Issuu on Google+

KOMM UNIKATØR EN nr. 1 ° Februar ° 2009

Cand.comm.‘er kan ikke? Side 20

Jon Wegener: Krisen som psykologisk fænomen Side 12

tema Finanskrise og krisekommunikation Kommunikatøren l Februar 2009

1


LEDER l

Af Ole Schmidt Pedersen formand for Dansk Kommunikationsforening

Kanonen overså kommunikationen Midt i januar offentliggjorde Mandag Morgen en ny kanon for god ledelse. Fem ledelses­professorer har udvalgt 12 danske eksempler - bedrifter kalder de det - på god ledelse. Professorerne har klogelig valgt ikke at sætte personer eller organisationer i centrum, men har koncentreret sig om selve ledelsesindsatsen. Formålet med ledelseskanonen er ligesom med tilsvarende kanoner inden for andre ­felter at konkretisere debatten og diskussionerne om ledelse i Danmark. Nu kan man jo altid bruge en del tid på at diskutere, om indholdet i kanonen er det rigtige, og hvorfor det ene eller det andet eksempel ikke har fundet nåde for dommernes vurderinger. Den diskussion vil ikke finde sted her. Men hvis man en kort stund træder et skridt tilbage og betragter ­kanonen som helhed, kan man uden overdrivelse konsta­tere, at begrebet kommunikation indtager en absolut overset position. Bevares, kanonen indeholder eksempler på udvikling af ’virksomhedskultur’, ’værdibaseret ledelse’ og ’menneskelig ledelse’, og det udløser nok hos de fleste modtagere associationer om, at det har været nødvendigt at kommunikere et eller andet om de her sager, for at de har kunnet blive en succes.

”Det forekommer besynderligt al den stund, at både politikere, offentlige og private ledere for længst har indset, at kommunikation er en af de discipliner, der aldrig må overses, hvis ledelsesindsatsen skal lykkes”

Men i præsentationen er ingen af bedrifterne fremhævet på grund af den kommuni­ kationsindsats, der må have fundet sted. Det forekommer besynderligt al den stund, at både politikere, offentlige og private ledere for længst har indset, at kommunikation er en af de discipliner, der aldrig må overses, hvis ledelsesindsatsen skal lykkes. Udgangspunktet for arbejdet med den nye ledelseskanon var, at bedrifterne skulle repræsentere eksempler på ’god’ og på ’dansk’ lederskab. Men vi har faktisk ikke noget at skamme os over i Danmark, når vi taler om kommunikation i vores organisationer. Husk det, når debatten om ledelseskanonen går i gang.

2

Kommunikatøren l Februar 2009


INDHOLD NR. 1/2009

Jesper Højberg advarer de kommunikationsansvarlige mod at udvikle en mediebetragtning i stedet for en forretningsbetragtning

side 24

Katrine Emme Thielke og Mikkel Westerkam kan 22. februar fejre 100 gangs jubilæum for podcastet KommunikationsCast

side 21

tema

Finanskrise og krisekommunikation De sidste tre måneder har der i danske medier været skrevet knap 30.000 artikler, hvori ordet ’finanskrisen’ har indgået

side 4-17

Kommunikatøren | 1 Februar 2009 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening

18

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Lisbeth Eckhardt-Hansen (ansv.) Direktoratet for FødevareErhverv Gitte Holmstrup (red.) Dansk Kommunikationsforening Bent Bøkman Forbrugerrådet Kristian Eiberg RelationsPeople A/S Pernille Hermann Post Danmark Amanda Justesen Køge Kommune Anna Brill Jørgensen UngKom Jon Kiellberg Arbejdsmarkedsstyrelsen Karsten Kolding FDB Laura Gade-Rasmussen Communique a/s Jakob Danving Nielsen UngKom Per Rystrøm Operate A/S Kresten Schultz Jørgensen Lead Agency Thomas Søsted Vestas Wind Systems A/S

20 21 22 24

DKFs korrespondent i Washington Anne Juel Jørgensen Georgetown University Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer medio april 2009 Deadline for artikler 10 marts 2009 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Gitte Holmstrup, projektleder Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk

Borgerdialog om fremtidens sundhedsvæsen Borgerne blev på en helt ny måde inddraget i debatten om fremtidens sundhedsvæsen, da regionerne den 1. november 2008 inviterede 800 danskere til fire borgertopmøder Kunsten at få budskabet ud Det er ikke altid så let for cand.comm.’ere at få deres budskaber i medierne 100 podcast om kommunikation 22. februar kan Katrine Emme Thielke og Mikkel Westerkam fejre 100 gangs jubilæum for podcastet ’KommunikationsCast’ Fra nyhed til handling Ny webtjeneste kobler den daglige nyhedsstrøm direkte til en verden af frivilligt arbejde PORTRÆT Vil sætte sin egen dagsorden Jesper Højberg har givet sig selv mere frihed til at arbejde med kommunikation på den sjove og givende måde

26

BOGANMELDELSER

28

MEDLEMMER I NYE JOB

31 33 34

NYE MEDLEMMER ARRANGEMENTER GUIDE TIL BRANCHEN

Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forsidefoto: Lisbeth Thorlacius Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.000 ISSN 1399-6878

Kommunikatøren l Februar 2009 Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

3


TEMA l Finanskrise og krisekommunikation

Den perfekte storm initiativer, ledelses- og styringsværktøjer og kommunikationsveje.

Når vi alligevel kaster os ud i et temanummer om finanskrise og krisekommunikation, er det for at gå et spadestik dybere i forhold til finanskrisens anatomi, omfang, påvirkning og potentiale. Vi står midt i en spændende historisk periode, der kalder på nye

Så kigger vi nærmere på Finanskrisens betydning i USA, og på hvordan spillet har ændret sig radikalt for virksomhederne ved den økonomiske recession. Her kalder tiden nu på gennemsigtighed og ansvarlighed. Vi går bag om de mere psykologiske aspek-

4

I dette nummer sætter vi fokus på, hvordan finanskrisen er blevet talt op i medierne og om spin og lobbyisme i forbindelse med boligboblen og italesættelsen af ledighed. Vi analyserer krisens potentiale, dets kendetegn og issues og stiller skarpt på vigtigheden af virksomhedernes interne krisekommunikation, som i de kommende år får en endnu større betydning for medarbejdernes trivsel og virksomhedernes performance.

ter af finanskrisen og taler med hjerneforsker Jon Wegener, der fortæller om, hvordan frygt og panik skabes på aktiemarkederne, og hvordan det forplanter sig til de private investorer og borgere i almindelig. Vi får en insiderberetning om, hvordan den daværende Kreditforeningen Danmark (nu RD) kom ud af boligkrisen for 10 år siden, ved at en dygtig ledelse satte fokus på stærke visioner og værdier som ledestjerne for forretningen. Sidst, men ikke mindst bringer vi et interview med IT Factorys forhenværende kommunikationsrådgiver Erik Ove, som fortæller om mediernes blog-ansvar og en kuldsejlet form for ’kode-smiley’ til netdebatter. Rigtig god læselyst. Jon Kiellberg

Kommunikatøren l Februar 2009

Foto: Krikit

I virkeligheden burde vi måske ikke have skrevet dette temanummer om finanskrisen. For der er skrevet spalte op og spalte ned om den værste krise i nyere tid. Alene de sidste tre måneder har der i danske medier været skrevet knap 30.000 artikler, hvori ordet finanskrisen har indgået. Googler man selv samme ord, får man 8,3 mio. hits. Måske er det derfor ikke så underligt, at finanskrisen, som på grund af de mange overlappende kriser er blevet kaldet ’den perfekte storm’, har påvirket både mennesker og markeder i en hidtil uhørt grad.


Økonomisk recession, finanskrise, stigende fødevarepriser, rekordlave boligpriser og aktier i frit fald. I det sidste halve år har medieverdenen været fyldt med dommedagsprofetier og skrækscenarier om den nuværende finansielle nedtur. Uanset den alvorlige økonomiske situation har mediernes kriseretorik spillet en afgørende rolle for menneskers adfærdsmønstre

Kunsten at tale finanskrisen op Af Jon Kiellberg

Mediernes dækning af den værste økonomiske krise i 80 år har givet journalister, finansfolk og kommunikatører mulighed for i særlig grad at sætte og påvirke den økonomiske, politiske og meningsdannende dagsorden. Der er både spinnet og spundet guld på finanskrisen, lige siden kredit- og aktie-tsunamien skyllede hen over de finansielle markeder. Mediedækning af finanskrisen har lært os, at dårlige sager og spinhistorier er blevet dækket ind under finanskrisen.

dens medier. Alene i danske medier har der i de sidste tre måneder været skrevet næsten 45.000 artikler, hvor ordene finanskrise og finanskrisen har indgået. Medier og markeder har indbyrdes påvirket hinanden og har skabt en snebold-effekt, som har smittet af på folks tillid, købelyst og tro på fremtiden. Og dårlige sager, som ville være kommet uden hjælp fra den økonomiske overophedning, er blevet tilskrevet finanskrisen. Lad mig komme med to eksempler.

Snebolden ruller – og den ruller stærkt Der er ikke gået en dag det sidste halve år, hvor der ikke har været en ren kaskade af krisehistorier i alver-

Ulven kommer - før eller siden Den første er boligboblen. Der er ingen tvivl om, at priserne på boligmarkedet måtte finde et naturligt leje, da markedet har været kunstigt holdt

oppe af blandt andet andelsboligmarkedet, forældrekøb og favorable låne- og rentemuligheder. Vi skal dog helt tilbage til starten af 2005, hvor de første ildevarslende artikler beskrev overophedningen på boligmarkedet. Det var dog hovedsageligt tabloidaviserne, der spåede om boligmarkedets snarlige kollaps. Gisningerne holdt dog på ingen måder stik. Der var intet tegn på prisfald, og priserne steg da også til det hidtil højeste niveau igennem 2006. Men som i historien om Peter og Ulven, så kommer ulven altid til sidst, og i tilfældet med boligmarkedet i dag så er boligboblen sprunget, og priserne på boliger er ikke set lavere siden midten af 1980´erne. Men for

Tidslinie for finanskrisen 2008-2009 Januar 2008 ‘Subprime‘ er årets ord i USA.

Kommunikatøren l Februar 2009

11. juli 2008 Roskilde Bank sættes til salg.

5


TEMA l Finanskrise og krisekommunikation

”Medierne har haft en medvirkende rolle som forstørrelsesglas for historier – som ikke altid har haft hold i virkeligheden eller kunne tilskrives finanskrisen alene”

snart fire år siden fik vi allerede det første forvarsel, som dannede grobund for den panik og frygt, vi i dag ser blandt boligejere. Spin og lobbyisme om bolig­ markedet Finanskrisen har ikke skabt større tillid til boligmarkedet blandt købere og sælgere. Det skyldes ikke mindst den massive mediedækning af den økonomiske situation på boligmarkedet: ’Kreditboblen på boligmarkedet brister’ (Politiken 7. oktober), ’Flexlånere skubbes længere ud på skrøbelig vippe’ (Berlingske Tidende 31. oktober) og ’Danskerne blandt vestens mest forgældede’ (Politiken 7. oktober) er blot nogle få af overskrifterne om boligmarkedets kollaps. Dele af pressen fremstillede denne øgede panik på boligmarkedet med, at 300.000 rædselsslagne boligejere nærmest bogstaveligt styrtede ned i banken for at

omlægge deres boliglån, mens renten i samme åndedræt tog sin himmelflugt. Hver gang en bankøkonom eller en analytiker fra et realkreditinstitut tordnede frem i de store landsdækkende medier og fortalte, at det var i dag og ikke i morgen, at folk burde omlægge sine lån, så steg besøgene drastisk i banker og pengeinstitutter. Selv samme bankeksperter og analytikere stod på samme tid frem og sagde, at: ’frygt driver markedet, der er historisk oversolgt af irrationelle investorer’ (Information, 11.-12. oktober 2008). At tale en sag op Et andet eksempel på godt gammeldags spin er den kolossale mediedækning af ledigheden. I månedsvis har samtlige medier dækket stort set hver eneste planke af den økonomiske nedturs betydning for arbejds-

September 2008 Lehman Brothers går konkurs og Merrill Lynch overtages af Bank of America for 300 mia. kr.

6

markedet. Medierne har været fyldt med fremskrivninger, antagelser og hypoteser om, at ledigheden vil stige til uanede højder, og at jobfesten er slut. De mange spaltemillimeter om en truende ledighed har til tider været skrevet i et så malerisk sprog, at man for sit indre blik har set kilometer lange køer foran landets job­ centre, som vi så det i starten af 1990´erne. Den gang var der 350.000 ledige. I dag er der 57.900 ledige. Et konkret eksempel er byggebranchen, som har oplevet en økonomisk afmatning med fyringer og ledighed til følge. Hovedårsagen til den økonomiske nedgang har branchen hoved­ sageligt tilskrevet finanskrisen, på trods af at byggeindustrien har været stærkt nedadgående i hele 2008 finanskrise eller ej. Og trods en stigning i ledigheden på 1,9 procent i december mod 1,7 procent i oktober, så er der langt til

September 2008 Dow Jones-indekset dykker 780 point. Det største kurstab siden børskrakket i 1987.

Kommunikatøren l Februar 2009


I de sidste tre måneder har der været skrevet • 44.494 artikler fra aviser, ugeaviser, lokale dagblade og webkilder – hvor ordene finanskrise og finanskrisen har indgået • i gennemsnit 494 artikler om dagen, hvori ordene finanskrisen og finanskrise har indgået. Kilde: Infomedia den 18. januar 2009

det billede, som dele af mediebilledet har tegnet: ’Dagens ledighedstal indleder dyster æra’ (Politiken, 27. november), ’Økonomer kickstarter lang nedtur for ledigheden’ (Børsen, 2. oktober) og ’Så stoppede festen på arbejdsmarkedet’ (Børsen, 3. oktober). For på trods af at alle økonomer i dag er enige om, at ledigheden de næste par år vil stige, så er der stadig en historisk lav ledighed i Danmark, 2,1 pct. af arbejdsstyrken. Og med stadig mangel på arbejdskraft, og i en situation hvor langt flere mennesker for­ lader arbejdsmarkedet, end der kommer ind på grund af aldersforde­lingen, så er der ingen tegn på ledighedstigninger, som vi så dem ved oliekriserne i 1970´erne eller i 1980´erne, hvor næsten en hel ungdomsårgang var på kontanthjælp.

medierne at være årsagen til den finansielle krise, så har de mange afledte krisehistorier om kredit- og boligboblens brist, tomme ordrebøger, røde tal på bundlinjen og udsigt til en massearbejdsløshedsgrav haft psykologisk betydning for menneskers adfærds- og reaktionsmønstre. Der har i

høj grad været talt sager op fra mange forskellige parter under finanskrisen, som har haft en selvforstærkende effekt. Og her har medierne haft en medvirkende rolle som forstørrelsesglas for historier, som ikke altid har haft hold i virkeligheden eller kunne tilskrives finanskrisen alene.

