Page 1

KOMMUNI KATØREN nr. 6 ° December 2012

Strøm på:

Fra kanalrundfart, i ballongynger, i luften OG til Kenyas hovedstad

tema Globalt udsyn og indsigt


LEDER l

Af Tina Donnerborg formand for Dansk Kommunikationsforening

del magten Tak for en forrygende KomDag’12. Temaet var involvering. Og beskeden var klar. Kommunikationsbranchen skal involvere og engagere. Det er det, vi kan. Vi skal tænke i tværfagligt samarbejde, som leverer synlige resultater på alle niveauer i virksomheden, i organisationen eller i kommunen. I Dansk Kommunikationsforening har vi undersøgt, hvordan virksomhederne ser fremtiden for involvering, og hvordan de arbejder med involvering i dag. Og her står det klart, at virksomhederne er bedst til at inddrage ledelse og medarbejdere – og dårligst til at involvere politikere og opinionsdannere. Undersøgelsen viser samtidig, at virksomhedernes foretrukne metode til at engagere medarbejdere er involvering via linjechefer efterfulgt af dialogmøder og ved at skabe rammer for, at medarbejderne kan komme til orde.

‘Samfundet er træt af overflade og traditionel kommunikation. Vi vil ikke have pseudo-involvering, der blot er til for at skabe en god pressemeddelelse. Proces er hot – spin er not‘

Kommunikatører lægger større vægt på at skabe rammer for brugerne, borgerne og kunderne, og for hvordan de kan komme til orde på egne præmisser med vægt på de sociale medier. Virksomhederne er meget optaget af sociale medier. Men vi kæmper stadig med at finde den rette måde at involvere de sociale medier på, så det kan ses på bundlinjen. Hvis vi vil involvere eksterne, er det vigtigt, at virksomheden er bevidst om hvorfor. Hvad er virksomhedens eksistensgrundlag, og hvorfor skal målgrupperne involvere sig?

Samfundet er træt af overflade og traditionel kommunikation. Vi vil ikke have pseudo-involvering, der blot er til for at skabe en god pressemeddelelse. Proces er hot – spin er not. Det stiller krav til, at ledelserne i virksomhederne er klar til at tabe kontrol over indhold. Stakeholderne forventer reel indflydelse. For at berolige ledelserne i virksomhederne viser undersøgelsen også, at kommunikatørerne ikke mener, at virksomhederne mister kontrol, så det skader bundlinjen. Tværtimod. Mod belønnes. I undersøgelsen har I givet nogle gode anbefalinger til jeres forening. Nogle af dem er: Gå foran i det nye kommunikationslandskab, del redskaber, tilbyd kompetenceudvikling og fortæl de gode historier. Det vil vi nu arbejde videre med. Og vi vil involvere jer på GåHjemMøderne, i Kommunikatøren og på komforening.dk.

2

Kommunikatøren l December 2012


INDHOLD NR.6/2012

Årets KomDag´12 og årets vindere af KomPris´12 FLSmidth og Forskningscenter Opus blev årets vindere af KomPris´12 på en forrygende KomDag´12 om involvering og engagement blandt 300 kommunikatører

side 21

Mine bedste råd… M!t bedste Råd

Hvad er opskriften på at blive en dygtig kommunikatør? Det har Kommunikatøren sat sig for at undersøge og har spurgt fem erfarne kommunikatører

side 20

Tema

Global kommunikation Grænserne bliver rykket og flydende, nyheder og information ophæver landegrænser, og nye ideer og kommunikationsplatforme er langt fra længere fastgjort til det enkelte land. Vi går i dette nummer tæt på global kommunikation. Et nyt globalt udsyn og en ny indsigt i metoder på tværs af traditionelle skel. En kommunikation som ikke længere er forbeholdt bestemte nationaliteter, sprog eller generationer.

Side 5-17

Kommunikatøren | 6 December 2012 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Svend Bie (ansv.), DA Jon Kiellberg (red), DKF Bent Bøkman, Grontmij A/S Bente Dalsbæk, Spot Kommunikation Pernille Hermann, bedretekster.dk Lene Holst Holmgård, Københavns Kommune Kell Jarner Rasmussen, Rhetor Daniel L. Jørgensen, UngKom Simon Lund-Jensen, KMD Stine Mølbak, UngKom Trine Nebel, Gorm Larsen & Zornig Karin Sloth, Karin Sloth Kommunikation Mikkel Luplau Schmidt, Holm Kommunikation Vores korrespondent i Middle East Nina Faurby, Ramboll Oil & Gas Middle East Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer medio februar 2013 Deadline for artikler 14. januar 2013 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@kommunikationsforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschef Jon Kiellberg, redaktør Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forsidefoto: Ernst Tobisch Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.000

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontroll Kommunikatøren

December 2012

2 4 5 18 19 20 21 24 26 27 28 30 34

Leder: Del magten Tips & tics Vidste du…? En ny omgang petithistorier, apps og snacks Temaintro: Globalt udsyn og indsigt Klummen UNGKOM er ikke blot i København. Det er i hele landet. Læs mere om de aktive Unge Kommunikatører i regionerne Sagt på spidsen Ups – sagde jeg virkelig det? Redaktionen ser på politiske citater, som ikke altid falder lige heldigt ud Mit bedste råd Fem skarpe kommunikatører giver deres bedste kommunikationsråd videre. Ny serie i Kommunikatøren KomDag’12 og KomPris12 Årets vindere af KomPris´12 blev FLSmidth og Forskningscenter Opus, der uddeltes på årets KomDag´12, der handlede om involverende og engageret kommunikation Metakommunikation Med tre metakommunikative funktioner kan du styrke din kommunikation, så de der lytter til dig, eller læser dine tekster, forstår kommunikationen, som du vil have dem til BOGANMELDELSER ARRANGEMENTER MEDLEMMER I NYE JOB NYE MEDLEMMER GUIDE TIL BRANCHEN

3


&TICS

TIPS

Af Nina Faurby, kommunikationskonsulent hos Ramboll Oil & Gas Middle East

Do not underestimate the power of Moms on social media

Interesserer du dig for gode gamle ord? Så prøv App´en Truede ord, som hver dag kommer med et nyt ord, som er i fare for at ryge ud af det danske sprog. Cross channel combination Instagram-Facebook kombinationen er værdifuld for mange brands. Mere end 90 procent af virksomhedernes billeder på Instagram bliver også postet på Facebook. 60 procent af billederne bliver også tweetet. Kilde: Simply Measured, Interbrand 100 brands

Kilde: Nielsen

Kommunikatøren 3 TED Talks Med blot et enkelt klik er du i selskab med nogle af verdens dygtigste og mest inpirerende talere.

Anders And sprog? Med kravet om at kommunikere så klart og enkelt som muligt er professionelle skribenter ved at overforenkle det danske sprog. Konsekvensen er, at vi modsat intentionen får sværere ved at have en dialog med hinanden. Citat: Kirsten Rask, cand.mag. i dansk sprog og fagforfatter, Berlingske Tidende, 19. oktober 2012

PR er et kvindefag • Hele 70 pct. i PR branchen er kvinder, viser en global undersøgelse af 4.500 PR professionelle i 23 lande. Kilde: The Cross Cultural Study of Leadership in Public Relations and Communication Manage• ment 2012, University of Alabama

• I DKF har vi 63 pct. kvinder og 37 pct. mænd.

Hvornår bruger du din mobil?

En lille pind i øret gør dig kreativ En undersøgelse fra University of Illinois af 40 mænd har vist, at forsøgspersoner med en promille på 0,75 klarede omkring 40 procent flere kreative opgaver og tilmed hurtigere end dem uden alkohol i blodet. Før forsøget havde begge grupper præsteret omtrent lige godt. 4

Kommunikatøren l December 2012


TEMA l GLOBALT UDSYN OG INDSIGT

Globalt udsyn og indsigt Grænserne bliver rykket og flydende, nyheder og information ophæver landegrænser, og nye ideer og kommunikationsplatforme er langt fra længere fastgjort til det enkelte land. Vi taler med andre ord om global kommunikation. Et nyt globalt udsyn og en ny indsigt i metoder på tværs af traditionelle skel. En kommunikation som ikke længere er forbeholdt bestemte nationaliteter, sprog eller generationer. I dette nummer giver vi dig indblik i JYSKs måde at kommunikere på på den udenlandske scene, og hvordan man skaber fælles interkulturelle værdier gennem et internationalt personaleblad. Du kan læse om Al Jazeeras populære nyhedsprogram The Stream, hvor borgerne på tværs af kulturer og nationaliteter bidrager til den globale nyhedsdækning. Find ud af, hvordan supermagter kommunikerer, og hvorfor bestemte budskaber og signaler er vigtige for omverdens opfattelse af USA, Kina og Rusland. Så går vi tæt på demokraternes maskinrum i Washington om det amerikanske valg og den evige kamp om omdømme, og vi ser på, hvad den store fortælling om præsidentvalget blev, og hvilke politiske budskaber som slog igennem. Rigtig god læselyst!! Redaktionen

Kommunikatøren l December 2012

5


TEMA l GLOBALT UDSYN OG INDSIGT

Godt købmandskab på den globale scene Kommunikationen af de værdier, Lars Larsen har opbygget, skal nogle gange tilpasses den udenlandske scene Jyske værdier. Det er godt købmandskab både for sælger og køber. Det ved vi, fordi vi er danske. Vi ved, at jyder konsekvent underdriver og er jordbundne, og når man har lavet en aftale, så står den ved magt. Og hvem symboliserer det bedre end Lars Larsen. Vi handler ikke i JYSK, men køber dynen hos Lars Larsen, og han taler jysk, så der er ikke noget at tage fejl af hverken for kunder eller ansatte. Men hverken i Kina, England eller Norge giver det umiddelbart mening, og det skal det heller ikke nødvendigvis. At være ’nede på jorden’ er ikke rent kommunikativt et positivt udsagn om en virksomhed i England, og i Kina forventer medarbejderne ikke som udgangspunkt at blive inddraget i beslutninger. I Norge – og mange andre lande - kender kunderne ikke Lars Larsen, men JYSK. Det er den udfordring Jonas Schrøder, der er direktør for CSR og kommunikation i JYSK Nordic står i, når han og hans kolleger arbejder med at implementere de fælles værdier, der skal brande JYSK globalt både i forhold til kunder og medarbejdere. -Jo længere væk, desto vanskelige er det at definere, hvad JYSK er. Som dansker bliver jeg konstant udfordret af mine kolleger rundt om i verden, fortæller Jonas Schrøder. Fx sagde min engelske kollega engang, hvem har lyst til at stå for ’down to earth’, og hvordan forklarer man at være i

6

øjenhøjde. Derfor lægger vi i JYSK meget vægt på at komme rundt og besøge vores butikker og ansatte rundt om i verden, så vi forstår, hvad der giver mening for dem. Implementering af fælles værdier - Senest har vi lanceret fem kundeløfter – customer promises – som skal kendetegne JYSK over alt i verden. Vi har valgt, at man lokalt i hvert land selv skal afgøre, hvilke af løfterne, der er mest relevante at arbejde med i de enkelte lande, forklarer Jonas Schrøder. Størstedelen af JYSKs medarbejdere arbejder i butikkerne, hvor der kun er begrænset adgang til computere. Deres dagligdag er i butikken blandt kunderne og ikke foran en computerskærm. Derfor har JYSK valgt medarbejderbladet som en god løsning som supplement til intranettet, fordi det via koncernens distributionssystem når samtlige medarbejdere og ikke stiller nogen krav til elektronisk udstyr. Personalebladet spiller en nøglerolle - Vores medarbejderblad GO JYSK er en kulturbærer og herigennem formidles længere reportager, der gennem ord og billeder afspejler, hvem vi er. GO JYSK sender vi direkte hjem til vores medarbejdere på privatadressen. - Vi har valgt at fastholde medarbejderbladet, hvor andre måske går online. Det gør vi, fordi det gør en

forskel at få noget fysisk ind ad ­brevsprækken ikke mindst i disse onlinetider. Det bliver bemærket, understreger Jonas Schrøder. Vi bruger mange ressourcer på at kommunikere de fælles koncepter og værdier gennem GO JYSK, så vi fastholder en fælles ånd og brand. Bladet bliver oversat til de enkelte landes eget sprog, så vi er sikre på, at budskabet når frem. GO JYSK indeholder både internationalt og lokalt stof. Den enkelte landeleder skriver lederen til medarbejderbladet i det respektive land. Samtidig er der fire nationale sider i hvert blad, som fokuserer på lokale emner. Det stof produceres lokalt. Det øvrige stof skrives centralt på hovedkontoret i Danmark. Kommunikationsafdelingens folk rejser rundt til alle de lande JYSK opererer i efter jagten på den illustrative gode historie og det gode eksempel. - Vi har for eksempel stort fokus

Om Karin Sloth Kommunikationsrådgiver og underviser i firmaet Karin Sloth Kommunikation.

Kommunikatøren l December 2012


JYSK Nordic, der omfatter Nordeuropa, Østeuropa, Holland, England og Kina. Her er cirka 7.000 ansatte i 16 lande. Medier/kanaler: GO JYSK, JYSKnet – og så den mere direkte kaskadekommunikation. Kommunikationsafdeling: Fire folk i Århus plus lokalt produceret indhold i JYSKs lande til GO JYSK. På intranettet er det typisk mellemlederne, der står for informationer til butikkerne. Koordinering af det strategiske arbejde sker bl.a. i et tæt samarbejde mellem afdelingerne kommunikation, HR, marketing og retail.

’Grænserne har flyttet sig – forstået på den måde, at det langt fra altid handler om nationalitet men i lige så høj grad om fx generationer’ Jonas Schrøder, direktør for CSR og kommunikation i JYSK Nordic

på best practise. Det handler om at finde det gode eksempel og gøre det levende og menneskeligt via en god fortælling. Denne konkretisering er væsentlig set i forhold til kulturelle forskelle, da det er med til at sikre en fælles forståelse på tværs af landegrænser, siger Jonas Schrøder. Overraskende ens - Hvis der er noget, som har overrasket mig ved at arbejde på tværs af landegrænser, så er det, at grænserne har flyttet sig – forstået på den måde, at det langt fra altid handler om nationalitet, men i lige så høj grad om fx generationer, fortæller Jonas Schrøder. Jeg oplever at møde folk rundt om i verden, som jeg har en masse fælles referencerammer med, hvor jeg synes, at vi ligner hin-

Kommunikatøren l December 2012

anden på mange måder. Derfor kan jeg opleve, at jeg måske har mere til fælles med en jævnaldrende kineser end med en meget yngre eller ældre dansker i mit lokalområde. - Men der er naturligvis også kulturforskelle, og derfor er vi meget bevidste om, at vi ikke skal presse vores værdier ned over samtlige lande fra den ene dag til den anden. Vi har naturligvis som mål at få vores værdier til at leve alle steder – men det skal ikke tvinges igennem – de skal indarbejdes i et tempo, så alle kan følge med. Fx er det ikke alle kulturer, der er vant til at god kundeservice er at byde kunderne velkommen og spørge, hvad man kan hjælpe med – så det er noget, vi underviser vores kolleger i verden over. Men det er klart, at der er centrale værdier, der define-

rer vores virksomhed, der skal være fælles. Fx ønsker vi at fremme nogle fælles værdier som retten til ’speak up’, der er central for vores virksomhed. Det er ikke alle steder, det opleves naturligt, så det kræver en særlig indsats, forklarer Jonas Schrøder til slut.

