Page 1

Dansk Pelsdyravl

Medlemsbl ad for dansk pelsdyravlerforening #5 juni 2009

Dyrenes hierarki / avlsdyrtælling / Fodring giver størrelse Kamp mod plasmacytose / opskriften på en ærespræmie

Fremtidens minkavler på skolebænken


Bestyrelse Formand:

Pelsdyravler Erik Ugilt Hansen »Volstrup« Rosbjergvej 2, 9500 Hobro Tlf.: 9855 7144 / Fax: 9855 7192 / Mobil 4073 7144 euh@kopenhagenfur.com Næstformand:

Pelsdyravler Kaj Kristensen Klintholmvej 43, 6731 Tjæreborg Tlf.: 7517 0183 / Fax: 7517 0283 / Mobil: 4073 0183 kak@kopenhagenfur.com Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213 jpa@kopenhagenfur.com Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat) Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 0000 tpe@kopenhagenfur.com

Sjællands Pelsdyravlerforening (herunder Bornholms Pelsdyravlerforening) Formand: Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 dansk landbrugsrådgivning

Formand: Knud Erik Mortensen Sangildvej 25, Knudstrup, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 0906 DC2 SYD

Formand: Johannes Edlefsen Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder Tlf. 7473 4480

Landscentret / Pelsdyr

Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf.: 8740 5000 / Fax: 8740 5093 Tlf.: 8740 5240 (avisen)

Sjællands Chinchillaforening

Formand: Helle Johansen Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø Tlf.: 5599 6290

Landsudvalget for Pelsdyrrådgivningen:

Tage Pedersen, Tlf.: 7585 2222 Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414 Kent Troldtoft, Tlf.: 9738 6451 Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226 John Papsø, Tlf.: 8688 3213 Finn Nielsen, Tlf.: 5760 1314 Knud J. Vest, Tlf.: 4678 8392

Danske Pelsdyravleres Veteranklub

Formand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838 Dansk Pelsdyr Laboratorium

Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001

Ledelse:

Rådgivningschef: Agronom Hans Henrik Møller Dir.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154 E-mail: hhm@landscentret.dk

Plasmacytosetest: Jørgen Østergaard Fax: 4326 1010 / 4326 1003 / 4070 0418 DTU Veterinærinstituttet

Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil:4057 8877 kjv@kopenhagenfur.com

Sekretær Mette Mellergaard Dir: 8740 5231 / E-mail: mem@landscentret.dk

Hangøvej 2, 8200 Århus N Tlf.: 3588 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 3588 6901 (Indsendelse af materiale skal ske gennem ­praktiserende dyrlæge)

Nordjylland:

Pelsdyravler Lars Eilertsen Petersmindevej 130, 8520 Lystrup Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 0471 lei@kopenhagenfur.com

Agronom: Hans Jørgen Risager Dir.: 8740 5236 / Mobil: 4053 5599. E-mail: hjr@landscentret.dk Midtjylland:

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 0280 kbj@kopenhagenfur.com

Agronom: Vilhelm Weiss Dir.: 8740 5238 / Mobil: 4073 4941. E-mail: viw@mail.tele.dk Fyn og Sydjylland:

Kopenhagen Fur

Henvendelse til Landscentret / Pelsdyr

Adm. direktør:

Sjælland:

Torben Nielsen, Tlf.: 4326 1041

Henvendelse til Landscentret / Pelsdyr

Salgsdirektør:

Avl / genetik og management:

Erik Neergaard, Tlf.: 4326 1201

Agronom: Michael Sønderup Dir.: 8740 5237 / Mobil: 2033 4263. E-mail: mis@landscentret.dk

Økonomichef:

Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410 Kommunik ationschef:

Sander Jacobsen, Tlf.: 4326 1063 Mobil: 2268 0932 Sekretariatschef:

Lars Skjoldegaard, Tlf.: 4326 1021 Mobil: 2268 0907

Nordjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 0280 Midtjyllands Pelsdyravlerforening Formand: Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening Formand: Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat) / Fax: 7589 5549 Kontor: Stenhavevej 18, 5853 Ørbæk. Tlf.: 6598 2350 / Mobil: 2045 1759

Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S Formand: Jørgen Pedersen Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 Dansk Pelsdyr Foder A/S

Udbyhøjvej 63, 8900 Randers Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466 Direktør: Mogens Mørch Søndergaard Mobil: 4010 1559 / Email: ms@dpf-as.dk Analyselaboratoriet

Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277 Laboratorieleder: Bent Munkøe Mobil: 4056 0436 / Email: bm@dpf-as.dk Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og

Biolog Henrik Bækgaard Dir.: 8740 5232 / Mobil: 3092 1702 E-mail: hnb@landscentret.dk Biolog Peter Foged Larsen Tlf. 87405239/Mobil 30921700 E-mail: pfl@landscentret.dk Foder:

LANDSDELSFORENINGER

Det politiske Foderudvalg

Lic.agro Mikael Lassén Dir.: 8740 5234 / Mobil: 4025 3059. E-mail: tml@landscentret.dk

ForskningsCenter (PFC)

Herningvej 112 C, 7500 Holstebro Tlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714 E-mail: pfc@kopenhagenfur.com Forskningschef: Peter Sandbøl Tlf. 9613 5701 Dyrlæge: Tove Clausen Tlf.: 9613 5709 Forsøgsleder: Mette Schulin-Zeuten Tlf.: 9613 5710

Agronom Mette Line Christiansen Dir.: 87405233 / Mobil: 3092 1703 E-mail: mlc@landscentret.dk andre Ræveavlerforeningen

Formand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 Års Tlf. 9866 1545 Nordjyllands Chinchillaforening

Formand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033 Midtjyllands Chinchillaforening

2

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


KOPENHAGEN FUR

INDHOLDSFORTEGNELSE

Langagervej 60 2600 Glostrup

Leder: Mr. no

Tlf. 4326 1000

Udryddelse af plasmacytose er et realistisk mål 6

kopenhagenfur@kopenhagenfur.com

5

kopenhagenfur.com

Rapport fra plasmacytose-fronten

Dansk Pelsdyravl

Nogle dyr er mere lige end andre

10

Folketinget sætter spørgsmålstegn ved menneskers ret til at holde dyr

15

info@kopenhagenfur.com

Opskriften på en ærespræmie: God tid, omhu og en del talent...

16

Redaktion

Fremtidens minkavlere savnes

20

Tlf. 4326 1063

Uddannelse ruster fremtidens avlere

22

Tlf. 4326 1289

Avler: Uddannelse giver hår på brystet

23

Mick Madsen (journalist)

Tlf. 4326 1061

Bolette Frydendal Jeppesen

Tlf. 4326 1419

Avlsdyrtælling 2009

24

(journalist)

Hitliste 2009 – et forbedret avlsredskab

30

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl.

Mod et højt avlsresultat i 2010

32

Rigtig fodring giver optimal størrelse

34

Udsigt til stor stigning i harmonikravet

37

Teltoverdækning på minkgyllebeholder

38

Tømning af gylle-beholder for bundfald

40

Avlerservice

42

Hjemme på farmen

44

71. årgang Langagervej 60 2600 Glostrup Tlf. 4326 1060

Torben Nielsen (ansvarshavende) Tlf. 4326 1041 Sander Jacobsen (kommunikationschef) Søren Jespersen (media manager)

Bladet udsendes til samtlige medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet samt til institutioner i ind- og udland. Annoncering Kathrine Engberg

Tlf. 4326 1112

ken@kopenhagenfur.com Artikler og annoncer til bladet skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for indrykning. Læserbreve må fylde max 1 side i bladet. Større faglige indlæg optages efter forudgående aftale. Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om

7

En god og effektiv sortering forbedrer skindproduktionen

46

november i et oplag på 4000 eksemplarer.

Analyser af savsmuld efteråret 2008

47

Løsabonnement på Dansk Pelsdyravl

Kopenhagen Fur Pelsgolf 2009

49

Resultater fra den Internationale Chinchilla-udstilling

50

Sommerkryds

52

NAVNENYT

54

året omkring den 20. i månederne januar, februar, marts, april, juni, september, oktober og

Eva Andersen: Tlf. 4326 1062 Design, produktion og tryk Datagraf A/S Forside foto Jakob Obitsø er elev på Asmildkloster Landbrugsskole, der som den eneste i landet har en uddannelseslinje for minkavl.

Kopenhagen Furs åbningstider i sommerperioden 62

Foto: Lars Holm

ISSN 0011-6424

Nr. 5 juni 2009

3


Brugtmarked | K øb brugte maskiner

Skynd dig ind og se alle brugte maskiner på: www.minkpapir.dk/brugtmarked

Henrik Palsgaard Salgschef

Kim Hjelm Eksportchef

Tlf. 4028 9121

Tlf. 2923 9764

Vi har som noget nyt, oprettet en oversigt på vores hjemmeside over diverse brugte maskiner der er til salg. Under hver enkelt maskine, er det muligt at se detaljer omkring dem, men hvis man mangler yderligere informationer, er man selvfølgelig velkommen til at kontakte en af vores sælgere; Kim Hjelm eller Henrik Palsgaard. Vi kan blandt de brugte maskiner, nævne FIX-2 tanemaskine, FIX-2 Tail tanemaskine og FIX-T200 tørrekasser. Alle maskiner bliver leveret nyrenoveret.

Dansk Mink Papir A/S | Borbjerg | 7500 Holstebro | Tlf. 9613 3131 | Fax 9613 3132 | mink@minkpapir.dk | www.minkpapir.dk

4

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Mr. No

LEDER Af Torben Nielsen tn@kopenhagenfur.com

foreningens årsmøde i juni. Kunderne

åg. Kopenhagen Fur er verdens største

ønsker at hylde Erik for hans store be-

og mest indflydelsesrige virksomhed i

tydning for den internationale pelsbran-

pelsbranchen. Men det at være størst er

che igennem et halvt århundrede.

ikke en garanti for, at vi er fredet, at vi er garanteret overlevelse i den globale kon-

Salgsdirektør Erik Neergaard har som

Vi andre, kunder, medarbejdere og av-

kurrence. De danske pelsdyravlere og

bekendt truffet beslutning om at gå på

lere får lejlighed til at takke Erik for hans

Kopenhagen Fur har deres stores styrke,

pension. Efter et langt liv på Pelsen slut-

store indsats for dansk pelsdyravl og

fordi vi har modet og evnen til at sætte

ter hans enestående karriere til septem-

for Kopenhagen Fur under september-

standarden i den internationale pels-

ber. Fra den nye sæson vil nye kræfter

auktionen.

branche. Derfor har vi også altid været i

tage over.

stand til at tiltrække dygtige, ambitiøse Det er ikke muligt at erstatte Erik. Der

medarbejdere, som er med til at give

Erik Neergaard er ikke bare Kopenhagen

findes ingen tilsvarende. Derfor skal der

den fornyelse, der sikrer, at Kopenhagen

Furs salgsdirektør. Han har opnået en

tænkes i andre baner, når Eriks afløser

Fur fortsat er ledende i branchen.

unik status i pelsbranchen, han er blevet

skal findes.

en institution - en levende legende.

Erik Neergaard satte et afgørende præg Vi befinder os i en brydningstid. Eriks

på branchen og skrev sig ind i Kopen-

Mange kunder kalder Erik Mr. No, fordi

afgang er egentlig meget karakteristisk

hagen Furs historie. Han vil blive dybt

Erik bag sin venlige facade ikke bare for

for branchen. Branchen havde oprindelig

savnet af kunder, avlere og medarbej-

at være flink giver kunder ret i reklama-

sin tyngde i Europa og Nordamerika. I

dere. Hans afløser kan helt sikkert ikke

tionssager. Men evnen til at sige nej, mo-

dag ligger tyngden i Kina og Rusland.

sammenlignes med Erik og skal ikke

det til at gøre det rigtige betyder også,

Den europæiske og nordamerikanske

sammenlignes med Erik.

at Erik er umådeligt respekteret hos

del af branchen har det vanskeligt, og

kunderne. Erik er en usædvanlig dygtig

i for lang tid har tilgangen til branchen

Livet er som et cirkus. Man kommer ind

auktionarius. Han kan læse salen, og han

været uhyre beskeden. Derfor står vi

på scenen, udfører sit nummer og folk

kan fordele udbuddet til opkøberne, så

over for et betydeligt generationsskifte,

klapper forhåbentligt. Derefter forlader

alle føler, at de er blevet tilgodeset på en

som måske ikke vil gå så nemt, som man

man scenen for at gøre plads til en an-

retfærdig og redelig måde. Det er ikke

kunne ønske. Det er simpelthen for lidt

den dygtig artist. Cirkusset fortsætter.

nødvendigvis den opkøber, der råber hø-

fremdrift i branchen til, at unge for alvor

jest, der får buddet. Alle bliver behandlet

søger ind i branchen. Omvendt ser det

ens og med stor respekt.

ud i Kina og Rusland. Her er branchen umådelig populær, og her er der ingen

Erik kan sin metier, han kender marke-

problemer med at tiltrække de unge.

det, kunderne og skindene. Eriks passion er skind, og hans dybe kendskab til pro-

Kina og Rusland har givet branchen ny

duktet har været en uvurderlig ballast

energi, men de nye aktører har også

som auktionarius.

forandret spillereglerne på afgørende måde. De går anderledes respektløst

Den engelske pelsgrossistforening har

og meget konkret til opgaven og er ikke

inviteret Erik og hans kone Jessie til

tynget af historiens og traditionernes

Nr. 5 juni 2009

5


Udryddelse af plasmacytose er et realistisk mål Antistoffer i overmål

Adgang halter

Der er to måder at forhindre udbredelse

Kyllingeproducenter og kvægavlere

af sygdomme hos husdyr. Den ene er

har på samme måde nogle helst faste

vaccination, men det er ikke en farbar

retningslinjer for, hvordan man færdes

En lang række sygdomme hører fortiden

vej i forhold til plasmacytose på grund af

blandt dyrene, og hvem der får adgang.

til. Gennem systematisk bekæmpelse

virussens særlige påvirkning af minken.

Det er Hans Henrik Dietz’ oplevelse, at

er en række sygdomme, som tidligere

Virus får minkens immunsystem til at

den del halter på nogle af pelsdyrfar-

var udbredte hos både mennesker og

producere antistoffer, populært sagt går

mene, og hvis en farm er inficeret, så

dyr, blevet udryddet. Og udryddelsen

minkens indre i krig mod plasmacytose-

skal der ikke så meget til, før virus bliver

af plasmactose i Danmark er ligeledes

virus. Det er sådan set meningen, og helt

båret videre. Omvendt skal der heller

inden for rækkevidde, hvis man kigger

parallelt til når mennesker bliver ramt af

ikke meget til, før virus bliver slæbt ind

på erfaringer fra udryddelsen af andre

eksempelvis forkølelsesvirus, men min-

på en farm, der er ren.

smitsomme sygdomme og den dyrlæ-

kens produktion af antistoffer stopper

gefaglige viden, som er til rådighed. Det

bare ikke igen, når først den er smittet

– Hvis man står midt i pelsningen og

mener dyrlæge Hans Henrik Dietz, insti-

med plasmacytose. Minken producerer

pludselig mangler en bolt, så skal man

tutleder for Institut for Produktionsdyr

derfor antistoffer til den dør af det. Ved

altså ikke bare gå over til naboen i sit

og Heste på Life, Det Biovidenskabelig

vaccination starter man immunsyste-

arbejdstøj. Der er en kæmpe risiko for at

Fakultet under Københavns Universitet.

mets produktion af antistoffer, og lige

sprede smitte, nævner Hans Henrik Dietz

netop i tilfældet med plasmacytose er

som eksempel.

Plasmacytose Af Søren Jespersen sje@kopenhagenfur.com

Før Hans Henrik Dietz blev institutle-

det problemet.

der på LIFE, Københavns Universitet,

Derfor er vejen frem mod udryddelse af

Der er sat et nyt udredningsarbejde i

det tidligere Landbohøjskolen, var han

plasmacytose klar, siger Hans Henrik Di-

gang på DTU Veterinærinstituttet (Se

sektionsleder ved Veterinærinstituttet

etz: Strategien skal bygge på ”Stamping

Dansk Pelsdyravl, februar 2009), som

i Århus. Her arbejdede han i 17 år med

out” og forhindring af ny smitte. ”Stam-

Hans Henrik Dietz forventer, vil være

sygdomme hos bl.a. pelsdyr og vildt,

ping out” er dyrlægernes betegnelse

med til yderligere at belyse mulige smit-

herunder bekæmpelsen af smitsomme

for, at man afliver syge dyr og dermed

teveje.

sygdomme. Derfor var han da også et

fjerner smittekilden med dyrene. Det er

naturligt valg til at sidde i den styregrup-

den strategi, pelsdyrerhvervet bruger

– Jo mere effektiv opsporing af smit-

pe, som Dansk Pelsdyravlerforening har

og fortsat kommer til at bruge i forhold

tekilder, jo hurtigere når vi i land, siger

nedsat med det formål at puste fornyet

til plasmacytose, men med langt større

han.

liv og styrke i bestræbelserne på at

fokus på smittebeskyttelse end hidtil

bekæmpe plasmacytose. Direkte spurgt

set. Skeler man til andre landbrugs-

Veterinærinstituttets udredningsarbejde

om det realistiske i at komme af med de

sektorer, så kan pelsdyrerhvervet lære

vil i de kommende år være med til at

sidste plasmacytose-syge mink er svaret

ganske meget om smittebeskyttelse på

kvalificere den praktiske udmøntning af

et klart ja. Om fem år kan problemet

de enkelte farme.

smittebeskyttelse på de enkelte farme. Derudover er der enighed om, at ”stam-

være betydeligt formindsket i forhold til i dag, og om ti år kan plasmacytose

– Man er nødt til at indføre helt nye ruti-

ping out”, eller på ordentligt avlerdansk

føjes til rækken af historiske sygdomme

ner på farmene og indrette sig som for

sanering, er vejen frem. Det er nødven-

i Danmark. Men det går ikke af sig selv:

eksempel svineavlerne, hvor selv naboen

digt for hele landet, men som situatio-

Der kræves en endnu større indsats på

ikke får lov til at komme ind uden at tage

nen er i dag, er Nordjylland naturligvis

den enkelte farm med bedre rutiner for

eget tøj af helt ind til underbukserne og

i forreste række, fordi det er i den

smittebeskyttelse, og alle skal med om

skifte til tøj, som svineavleren stiller til

landsdel, at plasmacytose-problemet er

bord på båden.

rådighed, siger Hans Henrik Dietz.

størst. Og her oplever Hans Henrik Dietz,

6

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Plasmacytose – nej tak! Bekæmpelsen af plasmacytose er nået vidt. 94 pct. af landets farme er plasmacytosefri. Men vi skal hele vejen, og derfor skruer Dansk Pelsdyravlerforening nu op for bekæmpelsesarbejdet og især smitteforebyggelsen. Hidtil har Dansk Pelsdyravlerforenings sygdomsprogram fokuseret meget på fjernelse af sygdommen, hvor den blev konstateret. I den fremadrettede indsats vil dette fortsat være centralt – men der vil også blive satset meget kraftigt på forebyggelse, altså med alle midler at modarbejde smittespredning. Som gennemgående kendetegn for den nye kampagneindsats har foreningen og Pelsdyrlaboratoriet udarbejdet et særligt mærke: Plasmacytose – nej tak! Det vil blive brugt i blad, på nettet og så videre – men også på materialer og skilte, som på farmene i relevante områder skal være meget synlige og dermed konstant medvirke til at minde alle om behovet for – via rettidig omhu – at modarbejde smittespredning.

at der er en meget stor vilje til at komme

fik bugt med plasmacytosen i løbet af

– I løbet af nogle år, kan man frygte, at

videre. Han deltog selv i det, som han

et par år. Virus er poppet op igen et par

virus vil bevæge sig fra Vendsyssel til re-

siger, ”meget velarrangerede” plasmacy-

gange på Gjøl, men avlerne har efterføl-

sten landet, så mange eller alle farme vil

tosemøde i Nordjylland tidligere i år.

gende formået at gennemføre ”stamping

blive inficeret. Avlsresultaterne vil blive

out”. For at undgå disse fornyede ud-

påvirket, skindprisen ville falde og andre

– På mødet viste nordjyderne vilje til at

brud i ellers rene områder skal smittebe-

sygdomme ville følge med, fordi minke-

gå forrest, og der var en klar holdning

skyttelse opprioriteres på alle farme.

nes almene helbredstilstand generelt vil

om, at ”vi vil af med den her sygdom”, siger han.

blive svækket, siger han. – Der skal være en fælles forståelse for, at man følger de tiltag, man er blevet eni-

Der er altså reelt kun én vej frem, og det

Fælles forståelse

ge om, og den enkelte skal rette sig efter

er en fortsat fælles indsats som hidtil,

Bekæmpelsen af plasmacytose er nået

fællesskabets beslutninger. Den enkelte

men med en langt højere fokus på de

langt. I dag er 94 procent af farmene fri

skal ikke lege videnskabsmand og lege

enkelte farmes rutiner med henblik på at

for virus, men netop de sidste lommer

med ting, der risikerer at gøre tingene

forhindre smittespredning. Hans Henrik

af smitte er sværest at komme af med.

værre, påpeger Hans Henrik Dietz.

Dietz understreger, at mange af de

Det viser al erfaring, men på den anden

smittebeskyttende tiltag for den enkelte

siden viser erfaringen også, at det kan

Den modsatte retning; at sige ”vi lever

avler er enkle og relativt billige, men at

lade sig gøre. Hans Henrik Dietz henviser

med det”, ville ifølge Hans Henrik Dietz

effekten kan være meget stor.

til Gjøl, hvor plasmacytoseproblemet var

få ganske store konsekvenser.

massivt, men hvor enighed om sanering

Rapport fra plasmacytose-fronten Plasmacytose

tebeskyttelse. Samtidig er et kæmpe

rutinerne til smittebeskyttelse langt fra

datamateriale under indsamling i forbin-

er gode nok.

delse med besøgene, hvor dyrlægerne med et 7 sider langt tjekskema noterer

- Vi får en meget grundig afdækning

rutiner ned, som skal danne grundlag for

af, hvordan virkeligheden ser ud på

at finde sammenhænge mellem farmru-

farmene, og jeg oplever et væsentligt

Avlere i den nordjyske bekæmpelses-

tiner og reinfektion med plasmatycose

gab mellem, hvad henholdsvis avlere og

zone har i de seneste uger haft besøg af

på farmene. Dyrlæge Søren Selsing,

dyrlæger betragter som god smittebe-

en dyrlæge med det formål at øge den

Bindslev Dyrehospital, er med i front, og

skyttelse, siger Søren Selsing.

enkelte avlers bevidsthed om smit-

allerede nu tegner der sig et billede af, at

Af Søren Jespersen sje@kopenhagenfur.com

Nr. 5 juni 2009

7


Han nævner konkret 4 eksempler, som

Selsing vil foretrække en teknisk løsning,

at beskytte mod smitte og ikke mindst

han ser som indsatsområder i det fremti-

hvor chaufføren slet ikke skal ud af

hvorfor. Jeg tror, at mange avlere får en

dige arbejde:

foderbilen for at levere foderet.

aha-oplevelse, siger han.