10 udvalgte overskrifter om finanskrisen 500.000 arbejdsløse (Information, 14. januar 2009) IMF: Finanskrisen er kun lige begyndt (Politiken 19. november 2008) Centralbanker i chok-terapi mod historisk krise (Berlingske Tidende 7. november 2008) Hysteriske aktiehandlere paniksælger (Politiken 24. oktober 2008) Frygt for dyb recession ryster markederne (Børsen 23. oktober 2008) Det værste børsfald i 80 år (Politiken 10. oktober 2008) Kreditboblen på boligmarkedet brister (Politiken 7. oktober 2008) Danskerne blandt vestens mest forgældede (Politiken 7. oktober 2008) Så stoppede festen på arbejdsmarkedet (Børsen, 3. oktober 2008)

Puste til ilden For selv om man ikke kan tilskrive

Økonomer kickstarter lang nedtur for ledigheden (Børsen, 2. oktober 2008)

September-oktober 2008 Finanskrisen rammer Island hårdt. Landet er tæt på at gå stats­ bankerot. Merlin går i betalingsstandsning pga. af krisen på Island.

Kommunikatøren l Februar 2009

Oktober 2008 Sammenbruddet i den amerikanske finanssektor har, ifølge den Internationale Valutafond, medført et tab på 7.685 mia. kr.

7


TEMA l Finanskrise og krisekommunikation

Krisens potentiale - intern krisekommunikation Af Thomas Søsted, Communications Consultant, Vestas Wind Systems A/S

Global finanskrise, recession, depression, annus horribilis. Det seneste år er verden blevet indhyllet i en tåge af selvforstærkende negativitet. Medierne smager med vellyst på alle ord, der rimer på krise. Fremtiden males sort. Mistilliden til markedet vokser. Optimismen og Adam Smiths usynlige hånd er forduftet. Marx er endda genopstået og har taget plads ved forhandlingsbordet, der vedrører (den vestlige) verdens fremtid. Krisen er for de flestes vedkommende kommet uanmeldt, og mange er fortsat ikke direkte berørt af den. Ja, flertallet ville måske ikke engang have bemærket den, hvis det ikke havde været for det massive mediefokus. Krisen kan altså i høj grad betragtes som en stemning, der påvirker følelserne, skaber utryghed og kvæler virksomhedernes livsnerve: entusiasmen. Næsten som en UFO. Der er spor på marken, kun få har set den, mens det uvidende flertal blot drages af fænomenet. Det er

krisestemningen, der får markedet til at gå i stå, fjerner fokus fra arbejdsopgaverne og sætter innovation og fremdrift på standby. Selvfølgelig er uhæmmet spekulation og finansiel alkymi en del af forklaringen på krisens opståen, men den største udfordring består i at sætte krisen i kontekst for den enkelte og for virksomheden. Krisens potentiale Og det er netop her i dette mekka af forstyrrende eksterne signaler, at krisens potentiale foreligger. Medarbejderne vil have et naturligt behov for at vide, hvordan ledelsen forholder eller ikke forholder sig til den ydre fjende/krisen, samt hvilken betydning den har for netop deres virksomhed og daglige arbejde. Det er således medarbejdernes perception af krisen, der er interessant. Om krisen er aktuel eller ej er mindre vigtig. Hvis medarbejderne opfatter/framer virksomheden som

Oktober 2008 Den danske regering vedtager en finansiel redningspakke.

8

værende i krise på grund af et ydre pres, bør organisationen handle og melde klart ud til medarbejderne. Kommunikationsafdelingen eller ledelsens respons kan derfor have en symbolsk karakter, der tjener til at give forklaring på den flertydighed, krisen repræsenterer. Det er samtidig ikke sikkert, at ledelsen er opmærksom på den interne utryghed, der hersker som følge af mediernes omtale af øget arbejdsløshed, finansiel ubalance etc. Hvis den følelsesmæssige påvirkning af de ydre omstændigheder er af negativ karakter, kan det skabe passivitet og endda mulig intern rivalisering i det tilfælde, at medarbejderne bruger mere energi på individuel positionering end på de fælles mål. Behovet for intern kommunikation bør altså tages alvorligt. Potentialet er flerstrenget Virksomhedens kommunikationsafdeling har en gylden mulighed for at være med til at sætte dagsordenen

Oktober 2008 Eurolandene lancerer fælles principper for bankredninger.

Kommunikatøren l Februar 2009


The development of an issue into a crisis

KRISESTRATEGIER Hvis en virksomhed ender i en krisesituation, er der en række budskabsstrategier, ledelsen og kommunikationsafdelingen kan vælge at tage i anvendelse afhængig af krisens karakter. Generelt bør den indledende reaktion være hurtig, konsistent, åben og udtrykke sympati med de berørte.

Pressure

Accept - Acceptere skylden og undskylde for den opståede krisesituation. Virksomheden kan i den forbindelse vælge at kompensere i form af penge, varer eller anden form for hjælp samt bekendtgøre, at den vil foretage en række handlinger, der skal sikre, at krisen ikke gentager sig i fremtiden. Association - Fremhævelse af virksomhedens positive tiltag i et forsøg på at Latent

Active

Intense

Crisis

nedtone betydningen af eller fjerne fokus fra en given sags negative effekt. Virksomheden kan desuden hævde, at den havde/har fuld kontrol over begi-

Time

venhederne eller begrunde sine handlinger med, at de har et højere samfunds-

Figuren illustrerer, hvordan et issue kan udvikle sig

tjenstligt formål.

over tid.

Offerrolle - Påstå/meddele, at virksomheden er offer for et komplot eller

Kilde: Joep Cornelissen, ’Corporate Communication’

hændelse, den ikke har været herre over i et forsøg på at vinde samfundets eller medarbejdernes sympati. Distancering - Klar affejning af krisens eksistens eller et forsøg på at forklare, hvorfor den ikke eksisterer. Eksempelvis ved at bebrejde andre eller ydre omstændigheder. Virksomheden kan i særlige tilfælde true anklageren med sagsanlæg.

ved gå i dialog med ledelsen, stille de udfordrende spørgsmål, afkode medarbejderstemningen, sætte krisen i kontekst over for medarbejderne og derved være med til at mobilisere følelserne strategisk – mod de fælles mål. Hvad skyldes eksempelvis krisen, og hvad skyldes almindelige markedsudfordringer? Det kan være en fare i sig selv at påklistre alle fejlslagne strategiske handlinger, dårlige salgstal og rationaliseringer med mærkatet krise, hvis årsagen reelt ligger i de ledelsesmæssige dispositioner og/eller et behov for optimering af virksomhedens arbejdsprocesser. Kommunikationsafdelingen kan derudover forberede virksomheden på at håndtere latente og/eller aktive issues, der kan udvikle sig til en egentlig krise for virksomheden. Sidstnævnte kræver et indblik i en krises udvikling og krisestrategier.

Oktober 2008 Sterling Airlines går konkurs.

Kommunikatøren l Februar 2009

Hvad er en krise? Størstedelen af management litteraturen inden for krisekommunikation beskæftiger sig primært med den eksterne påvirkning (typisk medierne) af organisationen og dens image, herunder reputation management. Der er imidlertid flere overlap, der kan bruges i den interne krisehåndtering. En krise kan defineres som et issue eller uforudsigelig hændelse, der kræver øjeblikkelig handling og i væsentlig grad skønnes at influere negativt på en organisations performance og true stakeholdernes forventninger. Kriser kan dog forebygges og ofte forudses. Der skelnes mellem et issue (faresignal) og en krise. En krise kan således beskrives som et issue, der har udviklet sig i skadelig grad for virksomheden og kræver øjeblikkelig handling. Figuren illustrerer, hvordan et issue kan udvikle sig over tid. Alle

November 2008 Ledigheden stiger for første gang i fem år.

virksomheder har en række latente issues, som bør identificeres og monitoreres, hvorved man har mulighed for at reagere hurtigt, hvis/når de dukker op til overfladen og intensiveres (krav om handling). Kommunikationsafdelingen kan med fordel skabe overblik over virksomhedens issues og vurdere sandsynligheden for, om et givent issue udvikler sig til en krise. Det giver mulighed for at initiere forandringstiltag, der har til formål at reducere risikoen for intern uro og beskytte eller styrke virksomhedens omdømme.

W. Timothy Coombs, ‘Ongoing Crisis Communication’ Joep Cornelissen, ’Corporate Communication’

December 2008 Nationalbankens udlånsrente er nu 5 pct.

9


TEMA l Finanskrise og krisekommunikation

Corporate America fra Wall Street til Detroit er ramt af den perfekte storm, og mange er handlingslammede. De har endnu ikke indset, at spillet har ændret sig radikalt, og de forstår ikke, at krisen kalder på overkommunikation og nyt lederskab

Fra privat jet til hybrid bil Af Anne Juel Jørgensen, PR and Corporate Communications, Georgetown University

Trioen af direktører fra bilindustrien i Detroit, Michigan, USA landede i regeringsbyen Washington DC den 19. november 2008 i hver deres corporate jet. De tre fra Ford, General Motors (GM) og Chrysler havde hatten i hånden og bad Kongressen om et lån på $25 mia. for at overleve. Det var en PR katastrofe af dimensioner, som ingen - hverken forbrugere, medier, bloggere eller politikerne i Kongressen - overså. Bilindustrien i Detroit er ikke ene om at sende de forkerte signaler på et så afgørende tidspunkt. Generelt er Corporate America handlingslammet af den perfekte storm. De står over for den værste recession i efterkrigstiden. Politisk har administrationen stået i et vade-

Januar 2009 Ledigheden i USA stiger til 7,2 pct. Det største antal siden 1945.

10

sted med først valgkamp og så transitionsperioden mellem Bush/Cheney og Obama/Biden. Desuden er reaktionerne på internettet kommet helt bag på Corporate America. - Finans­ krisen har overvældet virksomhederne og deres ledere. De forstår ikke, at spillet har ændret sig fuldstændigt. Spørgsmålene er store, og konsekvenserne er endnu større. Og de forstår heller ikke, at krisekommunikation kræver overkommunikation. De hverken forstår det eller gør det, siger Richard Levick, præsident/CEO for Levick Strategic Communications. Symboler Rejsen til Washington i privat jet i efteråret er blevet symbolet på, at bilin-

dustrien er ude af trit med virkeligheden. Det kan undre, at ingen havde tænkt på symbolværdien i rejsen. Jeg går ud fra, de alle tre har store kommunikationsafdelinger, hvor medarbejderne har forberedt budskaberne og trænet lederne før høringen i Kongressen. Man forventer jo ikke, at travle og dyrt betalte CEOs bruger 10 timer i en bil fra Detroit til Washing­­ton. De blev fanget i symbolspillet, siger Paul Johnson, præsident for Public Affairs i Fleishman-Hillard. De enorme bonuser i private virksomheder er også kommet i fokus som et symbol på krisen. - Kommunikation handler om symboler. De er lettere at forstå for almindelige mennesker, end hvad der sker inde i bestyrelseslokalet, forklarer Ri-

Januar 2009 Alle folketingets partier undtagen Enhedslisten vedtager Bankpakke 2.

Kommunikatøren l Februar 2009


Foto: Matt Morfin

”Kriser kalder på lederskab, som skal kommunikeres fra forsider af magasiner til twitter og politiske institutioner. At kommunikere lederskab i en krise er en virksomheds brand“ Richard Levick, præsident/CEO for Levick Strategic Communications

chard Levick. Virksomhederne er gode til at bruge symboler i marketing, nu skal de også bruges i public affairs. - Finanskrisen har lært CEOs, at de også bliver nødt til at tænke på, hvordan både deres egen og virksomhedens adfærd bliver opfattet af helt almindelige mennesker og af politikerne, siger Richard Levick. Med andre ord bliver de nødt til at tænke over symbolværdien i deres rejser, kontorindretning, tøj, og optræden i medier (og i USA også i høringer i Kongressen). Den lektie havde trioen fra Detroit lært, da de kom til ­Washington DC for anden gang i ­begyndelsen af december. De kørte i hybridbiler, og de havde såmænd også opgivet deres bonus. Gennemsigtighed og ansvarlighed Over for Advertising Age har Tony Cervone, VP-Global Strategies and Operations for GM indrømmet, at trioen fra Detroit fejlede på den første tur til Washington DC. Han under-

Kommunikatøren l Februar 2009

streger også, at opgaven blev lettere anden gang, fordi der var mere klarhed om, hvad Kongressen forventede, virksomhederne talte om. Cervone påpeger blandt andet, at GM vidste, at de var nødt til at være så transparente som overhovedet muligt og besvare Kongressens to primære spørgsmål om, hvordan virksomhederne ville stå til ansvar for skatteborgerne, og i hvilken grad de selv var villige til at ofre sig. Gennemsigtighed og ansvarlighed er således ikke længere kun et krav til politikerne. Finanskrisens anden lektie er ifølge Richard Levick, at når skatteyderne låner virksomhederne så mange penge, så forventer de noget igen. - The Sarbanes Oxley Act fra 2000 og 2002 krævede mere gennemsigtighed. Nu kræver skatteborgerne ansvarlighed fra virksomhederne til gengæld for lånene, siger Richard Levick. For at udvise ansvarlighed overfor politikerne og skatteborgerne har mange virksomheder i år droppet at rekla-

mere ved Super Bowl, som ellers har det største publikum i USA. - Er det nu en god idé? Virksomhederne skal jo netop i denne situation sælge deres service eller produkt. Men det er klart, at de er bange for at blive udsat for kritik, siger Paul Johnson. Krisen kræver nyt lederskab Med kriser opstår der et vakuum, hvor nye muligheder kan opstå. Sådan er det også med finanskrisen ifølge Richard Levick, der siger: - Wall Street skal tænke anderledes og lede på en ny måde. Og hvorfor vente på, at regeringen kommer med et udspil, hvorfor ikke tage skeen i egen hånd? Kriser kalder på lederskab, som skal kommunikeres fra forsider af magasiner til twitter og politiske institutioner. At kommunikere lederskab i en krise er en virksomheds brand, slutter Richard Levick.