DKF ComCaseCompetition´13 Januar 2013 Læs alt om kappestriden her www.komforening.dk

7


TEMA l GLOBALT UDSYN OG INDSIGT

Tværmedial nyhedsdækning på Al Jazeera

Serious, social…global På sociale medier er der ingen landegrænser. Det er filosofien bag det populære nyhedsprogram The Stream på tv-kanalen Al Jazeera, hvor borgere på tværs af kulturer og nationaliteter bidrager til den globale nyhedsdækning gennem Twitter, Facebook og Skype

‘My name is Lisa Fletcher, and you are in The Stream...‘ Med den ene hånd hvilende på laptoppens tastatur og flankeret af dagens gæst og en medvært – ligeså med en laptop – byder den kvindelige vært seerne velkommen til denne eftermiddags udsendelse. Emnet er sultestrejker i tyrkiske fængsler, men bortset fra værtens indledningsvise skitsering af dagens højaktuelle emne er intet som i et almindeligt nyhedsprogram.

8

En facilitator af mening Det centrale omdrejningspunkt for The Stream er nemlig ikke samtalen i studiet. Faktisk har værterne og gæsten i studiet kun meget lidt taletid i løbet af den halve time, udsendelsen varer. Her er det borgerne, der har ordet. Dig og mig. Værten opfordrer seerne til at give deres digitale besyv med på Twitter, privatpersoner uploader kommentarvideoer til udsendelsen via Storify på kanalens hjemmeside, og gæsten i studiet diskuterer løbende med fagpersoner, der som floating heads på skærmen bidrager til debatten over Skype. Midt i dette fragmenterede sammensurium af information sidder værten og agerer facilitator af mening i de mange brudstykker af virkelighed, der udveksles i

realtid mellem den analoge og digi­ tale verden. Borgeren som medproducent Den arabiske tv-kanal Al Jazeera har siden dækningen af Det Arabiske Forår været kendt for sin brug af det, der på journalistsprog hedder crowd sourced journalism. Essensen er, at privatpersoner bidrager aktivt til nyhedsdækningen som medproducenter af indhold via private optagelser eller kommentarer på sociale medier – og det er netop det koncept, som det internationale nyhedsprogram The Stream bygger på: - Tidligere har man haft en tendens til at anse interaktion med borgerne på sociale medier som et ekstra krydderi. Vi sætter borgerne i cen-

Kommunikatøren l December 2012


’Vi sætter borgerne i centrum og undersøger, hvad folk taler om på Twitter, Facebook og blogs’ - James Wright, Executive Producer, The Stream

overvejet, lyder det fra James Wright, der gennem de sociale medier har adgang til et uvurderligt kildenetværk og feedbacksystem fra sit internationale publikum.

trum og undersøger, hvad folk taler om på Twitter, Facebook og blogs. Det er ofte emner, der endnu ikke er dækket af medierne, og på den måde udvider vi vores redaktionelle horisont, forklarer James Wright, der er Executive Producer på The Stream. Han sidder i Washington, men har indvilget i at blive interviewet over mail – og Skype selvfølgelig. For ham har det redaktionelt stor betydning, at folk fra hele verden gennem sociale medier har mulighed for at bidrage til den historie, der fortælles i studiet: - Værdien kommer til udtryk, når du bliver præsenteret for forskellige synspunkter og perspektiver, eller når de (red.: borgerne) stiller spørgsmål til gæsten i studiet, som vi ikke selv har

Om Nina Faurby Communications Consultant, Ramboll Oil & Gas Middle East og Kommunikatørens korrespondent I Middle East.

Kommunikatøren l December 2012

The more the merrier Netop denne tværmediale tilgang til nyhedsdækningen er en tendens, som vi vil se mere af i fremtiden. Det vurderer Lars Holmgaard Christensen, der er forskningschef og ph.d. i sociale medier ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole: - Medierne har vist sig at være gensidigt afhængige. I starten troede man, at sociale medier ville true traditionelle mediers eksistens, men det er ikke tilfældet. Medierne supplerer hinanden og skaber merindhold i et udvidet oplevelsesrum, forklarer han og tilføjer, at de sociale medier dog stadig sjældent er bærende i den journalistiske produktion og typisk kun bruges i den indledende inspirationsfase og den afsluttende spredningsfase. Den simultane medieoplevelse er ikke desto mindre i stærk fremmarch, mener James Wright, der foruden sit eget show også nævner live debatterne under sidste måneds præsidentvalg i USA som et nyligt eksempel på, hvordan fjernsynsmediet og brugernes kommentarer på de sociale medier bidrog til den samlede medieoplevelse i realtid. Selv har han en håndfuld medarbejdere ansat, der bruger størstedelen af deres tid på at interagere med brugerne på de for-

skellige sociale medieplatforme både før, under og efter udsendelsen. Selektive mediebrugere Den konstante udvidelse af mediepaletten – både tværmedialt og globalt - har til gengæld også gjort brugerne mere selektive og mindre loyale, for der er altid andre medier at tilgå, hvis man ikke finder den information, man søger. Det stiller ikke kun nye krav til medierne, men også til brugerne selv, vurderer Lars Holmgaard Christensen: - Vi lever i et transkulturelt medierum. Sociale medier har skabt et fælles informationssystem på tværs af landegrænser, og vi kan med få klik læse indhold fra andre dele af verden. Det gør vores adgang til information mere fleksibelt, men også mere komplekst, for pludselig er journalisten der ikke længere til at agere moderator for os. Udsendelsen The Stream sendes hver eftermiddag fra mandag til torsdag på Al Jazeera English.

DKF Kurser Blog og skab trafik, leads og ambassadører februar 2013 Digital strategi, april 2013 Facebook i praksis, maj 2013 Tilmeld dig på www.komforening.dk

9


TEMA l GLOBALT UDSYN OG INDSIGT

De gør det hele tiden, sender signaler om deres egen storhed og magt. Men hvad er det for en kommunikation på den globale scene, vi ser fra vores tids tor- og supermagter? Og hvad er det for en fortælling om dem selv, de fortæller os? Kommunikatøren har spurgt tre eksperter

Når stormagter kommunikerer USA: Stadig supermagt - USA kommunikerer om sig selv som forsvarerne for nogle universelle værdier, der har rødder i amerikanernes selvforståelse, og den måde de ser sig selv om nation. - Det bliver båret frem af, at den amerikanske præsident stadig er den mest magtfulde leder i verden for et land, der stadig har den største økonomi og et militært apparat verden ikke har set lige, forklarer USA-eksperten, cand.mag. Mads Fuglede. Især i forholdet til Kina er signalerne meget klare: - USA vil gerne handle med Kina, men netop i USA’s opretholdelse af et stort militær ligger også signalet til kineserne om, at de ikke skal bruge al deres rigdom på at udfordre den amerikanske supermagt. Fokusering på den bløde magt USA har efter 11. september haft visse problemer med kommunikation i forhold til omverdenen, forklarer Mads Fuglede: - Krigen mod terror har været kostbar i liv, materiel og især i omdømme. Krigen mod terror har ikke vist sig at skabe en verden, hvor der er ubegrænset forståelse for amerikanske synspunkter. Samtidig har den økonomiske krise gjort, at der ikke længere er ubegrænsede ressourcer, og man prioriterer derfor

10

lidt mere forsigtigt. Det har betydet en fokusering på den ’bløde magt’, som er deres økonomi, deres kultur og dét, at mange mennesker ser op til amerikansk kultur. Det skaber kontrast til Kina, der repræsenterer en monokultur og USA mere en multietnisk kultur, der favner bredt. USA repræsenterer derfor en verdenskultur. Så på den led er Kina slet ikke i konkurrence med USA.

Kina: Vil ikke ligge under for nogen Kina-eksperten, journalisten og forfatteren Mette Holm har indgående kendskab til det skisma, der er i den kinesiske kommunikation på den globale scene og den kommunikation, der er rettet mod de kinesiske borgere: - Kina har forskellige ansigter udadtil og indadtil. Problemet for dem er, at sådan som massekommunikationen, herunder de sociale medier har udviklet sig, bliver det, der bliver sagt indadtil nu båret ud i verden, og så lyder det jo unægtelig noget skingre i vores ører. Det gælder fx i den konflikt, de lige i øjeblikket har med Japan om fem øer i det Sydkinesiske hav, hvor kineserne puster voldsomt til ilden ikke bare retorisk, men også på andre måder: I øjeblikket angribes japansk ejendom af vrede kinesere, og disse angreb er sank-

tioneret af magthaverne, som jo bare kunne stoppe dem, hvis de ville. Det er en sprængfarlig situation, hvor Kina kommunikerer meget bastant på konflikten. Angst for ansigtstabet Mette Holm forklarer den skingre retorik med, at Kina vil vise, at de ikke ligger under for nogen, og at de under ingen omstændigheder må tabe ansigt i konflikten: - Det er i virkeligheden Kinas største udfordring, når de skal kommunikere på den globale scene, at de er styrede af angsten for ansigtstab og en enorm formalitet. Den nye partichef, Xi Jinping, har dog netop udtalt, at Kina pinedød må holde op med at holde så stejlt på formerne. Mette Holm er dog ikke i tvivl om, at Kina i de kommende generationer vil i gang med at raffinere sin stormagts-kommunikation: - Der er jo sket et lederskifte i Kina for nylig. Den generation, der kommer nu vil måske være bedre til at tale den globale scenes sprog og så at sige sende på samme frekvens, som dem de skal kommunikere med i omverdenen. De kinesiske magthavere er vant til envejskommunikation, der modtages som den er afsendt, men nu begynder de så småt at forstå, at det ikke er den kommunikationsmæssige vej frem, ligesom de efterhånden udtaler sig med en større sikkerhed på grund af deres stærke økonomiske magt på verdensmarkedet.

Kommunikatøren l December 2012


Nye kommunikatører på den globale scene Efterhånden som økonomierne i nogle lande styrkes (og svækkes i andre), dukker der nye stærke nationer op som kommunikatører på den globale scene. Især er det værd at lægge mærke til et land som Brasilien, der er verdens femtestørste land, og som i 80’erne var i dyb økonomisk og social krise, men i dag er blandt landene med størst voksende økonomi og stor udvikling af sit industrielle marked. Det ses i internationale sammenhænge, fx på klimaområdet. Brasilien er trådt i karakter som ledende regional stormagt i Sydamerika.

- Kinas største udfordring er, når de skal kommunikere på den globale scene, at de er styrede af angsten for ansigts-

Rusland: Kræver respekt Når Rusland kommunikerer internationalt, så kræver de én ting: Respekt. Respekt for at have været en tidligere supermagt og ikke mindst respekt for at være en gammel kulturnation: - Rusland er meget klar over, at den gamle status ikke er der mere, men de vil tages alvorligt. Hvis man behandler Rusland med respekt, så vil man i vid udstrækning få respekt tilbage. De er på den måde i tæt forståelse med Kina, selvom Kina også er deres farligste rival. I virkeligheden føler russerne, at de har mere tilfælles med amerikanerne i den forstand, at begge folk har kristendommen til fælles og begge har bredt sig: USA mod vest indtil man nåede Stillehavet, og Rusland mod øst indtil man nåede Stillehavet, forklarer Karsten Fledelius, der er lektor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet og ekspert i russiske forhold.

Om Bente Dalsbæk Selvstændig kommunikationsrådgiver: Det var mit ønske at give et tydeligere billede af, hvor stormagternes forskellige fortællinger om dem selv som nation kommer til udtryk i deres kommunikation på den globale scene, og dermed kunne læse den internationale retorik med andre briller.

Kommunikatøren l December 2012

tab og en enorm formalitet, siger Kina-eksperten, journalisten og forfatteren Mette Holm.

- USA kommunikerer om sig selv som forsvarerne for nogle universelle værdier, forklarer USA-eksperten, cand.mag. Mads Fuglede.

- Når Rusland kommunikerer internationalt, så kræver de én ting: Respekt, forklarer lektor og ekspert i russiske forhold, Karsten Fledelius.

Ikke en offerfortælling På den globale scene bærer Rusland den fortælling med om sig selv, at det er en nation, der gennem historien har skullet forsvare sin jord, sin sjæl og sin tro mod aggressorer, der kom fra vest: - Det er ikke en offerfortælling, tværtimod, men en fortælling om et folk, der bærer følelsen af at være udsat og har skullet kæmpe for alt, hvad man har kært. Det er også derfor, at en ledertype som Putin appellerer til de mere traditionelle russere, fordi han billedliggør den stærke mand, der kan forsvare sit land. Ruslands kommunikation med omverdenen bærer også præg af en selvforståelse, der hedder: ’Os kan man regne med’.

- Det er klart, at når deres ledere er valgt for en årrække ad gangen, så er der en sandhed i dét – der er ikke noget uroligt bagland, der skal tages i ed på politiske beslutninger. Det, der er besluttet er besluttet, forklarer Karsten Fledelius.

DKF GåHjemMøde Årets bedste pressecases 2012 Januar 2013 Tilmeld dig på www.komforening.dk

11


TEMA l GLOBALT UDSYN OG INDSIGT

I hælene på Obamas omdømme Close-up look fra demokraternes maskinrum i Washington om det amerikanske valg og den evige kamp om omdømme På min tur til Washington DC forud for Obamas genvalg ville jeg tættest muligt på demokraternes strategiske arbejde med Obamas etos. Omdømme er dét fagområde, jeg rådgiver om og arbejder med, så med fuldt overlæg valgte jeg at voluntere i demokraternes partihovedkvarter, og ikke på et kampagnekontor i en svingstat. På knap tre uger fik jeg kilet mig gennem dørsprækker til andre kilder relateret til Obamas kampagne, og efterhånden fik jeg samlet til bunke. Ikke kun i hovedkvarteret, men via tænketanke, politiske konsulenter, taleskrivere, aviser, redaktører, donorer, tidligere White House-medarbejdere, rådgivere og kampagnefolk. Intet overladt til tilfældigheder Lad det være sagt med det samme. Kampagnestaben er ‘besat’ af Obamas etos og reputation. De agerer

12

og reagerer med ekstrem styring, og absolut ingen udtalelser er overladt til spontan indskydelse, og dét uanset hvor tilfældigt noget forekommer. Reelt var der kun 10 pct. uafklarede vælgere, og de øvrige 90 pct. var groft sagt delt lige mellem Obama og Romney. De 10 pct. var dog både dem, der ville afgøre valget, men også dem, som er mindst interesserede i politik. Kampagnen havde derfor to overordnede kampagnekanaler De frivillige og reklamer. En ansvarlig patriark Amerikanerne ønsker en præsident, de kan se som både patriark, og én de gerne vil have en øl med. Da Obama nyder godt af stor likeability, fokuserede kampagnen på at frame ham som ansvarlig patriark, der havde forsøgt sit bedste trods hårde republikanske kongres-odds, hvorfor det efter fire år stadig betød noget at stemme. Frygten for at de 10 pct. ville blive hjemme i sofaligegyldighed, var simpelthen større end frygten for, at de ville stemme på Romney. Alle Obamas taler - på nær hans tale på Konventet og State of Union, der kredser om politisk samar-

bejde - var således IKKE møntet på 10 pct., men på de frivillige, hvis gejst skulle holdes oppe. De frivillige skulle nemlig fokusere på de upåvirkelige 45 pct. af vælgerne, der skulle skubbes til stemmeurnerne. De ufattelige summer, brugt på politiske reklamer, var møntet på de 10 pct. uinteresserede, men helt afgørende vælgere! Kampagne for de 10 pct. Hvor kontroversielt og ikke-aristotelisk det end er at forholde sig til, så får de ubeslutsomme, men afgørende 10 pct. af vælgerne, deres oplysninger om politik fra reklamer. De store summer var derfor nødvendige for at kunne agere og reagere i forhold til denne målgruppe. Konkret betød de mange donationer, små som store, at kampagnen kunne komme til orde og genmæ-

Om Trine Nebel Retoriker, forfatter og taleskriver. Jeg rådgiver og skriver om omdømme, etos og troværdighed, og hvordan du som afsender kan arbejde strategisk med disse indsatsområder i forhold til din målgruppe.

