Page 1

Dansk Pelsdyravl

Medlemsbl ad for dansk pelsdyravlerforening #6 september 2011

FORSKNING OG RÅDGIVNING STYRKES / AVLSDYRBANK MED FLERE MULIGHEDER / ARKITEKTER I DEN GYLDNE PELSNÅL / KONTROLRAPPORTER BLIVER PÆNERE

DEN HÅBET GYLDNEskal TILBAGE I PLASMACYTOSE-KAMPEN PELSNÅL Nr. 6. SEP TEMBER 2011

1


Bestyrelse

Formand

Sekretær: Vilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning

Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat) Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 0000 tpe@kopenhagenfur.com

F yn og Sydjyll ands Pelsdyravlerforening

NÆSTFORMAND

Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning

Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213 jpa@kopenhagenfur.com Pelsdyravler Jørgen Westergaard Nørredigevej 79, Gjøl 9440 Aabybro Tlf.: 9827 7414 / Mobil 4057 7414 wpfarm@mail.tele.dk Pelsdyravler Henning Christensen Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838 hh@christensen.mail.dk Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877 kjv@kopenhagenfur.com Pelsdyravler Lars Eilertsen Petersmindevej 130, 8520 Lystrup Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 0471 lei@kopenhagenfur.com Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280 kbj@kopenhagenfur.com

LEDENDE MEDARBEJDERE

Pelsdyravler Henning Christensen Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838 hh@christensen.mail.dk

Sjæll ands Pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877 kjv@kopenhagenfur.com Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning

FAGLIGE FUNKTIONER Kopenhagen Rådgivning Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N Tlf.: 7213 2800 UDVALG FOR FORSKNING OG RÅDGIVNING

John Papsø (formand), Tlf.: 8688 3213 Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: 9738 6451 Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226 Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414 Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785 Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838 Knud Vest, Tlf.: 4678 8392 Flemming Stjernegaard, Tlf.: 2041 2401 Jørgen Pedersen, Tlf.: 7585 2222 Niels Erik Halgaard, Tlf.: 9743 5410 Kaj Kristensen, Tlf.: 7517 0183 Rådgivningschef Hans Henrik Møller Tlf.: 7213 2803 / Mobil 2532 0154 hhm@kopenhagenfur.com

ADM. DIREKTØR

Torben Nielsen Tlf.: 4326 1041 tn@kopenhagenfur.com

Sekretær Mette Mellergaard Tlf.: 7213 2802 / mme@kopenhagenfur.com RÅDGIVNING TIL PELSDYRAVLERE

ØKONOMIDIREKTØR

Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410 ka@kopenhagenfur.com KOMMUNIKATIONSCHEF

Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 0932 sja@kopenhagenfur.com SEKRETARIATSCHEF

Lars Skjoldegaard Tlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 0907 lsk@kopenhagenfur.com

KOPENHAGEN FUR AVLERSERVICE

Landskonsulent Michael Sønderup Tlf.: 7213 2808 / Mobil: 2033 4263 msn@kopenhagenfur.com Specialkonsulent Henrik Bækgaard Tlf.: 7213 2807 / Mobil: 4186 1307 hbk@kopenhagenfur.com Konsulent Vilhelm Weiss Tlf.: 7213 2812 / Mobil: 4073 4941 vwe@kopenhagenfur.com Konsulent Bente Krogh Hansen Tlf.: 7213 2809 / Mobil: 4186 1309 bkh@kopenhagenfur.com

Direkte tlf. 4326 1255 farmerservice@kopenhagenfur.com

Konsulent Maria Sylvest Blæsbjerg Tlf.: 7213 2804 / Mobil: 4186 1304 msb@kopenhagenfur.com

LANDSDELSFORENINGER

Konsulent Vibeke Hagelskær Lund Tlf.: 7213 2805 / Mobil: 4186 1305 vlu@kopenhagenfur.com

Nordjyll ands Pelsdyravlerforening

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280 kbj@kopenhagenfur.com Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning Midtjyll ands Pelsdyravlerforening

Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213 jpa@kopenhagenfur.com

Konsulent Elna Mortensen Tlf.: 7213 2806 / Mobil: 4186 1306 emo@kopenhagenfur.com RÅDGIVNING TIL FODERCENTRALER

Landskonsulent Mikael Lassén Tlf.: 7213 2811 / Mobil: 4025 3059 tml@kopenhagenfur.com Konsulent Mette-Line Christiansen Tlf.: 7213 2810 / Mobil: 4186 1310 mlc@kopenhagenfur.com

Kopenhagen forskning Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N Tlf.: 7213 2800 forskning@kopenhagenfur.com Afdelingschef: Peter Foged Larsen Kopenhagen farm

Herningvej 112 C, 7500 Holstebro Tlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714 farm@kopenhagenfur.com Dyrlæge: Tove Clausen Tlf.: 7213 2814 Forsøgsleder: Mette Schulin-Zeuten Tlf.: 7213 2815 kopenhagen Diagnostik Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001 Driftfaglig afdeling

Afdelingschef Jørgen Østergaard Tlf: 4326 1003 / Fax: 4326 1010 / Mobil: 4070 0418

andre Ræveavlerforeningen Formand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 Års Tlf.: 9866 1545 NORDJYLLANDS CHINCHILLAFORENING Formand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033 MIDTJYLLANDS CHINCHILLAFORENING Formand: Karen D. Hansen Vilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 Kjellerup Tlf.: 9772 3722 DC2 SYD Formand: Johannes Edlefsen Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder Tlf.: 7473 4480 SJÆLLANDS CHINCHILLAFORENING Formand: Hans Erik Ploumann Johansen Bahhe Chinchilla Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø Tlf.: 5599 6290 DANSKE PELSDYRAVLERES VETERANKLUB Formand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838 DTU VETERINÆRINSTITUTTET Hangøvej 2, 8200 Aarhus N Tlf.: 3588 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 3588 6901 (Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge) DET POLITISKE FODERUDVALG Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S Formand: Jørgen Pedersen Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 DANSK PELSDYR FODER A.m.b.a. Udbyhøjvej 63, 8900 Randers Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466 Direktør: Mogens Mørch Søndergaard Mobil: 4010 1559 / ms@dpf-as.dk ANALYSELABORATORIET Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277 Laboratorieleder: Bent Munkøe Mobil: 4056 0436 / bm@dpf-as.dk


INDHOLDSFORTEGNELSE

KOPENHAGEN FUR Langagervej 60 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1000 kopenhagenfur@kopenhagenfur.com kopenhagenfur.com Dansk Pelsdyravl 72. årgang Langagervej 60 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1060 info@kopenhagenfur.com

LEDER: SATS PÅ VIRKSOMHEDEN DANMARK

5

NY ORGANISERING SKAL STYRKE PELSDYR-FAGLIGHED

6

KØB DINE AVLSDYR PÅ NETTET

12

DET NØDVENDIGE INDKØB AF AVLSDYR

16

KVALITET TÆLLER I KREDITVURDERINGEN

18

KVALITETSKLUMME 21 Redaktion Torben Nielsen (ansvarshavende)

Tlf.: 4326 1041

TÆNL AVLSDYR IND I BUDGETTET

22

Sander Jacobsen (kommunikationschef)

Tlf.: 4326 1063

UNDGÅ KOLDT VAND I BADEKARRET

24

Søren Jespersen (media manager)

Tlf.: 4326 1289

ARKITEKT-STUDERENDE ER MED I DEN GYLDNE PELSNÅL

25

Mick Madsen (redaktør)

Tlf.: 4326 1061

NY BESTYRELSESMEDLEM VIL K ÆMPE MOD ”DEN SATANS PLAGE”

28

Marie Grabow Westergaard (journalist)

Tlf.: 7213 5045

EN POSITIV PLASMACYTOSE-ÅND OVER JYLLAND

30

Josephine Hald (journalist)

Tlf.: 4326 1419

DRØMMEN OM AT FODRE TIL VINTER

32

MIDTVEJSSTATUS PÅ PLASMACYTOSEPROJEKTET

38

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK PELSDYRAVL

42

KONTROLRAPPORTERNE BLIVER PÆNERE

46

LANDBRUGSSKOLER FLOKKES OM MINKAVL

48

NYT UDVIKLINGSPROJEKT STYRKER MODEBRANCHEN

52

GYLLEBEHOLDERE SKAL HAVE ALARMER

54

GUIDE: SÅDAN BLIVER DU AVLER-AKTIVIST

56

PELSGOLF 2011

58

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bladet udsendes til samtlige medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet samt til institutioner i ind– og udland.

Annoncering Kathrine Engberg ken@kopenhagenfur.com

Tlf. 4326 1112

Artikler og annoncer til bladet skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side i bladet. Større faglige indlæg optages efter forudgående aftale. Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året omkring den 20. i månederne januar, februar, marts, april, juni, september, oktober og november i et oplag på 4000 eksemplarer.

Løsabonnement på Dansk Pelsdyravl Eva Andersen: Tlf. 4326 1062

NAVNENYT 60 AKTUELT 62

Design, produktion og tryk Datagraf

Forsidefoto Annette Rørbæk Pedersen har kun haft dyr på sin farm i Nordjylland en enkelt vinter, siden hun overtog farmdriften i 2006. Bekæmpelsen af plasmacytose i dansk pelsdyravl tager nu endnu et skridt fremad med flere mulige initiativer i spil. Foto: AJS Nielsen ISSN 0011-6424

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

3


INVESTER I SOLENERGI HØJT AFKAST, LAV RISIKO Obton Solenergi Italien er en pulje af solcelleanlæg, der er færdigbyggede og i drift. Investeringen kendetegnes ved: Gennemsnitligt årligt udbytte på 15% Kun anlæg, der allerede er taget i drift Høj sikkerhed og gennemskuelig risikoprofil Få mere information eller rekvirer materiale på www.obton.com eller kontakt Obton A/S på tlf. 86 26 12 00, obton@obton.dk.

Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus C Tlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · obton@obton.com www.obton.com

Danmarks førende udbyder Obton A/S anser solcelleparker som en god og sikker investering med en meget lav grad af konjunkturfølsomhed, hvorfor vi er stolte af at kunne tilbyde denne mulighed til mindre og mellemstore investorer, der normalt ikke ville have adgang til denne type aktiver. Interessen for solenergiprojekterne er meget stor, og i foråret 2009 var det første solprojekt, Obton Solenergi A/S, en realitet. Det har siden udviklet sig til, at Obton A/S i dag er Danmarks mest seriøse og professionelle udbyder af solenergiprojekter. Sammen med flere end 300 investorer er der investeret i mere end 20 solcelleanlæg i Spanien, Italien og Tyskland.


SATS PÅ VIRKSOMHEDEN DANMARK LEDER

af, hvordan landets eksportmuligheder

parametre, og det er en position, som

Af Tage pedersen

til Vesten udvikler sig, synes Kina fortsat

danske politikere – røde eller blå – bør

at have et godt greb om, hvilke knapper

sørge for, at vi kan beholde. Minkavl er

der skal skrues på for at sikre fortsat

en dansk spidskompetence, og i enhver

vækst.

moderne virksomhed vil topledelsen

tpe@kopenhagenfur.com

Det er ikke opmuntrende nyheder, vi har kunnet læse, se og høre henover foråret

stimulere spidskompetencerne. Sådan

og sommeren. Diverse rapporter og ana-

Det samme er ikke tilfældet i Danmark.

som den globale verden fungerer nu om

lyser peger i retning af, at den globale

Når dette blad udkommer, har vi over-

dage, giver det mening at betragte et

økonomi ikke arter sig helt, som vi kunne

stået et folketingsvalg, men uanset om

land som en virksomhed i konkurrence

have håbet på, og den spæde økono-

regeringen er rød eller blå, er Danmarks

med andre virksomheder. Derfor bør

miske fremgang, som kunne skimtes

økonomiske udfordringer massive. Imid-

politikerne også sørge for, at rammevil-

efter den globale finanskrise, ser ud til at

lertid har de senere års svage økonomi

kårene i Danmark bliver bedre.

være gået i stå mange steder.

betydet, at politikere og interesseorganisationer er begyndt at stille det afgø-

Sagsbehandlingstider og lettere ad-

Økonomer har bl.a. forklaret denne nye

rende spørgsmål: ”Hvad skal Danmark

gang til at udvide pelsproduktionerne er

situation med ringe aktivitet på det ame-

leve af i fremtiden?” Alvoren i spørgsmå-

nærliggende områder at styrke, for det

rikanske boligmarked og gældskrise i

let har også vundet genklang i befolknin-

er selvfølgelig, når en virksomhed har

lande som Grækenland, Irland, Spanien

gen, og valgkampens helt store tema er

medvind, at førerpositionen skal udbyg-

og Portugal. I sådan en situation er det

således noget så konkret og afgørende

ges. Nu, hvor den globale virkelighed

naturligt at overveje, hvad sådan et sce-

som dansk økonomi efter et årti, hvor

har tvunget magthaverne til at stille de

narie kan få af betydning for ens egen

mere værdiladede diskussioner har præ-

nødvendige spørgsmål om, hvordan vo-

virksomhed, og i den henseende er det i

get folketingsvalgene.

res velfærd skal finansieres i fremtiden,

hvert fald positivt for os i pelsbranchen,

er det så bare spørgsmålet, om magtha-

at problemerne er mest markante i de

For os pelsdyravlere er det et godt og re-

verne også har modet til at gennemføre

’gamle’ vestlige økonomier. Vores stør-

levant emne, for det er jo indlysende, at

de nødvendige ændringer. Men uanset

ste aftagermarked, Kina, præsterer igen

vores erhverv har noget at bidrage med

farven på regeringen ser vi i dansk pels-

tocifrede vækstrater, og selv om den

til dansk økonomi – også i fremtiden.

dyravl frem til fortsat at arbejde for en

kinesiske økonomi også bliver påvirket

Vi er verdensledende på en lang række

sund dansk økonomi.

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

5


Vejen fra forskning til farmpraksis skal gøres kortere, og derfor er bindeleddet mellem de to, nemlig pelsdyrrådgivningen, nu blevet organiseret direkte under Kopenhagen Fur. Her huldvurderer pelsdyrrådgiver Michael Sønderup mink på en farm. Foto: Jesper Clausen

AKTUEL PELSDYR­ FORSKNING I DANMARK

6

Anvendelse af fibre i foderet til

rer i standard og wild-mink for at

huldstyring i vinterperioden

vurdere effekten på kvalitet og stør-

af minkgylle

På Kopenhagen Farm udfører Ko-

relse. Desuden udføres langtids-se-

Kopenhagen Forskning og Peter

penhagen Forskning (Tove Clausen)

lektionsforsøg for at fremavle mink,

Foged Larsen gennemfører et

et projekt om tilsætning af fibre i

der klarer sig godt på foder med

forskningsprojekt vedrørende

foderet til huldstyring i vinterperio-

lavt proteinniveau i vækstperioden.

miljøbelastning fra anvendelsen

Miljøbelastning fra anvendelsen

af minkgylle på agermark i sam-

den, således at der opnås en mæthedsfølelse hos tæverne, selv om

Fravænningstidspunktets betyd-

arbejde med de Nationale Geolo-

de slankes til parring.

ning for bid blandt mink hvalpe

giske Undersøgelser for Danmark

Tove Clausen undersøger fravæn-

og Grønland, GEUS (Ole Stig

Sænkning af proteinniveau

ningstidspunktets betydning for bid

­Jacobsen). Forskningen foregår på

På Kopenhagen Farm udfører

blandt minkhvalpe samt registrerin-

­Kopenhagen Farm

Kopenhagen Forskning (Tove

ger af dødsårsager for minkhvalpe

Clausen) projekt om sænkning af

fra fødsel til august. Det foregår på

proteinniveauet og visse aminosy-

Kopenhagen Farm.

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDYRAVL


NY ORGANISERING SKAL STYRKE PELSDYR-FAGLIGHED Pelsdyrrådgivningen er flyttet fra Videncentret under Landbrug & Fødevarer og ind under Kopenhagen Fur-paraplyen. Meningen med den nye struktur er at få mere forskningsbaseret viden ud i det daglige arbejde på farmene.

– Vi har længe gerne villet have en tæt-

fordi han spiser frokost sammen med

tere kommunikation mellem rådgivere

forskerne, siger John Papsø og peger

og forsøgsmedarbejdere. Fordelen er,

på, at forskningen også kommer tættere

at det giver et større fagligt forum, siger

på avlerne, fordi det først og fremmest

næstformand i hovedbestyrelsen og

er pelsdyrrådgiverne, som skal formidle

formand for Udvalg for Forskning og

forskningsresultaterne videre til avlerne.

De har fået nye telefonnumre, men ellers

Rådgivning John Papsø. I sin enkelthed

Omvendt kan pelsdyrrådgiverne med

er det ikke til at se forskel. De danske

er formålet med den nye organisations-

fordel formidle ideer, frustrationer og

pelsdyrrådgivere arbejder stadig ud fra

struktur at få mere forskningsbaseret

behov tilbage til forskerne, så de forsk-

Skejby ved Aarhus, men i løbet af som-

viden ud på farmene – og omvendt at få

ningsprojekter, der sættes i søen, har

meren er pelsdyrrådgiverne begyndt

flere input og ideer fra farmene frem til

basis i den virkelighed, avlerne befinder

at spise frokost i Skejby sammen med

forskerne.

sig i.

de fælles måltider er på en måde et sym-

– Hvis der nu er en rådgiver, som gerne

– Det skaber en synergieffekt – tingene

bol på den forandring, som Kopenhagen

vil have noget undersøgt, fordi han har

hænger bedre sammen, siger John

Fur har ønsket ved at samle pelsdyrfor-

fået nogle ideer fra sine farmbesøg, så

Papsø, og det er rådgivningschef Hans

skere og -rådgivere i Skejby.

kan han få vendt det med det samme,

Henrik Møller enig i:

FAGLIGHED

af Mick Madsen mim@KOPENHAGENFUR.COM

medarbejdere fra Forsøgsfarm Vest, og

Måling af ammoniakfordampning

Selektion for tilpasning til

Stereotypi og temperament

Minks tilpasning til etagebure

fra gødningsrenden

gruppeindhusning:

Tidligere forsøg med selekterede

i praksis

På Kopenhagen Farm gennemfø-

På Københavns Universitet (Leif

linjer har vist, at højt stereotype-

Formålet er, at undersøge om

res undersøgelse til udvikling af

Lau Jeppesen) undersøges det om

rende mink er mindre frygtsomme

der allerede i praksis er udviklet

metode til måling af ammoniak-

kampadfærd eller anden adfærd,

end lavt stereotyperende mink, og

minkstammer med en høj social

fordampning fra gødningsrenden.

der udvises i løbet af efteråret, kan

at stereotypi derfor ikke utvetydigt

tolerance og dermed tilpasning

Desuden vurderes foderets sam-

bruges som selektionskriterium. På

kan relateres til dårlig velfærd. Kø-

til gruppeindhusning i etagebure.

mensætning, syretilsætning til fo-

Aarhus Universitet (Peer Berg) un-

benhavns Universitet (Leif Lau Jep-

Projektet foregår i samarbejde mel-

deret og temperatur m.m. for at re-

dersøges det, om bidmærkerne på

pesen) undersøger i 2012 om denne

lem Aarhus Universitet (Steffen

ducere ammoniakfordampningen.

lædersiden af skindene kan anven-

sammenhæng mellem stereotypi

Hansen) og Kopenhagen Forskning

des som kriterium for en familieba-

og frygt kan genfindes hos mink i

og foregår på fire private farme

seret avl efter bedre tilpasning til

en almindelig farmproduktion.

med gode erfaringer med brug af

gruppeindhusning. Det skønnes, at

etagebure. Projektet vil blive rap-

projektet kan afsluttes i 2012 efter

porteret i 2012.

tre generationers selektion.

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

7


Jeg tror, vi får en væsentlig stærkere faglig afdeling ud af det her. John Papsø, hovedbestyrelsesmedlem

– Det er en god ide at tage de faglige ting

Organisatorisk har rådgivningen i nogle

sempelvis regnskabsdata. Helt aktuelt

og slå dem sammen. Jeg håber på, at

år været administreret fra Videncentret

for pelsdyravlerne er det for eksempel

forskere og rådgivere får en mere fælles

for Landbrug i Skejby. Det er der således

viden om skatteforhold i forbindelse

tilgang til avlerne. Det skulle gerne be-

ændret på, og pelsdyrrådgiverne kan nu

med generationsskifter og ikke mindst

tyde, at vi bliver bedre til at servicere og

kalde sig ægte Kopenhagen Fur-medar-

lovgivning på miljøområdet.

rådgive avlerne. Det er jo det, der er hen-

bejdere. Også den ændring er sket for at

sigten, siger Hans Henrik Møller, som har

styrke fagligheden i erhvervet.

delt kontor med medarbejdere fra Pelsdy-

– Man møder jo lige en på gangen, og så skal man ikke selv sidde og lede

rerhvervets Forsøgs- og Forskningscen-

– Rådgiverne kommer tættere på Ko-

efter det, siger Hans Henrik Møller,

ter (PFC – nu Kopenhagen Farm) siden 1.

penhagen Fur. På den måde kan de, der

som også mener, at den stærke faglige

juli – dog afbrudt af sommerferien.

kommer på farmene, bedre dele deres

rådgivning, som Kopenhagen Fur kan

erfaringer med huset. Jeg tror, vi får en

tilbyde, kan betyde, at auktionshuset

– Det har faktisk været rigtig godt. Så

væsentlig stærkere faglig afdeling ud af

kan tiltrække flere udenlandske skind til

har der været en eller anden avler, der

det her, siger John Papsø.

auktionshuset.

(Tove Clausen fra det tidligere PFC,

Pelsdyrrådgiverne bliver dog boende

Den nye struktur rummer desuden Drift-

red.) om det, fordi hun sidder lige ved

hos Videncentret i Skejby, og det er især

faglig afdeling, hvor Jørgen Østergaard

siden af.

sket for at beholde kontakten til det land-

og Jens Groot er placeret som faglige

brugsfaglige miljø.

konsulenter. Chef for den nye organisa-

ringer, og så kan man lige spørge Tove

TÆTTERE PÅ KOPENHAGEN FUR

tion bliver tidligere laboratoriechef Leif

Pelsdyrrådgivningen har indtil nu hørt

– Det er en væsentlig begrundelse,

Bruun, som med titel af funktionschef

under landsdelsforeningerne, mens

at vi sidder tæt på dem, der arbejder

bliver øverst ansvarlige for de tre områ-

finansieringen har været delt mellem

med miljølovgivning. Rammevilkår og

der, der har fået navnene Kopenhagen

landsdelene, Kopenhagen Fur og bru-

den slags. Ved at sidde i Skejby har vi

Diagnostik (tidligere Dansk Pelsdyr La-

gerbetaling. Det har dog været afgø-

stadig en faglig indgang til Landbrug &

boratorium), Kopenhagen Forskning og

rende for konstruktionen, at landsdelene

Fødevarer og et stærkt netværk omkring

Kopenhagen Rådgivning.

er stærkt repræsenteret med 7 ud af 11

miljøspørgsmål, siger Hans Henrik Møl-

medlemmer i det nye Udvalg for Forsk-

ler, som også peger på, at lokationen

ning og Rådgivning.

betyder, at der er nem adgang til ek-

Næringsstofomsætning og

FurMap - finkortlægning af QTLer

Minks behov for vitamin A og dets

Ernæring i drægtighedsperioden

sundhed hos mink

for pelskvalitetsegenskaber og

interaktion med vitamin E

og den tidlige hvalpevækst

På Kopenhagen Farm (Tove Clau-

vækst hos mink

Projektet formål er at fastlægge det

Betydningen af tævens ernæring i

sen) gennemføres forsøg med

I projektet, der gennemføres i et

rette niveau af A-vitamin-tildeling

drægtigheden undersøges på Kø-

forskellige proteinniveauer i fode-

samarbejde mellem Aarhus Uni-

til voksende hvalpe. Yderligere vil

benhavns Universitet-LIFE (tidligere

ret. Aarhus Universitet (Birthe M.

versitet (Vivi Hunnicke Nielsen) og

projektet belyse betydningen af

Landbohøjskolen) af prof. Anne-

Damgaard) analyserer blod og lever

Københavns Universitet (Merete

interaktionen mellem A-vitamin og

Helene Tauson m.fl. Det har vist

til beskrivelse af næringsstofom-

Fredholm), kortlægges den geneti-

E-vitamin med henblik på at belyse

sig, at foderets indhold af protein

sætningen og som indikatorer på

ske baggrund for pelskvalitetsegen-

behovet for E-vitamintildeling. Pro-

ikke alene er af betydning for første

sygdomstilstanden. Minks behov

skaber som for eksempel dækhårs-

jektet gennemføres i et samarbejde

generation af hvalpe, men at der

for cholin undersøges i et dosis-

længde, dækhårstykkelse og under­

mellem Aarhus Universitet (Søren

også ses en effekt hos ’børnebør-

respons-forsøg med cholin, hvor

uldens kompakthed med henblik

Krogh Jensen) og Kopenhagen

nene’ (metabolisk programmering).

plasma- og urinprøver analyseres

på dna-baseret selektion. Projektet

Forskning (Tove Clausen).