- Adgangsrum er ikke delt klart nok i ren/

- Savsmuld og fedt fra pelsningen udgør

Når samtlige farme i den nordjyske be-

uren-zone. De fleste farme har arbejds-

en meget, meget stor risiko for smit-

kæmpelseszone er besøgt, skal de ind-

tøj og fodtøj til medarbejdere og ejer,

tespredning. Det skal håndteres, så der

samlede data tastes ind i en computer,

men det bliver taget på samme sted, og

ingen risiko er for smitteoverførsel op til

og derefter skal en ekspert i epidemio-

fodtøj udefra bruges samme sted som

levering til destruktion.

logi analysere tallene. En epidemiolog er

farmens fodtøj. Har bør man tage eget

ekspert i sygdommes udbredelse. Det vil

tøj af, tage fodtøj af og derefter træde op

- Der er for mange farme, hvor vildkatte

med stor sandsynlighed føre til, at man

på en forhøjning i strømpesokker, og dér

og andre dyr uhindret kan komme ind.

kan afdække, hvor de værste huller er

skifte til farmtøj og fodtøj. Fra forhøjnin-

Søren Selsing har kendskab til en farm,

i farmenes smittebeskyttelse. Dermed

gen træder man ind på farmen.

hvor 62 vildkatte blev fanget i fælder i

kan man også sætte ind de rigtige

løbet af kort tid. Et el-hegn kan løse det

steder. Den indsamlede viden vil blive

- Fodersiloen er oftest placeret inden-

problem. Se Hjemme på farmen, side 44,

kommunikeret ud til avlerne.

for hegnet, men dog med to stiger, så

hvor Hans og Mie Østergaard beskriver

føreren af foderbilen kan træde op uden

opsætningen af et sådant hegn.

at gå ind på selve farmen. Men stigerne leder op til samme rist, hvor chaufføren

Indtil videre har Søren Selsing besøgt

står og avleren/medarbejdere står, og

næsten 30 farme i Vendsyssel, og

her kan ske overførsel af smitte. Risten

dermed er han omtrent halvvejs igen-

er desuden oftest placeret over farmen,

nem de farme, han skal nå. Besøgene

og der kan falde smittestof ned på

har været værdfulde: - Man får den

farmen fra chaufførens støvler. Søren

direkte samtale om, hvad der skal til for

Vaccination af mink...

- professionelt og med mange års brancheerfaring Hvis du har minkene og vaccinen, sørger vi for resten. Til priser fra kr. 0,75 pr. stk.

THOMAS NIELSEN tlf. 2423 3329

Alt indenfor minkavl – pelsning, parring, udsætning af hvalpe og blodprøvetest. Ring og få et godt tilbud!

8

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Nr. 5 juni 2009

9


Nogle dyr er mere lige end andre Dobbeltmoral-pedalen er ofte i bund, når politikere lovgiver om dyrevelfærd, og forbrugere bruger løs af animalske produkter. For i menneskers bevidsthed indgår dyrene i et hierarki formet af følelser og symboler, og det er ofte en del af udgangspunktet i dyreetiske diskussioner, siger formanden for Dyreetisk Råd, Peter Sandøe, som dog forbeholder sig retten til at udfordre hierarkiet.

– Det mest slående eksempel er den al-

bør designes bedre. Det er nemlig vel-

lerførste dyreværnslov i England i 1822,

dokumenteret, at fælden kan klappe ned

Af Mick Madsen

hvor det eneste, der bliver lagt vægt på,

over musens ben, hvilket gør uhyre ondt

mim@kopenhagenfur.com

er køer og heste. Hunde var meget langt

på musen, der vil lide en smertefuld død

nede på skalaen. I dag er hunde rykket

med fælden klemt fast om sit maste ben.

INTERVIEW

Foto: Pelle Rink

op, så skalaen er ikke en naturlov. Den er

– Den udtalelse har overhovedet ikke

Løverne i Københavns Zoo har 22 spon-

en foranderlig, social størrelse, siger Pe-

haft nogen effekt. Da vi lavede den, blev

sorer, mens rotterne kun har en enkelt,

ter Sandøe, som er bioetiker på snart 20.

der bare grinet. Der var ikke nogen, der

nemlig Albertslund Kloakservice. At dyr i

år, formand for Dyreetisk Råd og i øvrigt

gad gøre noget ved det, for vi bryder

en zoologisk have overhovedet kan have

ikke tilbageholdende med at udfordre

os ikke om mus, siger Peter Sandøe,

en sponsor, siger noget om menneskets

den sociozoologiske skala.

der minder om, at netop fældefangst af

evne til at lade sig fascinere af og bruge

vilde dyr til pels i for eksempel Canada

tid på dyr. At løverne i Københavns Zoo

Dyrene diskrimineres

og Rusland har givet anledning til meget

har 22 sponsorer, mens rotterne må

For baseres politiske beslutninger alene

stærke politiske reaktioner

nøjes med én, siger noget om dyrenes

på menneskelige følelser og kulturelle

i vores del af verden. Peter

placering på den såkaldte sociozoologi-

symboler, kan det give problemer i

Sandøe er enig i disse reak-

ske skala.

forhold til retfærdighed og faglighed.

tioner, men han mener, at vi

Dyreetisk Råd lavede for eksempel en

også bør bekymre os om,

For helt tilbage i rødderne af vores kultur

udtalelse om skade-

har dyr ikke bare været dyr. Dyrene er af

dyrsbekæmpelse, hvor

os mennesker blevet placeret i hierarkier,

det blandt andet blev

hvor der blandt andet skelnes mellem

foreslået, at musefælder

nyttige og farlige dyr og mellem gode og onde eller dæmoniske dyr. Sådanne billeder af dyr har også indlejret sig i vores sprog, og derfor er man fattig som en kirkerotte eller stærk som en løve. Men dyrenes placering på den sociozoologiske skala er ikke permanent:

Rotten er underhund

10

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Der er kun én vej frem, og det er at tage dagsordenen seriøst. I stedet for at råbe og skrige, at det gider man ikke være med til, så skal man tage det op som et emne, man forholder sig positivt til

at vi slår mus ihjel på en unødvendigt

bør være ligestilling mellem dyrene, så

Men sælen har en høj placering på den

grusom måde.

længe der ikke kan gives gode argumen-

sociozoologiske skala, og for Peter San-

ter for, at der skal være forskel. På sam-

døe er forbuddet ikke specielt overra-

– Alle dyr er lige, men nogle dyr er mere

me måde som det ikke står til diskussion,

skende. Set fra et politikersynspunkt, må

lige end andre. Skævheder er ikke noget

at mænd og kvinder i vores del af verden

det forekomme som en god ide, at vende

nyt, sådan har det altid været, siger Pe-

skal have lige muligheder. Med andre

tommelfingeren nedad for sæljagt.

ter Sandøe, som samtidig mener, at der

ord bør man lægge den sociozoologiske skala bag sig, når det drejer sig om dyrs

– Det er et eksempel på, at dyr ikke bare

vilkår – i hvert fald når konsekvensen er

er dyr. Der er mange agendaer, som

grov negativ særbehandling sådan som

mødes hos sælerne, og de kommer til at

med musene. Men så meget rationalitet

fungere som et symbol på en hel masse

fra menneskeheden har lange udsigter.

ting, som mennesker går op i, siger han. Eksempelvis er sælen et vildt dyr, og

Hunden er konge

Et mærkværdigt forbud

mange mennesker har en forestilling

Med sine store, brune øjne, runde form

om, at vilde dyr kræver ekstra beskyt-

og kluntede bevægelser er sælen et

telse, mens en anderledes tankegang

dyr, som appellerer voldsomt til det

tillades, når det drejer sig om husdyr. De

modernes menneskes beskyttertrang.

samme EU-politikere, som stemte ja til

Dagen før Dansk Pelsdyravl møder Peter

at forbyde handel med sælprodukter og

Sandøe, har EU-parlamentet med stort

bagefter talte om ”grusomme aflivnings-

flertal stemt for et forbud mod handel

metoder” i pressen, er for eksempel

af sælprodukter – et forbud Sandøe

parate til at tillade halalslagtning i hele

personligt finder mærkværdigt.

EU – en aflivningsmetode der er mere smertefuld end et korrekt udført drab på

Han har studeret de canadiske dyre-

en sæl. Politikerne er altså langt mere

værnsregler, og ifølge ham er de på

pragmatiske, når det drejer sig om land-

højde med, hvad vi har af krav til for

brugsdyrenes vilkår.

eksempel jagt i Danmark. Aflivnings-

Tegning: Jens Schmidt-Andersen

Nr. 5 juni 2009

metoden – drab med kølleslag – har

– Man kommer nok ikke uden om, at

været et omdrejningspunkt i debatten

lokale særinteresser spiller en rolle

om den canadiske sæljagt. Metoden er

her. Landbruget hænger sammen med

undersøgt af et ekspertudvalg under

arbejdspladser, mens sæljagten foregår

EU’s eget faglige organ EFSA (European

på et andet kontinent. Det er vel en vigtig

Food Safety Authority), der har udtalt, at

del af forklaringen på, at EU kan enes om

metoden er dyreværnsmæssigt forsvar-

at forbyde import af canadiske sælskind,

lig, hvis den bliver brugt på den rigtige

men ikke kan enes om at sætte en stop-

måde.

per for lange dyretransporter, siger Peter Sandøe.

11


Dyrevelfærd som politisk budskab

det, at man nu har en parlamentarisk

Også Peter Sandøe har bemærket, at

At sæljagten overhovedet har været et

situation, hvor regeringens støtteparti

danskerne kan finde på at tale med to

politisk tema, er et resultat af det store

Dansk Folkeparti i den grad har gjort

tunger. Rapporten ’Folk og svin’, som

skred, der er sket, i menneskers op-

dyre­velfærd til en politisk mærkesag,

Sandøe er medforfatter til, viser, at be-

mærksomhed på begrebet dyrevelfærd,

siger Peter Sandøe, der mener, at

folkningen i stort omfang er bevidste om

og Peter Sandøe er ikke bange for at give

historier om dyr er velegnede til tidens

dobbeltmoralen ved at se sig selv som

et meget præcist bud på, hvornår dyre-

hurtige mediebillede. Dyr sælger bil-

dyrevenlige, samtidig med at dyreven-

velfærd for alvor kom på den politiske

letter, og det er derfor, at dyrevelfærd

ligheden bliver parkeret uden for, når der

dagsorden i Danmark.

fylder mere på den politiske dagsorden.

skal handles ind i supermarkedet.

Det paradoksale ved den situation er, I efteråret 1998 udkæmpede Poul

at mens befolkningen taler varmt om at

– Vores indtryk fra undersøgelsen er, at

Nyrup Rasmussen (S) og Venstres Uffe

forbedre dyrevelfærden, kniber det i høj

i det omfang folk er dobbeltmoralske, så

Ellemann-Jensen en tæt valgkamp, der

grad for samme befolkning at omsætte

ved de det godt. De gør sig ikke nogen il-

som bekendt endte med en marginal sejr

de gode intentioner til handlinger foran

lusioner om sig selv, siger Peter Sandøe.

til Socialdemokraterne. Under valgkam-

køledisken.

pen besøgte Poul Nyrup Rasmussen

Grib dagsordenen

en svinestald og blev så chokeret over

I en analyse som FDB gennemførte i

Spørgsmålet er så, hvordan pelsbran-

forholdene, at han gjorde dyrevelfærd

2007 blandt næsten 3.000 respondenter

chen skal manøvrere i en verden, hvor

til et tema i valgkampen. Det var efter

erklærede 92 procent sig enige eller

nogle dyr er mere lige end andre, og

Peter Sandøes overbevisning svinene,

meget enige i udsagnet ”Landbrugsdyr

hvor de dyr, branchen beskæftiger sig

der vandt fire år mere til Nyrup Rasmus-

bør have god plads i stalden”. På trods

med, tilfældigvis hører til de mest lige af

sen. Interessen for dyrevelfærd er steget

af det kunne Landbrug og Fødevarers

alle dyr.

dramatisk, og det er blevet et emne,

blad FoodCulture for nyligt berette, at 60

som rigtig mange politikere vælger at

procent af de æg, der bliver spist i Dan-

– Der er kun én vej frem, og det er at

profilere sig på.

mark, stammer fra burhøns. Og så er æg

tage dagsordenen seriøst. I stedet for

endda succeshistorien med hensyn til at

at råbe og skrige, at det gider man ikke

– Da vi så fik en borgerlig regering, var

få forbrugerne til at betale for en højere

være med til, så skal man tage det op

der mange i landbruget, som sagde

dyrevelfærd – når det drejer sig om kød,

som et emne, man forholder sig positivt

”puha, så slap vi af med det”, men

er det en meget lille del af produktionen,

til og så være med til at præge udviklin-

dyrevelfærd har aldrig været højere på

som kommer fra særligt dyrevenlige

gen. Hvis jeg skal fedte lidt for pelsdyr-

den politiske dagsorden, fordi der er sket

produktionssystemer.

avlerne, synes jeg faktisk, at det er noget

12

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Det er et eksempel på, at dyr ikke bare er dyr. Der er mange agendaer, som mødes hos sælerne, og de kommer til at fungere som et symbol på en hel masse ting, som mennesker går op i

af det, man har været ret gode til, siger

for både miljøet og klimaet, konstaterer

Peter Sandøe. Ifølge ham var det netop

Peter Sandøe.

den dagsorden, canadierne glemte. Godt hjulpet på vej af dyreretsbevægel-

Østen og Vesten

sen havde Canada fået et meget dårligt

I Kina spiser de hunde, og rotten er

image bygget op omkring sæljagten, og

et stjernetegn. Den sociozoologiske

canadierne var alt for sene til at reagere

skala er ikke en fælles størrelse for alle

på signalerne fra omverdenen.

mennesker, og det er en kendsgerning, at mens pelssalget i Vesten har været

Og så var canadiernes problem selvføl-

stabilt, har det omvendt taget fart i det

RUNDT OM PETER SANDØE

gelig sælernes placering i det symbolske

nyrige Østen.

Peter Sandøe er født i 1955 og uddannet som

dyrehierarki, der kaldes den sociozoo-

filosof ved universiteterne i København og

logiske skala. Et problem de canadiske

Fremtiden for dansk pelsdyravl afhæn-

Oxford.

sælfangere i vid udstrækning deler med

ger med et bud fra Peter Sandøe derfor

Siden 1997 har han været professor i bioetik

de danske pelsdyravlere.

af flere ting. Dels er der risikoen for, at kineserne på et tidspunkt arver tankegan-

ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (det tidligere Landbohøjskolen).

– Rovdyr er rykket op på skalaen, vilde

gen om at pels pr. definition skulle være

dyr er rykket op. I folks bevidsthed er

uetisk, og dels vil fremtiden afhænge af,

pelsdyr tættere på vilde dyr end en

om pelsdyrbranchen forstår at forny sig,

Debatten om dyreetik spænder vidt, og Peter

række af de klassiske domesticerede dyr,

så der kan produceres pels på en måde,

Sandøe har respekt for holdningen hos de

og så er der hele diskussionen om luk-

så pelsdyravlen ikke bliver set som et

veganere, som forsvarer dyrenes ret til ikke at

sus, der spiller ind. At folk synes, at pels

problem af den del af befolkningen, som

er unødvendigt, siger Peter Sandøe. Han

lægger vægt på dyrevelfærd.

medgiver, at pels givetvis er et unødven-

Han har været formand for Det Dyreetiske Råd siden starten i 1992.

blive slået ihjel. Det er dog ikke en holdning, han deler. Derimod er det hans ønske at rykke balancen i forholdet mellem mennesker og dyr, således

digt produkt, men det samme kan man

– Det er en meget, meget vigtig udfor-

at der tages ordentligt hensyn til velfærden

så sige om den resterende husdyrpro-

dring, og jeg er ikke spåmand, så jeg ved

hos alle dyr, som på den ene eller anden

duktion. Mennesker har dybest set ikke

ikke hvilken vej udviklingen vil gå. Det

måde er i menneskers varetægt.

brug for at spise kød, og et drastisk fald

afhænger meget af verdensbilledet, og

i forbruget af animalske fødevarer ville i

af hvordan pelsdyrerhvervet forstår at

vores del af verden føre til forbedret fol-

håndtere de her ting, siger Peter Sandøe.

I Peter Sandøes hjem findes fire hunde og en kat. Indtil for nylig var der også nogle høns, men dem tog ræven i vinter.

kesundhed – og det ville også være godt

Nr. 5 juni 2009

13


Følg med tiden - opgrader din gamle skrabemaskine med

Originalt Ekstra Udstyr n Kvikrenser n Fedtafskraber n Skindaftrækker - eller køb en ny SA 100 skrabemaskine

s snak

SERVICE - bestil nu og kom først i køen

eriø Ring og få en s

Løgagervej 48 · 7480 Vildbjerg · Tel 9613 3030 / 4095 3135 · pa@pamutec.com · www.pamutec.com

14

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Folketinget sætter spørgsmålstegn ved menneskers ret til at holde dyr Forbud mod ræveavl rokker fundamentalt ved en fagligt funderet tilgang til lovgivning om dyrehold. Sagen ender nu ved domstolene

Erhvervspolitik Af Sander JaCobsen sja@kopenhagenfur.com

Foto: Folketinget

Efter et par årtiers debat om ræveavl

eksperter fremkomme med et konkret

Citat, 2008), og i COOP’s blad, Samvirke

forslag til fremtidigt regelsæt. Samtlige

(juni/2008), der har bragt et helt tema

høringssvar og svar på spørgsmål fra

med eksempler på, at lovgiverne i mis-

Folketingets Fødevareudvalg (se www.

forstået godhed – og forsøg på at tækkes

ft.dk, dokumenter vedr. L80) peger

vælgerne – er kommet galt af sted. Lige-

éntydigt på, at ræve kan holdes dyrevel-

ledes har formanden for Dyreetisk Råd,

færdsmæssigt fuldt forsvarligt på lige

professor Peter Sandøe, i Politiken været

fod med andre husdyr.

citeret for at advare mod, at der er ved

i Danmark har et flertal besluttet at

”at gå Bambi i det hele”.

lade ræveavlerne fortsætte med den

Det har imidlertid længe stået klart, at

nuværende produktion indtil 2023. Det

et folketingsflertal ikke har ønsket at

Erhvervet vil nu rejse sagen ved dom-

er status efter Folketingets 3. og sidste

tage hensyn til saglige argumenter og

stolene, idet Folketingets overgreb er

behandling af lovforslaget om forbud

viden, men derimod bygge på en stærkt

ubegrundet, ude af proportion og i

mod ræveavl. Når man tager niveauet i

Disney-præget opfattelse af, hvad dyr

øvrigt i klar strid med EU-regler herom.

politikernes håndtering af ræve-spørgs-

har behov for. Men så gælder det vel

Derved må de berørte avlere leve med

målet i betragtning, må Dansk Pelsdyr-

også høns, grise og kanariefugle? Skal

usikkerheden flere år endnu.

avlerforening betegne dette resultat som

hold af disse dyr så ligeledes udfases?

fantastisk - i ordets egentlige forstand.

På det principielle plan er det imidlertid Med et forbud mod ræveproduktion

et alvorligt problem for hele befolk-

Det seneste års tid har politikerne vurde-

vedtager politikerne en afvikling af et

ningen, hvis Folketinget nu manifeste-

ret tre alternativer:

erhverv – men anerkender samtidig via

rer lovgivning baseret på følelser og

ikrafttrædelsen 15 år ude i fremtiden, at

snæver vegansk etik – frem for det etiske

det selv samme erhverv netop ikke kan

grundlag, som 99 pct. af befolkningen

lukkes ud fra saglige argumenter om

vedkender sig; nemlig at mennesker

2)  En udfasning om 15 år

dyrevelfærd. For så måtte produktionen

godt må anvende dyr og produkter fra

3) En revideret og fagligt funderet be-

vel logisk set kræves indstillet med det

dyr. Hvis dette princip nu fraviges, hvad

samme.

bliver så det næste? Udfasning af dyre-

1)  Et øjeblikkeligt forbud med ekspropriationserstatning til avlerne

kendtgørelse om ræveopdræt.

hold omfattende æg, silke, koteletter, Dansk Pelsdyravlerforening har naturlig-

Populismen og manglen på konse-

hamstere, læder, yoghurt, insulin eller

vis arbejdet aktivt for model 3, herunder

kvenslogik i såkaldte dyrevenners og

stuefugle? Folketinget vil med en sådan

med konkrete forslag samt fremhævelse

politikeres håndtering af dyrevelfærd

politik bringe sig på kant med et grund-

af den faglige viden og forskning, der

og etik er slående. Dette afsløres også i

læggende synspunkt hos stort set hele

foreligger på området. Foreningen har

en meget omtalt reportage om at spise

befolkningen.

gentagne gange opfordret til, at lade

kat (bragt i Journalisthøjskolens blad

Nr. 5 juni 2009

15


Opskriften på en ærespræmie:

God tid, omhu og en del talent... De fleste har nok bemærket minkavler Jan Rasmussen fra Give, der de seneste fem år har høstet adskillige ærespræmier for sine skind. Årsagen til den store succes med avlsarbejdet skal findes i det stærke bagland på farmen, hvor hustruen Marianne og avlseksperten Brian Vemmelund har deres daglige gang

Minkavl Af Bolette Frydendal Jeppesen

– Hvalpen har ligget og er blevet alt for

år på gården i Give, der er Jan Rasmus-

tør, men nu har den en chance for at

sens barndomshjem. Gemt lidt væk fra

klare sig.

det stråtækte stuehus, for enden af en

bfj@kopenhagenfur.com

Foto: Anders Brohus

grusvej og omgivet af grønne og gule Den lille hvalpeklump genforenes med

marker, har de bygget hallerne, der hu-

kuldet og låget til den mørke redekasse

ser 2.500 avlstæver. Sammen står de for

lukkes atter i.

den daglige drift, og Brian Vemmelund

En klat spyt lander midt på den lille

kommer kørende fra hjemmet i Grøn-

bløde og lyserøde bylt. Brian Vemme-

– Vi havde jo hørt om Brian, så vi head-

bjerg og gør det, han er bedst til; at lave

lund fordeler forsigtigt massen med

huntede ham vel nærmest, da vi fandt

gode avlsdyr:

tommeltotten:

ud af, han var ledig, fortæller Marianne Rasmussen.

– Hvalpen er ikke blevet renset ordent-

– Jeg har min egen måde at gøre tingene på, og Marianne og Jan giver lov uden

ligt af sin mor, siger han om den lille

Sammen med den yngste søn, 5-årige

at stille spørgsmålstegn, siger han og

nøgne klump, han har gravet op mellem

Thomas, ser hun og Jan Rasmussen til

skæver over til sine arbejdsgivere, der

en bunke af hvalpe i redekassen, og nu

fra siden. Der er sket meget, siden de

kvitterer med smil:

holder mellem sine hænder.

tilbage i 2003 ansatte Brian Vemmelund.

– Ja, det er det eneste, jeg lige har, kon-

Avlsekspert

staterer han og hentyder til spytklatten,

Ægteparret Marianne og Jan Rasmussen

mens han fortsætter:

har haft mink siden 1988. De seneste 15

– Ja, Brian ved hvad han taler om, så han

16

får altid ret, griner de. Rollerne er nøje fordelt på farmen, og

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


En minknørd i støbeskeen? Næste generation Rasmussen, den 5-årige Thomas kigger på minkhvalpe med den erklærede minknørd Brian Vemmelund.

der eksisterer tydeligt en stor tiltro til

Brian Vemmelunds evner udløser titlen

ikke på tale at udvide til flere dyr end de

Brian Vemmelunds evner. Og med god

Minknørd. Og det er der vist grund til at

2.500 avlstæver, de allerede har:

grund. Siden 2005 er trekløveret løbet

stolt af.

med de fleste præmier for deres skind

– Så mister vi kontrollen. Der skal være

på både lokal, landsdels- og landsudstil-

At kende dyrene

fokus på hver enkelt dyr, frem for mas-

linger. Ser man alene på resultaterne fra

På bagsiden af huset har Marianne og Jan

sen, mener de.

Landsudstillingerne, er listen lang: Syv

Rasmussen netop fået gravet en ny sø ud,

ærespræmier i 2006, vinder af Kopen-

der nu gør den gamle med andemad og

De tre er enige om, at grundlaget for god

hagen Furs Vandrepokal og 11 æres-

nyfødte blishøneællinger selskab. Under

avl er at kende og have respekt for hver

præmier i 2007, vinder af Dommernes

søvandet gemmer sig både ørreder og

enkelt dyr. Det hjælper til at parre dem

Ærespræmie, Kopenhagen Furs Vandre-

krebs. I den anden ende af haven kan en

rigtigt sammen:

pokal og endnu engang 11 ærespræmier

indhegning akkurat skimtes: – Alle dyr skal have samme behandling

i 2008. I år er Jan Rasmussen atter, udover 12 ærespræmier for skind, løbet

– Det er Jans lille projekt, griner Mari-

hver dag. Det kan ikke nytte noget at af-

med Kopenhagen Furs Vandrepokal og

anne. Jan nikker: – Ja, det er dådyr, der

vige fra det, fordi man har en dårlig dag.

