Issuu on Google+

!{ONTEKST Studiebladet for Katrinebjerg

KLUMME De ansatte får ordet

STEP BY STEP Nedskæringerne skåret ud i pap

INTERVIEW Underviser fik kniven at føle

SPAREGUIDE Katrinebjerg viser den alternative sparevej

#29 - Forår 2014

SATIRE Studenteroprør tegnet gennem tiden

+

meget mere....

TEMA

Nedskæringer på AU – Hvad nu?


REDAKTIONEN Indholdsansvarlige Kristoffer Dahl Sørensen Jacob Krag Linde Annonceansvarlig

Mikkel Ingwar Karlsen

Webansvarlig

Mikkel Ingwar Karlsen

Layout/grafik

Malou Christensen

Kontakt redaktionen@KONTEKST.it Hjemmeside

www.KONTEKST.it

Oplag 1000 stk.

Tak til alle skribenter og fotografer i dette nummer: Camilla Søndergaard Andersen Per Dahl Peter Dalsgaard Lone Koefoed Hansen Michael Harders Karen Johanne Iversen Stine Liv Johansen Maria Juul Lee Louise Oue Larsen Emil Nikolajew Søren Pold Christian “Rigo” Poulsen Ashraf Rachid Cecilie Sølvsten Julie Lindhardt Høimark Sørensen Lea Thybo Louise Vandel Christina Vasby

Studieledelsen tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen. Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.


Indhold tema

06 artikel Forstå nedskæringerne på fem minutter

11 Klumme FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANTEN OM BESVÆRET

08 Voxpop ØKONOMISK KRISE - HVAD ER MENINGEN?

12 klumme FIRE UNDERVISERE FINDER FÆLLES FODSLAG

10 Satirisk tegning STUDENTEROPRØR – FØR OG NU

14 portræt PROFESSOR UNDER KNIVEN 16 Tour de Sparetips ALTERNATIV SPAREGUIDE FOR KATRINEBJERG

Kultur

21 ANMELDELSE AU CAREER CENTER – KAN DET BRUGES?

22 ANMELDELSE SERIENØRDER DISKUTERER RESURRECTION 24 omtale sustain festival

forskerliv

ude af KONTEKST

27 PORTRÆT lone koefoed hansen

31 fotoreportage OPVARMNING TIL KAPSEJLADS

28 PORTRÆT Peter lauritsen

34 ARTIKEL UDVEKSLINGSINDTRYK FRA TYSKLAND


TEMA

Nedskæringer på au


Leder

Forelæsningen er ved at gå på hæld, og efter knap tre timers intens koncentration stirrer blikkene nu tomt op på storskærmen, mens tankerne efterhånden er ved at vandre ud af Peter Bøgh-auditoriets dobbeltdøre. Denne februardag stopper vores forelæser den akademiske talestrøm lidt før tid – der er noget vigtigt at fortælle. “Universitetet skal skære ned, ansatte vil blive fyret, og det kommer nok til at gå ud over jer”, lyder meldingen. Det er en tydeligt påvirket og bekymret forelæser, der frygter for fremtiden. Spørgsmålet, forelæseren efterlader os med, er, hvad vi som studerende kan gøre herfra? Der er dødstille... Denne oplevelse er motivationen for, at vi i denne 29. udgivelse sætter fokus på Aarhus Universitets økonomiske krise. Vi ved, at det kan lyde kedeligt, nedslående eller måske ligefrem uvedkommende. De kedelige, røde budgettal, der viser, at vi mangler 225 mio. kr., kan vi dog ikke gøre noget ved. Den nedslående kendsgerning, at Aarhus Universitet bliver 400 ansatte fattigere, kan vi heller ikke gøre noget ved. Men vi kan gøre de tørre tal og spareknivens skæringer og gerninger vedkommende ved at tale med de berørte mennesker i dette stormvejr. Vanen tro har KONTEKST talt med de studerende, men i dette nummer er spaltepladsen i endnu højere grad gået til de ansatte, da de – som vores forelæser den februar-dag udtrykte – mere end nogle andre har kunnet mærke nedskæringerne. Vi mener, at alle skal høres, da det er alle, en økonomisk krise påvirker. Ligeledes mener vi, at alle på Katrinebjerg skal have mulighed for at vide, hvordan nedskæringerne påvirker os – både i en lokal og mere generel sammenhæng. Hermed ønskes du god læsning, Kristoffer og Jacob Indholdsansvarlige redaktører

KONTEKST | 5


Tema

Af Jacob Krag Linde, Medievidenskab, 4. semester & Kristoffer Dahl Sørensen, Medievidenskab, 4. semester.

Når kniven skærer

– forstå nedskæringerne på fem minutter Aarhus Universitet skal i løbet af to år spare 225 mio. kr. Er du i tvivl om, hvordan det mon udmønter sig, så læs med, når KONTEKST skærer nedskæringerne ud i pap.

Den 18. december 2013 godkender hovedsamarbejdsudvalget og universitetsbestyrelsen budgetbesparelserne for 2014-2016. En enig bestyrelse med undtagelse af de to studenterrepræsentanter vedtager, at AU de næste to år skal spare 225 mio. kr. Besparelserne er de største på et dansk universitet nogensinde. Den treårige spareplan skrider sådan frem, at der i år skal spares 125 mio. kr., næste år 75 mio. kr. og i 2016 25 mio. kr. De 225 mio. kr. svarer til 3,5% af

Budgetbesparelserne 2014-2016. Akkumuleret, mio. kr.

6 | KONTEKST

hele AU’s budget, som er på ca. 6 mia. kr. I 2015 regner universitetet dog med, at budgetterne er i balance. Der er flere grunde til, at kniven nu skærer i pappet. For det første er udgifterne steget. Dels stiger AU’s husleje med 65 mio. kr. fra 2012-2017, dels har AU for budgetårene 2012 og 2013 bevidst budgetteret med et forventet driftsunderskud på 100 mio. kr. øremærket til at fremme forskning, viden og uddannelse – en økonomisk beslutning, som

af bestyrelsesformanden Michael Christiansen senere er blevet kaldt “uklog”. For det andet er indtægterne faldet. Midler fra fremtidige finanslove er 30 mio. kr. mindre, end hvad AU havde forventet. Derudover havde universitetet i 2012 sat næsen op efter, at bevillingen pr. studerende ville stige. Dette er ikke tilfældet, da taxameterordningen, som den populært betegnes, i dag og på sigt bevilger færre midler pr. studerende, end AU har forventet.

Område

2014

2015

2016

Ar

16, 8

25,3

25,3

St

43,7

65,5

65,5

HE

21,1

31,6

31,6

BSS

18,4

27,6

27,6

Fællesområdet

25

50

75

I alt

125

200

225


Tema

i pappet Se, hvordan pappet blev skåret Ud af de 308 afsatte personer er 94 af dem fra det videnskabelige personale (VIP), mens 214 er fra det teknisk-administrative personale (TIP). De 308 fratrædelser svarer til, at AU siger farvel til henholdsvis 2% og 6% af samtlige VIP’ere og TIP’ere. Ud af de 308 afsatte personer har 128 af dem decideret fået en fyreseddel. Ud af de 308 afsatte personer har 180 af dem taget imod en frivillig fratrædelsesordning Ud af de 80 personer med nye ansættelsesvilkår har 39 af dem fået forringet deres kontrakter, typisk ved timenedgang. 41 har taget imod en seniorordning. På Arts har 23 personer mistet deres job, hvoraf én ansat er blevet fyret – resten har frivilligt fratrådt. På IÆK er ingen blevet fyret, men fem har selv sagt op.

