Uge 1

Uge 2

Uge 3

Uge 4

Gruppe 1 Kontrolfoder Forsøgsfoder

53 ± 31 a 78 ± 41 b

Kontrolfoder, venstre Kontrolfoder, højre

48 ± 22 a 77 ± 29 b 56 ± 18 54 ± 26 57 ± 20 55 ± 23

Gruppe 2 Kontrolfoder Forsøgsfoder

59 ± 31 72 ± 55

Forsøgsfoder, venstre Forsøgsfoder, højre

61 ± 33 57 ± 37 51 ± 23 54 ± 24 55 ± 22 55 ± 24

Totalindtagelse Gruppe 1 Gruppe 2

130 ± 50 131 ± 62

113 ± 22 109 ± 27 105 ± 34 109 ± 33

125 ± 29 118 ± 27

Inden for uge angiver forskellige bogstaver signifikant forskel (p<0,05). Tallene er gennemsnitsværdier ± standardafvigelser.

Tabel 7 viser, at indtagelsen af energi fra forsøgsfoder var signifikant større i uge 4 hos gruppe 1, men ikke i uge 1, selvom der også for uge 1 var en tendens (p=0,08) til en øget indtagelse af energi fra forsøgsfoderet. I uge 1 og uge 4 var der for gruppe 2 ikke forskel på indtagelsen af energi fra kontrol- og forsøgsfoder. I uge 2 og uge 3 var der ikke forskel på indtagelsen af energi fra foderskålen i venstre side og foderskålen i højre side. Total energiindtagelse i de fire uger var ikke forskellig mellem de to grupper.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

59


Hejlesen, C. & Therkildsen, N. Tabel 7. Gennemsnitlig foderforbrug (Kcal/dyr/døgn). Uge 1

Uge 2

Uge 3

Uge 4

Gruppe 1 Kontrolfoder Forsøgsfoder

118 ± 68

107 ± 50 a 163 ± 61 b

165 ± 87

Kontrolfoder, venstre Kontrolfoder, højre

126 ± 41 128 ± 45

121 ± 58 123 ± 52

Gruppe 2 Kontrolfoder Forsøgsfoder

132 ± 70 153 ± 117

Forsøgsfoder, venstre Forsøgsfoder, højre

136 ± 73 121 ± 78 107 ± 49 116 ± 46

114 ± 50 116 ± 50

Totalindtagelse Gruppe 1 Gruppe 2

283 ± 109 286 ± 132

254 ± 50 223 ± 72

244 ± 62 231 ± 70

270 ± 62 257 ± 59

Inden for uge angiver forskellige bogstaver signifikant forskel (p<0,05). Tallene er gennemsnitsværdier ± standardafvigelser.

Dyrenes gennemsnitlige vægtudvikling fremgår af tabel 8. I løbet af den første forsøgsuge (13/11 til 20/11) er der et vægttab hos begge forsøgsgrupper, dog mest markant i gruppe 1. I uge 2 stiger vægten hos gruppe 1, mens gruppe 2 fortsat taber i vægt. I uge 3 stiger begge gruppers gennemsnitsvægt, hvorefter den faldet i uge 4. Udsvingene i gruppernes gennemsnitsvægt kan ikke umiddelbart forklares ud fra dyrenes energiindtagelses, eller ændringer i lufttemperatur.

Når der ses på resultaterne for uge 1 og uge 4, hvor begge grupper havde valget mellem kontrolfoder og forsøgsfoder, var der for de to grupper vurderet samlet ikke forskel på indtagelsen af energi fra de to fodertyper, selvom der for gruppe 1 var en forskel. Årsagen til, at der tilsyneladende er en præferenceforskel mellem gruppe 1 og gruppe 2 kan ikke umiddelbar forklares. For gruppe 1 kan tendens til øget indtagelse af energi fra forsøgsfoderet eventuelt forklares som en "nyhedseffekt". Inden forsøget startede fik dyrene fodercentralfoder (kontrolfoder), og muligheden for at spise en ny type foder (forsøgsfoder) i uge 1 kan være årsag til den øgede indtagelse. Den forklaring stemmer overens med, at gruppe 1 øgede indtagelsen af energi fra forsøgsfoderet til fordel for kontrolfoderet i uge 4, efter i uge 2 og uge 3 kun af have haft adgang til kontrolfoder. Forklaringen forudsætter, at forsøgsfoderet havde en anden smag og/eller lugt end kontrolfoderet. Om hypotesen om en "nyhedseffekt" er plausibel eller ej, er vanskeligt at afgøre, men under alle omstændigheder gælder den ikke for gruppe 2. Konklusion Med baggrund i dette forsøg med minkfoder indeholdende 8 pct. pressekage fremstillet af brisling, må det konkluderes, at standardhanner i november/december ikke har nogen aversion mod foder indeholdende pressekage, men at de heller ikke foretrækker foder indeholdende pressekage frem for alm. fodercentralfoder. Forsøget viser intet om pressekages eventuelle effekt i specifikke produktionsperioder, men kun pressekages eventuelle smagseffekt.

Tabel 8. Forsøgsdyrenes gennemsnitsvægt Dato

Gruppe 1

Gruppe 2

13/11 20/11 27/11 4/12 11/12

2387 2364 2379 2384 2348

2382 2374 2353 2361 2317

Diskussion 60

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Smagelighedsforsøg med pressekage november/december 1995

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 1996 2. udg.

61


Fede fiskeprodukter til mink i vækstperioden

Tove N. Clausen¹ & Niels Therkildsen¹, Christian Fris Børsting², Birthe M. Damgaard², Richarda Engberg² & Søren Krogh Jensen² ¹Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, PFR. , Herningvej 112 C, 7500 Holstebro. ²Statens Husdyrbrugsforsøg, SH. Foulum. Sammendrag Undersøgelse af anvendelsen af fed makrel og fed sildeafskær, samt affedtet sildeensilage og affedtet makrelensilage, til pelsdyr i vækstperioden. Til undersøgelsen blev anvendt 12 hold á 76 hanner og 76 tæver af typen wildmink. Tre hold fik stigende mængde fed sildeafskær, tre hold fik stigende mængde makrel, derudover tre hold med stigende mængde affedtet sildeensilage og tre hold med stigende mængde affedtet makrelensilage De højeste niveauer af affedtet sildeensilage og affedtet makrelensilage ophørte, da der kom vedvarende nedsat ædelyst, på grund af den høje ensilagemængde, og den deraf resulterende lave pH i foderet. Op til 50% af fedtet fra fiskefedt af god kvalitet fra disse to fiskeprodukter kan anvendes uden problemer med hensyn til skindstørrelse, kvalitet og dyrenes sundhed; 70% af fedtet fra fiskefedt, giver deriimod risiko for nedsat skindstørrelse og kvalitet. Clausen, T.N., Therkildsen, N., Børsting, C.F., Damgaard, B.M., Engberg, R. & Jensen, S.K. Fede fiskeprodukter til mink i vækstperioden. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 101-124 (63-74). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Abstract Investigations on the use of fat mackerel and fat herring scrap, defatted silage of herring scrap and mackerel for mink kits in the growing and furring periods were carried out. We used 12 groups of 76 males and 76 females of the wild type of mink. Three groups were fed with increasing levels of fat herring scrap, three groups with increasing mackerel, three groups with increasing defatted herring scrap silage and, finally, three groups with increasing defatted mackerel silage. The highest levels of defatted herring scrap and mackerel silage were stopped in September because of reduced appetite. The high level of silage decreased the pH in the feed to 4.1. In this investigation up to 50 per cent of the fat in the feed from fish of good quality could be used without any negative effects on skin size, skin quality and the animal health. Feeding 70% of the fat of marine origin gave a reduced skin size and quality. Clausen, T.N., Therkildsen, N., Børsting, C.F., Damgaard, B.M., Engberg, R. & Jensen, S.K. On the use of high levels of fatty fish for mink in the growing period. Annual Report 1996 (2nd ed.) 101-124 (63-74). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Danmark

Baggrund Makrel og sild er meget fede fiskearter, og anvendelsen af dem til pelsdyr, har været begrænset. Formålet med projektet er at opnå en bedre udnyttelse af fiskeafskær fra makrel og sild, til pelsdyr. En af metoderne til at øge anvendelsen af disse produkter, er ved at fjerne noget af fedtet fra produkterne, dette kan gøres ved at fremstille ensilage og dernæst centrifugere fedtet fra. I 1995 til 1997 er der bevilget penge fra Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri til en undersøgelse af disse fede fiskearter samt de tilsvarende affedtede produkter.

Materiale og metoder I vækstperioden 1995 blev den frosne, fede fiskeråvare afprøvet ved forskellige iblandingsprocenter, overfor den affedtede myresyre-ensilerede vare, hvor den fracentrifugerede fedtdel var erstattet af soyaolie og svinefedt. Formålet var således at afprøve, hvor stor en andel af fedtet fra fiskefedt dyrene kan tåle, samt hvorvidt det affedtede koncentrat i høje mængder i foderet virker negativt på dyrenes sundhedstilstand, evt. på grund af varens lave pH. Afprøvningen skete i samarbejde mellem Jydsk Centralfrys, Hvide Sande Fiskefoder, Statens Husdyrbrugsforsøg (SH) og Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed (PFR).

Faglig Årsberetning 1996

2. udg.

63


Clausen, T.N., Therkildsen, N., Børsting, C.F., Damgaard, B.M., Engberg, R. & Jensen, S.K.

Fremstillingen af de undersøgte råvarer: Sildeafskær og hele makrel blev modtaget på Jydsk Central Frys d. 4/4 1995 (sild) og d. 25/10 h.h.v. 7/12 1994 (makrel). Halvdelen af hver fisketype, ca. 6 tons blev hakket med en 8 mm hulskive, tilsat 1% eddikesyre (80%) og 180 ppm Ethoxyquin (92%) ved sildeafskær og 200 ppm Ethoxyquin ved makrelafskær. Derefter blev produkterne frosset i en pladefryser og opbevaret ved ÷ 20°C. Den an-den halvdel af hver fisketype ca. 6 tons blev hak-ket med 8 mm hulskive, tilsat 2,5% myresyre (85%) og 1% eddikesyre (80%) samt 180 ppm Etoxyquin (92%) ved sildeafskær, ved makrel blev anvendt tilsvarende syremængde, men 200 ppm Etoxyquin. Råvarerne blev forarbejdet umiddelbart efter modtagelsen. De to ensilerede produk-ter blev opbevaret ved udetemperatur under omrøring og ensileringen foregik planmæssigt, bortset fra at skind og ben i makrelensilagen ikke blev helt opløst. Efter ca. 14 dage var produk-terne færdighydrolyserede (temperaturafhængig), dernæst blev der tilsat 1 kg Na-benzoat (Atamon) pr. ton ensilage. De angivne syre-mængder er tilsat som vægtprocent. D. 24/5 1995 blev ensilagen affedtet som følger på fiskemelsfabrikken HVISA: Produktet filtreres – børstefilter (rør med 1 mm huller op langs siden, og med børster indeni der børster hullerne frie for partikler). Opvarmning til 65-80° C i en pladevarmeveksler (damp/plader). Centrifugering (ALFA-LAVAL FM APX 309B-74) 2 fraktioner - olie - affedtet produkt (indehol- der også slam fra de såkaldte stød) Produktet var varmt og blev sat i fryser til dagen efter – dernæst ved udetemperatur.

64

Der var problemer med fremstillingen af affedtet makrel, fordi produktet indeholdt mange benrester. Makrelensilage blev derfor affedtet af to omgange. pH i ensilageprodukterne blev fulgt, og da man på Hvide Sande Fiskefoder d. 1/6 så en stigning i pH til over 4, blev begge de affedtede produkter tilsat yderligere 5 l svovlsyre (96%) pr. ton. På forsøgsfarmen blev pH målt én gang om ugen, og var konstant på ca. 3,9 for affedtet sildeensilage og 3,5 for affedtet makrelensilage. Dyremateriale: Til undersøgelsen blev anvendt 12 hold wildmink á 76 hanner og 76 tæver. Dyrene havde været i forsøg i dieperioden, men blev fordelt i vækstperiodeholdene således, at der kom lige mange dyr fra hvert dieperiodehold i hvert vækstperiodehold, og således at der ikke var helsøskende i holdene. Ligeledes blev dyrene fordelt således, at der var en nogenlunde ens holdgennemsnitsvægt ved udsætning hos hanhvalpene i alle vækstperiodeholdene. Forsøgsopstillingen ses af tabel 1. Tabel 1. Forsøgsopstilling. Behandling

Ensileret og affedtet

Fiskeart

Sildeafskær

Makrel

Sildafskær

Makrel

Justering m. soyaolie/svinefedt

÷

÷

+

+

Hold

20 21 22 23 24 25 26 27 28 29

30

31

Koncentrate Koncentratet Andel af 30 50 70 30 50 70 t anvendes i anvendes i fedt som samme pro- samme profiskefedt centdel som centdel som de de tiltilsvarende svarende hold med froshold med set vare. (*) frosset vare. (*) (*) Koncentratet anvendes i mængder, der gør, at der kommer samme mængde protein fra sild i hold 20 og 26, i hold 21 og 27 etc. Den manglende fedt i de affedtede fiskeprodukter erstattes med lige dele soyaolie og svinefedt. Foderplanerne ses af tabel 2.

Faglig Årsberetning 1996

2. udg.

Frosset


Fede Fiskeprodukter til mink i vækstperioden

Tabel 2. Foderplan for wildmink 1995 Råva Hold -renr. 20 21 22 23 1 Fiskeaffald 21,8 14,1 7,1 22,3 82 Industrifisk 13,2 14,1 15,0 13,4 Frosset sildeaf8,8 21,0 34,0 skær Frosset hel ma8,9 krel 244 Fjerkræaffald 8,8 9,4 10,0 8,9 101 Fiskeensilage 4,4 4,7 5,0 4,5 623 Byg 7,3 7,6 7,6 7,7 663 Hvede 7,3 7,6 7,6 7,7 322 Fiskemel 4,0 3,6 2,5 4,1 541 Kartoffelpro0,9 0,9 1,0 0,9 tein 371 Hæmoglobin0,9 0,9 1,0 0,9 mel 521 Majsgluten 0,9 0,9 1,0 0,9 803 Kartoffelpektin 0,9 0,9 1,0 0,9 cellulose 871 Soyaolie 3,4 2,3 1,1 3,6 852 Svinefedt 3,4 2,3 1,1 3,6 891 Sildeolie * 1,0 2,3 3,8 742 Hvedeklid 0,9 0,9 1,0 0,9 743 Vitamin/hve0,2 0,2 0,2 0,2 destrømel E-vitamin ** 0,012 0,012 0,012 0,012 945 vand 12,3 6,3 10,8 Plantal: kcal/100 g 194 201 203 203 energiford. 30:53:17 30:53:17 30:53:17 30:53:17 Analysetal: kcal/100 g 211 203 196 215 energiford. 30:53:17 30:53:17 30:53:17 29:54:17 Planlagt andel 30,7 49,7 69,9 30,7 af fedt fra fisk (%) * Da det frosne sildeafskær ikke var så fedtholdig som ønskeligt, blev der tilsat sildeolie i hold 20, 21 og 22 for at opnå de ønskede andele af fedt fra fiskefedt. Vitamin 0,2% Vitfoss (varenr. 759584) i foderet. ** E-vitamin 0.012% Vitfoss (varenr. 010354) 50%, svarende til 60 mg Evit./kg foder ekstra (ialt tilsat 120 mg E-vit./kg foder).

renr. 24 25 26 27 Fiskeaffald 16,4 11,7 21,7 11,3 Industrifisk 14,0 14,4 13,7 14,1 Affedtet 9,7 22,4 sildeafskær Frosset hel 21,5 33,2 makrel 244 Fjerkræaffald 9,4 9,6 9,2 9,4 101 Fiskeensilage 4,7 4,8 4,6 4,7 623 Byg 7,8 7,5 7,6 7,6 663 Hvede 7,8 7,5 7,6 7,6 322 Fiskemel 2,5 0,2 4,1 3,6 541 Kartoffelpro0,9 1,0 0,9 0,9 tein 371 Hæmoglobin0,9 1,0 0,9 0,9 mel 521 Majsgluten 0,9 1,0 0,9 0,9 803 Kartoffelpekti 0,9 1,0 0,9 0,9 n cellulose 871 Soyaolie 2,4 1,1 4,3 4,3 852 Svinefedt 2,4 1,1 4,3 4,3 891 Sildeolie 742 Hvedeklid 0,9 1,0 0,9 0,9 743 Vitamin/hve0,2 0,2 0,2 0,2 destrømel E-vitamin ** 0,012 0,012 0,012 0,012 945 vand 6,5 4,0 8,5 5,9 Plantal: kcal/100 g 206 200 200 199 energiford. 30:53:17 30:53:17 30:53:17 30:53:17 Analysetal: kcal/100 g 204 195 210 209 energiford. 30:53:17 30:52:18 30:53:17 29:53:18 Planlagt andel 50,3 69,9 16,8 16,9 af fedt fra fisk (%) Vitamin 0,2% Vitfoss (varenr. 759584) i foderet. ** E-vitamin 0.012% Vitfoss (varenr. 010354) 50%, svarende til 60 mg Evit./kg foder ekstra (ialt tilsat 120 mg E-vit./kg foder). Hold 27 var først oppe på fuld ensilage tilsætning d.14/8, der blev tilsat ekstra kartoffelpectincellulose (4%). 1 82

Tabel 2 (fortsat). Foderplan for wildmink 1995 Råvare nr.

Tabel 2 (fortsat). Foderplan for wildmink 1995 RåvaHold

Faglig Årsberetning 1996

2. udg.

Hold

65


Clausen, T.N., Therkildsen, N., Børsting, C.F., Damgaard, B.M., Engberg, R. & Jensen, S.K.

28 29 30 31 32 1 Fiskeaffald 2,8 20,8 10,3 1,9 14,7 82 Industrifisk 15,0 14,0 14,4 15,0 14,7 Affedtet sil- 36,1 deafskær Affedtet hel 11,1 26,0 40,8 makrel 244 Fjerkræ10,0 9,4 9,6 10,0 20,6 affald 101 Fiske5,0 4,7 4,8 5,0 14,7 ensilage 623 Byg 7,6 8,1 8,0 7,8 15,4 663 Hvede 7,6 8,1 8,0 7,8 322 Fiskemel 2,5 4,3 2,6 0,2 541 Kartoffel1,0 0,9 1,0 1,0 0,7 protein 371 Hæmoglo1,0 0,9 1,0 1,0 1,5 binmel 521 Majsgluten 1,0 0,9 1,0 1,0 3,7 803 Kartoffel1,0 0,9 1,0 1,0 0,7 pektin cellulose 871 Soyaolie * 4,1 4,1 3,5 3,2 4,8 852 Svinefedt * 4,1 4,1 3,5 3,2 2,4 891 Sildeolie 742 Hvedeklid 1,0 0,9 1,0 1,0 2,2 743 Vitamin/ 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 hvedestrømel E-vitamin 0,012 0,012 0,012 0,012 ** 945 vand 6,4 4,0 3,6 Plantal: kcal/100 g 196 205 196 191 204 energiford. 30:53:17 30:52:18 31:51:18 30:52:18 30:53:17 Analysetal: kcal/100 g 203 214 207 206 205 energiford. 30:52:18 29:53:18 29:53:18 28:54:18 29:54:17 Planlagt 17,6 20,8 26,4 30,7 andel af fedt fra fisk (%) * Hold 29 og 30 fik justeret fedttilsætningen til 4,35 h.h.v. 3,6 % svinefedt/soyolie i sep./okt. som følge af analyseresultaterne. Vitamin 0,2% Vitfoss (varenr. 759584) i foderet. ** E-vitamin 0.012% Vitfoss (varenr. 010354) 50%, svarende til 60 mg E-vit./kg foder ekstra (ialt tilsat 120 mg E-vit./kg foder). Hold 30 var først oppe på fuld ensilage tilsætning d.14/8, og hold 28 og 31 var først oppe på fuld ensilagetilsætning d. 11/9, der blev tilsat ekstra kartoffel-pectincellulose til disse hold (4% hhv. 5,4%).

Overgangen fra fodercentralfoder til forsøgsfoder foregik over en uge med start d. 10/7, og d. 17/7 var alle holdene på forsøgsfoder pånær hold 27 og 28 samt hold 30 og 31. Disse hold skulle i slutplanen optage 66

foder med store mængder affedtet ensilage, d.v.s. en høj syrebelastning. For at tilvænne hvalpene til de store syremængder startede hold 27 og 28 med hold 26 foder, dernæst blev foderplanen dagligt ændret, således at hold 27 var på slutplanen d. 14/8 og hold 28 var på slutplanen d. 11/9. Ændringerne af planerne skete således, at hver råvare ændrede sig lige meget fra gang til gang. På tilsvarende måde startede hold 30 og 31 på hold 29 foder, og var på slutplanen d. 14/8 h.h.v. d. 11/9. Hold 27 og 30 havde 12 skift og hold 28 og 31 havde 24 skift i løbet af tilvænningsperioden. Udviklingen i pH ved den øgede iblanding af affedtet ensilage ses af figur 1.

Figur 1. pH i de forskellige fodringshold.

Hold 27 og 28 samt hold 30 og 31, indeholdt store mængder affedtet ensilage og det gjorde foderets konsistens meget tynd, hvorfor der blev tilsat store mængder kartoffelpektincellulose. Hold 27 og 30 blev tilsat 4% ekstra og hold 28 og 31 blev tilsat ca. 5,4% ekstra kartoffelpectincellulose. Foderet blev ædt tilfredsstillende i alle hold indtil 15/9. På grund af reduceret ædelyst i alle hold, blev fodermængden nedsat et døgn, og alle hold pånær hold 31 åd igen tilfredsstillende d. 18/9 (vejedato). Hold 31 ophørte med forsøgsfodringen d. 21/9 og hold 28 ophørte d. 25/9, idet dette hold igen fik nedsat ædelyst. Resten af perioden fik disse to hold fodercentralfoder.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Fede Fiskeprodukter til mink i vækstperioden

Dyrene blev vejet ved udsætning, d. 18/9 og igen ved pelsning i uge 46. Skindene blev længdemålt og kvalitetssorteret. Den anvendte skala for kvalitet fremgår af resultattabellerne, højeste værdi er bedst. I forbindelse med pelsning blev udtaget blod og organer fra 15 hanhvalpe pr hold. Lever og hjerte blev udtaget og vejet, og på leverne blev udført flydeprøve (fedtbestemmelse). Blodprøverne blev undersøgt for hæmatokritværdi (blodprocent), hæmoglobinmængde, antallet af erythrocytter (røde blodlegemer), antallet af leucocytter (hvide blodlegemer) samt antallet af thrombocytter (blodplader). I blodplasma bestemtes aktiviteten af enzymerne creatinkinase (CK), alaninaminotransferase (ALAT) og glutathionperoxidase (GSH-Px). Desuden blev der målt koncentrationerne af thiobarbitursyrereaktive substanser (TBARS) samt koncentrationerne af vitamin E (atokoferol). Indhold af a-tokoferol blev ligeledes bestemt i levervæv. Indholdet af fedt, fedtsyrer, E-vitamin og peroxider i de 4 produkter af sild og makrel blev bestemt 4 gange i løbet af perioden. Ved de to første tidspunkter blev fedtet ekstraheret efter hydrolyse (Stoldt-fedt med petroleumsæter). Denne metode viste sig, at underestimere indholdet af polyumættede fedtsyrer, hvorfor de viste fedtsyresammensætninger er fra den sidste analyse, hvor prøverne blev ekstraheret efter

Bligh & Dyer-metoden med kloroform og metanol. Silde- og makrelolie blev opløst i kloroform før fedtsyreanalysen. Dødeligheden blev fulgt og gødningens konsistens blev vurderet. Ved de statistiske beregninger blev SAS statistikprogrammet anvendt (GLM, SS4, LSMEANS/PDIFF). Data er analyseret for effekten af fiskearten (sild eller makrel), effekten af behandlingen (frosset eller affedtet i forskellige niveauer) samt vekselvirkningen mellem fiskeart og behandling. Resultater og diskussion Tørstof, aske, protein fedtindholdet og dets sammensætning og kvalitet fremgår af tabel 2a. Fedtindholdet i de frosne, hele makrel var oppe på 23,3 % mod kun 9,1 % i det frosne sildeafskær. Affedtningen af sildeafskær forløb godt, hvilket medførte at fedtindholdet blev reduceret ned til 1,4 %. Problemerne med affedtningen af makrelensilagen førte til et restfedtindhold på 7,2 %. Som det kunne forventes, var andelen af fedtsyrer højere jo højere fedtindhold, der var i produkterne. Fordelingen mellem forskellige klasser af fedtsyrer i de fede, frosne fisk blev genfundet i både de affedtede produkter og i de olier, der kom ud af affedtningen. Andelen af polyumættede fedtsyrer var væsentligt højere i makrelprodukterne (ca. 29 %) end i sildeprodukterne (ca. 20 %). Ved disse fedtsyrefordelinger må det forventes, at der vil være større risiko for in vivo oxidation i dyrene, der fodres med makrel, hvilket også viste sig ved TBARS-analysen i plama (tabel 10). Indholdet af meget langkædede fedtsyrer (>C20), der er typiske for fiskefedt, var ca. 50% i alle produkterne.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

67


Clausen, T.N., Therkildsen, N., Børsting, C.F., Damgaard, B.M., Engberg, R. & Jensen, S.K. Tabel 2a. Kemisk sammensætning samt fedtsyresammensætning og -kvalitet i silde- og makrelprodukter. Affedtet silde- Affedtet makrelSild, frosset Makrel, Sildeolie ensilage ensilage frosset Tørstof (%) 16,9 28,4 24,4 42,0 99 Aske (%) 2,3 4,0 1,5 Råprotein (%) 11,5 13,2 12,5 15,6 Fedt (% i våd) 1,4 7,2 9,1 23,3 Fedtsyreandel (%) 74,2 79,0 84,0 88,5 Fedtsyre-sammensætning (%) Mættede 25,1 24,7 24,4 24,6 24,4 Mono-umættede 50,8 44,7 53,2 43,3 52,8 Dobbelt-umætt.ede 2,4 2,1 2,4 2,1 2,4 Poly-umættede 21,9 28,5 19,8 29,9 20,4 >C20-fedtsyrer 51,4 48,9 51,9 49,2 51,7 Peroxidtal (meq/kg produkt) (meq/kg fedt)

0,09 6,4

0,18 2,5

Tabel 2b. E-vitaminindhold (µg/g) i makrelprodukter udtaget i løbet af forsøg s-perioden. a-tocopherol Dato 14/8 Sild , fed 14,5 Makrel, fed 5,8 Sild, konc. 2,7 Makrel, konc. 2,8

11/9 11,7 3,7 2,3 0,6

silde-

og

?-tocopherol 15/10 14/8 11,4 1,1 2,7 0,1 2,8 0,4 0,2

11/9 0,6 0,2 0,1 -

15/10 0 0 0 0

Fedtkvaliteten udtrykt ved peroxidtallet var god i begge produkter af både sild og makrel i løbet af hele forsøget. De to E-vitaminkomponenter a- og ?-tocopherol var højest i det frosne sildeafskær (tabel 2b). Det højere niveau i frosset sild end i frosset makrel kan skyldes, at makrel havde været opbevaret i længere tid. Analysen er udviklet til tørt foder med et lavere fedtindhold, så det målte niveau kan der være lidt tvivl om, medens forskellen mellem produkterne er reel. Indholdet af især ?tocopherol faldt under opbevaring, hvilket er tegn på, at disse naturlige antioxidanter er blevet delvis forbrugt under lagring. Så længe der stadig er tocopherol tilbage, er der normalt ikke sket nogen nævneværdig oxidation af fedtsyrerne, hvilket er i overensstemmelse med de lave peroxidtal. Vejeresultaterne ses af tabel 3. For tilvæksten fra udsætning til vejning i september måned sås der en vekselvirkning

68

0,19 2,1

2,7

96

25,3 43,5 2,1 29,1 48,4

5,5

mellem fiskeart og behandling. De frosne produkter klarede sig bedst, hvorimod tilvæksten blev markant dårligere med stigende mængde affedtet ensilage. Det højeste niveau af fed sild, gav også signifikant dårligere tilvækst indtil september, sammenlignet med bl.a. de to laveste niveauer af fed sild. De dårligste resultater blev set for høj mængde affedtet makrel ensilage. Det var samtidig det hold, der havde den laveste pH-værdi i færdigfoderet. Hold 28 og 31 stoppede umiddelbart efter vejning d. 18/9 på grund af lav tilvækst, derefter fik de fodercentralfoder. Efter skift til fodercentralfoder indhentede hold 28 og 31 den manglende tilvækst, og var ved pelsning på størrelse med de dyr, der fik de frosne produkter. For tilvæksten fra udsætning til pelsning var der ingen vekselvirkning og ingen effekt af fiskearten, men derimod en effekt af behandlingen (tabel 3). Det affedtede produkt i mellemste niveau (hold 27 og 30) var statistisk sikkert dårligere end de frosne produkter i tre niveauer og dårligere end affedtet ensilage i lav niveau. Skindsorteringsresultaterne ses af tabel 4, 5 og 6.

Faglig Årsberetning 1996

2. udg.

0,89 3,8

Makrelolie


Fede Fiskeprodukter til mink i vækstperioden Tabel 3. Vejeresultater for wildminkhanner i fedfisk holdene 1995. Hold Behandling Antal Vægt Vægt Vægt udsætning september pelsning

Tilvækst udsæt- Tilvækst udsætning - september ning - pelsning

20

sild (30% fi.fedt)

76

805 (115) 1923 (239) 2151 (301) 1114 (193) A

1348 (276)

21

sild (50% fi.fedt)

76

811 (109) 1903 (210) 2183 (271) 1092 (183) A

1375 (244)

22

sild (70% fi.fedt)

76

813 (119) 1845 (206) 2118 (251) 1027 (181) B

1308 (237)

23

makrel (30% fi.fedt)

76

797 (129) 1866 (220) 2185 (256) 1067 (179) AB

1387 (226)

24

makrel (50% fi.fedt)

76

814 (111) 1918 (252) 2165 (302) 1107 (204) A

1358 (259)

25

makrel (70% fi.fedt)

76

806 (109) 1923 (210) 2192 (267) 1117 (166) A

1392 (224)

26

sildekonc. lav

76

803 (99)

1901 (216) 2133 (275) 1098 (184) A

1336 (251)

27

sildekonc. medium

76

803 (112) 1816 (232) 2089 (343) 1012 (200) B

1290 (321)

28 *

sildekonc. høj

76

811 (104) 1687 (196) 2171 (250) 876 (176) C

1365 (242)

29

makrelkonc. lav

76

800 (109) 1915 (228) 2153 (292) 1113 (203) A

1350 (263)

30

makrelkonc. medium

76

807 (114) 1740 (222) 2012 (307) 933 (185) C

1211 (261)

makrelkonc. høj (30:53:17)

76 76

799 (132) 1606 (188) 2158 (294) 808 (148) 815 (114) 1895 2124 (300) 1082

1367 (267) 1316 (254)

31 * 32

D

20 og 23 sild + makrel frost lav mængde

1368 (252) A

21 og 24 sild + makrel frost medium mængde

1366 (251) A

22 og 25 sild + makrel frost høj mængde

1350 (234) A

26 og 29 sild + makrel affedtet lav mængde

1342 (256) A

27 og 30 sild + makrel affedtet medium mængde * Forsøgsfodringen ophørte d. 20/9 efter vejning.

1249 (293) B

Tabel 4. Skindsorteringsresultater for wildminkhanner i fedfisk holdene 1995. Hold Behandling Antal bedømte skind Skindlængde, cm Kvalitet 1-12 Farve 1-5 20 frosset sild (30%) 68 78,5 (3,9) A 6,9 (2,5) 3,0 (1,1) 21 frosset sild (50%) 69 78,6 (3,7) A 6,4 (2,8) 3,1 (1,1)

Renhed 1-5 3,2 (1,0) A 3,2 (1,0) A

22 frosset sild (70%)

70

77,6 (3,8) BC

6,1 (2,5)

2,7 (1,1)

3,4 (1,1) A

23 frosset makrel (30%)

68

78,6 (3,4) A

6,4 (2,4)

2,9 (1,1)

3,1 (0,9) A

24 frosset makrel (50%)

67

78,3 (3,9) AB

6,6 (2,9)

3,0 (1,0)

3,3 (1,0) A

25 frosset makrel (70%)

70

78,4 (3,9) AB

6,1 (2,5)

2,9 (1,0)

3,3 (1,0) A

26 affedtet sild (lav)

70

78,6 (4,0) A

6,7 (2,4)

3,2 (1,0)

3,2 (1,0) A

27 affedtet sild (middel)

62

77,5 (5,0) AB

7,5 (2,7)

3,1 (1,0)

3,3 (1,1) A

28 * affedtet sild (høj)

68

78,5 (3,2)

6,9 (2,7)

3,1 (1,1)

3,1 (0,9)

29 affedtet makrel (lav)

69

78,4 (4,3) A

7,2 (2,5)

3,1 (1,1)

3,3 (0,9) A

30 affedtet makrel (middel)

68

76,1 (4,1) C

6,8 (2,5)

3,0 (1,1)

2,8 (1,0) A

70

78,1 (4,1)

6,4 (2,7)

2,9 (1,2)

2,7 (1,0)

66

77,4 (4,1)

5,9 (2,2)

2,8 (0,9)

2,7 (1,0)

beh1 hold 20 + 23 beh2 hold 21 + 24

6,7 (2,5)A 6,5 (2,8)AB

2,9 (1,1) AB 3,0 (1,0) AB

beh3 hold 22 + 25

6,1 (2,5) B

2,8 (1,0) B

beh4 hold 26 + 29

6,9 (2,5)A

3,2 (1,1) A

beh5 hold 27 + 30

7,1 (2,6)A

3,1 (1,0) A

31 * affedtet makrel (høj) 32 30:53:17

* udgik 20/9.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

69


Clausen, T.N., Therkildsen, N., Børsting, C.F., Damgaard, B.M., Engberg, R. & Jensen, S.K.

Tabel 5. Skindsorteringsresultater for wildmink hanner i fedfisk holdene 1995. Hold Behandling Antal Silkede % flade/fyldige % dårlig normal god uld uld uld 20 frosset sild 68 22 3 85 12 (30%) 21 frosset sild 69 19 7 78 15 (50%) 22 frosset sild 70 17 6 81 13 (70%) 23 frosset makrel 68 16 9 79 12 (30%) 24 frosset makrel 67 34 16 75 9 (50%) 25 frosset makrel 70 14 5,5 89 5,5 (70%) 26 affedtet sild (lav) 70 19 3 86 11 27 affedtet sild 62 35 2 82 16 (middel) 28 * affedtet sild 68 25 6 84 10 (høj) 29 affedtet makrel 69 23 3 81 16 (lav) 30 affedtet makrel 68 24 6 85 9 (middel) 31 * affedtet makrel 70 27 4 89 7 (høj) 32 30:53:17 66 15 2 80 18 * udgik 20/9 Tabel 6. Skindfejl for wildmink hanner i fedfisk holdene 1995. Antal Gna- Klat Våd Antal døde Hold Behandling bedømte vede % bug fra udsætskind % % ning til pelsning 20 frosset sild 68 8,8 8,8 5,9 1 (30%) 21 frosset sild 69 4,3 27,5 5,8 2 (50%) 22 frosset sild 70 10,0 18,6 10,0 0 (70%) 23 frosset makrel 68 4,4 14,7 7,4 0 (30%) 24 frosset makrel 67 7,5 11,9 4,5 1 (50%) 25 frosset makrel 70 10,0 10,0 7,1 2 (70%) 26 affedtet sild (lav) 70 7,1 17,1 4,3 1 27 affedtet sild 62 9,7 21,0 16,1 5 (middel) 28 * affedtet sild 68 5,9 11,8 5,9 1 (høj) 29 affedtet makrel 69 4,3 11,6 5,8 0 (lav) 30 affedtet makrel 68 11,8 13,2 10,3 0 (middel) 31 * affedtet makrel 70 11,4 20,0 7,1 1 (høj) 32 30:53:17 66 7,6 25,8 18,2 2 * udgået d. 20/9.