Det er formålet at skabe en mere

på Aarhus Universitet (Mette Skou

forventes afsluttet i 2012.

detaljeret viden om minkens behov

Hedemann) for indholdet af cholin.  

for protein og aminosyrer i løbet

8

TIDSSKRIF T FOR DA NSK PEL SDYRAVL


Faglige funktioner

Adm. direktør Torben Nielsen

FUNKTIONSCHEF

UDVALG

Leif Bruun

for Forskning og Rådgivning

DIAGNOSTIK

RÅDGIVNING

DIAGNOSTISK RÅDGIVNING Diagnostisk veterinær

FORSKNING

AFDELINGSCHEF

AFDELINGSCHEF

Hans Henrik Møller

Peter Foged Larsen

Trine Hammer Jensen

DRIFTSFAGLIG AFDELING

SEKRETARIAT Afdelingsleder

SEKRETARIAT

Afdelingschef

Bente Matz

Jørgen Østergaard Faglig konsulent Jens Groot

UDVIKLINGSLABORATORIET

ANTIGENLABORATORIET

TESTLABORATORIET

RÅDGIVNING

FORSØGS­­FARM

FORSKNING

Driftschef Ernst Nielsen

af drægtigheden og dermed være

Høiby). Medfinansieret af NordVacc

Påvisning af fedtlever og væske i

lin. På Aarhus Universitet udføres

med til at optimere fodringen og

og Kopenhagen Fur. Formålet er

brysthulen hos levende mink ved

sideløbende analyser af kliniske og

nedsætte goldprocenten og hval-

at afdække medvirkende årsager

hjælp af ultralydsscanning

fysiologiske parametre. Projektet

pedødeligheden. Projektet råder

og sygdomsudviklling for smitsom

Projektansvarlig ved DTU Veteri-

er nyopstartet og kører til og med

nu over et unikt dyremateriale og

lungebetændelse forårsaget af

nærinstituttet: dyrlæge Anne Sofie

2012.

fortsættes i 2012.

infektion med bakterien Pseudomo-

Hammer. Samarbejde med Kopen-

nas aeruginosa. På sigt kan denne

hagen Farm og -Forskning (Tove

Diarre i vækstperioden – forekomst

Karakterisering af sygdommen

viden danne grundlag for fremti-

Clausen) og finansieret af Kopen-

af specifikke tarmpatogener i unge

smitsom lungebetændelse hos mink

dige strategier for forebyggelse

hagen Fur. Formålet er at udvikle

og voksne mink med diarre

Projektdeltagere på DTU Veterinær-

og behandling. Projektet forventes

en non-invasiv metode til påvisning

Projektansvarlig ved DTU Veteri-

instituttet: Phd.-studerende Char-

afsluttet i 2012.

af fedtlever og væske i brysthulen

nærinstituttet: dyrlæge Anne Sofie

lotte Mark Salomonsen og dyrlæge

hos levende mink. Udføres i forbin-

Hammer. Projektet er finansieret

Anne Sofie Hammer. Samarbejde

delse med projekt vedr. sænkning

af Kopenhagen Fur. Formålet

med DTU Systembiologi (Søren

af proteinindhold i minkfoder og

er at undersøge forekomsten af

Molin) og Rigshospitalet (Niels

belysning af minks behov for cho-

specifikke mikroorganismer hos

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

9


TO POLITISKE UDVALG BLIVER TIL ET I forbindelse med ændringen i organiseringen af rådgiv-

tænkt eksempel på en interessekonflikt kunne være, at

nings- og forskningsenhederne er de to udvalg Landsud-

mens nogle avlere tænker meget på at holde omkostnin-

valget for Rådgivning og PFC’s bestyrelsesudvalg blevet

gerne nede, er der andre avlere, som har fokus på avl og

slået sammen i Udvalg for Forskning og Rådgivning. Ud-

kvalitet.

valgets formand John Papsø ser optimistisk på den udfordring, det bliver, at forene de to tidligere udvalg.

– Der skal vi tilgodese alle ønsker i vores erhverv. Forskning og rådgivning skal være til gavn for alle, siger John

– Kunsten bliver at få de forskellige politiske interesser

Papsø. Udvalget består af syv repræsentanter fra landsde-

samlet. På sigt skal det nok lykkes, siger John Papsø. Et

lene og fire repræsentanter fra Dansk Pelsdyr Foder.

FOKUS PÅ REGLER OG PLASMACYTOSE Driftfaglig afdeling er en nyoprettet afdeling, som er

farmen-besøg. Hvis der under besøget observeres mang-

tilknyttet Kopenhagen Diagnostik. Afdelingen skal under-

ler i forhold til lovgivningen, vil der blive givet anbefaling

støtte avlerrettede kampagnetiltag fra Dansk Pelsdyravler-

om at få rettet op på manglerne, og farmen vil eventuelt

forening. I øjeblikket er ’Tjek på farmen’ og Plasmacytose

senere få besøg af en konsulent igen.

– Nej tak’-kampagnerne centrale for afdelingens to medarbejdere Jørgen Østergaard og Jens Groot. De to udfører

Driftsfaglig afdeling, som tidligere var en del af Dansk

således Tjek på farmen-konsulentbesøg og rådgiver avlere

Pelsdyr Laboratorium, varetager i dag blandt andet råd-

om plasmacytose, rengøring og desinfektion i forbindelse

givning vedrørende plasmacytose, når avlerne har fået

med sanering, katastrofehjælp, smittebeskyttelse osv.

påvist sygdommen i besætningen. Her er det afdelingens opgave at bygge bro mellem pelsdyravleren og dennes

Det er Driftfaglig afdelings opgave at sikre, at pelsdyr-

dyrlæge og sørge for, at avleren bliver informeret om den

avlerne overholder gældende lovgivning i forbindelse

hjælp, han kan få af både dyrlæge og pelsdyravlerfor-

med farmdriften, hvilket sker under de såkaldte Tjek på

eningen.

unge (fravænnede) og voksne

redskaber og studere spredningen

Undersøgelser af forekomsten af

Molekylærbiologisk diagnostik af

mink med diarreproblemer.

af sygdomsvoldende agens, at

influenza i mink

plasmacytosevirus i minkvæv og

Projektet udføres i samarbejde

udvikle en eksperimental vaccine

Projektansvarlig på DTU Vete-

miljøprøver

med flere l­aboratorier, herunder

med henblik på forebyggelse,

rinærinstituttet: Lars E. Larsen.

Projektleder Trine Hammer Jen-

Smittskydts­institutet i Sverige.

samt at udvikle anbefalinger og

Undersøgelserne omfatter analyse

sen, Kopenhagen Diagnostik.

Projektperiode 2006-2012.

en forbedret managementstrategi

af antistoffer i blod fra farmmink

Formålet med projektet er at

med henblik på forebyggelse af

og infektionsforsøg, der i samspil

etablere molekylærbiologisk

Studier af årsager til sygdoms-

sygdommen. Projektgruppens ar-

bidrager til et øget kendskab til

diagnostik af plasmacytosevirus,

komplekset ’fedtede hvalpe’

bejde blev initieret i 2002. Nuvæ-

minks modtagelighed, symptomer

undersøge sygdomsforløbet ved

Samarbejde mellem Svenska Ve-

rende projektforløb 2003-2011.

ved influenza og forekomsten af

kronisk plasmacytose-infektion

terinær Anstalten (Claudia Baule)

sygdommen. Formålet er at for-

samt undersøge miljøprøver for

og DTU Veterinærinstituttet (Anne

bedre beredskabet for influenza i

­plasmacytosevirus. Det fire-årige

Sofie Hammer). Formålet er at

mink. Projektperiode 2011-2012.

forskningsprojekt fortsætter til

identificere årsager til fedtede

2013. Se midtvejsstatus i denne

hvalpe, at udvikle diagnostiske

udgave af Dansk Pelsdyravl.

10

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDYRAVL


Nr. 6. SEP TEMBER 2011

11


Tema k va litet

KØB DINE AVLSDYR PÅ NETTET Kopenhagen Furs avlsdyrbank er kommet på nettet. Priserne er ændret, og desuden formidles der nu dyr i to prisklasser. en kompleks sag, og som udgangspunkt

avlsdyr, som ligger lidt over landsgen-

kræver en hel eller delvis udskiftning

nemsnittet, frem for at købe færre, men

af avlsdyr grundig forberedelse og op-

dyrere avlsdyr. Den store gruppe farme,

følgning for at undgå, at farmen efter få

som ligger omkring landsgennemsnit-

år er tilbage på samme niveau, som før

tet har derimod behov for bedre dyr.

der blev købt nye avlsdyr. Ved ambitiøse

Avlsdyrbanken opererer derfor med to

Formidling af avlsdyr til minkavlere i hele

køb gennem Kopenhagen Furs avlsdyr-

forskellige prisindekser:

landet kan nu ske via Kopenhagen Furs

bank, hvor andelen af nye avlsdyr udgør

hjemmeside. Formålet er at medvirke til

en relativt stor andel af det samlede

Priser for avlsdyr

en øget omsætning af egnede avlsdyr til

avlsdyrmateriale, tilbyder Kopenhagen

Avlsdyrpriserne beregnes ud fra en

gavn for konkurrenceevnen i dansk pels-

Fur derfor to gratis konsulentbesøg fra

fiktiv a conto-pris, der forfalder senest i

dyravl. En lang række farme, der ligger

Kopenhagen Rådgivning. Det kan f.eks.

december samt en efterregulering i maj

højt på Hitlisten, omsætter ingen eller

være et strategimøde forud for købet og

måned året efter. Efterreguleringen sker

meget få dyr i forhold til deres produkti-

et opfølgningsmøde året efter i maj/juni.

på grundlag af februar- og april-auktio-

Avlsdyrbank tekst: Martin Fogtmann mfo@KOPENHAGENFUR.COM

FOTO: JEsper Cl ausen

nernes salgspriser, da skindmængderne

onsniveau. Det er håbet, at AvlsdyrbanAvlsdyrbanken kører på to forskellige

her er større end på auktionen i decem-

kvalitetsniveauer. Avlere på et lavt eller

ber. Efterreguleringen hos den grønne

At forbedre farmenes produktionsniveau

relativt lavt produktionsniveau kan med

gruppe foretages ud fra større skind end

via indkøb af nye avlsdyr kan dog være

fordel købe en større andel, lidt billigere

reguleringen hos den gule gruppe.

ken kan medvirke til at ændre på det.

12

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDYRAVL


Avlsdyromsætningen i dansk pelsdyravl skal øges. Det er det primære mål med den ’udvidede’ avlsdyrbank.

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

13


Tema k va litet

På den måde sikres det, at avlsdyrpri-

• At køberne efter et godt salgsår tør

tember hvert år eller senest umiddelbart

serne nogenlunde afspejler farmenes

købe avlsdyr, da det reducerer risikoen

inden Hitlisten kan ses på www.kopen-

skindniveau.

for at købe for dyre avlsdyr, hvis skind-

hagenfur.com. Skindprisen offentliggø-

priserne falder året efter.

res på Kopenhagen Furs hjemmeside.

praksis. Fordelen ved den valgte metode

I det sidstnævnte tilfælde forudsættes

Efterreguleringen er Avlsdyrbanken

er:

det, at a conto december-prisen ligger

uvedkommende og sker mellem køber

et stykke under den opnåede skindpris i

og sælger. Der vil dog blive offentlig-

den forgangne salgssæson.

gjort forslag til efterreguleringssatser

Modellen er afprøvet mange gange i

• At avlsdyrsælgere efter et dårligt salgsår tør sælge billigt.

på Kopenhagen Furs hjemmeside efter

• At bankerne nemmere vil acceptere

Den fiktive skindpris fastsættes af avls-

omkostningen.

dyrbankens arbejdsgruppe inden 1. sep-

aprilauktionen.

Grøn gruppe

GUL gruppe

Grønt prisindeks i den forgangne sæson eller gul, der er på samme

Gult prisindeks mindst 100, størrelse og kvalitet mindst 100, velvet-

niveau som laveste grønne, dvs. de 16 procent bedste produktioner.

procent over landsgennemsnittet, i den forgangne salgssæson.

December 2011, a conto, med efterregulering af

December 2011, a conto, med efterregulering af

’skindprisen’ i maj det efterfølgende år:

’skindprisen’ i maj det efterfølgende år:

Hanner: 375 kr. (’skindpris’) + 110 kr. = 485 kr.

Hanner: 375 kr. (’skindpris’) + 80 kr. = 455 kr.

Tæver:

Tæver:

225 kr. (’skindpris’) + 80 kr. = 305 kr.

225 kr. (’skindpris’) + 60 kr. = 285 kr.

Den fiktive ’skindpris’ svarer til ca. 300 kr. i gennemsnit for hanner

Skindprisen svarer til ca. 300 kr. i gennemsnit for hanner og tæver,

og tæver, hvor tæverne koster 60 procent af hannerne.

hvor tæverne koster 60 procent af hannerne.

Der efterreguleres i maj efter følgende kriterier:

Der efterreguleres i maj efter følgende kriterier:

Tæver: + 80 kr. over danske gennemsnitspris (februar- og

Tæver: + 60 kr. over danske gennemsnitspris (februar- og

april-auktioner) Purple, Platinum og Burgundy størrelse 0,

april-auktioner) Purple, Platinum og Burgundy størrelse 1 og 0,

i Mahogany, Brown/Glow og Silverblue.

i Mahogany, Brown/Glow og Silverblue.

Øvrige typer gennemsnit af størrelse 1 og 0.

Øvrige typer gennemsnit af størrelse 1.

Hanner: + 110 kr. over danske gennemsnitspris (februar- og

Hanner: + 80 kr. over danske gennemsnitspris (februar- og

april-auktioner) Purple, Platinum og Burgundy størrelse 40,

april-auktioner) Purple, Platinum og Burgundy størrelse 30 og 40,

i Mahogany, Brown/Glow og Silverblue.

i Mahogany, Brown/Glow og Silverblue.

Øvrige typer gennemsnit af størrelse 30 og 40.

Øvrige typer gennemsnit af størrelse 30.

Avlsdyromsætning: avlstæver og avlshanner, priser. Leveringstidspunkt December 2011 Pris, kr

Salgs gruppe

Køn

Pris fiktiv

Tillæg

I alt

Efterregulering maj, type

grøn

hanner

375

110

485

grøn

tæver

225

80

305

grøn

gul

hanner

375

80

455

gul

tæver

225

60

285

gul

Såvel køber som sælger bedes kontakte Avlerservice. Yderligere information kan også fås ved at kontakte en af konsulenterne. Det er hensigten, at det fremover skal være muligt at omsætte avlsdyr og hvalpe året rundt via Avlsdyrbanken. Det vil der blive orienteret om senere i både Dansk Pelsdyravl og på Kopenhagen Furs hjemmeside.

14

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDYRAVL


Nr. 6. SEP TEMBER 2011

15


Tema k va litet

Effekten af indkøb og avlsarbejde

Effekten af indkøb, avlsarbejde og fokus på farmens drift året rundt, herunder pelsning ses i figurerne 1, 2 og 3 hos tre udvalgte farme. Bemærk deres forskellige udgangspunkt, strategi og positive effekt heraf.

Figur 2. Farm B: 2.200 tæver, heraf 600 Brown-/

Figur 1. Farm A: 2.100 tæver. Farmen udvider i november 2009 til 3.100 tæver. Brown/Glow udgjorde

Glow-tæver. *Farmen udvider i nov. 2010 til 800 tæver

1.700 tæver, i november 2009 blev det tal til 2.500.

og sælger et større antal hanner til avl.

115  Værdital

115  Værdital Kvalitet Størrelse

Kvalitet Størrelse

110

110

105

105

100

100

95

95

90

90 2006

2007

2008

2009

2010 udvidelse

2011 juni akk

2007

Det nødvendige indkøb af Avlsdyr Markedet reagerer på kvaliteten af skindene, og udviklingen går så hurtigt, at danske avlere bør budgettere med indkøb af avlsdyr hvert år.

2008

2009

2010

2011 *juni akk

til klassiske skind med samme kvalitetsbetegnelse, hvilket medfører, at spredningen i værdital for kvalitet er større end sidste år. Der vil være større forskel mellem højkvalitetsskind med en høj velvetandel og lavkvalitetsskind med en høj andel af Classic og måske langhårede skind. Efter september-auktionen kommer den endelige Hitliste og det endelige Trafiklys. Til den tid vil der som noget nyt også kunne ses en kolonne med Purpleprocenten.

beskeden – merpris, hanner og tæver set

Kvalitet

under et. Merprisen var også begrænset

Vi ligger godt. Over 95 procent af Purp-

de første år med velvet-opsorteringen.

leskindene kommer fra Danmark, og velvetprocenten hos Brown / Glow passerer

af Michael Sønderup MSN@KOPENHAGENFUR.COM

Udviklingen i udbuddet af skind, hvor

i denne salgssæson 50 pct. Vores højkva-

der fokuseres på egenskaber, der giver

litets velvetskind opnår en pæn merpris,

Pelskvalitet har i 00erne været væsent­

en merpris, er fra et avlsmæssigt per-

men det bør huskes på, at skindstørrelse

ligt bedre betalt end i 90erne. Og i

spektiv utrolig vigtigt. Velvet og Purple

stadigvæk er den vigtigste enkeltfak-

2005 sætter Kopenhagen Furs velvet-

deler de bedste skindproduktioner op i

tor. Og uden hvalpe når man ikke langt.

opsortering yderligere turbo på denne

flere klasser, til fordel for såvel avlsdyr-

Frugtbarheden og sundhedstilstanden

udvikling. Den væsentlige merpris for de

køber, avlsdyrsælger og vores konkur-

bør som det første være i orden.

korthårede skind har efterhånden bredt

renceevne. Udviklingen understøttes af

sig fra de mørke farvetyper ned over alle

pointgivningen i kvalitet og farvekoderne

KØB AVLSMATERIALE HVERT ÅR

minktyper. Senest udbydes højeste pels-

i såvel farmens Oversigt over Prisindeks

Udviklingen går så hurtigt, at de fleste

kvalitetsklasse Purple nu på anden sæ-

/værdital – populært kaldet Trafiklyset

vil tabe terræn til kollegaerne, hvis der

son i både hanner og tæver, og markedet

– samt Hitlisten. Som noget nyt i år til-

ikke jævnligt, helst årligt, bliver indkøbt

har allerede reageret med en – om end

deles velvetskind ekstra point i forhold

avlssdyr. Det anbefales at afsætte et år-

16

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDYRAVL


Figur 3. Farm C: 1.800 tæver, heraf 1.000 Brown/Glow.*

Figur 4. Udviklingen i andelen

En tarmbetændelse forårsagede størrelsesnedgangen,

af velvetskind hos de tre farme.

der ses hos skind solgt til og med juni 2011. 115  Værdital

100   % velvet 1+2 Kvalitet Størrelse

110

80

105

60

100

40

95

20

90

Farm A Farm B Farm C

0 2007

2008

2009

2010

2011 *juni akk

2007

2008

2009

2010

2011 juni akk

ligt beløb eller en procentsats af årets

avlsdyrbank blevet videreudviklet.

for at gøre gavn på andre farme. Det er

skindindtægt, for eksempel to procent,

Avlsdyrbanken tilbyder nu at formidle

vort håb at kunne medvirke til at ændre

til indkøb af nyt avlsmateriale.

avlsdyr året rundt. Priser og vilkår er

disse forhold. Avlsdyrbankens materiale

blevet justeret og der vil blive udarbej-

og vilkår kan enten bruges i forbindelse

Med det formål at øge omsætningen

det forslag til salgskontrakt. Tusindvis

med formidlingen af dyr via banken eller

af egnede avlsdyr er Kopenhagen Furs

af egnede avlsdyr pelses i dag i stedet

som inspiration.

Tabel 1. Antal indkøbte mink og indkøbstidspunkt hos farm A, B og C.

Indkøbs tidspunkt

Indkøb af avlsdyr i Brown/Glow Farm A

Juni 2006 Nov 2006

100 sommertæver Mindre indkøb af hanner Ingen

Nov 2008

80 hanner, 200 tæver

Juni 2009

120 sommertæver

Nov 2009

Mindre indkøb af hanner

60 hanner

Juni 2008

Kommentarer

Farm C

17 hanner, 100 sommertæver 90 hanner, 300 tæver

Juni 2007 Nov 2007

Farm B

50 hanner 200 sommertæver

100 hanner, 200 tæver Årligt indkøb ca. 25 pct. af hannerne, der bruges flere år, dertil tæver. Grov- og finsorteret delvist med fremmed hjælp.

50 hanner Mindre indkøb af avlstæver om sommeren. Grov- og finsorteret delvist med fremmed hjælp.

Årligt indkøb ca. 25 pct. af hannerne, der bruges flere år. Resterende avlshanner findes blandt afkom efter indkøbte. Hanhvalpe vejes og sorteres. Tævehvalpe er ikke sorteret siden 2007 og størrelsen ses i burene.

Det ses, at forskellige indkøbs- og avlsstrategier alle har medført en forbedring i pelskvaliteten og andelen af velvetskind og dermed en højere afregningspris. Og denne stigning er sket i en periode, hvor det danske gennemsnit er steget mærkbart. Mange veje fører således til Rom.

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

17


Tema k va litet

I øjeblikket tjener minkavlere gode penge, men når tingene vender, skal vi som bank beslutte, hvem vi skal holde hånden under. Landbrugsrådgiver Kaj Nielsen, nordea

Kvalitet tæller i kreditvurderingen Dygtige avlere med gode kvalitets-nøgletal får længere snor af bankerne. Og god kvalitet bør grundlægges i gode tider.

finansering tekst og foto: SØREN JESPERSEN

bud har Allan Gadeberg benyttet sig af

Eilertsen, formand for Kvalitetsgruppen,

sammen med sin bankrådgiver, og godt

sidder også med.

hjulpet af fynsk gæstfrihed går snakken hurtigt livligt mellem bankmand

Allan Gadeberg har i perioder haft brug

og minkavlere i Jens Arne Kristiansens

for en velvillig bankforbindelse. Foku-

køkken. Allan Gadeberg er som led i Ko-

seringen på forbedring af kvalitet og

”Kom og besøg min minkfarm” lyder

penhagen Furs kvalitetsprojekt kommet

dermed indtjeningen har været et argu-

den indbydende velkomsthilsen på det

i kløerne på Kvalitetsgruppen. Han har

ment i forhold til banken, og derfor blev

grønne skilt i vejkanten hos minkavler

taget sin bankmand med til en snak om

bankmanden hurtigt interesseret, da Al-

Jens Arne Kristiansen på Fyn. Det til-

kvalitet, rentabilitet og finansiering. Lars

lan Gadeberg fortalte om projektet. Han

SJE@KOPENHAGENFUR.COM

18

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDYRAVL


Mål, forventninger og fremtidsplaner er interessant for landbrugsrådgiver fra Nordea Kaj Nielsen, som kigger på Allan Gadebergs (th.) mink sammen med Jens Arne Kristiansen (tv.).

er kunde i Nordea, som har samlet sine

forventninger og fremtidsplaner altid in-

Allan Gadeberg meget tidligt i proces-

landbrugsaktiviteter i regionale centre

teressant, fortæller Kaj Nielsen.

sen. Netop tidshorisont og behovet for

for at sikre rådgivernes ekspertviden.

langsigtet planlægning og forståelse for BANKEN KIGGER PÅ NØGLETAL

sådan en proces er vigtige pointer i for-

Landbrugsrådgiver Kaj Nielsen har siden

Allan Gadebergs trafiklys fra FarmCock-

hold til Kaj Nielsen.

2009 været Allan Gadebergs rådgiver.

pittet kommer hurtigt på bordet. Og

Han er tilknyttet Nordeas landbrugsaf-

det gør frustrationerne også, for ser det

– Minkavl er en branche, hvor man har

deling i Vejen, som dækker det sydlige

ikke noget mere rødt og gult ud, end det

meget stor indflydelse på slutproduk-

Jylland. Knap 10 procent af den samlede

gjorde for et år siden? Svaret er ja, men

tets pris. De fleste andre råvarepriser

landbrugsportefølje i vejen-afdelingen

eftersom der er ryddet ud i avlsmateria-

bevæger sig inden for en ganske lille

består af minkfarme.

let på farmen og købt nye dyr, som går

margen, mens prisen på minkskind vari-

på farmen nu, så skal der være et kva-

erer meget, forklarer Lars Eilertsen.