Dommernes Ærespræmie ved Landsud-

græsser i den store indhegning.

Præcis den systematik, grundighed og omhu kan ses i skindene, forklarer Brian-

stillingen i Herning. Der er tid til eksperimenter på farmen

Vemmelund, der mener at kende næsten

Topplaceringerne afspejler avlsarbej-

ved Give. God tid. Der hverken jages

hver og et af dyrene på farmen og altid

det på farmen i Give. En drillende, men

eller stresses, men investeres den tid,

ved i hvilke bure, de befinder sig. Der er

alvorlig, Marianne Rasmussen mener, at

som dyrene kræver. Derfor er det heller

sjældent en, der sidder tilfældigt.

Nr. 5 juni 2009

17


Med kendskabet til dyrene hører syste-

farmen, og der arbejdes hele tiden for,

hjem til min kone og vores barn, når jeg

matikken, som Brian Vemmelund følger

at holde et højt kvalitetsniveau. Men det

har fri, forklarer han.

til punkt og prikke. Og selvom hans pla-

er ikke altid de mest perfekte dyr, Brian

ner for avlsarbejdet ofte er langsigtede,

Vemmelund udvælger, når det er par-

Fotografisk hukommelse

følger han dem altid til vejs ende:

ringstid:

Om det succesfulde avlsarbejde hos

– Det gælder om at holde fokus, og

– Et godt avlsarbejde er en kombination

tilskrives deres medhjælper Brian Vem-

sætter jeg mig noget for i avlsarbejdet,

af flere forskellige små ting. Én af dem

melunds flid og høje faglighed er et godt

skal det nok lykkes, om det så skal tage

er, at det ikke nødvendigvis er de kønne-

spørgsmål. Selv peger de tre på, at der

flere år. Men som regel når jeg målet på

ste mink, der skal parres med hinanden.

skal mere til:

det tidspunkt, hvor jeg har planlagt det,

Det gælder i højere grad om at finde

smiler en tilfreds Brian Vemmelund og

yderpunkterne og sætte dem sammen,

– Brian har et særligt talent, mener

uddyber:

siger han.

arbejdsgiverne.

– Det er det samme, når vi pelser. Det

Brian Vemmelund er selv opvokset på en

Og det er der måske noget om. Brian

skal gøres med omhu, så hvert dyr

minkfarm, hvor hans far tidligt gav ham

Vemmelunds systematik og kendskab til

behandles som det eneste, der er. Det er

og broderen frie hænder til at arbejde,

hver enkelt dyr bunder nemlig også i, at

ikke mange mink i timen, vi praler af her,

eksperimentere med og udvikle mink-

han er god til at huske, hvad han ser:

griner han.

kvaliteten. På den måde opstod en stor

Jan og Marianne Rasmussen alene kan

interesse for avlsarbejde og sidenhen

– For at blive rigtig dygtig til avlsarbejdet

På spørgsmålet om, hvorvidt Brian Vem-

kom erfaring og viden til. Brian Vemme-

skal man ikke kun være systematisk og

melund er perfektionist bliver svaret da

lund kalder det for sin fars fortjeneste,

tålmodig, man skal også være i stand til

også:

at han i dag har så stor succes med avl.

at affotografere et dyrs pels, når man ser

Han har dog ikke selv noget ønske om at

det. Meget er uddannelse i skindkvalitet

etablere sig med egen farm, og i dag har

og nye standarder indenfor sortering,

hans bror overtaget faderens farm:

men det sidste kommer nok af talent,

– Når det kommer til mink, ja!

indrømmer han.

Oplært af sin far

Brian Vemmelunds strategi for avlsarbej-

– Det er avlen af dyr, der interesserer

det er at udnytte alle dyr bedst muligt,

mig, ikke det administrative og andre

Jan og Marianne Rasmussen driller ham

men det skal ske med stor tålmodighed.

ting, der hører med, når man er selv-

med, at han har nogle autistiske træk, for

Der findes stort set alle minktyper på

stændig minkavler. Jeg holder af at køre

det med at affotografere dyrene og lagre

18

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Ægteparret Marianne og Jan Rasmussen har haft mink siden 1988. ”Besætningen” tæller også de to sønner Thomas og Kasper og datteren Stina, der ikke er med på billedet, samt Brian Vemmelund, der har ansvaret for det succesfulde avlsarbejde på farmen.

det i hukommelsen er ikke en evne, de

gør. Man skal tale sammen, for alle arbej-

fleste besidder. Ifølge Brian Vemmelund

der jo på et godt resultat, og det er de

er der dog en særlig betingelse, der skal

små forskelle, der virkelig tæller.

opfyldes, hvis viden og evner skal spille sammen og resultere i et godt avlsar-

Men Brian Vemmelunds konkurrence-

bejde:

mentalitet er helt intakt. Selvom han efterhånden har vænnet sig til de mange

– Interessen skal være der. Den dag jeg

skindpræmier, betyder de meget for

ikke har den længere, så tror jeg også

ham:

automatisk, at jeg bliver dårlig til det, siger han, og Marianne Rasmussen

– De er stærkt vanedannende, griner

fortsætter:

han, mens Jan og Marianne Rasmussen stiltiende samtykker.

– Det er meget tydeligt, at én af grundene til at Brian er så dygtig, er fordi han

De er da også efterhånden blevet vant til

virkelig brænder for det.

at få belønning for deres fine skind, men det betyder ikke, at de blot vil bevare det

Vanedannende succes

nuværende niveau:

Brian Vemmelund er selv dommer ved skindudstillinger og har flere gange væ-

– Det er jo altid en større tilfredsstillelse

ret på sorteringskursus hos Kopenhagen

at opleve fremgang, end at arbejde for

Fur. Han holder sig hele tiden ajour med

at bibeholde noget, mener Brian Vem-

udviklingen indenfor skindkvalitet og

melund, der fortsætter avlsarbejdet på

udveksler erfaringer med andre mink-

farmen i Give så længe, han brænder for

avlere om avlsarbejde. Kammeratskab

at avle mink.

og konkurrence skal kombineres, mener han: – Det er vigtigt, at man ikke sidder for lukkede døre i sin egen lille verden og ikke vil fortælle andre om, hvordan man

Nr. 5 juni 2009

19


Fremtidens minkavlere savnes

De seneste fem år har Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg som det eneste sted i Danmark uddannet pelsdyravlere. Men linjen mangler elever, alt imens et større generationsskifte i branchen nærmer sig. Uddannelse Af Bolette Frydendal Jeppesen bfj@kopenhagenfur.com

Foto: L ars Holm

uddanner 3-6 elever. Den efterfølgende

og skolen ligger ideelt placeret tæt på

overbygningsuddannelse til produk-

Foulum, Århus og mange minkfarme,

tionsleder har i snit to pelsdyrelever,

fortæller forstander for Asmildkloster

mens der ofte kun er en enkelt elev på

Landbrugsskole, Keld Mikkelsen.

efteruddannelsen til virksomhedsleder. Elevtallene er ikke høje nok til for evigt at

Elever, der starter på pelsdyrlinjen skal

holde uddannelsen i live:

have gennemført grundforløbet på land-

I Viborg ligger Asmildkloster Landbrugs-

brugsskolen. Efterfølgende kan de spe-

skole. Her uddanner 140 elever sig

– Det er rigtig trist, for eleverne kan

cialisere sig i minkavl med mulighed for at

indenfor forskellige grene af landbruget.

næsten få det, som de vil. Vi har lærere

læse videre til produktions- og virksom-

For fem år siden oprettede skolen lan-

og konsulenter med begge ben ude

hedsleder, der giver Det Grønne Bevis og

dets eneste linje for pelsdyr, der hvert år

på farmene, der har en høj kapacitet,

ruster eleverne til at drive egen farm:

20

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


I takt med at farmene er blevet større

Pelsdyrlinjens fremtid er uvis

er kravene til unge avlere, der ønsker at

Asmildkloster Landbrugsskole har længe

nyetablere eller overtage en farm, blevet

forsøgt at tiltrække flere elever til linjen

højere. Her kan uddannelse på Asmild-

ved at annoncere i fagblade, trække på

kloster Landbrugsskole være med til at

konsulenter og sprede ordet om uddan-

ruste eleverne, så de har de kompeten-

nelsen. Men antallet af elever er ikke

cer, der kræves ude i branchen:

steget til de 10-12 stykker pr. hold, som skolen gerne ser:

– Uddannelse bliver vægtet højt, når en ny avler ønsker at etablere sig. Tidligere

– Med skulderklap og kærlige spark

startede man i det små og byggede

har vi på alle mulige måder forsøgt at

sin farm større med årene, men i dag

tiltrække de unge for at sikre en sjov og

er startniveauet et helt andet, og det

spændende undervisning med mulighed

kræver uddannelse, mener Hans Henrik

for sparring mellem flere elever. Men nu

Møller, chefkonsulent hos Landscentret

er vi nået til et punkt, hvor vi er nødt til

| Pelsdyr og underviser på Asmildklo-

at træde et skridt tilbage. Får vi ikke flere

ster Landbrugsskoles pelsdyrlinje.

elever, er det nok fordi, ingen ønsker det, fortæller Keld Mikkelsen.

Udover praktisk viden i håndtering af dyrene, lærer eleverne på produktions- og

– Det er synd, hvis linjen nedlægges. Det

virksomhedslederuddannelsen over-

er mit hjertebarn, så det bliver svært at

ordnet lederskab. De skal kunne drive

kappe navlestrengen, siger han.

en farm i forhold til økonomistyring, finansiering og ledelsesmæssigt:

For at erhverve sig en ejendom med mere end 30 ha jord, skal man i dag

– Mange af de unge avlere jeg har

have Det Grønne Bevis fra en landbrugs-

besøgt som konsulent fortæller, at de

skole. Det er endnu en god grund til at

har svært ved at skabe det overblik, der

gennemføre en landbrugsuddannelse

Mikkelsen har ”med skulderklap og kærlige spark”

er nødvendigt for at drive en stor farm.

på Asmildkloster med pelsdyr som

forsøgt at skaffe flere elever til skolens pelsdyrlinje.

På uddannelsen lærer man at træffe de

speciale, når man i fremtiden ønsker at

rigtige beslutninger for en virksomhed,

arbejde med mink og slå sig ned som

og den evne kan man mangle, når man

selvstændig avler:

Asmildkloster Landbrugsskoles forstander Keld

ikke er uddannet indenfor faget, fortæller Hans Henrik Møller.

– Skal man have mange heste, bør man jo også tage et kursus i, hvordan

De næste 20 år skal der generationsskif-

man passer dem. Vi er verdensførende

tes 40-50 farme om året, hvis branchen

indenfor minkavl, det skal vi også være

skal fortsætte på nuværende niveau:

indenfor uddannelse på området, mener

– Ved at uddanne landbrugselever

Keld Mikkelsen.

indenfor specifikt pelsdyr sikrer vi

– Landbruget har et generelt problem,

kvaliteten i hele branchen. Man lærer at

fordi der er så få nyetableringer. Vi står

passe mink fra grunden, både sundheds-

overfor en kæmpe udfordring de næste

og avlsmæssigt på et højt niveau, siger

par år, hvor næste generation skal føre

Keld Mikkelsen.

branchen videre, siger han.

Generationsskifte er en udfordring

Men det klassiske generationsskifte in-

Pelsdyrbranchen står ligesom resten af

denfor familien, for eksempel mellem far

landbruget overfor en stor udfordring

og søn, er ikke den eneste mulighed. Det

i de kommende år, hvor nye kræfter

kan også sagtens ske mellem avleren og

skal overtage og føre erhvervet videre.

hans gode medarbejder.

Nr. 5 juni 2009

21


Uddannelse ruster fremtidens avlere ”Sørg for at komme på skole, inden I kaster jer over minkavl”, lyder 26-årige Jakob Obitsøs råd til kommende minkavlere.

Uddannelse Af Bolette Frydendal Jeppesen bfj@kopenhagenfur.com

Foto: L ars Holm

– På skolen er man i tæt kontakt med forskerne i Foulum. Du opdateres hele tiden i de nyeste forskningsresultater og er i dialog om udvikling og fremtid indenfor

Jakob Obitsø har fået fyldt videnstanken op på Asmildkloster Landbrugsskole. Han føler sig rustet til at give sig i kast med den virkelige verden.

minkavl. Samtidig bliver man trænet i at modtage gode råd, og det er en stor fordel, når man starter op for sig selv,

Jakob Obitsø er elev på Asmildkloster

mener Bjarke Stevnsgaard Andersen.

Landbrugsskole. Med en opvækst på

skole. Det kan virke som en stor udgift, men med den viden og de holdninger,

en minkfarm i Skave, nær Holstebro,

Fremtidens minkavl, og dertil store

de unge kommer hjem med, får avleren

drømmer han om at blive selvstændig

farme, vil kræve mere af hver enkelt

det hele igen.

minkavler, og det skal uddannelsen på

avler. Derfor mener han, at de skal være

landbrugsskole hjælpe ham til:

uddannede:

Et skridt tilbage

På Asmildkloster Landbrugsskole får – På skolen får jeg viden om alle de for-

– Hvis du skal ud og købe en farm, er det

man ”en rigtig pelsdyravleruddannelse”,

hold, jeg ikke får indsigt i ude i bedriften.

en stor fordel at have papirer på, at du er

mener Bjarke Stevnsgaard Andersen.

Miljøkrav og håndtering af gylle er områ-

uddannet minkavler. Jeg oplevede selv,

Men hvis elevtallet ikke stiger, er det ikke

der, hvor der hele tiden stilles skrappere

hvordan det åbnede døre, da jeg skulle

sikkert, at uddannelsen kan fortsætte:

krav, og her får vi en masse teori, der be-

etablere mig, fortæller Bjarke Stevns­

tyder, at vi har den viden, der skal til, når

gaard Andersen.

– Det vil være synd og skam. Al den viden og erfaring i at uddanne pelsdyr-

vi kommer ud på en farm og står med Det er avlerne selv, der gennem en prak-

avlere, der er bygget op de sidste fem

tikplads finansierer en medhjælpers ud-

år, vil gå tabt. Der er lagt mange kræfter

Derfor mener han, at minkavlerlinjen er

dannelse. Det kan måske afholde mange

i, og det er her fremtiden indenfor mink

vigtig for alle unge, der ønsker en frem-

fra at sende deres unge medhjælper på

ligger, siger han.

tid indenfor branchen, da det er nødven-

skole, fordi de tror, det er en unødvendig

digt at opnå en bred baggrundsviden,

udgift. Men Bjarke Stevnsgaard Ander-

Jakob Obitsø er glad for at være elev

før man starter op som avler:

sen mener, at det er en stor fordel for

på Asmildkloster Landbrudsskole, som

avlerne at have en ung medhjælper, der

han kalder en ”dejlig skole, der tager

– Vil man arbejde med mink, skal man

går på Asmildkloster Landbrugsskoles

hensyn til hver enkel elev”. Efter sin

sørge for at komme på skole. Her lærer

pelsdyrlinje:

produktions­lederuddannelse har han be-

det hele selv, fortæller Jakob Obitsøe.

sluttet at læse videre på overbygningen

man det hele og får mulighed for at sparre med andre dele af landbruget. Skolen

– Mange avlere mener slet ikke, at de

til virksomhedsleder, der giver et større

har åbnet mine øjne for at deltage aktivt

har behov for en medhjælper hele året,

indblik i økonomistyring. Han bryder sig

i debatter om branchen, fortæller han.

og bruger derfor udenlandsk arbejds-

ikke om, at minkavlerlinjen er nødt til at

kraft i sæsonerne, men det er altså ikke

overveje sin fremtidige overlevelse på

En god investering

polakker og ukrainere, der kommer til

grund af for få elever:

Minkavler Bjarke Stevnsgaard Andersen

at overtage farmene en dag. Derfor er

overtog sin fars farm tilbage i 2007. Han

det en god investering nu og i fremtiden

– Jeg ville være meget ked af det, hvis

har taget uddannelsen til virksomheds-

at uddanne en ung mand. Det giver en

linjen blev nedlagt. Det vil være et skridt

leder på Asmildkloster Landbrugsskole

rigtig god medhjælper, der i fremtiden

tilbage i forhold til resten af landbruget,

og sidder i dag i bestyrelsen for skolen,

bliver en dygtig avler, mener Bjarke

hvis man ikke længere kan uddanne sig i

ligesom han er næstformand i Sydhim-

Stevnsgaard Andersen og fortsætter:

mink, ligesom man kan i grise eller køer.

merlands Pelsdyravlerforening. Han er

Vi får jo stillet de samme krav som andre

ikke i tvivl om, at uden en uddannelse i

– En god direktør bliver jo bedømt på,

dele af landbruget, derfor er vi nødt til at

pelsdyravl, ville han ikke være rustet til

at hans efterfølger er bedre end ham,

være med og gøre en indsats for vores

at drive en stor farm:

derfor skal avlerne få sendt deres folk på

erhverv, mener han.

22

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Avler: Uddannelse giver hår på brystet Minkavler Benny Berge fra Nibe havde haft sin medhjælper ansat i en måned, da han ytrede ønske om at være mere med i driften og med tiden etablere sig med egen farm. ”Så må du først på skole”, sagde Benny Berge, og sådan blev det.

Hvorfor sende sin unge nyansatte på

- Det er i bund og grund en billigere

minkavlerlinje på Asmildkloster Land-

arbejdskraft, end at have en mand ansat

brugsskole? Fordi det gælder om at få så

fuld tid. Og det man lægger ud kommer

meget hår på brystet som muligt, inden

godt tilbage, både under og efter uddan-

man bliver selvstændig med egen farm,

nelsen, mener han.

mener minkavler Benny Berge, der har

Løn under praktik: Under uddannelsen på Asmildkloster Landbrugsskoles pelsdyrlinje skal eleven have en uddannelsesaftale med en avler om en praktikplads. Lønnen ligger på

været i faget i mere end 25 år. Han har

Benyt uddannelsen

ikke fortrudt, at han opfordrede en ny

Benny Berge synes dog, at der lige nu

måneden afhængig af, hvor langt eleven

ansat til at tage en landbrugsuddannelse

er for få elever til at sikre den optimale

er i forløbet. Løbende refunderes omkring

med mink som speciale:

undervisning på skolen. Jo flere elever, desto bedre muligheder er der for,

– De unge skal styrkes i at have en be-

at undervisere med ekspertviden kan

drift, hvis de for alvor vil ind i branchen,

tilknyttes. Men det er bestemt ikke uop-

og i mine øjne er det helt rigtigt, at de

nåeligt at tiltrække flere elever, mener

lærer dette på skole, fortæller han.

avleren, for det bør være i alle minkavle-

mellem ca. 9.555 kr. til ca. 15.222 kr. om

80 % af avlerens udgifter af AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion). www.asmildkloster.dk Tlf. 8667 3222

res interesse: Benny Berge har selv finansieret sin

blandt danske avlere, og vi skal have

medhjælpers uddannelse på Asmild-

– Mange tænker ikke over, at der eksiste-

nogle unge, der kan overtage erhvervet,

kloster Landbrugsskole med løn under

rer en minkavlerlinje, der kan styrke og

mener han.

praktik på farmen og skoleophold. Men

forbedre viden hos den unge generation,

80 pct. af udgifterne refunderes efter-

der skal føre minkavlen videre. Det skal

Derfor opfordrer avleren til, at branchen

følgende, og Benny Berge mener, at de

man gøre mere opmærksom på. Der er

gør en indsats for at bevare uddannel-

penge er givet godt ud:

en bekymrende høj gennemsnitalder

sen. Selv nyder han godt af den viden, som hans egen ansatte har opnået ved at gennemføre uddannelsen:

Fakta om uddannelsen

– Alene det at han har mødt andre med

Grundforløb på ca. 20 uger. Her undervises i

ring, økonomi og strategi for en farm, samt i

samme interesse, har været ude på

grundlæggende fag som biologi, pasning af

oplæring, ansvar og ansættelse af medarbej-

forskellige farme og fået en stor indsigt

dyrehold, traktorkørekort, natur mm.

dere. Herefter er man faglært landmand og

i hele branchen har givet inspiration og

modtager Det Grønne Bevis, der kræves for Hovedforløb 1 og 2. Hver udgør 20 uger med

at erhverve en ejendom med over 30 HA jord.

undervisning i planter, teknik, biologi, øko-

fået interessen for minkavl til at vokse, fortæller han og fortsætter:

nomi. Her kan vælges pelsdyr som linjefag.

Sidste forløb på pelsdyrlinjen er uddannelsen

Undervejs er der indlagt praktikperioder på

til virksomhedsleder, der tager 20 uger og

– Og vi andre gamle rotter ude i ERFA-

en farm. Avleren betaler elevløn. Grundfor-

giver kompetencer i mere overordnede ledel-

grupperne, der har været i faget i mange

løbet og hovedforløbene mellem 3 år og 5

ses- og ansvarsperspektiver. Her undervises

måneder og 3 år og 8 måneder.

i både økonomi og samfund og uddannel-

år, har godt af, at der kommer nye til,

sens sigte er at ruste til selvstændigt virke Uddannelsen til produktionsleder varer 20 uger. Her undervises i produktion, finansie-

Nr. 5 juni 2009

som minkavler.

som er uddannet på minkavlerlinjen, for de har virkelig noget at byde på i de faglige diskussioner.

23


Avlsdyrtælling 2009 Produktion

Figur 1

antal avlstæver og minkfarme

Af Jesper Cl ausen jc@kopenhagenfur.com

2.000.000 3.000 1.500.000 2.000 1.460

1.564

1.704

1.727

1.786

1.875

1.998

2.035

2.095

2.197

2.212

2.519

2.543

2.519

2.665

2.783

2.814

3.515

4.023

4.407

5.132

4.957

4.465

1.000

2,5 pct. Således har vi nu knapt 2,7 mil-

1.000.000 500.000

Minkfarme

relse på 1.832 avlstæver. Man skal være

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

1998

1997

1996

1995

1994

1993

1992

1991

og det giver en gennemsnitlig farmstør-

1990

1985

0 1989

0

lioner avlstæver fordelt på 1.460 farme,

1988

så er avlsdyrbestanden dog faldet med

2.500.000

4.000

4.236

snitlige farmstørrelse samtidigt stiger,

3.000.000

1987

forhold til året før. Selvom den gennem-

5.000

3.677

1990, så er antallet af minkfarme faldet i

3.500.000

1986

Som det har været tilfældet lige siden

6.000

Avlstæver mink

opmærksom på, at en nedgang i antal avlstæver kan få betydning for farmens miljøtilladelse, hvis nedgangen er af længerevarende karakter. Se nærmere på

Figur 2

Minkfarmenes gennemsnitlige størrelse målt i avlstæver 2.000

s. 27, hvor Dansk Pelsdyravlerforenings Erhvervspolitiske Sekretariat redegør for reglerne. I de seneste mange år er avlsdyrtællingen foretaget før dyrene blev parret,

1.500

1.000

1.106

1.172

1.221

1.298

1.405

1.545

1.631

1.754

1.832

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

688 1995

1.001

651 1994

2000

542 1993

926

643 1992

1999

520 1991

924

506 1990

1998

588 1989

862

570 1988

1997

527 1987

755

506

1996

505

500

meget præcist billede af den danske

1986

dyrene er parret. Dette burde give et

1985

men i år er tællingen foretaget efter, at

avlsdyrbestand, og da vi kun manglede 0

at få svar fra tre farme, da tallene blev gjort op, så kan det næppe blive mere præcist. Figur 3

I Figur 1 kan man se, at vi siden 1989 haft

Typefordeling i 2009

en tilbagegang i antallet af minkfarme.