70

Skindlængderne var nogenlunde ens for de tre niveauer af frossen makrel og de to laveste niveauer af frossen sild, hvorimod det højeste niveau af frossen sild gav lidt reduceret skindstørrelse, hvilket var i overensstemmelse med en tendensen til lavere tilvækst i dette hold. Skindlængderne ses af fig. 2.

Figur 2. Holdenes gennemsnitlige skindlængde i cm.

De affedtede ensilageprodukter gav gode skindstørrelser ved laveste iblanding, men faldende skindstørrelse med stigende mængde. Hold 28 og 31, der udgik af forsøget p.g.a. dårlige vægte i september, havde opnået tilfredsstillende skindlængder ved pelsning, i forhold til de øvrige hold. Skindkvaliteten var dårligst ved de højeste iblandinger af frossen sild og makrel, hvorimod de affedtede produkter gav tilfredsstillende kvalitet. De gode skindkvaliteter i hold 27 og 30 kan dog til dels skyldes den reducerede skindstørrelse. Resultaterne for skindenes farve fulgte samme mønster som skindkvaliteten, i renhed var der ingen forskel mellem holdene. Frekvensen af silkede skind blev undersøgt, men der var ikke nogen linie i tallene. Derimod så det ud som om andelen af flade skind (dårlig uld) var højest i de hold, der fik frossen makrel. Andelen af skind med gnav varierede fra 4,3 til 11,4% uden, at der var nogen linie i tallene. Våd bug frekvensen varierede fra 4,3 til 16,1%. De to højeste værdier var i hold 27 og 30, der

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Fede Fiskeprodukter til mink i vækstperioden

fik middel iblanding af affedtet ensilage. I forsøgsfarmens wildminkgruppe er der generelt for mange skind med klat, der var fra 8,8 til 27,5%, men der var ingen sammenhæng til forsøgsbehandlingerne. Vejeresultaterne af de udtagne organprøver ses af tabel 7. Tabel 7. Vejeresultater af udtagne organprøver. Hold

Behandling

Antal

Vægt v. pelsn.

Levervægt i gram

Hjertevægt i gram

Relativ levervægt (%)

Relativ hjertevægt (%)

20

30%

15

2211 (325)

60,1 (14)

11,5 (2)

2,7 (0,4)

0,52 (0,03)

21

50% silde afsk

15

2195 (288)

62,1 (10)

11,9 (1)

2,9 (0,3)

0,55 (0,05)

22

70%

15

2007 (217)

61,2 (8)

11,2 (1)

3,1 (0,4)

0,56 (0,04)

23

30%

16

2231 (296)

61,0 (10)

11,4 (1)

2,8 (0,4)

0,51 (0,06)

24

50% makrel

15

2083 (252)

55,7 (9)

10,7 (1)

2,7 (0,3)

0,51 (0,05)

25

70%

15

2194 (241)

62,5 (9)

11,5 (1)

2,8 (0,3)

0,53 (0,03)

26

affedtet silde ens.

15

2165 (251)

55,1 (6)

11,1 (1)

2,6 (0,3)

0,51 (0,04)

15

2057 (347)

55,8 (9)

10,7 (2)

2,7 (0,3)

0,52 (0,06)

15

2017 (207)

54,4 (6)

10,7 (1)

2,7 (0,4)

0,53 (0,05)

15

1977 (229)

55,7 (9)

10,5 (2)

2,8 (0,4)

0,54 (0,07)

27 29 30

affedet makrel ens.

Det eneste hold der varierede fra de øvrige hold, var hold 22 med højeste indhold af fed sildeaf-skær. Både med hensyn til relativ levervægt og relativ hjertevægt, havde hold 22 de højeste værdier, efterfulgt af hold 21 med mellemste indhold af fed sildeafskær. Med hensyn til skindstørrelse og kvalitet varierer hold 22 ligeledes fra de øvrige hold med fed sildeafskær. Resultaterne af leverflydeprøverne ses af tabel 8. Tabel 8. Leverfedtindhold bestemt ved flydeprøve (antal dyr indenfor de enkelte niveauer mht. fedtindhold). Hold Behandling Antal Fedtindhold i leveren < 13- 19- 25- 30- > 13% 19% 25% 30% 34% 34% 20 30% 15 6 7 2 50% sild 70% 21 15 10 5 22 15 9 6 23 30% 16 5 10 1 50% makrel 70% 24 15 8 7 25 15 * 2 12 26 Affedtet sild 15 7 8 27 15 8 6 1 -

29 30

Affedtet ma- 15 krel 15

6

7

2

-

-

-

6

8

1

-

-

-

* en lever blev ikke bedømt i flydeprøven.

Resultaterne af flydeprøverne viste at det var makrelholdene der var mest belastede med hensyn til fedtindhold i leverne, især det frosne makrel i høj mængde, førte til mange levere med over 13 % fedt. Men der var også en tendens til at holdene med affedtet makrel ensilage havde øget fedtindhold i leverne, antydende at fedt-indholdet i leverne følger fisketypen i stedet for foderets indhold af fiskefedt. Dette kan evt. hænge sammen med makrelfedtets større ind-hold af polyumættede fedtsyrer. Resultatet af de hæmatologiske undersøgelser på blodprøver fremgår af tabel 9. Der er ikke påvist nogen forskel mellem holdene for hæmato-kritværdi, koncentrationen af hæmoglobin og antallet af erythrocytter. Disse variabler er mål for dyrenes almene kondition. Antallet af leuco-cytter er et mål for dyrenes immunstatus, og der blev ikke fundet nogen forskelle mellem holdene. Blodets indhold af

Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.)

71


Clausen, T.N., Therkildsen, N., Børsting, C.F., Damgaard, B.M., Engberg, R. & Jensen, S.K.

thrombocytter er en medvirkende faktor, når blodet koagulerer. Antallet af thrombocytter var påvirket af mængden og typen af fiskeprodukt i foderet, men ikke af fiskearten. Antallet af thrombocytter faldt med mængden af fed frosset fiskeprodukt i foderet og var højere ved anvendelse af affedte-de produkter end ved anvendelse af frosne fede fiskeprodukter. Dette betyder at antallet af thrombocytter faldt med stigende mængde fedt fra fiskeprodukter, og dermed falder blodets evne til at koagulere sandsynligvis. Tilsvarende er fundet hos tæver i dieperioden, der blev fodret med stigende mængde foderfedt fra sild. GSH-Px er et selenafhængigt enzym, som sammen med vitamin E spiller en vigtig rolle som antioxidant i organismen. Ved oxidativ belastning på grund af store mængder af fiskefedt med højt indhold af polyumættede fedtsyrer i foderet forventes der en stigning af enzymaktiviteten samt et fald i tokoferolindholdet i plasma. Koncentrationen af TBARS i plasma er et mål for tilstedeværelsen af forskellige fedtoxidationsprodukter, som reagerer efter induceret oxidation med thiobarbitursyre under dannelsen af et rødt farvestof. Intensiteten af dette farvestof tiltager med stigende indhold af disse fedtoxidationsprodukterer i plasma. Som der fremgår af tabel 10 er der ingen nævneværdig forskel mellem holdene med hensyn til aktiviteten af GSH-Px. Koncen-

trationerne af a-tokoferol i plasma falder med stigende mængder af fiskefedt i foderet. Grunden til dette er, at fedtindholdet i foderet til grupperne med lavt indhold af fiskefedt blev udlignet med lige dele svinefedt og sojaolie. Sojaolie er en rig naturlig kilde for E-vitamin. De målte koncentrationer af a-tokoferol i levervæv (tabel 10) støtter de fundne værdier i plasma med højeste koncentrationer i de hold, hvor fiskefedt delvis blev erstattet af sojaolie. Indholdet af TBARS i plasma stiger med stigende mængder fiskefedt i foderet. Dette kan forklares ved, at plasmaindholdet af polyumættede fedtsyrer er større ved indtag af store mængder fiskefedt. Disse fedtsyrer er meget følsomme overfor en induceret oxidation, hvilket resulterer i en større koncentration af TBARS i plasma. Plasmakoncentrationen af TBARS er højest i gruppe 25, der fik den største mængde frosset makrel, som indeholder et særligt højt niveau af de nævnte fedtsyrer.

Tabel 9. Hæmatokritværdi, hæmoglobinkoncentration samt antallet af erythrocytter, leucocytter og thrombocytter i blod på wildmink hanner på Vest 1995. Værdierne er gennemsnit og standardafvigelse (i parentes). Antallet n = 15 Hæmatokrit Hæmoglobin Erythrocytter Leucocytter Thromboc. Hold Behandling % mmol/l 10 12/l 10 9/l 10 9/l 20 Frosset sild (30%) 47 (2,5) 10,6 (0,64) 8,3 (0,66) 5,9 (2,5) 407 (72) 21 Frosset sild (50%) 46 (1,8) 10,4 (0,48) 8,1 (0,75) 7,0 (2,1) 382 (101) 22 Frosset sild (70%) 46 (2,8) 10,4 (0,62) 7,9 (0,74) 7,0 (1,4) 321 (74) 23 24 25

Frosset makrel (30%) Frosset makrel (30%) Frosset makrel (70%)

47 (3,5) 47 (4,3) 49 (3,7)

10,8 (0,84) 10,7 (1,00) 11,2 (0,79)

8,2 (0,69) 8,1 (0,59) 8,2 (0,65)

7,0 (2,5) 6,3 (2,9) 8,7 (2,5)

400 (74) 325 (73) 310 (56)

26 27

Affedtet sild (lav) Affedtet sild (middel

48 (2,9) 49 (3,0)

11,3 (1,10) 11,2 (0,94)

8,5 (0,77) 8,4 (0,64)

7,8 (2,3) 7,1 (2,2)

403 (75) 490 (84)

29 30 Beh. 1

Affedtet makrel (lav) Affedtet makrel (middel) Hold 20 + 23

47 (5,9) 47 (4,3) 47 (3,0)

11,0 (1,00) 10,7 (1,20) 10,7 (0,75)

8,1 (0,65) 8,2 (0,69) 8,3 (0,67)

6,4 (2,2) 7,4 (2,0) 6,4 (2,5)

498 (125) 457 (87) 403 (72) B

Beh. 2

Hold 21 + 24

46 (3,3)

10,5 (0,81)

8,1 (0,66)

6,7 (2,5)

354 (91) A

Beh. 3

Hold 22 + 25

47 (3,5)

10,8 (0,81)

8,1 (0,70)

7,8 (2,2)

315 (65) A

72Beh. 4

Hold 26 + 29

48 (4,6) Faglig Årsberetning 11,1 (1,1) 1996

8,3 (0,73)

7,1 (2,3)

450 (112) C

Hold 27 + 30 48 (3,8) 11,0 (1,1) 8,3 (0,68) 7,3 (2,1) Værdier i samme kolonne mærket med forskelligt bogstav er signifikant forskellige (P<0.05).

474 (86) C

Beh. 5

2. udg.


Fede Fiskeprodukter til mink i vækstperioden

Aktiviteten af ALAT i plasmaet (tabel 10) kan bl.a. være en indikator for graden af fedtindhold / fedtinfiltration i leveren. Indholdet af ALAT i plasmaet var ikke påvirket af fiskearten, men aktiviteten af ALAT var lavere for hold, der fik .

middel mængde affedtet fiskeprodukt, end for hold, der fik den laveste mængde frossen fisk. Der var i dette forsøg ikke nogen entydig sammenhæng mellem levervægten samt indholdet af fedt i leveren og plasma aktiviteten af ALAT

Tabel 10. Resultater af klinisk kemiske analyser i levervæv og blodplasma på hanner ved pelsning 1995 (n=15) a-tokoferol TBARS (µMol Hold Behandling i plasma a-tokoferol GSH-Px MDA/mg proALAT CK (µg/ml) i lever (mkat/ml) 1) tein) Inkuba(µkat/l) 3) (U/l) 4) (µg/g) tionstid, 30 min 2) A 20 Frosset sild (30%) 14,8 (2,7) 40,4 (13,7) 0,24 (0,05) 4,17 (1,26) B 3,3 (1,3) 342 (168) 21 Frosset sild (50%) 14,3 (3,5) 32,4 (8,8) 0,20 (0,03) B 4,91 (1,82) B 3,4 (2,7) 314 (151) 22 Frosset sild (70%) 13,5 (3,7) 29,8 (11,6) 0,19 (0,05) B 4,88 (1,24) B 2,7 (1,0) 276 (188) 23 24 25

Frosset makrel (30%) Frosset makrel (50%) Frosset makrel (70%)

13,2 (4,1) 12,8 (3,7) 12,9 (2,4)

31,9 (8,9) 33,8 (14,0) 31,8 (9,1)

0,19 (0,04) B 3,67 (1,57) C 0,21 (0,04) AB 4,48 (1,52) B 0,21 (0,04) AB 6,08 (2,08) A

3,4 (1,1) 3,0 (1,3) 3,1 (1,4)

349 (215) 245 (104) 256 (100)

26 27

Affedet sild (lav) Affedet sild (middel)

16,1(3,8) 14,3 (3,9)

33,7 (10,4) 27,3 (8,8)

0,22 (0,06) AB 4,13 (1,75) B 0,19 (0,03) B 3,59 (0,84) B

2,7 (1,4) 2,6 (1,7)

308 (143) 278 (180)

3,4 (2,2) 2,3 (1,0) 3,3 (1,2) BC 3,2 (2,1) AC 2,9 (1,2) ABC 3,1 (1,8) ABC 2,4 (1,4) BC

332 (240) 250 (127) 345 (190) 279 (132) 266 (148) 320 (195) 264 (153)

29 Affedet makrel (lav) 12,9 (2,8) 33,0 (14,9) 0,19 (0,06) B 3,71 (1,16) B 30 Affedet makrel (middel) 12,8 (3,7) 25,8 (9,0) 0,19 (0,03) B 3,13 (1,38) C Beh. 1 Hold 20 + 23 14,0 (3,5) 36,0 (12,1) A 0,21(0,05) 3,92 (1,42) C Beh. 2 Hold 21 + 24 13,5 (3,6) 33,1 (11,4) A 0,20 (0,04) 4,69 (1,66) B Beh. 3 Hold 22 + 25 13,1 (3,1) 30,8 (10,3) AB 0,20 (0,04) 5,48 (1,79) A Beh. 4 Hold 26 + 29 14,5 (3,6) 33,3 (12,6) A 0,21 (0,06) 3,92 (1,48) C Beh. 5 Hold 27 + 30 13,5 (3,8) 26,5 (8,8) B 0,19 (0,03) 3,36 (1,15) C Værdier i samme kolonne mærket med forskelligt bogstav er signifikant forskellige (P<0,05). 1. GSH-Px, Glutathionperoxidases 2. TBA, Thiobarbitursyrereactive substanser; MDA, malondialdehyd 3. ALAT, Alanin-aminotransferase 4. CK, Creatinkinase

Der blev kun set få dødsfald i holdene (tabel 6), de væsentligste årsager var blære-/nyrebetændelse, blodforgiftning og fedtlever. Gødningen blev vurderet en gang om måneden, og der blev ikke fundet forskelle i konsistensen mellem holdene. Konklusion. Det var muligt, at fraseparere størstedelen af fedtet fra myresyre sildeensilage, medens det var vanskeligt med makrelensilage, fordi ben og skind ikke var fuldstændig opløst. Fedtsyresammensætningen var den samme i det affedtede produkt, i den fraseparerede olie og i det oprindelige fede produkt. Fedtkvaliteten forblev god under opbevaring af både de fede, frosne produkter og de affedtede produkter. Anvendelsen af store mængder af fede produkter fra sild og makrel til pelsdyrfoder i vækstperioden, ser ikke ud til at have nogen

negativ effekt på dyrenes sundhedstilstand, når produkternes fedtkvalitet er i orden. Anvendelsen af affedtet ensilage kan ligeledes lade sig gøre, men lav pH i foderet nedsætter smageligheden og sætter dermed en begrænsning for, hvor meget der kan anvendes. Har man anvendt for store mængder affedtet ensilage i den tidlige vækstperiode, resulterende i en nedsat tilvækst fra udsætning til september, ser det imidlertid ud til at dyrene stadig kan opnå tilfredsstillende størrelse og kvalitet ved pelsning, hvis foderet ændres, når dyrene ikke vil æde det mere. De opnåede skindlængder var tilfredsstillende i alle hold med frossen makrel, hvorimod det højeste niveau med frossen sild gav mindre skindlængde. De affedtede produkter gav nedsat skindlængde ved stigende mængde (>11%) i foderet. Skindkvaliteterne faldt med stigende iblanding

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

73


Clausen, T.N., Therkildsen, N., Børsting, C.F., Damgaard, B.M., Engberg, R. & Jensen, S.K.

af frossen sild og makrel, de bedste kvaliteter blev fundet ved anvendelse af affedtede produkter. Lav mængde affedtet sild og makrel ( < 11%) gav både god størrelse og kvalitet, hvorimod medium iblanding (22 - 26 %) gav god kvalitet, men for korte skind. Affedtet sildeafskær og makrel kan altså anvendes, hvis man total set ikke anvender så store ensilagemængder, at foderets pH kommer under 5,0. Frossen sildeafskær og makrel kan ligeledes anvendes i store mængder, dog ser det ud som om sild virker negativt på størrelse og kvalitet ved 70% af fedtet fra fiskefedt, og at frossen makrel har en tendens til at give fladere skind end de øvrige hold.

74

For de undersøgte blodvariabler er der ikke fundet effekt af fiskearten. Blodets indhold af thrombocytter og dermed sandsynligvis blodets evne til at koagulere faldt med stigende mængde fedt fra fisk i foderet.Resultaterne fra de undersøgte klinisk-kemiske parametre tyder generelt ikke på, at de i forsøget anvendte produkter har en negativ indflydelse på dyrenes sundhed og trivsel. På baggrund af de målte koncentrationer af TBARS, må der dog påregnes, at store mængder frosset makrel (70%) potentielt kunne give anledning til oxidationsproblemer. Anvendelsen af så store mængder fed fisk forudsætter i hvert tilfælde en god kvalitet af råvaren. Alt i alt kan det konkluderes, at op til 50 % af fedtet i form af fiskefedt af god kvalitet, kan anvendes uden væsentlige problemer med hensyn til minkenes vækst og sundhed samt skindstørrelse og kvalitet. Ved at øge fiskefedt andelen op til 70 % tyder det imidlertid på, at der kan opstå problemer m.h.t. vækst, skindstørrelse og kvalitet.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Fed sildeafskær og affedtet sildeensilage til mink i reproduktions- og dieperioden. Tove N. Clausen, Carsten Hejlesen & Niels Therkildsen.1 Christian Fris Børsting, Birthe M. Damgaard, Ricarda Engberg & Søren Krogh Jensen2 1 Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og 2 Statens

Rådgivningsvirksomhed A/S.

Husdyrbrugsforsøg.

Sammendrag Der blev gennemført en undersøgelse af 27% fed sildeafskær med 60 h.h.v 120 mg E-vitamin/kg foder og to niveauer af affedtet myresyre-sildeensilage (10 hhv. 19%) til 5 hold á 137 wildmink tæver i vinter-/dieperioden 1996 (incl. et kontrolhold). Produkterne kunne anvendes til tæverne uden negativ effekt, men hvalpene havde dårligere fravænningsvægte især i de hold, der fik affedtet ensilage. Dette skyldes formentlig dårligere smag af foderet som følge af lav pH og myresyre. Blodets indhold af thrombocytter faldt med stigende mængde foderfedt fra sild, men plasma tokoferol koncentrationen var ret høj hos alle forsøgshold og viste, at det ikke var nødvendigt med en ekstra E-vitamin tilsætning, når der blev anvendt 27% fed sildeafskær, der havde en fedtindhold på 13,5%. Clausen, T.N., Hejlesen, C., Therkildsen, N., Børsting, C. F., Damgaard, B. M., Engberg, R. & Jensen, S.K. Fed sildeafskær og affedtet sildeensilage til mink i reproduktions- og dieperioden. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 125-134 (75-80 ), Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed, Holstebro, Danmark. Abstract In the winter and nursing periods 1996 we investigated the use of 27% herring scrap with af natural high fat content with 60 vs. 120 mg vitamin E per kg feed, and two levels of defatted herring scrap silage in groups of each 137 wild type female mink (including a control group). The products could be used for the females without any negative effect, but the kits had lower weights at weaning compared to the control group, especially in the groups receiving defatted herring scrap silage. This is most likely due to a reduced palatability of the feed, caused by a low pH in the diet in these groups. The blood content of thrombocytes was reduced with increasing levels of fat from herring, but the plasma tocopherol concentration was high in all groups, which showed that it was not necessary to increase the addition of vitamin E beyond 60 mg when we used 27% fat herring scrap with a natural high fat content of 13.5% fat. Clausen, T.N., Hejlesen, C., Therkildsen, N., Børsting, C. F., Damgaard, B. M., Engberg, R. & Jensen, S.K. Herring scrap and defatted herring scrap silage for mink in the reproduction and nursing periods. Annual Report 1996 (2nd ed.) 125-134 (75-80 ), Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Formål: Anvendelsen af fed fisk i dieperioden, har hidtil været meget begrænset på grund af frygten for, at store mængder fiskefedt påvirker dyrenes sund-hedstilstand i negativ retning. Formålet med undersøgelsen var at klarlægge, om det er muligt at anvende store mængder fiskefedt i reproduk-tions- og dieperioderne og, om der er behov for øget E-vitamin tilsætning, når der bliver anvendt høj mængde fed sildeafskær i vinter-/dieperioden, samt at undersøge, hvorvidt man i samme periode kan anvende affedtet sildeensilage i høje mæng-der. Forsøget er et samarbejde mellem Jysk Cen-tral Frys, Hvide Sande Fiskefoder, Statens Husdyrbrugsforsøg, Foulum og PFR. Materiale og metoder: Til undersøgelsen blev anvendt 5 hold wildmink á 137 tæver pr. hold. Tæverne var opfostret i forsøg med sildeog

makrelprodukter i vækstperioden 1995, og blev fordelt ligeligt fra de enkelte vækstperiodeholdringen startede i første uge af januar og fortsatte til fravænning. Tæverne blev vejet 4/1, 20/2, dagen efter fødsel og ved fravænning dag 42. Hvalpene blev talt dagen efter fødsel samt talt, kønssorteret og vejet ved fravænning. Dag 33 i dieperioden blev der udtaget blodprøver af 15 tæver pr. hold. Disse tæver havde født d. 2., 3. eller 4. maj og havde 6 - 8 hvalpe pr. kuld. Blodprøverne blev analyseret for hæmatokrit-værdi (blodprocent), hæmoglobinmængde, antal-let af erythrocytter (røde blodlegemer), antallet af leucocytter (hvide blodlegemer) samt antallet af thrombocytter (blodplader). I blodplasma måltes desuden koncentrationen af a-tokoferol. Resulta-terne blev testet i SAS systemet, (GLM, lsmeans/ pdiff, ss4) ved ensidet variansanalyse. Tævens vægt i vintermånederne, tævens alder, fødsels-datoen og hvalpeantallet

Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.)

75


Fed sildeafskær og affedtet sildeensilage til mink i reproduktions- og dieperioden

ved fødsel og fravæn-ning blev medtaget som kovariater i de tilfælde, hvor de var signifikante. Forsøgsopstillingen ses af tabel 1. Tabel 1. Forsøgsopstilling. Hold Råvaretype Fiskefedtindhold 1 2 3 4 5

Frosset sildeafskær 27% Frosset sildeafskær 27% Affedtet sildeensilage 19% Affedtet sildeensilage 10% Fc-recept (fremstillet på Vest)

Evitamintilsætning 60 mg/kg foder

71% af fedtet fra fiskefedt (plan) 71% af fedtet fra fiskefedt 120 mg/kg foder (plan) Det fedt der er fjernet erstat- 60 mg/kg foder tes med soyaolie Det fedt der er fjernet er60 mg/kg foder stattes med soyaolie 60 mg/kg foder

Foderplanerne ses af tabel 2. Tabel 2. Foderplan.

1 82

244 623 322 521 541 371 742 581 871

1 33,9 27,0 -

Hold 3 35,7 18,9

4 5 Fiskeaffald 42,0 55,2 Industrifisk 16,3 Frossen sildeafskær Affedtet silde10,0 ensilage Fjerkræaffald 8,6 8,6 8,4 8,0 8,4 Byg 5,7 5,7 5,6 5,4 4,7 Fiskemel 6,0 6,0 6,5 5,8 1,9 Majsgluten 3,4 3,4 3,3 3,1 Kartoffelprotein 3,4 3,4 3,3 3,1 0,9 Hæmoglobinmel 2,1 2,1 2,1 2,0 1,4 Hvedeklid 1,1 1,1 1,1 1,0 1,4 Hvedekim 1,1 1,1 1,1 1,0 0,9 Soyaolie 0,5 0,5 3,7 3,6 1,0 Vitaminer 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 E-vitaminer 0,012 Vand 7,1 7,1 10,1 14,8 7,7 % Af fedtet som 71 71 20 19 45 fiskefedt Plantal Energifordeling P:F:K 53:37:10 53:37:10 53:37:10 53:37:10 57:32:11 Energiindhold 156 156 152 146 112 kcal/100g Analysetal Energifordeling P:F:K 52:38:10 53:37:10 53:37:10 53:37:10 58:31:11 Energiindhold 156 152 153 149 106 kcal/100g pH 6,0 6,0 5,2 5,6 6,6

Det anvendte fiskeaffald indeholdt for lidt fedt i forhold til Råvaretabellen. Fedtindholdet blev derfor justeret ved tilsætning af fra 0,26 til 0,43% soyaolie. I begyndelsen af perioden blev der anvendt svinefedt, men på grund af håndteringsproblemer i foderkøkkenet blev der

2 33,9 27,0 -

fra d. 7/2 anvendt soyaolie i alle foderblandinger. Soyaolie indeholder en del flerumættede fedtsyrer, og vil ved tilsætning til foder med meget polyumættet fedt, eventuelt øge den oxidative belastning i dyrene.

Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.)

79


Fed sildeafskær og affedtet sildeensilage til mink i reproduktions- og dieperioden

Tabel 3. Analyser af frossen sildeafskær og affedtet sildeensilage Frossen sildeafskær Affedtet sildeensilage Tørstof 27,3 17,1 Råprotein 10,8 10,0 Råfedt 13,5 0,8 Aske 2,6 2,9 pH 3,9 januar februar marts januar februar marts Peroxid1,0 1,5 1,1 14 _ 25 _ 13 _ tal, meq/kg fedt FFA, % 1,0 158* af fedtet a- t3,1 < 0,1 ocopherol mg/kg

Da soyaolie imidlertid overvejende blev sat til foder med affedtet sildeensilage, hvor det meste af fiskefedtet er fjernet, vurderes dette ikke at give nogen yderligere belastning af dyrene. Saltindholdet blev justeret til ca. 0,42 g NaCl/100 kcal fra 6/5 til efter fravænning. Den 15/3 og d. 9/4 blev etoxyquinrest målt på frossen sildeafskær, og i begge prøver blev fundet under detektionsgrænsen. I affedtet sildeensilage blev der d.15/3 fundet 15 ppm etoxyquin. Resultater og diskussion. Produkternes kvalitet var tilfredsstillende. Avlsresultaterne ses af tabel 4.

* Der er syre i produktet. _ meq/kg fedt kan være overvurderet på grund af meget lav fedtindhold.

Tabel 4. Avlsresultater. Hold Behandling 1 2 3 4 5

27% frossen sildeafskær, 60 mg E vit. 27% frossen sildeafskær, 120 mg E vit. 19% affedtet sildeensilage 10% affedtet sildeensilage FC lignende

Antal v. Døde før Uparrede Antal/start fødsel goldprocent 138 1 2 7/5,2

genn føds. dato

Levende ved fødsel pr. kuld

Dødfødte pr. kuld

3/5

6,27 (2,12) A

0,52 (1,10)

136

0

0

7/5,1

3/5

5,81 (2,05) B

0,60 (1,20)

137 137 137

1 3 0

0 0 2

6/4,4 4/3,0 5/3,7

1/5 2/5 3/5

6,55 (1,97) A 6,62 (1,99) A 6,25 (2,09) AB

0,27 (0,78) 0,29 (0,76) 0,33 (0,97)

Tallene i parentes angiver standard afvigelsen.

Goldprocenten i holdene var tilfredsstillende. Hold 2 fik færrest hvalpe. Årsagen hertil var dog næppe den ekstra tilsætning af E-vitamin, der normalt fremmer reproduktionen. Der var derimod en periode omkring d. 20. marts, hvor tæverne i hold 2 havde dårlig ædelyst, - hvad der Tabel 5. Tævernes vægtudvikling. Antal december vægt 4. Hold Behandling kuld vægt, (g) * januar (g) 1 2

3 4 5

27% frossen sildeafskær, 60 mg E vit. 27% frossen sildeafskær, 120 mg E vit. 19% affedtet sildeensilage 10% affedtet sildeensilage FC lignende

128

1214 (105) A

1110 (115) A

994 (129) AB

Tævens vægt Tævens vægt ved Tæve vægttab fra Diegivningsved fødsel (g) fravænning (g) fødsel til frav. syge antal / % (g) 1172 (126) 1032 (168) 146 (138)B 9 / 7,0

130

1200 (93) A 1112 (114) A

1018 (138) A

1173 (124)

132

1183 (95) A 1114 (125) A 1199 (99) A 1111 (120) A 1193 (102) 1117 (122) A A

130 130

vægt 20. februar (g)

har været galt vides ikke, - men det kunne muligvis være årsag til de dårligere avlsresultater i hold 2. Tævernes vægtudvikling gennem vinter og dieperioden ses af tabel 5.

1002 (172)

171 (157)AB

8 / 6,2

964 (136) BC 1113 (121)

940 (132)

165 (112)B

0/0

933 (136) C

1153 (116)

972 (160)

186 (121)AB

7 / 5,4

952 (133) C

1165 (105)

970 (145)

197 (115) A

5 / 3,8

* Kun ungtæver blev vejet i december.

Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.)

77


Clausen, T.N., Hejlesen, C., Therkildsen, N., Børsting, C. F., Damgaard, B. M., Engberg, R. & Jensen, S.K.

Tævens vægtudvikling viste ikke forskelle mellem holdene ved vejning i december (kun ungtæver) og i januar. Derimod var der forskel ved vejning d. 20. februar. Tæverne i hold 2 vejede mest og tæverne i hold 4 og 5 vejede mindst. Disse forskelle var dog ikke tilsigtede, da alle hold blev forsøgt trukket til samme huld. Tæverne i hold 5 tabte sig mest og tæverne i hold 1 og 3 tabte sig mindst fra fødsel til fravænning. Der var en del tæver med diegivningssyge i hold 1, 2, 4 og 5, men ingen i hold 3. Vurderet ud fra tævernes vægttab og antal tæver med diegivnings-

syge, ser der altså ikke ud til at have været en negativ smagseffekt af 18% affedtet sildeensilage for tævernes vedkommende. Hvalpevægte, antal hvalpe ved fravænning, fedtede kuld samt dødsfald, ses af tabel 6.

Tabel 6. Hvalpevægte, antal hvalpe ved fravænning, fedtede kuld samt dødsfald. Antal Hvalpe ved fra- Hanhvalpe Tævehvalpe Hold Behandling kuld vænning pr. vægt dag 42 (g) vægt dag 42 kuld (g)

Døde fra fødsel til fravænning pr kuld

1

27% frossen sildeaf skær, 60 mg E vit.

128

5,23 (2,32)A

305 (61)AB

276 (48)AB

21/16,4

1,06

2

27% frossen sildeaf skær, 120 mg E vit.

129

5,12 (2,28)A

301 (66)B

270 (57)B

16/12,4

0,69

3

19% affedtet sildeensilage

130

5,79 (2,35)A

287 (62)B

260 (47)B

21/16,2

0,76

4

10% affedtet sildeensilage

130

5,71 (2,15)A

294 (62)B

269 (46)B

38/29,2

0,91

5

FC lignende

130

5,58 (2,16)A

320 (72)A

284 (58)A

22/16,9

0,67

Hvalpefravænningsvægte ses af fig 1.

2

Fedtede hvalpe, (antal/%)

Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.)


Fed sildeafskær og affedtet sildeensilage til mink i reproduktions- og dieperioden

Figur 1 Han- og tævehvalpe fravænningsvægte.

Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.)

81


Clausen, T.N., Hejlesen, C., Therkildsen, N., Børsting, C. F., Damgaard, B. M., Engberg, R. & Jensen, S.K.

Der var ingen forskel mellem holdene i antal hvalpe ved fravænning. Det skyldtes, at der døde færrest hvalpe i hold 2 og 5, hvor der var færrest hvalpe ved fødsel. Der var forskel i hvalpevægtene mellem holdene således, at hvalpene i hold 5 klarede sig bedst, dernæst hvalpene i hold 1. Der har ikke været nogen gavnlig effekt af ekstra Evitamin tilsætning i hold 2, hverken for avlsresultatet eller for hvalpevægtene. Hvalpevægtene i hold 3 og 4 var dårligst, nok som følge af, at et meget lavt pH i foderet giver en dårlig smag, hvilket sandsynligvis er uheldigt, når hvalpene skal begynde at æde selv. I hold 3 var pH 5,2 og i hold 4 var pH 5,6 mod pH 6,0 til 6,6 i de øvrige hold. Der var en del tæver med fedtede hvalpe i alle holdene.

Fremkomsten af fedtede kuld blev testet ved en PROBIT analyse, (startmodel: hold, tævealder, halplacering, januarvægt, februarvægt, vægt ved fødsel samt antal levende hvalpe pr. kuld ved fødsel). Som signifikante faktorer for fremkomsten af fedtede hvalpe blev fundet kuldstørrelsen ved fødsel, tævens alder samt hvilken fodring tæven havde fået, det er dog ikke let at se nogen linie i forskellen mellem holdene. Hold 2 havde det laveste antal fedtede kuld (tilsætning af E-vitamin) og hold 4 havde det højeste antal fedtede kuld (lav indhold af affedtet sildeensilage). Resultater af undersøgelsen på blodprøver fremgår af tabel 7.

Tabel 7. Hæmatokritværdi, hæmoglobinkoncentration samt antallet af erythrocytter, leucocytter og thrombocytter i blod på tæver i juni 1996. Værdierne er gennemsnit og standard afvigelse (i parentes). Antallet n = 15 Hæmatokrit Hæmoglobin Erythrocytter Leucocytter Thromboc. Hold Behandling % mmol/l 10 12/l 10 9/l 10 9/l 1

Frosset sildeafskær 27%, 60 mg Evit.

2

51 (4,1) A

12,3 (1,0) A

9,0 (0,59) A

12,2 (8,8) A

311 (26) A

50 (7,7) A

12,3 (1,7) A

8,9 (0,38) AB

13,7 (13,8) A

352 (22) A

3

Frosset sildeafskær,27%, 120 mg Evit.

49 (4,3) A

11,6 (1,0) A

8,3 (0,55) B

9,5 (3,9) A

568 (25) B

4

Affedtet sildeensilage, 19%

51 (4,2) A

12,3 (1,1) A

9,1 (0,70) A

7,6 (3,6) A

546 (63) B

5

Affedtet sildeensilage, 10%

47 (5,6) A

11,5 (1,2) A

8,3 (0,83) B

15,2 (9,7) A

695 (39) C

FC-lignende Værdier i samme kolonne mærket med forskelligt bogstav er signifikant forskellige (P<0.05).