Kommunikatøren l December 2012


Foto: Tine Vig Jørgensen

Glade amerikanere fejrer

Partihjem hos frivillige i Virginia indefra......og udenfor

Obamas sejr.

vel ikke den patriark, som demokrale, når Romneys etos og troværdigterne kunne regne med? Indsatsen i hed skulle destabiliseres, eller når den første præsidentdebat var kritisk der skulle svares igen på anklager, for Obamas omdømme. Noget måtte som Romney-kampagnen fremsatte gøres. Både i de følgende debatter, for omvendt at svække Obamas men også i de skæve og mere uforomdømme. melle situationer: Som særlig udvalgt i denne ’As some of you may have notikrydsild, var den uinteresserede, ced, I had a lot more energy in our men udslagsgivende vælger, der second debate. I felt really well reikke døjer sig om egen politisk vigsted after the nice tighed. På dem long nap I had in the Hvor kontroversielt og blev der ofret enorme summer ikke-aristotelisk det end first debate,’ som Obama selvironisk, for at påvirke perer at forholde sig til, så men altså tvunget af ceptionen af Obaomstændighederne, ma, for perception får de ubeslutsomme, måtte replicere på den er reality. Kandida- men afgørende 10 pct. årlige og humor-rituelten med højest af vælgerne, deres opetos vinder simlysninger om politik fra le Alfred E. Smith middag, der blev holdt to pelthen flest af de uger efter den første uafklarede 10 pct. reklamer. præsidentdebat. af vælgerne. Obama-kampagnens ekstreme, men Den evige kamp om etos forståelige, fokus på omdømme var Fordi republikanerne har lavet poliderfor en væsentlig spiller efter den tisk blokade på alle store sager i første præsidentdebat, hvor ObaKongressen, har Obamas omdømme mastaben fejllæste situationen. på det interne politiske niveau i USA været, at han er god fyr, der nok har En blunder i valgkampen forsøgt hårdt, men han har ikke væDe var så fast besluttede på, at Obaret tilstrækkelig effektiv til at eksema ikke måtte blive opfattet som kvere. Selvom alle kender de politiaggressiv eller ‘Rasmus modsat’, at ske kendsgerninger, er der en klar afgørende få pct. af de ellers upåvirforventning om, at patriarken er i kelige og såkaldt sikre 45 pct. Obastand til at overvinde sådanne udformavælgere, og sågar celler af frivillidringer. Derfor gik Obamas kampagge, begyndte at røre på sig. Havde nebudskaber på, at stilstanden var Obama mistet grebet, var han allige-

Kommunikatøren l December 2012

republikanernes skyld, og at det meste ville blive værre med Romney. Obamas omdømme som ansvarlig patriark skulle pinedød stabiliseres. Med andre ord. Ét er at forsvare og forbedre sit eget omdømme i en valgkamp, noget andet er at påvirke konkurrentens ditto. Kampen om etos er yderst hård og strategisk, hvilket genkendes fra dansk politik. Hvad der virker hvornår, afhænger som altid af modtagerne og deres udgangspunkt. At aflæse situationen og publikum, uanset hvem du er som afsender, gælder både ‘overthere’ som herhjemme, og er det eviggyldige afsæt for en god retorisk strategi.

DKF – US election 2012 Læs flere analyser, stemningsrapporter og artikler fra den amerikanske valgkamp www.komforening.dk/us+election+2012

13


TEMA l GGLOBALT UDSYN OG INDSIGT

Hvad blev fortællingen om præsident­ valget? Politiske kommentatorer siger ofte, at alle vælgere stemmer i samme valghandling, men ikke i det samme valg. Det gjaldt også præsidentvalget i USA Efter Romneys nederlag har der været meget fokus på, om hans kampagne var god nok, (klart bedre end McCains, men ikke så god som Obamas) og om den demografiske udvikling siden 2008 mod et stadigt mere etnisk diverst USA havde umuliggjort en republikansk sejr. (Sværere, ja, men hvis Romney havde fået lige så mange stemmer fra sorte og lationer som Bush gjorde i 2004, havde han sandsynligvis vundet.) Proces og kontekst er selvfølgelig særdeles vigtige for at forstå resultatet, men i sidste ende handler det jo også om politik, så inden vores forståelse af valget bliver reduceret til spørgsmål om kampagneformer og forskydninger i befolkningssammensætningen, er det værd at stille spørgsmålet hvad handlede valget 6. november om? Har vi råd til fire år mere? For den republikanske udfordrer Mitt Romney og hans kampagne var valget en folkeafstemning om Obamas tid som præsident. Nøglesætningen ’we cannot afford another four years like the last four years‘ blev gentaget igen og igen. Det spørgsmål, republikanerne ønskede, at vælgerne skulle stille sig selv, når de stemte var: ’Are you better off than you were four years ago?’ Romneys retorik og reklamer handlede oftere om, hvad Obama havde gjort, end om hvad han selv ville gøre, hvis han vandt.

14

Fortsætte ad samme sti Præsidenten stillede folk over for et helt andet valg, et der ikke handlede om fortiden, men om fremtiden. For Obama var valget, som han formulerede det i sin konventtale i september, ’the clearest choice in a generation … a choice between two different paths for America.’ Præsidenten fremlagde en række politiske prioriteter og bad om et mandat til at, som det fremgik af kampagnens slogan ‘forward‘, fortsætte af den kurs, han allerede havde udstukket. Framingen af valget Det samfundsvidenskabelige begreb ’framing’ tilbyder en nøgle til at forstå, hvordan de to kandidater strategisk søgte at forme, hvad vælgerne opfattede valget som et valg om. Den amerikanske medieforsker Robert M. Entman definerer ’frames’ som sammenhængende fortællinger, der tilbyder tilhøreren 1) en problemdefinition 2) en diagnose af årsagerne til problemet 3) en moralsk dom 4) mulige løsninger På baggrund af Entmans model fremtræder Romney og Obamas to forskellige, konkurrerende måder at frame valget på tydeligt.

Fyr ham – hyr mig Romneys problemdefinition var enkelt: USAs primære problem er økonomisk krise og arbejdsløshed. Hans diagnose var, at Obamas politik havde slået fejl - underskuddet vokser, og der bliver ikke skabt nok jobs. Den moralske dom lå lige for. Obama er muligvis velmenende, men han har ikke gjort det godt nok. Løsningen er logisk - fyr ham, hyr mig. Arven fra Bush Obamas problemdefinition tog sam-

Kommunikatøren l December 2012


’Romneys retorik og reklamer handlede oftere om hvad Obama havde gjort, end om hvad han selv ville gøre, hvis han vandt’

Foto: Tine Vig Jørgensen

at afhjælpe problemerne. Løsningen i denne frame er derfor at fortsætte af Obamas vej.

me udgangspunkt: Landet lider under økonomisk krise og høj arbejdsløshed. Hans diagnose var ikke overraskende en anden. I hans fortælling var årsagerne dels en global finansiel nedsmeltning muliggjort af Bush-administrationens politik, dels republikanernes obstruktion i kongressen, som har vanskeliggjort forsøg på at løse problemerne. Den moralske dom er igen klar: Vi står over for et valg mellem to forskellige politiske projekter. Republikanernes er roden til alt ondt, mens demokraternes politik forsøger

Kommunikatøren l December 2012

Romneys svagheder Elementer fra disse to strategiske frames kan genfindes på tværs af hundredevis af taler, interviews, reklamer, og statusopdateringern fra de to kandidater. Selvom Romney uden tvivl kæmpede op ad bakke mod en bedre kampagne og mod en demografisk udfordrende situation, er der grund til at kigge nærmere på de politiske grunde til, at han tabte valget den 6. november. Hvad var ulemperne ved hans strategiske frame? Særligt to træder i øjnene. For det første, selvom det var klart, hvad man stemte mod, hvis man stemte på Romney, var det aldrig rigtigt klart, hvad man stemte for. Hvem er han, og hvad vil han? Er han moderat eller konservativ? Vil han skære i skatten, og hvordan vil han i givet fald finansiere det? Kombinationen af hans strategi, hans til tider dramatiske repositioneringer og Obama-kampagnen meget aggressive, tidlige, og effektive indsats for at definere ham som politisk ekstrem og personligt utroværdig blev et

stort problem. For det andet var svaret på hans folkeafstemnings-spørgsmål -’har du det bedre i dag end for fire år siden’ - mindre klart end man måske kunne forestille sig. Selvom store dele af USA kæmper med efterdønningerne af den økonomiske krise og fortsat stor ledighed, står det nemlig bedre til i flere af de afgørende svingstater. Af de ti, der sås som værende i spil op til valgdagen har fem, inklusiv nøglestaterne Ohio og Virgina, en arbejdsløshed under landsgennemsnittet, og kun tre er over. Et politisk nederlag? Romney manglede altså ikke bare en bedre kampagne og gårsdagens mere etnisk homogene vælgerkorps. Han manglede også et mere klart, konkret og fremadrettet positivt argument for, hvorfor folk skulle stemme på ham frem for Obama. Det er værd at holde sig for øje både for amerikanske og danske politikere, når læren fra 2012 skal drages - valgkampe handler om kampagneteknik og om vælgersammensætningen, ja, men de handler i høj grad også om politiske budskaber.

Om Rasmus Kleis Nielsen Adjunkt i politisk kommunikation

DKF US election 2012

ved RUC, research fellow ved Reuters Insti-

Læs om den amerikanske valgkamp

tute for the Study of Journalism ved Univer-

www.komforening.dk/us+election+2012

sity of Oxford, samt forfatter til bogen ’Ground Wars: Personalized Communication in Political Campaigns’ om amerikanske valgkampe.

15


TEMA l GLOBALT UDSYN OG INDSIGT

MIT LIV I BRANCHEN

Benedicte Strøm ’Jeg har været brand hamrende heldig, ‘ siger Benedicte Strøm om sin karriere i Kom-branchen. Hun har været på kanalrundfart i dansk TV, på rutsjebanetur med Tivoli og ude at flyve med SAS. Nu er hun selvstændig kommunikationsrådgiver med en afrikansk drøm

Det var egentlig ikke tanken, at Benedicte Strøm skulle blive kommunikatør. Hun startede sin karriere som cand.polit. i Bankforeningen – det, der i dag hedder Finansrådet. Økonomi var hendes store interesse. Tilværelsen som sagsbehandler var dog ikke nok for Benedicte. Derfor tog hun en tillægsuddannelse i journalistik, og dét blev startskuddet på en usædvanlig karriere. Fra kanalrundfart… I 1988 blev Benedicte ansat som journalist på TVA hos Danmarks Radio. Efter at have været det meste af huset rundt som journalist, redaktionssekretær og en periode som studievært på TV-Sporten, skiftede hun til TV3, hvor hun også fik prøvet sig selv af som underholdningsvært, og senere TV2’s nyhedsflade som talkshowvært. - Efter næsten 10 år i TV-branchen trængte jeg til luftforandring. Jeg savnede at arbejde med mit fag – økonomi – og så stod Finansrådet klar igen og manglede denne gang en informationschef. Jeg kendte jo rutinen derinde, så vi var et oplagt match for hinanden, forklarer hun. … til rutsjebaner Under sin tid i Finansrådet blev hun tilknyttet en inspirationsgruppe for Lars Liebst, direktør i Tivoli. Gruppen,

16

der bestod af blandt andre Jarl FriisMikkelsen og Uffe Ellemann-Jensen, skulle inspirere Tivolis ledelse til nytænkning. Samarbejdet med Lars Liebst førte til, at Benedicte blev tilbudt stillingen som informationschef i Tivoli, hvor hun tiltrådte i 1999. - Det var en kæmpe omvæltning. Jeg kom fra den lukkede bankverden, hvor medierne sjældent interesserede sig for, hvad der foregik. Pludselig var jeg på konstant for Tivoli, der var i rivende udvikling. Omverdenens interesse for os mærkede vi især, da vi blev sat til salg, og virksomheder og deres advokater fra hele verden kontaktede os for at købe Tivoli grunden – med byens bedste beliggenhed. Der gik endda rygter om, at Michael Jackson var interesseret på et tidspunkt¸ fortæller hun. Selvom Tivoli ifølge Benedicte Strøm havde alt – både det sjove og det forretningsmæssige - og hun ikke troede, at hun nogensinde ville komme videre, blev det alligevel til et skifte til SAS-datterselskabet SAS Components i 2002. Din opgave: Sælg os! Tiden hos SAS Components blev spændende og turbulent. Over en toårig periode skulle Benedicte klargøre virksomheden – og dens medarbejdere - til salg uden, at der opstod strejker, da sådan en uro ville

påvirke salgsprisen. Samtidig skulle hun gøre virksomheden attraktiv over for én køber. - SAS ville sælge dyrest muligt og til en køber, der ville være tro mod de samme værdier som SAS for at undgå efterfølgende utilfredshed. Stort set alle medarbejdere kom fra Amager, og de følte sig som en stor SAS familie, så det var ikke nogen let opgave at overbevise dem om, at der kunne være fordele ved at få en ny ejer. Vi brugte halvandet år på at forandre kulturen og modne medarbejderne til tanken om et salg, fortæller hun. - Efter en del research udså vi os Singapore Technologies som oplagt køber. Derfor måtte vi ud at møde dem i det åbne rum og gøre opmærk-

Om Daniel Lundgren Jørgensen Bachelor i Kommunikation og Socialvidenskab ved Roskilde Universitet, hvor han har specialiseret sig i politisk kommunikation, journalistisk formidling og samfundsforhold. Som kommunikatør lægger jeg stor vægt på skriftlig formidling. Den skarpe formulering og levende leg med ordet kan flytte holdninger, og det er sådan, jeg arbejder i det daglige som praktikant hos Hansen Agenda og redaktør for DSU’s medlemsblad, ’DSU’eren’.

Kommunikatøren l December 2012


Foto: Ernas Tobisch

’Efter næsten 10 år i TV-branchen trængte jeg til luftforandring’

- Jeg er blevet hyret til et spændende kommunikationsprojekt i Nairobi, så jeg kommer til at pendle lidt frem og tilbage, siger Benedicte Strøm.

som på os selv. Vi kendte dem ikke i forvejen, og de kendte ikke os, men vi fik os parret og salget lykkedes til stor tilfredshed for SAS, medarbejderne og Singapore Technologies. Efter oplevelsen med forandringsprojektet i SAS Components skrev Benedicte bogen ’Fornemmelse for forandring’. Det blev startskuddet på hendes karriere som selvstændig. Skab muligheder Benedicte etablerede bureau sammen

Kommunikatøren l December 2012

med TVA-kollegaen, Søren Kaster. Efter fem år med stigende succes solgte hun sin del af virksomheden, rejste ud i verden og startede efterfølgende op for sig selv med firmaet +Strøm. Siden har hun arbejdet med forandrings- og krisekommunikation. Hun har fået god brug for sine erfaringer fra SAS senest i en bankfusion, og så har hun været en tur i Justitsministeriet for Lars Barfoed. Nu går hun og glæder sig til næste år, for 2013 byder blandt andet på en

tur til Afrika. - Jeg er blevet hyret til et spændende kommunikationsprojekt i Nairobi, så jeg kommer til at pendle. Jeg lukker ikke butikken hjemme, men udvider mit marked for at få oplevelser, skabe endnu flere muligheder og få lov at prøve kræfter med noget nyt. Derudover ser jeg 2013 som et år, hvor jeg vil investere i mig selv. Det gør jeg hvert 4.-5. år. Jeg er jo mit eget aktiv, slutter hun.

