Issuu on Google+

kommunikatøren 5

I

Oktober

|

2007

temA: sociAle medier • Samtalerne opstår på nettet • Partierne halter bagud • De bedste eksempler

portræt: børge mANNov, stifter Af dANmArks største kommuNikAtioNsbureAu

Nettet fiNder dit sANde ANsigt

Niels mølbjerg luNd pederseN

Forstå de digitale samtaler og slip dem fri


Leder | Blog og blålys

Af Ole Schmidt Pedersen, formand for Dansk Kommunikationsforening

Nogle få udenlandske blogs har nu besøgstal, der kan tælles i op til halve millioner om dagen, men som hovedregel lever de fleste blogs en skyggetilværelse.



blog og blå Anders Fogh Rasmussen gør det, Lars Kolind gør det, Lisbeth Knudsen gør det. Blogger Og hvad får de så ud af det? Sidder de bare og blogger ud i den blå luft? Svaret er, at det gør de næppe, men en beskeden antydning af effekten fik vi måske i slutningen af september, da Dansk Kommunikationsforening og Institut for Konjunktur Analyse (IFKA) offentliggjorde resultaterne af Medieregnskabet 2007. Her kom det frem, at journalisterne på de toneangivende danske medier ikke tillægger blogs nogen betydning i deres daglige journalistiske arbejde. Der findes formentlig over 10.000 aktive blogs i Danmark, og globalt er tallet et sted mellem 75 og 100 millioner. Bloggen blev født helt tilbage i 1999, men fik først for alvorlig sit gennembrud sidste år. Nogle få udenlandske blogs har nu besøgstal, der kan tælles i op til halve millioner om dagen, men som hovedregel lever de fleste blogs en skyggetilværelse, og i en tid hvor den personlige iscenesættelse for mange er et højere mål end fornuftig formidling, er bloggen blevet svaret og løsningen. Det er derfor også en naturlig udvikling, at blogmediet også bliver et samlingspunkt for amatører, som leverer en lind strøm af ligegyldige synspunkter. Det vil imidlertid være en alvorlig fejl at sætte udløbsdato på bloggens holdbarhed. Det er snarere klogere at konstatere, at bloggen er et ungt medie, som endnu ikke har fundet sin form, og at den er kommet for at blive. Men for den professionelle kommunikatør bør resultatet fra IFKA give anledning til mere analytiske overvejelser. Hvad er det fx min organisation eller virksomhed vil opnå ved at blogge? Står udbyttet mål med anstrengelserne? Er kunderne eller interessenterne interesserede i at tage dialogen. Hvordan får vi fat i de væsentligste interessenter? Et seriøst grundlag for at besvare de spørgsmål får vi først for alvor, når vi får egentlige forskningsresultater om blogmediets effekt og betydning. Det er en opfordring til de højere læreranstalter, som hermed er givet videre. n

Kommunikatøren | Oktober 007


Kolofon | Indhold

Kommunikatøren | 5 Oktober 2007

4

temA Sociale medier Nye digitale platforme og open-source-kommunikation på nettet. De sociale medier ændrer også vores fællesskab, netværk og sociale liv med hinanden

5

Er de politiske partier i trit med vælgere og medlemmer? Partierne har i overraskende grad negligeret den nye politiske aktivisme på nettet

8

Forstå de digitale samtaler - og slip dem fri Samtalerne opstår på nettet. Det kræver mod og forandringsparathed at slippe medarbejdere, kunder og andre fri i de sociale medier. Men der er ingen vej udenom

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Lisbeth Eckhardt-Hansen (ansv.) Direktoratet for FødevareErhverv Gitte Holmstrup (red.) Dansk Kommunikationsforening Kristian Eiberg RelationsPeople A/S Pernille Hermann Post Danmark Merete Wagner Hoffmann Nomeco A/S Lotte Holm IT- og Telestyrelsen Finn Serup Jensen Bottomline Communications Jon Keilberg In Sparkk Peter Mose Ingeniørforeningen i Danmark Laura Gade-Rasmussen UngKom Per Rystrøm Operate A/S Kresten Schultz Jørgensen Lead Agency Esben Ørberg Dansk Journalistforbund Kontakt redaktionen Telefon: 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk

10

Eksperternes valg 12 eksperter udpeger de mest interessante eksempler på sociale medier

12

Virtuel og brugerdreven forretningsstrategi I årevis har IBM gjort brug af sociale medier for at øge sin viden, udvikle sine produkter og for at skabe nye strategier og mål - i tæt samarbejde med kunderne

15

Ny åbenhed i offentlige myndigheder Patent- og Varemærkestyrelsen bruger weblogs, wikis og andre sociale medier til at komme i dialog med sin omverden