Hæmatokritværdien, koncentrationen af hæmoglobin og antallet af erythrocytter er et mål for dyrenes almene kondition. Der var mellem holdene ingen forskel i hæmatokritværdi og koncentrationen af hæmoglobin. Antallet af erythrocytter var lavere for hold 3 og 5 end for de øvrige hold, en forskel der dog umiddelbart ikke kan henføres til forskelle i fodring. Antallet af leucocytter er et mål for dyrenes immunstatus. Der blev ikke påvist signifikante forskelle mellem holdene. Blodets indhold af thrombocytter er en medvirkende faktor, når blodet koagulerer. Antallet af thrombocytter var lavest for holdene, der fik sildeafskær (hold 1 og 2), højere for holdene, der fik sildeensilage (hold 3 og 4) og højest for holdet, der fik FC

lignende foder. Der er således en sammenhæng mellem mængden af fedt fra sild i foderet og antallet af thrombocytter. Antallet af thrombocytter og dermed sandsynligvis blodets evne til at koagulere synes at falde med stigende mængde foderfedt fra sild. Koncentrationen af vitamin E (a-tokoferol) i plasma blev målt for at vurdere om store mængder af fiskefedt med højt indhold af polyumættede fedtsyrer i foderet udgør en øget oxidativ belastning af dyrene. Er dette tilfældet vil man således kunne forvente et fald i tokoferolkoncentrationerne. Generelt ligger de målte tokoferolkoncentrationerne i plasma ret højt hos alle forsøgshold (tabel 8). Den Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.)

79


Clausen, T.N., Hejlesen, C., Therkildsen, N., Børsting, C. F., Damgaard, B. M., Engberg, R. & Jensen, S.K.

yderligere tilførsel af vitamin E gennem foderet i hold 2 (120 mg/kg) afspejler sig i de højeste plasma koncentrationerne af a-tokoferol i dette forsøgshold. De målte koncentrationer af a-tokoferol i plasma viser, at de i forsøget anvendte produkter ikke udgør en oxidativ belastning for tæverne. Tabel 8. Indhold af a-tokoferoler i blodplasma på tæver i juni 1996. Værdierne er gennemsnit og standardafvigelse (i parantes). Antallet n = 15 a-tokoferol Hold Behandling (µg/ml) 1 2 3 4 5

Frosset sildeafskær 27%, 60 mg E-vit. 22,0 (6,7) B Frosset sildeafskær 27%, 120 mg E-vit. 30,7 (6,7) A Affedtet sildeensilage, 19% 25,8 (8,3) AB Affedtet sildeensilage 10% 22,8 (6,4) B FC-lignende 26,9 (6,9) AB

Værdier i samme kolonne mærket med forskelligt bogstav er signifikant forskellige (P<0,05).

Konklusion: Fed sildeafskær samt affedtet sildeensilage i de anvendte mængder, havde ikke nogen negativ effekt på goldprocenten eller antal levende hvalpe pr. kuld ved fødsel. Tævens vægttab fra fødsel til fravænning var størst i det hold, der blev fodret med foder centrallignende foder, hvilket kan skyldes, at energifordelingen i dette hold var 58:31:11 (Protein:Fedt:Kulhydrat), altså var der ikke så megen energi fra fedt, som i de øvrige hold. De dårligste hvalpefravænningsvægte blev set i de hold, der fik affedtet sildeensilage, hvilket sandsynligvis skyldtes foderets lave pH, der giver en dårlig smag for hvalpene. Der var ingen signifikant effekt af tævens vægt i februar på fremkomsten af fedtede kuld, derimod var tævens alder, antal levende hvalpe

80

ved fødsel og fodringen væsentlige for fremkomsten af fedtede kuld. De flest fedtede kuld var i det hold, der fik 10% affedtet sildeensilage, og de færreste fedtede kuld var i det hold, der fik fed sildeafskær tilsat ekstra Evitamin. Antallet af thrombocytter og dermed sandsynligvis blodets evne til at koagulere faldt med stigende mængde fedt fra fede fiskeprodukter (sild). De målte koncentrationer af a-tokoferol i plasma viste dog, at de i forsøget anvendte produkter ikke udgjorde en oxidativ belastning af tæverne. Resultaterne viser, at vi udmærket kan anvende en del fede fiskeprodukter samt affedtet fiskeensilage i vinter/dieperioden til tæverne, men det ser ud til, at især de affedtede produkter i form af ensilage giver en dårligere tilvækst hos hvalpene, nok p.g.a. en dårligere smag som følge af lavere pH i foderet, når hvalpene begynder at æde. Ensilagen blev af produktionstekniske årsager fremstillet ved anvendelse af myresyre, der har en dårlig smag. Foderets pH i de to hold med affedtet sildeensilage var h.h.v. 5,6 og 5,2. Forsøg med anvendelse af affedtet ensilage til mink i vækstperioden 1995 (Faglig Årsberetning 1996) viste ligeledes af hvalpene fik dårlige produktionsresultater i vækstperioden, når pH i foderet var lav, og at pH i vækstperioden ikke må være under 5,0.

Faglig Årsberetning 1996 (2.udg.)


Afprøvning af Imovet Ulla Lund Nielsen

Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S (PFR), Herningvej 112 C, 7500 Holstebro Sammendrag Imovet er et planteprodukt uden kemiske tilsætningsstoffer og indeholder følgende: Indisk stikkelsbær, ingefær, basilikumart, indisk ginseng og indisk mango. Produktet forhandles i Danmark af Natura Vet Int. Ifølge firmaet skulle produktet have antistress/adaptogene og immunostimulerende effekter samt antiinflammatoriske, antipyretiske, antitumor, antirheumatiske, antiastmatiske og analgetiske virkninger. I denne afprøvning har vi ikke kunnet finde nogle forskelle på at tildele dyrene Imovet eller ikke i perioden omkring sidste pelssætning. Nielsen, U. L. Afprøvning af Imovet. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 135-138 (81-82), Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed, Holstebro, Danmark. Abstract, Imovet is a vegetable product without chemical additives and contains the following: Indian gooseberry, ginger, basil, Indian ginseng and Indian mango. In Denmark the product is handled by Natura Vet Int. According to the company, the product has anti-stress/adaptogenic and immunostim ulating effedts as well as having antiinflammatory, anti-pyretic, anti-tumoral, anti-rheumatic, anti-asthmatic and analgesic effects. In this study we have not been able to find any differences between giving mink Imovet or not in the latter pelation period. Nielsen, U. L. Test of Imovet in mink. Annual Report 1996 (2nd ed.), 135-138 (81-82) Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Imovet er et rent planteprodukt uden kemiske tilsætningsstoffer bestående af følgende: indisk stikkelsbær, ingefær, basilikumart, indisk ginseng og indisk mango. Produktet forhandles i Da nmark af Natura Vet Int. Ifølge firmaet skulle produktet have antistress/adaptogene og immunostimulerende effekter samt intiinflammatoriske antipyretiske antitumor, antirheumatiske, antiasthmatiske og analgetiske virkninger. Ifølge firmaet er produktet ikke tidligere blevet afprøvet på mink, men formodes her at have speciel gavnlig effekt på perioden omkring fødsel, diegivning og fravænning samt i perioden for sidste pelsskift til pelsning, for at nedsætte hyppigheden af pelsgnav. Hos andre dyrearter har produktet ifølge producenten følgende positive effekter: Kyllinger

Søer

- 10% forøgelse i kg levendevægt, 6% forbedring i FCR (fodereffektivitet) og 54% lavere mortalitet. - flere antal levendefødte grise, nedsat frekvens af MMA (mastitis) metritis og agalacti).

Slagtesvin Kalkuner

- færre bidsår og slag på slagtekroppen, lavere frekvens af DFD (mørk, fast og tørt kød). - 5% forbedret FCR (Fodereffektivitet), lavere forekomst af diarré og lavere mortalitet.

Materiale og metoder Dyrene i i alt 32 blokke á 6 bure med hver en hanhvalp og en tævehvalp inddeltes i 2 hold skiftevis hver blok for sig. Alle 32 x 6 x 2 = 384 dyr blev vejet den 27/9. Gennemsnit og spredning blev beregnet kønsvis og holdvis. Der blev foretaget en omrokering, således at holdene var så ensartet ved start som muligt. Fra mandag den 30/9 til og med onsdag den 9/10 samt fra onsdag den 30/10 til og med fredag den 8/11 blev der tildelt forsøgsfoder til holdene. Samtidig blev den udfodrede mængde registreret holdvis ved at veje fodermaskine før og efter hver udfodring. Forsøgsfoder bestod af 800 ml Imovet pr. 35 kg fodercentralfoder til I-holdet og 800 ml vand pr. 35 kg fodercentralfoder til kontrolholdet. Imovetblandingen var fra firmaet blandet i en vandig opløsning og således at 2 ml Imovetblanding skulle tildeles pr. kg dyr. Praktisk lavede vi en blanding på 35 kg + 800 ml svarende til 400 kg dyr, med den vished at ca. 5 kg af de 35 kg vil

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

81


Nielsen, U.L.

være tilbage i fodermaskinen efter udfodringen på grund af rester i foderpumpen. I perioden 10/10 – 30/10 fodres holdene med almindelig fodercentralfoder. Ved start og slut af hver forsøgsfoderperiode vejes dyrene. Desuden gennemgår dyrene en livdyrsortering (vægt, kvalitet, kombination af farverenhed og pelsgnav) ved sidste periodes afslutning. Senere (januar 97) skal skindene vurderes ved en skindsortering.

Resultater

Tabel 1. Udfodret mængde, g pr. dyr pr. dag. 1. Periode 2. Periode + Kon+ Dato Imovet trol Dato Imovet 30/9 127 161 30/10 169 1/10 113 166 31/10 187 2/10 189 163 1/11 153 3/10 214 147 2/11 147 4/10 169 158 3/11 143 5/10 166 153 4/11 156 6/10 157 140 5/11 127 7/10 196 139 6/11 145 8/10 151 135 7/11 124 9/10 190 130 8/11 152 Hele Hele perioden 1.672 1.492 perioden 1.503

Kontrol 161 166 164 147 158 153 140 139 136 131 1.495

Fig. 1. Skematisk billede af udfodret mængde (g pr. dyr pr. dag)

Tabel 2. Registreringer hos hanhvalpe Hold Kontrol + Imovet Sign. niveau Vægt d. 29/09 2.295 2.303 NS Vægt d.10/10 2.387 2.362 NS Vægt d.29/10 2.535 2.530 NS Vægt d.08/11 2.550 2.527 NS Kvalitet 2,5 2,7 NS Farve/renhed 2,9 2,7 NS Gnavet 0,01 0,01 NS Døde 0 0 NS Antal 91 89 NS Tabel 3. Registreringer hos tævehvalpe Hold Kontrol +Imovet Sign. niveau Vægt d. 27/09 1.146 1.145 NS Vægt d. 10/10 1.178 1.183 NS Vægt d. 29/10 1.256 1.262 NS Vægt d. 08/11 1.248 1.249 NS Kvalitet 2,8 2,6 NS Farve/renhed 3,4 3,4 NS Gnavet 0,01 0,03 NS Døde 1 1 NS Antal 91 90 NS

82

I tabel 1 og figur 1 ses, at det har været lidt svært at styre en ensartet udfodring af specielt +Imovet-holdet. Dette hold har derfor i perioden fået lidt mere foder end planlagt og dermed også en større dosis Imovet. I ”anden” perioden har det derimod været ens og ensartet fodring indenfor holdene og imellem holdene. I tabel 2 og tabel 3 ses resultaterne af dyrenes respons på forsøgsfoderet og som det kan ses, er der ingen forskelle. – Selv antallet af dødsfald er ens (1 tæve pr. hold). Konklusion I denne afprøvning har vi ikke kunnet finde nogle forskelle på, at tildele dyrene Imovet eller ikke i perioden omkring sidste pelssætning. Vi afventer resultaterne af skindsorteringen.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Proteinaser, a-Amylase og Lipaser fra minkpancreas Charlotte Bjergegaard, Kirsten Mortensen & Hilmer Sørensen Kemisk Institut, KVL, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C. Sammendrag Minkfoder fremstilles ud fra varierende mængder af fiskeprodukter og andre animalske og vegetabilske fedtstoffer under hensyntagen til råvarepriser. Minkens udnyttelse af foderet forudsætter hydrolyse af de enkelte foderbestanddele efterfulgt af absorption fra tarmsystemet, og da mink har en relativ kort fordøjelseskanal i forhold til kroppens længde og også en høj passagehastighed for foderet, er der en begrænset tid for disse processer. Der er dermed god grund til at interessere sig for aktiviteten af enzymer fra pancreas hos mink (lipase, a-amylase, chymotrypsin og trypsin). Undersøgelser med trypsininhibitorer fra grise, rotter og mink, har afsløret en væsentlig forskel blandt disse dyr i enzymernes følsomhed overfor trypsin inhibitorer fra ærter. Trypsininhibitor aktiviteterne var således 10 gange højere for mink end for grise, hvilket indikerer at mink i høj grad påvirkes af tilstedeværelsen af hydrolaseinhibitorer i foderet. En anden metode, der kan være aktuel ved vurdering af foderkvalitet er EFOS-metoden (Enzym Fordøjeligt Organisk Stof) som består i at efterligne fordøjelsesprocesserne i mave-tarmkanalen (Boisen og Fernández, 1992). Med øje på tidligere resultater vil dog være relevant at tage hensyn til de forskelle, der er i enzymer fra mink sammenlignet med andre dyrs fordøjelsesenzymer og ikke blot anvende EFOS metoden udviklet til andre dyr. Bjergegaard, C., Mortensen, K. & Sørensen, H. Proteinaser, a-amylases og lipases fra minkpancreas. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 139-150 (83-88), Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed, Holstebro, Danmark Abstract Mink feed is produced from varying amounts of fish products and other animal and vegetable feedstuffs under consideration of the price of the raw material. Utilisation of the feed by the mink imply hydrolysis of the individual feed components followed by absorption from the intestinal system, and as mink have a relative short digestive tract compared to the body length and also a quick feed passage rate, there is limited time for these processes. A study of the activity of the pancreatic enzymes in mink (lipase, a-amylase, chymotrypsin and trypsin) therefore calls for attention. Inhibition studies using trypsin from pig, rat, and mink have revealed a considerable difference in the sensibility of enzymes from these animals towards trypsin inhibitor from from peas. The inhibition of mink trypsin was thus a factor 10 higher than for pig trypsin, indicating that mink may be seriously affected by the presence of hydrolase inhibitors in the feed (Arentoft et al, 1997). Further studies will reveal whether these differences in enzymatic activity concern all the pancreatic hydrolases. Evaluation of mink feed quality may be performed in vitro by the EDOM-method (Enzyme Digestible Organic Matter), based on an imitation of the digestion processes existing in the stomach and intestine (Boisen and Fernández 1992). According to the previous results, the experimental conditions of the EDOM method should, however, be adjusted to mink (enzymes, incubation time etc.), as the method developed for monogastrics in general may lead to erroneous conclusions. Bjergegaard, C., Mortensen, K. & Sørensen, H. Proteinases, a-amylases, and lipases in minkpancreas. Annual Report 1996 (2 nd ed.) 139-150 (83-88), Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Minkfoder fremstilles ud fra varierende mængder af fiskeprodukter og andre animalske samt vegetabilske foderstoffer under hensyntagen til råvarepriser. Dominerende foderbestanddele er i alle tilfælde protein, lipider, stivelse og kostfibre, og det er af største betydning, at minken får den bedst mulige udnyttelse af foderet. Dette kræver hensyntagen til foderets kvalitet og fordøjelighed. Fordøjelighed af foderet forudsætter med hydrolyse i de første tarmafsnit af proteiner til aminosyrer /v.hj.a. proteinaser), af fedtstoffer/lipider til fedtsyrer (v.hj.a. lipaser) og af sti-

velse til glucose (v. hj.a. a-amylase). Hydrolyseprodukterne optages derefter fra tarmsystemet sammen med andre lavkolekylære stoffer. Værdien af foderet vil således også være bestemt af, at der er optaget den rigtige mængde og type af de lavmolekylære stoffer, som dyret har behov for, herunder aminosyrer, mineraler/salte, vitaminer og andre essentielle næringsstoffer, men samtidig må der ikke være for store koncentrationer af ernæringsmæssigt skadelige/giftige stoffer. Mink har, sammenlignet med andre enmavede dyr, en relativ kort fordøjelseskanal i forhold til kroppens længde og en høj passagehastighed for

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

83


Bjergegaard, C., Mortensen, K. & Sørensen, H.

foderet, og der er derfor behov for en god foderkvalitet, inklusiv en høj fordøjelighed af foderet, hvis det skal udnyttes. Der er dermed god grund til at interessere sig for aktiviteten af enzymer fra pancreas; lipaser (Elnif et al., 1994) samt a-amylase og typsin + chymotrypsin (Elnif et al., 1988a; 1988b). Opnåelse af optimal enzymaktivitet indebærer også, at der ikke er for stor koncentration i foderet af hydrolaseinhibitorer (Arentoft et al., 1997; 1994) eller andre ernæringsmæssigt skadelige/giftige stoffer (Eggum et al., 1988; Eggum et al., 1989; Bjerg et al., 1989; Bjergegaard et al., 1994). Foderets konsistens og type/sammensætning er også en afgørende faktor for, at enzymer og mikroflora i dyrenes fordøjelseskanal kan virke optimalt og give mulighed for, at de lavmolekylære stoffer kan optages. Her er foderets indhold af kostfibre (mængde og type) en afgørende faktor (Bjergegaard et al., 1997; Bjergegaard et al., 1994). Optimering af foderkvalitet kræver kendskab til foderets sammensætning inklusiv koncentrationen af ernæringsskadelige/giftige stoffer, og der kræves kendskab til enzymaktivitet og metabolisme (omsætning) af de stoffer mink optager fra fordøjelseskanalen. En meget betydelig del af denne information kan hentes fra den generelle naturproduktkemiskebiokemiske viden, men i mange henseender er der betydelige afvigelser i metabolisme/enzymaktivitet mellem mink og andre enmavede dyr. I alle tilfælde er der behov for analytisk kontrol af foderkvalitet og effektive metoder samt biokemisk basalviden for opnåelse af optimal udnyttelse af forskning, forsøg og rådgivning til støtte for produktionen. Et muligt redskab til effektivisering og billiggørelse af vurdering/måling af foderkvalitet, kan være udnyttelse af in-vitro bestemmelse af enzymfordøjeligt organisk stof (enzyme digestible organic matter; EFOS eller EDOM). EFOS til minkfodervurde-

ring bør imidlertid baseres på muligheden for anvendelse af minkpancreas producerede hydrolaser, idet minkens pancreas-producerede hydrolaser kan udvise betydelige forskelle fra tilsvarende enzymer fra andre dyr. Fordøjelse og absorption af foderet Udnyttelse af foder/føde kræver, at de polymere næringsstoffer (makromolekylerne) nedbrydes til lavmolekylære stoffer i mave-tarmkanal, for at de kan optages til blodet og transporteres hen til det væv/organ, hvor de udnyttes. Kulhydrater absorberes som mono- og disaccharider, proteiner absorberes som aminosyrer evt. små peptider, og fedtstoffer (lipider) absorberes som fedtsyrer, mono- og diglycerider. Processerne involveret i nedbrydning af makromolekylerne i foder/føde omfatter: (1) mekanisk bearbejdning og opslemning/hydratisering (mund-mave), (2) denaturering og partiel sur hydrolyse (mave), (3) enzymkatalyseret hydrolyse (mund-mave-tarm), (4) fysisk dispersion og emulgering (tarm). Mink og andre enmavede dyr producerer en række fordøjelsesenzymer; amylase i spytkirtler og pancreas, pepsinogen/pepsin og slatsyre i maven, hvorimod trypsin, chymotrypsin, elastase, carboxypeptidase og aminopeptidase produceres som proenzymer i pancreas. De udskilles til tyndtarmen i form af ”pancreas saft” sammen med en række salte og galdestoffer, der er produceret i leveren og opbevaret i galdeblæren. I fordøjelseskanalens slimhinder og epitelceller produceres en række disaccaridaser og dipeptidaser, der er af betydning for optagelse af næringsstofferne gennem tarmepitelet. Her er der en stor overflade på grund af fine mikrovilli (Fig. 1), der er af stor betydning for effektiv næringsstofoptagelse, som igen er bestemt af glycoproteiner på tarmens overflade og proteiner i tarmvæggen.

Figur 1. Udsnit af tarmvæg med mikrovilli, som vender ind mod tarmlumen

84

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Proteinaser, a-Amylase og Lipaser fra minkpancreas

Absorptinen af næringsstoffer fra tarmen kontrolleres således af en fin mekanisme i tarmvæggen, hvor der er specifikke membranproteiner og porer, som giver begrænsning for hvilke typer af stoffer, der kan absorberes. Derudover er der celler i fordøjelseskanalen, som producerer polypeptid-hormoner, der udskilles til blodet til regulering af fordøjelsesenzymernes produktion og frigørelse. Gastrin produceres i mavens slimhindeceller som respons på fødeindtagelse og stimulerer udskillelse af pepsin og saltsyre. Secretin produceres i tyndtarmens slimhindeceller som respons på lavt pH og stimulerer effekten af cholecystokin. Dette polypeptidhormon (pancreozymin) produceres også i tyndtarmens slimhindeceller, og det stimulerer enzymsekretionen fra pancreas. Proteinase proenzymer produceret i pancreas aktiveres i tarmen ved proteinolyser, som vist i Fig. 2.

Figur 2. Aktivering af pancreas proenzymer (zymogener i tyndtarmen. Det ses, at trypsin aktiverer de forskellige proteinaser.

Enteropeptidase (enterokinase) har en initial funktion i omdannelse af trypsinogen til trypsin, men her kan trypsin også klare aktiveringen. Amylase, lipase, og enzymer produceret i tarmepitelcellerne udskilles ikke som proenzymer, hvorimod pepsinogen dannes i maveslimhindens celler og omdannes til pepsin ved autokatalyse i saltsur opløsning. Pancreas producerede enzymer, amylase, lipase, chymotrypsin og specielt trypsin er af stor betydning for fødens fordøjelse, og det gælder således også for fødens indhold af proteintype proteinase inhibitorer

(Arentoft et al., 1992). Trypsin fra mink er i denne henseende meget mere følsom end trypsin fra andre dyr (Tabel 1). Tabel 1. Trypsininhibitor aktiviteter (TIA) i 11 ærtesorter testet med trypsin fra grise, rotter og mink. EnzymTIA Standard afvigelse Gennemsnitligt TIA kilde (units/g mel) (units/g mel) (units/g mel) Grise 3,9-6,5 0,8 5,2 Rotter 6,0-9,2 1,0 7,2 Mink 48-61 4,0 54

Det fremgår klart af Tabel 1, at trypsininhibitorer lettere forårsager problemer hos mink end hos andre enmavede dyr. desuden ses det, at resultater fra forsøg med rotter og grise er en tvivlsom model for mink ved evaluering af effekten fra trypsininhibitorerer i ært og formodentlig også andre bælgplanter, hvis der ikke tages hensyn til de viste forskelle. Her bør det også fremhæves, at unge minkhvalpe er mere sårbare end ældre dyr, som vist tidligere (Arentoft et al., 1991 og 1992). Til nærmere studier af disse problemer er der nu fremstillet monoklonale antistoffer rettet mod trypsin- og chymotrypsininhibitorer i ærter og sojabønner (Frøkiær et al., 1994). Stivelse (amylose og amylopectin) er de mest betydende kulhydrater i minkfoder, og stivelse hydrolyseres til isomaltose og grænsedextriner ved hjælp af spytamylase og pancreasamylase. Disaccharidase fra tyndtarmen omdanner disse glucosider til glucose, der kan absorberes og udnyttes af dyrene. Lactose fra mælk antages at være vigtig for minkhvalpes ernæring. Her kræves det for optagelse fra tarmen, at lactosen første hydrolyseres til glucose og galactose ved hjælp af lactase i tyndtarmen (Sangild et al., 1991). Fra udførte undersøgelser på minkmælk er det imidlertid afsløret, at der er meget betydelige forskelle på minkmælk og mælk fra andre dyr. Lactose er således ikke det kvantivativt dominerende mælkesukker hos mink, men der er her et stort antal af andre sukkestoffer, som kræver nærmere identifikation. Lipider er den dominerende energikilde i minkens diæt, og her er der specielt tale om fedtstoffer. Disse stoffer må nedbrydes ved hjælp af lipase (Elnif et al., 1994), der udskilles fra pancrease sammen med phospholipase og cholesterolesterase, som er vigtige for udnyttelsen af phospholipider og steroider. Idet lipider ikke er

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

85


Bjergegaard, C., Mortensen, K. & Sørensen, H.

blandbare med vand, er det for disse stoffer vigtigt, at der kan dannes emulsioner ved hjælp af galdesalter (cholater og taurocholater). I mælk danner lipiderne emulsioner med proteiner, og i forbindelse med udnyttelse af lipider i foder er

kostfibre af betydning (Bjergegaard et al., 1995). Miceller og emulsioner er også nødvendige for pancreaslipasernes aktivitet (Elnif et al., 1994) idet fedtstoffer (trualglyceroler) må indbygges i miceller hvortil lipasen er tilknyttet (Fig. 3).

Figur 3. Illustration af galdesaltes (cholat) binding af fedtstoffer (triacylglycerol) i miceller med lipase, der katalyserer hydrolysen af fedtstof til fedtsyrer.

Kostfibre/enzymfordøjeligt organisk stof En væsentlig del af minkfoder er kostfibre, som er interessante, fordi de har en betydelig effekt på fødens struktur og binding af både ernæringsmæssigt skadelige stoffer/giftstoffer og vigige/essentielle næringsstoffer. For 20 år siden bliv kostfibre betragtet som inaktive fødebestanddele af lille ernæringsmæssig interesse, hvilket jo er et synspunkt, som har forandret sig drastisk siden. Første skridt i retning af denne ændrede holdning kom i begyndelsen af 1970’erne, da de såkaldte ”fiberhypoteser” blev fremsat (Trowell, 1972). Kostfiberfattig kost tillagdes i desse en del af skylden for en række velfærdssygdomme karakteristiske for den vestlige verden. Fiberhypoteserne blev således startsignalet til en stor forskningsindsats med det formål at klarlægge betydningen af varierende kostfibertyper/mængder i kosten/foderet. Den øgede viden omkring kostfibre har, udover at give svar på spørgsmål, imidlertid også skabt grundlag for yderligere undersøgelser, og i dag er kostfiberforskningen kraftigt expanderende. et af de vigtigste forskningsområder, udover ind86

satsen omkring sygdomsforebyggelse, omfatter kostfibres begrænsende effekt på udnyttelse af næringsstoffer (Bjergegaard et al., 1995), hvilket er af speciel interesse i forbindelse med husdyrhold, hvor optimal omsætning af foderet er af stor økonomisk betydning. Den oprindelige definition af kostfibre som ”den del af plantecellevægsmaterialet, der ikke nedbrydes af fordøjelsesenzymer” (Trowell, 1972) blev senere indskrænket til kun at omfatte forbindelser af typen ikke-stivelses polysaccharider (NSP) og lignin, dog såvel i som udenfor plantecellevæggen (Trowell et al., 1976). Glycosidbindingerne i NSP er hovedsagelig af ß-type, og i modsætning til a-glycosidbindinger (i f.eks. stivelse) kan ßglycosidbindingerne ikke nedbrydes af enzymerne produceret af enmavede dyr, men til dels af enzymer fra mikroorganismer i fordøjelseskanalen. Mikroorganismer i de bageste tarmafsnit er således specielt medvirkende ved en fermentering af kostfiberforbindelserne. Lignin er en helt anden type forbindelse end NSP, der jo er af kuhydrattype. Lignin er en såkaldt polyphenol, som er sat sammen af en

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Proteinaser, a-Amylase og Lipaser fra minkpancreas

masse aromat-ringe i et stort kompliceret netværk. Lignin er, ligesom NSP, ufordøjeligt, og er samtidig den vanskeligst fermenterbare kostfiberkomponent. Den dag i dag er der en vedvarende diskussion om afgrænsningen af kostfiberfraktionen. Nogle forskere foretrækker således at udelukke lignin (ikke kulhydrat) fra definitionen, mens andre finder afgrænsningen for snæver og ønsker at udvide definitionen til også at omfatte kostfiberassocierede forbindelser som f.eks. visse lipider, ufordøjelige proteiner, oligosaccharide, lavmolekylære phenoliske forbindelser etc. Sidsgnævnte er baseret på en fysiologisk tankegang, hvor kostfibre i grove træk omfatter ufordøjeligt plantemateriale. Uenigheden om en definition af fibre afspejler sig blandt andet i det store antal forskellige metoder, som eksisterer til bestemmelse af kostfiberniveauet i et givet plantepateriale. I de enzymatisk gravimetriske metoder (AsP et al, 1983) kan anvendes enenzymatisk behandling af planteolie, hvilket skal efterlignedet der sker i maven og tyndtarmen, når vi fordøjer føden. Den sekvens, der anvendes i disse metoder omfatter brugen af tre forskellige enzymer, oftest Termamyl (stivelses-nedbrydende), Pepsin (protein-nedbrydende og Pncreatin (mange forskellige aktiviteter). Flowdiagrammet for den enzymatisk gravimetriske procedure er vist nedenfor: Prøve Termamyl (nedbrydning af stivelse)

IDF er en forkortelse for Insoluble (=uopløselige) Dietary Fibres, mens SDF stor for Soluble (= opløselige) Dietary Fibres. IDF består altså af den uopløselige rest, som er tilbage efter de tre enzymbehandlinger, og som vi isolerer ved hjælp af filtrering eller centrifugering. SDF kan man ikke se som fast materiale på samme måde, som man kan med IDF, idet SDF jo er opløselige molekyler. Derfor dialyserer vi supernatanten/filtratet efter fracentrifugering/frafiltrering af IDF. Ved dialyse tilbageholdes molekyler over en vis størrelse, mens små molekyler diffunderer ud i ydervæsken. Når væsken i dialysesækken herefter frysetørres, vil SDF, der jo er store molekyler, vise sig som fast materiale. Da man ikke kan være sikker på, at det kun er molekyler som pr. definition hører til IDF og SDF, der er tilbage efter enzymbehandlingerne, foretages almindeligvis en korrektion for aske og protein i IDF og SDF, før man beregner det egentlige kostfiberniveau i procent af startmaterialet. Enzyme Digestible Organic Matter = EDOM eller EFOS En anden metode, der kan være aktuel ved vurdering af foderkvalitet er EDOM eller EFOS metoden. EFOS er en forkortelse for Enzym Fordøjeligt Organisk Stof. Det organiske stof omfatter de forbindelser, der resterer, når man ser bort fra vand- og askeindholdet. Ligesom i analysen for kostfibre foretages en enzymatisk behandling af udgangsmaterialet, som illustreret i nedenstående flowdiagram: Prøve

Pepsin (nedbrydning af protein) Pancreatin (nedbrydning af forskellige stofgrupper)

Pepsin (nedbrydning af protein) Pancreatin (nedbrydning af bredt spektrum af forbindelser)

Centrifugering/Filtrering IDF

Viskozym (Nedbrydning af kostfibre)

Supernatant/Filtrat Dialyse

Filtrering SDF

Unedbrudt rest

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

87


Bjergegaard, C., Mortensen, K. & Sørensen, H.

Behandlingen har til formål at efterligne fordøjelsesprocesserne i mave-tarmkanalen, både den nedbrydning, der finder sted i mave og tyndtarm ved hjælp af enzymer fra spyt, mave og pancreas, men også den mikrobielle nedbrydning i de bagerste tarmafsnit. Sidstnævnte er til forskel fra analysen for kostfibre, hvor dette sidste trin (Visxozyme) jo er udeladt. Da den unedbrudte rest, man ender op med efter enzymbehandlingerne, repræsenterer enzym UFORDØJELIGT materiale, skal EFOS værdien beregnes som en differens mellem startmateriale og rest. Dette er i modsætning til kostfiberanalysen, hvor den rest vi ender op med netop repræsenterer kostfibrene (ufordøjelige). EFOS metoden kan formodentlig blive en meget nyttig in vitro teknik til anvendelse ved vurdering af foderkvalitet (825, SH Medd., 1992). Til anvendelse ved vurdering af minkfoders fordøjelighed må det, ifølge det ovenstående, være relevant at tage hensyn til de forskelle, der er i enzymer fra mink sammenlignet med andre dyrs fordøjelsesenzymer og ikke blot anvende EFOS metoden udviklet til andre dyr. Det vil med den nuværende viden og teknik være muligt at udvikle en mere relevant EFOS teknik til minkfoder vurdering. Referencer Arentoft, A. M., Mortensen, K. & Sørensen, H.: Pea proteinase inhibitor activity. Aspects of Applied Biology. (1991) 27, 211-215. Arentoft, A.M., Frøkiær, H., Sørensen, H. & Sørensen, S.: Trypsin anc Chymotrypsin inhibitors in pea. 1st European Conference on Grain Legumes. Angers, France. June 1-3 (1992), 395397. Arentoft, A.M., Frøkiær, H., Sørensen, H. & Sørensen, S.: Determination of pea proteinase inhibitors using ELISA base don monoclonal antibodies. Acta Agric. Scand. (1994), Sect. B., 44, 234-243. Asp, N. G., Johansson, C. G., Hallmer, H. & Siljeström, M.: Rapid enzymatic assay of insoluble and soluble dietary fiber. J. Agric. Food. Chem. (1983), 31, 476-482 (vedr. analyse af kostfobre).

ies and analytical methods. In: Recent advances of Research in Antinutritional Factors in Legume Seeds. Pudoc, Wageningen. The Netherlands (1989), 351-358. Bjergegaard, C., Børsten, C., Hillemann, G., Michaelsen, S. & Sørensen, H.: Fibre i relation til fordøjelighed af rapsprodukter. Statens Husdyrbrugsforsøgs Årsmøde, Herning. (1991) 4857. Bjergegaard, C., Fisker, H. J., Hansen, L. M., Johannsen, A. K. B. & Sørensen, H.: In vitro binding capacities of dietary fibres from rapeseed and peas toward tryptophan, water and minerals. The intern. Conference on Dietary Fibres. Mechanisms of Action in Human Physology and Metabolism. June 20-22 (1994), Nantes France. Bjergegaard, C., Hillemann, G., Ingvardsen, L. & Sørensen, H.: Rapeseed and rapeseed products in feed to mink. Faglig Årsberetning – PFR (1995) 67-78. Cummings, J. H: & Bingham, S. A.: Towards a recommended intake of dietary fibre In: Human nutrition: A continuing debate (Eds. M. Eastwood, C. Edwards & D. Parry). Chapman & Hall, London (1992), pp. 107-120 (vedr. kostfibres rolle i sygdomsforebyggelse. Eggum, B. O., Hansen, N. E., Møller, P. & Sørensen, H.: Biogenic amines in relation to quality of mink feed. In: Biology, Pathology ande Genetics of Fur Bearing Animals. 4th International Scientific Congress in Fur Animal Production, Toronto & Wisconsin (1988), 278-287. Eggum, B. O., Hansen, N. E. & Sørensen, H.: Amino acid precursors of biogenic amines. In: Absorption and Utilization of Amino Acids, (Ed. Friedman, M.), CRC press, Boca Raton, Florida, (1989) Vol. III, Chapter 5, 67-90. Elnif, J., Hansen, N. E., Mortensen, K. & Sørensen, H.: Properties of mink trypsinogen/trypsin and chymotrypsinogen/ chymotrypsin compared with corresponding properties of these enzymes from other animals. In: Biology, Pathology and Genetics of Fur Bearing Animals. 4 th International Scientific Congress

Bjerg, B., Eggum, B. O. & Sørensen, H.: Antinutritional factors in pea and faba beans: 1: Required information levels, Biochemical stud88

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Lipidekstraktion fra mælk med superkritisk ekstraktion (SFE) Steen Buskov, Kirsten Mortensen, Hilmer Sørensen og Jens Christian Sørensen

Kemisk Institut, Den Kongelige Veterinær- & Landbohøjskole, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C Sammendrag Minkmælkens sammensætning er en afgørende faktor for minkhvalpenes udvikling, sundhed og status ved fravænning, da deres tilstand på dette tidspunkt er vigtig for det endelige produktionsresultat. Det samlede indhold af lipider, proteiner og kulhydrater er vigtigt, men der er ikke tilstrækkelig med information som kan påvise den effekt som foder og miljømæssige faktorer har på minkmælkens sammensætning eller kvalitet og dermed værdien for hvalpene. Det er derfor meget relevant med udvikling mod forbedret analyseteknik til bestemmelse af minkmælkens bestanddele ved selv små mælkeprøver Dette vil muliggøre en mere skånsom og selektiv bestemmelse af mælkens bestanddele end hvad der er muligt med de traditionelle ekstraktionsmetoder, som er baseret på initial lipidekstraktion med brug af organiske solventer. Der er blevet udviklet en metode, hvor en superkritisk væske ekstraktion anvender kuldioxid, og derved tillader små mængder af mælk (under 100 mg) at blive fedt-ekstraheret forud for ekstraktion af amphilipider på en mere selektiv måde end hvad der kan gennemføres efter Soxhlet metoden. Carotenoiderne kan spores (4-10 ng/g fedt) 9 det ekstraherede fedt, hvorimod phospholipider bibeholdes mere effektivt i restkoncentrationen efter fedt-ekstraktionen. SFE metoden har også den fordel, at den miljømæssigt er en mere sikker metode og omkring 40 gange hurtigere end den traditionelle Soxhlet ekstraktion. Buskov, S., Mortensen, K., Sørensen, H. & Sørensen, J.C. Lipidekstraktion fra mælk med superkritisk ekstraktion (SFE). Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 151-158 (89-94), Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed, Holstebro, Danmark. Abstract The composition of mink milk is a vital factor for the growth and health status for mink kits at the time of weaning owing to the correlation of status at this point to the production result. Total contents of lipid, protein and carbohydrates are important but there is not sufficient information for detection of the effects feed and environmental factors have on mink milk composition or quality and thus the value for the kits. Therefore a new method is wanted for analyses of mink milk constituents, giving the opportunity to work on small quantities and with a more gentle and selective separation of the milk constituents than possible with traditional techniques based on initial lipid etraction by use of organic solvents. A supercritical fluid extraction method using carbon dioxide has been developed allowing small amounts of milk (less than 100 mg) to be fat extracted prior to extraction of amphiphilic lipids in a more selective way than what can be accomplished with the Soxhlet method. The carotenoids are detectable (4-10ng/g fat) in the extracted lipid whereas phospholipids are kept more effectively in the residue after fat extraction. The SFE method also has the advantage of being a more environmentally safe procedure and about 40 times as fast as traditional Soxhlet extraction. Buskov, S., Mortensen, K., Sørensen, H. & Sørensen, J.C. Lipid extraction from milk using supercritical fluid extraction (SFE). Annual Report 1996 (2nd ed.) 151-158 (89-94), Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Minkmælkens sammensætning er en afgørende faktor for minkhvalpenes udvikling, sundhed og status ved fravænning, da deres tilstand på dette tidspunkt er vigtig for det endelige produktionsresultat. De væsentligste bestanddele af minkmælkens tørstof er proteiner, lipider og kulhydrater, men vitaminer og en række af andre mælkebestanddele er også særdeles betydende, som tilfældet er for mælk fra andre dyr (Belitz og Grosch, 1992). Fra fødsel til fravænning er der et kraftigt stigende behov for energi, og der er som forventet et stigende fedtniveau i mælken gennem

laktationsperioden (Glem-Hansen og Jørgensen, 1973; Olesen, 1987). I erkendelse af, at kendskab til mælkens totale indhold af fedt, protein, og kulhydrat er en ønsket og påkrævet, men ofte ikke tilstrækkelig information, er der behov for ny metodik, der tillader bestemmelse af de individuelle mælkebestanddele og deres mulige variation som funktion af fodring samt arvelige og miljømæssige faktorer. Variation i mælkens indhold af fedt har også været relateret til problemkomplekset "fedtede minkhvalpe", og fra foreløbige resultater er det fundet, at minkmælk i mange henseender er forskellig fra mælk fra andre dyr (Olesen &

Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.)