17


Hey! Vi er her også! Ofte, når der tales om Unge Kommunikatører, tænker folk på UNGKOMs super seje og ambitiøse bestyrelse i København. Hvilket nok er meget naturligt og typisk for branchen, da de fleste kommunikationsfaglige arrangementer og tiltag foregår i Region Hovedstaden. Men vi ér faktisk Unge Kommunikatører i hele landet. I Odense, Aarhus og Aalborg kæmper en gruppe dedikerede kommunikationsstuderende benhårdt i bestyrelserne for at kunne præsentere spændende og nytænkende arrangementer med interessante og indsigtsfulde mennesker fra erhvervslivet. Inspirationen udspringer af arbejdet i København og tilpasses arbejdet i vores bestyrelser. Det regionale bestyrelsesarbejde byder på både store udfordringer og mindst lige så store fordele. Udfordringen består hovedsageligt få gjort op med den gængse opfattelse af, at Unge Kommunikatører alene findes i København og få gjort de fynske samt jyske studerende opmærksomme på UNGKOMs arbejde. Vores opfattelse er, at vigtigheden af netværk og engagement er mere fremtrædende i Københavnsområdet, end det er på Fyn og i Jylland, men det er vi med til at ændre. Udfordringen ligger 100 pct. hos os i bestyrelserne, og vi arbejder dagligt med at få udviklet og forbedret vores kommunikation og appel til de studerende. I denne forbindelse opstår fordelen ved bestyrelsesarbejdet i regionerne. Vi arbejder med at appellere til en så bred målgruppe som muligt, og vi forsøger at tænke kommunikation i

18

sin allerbredeste forstand, hvad enten det er kropssprog, virksomhedskommunikation, oplevelsesdesign, informationsteknologi eller noget helt femte. Det, at vi ser kommunikation som en omskiftelig størrelse, mener vi, kommer vores medlemmer til gode, da vi som følge heraf kan tilbyde en række forskelligartede arrangementer. Alsidigheden kommer ligeledes os selv til gode, idet vi tillader os at tænke i anderledes baner og dermed få indblik i en række skæve genrer. Inspirationen finder vi i forskelligheden i den enkelte bestyrelse samt gennem vidensudveksling på tværs af regionerne. Vi føler, at vi allerede nu har skabt nogle rigtig stærke netværk i alle regioner, og vi glæder os til at blive endnu større og endnu bedre til at tiltrække flere studerende og til at udvikle UNGKOM, hvad angår både

netværk og arrangementer. Ikke mindst glæder vi os til at byde mange nye UNGKOM’ere velkommen i både Odense, Aarhus og Aalborg. Rie, Søren og Sofie - formænd i regionerne Psst…. UNGKOM har fået ny visuel identitet – tjek det nye site på www.ungkom.dk

Inputs til indhold på denne side modtages gerne – send idéer, ønsker, forslag - intet for stort, småt eller skørt til info@ungkom.dk.

Kommunikatøren l December 2012


SAGT PÅ SP DSEN Af Stine Mølbak

’Jeg ved sgu næsten ikke…Skal jeg sige det på engelsk. Jeg kan ikke sige det på tysk. Det er jeg ikke dygtig nok til’ Udtaler de konservatives Tom Behnke den 16. nov. om, hvorvidt skatteborgernes penge bliver brugt ordentligt.

’Hvis det her handlede om Enhedslistens ære, så kan det godt være, at vi skulle have sagt nej’ Udtalte Johanne Schmidt-Nielsen en halv time efter, at EL havde indgået finanslovsaftale for 2013 med regeringen.

’Alle borgerlige burde juble over en højere marginalskat’ Udtaler skatteminister Holger K. Nielsen i en debat i folketingssalen den 14. november. Dog får han nok ikke mange borgerlige til at juble over en højere skat.

’Vi politikere skal ikke løse alle problemer’ Udtalte miljøminister Ida Auken til CSR Awards den 14. november i Sønderborg.

’Jeg tror ikke, at Annette Vilhelmsen bliver formand’ Udtalte politisk redaktør på TV2 Anders Langballe den 16. september. Det viste sig dog senere, at Annette Vilhelmsen vandt en overlegen sejr over Astrid Kragh. Kommunikatøren l December 2012

19


M!t bedste Råd

Hvad er opskriften på at blive en dygtig kommunikatør? Det har Kommunikatøren sat sig for at undersøge. I den forbindelse har vi har hentet karriereråd fra kommunikationschefer i nogle af de højest rangerende virksomheder. Læs med og bliv inspireret

Jesper B. Larsen, Global Communications Manager hos FLSmidth - Mit bedste kommunikationsråd fik jeg af en gammel kollega i PR-branchen: Forsøg aldrig at ændre forretningen, så den passer til din kommunikation. Oparbejd forret­nings­­forståelse. Du skal som kommunikatør forstå og understøtte forretningen og tilføre den reel værdi, alternativet er ligegyldig kommunikation. Siden interviewet har Jesper B. Larsen for FLSmidth vundet KomPris´12 – publikumsprisen på KomDag´12. Sanna Holmqvist, Head of Public Relations hos Øresundsbro Konsortiet - Følg din mavefornemmelse, når det handler om en god historie eller et godt budskab. Send aldrig noget ud, som du ikke selv tror på. Er du ikke selv overbevist, kan du ikke overbevise andre. Troværdighed begynder med mavefornemmelsen. En redaktør sagde i sin tid disse ord til mig, da jeg arbejdede som journalist – og jeg mener, at det gælder al kommunikation. Et andet godt råd, jeg har fået, er: Tænk på, hvem du taler med. Kend din målgruppe. Målgruppen er jo ikke medierne, men deres læsere/seere/lyttere.

20

Mads Madsen, Head of Corporate Positioning hos Novozymes - Dette råd er ikke nyt, men mere relevant end nogensinde: Forstå forretning, tal forretning og mål din kommunikation på, om den har forretningsmæssig effekt. Det gælder, hvad enten man arbejder med intern kommunikation, PR, public affairs eller sociale medier. Kim Nøhr Skibsted, Vice President, Corporate Communication hos Grundfos - At arbejde med kommunikation handler om at få sin arbejdsgiver og dennes mission ind under huden og så evne at få budskabet ind under huden hos modtagerne af kommunikationen. Hvis du ikke elsker at fortælle historier, så skal du finde noget andet at lave. Du skal selvfølgelig også kunne lide lugten i bageriet og endda være lidt småforelsket i din arbejdsgiver, i virksomheden, i organisation og i sagen. Derved får din historie nerve og troværdighed, og du vil kunne stå inde for det 110 pct. og nyde hvert sekund. Kommunikation fungerer bedst, hvis afsenderen virkelig viser sig at have noget på hjerte. I det øjeblik du ikke kan mobilisere engagement og passion, så er det på tide at finde en anden arbejdsgiver.

Astrid Gade, Vice President Global Communication hos Arla Foods - Sæt aldrig troværdigheden over styr. I arbejdet med både intern og ekstern kommunikation er troværdigheden dit stærkeste kort. Mister du først troværdigheden, kan du ikke fungere i dit arbejde.

Om Mikkel Luplau Schmidt Jeg er konsulent hos Holm Kommunikation og har i løbet af min korte karriere allerede modtaget mange brugbare råd, som har hjulpet mig godt på vej. Jeg var derfor nysgerrig efter at undersøge, hvilke råd nogle af branchens bedste kommunikatører ville give videre.

DKF kursus Kommunikationsstrategi og relationsudvikling Februar 2013 www.komforening.dk

Kommunikatøren l December 2012


Foto: Karsten Andersen

De blå vandt publikumsprisen FLSmidth blev publikums suveræne vindere af KomPris’12 med en global, omvendt strategiproces. Dommerkomiteen gav deres stemmer til Forskningscenter Opus, Københavns Universitet for lanceringen af Ny Nordisk Hverdagsmad. De har ikke anlagt moustache for at hjælpe kræftsyge mænd. De spiser næppe mange burgere. De havde heller ingen smagsprøver med. De så sådan lidt bankagtigt kedelige ud med deres pæne tøj og blå plancher, dog med en kollega i sari på scenen, og de vandt publikumsprisen med et meget flot stemmetal. FLSmidth og bureauet Open fik deres pris for at vende en global strategiproces på hovedet. 14.000 medarbejdere i hele verden holdt samtidig et strategimøde med deres nærmeste leder. Og lederne fik selvfølgelig en værktøjskasse til at håndtere opgaven. Et Arne Astrup-projekt på Københavns Universitet fik, sammen med

Kommunikatøren l December 2012

bureauet Strategize, dommernes pris for bogstaveligt talt at gøre kål på danskernes stigende overvægt. Med Nordea Fonden og FDB i ryggen har det været muligt at få viden om Ny Nordisk Hverdagsmad helt ud til dem, der har brug for at tabe sig. Ifølge DKFs formand Tina Donnerborg var der i år usædvanligt mange gode projekter at vælge imellem. Fem af dem blev nomineret til prisen, og her er de tre, som kun vandt æren: McDonalds og bureauet BursonMarsteller var nomineret for deres ’Trust-strategi’, der går direkte i kødet på myterne for at arbejde sig op fra bunden af imagemålingerne. Blandt

Om Pernille Hermann Jeg er journalist og kommunikati-

andet har 20.000 danskere været inviteret på køkken-inspektion. Teknik- og Miljøforvaltningen, ­Københavns Kommune, og Rostra Kommunikation vil inden for ti år gøre København til Europas reneste hovedstad med kampagnen Ren kærlighed til København – den med de skriggrønne skraldespande i gaderne. Movemberkampagnen med de mange sorte overskæg har bureauet Essencius fået ud på busser og billboards. Ideen opstod på en bar i Australien, og til dato har 7.500 i hele verden lagt sig en ’skovsnegl’ til for at reklamere for indsamling af penge til prostatakræft.

Læs alt om DKFs KomPris´12 og KomDag´12 www.komforening.dk

onsrådgiver med job som borgerredaktør på Helsingør Dagblad – og mange års virke i både Journalistforbundet, DKF og kommunikatørens redaktion.

21


Del magten med kunderne! - I får ikke direktionerne med i jeres tid, så bare se at komme i gang der, hvor I er. Det var Lars Kolinds indledning til KomDag’12, og det kunne måske også være et generelt manifest efter dagens mange indtryk. Temaet Involvering og de sociale mediers vilde liv uden for organisationens kontrolapparat giver god plads til det, der en-

22

gang hed civil ulydighed: Vi må gøre noget, og det kan ikke vente på, at alle er klar til at lege med. Lars Kolind og Jacob Bøtter har sammen skrevet bogen Unboss om at øge funktionærernes produktivitet. Midlet er at definere mål, som kan involvere både medarbejdere og kunder i strategi og produktudvikling. De gamle magtstrukturer kommer til kort.

Fhv. kulturminister Uffe Elbæk fortalte om, hvordan han udvikler sin politik via sine over 7.000 Facebook-venner og termokandemøder – og kvitterer med 2-3-5 daglige opdateringer. - En pressemeddelelse skal igennem syv lag, så det gør vi sjældent. Men journalisterne holder øje med mine statusopdateringer på Facebook.

Kommunikatøren l December 2012


Fotos: Karsten Andersen

Caroline Sapriel advarede med eksempler på virksomheder, der er ramt af private smædekampagner på nettet. Omvendt fortalte Gitte Just om co-creation, der går ud på at involvere forbrugerne direkte i at skabe værdi. Hos dem ligger guldgruber af viden og ideer. - Din Iphone bliver lynhurtigt forældet, og Facebook er ved at blive overtaget af modne kvinder, der vil se billeder af deres børnebørn, mens teenagerne står af. Så hurtigt går det

Kommunikatøren l December 2012

nu, men ingen kan stoppe fremskridtet. Alle, der prøver, har tabt, fastslog Johanna Frelin. Lutter vindere var der til gengæld, da Lars AP (Andreas Pedersen) præsenterede sit website fflink.dk, der opfordrer alle til at give den hele armen i stedet for at nøjes med lillefingeren. 150.000 har fortalt små historier om overskud i hverdagen. Han har ramt en åre! Claus Bindslev samlede op på medlemsanalysen om involvering.

Den viser, at involvering ikke tager magten fra ledelsen, men tværtimod øger forretningsværdien – forudsat der er tale om ægte involvering.

DKF Læs alt om KomDag’12 på www.komforening.dk

23


Styrk din kommunikation med

Metakomm Med tre metakommunikative funktioner, kan du styrke din kommunikation, så de, der lytter til dig eller læser dine tekster, forstår kommunikationen som du vil have dem til

Blå tekst i denne artikel er metakommunikation.

Metakommunikation er ikke et nyt fænomen. I 60 år har forskere fra alle mulige forskellige fagretninger beskæftiget sig med begrebet og forsket i, hvad det kan bruges til. Samler man alle undersøgelserne, står der tre overordnede funktioner tilbage. Disse funktioner kalder vi guide, vægte og præge. Alle kommunikatører kan med fordel bruge disse, uanset hvilket emne de ønsker at formidle noget om. I vores speciale har vi undersøgt, hvordan disse kommunikative funktioner kan anvendes både i teorien og i praksis. Hvorfor metakommunikation? Vi bruger alle sammen metakommunikation, når vi taler, skriver eller på anden vis søger at formidle et budskab til en bestemt målgruppe. Men det er ikke altid, vi er klar over det. Pointen med denne artikel er at gøre opmærksom på, at hvis man reflekterer over, hvornår man kan bruge de forskellige funktioner, vil man have mulighed for at styrke sin daglige kommunikation. De tre funktioner Den første funktion er den, som hjælper modtageren til overhovedet at forstå, hvad du mener med det,

24

du kommunikerer. Denne funktion kan altså guide dine modtagere, så de kan følge med i din kommunikation. Her er der tale om formuleringer som fx: - I dag skal vi lægge os fast på nogle fælles retningslinjer for medarbejder­ trivsel her på stedet. - Denne brochure indeholder informationer om firmaets miljøpolitik.

Kort om metakommunikation Guide Vejleder og hjælper modtagere til at forstå, hvad du kommuni­ kerer om. Vægte Sikrer, at dine modtagere ved, hvad du synes er vigtigst eller mest interessant. Præge Sørger for, at den samlede kommunikation kommer til at handle om det, du ønsker.