16

Wiki wiki Med 8.2 millioner artikler på 253 sprog er Wikipedia på top ti over de mest besøgte sites i verden

Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer Medio december Deadline for artikler 15. november Annoncer og labels Sekretariatet Sonja Sukstorff Telefon: 3393 9098 Fax: 3393 9068 dansk@kommunikationsforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, sekretariatschef Gitte Holmstrup, projektleder Merete Kabel, projektmedarbejder Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098 Fax: 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk Forside Niels Mølbjerg Lund Pedersen, ekstern lektor på IT-Universitetet og rådgiver for Social Square Forsidefoto Ole Mik Layout og produktion KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.000 ISSN 1399-6878

17

Wiki i organisationer Med interne wikier slipper virksomhederne kontrollen og lader brugerne komme til. Top-down intranettet erstattes af en bottom-up wiki

18

portræt Vent med drømmen om selvstændighed Børge Mannov stiftede Danmarks største kommunikationsbureau

20

værktøj Årsrapporten uden fremtid Årsrapportens målgruppe er snart væk. I dag bruges andre medier til at bedømme virksomheden

22

Face Recognition: Nettet finder dit sande ansigt Hvordan håndterer vi det ansvar, at vi med få klik kan grave billeder frem på gud og hvermand?

27

bogANmeldelse Grundigt på tværs af medierne Tilfredsstillende forventninger

28

medlemmer i Nye job

29

Nye medlemmer

30

guide til brANcheN

Kommunikatøren | Oktober 007

4

5

Før internettet var årsrapporten en af få muligheder for, at virksomheden kunne præsentere sig over for stakeholderne. Jan Sturm, kommunikationskonsulent, cand.comm.

> 20

8




Tema | Sociale medier

Webservices bloggiNg Social Software Mashup Web 2.0 Wikis Beta Åbne APIs Folksonomy rss feeds Ajax The Long Tail podcAstiNg Remix Wikinomics sociAl tAggiNg XML Brugerdreven Syndikering Netværk kollektiv iNtelligeNs Vodcast tagcloud opeN source Blogroll peer-to-peer Netværk Permalink Trackback

Nye digitAle plAtforme og opeN-source-kommuNikAtioN på Nettet

De seneste år har fremvæksten af en række sociale medier haft stor betydning for virksomheders kommunikation på nettet. Mange virksomheder har fået øjnene op for, at det ikke længere er tilstrækkeligt at informere og reklamere på virksomhedens hjemmesider, hvis man vil i dialog med forbrugerne. Forbrugerne vil engageres og have indflydelse på virksomhedernes ydelser eller produkter. På den baggrund har en del virksomheder åbnet døren op for den virtuelle verden, hvad enten det drejer sig om aktiviteter i forbindelse med sociale netværkstjenester, åbne chatfora, wikis, nye digitale communities eller medarbejderblogging Gevinsterne for virksomhederne ved brug af sociale medier er mange, men det er vigtigt at gøre sig klart, hvad man vil have ud af det, og hvad man skal bruge det til i forhold til virksomhedens forretningsstrategi. Er det for at skabe opmærksomhed og gøre reklame for sig selv, at virksomheden fx. engagerer sine medarbejdere i Second Life? Eller er det for at tjene penge? Er virksomheden parat til at åbne sig for omverdenen og lade medarbejderne blogge og dele deres viden med forbrugerne? De sociale medier og de brugerdrevne teknologier ændrer ikke alene måden at kommunikere på som virksomhed, som organisation, som parti eller som privatperson. De ændrer også vores fællesskab, netværk og sociale liv med hinanden. I dette nummer af Kommunikatøren sætter vi fokus på, hvilke muligheder og udfordringer virksomhederne står overfor i den virtuelle verden. Vi ser på, hvorfor så få offentlige myndigheder benytter sig af weblogs og sociale netværkstjenester, og på fænomenet wikis og dets værdiskabelse for organisationers vidensdeling. Derudover har vi bedt et ekspertpanel om at vælge de 12 mest interessante eksempler på sociale medier. Vi tager samtidig temperaturen på partiernes brug af sociale medier og deres kommunikation med både medlemmer og vælgere. Vi håber, at dette temanummer kan inspirere til at udforske de forskellige sociale medier og dets betydning for nye kommunikations- og netværksformer på nettet. God læselyst og god fornøjelse i den sociale verden på nettet! Jon Kiellberg, cand.scient.adm. og journalist