– Da Allan første gang fortalte mig om

litetsdyk i indleverede og solgte skind.

kvalitetsprojektet, syntes jeg, at det lød

Jens Arne Kristiansen og Lars Eilertsen

Det er et forhold som Kaj Nielsen nik-

spændende. For en bankmand er mål,

ser ingen grund til panik. Tværtimod er

ker genkendende til, og derfor er

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

19


Tema k va litet

jeg kigger meget på nøgletal, som siger noget om, hvor dygtig Allan er. Får han gode priser? Hvad er hans nulpunkt? Landbrugsrådgiver Kaj Nielsen, nordea

en minkavlers evner som ’håndværker’

Og der er givetvis penge at finde i en-

– Mange ser alene på hvalpegennemsnit

interessant for ham.

hver besætning, uanset hvor veldrevet

og hvor mange skind man kan pelse,

eller hvor god kvaliteten er. Kaj Nielsen

men det er for simpelt. For at vurdere

– Jeg kigger meget på nøgletal, som

fortæller, at med den aktuelle situation

rentabiliteten og finde veje til at øge

siger noget om, hvor dygtig Allan er. Får

for landbruget, er der fokus på effektivi-

den, skal man også se på for eksempel

han gode priser? Hvad er hans nulpunkt?

seringer.

køb af avlsdyr og avlsarbejdet. Man bør

I øjeblikket tjener minkavlere gode

for eksempel helt konsekvent budget-

penge, men når tingene vender, skal vi

Fra Videnscentret for Landbrug kan man

tere med at købe nye avlsdyr hvert år

som bank beslutte, hvem vi skal holde

sende bud efter en ’task force’, som med

som et redskab til at nå en høj afreg-

hånden under. Og det er klart, at hvis

tættekam gennemgår landbrugsbedrif-

ningspris og dermed en god rentabilitet,

man er dygtig med gode nøgletal, så får

ter og finder gevinster i mange hundre-

siger han.

man en længere snor, når det er nødven-

detusinde-kroners-klassen. Alt fra

digt, siger Kaj Nielsen.

optimering af produktet til hvordan man

Allan Gadeberg er i fuld gang i den ret-

mest effektivt kommer rundt i besætnin-

ning, men der et stykke vej endnu. Hen

STYR PÅ TINGENE I GODE TIDER

gen, så man kan spare lønkroner, er med

over det fynske køkkenbord bliver der

Generelle begreber som budget, dæk-

i betragtningen. Det er selvfølgelig i me-

også lige vendt et par minkfaglige ting,

ningsbidrag og nulpunktsberegninger

get pressede situationer, at muligheden

som Allan Gadeberg har kæmpet med.

er hurtigt kommet på bordet. Ord, som

for ligefrem at tælle medarbejdernes

Han synes, at korthårsprocenten fortsat

Kaj Nielsen har erfaring med er sort snak

skridt kommer i anvendelse, men læren

er for lav, og at det virker nærmest umu-

for nogle pelsdyravlere, men som for

er, at der altid kan optimeres.

ligt at komme videre.

dering. Er der penge nok på kontoen, er

– Kan man finde 10 kr. på et skind, kan

Jens Arne Kristiansen mener nu, at det

det selvfølgelig lige meget. Sådan er det

det være 100.000 kr. ekstra på bundlinjen,

faktisk går fremad, når man kigger på

for en del minkavlere i disse år, men for

men det helt særlige for minkavl er jo, at

trafiklysene, men procenten skal højere

de fleste er finansiering fra banken en

25 kr. i ekstra omkostninger kan give eks-

op. Et fortsat indkøb af korthårede avls-

forudsætning for driften set over en kon-

tra 100 i gennemsnitspris. Det bør man

dyr er en nødvendighed, men samtidig

junkturperiode.

som avler og som bank tage med i sine

kan træk i redekassen være en forkla-

betragtninger, siger Lars Eilertsen.

ring. Generne kan være nok så korthå-

en bankmand er nøglen til en kreditvur-

– Kigger man på Allans tal, så vil han nok

rede, hvis der er træk, vokser hårene

være én af dem, I vil sige til, at det nok

Kaj Nielsen er enig i det budskab og op-

er bedst han lukker, hvis vi får en krise.

fordrer til en tæt dialog mellem bank og

Derfor er det selvfølgelig nu, hvor alle

avler for at sikre stort kendskab parterne

Allan Gadeberg får endnu en brik med

tjener penge, at man skal kigge på, hvor-

imellem.

hjem til minkdriften og samme dag ind-

dan ens nøgletal er og så få gjort noget

videre, så minken kan holde varmen.

køber han sluser til redekasserne på en

ved det, hvis tallene ligger i bunden,

AVLSDYR PÅ BUDGETTET

vind-udsat del af farmen. Kaj Nielsen får

siger Jens Arne Kristiansen.

Jens Arne Kristiansen påpeger, at det er

endnu et eksempel på et lille hjørne, som

meget komplekst, når man vurderer ren-

kan være med til at give grønne farver i

– Helt generelt vil jeg sige: ”tag da og få

tabilitet på en minkfarm og muligheder

trafiklyset. En farve, som både avler og

det i orden, inden tingene vender”, siger

for at øge rentabiliteten.

bankmand er bedst tjent med.

Kaj Nielsen.

20

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDYRAVL


kvalitetsklumme

Rettidig omhu I den finansielle sektor bruges det me-

vil Trafiklyset for den enkelte bedrift

get at sammenligne jeres produktioner

blive efterspurgt. I vanskelige tider vil

med andre tilsvarende produktioner.

det absolut lette samarbejdet med den

I en tid, hvor langt de fleste realiserer

finansielle samarbejdspartner, hvis der

pæne økonomiske overskud, vil den

vises en flot kvalitet samt effektivitet i

enkelte producent dog ikke mærke

produktionen. I tilfælde af rigtig hårde

Det er en fornøjelse at beskæftige

dette. Når driften giver overskud, skal

tider, som nogle tidligere har oplevet

sig med skindbranchen i disse år. Det

der typisk ikke drøftes udvidelse af

i pelsdyravlen, kan gode sammenlig-

er rart at se, at der er en økonomisk

kreditrammerne, da mange bedrifter

ningstal desuden være dét, der gør

fordel i at producere en vare af en høj

er selvfinansierende. I de knap så gode

forskellen, hvis der skal vurderes på,

kvalitet, og at kvalitet tillige bliver for-

tider vil sammenligningen dog blive

om en bedrift skal overleve.

bundet med en danskproduceret vare.

bemærket af de fleste producenter og

Under en periode med gode priser er

især, hvis der er behov for udvidelse

Trafiklyset giver pelsdyravlerne en rig-

det vigtigt fortsat at holde fokus på at

af kreditten. Sammenligningen kan

tig god mulighed for at dokumentere

levere en høj kvalitet og produktivitet.

mærkes enten i form af ros for at ligge

egen effektivitet og kvalitet i forhold

Dermed er bedriften rustet til at mod-

flot i sammenligning med andre, alter-

til andre producenter. Udover at opnå

stå de prisudsving, der er inden for

nativt for at have nogle udfordringer i

de nødvendige kreditrammer vil gode

pelsdyravl.

bedriften.

sammenligningstal tillige være en fak-

Det gælder om at få optimeret bedrif-

Det gælder om at få det størst mulige

fastlægges. Det vil derfor altid være

ten i de perioder, hvor skindpriserne

ud af bedriften. Men hvordan finder

en fordel at kunne dokumentere gode

ser fornuftige ud. Det er i de gode

den enkelte producent de steder, hvor

nøgletal. Det kan være Trafiklyset skal

tider, der er overskud til at justere de

der kan sættes ind på netop egen be-

gennemgås en ekstra gang, for at se

dele af bedriften, der måske ikke går

drift? Der kan være mange steder at

om bedriften er optimeret og rustet til

helt som ønsket. Det er både mentalt

sætte ind, men for at stå rigtig rustet til

fremtidige udfordringer. Slutteligt er

overskud til at iværksætte ændrin-

de tider, hvor priserne måske ikke er så

det glædeligt, at der i øjeblikket gene-

ger i produktionen samt økonomisk

gunstige som nu, kan det være en ide

relt leveres rigtig flotte regnskaber fra

råderum til at realisere drømmene.

at anvende Trafiklyset. Den finansielle

pelsdyravlerne - og lad det gerne vare

Justeringerne kan være med til at give

sektor har kendskab til redskabet og

ved længe endnu.

bedriften en indtjeningsmæssig fordel

i tilfælde af dårligere tider og mere

sammenlignet med kollegaerne.

sammenligning mellem bedrifterne,

kreditvurdering Af l andbrugskundedirektør Palle Rask Sørensen, Danske Bank, L andbrugscenter Nordjyll and

tor, når prisen for kreditrammerne skal

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

21


Tema k va litet

tænk avlsdyr ind i budgettet Indkøb af nye avlsdyr bør indgå i budgettet hvert år. Sker det ikke, kan det aflæses på bundlinjen få år efter.

budgetplanlægning af sØREN JESPERSEN SJE@KOPENHAGENFUR.COM

Foto: Jesper Cl ausen

Det er sidst på året. Pelsningen er i fuld

Herman K. Jensen, som er en af de tre

bliver tallene og forudsætningerne gået

avlere i Kopenhagen Furs kvalitetspro-

igennem.

jekt, har som helt fast rutine, at avlsdyrkøb lægges i budgettet. Der har dog

– Banken ved altså, at der er budgetteret

været et par år, hvor prisudviklingen på

med en stor investering i slutningen af

minkskind har betydet, at han har måttet

året, når likviditeten er helt i bund. Hvis

droppe nye dyr.

der ikke er budgetteret med avlsdyr, og

gang og kassekreditten brugt - og lidt

man så pludselig hæver 100.000 på en

til. Men var der ikke noget med nogle

– Det kan jeg tydeligt aflæse på bundlin-

presset kassekredit, så skal man til at

avlsdyr, der skulle købes? Gode råd er

jen er par år efter, hvor det slår igennem

forklare og forsvare sig. Hvis det er af-

dyre, og en opringning til banken kan

på skindkvaliteten og dermed prisen,

talt i forvejen, så kræver det ikke nogen

måske bane vejen for et yderligere træk

siger han. Han begynder sin regnskabs-

forklaring. Det er selvfølgelig ikke aktuelt

på kreditten. Men det kan undgås, hvis

mæssige årscyklus med at lægge bud-

i år, hvor priserne er høje, men i de år,

man ellers tænker avlsdyr ind allerede i

gettet. Det er baseret på markedsudvik-

hvor indtjeningen halter, så er det en

budgetlægningen.

lingen på skind og omfatter forventede

stor fordel, siger Herman K. Jensen.

udgifter til drift og investeringer. For rigtigt mange minkavlere vil det

KOLLEGAERNE BLIVER DYGTIGERE

være en selvfølge, men for en me-

– Køb af avlsdyr indgår helt på linje med

Nødvendigheden af at få tilført godt

get stor del er avlsdyrindkøb ikke en

investeringsmidler, som er afsat til for

avlsmateriale skinner igennem på hans

fast del af budgetlægningen. Det vil

eksempel en ny fodermaskine eller nyt til

afregninger i år. For et par år siden

Kvalitetsgruppen gerne lave om på.

pelseriet. Jeg afsætter en fast procent-

dykkede skindprisen, og Herman K.

Gruppens medlemmer er selv meget

del af min omsætning til avlsdyr, fortæl-

Jensens likviditet var så presset, at han

bevidste om, at indkøb af avlsdyr er en

ler Herman K. Jensen.

på trods af budgetterne måtte undlade at købe avlsdyr. Forudsætningerne for

fast del af en årsrutine og derfor en fast del af planlagte og budgetterede inve-

Når budgettet er lagt, går turen til ban-

budgettet ændrede sig simpelthen for

steringer.

ken sammen med et årsregnskab. Her

meget.

22

TIDSSKRIF T FOR DA DANSK NSK PEL SDYRAVL


Avlsdyr kan virke som en stor udgiftspost, men er der et avlsdyr, er der også et skind at sælge.

– Jeg falder et par point i kvalitet, og jeg

er en slat penge, så gør Herman K. Jen-

Herman K. Jensen føler hele tiden pres-

ved fra tidligere, at hvis jeg ikke får tilført

sen opmærksom på, at man køber dyr,

set fra kollegaer, som bliver dygtigere

nyt avlsmateriale, så kan jeg aflæse det

som har en skindværdi, og man hæver

og dygtigere. Det skærper kravene til

i mine statistikker to år efter. Det koster

kvaliteten på afkommet.

ham.

– Når man har købt et avlsdyr, har man

– Andre avlere flytter sig hele tiden, så

Som tommelfingerregel har han be-

altid et skind at sælge. Jeg har hanner,

hvis man skal følge med, så skal der

stræbt sig på at få omkring 30 procent

som jeg sidste år har givet 700 kr. for, og

avlsdyr til. Hvis man ikke bare vil følge

nye hanner hvert år. Efter at han er i

som jeg har solgt for 500 kr. i skindpris.

med, men ligefrem vil blive bedre, så

kommet i gode hænder i kvalitetsgrup-

Den reelle omkostning er altså 200 kr.

skal der endnu flere avlsdyr til. Når jeg

pen, bliver der nu også indkøbt tæver for

pr. avlsdyr, og de er hurtigt tjent ind,

tager avlsdyr med i budgettet, så er det

at øge kvaliteten yderligere. Selv om be-

hvis jeg får 10 kr. mere i gennemsnit pr.

en måde at holde mig selv fast på målet

løbet på 100.000 kr. i årlige investeringer

skind, siger han.

på, siger Herman K. Jensen.

på bundlinjen, siger han.

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

23


Tema k va litet

Undgå koldt vand i badekarret Ib Lundgaards indkøbte avlshanner har været i aktion i parringssæsonen, men det kræver strategisk arbejde og tålmodighed at opnå den bedste effekt på kvaliteten.

avlsstrategi

dyr. Afkommet på farmen i år har kun

effekt, lyder det fra Kvalitetsgruppen. En

halvdelen af generne efter de indkøbte

lille, men vigtig detalje er, at man natur-

hanner.

ligvis ikke skal putte hanner på direkte

af sØREN JESPERSEN SJE@KOPENHAGENFUR.COM

afkom. Det fører til indavl. Ved livdyrsorteringen kan man ikke forvente, at kvaliteten på afkommet er

– Man skal have is i maven og være tålmo-

Fuld effekt af det indkøbte avlsmate-

helt oppe at ringe. Man kan forvente, at

dig. De nye hanner kan ikke i sig selv æn-

riale. Det er målet for den kommende

kvaliteten er en smule bedre, men ikke

dre meget. Man skal have spredt deres ge-

udvælgelse af avlsdyr hos Ib Lundgård –

markant bedre.

ner, og generne skal mødes igen. Så slår

den ene af de tre projektavlere i Kopen-

effekten igennem, siger Eskild D. Nielsen.

hagen Furs kvalitetsprojekt. Ib Lundgård

– Men generne er der, og det er helt

havde i forvejen den bedste kvalitet hos

centralt, siger Eskild D. Nielsen, et af

Hvis man får spredt de indkøbte gener

de tre farme og recepten til forbedring

Kvalitetsgruppens medlemmer, mentor

drypvist, sammenligner Eskild D. Niel-

af kvaliteten har været indkøb af avls-

for Ib Lundgård, og dermed Kvalitets-

sen effekten med at hælde en kop varm

hanner af allerbedste kvalitet.

gruppens repræsentant i forhold til ar-

vand i et badekar med koldt vand. Det

bejdet på Ib Lundgårds farm.

øger ikke temperaturen i badekarret

Hannerne var i aktion i parringssæsonen

mærkbart.

tidligere, og deres afkom har nu vokset

Ved livdyrsorteringen skal man sikre sig,

sig store på Ib Lundgårds farm. Lige om

at de tæver, som udvælges, skal have

På Ib Lundgårds farm har parringssæ-

lidt skal der sorteres i dyrene, og avls-

gode egenskaber i forhold til kuldstør-

son 1 handlet om strategi, og det bliver

materialet til næste sæson skal findes.

relse, størrelse, moderegenskaber og

også tilfældet i parringssæson 2. Den

Her gælder det om at holde fast i de ind-

lignende.

virkeligt store udfordring venter, når

købte gener og få dem spredt så meget som overhovedet muligt.

livdyrsorteringen går i gang i 2012. Her – Der skal også kvalitetssorteres, men

bliver det et spørgsmål om at få valgt de

man skal passe på ikke at være for kri-

helt rigtige avlsdyr med de nye egenska-

De indkøbte hanner går fortsat på far-

tisk. Egenskaberne fra de indkøbte han-

ber, som de oprindeligt indkøbte hanner

men, og de skal indgå i næste års par-

ner trænger først for alvor igennem i år

har bidraget med.

ring. De repræsenterer det ypperste

2. Først når generne er opformeret og

avlsmateriale på Ib Lundgårds farm, og

dominerer, kan man begynde at være

Apropos koldt vand i badekarret, så har

målet er at få deres gener til at fylde så

mere selektiv, siger han.

pelsdyrkonsulent Michael Sønderup et

meget som muligt blandt farmens dyr.

godt råd med på vejen, når man bruger

Det har indflydelse på tilrettelæggel-

Ved parringen i år 2, og det vil for Ib

hanner to år i træk: Minkhanner oplever

sen af den forestående livdyrsortering.

Lundgårds vedkommende sige næste

hormonelle svingninger henover året,

Afkom efter de nye hanner skal så vidt

år, så vil hannerne igen være 100 pro-

og en ellers frugtbar han kan være steril

muligt parres med de indkøbte hanner.

cent indkøbte, mens avlstævernes gener

andet år. Derfor er det absolut nødven-

Det betyder, at efter parringen næste

udgøres af 50 procent af de indkøbte

digt at lave et testikeltjek i november på

år vil Ib Lundgård have afkom, hvor 3/4

avlshanner. Nu vil indkøbt avlsmateriale

gamle avlshanner, før de godkendes til

af generne stammer fra de indkøbte

blive genforenet så at sige, og dét giver

endnu en sæson.

24

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDYRAVL


Arkitekt­ studerende er med i DGP-finale Den Gyldne Pelsnål har rykket sig fra at være en mode­ konkurrence til en designkonkurrence. I år er der for første gang en studerende fra Arkitektskolen Aarhus med.

Nr. Nr. 6. 6. SEP SEPTEMBER TEMBER 2011 2011

DEN GYLDNE PELSNÅL

AF JOSEPHINE HALD JOC@KOPENHAGENFUR.COM

Den Gyldne Pelsnål er i gang for 13. år i træk, og for tredje år er der tre kategorier: beklædning, accessories og home wear. I sidstnævnte kategori finder vi den 25-årige arkitektstuderende Kerstin Kongsted. Hun går på linjen for industrielt design på Arkitektskolen Aarhus. - Jeg kendte ikke konkurrencen før Kopenhagen Fur var ude og fortælle om den for et år siden, siger hun. Allerede dengang var hun interesseret i konkurrencen, men hun havde ikke tid til at gå i dybden med et projekt. Siden har hun taget orlov i et år, og nu er hun med i finalen. Det er første gang, at der er en

25 25


studerende fra en arkitektskole med.

bruge et møbel på en bestemt måde,

Kerstin Kongsted ser da også sig selv

Hendes projekt er inspireret af hendes

eller hvordan man kan påvirke deres

som designer uddannet fra Arkitektsko-

bedsteforældres hæklede mellemlægs-

følelser. Det tiltaler mig, at der nærmest

len. Hun er mere møbeldesigner end

servietter, og hun laver et tæppe. Kerstin

ingen grænser er for, hvilke materialer

arkitekt. Og det er en gren inden for de-

Kongsted kan godt lide den udfordring,

man kan anvende og kombinere i desig-

sign, som Patrizia V. Christensen gerne

der ligger i konkurrencen.

nprocessen eller det endelige produkt,

ser et stærkere samarbejde med.

siger hun. - Jeg har ikke rigtigt syet så meget, og slet ikke på skolen, siger hun.

- Det er vigtigt at vise, hvordan pels kan Brancherne smelter sammen

bruges. Det er vigtigt, at det bliver eks-

Patrizia V. Christensen, der er marketing

poneret, så designere kan se, hvor alsi-

Kerstin Kongsted vil gerne være møbel-

director hos Kopenhagen Fur, forklarer,

digt det er som materiale, siger hun. Hun

designer, fordi møbler er en stor del af

at det er helt naturligt at inddrage arki-

forklarer, at brancherne er smeltet mere

alles hverdag. De fleste bruger største-

tektskolerne.

sammen, fordi møbelbranchen har ud-

delen af deres dag i et eller andet møbel.

viklet sig. Moden har traditionelt set æn- Arkitekter i Danmark har en meget

dret sig hver sæson, altså to gange om

- Jeg synes, at det er interessant, hvor-

kreativ baggrund. I udlandet minder arki-

året, mens møbeltendenser har ændret

dan man kan påvirke mennesker til at

tekterne mere om ingeniører, siger hun.

sig med generationsskifter. Efterhånden

Beklædning

Vi går tættere på finalisterne og lærer dem bedre at kende. Hvad fik dem med i konkurrencen, og hvorfor vil de gerne arbejde med pels?

Accessories

Lærke Marie Valum,

Tine Winther Rysgaard,

Nicklas Kunz, Design­

Brian Frandsen,

­Designskolen Kolding.

Danmarks Designskole.

skolen Kolding. Herre-

­Designskolen Kolding.

Jakke, bukser og hand-

Strikket sweater i mink og

jakke med

Herre- og damesko med

sker i mink og swakara.

ræv, inspireret af indian-

­camouflagemønster i

mink.

ske kachina-dukker.

mink.

rigtigt spændende ma-

- Først og fremmest var

- Jeg syntes, at det kunne

gang med et nyt projekt,

teriale, som jeg gerne vil

det min veninde, der var

være spændende at lave

og det her virkede oplagt.

udforske noget mere. Jeg

med sidste år, der fortalte

noget i pels. Jeg har ikke

Og så er pels noget, man

kender det ikke så godt,

rigtig meget godt om det.

arbejdet så meget med

aldrig får lov til at arbejde

men det er en oplagt

Man kommer med på en

pels. Jeg har arbejdet

med, så det var en oplagt

mulighed for at lære mere

workshop, og man kom-

med skind og læder og

mulighed for at få fingrene

om det. Jeg håber at lære

mer til at arbejde med en

meget andet, men jeg

i et materiale, jeg ikke ken-

en masse om pelsbran-

buntmager. Jeg forventer

mangler pels. Det er også

der så godt. Forhåbentlig

chen og pels som mate-

at lære helt vildt meget

rart at blive bekræftet lidt.

lærer jeg en masse om

riale. Forhåbentligt får jeg

om pels. Det, jeg har

Jeg synes ikke, at der er

pels af en rigtig dejlig,

også en del inspiration

glædet mig allermest til,

pelsjakker nok til mænd.

nørdet buntmager. Og så

med mig. Pels har et helt

er, at få hænderne i ma-

Hvis der er pelsjakker, så

forventer jeg også at få

andet liv. Det kan nogle

terialet. Jeg kan godt lide

er de altid for tykke et el-

et godt produkt ud af det,

helt andre ting end andre

at arbejde med tekstur og

ler andet sted. Der er ikke

som jeg kan bruge til at

materialer.

overflader. Derfor er pels

lige en pelsjakke, der til-

promovere mig selv. Jeg er

et ideelt materiale for mig.

trækker mig, så nu prøver

vildt fascineret af, at det er

jeg at lave en selv.

så kostbart. Og så kan jeg

- Jeg synes, at pels er et

- Jeg havde tid til at gå i

egentlig godt lide det etiske dilemma i det. At folk har så stærke holdninger på begge sider.

26

TIDSSKRIF T FOR DA DANSK NSK PEL SDYRAVL


Arkitekter i Danmark har en meget kreativ baggrund. I udlandet minder arkitekterne mere om ingeniører. Patrizia V. Christensen, marketing director, Kopenhagen Fur

har møbelbranchen hentet inspiration fra modebranchen, og derfor ændrer tendenserne sig også hurtigere inden for møbeldesign. Patrizia V. Christensen glæder sig til at se resultatet af Kerstin Kongsteds arbejde. - Ofte har de studerende nogle andre visioner og ser materialerne på en anderledes måde, og det giver et godt indspark, siger hun. Hvad angår det nye indslag fra Arkitektskolen Aarhus, siger hun: - Jeg håber, at jeg vil være overrasket over, hvad pels også kan bruges til, når jeg ser designet.

Home Wear:

Marie Louise Udby

Mette Gliemann,

Camilla Poulsen, TEKO i

Charlotte Bodil

Kerstin Kongsted,

­Blicher, Designskolen

­Designskolen Kolding.

Herning. Lampe beklædt

­Hermansen, Design­

­A rkitektskolen Aarhus.

­Kolding. ­Poncho i ræv,

­A rmbånd og halssmykke i

med mink.

skolen Kolding. Rokke-

Tæppe med inspiration

der kan ­fæstes til bilsæde.

mink og ræv.

pude og kæder (der kan

fra Mellemøsten og bed-

- TEKO var godt repræsen-

bruges som rumdeler) i

steforældrenes hæklede

mink, swakara og ræv.

mellemlægsservietter i

- Jeg har arbejdet med

- Det er en konkurrence,

teret sidste år, så der har

pels i min bachelor. Jeg

der er meget prestige i.

været rigtigt meget fokus

har også været i praktik

Så er jeg tekstildesigner,

på konkurrencen. Da der

- Jeg syntes, at det var

det sidste halve år hos en

og jeg er en materiale-

var nogen fra Kopenhagen

en fin udfordring. Jeg

- Sidste år kom Kopenha-

pige, der har lavet meget

nørd. Pels er et område,

Fur på skolen, syntes jeg,

har aldrig prøvet at ar-

gen Fur og besøgte os. Jeg

i pels. Jeg synes, at det

jeg ikke har så stort

at det lød spændende.

bejde med pels før, så

ville egentligt have lavet

er et vildt spændende

et kendskab til, så jeg

Jeg forventer at få lavet et

jeg synes, det er rigtigt

noget sidste år, men jeg

materiale. Jeg får lov til

tænkte, at det her var en

fedt produkt, som jeg kan

spændende at være med.

havde for travlt, så tænkte

at arbejde meget i pels

oplagt mulighed. Jeg for-

lide, og som jeg kan stå

Og så er det en meget

jeg, at i år skulle det være.

og får lov til at lære nogle

venter, at jeg får en større

inde for. Jeg kan godt lide,

anerkendt konkurrence.