Violet 0%

Efter krisen i starten af 1990’erne har den øgede gennemsnitlige farmstørrelse, bortset fra i 1999, kunnet kompensere for faldet i farme, således at avls-

White 7%

Blue Iris 0%

Jaguar 0%

Diverse Cross 2%

Øvrige 1%

Black 13%

Sapphire 2%

dyrbestanden voksede stille og roligt. De seneste to år har vi dog haft et fald både i antal farme og i antal avlstæver. I Tabel 1 kan man se, hvorledes det er de

Silverblue 5%

Mahogany 15%

Pearl Beige 7%

små farme på under 600 avlstæver, der primært lukker eller bliver større. Faldet i antallet af de små farme har gjort, at

Pastel 1%

den gennemsnitlige farmstørrelse nu er kommet op på 1.832 avlstæver, hvilket fremgår af Figur 2. Lukningen af de

24

Brown/Glow 47%

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


 

   

Nr. 5 juni 2009

25


mindre farme hænger sammen med, at gyllerender nu også er et krav på disse

Tabel 1

Fordeling af farme

farme.

Antal farme akkumuleret på størrelsesgrupper

Af Figur 3 fremgår det, hvorledes avls-

Antal avlstæver pr. farm

2009

2008

2007

2009

2008

2007

dyrbestanden fordeler sig på de forskel-

mindre end 600

175

237

331

175

237

331

lige farvetyper. Ligesom sidste år er der

600 - 1499

543

560

625

718

797

956

sket fremgang i de mørke farvetyper

1500 - 2499

407

434

422

1125

1231

1378

og en tilsvarende tilbagegang i de lyse.

2500 - 4999

282

283

278

1407

1514

1656

48

47

44

1455

1561

1700

Hvor de mørke sidste år gik fra 68 pct. til 74 pct., er de i år kun steget med to pro-

mere end 5000

Tabel 2

Udvikling i farvetypesammensætning 2007 - 2009 2009

% forskel

2008

% forskel

2007

% forskel

Black

334.082

-7,9

362.626

11,5

325.192

14,9

Mahogany

406.077

2,3

397.086

5,1

377.983

-3,9

1.239.788

1,2

1.224.929

8,1

1.133.424

1,3

23.854

-21,3

30.292

-2,2

30.984

-17,9

Pearl Beige

174.442

-15,5

206.361

-15,6

244.424

22,2

Silverblue

143.417

14,6

125.154

17,9

106.158

47,8

Brown/Glow Pastel

Sapphire

58.662

-20,2

73.471

-17,6

89.112

-15,5

White

194.052

-8,4

211.889

-23,9

278.364

45,6

Violet

4.524

-19,9

5.647

-28,9

7.942

59,6

Blue Iris

5.874

-17,7

7.141

-17,3

8.630

-15,6

1.148

-59,9

2.864

-8,8

3.141

-38,3

Diverse Cross

Jaguar

51.143

-20,4

64.278

-43,7

114.266

70,3

Øvrige

38.339

18,9

32.234

-45,3

58.972

179,6

2.675.402

-2,5

2.743.972

-1,2

2.778.592

10,6

Total mink

centpoint til 76 pct. De to procentpoint er taget fra Sapphire og White og givet til Mahogany og Brown/Glow. For de andre farvetypers vedkommende er der

Tabel 3

Antal minkavlstæver 1.000 stk. i landsdelsforeningerne SP

NP

MP

FSP

Hele landet

ikke sket nogen ændring i den procent-

1999

123

609

735

581

2.048

vise fordeling. I Tabel 2 kan de præcise

2000

135

655

794

613

2.197

tal og procentvise ændringer de seneste

2001

142

683

817

636

2.318

tre år studeres nærmere.

2002

151

718

852

664

2.385

2003

153

746

876

664

2.440

I Tabel 3 kan man se, hvorledes avlsdyr-

2004

147

720

873

694

2.434

2005

142

745

905

718

2.510

2006

150

806

959

749

2.663

2007

156

835

999

789

2.779

2008

148

818

993

784

2.744

bestanden er fordelt på de fire landsdele. Det er endnu en gang SP, der må notere den største tilbagegang på hele 8 pct. af avlstæverne. NP har en tilbagegang på 5,3 pct., MP har en tilbagegang på 1,8 pct. og FSP en lille bitte fremgang

2009

137

777

975

785

2.675

på 0,1 pct., således at det samlede fald

%-vis udvikling

-8,0

-5,3

-1,8

0,1

-2,6

26

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


i avlsdyrbestanden i Danmark bliver på 2,5 pct.

Mulige konsekvenser ved nedgang i avlsdyrbestanden Som det ses, er antallet af avlstæver sænket

normalt også i kommunens kontrolrapport,

med ca. 69.000 dyr i år. I den forbindelse skal

og denne registrering udtrykker den gæl-

man huske, at hvis produktionen neddrosles i

dende produktionsret. Nedsættes produktio-

gennem de senere år. Der bliver i alle fire

en længerevarende periode, kan det betyde,

nen i mere end 3 år, risikerer man, at retten

landsdele færre og større farme. Det er

at man mister retten til det fulde produk­

til det oprindelige, fulde produktionsniveau

forsat FSP, der har de største farme, men

tionsniveau.

fortabes, fordi naboer og omgivelserne i

I Tabel 4 kan man se, hvorledes alle fire landsdele følger den samme udvikling

øvrigt har disponeret i tillid til eller indstillet

MP er tæt på. Den mindste gennemsnitlige farmstørrelse findes igen hos SP, tæt efterfulgt af NP med henholdsvis 1.505 og 1.536 avlstæver i gennemsnitlig

Indenfor miljøreguleringen af husdyrbrug

sig på, at produktionen og evt. afledte gener

gælder nemlig det såkaldte kontinuitets-

nu ligger på et lavere niveau (kontinuitets-

pricip, som kort fortalt betyder, at man ikke

princippet).

uden videre kan skrue op og ned for sit pro-

farmstørrelse. I Tabel 5 kan man se nærmere på, hvorledes farvetypesammensætningen varierer mellem de forskellige landsdelsforeninger, både i procent og i absolutte

duktionsniveau – i hvert fald ikke mere end

Hvis man har en konkret miljøgodkendelse

3 år ad gangen. Hvis man nedsætter antallet

enten fra det gamle VVM-system eller den

af avlsdyr i mere end 3 år, kan det føre til en

nye husdyrlov, er der heri fastsat særlige

tilsvarende nedgang i den tilladte produktion

tidsfrister for at udnytte godkendelsen;

på farmen. På de fleste farme er kommunens

typisk 2 år for tilladelser og 3 år for godken-

registrering af besætningsstørrelsen opgjort

delser.

som det antal årstæver, der blev anmeldt til

tal. Tilsvarende kan man i Tabel 6 se

kommunen ved etablering og evt. senere æn-

Dansk Pelsdyravlerforenings Erhvervspolitisk

sammensætningen af farvetyper fordelt

dring af farmen. Ved de løbende miljøtilsyn

Sekretariat

på fodercentralerne.

indføres den aktuelle besætningsstørrelse

Ræve, castor rex og Chinchilla

I Tabel 7 kan man se, hvorledes avlsdyrbestanden i ræve, castor rex kani-

Tabel 4

ner samt chinchilla har udviklet sig de

Antal minkfarme

Antal avlstæver (1.000 stk.)

seneste 10 år. Den største procentvise forandring er helt klart hos kaninerne, hvor bestanden er reduceret med næ-

SP

Gennemsnitlig farmstørrelse

2009

2008

2007

2009

2008

2007

2009

2008

2007

91

99

114

137

148

156

1.505

1.498

1.368

sten 1.500 procent. Den store procent-

NP

506

547

599

777

818

835

1.536

1.496

1.394

vise forandring kommer, fordi der nu kun

MP

480

514

564

975

993

999

2.031

1.933

1.771

er 48 avlstæver tilbage.

FSP Hele landet

383

404

427

785

784

789

2.050

1.940

1.848

1.460

1.564

1.704

2.674

2.743

2.779

1.832

1.754

1.631

Tabel 5

Procentvis fordeling af farvetype pr. landsdel SP

Black

NP

MP

FSP

I alt

Antal skind

Procent fordeling

Antal skind

Procent fordeling

Antal skind

Procent fordeling

Antal skind

Procent fordeling

Antal skind

Procent fordeling

19.152

13,9

65.067

8,4

173.139

17,8

76.724

9,8

334.082

12,5

Mahogany

12.059

8,8

65.524

8,4

162.322

16,6

166.172

21,2

406.077

15,2

Brown/Glow

55.925

40,7

442.877

57,0

335.104

34,4

405.882

51,7

1.239.788

46,3

Pastel

1.363

1,0

9.424

1,2

10.143

1,0

2.924

0,4

23.854

0,9

Pearl Beige

9.238

6,7

56.906

7,3

65.882

6,8

42.416

5,4

174.442

6,5

Silverblue

9.761

7,1

42.993

5,5

70.285

7,2

20.378

2,6

143.417

5,4

Sapphire

4.301

3,1

17.505

2,3

26.702

2,7

10.154

1,3

58.662

2,2

White

18.509

13,5

50.948

6,6

88.820

9,1

35.775

4,6

194.052

7,3

Violet

696

0,5

1.990

0,3

1.119

0,1

719

0,1

4.524

0,2

1.528

1,1

1.551

0,2

2.286

0,2

509

0,1

5.874

0,2

407

0,3

53

0,0

538

0,1

150

0,0

1.148

0,0

3.112

2,3

11.346

1,5

23.446

2,4

13.239

1,7

51.143

1,9

1.419

1,0

11.176

1,4

15.364

1,6

10.380

1,3

38.339

1,4

Blue Iris Jaguar Diverse Cross Øvrige

137.470

Nr. 5 juni 2009

777.360

975.150

785.422

2.675.402

27


Tabel 6

Procentvis fordeling af avlstæver på fodercentraler og farvetype Fodercentral

Black

Maho­ gany

9,82

22,64

10,47

18,40

53,01

0,36

5,54

2,44

1,62

4,75

1,82

0,01

0,13

0,04

1,41

6,97

9,27

58,09

0,94

6,33

6,32

1,95

7,02

1,38

0,01

0,12

0,11

1,50

19,12

18,18

32,59

1,38

6,34

7,02

2,05

9,03

2,53

0,03

0,11

0,22

1,39

4,22

5,22

71,90

0,63

6,76

1,73

0,90

7,38

1,00

0,00

0,12

0,00

0,14

Sole Minkfoder A/S Sydvestjysk Pelsdyrfoder Fodercentralen ”Limfjorden” Holstebro Fodercentral Fodercentralen Vendsyssel A.m.b.A

Brown Pastel /Glow

47,21

Pearl SilverBeige blue

0,45

5,78

Sapphire

3,86

White Diverse Jaguar Cross

1,59

5,15

1,95

0,05

Violet

Blue Iris

Øvrige mink

0,05

0,19

1,27

Sjællands Pelsdyrfoder A.M.B.A.

13,50

8,30

43,29

0,97

7,64

5,90

3,27

11,49

2,40

0,34

0,59

1,29

1,02

Bording Minkfodercentral

16,82

14,82

34,15

0,47

7,33

10,02

2,59

8,37

2,08

0,02

0,12

0,13

3,08

Minkfodercentralen ”Vildsund”

21,27

14,30

26,74

2,12

9,87

7,17

6,04

8,54

1,47

0,00

1,09

0,82

0,56

Minkfodercentralen Lemvig

24,01

17,22

35,00

1,12

4,09

2,62

3,81

9,91

1,63

0,16

0,08

0,00

0,36

Minkfodercentralen Tværmose

13,71

20,32

32,09

1,13

8,10

8,20

3,00

8,87

2,47

0,06

0,01

0,40

1,66

Hvalpsund Minkfodercentral

15,01

14,53

33,39

1,67

10,85

11,73

2,72

4,85

3,57

0,01

0,00

0,33

1,33

Hvide Sande Minkfodercentral

11,99

8,21

47,46

0,41

7,70

7,26

2,27

10,42

2,44

0,06

0,12

0,08

1,56

Nordjysk Minkfoder A/S

2,46

1,85

77,39

1,48

5,10

0,74

0,67

4,46

0,92

0,01

0,05

0,00

4,88

Producerer selv foder

31,48

16,55

10,12

0,72

4,35

18,04

5,72

11,90

0,48

0,00

0,00

0,00

0,64

9,53

15,74

34,02

0,96

0,47

9,10

0,66

27,34

1,24

0,00

0,00

0,00

0,95

Bornholms Minkfoderfabrik

I Tabel 8 kan man se, hvorledes chinchillaerne går mod strømmen. Ikke blot er

Tabel 7

Antal avlstæver

den gennemsnitlige farmstørrelse steget

Ræve

Castor Rex

Chinchilla

12200

930

5329

10720

768

5807

9150

772

14329

8287

801

15378

2003

7519

388

14929

fra 211 til 222, der er også kommet fem

1999

nye farme. Resultatet er herefter, at

2000 2001 2002

avlsdyrbestanden er steget med ca. 14 procent til 13.980 avlstæver.

2004

7366

306

12800

2005

4517

110

12281

2006

3206

106

11829

2007

3984

94

12271

2008

2956

762

12224

2009

2449

48

13980

-21

-1488

13

Procentvis forskel fra 2008 til 2009

Tabel 8 Antal chinchillafarme 2009

2007

2009

2008

2007

Gennemsnitlig farmstørrelse chinchilla 2009

2008

2007

SP

6

6

7

981

982

1.160

164

164

166

NP

38

34

34

8266

7.042

6.639

218

207

195

MP

11

10

13

3791

3.251

3.579

345

325

275

FSP

8

8

8

942

949

893

118

119

112

63

58

62

13.980

12.224

12.271

222

211

198

Hele landet

28

2008

Antal chinchilla avls­ tæver

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Nr. 5 juni 2009

29


Hitliste 2009 – et forbedret avlsredskab Dansk Pelsdyravlerforenings bestyrelse nedsatte i 2007 en arbejdsgruppe, der skulle gennemanalysere Hitlisten og de bagved­ liggende regler. Det er nu sket, og i det følgende gennemgås Hitlisten 2009.

Hitliste Af Jesper Cl ausen

Alt sammen faktorer, der i større eller

Procent store/gode

mindre grad påvirker økonomien.

Der er sikkert nogle, der vil savne den trykte Hitliste, som vi er vant til, men da

jc@kopenhagenfur.com

Af Michael Sønderup

Der profitmaksimeres ikke ved at

vi ikke længere kan forvente at kunne

avle efter alle egenskaberne. Jo flere

nå at udarbejde den i tide, hvorfor så

egenskaber man avler efter, jo mindre

planlægge efter at lave en trykt Hitli-

Hitlisten så dagens lys i starten af

fremgang kan man få pr. egenskab. Vi er

ste? Hvorfor ikke hellere se det fra den

1960’erne. Den er siden blevet videre­

derfor nødt til at lade den økonomiske

positive side? Formålet med Hitlisten er

udviklet i takt med forandringer i produk-

betydning af de forskellige egenska-

jo at sikre en konkurrencedygtig dansk

tionen, skindmarkedet samt med de

ber indgå i pointtildelingen og dermed

minkproduktion ved at stille et værktøj

teknologiske muligheder. De største

rangeringen på Hitlisten. Endelig skal der

til avlsdyrkøbere til rådighed. Internettet

ændringer, der er sket, er nok mængden

ske en afbalancering mellem ønsket om

giver i dag mange muligheder for at lave

af skind, Prisindekset og fremkomsten

en overskuelig og letforståelig Hitliste og

et værktøj, hvor den enkelte avler kan

af internettet. Formålet med Hitlisten er

beregninger, der medvirker til at synlig-

gå ind og lave sin egen Hitliste ud fra de

dog stadigvæk det samme: At sikre avls-

gøre de mest optimale avlsdyr indenfor

ønsker, man måtte have.

dyrkøbere det bedst mulige beslutnings-

hver farvetype.

mis@l andscentret.dk

grundlag for køb af avlsdyr. Hitlisten skal

Arbejdsgruppen har diskuteret og ana-

være med til at sikre omsætningen af de

Hvor de fleste af vores andre husdyr

lyseret mange forslag til ændringer på

bedste avlsdyr og dermed styrke den

avles frem til en hurtigere og hurtigere

Hitlisten. Resultatet af alle disse over­

danske minkproduktion på både kort og

produktion, så holder minken fast i sin

vejelser er blevet:

lang sigt.

årlige cyklus. Det betyder, at aftaler om handel med avlsdyr senest skal foregå i

• De fleste af de krav, der hidtil har været for optagelse på Hitlisten, fjernes.

Ren tavle

oktober, efter salgssæsonens afslutning

Tavlen blev visket ren i forbindelse

og inden pelsningen starter. Det har tidli-

med nedsættelsen af Arbejdsgruppen,

gere heller ikke været noget problem, da

procent bedste, men man kan vælge

hvorefter opbygningen af en ny Hit­

sorteringen af skind var afsluttet inden

at få vist alle, der har tilmeldt sig

liste tog form. Det kortsigtede avlsmål

sommerferien, hvorefter sommerperio-

Hitlisten og opfylder de få krav, der er

er mest profit her og nu. Det langsig-

den kunne bruges til udarbejdelsen og

tede avlsmål er så tilsvarende, at sikre

trykning af Hitlisten. Sidste år oplevede

profitten på lang sigt, men hvorledes

vi for første gang, at der blev sorteret

gør man det? Fagpolitiske diskussioner

skind helt frem til september-auktionen.

vedrørende forventninger til fremtiden

Vi kom derfor helt ind i oktober, før den

er her en væsentlig del af processen. I

trykte Hitliste var klar. Med de skind-

en årrække har den økonomisk vigtigste

mængder vi har nu, må vi forvente, at

skindegenskab været størrelsen, men

der også i fremtiden vil blive sorteret

valg, vil kunne printes ud. De, der

hvilke forventninger er der til udviklin-

skind efter sommerferien. Det er derfor

måtte ønske det, kan få listen tilsendt

gen i værdien af de øvrige egenskaber:

ikke længere realistisk at tro, at en trykt

fra Kopenhagen Fur.

Pelskvalitet, hårlængde, farve og renhed,

Hitliste kan ligge klar midt i september.

• Som udgangspunkt vises kun de 10

tilbage. • Hitlisten vil stadigvæk som udgangspunkt være sorteret efter prisindeks. • For at sikre det langsigtede avlsmål, kommer der et nyt tal: ”Procent store/ gode”. • Hitlisten eller dele heraf, efter eget

for slet ikke at tale om avlsresultatet.

30

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Det væsentligste nye, der sker på Hit-

sagt, at det interessante er at vise de

typer er indleveret til salg hos Kopen-

listen, er tilføjelsen af ”Procent store/

skind, hvis kvalitet og størrelse er gode

hagen Fur.

gode” samt farvelægning afhængig af

nok til at kunne have været avlsdyr. Før

niveau - det såkaldte trafiklys, lig det

en han er god nok til at blive brugt til

hvis der sker salg på flere konti fra

der ses på oversigten over ”Prisindeks/

avl, har vi antaget, at han skal være af

den samme avlspopulation, således

Værdital” i FurStat. Man har i en årrække

Platinum-kvalitet samtidig med, at den

at vi kan foretage en sammenreg-

på Hitlisten kunnet klikke sig ned til en

mindst er en størrelse 30. Tilsvarende

ning.

tabel, der viser en farvetypes fordeling

skal tæver være af Purple- eller Plati-

af kvalitet og størrelse. Alle ved, at det

num-kvalitet og størrelsen minimum 1.

gælder om at producere skind, der er

• Avlerne skal oplyse Kopenhagen Fur,

• Skindene skal være tanet på taner, der opfylder Kopenhagen Furs krav til tanestørrelser.

både store og gode. Kigger man i den

Tallet med ”Procent store/gode” vil blive

øvre del af Hitlisten ses der, at der er stor

vist lige ved siden af Prisindekset. Der-

forskel på, hvorledes avlerne er hav-

ved opnås information om avlere med

net her. Nogle producerer meget store

samme Prisindeks.

skind med rimelig kvalitet, mens andre

• Kun konti med farme, der har A- eller S- status på Dansk Pelsdyr Laboratorium kan optages på Hitlisten. • Avleren skal minimum have indleveret 100 skind pr. type der ønskes

producerer en fantastisk kvalitet, men

Praktisk anvendelse

halter lidt på størrelsen. Endelig er der

I næste nummer af Dansk Pelsdyravl,

avlere, der ikke er ekstreme indenfor en

September-nummeret, bringes en artikel

for de typer, der ønskes optaget på

egenskab, men er rimelig god på dem

om den praktiske anvendelse af Hitli-

Hitlisten.

begge. Hvor skal man så vælge at købe

sten og ”Procent store/gode” skrevet af

sine nye avlsdyr, og hvorledes skaber

forfatterne af denne artikel.

man sig et overblik? Det er her, at ”Procent store/gode” kom-

Medlemmer af Arbejdsgruppen

For optagelse på Hitlisten vil der frem-

Knud Vest

over gælde følgende krav:

John Papsø

mer ind i billedet. Tanken med dette tal er at vise, hvor mange procent mulige

optaget på Hitlisten. • Der skal være indberettet avlsresultat

• Avlerne skal erklære, at hele skind-

avlsdyr de forskellige avlere på Hitlisten

produktionen fra den pågældende

har solgt som skind. Vi har simpelthen

farvetype og fænotypisk beslægtede

Karsten Beltoft Jørgensen Tage Pedersen Torben Nielsen Jesper Clausen

Pelsning af mink...

- professionelt og med mange års brancheerfaring Flåning fra kr. 4,50 pr. stk. Flåning, incl. Daka fra kr. 5,00 pr. stk. Flåning og skrabning, incl. Daka fra kr. 8,50 pr. stk. Total pelsning fra kr. 18,00 pr. stk.

THOMAS NIELSEN tlf. 2423 3329

Alt indenfor minkavl – pelsning, parring, udsætning af hvalpe og blodprøvetest. Ring og få et godt tilbud!

Nr. 5 juni 2009

31


Mod et højt avlsresultat i 2010 Rådgivning Af Michael Sønderup, L andscentret Pelsdyr mis@l andscentret.dk

parret tæve og en goldprocent på 8,

• Tævehvalpe i avl: Fra mindst kuldstør-

vil de have 6,2 hvalpe i gennemsnit

relse 7 fra 2. års tæver

pr. fødende. Udvælges de kommende avlsdyr blandt kuld på mindst 6 hvalpe, og der samtidig satses på størrelse, vil avlsbestanden i 2010 komme fra kuld,

• 1. års tæver til fortsat avl: Leveret mindst 7 hvalpe • 2. års tæver til fortsat avl: Leveret mindst 8 hvalpe.

der kun ligger lidt over 6 hvalpe i genAvlsresultatet pr. farvetype har været

nemsnit eller det samme, som de havde

En del har ikke 3. års tæver, fordi de ikke

stagnerende i en årrække, og det er der

i år. Årsagen hertil er, at de største mink i

kan følge med i størrelse og kvalitet. En

en række gode grunde til: Markante skift

gennemsnit findes i de mindste kuld.

del bestande ligger for lavt til, at der kan

i sammensætningen af farmenes farve-

stilles de nævnte minimumskrav. Derfor

typer, markant forbedret størrelse og

I Tabel 1 ses, hvad man kan forvente af

kan det være nødvendigt at sænke

udvalg efter korthårede, velvede mink.

en 2. års tæve, når man kender hendes

niveauet fra 6, 7 og 8 til 5, 6 og 7. Modsat

En del avlsdyr er kommet i avl, fordi de

avlsresultat som 1. års tæve. Det ses, at

har en mindre del af bestandene så høj

har haft den rigtige farve, og ikke fordi

der er en god sammenhæng mellem tæ-

en frugtbarhed, at kravene kan stram-

de var de mest frugtbare dyr. Og den

vens avlsresultat som 1. og 2. års tæve.

mes til 7, 8 og 9.

store satsning på størrelse og korthåre-

Desuden bemærkes, at tæver med en

de mink har medført, at dyrene er kom-

lille kuldstørrelse i gennemsnit får flere

met tættere i familie med hinanden. Der

hvalpe som 2. års tæve, mens tæver

efter september vægt

er blevet sat dyr i avl fra en mindre del

med store kuld får færre hvalpe.