89


Buskov, S., Mortensen, K., Sørensen, H. & Sørensen, J.C.

Clausen, 1989). Med baggrund i dette er det meget relevant med udvikling mod forbedret analyseteknik til bestemmelse af minkmælkens bestanddele ved selv meget små mængder mælkeprøve. I dette arbejde har der været fokuseret på mulighederne for udnyttelse af superkritisk væske ekstraktion (SFE) til en initial fedtekstraktion, som basis for efterfølgende analyser af de forskellige bestanddele af mælken som proteiner og kulhydrater. Anvendelse af superkritisk ekstraktion vil utvivlsomt være et område, der vil få stigende interesse i de kommende år. Der er flere åbenlyse fordele i forbindelse med denne teknik i forhold til traditionelle ekstraktionsmetoder som f.eks. Soxhlet. SFE er ikke en ny metode, da den længe har været kendt i industrien, men har indtil nu kun været anvendt i laboratorieskala i begrænset omfang. I forhold til Soxhlet-ekstraktion har SFE blandt andet både tids- og miljømæssige fordele, som må anses for meget væsentlige. I forbindelse med Soxhlet-ekstraktion af olie fra raps er det et kendt problem, at ekstraktionsvæsken efter ekstraktionen ikke kan fjernes fuldstændigt (Mag, 1990; Unger, 1990). Ved anvendelse af superkritisk ekstraktion med CO 2 vil der ikke være nogen residualeffekt, da CO 2 ved normal tryk og temperatur (1 atm, 20oC) er gasformig. Herudover er det også arbejdsmiljømæssigt ønsk-værdigt at eliminere brugen af organiske solventer, hvor det er muligt. Tidsmæssigt vil en Soxhlet-ekstraktion typisk tage op til 20 - 24 timer, mens en normal superkritisk ekstraktion tager fra 15 -30 min. Anvendelsesteknisk er der yderligere en fordel, da betingelserne for superkritisk ekstraktion let kan varieres og hermed give mulighed for en selektiv stofgruppeekstraktion. Udvikling af en skånsom metode til ekstraktion af fedt fra mælk er vigtig i forbinde-drater og en mængde lavmolekylære forbindelser. Fedtfasen vil blandt andet indeholde carotenoider, der er velkendt for at give både den gule farve og have en antioxidativ effekt (Belitz og Grosch, 1992). Tyndtlagschromatografi (TLC) med henholdsvis chloroform:methanol:eddikesyre:vand; 60:28:8.4:3.6 eller cloroform:methanol:ammoniak; 68:28:4 som mobil 90

fase og efterfølgende forkul-ning med (NH4)2SO4 ved 170oC blev anvendt til påvisning af phospholipider. Isoelektrisk fokusering (IEF) samt bestemmelse af proteinernes molekyl-tørrelse ved SDS-PAGE blev lavet efter standardmetoder på PhastSystemTM (Pharmacia Biotech). Materialer og metoder Superkritisk CO 2 blev anvendt til fedtekstraktion af 1 g frysetørrede mælkeprøver. Dette blev udført på ISCO SFX System 2300: Isco 260 D Syringe Pump, Isco Series D Pump Controller, Isco SFX 2-10 Supercritical Fluid Extractor og Isco Restrictor Temperature Controller. Mælkeprøverne omfattede tre prøver af humanmælk udtaget ved forskellige tidspunkter fra fødsel, en prøve af ubehandlet komælk samt en prøve af minkmælk. Disse mælkeprøver blev frysetørret, ekstraheret og analyseret. Det ekstraherede fedt blev opløst i 5 ml hexan, og af denne opløsning blev der lavet et UV-Visspektrum i området 200 - 800 nm. Carotenoidindholdet blev bestemt på beggrund af absorbansen ved 450 nm og 475 nm. Resultater og diskussion Resultater, opnået ved SFE-bestemmelse af fedtindholdet i mælkeprøverne er vist i Figur 1. Det ses heraf, at minkmælk havde det største fedtindhold (0.5 g fedt/g prøve) beregnet på basis af den frysetørrede mælk. Komælken havde et indhold på ca. 0.4 g fedt/g frysetørret prøve, mens humanmælken havde et fedtindhold stigende fra 0.15 g fedt/g frysetørret mælk for mælk udtaget tre dage efter fødslen til 0.3 g fedt/g frysetørret mælk for mælk fra 14.5 uge efter fødsel. Fedtindholdet i humanmælk steg således hen gennem ammeperioden, som det også er tilfældet for mælk fra mink (Glen-Hansen & Jørgensen, 1973; Olesen, 1987). Ved Soxhlet-ekstraktion fås en samtidig ekstraktion af fedtstoffer (triacylglycerider) og phospholipider, og det var derfor interessant at få afklaret, om dette også var tilfældet ved brug af SFE. Tyndtlagschromatografi (TLC) af de forskellige mælkeprøvers fedt, ekstraheret med SFE-teknik gav ingen indikation på indhold af

Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.)


Lipidekstraktion fra mælk med superkritisk ekstraktion (SFE)

phospholipider. Det betyder, at ekstraktion af fedt ved brug af den udviklede SFE-metode (Buskov et al., 1996; denne beretning) kan udføres uden ekstraktion af phospholipider.

Phospholipiderne kan derfor efterfølgende mere kvantitativt ekstraheres fra SFEfedtekstraherede prøver til nærmere analyse for individuelle phospholipider ved TLC og HPCEMECC end tilfældet ville være ved anvendelse af Soxhlet-affedtede mælkeprøver (Ingvardsen et al., 1994).

Figur 1. Fedtekstraktion af human-, ko- og minkmælk foretaget ved superkritisk ekstraktion (SFE).

Carotenoidindholdet i de analyserede mælkeprøver bestemt ved UV-Vis-spektroskopi gav resultater på mellem 4-10 ng carotenoid/g fedt

(Figur 2). Minkmælken havde det største indhold af carotenoider, mens humanmælk tilsyneladende havde et lidt større indhold end komælk.

Figur 2. Indhold af carotenoider i human-, ko- og minkmælk analyseret ved UV-Vis-spektroskopi med bestemmelse af absorptionstoppene 450 nm (E 1% 450 =2590) og 475 nm (E 1% 475=2280).

Ved anvendelse af SFE til bestemmelse af

fedtindhold i mælk, fås en metode, der er

Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.)

91


Lipidekstraktion fra mælk med superkritisk ekstraktion (SFE)

hurtig, relativ simpel og billig, sammenlignet med traditionel fedtekstraktion ved Soxhlet eller Stoldt fedtbestemmelse. SFE er desuden en skånsom ekstraktionsmetode, der giver basis for en efterfølgende bestemmelse af andre væsentlige mælkebestanddele som f.eks. vitaminer og antioxidanter (carotenoider). Med hensyn til minkmælk har SFE desuden den fordel, sammen-lignet med tidligere anvendte traditionelle - fedtbestemmelsesmetoder, at det giver mulighed for kvantitative bestemmelser af de forskellige indholdsstoffer i relativt små mælkeprøver (mindre end 100 mg). Foruden fedtstoffer (triacylglycerider) er det specielt de individuelle phospholipider, individuelle proteiner og

kulhydrater, der er interessante, da indholdet af disse stoffer i minkmælk har vist sig at afvige betydeligt fra, hvad der er kendt fra andre typer mælk. Et nøjere kendskab til dette område er både væsentlig for en forståelse af årsagerne til de kendte variationer, der er, med hensyn til minkhvalpenes udvikling, sundhed og status ved fravænning, samt en indgangsvinkel til løsning af problemkomplektet "fedtede minkhvalpe", som omtalt i indledningen. Med hensyn til kulhydraterne i minkmælk er der ikke kun tale om lactose, der er meget dominerende i komælk. Der er ved mink tale om en meget varieret sammensætning af kulhydrater i mælken, hvor lactose ikke er specielt kvantitativt dominerende, som det fremgår af figur 3 og som omtalt i sidste års rapport til PFR fra Kemisk Institut, KVL.

Figur 3 Elektroferogram af kulhydrater i minkmælk. Som det tydeligt fremgår, er lactose ikke kvantitativt dominerende.

Undersøgelse af proteinerne i minkmælken viste, at sammensætningen afveg væsentlig fra proteinerne i henholdsvis komælk og human-

mælk. Udvalgte resultater fra SDS-PAGE er vist i figur 4.

Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.)

93


Lipidekstraktion fra mælk med superkritisk ekstraktion (SFE)

Den store forskel, der blev fundet mellem mælkeproteinerne fra de forskellige typer af mælk (figur 4) kan tilsvarende ses fra resultater, opnået ved IEF. Ved analyse af proteinerne i kapillarelektroforese (HPCE-MECC)-system er det på tilsvarende måde let at afsløre forskellen på typerne af mælkeproteinerne, som vist i figur 5 for henholdsvis ko- og minkmælkproteiner.

Figur 4 Sammenlignende data fra SDS-PAGE af proteiner i mælk fra mennesker (H1 og H2), køer (K1 og K2) samt mink (M 1 og M2). Til vurdering af subunitmolvægte er der anvendt en standardproteinblanding ST med a-lactalbumin (14.4 kD), trypsininhibitor KSTI (20.1 kD), kulsyreanhydrase (30.0 kD), ægalbumin (43.0 kD), serum albumin (67.0 kD) og phosphorylase (94.0 kD).

Endelig er der i figur 6 vist resultater fra SDSPAGE af proteiner fra minkmælk, udtaget gennem laktationsperioden, og hvor resultatet vist som nr. M2268 er for mælk fra en mink, der havde "fedtede hvalpe".

Figur 5 Proteiner isoleret fra ko- og minkmælk og analyseret ved HPCE-MECC, hvor øverste figur viser resultatet fra komælkeproteiner og nederste figur viser resultatet fra minkmælkeproteiner.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

93


Buskov, S., Mortensen, K., Sørensen, H. & Sørensen, J.C.

Figur 6 Resultater fra SDS-PAGE udført som ved resultaterne i figur 4. Prøverne er af mælk udtaget til forskellige tidspunkter i laktationsperioden som angivet ved datoer under dyrene (to for hver tidsperiode). I sidste spor er det mælk fra en mink med "fedtede hvalpe". ST er standardproteinblandingen som angivet i figur 4.

I denne type SDS-PAGE vil immunoglobuliner ligge med værdier omkring 95 - 70 kD, hvilket findes for alle tre typer mælk. Serumalbumin vil ligge omkring 66 kD og denne type protein ses også at være tilstede i både ko- og minkmælk. Kaseiner, Beta-lactoglobulin og "alfalactalbumin giver bånd svarende til 12 - 25 kD og kan således også ses at være tilstede i alle tre mælketyper. Som allerede beskrevet ligger båndene i de tre mælke-typer indenfor samme områder men der er en betydelig forskel på deres beliggenhed indenfor disse områder hvilket indikerer at proteinerne i disse tre mælketyper er forskellige. Dette under-støttes også af kapillar elektroforetiske undersø-gelser (figur 5), der viser klare forskelle i migrationstider og areal for proteinfraktioner fra koog minkmælk. Litteraturliste Belitz, H.-D., Grosch, W. 1992. Lehrbuch der Lebensmittelchemie, 4.ed. Springer-Verlag, Ber-lin, New York, London, Paris, Tokyo. 451493. Buskov, S., Sørensen, H. & Sørensen, J.C. 1996. Fedt- og oliebestemmelse med superkritisk væske ekstraktion. Faglig Årsberetning, Dansk Pelsdyr-avlerforening. 94

Glem-Hansen, N. og Jørgensen, G. 1973. Undersøgelse af mælkens kemiske sammensætning gennem laktationsperioden hos mink. Beret-ning fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 422, 12-18. Ingvardsen, L., Michaelsen, S. & Sørensen, H. 1994. Analysis of individual phospholipids by high performance capillary electrophoresis. JAOCS. 71: 183-188. Mag, T. K. 1990. Further Processing of Canola and Rapeseed Oils. In: Rapeseed/Canola: Production, Chemistry, Nutrition and Processing Technology (Ed. F. Shahidi) Van Nostrand Reinhold publisher, Chapter 16, 277289. Olesen, C. R. 1987. Minkmælkens kemiske sam-mensætning ved forskellig fodring. Faglig Års-beretning, Dansk Pelsdyravler Forening, 75-85. Olesen, C. R. og Clausen, T. N. 1989. Resultater fra Forsøgsfarm Vest. Dansk Pelsdyravler Forening. Faglig Årsberetning, 154-173. Unger, E. H. 1990. Commercial Processing of Canola and Rapeseed: Crushing and Oil Extraction. In: Rapeseed/Canola: Production, Chemi-

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


stry, Nutrition and Processing Technology (Ed. F. Shahidi) Van Nostrand Reinhold publisher, Chapter 14, 235-249.

96

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 1996 2. udg.


Fedt- og oliebestemmelse med superkritisk væske ekstraktion (SFE) Steen Buskov, Hilmer Sørensen & Jens Christian Sørensen

Kemisk Institut, Den Kongelige Veterinær- & Landbohøjskole,Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C Sammendrag Lipider, specielt fedtstoffer og planteolier, er væsentlige bestanddele af minkfoder. Ekstraktion og analyse af disse stoffer er derfor nødvendige i forbindelse med fremstilling og analysemæssig kontrol af minkfoder. En meget anvendt metode til affedtning er Soxhlet eller Stoldt-fedtbestemmelse, hvor fedtet fjernes med ether eller petroleumsether men et meget lovende alternativ, er muligheden for ekstraktion med komprimeret CO2. Effektiviteten af SFE sammenlignet med den traditionelle Soxhlet metode til bestemmelse af fedt og olieindhold i planteprodukter blev undersøgt. De kvantitative data der blev indsamlet ved SFE metoden var lig de data, der blev indsamlet ved Soxhlet metoden med hensyn til olie og fedtindhold. Resultaterne viste, at det var muligt at udføre en kvantitativ og reproducerbar fedtbestemmelse af prøvemængder på 1-2 g med SFE på under 30 minutter, hvilket kan sammenholdes med de ofte op mod 24 timer med Soxhlet. Det viste sig, at den ekstraherede olie fra SFE havde et meget lavere indhold af phospholipider end olien fra Soxhlet; under 0,04% i forhold til 0,6-1,5% i olien fra Soxhlet. Brugen af Co 2 som ekstraktionsmiddel (SFE) til olie er derfor væsentlig mere selektiv end eksempelvis petroleumsether (Soxhlet) og er derfor at foretrække, når det er vigtigt at have adskilte ekstraktioner og analysemetoder for phospholipider og andre amphile stoffer i matrixen. Buskov, S.; Sørensen, H. & Sørensen, J. C. Fedt- og oliebestemmelse med superkritisk væske ekstraktion (SFE). Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 159-167 (95-100), Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed, Holstebro, Danmark. Abstract Lipids, especially fat and plant oils are important constituents of mink feed. Therefore, fast and quantitative extraction and analysis of these compounds are necessary in connection with production and analytical quality control of mink feed. Traditional methods normally uses the Soxhlet procedure and petroleum ether as solvent, but a promising alternative is the relatively new method which uses compressed CO2 as solvent. The effectiveness of SFE compared to the traditional Soxhlet procedure for quantitation of fat and oil content in various plant products was studied. The quantitative data obtained with SFE were equal to those obtained with the Soxhlet procedure with respect to oil and fat contents. The result showed that it was possible to make quantitative and reproducible oil extractions on 1-2 g of sample in less than 30 minutes with SFE compared with up to 24 hours with Soxhlet. However, the oil obtained by SFE had a much lower phospholipids content than oil extract ed by the Soxhlet procedure; lower than about 0.04wt. % compared to 0.6-1.5 wt.% in the oil obtained with Soxhlet. Therefore use of compressed carbon dioxide (SFE) instead of petroleums ether (Soxhlet) seems much more selective and therefore preferable, when it is important to have separate extractions and methods of analyses for phospholipids and other amphiphilic compounds in the matrix. Buskov, S.; Sørensen, H. & Sørensen, J. C. Quantitation of fat and oilcontent with supercritical fluid extraction (SFE). Annual Report 1996 (2nd ed.) 159-167 (95-100), Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Lipider, specielt fedtstoffer og planteolier, er væsentlige bestanddele af minkfoder. Ekstraktion og analyse af disse stoffer er derfor nødvendige i forbindelse med fremstilling og analysemæssig kontrol af minkfoder, samt ved en række pelsdyrforsknings- og forsøgsopgaver (Bjerge-gaard et al., 1995a og 1996; Elnif et al., 1994; Michaelsen et al., 1991, 1992 og 1994). Ved karakterisering af proteiner i minkfoder, minkmælk og minkskind kræves således normalt en forudgående affedtning af materialet, hvor en kvantitativ hurtig og ikkedestruktiv metode til fedtbestemmelse og affedtning er ønskelig. En meget anvendt metode til affedtning er Soxhlet eller Stoldt-

fedtbestemmelse, hvor fedtet fjernes med ether eller petroleumsether (AOAC, 1990). Denne proces eller teknik har imidlertid flere ulemper, herunder sikkerheds- og miljømæssige samt tidsmæssige aspekter, idet det kan tage op mod 12 til 24 timer, afhængig af fedtets tilgængeighed i materialet. Desuden kan teknikken kan være svær at håndtere ved små prøvemængder. Et meget lovende alternativ til de traditionelle fedtekstraktionsmetoder baseret på upolære opløsningsmidler, er muligheden for ekstraktion med komprimerede gasser, specielt CO 2. Metoden kan udføres relativt hurtigt, simpelt og billigt ved brug af laboratoriumskalaudstyr, der har været tilgængelig siden midten af 1980'erne, men som først nu synes at

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

95


Buskov, S.; Sørensen, H. & Sørensen, J. C.

ville få et gennembrud med hensyn til anvendelse af teknikken (Bøwadt & Hawthorne, 1995). I denne artikel er effektiviteten af superkritisk væske ekstraktion (Supercritical fluid extraction; SFE) med CO 2 til bestemmelse af fedt og olieindhold i planteprodukter beskrevet og sammenlignet med traditionelle Soxhletekstraktioner med petro-leumsether som solvent. Teori Ved normale tilstande kan et stof (eks. H2O) eksistere på tre forskellige tilstandsformer (fast(s), væske- (l) og gasform (g)), som er i ligevægt med hinanden i trippelpunktet. Hvis både temperaturen (T) og trykket (P) øges til en kritisk værdi (CP) (T≥TCP og P≥PCP ; tabel 1), vil ligevægten, her mellem gas og væske, ophøre, og der vil kun eksistere én fase, idet densiteten af gasfasen bliver lig densiteten af væskefasen. Denne tilstandsform kaldes den superkritiske tilstand (SC) og giver solventet (gassen) nogle helt specielle egenskaber, der kan udnyttes til ekstraktion af lipider og en række andre stoffer (Brunner, 1994)(figur 1). Tabel 1 Eksempel på kritiske data for nogle mulige solventer til superkritisk ekstraktion. Stofferne er arrangeret efter stigende kritisk densitet. Stof Kritisk Kritisk tryk, Pc Kritisk Dipolmotemp., Tc [K [Bar (Atm)] dens., ? c [g ment, D ( oC)] mL-1] [Debye] CH4 190.6 (46.0 (46.6) 0.16 0.0 82.4) C2H6 305.4 (32.4) 48.8 (49.5) 0.20 0.0 NH3 405.4 73.8 (115.0) 0.23 1.5 (132.4) H2O 647.4 221.2 (224.1) 0.32 0.998 (374.4) CO2 304.1 (31.1) 73.8 (74.8) 0.45 0.0 N2O 309.6 (36.6) 72.4 (73.4) 0.46 0.2

I den superkritiske tilstand bliver densiteten af gassen væskelignende (en fluid) (0.2-1.0 g mL-1) på grund af en høj kompressibilitet, hvilket betyder at opløselighedsegenskaberne nærmer sig egenskaberne for almindelige væsker. De vigtigste fordele ved superkritiske fluids udover den høje densitet er dog de gaslignende egenskaber.

96

Figur 1 Definition af den superkritiske tilstand for et stof. CP angiver det kritiske punkt , hvor T = Tc (kritisk temperatur) og P = Pc (kritisk tryk). Endvidere er angivet trippelpunktet, hvor den faste fase er i ligevægt med væskeog gasfasen.

Eksempelvis er viskositeten væsentlig lavere end en væskes, mens diffusiviteten er noget højere. Kombineret med den høje densitet giver superkritiske fluids derfor en betydelig bedre og hurtigere massetransport i materialet sammenlignet med væsker, hvilket ofte resulterer i en kvantitativ hurtigere ekstraktion (Luque de Castro et al., 1994; Randall, 1982). Temperatur og tryk under ekstraktionen har stor betydning for bl.a. ekstraktionshastigheden, da både densiteten og viskositeten afhænger meget heraf. Øget tryk giver en højere densitet og dermed bedre solventstyrke, mens diffusiviteten falder, idet den er omvendt proportional med densiteten. Modsat for væsker, hvor trykket kun har en lille effekt på viskositeten, giver et øget tryk en højere viskositet for superkritiske fluids (Randall, 1982). Eksempelvis kan en forøgelse af trykket fra 100 til 300 bar have en positiv effekt, mens yderligere trykstigning i nogle tilfælde kan have en negativ effekt, da den højere viskositet og dermed lavere diffusivitet af solventet (dvs. dårligere massetransportegenskaber i matrix) opvejer den øgede solventstyrke. Temperaturen

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Fedt- og oliebestemmelse med superkritisk væske ekstraktion (SFE)

har ofte den modsatte effekt af trykket, men en temperatur lidt højere end den kritiske temperatur vil dog oftest være at foretrække, specielt hvis stoffernes termiske stabilitet er dårlig. Viskositeten og densiteten falder med øget temperatur mens diffusiviteten øges, så derfor kan en ekstraktion, hvor opløseligheden af stofferne er god, ofte optimeres ved at hæve temperaturen, da massetransporten derved forbedres (Luque de Castro et al., 1994; Randall, 1982). Anvendelsen af superkritisk teknik i laboratoriet har flere betydelige fordele fremfor de traditionelle ekstraktionsprocedurer, hvor solventerne ofte er farlige at arbejde med, har miljøskadelig karakter og kan være svære at fjerne fra matrix igen. En af de mest anvendte gasser ved superkritiske ekstraktioner er CO 2 (ca. 90 %), der både miljø- og arbejdsmæssigt har flere fordele, bl.a. da det indgår som en naturlig bestanddel af kulstofkredsløbet. Endvidere er CO 2 ikke kemisk reaktiv, og det er let at fjerne fra prøven efter ekstraktionen pga. dets høje damptryk, som betyder, at der ikke vil være nogen residualeffekt (Bøwadt & Hawthorne, 1995).

Materialer og metoder Til forsøget blev anvendt formalede frøprøver fra raps, Brassica napus L. cv. ‘Apex’ og gul lupin, Lupinus luteus L. cv. ‘Juno’. Endvidere blev der foretaget fedtekstraktion på forskellige rapsprodukter fremstillet ved den vandige enzymkatalyserede rapsekstraktionsproces, udført i Bioraf Danmarks anlæg i Åkirkeby på Bornholm, bl.a. et frysetørret lipid- og proteinholdigt produkt (LIPRO) og en proteinrig fraktion (PRM). Nærmere information om processen er beskrevet tidligere (Jensen et al., 1990; Bjergegaard et al., 1995b; Bjergegaard & Sørensen, 1996). Traditionel Soxhletekstraktion blev udført med 150 mL petroleumsether og ca. 3 g materiale. Ekstraktionstiden var ca. 24 timer, men den blev først stoppet, når petroleumsethergennemløbet var klart. Den superkritiske ekstraktion blev udført med et apparatur fra Isco (Lincoln, Nebrasca) bestående af: Isco 260 D Syringe Pump, Isco Series D Pump controller, Isco SFXTM 2-10 Supercritical Fluid Extractor og Isco Restrictor Temperature Controller (figur 2). Som solvent blev brugt CO 2. Ekstraktionsproceduren blev udført på ca. 1 g materiale ved forskellige tryk og temperaturer.

Figur 2. Det til forsøget anvendte apparatur med pumpe og ekstraktionskammer. Til venstre ses et skematisk flowdiagram for ekstraktionsprocessen (Modifierpumpen blev ikke anvendt).

Phosphorindhold blev kvantificeret efter standard AOCS-metode. Phosphorindholdet Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

97


Fedt- og oliebestemmelse med superkritisk væske ekstraktion (SFE)

blev omreg-net til phospholipidindhold ved multiplikation med en faktor 30 (Gennemsnitlig molvægts-forhold mellem phosphor og phospholipid i soyabønneolie) (AOCS, 1994). Resultater og diskussion Anvendelse af Soxhlet-metoden til mange forskellige typer væskeekstraktioner er meget udbredt, både i laboratoriet og i industrien i modificeret form. Metoden er dog tidskrævende og har i mange tilfælde begrænset anvendelsesmulighed, hvis der arbejdes med meget små prøvemængder, hvor ekstraktionsresten skal genanvendes eller hvor man er interesseret i en rimelig selektiv ekstraktion. Superkritisk ekstrak-tion kan løse mange af disse problemer, da det er muligt at arbejde med meget små prøvemængder samtidig med, at ekstraktionen kan være væsentlig mere selektiv end en Soxhlet-væskeekstraktion. Det er dog ofte nødvendigt at undersøge effekten af forskellige parametre som temperatur og tryk, før ekstraktionen bliver hurtig og kvantitativ. Optimering af betingelserne for en kvantitativ ekstraktion af olie blev udført på den frysetørrede LIPRO-matrix ved en ekstraktionstid på 30 min. Som det fremgår af figur 3 havde både temperatur og tryk indflydelse på ekstraktionen af lipider. Ved 100 og 200 bar var det kun en meget lille del af den samlede mængde lipider, som blev ekstraheret, mens effektiviteten nærmede sig 100 % (sammenlignet med Soxhlet), når trykket blev større end 300 bar. Den totale mængde ekstraheret lipid efter 30 min. var generelt voksende for stigende tryk, uafhængig af temperaturen. Det var dog tydeligt, at temperaturen havde en direkte indflydelse på ekstraktionen af lipider, idet mængden ved lavere tryk var faldende for stigende temperatur. Forskellen sås tydeligst ved temperaturforøgelsen fra 50 oC til 75 oC; ved et tryk (P) på 200 bar kunne der ved 50 oC ekstraheres synlige mængder olie ud, hvilket ikke var tilfældet ved 75, 100 og 125 oC. Disse resultater syntes direkte at være relateret til densiteten (? ) af den superkritiske CO 2, som er af stor betydning ved ekstraktion af lipider. Ved 200 bar, 50 oC er ? CO2 ≈ 0.8 g mL-1, mens ? CO2, 75 C ≈0.6 g mL-1. Det tyder derfor på, at det 98

ikke har været muligt at ekstrahere lipider ud af matrix ved en CO 2-densitet mindre end ca. 0.6 g mL-1. Ved P ≥ 300 bar var CO 2-densiteten ≥ 0.6 g mL-1 for alle temperaturer, hvilket resulterede i en større mængde ekstraheret lipid. Tilsvarende resultater er fundet i tidligere forsøg, hvor det ikke var muligt at ekstrahere lavmolekylære lipider ved ? CO2 < 0.4 g mL-1, mens det ved ? CO2 ≤ 0.6 g mL-1 hovedsageligt kun var muligt at ekstrahere de frie fedtsyrer. Triglycerider m.v. kunne som regel ekstraheres ved ? ≥0.6 g mL-1, også betegnet “det øvre fedtbånd” (Gere et al., 1993; Gere & Derrico, 1994).

Figur 3 Ekstraktion af olie ved varieret temperatur og tryk, angivet som procent af total mængde petroleumsetherekstraherbart (Soxhlet). Ekstraktionstid 30 min.

På baggrund af disse resultater blev det derfor valgt at arbejde med et CO 2-tryk på 500 bar og en ekstraktortemperatur på 75oC, idet disse parametre gav en hurtig ekstraktion uden at ødelægge den resterende matrix synligt. En sammenlignende ekstraktion af lipider fra de nævnte materialer med henholdsvis Soxhlet og SFE viste, at den superkritiske teknik kunne ekstrahere omtrent den samme mængde olie som Soxhletmetoden (figur 4). Som det fremgår gav beregningerne på baggrund af SFE et lidt mindre olieindhold end Soxhlet for alle prøvetyper (LIPRO, PRM, raps- og lupinfrø), hvilket sandsynligvis skyldtes et meget lavere indhold af phosphor (phospholipider) i olien ekstraheret med SFE-teknik (figur 5). Indholdet af phospholipider i olien fra den superkritiske ekstraktion var meget lavere end fundet for olien, opnået med den traditionelle Soxhletmetode.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Buskov, S.; Sørensen, H. & Sørensen, J. C.

Generelt var indholdet mere end 20 gange lavere, hvilket viser, at CO 2 som ekstraktionsmiddel til olie er væsentlig mere selektiv end eksempelvis Soxhletpetroleumsether (figur 5).

Figur 4. Indhold af olie i LIPRO, PRM, Raps- og Lupinfrø bestemt med Soxhlet og SFE (500 bar, 75°C)

Figur 5. Indhold af phospholipider i olien fra Soxhlet og SFE. Indholdet er beregnet som 30 x phosphorindhold. Oliemængden fra ekstraktionerne på lupinfrøene var for lille til kvantificering og er derfor ikke medtaget.

Lignende resultater er tidligere fundet af bl.a. Friedrich et al. (1982), der anvendte SC-CO 2 til ekstraktion af soyabønneolie. Her blev der fundet et phosphorindhold på 45 ppm (0.14 % phospholipider (PL)) mod 505 ppm (1.52 % PL) i olien fra hexanekstraktion (Soxhlet). Ved ekstraktion af olie fra hvedespirer blev der målt et phosphorindhold på 30 ppm (0.09 % PL) mod 639 ppm (1.92 % PL) ved hexanekstraktion (Taniguchi et al., 1985). Fattori et al. (1987) målte et indhold på under 7 ppm (0.02 % PL) i olie fra rapsfrø. Det lavere indhold af phospholipider ved ekstraktion med CO 2 blev forklaret med en meget lav opløselighed af phospholipider i SC-CO 2, mens variationen i indholdet ved ekstraktion af olie fra de forskellige udgangs-materialer sandsynligvis skyldtes forskellig polaritet af phospholipiderne afhængig af materiale (Fattori et al., 1987; Friedrich et al., 1982).

anbefalelsesværdig. Da indholdet af phosphor (phospholipider) i den ekstraherede olie fra SFE (<0.04 %) var væsentlig lavere end i olien fra Soxhlet (0.6-1.5 %) vil metoden være velegnet, hvor der ønskes korrekt bestemmelse af fedtstof og olie uden interferens fra phospholipider og en række andre amphifile stoffer. SFE er desuden velegnet som affedtnings-procedure i forsøg, hvor det er vigtigt at have phospholipiderne tilbage i residualen, og det er vist, at der efterfølgende kan foretages SFE af phospholipider ved ændrede ekstraktions-betingelser. Resultaterne viste, at det var muligt at udføre en kvantitativ og reproducerbar fedtbe-stemmelse / affedtning af små prøvemængder (<1-2 g) med SFE på under 30 min, hvilket er hurtigt sammenlignet de ofte op mod 24 timer, der kan være behov for ved Soxhletekstraktion.

Konklusion De sammenlignelige resultater for ekstraktion af olie med Soxhlet og SFE viser, at superkritisk ekstraktion som metode til affedtning af forskellige planteprodukter og / eller kvantifi-cering af olieindhold er

Litteratur AOAC, 1990. Fat (Crude) or ether extract in animal feed and in Pet food. AOAC official methods of analysis (1990) 920.39 and 954.02: 79-80. AOCS, 1994. Phosphorus. AOCS Official

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

99


Buskov, S.; Sørensen, H. & Sørensen, J. C.

Method Ca 12-55 (1992). In: Official methods and recommended practices of the American Oil Chemists’ Society, 4. ed. AOCS Press, USA. Bjergegaard, C., Hillemann, G., Ingvardsen, L. & Sørensen, H. 1995a. Raps og rapsprodukter i foder til mink. Faglig Årsberetning, Dansk Pelsdyravlerforening, Holstebro: 67-78. Bjergegaard, C., Ingvardsen, L. & Sørensen, H. 1995b. Processing of oilseed rape using the enzyme based technique and a simple step to removal of minor parts of the dietary fibres result in appreciable increased digestibility of rapeseed protein and energy. GCIRC Bulletin, 11: 120-130. Bjergegaard, C., Mortensen, K. & Sørensen, H. 1996. Proteinaser, a-amylase og lipaser fra minkpancreas i relation til foderudnyttelse og in vitro bestemmelse af foderkvalitet. Faglig Årsberetning - PFR: 189-200. Bjergegaard, C. & Sørensen, H. 1996. Antinutritional compounds in feed and food. In: Proceedings of "4th International Feed Production Conference". Piacenza, Italy, 29pp. Brunner, G. 1994. Gas extraction. An introduction to fundamentals of supercritical fluids and the application to separation processes. In: Baumgärtel, H., Franck, E.U. & Grünbein, W., (Eds.). Topics in physical chemistry. Vol. 4. Steinkopff Darmstadt, Springer, New York. Bøwadt, S. & Hawthorne, S.B. 1995. Supercritical fluid extraction in environmental analysis. J. Chrom. A. 703: 549-571. Elnif, J., Mortensen, K., Olesen, C.R. & Sørensen, H. 1994. Lipase activity in pancreas from mink (In Danish). Faglig Årsberetning PFR: 39-48. Fattori, M., Bulley, N.R. & Meisen, A. 1987. Fatty acid and phosphorus contents of canola seed extracts obtained with supercritical carbondioxide. J. Agric. Food Chem. 35: 739743.