Det bliver spændende at

nye teknikker. Og får me-

viden om pels, og at jeg

at pels er et materiale,

Jeg forventer at lære

arbejde med et helt nyt

get mere erfaring inden

kommer herfra med nogle

man skal røre ved. Det er

en masse om pels, om

materiale, som jeg ikke ved

for det materiale. Der

nye redskaber. Man kan jo

ikke tit, man tænker over,

branchen og pels som

meget om. Jeg håber selv-

er så sindssygt mange

lave alt i pels. Jeg har re-

hvordan møbler føles, så

materiale. Det er jo et

følgelig også, at jeg kan

muligheder i forhold til et

spekt for materialet, fordi

jeg prøver at kombinere

rigtigt lækkert materiale.

blive promoveret lidt. Det

almindeligt stykke tekstil,

det er et dyrt materiale.

det ved, at man skal røre

Jeg forestiller mig, at det

er mest, fordi jeg ikke ken-

og det er et virkeligt læk-

Man tænker sig om en

ved lampen for at få hele

kan rigtig mange ting, og

der materialet så godt. Det

kert materiale.

ekstra gang, inden man

oplevelsen.

at det kan se ud på rigtig

er spændende at arbejde

mange måder. Der er

med noget nyt, og så syr vi

mange muligheder i det.

slet ikke på Arkitektskolen,

går i gang.

mink og swakara.

så det bliver helt klart en udfordring.

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

27


Nyt bestyrelsesmedlem vil kæmpe mod

”den satans plage” Jørgen Westergaard er nyt bestyrelsesmedlem i Dansk Pelsdyravlerforening. Han elsker at gå på storvildtjagt, men vil som medlem af hovedbestyrelsen jage en anden fjende: plasmacytose.

kvalitet TEKST OG FOTO: JOSEPHINE HALD joc@KOPENHAGENFUR.COM

den rent økonomisk. Derfor er vi nødt til

– Han skal have en uddannelse, inden

at få løst det problem, siger han.

han kommer til at arbejde fast på farmen, siger Jørgen Westergaard, og der

Fordi det har været så stort et problem i

er ingen tvivl om, at han synes, at ud-

området, er de på Gjøl gået sammen for

dannelse er vigtig.

at hjælpe hinanden. Derfor opdrætter de – Man kan godt få lidt økuller, siger

alle ekstra mink i det tilfælde, at en af na-

Den mellemste søn købte en gård i nær-

54-årige Jørgen Westergaard om livet på

boerne bliver ramt af plasmacytose.

heden efter landbrugsskolen, hvor han

Gjøl, da vi kører rundt på halvøen.

også holder mink, og den ældste søn – Så kan vi sige ”se at få pelset ned, her

Beboerne på Gjøl har efter hans mening

er nogle nye avlsdyr”, og det fungerer

bevaret en del af økulturen på trods af,

for os, siger han.

at Gjøl ikke har været en ø siden slutnin-

læser biologi i Aarhus. Jørgen Westergaard var selv i udlandet efter sin uddannelse, inden han vendte

gen af 1800-tallet, hvor der blev bygget

En hændelse, der har gjort indtryk, var,

tilbage for at hjælpe sin far. Han var i

dæmninger, så der kunne dyrkes mere

da farmen blev ramt af plasmacytose i

New Zealand og Canada, hvor han ar-

jord. På den ene side af bilen strømmer

starten af 90’erne. Det ramte Jørgen We-

bejdede på et landbrug begge steder.

Limfjorden forbi, mens Gjøls vilde natur

stergaards far hårdt.

Udlandsopholdet og de venner, han fik,

udfolder sig på den anden side. Vi skal

betød så meget for ham, at han har op-

ind midt på halvøen for at finde Jørgen

– Jeg har aldrig oplevet min far så græ-

kaldt sin hund efter en af dem. ’Jackson’

Westergaards minkfarm. Det var hans

defærdig før. Der havde jo været dyr helt

er opkaldt efter en gammel jagtkamme-

farfar, der købte farmen i 1925, og det

tilbage fra 1944, siger han om den hæn-

rat og købmand fra Canada. Og det er

var hans far, Birger Westergaard, der

delse. Fordi problemet er blevet så stort,

tydeligt, at Jørgen Westergaard nyder at

hentede de første mink i 1944. Birger

ser han frem til at komme i gang med

gå på jagt, når man bevæger sig rundt

Westergaard sad i hovedbestyrelsen i

bestyrelsesarbejdet.

i hans hjem. Et bjørneskind breder sig

næsten 20 år, så sønnen føler sig godt klædt på til sin nye post.

over en stor kiste, et ulveskind slæn– Det er mit indtryk, at hovedbestyrelsen

ger sig på klaverbænken med munden

er meget villig til at løse det her pro-

åben som i en fastfrossent snerren, og

– Jeg har siddet på sidelinjen og set,

blem, fordi det er en trussel, ikke kun i

der hænger flere trofæer fra safariture i

hvordan min far har arbejdet i bestyrel-

Nordjylland, Der har været nogle udbrud

Afrika på væggen i udestuen. Når man

sen, siger han.

omkring Struer, Vestjylland og Him-

går ud af udestuen, kommer man til en

merland, siger han. Han håber, at han

kæmpe græsplæne.

Vil have styr på plasmacytose

sammen med bestyrelsen kan komme

Med sin nye post som bestyrelsesmed-

plasmacytoseproblemet til livs.

lem håber Jørgen Westergaard at kunne

– Vi har ikke så mange bede, de kræver for meget arbejde, siger Jørgen Wester-

arbejde mere effektivt mod en løsning

– Det er et problem, vi skal have løst nu,

på plasmacytosesygdommen.

siger han.

gaard. Vi bevæger os videre rundt om huset,

– Det har været en satans plage heroppe.

storvildtjæger med juletræer

og kommer til en indhegning. Som en

Vi har selv skiftet vores besætning fire

Jørgen Westergaard bor på farmen med

hobby har han også dådyr.

gange i 90’erne. På min søns farm har vi

sin kone Lissi. Deres yngste søn har

skiftet den en gang, men det er ingenting.

hjulpet til på farmen, siden han vendte

– Når man sidder ude på bænken med

Oppe i Frederikshavn- og Sæbyområdet

hjem efter et år i Australien, men det er

en kop kaffe om aftenen, kan man se

er der avlere, der har skiftet 11 og 12

kun indtil han starter på landbrugsskole

dyrene gå og græsse. Det er altså her-

gange, og de begynder at kunne se bun-

til september.

ligt.

28

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDYRAVL


JØRGEN WESTERGAARD • Jørgen Westergaard er 54 år. • Han har været gift med sin kone Lissi i 35 år. • De har tre sønner, Christian, Anders og Bjørn. • Han har 5.000 tæver på farmen. • Han arbejdede sammen med sin far på farmen fra 1980 og indtil farens død i 1999. Siden da har han drevet farmen selv. • Han har tre-fire ansatte uden for sæson, mens der er 25 ansatte i pelsnings­ sæsonen og juletræssæsonen. • Han sælger mellem 30.000 og 50.000 juletræer om året • Til gårdene hører 200 ha, hvoraf cirka 35 er tilplantet. Dertil kommer cirka 40 ha lejet jord, som også er tilplantet.

– I minkavl beholder vi de gode avlsdyr, mens vi pelser resten. Det er det samme, vi gør med de træer, vi bruger til klippegrønt. Dem, der har den rigtige blålige farve, lader vi stå, mens de andre bliver fældet. Jørgen Westergaard har haft juletræer siden 1978, og det er en forretning på lige fod med minkavlen.

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

29


En positiv PLASMACYTOSE-ånd over Jylland Et lille udsnit af avlere mødtes på temadagen i Herning for at diskutere plasmacytose, saneringsdyr og samarbejde - og hvordan dansk minkavl får håbet tilbage i kampen mod plasmacytose.

plasmacytose-bekæmpelse af MARIE GRABOW WESTERGAARD mgw@KOPENHAGENFUR.COM

Foto: Jørgen østerga ard

– Når jeg taler med folk inden for andre

hjælp fra os til at skaffe nye dyr?” Og

husdyrhold, så roser de altid, hvor gode

så bliver avleren præsenteret for en hel

vi har været til at få sygdomssituatio-

liste af dyr, der er til rådighed, siger Lars

nen under kontrol. Til at få afgrænset

Eilertsen.

sygdommen til enkelte områder og til at bekæmpe den. Men sådan glemmer vi

En del af den drøm er allerede under ud-

Det er forfærdeligt for en minkavler, hvis

minkavlere jo at se på det. I stedet er vi

arbejdelse, for hos Kopenhagen Fur Av-

avlerens mink bliver ramt af plasmacy-

de senere år blevet mere og mere mod-

lerservice kan to medarbejdere hjælpe

tose. Uanset om det er første gang, det

løse, og det skal vi have stoppet, siger

avlere med at finde saneringsdyr, hvis

sker, eller om det er tiende. Det var

Lars Eilertsen.

de ønsker det. De to medarbejdere,

samtlige 12 forsamlede i et mødelokale i

Martin Fogtmann og Anders Tønning,

Messecenter Herning under årets tema-

Lars Eilertsen og hovedbestyrelsens

håber på, at kunne lave et katalog med

dag i august enige om. Men hvordan kan

tanke er at få gjort plasmacytosebekæm-

dyr i forskellige kvaliteter og priser, så

fællesskabet gøre det lettere for de av-

pelse til et projekt for hele organisatio-

de sygdomsramte avlere kan vælge,

lere, der bliver ramt?

nen, og ikke bare for et enkelt udvalg

hvilke dyr de vil have. Men de har brug

plus de plasmacytoseramte avlere. Der-

for hjælp.

Det var temaet for mødet, som ho-

for er hovedparten af avlerne på mødet

vedbestyrelsesmedlem i Dansk Pels-

i Herning Messecenter også fra egne af

– Vi skal se, om vi ikke kan lave et net-

dyravlerforening Lars Eilertsen havde

landet uden plasmacytose.

værk hele vejen ned igennem Jylland,

indkaldt til. Formålet med mødet var at

så vi altid har dyr nok til sygdomsramte

få de indkaldte til at blive en del af det

Et saneringssupermarked

farme, siger Lars Eilertsen, som under-

plasmacytose-fællesskab – allerede døbt

Lars Eilertsens ønske med de forsam-

streger, at han ikke forventer almisser fra

pl-fællesskabet i daglig tale – som Dansk

lede avlere til mødet er, at de sammen

avlerne - ingen skal ikke sælge avlsdyr

Pelsdyravlerforening er i gang med at

med deres kollegaer i lokalforeningerne

med tab.

starte. Pl-fællesskabet skal genskabe

skal hjælpe med et nyt initiativ, som er

troen på, at Dansk Pelsdyravlerforening

blevet døbt ’saneringssupermarked’.

kan gøre noget ved plasmacytose-pro-

– Økonomien skal vi naturligvis tale om, for det er jo ikke fordi, folk skal tabe

blemet og lette byrderne for de avlere,

– Min drøm er, at hvis en farm falder, så

penge. Men vi er et sted nu, hvor vi

som bliver ramt.

kan vi med det samme sige: ”Vil du have

skal skabe noget opbakning til dem, der

30

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDYRAVL


Plasmacytose-problemet er for alvor kommet tilbage på dagsordenen siden Lars Eilertsen er kommet i spidsen for bekæmpelsesarbejdet.

har det svært, og her må de stærkeste

forening inden for sygdomsområdet har

skuldre altså bære de tungeste byrder,

en bestemt lokalforening langt væk fra

siger Lars Eilertsen.

smittezonen til at hjælpe sig.

Det er de forsamlede avlere i Messecen-

Efter en god debat beslutter de indkaldte

ter Herning slet ikke uenige i, og efter

avlere, at de ville gå hjem og tale om de

sidste års udbrud af plasmacytose syd

nye ideer i deres lokalforeninger. Grup-

for Limfjorden er avlerne også enige om,

pen mødes igen i september, hvor også

at plasmacytose ikke længere kun er et

repræsentanter fra de 15 plasmacyto-

nordjysk problem, men en sygdom der

segrupper i Nordjyllands Pelsdyravler-

kan ramme alle avlere.

forening (NP) og NPs bestyrelse skal deltage.

Selv om plasmacytose-fællesskabet

BRUG PERMANENT TUSCH TIL STOP-SKILTET

debatterer økonomi i Herning – en debat

Selv om det kun er starten på et for-

De røde STOP-skilte, som avlere

der endnu ikke er færdig - så er der også

håbentligt stort fælles projekt, er Lars

kan hænge op på farmen for at

enighed om at hjælpe med at skaffe sa-

Eilertsen positiv efter mødet.

kontrollere smitteadgangen til farmen, har givet anledning til pro-

neringsdyr. – Det er dejligt at mærke den entu-

blemer. Flere avlere klager over

– Det er ikke mangel på dyr, der skal

siasme, som mødedeltagerne dukkede

at det telefonnummer, ejeren selv

stoppe os fra at bekæmpe plasmacy-

op med. Det virker som om, at alle for-

kan skrive på skiltet, bliver vasket

tose. Hvis de mangler dyr oppe nordpå,

står vigtigheden af at få vendt stemnin-

væk i regnvejr.

så skal vi nok finde dem, siger en avler

gen og stå sammen nu. Det tegner rigtig

til mødet.

godt for den proces, der nu er sat i gang,

Løsningen er at skrive telefonnum-

siger Lars Eilertsen.

meret med permanent tusch eller at bruge vandfaste klistermærker-

Flere forskellige ideer bliver debatteret i løbet af mødet. For eksempel faste

I al fald er først skridt nu taget til at få

bogstaver, som kan købes i et-

udvekslingsaftaler om saneringsdyr

den positive ånd tilbage til Nordjylland –

hvert byggemarked.

mellem to lokalforeninger, så hver lokal-

og til kampen mod plasmacytose.

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

31


Drømmen om at fodre til vinter Da Annette Rørbæk Pedersen overtog sin fars minkfarm i Ålbæk i Nordjylland i 2006, havde farmen været sygdomsfri i seks år. Siden har hun saneret fire gange.

plasmacytose af MARIE GRABOW WESTERGAARD

på hinandens farme og dyr. Sådan noget

historie ikke ligefrem er til at grine af.

ville jo være utænkeligt heroppe i dag,

Siden 2006 har hun haft levende dyr på

siger Annette Rørbæk Pedersen.

farmen én vinter. De andre år er vinteren gået med sanering og grundig rengøring

mgw@KOPENHAGENFUR.COM

FOTO: AJS NIELSEN

Hvis hun skal mødes med nabomink-

af farmen, inden nye dyr kom til.

avleren eller andre minkavlere i områDet hvide kalk knaser under plastikover-

det, er det på neutral grund, for tænkt

– Jeg hører tit om, hvor hårdt det kan

træk-sutterne, når besøgende går ned

nu, hvis de smittede hinanden med

være at fodre om vinteren, især de sid-

igennem minkhallerne på Annette Rør-

­plasmacytose. Annette Rørbæk Peder-

ste par vintre, hvor det virkelig har sneet.

bæk Pedersens farm, og inden gæsten

sen vil ikke løbe nogen risiko.

Men jeg drømmer om at få lov til fodre

overhovedet er blevet lukket ind, lyder

om vinteren, for det betyder, at mine dyr

spørgsmålet om, hvornår man sidst var

– Jeg har en god fornemmelse omkring

er testet negativ, og farmen er ren, siger

på farm.

mine dyr i år, men det har jeg altid, og

Annette Rørbæk Pedersen.

jeg har jo desværre ikke haft ret særlig – Min far fortæller tit om, hvordan de var

tit, griner Annette Rørbæk Pedersen.

Det lå slet ikke i kortene at Annette skulle

på farmvandringer i gamle dage og så

Hun er stadig positiv, selv om hendes

overtage Sandager Mink fra sin far. Hun

32

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDYRAVL


Annette Rørbæk Pedersen står alene for driften af farmen. Hun har selv gjort rent de gange, hvor hun har skullet sanere farmen.

er den yngste af tre døtre, uddannet la-

På det tidspunkt havde farmen været

der ikke kommer skind ind fra andre av-

borant og havde en godt job, da hendes

sygdomsfri siden år 2000. I 1999 og 2000

lere. Fodersiloen har automatisk åbner,

far i 2004 faldt og slog sin ryg. Da det

havde hendes far plasmacytose og sane-

så fodercentralen ikke behøver at røre

var midt i parringssæsonen tog Annette

rede, men før år 1999 havde der været ti

ved noget, når vognen kommer, og alle

orlov for at hjælpe sin far. Selv om hun

år uden skyggen af sygdommen.

gæster bliver tjekket, inden de kommer

og hendes søskende altid havde hjulpet

Desværre har Annette Rørbæk Pedersen

ind på farmen. Alt sammen for at holde

til på farmen, var det anderledes denne

ikke været lige så heldig. På spørgsmålet

plasmacytosen ude af farmen.

gang. Annette begyndte at se en fremtid

om, hvad hun har gjort anderledes, kom-

for sig selv i farmen.

mer svaret galgenhumoristisk:

– Jeg tænkte, hvorfor skal min fars 40

– Jeg gør mere rent og forbygger mere,

det – minkavler. Og ikke skulle starte for-

års arbejde gå til spilde? En kvinde kan

end min far nogensinde gjorde.

fra hvert år.

For der bliver spredt kaustisk soda om-

– Jeg vil så gerne være minkavler. Jeg

kring minkhallerne hver måned. Kalken

vil ikke bare være skindproducent. Jeg

Året efter købte Annette Rørbæk Pe-

bliver fornyet, når den er væk. Har en

drømmer om selv at kunne få lov til at

dersen 200 tæver af sin far, og i 2006

mink været ude af buret, bliver den holdt

sortere mine mink og udvælge dem,

overtog hun farmen og startede ud med

i karantæne, til den er erklæret smittefri.

som skal fortsætte i avl. Det er jo sjovere

1.000 tæver.

Pelsningen foregår i eget pelseri, hvor

at høste ens egen frugt. Så kan

Minkavler, ikke skindproducent

Minkavleren drømmer om at blive netop

jo være en lige så god minkavler som en mand, siger hun.

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

33


man også være med i de samtaler med

ringssupermarked med dyr, som er ble-

En opringning betyder som regel, at der

”Jeg fik 30 kr. over auktionsprisen”. Og

vet diskuteret i det såkaldte plasmacy-

er smitte på farmen. Men kommer op-

når man vinder en præmie på en udstil-

tose-fællesskab. Især hvis det betyder, at

ringningen, så ved hun endnu ikke, hvor-

ling, så kan man tænke, ”det er godt

der er dyr at få i februar.

dan hun vil håndtere det.

gået”. Alle de år, hvor jeg har vundet en

– Jeg går altid og frygter, at jeg skal teste

præmie, ja, så kan jeg jo kun være ked

positiv i februar, for der er der jo ingen

– Jeg kan godt forstå - selv om det må-

af det, for det er jo ens avlsdyr, man har

dyr at få. Så bedre muligheder for at få

ske er uforståeligt for nogen, der aldrig

vundet på. Dem som skulle have siddet

dyr der, ville være en hjælp for mange,

har prøvet det - hvorfor der er nogen,

ude på farmen om vinteren, siger An-

siger Annette Rørbæk Pedersen. Hun

som ikke sanerer. Nogle heroppe har

nette Rørbæk Pedersen.

understreger dog, at det at købe sane-

saneret 15 gange de sidste 20 år uden

ringsdyr, ikke bare er noget hun gør. Det

held. I efteråret 2009 testede jeg ren og

er en tillidssag.

fik lov til at fodre minkene om vinteren.

Derfor tænker hun også i kvalitet, når hun køber saneringsdyr. I efteråret 2008

I februar 2010 var der én reagent. Den

var hendes mink, for første gang siden

– Man hører jo så mange rygter om folk,

og alle de mink, der sad omkring den,

hun overtog farmen, ikke testet positive

der bliver snydt, eller avlere der beholder

blev aflivet. Jeg skulle så teste hanner

for plamacytose, men da naboens farm

det gode til dem selv, så for mig er det

efter parring og alle tæver på farmen, før

faldt, valgte hun at sanere alligevel.

vigtigt, at jeg har et tillidsforhold til dem,

de fik hvalpe - ingen reagenter. Så alle

jeg køber dyr af, siger hun.

tæver efter de havde fået hvalpe - ingen

– I efteråret 2008 var jeg gravid, og jeg

reagenter. Derrfor blev jeg A-farm, men

kunne simpelthen ikke overskue, at jeg

Hendes nuværende avlsdyr blev købt

i september 2010 fik jeg 59 reagenter,

måske ville teste positiv i februar, hvor

hos en avler, der inviterede hende ned

som var spredt i hele farmen. Så hvad

jeg ville være virkelig stor. Samtidig var

og se dyrene, og som hun aftalte en fast

jeg gør, hvis jeg kun har én reagent, det

mine dyr ikke af den kvalitet, jeg gerne

pris på dyrene med. Det giver tillid, og

ved jeg ikke, siger Annette.

ville have, så jeg kunne lige så godt få det

det er den slags tillid, der skal til, hvis

gjort, mens der var nye dyr at få. Jeg ved

et saneringssupermarked skal fungere,

Hun har dog et råd fra sin far, der altid

godt, at det måske virker skørt at købe

mener hun.

sagde, at hvis der er mere end 10 rea-

god kvalitet, når jeg har saneret så mange

genter, og de er spredt ud over farmen,

gange. Men et eller andet sted er jeg må-

Man løber tør for ideer

kan man ikke teste sig ud af problemet.

ske alligevel lidt bange for at tro for meget

Lige nu har Annette Rørbæk Pedersen

Så det kommer helt an på situationen.

– forstået på den måde, at når jeg bliver

som sagt en god fornemmelse omkring

I øvrigt efterspørger hun et ’Tjek på

sygdomsfri, så holder det måske ikke

hendes dyr. Goldtæverne testede nega-

rengøringen’-skema i stil med ’Tjek på

evigt. Så jeg skal nå en vis kvalitet hurtigt,

tiv, og hun håber, 2011 bliver året uden

farmen’. Det kan være en måde for smit-

siger Annette Rørbæk Pedersen.

sygdom. Alligevel lurer frygten.

tede farme at huske hver ting og område, når der skal gøres rent.

Hun har ikke selv haft de store problemer

– Jeg håber inderligt på kun at få sms’er

med at skaffe nye dyr, men alligevel er

fra laboratoriet i år. Ingen opringninger,

Uanset hvad efteråret og vinteren brin-

hun positiv overfor ideen om et sane-

griner Annette Rørbæk Pedersen.

ger, har Annette Rørbæk Pedersen ingen planer om stoppe som minkavler, men hun indrømmer, at det godt kan være svært at blive ved at motivere sig selv.

Annette Rørbæk Pedersen •

Har haft Sandager Minkfarm i fem år.

– Jeg gør jo alt, hvad jeg kan og skal for

Har saneret fire gange.

at undgå smitte. Jeg kan ligge søvnløs

Har 1.000 tæver, men har en ansøgn-

og overveje, hvad jeg ellers kan gøre,

ing på at få 200 mere samt tilladelse til at bygge en ny, lukket hal liggende i miljøklagenævnet •

Har Brown, White og lidt Palmino-mink.

Er gift og har to børn.

men jeg må indrømme, at jeg er ved at løbe tør for ideer, siger hun uden dog at ville opgive kampen. – Jeg er ikke ved at give op, sygdommen skal ikke slå mig. Jeg bliver ved med at håbe.

34

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDYRAVL


Pigvogn: Til afkøling af skind efter flåning

Krybbe:

Skindbøjler

Til pakning af rå skind

Hyldevogn:

Kapacitet 150 ­ 200 skind

Bøjlevogn Tanerondel:

Silo skraber:

Længde: 220 cm. eller 320 cm.

Multipumpen:

Pumpen har lang levetid p.g.a. unik opbygning. Passer i næsten alle maskiner på markedet

Ladvogn:

Gødningsspade:

Sorterfælder:

Kapacitet: 45 Stk. taner

Flytterør / Rørholder:

Til transport af skindkasser og skindbakker i Pelseriet

Til udmugning i buret Rustfri stål

Til påsætning af skind og som taneholder før taning.

Bruges til fangstrør, kan monteres på aflivningsvogn, fodermaskine eller lign.

Flyttefælde:

3 Størrelser X­Plus tæve, X­Plus han og XL­Han

STÆRK kvalitet med nyt unikt lukkesystem

Fodernæb: Ø38, Ø43

Foderhåndtag: 5,5Hp benzinmotor: Perfekt til aflivning

GasUnit:

Nem og enkel måde at, aflive syge og skadede dyr på farmen. Kapacitet ca. 125 aflivninger pr. flaske. Flaske: Returflaske, kan genfyldes.

Ergonomisk foderhåndtag, der minimere belastning i arm og skulder ved fodring

9 Hp højtryksrenser:

Benzindrevet højttryksrenser, til rengøring hvor der ikke er strøm tilgængelig. Fås også som 6,7 Hp.

Postkasse med sug:

Til aflivning af mink. Sug kan tilkøbes til postkassen Rustfri røgrenser med røgrør. Passer til alle kasser, filteret er let at udskifte.