Sagt om nedskæringerne “Jeg synes ikke, det føles som om, at der er blevet skåret ned hos os. Jeg synes ikke, det rammer mig” – Cecilie Crone Rasmussen, Teknisk IT, 9. semester.

”Jeg er chokeret over, at antallet er så stort” – Aase Pedersen, fællestillidsrepræsentant for det teknisk-administrative personale.emester.

”Det er en hård proces rent menneskeligt at se, at nære kolleger forsvinder. Så der er ingen tvivl om, at det kommer til at berøre os alle” – Brian Bech Nielsen, rektor, AU.

“Dårlig ledelse og mangelfuld håndtering er det, som den enkelte medarbejder for ofte har mødt”

“Lige da nyheden kom frem, var folk stressede og bange for at miste deres job”

– Per Dahl, fællestillidsre-

– Kristian Theo Sørensen-Boll,

præsentant for det viden-

IT, 2. semester.

skabelige personale.

KONTEKST | 7


Tema

Af Jacob Krag Linde, Medievidenskab, 4. semester & Kristoffer Dahl Sørensen, Medievidenskab, 4. semester.

voxpop

nedskæringer – hvad er meningen?

Sparekniven er taget op ad skuffen og har skåret i AU’s lagkage. Men hvor meget ved vi egentlig om denne sparekniv og denne lagkage? Kontekst er draget ud for at tage temperaturen på de studerendes viden, holdninger, frustrationer og måske endda lyst til at gøre noget.

lektorer her på Datalogi, der er blevet fritstillede. Vi synes, det var mærkeligt, at der var nogle rimelig fremstående lekto-

Marlene Kongsted Medievidenskab, 4. semester.

rer, der blev fyret.

Er der nogle områder på dit studium eller på AU, hvor du vil finde det uacceptabelt, hvis der blev skåJeppe Haugaard Sørensen, Datalogi, specialestuderende.

Ved du, hvordan AU’s økonomiske situation ser ud lige for tiden? Ikke andet end at den er rimelig dårlig. De har fyret nogle folk for at spare, så jeg går ud fra, at økonomien ser skidt ud.

Har den økonomiske situation fyldt noget i samtalerne på dit studium? Ja, det har den gjort, fordi der er nogle

ret? Ikke andet end undervisningen generelt. Undervisningen er god, som den er, så det ville være et problem, hvis den kom til at lide under økonomien.

Ved du, hvordan AU’s økonomiske situation ser ud lige for tiden? Jeg ved, den ikke er for god. ARTS har vidst ikke noget budget, så de er blevet sat under kontrol, men derudover har AU generelt jo

Lad os sige, at det skete – hvordan

overskredet budgettet.

vil du udvise din utilfredshed? Jeg ville snakke med nogle foreninger. Jeg vil nok ikke være den, der tog initiativet til at lave en demonstration, men hvis nogle andre tog initiativet, kunne jeg nok godt finde på at deltage.

Har den økonomiske situation fyldt noget i samtalerne på dit studium? Jeg har ikke specielt snakket med nogle fra mit hold om det, men jeg har talt en del med min kæreste og folk fra mit kollegie om det.

Er der nogle områder på dit studium elHar

Cecilie Crone Rasmussen,

den

økonomiske

situation

ler på AU, hvor du vil finde det uaccep-

fyldt noget i samtalerne på dit stu-

tabelt, hvis der blev skåret?

dium?

Jeg synes, at undervisningen i forvejen er

Kun om vi kunne være så uheldige, at

skrabet. Vi har for lidt holdundervisning, og

der var nogle af vores undervisere, der

det kan være svært at indgå i en dialog med

skulle fyres, men det har der ikke været.

en underviser. Det ville derfor være rigtig ær-

Det kunne være rimelig spændende at

gerligt, hvis der blev skåret i undervisningen.

se, om der var nogle, der ‘røg’.

Teknisk IT, 9. semester.

Lad os sige, at det skete – hvordan vil du Er der nogle områder på dit stu-

udvise din utilfredshed?

Ved du, hvordan AU’s økonomiske

dium eller på AU, hvor du vil finde

Man kan jo altid gå til Studierådet, men jeg ved

situation ser ud lige for tiden?

det uacceptabelt, hvis der blev

ikke, hvor meget de vil lytte til, at vi var nogle

Jeg ved, at de skal spare på Science and

skåret?

studerende, der sagde “Vi vil have mere under-

Technology, og jeg har hørt, at der er

Nej, det tror jeg ikke. Jeg synes ikke, det

visning”. Hvis der var en demonstration, ville

nogle undervisere, der skal fyres, så jeg

føles som om, at der er blevet skåret ned

jeg nok deltage i den, men jeg ved ikke, om jeg

går ud fra, at økonomien er dårlig.

hos os. Jeg synes ikke, det rammer mig.

selv ville stable en på benene.

8 | KONTEKST


Tema

Kristian Theo Sørensen-Boll IT, 2. semester.

Thomas Holm, Informationsvidenskab, 6. semester.

Ved du, hvordan AU’s økonomiske

Joakim Old Jensen,

situation ser ud lige for tiden?

Ved du, hvordan AU’s økonomiske

Jeg ved, at den halter, og folk er blevet fy-

situation ser ud lige for tiden?

ret. Men udover det, ved jeg ikke i tal, hvor

Jeg ved ikke andet end, at vi skal skære

Ved du, hvordan AU’s økonomiske

skidt det ser ud.

ned. Jeg har hørt, at der er underskud, og

situation ser ud lige for tiden?

nu skal der fyres en masse. Helt praktisk

Jeg har fulgt lidt med i medierne, og det

Har den økonomiske situation fyldt

har jeg bemærket, at det ikke er gratis at

indtryk jeg har, er, at de er lidt på røven.

noget i samtalerne på dit studium?

printe længere, men andet ved jeg ikke.

De har ikke haft så godt styr på pengene.

Digital Design, 4. semester.

Rygtet er, at ARTS er specielt dårlige til det

Lige da nyheden kom frem, var folk stressede og bange for at miste deres job. Vi har

Har den økonomiske situation fyldt

undret os over, hvorfor det lige nøjagtig

noget i samtalerne på dit

var på Science and Technology, der var så

studium?

Har den økonomiske situation fyldt

mange afskedigelser. Men konsekvenserne

Nej, vi har bare grint af det. Mange har det

noget i samtalerne på dit studium?

er ikke nogle, vi har mærket endnu.

indtryk, at AU har et meget rigidt og bu-

Lige da det var fremme i medierne, snakke-

reaukratisk system, og når vi finder ud af,

de vi lidt om det, men i hverdagen tænker

Er der nogle områder på dit studium

at det også er motherfucking dyrt, så griner

vi ikke over det.

eller på AU, hvor du vil finde det

vi af det.

uacceptabelt, hvis der blev skåret?

med pengene.

Er der nogle områder på dit studium

Det er vigtigt for os at bevare Chomsky

Er der nogle områder på dit studium

eller på AU, hvor du vil finde det uac-

Lab. Hvis de skærer dér, skal vi fx selv

eller på AU, hvor du vil finde det

ceptabelt, hvis der blev skåret?

ud og bruge penge på en touchskærm til

uacceptabelt, hvis der blev skåret?