11


TEMA l Finanskrise og krisekommunikation

Finanskrisen har stor psykologisk betydning. Mennesker og markeder er drevet af frygt og panik. Og når mange forskellige kriser overlapper hinanden sætter det sine markante aftryk på menneskers tiltro og forventninger til fremtiden. Kommunikatøren har talt med hjerneforsker Jon Wegener fra CBS

Finanskrisen som psykologisk fænomen Af Jon Kiellberg

Vi står midt i en historisk epoke. En finanskrise, som vi vil huske tilbage på, som et afgørende moment i vores generation. Den nuværende finans­ krise er en større krise end terrorangrebene den 11. september 2001, kartoffelkuren i 1980´erne og oliekriserne i 1970´erne, fordi krisen påvirker og vedrører alle mennesker. Kommunikatøren har spurgt Jon Wegener, som ud over at være hjerneforsker på CBS også har beskæftiget sig med aktiehandlere som konsulent, om hvad der har skabt frygt og panik blandt aktiemarkeder og mennesker i verden. Når frygten bliver panik - Hvis man som person sidder med en række aktier, som har tabt værdi, så har man både frygten for, når man

12

sælger dem, at kurserne går op igen. Men man har også frygten for, at hvis man ikke sælger aktierne, at de bliver ved med at falde. Problemet er, at det skaber usikkerhed, for man ved ikke, hvad fremtiden vil bringe. Så sker det, at man ikke får gjort noget, fordi man ikke kan beslutte sig. Falder kursen så længere ned, så er det, panikken kan indtræffe, siger Jon Wegener. - Mennesker er sådan indrettet, at når frygten og usikkerheden er der, så får man brug for at gøre noget. Det er ligesom dyr. Kommer der farlige rovdyr mod et andet dyr, så handler det om at få benene på nakken og komme væk. Derfor går vi i panik. Og panikhandlingen for aktiehandlere er at sælge alt, hvad man har uden at skele til, om der er nogen rationelle handlinger bag.

Det kan således, ifølge Jon Wegener, være en fordel, hvis man kun sælger lidt af sin aktiebeholdning. Men det er desværre sådan, at panikken får os til at sælge det hele. Og det er her, at krisen virkelig tager fat – når der er tilstrækkelig mange, der sælger alt, så aktiekurserne falder endnu hurtigere. Vi er alle en del af krisen Har den panik blandt aktiehandlere og -analytikere forplantet sig til forbrugerne? - Det tror jeg bestemt, den har. For 100 år siden var det kun overklassen, der havde aktier. I dag er det et stort udsnit af den danske befolkning. Selv vores børneopsparinger kan blive investeret i aktier. Den formidling, som medierne har mellem de professionel-

Kommunikatøren l Februar 2009


Foto: Lisbeth Thorlacius.

– Mennesker er sådan indrettet, at når frygten og usikkerheden er der, så får man brug for at gøre noget, siger hjerneforsker Jon Wegener, der er tilknyttet MR-afdelingen på Hvidovre Hospital, hvor han som led i sin forskning udfører hjernescanninger.

”Det her er vores generations største krise” le investorer i bankverdenen og de private investorer, har påvirket forbrugerne. Mener du, at finanskrisen er blevet talt op i medierne? - Det er svært at sige. Men det virker som om, selv den mindste historie, som har noget med finanskrisen eller økonomisk nedtur at gøre, er kommet frem. Hvis fx brugtvognspriserne falder en lille smule, eller der er lidt flere, der går konkurs, så bliver det blæst stort op. Mange historier bliver dækket ind under finanskrisen. Aktiemarkedet og politikernes kommunikation til omverden Hvordan har aktiemarkedet og banksektoren taklet kommunikationen til omverdenen? - Når man som privat forbruger

Kommunikatøren l Februar 2009

hele tiden hører de professionelle aktiehandlere og politikere tale om frygt og panik på markederne, så kan det ikke undgå at påvirke forbrugerne en del. Det er gået op for selv det mindste barn, at der er finanskrise. Vi bliver hele tiden bekræftet i krisen og dets betydning for almindelige borgere. Det kan på mange måder beskrives som en ond spiral. Dybest set så er det et psykologisk fænomen. Grunden til, at olieprisen er lav, er manglende tiltro til, at der skal bruges olie. Årsagen til, at bankerne ikke vil låne penge ud, er, at de ikke mener, at de kan få pengene hjem igen, da forbruget og boligpriserne er faldende samtidig med, at priserne og arbejdsløsheden er stigende. Så alt indikerer, at det kan være farligt at låne penge ud. Og når forbrugerne

så ikke kan låne penge, så bruger de heller ikke så mange penge. Og det driver markederne længere og længere ned. Men hvor hurtig er den menneskelig hjerne i stand til at omstille sig? Tager det årevis at rette op på folks tillid til fx bankverdenen, boligmarkedet eller usikkerhed vedr. ledighed og forbrug? - Vi er ved at bevæge os væk fra depressionen i retning af en accept af tingenes tilstand. Og det er et skridt på vejen til at komme i gang igen. Så er vi måske igen parate til optimistiske nyheder. Vi ved fra hjerneforskningen, at negative følelsesmæssige indtryk lagres langt bedre i hjernen end positive. Derfor tager det tid, før vi kan lægge de negative indtryk bag os.

13


TEMA l Finanskrise og krisekommunikation

Statsministeren taler om den, medierne flyder over om den, og du taler om den i bussen og på dit job. Finanskrisen er over os, og den er større end nogensinde før. Men hvad kendetegner en krise og, hvad indeholder den af muligheder?

Krisens anatomi Af Peter Christian Noer, Freelance kommunikationskonsulent og Andreas Rasmussen, Partner i det digitale kommunikationsbureau Nodes.dk

Finanskrisen er siden sommeren sidste år rykket nærmere og nærmere. Og nu står vi midt i den. Alt handler om krisen, og den har således overtaget stafetten fra klimaforandringerne og – før det – globaliseringen. Krisens karakteristika Kriser bliver skabt i socialt konstruerede processer, eksempelvis når man hører andre tale om dem. Andre vil ofte være medierne, qua deres rolle som meningsdannere for resten af samfundet. Men hvorfor fylder kriser generelt så meget i mediebilledet? Kriser er ganske enkelt en integreret del af medierne. Hvad enten det er SAS, der er i økonomiske problemer eller en politiker, der har været lidt for rundhåndet med repræsentationsudgifterne, så er det fra mediernes side

14

interessant at dække. Når der så med års mellemrum er en krise, som rækker på tværs af landegrænser og kontinenter, som starter med et kollaps af ejendomsmarkedet i et land, og som ender med massefyringer på en lokal fabrik i et andet, så er det en brandgod historie. Mulighederne og vinklerne er uendelige. Konsekvensen er, at man ikke kan åbne en avis eller se en nyhedsudsendelse uden at blive konfronteret med krisens ulyksaligheder, som er med til at påvirke folkestemningen. En meningsmåling foretaget for Ugebrevet Mandag Morgen understreger, at det først og fremmest er den nuværende økonomiske krise, som danskerne bekymrer sig om. Hele 37 pct. af de adspurgte peger på finanskrisen som den største trussel i den kommende

tid, mens eksempelvis kun 7 pct. mener, at det er klimaforandringerne. Krisens aktører Et af de nyeste bidrag inden for forskningen i kriser og krisekommunikation kommer fra lektor Winnie Johansen og professor Finn Frandsen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. I deres bog fra 2007, Krisekommunikation. Når virksomhedens omdømme og image er truet, præsenterer de deres bud på, hvad kriser og krisekommunikation er, baseret på modeller og tanker fra nogle af de helt store teoretiske skikkelser, såsom Timothy Coombs og William Benoit. Ifølge Winnie Johansen og Finn Frandsen er kriser, og kommunikationen der omgiver dem, komplekse og dynamiske størrelser, der varierer fra

Kommunikatøren l Februar 2009


”Der er frit slag på alle hylder, for alle beslutninger kan legitimeres igennem finanskrisen”

gang til gang. Krisekommunikation er en kompleks og dynamisk konfiguration af kommunikationsprocesser – før, under og efter en begivenhed, en situation eller et forløb, der fortolkes som en krise – hvor forskellige aktører, kontekster og diskurser (manifesteret i bestemte genrer og tekster) står i relation til hinanden. Kriser, og særligt globale kriser som finanskrisen, har med andre ord så mange stemmer, som alle kæmper om at komme til orde og vinde accept af netop deres udlægning af krisen, at det ikke er muligt at afdække, endsige forstå, krisens samlede kompleksitet. Den gode og den onde krise Inden for forskningen er der også delte meninger om, hvorvidt selve krisens sjæl er god eller ond – forstået på den måde, at nogle forskere mener, at kriser udelukkende indeholder negative konsekvenser og dermed pr. definition er truende. Andre, som forskeren Stephen Fink (1986) mener, at kriser også kan indeholde noget positivt. Han ser kriser som et ’turning point for better or worse’ – som en slags skillevej, hvor det enten kan blive bedre eller værre. En anden forsker, Curt Bechler, går skridtet videre

Kommunikatøren l Februar 2009

og hævder, at kriser ligefrem kan være et ’nødvendigt korrektiv’ eller en slags facilitator for forandringer. Forskeren David K. Hurst mener, at kriser ligefrem er nødvendige, hvis en organisation eller et samfund skal forandres. Netop i det sidste udsagn ligger nøglen til at vende krisen til noget positivt. Den nuværende finanskrise giver således samfundet som helhed og virksomhederne i særdeleshed en gylden mulighed for at gå sig selv nøje efter i sømmene. Er det den rigtige strategi, vi har valgt? Kan vi trimme organisationen endnu mere? Der er frit slag på alle hylder, for alle beslutninger kan legitimeres igennem ­finanskrisen. Vi kan således tørre alskens dårligdomme af på finans­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­ krisen, idet der ikke stilles spørgsmålstegn ved den. Virksom­hederne kan få luftet ud og få lettet noget af ballasten opsamlet i de syv fede år, så de er klar til igen at møde de gamle, mere vedvarende kriser som globaliseringen og klimaforandringerne. Tiden bliver i alle tilfælde aldrig gunstigere til at foretage de ubehagelige, men også nødvendige og tiltrængte beslutninger, så vi som samfund og som virksomhed, kan komme styrket ud på den anden ende.

Kilder Bechler, C., (2004), Reframing the Organizational Exigency: Taking a New Approach in Crisis Research, i: Millar, D., Responding to Crisis. A Rhetorical Approach to Crisis Communication, Mahwah NJ: Lawrence Erlbaum Ass. Inc. Fink, S., (1986), Crisis Management: Planning the Inevitable, New York: ANACOM Hurst, D.K., (1995), Crisis and Renewal: M ­ eeting The Challenge of Organizational Change, Boston MA: Harvard Business School Press

Johansen, W. & Frandsen, F., (2007), Krisekommunikation, Frederiksberg: Samfundslitteratur

Krisekommunikation og Issue Management Se billeder og præsentationer fra DKF konferencer www.kommunikationsforening.dk - Arrangementer - Gik du glip af..- 2007 Konferencer Før helvede bryder løs – Issue Management og krisekommunika­tion i praksis – DKF kursus www. kommunikationsforening.dk

15


TEMA l Finanskrise og krisekommunikation

Medierne burde være de første til at sikre fair play på nettet, mener Erik Ove. Og foreslår en ’smiley med kode’ som sikker ID til både børn og voksne

- Vi mangler stadig den retssag om blog-ansvar Af Pernille Hermann

Erik Ove er færdig med IT Factory, men han slipper ikke den faglige kamp imod lovløse tilstande på nettet. Her har den garvede kommunikationsrådgiver bidt sig fast i de principielle aspekter, og konkret mener han, at pressens organisationer og en juridisk ekspert i en vis fart skulle se at få nedsat en kommission om emnet. Som bekendt kom der ikke noget ud af den retssag, som IT Factory ville have rejst for at blive renset for anonyme beskyldninger i Dorte Tofts blog på business.dk. - Den sag er lige så stendød som firmaet nu, erkender Erik Ove. - Men hvis hverken Pressenævnet eller Danske Dagblades Forening (DDF) eller andre vil trække grænsen, så må vi have nogle prøvesager i retssystemet. Det kan ikke passe, at medierne uden ansvar kan lade folk svine hinanden til, når bare det foregår i en blog på nettet. Ansvar og tillid Erik Ove er dybt forundret over DDF’s fortolkning af injurie- og medieansvarsloven. Her mener man nemlig, at medierne er ansvarsfri, så længe de ikke redigerer i indlæggene på en åben blog. Mediet kan kun stilles til ansvar, hvis man undlader at fjerne et krænkende indlæg, når man bliver gjort specifikt opmærksom på det.

16

- Der er ingen ordentlige argumenter for den fortolkning, mener Erik Ove. - Mediet må have et redaktionelt ansvar for at formidle anonyme og andre krænkende indlæg helt uden om den sædvanlige overvågning eller godkendelse. Det handler også om mediets troværdighed og læsernes tillid, og både Børsen, TV2-Lorry og senest også Berlingske Tidende har nu lukket af for anonyme indlæg, siger Erik Ove Bud på en løsning Inden korthuset brasede sammen, arbejdede Erik Ove og IT Factory ellers på en ’Smiley med kode’, der skulle have brandet virksomheden i hele verden. - Vi ville ikke tjene penge på den, og det kommer vi heller aldrig til nu. Men ideen var at skabe en global,

digital signatur, der skulle give sikker identitet til både e-mails, hjemmesider og debattører på nettet - ikke mindst for børn, der chatter, forklarer Erik Ove. - Den tryghed mangler vi i uhyggelig grad. Det bliver mere og mere tydeligt. Siden er det afsløret, at IT Factory også selv arbejdede med falske identiteter. Det bestyrker kun Erik Ove i, at alle professionelle kræfter må arbejde sammen om at sikre ordnede forhold i internetmedierne. - Jeg har kun én gang før i mit liv prøvet at være med til at stævne en avis, og jeg har heller ikke særlig stor erfaring med blogs. Men det får man så, når man lige pludselig opdager, at det vælter ind med injurierende indlæg på avisens hjemmeside.

Sagen kort Som kommunikationsrådgiver for IT Factory blev Erik Ove sidste år opmærksom på en række anonyme læserindlæg på den blog, som it-specialisten Dorte Toft skriver på Berlingskes netavis. De ’værste’ fik virksomheden fjernet efter en længere forhandling, men virksomheden forlangte også, at nye indlæg skulle være navngivne og tjekket af redaktionen, før de bliver lagt på nettet - ligesom læserbreve. Sagen nåede aldrig i retten på grund af IT Factorys kollaps, da direktør Stein Bagger forsvandt og siden gik direkte i fængsel, men flere medier har indført adgangsoplysninger på deres blogs. Danske Dagblades Forening mener stadig ikke, at medier med netaviser har noget ansvar for anonyme indlæg, så længe der ikke er redigeret i dem.