Kommunikatøren | Oktober 007


Tema | Er de politiske partier i trit med vælgere og medlemmer

er de politiske pArtier i trit med vælgere og medlemmer? Dansk politik er i opbrud for tiden – ikke mindst på grund af dannelsen af Ny Alliance og den politiske kamp om midten. Men der er også ved at ske et opbrud i måden, vi tænker politik på – som vælgere, som medlemmer eller som borgere. Partierne er opmærksomme på udfordringerne, men har endnu ikke formået at skabe nye platforme for deltagelse. Af kommunikationsrådgiver Morten Gade, Bysted A/S og cand.scient.adm. og journalist Jon Kiellberg

Angela Merkel og Nikolas Sarkozy er aktive bloggere, David Cameron har sit helt eget community, mens Barack Obama og Hillary Clinton vil være de første til at føre valgkamps-dueller på Myspace. Men herhjemme er det kun få partier, der benytter de samme digitale platforme og sociale medier – også kaldet web 2.0. SF er på vej derhen, og Radikale lancerede ved redaktionens slutning deres nye initiativ Radikale.net. Noget kunne ellers tyde på, at partierne kunne drage fordel af nye digitale medier for at hverve nye medlemmer og skabe nye fællesskaber for de nuværende medlemmer. Kun fem procent af befolkningen er medlem af et parti, og de fleste etablerede partier har oplevet et stærkt vigende medlemstal de sidste 10 år

Kommunikatøren | Oktober 007

Det digitale forsamlingshus Medlemmerne af et parti stiller sig således ikke længere tilfredse med kun at betale kontingent og spise marmorkage til det årlige lands- eller sommermøde, eller til at kommunikationen mellem borger og politiker begrænser sig til et partimøde i den lokale partiforening eller uddelingen af balloner på et torv i provinsen. Danskerne gør i stadig stigende grad brug af sociale medier som blogging, MySpace, åbne debatfora og brugerdrevne hjemmesider, hvor kommunikation er mere direkte end de traditionelle politiske kanaler. De potentielle medlemmer vælger i højere grad nye former for fællesskaber via sociale medier og interesseorganisationer, hvor der er højere til loftet, og vejen til indflydelse ofte er kortere. Men partierne har i overraskende grad negligeret denne nye politiske aktivisme på nettet og har dermed ikke udnyttet potentialet for at hverve og engagere nye medlemmer og vælgere. En rundspørge vi har lavet for Kommu-

nikatøren viser imidlertid, at flere partier nu er på vej med nye initiativer: - Ved sidste valgkamp var det småt med bloggere og vælgere, der søgte viden om partierne. Men der er sket meget siden, og til det næste folketingsvalg vil vi se en række medlemmer og vælgere søge viden og skrive om politik på internettet, fortæller Carl Christian Ebbensen, organisatorisk næstformand i Dansk Folkeparti. Også Socialdemokraterne vil i fremtiden prioritere nye sociale medier højere: - Vi har oprettet brugerdrevne hjemmesider, som er eksklusivt til medlemmerne, hvor der er en del debat, og hvor folk kan ytre sig og blande sig i de forskellige politiske spørgsmål. Vi har dog flere nye ting i støbeskeen, der indbefatter flere brugerdrevne projekter og inddragelse af sociale medier, forklarer kampagneleder Lars Midtiby. Spørgsmålet er imidlertid, hvor oprigtigt de nye initiativer er ment. Ønsker politikerne rent faktisk medlemmernes medindflydelse?



>


Tema | Er de politiske partier i trit med vælgere og medlemmer

Partierne har i overraskende grad negligeret den nye politiske aktivisme på nettet.

Medborgerskab og indflydelse? En af sommerens store historier handlede om, at Ny Alliances politikere ville inddrage medlemmerne i formuleringen af deres nye politik. Et initiativ, der - måske også på grund af en klodset lancering – blev mødt med en negativ rygmarvsreaktion fra de fleste politikere og kommentatorer. Selv blandt de mest positive partier er der imidlertid skepsis over for Ny Alliances initiativ: - Det er godt at styrke medborgerskabet og give medlemmerne indflydelse, siger pressemedarbejder Henrik Kastoft fra SF. Men det er meget vigtigt, at man spørger til meget konkrete ting. Det kan hurtigt blive en narresut for medlemmerne, at det udlægges, som om de får stor og reel indflydelse på politikken. - Vi har en lidt mere fast forankret politik end Ny Alliance, så vi behøver ikke at sende spørgsmål ud til medlemmerne om så store emner, mener politisk sekretær Thomas Bugge fra Enhedslisten. Jeg foreslog, at Frank Aaen skulle melde sig ind i Ny Alliance, så han kunne byde ind med forslag til deres politik. Men det var han nu ikke helt med på.



10 grunde til at arbejde med sociale medier for de danske partier 1.