- I dette oplæg vil I høre noget om, hvordan vi har grebet de økonomiske problemer an. Med denne slags formuleringer bliver modtagerne klar over, hvilke informationer de vil få, og de vil derfor være klar til at modtage din kommunikation. Det er desuden den guidende funktion, du skal bruge, hvis du vil sikre dig, at dine modtagere er med på det, du siger. Det kan du gøre med et spørgsmål som: - Forstår I, hvad jeg mener? Med den anden funktion kan du vægte dine ord på en bestemt måde. Her kan du påvirke, hvordan dine modtagere opfatter dine ord. Du kan fx styre dine modtageres opfattelse af, hvordan de skal tolke og forstå et bestemt ord. Den vægtende funktion er i spil, hvis du bruger formuleringer som: - Det, jeg vil fortælle jer nu, er en afgørende pointe. - Når jeg i denne tekst skriver ledelsen, mener jeg både bestyrelsen og direktøren. - Det er jo helt latterligt, at vi som personale skal tage denne beslutning.

Kommunikatøren l December 2012


unikation Med disse ovenstående formuleringer fortæller du dine modtagere noget om, hvordan du forholder dig til et emne, og din vægtning kan påvirke, hvordan de selv vil opfatte det. Den tredje funktion kan du bruge, når du ønsker at præge den kommunikation, der er i gang. Med den prægende funktion påvirkes det samlede billede af kommunikationen. Funktionen er i brug med formuleringer som: - Nu spørger I, hvad jeg mener om den nye kampagne, men spørgsmålet er nærmere, hvad vi skal gøre ved mediernes modtagelse af kampagnen. - Denne tekst har redegjort for en række beslutninger, men nu er det på tide, vi kommer til sagens kerne, som er… - Jeg kan godt se, hvad I mener, men jeg mener nu, at… Med disse formuleringer kan du påvirke opfattelsen af en hel kommunikationssituation fx ved at dreje det emne, der tales om, eller ved at nedvurdere vigtigheden af et eller flere bestemte emner. Når du præger kommunikationen på denne måde, sikrer du, at kommunikationen ændres til gå i den retning, du ønsker.

Kommunikatøren l December 2012

Som du kan se af ovenstående, rummer de tre funktioner mange muligheder og som vi har vist i eksemplerne, behøver din metakommunikation ikke være eksplicit for at have en funktion. Du behøver altså ikke sige, at du metakommunikerer, men ved at reflektere over hvornår du kan guide, vægte og præge, bliver du i stand til at tage nogle valg, der kan styrke din formidling, dit budskab eller din samlede kommunikation.

Artiklens grundlag Til grund for denne artikel ligger et speciale i kommunikation fra august 2012, skrevet på RUC. Specialet undersøger fænomenet metakommunikation teoretisk og empirisk. Dels undersøges hvilke muligheder, der rent teoretisk er ved de tre funktioner. Dels undersøges, hvordan funktionerne kan kvalificeres ved hjælp af en undersøgelse af anvendelsen af, hvordan de påvirker kommunikationen i praksis.

Om Katrine Bülow og Kirstine Fabricius Cand.comm’er med speciale ­ i metakommunikation.

25


boganmeldelser / Konsulent-menneskets mangfoldige roller

Jørgen Brask Ledelseskonsultation - med tillid og kant Handelshøjskolens Forlag 398 sider, 495 kr.

Danske konsulenter har været et afgørende bindeled mellem forskning og praksis i ledelsesudviklingen i det sidste halve århundrede. I bogen deler ni konsulent-frontløbere med sammenlagt flere århundreders konsulentog ledelsesvirksomhed gavmildt ud af deres omfattende viden og erfaringer. Ni veteraner fra det danske ledelses- og konsulentunivers – alle mindst med 40 års ­erhvervserfaring – beskriver i denne bog igennem deres personlige fortællinger og karriereforløb et interessant stykke dansk erhvervshistorie. Igennem deres fortællinger beskrives udviklingen i dansk ledelse. Dens skiftende fokus, dens skiftende idealer og visioner, dens særegne karakter i et land med en endog meget stor offentlig sektor, IT- og andre teknologiske udfordringer, andelsselskaber og en arbejdsmarkedsmodel, der sætter samarbejde mellem arbejdsgivere og lønmodtager i centrum. Denne forfriskende og personlige tilgang skaber sympati og tillid, som netop er så afgørende for konsulentens mangfoldige roller: Eksperten, diagnostikeren, systemikeren, sparringspartneren, proceskonsulenten, kontaktskaberen, eksperimentatoren, underviseren og udvikleren. Måske er det seniorernes milde sind, måske deres succesfulde vita(er), men som læser og konsulent savner jeg måske en anelse og med få undtagelser (fx når Kurt Brusgaard fortæller om en vanskelig headhuntingproces) at se den lovede kant i udgivelsen: Hvordan klarede de ni forfattere modgang, manglende eller ’besværlige’ klienter, uindfriede eller urealistiske forventninger, faglige og personlige kriser? Dette ændrer dog ikke ved, at man føler sig i gode hænder, der deler rundhåndet erfaringer, viden og visdom med læserne. Bogen er en udgivelse fra Center for Anvendte Ledelsesstudier med professor emeritus Erik Johnsen i spidsen, og bygger på en imponerende arbejdsindsats fra redaktøren Jørgen Brask.

Læs flere på www.kommunikationsforening.dk

Få det nu skrevet, det speciale

Mette Bjørn Lynspeciale – sådan gør du! Frydenlund 91 sider, 129 kr.

Mette Bjørn har skrevet en lille selvhjælpsbog til specialeskrivende, der gerne vil gøre deres afhandling færdig i en ruf. ’Lynspeciale – sådan gør du’ er en punkt-for-punkt gennemgang af specialeprocessen – fra de første emneovervejelser (der i øvrigt ikke bør tage mere end 2½ time!) over synopsis, research, vejlederkontakt, skrivning og bessermachen til aflevering; en proces, der kan gennemføres i lyntempo. Fem (5) uger er alt, hvad der skal til, fra man er kommet i gang, til afhandlingen er afleveret til bedømmelse. Med en blanding af konkrete aktiviteter, teknikker, mentaløvelser og snusfornuftige tips og tricks opbygger Mette Bjørn en todo-liste for hver af de fem uger i produktionsprocessen. Og de fem todo-lister virker absolut ikke urealistiske. Forfatteren skrev selv sit speciale på fem uger, og bogen trækker blandt andet på hendes egne positive erfaringer med blandt andet mindmapping, lynlæsning og visualisering. Det er dog nok ikke alle specialeskrivere, der med bogens opskrift kan gøre sig færdige på kun fem uger. Det gælder blandt andet de forfattere, der har valgt et projekt, som fx afhænger af data fra eksperimenter eller samarbejde med en virksomhed. Men egentlig er det ikke så væsentligt, om processen tager fem, syv eller tolv uger. Pointen er, at det i hvert fald ikke er nødvendigt at bruge halve eller hele år på at ekspedere specialet. Heller ikke hvis man går efter en høj karakter. ’Lynspeciale – sådan gør du’ er et vigtigt punkt på litteraturlisten for enhver specialeskriver. Læs den som det allerførste; det er hurtigt gjort. Det er meget muligt, at dit temperament ikke er til mindmaps og mentalgymnastik. Men alene at udfordre sig selv på de forhindringer, der tilsyneladende står i vejen for at blive færdig med specialet om en måned er alle pengene værd. Prøv det – hvad er det værste, der kan ske?

Læs den fulde længde af anmeldelsen på www.komforening.dk

AF Roy Langer, Professor og kommunikationsrådgiver Corporate Communication Consult

26

Af Thomas Einfeldt, kommunikationsrådgiver Einfeldt Kommunikation

Juridisk gennemslagskraft

Jonas Gabrielsen og Inger Høedt-Rasmussen Juridisk gennemslagskraft Jurist- og Økonomiforbundets Forlag 152 sider, 230 kr. Med denne bog får jurister og andre paragrafryttere en enkel retorisk værktøjskasse. Det er en praktisk fagbog, som præsenterer udvalgte retoriske teknikker med fokus på mundtlig performance, der gør, at du kommer igennem med de juridiske budskaber. Bogen er opbygget som et opslagsværk og inddelt i mindre kapitler, som indeholder praktiske øvelseseksempler og afrundes med en opsummering af de vigtigste pointer. Den kan med fordel læses fra A-Z, så du får kapitlerne i den logiske rækkefølge, de kommer, og dermed blive klædt på til alle de udfordringer, du møder, når du skal formidle et juridisk emne for en større forsamling. Ved at kombinere juridisk viden og kunnen med retorisk teori og praksis evner forfatterne at skabe et univers, der kan gøre juristen bedre til at udnytte sin faglige viden i det offentlige rum. Bogen spænder vidt – fra faglig identitet og selviscenesættelse til publikumsforståelse og vinkling af sagen – og det uden at blive overfladisk, men ved at bevare sin substans. Bogen henvender sig primært til jurister, men mange andre faggrupper vil få mindst lige så meget ud af at læse den, hvis man ønsker teoretiske såvel som praktiske overvejelser og værktøjer til at blive en bedre mundtlig formidler. Ifølge forfatterne er det ikke nok at mestre juraen, man må også kunne formidle den mundtligt. Ved at kombinere de to fag – jura og retorik – giver bogen en glimrende indsigt i, hvordan man opnår juridisk gennemslagskraft. Jonas Gabrielsen og Inger Høedt-Rasmussen mener, at mange jurister i dag er så optagede af at kunne deres paragraffer, at de glemmer, hvor vigtigt det er også at kunne forklare, eksemplificere og anskueliggøre deres fag, så andre fagpersoner forstår deres budskab. Denne udfordring kan med fordel løses ved at kombinere jura og retorik. Jeg vil i høj grad anbefale alle, der på den ene eller anden måde har med mundtlig formidling at gøre, at læse bogen.

Af Karen Idorn, kommunikationskonsulent nisted-bruun+vonbülow

Kommunikatøren l December 2012


Arrangementer 2012 / GåHjemMøder Årets bedste pressecases 2012 Lær af andres succes’er med pressen på det­te møde. Du får præsenteret fem presseaktiviteter, der er blandt de bedst u ­ dførte i Danmark. Alle er baseret på hverdagens pressearbejde. Hør hvad de gjorde, og hvordan det virkede. Kom og mød MICHAEL CARLSEN, presse- og kommunikationschef, PensionDanmark, ULRIK RAABJERG SØNDERGAARD, kommunikationskonsulent, Chr. Hansen A/S, CHRISTINA SCHÄRFE LAMBACH, Managing Partner, Essencius, SINNE FREDSLUND MADSEN, ansvarlig for Online Media og Kommunikation, Baresso Coffee, LASSE BASTKJÆR JENSEN, pressechef i TDC 9. januar kl. 16-19 hos Forsikring & Pension Værdifulde sponsorater Hvad har fodbold at gøre med at sætte nye standarder inden for finansiel service? Og hvordan bidrager aktiv sponsorering af professionel cykelsport, som Post Danmark har sponsoreret siden 1994, til at de forretningsmæssige mål i Post Danmark opnås? Få svarene og mød JEPPE MADSBAD LAURITZEN, sponsorchef i Danske Bank, JØRGEN H.K. JEPSEN, sponsor- og eventchef i Post Danmark 22. januar 2013 kl. 17-19 hos ADtomic Hvad nu, Søren Gade? Kan du gøre både medlemmerne og danskerne glade for landbruget? Søren Gade og hans kommunikationshold gør status på landbrugets imagekampagne ’Fremtiden er ikke så sort, som den har været’ og præsenterer kampagnens næste elementer og mål. Landbrug & Fødevarer har indtil nu brugt 50 millioner kroner på kampagnen. Kom og få analysen af effekten på målgrupper, image mm. Du møder SØREN GADE, adm. direktør, Landbrug & Fødevarer, LEIF NIELSEN, kommunikationsdirektør og LISBETH OLSGAARD, brandmanager og kampagnechef. 31. januar 2013 kl. 17-19 hos Landbrug & Fødevarer

ComAcademy Sort bælte i intern kommunikation Du bliver rustet til at lede og drive den interne kommunikation og skabe værdi for virksomheden. Få opdateret dine kompetencer i intern kommunikation og lær af de bedste fra praksis og forskning. Akademiet ledes af

PELLE NILSSON partner og ledelsesrådgiver i Resonans Kommunikation.

Desuden møder du en lang række kyndige kommunikationseksperter. Akademiet løber over 7 dage fra april 2013 til oktober 2013. To dage afvikles som internat på Egelund Slot i Fredensborg. Fem dage afvikles som heldagskurser hos DKF. Opstart 29. + 30. april 2013

Kommunikatøren l December 2012

Af Sonja Sukstorff

KomNetværk

ComCaseCompetition‘13

KOMPETENCE NETVÆRK Forretningsstrategisk kommunikation Forretningsstrategisk kommunikation er både holdninger, perspektiver på kommunikation som fag og en række værktøjer og tilgange, som har stigende efterspørgsel. Som en del bliver du introduceret til nogle af de mest interessante cases ift. hvordan forretningsstrategisk kommunikation sættes i spil i globale virksomheder, offentlige institutioner, universiteter og humanitære organisationer. Du møder blandt andre kommunikationsdirektør i Danske Bank EVA HALD, kommunikationsdirektør i Lundbeck ANDERS SCROLL, Senior Vice President of People and Communications i Coloplast ANDERS MONRAD RENDTORFF, Brandmanager i Røde Kors TROELS THORN, kommunikations- og projektchef i Madkulturen EMIL BRUUN BLAUERT, kommunikationsrådgiver hos RelationsPeople KRISTOFFER KEJ m.fl. Netværket ledes af JACOB SØBY BANG, direktør, STRATEGIZE. Netværket mødes seks gange kl. 17-20 i København. Nogle møder foregår hos DKF, men vi tager også på virksomhedsbesøg. 7. februar, 4. marts, 3. april, 7. maj, 13. juni og 14. august 2013.