100

Friedrich, J.P., List, G.R. & Heakin, A.J. 1982. Petroleum-free extraction of oil from soybeans with supercritical CO 2. JAOCS 59(7):288-292. Gere, D.R. & Derrico, E.M. 1994. SFE theory to practice - First principles and method development, Part I. LC-GC 12(5): 352-366. Gere, D.R., Knipe, C.R., Castelli, P., Hedrick, J., Randall, L.G. , Orolin, J., SchulenbergSchnell, H., Schuster, R., Lee, H.B. & Doherty, L. 1993. Bridging the automation gap between sample preparation and analysis: An overview of SFE, GC, GC-MS, and HPLC applied to environ-mental samples. J. Chrom. Sci. 31: 246258. Jensen, S.K., Olsen, H.S. & Sørensen, H. 1990. Aqueous enzymatic extraction of oilseed rape resulting in high quality products without hulls and glucosinolate degradation products. GCIRC Bulletin 6: 97. Luque de Castro, M.D., Valcárcel, M. & Terra, M.T. 1994. Analytical supercritical fluid extraction. Springer-Verlag, Berlin, Tyskland. Michaelsen, S., Møller, P., Schrøder, M. -B. & Sørensen, H. 1991. Protein and amino acid composition of mink skin: Topographic variations and relation to fur quality. In: Proceedings of NJF Seminarium No. 200. Esbo, Finland: 68-81. Michaelsen, S., Schrøder, M. -B. & Sørensen, H. 1992. Capillary electrophoresis as an efficient tool in studies of pelt glycosaminoglycans. Norvegian J. Agric. Sci., Suppl., 9: 604-612. Michaelsen, S., Møller, P. & Sørensen, H. 1994. Analysis of dansyl amino acids in feed stuffs and skin by micellar electrokinetic capillary chromatography. J. Chrom. 680: 299-310. Randall, L.G. 1982. The present status of dense (supercritical) gas extraction and dense gas chromatography: Impetus for DGC/MS development. Sep. Sci. Tech. 17(1): 1-118. Taniguchi, M., Tsuji, T., Shibata, M. & Kobayshi, T. 1985. Extraction of oils from wheat germ with supercritical carbon dioxide. Agric. Biol. Chem. 49(8): 2367-2372

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Indhold af elastin og opløseligt kollagen i tørrede skind fra mink fodret med fedt af forskellig kvalitet Bent Riis1 og Christian Friis Børsting2 Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele. Afdeling for Råvarekvalitet 1, Afdeling for Ernæring2 . Sammendrag I dag anvendes mink skind til mange forskellig formål, og skindene bruges ikke længere alene til klassiske minkpelse. Denne trend bevirker, at skindene må opfylde yderligere kvalitetskrav ligesom hår, skind og farve skal være af god kvalitet. Et af kravene, som synes at være af større og større betydning er en ensartet strækbarhed. Et minkskinds strækbarhed er afhængigt af skindets proteinsammensætning, som er meget kompleks. Elastin og collagen er vigtige for et skinds strækbarhed, og disse forsøg blev udført med henblik på at måle indholdet af disse to strukturelle komponenter i forhold til kvaliteten af foderfedtet anvendt til dyrene. I forsøgene har man målt indholdet af uopløseligt elastin og opløselig collagen. Undersøgelsen blev foretaget på 24 tørrede minkskind stammende fra pastel hanmink fodret med fiskeolie som eneste fedtkilde gennem hele vækstperioden. Skindene blev behandlet som ved den almindelige procedure for forsøgsfarmen.. Konklusionen er, at hvis minkene blev fodret med foderfedt af lav kvalitet påvirker dette proteinindholdet, hvilket igen påvirker skindenes strækbarhed i negativ retning. Resultatet viser, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem kvaliteten af foderfedt og indholdet af collagen, men det er teknisk muligt at påvirke proteinsammensætningen af skindet ved ændring af foderfedtet gennem vækstperioden. Det foreløbige resultat antyder, at det er muligt at påvirke minkskindenes indhold af elastin og dermed påvirke skindenes strækbarhed ved at ændre på sammensætningen af foderet. Hvorvidt det er praktisk muligt at udnytte disse sammenhænge i almindelig minkproduktion bør undersøges yderligere under inddragelse af større forsøgsserier. Riis, B. & Børsting, C. F. Indhold af elastin og opløseligt kollagen i tørrede skind fra mink foderet med fedt af forskellig kvalitet. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 169-174 (101-104), Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed, Holstebro, Danmark. Abstract Today mink skins are used for a variety of different purposes, and the skins are no longer used solely for classical fur coats. Because of this trend, the skin must fulfil additional quality demands as well as have good hair and skin quality and colour. One of the demands which seems to be of growing importance is a uniform ability for the skin to respond to stretching. A mink skin’s ability to respond to stretching is determined by the molecular composition of the skin. This is a very complex mixture of many organic compounds with a large proportion of proteins carrying different posttranslational modifications. Elastin and collagen are important for a skin’s stretchability, and these tests were performed in order to measure the content of these two structural components in relation to the quality of fat fed to the animals. The experiments have measured the content of insoluble elastin and soluble collagen. 24 dried mink skins from pastel male minks were used for the investigation. The minks were fed fish oil as the sole fat source during the period of growth and the skins were treated according to the normal procedure of the experimental mink farm. The conclusion is that feeding the animals fat of lower quality affects the content of proteins responsible for the elasticity of the skin in a negative direction. The results of fat quality versus the content of collagen are inconclusive, but it is possible to influence the protein composition of the skin by changing the fat given to the animals during the growth period. Preliminary, it seems as if it is possible to change the stretchability of the mink skins by manipulating the feed. Whether it is practically possible to obtain similar results in a normal farm situation with a larger variance in the composition of the feed still has to be tested. Riis, B. & Børsting, C. F. The content of elastin and soluble collagen in dried skins from mink raised on fat of different quality. Annual Report 1996 (2. udg.) 169-174 (101-104), Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro Denmark.

Introduktion og baggrund Minkskind er et kvalitetsprodukt som skal opfylde mange krav med hensyn til kvalitet for at opnå gode priser på auktionerne. I dag ønsker kun-derne store skind med god hårkvalitet og farve, men øget brug af minkskind til “ikke-klassisk” pelsværk kan betyde, at der i fremtiden opstilles yderligere

kvalitetskrav. Et af disse krav er en god og navnlig ensartet strækbarhed af minkskindene. Strækegenskaberne i minkskind, som i alle skind og huder, bestemmes af skindets proteinsam-mensætning, som er meget kompleks (Ross, 1975) Det er navnlig indholdet af de to mest betydende strukturproteiner elastin og kollagen, som

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

101


Riis, B. & Børsting, C. F.

bestemmer skindets strækegenskaber. I minkskind er der udført meget få undersøgelser af disse proteiners mængde og fordeling og deres betydning for minkskindenes fysiske egenskaber kendes derfor ikke. De her beskrevne præli-minære forsøg blev foretaget for at måle, hvor meget elastin og opløseligt kollagen tørrede minkskind indeholder. Herved kan man få et “normalbillede” af disse proteiner og deres fordeling, og det vil blive muligt at sammenligne med væv, f.eks. blodårer, som vides at kunne modstå høje og gentagene strækpåvirkninger. Elastin er en klasse af strukturelle proteiner og består af to underklasser: De opløselige og de uopløselige elastiner. De uopløselige elastiner udgør mere end 90% af det elastin, som findes i skind. Elastin er, som alle proteiner, opbygget af aminosyrer. Ca. 90% af aminosyrerne som findes i elastin er uopløselige i vand ved neutralt pH (Kawazoye et al, 1995). Elastin syntetiseres som en polypeptidkæde, kaldet tropoelastin, hvorefter forskellige modificeringer gør, at der kan dannes mange forskellige typer af elastin proteiner. Kollagen er en bedre beskrevet proteinklasse som består af 20 forskellige typer (I-XX). I skind er kollagen type I det protein som forekommer i den største mængde, og dets egenskaber har derfor afgørende betydning for læderets egenskaber, men andre proteiner har dog også betydning. Mængden og fordelingen af elastin og kollagen bestemmer i hovedtrækkene vævets strækevne, men andre molekyler har dog også betydning. Metoder og materialer Undersøgelsen blev foretaget på 24 tørrede minkskind stammende fra pastel hanmink fodret med fiskeolie som eneste fedtkilde gennem hele vækstperioden. Kvaliteten af olien varierede mellem de 4 hold. Hold 71 fik frisk fiskeolie, medens hold 72-74 fik olie, der var oxideret i stigende grad. Olien var for alle hold tilsat 300 ppm etoxyquin. I hold 71 måltes et peroxidtal på 10 meq/kg olie (frisk olie). Hold 72 udviste et peroxidtal på 30 meq/kg olie. Hold 73 havde et peroxidtal på 70 meq/kg olie og hold 74 et peroxidtal på 100 meq/kg olie. Skindene var skrabet og tørret ved den almin-

102

delige procedure for pelsdyrfarmen. Skindene havde været opbevaret et år ved ca. 10° C og ca. 70 % relativ luftfugtighed, før prøverne blev udtaget og analyseret. Skindstykkerne, som var klippet ud af ryggen på de tørrede minkskind, blev barberet for at befri dem for hår. Hvert skindstykke anvendt til analyserne vejede omkring 1 g. Før prøverne blev analyseret for uopløseligt elastin blev skindstykkerne klippet i små stykker. Prøverne blev vejet, overført til 100 ml 0.1 M NaOH, kogt i nøjagtigt 45 minutter og herefter nedkølet og filtreret igennem et filter. Filteret blev vasket med vand og alkohol og herefter tørret. Det tilbageblevne protein som ikke blev opløst er uopløseligt elastin (Soskel et al, 1987) og mængden blev bestemt ved afvejning. Mængden af opløseligt kollagen blev målt ved, at skindprøverne blev vejet, klippet i små stykker og overført til 6-8 volumimer (v/w) ekstrak-tionsbuffer A (50 mM Tris/HCl pH: 7.5, 1M NaCl, 1 mM PMSF, 2 mM EDTA). Selve ekstraktionen blev udført i 16 timer på et vippebord ved 4oC. Herefter blev mængden af protein i opløsningen bestemt ved hjælp af en farvereaktion, en såkaldt Bradford proteinbestemmelse (Bradford, 1976). Mængden af protein i disse prøver er et udtryk for mængden af opløseligt kollagen. Opløseligt kollagen er et “forløber” molekyle for uopløseligt kollagen, det kollagen som indgår i skindet (Miller & Rhodes, 1982). Resultater Denne forsøgsserie har målt mængden af uopløseligt elastin og opløseligt kollagen i de 24 minkskind. Resultatet af denne forsøgsrække finder en god korrelation mellem mængden af uopløseligt elastin i skindene og kvaliteten af foderfedtet anvendt til de fire forsøgshold (figur 1). Denne sammenhæng er fundet på trods af store variationer mellem prøverne inden for samme hold. Det lavere indhold af elastin i skind fra dyr fodret med dårlig foderfedt kan være forårsaget af en mindre syntese af elastin i dyr som ikke får optimal foder.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Indhold af elastin og opløseligt kollagen i tørrede skind fra mink fodret med fedt af forskellig kvalitet

Figur 1. Resultatet viser sammenhængen mellem foderholdene og mængden af uopløseligt elastin i skindprøverne. Resultaterne er gennemsnit af 6 analyser og standardafvigelsen på prøverne er vist. Hold 71 er fodret med god fedtkvalitet og hold 74 er fodret med den laveste fedtkvalitet.

Man kunne også forestille sig, at minkskind fra forsøgshold 72-74 havde nedbrydning af elastin under opbevaring, men dette er næppe sandsynligt. De fundne værdier er en smule lavere sammenlignet med værdier fundet ved analyse af andre tørrede minkskind (ikke publiceret), men grunden hertil kendes ikke. Forklaringen kan muligvis ligge i mindre forskelle i analyseprocedurerne. Sammen-lignet med værdierne for f.eks elasinindhold i blodårer er de her fundne værdier meget lave, men minkskind skal naturligvis ikke være så elastiske som blodårer. Resultaterne af undersøgelsen af mængden af opløseligt kollagen viste ikke en entydig sammenhæng mellem kvaliteten af foderfedt og mængden af opløseligt kollagen i de analyserede skind (figur 2). Forklaringen på dette kendes ikke. En mulig forklaringerne kan være, at opløseligt kollagen kun udgør en lille andel af den totale kollagenmængde mens en anden forklaring kunne være, at det er vanskeligt at udtrække den opløselige del, når det findes indlejret i et tørt skind. Datamaterialet er desuden ret lille og ved at analysere flere skind er det muligt, at der kan findes en sammenhæng.

Figur 2. Resultatet viser sammenhængen mellem foderholdene og mængden af opløseligt kollagen i prøverne. Resultaterne er gennemsnit af 6 analyser og standardafvigelsen på prøverne er vist. Hold 71 er fodret med god fedtkvalitet og hold 74 er fodret med den dårligste fedtkvalitet.

Det må bemærkes, at sammenhængen mellem minkskinds elasticitet og den nøjagtige sammen-sætning og fordeling af elastin og kollagen ikke kendes på nuværende tidspunkt. Det vides dog, at også andre proteiner og organiske molekyler har en afgørende betydning for et vævs strækbarhed. Konklusion De her fundne indhold af uopløseligt elastin blev mindre, hvis minkene blev fodret med foderfedt af lav kvalitet. Det ser derfor ud til, at fodring med dårlig fedtkvalitet bevirker at skindenes elasticitet nedsættes. Dette foreløbige resultat antyder, at det er muligt at påvirke minkskindenes indhold af elastin og dermed påvirke skindenes strækbarhed ved at ændre på sammensætningen af foderet. Det er derfor måske muligt at ændre på strækegenskaberne i minkskind, såfremt kunderne skulle have specielle ønsker i retning af skind med en større eller mindre strækbarhed. Hvorvidt det er praktisk muligt at udnytte disse sammenhænge i almindelig minkproduktion bør undersøges yderligere under inddragelse af større forsøgsserier.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

103


Riis, B. & Børsting, C. F.

Referencer Bradford, M.M. (1976) A rapid and sensitive method for quantitation of microgram quantities of protein utilizing the principle of protein-dye binding. Anal. Biochem., 72, 24852. Kawazoye, S., Tian, S., Takashima, T., Sunaga, T., Fujitani, N., Higoshino, H. and Matsumura, S. (1995) The mechanism of interaction of sodium dodecyl sulfate with elastic fibers. J. Biochem., 117, 1254-1260. Miller, E.J. Preparation

104

and

Rhodes,

R.K.,

and characterization of the different types of collagen. Meth. Enzymol., 82, 33-64. Ross, R. (1975) Connective tissue cells, cell proliferation and synthesis of extracellular matrix-a review. Philos. Trans. R. Soc. Lond. Biol., 271, 247-259. Soskel, N.T., Wolt, T.B. and Sandberg, L.B. (1987) Isolation and characterization of insoluble and soluble elastin. Meth. Enzymol., 144, 196-214.

(1982)

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 1996 2. udg.


Undersøgelser af hår fra sølvræve med defekten “krøllede hår” Bent Riis Afdelingen for Råvarekvalitet, Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele Sammendrag Farmræve skal have en perfekt pels med perfekte hår hvis man skal opnå maksimum priser på auktionerne. Desværre lider nogle ræve af gentiske defekter, som forringer pels- og hårkvalitet. Nogle af disse defekter nedarves som recessive genetiske egenskaber. Dette betyder, at dyr kan være bærere af defekten, uden at det kan ses. Det ideelle ville være, at teste avlsdyr for de forskellige genetiske defekter. Dette ville kræve simple og billige biokemiske undersøgelser – men sådanne undersøgelser er endnu ikke tilgængelige. Pelsdefekten ”krøllede hår” optræder hos sølvræve og krydsninger mellem blåræve og sølvræve. Man ved, at defekten kommer til udtryk i varierende grader og at kun en del af dækhåret er påvirket. Tilsvarende hårdefekter er beskrevet hos andre arter f.eks. hos mus og hos mennesker. I dette projekt blev der anvendt sølvræve – både normale dyr og dyr som udviste pelsdefekten. Samtlige dyr kom fra Statens Husdyrbrugforsøg, Forskningscenter Foulum, Danmark – Afdelingen for pelsdyr og de blev fodret med standardfoder. Der blev foretaget en scanning elektron mikroskopi analyse (SEM) af hårmaterialet, som var dæk- og underuld afklippet fra sommerpels, i henhold til producenten af SEM-udstyret (Philips, Holland). Alle aminosyrehydrolyser blev udført ved 110° C i 16 timer efterfulgt af HPLC analyser, som beskrevet af producenten af HPLC-udstyret (Hewlet Packard, USA). Analyserne blev udført med parallelle analyser under tilsætning af standarder indeholdende de anførte aminosyrer samt en modificerede aminosyre Citrullin. Scanning elektron mikroskopi analyser, foretaget i forbindelse med denne undersøgelse viser, at de påvirkede dækhår er udsat for en kollaps i dele af hårets indre struktur, den såkaldte medulla. Grunden til denne kollaps kendes ikke, men en defekt i opbygningen af dækhårets medulla er meget sandsynlig. En aminosyreanalyse på såvel ”defekte” som almindelige dækhår viser en forskel i indholdet af Citrullin., som er et derivat af Arginin. Citrullin findes hovedsagelig i medulla og i den Indre Rod Skede, IRS. Det kunne konstateres, at hår med defekten havde et signifikant højere indhold af Citrullin end hår uden defekten. Hvorvidt denne unormalitet er en direkte følge af den genetiske defekt eller blot er udtryk for, at IRS ikke afkastes på normal vis, vides ikke på nuværende tidspunkt. De her opnåede resultater viser, at defekten ”krøllede hår” skal henføres til problemer med hårets medulla, som kollapser. Desværre har man endnu ikke på nuværende tidspunkt identificeret og karakteriseret de proteiner, som danne hårets medulle. Dette betyder, at det ikke er muligt at lave genetiske tests for at afsløre de dyr, der bærer de unormale gener, som styrer opbygningen af hårets medulla. Det vil derfor tage lang tid at udvikle en biokemisk test, som kan undersøge farmerævene for krøllet hår og det vil kræve en ret stor forskningsmæssig indsats. Riis, B. Undersøgelser af hår fra sølvræve med defekten “krøllede hår”. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 175180 (105-110). Abstract Farmed foxes must have a perfect fur with perfect hairs to obtain maximum prices at the auct ions. Unfortunately, some foxes suffer from genetic defects which impair the quality of the fur and hairs. Some of these defects are inherited as recessive genetic traits. This means that affected animals can pass the trait on to their offspring without the defect being visible on the parent animal. Ideally, breeding animals should be tested for the various genetic defects. This will require simple and inexpensive biochemical tests – but such tests are not yet available. A hair defect, commonly known as “cu rly hairs” is found in silver foxes and crosses between silver foxes and blue foxes. It is known that the defect can be expressed to various degrees and that only part of the guard hair is affected. Similar hair defects have been described in other species, including mice and man. Silver foxes, both normal animals and foxes displaying the “curly hair” defect, were used in this project. All animals were from the Fur Animal Farm situated at the Danish Institute of Agricultural Science, Research Centre Foulum, Denmark and fed according to standard for the farm. Summer coat hairs were cut from the animal. Scanning electron microscopy (SEM) was performed according to the manufacturer of the SEM equipment (Philips, Holland) after coating of the specimens. All amino acids hydrolysis at 110°C for 16 hours, followed by HPLC analysis as described by the producer of the equipment (Hewlet Packard, USA) with standard amino acids plus Citrullin included in parallel runs. Scanning electron microscopy analyses clearly show a collapse in some parts of the affected hairs. The reason for this collapse is not known, but a defect in the build-up of the guard hair medulla is very likely. Amino acid analysis carried out on affected and normal guard hairs shows a difference in the content of Citrulline, an amino acide derived from Arginine. Citrulline is mainly found in the medulla and in the Inner Root Sheet, IRS. It was found that the affected hairs had a significantly higher content of Citrulline compared to unaffected hairs. Whether this finding is a biochemical marker for curly hairs or because the IRS is stuck in the crevices on affected hairs, is not clear at present. These results indicate that the defect “curly hair” is caused by af defect in the affected hairs’ medulla. Unfortunately, the proteins and hence of the genes involved in the synthesis of the hairs medulla are not characterized at present. This means it is not possible to develop a genetic test able to reveal the carrier animals at the present time and such tests must await identification of the Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

105


Riis, B. genes and gene products involved in the medulla. A biochemical test for the defect “curly hairs” in farmed foxes will therefore take some time to develop and will require a large research effort. Riis, B. Investigations of hairs from silver foxes displaying the “curly hair” defect. Annual Report 1996 (2nd ed.) 175-180 (105-110).

Introduktion Pelsdyr, herunder sølvræve, har kun optimal værdi for avleren hvis pelsen er perfekt og man herved kan opnå en rimelig pris ved salg af skindet, eller hvis dyret kan indgå i avlen. Pelsdyr kan lide af forskellige genetiske defekter, som gør, at skindets eller hårenes kvalitet nedsættes. En ubehagelig ting ved nogle af disse defekter er, at dyret kan være bærer af defekten, uden at det kan ses. Det er herved muligt at unger efter forældredyr som er såkaldt “skjulte bærer” kan være påvirkede af defekten og derfor reelt er værdiløse. Dette er grunden til, at det er væsentlig at udvikle billige og simple biokemiske metoder til at afsløre de forskellige genetiske defekter. Ved brug af sådanne metoder kan avlsdyr testes og dyr, som har defekten, kan udelukkes fra avlen. Pelsdefekten “krøllede hår” eller “krøllede ræve” optræder hos sølvræve (Vulpes vulpes) og krydsninger mellem blåræve (Apopex lagopus) og sølvræve. Den blev første gang beskrevet i Finland for 10 år siden. På trods af et større antal undersøgelser af defekten kendes den nøjagtige årsag endnu ikke. Det vides, at defekten er genetisk betinget, videregives som et risicivt træk og kan udtrykkes i varierende grader (Saarenmaa and Niemelä, 1989). Tidligere har man undersøgt hårenes indhold af forskellige spormetaller og der er foretaget undersøgelser af kinaseaktiviteter i den hårproducerende hud (Riis, 1996). Det vides, at defekten i genetisk prædisponerede dyr kan udløses af udefra kommende faktorer, som f.eks. ved at skifte foder (Outi Lohi, personlig meddelelse). Tilsvarende hårdefekter er beskrevet hos andre arter f.eks. hos mus og hos mennesker. Defekten kan ses ved at påvirkede dyr har relativ spredt hårvækst og pelsen ser ud som om den er krøllet - heraf navnet på defekten “krøllede ræve” eller “krøllede hår”. Ser man nærmere på de påvirkede dækhår, viser det sig, at visse dele af hårene er "faldt sammen". Håret bliver derfor unormalt af udseende, det bøjer og bliver krøllet.

106

Materialer og metoder Sølvræve: Hårmaterialet var dæk- og underuld afklippet fra sommerpels af normale- såvel som fra sølvræve, der udtrykker pelsdefekten i varierende grad. Alle forsøgsdyr blev fodret med standardfoder på Pelsdyrfarmen ved Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum. Aminosyre analyser: Aminosyreanalyserne blev udført efter syrehydrolyse af de affedtede hårprøver under vakuum ved 110oC i 16 timer, efterfulgt af HPLC analyse, som beskrevet af producenten af HPLC-udstyret (Hewlet Packard, USA). Analyserne blev udført med parallelle analyser under tilsætning af standarder indeholdende de anførte aminosyrer samt den modificerede aminosyre Citrullin. Scanning elektron mikroskopi: Koatning af dæk- og underuld blev udført med metallisk uran, som beskrevet (Murphy, 1982). Scanning elektron mikroskopi (SEM) blev udført efter anvisninger af producenten af SEM-20 udstyret (Philips, Holland) under anvendelse af Digital VAX-computer kontrolleret software med brug af en PC-controler. Resultater og diskussion Scanning elektron mikroskopi analyser, foretaget i forbindelse med denne undersøgelse viser at de påvirkede dækhår er udsat for en kolaps i dele af hårets indre struktur, den såkaldte medulla. Til-varende undersøgelser foretaget på underuld viser ingen forskel (data ikke vist). Det ses klart på bil-ede nummer 1 (forstørrelse x 60) som er en opta-gelse af to dækhår, et som udviser defekten og et som ikke viser nogen defekt. Billede nummer 3 (forstørrelse x 478) viser samme hår i større forstørrelse med flere detaljer fra et påvirket dækhår. Dette viser, at hårets såkaldte “indre rodskede” (IRS) ikke afkastes når håret bryder gennem huden, men “klæber” til de opståede fordybninger på hårets overflade. Normale hår har ikke disse fordybninger og her afstødes IRS

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Undersøgelser af hår fra sølvræve med defekten ”krøllede hår”

som det fremgår af billede nummer 2 (forstørrelse x 38) og billede nummer 4 (forstørrelse x 618).

Billedserie 1. Billede 1 viser en Scanning Elektron Mikroskopi, SEM, optagelse af et krøllet dækhår fra en sølvræv med pelsdefekten “krøllede hår” og hårets kollaps ses tydelig (x 60). På samme billede ses et øjensynlig normalt hår fra samme dyr. Billede 2 viser SEM af normale dækhår fra en sølvræv (x 38). Billede 3 viser detaljer af et krøllet hår, og tilstedeværelsen af “indre rodskede” som klæber til hårets fordybning ses tydeligt (x 478). Billede 4 viser et normalt dækhår fra en sølvrævs sommerpels i stor forstørrelse (x 618).

Aminosyreanlyserne viser, at fordelingen af de analyserede animosyrer ligner den fordeling man finder i hundehår. Ser man på fordelingen af den specielle aminosyre Citrullin, som er et derivat af Arginin, ser man, at der er en større molprocent i påvirkede dækhår (tabel 1). Dette skyldes at det

“indre rodskede”, IRS, indeholder proteinet Trichohyalin, et specielt protein som har stor procentvis indehold af Citrullin (Steinert and Idler, 1979; Steinert, and Rogers, 1979). Dette viser, at IRS klæber til defekte hår og ikke afkastes som normale dækhår gør når disse bryder igennem hudens overflade (Rogers et al., 1991).

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

107


Riis, B.

Tabel 1. Fordeling af aminosyre i prøver fra dækhår og underuld fra normale og “krøllede sølvræve”. Tabellen viser fordelingen af molprocenter og måleusikkerheden er ca. 10%. Aminosyre Aspargin eller Asparginsyre Glutanine eller Glutaminsyre Serin Histidin Glysin Threonin Cystein Alanin Argenin Tyrosin Valin Methionin Phenylalanin Isoleusin Leusin Lysin Prolin Citrullin I alt

Krøllet sølvræv, dækhår 6,08 13,33 10,12 1,08 8,38 5,45 11,62 5,00 5,08 3,06 4,82 1,10 2,33 2,65 7,17 3,74 6,15 2,83 100,0

Fra aminosyreanalysen kan det ses, at defekte dækhår har en større molprocent af den specielle aminosyre Citrullin end undersøgelsen finder hos normale hår. Hvorvidt denne unormalitet er en direkte følge af den genetiske defekt eller blot er udtryk for at IRS ikke afkastes på normal vis vides ikke. Konklusion De her opnåede resultater viser, at defekten “krøllede hår” hos sølvræve skal henføres til problemer med hårets medulla som kollapser. Dette kollaps, hvor håret danner hulheder forårsager, at det “indre rodskede” ikke afstødes håret på normal vis. De grundliggende biokemiske defekter, som betinger denne “medulla-kollaps”, har ikke kunnet afsløres og følgelig er det ikke muligt, at identificere de hårproteiner som er unormale. Problemet er, at man på nuværende tidspunkt ikke har identificeret og karakteriseret de proteiner som danner hårets medulla. Det er derfor, på det foreliggende grundlag, ikke muligt at udpege de unormale gener og det er derfor heller ikke muligt at lave genetiske tests for at afsløre sølvræve som bærer de unormale gener. Antallet af mulige gener, hvor defekten skal 108

Normal sølvræv, dækhår 5,7 11,79 10,95 1,01 9,2 5,64 13,66 4,67 5,43 3,44 4,78 0,93 2,12 2,46 6,50 3,35 6,29 2,08 100,0

Krøllet sølvræv, Normal sølvræv, underuld underuld 5,64 11,39 11,31 1,08 7,05 6,23 15,87 4,75 5,90 2,53 4,92 0,97 1,98 2,53 6,16 3,15 7,20 1,33 100,0

5,69 11,61 11,31 1,08 7,07 6,26 15,13 4,77 5,77 2,57 4,95 0,99 2,10 2,54 6,40 3,12 7,12 1,49 100,0

søges, er nu mere begrænset end tidligere. Der er ikke tvivl om, at defekten skal søges i gener som styrer opbygningen af hårets medulla og hvor “krøllede ræve” udviser kollaps i dækhårenes medulla-struktur. Fremtidige undersøgelser vil koncentrere sig om at identificere og karakteriserer genprodukter, som medvirker til opbygning af hårets medulla og på denne måde være medvirkende til at alsløre de basale defekter i ræve med “krøllede hår”. Denne strategi vil potentielt være anvendelig til at lave en test, som kan afsløre om et dyr bærer på defekten. Det må dog påpeges at udviklingen af sådanne genetiske tests ikke er lige om hjørnet og vil kræve en ret stor forskningsmæssig indsats. Noter Dette projekt blev praktisk udført hos Department of Agricultural Science, Waite Institute, University of Adelaide, Adelaide, Australien samt hos CEMMSA, Schoole of Medicine, North Terrace, University of Adelaide, Adelaide, Australien og blev delvist financieret af OECD under projektet “Use of transgenic animals as a model for studying protein biosynthesis of keratins in hair follicles”. Jeg takker professor George E.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Undersøgelser af hår fra sølvræve med defekten ”krøllede hår”

Rogers (Waite Institute) og Dr. Marylin Henderson, (CEMMSA) for hjælp og vejledning med at udføre de her viste analyser og optagelser. Referencer Murphy, J.A. (1982) Considerations, materials and procedures for specimen mounting prior to scanning electron microscopic examination. Scanning Electron Microsc. 1982 (II) 657-696. Riis, B., (1996) In vitro protein kinase activity of skin biopsies from silver foxes displaying the “curly hair” defect. Scientifur 20, 345-249.

Rogers, G.E., Fietz, M.S. and Fratini, A. (1991) Trichohyalin and matrix proteins. Ann. N.Y. Acad. Sci. 642, 646-680. Saarenmaa, K. and Niemelä, P. (1989) Inheritance of curly hair in silver foxes (Vulpes vulpes). In Swedish. NJF Seminar, Stockholm, Sweden. Steinert, P.M. and Idler, W.W. (1979) Postsyntetic modifications of mammalian epidermal a-keratin. Biochemistry. 18, 56645669. Steinert, P.M. and Rogers, G.E. (1973) In vitro studies on the synthesis of guinea pig hair keratin proteins. Biochem. Biophys. Acta, 312, 403-12.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

109


110

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 1996 2. udg.


Undersøgelse af pelsudvikling og -kvalitet hos pastelmink fodret ved varierende proteinniveauer i løbet af vækstperioden Palle V. Rasmussen & Christian F. Børsting

Forskningscenter Foulum, Statens Husdyrbrugsforsøg, Afdelingerne for Råvarekvalitet og Ernæring Sammendrag Sætning af vinterpels i perioden 24. aug. til 21. nov. blev undersøgt hos tre grupper pastel han-mink, som fik foder med et normalt (35% af OE) eller et lavt (20% af OE) proteinindhold i forskellige faser i vækstperioden fra 27. juni til 21. november. Hold 1 (N=14) fik foder med lavt proteinindhold og hold 3 (N=15) fik foder med nomalt proteinindhold gennem hele forsøgsperioden. For hold 2 (N=11) blev proteinindholdet i foderet ændret fra det normalt til lavt den 24. aug. Der blev taget hudbiopsier på 6 forskellige datoer fra 24. aug. til 21. nov. Histo-morphologiske, sensoriske og fysiske metoder blev anvendt til at karakterisere hårmængde og skindkvalitet. Fra starten af forsøget og indtil 24. aug. optog hold 1 mere energi end de andre hold. På trods af forskellen var gennemsnitsvægten for hold 1 kun 1596 g i forhold til 1673 og 1642 g for henholdsvis hold 2 og 3. Ved pelsning var vægten for hold 2 (1963 g) kun lidt højere end hold vægten for hold 1 (1927 g) hvorimod hold 3 havde den højeste vægt (2114 g). Rasmussen, P. V., Børsting, C. F. Undersøgelse af pelsudvikling og –kvalitet hos pastelmink fodret ved varierende proteinniveauer i løbet af vækstperioden. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 181-189 (111116).Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract The development of the winter coat during the period 24 Aug. to 21 Nov. was studied in three groups of pastel male mink, fed a normal (35% of ME) or a low (20% of ME) protein level in different phases of the growth period from 27 June until 21 Nov. Group 1 (N=14) was fed the low protein level and group 3 (N=15) was fed the normal level throughout the experiment. For group 2 (N=11) dietary protein level was changed from the normal to the low level on 24 Aug. Skin biopsies were taken on six dates from 24 Aug. to 21 Nov. Histo-morphological, sensorial and physical methods were used to characterise hair quantity and fur quality. From the beginning of the experiment and until 24 Aug. animals of group one consumed more energy than the other groups. Despite this difference the mean weight of group one was only 1596 g compared to 1673 g and 1642 g in groups two and three, respectively. At pelting the weight of group 2 (1963 g) was only slightly higher compared to group one (1927 g), whereas the weight of group three was highest (2114 g). Rasmussen, P. V., Børsting, C. F. Fur development and quality in pastel mink fed at varying protein levels during the growth period. Annual Report 1996 (2nd ed.) 181-189 (111-116). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Baggrund og formål Tidligere forsøg med mink vedrørende optimering af foderets proteinniveau og aminosyresammensætning i vækstperioden har vist, at ved fodring med gængse fodermidler opnås den bedste pelskvalitet, når protein udgør minimum 30 % af foderets omsættelige energi (OE). Da 65-70 % af årets foder fremstilles i perioden fra juli til pelsning, vil yderligere besparelser kunne opnås, hvis 30 % ikke er nødvendig i hele denne periode. Set i dette lys vil det have betydning at vide, hvornår der indtræder forskelle i pelsens udvikling, når man sammenligner normalt fodrede mink med mink, hvor foderets proteinniveau enten er meget lavt i hele vækstperioden eller i

de sidste tre måneder af denne. Formålet med dette forsøg var derfor at belyse vinterpelsens udvikling hos mink fodret ved normalt henholdsvis lavt proteinniveau, samt hos mink, hvis proteintildeling blev ændret fra det normale til det lave niveau kort før tidspunktet, hvor vinterpelsens hår begynder at vokse frem. Materiale og metoder I forsøget indgik 3 hold med hver 15 pastelhanner, der blev sat i bur med 15 tæver, der dog ikke indgik i undersøgelsen af selve pelsudviklingen. For at få et ensartet genetisk materiale i de tre hold, blev der fra hvert af 15 kuld udvalgt 3 helbrødre, der blev fordelt tilfældigt

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

111


Rasmussen, P. V., Børsting, C. F.

på de tre hold. Hold 1: 20% af OE fra protein i hele forsøgsperioden fra 27. juni til pelsning den 21. november. Hold 2: 35% af OE fra protein fra 27. juni til 24 august, og derefter 20% af OE fra protein. Hold 3: 35% af OE fra protein i hele forsøgsperioden. Foderet blev leveret fra Forsøgsfarm Vest og blev lavet sammen med foder til de såkaldte målepindhold, der i 1994 fik 20 % henholdsvis 35 % af OE fra protein. Foderblandingernes råvaresammensætning er beskrevet i forbindelse forsøgene på Vest (Børsting et al., 1996). Analyse af hår i hudbiopsier I forbindelse med vejning og længdemåling i vækstperioden blev der, med ca. 14 dages mellemrum, udtaget en hudprøve fra hvert dyr. Prøverne, der var 4 mm i diameter, blev udtaget skiftevis fra højre og venstre hofteområde under total bedøvelse. Med speciel vævsbehandling blev horisontale snit af de pågældende hudprøver undersøgt mikrosko-pisk med henblik på at fremskaffe data bl.a. vedrørende de enkelte hårs vækstfase samt antallet og grupperingen af hårene. I lysmikro-skopet blev det undersøgt, om de enkelte hår befandt sig i vækstfase (anagen fase) eller i hvilefase (telogen fase). For et udvalgt sted på dyret (her hofteområdet) blev forholdet (%) mellem antallet af uldhår i vækstfase og samtlige uldhår (hår i hvilefase + hår i vækstfase) på denne måde benyttet til at give detaljeret information om pelsens/hårenes såkaldte aktivitetsratio på et bestemt tidspunkt. Skindvurdering ved subjektiv metode I forbindelse med forsøgsfarmens almindelige vurdering af skind blev minkskindene fra det foreliggende forsøg vurderet subjektivt af Outi Lohi m.h.t. pelsfylde, kvalitet samt renhed.