Giv medlemmerne medindflydelse og ligeværd

2.

Lad medlemmerne lufte frustrationer over konkrete problemer – og hjælp dem med at hæve abstraktionsniveauet til politiske programmer

3.

Skab direkte kommunikation mellem politikere og medlemmer – uden det skal medieres af aviser eller tv

4.

Skab et større tilhørsforhold til det enkelte parti

5.

Genopfind den politiske aktivist på internettet, som man kender det fra USA

6.

Skab en politisk kultur hos medlemmerne, der får mulighed for at møde hinanden på tværs af geografiske skel

7.

Sikre medlemmernes opbakning inden større politiske udmeldinger

8.

Synliggør, at partiet er i bedre tråd med medlemmerne og de potentielle vælgere end de øvrige partier

9.

Inddrag partimedlemmer med ekspertise (eller praksisekspertise) i formuleringen af konkrete politikker for at sikre sammenhæng med dagligdagen

10. Skab succesfulde events ved for eksempel at lade medlemmerne arrangere politiske debatmøder med emner, de brænder for – og stil op, hvis de kan skaffe nok deltagere (Anders Fogh taler i Bogense, hvis I kan garantere 500 gæster).

Kommunikatøren | Oktober 007


Tema | Er de politiske partier i trit med vælgere og medlemmer

Partierne ud af Elfenbenstårnet Sociale medier giver ellers mulighed for at engagere medlemmerne ved at give dem indflydelse og oplevelsen af indflydelse, når Hr. Nielsen debatterer på lige fod med fx Helle Thorning-Schmidt eller Naser Khader. Partierne kan også løse en uhyre vigtig demokratisk opgave – ved at tage vælgernes holdninger alvorlige – og ikke blot lade dem agere passive tilskuere eller stemmekvæg. Og endelig er der måske mulighed for at udvikle en bedre politik, når eksperter og praksiseksperter blandt medlemmerne kan

give deres besyv med. Der er således sket en bevægelse, hvor politisk aktive borgere og vælgere ændrer sig fra at være menige partimedlemmer til at blive politiske forbrugere og til at blive borgere, der fungerer som politiske producenter med mulighed for at oploade og dele deres politiske anskuelser og synspunkter med andre på nettet. Dansk partikultur i forandring. Hvis partierne i fremtiden stadig skal kunne appellere til en bred kreds af engagerede politiske vælgere og fastholde og tiltrække nye medlemmer, så kræver det først og

fremmest, at partierne begynder at tænke i kommunikation med medlemmerne – og ikke kun til medlemmerne. Formår partierne at inddrage både vælgere og medlemmer i politikdannelse og skabe en større dialog, er der meget at hente i de nye politiske strømninger og meninger om deres førte politik. Tager partierne derimod ikke bestik af de nye fællesskabs- og deltagerformer hos vælgere og medlemmer, vil der være et endnu større skel mellem politikere og borgere, end vi ser det i dag. n

Udvikling hos visse grupper af politiske aktive borgere Menigt partimedlem

Den politiske forbruger

Politisk producent

Partiernes brug af sociale medier Video (Youtube mv.)

A. B. C. F. K. O. V. Y Ø.

Socialdemokraterne Radikale Konservative SF Kristendemokraterne Dansk Folkeparti Venstre Ny Alliance Enhedslisten

n n n

Åbne debatfora

Interne blogs, debatfora for medlemmer mv.

Podcast

Myspace mv.

n n -

n n n n n n

n n -

n -

Undersøgelsen er dels foretaget ved at undersøge de forskellige partiers hjemmeside og dels ved at lave en rundspørge til de fleste af partierne.

ll Udenlandske eksempler på sociale medier i politik www.webcameron.org.uk David Cameron (UK) www.hillaryclinton.com/ Hillary Clinton (US) www.barackobama.com Barack Obama (US) www.angela.merkel.de Angela Merkel (D)

Kommunikatøren | Oktober 007

7


Foto: Ole Mik

Tema | Forstå de digitale samtaler - og slip dem fri

forstå de digitAle sAmtAler – og slip dem fri Af Niels Mølbjerg Lund Pedersen, ekstern lektor på IT-Universitetet og rådgiver for Social Square

Samtalerne opstår på nettet, hvad enten virksomhederne vil det eller ej. Det kræver mod og forandringsparathed at slippe medarbejdere, kunder og andre fri i de sociale medier. Men der er ingen vej udenom