Hvis de fx fjernede vores DD-lab, så ville vi

30.000 kr., som den enkelte studerende

Jeg synes allerede, at undervisningen på

ikke kunne lave vores arbejde. Derudover

måske kun skal bruge en enkelt gang. Bli-

universitetet er så skrabet, så jeg synes det

skal de heller ikke spare mere på undervis-

ver vores projekter mere teoretiske, byg-

ville være underligt, hvis man skar mere.

ningstimerne – dem har vi meget få af.

ger vi ikke længere, men må nøjes med at

Men det, der irriterer mig mest, er faktisk,

tænke på det og så kunne det lige så godt

at det ikke er gratis at printe længere.

Lad os sige, at det skete – hvordan vil du udvise din utilfredshed?

være et ARTS-studium.

Lad os sige, at det skete – hvordan

Hvis der blev taget noget fra mig, kunne

Lad os sige, at det skete – hvordan

vil du udvise din utilfredshed?

jeg helt sikkert godt finde på at deltage i en

vil du udvise din utilfredshed?

Helt ærligt, jeg er ligeglad, og jeg har nær-

demonstration. Der er selvfølgelig nogen,

Jeg ville nok finde ud af, hvem der var

mest ingen forventninger til systemet. Jeg

der skal tage initiativet, og jeg er ikke sik-

primus motor bag nedskæringen og få en

synes allerede, vi får den mest skrabede

ker på, at jeg selv vil gøre det. Det kunne

begrundelse. Hvis det var gået hårdere ud-

model, man kan få, så jeg kunne ikke fore-

også bare være, man kunne melde sig ind

over os fremfor andre studier, ville jeg på

stille mig at lave løbesedler eller demon-

i en Facebook-gruppe, og så har man god

en eller anden måde arrangere noget.

strere.

samvittighed

KONTEKST | 9


Af Christian Rigo Poulsen, Digital Design, 6. semester.


klumme: De ansatte får ordet

Besparelser, besvær og bekymring Af Per Dahl, fællestillidsrepræsentant for Akademikernes Centralorganisation

At være fællestillidsmand under ’økonomiproces 2014’, som ledelsen med en underdrivelse kalder det, har krævet tid og tålmodighed, lange forhandlinger og mange frustrationer. Som forhandlingspartner og leder har rektor imidlertid under hele forløbet været god til at orientere fællestillidsrepræsentanterne og lytte til fremførte problemer. Ledelsesansvaret er rektors, men han er ikke allestedsnærværende – og dårlig ledelse og mangelfuld håndtering er det, som den enkelte medarbejder for ofte har mødt. At AUs bestyrelsesformand og ledelse fastholdt at gennemføre de planlagte besparelser på 225 mio. allerede i 2014 og 2015 var den første frustration. En forudseende og langsigtet personaletilpasning blev til en kortfristet og komprimeret proces. Det koster dyrt og resulterer i meget lidt arbejde. Undervejs har medarbejdere og tillidsrepræsentanter (TR) oplevet uklare ledelsesforhold. Ledere har dækket sig bag HR, eller HR har skudt sig ind foran dem, så de fremstår som underinformerede, uden vilje og evne til selv at udøve skøn og træffe beslutning. For ofte har betingelserne ved fyring eller frivillig fratrædelse været så utilfredsstillende, at der har skullet forhandles og lægges pres på for at opnå rimelige resultater. Den proces er langt fra slut. En regulær obstruktion af TR-arbejdet opstod, da AU afviste at give TR forhåndsoplysning om navne på de medarbejdere, AU ville fyre, så vi ikke kunne nå dem. Sagen går nu til faglig voldgift, hvor parterne bliver AU/ Moderniseringsstyrelsen versus fagforeningerne. Til efteråret vil afgørelsen blive fulgt med stor opmærksomhed, fordi sagen har principiel betydning for det offentlige arbejdsmarked. Når ca. 400 medarbejdere bliver berørt, sætter det lange spor, uanset om man bliver fyret, siger ja til en frivillig fratrædelse eller en seniorordning. Og det efterlader usikkerhed og uro omkring arbejdsfunktionerne. Der er opgaver, der falder bort og ikke længere skal løses. Arbejdet skal reorganiseres, og presset på hver enkelt vil blive øget. Det bliver en meget stor ledelsesopgave at løse den udfordring, for AUs nylige Arbejdspladsvurdering dokumenterede alvorlige problemer med stress og arbejdsbelastninger

KONTEKST | 11


Tema

Kan besparelser på 200 mio. vendes til noget produktivt

?

Af Peter Dalsgaard, lektor på Digital Design og Informationsvidenskab Søren Pold, lektor på Digital Design og Informationsvidenskab Lone Koefoed Hansen, lektor på Digital Design Stine Liv Johansen, adjunkt på Medievidenskab

AU går for tiden igennem den største fyringsrunde nogensinde på et dansk universitet. Resultatet af, at der skulle findes 200 mio. på AU’s årlige budget, er, at 400 stillinger er nedlagt: Institut for Datalogi på Science and Technology er hårdt ramt, og Institut for Æstetik og Kommunikation på Arts har fået inddraget ledige stillinger – tre er gået på pension, og mange løstansatte får ikke nye kontrakter. Besparelserne berører os alle, studerende som undervisere, forskere og administration. Og det både i systemisk og konkret forstand. Besparelser på 200 mio er ikke gratis Systemisk er det nu tydeligt, at forskere ikke er fastansatte, selvom vi bruger ordet: I mange lande har man “tenure”, så specialisering og upopulære forskningsresultater er muligt, uden at forskere frygter for deres stilling. I Danmark kan en forsker blive fyret, hvis ledelsen ønsker (eller er kommet til) at bruge pengene til noget andet, eller hvis ledelsen ikke billiger ens forskning. Det er vi mange, der nu skal fordøje konsekvenserne af. Konkret er der nu færre om opgaverne. Medievidenskab står eksempelvis nu helt uden professorer; et tab af viden og kompetencer men også ringere mulighed for at få ekstern finansiering af forskning. Med reduktionen af eksterne undervisere skal alle undervise mere, og kurser med undervisere fra eksterne organisationer og virksomheder minimeres. Måske får I færre kurser at vælge imellem; måske får vi mindre tid til at forberede undervisningen; måske får vi dårligere mulighed for at gå i dialog med jer. Arbejdsbetingelserne i administrationen er også hårdere, og vi må bære over med længere svartider og mindre service. Derudover kommer de mange andre udfordringer, som universitetet står over for: krav om mere undervisning, større studieaktivitet, bedre uddannelser, mere erhvervsretning – samtidig med, at forskningen skal være bedre, hurtigere og stigende.

12 | KONTEKST


klumme: De ansatte får ordet

Måske får I færre kurser at vælge imellem; måske får vi mindre tid til at forberede undervisningen

Hvad gør vi nu? Først og fremmest skal vi udnytte, at universitetet er et sted med studerende og ikke elever, der går i skole med lektier og frikvarter. Vi skal udnytte, at alle er myndige, voksne mennesker med ansvar for egen indsats og læring. Det er ekstremt vigtigt, at I udvikler en selvstændig tilgang til at tilegne jer viden – det er det, I får job på bagefter. At I bruger studietiden til at træne i at være selvstændige, fagligt kompetente mennesker er ikke i modstrid med bedre tilrettelæggelse af studierne, rammesatte studieaktiviteter eller et øget pres for at blive færdig til normeret tid. Det er tværtimod en del af livet, at alle har høje forventninger til hinanden og forventer, at alle yder deres bedste.