Skindvurdering ved fysisk målemetode En kvantitativ, fysisk bestemmelse med ßstrålemåler (Lohi et al., 1995) af skindenes hårmasse og deraf skønnet uldhårslængde blev fore-taget i samarbejde med Kaj Thorhauge. Der blev her fokuseret på den bagerste halvdel af skindet. Pelslagets masse hos de enkelte skind blev målt i henholdsvis 9 mm , 14 mm og 19 mm’s afstand fra læderoverfladen. Måleværdier fra 9 mm niveauet var et udtryk for pelsens tæthed, værdier fra 14 mm niveauet kunne relateres til uldhårs-længden, og endeligt var værdier fra 19 mm niveauet et udtryk for dækhårenes længde og antal. Statistiske analyser Statistikprogrammet SAS blev anvendt til de statistiske analyser. Data vedrørende subjektiv skindvurdering blev testet ved en tosidet varians-analyse med fodringshold og søskendegruppe som uafhængige variable. Værdierne er opgivet som gennemsnit med tilhørende residual spredning fra ovennævnte model. For den fysiske målemetode er den gennemsnitlige rangering af skindene opgivet pr. hold (Wilcoxon mean scores), og forskelle mellem hold blev testet med en Kruskal-Wallis Chi-test. Data vedrørende aktivitetsratio og antal hår pr. hårgruppe blev testet med en multipel t-test (LSD). Signifikansniveauet blev generelt valgt til 5 %. Resultater og diskussion Fodring Fodertildelingen målt i kcal. pr. dag var i perioden frem til 24. august væsentligt højere i hold 1, der fik et mere energirigt foder (tabel 1). Hannerne på dette hold vejede imidlertid kun 1596 g, i modsætning til 1673 g og 1642 g for henholdsvis hold 2 og 3, der var fodret ens indtil dette tidspunkt (tabel 2). Den højere fodertildeling til hold 1 kunne skyldes dels dårligere foderudnyttelse dels et større foderspild, fordi dette foder havde en væsentlig anderledes struktur . Tabel 1. Fodertildeling (kcal./dyr/dag)1 i forskellige perioder af forsøget. Hold 1 Hold 2 Hold 3 20 % protein 35/20 % 35 % protein Periode protein 27. juni - 24. aug.

112

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

411

336

338


Undersøgelse af pelsudvikling og -kvalitet hos pastelmink fodret ved varierende proteinniveauer i løbet af vækstperioden

25. aug. - 12. okt.

351

355

342

13. okt. - 21. nov.

282 2

275 2

286

1)Fodertildelingen

er gennemsnit for hanner og tæver. Lidt overvurderet, da der i en del af denne periode blev anvendt op til en 1/3 foder fra hold 3, der havde et lavere kcal.-indhold. 2)

Det parti foder, der blev fremstillet den 13. oktober, var af en forringet kvalitet. I første omgang var der en meget væsentlig nedgang i foderoptagelsen på hold 1 og 2, men senere faldt optagelsen også lidt på hold 3. Ved analyser af alle råvarerne på Forsøgsfarm Vest viste det sig, at problemet var for høje peroxidtal i byg. Dyrene på hold 1 og 2 blev hårdest ramt, fordi de fik den største andel af byg i foderet.

snit 81 %→ 1 %). Disse observationer er i god overensstemmelse med, hvad andre undersøgelser har vist (Blomstedt, 1989; Kondo, 1991). Som nævnt under afsnittet om fodring blev der benyttet foder af forringet kvalitet i begyndelsen

Vægtudvikling Ved foderskiftet i hold 2 den 24. august var vægten for hold 1, 2 og 3 henholdsvis 1596 g, 1673 g og 1642 g (tabel 2). Ved pelsning var vægtene 1927 g, 1963 g og 2114 g i de tre hold. I hold 1 og 2 forekom store vægttab (henholdsvis 333 g og 382 g) i perioden fra 5. oktober til 19. oktober på grund af fodervægring, medens hannerne på hold 3 havde en tilvækst på 106 g i denne periode. Pelsudvikling Med histologiske analyser af hudbiopsier blev det i detaljer tilstræbt at påvise forskelle i pelsudviklingen hos dyrene i de tre forsøgshold. I denne omgang blev der fokuseret på udviklingen af minkens vinterpels. Den 24. august blev i der i dyrenes hofteområde hos alle tre hold observeret relativt få uldhår i vækstfase. For hold 1, 2, og 3 var aktivitetsratioen henholdsvis 4 %, 0,7 % og 0.8 %, hvilket indikerer, at sommerpelsen stort set var intakt. Den efterfølgende udvikling af vinterpelsen i de tre forsøgshold er illustreret i figur 1. Her er det relative antal hår i vækstfase (%), aktivtetsratioen, som funktion af dato angivet for holdene 1, 2 og 3. Generelt kan det ses, at der i perioden 7. september til 5. oktober skete en markant forøgelse af det relative antal uldhår i vækst (i snit 8 % → 69 %). Endnu mere markant var dog faldet af det relative antal hår i vækstfase observeret fra 19. oktober frem til pelsning den 21. november (i

af oktober måned. Alligevel indikerer værdierne for det procentuelle antal hår i vækst, at hold 2 (skift til 20 % af OE fra protein den 24. august) skiller sig ud fra hold 1 og hold 3. Allerede den 21. september (figur 1) var der procentuelt signifikant flere uldhår i vækst i hold 1 (43,4 %) sammenlignet med hold 2 (32,9 %). Den 5. oktober var der procentuelt signifikant flere hår i vækst hos både hold 1 og 3 sammenlignet med hold 2. Den 19. oktober var tendensen den samme, idet andelen af hår i vækst for hold 1, 2 og 3 var henholdsvis 81.4 %, 75.2 % og 85.9 %, hvor hold 2 og 3 var signifikant forskellige (P < 0.05) . I det foreliggende forsøg skilte hold 2 sig tilsyneladende ud fra de to andre

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

113


Rasmussen, P. V., Børsting, C. F.

forsøgshold. Figur 2 illustrerer, hvorledes det totale antal af hår pr. hårgruppe ændredes markant i løbet vinterpelsens udvikling. På tværs af hold 1, 2 og 3 var der fra den 24. august til den 21. november en forøgelse af det totale antal uldhår (hår i hvilefase + hår i vækstfase) pr. hårgruppe på gennemsnitligt 67 %. Til og med den 21. september var der en anelse flere uldhår pr. hårgruppe i hold 3. Bemærk, at der fra den 19. oktober til 21. november var et lille fald i det totale antal uldhår pr. hårgruppe, hvor værdierne den 21. november for hold 1, 2 og 3 var henholdsvis 20,7 ± 3,1; 21,8 ± 1,2 og 21,0 ± 2,4. Det betyder, at der i denne periode fældes hår fra sommerpelsen, hvilket igen er i god overens-stemmelse med Kondo’s (1991) observationer.

denne periode. Til gengæld forøges dyrets størrelse og dermed samlede hudareal. Der blev dog fra den 19. oktober til pelsningstid den 21. november observeret en forøgelse i antallet af hårgrupper pr. mm2, særligt markant i hold 2. For hold 3 kan forøgelsen evt. forklares med, at dyrene her generelt gik ned i vægt. Dette var imidlertid ikke tilfældet for hold 1 og 2, der øgede vægten efter de store vægttab i den forudgående periode. Det kan derfor ikke udelukkes, at hudprøverne fra den 21. november rent teknisk og i forskellig grad er krympet under præparationen, og evt. mest hos prøverne fra hold 2. Spørgsmålet er samtidigt, om dette igen kan relateres til hudens kemiske sammensætning ved pelsningstidpunktet, da denne kan have været påvirket af fodringen. Pelskvalitet Den subjektive skindvurdering viste, at skindene fra hold 3 havde relativ mere pelsfylde og var af en bedre kvalitet end skindene fra hold 1 og 2 (tabel 2), hvilket er hel i overensstemmelse med de resultater, der blev fundet på VEST med de samme blandinger (Børsting et al., 1996). Med hensyn til pelsfylde og generel kvalitet adskilte hold 1 og 2 sig imidlertid kun lidt fra hinanden. Der blev fundet tilsvarende forskelle i skindkvaliteten hos tæverne. Skindene fra hold 3 var også signifikant længere end skindene fra de to andre hold, hvilket var i god overensstemmelse med forskellene i vægten ved pelsning. Tabel 2. Veje- og skindresultater for hanner. Fejl! Bogmærke er 20 % 35/20 % 35 % Std1 P-værdi ikke af OE af OE af OE (Hold) defineret.Proteintil deling

Ved en tidligere undersøgelse er det vist, at antallet af hårgrupper pr. mm2 reduceres fra august til november (Rasmussen, 1993) For de her undersøgte hold var reduktionen i snit 18 %. Dette kan forklares med, at det enkelte dyrs samlede antal hårgrupper ikke forøges i 114

Antal 14 Vægt, 24/8 (g) 1596 Vægt, pelsning (g) 1927 Skindlængde (cm) 74,3 Skindkvalitet (1-11) 3,6 Pelsfylde (1-6) 2,9 Renhed (1-6) 3,7 Rangering (mean scores) 3 Pelstæthed 23 Uldhårslængde 24 Dækhårslængde/antal 24

11 1673 1963 74,5 3,6 2,6 3,5

15 1642 2114 77,5 6,1 4,6 3,5

25 24 22

12 12 13

3,6 1,8 0,9 0,5

0,01 0,001 0,001 NS 2

0,02 0,004 0,03

Std svarer til residual spredningen i en tosidet variansanalyse. 1)NS: Ikke-signifikant

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Undersøgelse af pelsudvikling og -kvalitet hos pastelmink fodret ved varierende proteinniveauer i løbet af vækstperioden

Gennemsnitlig rangering af skind baseret på resultater fra den fysiske måling af pelstæthed (9 mm over læderet), uldhårslængde (14 mm over læderet) og dækhårslængde/antal (19 mm over læderet) på hofteområdet. Lav rangering svarer her til høje parameterværdier. Den kvantitative, fysiske bestemmelse af skindenes hårmasse og deraf skønnet uldhårslængde var i god overensstemmelse med den subjektive skindvurdering (tabel 2). Den laveste rangering i gruppe 3 betyder, at måleværdierne var lavest i denne gruppe, hvilket igen betyder, at skindene her havde den største hårmasse. Yderligere indikerede måleværdierne, at både uldhårslængden og dækhårslængde/antal var mindst i hold 1 og hold 2. Imidlertid blev der ikke fundet nogen sammenhæng mellem antallet af uldhår pr. areal hud (biopsier fra dyrene) ved pelsningstid og pelsfylden/hårmassen vurderet på de senere tørrede skind. Som det ses i figur 2 varierede antallet af uldhår pr. hårgruppe ved pelsning tilsyneladende kun lidt holdene imellem ( 20.7 i hold 1, 21.8 i hold 2 og 21.0 i hold 3). Samtidigt kunne der observeres flere hårgrupper pr. areal hud i hold 2 (dog ikke signifikant). Der kan være flere forklaringer på disse resultater. Det kan umiddelbart ikke udelukkes, at arealet af hud i de enkelte prøver kan have været for lille og dermed ikke repræsentativt for bestemmelse af specielt antal hårgrupper og dermed hårenes tæthed (antal/mm2). Antallet af hårgrupper pr. arealenhed hud kan dog også påvirkes af dyrenes omfang (størrelse), d.v.s. at der hos små dyr er en tendens til en forholdsvis større tæthed af hårgrupper. Denne forklaring kan være meget væsentlig i dette forsøg, fordi dyrene i hold 1 og 2 tabte sig forholdsvist meget i perioden med fodervægring ca. 1 måned før pelsning. Dette kan - populært sagt - have ført til, at de allerede dannede hårgrupper er blevet fordelt på et mindre hudareal. En anden forklarende årsag kunne være, at det (som vist i tabel 2) primært er længden, men muligvis også tykkelsen af uldhårene, der er blevet reduceret hos dyrene i holdene 1 og 2.

Hårtykkelsens rolle er ikke undersøgt endnu. Antagelsen understøttes delvist af den observerede signifikante, positive sammenhæng mellem uldhårenes aktivitetsratio og uldhårslængden målt med fysisk metode ( r = 0,53; P = 0.002 ). Den fysiologiske forklaring på dette kunne være, at manglen på næringsstoffer hos minkene fra hold 1 og 2 i en periode forud for pelsningen har ført til, at hår, der allerede var i vækst, er blevet dårligere udviklet. Konklusioner I den første måned af vinterpelsens udvikling var der en tendens til udvikling af flere uldhår pr. hårgruppe hos mink , der fik tildelt foder med højt proteinindhold i denne periode. Der blev observeret en klar negativ påvirkning af pelsens udvikling, når der i slutningen af august blev skiftet fra højt proteinindhold i foderet til et lavt. Dette kunne ses ved, at vækstratioen (%) for vinterpelsens uldhår var lavest her. Sammenlagt kan det konkluderes, at et konstant lavt proteinindhold i foderet i hele vækstperioden og en nedtrapning af dette i slutningen af august måned gav en nogenlunde lige stor negativ påvirkning af den endelige pelsfylde og -kvalitet hos minken. Nedgangen i pelsfylde (og dermed kvalitet ) skyldtes tilsyneladende ikke så meget en nedgang i antallet af uldhår pr. hårgruppe eller uldhår pr. skindareal, men formodentlig snarere en dårligere udvikling af de enkelte hår. D.v.s., at den reducerede hårlængde og eventuelt en reduktion af uldhårstykkelsen tilsyneladende var årsagen til den forholdsvis mindre hårmasse hos holdene , der i efteråret tildeltes foder med lavt proteinindhold. Det skal undersøges, hvilken rolle uldhårstykkelsen spiller for vurderingen af pels-fylden. Referencer Blomstedt, L. 1989. Histological determination of different stages of pelage development. Fur growth of mink. Acta Agric. Scand. 39: 91-99. Børsting, C.F, Clausen, T.N., Therkildsen, N. & Svendsen, A. 1996. Normer vedr. minkens methionin og cystinforsyning i vækstperioden. Faglig Årsberetning 1995, Pelsdyrerhvervets

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

115


Rasmussen, P. V., Børsting, C. F.

Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, 7191. Kondo, K. & Nishiumi, T. 1991. The pelage development in young mink (Mustela vison). J. Fac. Agr., Hokkaido Univ. 64, Pt. 4: 247-255. Lohi, O., Thorhauge, K., & Therkildsen, N. 1995. Objektive målemetoder i bedømmelse af forsøgsresultater. Sammenligning af selektions-

116

linier fra Forsøgsfarm Syd i 1991. Faglig Årsberetning 1993/1994, Pelsdyrerhvervets Forsøgsog Rådgivningsvirksomhed A/S, 199-205. Rasmussen, P.V. 1993. Målinger i hår og skind fra aminosyreforsøg. - Intern rapport, nr. 19/1993 fra Statens Husdyrbrugsforsøg vedr. “Aminosyrer til mink”: 23-28.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Hjertefrekvens (puls) som velfærdsparameter ved sammenligning af indhusningssystemer hos sølvræv. Anders Lund

Zoologisk Institut, Københavns Universitet. Sammendrag På forsøgsfarm Nord blev der foretaget sammenligningsundersøgelser mellem 3 forskellige indhusningssystemer: konventionelle bure, dobbeltbure med redekasse og trådhylde og et voliéresystem med redekasse og trådhylde for at se hvilket system, der blev foretrukket at rævene. Rævene fik indopereret radiosendere i burghulen så oplysninger om puls og kropstemperatur løbende kunne sendes til en PC. Dyrene blev flyttet rundt i de forskellige systemer. Resultaterne viste, at der var et pulsfald, når dyrene blev flyttet fra det konventionelle system til et system med beriget miljø og en pulsstigning når de blev flyttet tilbage til det konventionelle system. Dette skete uanset hvilket system dyrene var vokset op i. Lund, A. Hjertefrekvens (puls) som velfærdsparameter ved sammenligning af indhusningssystemer hos sølvræv. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 191-193 (117-118). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. (Ed. abstr.) Lund, A. Heart rate (pulse) as a welfare parameter by comparison of different housing systems in silver foxes. Annual Report 1996 (2. ed.) 191-193 (117-118). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro Denmark.

Ved sammenligningsundersøgelserne, der foreta-ges på forsøgsfarm Nord mellem tre forskellige indhusningssystemer: konventionelle bure (sys 1), dobbeltbure med redekasse og trådhylde (sys 2) og et voliéresystem 2 x 2 x 2 m med redekasse og trådhylde (sys 3) er der bl.a. anvendt små radiosendere (på størrelse med et gammeldags lommeur,) der er indopereret i bughulen på dyrene. Ved at senderne opereres ind i dyrene, påvirkes dyrenes adfærd ikke af sendernes tilstedeværelse, efter at operationssåret er lægt, vel at mærke. Disse sendere giver løbende oplysninger om puls og kropstemperatur, der lagres på en harddisk i en PC. Ved efterfølgende at udsætte dyrene for forskellige situationer kan puls- og temperaturforandringer give informa-tion om, i hvilken grad dyrene påvirkes af nævnte situation. Som led i vurderingen af hvilket system, der foretrækkes af rævene blev dyr fra sys 1 byttet rundt med dyr fra sys 2 og sys 3 på to forskellige tidspunkter (se fig. 1.) Forsøget blev gennemført ved at først måle 2-3 uger (24/1112/12) på dyrene i deres oprindelige bure, hvor de har levet i hele deres liv. Herefter blev sys 1 dyrene placeret i sys 2 og omvendt (sys 3 dyrene blev hvor de var). Efter 2-3 uger (14/12-3/1) i det nye system blev dyrene flyttet tilbage til deres oprindelsesbure. Efter yderligere 2-3 uger (5-18/1) blev dyrene fra sys

1 og sys 3 byttet rundt. De opholdt sig i de nye systemer i 2-3 uger (s´20/1-8/2) og blev herefter returneret til sine oprindelsesbure. Herefter måltes der igen i 2-3 uger (10-25/2). Foreløbige resultater (fig. 1, hvor hver søjle er totalgennemsnit i perioden) viser, at der sker signifikante forandringer for alle grupperne i retning af et pulsfald når dyrene flyttes fra det konventionelle system (sys 1) til et system med beriget miljø og/eller mere plads (sys 2 og 3). Omvendt sker der en pulsstigning når dyrene flyttes fra sys 2 og 3 til sys 1. Dette sker uanset hvilket system dyrene er vokset op i. Det er vel ikke overraskende, at dyrene fra sys 2 og 3 reagerer med en pulsstigning, når de bliver overført til sys 1. De har her mindre plads og ingen retrætemulighed, som de er vant til. Det forekommer mere bemærkelsesværdigt, at dyrene fra sys 1, der burde være fuldstændig vænnet til at leve i sys 1, reagerer med et pulsfald, når de kommer over i sys 2 og 3 (med mere plads og redekasser) og, vigtigere, en pulsstigning når de føres tilbage til deres oprindelsesbur. Det kan ikke fra det foreliggende materiale vises, om det er tilstedeværelsen af redekasse eller mere plads, der er afgørende for reaktionen. Vi kan kun se det som en ”systemeffekt”.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

117


Figur 1. Gennemsnitspuls per system under de 5 mĂĽleperioder. Den viste varians er standardfejl.

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 1996 2. udg.

118


Pelsgnav hos farmmink 1995

Jens Malmkvist, Steffen W. Hansen & Birthe Houbak

Statens Husdyrbrugsforsøg, Afd. for Sundhed og Velfærd, Forskningscenter Foulum, P.O. Box 39, 8830 Tjele. Sammendrag Vi undersøgte i 1995 effekterne af fravænningsalder (efter 6. eller 10. uge) kombineret med det socialt miljø i vækstsæsonen ( i) adskillelse af par i uge 35, ii) adskillelse af par i uge 41, iii) ingen adskillelse, parvis til pelsning) på adfærdsudvikling, herunder pelsgnav, hos hvalpe. Endvidere blev linjer på forsøgsfarm Syd avlet for/imod nakkegnav vurderet mht. omfang af pelsgnav. Sen fravænning ved 10. uge gav forbigående mere nakkegnav hos hvalpe (31,3 % vs. 0,5 % med gnav). Hvalpe fravænnet efter 6 uger havde mere halegnav end hvalpe fravænnet efter 10 uger fra ultimo august til november. Ligeledes havde tidligt fravænnede hvalpe alvorligere grader af halegnav. Selve fravænningen påvirkede hvalpe mere ved 6 end ved 10. uge, i form af flere tæve-kaldslyde når tæven fjernes. Der var færre frygtsomme hvalpe blandt de tidligt fravænnede, når de testes for reaktion overfor mennekse som voksne. Med hensyn til det sociale miljø/adskillelsestidspunktet så havde hvalpe som gik permanent parvis i hele perioden mere nakkegnav end de to øvrige grupper. Burkammeraten er ansvarlig for denne forskel. Adskillelsetidspunktet påvirkede også forekomsten af unormal halegnav, men ikke uafhængigt af fravænningsalderen. De to linjer avlet for/imod pelsgnav var markant forskellige i denne egenskab, og selvom selektionen var baseret på nakkegnav var der en effekt også på de øvrige former for gnav. Malmkvist, J., Hansen, S. W. & Houbak, B. Pelsgnav hos farmmink 1995. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.), 195-205 (119-126). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Abstract We investigated the effects of weaning age (6 and 10 weeks of age) in combination with the social environment during the growth season ( i) separation of pairs week 35, ii) separation of pairs week 41, iii) no separation of pairs, pair-wise housing until pelting) on long-term ontogeny, including fur chewing behaviour, in kits. In addition, breeding lines on Research Farm ‘Syd’ selected for/against neck chewing were evaluated for level of fur chewing. Late weaning at 10 weeks of ages lead transiently to more neck chewing in kits (31.3% vs. 0.5 % chewed kits). Kits weaned at 6 weeks of uge had more tail chewing than kits weaned at 10 weeks, observed from ultimo August to November. Moreover, the early weaned kits had the most serious degrees of tail chewing. The weaning itself affected kits more at 6 than at 10 weeks of age, in terms of kit calls following the removal of the dam. Fewer among the early weaned kits reacted fearfully towards humans when tested in adulthood. With regard to the social environment/time of separation, kits permanently housed in pairs had more neck chewing than the other two groups. The cage mate is responsible for this result. The time of separation of pairs affected also the occurrence of the abnormal behaviour tail chewing, but not independently of the weaning age. The breeding lines selected for/against fur chewing differed markedly in this trait, and although the selection was based on neck chewing, effects on the other types of fur chewing were evident. Malmkvist, J., Hansen, S. W. & Houbak, B. Fur chewing behaviour of farm mink 1995. Annual Report 1996 (2nd ed.) , 195-205 (119-126). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Som led i et flerårigt projekt omhandlende pelsgnav hos farmmink udførtes i 1995 en række undersøgelser med støtte fra pelsdyrerhvervet. Pelsgnav er i denne sammenhæng defineret som gnav af pelsens dækhår og underuld. M.h.t. resultater fra tidligere års undersøgelser henvises til Houbak og Hansen (1995, 1996). Hovedformålet med 1995-undersøgelsen var følgende: 1) Belyse effekten af fravænning af minkhvalpe efter hhv. 6 og 10 uger på forekomst og udvikling af pelsgnav, samt på hvalpenes adfærdsmæssige udvikling,

2) Belyse effekten af den parvise opvækst på forekomsten af pelsgnav ved a) Adskillelse af par i september, b) Adskillelse af par i oktober og c) ingen adskillelse, parvis opvækst til pelsning, 3) Belyse udvikling, placering og omfang af pelsgnav hos mink på Forsøgsfarm Syd tilhørende linier selekteret for og imod pelsgnav, 4) Belyse effekten af fravænningsalder og adskillelse på vægtudvikling og skindkvalitet. Materiale og metoder Dyremateriale I 1995-undersøgelsen bestod dyrematerialet på SH af 390 minkhvalpe, som var afkom efter tre tævetyper, 1: havde gnavet burkammeraten i

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

119


Malmkvist, J., Hansen, S. W. & Houbak, B.

nakken (n = 153), 2: havde halegnav, ikke nakkegnav og havde ikke gnavet burkammeraten (n = 48), og 3: gruppe bestående af primært tævetype 1, men som har opvokset i enten familiegruppe eller i isolation (n = 189). Disse tre tævetyper var dannet som resultat af pelsgnavundersøgelsen i 1994. Behandling Behandlingen af forsøgsgruppen bestod af to forskellige fravænningstidspunkter (I. 6. uge, II. 10. uge), og tre forskellige opvækstforhold (A. hvalpepar adskilles i uge 35, B.hvalpepar adskilles i uge 41, C. hvalpepar adskilles ej). Da hvalpene var 6 uger (42 ± 1 dage) gamle blev halvdelen af hvalpene i hvert kuld fjernet fra modertæven og indhuset parvis (han- og tævehvalp sammen). Den resterende halvdel af kuldet blev taget fra tæven når hvalpene var 10 uger (70 ± 1 dage). Antallet af hvalpe på de to fravænningstidspunkter var for gruppe I: 200 og for gruppe II: 190 dyr. I uge 35 blev 59 hvalpepar adskilt og derefter placeret enkeltvis i bur (hhv. 32 og 27 par fra de to fravænningstidspunkter). I uge 41 blev yderli-gere 56 par adskilt (33 par pr. fravænnings-tidspunkt). De resterende 74 par forblev parvis indtil pelsningen i december måned. Registreringer Vurdering af pelsgnav (tabel 1) blev foretaget på samtlige hvalpe på de to fravænningstidspunkter, og derefter med intervaller indtil pelsning. Dette betød 13 datoer med dataindsamling: 6. juni (t = 0 dg), 1. juli (25 dg), 19. juli (43 dg), 2. august (57 dg), 15. august (70 dg), 30. august (85 dg), 12. september (98 dg), 28. september (114 dg), 10. oktober (126 dg), 26. oktober (142 dg), 7. november (154 dg), 21. november (168 dg) og 7. december 1995 (t = 184 dg). Kropspluk blev defineret som spredte gnav af dækhår på ryg og bug, i modsætning til kropsgnav som var sammenhængende gnavområder på ryg og bug. På Forsøgsfarm Syd blev der foretaget samme scoring af pelsgnav af omtrent 200 dyr fra hver af de selekterede linier 63 og 64 tre gange: 22. august, 3. oktober og 28. november 1995.

120

Faglig Årsberetning 2. udg.

Tabel 1. Karakterisering af pelsgnav hos mink anvendt i pelsgnavundersøgelse 1995 1 Nakkegnav (areal fra ørerne og ned til forben 0 Intet gnav 1 Enkelte bid eller smalt spor af gnav mindre end en tommel bred 2 Spor af gnav lig med en tommels bredde 3 Gnav i et bredt bælte over nakken 2 Kropsgnav (areal fra forben til halerod) 0 Intet gnav 1 Enkelt(e) bidareal(er) mindre end en 2-krone 2 Bidareael større end en 2-krone og mindre end en knyttet hånd 3 Bidareal større end en knyttet hånd 3 Kropspluk (areal fra forben til halerod - pluk=usammenhængende områder) 0 Intet pluk 1 Enkelte pluk (1-5) 2 Spredte pluk på op til halvdelen af kroppen 3 Pluk fordelt på mere end halvdelen af kroppen Halegnav (areal fra halerod til halespids) 0 Intet gnav 1 Indtil 1 cm af halespids gnavet 2 Over 1 cm og indtil 1/3 af halen gnavet 3 Over 1/3 af halen gnavet

Vægtudvikling Samtlige hvalpe og tæver på SH blev vejet når hvalpene var 21 dage gamle, samt på begge fravænningstidspunkter. Derefter blev hvalpene vejet på de to tidspunkter hvor nogle hvalpepar blev delt (dvs. uge 35 og uge 41) samt ved pelsning. Adfærdsudvikling Hvalpenes signalering (kvæk, skrig) samt placering i buret blev registreret 3 og 6 timer efter udflytningen ved hvalpenes 6 eller 10 ugers alder. Modertævens placering i buret blev ligeledes registreret. Endvidere blev der to gange (23-25 august og 26-28 september) udført adfærdsregistrering på enkeltindivider, som to minutters kontinuerlig observation pr. bur. Registreringer blev fordelt over samtlige dagtimer mellem kl. 8 og 16, således at bias m.h.t. observationstidspunkt for de enkelte grupper mindskes. Grupper af adfærdselemeter, med underinddelinger i parentes: Agonistisk (a1: true/kamp), Sociale (s1: social leg, s2: nakkefatning), Soignering (h1: egen hale og krop, h2: andet dyr), Pelsgnav (g1), Markering (m1: krops-gnid, m2: anal-træk), Ego-leg (e1: ekstremiteter, e2: inventar), Stereotypier (p1: pendling, p2: andre bevægelsesstereotypier), Reaktion på observatør (o1: opmærksom, o2: flygter).


Pelsgnav hos farmmink 1995

Temperament Hvalpenes reaktion overfor menneske blev registreret v.h.a. pindetest d. 19 september og 22. november. Pindetesten udføres på dyr i buret, idet de er blevet skoddet ude fra redekassen. Test personen fører en tunge spatel gennem netmaskerne og dyrenes umiddelbare reaktion og tid i sekunder inden denne reaktion (lig latenstiden) noteres. Reaktion inddeles i tre klasser: 1: nysgerrig, minken snuser vedvarende til pinden, 2: frygtsom, minken flygter og 3: ubestemt, hvis det ikke er muligt at sikkert placere dyret i en de to første klasser indenfor 30 sekunder. Produktkvalitet Samtlige hvalpe blev livdyr-vurderet i november og efter pelsning registreredes skindkvalitet og skindlængde. Resultater Effekten af fravænningsalder på pelsgnav og adfærdsmæssige udvikling Samles de fire typer for gnav (nakke, krop, pluk, hale) var der ikke væsentlig forskel mellem frekvensen af gnav hos hvalpe fravænnet ved 6 ugers alderen (30.9% med gnav) og hvalpe fravænnet ved 10 ugers alderen (25.1% gnavede) på det sidste vurderingstidspunkt d. 7. decem-ber. Underinddeles gnavtyperne afhængigt af område på dyret fås imidlertid et mere nuanceret billede af fravænningsalderens betydning for forekomsten af pelsgnav. Nakkegnav Før fravænning ved 6. uge var der et lavt niveau (0.6%) af nakkegnav. De hvalpe som bliver hos tæverne indtil 10. ugers alderen, havde markant højere nakkegnav (31.3% af hvalpene) i forhold til de fravænnede (0.5%). Denne forskel i gnav i nakkeregionen var ikke længere signifikant efter d. 12.09. Kropsgnav Kropsgnav var lig nul ved den første vurdering ved hvalpenes 6 ugers alder, og steg derefter til

maksimalt niveau (∼ 5%) ved 10 ugers alderen, uanset hvalpenes fravænningsalder. Minimalt niveau af kropsgnav blev set d. 26.10 og 7.11 (0-1.5%). Herefter steg de tidligst fravænnedes hvalpes kropsgnav i de to målinger inden pelsning. Således var kropsgnav-frekvensen hos de 6 ugers fravænnede 2.6%, mens kropsgnav ikke forekom hos de 10 ugers fravænnede umiddelbart inden pelsning. Kropspluk Ingen forskelle af betydning på forekomst af pluk mellem hvalpe fravænnet på de to tidspunkter, dog var der d. 26/10 mere pluk hos hvalpe fravænnet ved 6 uger (2.1%) i forhold til hvalpe fravænnet ved 10 uger (0%) (p = 0.05). Halegnav Intet halegnav blev observeret ved periodens begyndelse, men først i august havde 42-44% af alle hvalpe halegnav. De tidligt fravænnede havde signifikant mere halegnav end de sent fravænnede på alle vurderingstidspunkter fra ultimo august til november. Men på sidste måletidspunkt inden pelsning var forskellen mellem de to fravænningstidspunkter udlignet noget (ns forskel, p = 0.11). På denne tid var 29.3% af gruppe I (6 uger) og 22.3% af gruppe II (10 uger) gnavede på halen; dog dobbelt så mange tidligt i forhold til sent fravænnede havde halegnav i alvorligere grad (dvs. vurderet som 2 eller 3 i følge pelsgnav score). Temperament M.h.t. temperament var der signifikant flere snusere/færre frygtsomme (p = 0.01) i gruppen fravænnet ved 6 ugers alderen i forhold til gruppen fravænnet ved 10 ugers alderen. Hannerne optrådte generelt mere nysgerrigt og tæverne mere frygtsomt i pindetesten (p = 0.03), uanset fravænningsalder. I november var der signifikant flere aktive hanner i gruppen fravænnet ved 6. leveuge i forhold til gruppen fravænnet ved 10. leveuge (p = 0.00), mens der hos tæverne ikke kunne erkendes nogen forskel imellem de to gruppers aktivitetsniveau.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

121


Malmkvist, J., Hansen, S. W. & Houbak, B.

Scanning 3 og 6 timer efter fravænning Minkhvalpe reagerede forskellig mht. udsendelse af kvæklyde, afhængigt af hvorvidt de blev adskilt fra modertæven ved 6 eller ved 10 ugers alderen. Hos de tidligst fravænnede hørtes flere (p = 0.00) kvæklyde (43.7 % af alle kuld) end hos de senere fravænnende (8.9 % af kuld). Antallet af kvæklyde fordobledes næsten hos begge fravænningsgrupper i perioden fra tre til seks timer efter adskillelsen fra modertæven. Hvalpe, som forsat gik sammen med tæven, udsendte kun sjældent kvæklyde (2.6 % af kuldene). Derimod var der ingen signifikante effekter af fravænningsalder eller nærvær af modertæve på frekvensen af skrig hos hvalpene. Skrig blev kun registeret i tre tilfælde ved de to ganges observation. Hos hvalpe i 6 ugers alderen var der ingen forskel på placering i bur eller redekasse mellem hvalpe indhuset parvis og hvalpe, der gik sammen med modertæve. Hvalpe fravænnet ved 10. uge opholdt sig langt mere ude i buret (45-80% af alle kuld), i forhold til hvalpe fravænnet ved 6. uge (3-11% af alle kuld), 3−6 timer efter adskillelse fra modertæven. Tre timer efter adskillelsen var tæver, som gik alene ved 10. uge, mere ude i buret end modertæver, der gik sammen med hvalpe ved 6. uge (82.7% vs. 51.3% p = 0.02); denne forskel blev ikke fundet 6 timer efter adskillelse /udflytning, hvor omtrent lige mange tæver var ude i buret (ca. 63%). Kontinuerlig observation, 2 min/bur, i august og september Ved kontinuerlig observation af hvalpe i august (tabel 2) blev der fundet effekter af fravænnings-alder, således at de tidligst fravænnede havde størst forekomst af social leg (p = 0.08), selv-soignering (p = 0.05) samt markering ved krops-gnid (p = 0.10). Pendling forekom hyppigere hos de sent fravænnede (p = 0.08), men dette resultat bør tages med forbehold, idet denne adfærd blot blev observeret hos 5 individer i alt.