Da alle virksomheder i 90erne fik hjemmesider og intranet, bar de præg af konventionel envejs-kommunikation. Man så en effektiv publiceringskanal, der kunne gøre kataloger, kundeinformation og personaleblade let tilgængelige. Denne envejs-kommunikation er ikke længere eneherskende. Brugerne har for alvor taget internettet til sig, og de nøjes ikke med at læse passivt. De skriver, de debatterer, de deler. De lægger videoer, billeder og egne radioudsendelser ud på deres hjemmesider. Det betyder nye vilkår, hvis man vil i kontakt med

internetbrugere, hvad enten det er medarbejdere, kunder eller andre interessenter. Sociale internetmedier kan bruges både eksternt og internt i virksomheder. Men hvad de kan bruges til handler ikke så meget om de sociale medier selv. Eller om virksomhederne. Det handler mest om de personer, der bruger dem, og ikke mindst om hvordan de bruger dem. Derfor skal jeg ikke her sniksnakke så meget om, hvordan virksomheder kan bruge sociale medier. I stedet vil jeg forsøge at lade to eksempler tale de sociale mediers sag.

Kommunikatøren | Oktober 007


Tema | Forstå de digitale samtaler - og slip dem fri

Microsoft: Luk verden ind i cockpittet. I 2004 begyndte fem udviklere i Microsoft at publicere små amatørvideo-interview med andre udviklere i Microsoft. Fuldt tilgængeligt for hele verden og oven i købet i et videoblog-format, som tillod, at hvem som helst kunne skrive kommentarer til hvert enkelt videoindlæg. Der blev råbt vagt i PR-geværet hos Microsoft: Hvorfor i alverden skulle man lægge navn til den slags amatørkommunikation? Havde man ikke et professionelt, internationalt brand at passe på? Heldigvis var der kræfter højt nok oppe i hierarkiet, som gav projektet en chance. Og i dag lever videobloggen Channel 9 i bedste velgående med masser af besøgende og med videoer, der har været set over 200.000 gange. Det er blevet et socialt rum for dialog med de eksterne udviklere, som ellers var begyndt at miste fornemmelsen for, hvad der foregik bag murene i Microsoft-imperiet. Ud over Channel 9 har tusinder af Microsoft-bloggere de seneste år skabt et mere menneskeligt billede af Microsoft. Det handler ikke om, at Microsoft har startet nogle sociale medier. Det handler om menneskene bag, og om at Microsoft ikke har stoppet disse medarbejdere fra at indgå i kritiske og konstruktive dialoger både på Microsofts egne sites og i resten af blogosfæren. Navnet Channel 9 er taget fra et amerikansk flyselskab, hvor man som passager kan følge med i piloternes samtaler fra cockpittet under flyvningen. Noget, der med succes har gjort folk med flyskræk mindre bange for at flyve. På samme måde har Microsoft gjort det muligt for folk at se, hvor udviklingen styrer hen. Det har gjort både eksterne udviklere og kunder lidt mere trygge ved at flyve med Air Microsoft. Bankdata: 450 søgbare hoveder I den danske it-virksomhed BankData har Enterprise Arkitekt Mogens Bramm været med til at starte en intern wiki. Han forklarer, at det kneb med den it-faglige videndeling, fordi

Kommunikatøren | Oktober 007

tingene blev væk i envejs-kommunikation med e-mail og Lotus Notes. Det har wikien rodet bod på: - Folk har generelt været meget begejstrede for at dele ud af deres viden. Det bedste er, at 450 ansattes hoveder nu er blevet søgbare for viden. De har i BankData undgået et redaktionelt ejerskab på wikien. Selvfølgelig har nogen skullet skubbe på fra start, men derudover har det været vigtigt, at folk føler et fælles ejerskab og ansvar. Alle kan frit ændre tema på forsiden og starte nye emner op, som de finder det relevant. Og Bramm fortæller, at det er imponerende, hvor lidt kontrol, der har været brug for, og hvor let medarbejderne har taget wikien til sig: - Mange af de yngre kender formatet fra Wikipedia og andre wikier, så de kom hurtigt i gang og var gode til at hjælpe de ældre medarbejdere, der fandt det hele mere nyt og forvirrende. På den måde har wikien nærmest solgt sig selv. Det er vigtigt for BankDatas wiki-succes, at der var nogle ildsjæle og noget indhold at starte ud med. Og alle er blevet godt introduceret til hele ideen med en wiki. Det allervigtigste er dog, at medarbejderne har taget wikien til sig. De har gjort den til deres fælleseje og dermed til en helt uundværlig videnressource, som ingenting ville være uden deres deltagelse. Digitale samtaler Sociale medier kan forbedre kommunikationen i virksomheder - globalt og eksternt såvel som lokalt og internt. Men det sker ikke ved bare at starte en videoblog eller en intern wiki. Det sker ved at give plads til, at medarbejderne engagerer sig i digitale samtaler om de ting, de brænder for i forhold til virksomheden. Og det kan ske, fordi samtalerne opstår på nettet, hvad enten virksomhederne vil det eller ej. Det kræver mod og forandringsparathed at slippe medarbejdere, kunder og andre fri i de sociale medier. Men der er ingen vej udenom. De digitale samtaler kører, og man gør som virksomhed klogt i at hjælpe medarbejdere til at finde dem, forstå dem, deltage i dem og lære af dem. n

Sociale internetmedier kan bruges både eksternt

og internt i virksomheder.