Kommunikatøren l Februar 2009


Ud af boligkrisen med visionen som ledestjerne Jeg ved det, for jeg var der selv, da direktionen gjorde tågede ord til rap handling

Af Pernille Hermann

Andre mener - Jeg er sikker på, at mange danske virksomheder ikke skænker bloguniverset en tanke i deres kommunikationsstrategi, og at blogfænomenet er undervurderet som arbejdsmetode i hele mediebranchen. Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Berlingske Tidende

- Det afgørende er, at vi som virksomheder eller privatpersoner skal indstille os på en ny form for transparens og gennemskuelighed. Jens Berthelsen, Global Advice Network

- Bladhusene skal tage et ansvar for den debat, som de stiller deres brand til rådighed for. Og ja… så havde Dorte Toft fået færre tips at arbejde med, men mon ikke terrieren havde overvundet det? Mailen er jo opfundet. Jakob Elkjær, ansv. redaktør, Journalisten

- Journalistisk censur – dvs. kvalitetskontrol – af avisens historier er den gode presses adelsmærke. Avisen sætter en ære i kun at ulejlige sine læsere med korrekte oplysninger – det fås ikke bedre. Michael Christian Havemann, advokat (H) og lektor (KU)

Kommunikatøren l Februar 2009

Boligkrisen i starten af 90’erne var til at tage og føle på. I dag er det overskrifter værd, at der er over 300 tvangsauktioner om måneden. Dengang var det over 3.000. Lad os ikke komme derhen igen! Jeg var ansat i den daværende Kreditforeningen Danmark (nu RD), der var truet på eksistensen. Egenkapitalen var drænet af enorme tab på mange års usikre udlån. Der var en reel risiko for, at vi blev tvunget til at stoppe nyudlånet for at sikre de lån, der allerede var givet. Når det ikke gik så galt, skyldtes det både held og dygtighed. Pludselig faldt renten, og Folketinget gav ligefrem støtte til konvertering af gamle lån, så truede familier kunne få råd til at beholde deres huse eller købe nye. Det var en næsten bibelsk tilstand, hvor regntunge skyer åbnede sig, og lod solen pulse ned over den plagede befolkning. De barske år forinden havde vi brugt til at effektivisere butikken og lære både kunder og medarbejdere, at den gamle forening skulle slankes og trimmes og være aktieselskab. Der var en værre ballade, ikke mindst da vi for første gang i historien satte bidragene i vejret. Jeg husker, at vi dengang argumenterede, at de skam også kunne sættes ned igen, men det er aldrig sket. Selv ikke i de syv fede år, vi lige har været igennem, så nu må man så tro, at der er en vis polstring.

Det var jo dygtigt at sikre virksomheden en ekstra indtjening ud i al fremtid, for kunderne stak ikke af. Det smarte var nemlig, at vi samtidig havde en bevidst satsning på at blive branchens bedste. Ikke kun for os selv. Først og fremmest for kunderne. Vi medarbejdere var lettere tonedøve, da bestyrelse og direktion en dag kom hjem fra et seminar og havde opfundet visionen ’Reelt bedre’. I grunden anså vi konkurrenten Nykredit for værdig til den betegnelse, for de havde nået at rydde op i deres lån og organisation længe før os andre. Men respekten kom, da direktionen selv var de første til at vise, hvordan vi blev de bedste for kunderne: • Færre gebyrer, blandt andet med gør-det-selv-tinglysning • 12-terminerslån til lønmodtagere Arkitekthjælp til fast pris • Flexlån til almindelige boligejere Samtidig blev information til kommunikation. Vi vendte op og ned på sprog og vejledninger for at holde på kunderne, så de ikke gik til banken for at få en forklaring (og et banklån). Og vi opfandt direct mailen før alle andre for at minde dem om frister, det kunne koste penge at glemme. Moralen er, at visioner og værdier er fantastiske ledestjerner, når man vælger dem med omhu og tester dem på enhver beslutning, først og fremmest i den øverste top. Det var en evig fest at hjælpe finansjournalisterne med at lave indviklede analyser, for vores lån var simpelthen både billigst og bedst – hver gang. Og så har de overlevet virksomheden, der nu er et hjørne i Danske Bank. Ak ja.

17


Borgerne blev på en helt ny måde inddraget i debatten om fremtidens sundhedsvæsen, da regionerne den 1. november 2008 inviterede 800 danskere til fire borgertopmøder

Borgerdialog om fremtidens sundhedsvæsen Af Claus Christoffersen, kommunikationschef i Danske Regioner og Kim Andreasen, kommunikationsmedarbejder i Danske Regioner

Fire steder i Danmark havde regionerne den 1. november sidste år inviteret 800 borgere til det største tiltag med borgerinddragelse i Danmark i mange år. Målet med borgertopmøderne var at give de regionale politikere inspiration og input til, hvordan sundhedsvæsenet skal udvikle sig de kommende år. Fra bruger til borger Men borgertopmøderne var ikke alene en anledning for borgerne til at give deres mening til kende om, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal strikkes sammen. Det er også en helt ny og moderne metode til at fremme kontakten mellem borgere og politikere. Borgertopmøderne åbner nemlig for, at det er borgerne, som i deres egenskab af medborgere, drøfter væsentlige samfundsmæssige spørgsmål med hinanden. Politikerne lytter og tager resultaterne af borgernes drøftelser med videre i den politiske proces.

18

Det er vigtigt i en tid, hvor der mere end nogensinde før er brug for en ny måde at fremme den demokratiske dialog og proces mellem borgere og politikere. For som samfundet er skruet sammen i dag, så er det i høj grad interesseorganisationer, græsrodsbevægelser og foreninger med en enkelt eller en lille kerne af særinteresser, som har politisk indflydelse, og som bliver hørt i medierne. Borgerne kan i det moderne velfærdssamfund først og fremmest kommer til orde som brugere af bestemte velfærdsydelser, som medlem af forskellige brugerbestyrelser eller som deltager i forskellige brugerundersøgelser. Rollen er kendetegnet ved, at man har en egeninteresse i at få mest muligt ud af lige præcis den ydelse, som man har brug for. Borgernes rolle som medborger er derimod reduceret til et kryds hvert fjerde år. Med borgermøderne får borgerne denne rolle som medborger tilbage. Kendetegnet er, at man skal sætte sig

ud over sin egen særinteresse i en bestemt sag. Med borgertopmøderne har regionerne forsøgt at give borgerne en stemme i en verden præget af organiserede særinteresser og brugere. Politikerne skulle lytte Rent praktisk foregik borgertopmøderne om fremtidens sundhedsvæsen ved, at de 200 borgere blev fordelt rundt om en række runde borde med 10 personer ved hvert bord. For bordenden sad en regional politiker, som i dagens anledning ikke måtte sige noget, men havde rollen som neutral iagttager og referent af de konklusioner, som deltagerne rundt om bordet nåede frem til. Da det kan være svært for enhver politiker ikke at blande sig i en god debat, så havde arrangørerne taget deres forholdsregler. De havde taget et stort glas ’hold kæft bolsjer’ med til hvert topmøde. På anmodning fra deltagerne kunne en politiker få sådan et bolsje, hvis talely-

Kommunikatøren l Februar 2009


Regionerne afholdt den 1. november 2008 fire identiske borgertopmøder, hvor i alt 800 borgere drøftede

sten blev for stor. Så vidt vides blev det kun nødvendigt et par enkelte gange, så den præventive virkning ved bolsjerne var stor.

bredt udsnit af borgerne. Det giver et anderledes nuanceret billede af problemerne samt de mulige løsninger og prioriteringer.

America Speaks Den nye måde at tænke borgerinddragelse på stammer fra USA. Her er der gode eksempler på, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at få borgerne til at tage aktivt stilling til centrale politiske spørgsmål. Der er faktisk ingen grænser for, hvad man kan inddrage borgerne i. Organisationen America Speaks, som er en af de førende organisationer i USA, når det gælder inddragelse af borgerne, har for eksempel afholdt et borgermøde for flere tusind mennesker i New York. Her var fremtiden for Ground Zero på dagsordenen. Hvad skulle området bruges til, og hvordan skulle det genopbygges efter terrorangrebene den 11. september 2001? America Speaks er dog særligt kendt for at have udviklet et tilbagevendende borgermøde med 8.000 deltagere i Washington DC. Borgermødet bliver brugt af borgmesteren, så han kan få en idé om, hvordan byens borgere ønsker, at byen skal udvikle sig, og hvilke konkrete områder politikerne særligt skal prioritere økonomisk. Efterfølgende er borgernes anbefalinger blevet brugt - fx ved at satse på uddannelse til unge. En vigtig pointe fra America Speaks’ projekter er, at borgerne til møderne udgør et repræsentativt udsnit af den berørte befolkning. Det er således ikke kun patienten, naboen til vindmøllen eller genboen til motorvejen, som bliver inddraget, men et

Stor interesse for at deltage I Danmark blev deltagerne også udvalgt, så de afspejlede sammensætningen i befolkningen. 24.000 blev inviteret, og selv om borgertopmøderne fandt sted en lørdag og varede hele dagen, så var det slet ikke noget problem at finde deltagere. Faktisk havde mere end 1.500 tilmeldt sig. Næsten dobbelt så mange som der rent faktisk var plads til. Den store interesse viser, at borgerne har lyst til at deltage, hvis de får muligheden. Flere gav udtryk for, at de følte det som en borgerpligt at stille op, og at de før dagen havde spurgt venner og familie om, hvad de mente om fremtidens sundhedsvæsen. Når borgerne bliver hørt og taget alvorligt, så møder de tilsyneladende meget gerne op. Og taget alvorligt blev de også både under og efter borgertopmøderne. Resultaterne fra borgertopmøderne skal nemlig indgå som centrale punkter i den videre diskussion om fremtidens sundhedsvæsen. For det første er de blevet brugt som udgangspunkt for debatten på Danske Regioners sundhedspolitiske topmøde den 14-15. januar 2009 med deltagelse af 100 centrale aktører i sundhedsvæsenet. Og for det andet vil de blive brugt i forbindelse med Danske Regioners generalforsamling i april, hvor sundhedsvæsenet og nye demokratiske dialogformer også er til debat.

fremtidens sundhedsvæsen. Mere end 1.500 borgere havde tilmeldt sig, efter at regionerne i slutningen af september 2008 udsendte 24.000 invitationer til tilfældigt udvalgte

Kommunikatøren l Februar 2009

danskere. Møderne fandt sted i København, Korsør, Silkeborg og Aalborg. Borgertopmøderne er en helt ny måde at inddrage borgerne i den politiske proces på. Politikerne nøjes med at lytte og tager borgernes holdninger og meninger med i den videre politiske proces

Mindre afstand mellem borgere og politikere Borgertopmøderne er nemlig ikke kun forbeholdt sundhedsvæsenet. Konceptet kan med fordel udbredes til andre områder i samfundet. Det kan være en måde at få genskabt den politiske dialog, som ellers i de seneste år har været domineret af professionelle interesseorganisationer og brugergrupper med en sag på programmet. Borgertopmøderne kan ganske enkelt vække det direkte demokrati til live og mindske afstanden mellem politikerne og borgerne.

- www.borgertopmoede.dk - www.tekno.dk om nye dialogformer hos Teknologirådet - www.americaspeaks.org om de amerikanske erfaringer

19


KUNSTEN AT FÅ BUDSKABET UD Det er ikke altid så let for cand.comm.’ere at få deres ­budskaber i medierne

Af freelancejournalist Ulla Danielsen

Det kan lyde som lidt af en molbohistorie, men en del af kommunikationsbranchens aktører har svært ved at få deres historier plantet i medierne. Ifølge kommunikationskonsulent i Dansk Journalistforbund, Troels Johannesen, er der tale om en regulær problemstilling. I forbundet oplever man jævnligt, at cand.comm.’erne henvender sig for at få nogle tips, inden de giver sig i lag med pressen. - De ringer og spørger, hvad de skal gøre for at få deres historie ud? Hvornår de skal gøre det? Og hvad de skal gøre for at få gode relationer til medierne. Det er et generelt problem, at folk ikke brænder igennem, når de skal sælge deres budskab, fordi de ikke kender medierne, siger Troels Johannesen. Viceadm. direktør i PR-bureauet GCI Mannov, Reinholdt Schultz, bekræfter tendensen. – Vi har både cand.comm.’ere og journalister ansat, og generelt er journalisterne bedre til at skrive, siger Reinhold Schultz. Han har erfaret, at nogle PR-folk bærer sig klodset ad og prøver på at sælge

20

sand i Sahara, som man siger. Det resulterer i, at journalisterne ude på bladene bliver sure. – Mange PR-folk prøver at presse en historie igennem, fordi de har lovet en kunde alt for meget, vurderer Reinhold Schultz. Han opfordrer kommunikationsfolk til at være tilbageholdende og kun at komme på banen, når de for alvor har et vigtigt budskab til offentligheden. Et andet vigtigt punkt for at opnå gennemslagskraft er, ifølge Reinholdt Schultz, at kende de journalistiske nyhedskriterier. De skal være i stand til at vurdere, om det stof, de kommer med, er enten aktuelt, væsentligt eller sensationelt. Og hvis det ikke er tilfældet, om historien da rummer oplagt konfliktstof eller noget andet, som læserne kan identificere sig med? Det er også Troels Johannesens opfattelse, at de journalistiske nyhedskriterier måske ikke altid indgår i lærestoffet på universiteternes uddannelser i kommunikation. – Rigtigt mange cand.comm.’er kender ikke nyhedskriterierne, vurderer han, der

selv har en kandidatgrad fra RUC. Ifølge chefredaktør på Berlingske Tidende, Tom Jensen, er det vigtigt, at cand.comm.’erne holder sig for øje, hvilke kolossale omvæltninger, der har fundet sted i medierne i de seneste år. – Der sidder ikke længere en hær af journalister og venter på, at kommunikationsfolk og PR-folk ringer. Nu om stunder går det kolossalt stærkt med web, print og web-tv. Folk har travlt og har ikke tid til at blive forstyrret med noget ligegyldigt. Derfor skal man hellere nøjes med at rykke ud, når der virkelig er noget at fortælle, lyder et godt råd fra chefredaktør Tom Jensen.

Skriv til pressen ikke til skraldespanden DKF kursus Brænd igennem på skærmen medie og budskabstræning - DKF kursus www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l Februar 2009


100 podcast om kommunikation Siden april 2007 har Katrine Emme Thielke og Mikkel Westerkam produceret og udgivet podcastet ’KommunikationsCast’ hver eneste uge. Nummer 100 udkommer søndag 22. februar

Af Stephan Sabinsky, kommunikationsrådgiver, Frontal

’Din værste konkurrent er et skridt foran, hvis du ikke følger landets bedste business-bloggere på Business. dk’. Sådan reklamerer Berlingske for deres blogs, og jeg kender følelsen af at være et skridt foran og at være ’med’, når jeg lytter til Katrine Emme Thielkes og Mikkels Westerkams ugentlige podcast, KommunikationsCast. Det er her, jeg bliver klædt på til diskussionerne i frokostpausen, og det er ofte på baggrund af viden herfra, at jeg kan redde mig hjem, når en kunde (jeg er kommunikationsrådgiver) fx ­ønsker en status på web 2.0-fænomenerne eller nogle helt tredje af slagsens. Men jeg er også ’med’ på en anden måde: Værterne i KommunikationsCast viderebringer en glæde og kærlighed til faget, og dette er lige så ­velgørende, som den faglige nyheds­ orien­tering om ugens gang og de mere dybdegående reportager og interviews (fx med Pia Jarvad om sprog eller Uffe Ellemann-Jensen om SAS-­ reklamen). Det er ganske enkelt en fornøjelse at lytte med. De første afsnit varede ca. 15 minutter og var udelukkende en samtale mellem værterne. Med tiden er der blevet koblet både en ugentlig nyhedsoversigt på, et fast ekspertpanel (Peter Andreas, Patrick Damsted og Martin Sønderlev Christensen), eksterne optagelser og reportager, mv.