122

Faglig Årsberetning 2. udg.

Tabel 2. 23.-25. August: Adfærd hos minkhvalpe holdt parvis omregnet til forekomst af handling (gns. + SE) indenfor 2 minutter pr. 100 dyr. Antal dyr i grupperne: 198 (6. uge) og 178 (10. uge) Fravænningsalder Adfærd 6. uge 10. uge Agonistisk 0 0.6 ± 0.6 Social leg 92.9 ± 9.6 * 55.6 ± 6.1 * Nakkefatning 15.2 ± 2.9 10.1 ± 2.5 Selv-soignering 29.8 ± 3.4 ** 19.1 ± 3.4 ** Grooming 2.0 ± 1.0 2.8 ± 1.5 Pelsgnav 0 0 Krops-gnid markering 7.1 ± 2.1 * 3.9 ± 1.7 * Anal-træk markering 0 1.5 ± 0.9 Ego-leg ekstremiteter 0.5 ± 0.5 1.1 ± 0.8 Ego-leg inventar 1.0 ± 0.7 2.2 ± 1.1 Pendling 0.5 ± 0.5 * 2.8 ± 1.2 * Andre lok. stereotypier 0 1.7 ± 1.3 Opmærksom 63.1 ± 5.1 56.2 ± 4.2 Flygter 10.6 ± 3.0 6.2 ± 2.0 * p<0.10, ** p<0.05 m.h.t. forskel mellem fravænningsalder

Til forskel fra observationerne i august, optræder der i september måned kønsmæssige forskelle for 10 ud af de 14 undersøgte adfærdstyper (tabel 3). Hanner udviste signifikant mere af følgende adfærdselementer (med p-værdi for forskel mellem kønnene i parentes): Agonistisk adfærd (0.10), Social leg (< 0.01), Nakkefatning (< 0.01), Selv-soignering (< 0.01), Kropsgnid (0.03), Ego-leg inventar (< 0.01), Pendling (0.01) og Opmærksomhed på observatør (< 0.01). Hanner viste også øget forekomst af Andre lokomotoriske stereotypier i forhold til hunnerne (p = 0.06) og Flugt fra observatør (p = 0.10), men dette bygger på meget få observationer og validiteten er dermed ringe. Pelsgnav blev på intet tidspunkt direkte observeret. Hvalpe indhuset alene udviste i september mere leg med inventar end hvalpe indhuset parvis han og tæve (tabel 4). I de øvrige adfærdselementer, som begge grupper af hvalpe havde mulighed for at udføre, fandtes ingen forskelle.


Pelsgnav hos farmmink 1995

Tabel 3. 26− 28 September: Adfærd hos minkhvalpe holdt parvis omregnet til forekomst af handling (gns. ± SE) indenfor 2 minutter pr. 100 dyr. Antal dyr i grupperne: 125 (6. uge) og 125 (10. uge). Fravænningsalder Adfærd 6. uge 10. uge 1) han 4.8 ± 1.9 3.2 ± 1.6 Agonistisk hun 1.6 ± 1.1 0 1) han 82.3 ± 11.4 71.4 ± 10.5 Social leg hun 6.3 ± 2.2 16.1 ± 4.6 han 16.1 ± 4.0 7.9 ± 2.4 Nakkefatning 1) hun 1.6 ± 1.1 1.6 ± 1.1 han 69.4 ± 7.0 73.0 ± 7.9 Selv-soignering 1) hun 3.2 ± 1.6 ** 17.7 ± 4.1 ** Grooming 2.4 ± 1.4 0.8 ± 0.8 Pelsgnav 0 0 1) han 8.1 ± 2.5 8.0 ± 2.8 Krops-gnid markering hun 1.6 ± 1.1 1.6 ± 1.1 Anal-træk markering 0 0.8 ± 0.8 Ego-leg ekstremiteter 0 0.8 ± 0.8 1) han 27.4 ± 5.2 ** 6.3 ± 2.2 ** Ego-leg inventar hun 0 1.6 ± 1.1 han 11.3 ± 4.0 15.9 ± 3.7 Pendling 1) hun 1.6 ± 1.1 3.2 ± 1.6 han 3.2 ± 2.3 4.8 ± 1.9 Andre stereotypier 1) hun 0 0 1) han 74.2 ± 7.8 71.4 ± 7.3 Opmærksom hun 11.1 ± 2.8 12.9 ± 3.0 han 4.8 ± 1.9 3.2 ± 1.6 Flygter 1) hun 0 1.6 ± 1.1 han 4.8 ± 1.9 3.2 ± 1.6 Agonistisk 1) hun 1.6 ± 1.1 0 1) han 82.3 ± 11.4 71.4 ± 10.5 Social leg hun 6.3 ± 2.2 16.1 ± 4.6 1) han 16.1 ± 4.0 7.9 ± 2.4 Nakkefatning hun 1.6 ± 1.1 1.6 ± 1.1 1) han 69.4 ± 7.0 73.0 ± 7.9 Selv-soignering hun 3.2 ± 1.6 ** 17.7 ± 4.1 ** Grooming 2.4 ± 1.4 0.8 ± 0.8 Pelsgnav 0 0 8.0 ± 2.8 Krops-gnid markering 1) han 8.1 ± 2.5 hun 1.6 ± 1.1 1.6 ± 1.1 1) Signifikante kønsforskelle (p<0.10), data derfor opdelt i han og hun. *p<0.10, **p<0.05 m.h.t. forskel mellem fravænningsalder

Effekten af adskillelsestidspunkt på pelsgnav Samles alle typer af gnav havde gruppen af hvalpe som gik permanent parvis (C) i hele perioden signifikant mere gnav (39% gnavede) i forhold til de to andre grupper (A: 25%, B: 18%) i december.

Tabel 4. 26− 28 September: Adfærd hos minkhvalpe holdt parvis eller alene omregnet til forekomst af handling (gns. ± SE) indenfor 2 minutter pr. 100 dyr. Antal dyr i grupperne: 41 (alene) og 250 (parvis). Indhusning Adfærd Alene Parvis Selv-soignering 24.4 ± 8.4 40.8 ± 4.5 Pelsgnav 0 0 Krops-gnid markering 9.8 ± 5.8 4.4 ± 1.3 Anal-træk markering Ego-leg ekstremiteter

0 0

0.4 ± 0.4 0.4 ± 0.4

Ego-leg inventar

22.0 ± 7.4

8.8 ± 2.1 **

Pendling

9.8 ± 5.8 0

8.0 ± 2.1

39.0 ± 7.7 0

42.4 ± 4.4

Andre lok. stereotypier Opmærksom Flygter

0.2 ± 1.1 2.4 ± 1.0

**p<0.05 m.h.t. forskel mellem indhusning

Nakkegnav Før adskillelse af par i uge 35 optrådte pelsgnav i nakken hos omtrent 7% af hvalpene. Efter adskillelsen uge 41 og fremefter var det kun hvalpe som stadig gik sammen i par, der udviste nakkegnav, stigende fra 1% d. 26/10 til 10.3% d. 7/12 (heraf 80% i alvorligere grad, dvs. score 2-3). Der var ingen forskel på om hvalpene blev fravænnet i uge 35 eller først i uge 41 på forekomsten af nakkegnav. Krops-gnav og pluk Ingen påviselig sammenhæng mellem opvækst (adskilt uge 35, 41 eller permanent parvis) på forekomsten af kropsgnav eller pluk. Generelt fandtes de to typer i lave frekvenser, og var d. 7/12 mellem 0 og 4%. Halegnav Lige efter adskillelsen i uge 41 ses mindre halegnav i gruppe A end i gruppe B eller C, uanset om hvalpene var fravænnet tidligt eller sent. Dette forhold ændrede sig i perioden november-december. I december udviste gruppe C knapt dobbelt så meget halegnav (41%) som gruppe A og B (∼ 22%) for hvalpe, som blev fravænnet i 6 ugers alderen. Hos hvalpe fravænnet i 10 ugers alderen udviste gruppe B (adskilt uge 41) mindre halegnav (5.2%) end både opvækstgruppe A og C (2027%) d. 27/11, men denne forskel var ikke signifikant d. 7/12. De sent fravænnede hvalpe tilhørende gruppe B har dog tendens til at være

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

123


Malmkvist, J., Hansen, S. W. & Houbak, B.

mindre halegnavede end hvalpe fra både gruppe A og C i november-december. Effekter af køn og tævetype på forekomst af pelsgnav Sidst på året blev kønsforskel ikke observeret, og inden pelsning havde ca. 1/4 af både hanner og tæver halegnav. Der var ingen effekt af modertævens type (1, 2 eller 3) på forekomsten af kropsgnav og kropspluk. I nakkeregionen havde hvalpe efter tævetype 1 den højeste forekomst af gnav, efterfulgt af tævetype 3 og tævetype 2 (intet nakkegnav). Denne forskel var kun signifikant fra juli til august. Fra d. 19/7-12/9 og igen d. 7/12 havde hvalpe efter tævetype 1 mere halegnav end hvalpe efter de to andre tævertyper. Inden pelsningen i december var frekvenserne for halegnav blandt hvalpe efter tævetype 1: 33.3%, tævetype 2: 18.8% og tævetype 3: 21.7%.

Udvikling, placering og omfang af pelsgnav hos linie 63 og 64 fra forsøgsfarm Syd. På alle tidspunkter og for alle de undersøgte gnavtyper var dyr fra linie 63 mere gnavede end dyr fra linie 64. I linie 64 var halegnav det mest forekommende med frekvenser op til 20%, mens gnav i de øvrige områder sjældent fandt sted (0-2%). Udviklingen i pelsgnav i linie 63 er vist på figur 1. Halegnav var den mest dominerende gnavtype (73-83% af alle dyr), efterfulgt af nakkegnav (46-63%), og mindst forekommende var kropsgnav og kropspluk (13-29%). I linie 63 havde flere dyr nakkegnav i november-december end i august, og også omfanget af nakkegnavet voksede med tiden. Omfanget af kropsgnav var ret konstant i mellem de tre måletidspunkter. Forekomsten af kropspluk var højere i oktober end i august, men faldt igen til det laveste niveau (både m.h.t. antal gnavede og omfang) i november. Antal individer med halegnav var det samme i november som i august, men omfanget (andel i højeste gnav-klasse) var højest i november.

Fig. 9. Omfang af pelsgnav i mink fra linie 63 på Forsøgsfarm Syd, vurderet i august-november 1995 (n=200)

124

Faglig Årsberetning 2. udg.


Malmkvist, J., Hansen, S. W. & Houbak, B.

Effekten af fravænningsalder og opvækst på vægtudvikling og skindkvalitet. Der var signifikant forskel mellem de to køns gennemsnitsvægt igennem hele forsøgsperioden. Tævehvalpenes vægtudvikling skete uafhængigt af fravænningsalder (6. eller 10. uge) eller opvækstforholdene (parvis indtil 30/8, parvis indtil 10/10 eller permanent parvis). Derimod var hanners vægtudvikling påvirket af fravænningsalderen og opvækstforholdene. Hanner fravænnet ved 6. leveuge var i gennemsnit tungere end hanner fravænnet ved 10 ugers alderen i juli-august, men senere i oktober-december havde fravænningsalderen ingen effekt på vægten. Hanner, som levede permanent i par med tæve, havde signifikant højere gennemsnitsvægt end hanner, der blev adskilt til enkelt opvækst i enten uge 35 eller i uge 41. Forskellen på gennemsnitsvægtene var på ca. 170 g i december. Der var ingen signifikante effekter af de anvendte fravænningsaldre og opvækstforhold på skindkvaliteten vurderet på livdyr (skala 15) i november. Konklusion Pelsgnav, temperament og den adfærdsmæssige udvikling 1. Hvalpenes fravænningsalder (6 eller 10 uger) påvirkede forekomsten af gnav på nakke, krop og hale, men ikke forekomsten af kropspluk. -Modertæven bidrog med nakkegnav, især i perioden mellem hvalpenes 6. og 10. leveuge, sandsynligvis som en del af hendes ‘bæreadfærd’. I september-december kunne der dog ikke ses forskel på om hvalpene er blevet fravænnet ved 6. eller 10. leveuge m.h.t. gnav i nakken. -Signifikant større frekvens af hvalpe som blev fravænnet ved 6 ugers alderen havde kropsgnav i forhold til hvalpe først fravænnet ved 10 ugers alderen, også i sidste vurdering inden pelsning. -Hvalpe fravænnet ved 6 ugers alderen havde typisk mere halegnav end hvalpe fravænnet ved 10 ugers alderen. Denne forskel var tydeligst i perioden sidst i september til sidst i november. I december var tendensen den samme, men forskellen er på dette tidspunkt ikke statistisk holdbar. Generelt udviste de tidligst fravænnede hvalpe de alvorligste grader af halegnav. 125

2. Færre hvalpe fravænnet i 6 ugers alderen reagerede frygtsomt i sammenligning med hvalpe fravænnet i 10 ugers alderen, vurderet v.h.a. pindetest efterår 1995. 3. Hvalpe fravænnet ved 6 ugers alderen viste tegn på savn af modertæve, idet deres forekomst af kaldelyde (kvæk) var højere end hos hvalpe fravænnet ved 10 ugers alderen. Disse kaldelyde øgedes i omfang over tid, i hvert fald indtil 6 timer efter adskillelsen. Ved den sene fravænning opholdt hvalpene sig mere ude i buret, mens tidligt fravænnede hvalpe i højere grad blev i redekassen 3 timer efter adskillelsen. Dette behøver nødvendigvis ikke være en fravænningseffekt, men kan skyldes andre faktorer, f.eks. at 10 ugers hvalpe er mere mobile/aktive/nysgerrige end 6 ugers hvalpe. 4. I august udviste hvalpe fravænnet ved 6 ugers alderen mere selv-soignering end hvalpe fravænnet ved 10 ugers alderen. Imidlertid kunne denne forskel ikke påvises i september måned. Det er således ikke muligt at konkludere noget sikkert omkring sammenhængen mellem fravænningsaler og selv-soignering og evt. relation til pelsgnav. Pelsgnav blev ikke observeret direkte, og adfærden forekommer derfor sandsynligvis med relativ lav hyppighed og/eller udenfor observationstidspunktet. Effekten af adskillelsestidspunkt på pelsgnav 1. Hvalpenes opvækstsforhold (enkeltvis efter uge 35, 41 eller permanent parvis) spiller en rolle m.h.t. udvikling af nakke- og halegnav, men ikke i udvikling af kropsgnav og pluk. -Dyr som gik permanent parvis får mere nakkegnav, uanset om de er fravænnet i 6 eller 10 ugers alderen. Burkammeraten var ansvarlig for dette gnav i nakken. Hos dyr som blev indhuset enkeltvis i uge 35 eller 41 ses i de efterfølgende målinger intet nakkegnav. -Opvækstforholdene påvirkede forekomsten af halegnav, men ikke uafhængigt af fravænningsalderen. De tidligst adskilte dyr havde i begyndelsen den laveste forekomst af halegnav, men dette varede ikke ved indtil pelsning, hvor gnavforekomst også afhang af dyrenes fravænningsalder. Hos mink fravænnet ved 6 ugers alderen havde dyr holdt permanent i par (C) mere halegnav end de adskilte (A og B), mens hos mink fravænnet ved 10 ugers

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


alderen var tendens til at dyr i permanente par (C) og de tidligst adskilte (A) havde en højere frekvens af halegnav end hvalpe adskilt i uge 42 (B).

var kropsgnav/pluk. Halegnav steg i omfang, mens nakkegnav steg både individ- og omfangsmæssigt fra august til november i linie 63.

Effekter af tævetype på pelsgnav 1. Modertævens pelsgnavtype påvirkede forekomsten af nakke- og halegnav. -Tævetypens effekt på hvalpenes halegnav fandtes både umiddelbart efter fravænning, men også senere på året. Hvalpe efter tævetype 1 havde den højeste frekvens af halegnav. Dette tyder på at en form for arvbarhed fra tæve til hvalpe (genetisk og/eller indlæringsmæssigt) gør sig gældende m.h.t. halegnav.

Effekten af fravænningsalder og opvækst på vægtudvikling og skindkvalitet 1. Om minkhvalpene blev fravænnet ved 6 eller 10 ugers alderen havde kun forbigående effekt på hannernes gennemsnitlige livvægt. 2. Hanner, som var i bur med tæve, havde i august-december omtrent 8-9% højere gennemsnitsvægt end hanner indhuset alene. 3. Igen effekt af fravænningsalder eller opvækst på skindkvaliteten vurderet på livdyr.

Udvikling, placering og omfang af pelsgnav hos linie 63 og 64 fra forsøgsfarm Syd. 1. Klar forskel på udvikling af pelsgnav i mellem de to selektionslinier, således at mink tilhørende linie 63 havde mest af alle former for pelsgnav (august-november). Selvom selektionen af de to linier har været baseret på hhv. tilstedeværelse/fravær af nakkegnav fandtes en tydelig afsmittende effekt på de øvrige former for gnav. -Mest forekommende var halegnav, efterfulgt af gnav i nakkeregionen og mindst forekommende

Referencer (resultater fra undersøgelser)

126

Faglig Årsberetning 2. udg.

tidligere

års

pelsgnav-

Houbak, B. & Hansen, S. W. (1995). Udvikling og mulige årsager til pelsgnav hos mink. Faglig Årsberetning 1995, PFR: 151-162. Houbak, B. & Hansen, S. W. (1996). Fur chewing in farm mink -temporal development and effect of social environment. Anim. Prod. Rev., Applied Science Report 29: 77-81.


Minktævers vægtudvikling og stresspåvirkning i dieperioden ved tidlig (6 uger) og sen (7 uger) fravænning. Bodil Sørensen1, Tove N. Clausen1, Søren Wamberg2 & Otto Hansen3 Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Afd. for Fysiologi, Odense Universitet, 3 Fysiologisk Institut, Århus Universitet 1 2

Sammendrag: Der blev i 1996 foretaget en undersøgelse af fravænningstidspunktets indflydelse på minktævers vægt og hormonkoncentration i plasma. To hold på hver 15 tæver fik hvalpene fravænnet dag 42 hhv. dag 49 efter fødsel. Tæverne blev vejet, der blev udtaget blod- og urinprøver. Når tæverne fjernes fra hvalpene dag 42, ses et vægttab som følge af nedsat/ ophørt foderoptagelse. Tæver, der først fravænnes dag 49, holder en konstant vægt i dieperioden indtil fravænning. Derefter taber de kraftigt i vægt som følge af ophørt ædelyst. Den nedsatte ædelyst fører ikke til ændringer i aldosteronkoncentrationen i plasma. Derimod er kortisolkoncentrationen faldende efter fravænning, hvilket tyder på, at tæverne er mindre stresspåvirkede en uge efter hvalpene er vænnet fra, uanset om fravænning sker ved 6 eller 7 ugers alderen. Sørensen, B., Clausen, T.N., Wamberg S. & Hansen, O. Minktævers vægtudvikling og stresspåvirkning i dieperioden ved tidlig (6 uger) og sen (7 uger) fravænning. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 207-214 (127-130). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Abstract In 1996 it was studied how the time of weaning influenced the weight and the hormone concentration in plasma of female mink. In two groups of each 15 female mink the kits were weaned at 42 and 49 days respect ively after birth. The females were weighed and blood- and urine tests were taken. When the females are removed from the kits on day 42, they loose weight because of reduced / discontinued feed consumption. Females that are weaned on day 49 keep a constant weight during the lactating period until weaning. After that they loose a lot of weight as a result of discontinued feed consumption. The reduced feed consumption does not lead to changes in the aldosteron concentration in plasma. Compared to that the cortisol concentration is descending after weaning, which indicates that the females are less affected by stress one week after weaning, no matter if the kits are weaned in the age of six or in the age of seven weeks. Sørensen, B., Clausen, T.N., Wamberg S. & Hansen, O. Females change of weight and stress affection during the lacting period by early (six weeks) and late (seven weeks) weaning. Annual Report 1996 (2nd ed.) 207214 (127-130) Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Formål Formålet med undersøgelsen var at følge tævernes vægtudvikling og stresspåvirkning i slutningen af dieperioden, når hvalpene blev fravænnet ved 6 h.h.v. 7 ugers alderen. Derudover var formålet, at belyse de hormonelle forandringer, der sker i tæverne i forbindelse med fravænning, samt at klarlægge i hvor høj grad disse forandringer afhænger af fravænningstidspunktet. Materiale og metoder Til undersøgelsen blev anvendt anden års standard tæver fra produktionsgruppen. 15 tæver

med >=5 hvalpe pr kuld ved fødsel, født 29/4 eller 30/4 (dag 0) blev fravænnet dag 42 (efter fødsel), og 15 tæver med >=5 hvalpe pr kuld ved fødsel, født 29/4 eller 30/4 blev fravænnet dag 49. Derudover indgik der 10 goldtæver som kontroller i forsøget. Dyrene gik i standard produktionsgruppen, der blev fodret med foder fremstillet på Holstebro Fodercentral. Så snart dyrene var udvalgt til forsøg, dvs. fra d. 8/5, blev de fodret med foder fremstillet på forsøgsfarmen. Foderprøver blev indsamlet dagligt fra dag 35 til dag 56. Fodersammensætning fra d. 8/5 ses af tabel 1.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

127


Sørensen, B., Clausen, T.N., Wamberg S. & Hansen, O.

Foderet blev undersøgt for tørstof, protein, fedt, aske og salte. Se tabel 1 og 2. Tabel 1. Fodersammensætning. Råvarenr. % 1 Fiskeaffald 55,2 82 Industrifisk 16,3 244 Fjerkræaffald 8,4 623 Byg 4,7 322 Fiskemel 1,9 541 Kartoffelprotein 0,9 371 Hæmoglobinmel 1,4 742 Hvedeklid 1,4 581 Hvedekim 0,9 871 Soyaolie 1,0 Vitaminer 0,2 Vand 7,7 Plantal: Tørstof % 30,2 Aske % 4,3 Energifordeling P:F:K * 57:32:11 Energiindhold kcal/100 g 112 Analysetal: Tørstof 29,3 Aske 4,0 Energifordeling P:F:K * 58:31:11 Energiindhold kcal/100 g 106 pH 6,6 * Andelen af omsættelig energi fra hhv. protein, fedt og kulhydrat. Fra d. 6/5 og indtil forsøgsperiodens afslutning, blev foderets saltindhold justeret ved tilsætning af NaCl til ca. 0,42 g NaCl/100 kcal. Tabel 2. Foderets gennemsnitlige indhold af salte (9 analyser fra 29/5 til 19/6). mmol / kg vådfoder Na+ K+ Ca++ Mg++ ClP Gennemsnit 90,7 77,7 180,1 21,1 57,1 157,3 Spredning 14,3 13,3 58,7 4,3 24,7 45,9

Der blev udtaget blod og urin på den dag, der svarer til dag 35 for de lakterende tæver. Blod blev udtaget i EDTA glas 0.5 ml og i heparin glas 1,5 ml fra venen i et forben eller et bagben. Blodprøverne blev undersøgt for glukagon (EDTA-plasma), kortisol, aldosteron og insulin (heparin-plasma). Urinen blev undersøgt for Na, K, Cl og kreatinin. Resultaterne fra disse undersøgelser vil blive offentliggjort i en senere rapport (Sørensen et al. 1996). Resultater, diskussion og konklusion: Analyserne af foderet viste (tabel 1), at de målte værdier for tørstof, protein, fedt og aske svarede godt til de beregnede værdier. Analyser af salte i foderet (tabel 2) viste stor spredning mellem de 9 foderprøver. Den gennemsnitlige kuldstørrelse i de to hold ses af tabel 3. Tabel 3. Gennemsnitlig kuldstørrelse. Kuldstørrelse ved fødsel 6 ugers fravænning 6,93 7 ugers fravænning 6,87

Kuldstørrelse ved fravænning 5,87 5,93

Tæverne med 6 ugers fravænning mistede i gennemsnit 1,06 hvalpe fra fødsel til fravænning, tæverne med 7 ugers fravænning mistede 0,94 hvalpe i den samme periode. Der var ingen signifikant forskel mellem de 2 hold.

Prøvetagning og vejning: Lakterende tæver: Tæverne blev vejet, og der blev udtaget spoturin på følgende dage (efter fødsel): 29 - 35 - 41 - 42 - 43 - 45 - 48 - 49 - 50 - 53 - 56. Blod blev udtaget én uge, respektivt to uger før fravænning, på fravænningsdagen samt én uge, respektivt to uger efter (dag 35 - 42 - 49 - 56). Blod blev udtaget i EDTA glas (0.5 ml) og i heparin glas (1,5 ml) fra venen i et forben eller et bagben. Alle blod- og urinprøver blev udtaget efter 3 timers faste. På fravænningsdagen blev tæverne flyttet efter at blod og urin var udtaget.

Tævernes vægtudvikling ses af fig 1. Tæverne, der fravænnedes ved 49 dage vejede gennemsnitlig godt 30 gram mere i januar end den gruppe, der blev fravænnet dag 42. Denne forskel holdt sig hele forsøgsperioden igennem. I dieperioden fra dag 42 til 53, er tævernes vægte forskellige som følge af forskydningen i fravænningstidspunktet. Når tæverne tages fra hvalpene ved 6 uger, taber tæverne i vægt fra dag 42 til dag 48. Dette skyldes primært nedsat eller ophørt foderoptagelse. Et sådant vægttab er tidligere påvist i en undersøgelse over vægtudvikling og vandindtagelse hos fastende minktæver (Clausen, 1992). Modsat ændres vægten stort set ikke før fravænningsdagen hos de tæver, der går

Goldtæver:

hos hvalpene i 49 dage. Derefter taber de sig

128

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Minktævers vægtudvikling og stresspåvirkning i dieperioden ved tidlig (6 uger) og sen (7 uger) fravænning.

voldsomt de første døgn. Dag 53 efter fødsel er vægten af de to grupper af tæver igen på samme niveau. Da tævernes vægtændring er afhængig af fravænningstidspunktet, kan resultaterne tolkes således, at tæven er stærkt påvirket af fravænningsprocessen. Dette viser sig tydeligst ved, at tæverne holder op med at æde foder i perioden umiddelbart efter fravænning. Tæver, der ikke æder i et døgn, men har fri adgang til vand, taber 40-70 g i vægt (Clausen, 1992, Wamberg et.al. 1996). Tæverne med fravænning ved 7 uger, har i gennemsnit tabt 80

g i det første døgn efter fravænning, og tæverne med fravænning ved 6 uger, har tabt 58 g i gennemsnit det første døgn. Tæver, der har haft store kuld i dieperioden, og dermed har tabt meget i huld, kan ikke undvære foder i flere dage efter fravænning, og kan udvikle diegivningssyge. Der fandtes ingen forskelle i plasmakoncentrationen af aldosteron hos tæverne i de to hold og værdierne svarede til goldtævernes. Dette hormon regulerer salt- og vandudskillelsen i nyrene. Det uændrede aldosteronniveau tyder på, at tævernes foderog vandindtagelse kun har været nedsat i en kort periode.

Figur 1. Vægtudvikling hos minktæver med fravænning ved 6 hhv 7 uger.

Inden fravænning (dag 35) var plasmakoncentrationen af stresshormonet kortisol hos tæver med fravænning dag 42 højere end goldtævernes. En uge efter fravænningsdagen var kortisolkoncentrationen derimod faldet til samme niveau som goldtævernes. Dette tyder på, at tæverne er udsat for mindre fysiologisk

stress en uge efter, at hvalpene er vænnet fra. For tæver med fravænning dag 49, var der fra dag 35 til dag 42 en stigning i plasmakortisol, efterfulgt i et fald resten af perioden, dag 56 var plasmakortisol hos disse tæver lavere end for goldtæverne (se fig 2).

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

129


Sørensen, B., Clausen, T.N., Wamberg S. & Hansen, O.

Figur 2 Plasma indhold af kortisol.

Litteratur: Clausen, T.N., (1992). Vægtudvikling og vandoptagelse hos fastende minktæver. Faglig Årsberetning pp.135-137. Wamberg, S., Tauson, A.-H. & Elnif, J., (1996). Effects of feeding and short-term fasting on water and electrolyte turnover in female mink

130

(Mustela vison). Brit. Jour. Nutr., 76, pp. 711725. Sørensen, B. et al.. (1996). Changes in hormone and electrolyte status in female mink (Mustela vison) in response to weaning. (Under udarbejdelse).

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Resistensforhold hos bakterier isoleret fra ”fedtede hvalpe” Erik Rattenborg & Hans Henrik Dietz Statens Veterinære Serumlaboratorium

Rattenborg, E. & Dietz, H. H. Resistensforhold hos bakterier isoleret fra ”fedtede hvalpe”. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 215-218 (131-133). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Rattenborg, E. & Dietz, H. H. The sensitivity of bacteria isolated from “greasy kits“. Annual Report 1996 (2nd ed.) 215-218 (131-133) Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark

Indledning Som deltagere i et af Dansk Pelsdyravlerforening iværksat projekt til belysning af sygdomskomplekset fedtede hvalpe redegøres her for resultater af bakteriologiske undersøgelser og resistensforhold hos fedtede hvalpe indsendt til diagnostisk undersøgelse hos Statens Veterinære Serumlaboratorium i maj måned 1996. Da det på trods af en stor indsats på mange felter både indenfor og udenfor Dansk Pelsdyravlerforening endnu ikke er lykkedes at påvise enkeltfaktorer, der med sikkerhed udløser fedtede hvalpe i en minkfarm retter anbefalingerne ved udbrud sig derfor i høj grad mod at begrænse udbruddets omfang og behandle allerede sygdomsramte hvalpe. Fedtede hvalpe kan kureres f.eks. ved at behandle tæven med antibiotika, som udskilles gennem mælken eller ved at behandle hvalpene med antibiotikaopløsning direkte i munden. Det er dog ikke ligegyldigt, hvilket middel der anvendes, idet mange midler har en virkningsmekanisme, som kun er beregnet på bestemte grupper af bakterier. Bakterier, der normalt er følsomme for forskellige antibiotika, kan udvikle resistens mod et antibiotikum eller en gruppe antibiotika med lignende virkningsmekanismer. Resistens kan indkodes i arveanlæggene hos nogle bakterier, så efterkommere af disse i fremtiden vil være ufølsomme overfor pågældende antibiotika.

Undersøgelse af fedtede hvalpe i 1996 De fedtede hvalpe, der blev indbragt til Serumlaboratoriet blev rutinemæssigt obduceret og undersøgt for indhold af sygdomsfremkaldende bakterier. Isolerede bakterier blev rutinemæssigt undersøgt for resistensforhold, for derved at angive hvilke antibiotika, der havde effekt i den enkelte besætning. De første fedtede hvalpe blev modtaget på Serumlaboratoriet den 7. maj. Forløbet toppede mellem den 14. og 23. maj, hvorefter det hurtigt klingede af. Der blev isoleret bakterier fra den overvejende del af hvalpene. Resistensbestemmelse ved tabletmetoden (Rosco, neosensitabs®) blev foretaget på 64 bakterieisolater, heraf 43% stammende fra tarmkanal, 29% fra hud og 28% fra lever. Resultat af bakteriologisk undersøgelse af fedtede hvalpe I alt 157 fedtede hvalpe fra 50 farme blev obduceret i 1996. De gennemgående obduktionsfund var rødme omkring endetarmsåbningen samt i forskelligt omfang de karakteristiske, fedtede og ildelugtende skorper på nakke og ryg. Ved undersøgelsen af de indre organer fandtes varierende grader af tarmbetændelse med skummende, gulligt indhold i tarmkanalen. De forskellige bakteriers fordeling ses på fig. 1. Stafylokokker udgjorde 46%, Escherichia coli 17% og andre arter 6%. I 24% af tilfældene isoleredes en blandingsflora. På fig. 3 og 4 ses resistensmønstret for stafylo-

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

131


Rattenborg, E. & Dietz, H. H.

kokker og Escherichia coli isoleret fra fedtede hvalpe i 1996. Diskussion Sædvanligvis forekommer stafylokokinfektioner tidligt i perioden og coliinfektioner senere. Dette billede var ikke så entydigt i år, idet begge bakterier optrådte med varierende frekvens gennem hele perioden. Hos de dominerende bakterierarter, stafylokokker og Escherichia coli blev fundet stammer, der var resistente mod nogle af de mest anvendte antibiotika. Ved fedtede hvalpe fra maj måned i år var kun ca. 1/3 af stafylokokisolaterne således fuldt følsomme for tetracyklin. De øvrige undersøgte antibiotika udviste generelt stadig følsom-

132

hed. I forbindelse med coliinfektion konstateredes, at kun 27% af isolaterne var fuldt følsomme for tetracyklin, og henholdsvis 53% og 33% for. Til sammenligning kan nævnes, at undersøgelser ved Serumlaboratoriet i 1991 viste, at Escherichia coli isolater i 60% af tilfældene var følsomme for tetracykliner og i 48% af tilfældene følsomme for ampicillin. De øgede resistensproblemer især overfor tetracyklin, kan skyldes udstrakt brug af midlet i forsøg på forebyggelse af sygdom.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Resistensforhold hos bakterier isoleret fra “fedtede hvalpe”

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

133


134

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 1996 2. udg.


Histopatologisk og bakteriologisk undersøgelse af raske og fedtede minkhvalpe Hans Henrik Dietz & Erik Rattenborg Statens Veterinære Serumlaboratorium

Dietz, H. H. & Rattenborg, E. Histopatoligisk og bakterioligisk undersøgelse af raske og fedtede minkhvalpe. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 219-224 (135-138) Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Dietz, H. H. & Rattenborg, E. Histopatological and bacteriological investigation of healthy and greasy mink kits. Annual Report 1996 (2nd ed.) 219-224 (135-138) Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Indledning Formålet med undersøgelsen var at vurdere de morfologiske og bakteriologiske forhold i tarmen hos raske minkhvalpe og hvalpe lidende af syndromet fedtede hvalpe. Sammenhæng mellem sygdomsstatus og henholdsvis bakteriologiske og histopatologiske fund blev analyseret, foruden sammenhæng mellem bakteriologiske og histopatologiske fund. Analyserne var en fortsættelse af undersøgelser på raske og fedtede minkhvalpe indsamlet fra farme med og uden problemer med fedtede hvalpe i diegivningsperioden 1995. Materiale og metoder Til deltagelse i undersøgelsen udvalgtes de farme, hvor avleren via praktiserende dyrlæge eller konsulent tilkendegav, at de havde udbrud af fedtede hvalpe og indvilgede i at stille ca. 10 syge og 5 raske hvalpe til rådighed. Raske kontrolfarme blev udvalgt af konsulenter. Fra disse undersøgtes 5 raske hvalpe. I alt indgik materiale fra 12 farme med udbrud af fedtede hvalpe og 5 kontrolfarme i undersøgelsen. Hvalpene blev aflivet på de enkelte farme af projektdyrlæge eller -tekniker. Undersøgelsen omfatter kun aflivede hvalpe. Histopatologisk undersøgelse Alt materiale til histopatologisk undersøgelse blev placeret i 4 % fosfatbufferet formalin umiddelbart efter aflivningen. Den histopatologiske undersø-gelse omfattede tarm fra hvert dyr. De formalin-fikserede vævsstykker procederedes rutinemæssigt i histokinette, indstøbtes i Paraplast og 3 - 5 µ snit af hvert vævsstykke blev skåret på en Jung RM 2055 mikrotom. Snittene blev farvet med haematoxylin og eosin samt PAS (Periodic Acid Schiff).