29th-30th January´13 24 hours – 10 teams – 1 winner Do you have what it takes? ComCaseCompetition´13 is the leading case competition for graduate students within the field of communication. You have a unique opportunity of immersing yourself in a case from Maersk Group – one of Denmark’s leading international companies. Jury

TIMOTHY CLARK - Chairman of the jury and Professor, Durham Business School ANNE-MARIE SKOV - Senior Vice President, Group Communications & CSR, Carlsberg Group

Director of Communication ANNE VILLEMOES, Danish Crown

Senior Vice President KENTH KÆRHØG Group Communication ISS world Services A/S

Professor ANNE-MARIE SØDERBERG, Copenhagen Business School

Associate Professor MATTHIAS BODE, University of Southern Denmark

KURSER Skriv godt til Google og fang kunderne søgemaskineoptimering (SEO) & webjournalistik 15. januar i Hellerup Employer branding - bedre rekruttering og intern involvering 28. januar i Hellerup 4. februar i Vejle Kommunikationsstrategi og relations­ udvikling 28. - 29. januar Vejle 6. - 7. februar Hellerup

Professor FINN FRANDSEN, Aarhus Business School Chairman PATRICK MARK REIMERS, Young Communicators

Enrole a team before January 4th 2013 You find the Registration Form at www.kommunikationsforening.dk/ccc

Få styr på det journalistiske håndværk 29. januar og 19. februar i Hellerup 30. januar og 7. februar i Aarhus Employer branding - bedre rekruttering og intern involvering 28. januar i Hellerup 4. februar i Vejle Mobilhistorier – lige ved hånden! 18. februar i Hellerup 20. februar i Aarhus Er det dig, der skal have jobbet? 18. februar i Aarhus 27. februar i Hellerup

Se alle kurser på www.komforening.dk, hvor du kan læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online. GRATIS DKFs ledige, medlemmer på orlov, studerende og pensionerede deltager gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt. NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads. KRYDSER DU STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

27


MEDLEMMER I NYE JOB / Tina Baungaard-Jensen er tiltrådt som seniorrådgiver hos EHRENBERG Kommunikation. Tina har et stærkt netværk inden for turismebranchen, en solid kommunikationsbaggrund og stærke kompetencer inden for b ­ randing. Med mere end 18 års erfaring med turismekommunikation på et strategisk og operationelt niveau, er Tina derfor en fjer i hatten på EHRENBERG Kommunikations turismeteam. Tina kommer fra en stilling som international pressechef for VisitDenmark. Tidligere har hun været pressechef for Dyrehavsbakken. Tina skal rådgive kunder inden for turisme, livsstil og logistik. Peter Behnk er ansat hos Retriever Danmark som New Business Account Executive. Peter får en vigtig rolle i forretningsudvikling og salg af medieovervågnings- og analyseløsninger til større danske og nordiske virksomheder. Ansættelsen sker som en del af Retrievers nye strategi for det danske marked for medieovervågning og medieanalyse. Peter kommer med mange års erfaring fra forskellige centrale positioner i Infomedia. Christian Bjerregaard tiltræder som kom­ munikationskonsulent i COOP, hvor han skal arbejde med intern kommunikation i enheden ’Kommunikation og CSR’ med base på hovedkontoret i Albertslund. Christian, der kommer fra en stilling som chefkonsulent i Københavns Kommunes økonomiforvaltning, har erfaring med intern kommunikation fra stillinger i Tryg Forsikring, mediekoncernen Egmont og datterselskabet Nordisk Film samt VKR Holding. Markela Dedopoulos er ny kommunikationsog marketingdirektør hos Haldor Topsøe i en nyoprettet stilling som Vice President for Corporate Communications & Marketing. Markela kommer fra en stilling som Vice President for Corporate Communications & Reputation i Danfoss. Markela har arbejdet i syv år for Novo Nordisk som Corporate Public Relations Director og har erfaring fra Vestas, hvor hun har været Global Director for Communications samt som kommunikationschef fra Arriva og inden da arbejdet for blandt andre DR og TV3 som nyhedsredaktør og studievært. Markela er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har en executive master i Corporate Communication fra Århus Handelshøjskole. Hun har også en uddannelse i international marketing. Louise Degn-Hansen, journalist og kommunikationskonsulent, er tiltrådt en stilling som pressekonsulent hos Region Hovedstaden. Louise skal arbejde med pressekontakt og rådgivning i presseenheden i Koncern Kommunikation, der har base i Regionsgården i Hillerød. Louise er journalist og har arbejdet i flere år som bl.a. tvjournalist hos TV2 Nyhederne og som magasinredaktør. Hun har som kommunikationskonsulent bred erfaring fra både bureauvirksomhed hos Geelmuyden.Kiese og som pressemedarbejder hos trafikselskabet Movia.

28

af Sonja Sukstorff

Anette Fly Haastrup er tiltrådt som kommunikationskonsulent hos Palliativt Videncenter. Anette skal arbejde strategisk og praktisk med at styrke kommunikationen med borgere, politikere og sundhedsprofessionelle om det palliative arbejde i Danmark. Palliativt Videncenter er fra 2012 kommet på finansloven og står foran en fusion med Syddansk Universitet. Anette kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent hos Amager og Hvidovre Hospitaler. Jens Holm-Christensen er MA i Corporate Communication fra Handelshøjskolen i ­Aarhus. Han tiltræder som marketing- og kommunikationsspecialist hos Systemair Danmark i Hasselager syd for Aarhus. Hans primære opgave bliver at styrke markedsføringsindsatsen med fokus på at forbedre og kvalitetssikre touchpoints med kunden. På sigt skal han også være med til at løfte markedsføringsaktiviteterne på Systemairs eksportmarkeder. Helene Hinz er tiltrådt som ekstern lektor i organisationskommunikation ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Helene er til daglig direktør i Substans kommunikation & analyse, der leverer strategiske kommunikationsløsninger inden for corporate, finansiel og politisk kommunikation. Hun har en baggrund i det internationale kommunikationsbureau Hill & Knowlton samt i VisitDenmarks corporate kommunikationsafdeling og har tidligere været ekstern lektor i cross media kommunikation ved Københavns Universitet. Helene er cand.mag. i medievidenskab og retorik fra Københavns Universitet. Karen Idorn er ansat som kommunikationskonsulent i nisted-bruun + von bülow. Karen kommer fra en stilling hos Furesø Kommune, hvor hun har arbejdet som kommunikationskonsulent. Tidligere har Karen arbejdet som project manager hos BursonMarsteller. Hos nisted-bruun+vonbülow skal Karen beskæftige sig med en bred vifte af presse- og PRopgaver inden for sundheds- og socialområdet. Gitte Dreier Jacobsen er for nyligt blevet ansat som marketingansvarlig i CABI, Center for Aktiv beskæftigelsesindsats. Hendes ansvar er overordnet set udarbejdelse og implementering af CABIs marketing- og kommunikationsstrategi. Derudover har hun ansvaret for online marketing og en række andre formidlingsindsatser. Kristine Stange Jakobsen er ansat i en nyoprettet stilling som kommunikations- og marketingchef i Eksportforeningen. Kristine kommer fra en stilling som senior konsulent hos Kragelund Kommunikation A/S, hvor hun har ledet bureauets afdeling for offentlige kunder.

Tor Juul er ansat hos Operate som kommunikationsmedarbejder. Tor kommer fra en stilling som selvstændig kommunikationsrådgiver inden for social- og sundhedsområdet og har tidligere været ansat som kommunikationsmedarbejder i landsforeningen Bedre Psykiatri. Hos Operate bliver Tor tilknyttet sundhedsgruppen, hvor han især skal arbejde med pressearbejde og politisk kommunikation. Tor har en kandidatgrad i Politisk Kommunikation & Ledelse fra CBS og en bachelorgrad i Statskundskab fra Københavns Universitet. Malene Jung er ansat i et vikariat som webrådgiver i Fødevareministeriet. Malene kommer fra en stilling som projektleder i Dansk Kommunikationsforening. Malene har tidligere arbejdet for DKL, Epinion, Amnesty og er aktiv på den elektroniske musikscene som arrangør og dj. Malene er cand.mag. i Medievidenskab. Louise Hostrup Lanstorp er ansat som udviklings- og kommunikationskonsulent i Carlshuse, Gladsaxe Kommune. Louise kommer fra en stilling som kommunikationsrådgiver hos Dansk Dekommissionering og har tidligere bl.a. været intranetredaktør hos Vejdirektoratet og intranet konsulent hos Intranet Konsulent Intracom Consult. Martin Lassen-Vernal er ansat som pressekonsulent og Issues Manager hos Region Hovedstaden. Martin skal arbejde med pressekontakt og rådgivning i presseenheden, der har base i Regionsgården i Hillerød. Martin er uddannet inden for kommunikation og medievidenskab og har tidligere været presseansvarlig hos Institut for Menneskerettigheder i København, hvor han har opbygget instituttets pressearbejde og haft fokus på politisk kommunikation, strategi, rådgivning af direktør og eksperter, lobbyarbejde og interessentpleje. Stine Mølbak er ansat som public affairs assistent i A.P. Møller Mærsk. Stine kommer fra en stilling på Christiansborg, hvor hun har arbejdet som politisk assistent i Venstres Folketingsgruppe. Tidligere har Stine arbejdet med kommunikation hos Dansk Ungdoms Fællesråd og JKL. Hos A.P. Møller-Mærsk skal Stine beskæftige sig med en bred vifte af opgaver inden for public affairs området ved siden af sit kandidatstudie på CBS i Politisk Kommunikation og Ledelse. Maria Kümmel Nielsen er ansat som kommunikationsmedarbejder på Blindecenter Bredegaard, som er et bo- og beskæftigelsestilbud med driftsoverenskomst med Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden. Maria er cand.merc. (kom.) – Kommunikationsledelse og Erhvervsøkonomi fra CBS.

Kommunikatøren l December 2012


Lars Pallisgaard er ansat som Media Relations Officer i Corporate Communication hos Novo Nordisk. Lars vil blive primær kontaktperson for en række globale forretningsområder og varetage relationerne til danske og internationale medier. Gennem sin studietid har Lars kombineret praktikperioder hos TV2 Finans og Børsen Online med arbejde i en række kommunikationsafdelinger i Novo Nordisk, ligesom han i forbindelse med udvekslingsophold i Canada og Taiwan har arbejdet på de lokale Novo Nordisk kontorer. Lars er ved at lægge sidste hånd på specialet om Carlsberg Group, som han fik interesse for til ComCaseCompetition’12, hvor han var med på vinderholdet. Han har gennem flere år været aktiv i Unge Kommunikatører, hvor han er med i bestyrelsen, og i Dansk Kommunikationsforening, hvor han for tiden er med i styregruppen for ComCaseCompetition’13. Christian J. Porter-Schultz er ansat som Vice President i Group Communication & Knowledge Management hos ingeniørvirksomheden, COWI. Christian har en bred og alsidig kommunikationserfaring fra bl.a. den finansielle verden, hvor han tidligere har arbejdet som seniorrådgiver hos Nordea, såvel som fra FMCG branchen, hvor han har været kommunikationschef for legetøjsgiganten Mattel i Europa, Mellemøsten og Afrika. Christian har en Master i kommunikation fra University of West­minster og en BA i Business Administration. Christian er en ivrig debattør i den danske kommunikationsbranche (især på Twitter). Frans Rønnov er ansat i en nyoprettet stilling som kommunikations- og markedsføringschef i MAQS Law Firm. Frans kommer fra en stilling som kommunikationschef i brancheforeningen Danske Advokater, hvor han var ansvarlig for ekstern og intern kommunikation, branding, pressehåndtering og engageret i Public Affairs. Eva Tolstrup Ziegler er ansat som Manager hos Burson-Marsteller. Her skal hun styrke B ­ urson-Marstellers kernekompetencer inden for kommunikationskampagner og strategisk kommunikationsrådgivning. Eva kommer fra en stilling som kommunikationschef i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Eva er cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet, har været pressechef på Københavns Rådhus og ansvarlig for Radikale Venstres kommunalvalgskampagne samt arbejdet med presse hos Lederne. Jette Westerdahl er ansat som Communications Manager i Satair, globalt førende på distribution af reservedele og serviceløsninger til flyindustrien. Jette kommer fra en stilling som Strategic Communications Advisor i Media Relations & Public Affairs i Novozymes. Helene Aagaard tiltræder pr 1. januar 2013 som Senior Communications Partner i Mærsk Drilling. Helene skal være ansvarlig for den fortsatte udvikling og gennemførelse af Mærsk Dril-

Kommunikatøren l December 2012

ling’s overordnede kommunikationsstrategi med fokus på både den interne og eksterne kommunikation. Helene er cand.soc. i politisk kommunikation og ledelse fra CBS (2008) og kommer fra en stilling som Head of Media Relations i DONG Energy.

FØDSELSDAGE 60 Jens Bekke, kommunikationsdirektør i Carlsberg Group, fyldte 60 år 6. oktober 2012. Jens er bankuddannet og cand.scient.pol. og var først kontorchef i Bikubens Informationsafdeling. I 1995 kom han til AP Pension, hvor Jens var kommunikationschef frem til 1997. I 1997 blev han chefkonsulent hos Communiqué, men blot et år senere var han tilbage i finansverden, nu i Nordea, hvor han hurtigt fik ansvaret for koncernens pressekontakt i Danmark samt den interne kommunikation. Her var han til 2005, hvor Jens blev kommunikationsdirektør hos Carlsberg. Hans opgaveløsning bifaldes af landets erhvervsjournalister, der gennem en årrække har kåret ham til at være blandt de fem bedste kommunikationschefer i Danmark. 60 Thomas M. Blach, cand.mag. og adm. direktør i Firstline Communication og stifter af Firstline Europe fyldte 60 år 29. november 2012. Fra ung redaktør af venstreorienteret månedsblad, universitets- og gymnasielærer, over posten som europæisk direktør for et af verdens største konsulentfirmaer inden for public relations til den aktuelle position som adm. direktør i Firstline Communication og stifter af Firstline Europe. I 1989 lagde Thomas sammen med studiekammeraten Jesper Højbjerg sidste hånd på, hvad der i de næste mange år frem skulle blive biblen for kommunikationsbranchens danske udøvere: PR-håndbog i information og public relations. Samtidig blev Thomas ansat i den globale kommunikationsvirksomhed Burson-Marsteller, hvor han blandt andet var chef for virksomhedens EU kontor i Bruxelles, og for public affairs i Europa, co-CEO for Europa samt medlem af den globale executive committee i New York. Ind imellem blev der også tid til at undervise i public affairs ved INSEAD i Frankrig. I 2005 stiftede Thomas Blach sammen med tidligere kolleger Firstline Communication A/S, der også blev startskuddet på Firstline Europe. Thomas er desuden bestyrelsesmedlem i Fountain House, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet og medlem af VL4. Fritiden bruger Thomas Blach sammen med familien, der omfatter hustru og to voksne børn, tennis, skønlitteratur. 50 Søren P. Espersen, direktør for koncernkommunikation og ledelse, PFA Pension, fyldte 50 år 27. oktober 2012. Søren har arbejdet med presse og virksomhedskommunikation i 22 år. Som direktør hos PFA har han siden 2009 været ansvarlig for HR, kommunikation, presse, public affairs, CSR

og intern kommunikation. Før det var Søren ansvarlig for PFA’s kommunikation og markedsføring. Søren P. Espersen er cand.comm. fra RUC. 50 Inge Petersen Thalund, HR- og kommunikationschef, Dansk Byggeri, fyldte 50 år 10. oktober 2012. Inge kom til Dansk Byggeri fra Banedanmark for 3 år siden. Hos Banedanmark var hun kommunikationschef og har tidligere været HR- og kommunikationschef i Vækstfonden. Inge er cand.mag. i dansk og fransk fra RUC.

50 René la Cour Sell, der fyldte 50 år den 5. december, er nok mest kendt fra sin tid i Rådet for Sikker trafik, hvor han som direktør fra 2001 til 2007 for alvor fik sat trafiksikkerhed på dagsordenen i ­medierne og på Christiansborg. Nye kampagner så dagens lys og kronen på værket var, da Rådet for Sikker Trafik i 2006 som den første vandt verdensmesterskaberne med kampagnen ’Dead Man Walking’, i kategorien ’bedste kampagnefilm’ i den internationale film­ festival organiseret af FN og WHO. Også på Christiansborg blev der sat spor, idet René drev processen om Den nye Nationale Trafiksikkerheds-handlingsplan i regi af Trafiksikkerhedskommissionen. I starten af perioden var der op mod 600 dræbte i trafikken om året, hvor vi nu har under 300. Før Rådet for Sikker Trafik var René underdirektør i GiroBank, BG Bank og Danske Bank. I samme periode var han i fem år en fantastisk dejlig formand for Dansk Kommunikationsforening. I 2008 blev René la Cour Sell direktør i Danmarks Naturfredningsforening og stod bag foreningens opkøb af naturperlen Allindelille Fredskov og bag en mere synlig grøn organisation. Den større synlighed gav foreningen Dansk Kommunikationsforenings KomPris’10. Fire år blev det til i direktørstolen i Danmarks Naturfredningsforening, hvor han fortsat er frivillig som bestyrelsesmedlem i den lokale DN-afdeling i Ringsted. De nye udfordringer er i første omgang et forskningsprojekt på Roskilde Universitet, om ledelseskommunikation, -teknologi og -processer med særlig fokus på de frivillige organisationer, og så på egen virksomhed Normativ, der rådgiver om ledelse og kommunikation. I sin fritid er René formand for Uddannelsesministeriets censorkorps på de Erhvervsøkonomiske Kandidatuddannelser. Fødselsdagen bliver fejret hjemme i Jystrup med familien, hvor alle fem børn står for festlighederne.