Kommunikatøren l Februar 2009

Katrine Emme Thielke og Mikkel Westerkam i studiet på Østerbro, hvor de producerer KommunikationsCast, der er et ugentligt podcast om kommunikation, reklame og medier.

Emner, der er blevet taget op, er blandt andet lydbøger, firma-logoer, blogs, recessionskommunikation, dubbing af tegnefilm og meget andet inden for feltet kommunikation, reklame og medier. I sommerføljetonen ’Kommunikationsskolen’ kan man lære at lave en kampagne eller et website – eller fx en tv-reklame.

Lyt til KommunikationsCast På www.kommunikationscast.dk kan du høre samtlige afsnit. Du kan også abonnere via iTunes, FeedBurner eller RSS. Det er helt gratis.

Mikkel Westerkam har arbejdet som

Katrine Emme Thielke arbejder til

ide- og konceptudvikler på tv, radio og di-

daglig som kommunikationsrådgiver i

gitale projekter. Mikkel er indehaver af

Advice, hvor hun især beskæftiger sig

Mashup, hvor han rådgiver om kommuni-

med branding og kommunikation på stra-

kation og markedsføring. Hvis stemmen

tegisk niveau. Hun er i øvrigt projektleder

lyder bekendt, er det måske fordi, han

på opgaver med digitale aspekter. Emme

også speaker reklamer af og til.

blogger på emme.dk.

21


Aktivisme på nettet

En ny webtjeneste, der lanceres til foråret i USA, vil koble den daglige nyhedsstrøm direkte til en verden af frivilligt arbejde

Fra nyhed til handling Af kommunikationsrådgiver Torben Clausen, Operate A/S

Vi læser nyheder hver dag, på nettet, i aviser eller et tredje sted. Af og til er der noget, der rører os. Nød, sult, nedslidte skoler, trafikdrab, men hvad stiller vi op, når engagementet, indignationen eller begejstringen bobler i brystet? Ville det ikke føles vidunderligt at omsætte følelsen i handling? Det er netop, hvad en ny webtjeneste vil hjælpe os til at gøre. Fractor splejser to universer sammen, som traditionelt er skarpt adskilt: De kølige, saglige nyheder med deres typiske fokus på problemer på den ene siden, og en verden af frivilligt arbejde og muligheder for at gøre en forskel på den anden side, hvor det brændende engagement lever sammen med troen på, at det nytter at gøre en indsats. Ud fra en gængs algoritme i stil med Google AdWords kan hjemmesiden gøre det, som Public Journalism har forsøgt i årtier: At gøre det implicitte link tydeligt og enkelt for læseren. Det handler om at ændre vores medievaner fra passive brugere til aktive borgere, fortæller Josephine Dorado, mediekunstner, social entrepre-

22

På Fractor.org kan du læse mere om projektet og følge udviklingsbloggen. En testversion af sitet ligger på dev.fractor.org. Fractor er non-profit og er finansieret af en MacArthur Foundation Knowledge Networking Award. Alle frivillige organisationer, der annoncerer på Fractor, er godkendt af de amerikanske myndigheder under artikel 501c3, der fritager blandt andet velgørende, religiøse og videnskabelige non-profit-organisationer for indkomstbeskatning. Foreløbig er det kun amerikanske organisationer, der annoncerer på Fractor, men andre kan lade sig inspirere af mængden af frivillige foreninger, som USA har at byde på.

nør og underviser på universitetet New School i New York og en af bagmændene bag Fractor. Automatisk match Fractor er bygget op om to selvstændige databaser. Den ene indeholder nyheder fra hele verden. Den anden indeholder annoncer fra non-profit organisationer, der skal bruge frivillig arbejdskraft, underskrifter, donationer eller noget helt fjerde. Systemet sørger automatisk for at parre nyheden med muligheden for at handle, så

den mest relevante aktivitet blot er et klik væk. En nyhedshistorie om medicin til kvinder og børn i Zimbabwe blev en morgen i januar automatisk koblet med en annonce fra Partners in Health, der beder brugerne om at donere medicin og hospitalsudstyr. Matchingsystemet sammenligner de mest prægnante ord i nyheden, og annoncen og kan også genkende familier af ord. Det høster desuden information om brugernes adfærd. På den måde genereres automatisk de matches mel-

Kommunikatøren l Februar 2009


Fractor er en ny måde at få sine nyheder på. Man kan handle på det, der interesser en, fortæller Josephine Dorado, mediekunstner, social entreprenør og underviser på universitetet New School i New York og en af bagmændene bag Fractor.

lem nyheder og frivillig aktivitet, som er mest meningsfulde for brugerne. - Den er stadig ved at lære, så nogen matches er ikke helt rigtige, fortæller Dorado. Derfor afføder nyheden om en mulig ny amerikansk bankpakke en opfordring til at hjælpe med at laste og læsse pakker for en ’food bank’, og så dyb er finanskrisen trods alt endnu ikke, end ikke i USA. Nemt, præcist og i fællesskab Fractor sætter fingeren på en klassisk udfordring for kommunikationsbranchen: Hvordan overvinder man afstanden mellem information og handling? Skal man følge logikken bag Fractor, handler det om tre punkter: • Det skal være nemt at handle • Det skal være muligt at handle målrettet med fokus på præcis den sag, der optager mig her og nu • Det skal ske i en social sammenhæng For at understøtte det sidste vil Fractor blive udviklet som et socialt

Kommunikatøren l Februar 2009

netværk i stil med Facebook, hvor man kan linke til venner og se deres aktiviteter. På den måde kan frivilligheden blive en produktiv del af ens eksisterende sociale liv, i stedet for en ensom beslutning truffet bag com­ puterskærmen med kun en selv som vidne. Obamasegmentet Hvis social aktivisme ligger til en, er Fractor et oplagt redskab. Folk som Dorado og hendes kolleger Hugo Berkeley, prisvindende dokumentarfilmskaber, og Ben Robison, violinist og medstifter af Musicians’ Alliance for Peace, der har spillet koncerter for fred i mere end 25 lande, vil se Fractor som en ny informationskilde og et frugtbart socialt forum. Men ambitionen er at få fat i nye grupper, der ikke i forvejen er aktive. - Folk er ikke så svære at engagere. Der er en bestemt type, særligt unge, der gerne vil engagere sig i de sociale netværk, når de ser, der er aktivitet, siger Josephine Dorado.

Hun peger på organisationer som Kiva.org (en amerikansk pendant til MyC4.com, der skaffer mikrofinansiering), Barack Obama’s valgkampssite og Facebook. Fx gennemførte sidstnævnte i 2008 en ’causes giving challenge’, hvor folk kunne donere penge til frivillige organisationer, og hvor der var store præmier til de organisationer, der skaffede opbakning fra flest brugere. Det er en ny form for aktivisme, der er mindre ideologisk og typisk varer i kortere tid end gammeldags foreningsengagement, og som derfor skal fanges her og nu, inden gnisten dør ud. Fra foråret står Fractor parat i USA til at hjælpe de folk, der ønsker at tage springet. For kommunikationsbranchen må spørgsmålet være, hvordan man flytter tænkningen bredere ud fx i sine kampagner, så den berømte afstand mellem information og handling kan blive minimeret fx gennem tænkningen: et klik, målrettet og sammen med venner.

23


Portræt

Vil sætte sin egen dagsorden Ved at trække sig tilbage som leder af Advice A/S giver Jesper Højberg sig selv mere frihed til at arbejde med kommunikation på den sjove og givende måde

Af kommunikationsrådgiver Finn Serup Jensen, SKAT

I en alder af bare 53 år har en af kommunikationsbranchens markante figurer, Jesper Højberg, trukket sig tilbage. Men det sker i virkeligheden for at kunne gøre en mere markant figur i branchen. I stedet for at være konstant bundet til skrivebordet i det store hjørnekontor i sin virksomhed, Advice A/S, er han flyttet væk fra den daglige ledelse til mere ydmyge rammer på en anden etage. Herfra vil han udfylde rollen som bestyrelsesformand. Og så vil du bruge af formuen på Maldiverne og golfbanen? Den provokation afviser han med et smil. - Nej, jeg har en drøm om at være endnu mere aktiv i kommunikationsfaget, at være mere skrivende og forske mere. Holde hjernen skarp Og så uddyber han: - For det første er det vigtigt som virksomhedsejer at gøre plads til yngre kræfter i god tid. Jeg har været meget bevidst om, at hverken jeg selv eller andre skal se mig som en 60- eller 70-årig eneejer, der ikke er til at flytte fra bordenden.

24

- For det andet handler det også om at gøre, hvad man er bedst til og, hvad man synes, er mest givende. Jeg er en udpræget iværksætter og har gennem årene været med til at sætte en halv snes virksomheder i gang. Når en konsulentvirksomhed som Advice nu er over 40 rådgivere, så er det en helt anden ledelsesopgave med større fokus på ressourcer og økonomi. Det er ikke mine kernekompetencer, og jeg tror på, at jeg kan holde mig selv skarpere, hvis jeg bliver brugt til det, jeg er bedst til. I øvrigt har jeg aldrig været bange for at skifte rolle og opgave. Jeg har nærmere været bange for at gro fast, siger Jesper Højberg. Egen dagsorden Som bestyrelsesformand for Advice og datterselskaber arbejder Jesper ikke mindre end tidligere. Men han nyder ikke at være hængt op på medarbejdernes eller kundernes dagsordener. Nu er det i højere grad hans egen, for mange praktiske og faste opgaver eller akutte problemer bliver siet fra af den daglige ledelse, inden bestyrelsesformanden bliver inddraget.

Men kan du – i lyset af at du også er hovedaktionær – holde fingrene væk? - Ja. Rollen som bestyrelsesformand giver mig en kolossal frihed til at bruge min tid på det, der virkelig interesserer mig og ikke blive overvældet af mange andre her og nu opgaver. En dag som i dag har jeg ganske vist haft to møder, og indimellem har jeg faktisk fået lavet det, som jeg havde planlagt. Det er en mærkelig, men også dejlig fornemmelse, som man sjældent har som adm. direktør. Frontfigur Jesper deltager stadig i kundemøder. Men han er ikke projektleder, og ved nye opgaver eller nye kunder er han oftest med på de første møder, hvorefter han trækker sig tilbage og i stedet bliver sparringspartner for enten projektlederen eller såmænd også kunden selv, der måske ønsker en dybere drøftelse af nogle særlige problemstillinger. Det kan også være Jesper, der som frontfigur præsenterer en analyse hos kunden, men det er ikke ham, der har været talknuser eller struktureret præsentationen. Han

Kommunikatøren l Februar 2009


Man løser ikke nødvendigvis et kommunikationsproblem ved at skabe et nyt medie eller en ny kommunikationskanal i organisationen, siger Jesper Højberg.

er med for at tage de overordnede diskussioner om principielle problemstillinger, retning og mulige mål. Du stiftede Advice i 1991. Hvordan så du din og virksomhedens fremtid? - Jeg begyndte for mig selv, fordi jeg i en branche, hvor mesterlære og håndværk var altdominerende, ville give kunderne et tilbud om strategisk rådgivning. Jeg ønskede at være mere faciliterende end udførende. Og den ide har jeg været vanvittig tro mod i alle årene. Uddanne kunderne - Jeg vil absolut ikke underkende rollen som kommunikationstekniker og -håndværker. Men jeg ville gerne noget mere. Som facilitator kan man være med til at uddanne kunderne, så de bedre bliver i stand til at hjælpe sig selv. Jeg ville gerne udvikle strate-

Kommunikatøren l Februar 2009

gier sammen med kunden og være med til at sikre, at processen bliver håndteret rigtigt. Dermed opstod begrebet strategiske kommunikationsprocesser som kodeord for det, vi ville lave. - Vi var også meget bevidste om at forsøge at integrere kommunikationsindsatsen med både marketing og HR og senere også digital kommunikation. Det tankesæt var nyt tidligt i 1990’erne. De fleste ved jo udmærket i dag, at man ikke nødvendigvis løser et kommunikationsproblem ved at skabe et nyt medie eller en ny kommunikationskanal i organisationen. Et nyt nyhedsbrev løser ingen problemer, hvis det, man har brug for, er bedre mundtlig ledelseskommunikation eller bare bedre ledelse. Opfinder eget rationale Jesper advarer - fortsat - kommuni­

kationsansvarlige mod at udvikle en mediebetragtning i stedet for en forretningsbetragtning. Medie­-betragt­ ningen er at opfinde nye kanaler, nye medier og nye kommunikationsprojekter, så kommunikatørerne i realiteten opfinder deres eget rationale uden at være i takt med forretningen. Ud over at deltage i strategiprocesser hos kunder håber Jesper også, at han mod slutningen af sit femte årti har været med til at starte flere virksomheder. - Advice har været en vækstmotor, hvor vi har hjulpet medarbejdere i gang med mindre, specialiserede virksomheder med Kommunikationsforum og Advice Digital som to af de mest kendte. Fordelene er flere for både medarbejderen og Advice. Medarbejderen løber mindre risiko, fordi han eller hun har kunnet udvikle sit koncept i Advice-regi og brugt kolleger eller ledere som sparringspartnere samtidig med, at Advice er med som investor. Så er den økonomiske risiko mindre for den enkelte, mens Advice både får erfaringen og bliver i stand til at holde på en dygtig og engageret medarbejder. Det er en win-win for alle parter. Og når Advice’s bestyrelsesformand så ikke er med ude hos kunder eller sætter nye virksomheder i gang, så kalder skrivebordet og pc’en. Han udtrykker et stille håb om at kunne forske lidt mere. Og senere i år udgiver han en ny bog på Gyldendal om strategisk kommunikation og branding for ledere. Foreløbig er over halvdelen skrevet.

25


Boganmeldelser Salget går strygende

Key Account Manager Af Torben Ulrich, Mogens Bjerre og Jens Refshøj Børsens Forlag 2008 144 sider, 199 kr.

Virksomheders kompetencer inden for salg og projektledelse af key accounts er blevet skærpet væsentligt. Professionaliseringen stiller krav til opdaterede terminologier og velfungerende værktøjskasser. Bogen Key Account Manager giver en introduktion til dem, men når ikke i dybden. Kommunikatøren som sælger Kommunikationsfolk, der ikke til daglig fungerer som sælgere, kan med fordel læse bogen og få en introduktion til salg og key account-management. Derudover er det altid en fordel at kende andre fagfolks terminologi, og det skader vist ikke at ’flashe’ sit kendskab til begreberne key accounts, pipeline, newbizz og værdikæder. Lidt for strygende Forfatterne har stor teoretisk og praktisk erfaring, det mærker man blandt andet ved, at de går bag om begreberne og påpeger deres svagheder. Men gennemgangen bliver ofte for overfladisk. Den strejfer og kommer aldrig rigtigt i dybden, hvilket selvfølgelig kan være svært på de relativt få sider, som bøgerne i serien ’Kort til viden’ stiller til rådighed. Andre bøger i serien lykkes langt bedre. Men læs bogen og lær, hvordan salgscentrene i de sælgende og købende virksomheder er skruet sammen. Som introduktion til begreber fungerer bogen. Her er et par eksempler: Key account: ’… en strategisk kunde, hvor samarbejdet på både kort og langt sigt skaber en øget konkurrencekraft for begge virksomheder’. Værdikæder: ’… en arbejdsmodel af kundens virksomhedsstruktur, der beskriver de væsentligste forretningsfunktioner, afdelinger og personer/funktioner’.