Derfor stiller vi også store krav til jer studerende – nogle gange gennem afleveringer eller større pensum, men primært ønsker vi, at I som studerende tager medansvar for den undervisning, der finder sted, fx gennem fælles research og ved at bruge underviserens ekspertise bedst muligt ved ikke at forvente, at undervisning handler om at genfortælle pensum. Kvalitetsløftet af uddannelserne er afhængigt af initiativer og indsatser fra studerende. Uddannelse og læring er et fælles ansvar, og besparelserne skal I studerende udnytte til at udvikle jeres muligheder – tænk fx mentornetværk, workshops, feedback og virksomhedsbesøg, udtænkt, planlagt og gennemført af jer, ikke os. Deltag i UFU, studienævn, studenterorganisationer, i Facebook-grupper og på Twitter, hvor bl.a. #altUdvalg diskuterer, hvordan vi kan kvalitetsudvikle undervisning og uddannelser. Ved at udnytte alle vores ressourcer til fulde, kan vi få uddannelser med et endnu bedre læringsmiljø.

Vi er i gang, kom og vær med

! KONTEKST | 13


TEMA Tema

Af Cecilie Sølvsten, Medievidenskab, 2. semester. Fotograf: Christina Vasby, Medievidenskab, 6. semester.

”Vi var de pæne drenge i klassen” Frands Mortensen, professor i Medievidenskab, har valgt at tage imod en frivillig fratrædelsesordning. Det betyder, at vi her på Katrinebjerg mister en af de mest betydningsfulde undervisere inden for vores felt. Er det en værdig behandling af en mand, der har været ansat på AU i 42 år? Kontekst har talt med Frands Mortensen om sin afgang samt nedskæringerne.

Overfor mig sidder en ældre herre. Håret er hvidt, og i sin hånd holder han en kaffekop med tilhørende underkop, begge dekoreret med fine små røde jordbær, som snørkler sig omkring på stellet. Han har forinden høfligt taget imod min jakke, som han pænt har hængt op på knagen bag os. Det kunne lyde som beskrivelsen til en langvarig familiefødselsdag, men i stedet for at være omringet af ældre familiemedlemmer og høflighedsfraser, sidder jeg omgivet af mapper fra gulv til loft. Den 71-årige mand, der sidder overfor mig, er ikke bare lynende intelligent – han er også en af medstifterne af det studie, jeg læser på.

14 | KONTEKST

42 år ender med en emeritusordning Problemerne på AU betyder, at universitetet bliver nødt til at reducere antallet af medarbejdere, og de frivillige fratrædelsesordninger er således et middel til at mindske antallet af fyringer. Flere fagforeninger har sidenhen meldt ud, at AU’s fratrædelsesordninger var både sølle og urimelige, men Frands ser anderledes på sagen. ”Nu har jeg jo lavet min fratrædelsesordning på den betingelse, at jeg samtidig fik en emeritusordning. Det betyder, at jeg stadig er tilknyttet universitetet, men jeg er altså ikke ansat på universitetet, selvom jeg har adgang til et kontor, og jeg kan indgå i nogle forsk-

ningsprojekter, hvis jeg vil det. Betingelsen er så, at det, jeg producerer, går ind under universitetets samlede output.” Han får lov til at blive på sit eget kontor, da det, med hans egne ord, ”er for besværligt at flytte mig”. Kontoret er proppet med dokumenter og inde i det næste lokale, som også tilhører professoren, ser det ligesådan ud. De to lokaler er et godt billede på Frands selv – fuldstæn-


Tema

Vi sagde, det her ville gå galt, og nu rammer det os, hvilket er det mest absurde af det.

dig proppet til randen med viden. Emeritusordningen betyder, at Frands får lov til at fortsætte som forsker, men også at han stopper som underviser, og at han ikke længere modtager løn for sit arbejde. Var han blevet nægtet emeritusaftalen, havde han nok haft en anden opfattelse af situationen, men fordi han får lov til at fortsætte på sidelinjen, synes han, det er acceptabelt.

Vi sagde, det ville gå galt Da de frivillige fratrædelsesordninger blev tilbudt, følte Frands intet pres til at tage imod dem, tværtimod - han valgte helt selv at gå. Nedskæringerne betyder, at undervisningsassistenter og eksterne lektorer bliver sparet væk. Dette betyder mere undervisning og kun plads til knap tre måneders forskning om året. På trods af Frands’ glæde ved at

undervise, ville han ikke længere være en del af den nye måde at køre universitet på. AU har gennemgået en kæmpe forandring igennem de seneste år, og han taler om, at universitetet er gået fra et kollektivt selvstyre til en politisk valgt bestyrelse. ”Man prøver at se det som en virksomhed – det er det ikke. Hvis universitet skal ses som en virksomhed, så skal man se det som 37 små virksomheder, der hvert har deres eget særpræg og skal behandles af hensyn til deres anderledeshed, og det er så det, man ikke gør nu”. Medievidenskab har længe tilhørt et af de fakulteter, som leverede resultater og bevillinger, men resultatet af denne centralisering gør, at vi nu også bliver ramt af nedskæringerne. ”Vi sagde, det her ville gå galt, og nu rammer det os, hvilket er det mest absurde af det. Vi har været måske det mest veldrevne, økonomisk effektive fakultet på universitet. Nu bliver vi også ramt af nogle nedskæringer, som vi absolut ingen forbindelse har med. Vi har holdt rigtig mange andre institutter flydende. Det er urimeligt, at det rammer os, fordi vi har virkelig været de pæne drenge i klassen.” Faktum er dog, at nedskæringerne rammer os, og det betyder bl.a., at vi mister Frands Mortensen. Wiener-bygningen kommer heldigvis stadig til at huse Frands, og har man brug for lidt viden om medieverdenen eller blot et godt råd, så er han i høj grad stadig til rådighed.

KONTEKST | 15


Tema

Af Louise Oue Laursen 2. semester, Medievidenskab & Karen Johanne Iversen, 2. semester, Medievidenskab.

LE

r u To e tips

DE

spar

Aarhus Universitet er gået i spare-mode, men noget tyder på, at de har glemt de brede sparebriller hjemme på sengebordet. Sæt dig nu godt til rette og hop om bord på vores tur rundt i Nygaard, hvor vi vender hver en femøre og kaster lys over mulige besparelsesløsninger, som ledelsen sikkert ikke har overvejet. Welcome on board – Tour de Sparetips has begun!

Velkommen til møbelmekka Vi vænner os langsomt til varmen og går rundt i Nygaard for at finde et sted at sidde, så vi kan komme i gang med den opgave, vi skal skrive. Vi går ned i kælderen, op i kantinen og videre op på biblioteket. Mens vi går rundt, går det op for os, hvor mange forskellige overflødige møbler, der er placeret rundt omkring. Vi kigger begge undrende på hinanden og samme tanke rammer os: Hvordan sidder man på denne her stol? Er det overhovedet en stol? Og i så fald, hvorfor står den hér? Rundt omkring i Nygaard er der et væld

Skru ned for varmen Det er mandag morgen, og vi er lige ankommet til Nygaard. Vi går ind ad indgangen, eller… er det en sauna, vi er havnet i? Vi flår overtøjet af og ærgrer os straks over, at vi i morges valgte de lange underbukser – dem er vi jo vant til at have på derhjemme. Størstedelen af vores medstuderende lever en tilværelse på et skrabet SUbudget, hvor der på kollegieværelset bliver sparet på de faste udgifter for at få råd til flere øl i fredagsbaren. Vi er som studerende altså vant til tilværelsen som SU-viking, så sluk for varmen på Katrinebjerg og frem med de lange underbukser!