Goldprocenten har i en årrække været

Lavere goldprocent og udvalg

svagt stigende i Danmark. Denne udvik-

af farmens dyr, fordi de har haft de ønskede egenskaber. Risikoen for uønsket

For at sikre en tilstrækkelig høj gennem-

ling skal vendes, hvis avlsresultatet igen

indavl og dermed dårligere frugtbarhed

snitlig frugtbarhed hos de kommende

skal stige. En måde, at medvirke til det,

er dermed øget, specielt hvis der ikke er

avlsdyr vil mange med fordel kunne

er at fjerne alt afkom efter avlshanner,

købt et tilstrækkeligt antal nye avlsdyr

stille følgende minimumskrav til kuld-

hvor der er mere end 30 procent golde

fra de rigtige farme.

størrelse:

blandt de tæver, han har parret. I praksis

Vi foretager netop nu en række valg, der

• Tævehvalpe i avl: Fra mindst kuldstør-

vil det betyde, at 2 golde ud af 5 parkan være med til at sikre et godt avlsre-

relse 6 fra 1. års og 3. års tæver

ringer ikke er acceptabel, mens 2 golde ud af 8 parringer godkendes. En han, der

sultat i 2010. 5, 6, 7 eller endnu bedre 6, 7, 8

Ønsker man at forbedre avlsresultatet

Tabel 1.

eller fastholde et højt niveau, er første

Kuldstørrelse hos samme tæve som 1. og 2. års tæve. Opgørelse fra FSP´s gamle avlsdatabank. 34 farme indgik.

forudsætning at sætte frugtbare dyr i avl. Man kan ikke forvente at øge avlsresultatet, hvis de udvalgte dyr har en

Kuldstørrelse som 1. års tæve

Antal tæver

Gennemsnitlig kuldstørrelse som 2. års tæver

5

1535

5,84

6

2801

6,28

7

3157

6,58

8

2387

6,96

Lad mig give et eksempel: Har de brune

9

1153

7,08

mink et avlsresultat på 5,7 hvalpe pr.

10

423

7,26

gennemsnitlig frugtbarhed, der kun er på eller en anelse over typens gennemsnit pr. fødende avlstæve.

32

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Avlere med et højt avlsresultat har ofte valgt at prioritere antal hvalpe højt og arbejder systematisk efter det år efter år.

har parret 8 tæver, har øget risiko for at

uden er det med til at gøre huldstyringen

gjorde, vil det være hensigtsmæssigt at

have parret problemtæver, som andre

fra pelsning til fødsel vanskeligere.

stille følgende krav: Omparrede tæver

hanner ikke havde succes med, og det

og deres kuld foretrækkes. Eventuelt

vil derfor være forkert at straffe ham og

Længdevæksten stopper i løbet af sep-

accepteres tæver, der er parret en gang,

afkommet for det. Store farmopgørelser

tember, hvorefter minken fra naturens

og deres hvalpe, når der er mindst 8

har tidligere vist, at sønner efter fædre

side lægger fedt på, så den kan klare

hvalpe i kuldet. Kravet kan nedsættes

med mindst to golde tæver også selv i

vinteren. Ved at veje i løbet af de første

til mindst 7 hvalpe hos farvetyper med

gennemsnit har højere goldprocent.

tre uger af september, udvælges efter

lav frugtbarhed. Der accepteres, som

lange og slankere mink end ved vejning

hovedregel, kun, at der dør en hvalp i

Med Morsø eller FurFarm Web på far-

senere, da der ikke er så stor forskel på

kuldet fra hvalpene er ca. 5 dage til de

men har man let ved at finde de kuld, der

fedningsgraden i september. Prisen på

starter med at æde selv. Dødeligheden

skal væk på grund af for høj goldprocent

kort sigt vil være en anelse langsom-

umiddelbart efter fødsel er fra naturens

hos faren. Ellers må man ud på farmen

mere størrelsesudvikling. Til gengæld

side høj og optællingen usikker, så den

og skaffe sig et overblik over hannernes

må forventes en lettere huldstyring og

må vi se bort fra.

goldprocent, så hvalpene kan findes og

dermed mulighed for et bedre avlsre-

fjernes.

sultat. Desuden mindre foderforbrug og

Registrering af dødelighed

dermed mindre gødning. Endelig tror jeg

Den lovbefalende registrering af døde-

Jeg tror, at tiden på mange farme er

også, det vil gavne minkens trivsel, at

lighed kan lige så godt udnyttes aktivt

moden til, at tilvalg efter størrelse skal

fedningsgraden reduceres. De dyr, der

i avlsarbejdet og farmdriften. Ved at

ske ved at hvalpene vejes indenfor de

trods tidlig udvælgelse efterfølgende bli-

registrere hvilken farvetype der dør, og

første tre uger af september i stedet for i

ver fede, må så fjernes på anden måde.

om det er hvalpe eller avlsdyr, kan der skaffes et overblik over dødeligheden

oktober eller november. De danske mink er blevet markant større de seneste 15

Øvrige udvalgskriterier i juni

indenfor typen. Sammenlignes med kol-

til 20 år og er nu konkurrencedygtige i

Lange, trivelige hvalpe tilvælges. Nært

legaers niveau og niveauet viser sig at

forhold til de lande, vi sammenligner os

beslægtede fjernes. Da tæverne og de-

være for højt, kan det medføre ændrin-

med. Med øget størrelse har vi også fået

res døtre har det med at gøre det, som

ger i farmdriften eller udvalgskriterierne

federe dyr. Dette fedt koster foder. Des-

de gjorde sidste år eller deres mødre

og indkøb af dyr.

Nr. 5 juni 2009

33


Rigtig fodring giver optimal størrelse For at udnytte minkhvalpenes fulde størrelsespotentiale skal fodringen være optimal

Rådgivning Af Michael Sønderup, L andscentret Pelsdyr mis@l andscentret.dk

kerheden hvad angår skindpris, må man

Der fodres lang tid på redekassen, om

leve med.

nødvendigt indtil midt i august, for at sikre at flest muligt opnår en hæderlig

Utrivelige hvalpe

størrelse. Er der mange, der trænger til

Utrivelige, små og sent fødte hvalpe kan

hjælp nu først i juni, kan jeg henvise til

med fordel samles, gerne 6 - 8 sammen.

hvordan et hvalpehospital kan indret-

Det er nu og hen over sommeren, vi skal sikre, at minkhvalpenes størrelsespotentiale udnyttes til gavn for skindlængden. Og nogle avlere får mere ud af dyrenes evne til at blive store end andre.

Figur 1

Individuel fodring, ugentlig ændring i fodertildeling, 2003 g FODER/BUR/DAG 100

Vi har i dag forskellige burstørrelser og dermed mulighed for at have forskellige antal mink i et bur. Da det er nemmere, at sikre en optimal størrelsesudvikling og en optimal skindpris pr. indsat tæve ved færre dyr sammen, vil det for en del

80 60 40 20 0

være hensigtsmæssigt at pelse gold-

-20

tæver og eventuelt tæver med mistede

-40

kuld i juni. Tæver med mistede kuld må

-60

forventes at have dårligere underuld end goldtæver, da ulden er blevet brugt i reden under fødselsforberedelserne. Desuden spares foder. De aflivede tæver pelses eventuelt delvist nu og færdiggøres og indsendes til november. Usik-

34

-80 -100 8

9

AL

10

11

12

13

FF

14

15

RF

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

ALDER I UGER

Kilde: Steen H Møller, Foulum

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


tes: http://www.kopenhagenfur.dk/avler/

fodring, hvor der var en vis tomgangstid

nok, men man skal ikke være for skråsik-

nyheder/nyhed?id=2107 og se hvordan

og RF, restriktiv fodring, hvor de fik lidt

ker. En måde at afklare det på kan være

man på Mie og Hans Østergaards farm

mindre end farmfodring.

at dele en eller flere farvetyper op i to og

hjælper de hvalpe, der har behov for det.

derefter i de første uger efter udsætning

Der kan også hænges små varmelamper

En daglig tomgangstid i juli på 2 til 3

at fodre henholdsvis en og to gange og

op over en række reder.

timer og lidt længere i august for eksem-

sammenligne udfodringsmængden.

pel 3 til 4 timer ser ud til at sikre en god Vejehold sikrer

størrelsesudvikling, uden at hvalpene

¾” fodertråd bliver ikke slikket helt så

størrelsesudviklingen

kører fast. Nogle mener at have en god

rent som 1” fodertråd. Det kan derfor

Mange har gennem årene erfaret, hvor

effekt af at udfodre 5 til 10 procent min-

se ud som om hvalpene får nok, selvom

dyrt det er at komme bagefter med

dre en gang om ugen fra først i august,

det ikke er tilfældet, og så går det ud

fodringen. For at undgå, at minkene

for eksempel hver søndag. Derved ser

over størrelsen. Det bør derfor sikres, at

bliver mindre, end de behøver, vil jeg

det ud til, at dyrene opretholder en god

foderet klemmes ned eller indeholder så

derfor kraftigt anbefale, at der oprettes

appetit.

meget vand, at det selv synker ned, så

et eller flere vejehold på farmen. Vægt

det er til at få fat på.

og tilvækst sammenlignes derefter med

Ved traditionel fodring bør der fodres 2

fodercentralernes vejehold. Fodercen-

gange fra udsætning til mindst hen i sep-

tralernes vejehold består af hanner og

tember. Nogle gør det helt til pelsning,

øges, og det vil måske gå ud over stør-

eventuelt tæver fra 20 kuld i hver farve-

hvilket jeg tror, er en god ide. Dyrenes

relsen. Der vil derfor være hensigtsmæs-

type, man ønsker at følge. Wildmink eller

behov bliver dækket, hverken mere eller

sigt, at fodre nede på redekassen indtil

Mahogany bør være en af farvetyperne.

mindre.

midt i august. Fodring på redekassen

Er fodertråden tynd vil foderspildet

Hvalpene skal komme fra kuldstørrelse 7 eller 8 og er født mellem 25. og 28. april.

hos normalt trivelige hvalpe, for eksemNogle mener at også farme, hvor der

pel til sidst i juli, kan også være en god

anvendes individuel fodring, bør fodre to

ide, hvis burene er høje og har plastskil-

Fodring nu og fremover

gange for at sikre en optimal størrelse.

levæg.

Man kan, mig bekendt, ikke overfodre

Jeg har antaget, at en gang måtte være

hvalpe i stærk vækst, men det er let at komme til at udfodre for lidt og dermed miste størrelse. Den daglige tilvækst er her i juni og juli forholdsvis størst, og kommer dyrene bagefter, kan det ikke indhentes. Det kan let ses, om der ligger foder nok til at sikre behovet indtil næste fodring, hvis man går ud midt på aftenen og siger godnat til dyrene, for eksempel

Figur 2

Fodring i vækstperioden med individuel fodring, 2003 g FODER/BUR/DAG 500

et par gange om ugen. 450

Steen Møllers kurver fra opstarten af individuel fodring i 2003, se Figur 1 og

400

2, siger mere end mange ord. I Figur 1 ses hvor meget foderoptagelsen stiger

350

i juli (hvalpenes uge 8 til 12), i forhold til øvrige måneder. I Figur 2 bemærkes, at kommer dyrene ikke op på det høje indtag i juli, vil foderoptagelsen ligge lavere i hele vækstperioden. Dyrene i de tre grupper var sammenlignelige, og resultatet, som ikke er vist her, var en markant størrelsesforskel. AL, står for ad libitum (efter ædelyst), FF for farm-

Nr. 5 juni 2009

300

250

200 9

10

11

AL,t

12

13

14

FF,t

15

16

17

RF,t

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

ALDER I UGER

Kilde: Steen H Møller, Foulum

35


TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARME HALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING MED FARMCAT M.M.

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 Aabybro • Tlf. +45 98 27 73 00 • info@gva.dk • www.gva.dk

36

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Udsigt til stor stigning i harmonikravet Erhvervspolitik

ningen træder den nye omregningsfak-

eller alternativt via biogasaftaler eller

tor i kraft etapevis og anvendes fuldt ud

separering. Hertil kommer den velkendte

fra 1. august 2010. pss@kopenhagenfur.com

problematik med lange sagsbehandlingstider og efterfølgende klagesager

Af Pernille Schack

Betydelig stigning

i forbindelse med ansøgninger efter

Selve ændringen fra de 44 til 30 tæver

husdyrloven, herunder om godkendelse

pr. dyreenhed (DE) er i overensstem-

af nye udspredningsarealer.

Som tidligere omtalt her i bladet har der

melse med de gældende normtal. I

igennem længere tid været drøftelser

indeværende gødningsår 2008/09 er der

Indlysende behov

om en revision af omregningsfakto-

som bekendt sket en meget betydelig

I vort høringssvar til Miljøstyrelsen har

rerne til beregning af dyreenheder og

stigning i kvælstofnormen for minkgylle,

vi derfor på ny kraftigt understreget det

harmonikrav. Navnlig for kvæg, fjer-

idet N ab lager er steget fra ca. 2.600 g.

indlysende behov for en længere over-

kræ og mink er der udsigt til markante

til ca. 3.300 g. pr. årstæve. 1 dyreenhed

gangsfrist, så der realistisk set bliver

stigninger i harmonikravet som følge af

svarer til 100 kg N, og med en N-norm

mulighed for at skaffe de nødvendige

et højere kvælstofindhold i gødningen.

på 3.300 g. pr. tæve går der altså godt 30

gødningsarealer samt godkendelser til at

For minks vedkommende er stigningen

årstæver på en dyreenhed i stedet for de

anvende dem til det påtænkte formål –

så markant – 32 % - at Dansk Pelsdyrav-

nuværende 44. Med et harmonikrav på

indenfor overgangsfristen. Vi har derfor

lerforening på flere møder med Miljø-

1,4 DE/ha betyder dette, at der fremover

bedt om et nyt møde med Miljøministe-

ministeren og Miljøstyrelsen har gjort

kun kan udspredes gødning fra 42,4 tæ-

ren, hvis ikke styrelsen agter at imøde-

det klart, at der er behov for en rimelig

ver pr. ha i stedet for de nuværende 61,6

komme os i ønsket om at give avlerne en

overgangsfrist, hvis det overhovedet

tæver pr. ha. For mink medfører de nye

rimelig tidsramme, der gør det muligt at

skal være muligt for avlerne at skaffe

omregningsfaktorer altså en skærpelse

tilpasse sig de nye krav.

de ekstra gødningsarealer, der kræves

på hele 32 %, der søges gennemført på

for at overholde harmonikravet. Miljø-

kun godt og vel et år.

I skrivende stund er det desværre stadig uafklaret, hvornår og i hvilken takt

ministeren har hidtil vist forståelse for vores ønske, og dialogen med minister

Overgangsfristen pr. 1. august 2010 gæl-

ændringerne kommer til at gælde for

og embedsværk er således foregået ud

der også for fjerkræ, mens svin og kvæg

minks vedkommende, men så snart der

fra en fælles erkendelse af, at der skulle

skal opfylde de nye krav umiddelbart;

sker nyt i sagen, vil det selvfølgelig blive

findes en holdbar løsning baseret på en

det vil sige fra og med ikrafttrædelsen

omtalt på Kopenhagen Furs hjemmesi-

forlænget overgangsperiode.

den 1.august 2009, hvor det nye gød-

de. Herudover må det anbefales, at man

ningsår starter. Navnlig kvægbruget må

holder løbende kontakt til sin plante-

Denne forståelse kan desværre ikke

imødese en meget væsentlig skærpelse.

avlskonsulent og snarest får opgjort det

genfindes i det udkast til revision af

For malkekøer er N-udskillelsen nemlig

fremtidige harmonibehov og undersøger

dyreenhedsberegninger og harmonikrav

steget betydeligt, og ud fra de gældende

de konkrete muligheder for at opfylde

i husdyrgødningsbekendtgørelsen, som

normtal forventes det, at mælkeproducen-

det. Det gælder også avlere, der aktuelt

Miljøstyrelsen netop har sendt i høring.

ternes harmoniareal øges med ca. 17 %

har gang i sager om udvidelser eller

Det fremgår af udkastet, at dyreenheds-

som følge af de nye omregningsfaktorer.

ændringer i farmanlægget eller som påtænker nye projekter. Uanset længden

beregningen for mink foreslås ændret fra de nuværende 44 årstæver til 30 års-

Minkene tegner sig dog fortsat for langt

af den kommende overgangsordning

tæver – og at denne skærpelse træder i

den største stigning i harmoniareal, og

haster det med at finde løsninger, der

kraft allerede 1. august 2010. I relation til

den foreslåede frist er uhørt kort i lyset

kan matche en så markant stigning i

ansøgninger om udvidelse eller ændrin-

af, at der skal være tid til at finde ekstra

harmoniareal, som den minkavlerne nu

ger i henhold til miljøgodkendelsesord-

arealer via gylleaftaler, forpagtning, køb

står overfor.

Nr. 5 juni 2009

37


Teltoverdækning på minkgyllebeholder Af flere årsager kan der være et ønske om at overdække gyllebeholderen. Enten som følge af besvær med etablering af flydelaget, lovgivningen eller for at opnå ekstra kapacitet i eksisterende beholder

Rådgivning Af Hans-Jørgen Risager, L andscentret Pelsdyr HJR@L andscentret.dk

tilføres regnvand (estimeret til 500 mm

af bolte – enkelte gylletankfirmaer

pr. år inkl. fordampning).

har en politik med, at garantien på beholderen bortfalder, hvis der bores

Fordele

i beholderen – dette skal derfor altid

• Man slipper for jævnlig kontrol af fly-

tjekkes

delaget, og tilførsel af halm – som kan Flydelag

Som følge af den store separation, der forekommer i minkgylle, kan det være meget svært at få etableret et blivende flydelag i en minkgyllebeholder. Det

være svært at få oprørt i forbindelse

Opsætning af overdækning på

med udkørsel

eksisterende beholder

• Man slipper for månedlig udfyldelse af logbog over flydelaget • Der opnås en kapacitetsforøgelse af

For at montere en overdækning på en eksisterende beholder, kræver firmaerne, at de kan gå tørskoet på bunden

kræver jævnlig tilførsel af halm – gerne

beholderen på ca. 15 %, svarende til

af beholderen (Se artikel om tømning af

brugt halm fra redekasserne – og jævnlig

den nedbørsmængde, som ledes væk

gyllebeholder på s. 40).

omrøring. Men med det skærpede tilsyn

fra beholderen • Der bliver ikke problemer med klæk-

De fleste nyere beholdere er forberedt

trol af flydelag og logbog, har flere set

ning af den lille stueflue i flydelaget,

for montering af overdækning med en

sig nødsaget til at etablere en overdæk-

som ellers kan være et stort problem,

speciel kraftig støbning i centrum af bun-

ning for at kunne leve op til myndighe-

da det er svært at overfladebehandle

den. Er dette ikke tilfældet, placeres der

en gyllebeholder mod fluelarver

i stedet en stor flise i centrum til at bære

fra miljømyndighedernes side med kon-

dernes krav.

• Reduceret ammoniakfordampning

den store stolpe.

Alle nye gyllebeholdere, som placeres

Ulemper

Teltoverdækningen bæres af en meget

tættere på nabostuehus end 300 meter,

• Mere besvær ved tømning og omrø-

kraftig træstolpe af ædelt træ, som

Lovgivning

skal ifølge lovgivningen (Bekendtgørelse

ring – overdækningen skal forsynes

er modstandsdygtig over for gyllens

om husdyrbrug og dyrehold for mere

med store åbninger, hvor det er

nedbrydende effekt. Teltdugen hviler

end 3 dyreenheder, husdyrgødning, en-

muligt at føre omrører og suge slange

på stolpen i centrum, og den er spændt

silage m.v. kap. 6 § 16 stk. 4) nu monte-

ned, uden at beskadige overdæknin-

fast til kanten af gyllebeholderen med

res med en overdækning.

gen

laststrammere for ca. hver meter.

• Prisen – koster næsten lige så meget Eksisterende beholder

Flere pelsdyravlere vælger at montere

som selve gyllebeholderen • Opgravning af bundfald er kun muligt

teltoverdækning på deres gyllebeholder

ved at fjerne en del af overdæknings-

i forbindelse med en udvidelse. Derved

dugen

opnås en kapacitetsforøgelse på ca. 15 pct., svarende til, at beholderen ikke

38

• Der skal monteres beslag på siden af beholderen, som kræver en iboring

Kilde: Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK nr. 1695 af 19/12/2006)

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Nr. 5 juni 2009

Stolpe gøres klar til montering

Montering af stolpe

Teltdug monteres

Teltdug strammes ud

Teltdug færdigmonteres

39


Tømning af gyllebeholder for bundfald Minkgylle er meget uhomogent, og det bevirker, at en minkgyllebeholder er meget svær at få tømt 100 procent trods kraftig omrøring. Det kan med nogle års mellemrum være nødvendigt at få gravet bundfaldet op, hvis beholderens kapacitet skal opretholdes. Den her beskrevne beholder er på 1.250 m3 og 4 år gammel, og skulle tømmes i forbindelse med opsætning af en teltoverdækning

Rådgivning Af Hans-Jørgen Risager, L andscentret Pelsdyr HJR@L andscentret.dk

tion, hvor selve udkørslen foregår med

sammen. En mobilkran på en lastvogn

store gyllevogne monteret med kran,

grabbede derefter dette bundfald over i

så tømningen af beholderen sker fra

en gødningsspreder, som efterfølgende

bunden. Derimod er der ikke altid en

udspredte dette på marken.

omrører til rådighed for hvert ”gyllesjak”, men derimod en til deling mellem 2 hold,

Sikkerhedsforanstaltninger

Generelle problemer

som cirkulerer imellem beholderne. Der

En gyllebeholder er farligt område på

Med de kendte udmugningssystemer

røres på skift, typisk 1 time ad gangen, i

grund af fare for giftige svovlbrinte gas-

på markedet, er det ikke så svært at få

de beholdere, som skal tømmes den på-

ser, hvis der ikke iagttages sikkerheds-

minkgyllen transporteret fra farmen til

gældende dag. Et andet problem vi ofte

foranstaltninger. Derfor skal man altid

gyllebeholderen. Problemet opstår, når

ser, er tilstopning af slæbeslanger og

tage sine forholdsregler, inden arbejdet

beholderen skal tømmes. Minkgylle er

nedfælderudstyr, hvis der ikke omrøres i

påbegyndes. En gyllebeholder må under

meget uhomogent grundet de mange

gyllevognen under udkørslen.

ingen omstændigheder betrædes, uden

benstumper, som indgår i minkfoderet

at personen er udstyret med friskluft

fra fiske-, fjerkræ- og svineprodukter.

Det aktuelle tilfælde

De danner et sejt bundfald, som meget

I forbindelse med opsætning af en

vanskeligt lader sig oprøre.

teltoverdækning skulle gyllebeholderen

I det aktuelle tilfælde var der blevet hyret

tømmes fuldstændigt. Kravet var, at de

et firma, som havde specialiseret sig i

For at få så meget af bundfaldet med,

personer, som skulle montere teltet,

dette arbejde. Føreren af minilæsseren

når beholderen skal tømmes, kræves der

skulle kunne gå tørskoet på bunden af

var udstyret med maske, der via en

en meget kraftig omrøring af en omrører

gyllebeholderen.

slange var tilsluttet en kompressor, som

med drejbart hoved, så gyllestrømmen i

udstyr.

sørgede for konstant frisk luft. Alterna-

lemrum. Anbefalingen siger omrøring i

Gyllebeholderen var på ca. 1.250 m3, 4 meter dyb og 4 år gammel, og i forbin-

minimum 4 timer, før udkørsel starter,

delse med udkørsel af gylle var den altid

og hele tiden mens tømningen foregår.

blevet omrørt efter forskrifterne. Trods

Dette arbejde bør kun udføres af profes-

Desuden skal beholderen tømmes fra

dette var der 40 cm bundfald tilbage,

sionelt specialiserede firmaer, som er

bunden.

som skulle fjernes, svarende til 125 m3. Selve oprensningen foregik med en

bekendt med de farer, der er forbundet

De fleste steder foregår udkørslen af

minilæsser hævet over i gyllebehol-

måleudstyr til rådighed.

minkgylle med hjælp fra en maskinsta-

deren til at skubbe det faste bundfald

beholderen kan vendes med jævne mel-

40

tivt kunne der have været anvendt frisk luft udstyr fra dykkerflasker.

med arbejdet. Og som har svovlbrinte

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Bundfald i gyllebeholder

Bundfald læsses i gødningsspreder

Fører af minilæsser udstyret med friskluftudstyr

Friskluftudstyr

Bundfald spredes på marken

Husk altid at overholde sikkerhedsreglerne

Nr. 5 juni 2009

41


Avlerservice kopenhagen fur

obl@kopenhagenfur.com

Sommerens spørgeskemaer skal nu udfyldes

Af Søren Gersløv

I slutningen af juni kan du indtaste sommerens spørgeskemaer med

Af ole b. l arsen

sg@kopenhagenfur.com

• Forventet levering til sæsonen 2009/2010. Bemærk at du her samtidig kan bestille hæfteklammer til påsætning af taloner. Avlerservice tilbyder

• Avlsresultat og Tilmelding til Hitlisten 2009

spændende temamøder i efteråret 2009

• Materialebestilling: Bestilling af farvede nylonstrenge, mærkepistoler, hæfte-

Avlerservice har netop sendt brev til

maskiner m.v. sker via den almindelige avlerside før Login, og der vil være et

alle lokalforeninger med tilbud om at

link direkte til Materialebestillingen.

afholde temamøder med en række spændende emner i det kommende

Hvis du ikke har mulighed for at indtaste oplysningerne på internettet, kan du

efterår. Lokalforeningerne kan ud

ringe til AVLERSERVICE tlf. 43 26 12 55 eller PELSDYRLABORATORIET

fra en emneliste selv vælge mellem

tlf. 43 26 10 01, som vil indtaste oplysningerne.

emnerne til deres møde. Møderne forventes at vare ca. 3 timer, og der

Ønsker du optagelse på Hitlisten, skal du oplyse avlsresultaterne for alle skind-

vil typisk være plads til 3 emner pr.

typer på farmen. Hvis du ikke ønsker at komme på Hitlisten, kan du nøjes med at

møde.

indtaste det samlede avlsresultat i et tal for mink og et tal for ræve.