Men hvad de kan bruges til handler ikke så meget om de sociale medier selv. Eller om virksomhederne. Det handler mest om de personer, der bruger dem – og ikke mindst hvordan de bruger dem.

ll Links Channel : http://channel.msdn.com/ Wired-artikel om Channel  og Microsofts åbenhed: http://www.wired.com/wired/ archive/1.0/wired0_microsoft.html Blogindlæg om BankDatas wiki: http://socialsquare.dk/007/0// intern-wiki-i-bankdata/




Tema | Eksperternes valg

eksperterNes vAlg Kommunikatøren har bedt 12 eksperter vælge de mest interessante eksempler på sociale medier. God læselyst – vi mødes på nettet

www.arto.dk Ud fra et medie- og medieforskerperspektiv må jeg nævne arto.dk, som ikke alene suverænt er Danmarks største sociale medie, men også det site hvor danskerne bruger længst tid. Hver måned bruger danske unge, hvad der svarer til små 500 år på at være virtuelt sammen i chatrum, gæstebøger og på billedsider. Arto har simpelthen betydning for danske unges hverdag. Carsten Andreasen er medieforsker i Danmarks Radio. Arto er en interessant afspejling af ungdommen i dag. Her dyrker de 12-18-årige hverdagen, og deres offline liv smelter sammen med kommunikationen i det virtuelle rum. Via bekræftende beskeder opretholder de unge deres eksisterende venskaber, og ved hjælp af det sociale netværk konstruerer de løbende deres identitet. Brugerne omdefinerer konstant brugen af de forskellige funktioner for at tilpasse sitet deres egne behov. Malene Charlotte Larsen er Ph.D.studerende på Aalborg Universitet.

10

del.icio.us -samler dine bookmarks online. Del.icio.us gør én ting godt, hurtigt og simpelt, med stor output for brugerne. Mere infrastruktur og mindre medie - det er fremtiden. Det sociale er meget diskret, men super virksomt. Og så er brugernes ’tags’ med til at lave nye veje ind i internettets rodekasse, det er da vigtigt! Martin Sønderlev Christensen er digital rådgiver i Advice Digital A/S. Man kan lære meget af del.icio. us. På kort sigt bliver det lidt nemmere at få adgang til dine bookmarks. Og helt uden at gøre noget for det er du snart efter med i et verdensomspændende socialt samarbejde: En kategorisering af internettet. Det hele er næsten lettere end de gammeldags bookmarks, du lavede før. Morten Gade er kommunikationsrådgiver i Bysted A/S og ekstern lektor på IT-Universitetet.

www.flickr.com Flickr rummer mange indgange til de samme data, hvilket gør det lettere at finde informationer på tværs af sprog, lande, licenser, temaer og fotoudstyr. Flickr er ikke alene den primære centrale kilde for fotos, men giver også tilsvarende mange udgange til struktureret eksportering til videre brug. Peter Brodersen er selvstændig programmør og skaberen af Findvej.dk. En kliche lyder, at et billede siger mere end 1000 ord. Selvom det ikke altid er sandt, er det nemmere at tage et billede og trykke ‘send to Flickr’ end at skrive 1000 ord. Fotoblogging er en nem og intuitiv måde at kommunikere med sine venner og familie på, som egner sig godt til en visuel mobil kultur. Søren Mørk er Ph.D.-studerende på IT-Universitetet i København.

Kommunikatøren | Oktober 007


Tema | Eksperternes valg

www.globalvoicesonline.com Global Voices Online er en nyhedsblog skrevet af bloggere fra den tredje verden, hvor sitet fokuserer på, hvad bloggerne diskuterer i de forskellige lande. De diskuterer, deler videoer og udgiver podcasts på tværs af landegrænser og giver os et andet billede af verden end de vestlige medier. Kim Elmose er blogredaktør på Politiken.dk.

www.ning.com Jeg anvender en række sociale medier til at dele viden med fagfæller. Jeg synes, der er mest perspektiv i Ning, der faciliterer mindre sociale netværk. På Ning kan du i en gruppe dele viden, blogge, debattere, oprette nyhedsfeeds og profiler, samt dele kalender, videoer, lydfiler og meget mere.. Lars Sandstrøm er kommunikationsrådgiver i Bysted A/S.