Af kommunikationsrådgiver Stephan Sabinsky, Frontal

26

Tillykke med jobbet De første 100 dage Af Lars Bo Hansen Gyldendal Business 2008 232 sider, 299 kr.

– du har 100 dage til at bevise, at du er den rette til opgaven! Alle ledere har prøvet det. At skulle sætte sig igennem som den nye leder, at skulle præstere resultater uden rigtigt at kende grundlaget, medarbejderne, og på samme tid sætte sig ind i alle de nye udfordringer. Lars Bo Hansen giver i bogen ’De første 100 dage’ med en række eksempler, hurtige værktøjer og ikke mindst fem dogmer, som en nyudnævnt leder på alle niveauer i en organisation kan drage nytte af. • Du skal kommunikere • Du skal have en god plan for de 100 dage • Du skal sætte dit ledelseshold • Du skal melde strategiske temaer ud • Du skal skabe resultater i overgangsperioden Bogen er hurtigt læst og kan til tider virke ganske banal. Men det kan alligevel godt betale sig at bruge lidt tid på bogen, også selv om man har prøvet at være nyudnævnt leder flere gange tidligere i karrieren. Bogen er ganske enkelt sund fornuft på tryk, ting man glemmer, ting som man godt ved, og ting som man ikke tillægger særlig betydning. Bogens måske vigtigste pointe er, at der også er et liv og et lederjob efter de første 100 dage. De erfaringer og det overblik, man får i løbet af de første 100 dage, skal udvælges, så de danner grundlaget for de næste 1000 dage, hvor man ikke er ny længere, hvor man skal bevise sit værd og skabe langsigtede resultater. Bogen giver også mulighed for lidt selvevaluering. Jeg kunne ikke lade være med at se tilbage på min egen karriere. En del havde jeg husket, og en hel del havde jeg undladt, fordi jeg dengang mente, at jeg ikke havde tid. Med bogen fik jeg min egen lille tjekliste, som gav mig en del forklaringer på søvnløse nætter og indsatser, som ikke var lykkedes. Bogen giver input til ledere på alle niveauer, og faktisk er den også en udmærket vejledning forud for etablering af egen virksomhed. Læs den, før du søger dit første eller næste lederjob.

Af strategisk direktør Michael von Bülow, nisted-bruun + vonbülow

Effektivitetens bibel

7 gode vaner Af Stephen R. Covey - Personlig og professionel effektivitet Gyldendal Business 2008 408 sider 249 kr.

7 gode vaner Personlig arbejdsbog Af Stephen R. Covey Gyldendal Business 2008 192 sider 149 kr. Sampak 349 kr. At last! Den internationale bestseller ’7 gode vaner’ af Stephen R. Covey er endelig kommet med en revideret og nyoversat bog med mere tidssvarende begreber. Bogen har 20 år på bagen og er lidt af en kultklassiker inden for moderne managementteori, organisationstankegang og personlig udvikling. Kort og godt handler bogen om, hvordan du effektiviserer dit liv – både arbejdsmæssigt og på det personlige plan. Den adskiller sig dog fra tusinde af andre selvrealiserings- og navlebeskuende bøger ved at gå i dybden med både filosofiske, sociologiske og psykologiske betragtninger og paradigmer. De ’7 gode vaner’ handler om, hvordan vi som mennesker bliver bedre til at styre vores egen visioner, veje og administrere vores liv i stedet for at forfølge andres dagsordener og pressende sager. Som Beth Mende Conny er citeret for i bogen: ’Livet er en bog, og du er dets forfatter. Du bestemmer handlingsforløb og tempo, og du vender siderne i den’. Og modsat de 7 dødssynder, hvor det er ude fra kommende krav og dyder, som mennesket skal leve op til for ikke at overtræde guds lov, er det i ’7 gode vaner’ menneskets eget potentiale og værdi, som er udgangspunkt for et effektivt og balanceret liv. Bogen er et must til alle ledere, projektledere og konsulenter, som ønsker større effektivitet og kendskab til sine egne paradigmer og værdier. Samtidig er der kommet en ny revideret udgave af den personlige arbejdsbog om de 7 gode vaner, hvor man selv kan lave notater og løbende selvvurderinger af sin egen proces. (Forkortet af red. Læs hele anmeldelsen på www.kommunikationsforening.dk)

Af webredaktør og kommunika­tionsmedarbejder Jon Kiellberg, Arbejdsmarkedsstyrelsen

Kommunikatøren l Februar 2009


HLÆLP TIL bedre borger­inddragelse

Politisk dødvande til debat

Skoleeksemplarisk peptalk

Borgerinddragelse demokrati i øjenhøjde Af Anne Tortzen DJØF Forlagene 2008 254 sider, 375 kr.

Interessen for nærdemokrati og borgerinddragelse i danske kommuner og regioner stiger i disse år, og med bogen ’Borgerinddragelse - demokrati i øjenhøjde’ er der nu rigtig god hjælp og inspiration at hente til at løfte opgaven. Borgerne skal på banen. Det synspunkt er nemt at bakke op om som kommunal kommunikatør. Langt sværere er det at løfte opgaven i praksis. Anne Tortzens bog falder derfor på et tørt sted som en yderst brugbar håndbog til mere og bedre borgerinddragelse. Bogen henvender sig især til politikere, embedsmænd, udviklings- og kommunikationskonsulenter i kommuner og regioner, men også andre som arbejder med involvering af fx medlemmer eller kunder vil have glæde af at læse bogen. Anne Tortzen underbygger, hvorfor det er vigtigt at bringe borgernes ressourcer i spil som medborgere, og gør op med velkendte myter om, at borgerne alligevel ikke kan bidrage med noget eller kun har blik for egne snævre interesser. Samtidig giver hun gode metoder og idéer til borgerinddragelse hentet fra både ind- og udland. Fem danske cases viser, hvordan det har nyttet - og rykket at engagere en bred kreds af borgere. Læren er, at borgerinddragelse er krævende, og at det forpligter at involvere borgerne - men til gengæld lønner det sig i det lange løb. Det empiriske kapitel synes vel detaljeret for en utålmodig læser. Man kan dog sagtens hente hurtig hjælp ved at springe direkte til bogens tredje del, som peger på, hvad der skal til for at gennemføre en vellykket borgerinddragelsesproces ift. planlægning, design af processen og metoder til rekruttering, kommunikation og tilrettelæggelsen af dialogen. Jeg savner lidt mere fokus på, hvordan man løser udfordringerne om fx repræsentativ deltagelse og forankring af deltagelsen, som kun berøres kort mod slutningen, som ikke desto mindre er meget centralt. Samlet set dog en meget lærerig bog med masser af inspiration og gode råd til alle, der gerne vil arbejde systematisk med borgerinddragelse.

Af kommunikations- og udviklingskonsulent Amanda H. Justesen, Køge Kommune

Kommunikatøren l Februar 2009

Dødvande En politisk dagbog Af Peter Mogensen Gyldendal 2008 272 sider 179 kr.

En ny politisk bog har set dagens lys. Der er ikke tale om en traditionel politisk bog, men en politisk dagbog fra Politikens politiske kommentator og redaktionschef Peter Mogensen. Dagbogen skildrer det politiske år fra 2007-2008, hvor notitser, bemærkninger, analyser og refleksioner udgør stammen i denne bog. I anden del af bogen tager Peter Mogensen temperaturen på det politiske klima herhjemme og kommer med politiske vurderinger af, hvordan vi kommer ud af det politiske dødvande, som den fastlåste parlamentarisme har befundet sig i siden 2001. Tæt på det politiske maskinrum En af forcerne ved Peter Mogensens analyser er, at han qua sin uddannelse som økonom har evnen til at gå bag om de økonomiske rationaler og gennemskue de grundlæggende præmisser for den førte økonomiske politik. Noget som bestemt ikke alle politiske iagttagere evner. Derfor bliver vi også forskånet for alt for mange politiske gætterier og trættende forudsigelser. Med ’D��dvande’ får vi politiske iagttagelser i dagbogsform, som går tæt på det politiske maskinrum: Hvordan partierne takler medierne, hvordan en bovlam opposition bliver tørret af en stærk regering, og hvordan den politiske situation og meningsmålinger kan skifte og ændres på rekordtid. Skal der dryppes lidt malurt i bægeret, så er ikke alle dage i dagbogen lige interessante. Selv for et stort politisk år som 2007-2008, er der visse dage, som ikke har nok kød på. Ser man bort fra de få mindre spændende politiske andedams-dage i bogen, så har Peter Mogensen begået en indsigtsfuld politisk debatbog, hvor man som læser og politisk iagttager genoplever de vigtige politiske mærkedage. Trækker man dagene sammen som en helhed, ja så har man et godt billede på og en overbevisende diagnose af den politiske virkelighed anno 2008.

Design & Branding – Midler til målet? Af Cecilie Skovsbøl Andersen & Birgitte Wandall Grandjean Handelshøjskolen Forlag 2008 249 sider, 400 kr. Design & Branding er en bog om design, branding, kommunikation og marketing. Målgruppen er især mode- og livsstilsbrancherne, skriver forfatterne. Forskellige visuelle og kommunikative udtryk analyseres gennem fire ’virkeligheders’ optik: autoritet, ikon, livsstil og mix & match. Bacheloropgave med udråbstegn Forfatterne søger vist nok en syntese mellem design og branding og refererer i forsøget derpå til en lang række teoretikere, begreber og illustrerende cases. Forfatterne er begavede og engagerede. Ingen tvivl om det. Men jeg får igen og igen følelsen af, at de er lidt for gammelkloge på en måde, som man finder i mange bacheloropgaver på universitetet, sorry. Sproget er i øvrigt krydret med store mængder af udråbstegn, orddelingsfejl og klichefulde statements. Finish, cellofan eller makeup? Hver gang der er ansatser til, at de mange ord, forklaringer og referencer skal samle sig til noget brugbart og læseværdigt, flader det ud i halv-ligegyldige tekster som fx: ’Branding er død! En sådan bemærkning høres ikke sjældent blandt virksomhedsledere og andet godtfolk. Hvorfor så i alverden skrive en bog om branding? Det er lige præcis, fordi vi kunne fristes til at mene, at de, der er af den opfattelse, dybest set ikke helt har forstået, hvad branding handler om. Branding er nemlig ikke en afsluttende finish, cellofan eller makeup.’ Hvis bogen havde været skrevet igennem et par gange mere med en indsigtsfuld redaktørs hjælp, kunne vi måske have været kommet tættere på det interessante spørgsmål: Hvordan kan design og branding kobles på helt nye, vidunderlige måder?

Forkortet af red. Læs hele anmeldelsen på www.kommunikationsforening.dk)

Af webredaktør og kommunikationsmedarbejder Jon Kiellberg, Arbejdsmarkedsstyrelsen

Af kommunikationsrådgiver Stephan Sabinsky, Frontal

27


MEDLEMMER I NYE JOB / Hanne Ahrensbøll er ansat som kommunikationskonsulent i Region Sjælland. Hanne har intern kommunikation som primært fokusområde og har tidligere arbejdet med kommunikation hos Brdr. Hartmann, Handelshøjskolecentret og hos SEAS-NVE. Claes Amundsen, journalist og kommunikationsrådgiver har stiftet ’Humankind CSR og kommunikation’, der skal hjælpe virksomheder og organisationer med at synliggøre den forskel, de gør i verden. Claes kommer fra et job som kommunikationsrådgiver hos JØP, Ove & Myrthu. Inden da har han i over 10 år arbejdet for Røde Kors, dels som presse- og kommunikationschef i Danmark, dels som udstationeret kommunikationsmedarbejder i Etiopien, Bosnien og Argentina. Ind i mellem har han desuden nået at være kommunikationschef på Københavns Universitet. Charlotte Fly Andersen er udnævnt til global salgsog marketingdirektør hos Rosendahl A/S. Charlotte kommer fra en stilling som marketing­ direktør og vil forsat være marketingansvarlig og ansvarlig for virksomhedens ­opbygning af værdibaseret ledelse og kultur­skabelse. Charlotte Fly Andersen er uddannet MBA fra CBS i 2005 og har efterfølgende indtil 2007 fungeret som programdirektør for handelshøjskolens MBAprogrammer. Hun har kvinder i ledelse og bestyrelser som personlig interesseområde og deltager selv i netværk, fx Women On Their Way-Exenet. Ole Eldar Andersen er ansat i en nyoprettet stilling som kommunikationsrådgiver hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Moe & Brødsgaard A/S med ansvar for at udvikle både den interne og eksterne kommunikation. Ole er cand.mag. i dansk og film- & medievidenskab og kommer fra en stilling som Corporate Communications Consultant hos Brødrene Hartmann A/S.