Møderne afholdes i perioden fra 10.

Fristen for indtastning af spørgeskemaerne er torsdag den 6. august.

august til 6. november og der bliver tale om møder både eftermiddag og

I øvrigt henviser vi til brev med vejledning som lægges i e-Arkivet sidst i juni

aften. Kontakt din lokalforening, hvis

samt yderligere information om sommerens spørgeskemaer på hjemmesiden.

du er interesseret.

Avlere, der har ønsket at modtage post, vil få vejledningen tilsendt.

Udmeldelse af foreningen Hvis du er ophørt med pelsdyravl i

udmeldelse på nuværende tidspunkt

udmeldelse. Kontingentet for at

2008/2009 og ønsker at blive udmeldt

først træde i kraft den 1. november

være passivt medlem oplyses hos

af foreningen, skal du indsende din

2009.

landsdelsforeningerne. Som passivt

udmeldelse til Dansk Pelsdyravlerforening senest den 31. juli 2009. Vi får

forening, skal du selv rette henven-

ofte stillet spørgsmål om reglerne for

delse direkte til lokalforeningen for at

medlemskab og udmeldelse i forbin-

blive meldt ud der.

delse med ophør, og derfor har du her

• Du behøver ikke at stå som medlem,

medlem vil du fortsat modtage bladet Dansk Pelsdyravl. • Hvis du fortsat ønsker at modtage Dansk Pelsdyravl efter din udmeldelse, kan du vælge et løsabonnement,

mulighed for at se svar på de oftest

blot fordi du har usolgte skind tilbage

som p.t. koster kr. 537,50 inkl. moms

stillede spørgsmål:

på Kopenhagen Fur. De skind, du

og porto for et år.

• Når du udmelder dig, gælder dette

indleverer til salg, mens du er aktivt

• Har du spørgsmål i forbindelse med

både medlemskabet i Landsdelsfor-

medlem, vil altid blive solgt som

dit medlemskab eller udmeldelse af

eningen (SP, NP, MP eller FSP) og

”medlemsskind”.

foreningen, er du velkommen til at

Dansk Pelsdyravlerforening (DP). • Du er altid medlem et helt regnskabsår ad gangen, og derfor vil en

42

• Hvis du også er medlem af en lokal-

• Hvis du i forbindelse med udmeldel-

kontakte Avlerservice.

sen ønsker at fortsætte som passivt medlem, kan du skrive dette på din

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Avlerbesøg under september-auktionen 2009 Besøg er forbeholdt de aktive med-

Kontakt os derfor senest mandag

Dette er dog med det forbehold, at

lemmer af foreningen, som altid er

den 7. september, hvis du kommer på

der er ledige værelser, når du bestiller.

velkomne til at besøge Kopenhagen

besøg.

Derfor giv os besked i god tid inden

Fur på salgsdagene.

auktionen. Tilmelding kan ske via internettet

Under september-auktionen vil der bli-

www.kopenhagenfur.com eller på

Bekræftelse på tilmelding til besøg

ve indrettet Avlerrestaurant i Østkanti-

tlf. 43 26 12 55.

Alle avlere, der har tilmeldt sig, vil et

nen. Rundvisninger vil blive arrangeret

par dage før auktionen modtage et

efter behov og annonceres på informa-

Du skal ved tilmelding oplyse:

brev med bekræftelse på auktionsbe-

tionstavlen i Avlerrestauranten.

• Dit kontonummer

søget samt en vejledning om parke-

• Hvilket tidspunkt du kommer

ring, indgang etc. Der fremsendes

Du skal være tilmeldt i forvejen for at

• Hvor mange personer der kommer

et brev pr. kontonr. Dette brev skal

kunne besøge auktionshuset, og som

• Ønske om avlerkatalog

medbringes til Kopenhagen Fur, hvor

medlem er du velkommen til at tage op

• Du kan nu også bestille hotelover-

det afleveres ved ankomsten.

til 3 gæster med, dvs. at du som maksi-

natning i forbindelse med dit besøg.

mum kan tilmelde 4 personer i alt.

Kalender 29. juni til 25. september

OBS!

DAG

DATO

Mandag 29. juni

Kopenhagen Fur starter sommerferie (se skemaet med sommerlukning og telefonvagt)

i forbindelse med forskud, hvalpeforskud og

Tirsdag 7. juli

Sidste frist for tilmelding til Pelsgolf 2009 i Holstebro

at kunne udbetale penge skal Kopenhagen Fur

Onsdag 8. juli

Bankoverførsel af auktionsprovenu – juniauktionen

Lørdag 1. august

Høstmarked i Esbjerg

Torsdag 6. august

Sidste frist for indtastning af spørgeskemaer med Avlsresultat, Forventet levering til sæsonen 2009/2010 samt Hitliste

Fredag 7. august

Kopenhagen Fur holder lukket

Fredag 14. august

Kopenhagen Fur holder lukket

Fredag 21. august

Kopenhagen Fur holder lukket

Onsdag 26. august

Kopenhagen Fur Pelsgolf i Holstebro Golfklub

Fredag 28. august

Kopenhagen Fur holder lukket

Fredag 28. august

Farmerdag og Pelstemadag i MCH Messecenter Herning

Den sidste udbetaling i juli fra Kopenhagen Fur deponeringskonto finder sted den 15. juli. For have besked senest dagen før, altså den 14. juli. Den førstkommende udbetaling derefter finder sted den 10. august.

Ejerskift eller ændret selskabsform på farmen Hvis du har ændret ejerforholdet på din farm (fået nyt SE-nr. hos Skat), skal du samtidig have ændret dit aftaleforhold med Kopenhagen Fur. Du skal i den anledning have oprettet en ny konto hos Kopenhagen Fur, og dit

Mandag 7. september

Sidste frist for tilmelding til avlerbesøg under september-auktionen

Søndag 6. september til fredag 11. september

Eftersyn på Kopenhagen Fur

Lørdag 12. september til torsdag 17. september

Auktion på Kopenhagen Fur

Fredag 25. september

September-nummeret af Dansk Pelsdyravl udkommer

medlemskab af foreningen skal overflyttes fra det ”gamle” kontonr. Bemærk, at såfremt du har ændret selskabsform, skal du ikke besvare skemaet med forventet indlevering, men kontakte Avlerservice, så Kopenhagen Fur undgår at producere taloner, som du ikke får brug for. Du vil, så snart der er oprettet en ny konto, modtage et nyt spørgeskema, så der kan produceres taloner med dette kontonr. til sæsonen 2009/2010.

Nr. 5 juni 2009

43


Rævestreger på farmen

hvalpenet for at give mere luft og deraf

Rævestreger

forbedret hygiejne omkring minkene. Det

I forbindelse med fjernelse af hvalpe-

er ikke noget problem at fjerne hvalpe-

nettene i de åbne haller fik vi pludselig

nettene ved fire uger, når blot hvalpene

atypiske problemer med hvalpedød.

er store nok. Desuden har vi sprøjtet

Typisk fandt vi tre til syv hvalpe hver

skyggepasta på lyspladerne på den

morgen, hvor der kun var hoved og

Dieperioden er forløbet godt det meste

lukkede hal. Det sænker temperaturen

forben tilbage. Vi opdagede, at der var

af maj, men fra omkring den 24. til den

markant, især hvor solen er direkte på.

rodet rundt i strøelsen under stort set

1. juni tiltog antallet af fedtede hvalpe,

I samme periode har vi haft højere

alle rum, hvor der var døde hvalpe, og vi

cirka 300 kuld i alt. Det var stort set kun

frekvens af tæver med yverbetændelse

blev hurtigt klar over, at det var Mikkel

de brune mink i den lukkede hal, der blev

end sædvanlig, tre til fem nye tilfælde

ræv, der havde været på spil.

ramt. Det har dog ikke givet nævnevær-

om dagen - et problem jeg hører, mange

dige tab.

andre avlere også har døjet med i år. Jeg

Løsningen på det problem blev efter

vil derfor gerne opfordre konsulenter,

samråd med Vilhelm Weiss, et elhegn

Det varme og stille vejr i denne periode,

forskere og dyrlæger til at få undersøgt,

monteret på de eksisterende stolper og

tror jeg, har været medvirkende årsag til

hvad der er den udløsende faktor til

hegnsplader, som vist på billederne.

smittespredningen. Vi fik da også rigtig

yverbetændelse, så vi kan minimere

Vi har efterfølgende ikke haft besøg af

travlt med at fjerne sluser, redeplader og

problemet fremover.

hverken ræv eller katte.

Hjemme på farmen Af Mie og Hans Østerga ard hmo@adslmail.dk

Erfagrupper

der kaffe og diskussion på Søgården i Sunds.

ligesom jeg gik og arbejdede med mink. Derfor

Vi har fornyelig i min erfagruppe været på

Især foderstrategier blev debatteret, og det

kontaktede jeg nogle af pigerne fra Bording områ-

besøg hos Glenn Jensen i Bording, hvor vi så

kan egentlig undre mig, at man fra forsøgs- og

det, som alle syntes, at det var en god ide at starte

en velholdt farm med et godt resultat og rigtig

forskningsside ikke har gjort mere for at knække

en erfagruppe. I dag er vi 10 deltagere i gruppen.

flotte hvalpe. Desuden har vi selv haft besøg af

koden til, hvordan vi skal fodre vores mink, så

Vi har en såkaldt formand, som sørger for, at vi

farmpanelet under Bording minkfodercentral,

de får mange levedygtige hvalpe!

holder os til det faglige emne, hvilket må siges, at vi også gør! I gruppen er der ligeledes en rutineret

der var særlig interesseret i vores redeindretning med låg oven på. Rederne fik meget

Næste afsnit vil jeg helt overlade til Mie, som

avler, Ida Christensen, som er gruppens mentor.

ros, men enkelte var dog betænkelige ved, om

kort vil præsentere en af de få pige-erfagrupper

Hun giver gerne gode råd og er fagligt dygtig.

hvalpene kunne holde varmen bare med en

her i området: Gruppens formål:

plade over. Jeg mener ikke, det er et problem

44

for hvalpene at holde varmen, men det vil vise

Vores pige-erfagruppe startede for tre år siden,

> At blive faglig og praktisk dygtig.

sig, når vi får de endelige størrelsesstatistikker

hvor jeg blev hjemmegående på farmen. Jeg

>A  t drage erfaringer fra andre end vores

for sidste års produktion. Efterfølgende var

ville gerne have kontakt med andre piger, der

mænd.

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Dette har givet mig den tanke, at det må-

buret umiddelbart efter udsætning

ske kunne være en god ide at montere

af hvalpene. Det har jeg tænkt mig at

elhegn på farmene i plasmacytoseramte

ændre på i år, så jeg fortsætter fodring

områder for at undgå firbenede smitte-

på redekassen indtil midt i august. Jeg

bærere. Omkostningerne er i hvert fald

håber herved at kunne reducere foder-

overkommelig, cirka 2.700 kr. for alle

spildet og måske lokke lidt mere foder i

materialer inkl. spændingsgiver og så en

hvalpene. I bure med plastskillevæge har

dags arbejde.

de små hvalpe nemlig lidt svært ved at kravle op til fodertråden.

Fodring

Lige nu presfodrer vi hvalpene (dvs. max

Traditionen tro sommervaccineres alle

to timers tomgang), og det bliver vi ved

hvalpe mod hvalpesyge og virusenteritis

med indtil sidst i august. Udfodringen

midt i juli. Men den opgave lader jeg

sker to gange dagligt med den største

Morten, Jakob og Thomas om. For til

tildeling hen på eftermiddagen. Tilsæt-

den tid holder Mie og jeg ferie. Og hvor

ning af vand er også vigtig for at undgå,

har vi dog fortjent det!

at foderet bliver tørt og uappetitligt. Førhen har jeg altid startet fodring på

> Vi har brug for lidt ”kvindefif”.

Rigtig god sommer

> A ktuelle emner i de forskellige perioder

> Selv at indhente viden, så vi kan give vores

(Parringstid, hvalpetid, pelstid og sortering).

mænd noget modspil. De har jo også brug for

> Diskussion bordet rundt om eventuelle pro-

en sparringspartner.

blemer hos den enkelte.

mødested. I april var vi til erfamøde hos Ruth Rønnow, hvor der var godt gang i fødslerne. Efter en runde på farmen blev følgende dagsorden diskuteret:

> Sorteringskurser på Kopenhagen Fur. > Foderstrategi i parringstid, drægtighedspe-

Udbytte af gruppen:

> To gange om året er der plads til mere socialt

> Vi får mange gode ideer.

samvær uden fagligt islæt. Vi har en sommer-

> V i kommer rundt hos hinanden og ser nogle

tur til et af medlemmernes sommerhus, hvor vi

> Kuldudligning.

sejler, bader og hygger. Desuden arrangeres en

>S  ygdomme i forbindelse med hvalpetiden:

mink.

rioden og efter fødsel.

> Vi får større anerkendelse.

før-julekomsammen hos en gartner, hvor vi får

Fedtede hvalpe, yverbetændelse, børbetæn-

> Vi ser og diskuterer ting/problemer, vi som

undervisning i at lave juledekorationer.

delse, bylder og navlesammenfletning.

piger fokuserer mere på. Indhold af opgaver:

Nr. 5 juni 2009

Ellers mødes vi cirka hver 2. til 3, måned, og

Så alt i alt kan vi i gruppen kun opfordre andre

aftaler fra gang til gang nyt mødetidspunkt og

piger til lignende tiltag.

45


En god og effektiv sortering forbedrer skindproduktionen Rådgivning Af Michael Sønderup, L andscentret Pelsdyr mis@l andscentret.dk

Merprisen for den gode skindkvalitet

at gentage succesen i år. Landscentret

betales markant bedre end for blot få

Pelsdyr vil i øvrigt gerne deltage med

år tilbage. Og i forhold til kvalitet er der

planlægning og afvikling af arrangemen-

igen en markant prisforskel mellem de

tet, hvor der er behov for det.

forskellige hårlængder. De korthårede (kh1) skind opnår nu en pæn merpris i

Et stigende antal avlere vælger at få en

stort set alle farvetyper. Denne prisud-

uddannet og erfaren skindsorterer ud

vikling medfører, at der satses mere på

på farmen og hjælpe med livdyrsorterin-

skindkvalitet. Den danske skindproduk-

gen. Tilmeldingsfristen er 15. september

tion er inde i en god udvikling, hvor den

og tilmeldingen kan foregå på Kopen-

korthårede, silkede type med de mange

hagen Furs hjemmeside under avler/

dækhår og den gode kompakte underuld

farm/livdyrsortering. Her ses desuden

vinder frem. Men det kan gøres endnu

en række fotos og tips under ”Kom godt

bedre med de rette redskaber.

i gang” og ”Tips og tricks”. Linket kan også nås via: www.kopenhagenfur.dk/

En begrænsende faktor i forhold til

avler/farm/livdyrsortering.

fremgang i skindkvaliteten er evnen til

Den nye forstørrede XL-sorteringsfælde til venstre giver et bedre overblik, da mere af minken kan ses herunder hofterne. Til højre ses en almindelig fælde.

at udvælge de rette hvalpe hurtigt nok.

Det er også muligt at tilmelde sig hos

Og med stigende farmstørrelse er netop

Hanne Kirkegaard, Kopenhagen Fur

tiden blevet en endnu større begræns-

Academy, tlf. 4326 1072.

ning end førhen. Sorteringssikkerheden og manglende tid kan dog løses på flere

De viste fotos viser nyt udstyr, der alle

måder:

har det formål at forbedre sorteringen. Er der andre leverandører, der ligger

• Deltagelse i skindsorteringskurser hos Kopenhagen Fur

inde med gode redskaber, vil jeg meget gerne kontaktes og have tilsendt fotos.

• Deltagelse i sorteringsarrangementer i lokalforeningerne

To firmaer tilbyder nu en større sorte-

• Leje af sorterer fra Kopenhagen Fur til

ringsfælde, der gør det nemmere at få

livdyrsorteringen i november, decem-

et overblik og en bedre uldvurdering i

ber

forbindelse med sorteringen. Minkens

• Afvikling af sorteringen på en hurtigere og/eller mere sikker måde

hofter kan nu igen ses, og det er der, hvor ulden normalt er svagest. Fælderne er længere og en ribbe bredere, men ikke

En sorteringsvogn til rør og fælde, hvor vejning og sortering kan foregå i en arbejdsgang, mens minken er fikseret. Her vist med et skind på Brogaardminks stand på Kopenhagen Fur Skindudstillingen.

46

En række lokalforeninger holdt velbesøg-

højere. Multipumpens runder på oversi-

te rør- og fældesorteringsarrangementer

den, mens FK-Trådindustris er flad. Sidst-

i den sidste uge af oktober sidste år. Det

nævnte sælger fælden igennem Jaso-

kan nævnes, at flere allerede har valgt

pels, Specialbutikken og Sydvestjydsk

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Analyser af savsmuld efteråret 2008 Rør- og fælde modulsorteringssystemet fra Tved Maskinbyg er nu videreudviklet med en printer,

Pelsning

der aflæser stregkoden, printer vægt og karakter

Stig Reinhold

og afleverer kortet på den anden side.

sr@kopenhagenfur.com

Analyselaboratoriet i Holstebro, som har analyseret prøverne for bakterier, gær, skimmel, støv og vandprocent. Kun et enkelt produkt havde lidt problemer med støvprocenten, og dette er blevet påtalt.

Indkøb hos Sydvestjydsk Pelsdyrfoder. På Kopenhagen Fur Skindudstillingen

Igen i år er det glædeligt at Teknolo-

Der var to nye fabrikanter, der har fået

tidligere i år præsenterede Brogaard en

gisk Institut har kunnet konstatere,

savsmuld analyseret, og firmaet Bo

rørsorteringsvogn, hvor minken fikseres

at indeklimaet i Kopenhagen Furs

Jensen Filtech A/S som har overtaget

under sorteringen, her vist med et skind.

sorteringsområder overholder alle

forhandlingen af Rettenmaier HBS

Den sorte plade står på en vejecelle, så

gældende grænseværdier for støv,

150-500 og HBS 300-750, overholdt

sorteringen og vejningen kan foregå i

bakterier og skimmelsvamp.

grænseværdierne og vil til næste

samme arbejdsproces. Vognen kører

sæson være en del af kontrolforenin-

automatisk frem ved et løft i den gule

En væsentlig årsag til de gode resul-

stang.

tater for indeklimaet er, at vi igennem

gen.

årene har haft et godt samarbejde

Firmaet Vitfos har ligeledes fået ana-

Tved Maskinbyg har videreudviklet rør-

med savsmuldsfabrikanterne, der i

lyseret deres produkt, som bestod af

og fældemodulsorteringssystemet med

samarbejde med Kopenhagen Fur har

citrusskaller. Dette produkt overholdt

en printer. Printeren aflæser stregkoden,

været med til at fastsætte de stramme

ikke grænseværdierne for kimtal, vand

printer den trådløst overførte vægt og

grænseværdier vi har i dag og ikke

og støv, og Kopenhagen Fur kan der-

de indtastede karakterer og afleverer

mindst at overholde dem.

for ikke anbefale dette produkt.

ved spares den person, som ofte står og

Vi ved, at vores avlere bakker loyalt

De enkelte analyseresultater kan ses

skriver ved siden af sortereren. Se også

op om kun at bruge savsmuld som

på Kopenhagen Furs hjemmeside

omtalen af blandt andet sorteringssy-

er godkendt af Kopenhagen Fur, og

under Farm/Pelsning/Savsmuld.

stemet i marts-nummeret 2009, s. 32, af

det er vores helt klare opfattelse at

Dansk Pelsdyravl eller via linket:

vores udenlandske leverandører i

Følgende firmaer er tilmeldt kontrollen

http://www.kopenhagenfur.dk/avler/for-

stadig større grad, bruger godkendt

til den kommende sæson:

ening/medlemsblad/tidligere+numre.

savsmuld fra danske fabrikanter. Vi

derefter kortet på den anden side. Der-

håber og tror på, at denne tendens

Dansk Træmel

Konsulentbesøg

fortsætter, så vi fortsat kan styrke

Jasopels

Vi er involveret i at forbedre skindpro-

indeklimaet på både Kopenhagen Fur

R2 Farm Partner A/S

duktionen såvel som avlsresultatet på

og hos avlerne.

Bo Jensen Filtech A/S

en række farme. Ønsker du også besøg, bedes du lave en aftale med en af os,

Der er hen over efteråret 2008 taget 70

gerne snarest muligt, da efteråret plejer

stikprøver, og alle prøverne er sendt til

at være meget travlt.

Nr. 5 juni 2009

47


51387 05.09

Husk pensionen: Selv en Brown eller Black bliver med tiden en Du passer godt på dine dyr, men hvem passer godt på dig? Hos Topdanmark kan du sammensætte en pensionsordning, der både sikrer dit liv nu, og når du er blevet (sølv)grå i toppen. Som medlem af Dansk Pelsdyravlerforening får du tilmed rabat på omkostningerne, så du får

48

Silver

mere pension for de samme penge. Og da landmænd i snit lever 3 år længere end alle mulige andre, har du brug for en solid pension. Vil du passes godt på i tilfælde af sygdom, giver vi i øvrigt også rabat på sundhedssikring. Ring og hør mere på 44

77 70 07

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Kopenhagen Fur Pelsgolf 2009

Alle golfspillende avlere og ansatte inden for pelsdyrerhvervet inviteres til årets pelsgolf

Onsdag den 26. august i Holstebro Golfklub Holstebro Golfklub nævnes i flere europæiske golfma-

ser). Hotellet tilbyder samtidig en 2-retters menu og kaffe

gasiner som en af Nordeuropas bedste golfbaner. Banen

tirsdag aften til kr. 278,- pr. person.

rummer meget forskellige huller og kaldes ”Skovbanen” på grund af sin smukke beliggenhed i Raasted Plantage vest

Bemærk vedr. spil tirsdag den 25. august

for Holstebro. Golfmagasinet kårede i 2007 banen som nr.

Hvis du vil prøvespille banen om tirsdagen skal du gå ud

1 og i 2008 som nr. 2 i Danmark. I efteråret 2009 får Holste-

mellem kl. 10.00 og 14.00. Klubben har herre- og damedag,

bro Golfklub besøg af den europæiske Challenge Tour.

som har fortrinsret mellem 8.00 og 10.00 samt efter kl. 14.00. Klubben tilbyder os en billig green fee på kr. 200,om tirsdagen.