Kommunikatøren | Oktober 007

www.last.fm Jeg er inkarneret musikelsker, men som familiefar til 3 har jeg ganske enkelt ikke tid til at hænge ud i undergrunds pladeshops i timevis som i mine 20’ere. Last.FM er min redning! Nu kan jeg blive inspireret af ligesindede og følge med i nye musikstrømninger hjemmefra. Bo Drejer er Evangelism Manager hos Microsoft Danmark

www.wikipedia.org Wikipedia er for mig essensen af et vellykket socialt medie. Med radikal åbenhed, fælles ejerskab og frivillig arbejdskraft har man skabt noget fundamentalt anderledes end ‘traditionelle’ encyklopædier. Noget, der kommer tættere på grundideen om en encyklopædi som et uendeligt, dynamisk og fælles netværk af viden. Og vigtigst en helt uvurderlig ressource for mange flere over hele verden, end der nogensinde har bladret i Britannica. Niels Mølbjerg Lund Pedersen er tilknyttet Social Square og ekstern lektor på IT-Universitetet.

demo.openlibrary.org Med det løfterige projekt Open Library – endnu i demo – kan en vision blive sand, der daterer tilbage til fremkomsten af trykkekunsten: Et katalog over alle verdens bøger. Men hvor Leibniz’ Semestria skulle styres af de få, er dette katalog en wiki, som alle kan bidrage til. Astrid Illum, der skriver speciale om Wikipedia, læser filosofi og kommunikation på RUC og arbejder for Operate A/S.

www.ideoffensiv.dk Skanderborg Kommune viser med Idéoffensiv.dk, at brugerdrevet innovation på nettet er mulig. Der er mere end 600 gode ideer fra kommunens borgere på siden og 200 samtaler i gang. Kommunens medarbejdere er synlige, udviklingsstrategien bliver til i en åben proces, og dialogen klæder folkestyret. Trine-Maria Kristensen er direktør i Social Square, og har udviklet Ideoffensiv.dk.

11


Tema | Virtuel og brugerdreven forretningsstrategi

HOS IBM er brugen af sociale medier, NETVæRKSTjENESTER og engagement i virtuelle verdener langt fra et NYT FæNOMEN. I årevis har IBM gjort brug af SOCIALE MEDIER for at øge sin viden, udvikle sine produkter og for at skabe NYE STRATEGIER og mål – i tæt samarbejde med KUNDERNE. Kommunikatøren har spurgt kommunikationsmedarbejder Birgitte Mouritzen fra IBM Danmark om, hvilke MULIGHEDER og udfordringer virksomhederne står over for med nye SOCIALE PLATFORME og virtuelle netværk

virtuel forretNiNgsstrAtegi

Af Jon Kiellberg, cand.scient.adm. og journalist

Det giver god respons, at man som stor virksomhed åbner sig for omverdenen

og inddrager kunderne i et tættere samarbejde.

1

Hvilke former for sociale medier og netværkstjenester benytter I jer af i IBM? Vi startede helt tilbage i 2001 med et projekt, vi kaldte World Jam, som var en on-line multimediebrainstorming session internt med 50.000 medarbejderne, hvor vi diskuterede IBMs fremtid og fandt frem til de værdier, som vi har i dag. I 2003 lavede vi blogging guidelines, der blev skabt via en wiki, hvor medarbejderne kunne komme med deres input. Brugen af nye sociale medier er jo ikke noget, som IBM har startet op, for mange medarbejdere bloggede i forvejen, brugte wikis, podcasting eller andre sociale medier. Så det er startet igennem medarbejdernes eget engagement, hvor IBM så udbyder flere og flere platforme, som medarbejderne kan bruge, således at vi får optimeret brugen af de sociale medier. Så I bruger både de sociale medier internt og eksternt til videndeling? I høj grad. Wikis er noget af det mest benyttede hos IBM. Vi benytter os

også af podcasting, rss og social tagging, som vi bruger både internt via vores intranet og eksternt med vores kunder. Derudover er vi engagerede i virtuelle verdener, herunder Second Life, hvor IBM Danmark har et samarbejde med ComputerWorld og InnovationLab. Nu taler man meget om, at Second Lifes popularitet er dalende i forhold til mængden af brugere, og mange virksomheder har valgt at tage stikket ud i denne virtuelle verden, så spørgsmålet er, om det overhovedet kan betale sig at være i Second Life? Det vil tiden vise. IBM ser en hel del muligheder i Virtuel Worlds, om det så lige er i Second Life eller en anden virtuel verden, det får vi se. Men der er ingen tvivl om, at vi kan bruge de virtuelle verdener på lang sigt. Kan I mærke, at omverdenen har ændret sit syn på IBM, efter at I er begyndt at benytte jer af sociale medier? Der er ingen tvivl om, at det giver god respons, at man som stor