16 | KONTEKST

af møbler og møbeltyper, du måske slet ikke vidste fandtes. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at Illums Bolighus havde placeret en møbelafdeling her i Nygaard. Vi er klar over, at der skal være plads til de mange studerende, der hver dag færdes her, men ingen af os forlanger at skrive bacheloropgave i en Fatboy.


Tema

Drop plantepjattet Printarbejdet er nu overstået, og vi kan endelig komme hjemad. På vejen ud kan vi slet ikke undgå at bemærke de mange forskellige planter, der står placeret rundt omkring i Nygaard. Vi tæller os frem til 29 (!) planter i Nygaard og overser næsten manden i det grønne arbejdstøj, som er i færd med at vande samtlige planter. Han fortæller os, at han repræsenterer et firma, som Aarhus Universitet har lejet til at komme og vande planterne. ”Say what?”. Det er da en fremragende idé! Vi kunne overhovedet heller ikke selv finde på noget bedre at investere i. Selvfølgelig medvirker planterne til et godt studiemiljø, men i en tid hvor Aarhus Universitet er gået i spare-mode, foretrækker de studerende formentlig flere undervisningstimer frem for et universitet, der mest af alt minder om Ran-

Pung ud for print!

ders Regnskov.

Eftermiddagstrætheden melder sig og efter mange timer i ukomfortable siddestillinger i udefinerbare møbler, er vi endelig klar til at printe dagens arbejde. Vi bemærker med det samme, at der er blevet indført brugerbetaling på print i Nygaard, men reglerne for print er tilsyneladende ikke ens for alle. Det er gratis at printe i Adorno, de specialeskrivende har adgang til gratis print i Wienerbygningen og alle undervisere og ansatte på Katrinebjerg har gratis adgang til at printe. Når de studerende til privat brug printer deres festinvitationer og deres SU-madbudget i Adorno, og underviserne printer handouts til eleverne, som ligeså vel kunne findes digitalt, hvorfor så ikke gøre reglerne fælles for alle og indføre brugerbetaling på print overalt på Katrinebjerg, nu hvor vi er i en sparetid?

Vurderinger på målstregen Tour de Sparetips lakker mod enden. Efter en hel dag i Nygaards oplevelsesrige bygning længes vi efter den friske luft, friheden og vores egen helt almindelige seng. Med hastige skridt går vi ud af bygningen, og på vejen hjem gør vi status over dagen. Selvom Aarhus Universitet har igangsat den helt store spareplan, som desværre har mange negative konsekvenser, har vi med et glimt i øjet her forsøgt at komme med bud på mulige besparelser på Katrinebjerg set fra to studerendes syn. KONTEKST | 17


Studerende på scrum kursus hos systematic Det er med stor iver, at knap 60 studerende samt to undervisere fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus møder op på Systematics hovedkontor i Aarhus en ganske almindelig, grå februar eftermiddag til første af i alt tre kursusdage. Kurset, de skal deltage i, er dog anderledes farverigt end det grå februarvejr.

Jan Reher, uddannet datalog og Lead Systems Engineer hos Systematic, har tilrettelagt forløbet: ”Vi synes, det er spændende at give de studerende indblik i principperne for Scrum og give dem en fornemmelse for, hvordan vi arbejder med Scrum her hos Systematic”, fortæller Jan om baggrun-

den for sit engagement i undervisningen, som byder på en række øvelser og opgaver, der skal demonstrere brugen af Scrum. I løbet af kurset vil der også blive lejlighed til at mødes med medarbejdere hos Systematic, som arbejder med Scrum til dagligt.


Scrum, LEGO og Sudoku Fra første øjeblik kommer de studerendes kommunikations- og tegneevner på prøve. I teams giver de studerende skriftlige beskeder til et tegner-hold, som er placeret i et andet rum, og som skal tegne efter anvisningerne. Det afføder mange gode grin over resultaterne. Eftermiddagen fortsætter med flere udfordrende øvelser. I bedste Scrum-stil udvælges en Scrum Master i hvert team, som laver sprints og afprøver arbejdet med backlog. De studerende laver papirbåde, sprænger balloner, bygger korthuse, bygger med LEGO og løser Sudoku. Bagefter ser de studerende tilbage på deres sprints i retrospektiver, hvor de forholder sig til planlægningen og afviklingen af deres aktiviteter. Til sidst er der tid til refleksion, hvor emner som tillid, selvorganisering og fælles forpligtelse flittigt bliver diskuteret. Efter opgaverne snakkes der ivrigt ved bordene, hvor de studerende møder nogle af Systematics medarbejdere. ”Det er spændende, at vi får lov til

at snakke med nogle Systemater, som kan fortælle en masse om, hvordan de arbejder,” siger en studerende. Scrum hos Systematic På sidste kursusdag bliver en af Systematics Scrum Masters, Stefan Midtgaard, mødt med stor interesse, da han giver de studerende indblik i, hvordan et Scrum-team i Systematic arbejder. Det afføder en energisk debat af Scrum Master-rollen: ”Jeg vidste ikke, at Systematic kører rent Scrum, hvilket jeg er meget interesseret i,” lyder det begejstret fra en af de studerende. Efter indtagelsen af hjemmelavede fastelavnsboller afsluttes kurset med diplomoverrækkelse som tak for indsatsen og kampgejsten. ”Systematic virker som et rigtigt spændende sted med mange forskellige udfordringer og tæt samarbejde mellem kollegaer,” lyder en afsluttende vurdering af forløbet fra en af de studerende, før de 60 deltagere en efter en forsvinder ud af hoveddøren i eftermiddagens vintermørke.

Denne artikel er bragt af systematic


Kultur


anmeldelse

Af Louise Vandel, Medievidenskab, 4. semester & Camilla Søndergaard Andersen, Medievidenskab, 4. semester.

AU CAREER AU

CAREER

AU Career er et nystartet karrierecenter, som ligger i Nobelparken. På deres hjemmeside careercentre. au.dk bekrives det som et center, hvis formål er at klæde os studerende på til erhvervslivet, samt bygge bro mellem de studerende og jobmarkedet. Men hvad er det så de kan hjælpe os studerende med? Det tog vi over på karrierecenteret for at undersøge.