Vævssnittene blev evalueret histopatologisk med det formål at påvise eventuelle, lysmikroskopisk erkendelige forandringer, der kunne indikere eller forklare en mulig sammenhæng med udviklingen af syndromet fedtede hvalpe. Bakteriologisk undersøgelse Prøver fra tarm og lever (vatsvabre i transportmedium) blev udtaget fra alle aflivede dyr og indsendt til SVS i Århus. Ved ankomsten til laboratoriet blev vatsvabrene udsået på blodagar og inkuberet ved 370C til næste dag, hvor de aflæstes. Bakterieisolatet klassificeredes foreløbig på grundlag af gramreaktion, katalaseog oksidasetest og artsidentificeret ved anvendelse af API-systemet og centrale biokemiske reaktioner. Statistiske undersøgelser Der blev foretaget analyser af bakteriologiske fund fra tarmkanalen. Sammenhæng mellem sygdoms-status og henholdsvis de histopatologiske og bakteriologiske fund blev undersøgt ved hjælp af chi-square test. Analyserne blev foretaget både for sammenhæng mellem fund fra raske og fedtede hvalpe fra farme med udbrud samt mellem fund fra raske hvalpe fra kontrolfarme og fedtede hvalpe fra farme med udbrud. Endvidere blev foretaget analyse for sammenhæng mellem histologiske fund hos raske hvalpe fra farme med udbrud og kontrolfarme. Resultater I tabel 1 ses fordelingen af de hyppigst forekommende histopatologiske fund i tarmen fra fedtede og raske hvalpe fra farme med udbrud samt raske hvalpe fra kontrolfarme, i alt 174 af 185 observationer indgår i tabellen.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

135


Dietz, H. H. & Rattenborg, E.

136

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 1996 2. udg.


Dietz, H. H. & Rattenborg, E.

Tabel 1. Fordelingen af de hyppigst forekommende histopatologiske fund i tarmen fra raske og fedtede hvalpe. farme m. udbrud kontrol observeret raske fedtede raske (forventet) hvalpe hvalpe hvalpe ingen histologiske 37 57 3 forandringer (33,6) (60,4) og (11,5) (48,5) eosinofile legemer i 13 8 18 cytoplasmaet (7,5) (13,5) og (5,0) (21,0) kokkoide bakterier i 4 32 2 mukuslaget og lumen (12,9) (23,1) og (6,5) (27,5) Forventede værdier tv. hørende til test indenfor farm og th. mellem farme. Chi-square test for uafhængighed mellem faktorerne var signifikant (p < 0,001).

Et test for uafhængighed mellem faktorerne indenfor farme med udbrud og mellem farme (udbrud-kontrol) gav chi-square værdier på henholdsvis 16,3 og 53,7 svarende til p < 0,001. Tendensen var således, at eosinofile legemer i tarmepitelcellernes cytoplasma fandtes hyppigere hos raske hvalpe end forventet ved uafhængighed, mens kokkoide bakterier fandtes hyppigere end forventet hos fedtede hvalpe.

Sammenligning af de histologiske fund fra raske hvalpe fra farme med udbrud og kontrolfarme ses i tabel 2. Her fandtes signifikant tendens, med chi-square værdien 21,4 (p < 0,001), til hyppigere forekomst af eosinofile legemer i tarmepitelcellernes cytoplasma hos hvalpe fra kontrolfarme. Tabel 2. Fordelingen af de hyppigst forekommende histopatologiske fund i tarmen fra raske hvalpe fra farme med udbrud og kontrolfarme. observeret raske hvalpe, raske hvalpe, (forventet) farme m. udbrud kontrolfarme ingen histologiske 37 3 forandringer (28,1) (11,9) eosinofile legemer i 13 18 cytoplasmaet (21,7 (9,3) kokkoide bakterier i 4 2 mukuslaget og lumen (4,2) (1,8)

I tabel 3 er vist antallet af de forskellige bakteriearter isoleret fra tarmkanalen fra såvel fedtede som raske hvalpe fordelt på de enkelte farme.

Tabel 3. Antallet af fund af forskellige bakterier fra de enkelte farme 1995. FARM STATUS STAFINT STERIL ASTREP HC NHC BLFL STAF PRO DIVBAKT HSTREP IALT 1 F 12 1 13 2 K 4 1 5 3 F 1 3 1 2 2 9 4 K 5 5 5 F 5 4 2 2 1 14 6 K 3 1 1 5 7 F 1 1 6 8 8 F 1 8 3 2 14 9 F 5 2 2 9 10 F 4 9 13 11 F 9 1 3 2 15 12 F 1 2 1 12 4 1 21 13 F 2 5 2 3 12 14 F 12 2 14 15 F 9 5 1 3 18 16 K 3 2 5 17 K 2 1 2 5 Forkortelser: STATUS: F = farm med udbrud, K = kontrolfarm; STAFINT = Staphylococcus intermedius; STERIL = ingen vækst af patogene bakterier; ASTREP = non-hæmolyserende streptokokker; HC = hæmolyserende Escherichia coli; NHC = non-hæmolyserende Escherichia coli; BLFL = blandingsflora; STAF = non-hæmolyserende stafylokokker; PRO = Proteus sp.; DIVBAKT = diverse bakterier; HSTREP = hæmolyserende streptokokker

I tabel 4 ses fordelingen af de hyppigst forekommende bakteriologiske fund i tarmen fra fedtede og raske hvalpe fra farme med udbrud samt raske hvalpe fra kontrolfarme. Chi-square værdier for uafhængighed mellem faktorerne indenfor farme med udbrud og mellem farme

137

(udbrud-kontrol) var henholdsvis 24,2 og 20,2 svarende til p < 0,001). Der var således hyppigere fund af non-hæmolytiske Escherichia coli i fedtede hvalpe end i raske, og der var flere fund af steril tarmkanal hos raske hvalpe. For øvrige bakteriefund skønnedes ingen signifikant forskel.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Dietz, H. H. & Rattenborg, E.

Tabel 4. Fordelingen af de hyppigst forekommende bakteriologiske fund fra tarmkanalen på raske og fedtede hvalpe undersøgt i 1995. Forventede værdier tv. hørende til test indenfor farm og th. mellem farme. Chi-square test for uafhængighed var signifikant (p < 0,001). farme m. udbrud Kontrol observeret Raske Fedtede Raske (forventet) hvalpe hvalpe hvalpe non-hæmæmolytiske 7 32 0 (13,8) (25.,) og (25,9) (6,1) Escherichia coli 10 29 17 Staphylococcus (13,8) (25,2) og (8,8) intermedius (37,2) non-hæmolytiske 6 6 0 streptokokker (4,2) (7,8) og (4,9) (1,2) uspecifik 7 19 2 blandingsflora (9,2) (16,8) og (4,0) (17,0) steril 23 11 4 (12,0) (22,0) og (2,9) (12,1)

I tabel 5 er de hyppigste histopatologiske fund sammenholdt med de bakteriologiske fund af henholdsvis Escherichia coli og Staphylococcus intermedius, både raske og fedtede hvalpe. Chisquare test gav værdien 10,3 svarende til p-værdi på 0,006. Der var således tendens til, at Staphylococcus intermedius fandtes hyppigere sammen med eosinofile legemer i tarmepitelcellernes cytoplasma i modsætning til fund af Escherichia coli. Tabel 5. Fund af Escherichia coli og Staph. intermedius fordelt på histologiske tarmforandringer. Chi-square test for uafhængighed var signifikant (p < 0,006). observeret ingen eosinofile kokkoide (forventet) hist. proteinans. legemer forandr. non-hæm. 24 4 11 (20,5) (10,7) (7,8) Escherichia coli Staphylococcus intermedius

138

26 (29,5)

22 (15,3)

Konklusion De histologiske fund hos raske og fedtede hvalpe er ikke overraskende, men de fundne forskelle i det histopatologiske billede fra tarmkanalen på raske og fedtede hvalpe med hensyn til den hyppigere forekomst af eosinofile legemer i cytoplasmaet hos raske hvalpe lader sig ikke umiddelbart forklare. En mulighed kunne være, at der er tale om intracellulært lejrede antistofkonglomerater, og dette punkt kan det overvejes at undersøge nærmere. Forskellen på forekomsten af disse legemer i cytoplasmaet var mest markant mellem fedtede hvalpe fra farme med udbrud og raske hvalpe fra kontrolfarme. De hyppigere fund af non-hæmolytiske Escherichia coli i de fedtede hvalpe er i overensstemmelse med andre undersøgelser (Jørgensen et al., 1996). Der fandtes derimod ikke Staphylococcus intermedius i højere grad i de fedtede hvalpe, hvilket kunne tyde på at denne bakteries rolle er af ringe eller ingen betydning i udviklingen af de patologiske forandringer ved minkhvalpe, der lider af syndromet fedtede hvalpe. Dette kan ses i sammenhæng med, at forekomsten af eosinofile legemer i cytoplasmaet forekom hyppigere hos raske hvalpe såvel som hos hvalpe, hvorfra der blev isoleret Staphylococcus intermedius. Reference Jørgensen, M., F. Scheutz & B. Strandbygaard: Escherichia coli and virus isolated from “Sticky Kits”. Acta vet. scand. 1996,37,163-169.

8 (11,2)

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Histopatologisk og bakteriologisk undersøgelse af raske og fedtede minkhvalpe

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 1996 2. udg.

139


Fedtede hvalpe - Et kort sammendrag af spørgeskemaundersøgelserne gennemført af Nordjysk Minkfoder A/S i årene 1994, 1995 og 1996. Georg Hillemann

Hillemann, G. Fedtede hvalpe - Et kort sammendrag af spørgeskemaundersøgelserne gennemført af Nordjysk Minkfoder A/S i årene 1994, 1995 og 1996. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 225-226 (139-149). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark.

Hillemann, G. Greasy kits – A brief summary of questionnaire surveys carried out by Nordjysk Minkfoder A/S during the years 1994, 1995 and 1996. Annual Report 1996 (2nd ed.) 225-226 (139-149). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro, Denmark.

Med baggrund i generelle problemer med fedtede hvalpe indenfor mange fodercentraler, blev der i juni 1994 gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos kunder fra Nordjysk Minkfoder A/S. Der blev besøgt 41 farme med tilsammen 46000 tæver og 261000 hvalpe. 14 farmere ud af de 41 (34%) angav at have problemer, medens der ikke var problemer på de resterende 27 farme. Et omfattende spørgeskema blev under besøget gennemgået sammen med de pågældende farmere. Foderforbruget, der af fodercentralen blev registreret dagligt og opgjort ugentligt, indgik også i undersøgelsen. Det fremgik af besvarelserne af spørgeskemaet og af de personlige indtryk fra besøgene, at der var noget forskellige måder hvorpå farmarbejdet og pasningen af dyrene blev gennemført. Disse forskelle gav imidlertid ikke tydelig sammenhæng til forekomsten af fedtede hvalpe. En opgørelse af foderforbruget i vinter- og drægtighedsperioden, viste derimod en tydelig tendens til, at et lavt foderforbrug i disse perioder gav øget forekomst af fedtede hvalpe. I juni 1995 blev undersøgelsen gentaget, dog ikke med besøg. Der deltog 26 farme med 20500 tæver og 117000 hvalpe. 5 farmere ud af de 26 (19%) angav at have problemer med fedtede hvalpe, medens der ikke var problemer hos de resterende 21. Besvarelserne af spørgeskemaet og opgørelsen af foderforbruget i vinter- og drægtighedsperioden gav til resultat, at de fleste avlere med

et foderforbrug, der klart lå under de øvrige kunders, havde problemer med fedtede hvalpe. I 1996 blev undersøgelsen gennemført fuldstændigt som i 1995. 21 farmere med 16000 tæver og 92000 hvalpe deltog. 4 ud de 21 farmere (19%) havde mere end 5% fedtede kuld. De resterende 17 havde ikke problemer. Resultaterne af besvarelserne af spørgeskemaet samt opgørelse af de involverede farmes foderforbrug gav resultater som fundet de foregående år. Med baggrund i disse opgørelser ser det ud til, at den rette fodertildeling i årets første fem måneder er en særdeles vigtig faktor i årsagskomplekset omkring fedtede hvalpe. Undersøgelsens resultat understøttes i øvrigt af, at de mange fodringsforsøg med ret så forskellige fodersammensætninger, herunder forskellige energiniveauer og forskellige fodermidler, ikke har vist noget entydigt om fodersammensætningen som årsag til problemet fedtede hvalpe. Dette sammenholdt med, at der i forskellige farme under samme fodercentral, kan ses meget forskellig forekomst af fedtede hvalpe, samt ovenstående resultater af spørgeskemaundersøgelserne, ser det ud til: at årsagen til fedtede hvalpe ikke så meget skal søges i foderets sammensætning, men snarere i måden foderet bliver anvendt på og de virkninger det efterfølgende har på dyrene.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

139


140

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 1996 2. udg.


Forekomsten af fedtede hvalpe ved forskellige fodringsstyrker i første diegivningsmåned Carsten Hejlesen

Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, 7500 Holstebro, Danmark. Sammendrag I 1995 og 1996 blev der i regi af Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S (PFR) gennemført forsøg på ni minkfarme med svag, normal og kraftig fodringsstyrke fra 25/4 til 25/5, for at undersøge, om der var sammenhæng mellem fodringsstyrken i første diegivningsmåned og forekomsten af fedtede hvalpe. Resultatet af begge års forsøg viste, at forekomsten af fedtede hvalpe ikke var påvirket af de anvendte fodringsstyrker i første diegivningsmåned. Hejlesen, C. Forekomsten af fedtede hvalpe ved forskellige fodringsstyrker i første diegivningsmåned. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 227-228 (141-142). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, 7500 Holstebro, Danmark. Abstract In 1995 and 1996 studies were carried out on nine Danish mink farms with low, normal and high feed levels from 25 April to 25 May in order to investigate if there is a correlation between feed levels in the first month of lactation and the incidence of greasy kits. “Normal” feed level was defined as being the feed level which was normal on each individual farm, while “low” and “high” feed levels were approximately 10% lower and higher, respectively, than the farms’ normal levels. It was not possible in any of the studies to demonstrate a correlation between feed levels and incidence of greasy kits. Hejlesen, C. Incidence of greasy kits with various feed levels in the first month of the lactation period in mink. Annual Report 1996 (2nd ed. ) 227-228 (141-142). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, 7500 Holstebro, Danmark.

Indledning Fedtede hvalpe er et sygdomskompleks hos diende minkhvalpe oftest i alderen 2-4 uger. Forekomsten af fedtede hvalpe varierer fra år til år og fra farm til farm. På trods af en ihærdig forsøgs- og undersøgelsesaktivitet igennem flere år, er der desværre endnu ingen klare beviser for årsagen til sygdommen. Men det er karakteristisk, at fedtede hvalpe hyppigst forekommer: hos ungtæver, hos tæver med store kuld og hos tæver, der føder sent. I 1995 og 1996 blev der i regi af Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S (PFR) udført feltforsøg med forskellige fodringsstyrker i den første diegivningsmåned. Formålet med forsøgene var at undersøge om forskellige foderstyrker gav anledning til forskellige hyppigheder af fedtede hvalpe. Materialer og metode I forsøgene deltog ni minkfarme, fordelt med tre i hhv. Nord-, Midt- og Sydjylland. I samråd med lokale konsulenter blev farmene udpeget fordi de i tidligere år havde haft problemer/alvorlige problemer med fedtede hvalpe. Seks af de deltagende farme i 1996-undersøgelsen deltog også i

1995-undersøgelsen. På den enkelte farm blev ca. 300 primært unge wildminktæver delt i tre grupper, som blev fodret hhv. svagt, normalt og kraftigt fra 25. april til 25. maj 1996. Fodertildelingen blev reguleret via tomgangstider, således at svagt- og kraftigtfodrede dyr havde hhv. 5-7 og 0-1 times tomgangstid. Normalfodring blev defineret som værende den normale fodertildeling på den enkelte farm. På to af farmene blev tildelt og afskrabet foder vejet. I erkendelse af den almindelige praksis for fodertildeling i maj forventedes, at tildelt fodermængde til normaltog kraftigt fodrede dyr stort set ville være ens fra midten af maj. Foderet til de ni farme blev leveret fra i alt seks forskellige fodercentraler. Forekom der fedtede kuld, blev der på enkeltsdyrsniveau registreret dato for udbrud, kuldets fødselsdag, bur- og halnummer, samt eventuel behandling med antibiotika. For at sikre en mere ensartet diagnostisering af syndromet ”fedtede hvalpe”, blev diagnosen på de først forekomne kuld stillet i samråd med den lokale konsulent. Desuden blev følgende registreringer foretaget på de fleste farme: fødselsdato for kuldet, antal hvalpe ved fødsel, antal hvalpe ved fravænning.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

141


Hejlesen, C.

Desuden blev hanhvalpene i ca. 25 kuld fra hvert forsøgshold vejet ved fravænning (42 dage gamle) ligesom ca. 25 tæver blev vejet ved fravænning. Resultaterne er behandlet statistisk med GLM (SAS) med fodringsstyrken som betydende variabel for antal fedtede kuld, tævevægt ved fravænning samt hanhvalpevægt ved fravænning. Resultater og diskussion I tabel 1 ses gennemsnitsværdier for udvalgte registreringer fra begge forsøgsår. Som gennemsnit for de ni farme var der ikke forskel på forekomsten af fedtede kuld ved de tre fodringsstyrker. Både i 1995 og i 1996 havde fem af de ni farme udbrud af fedtede hvalpe, og på alle fem farme var der fedtede kuld i alle forsøgshold. Men det var forskelligt, hvilket hold der var hå rdest angrebet, ligesom der var forskel på, hvor mange kuld der blev angrebet på den enkelte farm.

142

Tabel 1. Gennemsnit af registreringer på ni farme. Svag Normal Kraftig Fodring 1995 1996 1995 1996 1995 1996 Fedtede kuld, pct. 8,2 8,9 5,7 10 8,5 10,7 Hanhvalpevægt v. 42 dage 374 374 375 379 376 378 Tævevægt v. 42 dage 1072 1013 1110 1015 1111 1007 Fravænnede hvalpe/kuld 6,0 6,1 6,0 6,0 5,7 6,1 * I 1995 blev tævevægten ved fravænning kun registreret på én farm.

Vægten af hanhvalpene ved en alder af 42 dage (fravænning) har ikke været påvirket af de tre fodringsstyrker. Der kan have været forskel på hanhvalpevægten ved forsøgsfodringens ophr (25/5), men i givet fald er den forskel blevet udjævnet i perioden frem til fravænning (ca.j 18 dage). Ligeledes var der ikke forskel på tævernes vægt ved fravænning. Konklusion Det har ikke været muligt, at påvise en sammenhæng mellem hverken svag, normal eller kraftig fodring fra 25. april til 25. maj og forekomsten af fedtede hvalpe i nogen af to gennemførte feltforsøg.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Tværsnitsundersøgelse af forekomsten af diarré hos mink Erik Rattenborg og Hans Henrik Dietz Statens Veterinære Serumlaboratorium

Rattenborg, E. & Dietz, H. H. Tværsnitsundersøgelse af forekomsten af diarré hos mink. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 229-232 (143-145). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark.

Rattenborg, E. & Dietz, H. H. Sectional investigation of the occurrence of diarrhea in mink. Annual Report 1996 (2nd ed.) 229-232 (143.145). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro. Denmark.

Indledning I de senere år har de bedste mål for forekomsten af sygdomme blandt pelsdyr i danske farme været opgørelser over sygdomme påvist hos dyr indsendt til undersøgelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium. Dette materiale er dog behæftet med visse skævheder bl.a. bestemt af den enkelte avler og dennes tilknytning til dyrlæge og konsulent. For at få et mere pålideligt billede af udbredelsen af diarré blandt mink gennemførtes i avlssæsonen 1995 en tværsnitsundersøgelse af forekomsten af diarré på 111 tilfældigt udvalgte minkfarme i Jylland og på Fyn (Dietz og Rattenborg, 1996; Rattenborg et al., 1996). Undersøgelsen gennemførtes som et led i projektet med titlen “Gastrointestinale lidelser hos mink i relation til produktionsfaktorer, fodrings- og pasningsstrategier og mikrobielle kausale organismer”, der er et samarbejdsprojekt mellem Den Kgl. Veterinærog Landbohøjskole, Statens Husdyrbrugsforsøg, Statens Veterinære Institut for Virusforskning, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S og Statens Veterinære Serumlaboratorium. Formålet med undersøgelsen var som nævnt at få kendskab til udbredelsen af diarré blandt mink i undersøgelsesområdet, dels med hensyn til andelen af farme med deciderede problemer med diarré i løbet af en vækstsæson dels tal for forekomsten af diarré på de enkelte farme. Desuden kunne frekvensen af farme med problemer indenfor hver fodercentral vurderes, omend det lave antal deltagende farme for hver

fodercentral ikke på forhånd skønnedes at resultere i signifikante resultater på dette punkt. Den tidsmæssige fordeling af diarrétilfælde i løbet af sæsonen kunne ligeledes belyses. I denne rapport er endvidere diskuteret nogle af de fejlkilder, som kan tænkes at behæfte en undersøgelse som denne. Materiale og metode Fra Dansk Pelsdyrlaboratoriums medlemskartotek udtoges tilfældigt 150 minkavlere, som alle derfra fik et brev om, at de ville indgå i undersøgelsen, medmindre de frabad sig henvendelsen fra SVS. Dette gjorde 21 avlere, og da 18 meldte fra i løbet af undersøgelsen kunne resultater opgøres på 111 farme. Alle farme havde en størrelse på mere end 300 avlstæver. Alle farme fik desuden tilsendt burkort, hvorpå avleren skulle registrere datoen for udbrud af diarré hos den enkelte mink. Hvis en mink fik diarré mere end 1 gang i sæsonen, afkrydsedes også følgende tilfælde med diarré. Hvis der udbrød diarré i farmen, kunne man henvende sig til SVS med henblik på at give yderligere oplysninger eller få undersøgt prøver og eventuelt døde dyr. Disse undersøgelser blev udført vederlagsfrit, og resultatet af laboratorieundersøgelsen blev sendt til avlerens praktiserende dyrlæge. Eventuel behandling og udlevering af medicin aftaltes på sædvanlig vis mellem avler og praktiserende dyrlæge. Som ved mange andre sygdomskomplekser eksisterede

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

143


Rattenborg, E. & Dietz, H. H.

der heller ikke for diarré en eentydig definition af sygdommen. Vi valgte at definere diarré som ændring af afføring med hensyn til konsistens (f.eks. tynd, slimet) og/eller farve (f.eks. lys, gullig eller blodtilblandet) sammen med ændret almentilstand hos dyrene, d.v.s sygdom eller nedsat ædelyst. Det betyder, at lind/tynd afføring af varighed op til 1 dag, men uden nedsat ædelyst, f.eks. efter foderskift ikke medregnedes.

Figur 2. Fordelingen af diarrétilfælde pr. uge efter fravænning. Alle projektfarme. P

Antallet af farme med og uden problemer med R O diarré under de enkelte fodercentraler (vist i C E tilfældig rækkefølge) ses på figur 3. Der er N T

Resultater Forekomsten af diarré på farmene ses i figur 1. 60

50

enkelte fodercentraler, hvor farme med diarréproblemer forekom med større hyppighed, men med materialets størrelse kan det ikke siges med sikkerhed.

40

30

20

10

0 0

1-5

6-10

11-20

21-30

>30

Diarréprocent Figur 1. Fordelingen af diarréforekomst på projekt farmene.

Mere end tre fjerdedele af farmene havde ingen diarrétilfælde eller kun diarré blandt få procent af dyrene. I knap en fjerdedel af farmene kan omfanget siges at have givet problemer, d.v.s. der konstateredes diarré hos mindst 10 procent af dyrene. Heraf har nogle farme haft udbrud af særdeles stort omfang, idet det der blev konstateret diarré hos mellem 30-70 procent af dyrene. Figur 2 viser fordelingen af tilfældene i ugerne i løbet af sæsonen 1995. Diarré forekom til syneladende hyppigst midt på sommeren. 144

Figur 3. Antallet af farme uden og med diarréproblemer for hver fodercentral. Centralerne vist i tilfældig rækkefølge.

Diskussion Den årstidsmæssige fordeling af diarré med den hyppigste forekomst midt på sommeren skyldes formodentlig kombinationer af ændringer i hvalpenes miljø som følge af, at de omkring dette tidspunkt flyttes ud to og to og dermed er mere modtagelige for påvirkninger. Endvidere forekommer også virusenteritis i denne periode. Hen på efteråret ses ligeledes en del tilfælde. Forekomsten af diarré på farmene i denne undersøgelse bekræfter, at det er én af de mest

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Tværsnitsundersøgelse af forekomsten af diarré hos mink.

problemvoldende lidelser i minkerhvervet. Sammenlignes med f.eks. fedtede hvalpe forekommer diarrélidelser på et tidspunkt, hvor dyrenes økonomiske værdi er væsentlig højere. Foruden de direkte affødte dødsfald, bliver en del af de ramte individer sandsynligvis sat så meget tilbage i vækst, at deres endelige størrelse bliver reduceret. Dette er et aspekt, som vil blive taget op til nærmere undersøgelse.

vurderes dog at give et dækkende billede af opdelingen i farme med deciderede problemer og farme uden diarréproblemer.

Fejlkilder Da de deltagende farme er tilfældigt udvalgte, kan resultaterne, når der ses bort fra tilfældige unøjagtigheder, antages at gælde for farme i Jylland og på Fyn som helhed. Hertil kommer dog visse muligheder for fejlbedømmelse af diarréfrekvenserne på enkelte farme, idet der ikke alle steder har været tid og muligheder for en lige nidkær registrering af tilfældene i løbet af sæsonen. Det er dog svært at afgøre, hvor meget det har betydet for resultatet. Det må formodes at usikkerhederne har ført til undervurdering af de reelt forekomne tilfælde. Undersøgelsen

Rattenborg, H.H. Dietz og H. Andersen (1996). Mave-tarmlidelser hos mink. Dansk Pelsdyravl, 59, 7, 310-311.

Litteratur Dietz, H.H. og E. Rattenborg (1996). Projekt "Gastrointestinale lidelser hos mink i relation til produktionsfaktorer, fodringsog pasningsstrategier og mikrobielle kausale organismer". Årsberetning fra PFR 1995.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

145


146

Faglig Ă&#x2026;rsberetning 1996 2. udg.


Forskellige maskestørrelser i fodertråden Ulla Lund Nielsen

Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark.

Sammendrag På grund af udefrakommende faktorer (begrænset mængde af industrifisk og evt. også fiskeafskær) er foderets nuværende og fremtidige sammensætning anderledes end tidligere. Ændringerne forventes at have indflydelse på foderets konsistens. Foderet vil sandsynligvis blive mere smuldrende, da industrifiskemængden må erstattes af tørre proteinkilder. Derfor kan der forventes problemer med at få foderet til at ligge på gængse fodertrådstyper. Det forventes at fodertråd med mindre maskestørrelse vil afhjælpe noget af problemet. Det er tidligere vist at foderspildet er lavere ved maskestørrelsen ¾ ? x ¾ ? frem for 1? x 1? (Nielsen, 1993). Problemet med denne trådtype er, at dyrene kan have vanskeligheder med at holde den ren, samt at maskestørrelse ikke passer med eksisterende tråd. Trådtypen 1? x ¾ ? forventes uden disse problemer. Samtidig forventes det også, at en tykkere tråd (trådtykkelse 2,45 mm (= nr. 12,5) frem for 2,05 mm (= nr. 14)) vil medføre mindre foderspild og dermed billigere fodring. Problemet med begrænset industrifiskmængder opstod midt i vækstperioden i 1996. Dette pilotforsøg blev derfor i al hast igangsat med de begrænsninger et forsøg midt i en periode medfører. Forsøget er derfor kun udført i løbet af en måned (oktober) og rederne var allerede pakket med halm, hvilket umuliggjorde ordentlige foderspild-registretinger. Nielsen, U. L. Forskellige maskestørrelser i fodertråden. Faglig Årsberetning 1996 (2. udg.) 233-235 (147149). Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Holstebro, Danmark. Abstract As a result of external factors (limited amounts of industrial fish and, possibly, fish cuts) the present and future feed composition differs from in the past. The changes are expected to affect feed consistency. The feed will probably become more crumbly as industrial fish is substituted by dry protein sources. It can therefore be expected that there wil be problems with getting the feed to hang onto the regular types of feed wire mesh properly. It would be expected that feed wire mesh with smaller mesh size would ease the problem. It has previously been shown that feed spillage is less when the mesh size is ¾ ? x ¾ ? instead of 1? x 1? (Nielsen, 1993). The problem with this type of wire mesh is that it is difficult for the mink to keep it clean and that it does not co rrespond to standard wire mesh measurements. The mesh type 1? x ¾ ? would not be expected to give these problems. At the same time, a thicker wire 2.45 mm = no. 12.2), as opposed to 2.05 mm (= no. 14), would expect to result in less feed spillage and, thereby, cheaper feeding. The results showed that a change of feed wire mesh to 1? x ¾ ? from 1? x 1? and slightly thicker wires in one of the mesh directions gave significantly less feed consumption per cage in the month of Oct ober. The amount saved was 5-7%. Part of the saving was probably due to reduced feed spillage. However, it was not possible to register the amount of feed spillage in this study. There was no significant differences between the groups with regard to growth rates, but the control group tended to have the best growth rate. This could be due to a problem with adapting to the new wire mesh type. Judged visually, the control group was best at keeping the feed wire mesh clean while the group with the small wire mesh size was poorer in this regard. Nielsen, U. L. Different feed wire mesh sizes for mink. Annual Report 1996 (2nd ed.) 233-235 (147-149). Danish Fur Breeders Research Center, Holstebro Denmark.

Materiale og metode I forsøget indgik der 3 hold á 7 blokke i alt 126 bure á 2 dyr (1 hanhvalp + 1 tævehvalp) fra produktionsgruppen (Wildmink) på Forsøgsfarmen SYD. På alle burene blev fodertråden skiftet i uge 39 eller uge 40. Tråden var helt ny hos alle 3 hold. Holdene blev lavet således, at der var skift mellem holdene blokvis. Holdene bestod af følgende trådtyper:

Normalt hold Tyktråd hold Lille Maskestørrelse hold

Maskestørrelse 1? x 1? 1? x 1? 1? x ¾ ?

Trådstørrelse 1,75 x 2,05 2,45 x 2,45 2,05 x 2,45

Før forsøgets start (27/9) blev alle dyrene vejet og evt. omrokeret således, at holdene vægtmæssigt var så ensartet som muligt ved start.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

147


Nielsen, U. L.

Fra mandag d. 7/10 til fredag d. 1/11 blev den forbrugte mængde foder registreret vha. følgende metode: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Udfodret mængde foder (vægten af plade med foder minus vægten af plade uden foder) 1) Afskrabt mængde foder fra dagen før. 2) Udfodret mængde foder 1) Afskrabt mængde foder 2) Udfodret mængde foder 1) Afskrabt mængde foder 2) Udfodret mændgde foder 1) Afskrabt mængde foder

Dyrene havde foder ad lib. (undtagen de 2 første dage!). Registreringerne blev foretaget burvis og beregnet til at gælde hele perioden (oktober måned). P.g.a. halm var en visuel vurdering af foderspildet ikke muligt. P.g.a. afskrab var en visuel vurdering af dyrenes renholdelse af fodertråden umuligt undtagen i weekends og efter ophørelse af foderregistreringerne. Den visuelle vurdering af renholdelse dækker derfor kun en del af perioden. Resultater og diskussion P.g.a. dødsfald (3 i normal hold og 2 i tyktråd) eller andre forsøgsmæssige fejlkilder er der i alt blevet ”fjernet” 4 bure fra hold normal og hold tyktråd. Hold lille-maskestr. har stået forsøget igennem uden frafald af dyr. Tabel viser, at ved fodring på fodertråd med lille maskestørrelse blev der forbrugt signifikant mindre foder end ved fodring på fodertråd af normal type. Fodring på fodertråd af tyktråd var resultatet midt imellem de 2 andre hold. Forsøgsmæssigt skete der en fejl de 2 første dage, da der blev tildelt for lidt foder til nogle af burene, således at der ikke var noget at skrabe af næste dag. Dette forhold er der korrigeret for i beregningerne korr. Foderforbrug og korr. Fodereffektivitet (=tilvækst/foderforbrug). Regnes der med den korrigerede foderforbrug mængde svarer resultaterne til hhv. 316 g, 304 g og 292 g pr. bur pr. dag for hhv. normalhold, tykgrådhold og lillemaskestr. hold, hvilket er lige med en foderbesparelse på 7,6% ved lillemaskestr. holdet i

148

forhold til normalholdet. Beregnes forholdet ud fra registreret foderforbrug mængde svarer det til 5% besparelse. Tallene svarer meget godt overens med de tidligere undersøgelser (Nielsen, 1993). Tabel 1. Burvise resultater (2 dyr) Normal Tyktråd Lillemaskestr. Hold 1? x 1? 1? x 1? 1? x 1? (1,75x2,05) (2,45x2,45) (2,05x2,45) Startvægt 3442 g 3467 g 3430 g ( 27/9 (A) (A) A) Slutvægt 3832 g 3840 g 3782 g 1/11 (A) (A) (A) Tilvækst 391 g 373 g 352 g 27/9-1/11 (A) (A) (A) Foderforbrug 8250 g 7924 g 7810 g 7/10-1/11 (A) (AB) (B) Korr. foderf. 8838 g 8508 g 8162 g 7/10-1/11 a) (A) (AB) (AB) Fodereff. 0,046 g/g 0,046 g/g 0,045 g/g (A) (A) (A) Korr. 0,043 g/g 0,043 g/g 0,043 g/g fodereff. a) (A) (A) (A) Antal bure 38 38 42 a) korr. for ”for lidt” tildelt foder dag 1 og dag 2.

Sign. Niveau NS NS NS 0,05 0,02 NS NS

Tabel 1 viser derimod, at der ingen signifikante forskelle er på hverken startvægt, slutvægt, tilvækst eller fodereffektiviteten. Der er dog en svag tendens til forskelle i tilvæksten. I tidligere forsøg var der et år samme tendens, men året efter var tendensen modsat. Forklaringen kan derfor være et tilvænningsproblem, specielt i dette forsøg, hvor omskiftninger af fodertråden skete midt i vækstperioden. Fodereffektiviteten viste sig at være meget ens holdene imellem. Ved visuel vurderingn var normalholdet bedst til at renholde fodertråden, mens hold lillemaskestr. var dårligst til at renholde fodertråden, her var der en del klatter tilbage som krævede oftere afskrabning af tråden. Hold tyktråd lå midt imellem de 2 andre hold m.h.t. renholdelse af fodertråden. Konklusion Ved skift af fodertråd til tråd med mindre maskestørrelse 1? x ¾ ? i stedet for 1? x 1? og lidt tykkere trådtykkelse på den ene af trådene blev der signifikant forbrugt mindre foder pr. bur i oktober måned. Besparelsen svarer til 5-7%. Det skønnes at besparelsen delvis skyldes mindre foderspild. Det var dog i dette forsøg ikke muligt at registrere foderspildets mængde. Tilvækstmæssig var der ikke signifikant forskelle mellem holdene, men dog tendens til at normal-

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.


Forskellige maskestørrelser i fodertråden

holdet voksede bedst. Dette kan muligvis skyldes et tilvænningsspørgsmål. Normal-holdet var ved en visuel vurdering bedst til at holde fodertråden ren, mens lillemaskestr.holdet var dårligst. Hvis foderets konsistens fortsat vil være mere smuldrende end normalt til en ændring af fodertråden fra 1? x 1? til 1? x ¾ ? absolut kunne være et godt middel til reduktion af foderspild. En kraftigere tråd kan også afhjælpe problemet lidt evt. en kombination af begge. Et andet forslag er at ændre på bundtrådens forreste del ved skift til mindre maskestørrelse

hvorved en del af foderspildet kan blive i buret og senere fortæres af dyrene. Endnu foreligger skindresultaterne ikke, hvilket muligvis kan få indflydelse på den endelige konklusion af dette forsøg, som trods alt kun er et pilot forsøg. Litteratur Nielsen, U.L. 1993. Tyndere fodertråd kan nedsætte forbruget af foder. Dansk Pelsdyravl, 9, 318-1319.

Faglig Årsberetning 1996 2. udg.

149


FA1996