Deltagelse

Alle golfspillende pelsdyravlere og ansatte inden for pelsdyrerhvervet kan deltage i denne match. Du skal være

Tilmelding

medlem af en golfklub og dit registrerede handicap må

Sidste frist for tilmelding er mandag den 6. juli

højst være 40.

Tilmelding kan ske på en af følgende måder: • På Kopenhagen Furs hjemmeside: www.kopenhagenfur.com – (link på avlersiden)

Mødetidspunkt og spilleform

Alle deltagere møder senest kl. 08.30 til fælles morgen-

eller

bord, og der vil være kanonstart i umiddelbar forlængelse

• Til Søren Gersløv, Kopenhagen Fur, tlf. 43 26 10 22 –

af morgenmaden. Der vil blive spillet Stableford i fire rækker fra A til D.

mobil 22 68 09 18 Ved tilmeldingen bedes du oplyse: Navn, adresse, hjemmeklub, medlemsnummer og aktuelt handicap (hcp).

Matchfee

Matchfee inkl. morgenbord, frokost og kaffe efter matchen

Alle deltagere vil et par dage før matchen modtage et brev

er på i alt kr. 475,00.

med startlisten samt kuvert til betaling af matchfee, som afleveres ved ankomsten til golfklubben. Vi vil ligeledes

Har du brug for en overnatning inden matchen?

sætte startlisten på Kopenhagen Furs hjemmeside, så

Vi har forlods reserveret et antal værelser på Hotel Ny

snart den er klar.

Skovlund (få km fra golfbanen) fra tirsdag den 25. august til onsdag den 26. august. En overnatning (inkl. morgenmad)

Vi glæder os til at se rigtig mange glade pelsgolfspillere

koster kr. 750,- pr. værelse (alle værelser er dobbeltværel-

til en hyggelig dag på golfbanen.

Vi støtter Pelsgolf 2009

–professionel til skindet

Nr. 5 juni 2009

49


Resultater fra den Internationale Chinchilla-udstilling Chinchilla-avlere fra ind- og udland har været samlet på Hovborg Kro til den Internationale Chinchilla-udstilling. Ærespræmier var skænket af Kopenhagen Fur, Nordjyllands Chinchillatilbehør, Århusegnens Andel og OH Pels-chinchilla

Resultatliste 2009: 20 bedste dyr

H Christensen

1505 p

H Larsen

1503 p

10 bedste dyr

C Jørgensen

751 p

K Hermansen

737 p

MB Nielsen

375 p

B Vejhøj

361 p

5 bedste black velvet

KE Mortensen

362 p

I Dissing

355 p

Bedste han

H Larsen

80 p

Bedste hun

H Larsen

77 p

Bedste dyr

H Larsen

80 p

Bedste udenlandske dyr

B Holtz

75 p

5 bedste dyr

18 S Dahlgren

74

36 P Hansen

73

54 HJ Andersen

70

1

H Larsen

80

19 K Hermansen

74

37 H Christensen

73

55 H Johansen

70

2

H Larsen

79

20 K Hermansen

74

38 HJ Andersen

73

56 H Johansen

70

3

H Christensen

78

21 I Dissing

74

39 H Christensen

73

57 TH Hansen

70

Gr 1 Gamle hanner

4

H Larsen

78

22 MB Nielsen

74

40 K Hermansen

72

58 KE Mortensen

70

5

H Christensen

78

23 H Larsen

74

41

72

59 HJ Andersen

70

6

MB Nielsen

77

24 H Larsen

74

42 H Christensen

72

60 C Jørgensen

70

7

H Christensen

77

25 B Vajhøj

74

43 I Dissing

72

61 KE Mortensen

69

8

K Hermansen

77

26 MB Nielsen

74

44 H Johansen

71

62 K Nielsen

69

9

H Christensen

77

27 MB Nielsen

74

45 H Johansen

71

63 A Christensen

69

10 C Jørgensen

77

28 H Christensen

74

46 Søttrup

71

64 E Schulze

68

11

MB Nielsen

76

29 H Christensen

74

47 H Johansen

71

65 I Dissing

68

12

C Jørgensen

H Østergaard

76

30 C Jørgensen

74

48 B Vajhøj

71

66 J Poulsen

68

13 K Hermansen

75

31 C Jørgensen

74

49 P Hansen

71

67 H Johansen

68

14 H Christensen

75

32 H Larsen

74

50 SE Basse

71

68 L Andersen

67

15 C Jørgensen

75

33 H Larsen

74

51

71

69 KE Mortensen

67

16 KE Mortensen

75

34 K Nielsen

74

52 KE Mortensen

71

70 L Andersen

66

17

74

35 P Hansen

73

53 C Jørgensen

71

71 E Suhling

66

50

K Hermansen

K Hermansen

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


72 E Suhling

66

16 I Dissing

74

64 B Vajhøj

69

24 K Hermansen

66

73 L Mortensen

65

17

H Larsen

74

65 K Hermansen

69

25 SE Basse

66

74

65

18 K Hermansen

74

66 Søttrup

69

26 A Christensen

66

75 D Tomicich

64

19 I Dissing

74

67 L Andersen

69

27 KD Fur

66

76 Ch chins

63

20 H Christensen

74

68 L Mortensen

69

28 KD Fur

65

21 H Christensen

74

69 H Christensen

69

29 P Christensen

65

22 H Larsen

74

70 J Poulsen

68

30 J Edlefsen

64

H Johansen

Gr 2 Gamle Hunner

1

H Larsen

77

23 I Dissing

74

72 SE Basse

68

31 KD Fur

63

2

H Christensen

76

24 I Dissing

73

73 A Christensen

68

32 P Christensen

63

3

H Larsen

74

25 H Larsen

73

74

I Dissing

68

33 L Mortensen

62

4

C Jørgensen

74

26 H Larsen

73

75 I Dissing

68

34 H Jentscz

58

5

MB Nielsen

74

27 H Johansen

73

76 B Holtz

67

35 H Jentscz

57

6

MB Nielsen

74

28 L Andersen

73

77 P Christensen

67

7

H Christensen

74

29 HJ Andersen

73

78 P Christensen

67

Gr 5 Black Velvet

8

K Hermansen

73

30 SE Basse

72

79 HJ Andersen

67

1

HJ Andersen

75

9

KE Mortensen

71

31 H Larsen

72

80 KE Mortensen

66

2

KE Mortensen

75

71

32 P Hansen

72

81 KD Fur

66

3

B Holtz

75

10 MB Nielsen 11

H Larsen

71

33 H Christensen

72

82 E Suhling

65

4

KE Mortensen

74

12

MB Nielsen

71

34 I Dissing

72

83 E Suhling

64

5

I Dissing

73

13 I Dissing

71

35 H Larsen

72

84 L Mortensen

64

6

P Hansen

73

14 I Dissing

70

36 K Hermansen

72

85 J Edlefsen

63

7

KE Mortensen

73

15 SE Basse

70

37 H Johansen

72

86 KE Mortensen

62

8

I Dissing

72

16 P Hansen

70

38 K Hermansen

72

87 KD Fur

61

9

I Dissing

72

17

KE Mortensen

69

39 I Dissing

72

10 KE Mortensen

71

18 KE Mortensen

69

40 P Hansen

71

Gr 4 Unge hunner

11

P Hansen

71

P Hansen

70

19 S Bolte

69

41

71

1

H Larsen

75

12

20 B Vajhøj

66

42 KD Fur

71

2

H Larsen

75

13 I Dissing

70

21 K Nielsen

64

43 Søttrup

71

3

C Jørgensen

75

14 P Hansen

70

22 H Østergaard

63

44 H Jentscz

71

4

H Christensen

74

15 KE Mortensen

69

23 L Andersen

62

45 I Dissing

71

5

I Dissing

74

16 HT Hansen

69

46 K Nielsen

71

6

I Dissing

73

17

68

47 K Nielsen

71

7

P Hansen

73

18 I Dissing

68

80

48 H Johansen

71

8

HJ Andersen

72

19 H Østergaard

68

Gr 3 Unge hanner

1

H Christensen

K Hermansen

H Østergaard

2

H Christensen

78

49 K Hermansen

71

9

HJ Andersen

72

20 D Kaspersen

68

3

H Christensen

77

50 KE Mortensen

70

10 K Hermansen

70

21 K Nielsen

67

4

Søttrup

77

51

K Hermansen

70

11

I Dissing

70

22 D Kaspersen

66

5

B Vajhøj

77

52 HJ Andersen

70

12

L Andersen

70

23 KE Mortensen

66

6

H Larsen

76

53 L Andersen

70

13 H Christensen

70

24 D Kaspersen

64

7

C Jørgensen

76

54 KD Fur

70

14 L Mortensen

69

25 J Edlefsen

61

8

H Larsen

76

55 H Jentsch

70

15 P Hansen

69

26 P Christensen

57

9

H Larsen

76

56 H Larsen

70

16 L Andersen

69

10 C Jørgensen

75

57 KE Mortensen

70

17

11

H Larsen

75

58 B Vajhøj

70

18 HT Hansen

68

12

I Dissing

75

59 P Christensen

70

19 SE Basse

68

13 H Christensen

75

60 K Hermansen

70

20 H Larsen

68

I Dissing

69

14 I Dissing

75

61 KD Fur

70

21 H Larsen

68

15 KE Mortensen

74

62 HJ Andersen

70

22 Søttrup

68

15 C Jørgensen

75

63 L Andersen

70

23 C Jørgensen

67

Nr. 5 juni 2009

51


Farmerdag & Temadag om pelsning Fredag den 28. august 2009 kl. 9.30 – 16.00 Hal A1, Messecenter Herning

Arrangementet den 28. august samler tidligere års Farmerdage og Temadag om pelsning i et arrangement. Der vil være udstillinger både uden- og indendørs. Pelsningsfirmaerne vil løbende gennem dagen demonstrere pelsningsudstyr. De udstillede maskiner har alle brugsvejledning/manual. Kopenhagen Fur er vært ved en frokostbuffet fra kl. 12.00 – 14.00

Udstillere

Jasopels

Specialbutikken

JN Jorenku

Thyrrestrup/Began

Airfix

Kopenhagen Fur

Tved Maskinbyg

Almtoft Smede

Morsø Minkindustri

Twinca

Columbus Aqua A/S

Multipumpen

Dansk Minkpapir A/S

Maach Technic A/S

Gjøl Vakuum Anlæg

Peter Daubjerg

Hedensted Gruppen

R2 Farmpartner

Hilsen

Henri Hansen

Sorring Maskinnhandel

Landscentret | Pelsdyr

Aktuel Pelsdyrforskning Temamøde

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Forskningscenter Foulum, Viborg

Tirsdag d. 15. september 2009 kl. 9:30 – 16:00 Mødet henvender sig til pelsdyravlere, konsulenter, rådgivere og dyrlæger inden for minkproduktion. Mødet præsenterer resultater fra en række aktuelle forskningsprojekter, herunder resultater i relation til: • fodring i parrings- og diegivningsperioden • vitamin behov • redebygning og moderadfærd • foderstyring og miljøberigelsers effekt på adfærd • hvalpenes tarmudvikling • konsekvenser af selektion for store mink Det endelige program med tilmelding vil blive annonceret på Kopenhagen Furs hjemmeside i august. Programmet vil snarest være tilgængeligt på fakultetets hjemmeside på www.agrsci.dk/kalender

52

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Sommerkryds Med denne krydsogtværs ønsker Dansk Pelsdyravl alle medlemmer en rigtig god sommer. Du deltager i konkurrencen ved at finde kodeordet i felterne markeret med gult. Krydsogtværsen kan også løses på www.kopen­ hagenfur.com. Du kan vinde: 1. præmie: Kopenhagen Fur rygsæk af Mahogany mink 2. præmie: Charlotte Sparre tørklæde med minktørklædeholder 3: præmie: Kopenhagen Furs hjertenøglering i rødfarvet mink

Nr. 5 juni 2009

Send løsningen til Dansk Pelsdyravl, Langagervej 60, 2600 Glostrup. Mærk kuverten ”Sommerkonkurrence”. Løsningen skal være Dansk Pelsdyravl i hænde senest den 1. september 2009. Vinderne bliver offentligt i september-nummeret. Kodeord: Navn: Kontonr.: Adresse: By:

53


NAVNENYT

En kendt stemme fra Laboratoriet takker af

Som daglig leder af testpersonalet

i Roskilde til i dag, har hun været og

på Pelsdyrlaboratoriet, har Ingelise

er stadig, stærkt engageret.

formået kærligt at opdrage persona-

Efter næsten 25 år med telefonisk

legruppen som en lille flittig ”ar-

For de fleste, der skal starte en ny

bejdsfamilie”. Hun har altid forstået

tilværelse, forlyder det ofte, hvordan

at manøvrere, og med sin 6. sans

har jeg dog overhovedet haft tid til

også at løse disse opgaver til alles

at arbejde? Med engagementet i

tilfredshed.

Ingelises fritidsinteresser og familie

kontakt og rådgivning til landets

er der ingen tvivl om, at Ingelise vil

avlere og administration af persona-

Personalets engagement i at tage

komme til samme konklusion som

let på Dansk Pelsdyr Laboratorium

opgaverne til sig og stå sammen

mange andre.

takker Ingelise Møller af.

om at få analyseret blodprøverne hurtigst muligt skal også tilskrives

Fra kollegaerne skal der lyde en stor

Ingelise startede på Pelsdyrlabora-

Ingelises engagement, hvorfor hun

tak til ”Mor” for den måde, du altid

toriet i januar 1985, hvor hun kom

i dag afleverer en sammentømret

har været på.

fra en stilling som lægesekretær på

gruppe af medarbejdere. Ingelise

Diakonissestiftelsen. Der gik ikke

har af personalet altid været omgivet

mange dage før Ingelise fik tingene

med dyb respekt. Hun har været

i system og styr på tropperne -

bestemt, stillet krav, men også altid

testpersonalet, chefer, konsulenter,

været den person, som alle er gået

medarbejdere m.m.

til, når det har været nødvendigt.

Ingelise har gennem mange års

Ingelise har altid været omtalt som

ansættelse på laboratoriet fået

alles Mor.

Held og lykke fremover. Jørgen Østergaard

et indgående kendskab til mange

54

avlere. Ud over den rådgivning,

Det kan være svært at skulle forlade

som er forbundet med jobbet, har

arbejdsmarkedet, hvad nu? Her har

Ingelise også gennem årene lagt

Ingelise også forberedt sig, som al-

øre til mange avleres frustrationer

tid. Ingelise har engageret sig i støt-

om plasmacytose-situationen, som

teforeningsarbejde på hospice i Ros-

mere eller mindre var udbredt over

kilde. Lige fra den spæde start fra

landet tilbage i 80’erne og 90’erne.

tankerne om bygningen af et hospice

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Det at arbejde med træ var ikke nok

Rønne er også en meget udadvendt

for ungersvenden, og han startede

person i sit hverv. Han deltager i alle

for 26 år siden en minkfarm sam-

de faglige aktiviteter, som han har

men med sin far, Jens Kristian. Det

mulighed for. Det er såvel på udstil-

var netop i den periode, hvor der var

lingerne med sine mange typer,

rigtig mange, som etablerede sig.

samt i møder og debatforum, hvor

For far og søn var dette et stabilt

han meget gerne diskuterer sine

Den 27. april rundede Rønne Peder-

grundlag, som støt udviklede sig

tanker og erfaringer.

sen et skarpt hjørne, idet han fyldte

med senior som den faste mand, og

femti år. Rønne er født og opvokset

junior, som samtidig skulle røgte sit

Jo, ”Han er en minkfarmer, han har

i hjertet af Himmerland midt mellem

hverv som tømrersvend, til mange

det godt. Han sover hver nat, for

Aars og Løgstør, og det er stadig der

øvrige aktiviteter.

han arbejder hårdt”.

I 1991 overtog Rønne hjemmet og

Post festum, hjertelig tillykke med

blev fuldtidsminkavler. Udbygninger-

fødselsdagen.

Rønne Pedersen 50 år

- på den fædrene gård - han udfolder sine mange aktiviteter. De Nattergale har skrevet om Rønne

ne af farmen fortsatte og fortsatte,

i deres ”Tømrersangen”: ”Da jeg var

så der nu er cirka 3.500 tæver med

lille så var det min drøm at save i

tilhørende pelseri.

Hans Pedersen

træ og banke søm. Nu er jeg tømrersvend, jeg har det godt, jeg sover

Rønne er en stræber, så hårdt

hver nat, for jeg arbejder hårdt.”

arbejde gør det ikke alene, resultaterne skal også være blandt de

Tømrersvendens hårde arbejde blev

allerbedste, og det gør han sit

for en periode henlagt til Norge. De

yderste for at opnå. Det ses også

norske fjelde og jenter klarede sig

på ejendommen, hvor han sammen

dog ikke i konkurrencen med det

med fru Theresi holder alt i sirlig og

himmerlandske, hvorfor adressen

god orden.

blev flyttet tilbage.

Åbent hus

Navnenyt Omtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til info@kopenhagenfur.com og medsend gerne billede.

Da jeg er blevet 50 år den 27. april 2009 vil det glæde mig at se familie, venner, bekendte, forretningsforbindelser, nye og gamle kollegaer til åbent hus den 22. august på Gatten møllevej 35, kl. 18.00. Af hensyn til mad og borddækning er seneste tilmelding den 1. august 2009 på tlf. 9867 8004 el. 2066 7004. Hilsen Rønne Pedersen.

Nr. 5 juni 2009

55


NAVNENYT

Villy Styrbæk 80 år

Villy har altid været en dygtig og

og sorteringsarbejde. Villy havde

engageret pelsdyravler. I 1969 blev

sidste år meldt sig til sorteringskur-

han valgt til ”Lillebælts” bestyrelse,

sus i Glostrup, men blev ringet op

og det gav liv i foreningen. På Villys

fra Kopenhagen Fur - de mente han

foranledning blev der blandt andet

havde oplyst et forkert personnum-

arrangeret sortering af levende dyr,

mer - det kunne ikke passe at en 79-

samt udstilling af levende dyr. Det

årig havde meldt sig på kursus.

En af dansk pelsdyravls markante

har altid været en af Villys kæphe-

Rigmor og Villy nyder i dag deres

personer, forhenværende pelsdyr-

ste, at gøre et stort stykke arbejde

otium. De bor stadig ved siden af

avler Villy Styrbæk, fylder 80 år den

i at finde de rigtige dyr til at sætte i

minkfarmen og nyder de 4 børne-

21. august.

avl samt finde nogle gode skind til

børns daglige besøg som nærmeste

skindudstillingerne. Villy havde ev-

naboer. Derudover holder Villy me-

Efter et ophold på tre år i Canada,

nen til at finde disse dyr, og mange

get af at sidde med fiskestangen ved

begyndte Villy som minkpasser på

avlere i området er blevet rådgivet

gårdens sø - måske med en hjemme-

Klittens Minkfarm i 1960. Allerede

og hjulpet af ham. Villy mente ved

brygget øl!

året efter begyndte Villy for sig selv

”Lillebælts” generalforsamling i

med 100 tæver på fødegården Glas-

1986, at nu måtte han have ud-

Villy, du ønskes hjertelig tillykke med

bjerg ved Egtved. Det var på davæ-

tjent sin værnepligt og trådte ud af

fødselsdagen, og alt godt fremover

rende tidspunkt ikke muligt at låne

bestyrelsen efter 17 år. Også FSP´s

for dig og Rigmor.

penge til udvidelse af minkfarme,

bestyrelse sad han i fra 1973 til 1988.

så derfor blev farmen udvidet stille

Villy er i dag æresmedlem i både

og roligt i takt med pengepungens

”Lillebælt” og FSP.

Pelsdyravlerforeningen ”Lillebælt”

formåen. Da han i 1968 blev gift med Rigmor var farmen på 500 tæver, og

Selv om Glasbjerg Minkfarm i dag

i 1983 havde den nået en størrelse

drives af svigersønnen Henrik, er

på 2.600 tæver.

Villy stadig meget interesseret i avls-

Knud Thage 70 år

han sin første plads som forkarl på

endt ophold rejste Knud tilbage til

en af Knuthenborgs forpagtergårde.

Tjørnelund, hvor han mødte Ida, som

Det var i 1957, og på det tidspunkt

han senere blev gift med.

var mekaniseringen i landbruget meget længere fremme end i resten

Knud har haft mink i 45 år. Det starte-

af landet. På gården, som var på 112

de med 70 tæver, og på det tidspunkt

tdr., ejede man to mejetærskere,

regnede man med ca. to hvalpe af

Idyllisk et godt stykke fra alfarvej

og det var ret usædvanligt på dette

hver tæve i gennemsnit om året. De

ved Kongsted på Sjælland ligger Lil-

tidspunkt.

første minkhaller blev opført bag svi-

lemosegård, en smuk gammel gård

56

gerfars fabrik i Tjørnelunde. Det var

opført i 1880. Denne ejendom blev

Som 18-årig, efter at have aftjent

købt i 1975, og det er derfra, Knud

sin værnepligt, kom Knud til Gaza

Thage driver sin pelsdyrfarm. Den 7.

som professionel FN-soldat, og fra

Samtidig med fødselsdagen kan

juni rundede han 70 år.

den periode er der meget at berette.

Knud Thage fejrer knap 45 års

I vinteren 1959/60 kom Knud på

jubilæum som pelsdyravler. Et stort

Knud Thage er opvokset på en gård

Kærhave Landbrugsskole, her fik han

tillykke fra børn, børnebørn, sviger-

på Lolland og er uddannet indenfor

blandt andet driftslederuddannelsen

børn og ikke mindst fru Thage.

landbruget. Allerede som 17-årig fik

samt et svinekontrolkursus. Efter

starten til den store pelsdyrfarm.

Helle Thage

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Æresmedlemmer udpeget i Aalborg

Kaj Christensen, Gjøl, startede med

dercentralen Limfjordens bestyrelse.

mink den 20. april 1959. Kaj var i

Det politiske har også haft hans

bestyrelsen i Aalborg og Omegns

interesse, og han har i 2 perioder

Pelsdyravlerforening i 70’erne, og

været med i Nordjyllands Pelsdyr-

han var formand fra 1975-1978. Det

avlerforenings bestyrelse. Elmo er

politiske har altid haft hans store

også stadig aktiv minkavler sammen

interesse, og han har været medlem

med sønnen Frank.

Keld Terp, Kaj Christensen og Elmo

af Nordjyllands Pelsdyravlerfor-

Andersen er blevet udnævnt til

enings bestyrelse. Kaj havde også en

De 3 skal have et stort tillykke med

æresmedlemmer af Aalborg og

periode som formand i Nordjyllands

de mange år i erhvervet. I skal have

Omegns Pelsdyravlerforening. De

Pelsdyravlerforenings bestyrelse og

tak for, at I har hver især sat jeres

har hver især arbejdet med mink i

dermed også i bestyrelsen for Dansk

præg på udviklingen i vores erhverv

over 50 år.

Pelsdyravlerforening. Han har været

for såvel skind, foder og foreninger

med som dommer, og han er stadig

som det politiske.

Keld Terp startede med mink i 1957.

meget skindinteresseret. Fodercen-

Han har været med i Aalborg og

tralen Limfjorden i Støvring har nydt

Omegns Pelsdyravlerforenings be-

godt af hans arbejde i bestyrelsen.

Pelsdyravlerforening

styrelse i 1970’erne og var formand

De seneste år i initiativgruppe med

Preben Tonnisen

fra 71-75. Han har været medlem af

opstart af biogasanlæg på Gjøl. Kaj

Nordjyllands Pelsdyravlerforenings

er stadig aktiv minkavler sammen

bestyrelse, hvor han blandt andet

med sønnen Peter.

Aalborg og Omegns

var kontaktavler. Keld var altid god til at stille op, når branchen skulle præ-

Elmo Andersen, startede den 18.

senteres til dyrskuer, forårsudstilling

april 1959 med mink. En af Elmos

i Aalborg-hallerne og ”Landet kom-

stærke sider har altid været skind.

mer til byen”. Herudover underviste

Han kom hurtigt med som dommer,

Keld også på en landbrugsskole. Han

som han var i 25 år, hvoraf de 20 år

har været i bestyrelsen i fodercen-

var som overdommer. Han er rigtig

tralen Limfjorden i Støvring, og her

god til at huske skind. Elmo var med

havde han en periode som formand.

i bestyrelsen i Aalborgs og Omegns

Keld er stadigvæk aktiv, men med

Pelsdyravlerforening og formand fra

sine mink i pension.