Her mødte vi Anne Louise Møller, som var meget imødekommende og sød til at fortælle. Hun arbejder som karrierekonsulent på AU Career sammen med Zheni Kirilova Denkova, som begge er tilknyttet ARTS. For de studerende tilbyder de individuelle samtaler på en times varighed, hvor man kan få hjælp til kompetenceafklaring, CV, jobansøgninger, specialesamarbejde, inspiration og sparring i forhold til interesser, og hvad man kan med sin uddannelse. Det er samtidig en indgang for erhvervslivet til alle de kvikke hoveder på ARTS, hvor de fx afholder branding events for at rekruttere studerende. Anne Louise fortalte os også, at de har et samarbejde med jobcenter Aarhus, hvor

der kommer to konsulenter tre gange om ugen for at give vejledning til de studerende. Dette tilbud er allerede populært og flittigt brugt. Vi kan herudover varmt anbefale at tjekke jobbank.au.dk, hvor du kan finde aktuelle studiejobs og praktikpladser. AU-Career fremstår som en gylden mulighed for os studerende til at få afklaret spørgsmål som: Hvad kan jeg bruge min uddannelse til? Hvad vil jeg gerne arbejde med? Hvad er det, jeg kan? Hvilke opgaver kan jeg løse? Hvordan får jeg et relevant studiejob eller praktikplads? Hvad skal der ske, når jeg er færdig med min uddannelse? Alt i alt efterlod vi AU-Carrer centeret i Nobelparken med et positivt indtryk, hvor konsulen-

terne altid står klar til at hjælpe. Vi ser det som et relevant og vigtigt tiltag til at hjælpe os studerende. Så hvis du skal have hjælp til at finde et studiejob, praktikplads eller arbejde efter uddannelsen og mangler sparring om dine karrieremuligheder – så book en tid eller bare kig forbi AU-career. Det er klart et besøg værd. Om AU CAREER Adresse: Jens Chr. Skous Vej 2 Bygning 1484, 1. sal, lokale 202, 8000 Aarhus C Mail: karriere.arts@au.dk Tlf.: 8715 23 78

Åbningstid: Mandag til fredag: 9-15


kultur

Serienørderi

Resurrection

Det franske hit Les Revenants vandt en international Emmy for bedste dramaserie sidste år. Om end Resurrection fra ABC ikke er en adaptation af denne serie, så er den unægteligt et forsøg på at malke det samme koncept i en amerikansk version: Vi følger et lokalsamfund i en lille by, hvor døde mennesker genopstår, og langsomt får vi et indblik i det overnaturlige mysterium bag. Serien er baseret på romanen The Returned af Jason Mott og udviklet af Aaron Zelman, som var producer på The Killing og Law & Order. Michael Harders, Medievidenskab,

Emil Nikolajew, Medievidenskab,

8. semester

8. semester

Yndlingsserier fra ABC: Firefly,

Yndlingsserier fra ABC: Modern

MacGyver, Lost

Family, Pushing Daisies, NYPD Blue

Fokus: Underholdningsværdien

Fokus: Den kunstneriske værdi

Modsat meget af det tidligere, vi har gennemgået af amerikanske serier, har vi nu endelig at gøre med et narrativ med noget substans. Om man kan lide Resurrection eller ej, kan man ikke undlade at blive betaget af dens æstetiske dvælen og eksistentialistiske indhold. Vi har her at gøre med en af de mest nytænkende og anderledes amerikanske serier på markedet lige nu. Hver af de 3 sætninger, du lige skrev, giver mig kraftige opkastfornemmelser. Den eneste genopstandelse, jeg har lyst til at se lige nu, er af din troværdighed som anmelder af tv-seri-

22 | KONTEKST

er. Det eneste spændende ved serien er dens præmis – som vi i øvrigt kan nyde i fransk form i stedet – og dette druknes af stupide karakterer og hovedrystende dialog, der skal forestille at vække følelser i os. Bum! Så ramte du da godt nok muren, Michael. Jeg vil give dig, at den franske udgave Les Revenants – som i øvrigt slet ikke er baseret på samme baggrundsmateriale – er bedre, men at påstå, at det ligefrem er en elendig serie, er langt ved siden af. Jeg synes netop, karaktererne gives liv af en gruppe glimrende skuespillere med især Kurtwood Smith (faren fra That 70s Show)

som en yderst interessant person. Hvis du sidder blottet for følelser og omtanke efter hvert afsnit, foreslår jeg, du vender tilbage til dine meningsløse voldsserier. Altså… Jeg… Tom for ord… Er det en elendig serie? Nej, så langt ville jeg ikke gå. Jeg ville gå endnu længere. Det er en serie, som tror, at den har en masse at byde på, hvilket gør det endnu mere frustrerende, når den ikke kan indfri dette. Den er lidt den omvendte Lost: Jeg er interesseret i at vide, hvordan det hele hænger sammen, men jeg er desværre bare ikke interesseret i selve rejsen som med Lost. Næsten hvert af-


anmeldelse

snit slutter med, at man får en ekstra brik til puslespillet, men forventningen om, at denne brik følges af 10 idiotiske samtaler i næste afsnit, giver mig ikke lyst til at se videre. Det er netop hele det her spil på, hvad er døden, hvad sker der, og hvorfor kommer lige netop disse mennesker tilbage, som er interessant, underspillet og netop giver lyst til at følge med og få yderligere svar på spørgsmål. Og desuden er jeg så ikke enig i, at samtalerne er idiotiske. Det er netop de samme tanker, man selv ville have gjort sig, hvis ikke de blev bragt op – at de så ikke behøver at være med, men kun

bliver bragt op for at fodre den gennemsnitlige uoplyste amerikaner, der ikke selv kan komme frem til samme konklusioner, er så noget helt andet.

der bliver smidt så mange bolde oppe i luften, at det pirrer en. I stedet har de valgt en mellemløsning, hvilket ikke fungerer.

For mig at se kunne serien have valgt én af to retninger: Den kunne have valgt at fokusere på det dramatiske aspekt ved, at døde mennesker vender tilbage. I så fald skulle dialogen og skuespillet være meget mere i stil med HBO- og AMC-serier – ”gritty” og realistisk. Eller den kunne have valgt at fokusere på det mystiske ”event”, som man kender det fra Lost, Under the Dome, FlashForward osv., hvor man ser videre, fordi

Lad mig sige det sådan her: Resurrection er en af de mest anderledes og spændende bud på en serie, ABC længe har bragt. Den skiller sig ud fra mængden af nogenlunde ens hverdagsserier og stiller nogle større og mere fundamentale spørgsmål om livet og især døden – uden det bliver hverken for rørstrømsk eller upersonligt. Men! Den har sine mangler, og man bør nok se den franske udgave først.

KONTEKST | 23


Kultur

Af Maria Juul Lee, Digital Design, 10. semester.

Springet til den store scene - Digital Design udstiller bæredygtighed på SustaIN

Da jeg var i praktik under min kandidatuddannelse på Digital Design, var det hos SustaIN Festival. Her var jeg med til at lave et samarbejde mellem DD’s fjerde semester-studerende og festivalen, hvor de dygtigste studerende kan få lov at udstille det værk, som udmærker sig mest ved at sammenkoble bæredygtighed og digitalt design. Læs mere om processen fra DD-lab, EXPO-dag og til den store scene på festivalen her.

“Oplev en bæredygtig fremtid!” Sådan lyder SustaIN Festivalens hovedtema er i år, og med min baggrund i Digital Design så jeg en oplagt mulighed for at koble netop mit hovedfag med bæredygtighed. Min tanke var at få nogle mere interaktive og digitale udstillinger på festivalen. Derfor endte det i et samarbejde med fjerde semester-studerende, der følger faget Interaktionsdesign på DD. Jeg kontaktede underviseren for Interaktionsdesign, som var med på idéen om at indføre et bæredygtigt tema. Sammen udarbejdede vi de studerendes semesteropgave, der lød: “Design noget digitalt med fokus på bæredygtighed, innovation og interaktion”. Traditionen tro bliver Interak-

24 | KONTEKST

tionsdesign-faget afsluttet med en stor EXPO-dag, hvor familie og venner har mulighed for at se de færdige projekter. På EXPO-dagen vil jeg sammen med et panel fra SustaIN være med til at udvælge de tre mest innovative og bæredygtige løsninger. Disse tre vindere får æren at udstille på festivalen d. 15.-17. maj i Godsbanens foyer. Kom og oplev de Digital Design-studerendes bud på en bæredygtig, digital fremtid og andre innovative tiltag på festivalen, der i øvrigt for tredje år i træk bliver afholdt på Godsbanen. Du vil desuden have mulighed for at deltage i workshops, se dokumentarfilm, høre oplæg, komme til bytte-, messe- og secondhand-markeder, deltage i

debatter og se spændende udstillinger. Festivalen byder også på kolde øl og fed musik, og der vil være mulighed for at opleve intet mindre end ti live koncerter på spillestedet Radar. På B//Huset kan man feste videre i det bæredygtige tema med en junglefest og en masse fede DJ’s. Vi ses!