Røgrenser til aflivningsvogn

2M ­ Group A/S

Multipumpen | 2M ­ Design | 2M ­ Industri | 2M ­ Byg

Vadehavsvej 3, 6852 Billum ­ Tlf. 75 25 99 98 ­ Fax 75 25 99 97 Email: post@2m­group.dk ­ www.2m­group.dk

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

35


CO2 fra Yara Praxair Aflivning af mink skal ske hurtigt og smertefrit

Det skal også være lettest muligt for dig - og samtidig sikre dig helt uskadte skind. CO2 fra Yara Praxair indfrier alle dine krav • CO2 får minken til hurtigt at miste bevidstheden – og kort herefter livet. • CO2 sparer dig for en masse arbejde i forbindelse med aflivningen. • CO2 er en ugiftig luftart, som du kan få leveret fra din Yara Praxair forhandler i 20 kg stålflasker eller 160 kg batteri.


Her kan du bestille CO2 til din minkfarm Jylland Brande Ilt og Gas A/S Jyllandsvej 19 7330 Brande Tlf. 9718 1580 Danco Oil A/S Ølstrupvej 6, Hee 6950 Ringkøbing Tlf. 8628 2366 Haderslev Ilt og Gasdepot ApS Hirsevej 14 6100 Haderslev Tlf. 7452 3872 Herning Industrigas v/Mogens Jakobsen Hesselbjergvej 7 7400 Herning Tlf. 4051 6772 gasbestilling@ herningindustrigas.dk IJ Rengøring Bindslevvej 57 9881 Bindslev Tlf. 9893 8466 Kolding Ilt & Gas A/S Nordager 19 6000 Kolding Tlf. 7550 7577 Kosan Gascenter v/Per Nørby ApS Indkildevej 2-4 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 9966 Kosan Gascenter Østjylland Povl Guldager ApS Grønlandsvej 28D 8700 Horsens Tlf. 7562 8008 Optimera Danmark Tim Svensgaardvej 9 6980 Tim Tlf. 9674 7576

Rønde Industriteknik A/S Ydesmindevej 1 8560 Kolind Tlf. 7020 9010 Skive Ilt og Gas Ove Jepsen Væselvej 106 7800 Skive Tlf. 9752 5612 Special-Butikken Arne Bredahl A/S Engdahlsvej 12, Birk 7400 Herning Tlf. 9712 2599 Special-Butikken, Ribe A/S Industrivej 6 6760 Ribe Tlf. 7542 3288 Svejsecenter Syd Bygaden 4, Asserballe 6440 Augustenborg Tlf. 7447 3545 Sydvestjysk Indkøb A/S Tarp Hovedvej 58 6715 Esbjerg N Tlf. 7516 7666

Fyn Fyns Svejseteknik ApS Smedeløkken 10-12 5330 Munkebo Tlf. 6311 5600

Sjælland Electroma ApS Svejsemaskiner Formervangen 22 2600 Glostrup Tlf. 4342 2100

Vores landsdækkende forhandlernet er vores forlængede arm i dit nærområde. Kontakt din lokale forhandler for at få råd og vejledning eller for at bestille CO2 til din minkfarm.

Kosan Gascenter, Jan Kirkeby A/S Kongstedvej 2d 4200 Slagelse Tlf. 5852 0550 Lystrup Grossisten A/S v/ Erik Lystrup Nystedvej 27 4930 Maribo Tlf. 5475 5085 Tage E. Olsen Valdemarsgade 92 4760 Vordingborg Tlf. 5537 1105

Transmotor ApS Lemtorpvej 13-17 7620 Lemvig Tlf. 9664 0977 Værktøjssalget Eventyrvej 26 9700 Brønderslev Tlf. 9880 1990 Yara Praxair er et skandinavisk industrigasselskab. Vi er et Joint Venture selskab mellem det globale kemikalieselskab Yara International ASA og Praxair, Inc, som er et af verdens førende industrigasselskaber. Vi producerer, leverer og markedsfører CO2, industrigasser, medicinske gasser, specialgasser samt tøris til de fleste industrier i Danmark. Vores målsætning er at tilbyde tilpassede løsninger i samarbejde med vores kunder og partner. I tillæg til gas tilbyder vi også installation og vedligehold af gas relateret udstyr monteret hos kunderne.

P. Conradsen A/S Knivholtvej 4 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 2020

Yara Praxair A/S Røde Banke 120 7000 Fredericia Tlf. 7620 8800 www.yarapraxair.com


Projektleder Trine Hammer Jensen (th.) og Anne Sofie Hammer på et tidligt tidspunkt i det fireårige plasmacytoseprojekt, hvis formål er at identificere årsagssammenhænge for smitte og reintroduktion af virus på minkfarme. Foto: Nicolai Lorenzen

Midtvejsstatus på Plasmacytoseprojektet Det fireårige forskningsprojekt ’Molekylærbiologisk diagnostik af plasmacytosevirus i minkvæv og miljøprøver’ har rundet det andet år, og vi gør derfor midtvejsstatus. af ­plasmacytosevirus nu etableret og

Et tidligere forskningsprojekt i 2004-

anvendes rutinemæssigt sammen med

05, ledet af seniorforsker Laurids S.

sekventering – i daglig tale også kal-

Christensen, identificerede to plasm-

det typebestemmelse. Det kaldes en

acytosevirus-hovedtyper (1 og 2) med

sekventering, fordi man kigger på den

et antal undertyper. Der er større gene-

nøjagtige rækkefølge af virus-dna’s

tiske forskelle mellem type 1 og 2, men

byggesten. Denne rækkefølge (sekvens)

den praktiske betydning kendes ikke.

Som tidligere beskrevet i septem-

kan variere med helt ned til én bygge-

Både det tidligere projekt og dette har

bernummeret af Dansk Pelsdyravl

sten og disse forskellige rækkefølger

vist, at den mest udbredte type virus

(2010) er PCR-metoden til påvisning

benævnes typer (se figur 1).

på minkfarme i Nordjylland er type 1. I

plasmacytose Af Trine H. Jensen, KOPENHAGEN DIAGNOSTIK OG Mariann Chriél, Jakob Harslund og Anne Sofie Hammer, DTU Veterinærinstituttet trj@KOPENHAGENFUR.COM

38

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDYRAVL


!"

#" Figur 1: A) et stykke DNA på 30 basepar (A,C, G,T) hvor den øverste streng/linje afviger med i et basepar (G/A) fra den nederste. B) Når det stykke ’oversæLes’ Ml aminosyre ses en mindre ændring (V/I).

det første projekt blev mange forskel-

koncentrationen af virus i de undersøgte

$%&'(")*"" prøver af luft, jord, flæskeklanner mm. er KONKLUSIONER FRA mindre variation i disse undertyper i det for lille, om metoderne ikke er følsomme PLASMACY TOSEPROJEKTET !+ ,-".-/00,"12!"34"56"78.,38("9!:;:"<:=+">?@("A,B"C?,(.-,".-(,B&DE%BF,"8G?%&,("H materiale, der er indsamlet 2008-2010, nok, eller eventuelt en kombination af • Næsten 100 prøver fra forskellige minkidet,-"78.,38("9<D!+"G(8"A,B"B,A,(.-,I"" type 1,0 er blevet påvist i hovedbegge dele, vides ikke. Eftersom der farme med plasmacytose blev sekventeret (typebestemt) i perioden 2008parten af det indsamlede materiale (77 ikke pt. er mulighed for at øge metodens #+ 24("A,-".-/00,"J@?,(.KL,.J"ME"8H%B@./(,".,.",B"H%BA(,"KBA(%B&"9NDO+I" 2010. 77 pct. af disse var type 1,0. pct. af i alt 99 prøver). Betydningen af de følsomhed yderligere, har vi besluttet lige undertyper fundet, men der er en

forskellige undertyper kendes ikke men

at koncentrere den sidste fase af dette

har formodentlig ikke nogen praktisk be-

projekt om andre diagnostiske aspekter

tydning, da der ikke er forskel, når dna’et

af plasmacytose.

’oversættes’ til den funktionelle del af

• Den absolut dominerende type er type 1. • Der er minimal forskel på de forskellige undertyper af plasmacytose, og hvis der er en praktisk betydning kendes denne ikke.

genomet (aminosyrer). Men typerne

I Veterinærinstituttets forsøgsdyrsfa-

har tiltrukket sig en del opmærksomhed

ciliteter på Lindholm har vi i et halvt år

med henblik på en mulig anvendelse i

haft et infektionsforsøg, hvor 36 mink

smitteopsporingsarbejdet.

blev inficeret med plasmacytosevirus type 1,0. Hver anden måned blev 12

• Der er etableret en stabil metode til at finde plasmacytosevirus i gødnings­ prøver. • For at undersøge det kroniske sygdomsforløb for plasmacytosevirus, herunder spredning af virus i minken, tidspunkter

Imidlertid gør de mange ens undertyper

mink aflivet for at følge spredning af

anvendelsen til smittesporing vanskelig.

­plasmacytosevirus i de forskellige or-

et smitteforsøg på Lindholm. I alt 36

Når alle prøverne, der blev indsamlet i

ganer. Smitteforsøget på Lindholm er

mink indgik i forsøget som har varet et

2010, er analyseret, vil hele materialet

afsluttet, og de sidste mink blev aflivet

halvt år.

blive vurderet i en sammenhæng. Som

i februar. Blodprøverne er løbende ble-

eksempel på disse variationer i typerne

vet undersøgt for antistoffer og virus,

kan nævnes et meget interessant fund

og resultaterne vil blive sammenfattet

fra de farme, der fandtes smittet i Him-

snarest. Ligeledes er det store analyse-

tak for indsatsen

merland i denne vinter. Her blev fundet

arbejde med organer, svaberprøver fra

En stor tak til de mange minkavlere, som

en ny undertype, der kun varierer med

mundhulen, opsamlede gødningsprøver

har bidraget med mink og til Jørgen Øster-

én byggesten i forhold til type 1,0.

og forskellige miljøprøver fra stalden på-

gaard for indsamlingen af de mange mink,

begyndt. Når dette arbejde er afsluttet, vil

der muliggør forskningsprojektet. Tak til

Miljøprøver

det blive rapporteret i Dansk Pelsdyravl.

Det har desværre ikke været muligt at påvise plasmacytosevirus i de indsam-

sidste halvdel af projektet

lede miljøprøver med undtagelse af

Databehandling og sammenfatning af

gødningsprøver. Hvorvidt det skyldes, at

forsøgsresultater og laboratorie-

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

for virus-udskillelse mv. blev der udført

Laurids Siig Christensen for samarbejde omkring typebestemmelse og Ulrich Bay Gosewinkel for hjælp vedrørende indsamling af miljøprøver.

39


analyser fra forsøget på Lindholm, både virologisk, patologisk og statistisk, vil fylde en stor del af den sidste fase af projektet. Herunder også forsøg på videreudvikling af real time-PCR, som er en lidt hurtigere og kvantitativ PCR til bestemmelse af forekomst af plasmacytosevirus. Med kvantitativ menes, at metoden ikke alene bestemmer om der er virus, men også kan anvendes til at kvantificere mængden. Mulighederne for at anvende filterpapir til indsamling af prøver til PCR-diagnostik vil blive afprøvet. Desuden vil det være ønskeligt at kunne anvende metoderne til smitteopsporing og dermed kunne følge udviklingen i spredningen af plasmacytosetyperne i nye udbrud. Denne mulighed er ikke mindst interessant i lyset af den variation, der er fundet omkring infektionerne i Himmerland i forhold til Vendsyssel. Undersøgelser af vilde mårdyr som mulige smittebærere vil også blive prioriteret. Dette skyldes, at plasmacytosevirus er påvist i vilde mink fra Bornholm, samt i en ilder fra Jylland. Disse typer er dog indbyrdes meget forskellige, og forskellige fra de plasmacytosestammer, der er fundet i farmede danske mink. Det indebærer, at der skal gennemføres flere molekylærbiologiske analyser. Tidligere studier (Alexandersen m.fl. 1985) har vist, at katte kan være potentielle smittebærere og derfor vil vi teste katte for forekomst af plasmacytosevirus modtaget fra minkfarme med mange reagenter. Desuden undersøges alle mårhunde og andre vilde mårdyr, som laboratoriet modtager, for ­plasmacytose.

Ny dyrlæge i Kopenhagen Fur Trine Hammer Jensen, 37, er blevet ansat som dyrlæge på Kopenhagen Diagnostik (tidl. Dansk Pelsdyr Laboratorium) i Glostrup. Hun kommer fra en stilling på Veterinærinstituttet i Aarhus, hvor hun arbejdede med diagnostik af pelsdyrsygdomme i næsten fem år.

PCR-METODEN TIL KOPENHAGEN DIAGNOSTIK? PCR-metoden, der kan påvise plasmacytosevirus, er

Inden for de seneste tre år har Trine desuden været tovholder i projektet molekylærbiologisk diagnostik af plasmacytoseevirus i minkvæv og miljøprøver, som tidligere har været omtalt i fagbladet Dansk Pelsdyravl. Trine Hammer Jensen har primært beskæftiget sig med pelsdyr, men har dog også haft tre år i praksis i det nordjyske.

indført på Veterinærinstituttet i Aarhus, men det ligger allerede fast, at dette arbejde i nær fremtid skal flyttes fra

Det bliver en del af opgaven i Kopenhagen Fur at være

Aarhus til København.

med til at opbygge et netværk med de dyrlæger, som efter at sundhedsrådgivningerne er trådt i kraft, har valgt at

40

Med ansættelsen af Trine Hammer Jensen på Kopenha-

indgå rådgivningsaftaler med de danske pelsdyravlere.

gen Fur arbejdes der nu på at etablere samme PCR-diag-

 

nostik på Kopenhagen Diagnostik i Glostrup. Metoden

Trine Hammer Jensen vil over det næste trekvarte år

skal bruges som supplement til den velkendte antistof-

skulle overtage det arbejde, som nuværende dyrlæge

test i tilfælde af, at screeningen med antistof-testen påvi-

Claus Willadsen har varetaget, da han til næste år har

ser reagenter på en farm.

valgt at gå på pension.

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDYRAVL


Over 100 forskellige redskaber på lager

Gylleskraber

Kalkspreder

Sandspreder

Højtryksrenser

Rendeskraber

Gravearm

Halmudlægger med dobbelt så stor kapacitet

Dobbelt halmrive

samarbejder med

Sakserive

Rotorklipper

- din lokale og selvstændige boligbutik

Er du en af de mange... … der siden årsskiftet har oplevet aktiemarkedernes voldsomme fald og derved udhuling af formuen/ pensionsopsparingen? … eller er du blevet nervøs for dine indlånsmidler? … så er der hos os nogle rigtig gode alternativer til investering

23% fald i C20 indeks (udvikling i de danske aktiekurser fra 11.0 1.2011 til 10.08.2011). Kilde: Euroinves tor.dk

Statsaut. ejendomsmægler, MDE Torvegade 5e · 6950 Ringkøbing · Tlf. 97 32 30 22 · www.bcvj.dk

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

41


SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK PELSDYRAVL Hvalpesygen er dukket op igen efter fire år, og så er der fundet plamacytose-reagenter i 25 farme. Til gengæld er ingen af de 15 farme syd for Limfjorden, som fik konstateret plasmacytose i fjor, faldet i år. Sygdomme tekst: Dyrl æge Cl aus M. Will adsen CMW@KOPENHAGENFUR.COM

omkring Sæby. Blandt disse farme er

var forventeligt, idet de to dele af farmen

der i de seneste 4 år sket en væsentlig

har fælles gylleanlæg – 30 pct. reagenter

forbedring i plasmacytose-situationen.

ved testning af 720 prøver. I endnu en

Forskellen mellem forløbet i de to grup-

nabofarm er fundet en enkelt reagent i

per kan have mange årsager, men det vil

august.

være rimeligt at mene, at den forholdsvis I maj–juni 2011 har Kopenhagen Diagno-

høje saneringsprocent blandt farmene i

Og så kan vi glæde os over, at der ikke i

stik undersøgt knapt 490.000 blodprøver

Sæby-området har spillet en afgørende

nogen af de 15 farme syd for Limfjorden,

fra i alt 1.459 farme. For hovedparten af

rolle.

farmene har det drejet sig om den ob-

hvor der i forrige sæson blev der konstateret plasmacytose og af hvilke 13 farme

ligatoriske goldtævetest, dvs. testning

REAGENTER VED GRENÅ

sanerede ved sæsonens udgang, er fun-

af minimum 10 pct. af avlsdyrene. En

Uden for bekæmpelseszonen er der i

det reagenter i indeværende sæson.

del nordjyske farme har dog foretaget

denne omgang fundet reagenter i to

yderligere testning af avlsdyr. Omkring

farme beliggende tæt ved hinanden godt

Andre smitsomme sygdomme

150.000 dyr er testet i forbindelse med

10 km nordvest for Grenå. Smittegangen

I midten af juli fik Kopenhagen Diagno-

salg/flytning; heraf er ca. 75.000 dyr

her er ganske klar, idet den ene farm i

stik meddelelse om det første udbrud

gået til udlandet, især til Polen. Der er

november/december 2010 havde mod-

af virusinteritis, og frem til 15. august er

fundet reagenter i prøver fra i alt 25

taget dyr til pelsning fra en farm nord for

der rapporteret i alt 9 udbrud, hvilket er

farme.

Randers, hvor der ved hantesten i januar

nogenlunde det samme antal som for

blev fundet 50 pct. reagenter. Umiddel-

den tilsvarende periode i fjor. I skrivende

I den nordjyske bekæmpelseszone blev

bart efter konstateringen af reagenter i

stund er vaccinationshistorie og syg-

der påvist reagenter i 23 farme (16 i

den sidstnævnte farm blev der foretaget

domsforløb ukendt for to besætninger.

2010). I 19 af de pågældende farme var

totaltest i farmen ved Grenå. Ved denne

I 6 farme var hvalpene enten ikke blevet

der fundet reagenter i forrige sæson, og

lejlighed fandtes ingen reagenter; men

vaccineret, da problemerne startede,

6 af disse 19 havde saneret ved sidste

ved goldtævetesten fandtes reaktion

eller der var vaccineret 1-2 uger forin-

sæsons afslutning. Af de resterende 13

i knap 40 pct. af prøverne fra farmen

den – på besætningsplan kan man først

farme havde de 12 reagenter i februar-

samt fra en farm ca. 200 meter borte,

regne med acceptabel beskyttelse 2-3

testen i år. 19 af reagent-farmene ligger

hvor samme avler også har dyr. Denne

uger efter vaccination. Dødeligheden

i området umiddelbart nordvest for Fre-

farm gennemskæres af en kommunevej,

har varieret fra stort set ingenting til 1,5

derikshavn.

og avleren har kun indsat dyr i den del

pct. af hvalpene. I den sidste farm var

af farmen, som ligger på den ene side

der vaccineret ca. 3 uger forud; her var

Som det fremgår af tabellen har netop

af vejen, mens den del af farmen, som

tabene minimale.

dette område gennem hele perioden

ligger på den modsatte side af vejen,

2003-2010 været hårdt ramt af plasm-

drives af en anden avler. Blandt godt

Efter knap fire år uden hvalpesyge er

acytose. Til sammenligning er der i den

800 prøver indsendt af den anden avler

sygdommen tilsyneladende igen dukket

anden tabel anført de tilsvarende tal for

i slutningen af maj viste [kun] to prøver

op, idet der sidst i august blev påvist

en i mange henseender sammenligne-

reaktion for plasmacytose. I august var

hvalpesygevirus i 3 kadavere indsendt

lig gruppe, nemlig farme beliggende

situationen betydelig forværret, hvilket

fra en [uvaccineret] midtjysk farm.

42

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDYRAVL


Nr. 6. SEP TEMBER 2011

43


På trods af at de undersøgte dyr både

kun i perioden fra sidste halvdel af

holdes. Behandlingsperioden er 5 dage.

i levende live og ved obduktionen på

september til pelsningen er overstået.

Af og til dukker sygdommen op igen

laboratoriet i Aarhus viste typiske tegn

Avlere, som har vaccineret deres be-

nogle uger efter overstået medicinering,

på hvalpesyge, har sygdommen indtil nu

sætning mod sygdommen på anbefalet

og behandlingen må i så fald gentages.

haft et meget behersket forløb, idet der

vis, har ingen grund til bekymring, for

Det er meget vigtigt, at den enkelte

efterfølgende ved grundig gennemgang

her i landet er der ikke set udbrud i vac-

behandlingsperiode ikke overstiger 5

af hele besætningen kun er fundet gan-

cinerede farme. I uvaccinerede farme

dage, da de bakterier, som er årsag til

ske få dyr med tegn, som peger i retning

skal man derimod være meget på vagt,

sygdommen, meget hurtigt bliver sulfa-

af hvalpesyge. Om dette varer ved, vil

så der kan sættes ind med medicinering

resistente. På grund af muligheden for

tiden vise. Straks efter konstateringen

via foderet, så snart de første tilfælde er

hurtigt opstående resistens er det også

blev hele besætningen vaccineret.

observeret.

klogt i risiko-perioden ikke at anvende

I år er der endnu ikke rapporteret ud-

Erfaringerne fra de seneste år viser, at

som kan klares med andre antibiotika.

brud af smitsom lungebetændelse, men

kun præparater indeholdende ’sulfa-

Så har man altid et effektivt middel i

risikoperioden nærmer sig med raske

trim’ (sulfonamid plus trimetoprim) er

baghånden, hvis der skulle udbryde

skridt. Sygdommen forekommer hele

effektive mod sygdommen. Både dosis

smitsom lungebetændelse.

året; men i reglen ses alvorlige udbrud

og behandlingsperiode skal nøje over-

sulfa-præparater mod infektiøse lidelser,

Området nordvest for Frederikshavn Sæson 2003 Antal farme i alt

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

27

27

28

28

28

28

28

28

50.329

51.159

51.740

55.030

58.920

59.487

55.221

56.435

1864

1895

1848

1965

2104

2125

1972

2016

Antal farme med reagenter

20

22

14

16

17

17

13

23

% farme med reagenter

74

81

50

57

61

61

46

82

9

21

7

13

14

12

4

10

45

95

50

81

53

71

23

43

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Antal avlstæver i alt Gennemsnit pr. farm

Antal reagent-farme saneret % Reagent-farme saneret

Området omkring sæby Sæson Antal farme i alt Antal avlstæver i alt Gennemsnit pr. farm

31

30

30

31

31

30

30

30

49.340

48.916

51.234

55.167

57.684

56.608

56.036

56.554

1592

1631

1708

1780

1861

1887

1868

1885

Antal farme med reagenter

18

26

11

17

5

4

2

3

% farme med reagenter

58

87

37

55

16

13

7

10

Antal reagent-farme saneret

11

26

10

17

4

4

0

1

% Reagent-farme saneret

61

100

91

100

80

100

0

33

44

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDYRAVL


Automatisk udskrabning i gyllerender

Frostfrie cirkulationsvandingssystemer

■ Med automatisk udskrab i gyllerenderne får du mange fordele og lettere arbejdsgang.

Drikkeventil

■ Mindre ammoniak fordampning. ■ Bedre klima i minkhallerne. ■ Mindre og lettere arbejde ved renderne.

Udmugningssystemer

■ Bagskyls- og vakuumudmugning. ■ Automatisk udskrab i render samt gylle separering. ■ Renovering af Vacum gyllepumper - servicering af BIECO anlæg.

Principskitse for cirkulationsvandingsanlæg

Fremløb til drikkeventiler Returvand fra drikkeventiler

■ Indbygget hvalpeskål. ■ Minimal vandspild. ■ Rustfri stålstift.

Cirkulationsvandingssystemer Med cirkulation sikres frisk tempereret drikkevand året rundt. Om sommeren afkølet vand og ved vinterdrift frostfrit vand.

Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..!

Transportør: Passer perfekt sammen med GasBox'en. Fås som 2,4 eller 3 meter

Autotæller:

Aflivningsvogne: Co2 og kulilte vogne i 1200 og 1500 mm.

El­Mover:

GasBox:

Elektrisk med variabel hastighed frem og tilbage. Kan køres fra begge ender

• Hydraulisk med tip. • Frem og Bak. • Ergonomisk Tilbehør til GasBox kan tilkøbes.

Mange muligheder

2M ­ Group A/S

Multipumpen | 2M ­ Design | 2M ­ Industri | 2M ­ Byg

Vadehavsvej 3, 6852 Billum ­ Tlf. 75 25 99 98 ­ Fax 75 25 99 97 Email: post@2m­group.dk ­ www.2m­group.dk

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

45


KONTROL­RAPPORTERNE BLIVER PÆNERE Der er blevet længere mellem indskærpelser og påbud fra Plantedirektoratets kontrollanter - men det er stadig ikke godt nok.