28

af Sonja Sukstorff

Jacob Holst Andersen er udnævnt til pressechef i Slots - og Ejendomsstyrelsen. Jacob kommer fra en stilling som specialkonsulent i Slots- og Ejendomsstyrelsen. Anna Bak er ansat som kommunikationsmedarbejder i kommunikationsafdelingen i Københavns Universitets Fællesadministration, hvor hun primært skal være med til at udvikle og implementere et nyt intranet. Anna kommer fra en stilling som kommunikationsmedarbejder på Det Humanistiske Fakultet på KUA, og har tidligere arbejdet som kommunikationsmedarbejder i Centralforvaltningen i Helsingør Kommune Christian Bjerring er ansat som nordisk marketingdirektør hos TrygVesta. Christian har senest været ansat som adm. direktør for Huset Markedsføring. Inden da var han 14 år i DSB, hvor han i 2006 sluttede som underdirektør med ansvar for Koncernmarketing og DSB Rejsebureau. Christian kan se tilbage på en række kommercielle succeser som DSB Orange, DSB Døgnet, dsb.dk og ikke mindst de folkekære reklamefigurer Harry & Bahnsen, som han også var manden bag. Han lancerede desuden nye produkter og koncepter som DSB Business og DSB Business Plus. Thomas J. Boesen er ansat som kommunikationskonsulent hos Danske ­Patienter, der er paraplyorganisation for de danske patientforeninger. Thomas skal blandt andet arbejde med Danske Patienters presseaktiviteter, public affairs-indsats og organisationens overordnede kommunikationsstrategi. Thomas er cand.comm. og kommer fra en kon­sulentstilling hos det internationale kommunikationsbureau Kreab. Mikael Elkan Clausen er ansat som projektleder i FOA Kommunikation. Mikael kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent i Region Hovedstadens Koncern Kommunikation og har tidligere arbejdet som kommunikationsmedarbejder i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Marie Due er ansat som webmaster i Frederiksberg Kommune. Marie skal bl.a. arbejde med udviklingen af Frederiksberg Kommunes hjemmeside og fungere som tovholder på gruppen af redaktører. Frederiksberg Kommune sætter en ære i at udvikle webmediet og har netop vundet prisen Bedst på nettet. Marie kommer fra en stilling som webredaktør i Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltning og har en baggrund som bachelor i dansk og kommunikation fra Københavns Universitet og er cand.it. i design, kommunikation og medier fra ITUniversitet i København. Søren P. Espersen er udnævnt til kommunikationsdirektør i PFA Pension med ansvar for et nyt område, hvor aktiviteterne inden for HR, kommunikation, presse, public affairs og CSR samles. Søren får ansvaret for at integrere de forskellige aktiviteter i HR og kommunikation samt koordinere og drive PFA’s sociale ansvar. ’Organisationsudvikling rummer en stor fælles berøringsflade mellem HR og kommunikation. Begge fag har værktøjer, der analyserer kultur, behov og muligheder i organisationen. Mens kommunikationsfaget bidrager til at sætte ord på strategien og de medier, der skal facilitere den, så bidrager HR med at påvirke kulturen og adfærden, der leder organisationen,’ siger Søren Espersen. Søren er cand. comm. og har været ansvarlig for PFA’s kommunikation og markedsføring siden 2002. I perioden har PFA udviklet sig til at være et af de stærkeste brands i branchen med en tydelig profil som et kundeejet pensionsselskab, der sikrer kunderne størst mulig værdi. Pernille Ehlert Florentz er ansat som senior PR-konsulent hos House of Communication i Danmark med ansvar for en række livsstilkunders PR-aktivteter i Norden og fungerer ligeledes som chef for bureauets showroomaktiviter og kunder. Pernille kommer fra en stilling som kommunikationsrådgiver hos PR- og kommunikationsbureauet Brinkmann+Masters. Pernille er cand.ling. merc. i kommunikation og formidling fra Handelshøjskolen I København.

Kommunikatøren l Februar 2009


Mikkel Faurholdt er ansat som seniorrådgiver i Konsulenthuset Gunbak i Bredgade i København. Mikkel kommer fra stillingen som kommunikationschef i Sjælsø, er uddannet journalist og har bl.a. arbejdet ved Jyllands-Posten og dagbladet BT. 2001-2005 var han pressechef i VK-regeringen. Fra 2005-2007 arbejdede Mikkel på de indre linier i regeringen som særlig rådgiver for finansminister Thor Pedersen (V). Mikkel var tidligere informationschef ved TVDanmark A/S og kommer således til Gunbak med en solid baggrund inden for journalistik, kommunikation og rådgivning i både politik og erhvervsliv. Bodil Gantzel er optaget som partner i PR Konsortiet. Bodil Gantzel stiftede i 2005 Gantzel Kommunikation. Hun er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, men har også en bankuddannelse og var i en årrække dealer i Danske Bank. Hanne Vittrup Graversen er ansat som Indholdskoordinator på den fælles offentlige sundhedsportal, sundhed.dk, og skal bl.a. bidrage til at udvikle sundhed.dk’s strategi for indhold og være tovholder på redaktionelle samarbejdsprojekter. Hanne er journalist og Master IT, Design, Kommunikation & Medier og har tidligere arbejdet med web både i private og offentlige organisationer. Nils Rasmus Hansen og Peter Birgens revitaliserer InformationsGruppen, som Nils Rasmus Hansen har ejet siden 1986. For 2 år siden blev InformationsGruppens aktiviteter, kunder og medarbejdere lagt sammen med Grandjean Kommunikations ditto i selskabet Plus Public Relations. I 2008 nåede de to ejere dog frem til, at samarbejdet ikke fungerede optimalt, og derfor valgte Nils helt pragmatisk og udramatisk at bruge sin 63 års fødselsdag til at afhænde aktierne til Frans Grandjean og genstartede InformationsGruppen. Thomas Hertz, chef for DRs markedsføringsafdeling, er blevet udnævnt til markedsføringsdirektør. Det sker, efter at markedsføringsfunktionerne i DR i gennem de seneste år er blevet sam-

Kommunikatøren l Februar 2009

let og nu omfatter markedsføring, programpresse, præsentation af programmer samt branding på tværs af platforme og kanaler. Thomas startede som markedsføringschef for tv og nye medier i DR i 2002. Jørgen Møllekær er ansat i en nyoprettet stilling i Energinet.dk som pressechef i virksomhedens hovedsæde i Erritsø ved Fredericia. Jørgen kommer fra en stilling som nyhedschef og medlem af ledelsen på TV2/FYN i Odense, hvor han har været de seneste seks år. Jørgen Møllekær er journalist og i gang med en Master i Redaktionel Ledelse på Syddansk Universitet. Han har tidligere været ansat på Jyllands-Posten, været politisk reporter på Berlingske Tidendes Christiansborg-redaktion, reporter på TV2 Nyhederne og på TV-Avisen og nyhedsredaktør på TV Syd. Lis Hornø er ansat som chefredaktør for Forbrugerrådets medlemsblad Tænk. Lis kommer fra en stilling som kommunikationsrådgiver hos Operate A/S og er journalist med bifag i filmvidenskab. Hun har tidligere arbejdet som kommunikationschef i Kolding Kommune. Peter Jepsen er ansat som chefkonsulent i Radius Kommunikation A/S og indtrådt i ledergruppen. Peter får ansvaret for virksomhedens PR-søjle og vil arbejde med PR og strategisk kommunikationsrådgivning på tværs af virksomhedens klienter. Peter kommer fra en stilling som kommunikationschef i PensionDanmark A/S, hvor han bl.a. arbejdede med interessentkommunikation, branding og presserelationer. Inden da var han PR-konsulent i en række kommunikationsvirksomheder. Marie Kraul er blevet selvstændig kommunikationsrådgiver med fokus på kommunikation om bære­dygtighed og CSR. Marie kommer fra en stilling som kommunikationsrådgiver i Børns Vilkår. . Roy Langer, en af landets fremtrædende universitetseksperter i virksomheds- og markedskommunikation, forlader Handelshøjskolen i Århus og star-

ter egen virksomhed. Roy kvitter sit professorat på Handelshøjskolen i Århus ved Århus Universitet, som han blev headhuntet til i 2007 på grund af hans både i Danmark og internationalt prisbelønnede forskning: ’I 20 år har forskning og undervisning fyldt langt det meste af min tid, selvom jeg også har været rådgiver for en række virksomheder og organisationer. Forskning og undervisning har betydet alt for, at jeg har kunnet vokse både professionelt og menneskeligt, og jeg er privilegeret ved at have opnået stort set al den anerkendelse, der kan fås inden for mit fag på universitetet.’ Roy ønsker at skifte karriere for fortsat at kunne udvikle sig personligt og fagligt. Han fastholder sine kontakter til det akademiske miljø som redaktionsmedlem på førende internationale tidsskrifter samt som deltager i vigtige forskningsprojekter om social markedsføring og politisk kommunikation. Men hovedparten af hans kræfter skal nu bruges på praktisk arbejde med kommunikation med afsæt i virksomheden Corporate Communication Consult: ’Jeg ønsker ganske enkelt mere jord under neglene. En livstidsstilling på universitetet - og for enhver pris - har for mig aldrig været et mål i sig selv. Jeg er startet med samarbejder om flere projekter, der handler om ledelse, balance og kommunikation - og feedbacken fra mit netværk i både Danmark og udlandet har været overordentlig positiv,’ slutter han. Roy sidder i Dansk Kommunikationsforenings researchudvalg. Jens Steen Larsen er indtrådt som partner i kommunikationsvirksomheden vinkel+co. Jens har mange års erfaring på kommunikationsområdet fra ledende stillinger i større danske virksomheder. Senest har han gennem otte år været kommunikationsdirektør i Coloplast A/S og før det ansvarlig for Investor Relations i Danisco A/S. Jens styrker vinkel+co’s kompetencer inden for både intern og ekstern kommunikation, investor relations og udformning af kommunikationsstrategier. Sammen med Lone Michelsen og Henrik Bo-Larsen udgør Jens Steen Larsen nu partnergruppen i vinkel+co. Sofie Karen Lindberg er tiltrådt i en nyoprettet stilling som koncernmarketingog kommunikationschef hos

29


MEDLEMMER I NYE JOB / MT Højgaard. Ansættelsen af Sofie er et led i MT Højgaards prioritering af marketing og kommunikation som et strategisk og professionelt redskab til at udvikle MT Højgaard. Sofie har tidligere bl.a. været seniorkonsulent hos Kraft & Partners og kommunikationschef i advokatvirksomheden Bech-Bruun. Rune Birk Nielsen er udnævnt til pressechef i Vindmølleindustrien. Rune har igennem halvandet år arbejdet som kommunikationskonsulent, men er i forbindelse med en udvidelse i kommunikationsafdelingen udnævnt til pressechef. Katrine Prien er udnævnt til Account Executive hos Dis­cus Communications og varetager kommunikationsrådgivning for bureauets it- og forbrugerelektronikkunder. Katrine kom til Discus Communications i 2006, hvor hun har arbejdet som Account Assistant sideløbende med sit studie. Katrine er cand.merc. (kom.) fra CBS med studieophold på Brandeis University i Boston, hvor hun har specialiseret sig i ekstern kommunikation og Investor Relations. Anne Reinholdt er trådt ind i Mannovs partnerkreds som led i virksomhedens strategi om at satse offensivt via nye forretningsområder og en udvidet ledelse. Siden 2004 har Anne opbygget alsidig erfaring med kommunikationsopgaver for medicinalvirksomheder, patientforeninger, videnskabelige selskaber og hospitaler. Med udnævnelsen får Anne ansvaret for Mannovs Healthcare-afdeling. Anne har før ansættelsen i Mannov arbejdet som journalist ved Jyllands-Posten. Annette Bjerre Ryhede er ansat som ekstern lektor på RUC, hvor hun bl.a. underviser og vejleder i mundtlig formidling, retorik og kommunikationsplanlægning. Annette driver ved siden af virksomheden ARTIKULATION som underviser og rådgiver i mundtlig kommunikation og retorik. Annette sidder i Dansk Kommunikationsforenings mødeudvalg og hjælper NGO’er uden det store budget med udarbejdelse af kommunikationsstrategi i Comforce. Annette har tidligere væ-

30

Af Sonja Sukstorff

ret formand for UngKom, pressemedarbejder i Dansk Psykolog Forening og skrev speciale i politisk kommunikation. Jeanette Serritzlev, informationschef i Totalforsvarsregion København, er blevet ekstern lektor ved ­Københavns Universitet, hvor hun skal ­undervise i kommunikationsrådgivning på Institut for Nordiske Studier og Sprog­ videnskab. Jeanette er cand.mag. i dansk fra samme sted. Hun driver tillige konsulentvirksomheden Serritzlev Sprog og er redaktør for Kommunikationshåndbogen, en af Forlaget Andersens erhvervshåndbøger. Jeanette sidder i Dansk Kommunikationsforenings markedsføringsudvalg og har tidligere været formand for UngKom. Tina Vibe er ansat som PA for direktør Merete Holst, Meyer Kantiner, som er en del af Meyergruppen. ­ Tina har en BA i Business Communication ­ fra CBS. Fleming Voetmann tiltræder en nyoprettet stilling som Head of Corporate Public Affairs hos Novozymes. Fleming skal sammen med kolleger i Novozymes’ regionale kontorer i USA, Europa, Sydamerika og Kina lede virksomhedens globale public affairs aktiviteter. Et centralt element i arbejdet er at øge de internationale beslutningstageres kendskab til, hvordan bioteknologi kan bidrage til at løse klodens klima- og miljøudfordringer. Fleming kommer fra en stilling som kommunikationsdirektør for Saxo Bank, hvor han har haft ansvaret for ekstern og intern kommunikation og skabt betydelig omtale af banken i medier over hele verdenen. Før dette var Fleming gennem 8 år partner og direktør i PR-virksomheden Rostra Kommunikation, med særligt fokus på rådgivning om public affairs og kommunikation for kunder inden for bl.a. medicinalindustrien, den private sundhedssektor, større NGO’er, ministerier samt EuropaKommissionen. Han er medlem af bestyrelsen for IABC (International Association of Business Communicators) i Skandinavien. ’Fleming er en erfaren og dynamisk public affairs-leder med international erfaring. Han bidrager med stor professionel indsigt inden for politisk kommunikation

og public affairs samt forståelse for beslutningsprocesserne i Danmark, EU og USA’, siger Mads Madsen, kommunikationsdirektør, Novozymes. Marianne Fuglsang Welling er tiltrådt som PR-konsulent hos Lange PR A/S. ­Marianne er cand.mag. i Kommunikation fra Aalborg Universitet og har tidligere ­arbejdet med PR og kom­ munikation gennem diverse freelanceopgaver og som ­formand i UngKom Nord­ Jylland samt ud­valgsmedlem i Dansk Kommunikations­forening i NordJylland. Ansættelsen sker som følge af, at Lange PR fortsat oplever en stigende efterspørgsel efter professionelle PR-løsninger fra såvel danske som udenlandske virksomheder. Peter Zeuthen er ansat som Manager hos BursonMarsteller. Burson-Marstellers internationale Change Practice ledes ud af København, og Peter Zeuthen skal rådgive bureauets danske og internationale kunder i strategisk kommunikation med særligt fokus på intern forandringskommunikation og visuel kommunikation. Peter Zeuthen, der er cand. comm. fra RUC, har gennem en årrække drevet sin egen virksomhed, Visual Story Corporate Communication, der har rådgivet førende danske og internationale virksomheder. Louise Aalbæk er tiltrådt som kommunikationsrådgiver hos PR-bureauet Frontal. Louise er uddannet inden ­­for erhvervsøkonomi og virksomhedskom­ munikation fra CBS. Hun har tidligere ­ar­bejdet som ­konsulent hos kommunikationsbureauet Normativ og som kommuni­­ kationsmedar­bejder i advokatvirksomheden Bech-­Bruun.