EXPO-dag: d. 8. maj i Schön-bygningen SustainIN Festival: d. 15.-17. maj på Godsbanen 1-dagsbillet: 90 kr. 3-dagsbillet: 160 kr.


lounge kl. 20-22

23. maj wes lang the studio Med et medlemskab af ARoS27 kan du kvit og frit medbringe en ledsager*, hver gang du besøger ARoS – gælder også de populære ARoS27 lounges med DJ, kunst, drinks og hygge. Denne gang er det amerikanske Wes lang og hans biker-inspirerede univers, der er på tapetet. lang’s værker oser af rock n’ roll, pin up-babes og amerikansk kulturhistorie. * Du og din ledsager skal være 18-27 år

Husk dit medlemskort + en gratis ledsager


Forskerliv


Forskerliv

AfJulie Lindhardt Høimark Sørensen, Medievidenskab, 4. semester.

Lone Koefoed hansen Kritisk sans er vel det vigtigste. Overhovedet!

Alder: 41 år Bopæl: Århus Uddannelse: cand.mag. i Multimedier. Hun startede på Litteraturhistorie og hendes ph.d.-grad er fra det, der dengang hed Æstetiske Fag.

Tre ting, du ikke vidste om Lone 1. Hun har engang været havnefoged og var en bisse til det. 2. ”Man kan faktisk få rigtig mange ting at vide ved at følge mig på Twitter. Så vil man fx vide, at jeg holder meget af gin og tonic, kaffe og af rå proteiner”, fortæller hun. 3. Lone var i 2012 modtager af en pædagogisk hæderspris med 100.000 kroner til følge.

Lone Kofoed Hansen er lektor på Digital Design og har beskæftiget sig med mange forskellige ting hen over årene. Dog er hendes fokus altid centreret om teknologien og det æstetiske.

For øjeblikket har Lone gang i hele tre forskningsprojekter. Fokus for hendes primære projekt er rettet mod overvågningskunst. En af de ting, hun altid kobler på sin forskning, er en eller anden grad af kunstnerisk vinkel. Det æstetiske er altid i fokus. Hun ser altså på overvågningskunst, og hvordan overvågningskunstnere bruger medier til at tale om overvågning. Overvågningskunstnere definerer hun som dem, der bruger over-

vågningsteknologier som materiale. Et reflekteret forhold til teknologien Da hun bliver spurgt om relevansen af hendes forskning svarer hun: “Det er det svære spørgsmål, ikke? Fordi hvordan gør man det relevant? Det redder jo ikke liv”, siger Lone. Hun synes dog alligevel, at hendes forskning har betydning, fordi det er vigtigt, at alle får et reflekteret forhold til, hvilken rolle teknolo-

gien spiller i hverdagen, for vores liv og for vores samfund. Til det supplerer hun hurtigt, at kritisk sans vel er det vigtigste. Overhovedet. Alternativtet er, at vi bare følger med uden at stoppe op og tænke over det, mener Lone. Motivationen bag hendes forskning er hun heller ikke i tvivl om: “Det er vel i virkeligheden meget verden, der inspirerer, tror jeg”. Hun kigger reflekterende rundt og afslutter: Er det motivationen nok? Det tror jeg egentlig nok, det er.

KONTEKST | 27


Forskerliv

Af Ashraf Rachid, Informationsvidenskab, 4. semester.

Peter Lauritsen ”Jeg vil gerne det hele!” Overvågningsforsker, far til tre børn, medstifter af Alternativt Kvalitetsudvalg, skribent på Information. Peter Lauritsen har mange hatte på i sin daglige gang på Katrinebjerg. Mød ham her.

”Jeg ser ikke overvågning som noget eksotisk eller nødvendigvis noget farligt”, siger lektor, forsker og underviser på Informationsvidenskab Peter Lauritsen og fortsætter: ”Overvågning er blevet en helt integreret del af det samfund, vi lever i; det indgår i den måde, vi er sammen på. Og derfor skal der være nogen, der beskæftiger sig med den dimension af vores samfund.” I de seneste årtier er der forekommet flere og flere overvågningsteknologier i samfundet, og Peter Lauritsen ser det som sit kald at undersøge, hvilke konsekvenser dette har for mennesker

og samfund. Samtidig er han også interesseret i spørgsmålet om, hvad man egentlig kan med overvågning – og hvad man ikke kan. De mange hatte Udover sin forskning består hans arbejde blandt andet af undervisning. Peter synes dog ikke, at det er sigende udelukkende at opdele hans arbejdsopgaver i forskning og undervisning, som nogle prøver at gøre. Der er mange opgaver ved hans job, der ikke passer ind i de to bokse. Eksempelvis er der en formidlingsdel, hvor han forsøger at

deltage i den offentlige debat. Blandt andet er han skribent for avisen Information, hvor han oftest skriver om overvågning. Desuden er han medstifter af Alternativt Kvalitetsudvalg, hvori han deltager i diskussioner om kvalitetsudvikling af universiteterne. Listen over hans mange jobfunktioner er lang, men Peter elsker alle dele af sit job. ”Jeg vil gerne det hele!”, som han formulerer det. Som blommen i et æg Når Peter ikke beskæftiger sig med sit tidskrævende arbejde, bruger han det meste af sin tid med sin familie. Med al den tid, som hans arbejde kræver, synes han ikke, at der er meget tid tilovers til fritidsaktiviteter, hvis han samtidigt gerne vil være der for sine tre børn. Dette er han dog helt tilfreds med. ”Jeg synes, jeg har det som blommen i et æg, og jeg synes, jeg har et helt fantastisk job.”

Alder: 44 år Bopæl: Hinnerup Uddannelse: ph.d. i Humanistisk Informatik

Tre ting, du ikke vidste om Peter 1. Han kan lide jazzmusik, og blev forelsket i genren gennem sin bror, som er jazzmusiker. 2. Han synes, at Niklas Luhmann er den mest overvurderede sociolog, der findes. 3. Parkeringskælderen under Wiener-bygningen er opkaldt efter ham. Den hedder Lauritsen-kælderen.

28 | KONTEKST


>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

annonce_170x120.indd 1

BLIV EN DEL AF

!{ONTEKST

På KONTEKST søger vi altid flere skribenter, fotografer, layoutere, anmeldere, ja, faktisk bare studerende med noget på hjerte. KONTEKST er et studieblad for alle studerende på Katrinebjerg, og det er derfor en oplagt mulighed for at præge dit studiemiljø. Har du en god idé til en artikel, en billedserie, en kritik, en anmeldelse eller andet, så er KONTEKST platformen for dig. Hold dig opdateret om vores aktivitet på vores Facebook-side “Studiebladet Kontekst” hvor vi løbende poster datoer for redaktionsmøder mm.

Læs meget mere om det at være skribent på www.kontekst.it eller send os en mail på redaktionen@kontekst.it.