DYREVELFÆRDSKONTROL AF MICK MADSEN

Pedersen, formand for Dansk Pelsdyr-

rede har iværksat samt de kommende

avlerforening.

uddannelseskrav til minkavlere vil kunne medvirke til at forbedre dyrevelfærden

Han hæfter sig ved, at Plantedirektora-

yderligere. Jeg er heller ikke i tvivl om,

tets kontrollanter kun finder meget få

at den enkelte avler lægger sig i selen

reelle sår og skader på mink. Alligevel

med hensyn til at skabe gode forhold for

Danske minkavlere er blevet bedre til at

er formanden ikke helt tilfreds, for de

dyrene og dermed overholde gældende

overholde de gældende regler for dyre-

mindre forseelser fylder for meget og

regler, siger Per Henriksen, som i øvrigt

velfærd. De seneste tal, som er baseret

giver, retfærdigt eller ej, anledning til

opfordrer avlerne til at følge de anbefa-

på Plantedirektoratets kontrolrapporter

for meget negativ omtale i medierne:

linger, som kommer fra Dansk Pelsdyr-

MIM@KOPENHAGENFUR.COM

foto: Jesper Cl ausen

fra 122 danske farme fra januar til maj

savlerforening.

2011, viser, at 94 farme slet ingen an-

- Jeg er ikke tilfreds, fordi tallet stadigvæk

mærkninger fik. Det svarer til 77 pct. af

er for højt. Nu har vi haft fuldt fokus på det

de kontrollerede farme, og dermed var

her i halvandet år, og jeg begriber ikke, at

der anmærkninger på 23 pct. af farmene.

der stadig mangler rør, hylder, halm eller

Det er stadig ’gamle travere’ som mang-

vindue i aflivningskassen nogle steder.

lende rør, hylder, halm og diverse regi-

Jeg synes, det er lidt et svigt over for fæl-

streringer, som der bliver givet flest ind-

lesskabet, men jeg vælger at tro på, at vi

skærpelser eller påbud omkring. I sidste

nok skal få de sidste med, siger han.

• En indskærpelse er en regelforklaring og en præcisering af, at gældende regler skal overholdes. Det

års totalkontrol var der anmærkninger til 50 pct. af farmene, så fremgangen er

FØDEVARESTYRELSEN: PLADS TIL

pæn, men det er nødvendigt, at det bli-

FORBEDRINGER

ver endnu bedre.

Veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Per Henriksen hæfter sig ved den positive ud-

- Mine avlerkollegaer har i det store

vikling i antallet af sanktioner. Han finder

hele taget situationen med den seriø-

det især positivt, at der findes færre mink

sitet, som den fortjener. De fleste har

med ubehandlede sår og skader i forbin-

forstået, at det er erhvervets langsig-

delse med kontrollen, men siger samtidig,

tede overlevelse i Danmark, som står

at der er stadig plads til forbedringer.

på spil, og jeg er virkelig glad for, at

er således en mild sanktion, som ikke følges direkte op af endnu et kontrolbesøg. Hovedparten af myndighedernes anmærkninger har været indskærpelser, og indskærpelserne tæller i statistikken. • Et påbud er en klar besked om, at noget på farmen skal bringes i orden. Et påbud følges op med et ekstra kontrolbesøg, hvor kontrollanten sikrer sig, at påbuddet er

erhvervet samlet set har formået at

- Jeg er sikker på, at de initiativer, som

forbedre tallene så markant, siger Tage

branchen og myndighederne alle-

46

INDSK ÆRPELSER OG PÅBUD

blevet efterlevet.

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDYRAVL


De fleste har forstået, at det er erhvervets langsigtede overlevelse i Danmark, som står på spil. Tage Pedersen, formand for Dansk Pelsdyravlerforening

Pct. farme med indsk ærpelser eller påbud

(Veterinærrejseholdets ekstra­ordinære kontrol af 140 farme)

2009

(Plantedirektoratets total­ kontrol af ca. 1.500 farme)

2010

(Plantedirektoratets kontrol af 122 farme, jan.-maj)

2011

% 0

20

40

60

80

100

* Langt hovedparten af indskærpelser og påbud er givet for manglende halm, rør eller hylde og mangelfuld medicin- og dødsfaldsregistrering. Indskærpelser vedr. hegning er ikke med i statistikken.

Indtil videre har der i 2011 været anmærkninger på 23 pct. af de danske pelsdyrfarme. Det er ikke godt nok, mener bestyrelsesformand Tage Pedersen.

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

47


DALUM LANDBRUGSSKOLE • G  rundlagt i 1862 som en højskole, men blev genåbnet som landbrugsskole i 1886. • E  lever kan både tage en uddannelse som landbrugsassistent, som faglært landmand, som jordbrugsteknolog samt diverse lederuddannelser på Dalum Landbrugsskole. • www.dalumls.dk

48

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDYRAVL


LANDBRUGSSKOLER FLOKKES OM MINKAVL Ved årsskiftet satte Kopenhagen Fur sig for at forsøge at få minkavl på skemaet på flere landbrugsskoler i Danmark. Det er lykkedes over al forventning.

REKRUTTERING AF MARIE GRABOW WESTERGAARD MGW@KOPENHAGENFUR.COM

som valgfag, mener, at Kopenhagen Fur har gjort det helt rigtige ved selv være

ASMILDKLOSTER LANDBRUGSSKOLE

opsøgende over for landbrugsskolerne.

• A  smildkloster Landbrugsskole blev

– Jeg vil gerne rose Kopenhagen Fur for,

• I 1908 var der 72 elever, som alle boede

grundlagt i 1908.

foto: Jens Tønnesen/L&F

Flere landbrugsskoler med minkavl på

at de selv har taget initiativ til at kontakte

skoleskemaet og flere landbrugselever

landbrugsskolerne. Det viser både os og

med mink som speciale. Det var målet,

de unge, at Kopenhagen Fur virkelig me-

da Kopenhagen Fur i vinter for alvor

ner det, når de siger, de er interesserede

besluttede sig for at sætte fokus på

i at få flere unge. Og det er en ros, jeg

medlemsnedgangen i Dansk Pelsdyrav-

gerne vil give både som forstander på

lerforening.

Gråsten Landbrugsskole, men også som formand for Danske Landbrugsskoler,

For med det stigende aldersgennemsnit

siger Peder Damgaard.

i foreningen og en meget lav tilgang af unge medlemmer skulle der handling til.

Han har også været glad for den kontakt

Derfor gik Kopenhagen Fur ved årsskif-

og hjælp, han har fået tilbudt lokalt fra

tet i gang med at kontakte landbrugssko-

lokalforeningen Syd- og Sønderjyllands

ler rundt omkring i landet.

Pelsdyravlerforening. Det har også været en betydende faktor for skolens

Som de eneste havde Asmildkloster

beslutning om at begynde at undervise

Landbrugsskole to særlige forløb med

i minkavl.

undervisning i minkavl på uddannelsen

på skolen, men i 1920 rundede skolen 100 elever, og i dag undervises 160 elever på skolen. • A  smildkloster Landbrugsskole var den første landbrugsskole, der fik et uddannelsesforløb inden for minkavl. I år er det ottende år i træk, de udbyder faget. • S  kolen tilbyder både uddannelse som landbrugsassistent, som faglært landmand, lederuddannelse og agrostudent. • www.agroakademiet.eu

GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE • Å  ret for grundlæggelsen af Grindsted Landbrugsskole er ukendt. • E  lever kan både tage en uddannelse som landbrugsassistent, som faglært landmand og lederuddannelsen på Grindsted Landbrugsskole.

til faglært landmand, og det fortsætter

MARKEDSFØRING GJORDE FORSKELLEN

de med at have. Men med lige omkring

Fra semesterstart i september kan ele-

110 minkavlere, der har meldt sig klar

verne vælge minkavl som valgfag på an-

til at modtage en landbrugselev, er det

det hovedforløb af uddannelsen ’faglært

nødvendigt med flere skoler, der tilbyder

landmand’ på Gråsten Landbrugsskole.

– Det hele startede faktisk med, at vi

undervisning og en større geografisk

Holdet har allerede fået otte forhåndstil-

havde en elev, Malene Petersen, der ville

spredning på skolerne.

meldinger, og Peder Damgaard regner

tage en lederuddannelse inden for mink.

med flere, når nyheden om ’mink-holdet’

Det fik vi så arrangeret, og samtidig blev

spreder sig.

vi kontaktet af Kopenhagen Fur, som var

Heldigvis har skolerne stået i kø for at lave både længere og kortere under-

• w  ww.grindls.dk

interesseret i et samarbejde, og så rul-

visningsforløb omkring minkavl – og på

Vil kommende landmænd hellere mere

lede bolden, siger uddannelsesleder på

flere undervisningsniveauer. I alt fire

østpå og modtage undervisning i mink-

Dalum Landbrugsskole Asger Clausen.

landbrugsskoler tilbyder nu undervis-

avl, er Dalum Landbrugsskole på Fyn nu

ning i minkavl.

også en mulighed. Både som valgfag på

Han forklarer, at det faktum, at Kopen-

andet hovedforløb som i Gråsten, men

hagen Fur selv laver en del af markeds-

Forstander på Gråsten Landbrugsskole

også på skolens lederuddannelse, som

føringen for uddannelser inden for min-

Peder Damgaard, en af de nye landbrugs-

er en overbygning til uddannelsen fag-

kerhvervet, har givet Dalum Landbrugs-

skoler der fra dette semester har minkavl

lært landmand.

skole mod på at starte en speciel linje på

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

49


GRÅSTEN LANDBRUGSSKOLE • Grundlagt i 1924 for at fejre Sønderjyllands genforening med Danmark. • Der var i starten 62 elever, men i dag er der plads til 160, hvoraf 130 kan bo på skolen. • Man kan både tage en uddannelse som landbrugsassistent, som faglært landmand og lederuddannelsen på Gråsten Landbrugsskole. • www.gl.dk

lederuddannelsen, som ligger ud over

nelsen undervist i minkavl. Forstander

kurser og efteruddannelse hos Kopenha-

valgfaget, elever kan vælge på andet

Kurt Østergaard regner med, at skolen

gen Fur og den nye lærebog, som bliver

hovedforløb.

laver nogle temaforløb, som kommer

færdig til oktober.

godt rundt om erhvervet. – Rent historisk har minkavl været et

– Jeg er naturligvis glad for, at skolerne

snævert område kun for potentielle

– Vi satser på at kunne lære eleverne om

vil være med. Men jeg er mindst lige så

kendere, men fordi Kopenhagen Fur har

årets gang på en minkfarm, så de kom-

glad for, at skolerne ikke kun vil under-

valgt at lave en rekrutteringskampagne,

mer godt rundt om både parring, udsæt-

vise, men give kvalitetsundervisning til

og vi havde erfaringen med Malene, så

ning og pelsning. Vi har også lige haft

de unge. Alle skoler har vist interesse for

føler vi, at tiden er moden til også at ud-

elever med på farmbesøg og besøg hos

kurser og efteruddannelse, og det viser

byde undervisning i pelsdyrerhvervet. Vi

Kopenhagen Fur i Glostrup, og det håber

mig, at de oprigtigt interesserer sig for

forsøger som skole hele tiden at udvikle

vi også at kunne med kommende hold,

at give god kvalitetsundervisning, ikke

os, og det her er en oplagt mulighed,

siger Kurt Østergaard.

bare at kunne tilbyde så mange fag som

siger Asger Clausen.

muligt, siger Hanne Kirkegaard. KVALITETSUNDERVISNING

På Grindsted Landbrugsskole tilbydes

Lederen af Fur Academy, Hanne Kir-

Så på bare et halvt år er det lykkedes at

der i første omgang ikke en specifik linje

kegaard, er meget glad for den store

opnå næsten alle af Kopenhagen Furs

for elever med interesse i minkavl. I ste-

interesse hos landbrugsskolerne, men

målsætninger på uddannelsesområdet.

det bliver alle elever på første og andet

hun er også glad for den interesse land-

Nu er det eleverne, der skal i gang. I gang

hovedforløb af faglært landmand-uddan-

brugsskolerne har vist over for tilbud om

med at lære om fremtidens minkavl.

OM LANDBRUGSSUDDANELSER • F  or at komme ind på uddannelsen som landbrugsassistent og faglært landmand kræves 9.-klasses afgangseksamen. • L andbrugsassistent-uddannelsen tager to år. • Faglært landmand med speciale inden for enten planteavl eller husdyr tager tre år og otte måneder. • For at komme ind på lederuddannelsen skal eleven være faglært landmand, og uddannelsen tager tre semestre, altså halvandet år at gennemføre. • A lle uddannelserne indeholder et grundforløb og minimum to praktikforløb som elev hos en landmand. • www.agroakademiet.eu

Langt flere landbrugsskoleelever får nu mulighed for at uddanne sig inden for minkavl. Dansk Pelsdyravlerforening håber på, at det vil sætte skub i et generationsskifte i branchen.

50

TIDSSKRIF T FOR DA NSK PEL SDYRAVL


FREMTIDENS KO ER EN MINK

K HUS antal t e s n r! æ Begr tikpladse k pra

Lige nu har 25 minkavlere ledige praktikpladser til 25 heldige landbrugselever. Gå ind på kopenhagenfur.com/landbrugselev og læs om dine fremtidsmuligheder i minkbranchen.

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

DANSK PELSDYRAVLERFORENING

51


Meningen med pilotprojektet er at indsamle viden om, hvad virksomhederne konkret har brug for. Det er en helt ny måde at arbejde på. Patrizia V. Christensen, marketing director, Kopenhagen Fur

Nyt udviklingsprojekt styrker modebranchen Kopenhagen Fur har sammen med Modezonen lanceret et nyt designprojekt, der skal hjælpe virksomheder til vækst.

design TEKST OG FOTO: JOSEPHINE HALD joc@KOPENHAGENFUR.COM

somheder, fordi disse virksomheder

scph, Ole Yde, Soulland og Barbara I

mangler et skub for at komme videre

Gongini. De blev valgt ud af de 15 virk-

med deres vækstplaner. Der er altså ikke

somheder, som havde meldt sig.

tale om et iværksætterprojekt, men et vækstfremmende initiativ.

Kristine Sele Reinhard fra Erhvervs- og Byggestyrelsens modezonen er også

Den 15. juni lød startskuddet på Kopen-

– Det er dem, der allerede er færdige

projektleder på Design Incubator. Hun

hagen Furs nye satsning Design Incu-

med skolen, og de har allerede startet

fortæller, hvorfor Modezonen gerne ville

bator, som er lavet i samarbejde med

deres egen brand og har meget po-

være med til projektet:

Modezonen. Modezonen er en oplevel-

tentiale. De er utroligt tit meget nyska-

seszone, der er oprettet af Erhvervs- og

bende, og derfor er de spændende for

– Vi havde længe gerne ville være med

Byggestyrelsen i 2008. Modezonens op-

os, siger hun.

til et incubatorprojekt. Vi var i gang med

gave er at ruste den danske modebranche til den globale konkurrence. Kopenhagen Furs marketing director

at undersøge mulighederne, da ModeHun forklarer, at hvis man har en trappe

zonen blev oprettet, men det faldt des-

med fem trin, står de udvalgte designere

værre sammen med finanskrisens start,

mellem andet og tredje trin.

så der var ikke nogen, der var villige til at

Patrizia V. Christensen er initiativtager til

investere i designprojekter, siger hun.

projektet. Hun forklarer, at de har valgt

Der er i første omgang valgt fem virk-

nogle små, men etablerede designvirk-

somheder ud. Det er Stine Goya, Jewl-

52

Derfor passede det dem godt, da Ko-

TIDSSKRIF T FOR DA NSK PEL SDYRAVL


penhagen Fur

Udover klippekortet har de hver især

og Patrizia V.

fået en mentor, som er specielt udvalgt,

Christensen

så det passer bedst til virksomhedens

– Vi håber på at få kommunen med i

kontaktede

behov. Grunden til, at det er sådan, er

næste runde. Det er blandt andet, fordi

Erhvervs- og

at undgå kasseløsninger og være mere

vi ser projektet som en mulighed for at

Byggestyrelsen.

fleksible.

skabe et mere dynamisk designmiljø i

– Det er det vækst-

– Vi ved, at de er rigtigt glade for det,

med fra starten og allerede fra etablerin-

lag, der er interessant, og det er en

de har fået indtil nu, og vi har fået nogle

gen af Kopenhagen Studio, siger Patrizia

fordel, at der er en privat aktør med i

rigtig gode tilbagemeldinger om, at det

V. Christensen.

Det kræver dog nogle flere investorer.

København. Det er noget, vi har arbejdet

form af Kopenhagen Fur, siger Kristine her har skubbet dem hurtigere frem. Det Sele Reinhard. er selvfølgelig rigtigt godt at høre, siger Patrizia V. Christensen.

Kristine Sele Reinhard er enig og lægger vægt på, at det er vigtigt, at branchens viden kommer længere ud.

Designerne er positive

De fem virksomheder får nogle for-

Investorer skal sikre fremtiden

skellige redskaber, så de kan få mest

Lige nu er projektet stadig på prøve, og

– Modebranchen har haft et ry for at

muligt ud af projektet. Der er blandt

derfor er der stadig meget for Kopenha-

være meget lukket, men det er vigtigt at

andet blevet lavet en klippekortord-

gen Fur og Modezonen at lære.

få den viden og de kompetencer, vi har,

ning. Den går ud på at virksomhe-

bredt ud, siger hun.

derne får fem klip hver, som de kan

– Meningen med pilotprojektet er at ind-

vælge at bruge, som de har lyst. For

samle viden om, hvad virksomhederne

Målet for fremtiden er også at brede pro-

hvert klip får de en hel dag med en

konkret har brug for. Det er en helt ny

jektet ud, så det kommer til at omfatte an-

ekspert, som kan hjælpe dem. Det

måde at arbejde på, og vi er også ved

dre designgrene som industrielt design.

giver virksomhederne mulighed for at

at lære, hvordan vi bedst gør det, hvis

skræddersy ordningen, så den passer

vi skal støtte disse virksomheder, siger

– Det kunne betyde et innovativt samar-

dem bedst muligt. Flere af virksom-

Patrizia V. Christensen.

bejde på tværs af designgrenene, siger

hederne har allerede brugt nogle af

Kristine Sele Reinhard. Design Incubator

deres klip, og de har alle udtrykt sig

Både hun og Kristine Sele Reinhard hå-

løber i første omgang indtil den 15. de-

meget positivt om ordningen.

ber, at projektet kommer til at fortsætte.

cember 2011.

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

53


GYLLEBEHOLDERE SKAL HAVE ALARMER

En række uheld med gylleanlæg, som har givet større eller mindre skader på det omgivende miljø, betyder, at der er kommet krav om bl.a. beholderbarrierer og alarmsystemer til gyllebeholdere i såkaldte risikoområder.

Miljøregler

registrere pludselige fald i overfladen i

1. oktober 2011 i stedet for at etablere en

Af KONSULENT MARIA BL ÆSBJERG OG RÅDGIVNINGSCHEF HANS HENRIK MØLLER

gyllebeholderen og meddele det elek-

beholderbarriere.

tronisk, for eksempel via en sms. En beholderbarriere er en jordvold eller en

UDEN FOR RISIKOOMRÅDET

betonmur omkring beholderen, som kan

De gyllebeholdere, der ligger i et fladt

holde gylle svarende til minimum den

terræn, skal ikke lave hverken beholder-

de senere år resulterede i en ændring

del af beholderen, der ligger over ter-

barriere eller terrænregulering. Men de

af ’Bekendtgørelse om husdyrbrug og

ræn, tilbage. Findes gyllebeholderen i

beholdere, som ligger mindre end 100

dyrehold for mere end tre dyreenheder,

risikoområdet, men mere end 100 meter

meter fra søer og vandløb, skal udstyres

husdyrgødning, ensilage m.v.’, som

fra søen eller vandløbet, kan beholder-

med et alarmsystem for pludselig fald i

trådte i kraft 15. februar 2011. Ændringen

barrieren erstattes af en terrænregule-

overfladen.

indeholder bl.a. krav om beholderbar-

ring, som kan tilbageholde mindst 25

rierer og alarmsystemer til gyllebehol-

kubikmeter gylle. En beholderbarriere

Hvis din gyllebeholder ligger i et skrå-

dere, som skal være opfyldt senest 1.

skal være mindst 30 meter fra naboskel-

nende terræn, og du er i tvivl om det

januar 2012.

let, hvilket kan give problemer for mange

er mere eller mindre end seks graders

af de beholdere, som ligger i tilknytning

hældning, kan du finde din farm og gyl-

til minkfarme i risikoområder.

lebeholder under ’Arealinformation’ på

HHM@KOPENHAGENFUR.COM

foto: Hans Henrik Møller

En række uheld med gyllebeholdere

De nye regler har størst betydning for de gyllebeholdere, som ligger i et så-

www.miljoeportal.dk. Der vil du kunne

kaldt risikoområde. Et risikoområde er

Lovgivningen giver mulighed for af lave

se, om terrænet er mere eller mindre

et område, hvor terrænet har en gen-

en plan for afvikling af beholderen inden

end 6 grader. Det mest sikre er dog en

nemsnitlig hældning på mere end seks grader fra beholderen mod et vandløb eller en sø. Hvis beholderen desuden ligger mindre end 100 meter fra en sø eller et vandløb skærpes reglerne yderligere. Alle reglerne skal være opfyldt senest 1. januar 2012.

GÆLDENDE REGLER FOR GYLLEBEHOLDERE • Beholdere må ikke være udstyret med spjæld eller lignende med forbindelse til fortank, hvis gyllebeholderens højeste niveau er højere end fortankens højeste niveau. • Pumperøret skal sikres, så gyllen ikke kan pumpes ud, når pumpen ikke anvendes. Dette gøres ved at pumperøret svinges ind over beholderen og fastlåses, eller også skal den værre forsynet med en afspærringsventil.

INDEN FOR RISIKOOMRÅDET

En gyllebeholder, som befinder sig i et risikoområde og mindre end 100 meter fra en sø eller vandløb, skal udstyres med både et alarmsystem og en be-

• Pumpen skal være forsynet med en timer, der sikrer, at der ikke kan pumpes mere gylle fra beholderen, end det der svarer til en gyllevogn. Pumpning mellem beholdere kan foregå uden timer, hvis der i stedet er for eksempel manuel overvågning. • Gyllepumper skal være forsynet med en afbryder, som sikrer, at pumpen ikke kan sættes i gang utilsigtet. Afbryderen skal være låst, når pumpen ikke anvendes.

holderbarriere. Alarmsystemet skal

54

TIDSSKRIF T FOR DA NSK PEL SDYRAVL


Kravene til gyllebeholdere i nærheden af vandløb eller søer bliver skærpet med virkning fra 1. januar 2012.

konkret måling af højdeforskellen og

risikoområde og mindre end 100 me-

indsendt. Plan for afvikling skal være

afstanden mellem beholder og vandløb

ter fra sø eller vandløb, skal der enten

indsendt senest 1. oktober i år.

eller sø. Omsat til almindelige mål svarer

indsendes anmeldelse om etablering af

Ønskes du yderligere oplysninger om de

det til ca. 1 meter fald pr. 10 meter.

beholderbarriere eller en plan for afvik-

skærpede regler for gyllebeholdere, kan

ling af beholderen. Kommunen har ifølge

du kontakte Kopenhagen Rådgivning.

ANMELDELSE TIL KOMMUNEN

lovgivningen 14 dage til at behandle

Her kan du få svar på både placering af

Alarmsystem og terrænregulering kan

en ansøgning om beholderbarriere, og

beholderen, afstande til søer og vandløb

laves uden forudgående anmeldelse til

idet den skal være etableret inden den

og få hjælp til at lave en anmeldelse til

kommunen. Ligger gylleholderen i et

1. januar 2012, haster det lidt at få den

kommunen.

TILTAG I FORBINDELSE MED OPBEVARING AF GYLLE

Afstand til vandløb eller sø

Alarmsystem

Terrænændring

Beholderbarriere

Mere end 100m

Ja

Ja

Nej

Mindre end 100m

Ja

Nej

Ja

Mere end 100m

Nej

Nej

Nej

Mindre end 100m

Ja

Nej

Nej

Risikoområde: Over seks grader fald til vandløb eller sø* Ikke risikoområde: Under grader fald til vandløb eller sø* * Gælder kun for søer over 100 m2

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

55


GUIDE:

SÅDAN BLIVER DU AVLER-AKTIVIST Dyreretsbevægelsens tilhængere er gode til aktivisme. De er ganske få mennesker, men de laver så meget larm, at de har ændret lovgivninger. Der er dog ingen grund til, at pelsdyravlere ikke skulle kunne gøre det samme.

FARMBESØG

Selv om de politiske meldinger fra Dyre-

Der findes ikke så godt et argument

nes Beskyttelse tyder på, at organisatio-

for pelsdyravl som at invitere folk på

nen er vendt på en tallerken og ønsker

farm. Alle, der med egne øjne har set,

et forbud mod pels, er det ikke en

hvordan produktionen foregår, er klar

holdning som baglandet bakker

til at ændre en negativ holdning til er-

op om. Dansk Pelsdyravlerforening

hvervet. Ring eller skriv til lokale skoler

har fået mange positive tilkendegivel-

og foreninger og fortæl dem, at de er

ser fra medlemmer af Dyrenes Beskyt-

velkomne til at besøge

telse, og derfor er det også en god ide

din farm. Sørg også

at invitere din lokale afdeling af Dyrenes

for, at dit lokale

Beskyttelse.

netværk er klar over, at du gerne

Lokale politikere er også vigtige at få på

vil have

farmbesøg. For politikere gælder det, at de skal forsynes med argumenter på de kritiske spørgsmål, som pelsmodstanderne stiller - og den bedste måde at

ikke afholde dig fra at gå i gang – pels-

overbevise politikerne på, er ved at vise

modstanderne skriver også læserbreve.

dem virkeligheden. Invitér både byråds-

Desuden er avisernes debatsider sikker

politikere og folketingspolitikere, som er

læsning for politikere, fordi politikerne

opstillet i dit lokalområde. Invitationen

der får føling med den aktuelle debat, og

kan både være skriftlig og mundtlig,

hvad de eventuelt kan profilere sig på.

men det er oftest sværere for folk at sige nej, hvis du taler med dem.