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

29


velkommen til Nye MEDLEMMER / Naomi Abudi Sekretariatschef Dansk Erhverv 2579 7273

Stine Bjerre Herdel Kommunikationskonsulent Dansk Journalistforbund 2725 8037

Jon Albris Ejer T.I.A. Partners ApS 4021 9803

Signe Bjørg Marketing Coordinator Discovery Networks Nordic 2510 0286

Iben Baadsgaard Al-Khalil Journalist og kommunikationsrådgiver Khalil Kommunikation 2184 7464

Frederik Bjørndal Public Affairs Advisor Novozymes TFBH@novozymes.dk

Jacob Holst Andersen Seniorkonsulent LEAD Agency 6064 4690

Rasmus Bjørndal Kommunikationsmedarbejder Center for boligsocial Udvikling 5089 4510

Sabina Grith Andersen Intranet & Communication Specialist GEA Process Engineering 4174 8294 Kurt Andreasen Ejer Media Management 3698 0998 Anne Ruby Arildsen 5080 2508 Bettina Arknæs Online Marketing og eBusiness Analyst Martin Professional A/S 2520 7222 Merete Arnoldi PR- og kommunikationsmedarbejder Red Orangutangen 2681 6032 Birgit Astrup Communication Coordinator Semco Maritime 3038 6430 Jeanette Ellen Bauer Kommunikationskonsulent Industriens Uddannelser 3377 9111 Janne Bavnhøj Digital Kommunikations­specialist Københavns Universitet 2961 9291 Fif Beck Lærer Sprog og Kommunikation 4371 4114 Louise Voss Bendixen Kommunikationskonsulent Bispebjerg Hospital 2329 0228 Ane Bentsen Cand.mag. a_bentsen@yahoo.dk Birgitte Bentzen Cand.scient.adm. 4051 7074 Christine Bille Sekretariatschef Den Danske Europabevægelse 3314 1141 Marie Bjerre Birkholm Journalist TUBA 4014 5771

30

Tanja Blicher Kommunikationskonsulent Blicher Consulting 2567 0820 Ghita Borring Pressechef VELUX A/S 4516 4000

Cecile Davidsen Studerende 4035 4919 Louise Degn-Hansen Pressekonsulent Region Hovedstaden 3866 5000

Ole Fredslund Kommunikationskonsulent PROPOSITION 2010 4741

Viyan Duman Senior Management Advisor Nordea Life & Pensions 5383 6009

Tina Fruelund Erhverspolitisk konsulent Dansk Erhverv 4125 1650 Mette Fruergaard Marketing Assistant Semco Maritime 7916 6471

Peter Dyrling Forretningskonsulent PROPOSITION 2120 6385

Karin Garde Frandsen Kommunikationsmedarbejder Dansklærerforeningens Forlag gardearbejde@gmail.com

Anette Echwald Leder Region Hovedstadens Psykiatri 2622 4916

Vicki Gaulshøj Kundechef ContentCph 5190 2579

Lene Edelmann Cand.phil 2078 3213

Katrine Gilberg Web manager Danske Bank 2088 8281

Christina Breddam Vicedirektør Aarhus Universitet 8715 3032

Lene Elmegaard Projektleder Rådet for Sikker Trafik 5096 6816

Katrine Grytter Kommunikationsrådgiver Aspekta A/S 3133 3917

Nanna Brinkler Kommunikationsmedarbejder Lett Advokatfirma 3334 0391

Lene Els S Selvstændig Els-Com 3033 1294

Ida Grønlykke Cand.mag. 2621 4940

Amalie Butze-Ruhnenstierne Projektkoordinator Holm Kommunikation 2534 0391 Mette Louise Bønding Kommunikationskonsulent Region Hovedstaden mette.louise.boending@regionh.dk Helle Caspersen Master i int. virksomhedskommunikation 5214 7998 Lene Christensen Kommunikationschef Hospitalsenhedmidt 5183 6020 Connie Ewert Christensen Marketing Manager Semco Maritime 7916 6666 Lillan Clemmesen Kommuniaktionskonsulent Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen 2053 1415 Louise Damgaard-Bochlas Corporate Communications & CSR Consultant GN Store Nord 4575 0000

Lisbeth Falkenberg Kommunikationsrådgiver Psykiatrien i Region Syddanmark 2347 0830 Lotte Fisker Jørgensen Kommunikationskonsulent Aarhus Universitet 2521 3183 Anette Fjelsted Underviser netstud@mailme.dk Esther Flytkjær Kommunikationskonsulent Danske Sundhedsorganisationers A-kasse 6170 0723 John Folkmann Kreativ strateg, grafisk designer Designspace 2446 3496 Kristine Marie Foss Netværks Konsulent Fossprojects.com 5190 3773 Mette Frank Sørensen Projektudvikler 4013 9813

Mia Hesselberg-Thomsen Kommunikations- og performancetræner ACT TO 2240 1686 Jonas Hessler Læge 6166 7146

Tina Høilund Pedersen Cand.ling.merc. 2443 3305

Sarah Kamma Borup Cand.ling.merc. 2682 3221

Pia Eskildsen Kommunikationsmedarbejder ADVODAN A/S 3078 9009

Frej Daniel Hertz Cand.comm. 4140 4403

Cathrine Holm-Nielsen Brand Consultant 5135 6551

Diana Grimberg IR Rådgiver Grimberg og Co. 2629 0962

Jens J. Eriksen Kommunikationskonsulent ITD 2342 1684

Line Herdel Cand.mag. 5199 2210

Kirstine Krarup Hjortshøj PA Seidenfaden Design Copenhagen 6015 6200

Tobias Egmose Kommunikations- og projektmedarbejder Kræftens Bekæmpelse 2091 0402

Malene Bundgaard Hansen Marketingkoordinator NOVASOL - Dansommer malenesbundgaard@hotmail.com

Af Sonja Sukstorff

Kirsten Høy Andersen Cand.ling.merc. 2278 7545 Tove Iggström Marketing Communications Manager Meltwater Group 704 802 481

Jens H. Ilsøe Sjöblom Cand.mag. 2992 8409

Hanne Vibeke Seidler Jacobsen Konsulent for erhversudvikling Vejen Kommune 7996 6102

Hans-Georg Hansen Salgschef Datagraf Communications A/S 2486 4011

Anders Hein Jensen Kommunikationsmedarbejder Formuler 2464 9621

Pia Hansen Selvstændig 2166 6523

Susanne Devantier Jensen Kommunikationsansvarlig Den Jyske Sangskole 2112 2766

Christina Storm Hansen Kommunikationsmedarbejder Bispebjerg Hospital 2475 3316 Ulla Hauer Kommunikationsrådgiver hauer@comxnet.dk Pia Hauge Bentsen Kommunikationsrådgiver DR 3520 3040 Ditte Hedegaard Kommunikationskonsulent Wonderful Copenhagen 2423 4112 Anne Katrine Hedegaard Kristensen CLM Spansk, IMK & PR 2246 5271 Marie Heimann Kommunkationskonsulent Roskilde Universitet 3123 3622

Claus Christian Jensen Cand.scient.pol. 2553 6267 Troels Jeppesen Projektleder Realdania Byg 3288 5266 Lone Jepsen Konsulent DGI 6067 0829 Lise Roland Johansen Konsulent LEAD Agency 2811 2841 Ola Jørgensen Direktør Klartekst ApS 3940 6432 Monica Jørgensen Indehaver MOJO Kommunikation 6160 9585

Kommunikatøren l December 2012


GRATIS PRØVEMEDLEMSKAB AF DANSK KOMMUNIKATIONSFORENING FREM TIL APRIL 2013 Henrik Kailow Salgschef Kailow Visual 3876 0217

Tea Lund Projektmedarbejder LO Storkøbenhavn 2534 3694

Mary-Anne Karas Journalist 7552 5354

Lotte Lund Larsen Digital Projektleder FDB 2775 7522

Sarah Katz Cand.comm. 3027 2216 Christina Vilms Kay Kommunikationskonsulent Social- og Integrationsministeriet 2194 1442 Christel Søgaard Kirkeby Kommunikationsmedarbejder Miljøstyrelsen 2370 6310 Hans Peter Kirkegaard Adm. direktør UMANO ApS 3537 0876 Rikke Glad Kirstein Indehaver Rikke Glad PR 2390 3210 Karen Kjærgaard Freelance Journalist 2482 4673 Hanne Kopp Kommunikationskonsulent og redaktør Psykiatrien i Region Syddanmark 2384 5014

Kristine Lyngbo Kommunikationschef DS Håndværk og Industri 3050 7715 Katja Lynghøj Christensen Cand.comm. 5074 5390 Jette Lüthcke Kommunikationsrådgiver/ journalist Jette Lüthcke Kommunikation 4038 1426 Lennart Løfberg Pressechef SBS TV A/S 2216 5010 Kirstine Beck Madsen Cand.mag. 5057 0137 Kristian Levring Madsen Kommunikationsansvarlig Københavns Universitet 4048 1684

Anja Maarslet Faglig koordinator, kommunikation & udvikling Vejen Kommune 7996 5000

Henriette Rendbæk Karrierekonsulent Center for Afklaring og Beskæftigelse 5118 2882

Thomas Nielsen Communication Manager Lego System A/S 2932 3236

Katrine Reschefski Cand.mag. 2293 3879

Mette Strømgaard Dalby Udviklings og kommunikationschef Designskolen Kolding 4161 2877

Eva Rieks Partner Bro Kommunikation 4080 5103

Nikolaj Sveistrup Chefkonsulent Kommunernes Landsforening 4033 7065

Laura Roesgaard Communications Coordinator Jysk A/S 2540 8498

Julie Svensson Cand.soc.PKL. 4087 9858

Martin K. Nielsen Presse- og kommunikationschef Danske Capital 5170 0406 Lisa Olufsen Pressekonsulent Dansk Standard 3996 6279 Erdem Ovacik CoFounder Webdecide ApS 2637 2996 Maria Paulsen Webkoordinator Matas Webshop 6084 1813 Uffe Pedersen Projektleder DR 3520 3040 Brita Pedersen Multimediedesigner 3030 3966

Kristina Marcussen Concept Developer Nordea Private Banking 6122 4557

Niels Petersen Cand.mag. 2962 8517

Katharina Signe Kopranen Personlig Assistent von bülow communication & consulting 5599 8118

Karen Mardahl Technical Writer SimCorp A/S 2365 7582

Torben Petersen Kommunikationschef Dansk Golf Union 4326 2709

Sinje Korsgaard Kommunikationskonsulent Århus Kommune siko@aarhus.dk

Patrick May Owner Radical Communications 3115 4477

Jeanette Plougmann BaMMC, cand.it. ITKO 2893 9242

Morten Langkilde Bibliotekar 2859 6997

Mariann Mellström Senior Specialist Nordic Sugar 709 537 124

Helle Plougmann Merkonom 3042 2363

Lene Leø 4243 0940 Anders Lindberg Grafisk Designer 727 Communication a/s 7026 0727 Mette Lindquist Office Manager Quorning Boats ApS 2253 7340 Julie Lisborg Cand.IT. 4082 5072 Helle Isted Ludvigsen Cand.mag. 2622 9800 Karen Lumholt Partner, kursusleder Lumholt & Stahlschmidt Kommunikation 4014 4980

Mads Michelsen Selvstændig Konzäpt Kommunikation 2297 5362 Helle Milton Carlslund Kommunikationsmedarbejder Rudersdal Kommune 2366 8194 Nadia Misimi Komunikationsspecialist Nordea Liv & Pension 2972 6954 Anne Moltke-Huitfeldt Virksomhedsejer Anne Moltke-Huitfeldt 2825 1010 Maj-Britt Mortensen Cand.it 2396 9916 Tine Munch-Pedersen Fuldmægtig Digitaliseringstyrelsen 2514 0099

Kommunikatøren l December 2012

Olfert Rahbek Konsulent InterAction 4052 3114 Line Rasch HR-konsulent TOP-TOY A/S 5139 3872 Kell Jarner Rasmussen Adm. direktør Rhetor A/S 3031 9091 Jesper Nørskov Rasmussen Pressechef Energinet.dk 7622 4820 Jan Keller Rasmussen Personalekonsulent Kommunernes Landsforening 2478 1040 Stine Reintoft Illustrator og multimedie­ designer By Stine Reintoft 2624 3778

Karina Rosenberg Kommunikationskonsulent Innofluence 2990 9598 Ivanna Rosendal Forretningskonsulent Ditmer A/S 8734 4417 Rikke Rottensten Selvstændig KulturDoktor 4091 9995

Lauritz Stræde Hansen CEO Szampa 2680 5552

Kristina Laksáfoss Søgaard Leder af Profilenheden Dansk Magisterforening 3052 6260 Jacob Søndergaard Cand.phil. 2879 1434 Marianne Buhrkal Sørensen Founder & strategisk kommunikationskonsulent CEPP Branding 2828 0684

Maria Stetter Rubin Kommunikationschef Danner 2072 0108

Anette Sørensen Pressekonsulent Dansk Byggeri 3036 0265

Benjamin Rud Elberth Digital Chef 2396 1545

Dorthe Holm Sørensen Informatik Assistent 2536 5369

Katrine Raahauge Nygaard Kommunikationsmedarbejder HK Handel 2553 6305

Anette Thede Digital Redaktør Helsingør Kommunes Biblioteker 2892 1039

Esben Sandvik Tønder Konsulent DISCUS 3025 7574

Ida Thuesen Kommunikationschef BUPL 3546 5000

Bettina Schjerbeck Kommunikationsansvarlig Tamigo 3833 3738

Kasper Thybo Adm. Leder Københavns Tjener Bureau 5362 1886

Sophie Bo Schmidt Product Manager / UX Researcher Infomedia 6138 6363 Klaus Schroeder Strategy Director, Partner CEO design-people 2711 6036 Andreas Boe Sjøholm Fuldmægtig Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 7226 9473 Ingeborg K. Skjæveland Communications Coordinator one.com 6080 9110 Kristin Staveli Pettersen Communication Specialist Open ApS 3535 9225

Mette Tornfeldt Producer og kulturformidler MT MediaHouse 5363 9578 Susanne Torpe Account Manager Retriever Danmark A/S 3112 0802 Kirstine Trauelsen Kommunikationskonsulent Team Copenhagen 3366 3982 Kristina Tvenstrup Tekstforfatter Markant Reklamebureau 6171 0589 Ingeborg Uhrskov Jensen Tekstmedarbejder Nisted-bruun + Von Bülow 2757 2097