1984-1987. Han har været med i Fo-

Nr. 5 juni 2009

57


Dansk Pelsdyravl Annoncepriser gældende fra 1. januar 2009. Alle priser er ekskl. moms

Tekstsideannoncer: priser på faste formater Størrelse

Højde x Bredde

1/1 side

253x182 mm

Pris

13.300

Farvetillæg

Alle priser er inkl. farver Gentagelsesrabat

1/1 side til kant

1/2 side

297x210 mm plus 3mm til beskæring

14.300

124,5X182 mm

7.000

4 indrykninger:

5 pct.

6 indrykninger:

10 pct.

8 indrykninger:

15 pct.

Gentagelsesrabat forudsætter samlet bestilling og at annoncerne indrykkes inden for en periode på 12 måneder fra bestillingstidspunktet. Ved samlet beta-

1/4 side

124,5x89 mm

5.600

1/4 side

60,25X182 mm

5.600

ling af hele ordren efter første indrykning opnås yderligere rabat på 5 pct. Rubrikannoncer

1/8side

60,25x89mm

3.200

12 kr. pr. spaltemillimeter (ingen rabat på rubrikannoncer). Indrykkes på www.kopenhagenfur.com

Dobbeltside til kant

253x400 mm plus 3mm til beskæring

25.500

Bagside

Specielt format

14.300

på avlersiden.

Ovennævnte priser er for trykklart materiale

Tekniske data

Annoncemateriale

Annoncesalg

Antal spalter 4

Leveres elektronisk i pdf-format i

Kathrine Engberg

Papirkvalitet 90g Multiart Silk

CMYK-farver og med højopløselige

Langagervej 60

Spaltehøjde i mm 253

billedfiler.

2600 Glostrup

Deadline for tekstsideannoncer er Trykteknik Offset

den 25. i måneder før udgivelse.

Spaltebredde i mm 42,5

Tlf. 4326 1112 ken@kopenhagenfur.com

Spaltemellemrum i mm 4

Annoncemateriale sendes til ­

Raster 80 linier

Kathrine Engberg på mail:

Til kant i mm: h 297 x b 210 mm

ken@kopenhagenfur.com

plus 3 mm til beskæring

58

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Avlsdyr

Velvet tæver

Udsættertæver af rigtig høj kvalitet og god størrelse sælges i typerne Wild, Mahogany, Pearl, og Hvide. Velvetprocenter fra 77-85%. Henry D Nielsen a/s Eskild Dam Nielsen Tlf. 9742 4125

Udsættertæver

Udsættertæver med god kvalitet og høj velvetprocent sælges billigt i flg. typer: Black, Hvid, Palomino, Mahogany, Wild. Henvendelse: Peter Brøndum, Engesvang Mink ApS. Tlf. 4050 2242 / 8686 4282

Minkhvalpe sælges Udsættertæver

Udsættertæver af høj kvalitet, ingen under 1600 gram, sælges i typerne Black, Mah, Wild, Pastel, Pearl, Safir, BlueIris. Erling Skytte Tlf. 9741 2158 / 21427192

Mahoganyhvalpe

Sælges ved fravænning. Rimelige priser. Erling Skytte Tlf. 2142 7192

Udsættertæver

Udsættertæver af høj kvalitet sælges i typerne: Wild, Mah., Pearl, Hvide, Silver og Pastel Tlf. 2498 7954 / 6261 9731

Minkhvalpe sælges

3000 minkhvalpe sælges i typerne Mahogany og Silver. Tlf. 7542 3127 / 2343 8262

Minkhvalpe sælges

Minkhvalpe i samtlige typer sælges pr. l. 7. 09. Også til sanering. God kvalitet og størrelse, 15-20 kr. over DPA-gennemsnit. Fler-årig aftale om levering af større mængder kan laves. Henning Schøtt Tlf. 4068 0110 / 9743 0112

5000 minkhvalpe sælges i typerne Brun, Pearl, Silver, White. Ring og få en god pris incl. levering til hele landet. Evt. bytte med Safir avlshvalpe. Bukholt Mink Tlf. 2460 0889

Fravænningstæver

1. og 2. års fravænningstæver med en høj velvetprocent sælges i følgende typer: Black, Brown, Pearl, Palomino og Silver. Pris: vores skindpris. Ida og Ole Christensen, Bording Tlf. 4055 9290 – 4061 2459

Udsættertæver

Sælges i typerne Safir, Pearl Silver,Violet, Hvide, Wild, Mah, Black, Safircross, Violetcross. RønnePedersen Tlf. 9867 8004 / 2066 7004

Minhvalpe

Sælges i flere typer sælges pr. 1.7. 09. God kvalitet og størrelse, 20-25 kr. over DPA-gennemsnit. Kontakt 2448 4525 evt. 2483 1915

Køb og salg

Trætaner sælges

Nye trætaner i superkvalitet sælges. Vi køber samlet direkte fra fabrik i Polen. Bestilling senest 1/8-09. Brørup Minkfarm Tlf. 7538 1388.

FIX Tørrevogne

Minkhvalpe sælges i typerne Black og Glow. Morten Hansen Tlf. 4678 7576 / 2243 4262

Brugt FIX 2 Tail med 2 stk tæve tørrevogn og 3 stk. han tørevogn og 1 stk tørrevogn. Kan pelse 400 skind pr. dag. Samlet pris 205.000 kr. Minkpapir Tlf. 9613 3131

Hvalpe sælges

Sælges

Minkhvalpe

10.000 wildmink hvalpe sælges. Vagn Stengaard Tlf. 9734 3324

Fra ophørt minkfarm sælges 6 stk. 2-rk haller a 24 fag + tilbehør bla. fodersilo, lækasser, strømaskine og fodermaskine. Give Tlf. 2892 8502

Fravænningstæver

Redekasser i birkefiner eller spåntræ. Med eller uden ruser. Delvis samlede eller helt samlede. Medana A/S 7565 0211

Minkbure

Hylder

Tråhylder flere varianter i minkbure. Nemme at opsætte. Medana A/S tlf.: 7565 0211

Reparationstråd i mange kvaliteter. Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, kraftig forlågetråd ø2,45mm, bundlåger, bundtråd, fodertråd, tråd til hyldevogne, tråd til flyttekasser, samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris. Medana A/S Tlf.: 7565 0211

Nr. 5 juni 2009

100 meter B9 hegnsplader kr. 5000. 1 selvkørende aflivningsvogn fra multipumpen brugt 2 år kr. 5000. 10 etage bund og foder tråd rustfri med store redekasser kr. 5000. Karsten Hoffmannm, Ølstykke Tlf. 2280 9130

Sælges

BS skrabeautomat årg. 2007. Flårobot årg. 2007. Minkomatic 572 fodermaskine, 950 timer, årg. 2006 Ole Nicolaisen Tlf. 2142 5018

Brugt – sælges billigt!

Fra A-farm 10 stk. minkhaller á 24 fag + hegn ca. 250 m. B 12, 2 stk. fodersilo(1 stk. 2,5 ton, 1 stk. 3,5 ton), 1 stk. kropstromle (Gjøl), 1 stk. tanemaskine BS2, 1 stk. klammeaftager, 1 stk. skindryster, 5 stk. tanevogne, 1 stk. strygemaskine. Kontaktperson: Jørgen Schou Tlf. 6440 1694

Hvidløgspulver Minimum køb 250 Kg Pakker a’ 2 x 12,5 kg vakuumpakket poser

KØB -SALG - VURDERING

af alt til mink. SØNDERLUND FARMSERVICE Tlf. 9747 3530 – 2094 3531 Se vores hjemmeside: www.soender-lund.dk

Redekasser

Billig reparationstråd

Sælges

Henvendelse til Klaus på 40 27 85 55 - der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper. 21 25 62 64

Medana A/S tlf. : 7565 0211

Ørum Halmopsamler 2200 (stor model) årgang 2006 M/ dreje aksel pris 39.000.- Minkpapir Tlf. 9613 3131

15,- pr. kg

Fravænningstæver sælges i typerne Hvid, Pearl, Silver, Mahogany, Black, Wild og Stardust. Store sunde dyr med høj kvalitet samt korthårsprocent. Naabjerg Mink v. Flemming Madsen. Tlf. 5127 3733

Gylleanlæg

Vendbare bure. Bure med rf. bund. Bure i 2 etager. Topcylinderbure.

Halmopsamler

Opslibning af Skraberuller

til BS og Grandly skrabeautomater. Samt Gøl Flowskraber. Skraberuller 160 mm. NYT NYT NYT Vi forhandler nu de nye blå ottetands skraberuller.

STÅLTRAPEZPLADER Tag/væg til lavpris 95 fra . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19

Plastisol – Lakeret – Galvaniseret Vi har altid 90.000 kvm. profiler 2. sortering til særpris Den populære teglstensprofil i stål – udseende som tegl (fås i fix-mål) NYHED!!! Stålplade med udseende som eternit (fås i fix-mål) FÅ ET GODT TILBUD

H.P. STÅLTAG

8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805 hp@hp-staaltag.dk · www.hp-staaltag.dk

Erik Westergaard ApS Grebjerg 15, Gjøl, 9440 Åbybro Tlf.: 9827 7458 – 4085 7458

KIDA MINKTRÅD DANMARKS BEDSTE PRISER Kom og gør en god handel på diverse minkudstyr. Se mere på www.kidatraad.dk Tlf. 2047 8822 – 4098 9373

Køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,JM Farmsalg – 75 78 19 22 www.jm-farmsalg.dk

59


Sælges

Haller og inventar fra nedlagt farm på 600 tæver plus fodermaskine, aflivningsvogn samt dækbånd sælges. Aksel Madsen Tlf. 6263 2098

Fra nedlagt pelseri sælges:

BS Skrabeautomat (kort model) med fedtsug og afskubber, gennemløbstromle og savsmuldstransp., savsmuldstransport-rørsystem, 5 hyldevogne (agin), 5 pigvogne, savsmuldsvarmer, skindvender (kornblæser), plastsvejser til fryseskind, 2 stk. BS skindtromler 120 cm.(autotømning), BS tanemaskine type 2, BS skindaftrækker, opbevaringsanlæg (næsten nyt), strygemaskine dobbelt skruekompressor, 15 hk., diverse vogne til pelseriet: handyvogne, tanevogne mm., 8.000 trætaner, transportbånd 2,75 m. i/s gåskær minkfarm, Vamdrup. Tlf.: 3082 8231.

MINKKORT m.v.

Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v. Ring til: BHM Tryk Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. 75 14 28 11

Minkfodersiloer

Beholder i rustfrit stål og udvendig beklædning af røde stålplader. Stor påfyldnings- og aftapningsåbning. Størrelse fra 2.500 til 10.000 liter. 400 produceret siden 1985. Bent Lauritsen Maskinfabrik Holstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106

Salg af nye og brugte maskiner. Reparering af alle mærker. Vi har ombytnings PUMPER til flg. mrk.: AR – Flex – 502 – SuperMatic – Handy. Ring og få tilbud Almtoft Smede og Maskinfabrik A/S Teglgårdsvej 1, 8620 Kjellerup 86 88 11 20 – 40 44 88 29

MC Fodermaskiner

Salg af nye og brugte fodermaskiner. Nyudviklet foderpumpe, der passer til næsten alle maskiner. ­Reparationer og service af alle maskiner. Speciale. MC / Soffie. Bent Lauritsen Maskinfabrik Holstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106

  

60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 22,Minkklodser pr. stk. kr. 29,-. 45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,30. Træ til minkhaller – til fantasipris. Levering/afhentning – efter aftale. Aulumgård A/S Aulum – 9641 2100

Vaccinering af minkhvalpe udføres. Henv. Margit og Flemming Jensen Tlf. 2871 7636

Pelsning

Vaccinering

Valsted Pelseri

Vaccinering af minkhvalpe udføres. Henv. Margit og Flemming Jensen Tlf. 2871 7636

• Hvalpenet • Taner Fast pris gives. Arndal Rengøring ApS v/Michael Arndal Karen Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande 9731 2664 – 4018 2664

Vaccination og blodprøver

Blodprøver og vaccination af mink. Nedtagning og opstilling af minkhaller samt alt forefaldende arbejde med mink. Pia’s Vikarer 9748 4874 – 2331 0381 Gudumsvej 1 . 7600 Struer

Valsted Pelseri tilbyder helpelsning til 18 kr. Kvalitet en selvfølge. Kontrolleret pelseri. Secher&Vintherm Nymøllevej 9 9240 Nibe. Kontakt Michael Secher Tlf. 2034 6308.

Kvalitetspelsning af mink. Pelsning af mink udføres i moderne pelseri til konkurrencedygtig pris. Skrabning udføres på BS skrabeautomat med stokvask og ekstra fedtsug – hvilket giver et perfekt skrabt skind. Individuelle løsninger kan aftales – så ring og få et uforpligtende tilbud. Henvendelse: Ølholm Mink v/ Niels Vesterholm Tlf. 2349 6467

TWINCA A•S Telefoner

Fravænningstæver Overvejer du at starte med en ny type næste år? – med sikker økonomisk fremgang – så er det en god og billig måde ved indkøb af fravænningstæver. Vi sælger nogle store tæver med en god korthårskvalitet fra gode livsstærke stammer i typerne: Hvid, Pearl, Pastel, Safir, Black, Mahogany, Brown og amerikanske Black Velvet.

60

Reparation af tørreanlæg. Tlf. 4072 7042

 

    

Søren Sodemann – Tlf., 3091 2331

Call Just to fix it

Diverse

Rengøring af A-farme

Service på fodermaskiner

Mink-OVENLYSPLADER

Kortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.

Ovenlysplader

Hoved nr. Fax Salg Salg og service

97 44 85 55 97 44 84 55 40 27 85 55 40 33 85 52

E-mail: mail@twinca.dk Homepage: www.twinca.dk Service Himmerland og Nordjylland Jess Pedersen Tlf. Mobil

98 27 70 99 22 13 98 65

Service Sjælland Jimmy Nielsen Tlf. Mobil

58 85 02 52 40 83 20 13

Hvide Sande Tagrens er også Vestjysk Minkrens

- Rengøring af minkhaller - Rengøring af hvalpenet - Desinfektion af minkhaller - Salg af desinfektionsvæske - Uforbindende tilbud gives - Vi kører over hele landet Palle Jensen Mamrelund 1 A 6960 Hvide Sande 9731 2142 – 4029 4456

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Kvalitetspelsning af mink

Hel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring. Udhede minkfarm V/ Vagn og Søren Vandborg Paradisvej 3, 6990 Ulfborg Tlf. 4093 2579

Seriøs kvalitetspelsning af mink fra kontrolleret pelseri. Hel- eller delvis. Mange års erfaring . Dalsgaard Pels v /Anders Jensen www.dalsgaarden.com Dalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev 4054 3319

Pelsning af mink

Mange års erfaring med pelsning af mink. Ring og hør nærmere. Solhjem Pelsdyrfarm v/Kaj og Peter Sørensen Raundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals 2082 7235

Kvalitetspelsning af mink

Vi tilbyder pelsning af høj kvalitet i moderne pelseri. Det er 3. sæson på FIX 2 anlæg, så børnesygdommene er overstået. Stighøj Minkfarm www.minkfarmen.dk Jens Erik Thomsen . 2082 2225

Farm sælges

Minkfarm udlejes evt. sælges. Pasning af dyrene tilbydes! Godkendt til ca. 1.300 tæver. Kontakt mail adr.: fam.le.larsen@mail.tele.dk

Køb/salg og vurdering

af landbrugsejendomme og minkfarme. 20 års erfaring i branchen. IKAST EJENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmægler Gunnar Jensen 9715 5344 – Fax. 9725 2144

Udlejes

Minkfarm udlejes, al pasning af dyrene tilbydes! Plads til i alt 13.000 hvalpe. Ring og lad os få en snak! Tlf. 7447 4218 – 2263 0283.

Plads tilbydes

Arbejde søges

Ung mand på 21 år søger arbejde på minkfarm. Jeg blev faglært landmand juli 2008 og bliver færdig med produktionslederuddannelsen til 1. juli i år. Jeg er opvokset på en mink farm og har haft det som fast beskæftigelse de sidste 4 år. Hvis du mangler en mand, der kan tage fat, når det gælder, er du meget velkommen til at kontakte mig på 2241 4794 eller mikkel_benned@ hotmail.com Mvh. Mikkel Jensen

Hel- el. delvis pelsning

i moderne pelseri. Kontrolleret pelseri. Henrik Simonsen 6175 9211 – 5946 2710

Pelsdyrfarme

Pasning af dyr

Plads til ca. 16.500 hvalpe. Tlf 4078 5458 / 2348 3328.

AGRI·TANK

• Indbyggede stålwirer beskytter mod korrosion • 100% tætte samlinger med tætningslister af syntetisk gummi • Op til 7000 m3 • 10 års garanti

• PVC-overdækning • Store betjeningsåbninger op 2x5 m • Gennemprøvet produkt – 20 års erfaring • 10 års garanti

TLF. 9687 5800 • FAX 9687 5858

A-CONSULT AGRO A/S

Fabriksvej 8, V.Lyby · DK-7800 Skive · www.aconsult.dk

E-mail: 677@edc.dk

www.edc.dk

Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet - i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.

Tvis Mink I Pelseri Vi tilbyder at flå, skrabe, tane, tørre eller helpelse dine mink. Ring og få et godt tilbud

Tvis Mink ApS 9743 5659 Storegade 12 • 6753 Agerbæk

Nr. 5 juni 2009

Telefon 7519 6333

Professionelt håndværk siden 1980

61


Dansk Pelsdyravl Næste nummer af bladet udkommer fredag den 25. september 2009

Kopenhagen Furs åbningstider i sommerperioden Kopenhagen Fur ønsker at samle medarbejdernes ferie så meget som muligt i den egentlige sommerperiode. Imidlertid vil der alligevel i det meste af ferieperioden være vagt ved telefonen både på Laboratoriet, Hotline og Avlerservice. I skemaet nedenfor kan du se telefonnumre og de tidspunkter, hvor der vil være vagt ved telefonen. Ved pressehenvendelser kan Kommunikationsafdelingen altid kontaktes på tlf. 22 68 09 32. Ved evt. akut sygdom på farmen kan Laboratoriet kontaktes på tlf. 40 70 04 18.

Afdelinger

Uge 27 Mandag 29. juni – Fredag 03. juli

Uge 28 Mandag 06. juli – Fredag 10. juli

Uge29 Mandag 13. juli – Fredag 17. juli

Uge 30 Mandag 20. juli – Fredag 24. juli

Uge 31 Mandag 27. juli – Fredag 31. juli

Uge 32 Mandag 03. august – Fredag 07. august

LUKKET

LUKKET

mandag – torsdag

Laboratoriet Tlf. 43 26 10 01 Mail: lab@kopenhagenfur.com Avlerservice Tlf. 43 26 12 55 Mail: farmerservice@kkopenhagenfur.com

Telefonvagt

Telefonvagt

Telefonvagt

mandag – torsdag

mandag – torsdag

mandag – torsdag

Telefonvagt

fra kl. 8 - 14

fra kl. 8 - 14

fra kl. 8 - 14

fra kl. 8 - 14

fredag lukket

fredag lukket

fredag lukket

fredag lukket

Hotline Tlf. 43 26 12 00 Mail: hotline@kopenhagenfur.com

Hotline lukket

Kopenhagen Fur holder desuden lukket om fredagene den 14., 21. og 28. august

62

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL


Multipumpen_1side_marts 2009

02/03/09

17:17

Side 1

Multipumpen -leverandør til pelsdyrbranchen..! Fodersilo Siloen er udført i de bedste materialer, som medfører lang levetid og som også giver et flot design. Ved at anvende de bedste materialer minimerer man rengøringen. Siloen er forberedt til montering af sprinkler- anlæg og Multi-Cleaner.

Udsætningsmodul til hvalpe.

Multipumpen:

Bestående af 1 stk. modul med 16 rør. Modulet passer til alle typer trillebører. Løse rør fås som tilbehør.

Den slidstærke Multipumpe er konstrueret ud fra de særlige forudsætninger til ydelse og holdbarhed, som stilles af netop pelsdyravlere. Den er derfor alfa og omega for seriøse avlere.

Modulvogn.

Fordele: 1. Lang levetid - Renovering er muligt. 2. Samlet med rustfri stålbolte. 3. Vanddosering direkte i pumpen 4. Pumpen er støbt i rustfri materialer. 5. Tandhjulene slider ikke på sidepladerne. 6. Stor ydelse.

Lille og handy vogn til transport af fælder og udsætningsmoduler m.m.

Silo skraber til rund eller 4-kantet silo

Højtryksrensere Kantskraber Ideel til afskrab af gødning på kanterne af gyllerenderne. Leveres til: Letbæk / Scanplast renden Gøl renden & Ansager renden

Længde 220 cm eller 320 cm

Fødeindsats / Vinterly Skaber et godt miljø i redekassen

Pumpen passer til f. eks. Super Matic - Mink-O-Matic 409 - Soffie - MC - Handy Flex - Twinca - Staldkat samt Compact 85 - 502 m.fl.

5,5 HP - Benzin, 170 bar 9 HP - Benzin, 200 bar

Gasbox kan monteres med følgende moduler: Gasbox med tip

Kasse til halm m.m. Med tip.

Fældemodul til gasbox. evt. ekstra hylde

Hurtig skift til andet modul Rekvirer brochurer og prislister hos producent og forhandler:

Vadehavsvej 3 • 6852 Billum

Tlf. 7525 9998 • Fax. 7525 9997 Bil. 2044 4881 • 2616 7525 www.multipumpen.dk AF ANDRE PRODUKTER KAN NÆVNES:

Porte • Foderslanger • Selvkørende halmvogn • Fikseringsklemmer • Multi-Cleaner • Benzin motorer Gangbro / trapper • Rygningsplader • Rustfri fodernæb • Oliemotor • Aflivningsvogne samt meget andet..!

Nr. 5 juni 2009

63


UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID-NR.: 42383: ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061

Tid til tråd og redekasser Hos Jasopels har vi fokus på tråd. Derfor har vi valgt kun at samarbejde med Arcelor Mittal, der producerer markedets bedste tråd. Tråden lever fuldt op til Jasopels´s krav til trådvarer, hvoraf vi producerer unikke produkter til pelsdyravlerne over hele verden. Vi leverer både samlede og usamlede bure – uanset hvilken løsning der vælges, leverer vi naturligvis fragtfrit i hele landet.

Redekasser: Redekasse 6 rums birk samlet 9x12 med ruse. Plast med låg 1"x1" crapal uden skodskinner.

Forlåge til 6 rums 12"x11" Combi crapal. Forlåge til 6 rums 12"x11" Combi rustfri.

Redekasse 6 rums birk samlet 9x12 med ruse. Plast med låg 3/4"x1" rustfri uden skodskinner.

Redekasse – nu også med lysbirkefiner Kontakt en af vores sælgere for et uforpligtende tilbud.

NY HE D

Jasopels – når kvaliteten skal være i top til den rigtige pris

Rune Skovgaard Mobil 30172888 rs@jasopels.dk Sjælland/Bornholm

64

Søren Klindt Mobil 30172866 sk@jasopels.dk Sydjylland/Fyn

Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43 info@jasopels.dk · www.jasopels.dk

Jens R. Andersen Mobil 30172836 jra@jasopels.dk Sydvestjylland

Kjeld Christensen Mobil 30172877 kc@jasopels.dk Midt- & vestjylland

Ove Bæk Mobil 30172811 ob@jasopels.dk Nordjylland

Jens Åge Nielsen Mobil 30172844 jan@jasopels.dk Øst-, midt- & vestjylland

Mogens Kristensen Mobil 30172833 mk@jasopels.dk

TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL –professionel til skindet

Dansk Pelsdyravl, juni 2009  

Dansk Pelsdyravl, juni 2009

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you