Skriv læserbreve til enten lokale eller landsdækkende aviser og tjek debatsi-

besøg. På den måde kan netværket

Endelig skal du huske at bestille et

dernes retningslinjer. Hvis der f.eks. er

’Kom og besøg min minkfarm’-skilt

krav om, at læserbrevet højst må være

fra Kopenhagen, som kan stilles op ved

på 500 ord, så hold dig til 500 ord. El-

vejen uden for din farm. Skiltet kan du få

lers forkorter debatredaktøren bare dit

ved at kontakte Avlerservice på tlf. 4326

læserbrev, og du har ingen indflydelse

1215.

på, hvad der kommer med i avisen. Vær

hjælpe med at formidle kontakten til

ikke bange for stavefejl. Avisen skal nok

interesserede gæster. Hvis du gerne

LÆSERBREVE

vil have hjælp til at skrive en invitation,

Læserbreve er velsagtens den mest

kan du henvende dig til Kopenhagen

traditionelle form for aktivisme, man

Læserbreve kommer nemmere i avi-

Furs kommunikationsafdeling.

kan forestille nu om dage, men det bør

sen, hvis emnet er aktuelt. For tiden er

56

rette fejlene.

TIDSSKRIF T FOR DA NSK PEL SDYRAVL


økonomi det store emne, og her kan

dyreretsaktivisterne finder vej

pelsdyravlerne med fordel fortælle om

til debatterne hurtigere,

erhvervets store succes som eksporter-

end du kan nå at sige

skindudstillinger med pelsmodeopvisninger, som både har trukket lokale beboere og presse. Hvis din ide er

hverv – og hvorfor det burde

god, er der mulighed for at få kon-

være nemmere at få lov til at

tant støtte fra Kopenhagen Furs

udvide produktionen. Aktuali-

erhvervspolitiske afdeling.

tet er også, hvis du svarer på et kritisk indlæg om erhvervet. Det

BLOGNING

er desuden en god ide at holde

Har du et fortællehjerte, var

sig til et enkelt emne. Et læser-

det måske en ide at starte

brev, som både vil rumme miljø,

en blog på nettet. Den personlige blog er en slags

dyrevelfærd og økonomi virker forvirrende for avislæserne på den

internetdagbog, og det

korte plads, læserbreve normalt har.

er en god mulighed for at fortælle om livet og virkelig-

FACEBOOK

’propaganda’. De fleste internetartikler,

heden på en minkfarm. En anden og lidt

På facebook kan du støtte erhvervet

som handler om pelsdyr, vil du kunne

mere tilgængelig mulighed er finde ud

ved at blive ’fan’ af Kopenhagen Fur.

finde under ’Pelsdyravl i medierne’ på

af, hvem der blogger i dit lokalområde,

Gruppen er under alle omstændighe-

avlerhjemmesiden

og så invitere dem ud på farmen og op-

der et godt sted at holde sig opdateret

fordre dem til at blogge om deres ople-

om pelsmode og -politik i både ind- og

I debatterne om pelsdyr er det vigtigt, at

udland. Jo større gruppen er, jo mere

avlerne er repræsenteret, for der er en

spredes de gode budskaber om pels, så

masse ’almindelige’ mennesker, som

husk at invitere dine facebook-venner

læser med, og det er let at blive

ind i gruppen også.

forledt til at tro det værste, når kun

velser på din farm.

aktivisternes synspunkter bliver lagt Du kan også vise din støtte til pelsbran-

frem. Vis gerne, at vi er et åbent er-

chen ved at tilmelde dig grupper som

hverv i onlinedebatten ved at invitere

European Fur Breeders Association

de andre debattører ud på din farm.

(EFBA), International Fur Trade Federation (IFTF) eller pelsmærker og pelsfor-

Husk, at du også er repræsentant for

handlere, som har en facebook-side. På

erhvervet, når du debatterer i offentlig-

disse sider dukker der ofte forbrugere

heden, og vi vinder ikke sympati ved at

op, som stiller spørgsmåls-

bruge skældsord om dyreretsaktivister (også selv om de kalder dig dyremishandler og andet nedsættende). Hold dig til fakta, hold en god tone og send gerne en sms til nogle, som vil hjælpe med at argumentere på nettet, når du falder over en aktuel debat. Fakta om dyrevelfærden i dansk minkavl findes på Kopenhagen Furs hjemmeside under ’Presse’.

tegn ved produktionen,

PR-ARRANGEMENTER

Pr-arrangementer, altså arran-

og det kan

gementer for offentligheden,

flytte holdninger,

er også en god og velafprøvet

hvis forbrugerne kommer i dialog med

ide, som dog oftest

rigtige pelsdyravlere.

kræver ekstra arbejde. Flere

INTERNET-DEBATTER

lokalforeninger

Dyrevelfærd er ofte genstand for debat-

har været suc-

ter på for eksempel avisernes hjem-

cesfulde med

mesider, og man kan være sikker på, at

at kombinere

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

57


Pelsgolf 2011 med rekorddeltagelse pelsgolf

Af Sørne Gersløv sg@KOPENHAGENFUR.COM

For 15. år i træk blev årets Pelsgolf afholdt torsdag den 25. august. Det var i år i Trehøje Golfklub, som flere gange er blevet kåret til en af de 10 bedste golfbaner i Danmark. Og banen levede godt op til dette med en række udfordrende og flotte golfhuller. Vejrmæssigt har vi gennem årene været heldige, og det

Række

Vinder og klub

Resultat

A

Bjarne Ravn, Holstebro Golfklub

35 point

B

Gerner Hansen, Holstebro Golfklub

33 point

C

Karoline Thuesen, Esbjerg Golfklub

34 point

D

Kim Mogensen, Holstebro Golfklub

42 point

Der var også præmier til nr. 2, 3 og 4 i hver række. Bedste hold Lillian Santin, Dennis Kindberg og Erling Christensen med et gennemsnit på 29 Stableford-point.

gjaldt også i år. Dagen bød på solskin og varmt som-

Årets samlede match og pok alvinder (alle rækker)

mervejr. Vi fik allerede meget tidligt mange tilmeldin-

Kim Mogensen, Holstebro Golfklub

ger til matchen og det endte med en rekorddeltagelse

Der var desuden udsat en række præmier for at komme nærmest flaget på

på hele 104 spillere. Den tidligere rekord var ca. 80

to par 3-huller, samt for længste drive på et par 5-hul.

spillere. Næste års Pelsgolf

Efter fælles morgenbord i klubhuset var der kanonstart kl. 9.20 og med en fælles afslutning og en læk-

– bliver i Himmerland Golf og Country Club torsdag den 30. august 2012. Det er dagen før Pelstema og Farmerdag i MCH, Herning.

ker frokost i klubhuset ca. fem timer efter. Der blev

Oplysninger vedr. tilmelding m.v. kommer i Dansk Pelsdyravl, juni 2012 samt

spillet almindelig stableford i fire rækker.

på hjemmesiden www.kopenhagenfur.com

Medvirkende til at gøre dagen festlig var støtten fra de mange sponsorer, som havde givet nogle flotte præmier til vinderne, og fra matchkomiteen lød der en stor tak til alle firmaerne.

Vi støtter Pelsgolf 2011

–professionel til skindet

58

TIDSSKRIF T FOR DA NSK PEL SDYRAVL


w .

tmt.c lms om

Ny mini fra

ET A/ S

ww

he

TR

Model 2020

EN

129.900-. + moms

Stort udvalg af minkredskaber

TMT

C

Model 2024

149.900-. + moms

Prøv en Schäffer hos din lokale forhandler: Anker Bjerre A/S, Holstebro 97421010 Hans Holm Maskinforretning A/S, Tinglev Bredebro Maskinhandel ApS 74711671 Helms TMT-Centret A/S, Herning Brønderslev Maskincenter 98822300 Helms TMT-Centret A/S, Sorø Farsø Maskinhandel 98633222 Helms TMT-Centret A/S, Århus Glamsbjerg Maskincenter 64721460 Helsinge Maskinforretning A/S Granhøj Landbrugsmaskiner, Østermarie 56470020 Hjallerup Maskinforretning ApS Hjørring Maskincenter

Se mere på:

www.schaeffer.dk

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

74644094 99282930 57811100 86109108 48795122 98281411 98921833

FOPS [falling object protective structure]

Model

HK

Løftehøje

Løfteevne

Bredde

Højde

2020

20 hk

247 cm

1200 kg

79-115 cm

210 cm

2024

26 hk

280 cm

1400 kg

89-124 cm

210 cm

Holmsland Maskinforretning Kolding/Gravens Maskinforretning Se Kædeby Maskinforretning A/S, Humble Lemvig Maskinforretning Mertz A/S, Nakskov Midtdjurs Traktorlager, Nimtofte Midtjydsk Maskincenter A/S, Viborg

ISO godkendtsikkerhedstag er nu inklusiv i prisen på Schäffer.

97337211 75520466 mere på: 62571255 97820344 54928279 86398488 86627322

Morsø Motorkompagni A/S, Nykøbing M. Møller Andersen ApS, Rønnede Møller Andersen ApS, Sakskøbing www.schaeffer.dk O. Søndergaard & Sønner, Otterup Roskilde Traktorlager A/S Støvring Maskinforretning Vejrup Maskincenter, Bramming Vemas A/S, Vejle

97720866 56712422 54705111 64851102 46367202 98374277 75190122 75824611

Leasing

med 20% i førstegangsydelse og 10% i restværdi over 6 år.

59


NAVNENYT Omtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til info@kopenhagenfur.com og medsend gerne billede.

I Kundeafdelingen har Birgit en meget

mor, og snart bliver hun også mormor.

stor kundekontakt og gør god brug af

Et stort tillykke til dig, dine børn og

sit sprogtalent og sine meget veludvik-

øvrige familie med familieforøgelsen.

lede evner for god kundeservice. Vores

Vi håber, at du stadig synes, at Kopen-

kunder, der kommer fra hele verden

hagen Fur er en spændende arbejds-

og fra meget forskellige kulturer, bliver

plads, og at vi er interessante kollegaer

Den 2. september 2011 fyldte Birgit

altid mødt af en meget servicemin-

– på trods at vi nu skal konkurrere om

Friis 60 år. Hun blev ansat som kor-

ded Birgit, som altid er i godt humør.

din opmærksomhed med dine børne-

respondent på Danske Pels Auktioner i

Med sine diplomatiske evner formår

børn.

’skrivestuen’ under daværende under-

Birgit at løse puslespillet omkring sid-

direktør Lewinsky i 1986.

depladserne i auktionssalen, som altid

I fritiden er Birgit meget aktiv. Hun

BIRGIT FRIIS 60 ÅR

giver anledning til magtkampe blandt

elsker opera, rejser og golf, samtidig

I forbindelse med den store omstruktu-

kunderne. Med de mange hektiske

med at hus og have bliver flot passet.

rering i 2001 flyttede Birgit fra Økono-

auktioner er der brug for fleksible med-

Vi ønsker Birgit et stort tillykke med de

miafdelingen til Kundeafdelingen, hvor

arbejdere, og her går Birgit forrest og

60 år og glæder os til et fortsat godt

hun gennem årene har gjort god brug

yder gerne en ekstra indsats, uanset tid

samarbejde i årene fremover.

af sine gode kommunikationsevner.

og sted.

Under auktionerne er Birgit således særdeles beskæftiget med at servicere

Birgit har for nylig fået et af sine høje-

kunderne.

ste ønsker opfyldt. Hun er blevet far-

Brian Tufvesson

opgaver og er således en vigtigt brik i

Sven Erik sidder sjældent stille og tri-

planlægning af skindenes vej fra avler

ves bedst, når der er allermest travlt.

til auktionssal. Avlere fra hele verden

Hverdagen er ofte hektisk med masser

Manden med det store overblik over

nyder dagligt den gode service fra ind-

af udfordringer. Travlheden kan også

skindindleveringen hos Kopenhagen

leveringscentraler og skindindleverin-

søges i familien med masser af dejlige

Fur fylder rundt. Sven Erik Hansen

gen i Glostrup som alt sammen sorte-

børnebørn og flere på vej.

fyldte 60 år den 20. september.

rer under Sven Eriks ansvarsområde.

SVEN ERIK HANSEN 60 ÅR

På vegne af hele Kopenhagen Fur øn-

60

Sven Erik har i snart 30 år været Kopen-

I sin fritid dyrker Sven Erik sin store

skes du tillykke med dagen og en stor

hagen Furs ansigt udadtil, når leveran-

passion for byggeri. Sven Erik har efter-

tak for et fantastisk samarbejde og et

dører fra såvel Danmark som det store

hånden bygget et utal af huse både til

altid stort engagement.

udland skal indlevere deres skind til salg.

sig selv og familien, men i ny og næ lø-

Sven Erik har flair for at løse logistiske

ser han også opgaver uden for familien.

Jesper Lauge

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDYRAVL


syv magre år, hvor erhvervet var økonomisk i knæ, og hvor mange avlere desværre bukkede under økonomisk. Men herfra gik det stærkt fremad, og i dag er vores erhverv meget stærkt funderet med en god økonomi hos avlerne og i de fælles ejede virksomheder. Kopenhagen Fur er det absolut førende auktionshus i verden, og dansk pelsdyrproduktion er et meget vigtigt eksporterhverv i Danmark. Vi skal huske Erik som en meget stærk og engageret formand for vores fælles andelsselskab. Erik har altid gjort en stor dyd ud af, at alle medlemmer skal behandles ens, uanset om man er en stor eller lille andelshaver. Det er nok Eriks skyld, at Kopenhagen Fur i dag er Danmarks mest rendyrkede andelsselskab, og det er nok hovedårsagen til, at næsten alle danske pelsdyravlere benytter Kopenhagen Fur. Ud over den store betydning, som Erik

Tak til en stor kriger

har haft for udviklingen i vores eget erhverv, skal han også huskes for en utrættelig kamp for at gøre politikere opmærksomme på, at de har fejlet ved indførelse

7. juli modtog jeg med stor beklagelse

ind i DPs hovedbestyrelse og har såle-

af diverse vandmiljøplaner i de sidste

nyheden om, at Erik Ugilt Hansen ville

des siddet i bestyrelsen næsten 19 år;

mange år til skade for hele landbrugser-

nedlægge alle sine tillidshverv i Dansk

heraf de 16 år som formand.

hvervet. Jeg tror ikke, at nogen i dette

Pelsdyravlerforening. Jeg forstår fuldt

land ved lige så meget om vandramme-

ud hans beslutning, som kom efter næ-

Gennem alle de år, hvor Erik har været

direktiver og fiskevandsdirektiver som

sten to års umenneskeligt pres fra me-

med, har han gjort et kæmpe stykke

Erik gør; han har været utrættelig i kam-

dier, hvor TV 2-programmet Operation

arbejde for at udvikle pelsdyrerhvervet,

pen for at få forbedret rammevilkårene,

X og senest TV Avisen på DR har ført

hvilket har været til stor gavn for alle

både i dambrugserhvervet og for det

an i en meget personlig hetz mod Erik

i erhvervet – og for Danmark. Erik har

samlede landbrug. Desværre har politi-

Ugilt Hansen.

været en kompromisløs iværksætter,

kerne endnu ikke helt forstået budskabet,

der har skabt store værdier i vores

så jeg håber, at du vil fortsætte kampen,

Nogle ganske få rabiate venstrefløjsak-

erhverv, men også i alle de andre

selv om du nu har trukket dig tilbage og

tivister har sammen med nogle få jour-

erhverv, som han har arbejdet med,

først og fremmest skal residere og agere

nalister gennem flere år forsøgt at mis-

nemlig dambrug, svineproduktion og

hjemme på ’Volstrup’.

kreditere vores erhverv på en helt uri-

markbrug. Det er bittert for både Erik,

melig måde - og her valgte de at bruge

men også alle os andre, at han er ble-

Erik, vi i Dansk Pelsdyavlerforening/

Erik som skydeskive. Dette er absolut

vet fældet af kræfter, der kun tænker

Kopenhagen Fur vil gerne sige dig tak

ikke rimeligt. Erik har siden han var

på at nedbryde.

for den kæmpe indsats, som du har

ganske ung drevet sin minkfarm med

ydet for vort erhverv, og vi håber, at du

stor omhu, og han har på mange områ-

Erik har været formand for pelsdyrer-

nu får lidt mere tid til at nyde livet på

der været foregangsmand.

hvervet i en meget vigtig og spæn-

’Volstrup’ sammen med Margit, børn

dende periode fra 1992 og frem til 2009

og børnebørn.

Erhvervet skylder Erik Ugilt Hansen en

– en periode, hvor erhvervet udviklede

meget stor tak. Erik blev i 1992 valgt

sig meget stærkt. Erik kom til efter

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

Tage Pedersen

61


Aktuelt avlerservice

Kalender 24. september til 21. oktober Dag / Dato

Af ole b. l arsen obl@kopenhagenfur.com

Af Søren Gersløv sg@kopenhagenfur.com

6. oktober

Den Gyldne Pelsnål

Medio oktober

• Tilmelding til Sæsonorienteringsmøder • Indleveringscentralerne leverer sæsonorientering, kalendere, taloner, kasser, indleveringssedler m.v. til sæsonen 2011/2012.

Fredag 21. oktober

Oktobernummeret af Dansk Pelsdyravl udkommer

Sæsonorienteringsmøder 2011 Udsendelse af sæsonorientering, kalender, taloner, indleveringssedler og kasser til sæsonen 2011/2012

Som optakt til den kommende sæson vil Kopenhagen Fur invitere dig til at del-

Du vil inden udgangen af oktober

på et måltid mad i forbindelse med møderne.

tage i vores årlige sæsonorientering. Igen i år holdes der fire møder spredt rundt i landet, og igen i år vil vi invitere

modtage dine taloner, indleveringssedler og kasser til brug ved

Torben Nielsen vil orientere om udviklingen i auktionshuset med særlig vægt

indlevering af skind i sæsonen

på nye spændende strategiske samarbejdskonstellationer. Kenneth Loberg vil

2011/2012. Materialerne udleveres

fortælle om markedsudsigterne, men igen med særlig vægt på vores strate­

via Kopenhagen Furs indleve-

giske samarbejder inden for transport samt produktion og salg af pelsværk,

ringscentraler. Hvis du har bestilt

og endelig vil Sander Jacobsen give en orientering om vores aktiviteter på

materialer til brug ved pelsnings-

europæisk plan, idet der også på dette område er sket en spændende organi-

arbejdet eller tænger til påsætning

satorisk fornyelse.

af taloner, vil disse blive leveret i samme forsendelse som talonerne.

Vi åbner i oktober for tilmelding til møderne på hjemmesiden eller ved telefonisk tilmelding til Avlerservice på 43 26 12 55. Møderne bliver afholdt efter

Sæsonorienteringshæftet og

nedenstående plan.

­kalendere sendes IKKE længere ud pr. post, men vil blive vedlagt din

SÆSONORIENTERINGSMØDER 2011

pakke med taloner og indleveringssedler. Indleveringscentralerne vil have et ekstra oplag af Sæsonorientering og kalendere. I øvrigt kan du finde Sæsonorientering og kalender 2011/2012 som opslagsværk i dit FarmCockpit.

62

Mandag 24. oktober

kl. 18.00

Kopenhagen Fur, Glostrup

Tirsdag 25. oktober

kl. 16.30

Vejgaard Hallens Restaurant, Aalborg

Onsdag 26. oktober

kl. 12.00

Mejdal Hallen, Holstebro

Onsdag 26. oktober

kl. 18.00

Scandic Hotel, Kolding

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDYRAVL


7 - frostfri siden 1998 Energibesparende drikkevandsanlæg

Pumpestationer Vandvarmere ERO drikkeventiler Tilbehør Kontakt Tlf. Mobil Email electronic

3

Lars Johnsen +45 7531 0936 +45 2033 0936 lbj@lbj.dk www.thermofarm.dk www.lbj.dk DK-7100 Vejle

Til alle vores medlemmer Som pelsdyravler er du medlem af EFBA i Bruxelles,

foder, sundhed og opstaldning inden for kvæg, svine- og

men ved du hvad vi laver?

fjerkræ produktion i Europa. Vores mål med WelFur er derfor at udarbejde et tilsvarende velfærdsprojekt inden for

EFBA, European Fur Breeders Association, er en interes-

pelsdyravl. Dette foregår i samarbejde med 15 forskere fra

seorganisation, som repræsenterer hele den europæiske

6 forskellige universiteter fra Europa. WelFur vil sikre en høj

pelsdyravlerbranche. Vi repræsenterer 21 pelsdyravlerfor-

standard af dyrevelfærd på alle pelsdyrlandbrug i Europa.

eninger fra hele Europa, og Kopenhagen Fur/Dansk Pelsdyravlerforening er vores største medlem. Vores arbejde

Hvis du ønsker at vide mere om os og vores WelFur

går ud på proaktivt at udvikle lovmæssige rammer og vide-

projekt, se vores hjemmeside www.efba.eu

regive viden og information om arbejdet og forholdene på de europæiske pelsdyrfarme.

Til sidst vil vi gerne opfordre jer alle til at støtte vores arbejde og blive fan af os på facebook.

Vi kæmper for at sikre gode vilkår for europæiske pelsdyravlere, og vi arbejder med at udbrede kendskab til pelsdyr-

Sammen står vi stærkest!

avl til den brede befolkning. Med venlig hilsen EFBA I 2009 søsatte vi det omfattende projekt WelFur, som er et dyrevelfærds-forskningsprojekt målrettet til pelsdyrfarme. I perioden 2004-2009 udviklede det EU-støttede dyrevelfærdsprojekt Welfare Quality® en lang række regler for

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

63


Branchekode for god farmpraksis på minkfarme Dansk Pelsdyravlerforening har udarbejdet en såkaldt branchekode om god farmpraksis for dyrevelfærd på minkfarme. Branchekoden dækker gældende lovgivning samt yderligere anbefalinger fra Dansk Pelsdyravlerforening. Branchekodens indhold er godkendt af Fødevarestyrelsen. Det er tanken, at branchekoden kan anvendes af såvel avlere, konsulenter, dyrlæger som kontrollanter til at søge vejledning om, hvordan gældende lovgivning om dyrevelfærd på minkfarme kan praktiseres. Branchekoden udsendes snart til alle aktive medlemmer i et ringbind. Koden er pt. opdelt i 17 bilag, som løbende kan udskiftes, når lovgivningen ændres, og de enkelte bilag opdateres. Disse opdateringer vil dog ikke blive sendt pr. post, men kan derimod altid findes på Kopenhagen Furs hjemmeside.

INDLEVERING AF SKIND Dec.

Feb.

April

Juni

eftersyn

11.–13.

3.–6.

15.–19.

13.–18.

Sept. 2.–7.

salgsdage

14.–16.

7.–10.

20.–24.

19.–25.

8.–14.

MINK

I ALT

Black Mahogany

Brown

Glow

Pearl Beige

Golden Pearl

White

Sapphire

Silverblue

• •

*

*

*

*

*

Black Cross

*

Øvrige Cross typer

*

Pastel

*

Violet

Blue Iris

Jaguar

Palomino

Stardust

*

Cinnamon

• 1,1 – 1,4 mio

3,8 – 4,3 mio

Kvotakortet, hvor du *

Div. mutationer Total mink

4,7 – 5,1 mio

*

4,7 – 5,1 mio

4,7 – 5,1 mio

indleveringer, vil blive 20 mio

lagt i dit e-Arkiv medio ønsket post, vil mod-

tage et kvotakort pr.

Rex kaniner

brev. Der er til denne

Swakara

sæson kvota på skind-

Ræve

• = skindtypen kan indleveres til pågældende auktion * = skindtypen kan ikke indleveres til pågældende auktion, men udbydes muligvis Breeders og breeders lowgrades udbydes på juni-auktionen. Se afsnittet om indleveringsfrister til de enkelte auktioner.

64

kan se dine tildelte

oktober. Avlere, der har

ANDRE TYPER Chinchilla

Kvotakort i e-Arkivet

typerne Black, Brown, Mahogany og White. Øvrige skindtyper er ikke omfattet af kvotaordningen.

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDYRAVL


TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARME

Se ere produkter på vores nye hjemmeside: www.maachtechnic.dk

Mink maskiner med fokus på

effektivitet i Din produktion

Mink Master 1300

• 3 års garanti - ved fuld serviceaftale. • Rustfri fodertank 1300 l - med mixer. • Servicevenlig. • God benplads. • Knækstyring.

• HALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 Aabybro Tlf. +45 98 27 73 00 • info@gva.dk • www.gva.dk

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

Load Master

• 3 års garanti - ved fuld serviceaftale. • Servicevenlig. • Lille venderadius. • Lave driftsomkostninger. • Knækstyring.