31


velkommen til Nye MEDLEMMER Christina Vasbo Kreativ Direktør Powerpointdesign ApS 2869 0308 Gitte Vejen Kommunikationskonsulent Herlev Kommune 4034 6702 Mads Vilebæk Web Editor Scandic 6126 8026 Line Wadum Kommunikationsmedarbejder Center for Kræft & Sundhed København 2575 2275 Pernille Wahlgren Projektudvikler Kvorning design & kommunikation 3395 0120 Alexandra Ward 3133 3141 Karen Warming Informationskonsulent LB Forsikring A/S 3348 5003 Katrine Williams Freelance Journalist 2125 8874 Erik Willumsgaard Kommunikationskonsulent Blue Haus Faktory 2687 6954 Lise Wraa Kommunikationskonsulent Aarhus Kommune 8940 4324 Shiva Xenia Kommunikationsrådgiver og indehaver KomKom Kommunikation 2729 1810 Kristine Zeij PA/Media relations Coordinator Novo Nordisk A/S 3075 1987

Velkommen til nye medlemmer i DKF og UngKom Mie Sofie Andersen Studerende 2512 0248 Mette Andersen Studerende 4129 5050 Ida Andersen Stud.ling.merc. 2868 4862 Christina Andreasen Studerende 4142 1996 Katrine Arevad Stud.BA.kom. 5353 4331

32

Charlotte Skaaning Ascanius Studerende 2829 2539

Sarah Callery Stud.ling.merc. 2890 3780

Nanna Eriksen Stud.merc.(kom). nanna_eriksen1@hotmail.com

Anne Sofie Hovgaard Stud.merc.(kom). 5081 5525

Emil Asmussen Stud.cand.mag. Bjørnvig Relations 2673 3601

Britt Christensen Studerende 2291 6594

Marianne Lund Eriksen Studerende 2782 2671

Mia Høgsted Studerende 2123 2633

Sarah Christensen Studerende sarah.christensen85@gmail.com

Mikael Fischer Lassen Stud.merc.(kom). 5058 1373

Vanessa Højgaard Bang Stud cand.mag. 3012 6588

Martin Vrist Christensen Studerende 6015 7949

Christina Flyger Stud.merc.(kom). 2674 3272

Katrine Eggers Hørving Studerende 6013 0728

Christine Christine Christine 2083 9410

Jolanta Friis Studerende 2750 8988

Kathrine Iversen Studerende 2960 1241

Elin Maria Claesson Studerende 2859 7816

Troels Gammelgaard Studerende 2945 1232

Ditte Ravn Jacobsen Studerende 3017 2992

Lene Clausen Studerende 6060 2625

Maria Garde Specialestuderende 2264 7165

Dorte Pickering Jakobsen Stud.HA(kom) 2292 7127

Nanna Dahl Studentermedhjælper 2944 1145

Andreas Th. Grauengaard Stud.mag. 2627 9166

Rie Jappe Stud.cand.(kom). 3091 5918

Troels Dahl-Nielsen Studerende 2362 6661

Nanna Gudmundsen Studerende 6082 2223

Mark Jensen Stud.cand.soc. 3118 0900

Helena Rosa Oxnæs Damgaard Stud.merc.(kom). 6062 7224

Christian Gulløv Stud.cand.soc. 2999 1802

Tine Møller Jensen Studerende 2250 3738

Caroline Djelert Stud.HA(kom) 2925 4487

Kristine Gye Studerende kristine-gye@hotmail.com

Anne-Mette Jensen Studerende 4088 0958

Sigrid Vibe Djernæs Studerende 6138 2799

Vibeke Møldrup Hansen Stud.ling.merc. 5120 9598

Anne Strande Jensen Stud.merc.IMM. 5134 0251

Henriette Dupont Studerende 3172 6925

Kathrine Hansen Studerende 3149 3519

Mai Jensen Stud.merc.(kom). 6110 6951

Nadja Dyhr Studerende 2970 7218

Guri Hanstvedt Studerende 6165 6129

Ariana Veiergang Jessen Studerende 6169 6111

Josefine Eiborg Hess Stud.HA(kom) 2462 9810

Eva Hauerslev Studerende 2721 8228

Mads Johansen Stud.merc.(kom). 2011 9050

Nicolai Eilstrup Stud.cand.mag. nicolai@eilstrup.dk

Bente Hauss Studerende 2758 4248

Kathrine Johansen Stud.cand.IT 3141 9057

Louise Ejs Studerende 2229 2796

Tina Heide Stud.cand.mag. 4095 1144

Elsa Fanney Jonsdottir Studerende 2151 0687

Sara Ekknud Stud.cand.public 2877 8054

Christine Hersbøll-Steiness Stud.HA(kom) 4037 0912

Tue Juelsbo Studerende 3074 7000

Cecilie Ellgær Studerende 6059 4429

Camilla Hjortdam Stud.HA(kom) 6061 3773

Rasmus Jørgensen Stud cand.soc.PKL 2168 0821

Mona Engelbrecht Stud.ling.merc. 4124 1818

Nicolai Holm Stud.HA.(kom). 2554 9054

Emilie Kamradt Stud.ling.merc. 5355 3315

Heidi Engkjær Studerende 2873 4325

Katrine Holst Studerende 4043 0272

Thea Karma Kanafani Sandberg Studerende 2895 0565

Michelle Bach Studerende 2021 2813 Stine Bagger Vium Studerende 2288 7585 Thomas Bahora Studerende 3020 4848 Alexandra Balshøj Studerende 2620 8184 Martin Bindslev Studerende 2227 5454 Anne Bjerg Jensen Studerende 2620 1261 Caroline Bjerre-Bertelsen Studerende 2628 6737 Lea Bjerregaard Stud.HA(kom) 6095 2106 Cille Bjerring Larsen Studerende 6134 0020 Trine Boiskov Hansen Studerende 2782 5662 Sarah Kamma Borup Cand.ling.merc. 2682 3221 Mette Breth Klausen Studerende 2625 8104 Anneli Brink Hansen Stud.merc.(kom). 2871 5083 Michele Brock Stud.HA(kom) 4096 8123 Katrine Brusvang Stud.ling.merc. 2648 0312 Morten Bruun Stud.HA(kom) 2343 2244 Astrid Buch Stud.mag.comm. 2228 4347 Josephine Bugtrup Studerende 2539 0461 Sandra Bundgaard-Pedersen Studerende 2855 3274

Kommunikatøren l December 2012


Sara Kieist Stud.HA(kom) sara@saranaja.dk

Nap Samary Lukunku Studerende 4095 8447

Morten Nielsen Studerende 2245 0903

Christina Merolli Poulsen Stud.ling.merc. 2974 7070

Tina Stenshøj Stud.ling.merc. tinastens@gmail.com

Camilla Skou Kjærgaard Stud.HA(kom) 2894 9303

Maria Lundorf Andersen Studerende 2227 5122

Mie Martine Nielsen Studerende 2178 4006

Guðrun Poulsen Stud.merc.(kom). 2645 9062

Katrine Stotz Studerende 2945 2413

Jarle Kondrup Studerende 2277 2808

Fie Lyster Stud.merc.(kom). 2890 1196

Tina Vang Nielsen Stud.ling.merc. 6011 6135

Gitte Rahmberg Studerende 4055 0064

Linea Søgaard-Lidell Stud.cand.public. 2213 5855

Pernille Kristensen Stud.ling.merc. 3025 6933

Lene Løvenkrands Stud.HA(kom). 2395 9603

Jonas Nicholaj Nielsen Selvstændig 2142 2542

Anne Rasmussen Corporate Communication, MACC 5135 8798

Anders Søland Stud.HA(kom) 2870 2170

Ditte-Marie Kristensen Studerende 6015 4740

Tine Løvschall-Wedel Studerende 2698 5200

Anna Frank Nis-Hansen Studerende 3056 4104

Sara Kristensen Studerende sara_kristensen1@hotmail.com

André Madsen Stud.ling.merc. 6082 5810

Christoffer Mathias K. Noreng Studerende 5337 5077

Karl Kristiansen Studerende 2985 4760

Rasmus Mahler Stud.BA.IMK. 2711 2631

Trine Normann Fruergaard Studerende Værket 3152 0118

Marie Emilie Kvistbjerg Studerende 6014 7099

Helena Kristine Mandsberg Studerende 2622 1896

Natasja Køngerskov Studerende Designers Remix 5359 7712

Mette Meng Studerende 2830 3356

Kristine Kaalund Stud.cand.(kom). kristine.kaalund@gmail.com

Milena Metrak Stud.cand.(kom). 6017 7127

Cecilie Skov Larsen Studerende 2670 2268

Jesper Mikkelsen Studerende 2982 5832

Mette Daring Larsen Stud.merc.(kom). 2963 0589

Julie Mosfelt Jensen Stud.cand.merc. 2830 9440

Mads-Emil Gellert Larsen Studerende 6130 3561

Amanda Mottelson Stud.cand.mag. 6165 2624

Naja Årosin Laursen Studerende 2094 5455

Sidsel Mouritsen Studerende 2960 8657

Sandra Laxager Studerende 2246 3028

Marie Mølbak-Andersen Stud.ling.merc. 2281 0110

Teresa Lee Studerende 6017 2540

Katrine Mølkjær Studerende katrine.molkjaer@gmail.com

Anne Lerche stud.scient.pol. 2367 6828

Lasse Møller Stud.merc.(BCM.) 2629 8772

KatrineLerche Studerende 2927 4976

Celeste Sylvest Brix Møller Studerende 3170 8586

Sophie Lind Studerende 2248 0151

Anna Frank Møller Hvidkjær Studerende 2267 7259

Niklas Lind Studerende 3070 0198

Anne Mørup Ediko Stud.ling.merc. 2838 7888

Hanne Lind-Hansen Studerende 2334 8735

Marie Neumann Studerende 2821 1912

Elin Linding Jørgensen Studerende 2829 8970

Signe Holm Nielsen Studerende 2215 2214

Kommunikatøren l December 2012

Randi Nymand Studerende arezzo90@hotmail.com Jonas Nørholm Larsen Studerende 2681 7882 Britta Ohlsen Studerende 3053 0014 Mathias Ottesen Studerende 2945 8540 Natasha Paes Studerende 2860 9947 Nadja Pantawapirom Studerende 6168 6252 Henriette Engel Pedersen Stud.HA(kom) 2680 9349 Nanna Pedersen Studerende 6130 7089 Mia Parsbæj Pedersen Studerende 2830 8350 Line Maria Pedersen Stud.cand.merc. 3070 7761 Charlotte Petersen Studerende 3120 0250 Kathrine Petersen Studerende 2986 6468 Christian Schou Petersen Stud.hum.bas. 2211 3247 Mette Pieper Stud.cand.merc.EMF 4084 2863

Brian Ravn Dalsgaard Kommunikationsrådgiver 2791 2442

Anders Sørensen Studerende 6066 2333

Katrine Raahauge Nygaard 2553 6305

Katja Trolle Taksholt Stud.merc.(kom). k_taksholt@hotmail.com

Gitte Sallov Studerende 2844 4828

Maria Teglkamp Studerende 3049 6151

Benedikte Schaltz Studerende benediktemls@gmail.com

Anders Therkildsen Studerende 2067 0705

Ida Gaunø Scheel-Bech Stud.HA(kom) 2859 5602

Kathrine Kirkeby Thomsen Studerende 6066 1042

Kasper Schnack Studerende 2149 9409

Mathilde Torp Carlsen Studerende 3145 4858

Mette Seerup Studerende 2868 3374

Marie Torp Dandanel Stud.HA(kom) 4060 8900

Rikke Siig Studerende rikke_jeppesen37@hotmail.com

Ditte Vestergaard Studerende 2712 0578

Cæcilie Morsø Sime Stud.ling.merc. 2890 1302

Anne-Sofie Vind-Hansen Studerende 2868 6664

Peter Simonsen Studerende 6092 2054

Mie Vinter Pej Studerende 2714 0989

Kristina Margrethe Simonsen MA Brand Development 2722 2924

Louise Voigt Studerende 2681 2290

Lise Sinius-Clausen Studerende 2538 7914

Signe Vollbeer Studerende 3035 0967

Line Balslev Skogstad Stud.HA(kom) 2860 6351

Pernille Warmberg Broch Studerende 2889 6705

Maria Skriver Studerende 2280 0533

Ida Weigel Studerende 2623 6849

Mai Smidt Studerende 3169 3443

Karen Øksnebjerg Studerende 6127 3972

Christina Solberg Studerende solberg.christina@gmail.com Tine Sonne Cand.merc.int. 2927 6869 Signe Soon Bøjlesen Stud.it. 6067 9745

33


GUIDE TIL BRANCHEN

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri

EXECUTIVE EXECUTIVEMASTER MASTERI CORPORATE I CORPORATECOMMUNICATION COMMUNICATION Informationsmøder: Aarhus 29. august ogog Kbh. august Informationsmøder: Aarhus 29. august Kbh.30. 30. august Besøg www.executive-corp-com.au.dk Besøg www.executive-corp-com.au.dk

Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

Corporate Communication Public Af fair s +45 33 93 97 97 | www.aspekta.dk

telefon 70 22 09 10 boje-mobeck.dk

www.burson-marsteller.dk - Telefon: +45 3332 7878

WEB DESIGN KOMMUNIKATION

on-marsteller-tryk.indd 1

10/2/12 10:01 AM

Videoviden der nytter

Web, erhverv og professionelt - Læs Monitor

Fagmagasinet om professionel kommunikation med billede, lyd og lys.

www.bysted.dk

monitor.dk

MAKSIMER DIN DIGITALE PR.

Primetim TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE.

Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

Vi boltrer os på tværs af medier.

34

Fantasien flyver. Resten er der 100 % styr på!

enteneller.dk

Kommunikatøren l December 2012


:: :: :: :: :: ::

Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

SERIOUSLY ENGAGING

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1

22-01-2009 11:5

P U B L I C R E L AT I O N S & R E P U TAT I O N M A N A G E M E N T

Strandvejen 100 . DK-2900 Hellerup . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk A Weber Shandwick Affiliate Company

utCom_miniannonce.indd 1

12/10/11 11.09

Powerpointdesign når ord ikke er nok

Vi har gjort det for andre

VISUEL KOMMUNIKATION & WEBDESIGN

www.powerpointdesign.dk

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtion www.stagis.dk Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

me label.indd 1

17/06/09 15:24:00

SUBSTANS

KOMMUNIKATION & ANALYSE

www.substanskommunikation.com

www.radiuskommunikation.dk Tjeksproget.dk_tryk.indd

Kommunikatøren l December 2012

SERIOUSLY

1

08-10-2009, 15:41

35


Alt henvendelse: Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

VED DU, OM JERES OMDØMME PÅVIRKES AF JERES MEDIEOMTALE? Stakeholderanalyse VIGTIGE INTERESSENTER

Journalist Audit JOURNALISTER

Omdømmeanalyse BEFOLKNINGEN

Fokusgrupper

RELEVANTE MÅLGRUPPER

Agenda Analyse SAG - DEBAT - AGENDA

Målgruppeanalyse MEDIERNES LÆSERE

Kvalitativ Medieanalyse EFFEKTIV DOKUMENTATION

Kvantitativ Medieanalyse KUNDEN - KONKURRENTER - PRODUKTER

AnalyseLight DIN MEDIEOMTALE

Med Infomedias analyser får du overblik og indsigt i et mere og mere differentieret mediebillede.

T: 3347 1450

info@infomedia.dk

www.infomedia.dk

Kommunikatøren nr. 6 2012  

Global kommunikation Grænserne bliver rykket og flydende, nyheder og information ophæver landegrænser, og nye ideer og kommunikationsplatfor...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you