01/02/10 13:19:55


Ude af kontekst


fotoreportage

Countdown til

Kapsejlads I disse dage bliver de sidste forberedelser gjort til dette 책rs Kapsejlads. KONTEKST var med, da de sidste sm책fejl skulle kastes over bord.

KONTEKST | 31


fotoreportage

Vidste du? I år fejrer kapsejladset 15-års jubilæum Du kan oddse på vinderne på Nordicbet.dk Der findes en “Kapsejladsen”-app For første gang vil der være storskærme til arrangementet

32 | KONTEKST


l e d e l s e · m a r k e t i n g o g ko m m u n i k at i o n · ø ko n o m i o g f i n a n s i t o g e - b u s i n e s s · j u r a · s u p p ly c h a i n m a n a g e m e n t · h r i Væ r k s æ t t e r o g s e lV s tæ n d i g · p r o j e k t l e d e l s e · c o n s u lt i n g

Vind 10.000,...og få din karriere op i fart! ca er mere end en a-kasse! I CA får du mere end økonomisk sikkerhed, og vil du gøre karriere i erhvervslivet, skal du vælge CA som din a-kasse! Med et gratis studiemedlemskab i CA får du: Kurser og workshops Personlig sparring og rådgivning Faglige arrangementer Advokathjælp for studerende

alt sammen gratis!

Ann-kontekstB5_april14

.dk w w w.ca 90 4 5 4 1 3 3 T lf.


Ude af kontekst

Af Lea Thybo, Medievidenskab, 6. semester.

Alive in Bremen Hvordan er det at rykke teltpælene op og flytte alene til et fremmed land? Hvordan får man nye venner på tværs af kulturer, og hvordan begår man sig i et land, hvor man ikke taler sproget perfekt? Det var nogle af de spørgsmål, jeg stillede mig selv, inden jeg tog på udveksling i den tyske by Bremen.

Ved ankomst til min nye adresse i Bremen bliver jeg modtaget af duftende blomsterbede, høj solskin og 20 graders varme. Min nye roomie byder mig velkommen til et pænt og nymalet værelse, der er godt og funktionelt indrettet. Hun hedder Alina, er 27 år og pædagogstuderende. Efter at have hjulpet mig op med mine fire flyttekasser, inviterer hun min far og jeg på hjemmebagte kanelsnegle, imens fuglene kvidrer løs i middagssolen. En dejlig velkomst, der trods min generthed over at flytte ind hos en fremmed pige, fjerner lidt af nervøsiteten over at flytte til et fremmed land. Bremens gader er rigt udsmykket med træer langs vejene og masser af fint beplantede forhaver. Man har ikke indtrykket af at være i en by, der er over dobbelt så stor som Aarhus. Jeg lø-

34 | KONTEKST

ber en tur langs floden Weser og passerer Weserstadion, hvor det tyske fodboldhold Werther Bremen hører til. Folk soler sig, der breder sig en duft af grill, og her vrimler af liv. Der er børn og voksne på cykler, løbehjul, rulleskøjter og skateboards, og ved græsarealerne finder man desuden en lille butik, hvor der sælges drikkevarer og søde sager. Bremen er i sandhed en smuk by. Universitetet Mandag morgen bevæger jeg mig ud i forårsvejret for at tage bussen til universitetet. Jeg ankommer til nogle grå, graffitibemalede betonbygninger, der står i skarp kontrast til den smukke by. Bygningerne bærer præg af mangel på vedligeholdelse, og malingen på gelændere og døre skaller af. Både udvendigt og indvendigt er der skrevet med sprittusch, sprayma-

ling og lignende. Desuden hænger der på vægge og døre forfaldne klistermærker med politiske udsagn såsom ”Gib Nazis keine Chance”. I det hele taget ligner det mere en ungdomsklub end et universitet. Jeg slår mig ned i kantinen i bygningen Mensa, hvor vi bliver budt velkomne, og allerede et par minutter efter min ankomst falder jeg i snak med min sidekammerat Rayse fra USA. Min angst for at føle mig alene bliver nu afløst af optimisme. Universitetet giver gratis morgenmad, men inden vi får lov at kaste os over den, præsenterer vores nye tutorer et imponerende tre-ugers ”Orientierungsprogram”. I løbet af de næste tre uger skal vi sammen med tutorholdet introduceres for diverse beværtninger, sightseeings, museer mv. Dertil kommer en filmaften, en quizaften, en udflugt til Hamborg, en


artikel

hyttetur i Ankelohe, og som om det ikke var nok, lover de, at der nok skal komme mere i løbet af semestret. Muligvis misligholder Bremerne deres universitetsfacader, men til gengæld får jeg indtrykket af, at de studerende i den grad bliver prioriteret højt. Sprogkursus og nye venner Der er kun få kurser, der bliver udbudt på engelsk i Bremen, og for at blive optaget på et tysksproget kursus, skal man befinde sig på det europæiske sprogniveau ‘B2’. Selvom mine tyske sprogfærdigheder er gode, så er der masser af plads til forbedring, og jeg har derfor meldt mig til at deltage i et tyskkursus hos Goethe-Instituttet.

Jeg har hjemmefra taget en ”Einstufungstest”, der har gjort, at jeg er blevet placeret på et hold, der passer på mit niveau. Her møder jeg andre udvekslingsstuderende på samme niveau som mig selv, hvilket giver mig en fantastisk mulighed for at få øvet sproget og samtidig knytte nye venskaber. Kurset er på fuld tid. Vi har ca. fire timers forberedelse til fire timers undervisning hver dag. Når vi er ude med tutorerne om aftenen, føles det naturligt at snakke mest med dem, jeg allerede kender fra tyskkurset. Dog er alle generelt meget imødekommende, og det er nemt at komme til at snakke med nye mennesker. Efter tre uger har jeg allerede fået et godt og broget slæng bestående

af mennesker fra USA, Bulgarien, Rumænien, Tyskland, Finland, Spanien, Mexico, Litauen, Frankrig – og mange, mange flere. Bremen har godt 550.000 indbyggere og er dermed Tysklands 10. største by. Den er desuden hovedstad i delstaten Bremen. I Bremen ligger bryggeriet Beck’s, der er Tysklands største øleksportør. Der er 18.000 studerende på universitetet. Universität Bremen er fra 1971, og på det er der 18.000 studerende.

Stakbogladen Studenternes Hus

kr 198,-

Husk lige det, når du sammenligner bogpriser!

Vi hjælper dig med at printe dit speciale eller din opgave, og indbinder i spiraleller limryg - men kom i god tid! Printerpapir, printerpatroner og div. papirvarer finder du også hos os.

Fredrik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tel 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.dk Åbningstider: mandag - fredag 10.00-17.00

Naturfag

Matematisk Institut Bygning 1530 tel 86128744 naturfag@stakbogladen.com www.stakbogladen.dk Åbningstider: tirsdag og torsdag 10.00-15.00 Ved kvartalsstart - se opslag


VORES VIGTIGSTE KOMPETENCE ER, AT VI HAR STYR PÅ DINE KOMPETENCER SOM STUDIEMEDLEM I DM OG MA FÅR DU: Fagligt fællesskab. Værdifulde kurser og arrangementer. Karrierevejledning og juridisk rådgivning både til studiejob og som færdiguddannet. Økonomisk sikring ved ledighed. Rabat på fitness, forsikring, bank, aviser, bøger, mad, rejser.

MELD DIG IND PÅ CANDPORTALEN.DK


Kontekst#29