Rærupvej 40a • 9340 Vodskov • tlf. 96 39 10 66 • kro@maachtechnic.dk

65


Syge mink skal sendes til København fra 1. oktober Fra 1. oktober 2011 flytter DTU Veterinærinstituttets undersøgelser af pelsdyr til Bülowsvej i København. Instituttets undersøgelser af pelsdyr flyttede fra instituttets afdeling i København til Aarhus i 1988, og nu flytter undersøgelserne så retur. Flytningen fra Aarhus til København sker i forbindelse med en omorganisering på DTU Veterinærinstituttet. Indsendelserne skal stadig ske via praktiserende dyrlæge. Undersøgelser af syge mink på Veterinærinstituttet er ikke kun et redskab for de avlere og praktiserende dyrlæger, som står med et aktuelt sygdomsproblem. Sygdomsundersøgelserne danner også grundlag for overvågning af smitsomme sygdomme og rådgivning, som kan være en hjælp for andre avlere og dyrlæger. På baggrund af undersøgelserne kan nye sygdomme eller ændret forekomst af sygdomme afsløres. Ofte danner undersøgelserne samtidig grundlag for forskningsprojekter med henblik på udvikling af nye diagnostiske metoder eller forbedret rådgivning og sygdomsforebyggelse. Veterinærinstituttet opfordrer avlere til fortsat at sende dyr til undersøgelse. Der er brug for volumen og bredde i såvel geografi som typer af indsendelser for at danne et overblik over sygdomssituationen på minkfarmene og for fortsat at kunne opretholde en kompetent og landsdækkende diagnostik for mink. Adressen er: DTU Veterinærinstituttet, Bülowsvej 27, 1790 København V.

Liste over Kvalitetssikrede pelserier Navn

Pelseri Addresse

Henrik Simonsen

Tobjergvej 28, Uglerup, 4300 Holbæk

Stigshøj Minkfarm Aps

Jens Erik Thomsen

Skovlundevej 3, 4572 Nr. Asmindrup

Brandborg Mink

Martin Sinkjær

Krogsgårdvej 2, Sdr. Nissum, 6990 Ulfborg

Telefon

Mobil 61 70 14 45 40 36 97 89

97 49 63 93

21 29 63 93

Karin V. Kristensen

Hodsagervej 49, Hodsager, 7490 Aulum

97 47 62 50

40 96 62 50

Preben Jakobsen

Hviddingvej 43, 8990 Fårup

86 45 19 04

22 62 07 05

Dalsgaard Pels

Anders Jensen

Dalsgaardvej 27, 9293 Kongerslev

98 31 63 90

40 54 33 19

Danpels.dk

Franz Strunze Nielsen

Aggersundvej 16, Østrup, 9600 Års

98 65 89 00

29 45 00 88

Niels & Poul Riis I/S

Niels Riis

Porsmark 3, 7970 Redsted

Secher & Vinther I/S

Max Vinther og Michael Secher Nymøllevej 9, 9240 Nibe

Herman Kristen Jensen

Nibevej 206, Øster Hornum, 9530 Støvring

P.N. Mink

Per Nielsen

Hedevangsvej 6, 9300 Sæby

Dalsgaard Pels Nord

Anders Jensen

Bjørnbækvej 33, 9320 Hjallerup

Primdahl Mink

Birger Primdahl

Sdr. Hjermvej 3, 7500 Holstebro

Nyholm Mink I/S

Brian Jensen

Bo Larsen

Gindeskovgård Mink ApS

Pelscenter Vestjylland A.M.B.A. Niels Jørgen Søgård Jensen

Henning Sandager Sørensen

Løgager Minkfarm A/S

97 76 24 86

20 31 97 87

98 66 99 33

20 34 63 08

96 86 76 51

98 31 63 90

40 54 33 19

97 46 11 42

21 40 21 42

Munkbrovej 12, Nr. Felding, 7500 Holstebro

97 42 86 26

40 27 86 26

Gindeskovgård 8, Feldborg, 7540 Haderup

97 45 44 62

21 91 44 62

Moeskjærvej 2, 7620 Lemvig

97 88 77 05

23 30 08 25

Røjklitvej 25, Holmsland, 6950 Ringkøbing

97 33 73 91

20 23 72 91

Løgagervej 42, 6973 Ørnhøj

97 38 64 40

24 24 14 24

Lybækvej 23, 6950 Ringkøbing

97 33 01 01

21 62 83 11

Rindumvej 48, 6950 Ringkøbing

John Agerbo

Niels Chr. Poulsen

24 45 19 86 23 95 30 99

24 61 92 24

Jørgen Schou

Strib Landevej 95, 5500 Middelfart

64 40 18 19

24 25 13 94

Thomas Østergaard Pedersen

Stourup Hældagervej 5 (3), Stourup, 8700 Horsens

75 68 36 05

23 72 08 57

Kim Jensen

Roustvej 124, 6818 Årre

76 77 55 70

30 25 55 70

Ellinge Minkfarm I/S

Ferritslevvej 94, 5540 Ullerslev

65 98 16 77

21 75 16 77

Mulsmark Mink

Jens Wistoft

Åbenråvej 22A, 6340 Kruså

74 67 14 34

20 13 36 99

Højgårdens Mink

John Lykke Jensen

Søviggårdsvej 37, Kærup, 6851 Janderup

75 25 87 11

40 18 83 90

66

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDYRAVL


Tankoverdækning – et godt tag på alle gylletanke

Birkesøvej 19 DK-7850 Stoholm Tlf. 97 54 17 33 agro@agrotop.dk www.agrotop.dk

Markedets mest monterede type PVC-dug

W W W.G R A A K JA E R . D K

Gråkjær Miljøcenter Et stærkt alternativ når du skal have lavet miljøansøgning til dit næste udvidelsesprojekt. Gråkjær Miljøcenter er klar til at gå i aktion for dig.

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

T R OVÆ R D I G E K S P E R T I S E – I T O TA L E N T R E P R I S E !

Ring til Hanne Bang på tlf. 51 18 28 55 og få en snak om dit udvidelsesprojekt.

67


avlsdyr

Store kvalitetsmink

Velsorterede avlsmink sælges i nedenstående typer. Tallene i parentes efter typerne er dette års hitliste-placeringer efter den foreløbige hitliste han/tæve. Black (14/11), Brown (12/13), (Pearl (3/2), Rene Silverblue (19/11), Hvide (24/18), Safir (1/1), Violet (se salgslisten), Blue Irish (se salgslisten). Tlf. 2099 3903. Venlig hilsen Lund Mink Aps. Kontakt Jørgen S. Lund.

Kvalitetsmink sælges Wild: 67 pct. Purple Mah.: 65 pct. Purple Std: 47 pct. Purple Høje Velvet 2 pct. Jan Rasmussen 2763 6204 Brian Vemmelund 2537 2372

Store og gode avlsdyr sælges

Black, Mahogany, Wilmink, Silverblue, Safir, Safir Cross, Pearl, Pearl Cross, Hvide. Rønne Pedersen. Tlf. 9867 8004 / 2066 7004

køb og salg

Mink-OVENLYSPLADER

Kortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.

Store gode avlsdyr sælges Silver, Palomino, Hvid, Pearl, Safir, Violet, Wild, Mahogany. Typer i Cross :Silver, Palo-mino, Pearl, Safir, Black. (Palomino, Jaguar). Mark Juul, 2536 1988

Store kvalitetsmink sælges

Nr. 1 på Hitlisten 2011. Wildmink 117 kva. 113 str. 94 pct. Velvet. Mahogany 117 kva. 114 str. 98 pct. Velvet. N.B. Saneringsdyr sælges også. Carsten Sørensen. Tlf. 4014 1929

Minkkort m.v.

Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v. BHM Tryk, Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75142811

Minkfodersiloer i rustfrit stål

Store kvalitetsmink sælges

MC Fodermaskiner

Kval.

Black

109

Str. Vel.-pct. 107

91

Brown/Glow

117

108

90

Mahogany

116

106

89

Hvide

106

109

60

Palomino

109

108

73

Silver

109

110

79

Niels Peter Knude, Aulum, 4059 2883 eller 9747 2882

Gode avls/saneringsdyr sælges

Wild, Mahogany, Hvid Blackvelvet, Palomino, Blackcross, Violet, Redglow, Stardust, Palominocross, Safircross og Pastel. Se venligst hitliste/salgsliste Rasmus Rasmussen, Oksbøl, 4085 2328

Super kvalitetsmink

Avls/saneringsdyr sælges i typerne Brown,Glow, Hvide, Silver, Black, Pastel, Pearl, Star-dust, Mahogany samt div Cross. Høj velvet-pct. fra 77 pct. til94 pct. Kvalitet 107-117. Gode ref. haves. Kom evt. og kig inden køb. Naabjerg Mink v/ Flemming Madsen. Tlf. 5127 3733. Mail: flemmingemadsen@hotmail.com

Avlsdyr til salg

Hvid nr. 3 på hl. Wild nr. 11 på hl. Maho. Nr. 19 på hl. Black nr. 41 på hl. 400 stk. brugte minkbure med rustfri bund og bagtråd til salg. Tlf. 2168 8407. Jan Obitsø

68

Købes

Brugte 75cm 6-rums-minkbure i god stand, gerne rustfri. Henvendelse på 4081 5094

Sælges

Pelsrobot med kropsbånd, fuld opdateret. Pris kr.148.000,-. Kontakt tlf 2086 7680

Almtoft fodermaskine 1.000 kg. Kontakt 2067 9121

Store, gode avlsdyr med høj velvetprocent i typerne Scanbrown/Glow, Mahogany, Pearl, Hvid og Standard. Steen Steiner Petersen. Tlf. 2243 3703 el. 7525 1031

Type

Wraptanemask. årg. 2005, tanefod til fix 2 og jaso. maxitane. Endvidere jasop. maxi-tørrevogne: 5 vogne m. hantaner, 4 vogne m. tævetaner, en tom vogn. vogne/taner er 2 år gamle. Tlf. 2178 1214. Jan Mortensen, Ribe.

Sælges

beklædt med plastbelagte stålplader, med eller uden sprinkleranlæg. Stor aftapningsåbning. Størrelse fra 2.500-14.000 liter. Trapper og gangbroer efter ønske. Bent Lauritsen Maskinfabrik Holstebro 97402100. Fax 96102106. Se mere på www.BentLauritsen.dk

Avls/saneringsdyr sælges

Sælges

Salg af nye og brugte fodermaskiner. Reparation & service af alle mærker. Bent Lauritsen Maskinfabrik Holstebro 97402100 Fax 96102106 Se mere på www.BentLauritsen.dk

Ovenlysplader

60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 25,Minkklodser pr. stk. kr. 33,-. 45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,95. Træ til minkhaller – til fantasipris. Levering/afhentning – efter aftale. Aulumgård A/S Aulum – 9641 2100.

Købes

We are a farm in Romania. We breed foxes and mink. We want to buy 700 females and 250 males Mahogany mink. Please contact Felicia Brejan by e-mail: felycya0904@yahoo.co.uk or by phone: 00 40 744503151

Købes

Købes

Brugte gøl-gyllerender plus ophæng købes. Ca 1.250 meter. Henvendelse til Naabjerg mink v/ Flemming E. Madsen. Tlf. 5127 3733

Købes

75 cm minkbure. Skal være i meget god stand, gerne rustfri. Kjeld Jørgensen, tlf. 4081 5094

Sælges

Galvaniseret tråd, div. kval- og maskestørrelser. Hedvandsrenser KEW 4203 VA, mont. m. luftgum-mihjul. Velholdt. Tlf. 9712 4290

Sælges

Pelsningsrobot med kompressor sælges. Tlf. 4018 1199

Sælges

Pelsrobot sælges pga. ophørt pelseri kr. 20,000.-. Henv. 2245 8171

diverse

Rengøring af A-farme

• Hvalpenet • Taner Fast pris gives. Arndal Rengøring ApS v/Michael Arndal Karen Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande 9731 2664 – 4018 2664

Call Just to fix it

3-4 ton fodersilo. Henv til tlf. 4056 6242

Reparation af tørreanlæg. Tlf. 4072 7042

Købes

Køb/salg og vurdering

Fix 2 tail touch opdateret til 2011 (kort 375.000). 3 stk tørekasser m/hantaner (ny model). 2 stk tørekasser m/tævetaner. 1 stk tørekasse uden taner. Samlet pris kr. 225.000,-. www.minkpapir.dk

Skrabemasskine købes Mrk. Jasop .3000-e 4000-e. Henvendelse mobil 4056 6242

af landbrugsejendomme og minkfarme. 20 års erfaring i branchen. IKAST EJENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmægler Gunnar Jensen Tlf. 9715 5344 – Fax. 9725 2144.

Arbejdskraft udlejes

Mangler du arbejdskraft for en kortere eller længere periode er vi gerne behjælpelige. Henv. på tlf. 4119 9787

Alt forfalden arbejde udføres på farmen

Blodprøver, vaccinering, opsætning og nedtagning af haller, opsætning af gyllerender, udskiftning af bure og redekasser, støbning af gange i haller, udskiftning af ovenlys-plader og tagplader samt alt i rep. og andet arbejde udføres. Tilbud gives gerne. Vi kommer over hele landet. Tlf. 5240 0054 / 2170 9662

Blodprøver og Vaccinationer

Udføres samt alt forfaldende arbejde med mink. Kører i hele landet. Mink Service kontakt: 9748 4874/2331 0381, Gudumhusvej 1, 7600 Struer

Bogføring

Moms, skatteregnskab, nøgletal, budgetter og rådgivning tilbydes. Se vores hjemmeside www.revisorgade.dk eller ring på tlf. 7511 6988. Vestjydsk Bogføringsbureau ApS.

Skrabe-valser 2011

Opskæring (maskinel afretning) af 160mm skraberuller til Granly, BS og Esbjerg, samt 60 og 80mm og 100mm (6 skær) koniske skraberuller. Spar over 2/3 af nypris / evt. ring for nærmere oplysninger. 22 års erfaring. Lassesen`s Snolderenovering, H.Thorningsvej 15, 6000 Kolding, tlf. 2176 6164, e-mail: J.Lassesen.Kolding@mail.tele.dk

Pelsning

Kvalitetspelsning af mink

Hel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring. Udhede minkfarm v/ Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 3, 6990 Ulfborg Tlf. 4093 2579.

Seriøs kvalitetspelsning

af mink fra kontrolleret pelseri. Hel- eller delvis. Mange års erfaring. Dalsgaard Pels v /Anders Jensen www.dalsgaarden.com Dalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev Tlf. 4054 3319.

Pelsning af mink

Mange års erfaring med pelsning af mink. Ring og hør nærmere. Solhjem Pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals, Tlf. 2082 7235.

Pelsning tilbydes

Hel eller delvis pelsning tilbydes i moderne kvalitetssikret pelseri. Henvendelse: Jens Ole Dilling Hansen 4678 7057 / 2217 7075.

Pelsning

Hvordan sikrer du dig, at du får det optimale ud af dine skind? Få pelset dine mink ved Danpels.dk - Danmarks kvalitetsbevidste pelseri. Henvendelse: Danpels.dk, Aggersundvej 16, 9600 Aars, tlf. 9865 8900

Pelsning

Pelsning af mink i CFC-kvalitetssikrede pelseri. Alt skabning foregår med roterede maskiner. Ring for et godt tilbud. Herman Jensen, 2445 1986

TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDYRAVL


Minkfarme

TVIS MINK | FARMSERVICE

Minkfarm ønskes til leje

Farmen skal lige max 15 km fra Ringkøbing omegn. Tlf. 2764 5761

Minkfarm søges

Vi søger en minkfarm med 1.500-2.500 tæver gerne med godt stuehus. Farmen skal være beliggende i Salling, Holstebro eller Midtvest-jylland. Farmen skal være i orden, ikke nedslidt eller forbygget og gerne med gode avlsdyr af god kvalitet. Vi er interesseret i en glidende overgang over 5-10 år eller mere, hvis vi kan arbejde sammen. Mvh. Jonas Mikkelsen, Thy, 4083 4551

l Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccination l Pelsning l Alt forefaldent farmarbejde

Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind. Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink. Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro 97 43 56 59 / 21 63 25 62 tvismink@mail.dk

Mink A-farm in Canada for sale

10.000 top quality velvet females - 8.000 Black and 2.000 White. Mink kits average 5,2 on 1.8.2011. 8 hectares of land is fenced, 27.000 cages. Feeding kitchen/cold storage with capacity of 900 ton. Possibility of further expansion within the existing fence. Total 60 hec-tares of land available for mink farming. Established 8 years ago by well experienced Danish person. Well trained, long time local staff both for farm and administrative work. Residential house, car, trucks, wheel loader and all other necessary machinery included. Contact: MinkfarmCanada@hotmail.com or +45 3054 0268

Minkfarm godkendt til 2.100 tæver. Gode maskiner og meget velholdt inventar. A farm siden 1981. Tlf. 9753 8137 / 2071 8137

Gylleanlæg  

     

NYH E D - NYH E D - NYH ED Danpels tilbyder nu også delvis pelsning

Minkfarm udlejes pr. 1/1-2012

 

Professionel håndværk siden 1980

– der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper. Tlf. 21 25 62 64

 





Vi indfryser minkene og flår og skraber dem når det passer dig. Således kan du tane dine mink derhjemme når den travleste periode med sortering og aflivning på farmen er ovre.

Vi henter minkene på din adresse og afleverer dem igen efter pelsning. ...Nemt og effektivt for dig... Vil du vide mere så ring til os på tlf.: 98 65 89 00

Danpels.dk ∙ v/Volbæk Mink ApS ∙ Aggersundvej 16 ∙ DK-9600 Aars Tlf. +45 98 65 89 00 ∙ www.danpels.dk

Minkbure

Vendbare bure. Bure med rf. Bund. Bure i 2 etager. Topcylinderbure. www.medana-as.dk tlf. 7565 0211

 

   

   

  

  

 

 

 

 

        

 

  





Nr. 6. SEP TEMBER 2011

Avlskasser med og uden ruser. Delvis samlet eller helt samlet. www.medana-as.dk tlf. 7565 0211

35,-

Tag/væg til lavpris fra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Plastisol – Prelaq Nova – Polyester & Galvaniseret Den populære teglstensprofil i stål – udseende som tegl (fås i fix-mål) NYHED!!! Stålplade med udseende som eternit (fås i fix-mål) RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

H.P. STÅLTAG aps 8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805 hp@hp-staaltag.dk · www.hp-staaltag.dk

Hvide Sande Tagrens er også Vestjysk Minkrens

Råhus til mink Udføres som totalbyg fra 500

kr. pr. m2.

Pris incl.: Stålspær. Fuldstøbt rand-fundament. Celleplader på sider. El-ledhejseport. Tagrender i stål. Ring: 31 24 15 36 - Martin 31 13 97 58 - Lars selv-byg

med-byg

total-byg

www.SydjyskStaalbyg.dk

  

Redekasser

STÅLTRAPEZPLADER

– Rengøring af minkhaller – Rengøring af hvalpenet – Desinfektion af minkhaller – Salg af desinfektionsvæske – Uforbindende tilbud gives – Vi kører over hele landet Palle Jensen Mamrelund 1 A 6960 Hvide Sande 9731 2142 – 4029 4456

KØB-SALG-VURDERING af alt til mink. Opstilling og flytning af minkhaller SØNDERLUND FARMSERVICE Tlf. 9747 3530 – 2094 3531 Se vores hjemmeside: www.soender-lund.dk

Billig reparationstråd

Reparationstråd i mange kvaliteter. Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, bundlåger, bundtråd, fodertråd samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris. www.medana-as.dk tlf. 7565 0211

Køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,JM Farmsalg – 75 78 19 22 www.jm-farmsalg.dk

69


Dansk Pelsdyravl

Kopenhagen Fur Skindudstilling 2012

Næste nummer af bladet udkommer FREDAG DEN 21. oktober 2011

Alle udstillere, som deltog i år, vil få tilsendt brev med

Udstillingen finder sted 29.-31. marts 2012 i MCH Herning. slutseddel i september. Hvis nye firmaer er interesseret i at udstille, bedes de henvende sig til Avlerservice inden den 4. november.

VINDERE AF DANSK PELSDYRAVLS SOMMERKRYDS

E-mail: 677@edc.dk

www.edc.dk

Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet – i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.

Vinderne af Dansk Pelsdyravls sommerkrydsogtværs er fundet. Vi har modtaget flere hundrede besvarelser. Løsningen var ’Altid frejdig når du går’ Vinderne er: 1. præmie: Pearl pelsbamse i Kopenhagen Fur Platinum mink

Storegade 12 • 6753 Agerbæk

Telefon 7519 6333

Kirsten Kaptain, Roslev 2. præmie: Skuldertaske i White Kopenhagen Platinum mink Hans Raabjerg, Give 3. præmie:

sa

e ks

Va

g Val s t u lDt e t t i rD i f Ds Be et Væ r lse

Kæde med gul minkkugle Peter Rom Jensen, Åbybro Vinderne har fået tilsendt præmierne

Vi tilbyder bl.a.: • Salg af nye 8 & 10 tands skrabevalser • Opslibning af skrabevalser • Renovering af beskadigede skrabestokke • Teknisk rådgivning vedr. skrabning

70

Westergaard_1-4side.indd 1

10/08/10 12.44 TIDSSKRIF T FOR DANSK PEL SDYRAVL


Dansk Pelsdyravl Annoncepriser gældende fra 1. januar 2011. Alle priser er ekskl. moms

Tekstsideannoncer: priser på faste formater Størrelse

Højde x Bredde

1/1 side

253x182 mm

Pris

13.300

Farvetillæg

Alle priser er inkl. farver Gentagelsesrabat

1/1 side til kant

1/2 side

297x210 mm plus 3mm til beskæring

14.300

124,5X182 mm

7.000

4 indrykninger:

5 pct.

6 indrykninger:

10 pct.

8 indrykninger:

15 pct.

Gentagelsesrabat forudsætter samlet bestilling og at annoncerne indrykkes inden for en periode på 12 måneder fra bestillingstidspunktet. Ved samlet

1/4 side

124,5x89 mm

5.600

1/4 side

60,25X182 mm

5.600

1/8side

60,25x89mm

3.200

betaling af hele ordren efter første indrykning opnås yderligere rabat på 5 pct. Rubrikannoncer

12 kr. pr. spaltemillimeter (ingen rabat på rubrikannoncer). Dobbeltside til kant

253x400 mm plus 3mm til beskæring

25.500

Bagside

Specielt format

14.300

Indrykkes på www.kopenhagenfur. com på avlersiden.

Ovennævnte priser er for trykklart materiale

Tekniske data

Til kant i mm: h 297 x b 210 mm

Annoncemateriale sendes til ­

Antal spalter 4

plus 3 mm til beskæring

Kathrine Engberg på mail:

Papirkvalitet 90g Multiart Silk Spaltehøjde i mm 253

ken@kopenhagenfur.com Annoncemateriale

Leveres elektronisk i pdf-format i

Annoncesalg

Trykteknik Offset

CMYK-farver og med højopløselige

Kathrine Engberg

Spaltebredde i mm 42,5

billedfiler.

Langagervej 60

Spaltemellemrum i mm 4

Deadline for tekstsideannoncer er

2600 Glostrup

Raster 80 linier

den 25. i måneder før udgivelse.

Tlf. 4326 1112 ken@kopenhagenfur.com

Nr. 6. SEP TEMBER 2011

71


SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 42383: ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061

Jasopels skrabeautomat XL T4/T5 Den eneste med støddæmpning og Active Per4mance®

Der er ikke noget nyt i at Jasopels skrabeautomat XL igennem årtier er blevet udråbt som værende den bedste skrabemaskine der er på markedet. Den udfører et gedigent skrabe arbejde, er hurtig, billig i drift og driftsikker som bare … Derfor har vi nu lavet den endnu bedre! I den nyeste digitale aftapning byder vi på endnu flere løsninger der bidrager til den bedste skrabning nogensinde. Den store touch infoskærm giver operatøren lynhurtigt overblik og mulighed for på en enkel og overskuelig måde at skifte driftindstillinger på maskinen.

Active Per4mance® – er et nyudviklet system der giver dig mulighed for at variere stok hastighed samt skrabe tryk på 4 uafhængige zoner. Dermed kan du helt præcist tilpasse maskinen til dine skind. Støddæmpere på alle skraberuller betyder, at rullerne bliver på skindet med en væsentlig forbedret skrabning som resultat – samtidig er maskinen betydelig mere skånsom ved skadede skind!

Ring til din konsulent for at høre om dine muligheder for ren handel eller indbytning af din gamle maskine!

Søren Klindt Mobil 30172866 sk@jasopels.dk Sydjylland/Fyn og Sjælland

Jens R. Andersen Mobil 30172836 jra@jasopels.dk Byggerier

Kjeld Christensen Mobil 30172877 kc@jasopels.dk Midt- & Vestjylland

Ove Bæk Mobil 30172811 ob@jasopels.dk Nordjylland

Jens Åge Nielsen Mobil 30172844 jan@jasopels.dk Øst-, Midt- & Vestjylland

Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43 · info@jasopels.dk

www.jasopels.dk

Mogens Kristensen Mobil 30172833 mk@jasopels.dk Hele landet

Palle Hansen Mobil 30172822 ph@jasopels.dk Fyn/Sjælland/Bornholm


Dansk Peldyravl sep11  

Dette måneds blad

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you