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren l Februar 2009


Nye MEDLEMMER / Tanja Bruntse Ahler Kommunikationskonsulent Odense Kommunale Ældrepleje 6551 3211 Kim Andreasen Kommunikationsmedarbejder Danske Regioner 3529 8204 Jeppe Andrup Kommunikationskonsulent Post Danmark 3361 3323 Anne Anker Kommunikationskonsulent TrygVesta 4420 3074 Kirstine Askholm Webredaktør Deloitte kirstine@askholm.cc Trine Bay Kommunikationsansvarlig Danmarks Badminton Forbund 4326 2147 Maria Lee Berndt Kommunikationskonsulent PensionDanmark 3374 8000 Karin Busch Kommunikationskonsulent Roskilde Kommune 4631 3144 Nønne Holm Carlsen Communications Manager Amplex A/S 8730 4500 Annette Chizeck Direktionskoordinator Rambøll Management 3397 8200 Lotte Ustrup Christensen Kommunikationschef Finansforbundet 4022 8149 Jan Juul Christensen Managing Partner Rud Pedersen A/S 3393 2120 Lars Thøger Christensen Professor Syddansk Universitet - Institut for Marketing & Management 6550 2122 Mads Bonde Clausen Cand.mag. 5128 0752 Maja Dalgaard Informationsmedarbejder Odense Vandselskab A/S 6313 2304

Anne Domino Journalist Region Midtjylland 8728 5812 Ole Eskling Chef Camping Møns Klint 5581 2025 Ditte Madvig Evald Cand.mag. 2728 2457 Maj Falcon Cand.comm. 2290 9173 Tine Faurby Kommunikationskonsulent Gentofte Kommune 3998 0000 Mulle Gregorius Direktør/ Grafisk designer Woer/ Gregorius 3332 4442 Tanja Grønvall Webredaktør Finansrådet 3370 1032 Tanya Graasbøll Kommunikationsmedarbejder DTU Management 4525 4745 Helle Gudiksen Corporate Communications Consultant/Web Editor Hartmann A/S 4597 0102

Af Sonja Sukstorff

Hanne Birgitte Jørgensen Kommunikationsrådgiver Skolestyrelsen 3392 6171 Vicki Lund Kaspersen Kommunikationskonsulent Nyborg Kommune 6333 7711

Annemette Waagensen Pressekoordinator Finansforbundet 3296 4600

Anna Roepstorff Partnerships and Communications WHO - Verdenssunds­ organisation 3917 1397

Christine Zacho Marketingkoordinator KODA 3330 6430

Line Kjærside Kommunikationskonsulent Finansministeriet 3392 4065

Kristina Rud Cand.mag. 2262 8513

Peter Hentze Knudsen PR Chef Widex 4435 5887

Tina Lynge Schmidt Marketingmedarbejder Royal Arctic Line A/S 00299 349 104

Anette Krogh Marketing Coordinator Viking Life-Saving Equipment A/S 7411 8100

Camilla Sebelin Pædagogisk Skolestyrelsen 3392 6124

Lars Kærgaard Afdelingsleder, Intern Kommunikation DONG Energy 9955 1111 Mia Dalby Larsen Freelancejournalist 2842 8378 Vibeke Lütken HR Partner Vestas Wind Systems 2532 2029 Heidi Martinussen Cand.mag. 3176 3263

Anders Kryger Hansen Manager of Internal Communications MAN Diesel 3385 1742

Rita Modberg Kommunikationskonsulent Unipension 3915 0102

Chris Alban Hansen Presseansvarlig Profil Rejser 7733 5580

Charlotte Monrad Kommunikationsmedarbejder cmonrad@ofir.dk

Lars Herning Webredaktør Danske Regioner 3529 8135

Katrine Lundtoft Nielsen Cand.comm. 2876 1373

Maria Luisa Højbjerg Chefkonsulent Lead Agency 2049 3855

Sanne Nørgaard Fink Kommunikationsmedarbejder Advice A/S 3810 0779

Tina Maria Juhl Kommunikationskonsulent Rambøll Management 3397 8200

Louise Leisemei Paustian Designer - kommunikationsmedarbejder 2819 6006

Maria Alsted Junget Content Manager MAN Diesel 3385 1223

Anne Lund Petersen Kommunikations- og udviklingskonsulent Horsens Kommune alp@horsens.dk

Kommunikatøren l Februar 2009

Henrik Rasmussen Kommunikationschef BankInvest Gruppen 7730 9053

Helle Skou Projektleder Mark, Lindberg & Partners 7027 7141 Gisela Dose Stephansen Jobsøgende 3963 4810 Maj-Britt Kjær Sørensen Selvstændig Creation Nation 2970 7831 Dorthe Tecza Kommunikationsmedarbejder Steno Diabetes Center 4443 8022 Kia Schonela Therkildsen Kommunikationsog marketingchef Føroya Banki 2544 3305 Ulrik Tofte Fotograf Ulrik Tofte Photography 2926 1955 Kirsten Von Wildenradt Kommunikationsrådgiver Kalb & Løvbom Kommunikation 7244 1101 Kathrine Westermann Press & Communications Officer Danish Consulate General, New York 0045 3025 8808 Rene Wibholdt Kommunikationskonsulent KommunikationsTanken 7020 4755 Sune Wæsel Public Affairs Director Rud Pedersen A/S 3393 2120

Annemarie Chloé Aabling Kommunikationsmedarbejder Weber A/S 8761 0201

Velkommen til nye medlemmer i DKF og Ungkom Line Christiansen Stud.mag. 2266 8102 Anders Ebdrup Studerende 2991 6564 Marie Louise Eicke Frederiksen Studerende 2245 1135 Emilie Fuglsang Studerende 2070 6962 Flemming Hanghøj Studerende 6066 3390 Karsten M. Ibsen Studerende 6022 1728 Anne Lautrup Jensen Studerende 2173 7465 Clausjannic Labuz MPK Stud. 3030 3384 Sanne Nørgaard Larsen Studentermedhjælper 2726 6939 Jahmuna McClean Studerende 2028 2918 Malene Frisendahl Mortensen Studerende 2679 6584 Jens Martin Munk Studerende 2481 4433 Sanja Siljak Stud.ling.merc. 2921 6264 Alexandra Rønde Thielke Stud.merc.MCM 6080 3060

31


Generalforsamling og konference i DKF mandag den 16. marts 2009 Hos Dansk Industri kl. 14-22 14.30 Konference Medier i modvind

Vi tager pulsen på pressen Internetmedier stormer frem. Mediestøtten er til debat. Annoncemarkedet presset. Dagbladsoplagene falder. Hvem overlever? Hvad skal de leve af? Hvordan skal vi arbejde med dem? Interwiever og ordstyrer: Professor Anker Brink Lund, CBS

17.00 Generalforsamling Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning og plan for det kommende år 3. Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab 4. Budget for det kommende år og fastsættelse af kontingent 5. Valg af formand - Ole Schmidt Pedersen genopstiller 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer - Lars L. Nielsen genopstiller - Mette Dahl-Jensen genopstiller

- Per Rystrøm genopstiller - Bo Søby Kristensen ønsker ikke at genopstille - Anker Brink Lund ønsker ikke at genopstille Ikke på valg - Jan Horskjær ønsker ikke at fortsætte - Lotte Leth-Sørensen - Tina Donnerborg 7. Valg af revisor og revisorsuppleant Lars Scheving og Arne Jørgensen genopstiller 8. Indkomne forslag

TAK TIL

som sponsorerer konferencedagen og

der lægger hus til

9. Eventuelt Forslag til pkt. 6 og 8 skal for at kunne blive behandlet være foreningen i hænde senest to uger før general­ forsamlingen og meget gerne før. ­ Forslag sendes til Dansk Kommuni­ kationsforening, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, dansk@kommunikationsforening.dk Tilmeld dig og se program på www.kommunikationsforening.dk 18.00 Drink 18.30 Middagsbuffet


Arrangementer 2009 /

Af Sonja Sukstorff

GÅ-HJEM-MØDER

STUDIETURE

11. marts CSR og rapportering Fra næste år har landets ca. 1.100 største virksomheder pligt til at redegøre for deres samfundsansvar – enten i årsrapporten eller i et særskilt dokument. Det er resultatet af en ny lov, som et flertal i Folketinget netop har vedtaget. Mød Senior Consultant PERNILLE RIS­ GAARD, PricewaterhouseCoopers, Senior Manager CLAUS FRIER, Novozymes og journalist og kommunikationsrådgiver CLAES AMUNDSEN fra Humankind CSR og kommunikation Hos Røde Kors, kl. 17-19

27. - 29. april - BRUXELLES Kommunikation og lobbyisme i EU Mød blandt andre MARGRETHE AUKEN, medlem af Europa-Parlamentet for SF, og CLAUS HAUGGAARD SØRENSEN, generaldirektør for EU’s nyoprettede Generaldirektorat for Kommunikation. Og repræsentanter for offentlige og private organisationer, som taler deres sag i Bruxelles. Fra Danske Regioner skal vi møde KARSTEN UNO PETERSEN (medlem af Regionsrådet i Region Syddanmark for S, og ordfører på det kommende Sundhedsdirektiv for hele EU’s Regionsudvalg og ASGER ANDERSEN (Leder af Danske Regioners Bruxelleskontor). Fra Hill & Knowlton skal vi møde GLEN HODGSON, Associate Director, Hill & Knowlton Brussels og KATIA DELVAILLE, Director Belgian PR, Hill & Knowlton International Belgium. To og en halv dag i Bruxelles

25. marts Kommunikationsafdelingen som ­anker for vidensdeling. Fokus på ­indhold og visuel konsistens. Få værktøjer og inspiration til branding, kommunikation og omdømme. Sådan opretter og vedligeholder du en databank med fx ­opdaterede, CI-korrekte PowerPoints, som kollegerne kan trække på. Hør erfaringer fra DONG Energy og ­Skabelon Design. Hos AP Pension kl. 17-19 22. april Bliv bedst på nettet. Hør, hvordan to af de bedste i Danmark bruger nettet. Mød vicekommunaldirektør BJØRN THOMSEN, Frederiksberg Kommune, specialkonsulent SIDSEL SKOVBORG, Frederiksberg Kommune og digitaliseringschef TINA IVERSEN, Gentofte Kommune På Frederiksberg Rådhus kl. 17-19

KONFERENCER 16. marts DKF generalforsamling og ­konference Medier i modvind Internetmedier stormer frem. Mediestøtten er til debat. Annoncemarkedet presset. Dagbladsoplaget falder. Hvad skal de leve af? Hvem overlever? Hvordan skal vi arbejde med dem? Hos Dansk Industri kl. 14-22 28. maj KomSyd Festival 3.0 Kommunikation i en krisetid Planlagt og afholdt af syddanske kommuner, Region Syddanmark, DKF SydDanmark / Dansk Kommunikationsforening. Bundlinjen bløder, kunderne er kolde og politikerne pressede. Kan kommunikation overhovedet bidrage med noget værdifuldt? Mød bla.a. kommunikationsrådgiver ­KRESTEN SCHULTZ JØRGENSEN, Lead Agency og professor ANKER BRINK LUND, CBS. De fortæller om resultaterne af en Nyhedsuge i Danmark. Hvordan er vejen til Spalterne? Hvad skal der til, før medierne vælger din ­historie? Kulturmaskinen i Odense kl. 12.30-22

Kommunikatøren l Februar 2009

KURSER 19. februar hos DKF i Hellerup Lobbyistens værkstøjskasse

23. april + 14. maj i Århus 22. april + 13. maj hos DKF i Hellerup Skriv til nettet 27. april hos DKF i Hellerup Introduktion til finansiel kommunikation 4. maj hos DKF i Hellerup 11. maj i Vejle Før helvede bryder løs – Issue Management og krisekommunikation i praksis 11. +12. maj hos DKF i Hellerup Brug det billede, der virker 20. maj hos DKF i Hellerup Fra døde hummere til grøn vækst – strategisk miljøkommunikation 2009 25. maj i København 26. maj i Vejle Brænd igennem medie- og budskabstræning 28 maj hos DKF I Hellerup Effective Business writing in English

23. februar + 9. marts hos DKF i Hellerup Kommunikationsplan, - politik og strategi 5. marts hos DKF i Hellerup Fra forretningsmål til kommuni­ka­tionsmål - VOICE® i praksis 10. marts i Århus 19. maj hos DKF i Hellerup Sociale medier i den strategiske kommunikation 10. marts hos DKF i Hellerup Ta’ scenen og bliv der! 16. marts hos DKF i Hellerup Sæt strøm til den interne kommunikation 9. marts hos DKF i Hellerup 26. marts i Vejle Har du en webstrategi - og afspejler den virksomhedens forretnings­ strategi? 24. marts hos DKF i Hellerup 31. marts i Vejle Få dit blad læst

På kommunikationsforening.dk kan du læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online. GRATIS DKFs ledige, medlemmer på orlov og studerende deltager gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt. NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er ledig kapacitet. HVIS DU KRYDSER STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen UngKom GÅ-HJEM-MØDER Læs mere og tilmeld dig på www.ungkom.dk

2. april hos DKF i Hellerup 16. april i Århus Skriv til pressen, ikke til skralde­ spanden 15. april, 7. maj + 26. maj hos DKF i Hellerup Har du fået en ny medarbejder? 20. + 30. april hos DKF i Hellerup Kend din målgruppe - lær at lave din egen fokusgruppe

33


GUIDE TIL BRANCHEN

WEB IDENTITET SERVICEDESIGN WWW.1508.DK

W W W . F I R S T LWI W N EW. .DF K IRSTL

The first choice for Investor & Public Relations Professionals

telefon 70 22 09 10 boje-mobeck.dk

create value through communication

Tel: +45 70 27 15 44 www.hugingroup.com

Amaliegade 41A tel 33 38 56 80

1256 København K www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

WEB DESIGN KOMMUNIKATION

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

www.bysted.dk

glitsh Enfec English erfectPer

anglish Danglish communication communication w w w . e y ew - fwo w r -.iemy ae g- fe o. cr -oim mage.com

34

Kommunikatøren l Februar 2009


www.radiuskommunikation.dk

:: :: :: :: :: ::

Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Best and Brightest Public Relations & Public Affairs

1

mal ann

www.podhandle.dk Tlf: 3871 0407

SERIOUSLY ENGAGING

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1

22-01-2009 11:5

Strandvejen 102 E, 2900 Hellerup Telefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05 www.outcom.dk

Web-TV Audio Podcast

30/01/09 13.19

ørstedhus

Vester Farimagsgade 41 1606 københaVn V • 7221 5100 www.reLatiOnspeOpLe.dk

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1

12/08/02

13:47

2/4/09

Side 1

-1 1

04/02/09 16:41:55

8613 7098

www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger Kommunikatøren l Februar 2009

35


Alt henvendelse: Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

Har du den nødvendige viden til at skabe overblik over den hastigt stigende nyhedsstrøm? Infomedia strukturerer nyhedsstrømmen og giver dig Fuld dækning af danske medier Detaljeret indblik i skandinaviske medier Overblik over internationale medier Få den viden, du har brug for hos Danmarks førende leverandør af medieanalyse, medieovervågning og medieresearch. Besøg www.infomedia.dk eller ring til os på 33 47 14 50.

Infomedia er Danmarks største aktør inden for ”media intelligence”. Vi giver dig og din virksomhed adgang til Danmarks største artikeldatabase og tilbyder full-service medieovervågning samt markedets stærkeste medieanalyse. Vi giver dig overblik over nyhedsstrømmen og finder den viden, du har brug for – når du har brug for den. Læs mere om, hvad vi kan gøre for dig på www.infomedia.dk.


Kommunikatøren nr.1/2009