Kommunikatøren | Oktober 007


Tema | Virtuel og brugerdreven forretningsstrategi

virksomhed åbner sig for omverdenen og inddrager kunderne i et tættere samarbejde. Vores kunder har bl.a. været meget glade for, at vi har spurgt dem til råds i forhold til input og gode ideer i fx Second Life. I bund og grund handler det om at bruge alle de tilgængelige ressourcer, som findes hos både medarbejderne og kunderne, og den form for videndeling og samarbejde er sociale medier med til at åbne op for. Hvilke udfordringer står man over for som virksomhed, hvis man vil benytte sig af sociale medier? Udfordringen er først og fremmest, at man skal gøre op med sig selv, hvad man vil med sociale medier, og om man som virksomhed egner sig til at bruge disse værktøjer. Det afhænger meget af, hvilken branche man er i og typen af organisation. Det egner sig fantastisk godt for IBM, netop fordi vi er en global netværksorganisation. Men det er en udfordring, for man skal være klar over, at når der er tale om sociale medier, så er det brugerne,

der definerer, hvilke sociale platforme, de vil gøre brug af. Sociale medier er i høj grad videndelings- og samarbejdsværktøjer, og det handler om som virksomhed gennem sociale medier og netværk at finde ud af, at der findes rigtig mange ressourcer rundt omkring i verden, der kan være med til at styrke forretningen Brugen af sociale medier muliggør også en meget mere fleksibel arbejdsplads samtidig med, at det også gør det meget mere interessant at være i en virksomhed, der benytter sig af nye sociale netværksplatforme. På sigt kan det også være med til at tiltrække nye engagerede medarbejdere, når en virksomhed gøre brug af forskellige former for sociale medier. For IBM er det helt essentielt at benytte sig af nye digitale platforme og virtuelle verdener, da en af kerneværdierne hos IBM er, at vi skal være innovative. Og hvis vi skal kunne tilbyde kunderne innovative løsninger, så skal vi selv havde taget medicinen. n

IBMs sociale medier • Blogging - BlogCentral, hvor medarbejdere kan oprette blogs, læse interne blogs etc. • Innovationsbloggen i samarbejde med Computerworld for at skabe en innovationsdebat i DK (www.innovationsbloggen.dk) • Podcasting - Internt MediaLibrary, hvor alle kan uploade og downloade podcasts • Wikis - WikiCentral, hvor medarbejderne kan oprette wikis og samarbejde om eksisterende wikis • WorldJams - on-line brainstorming sessions med medarbejdere. Sidste år afholdte IBM en ’Innovation Jam’, hvor både medarbejdere og kunder kom med ideer til innovationstemaer • Social tagging - mulighed for at tagge fx intranet-artikler, websites etc. • RSS-feeds, der gør det nemmere for brugerne at følge nyhedsstrømmen

I bund og grund handler det om at bruge alle de tilgængelige ressourcer, som findes hos både medarbejderne og kunderne. Og den form for videndeling er sociale medier med til at åbne op for, mener kommunikationsmedarbejder Birgitte Mouritzen fra IBM Danmark.

Kommunikatøren | Oktober 007

• Virtual worlds - Second Life bruges både internt og eksternt, og IBM eksperimenterer i forskellige virtuelle verdener. Eksternt har IBM Danmark fx et samarbejde med ComputerWorld og InnovationLab i ‘House of Horizon’ i Second Life

1


Tema | Sociale medier

KommUniKatØrernes dag KommUniKationsprisen

07

BRYD ER S N Æ GR

VI SÆTTER FOKUS PÅ PERSONLIGHEDEN OG FAGLIGHEDEN OG KÅRER ÅRETS BEDSTE KOMMUNIKATØRER MØD BLANDT ANDRE Katie King

VI? TØR VI? KAN ER DET HVAD KRÆV EN IG NEM AT TRÆNGE SGANGEN PÅ DIREKTION EJDERNE HOS MEDARB NE? E OG BORGER TIL KUNDERN

Balder Olrik Trine-Maria Kristensen Astrid Gade Nielsen David Trads Morten Gade Henrik Qvortrup Markus Bjørn Kraft Lisbeth Knudsen Poul Smidt

Konference med indlæg, debat og prisoverræKKelser få ny viden og inspiration og styrK dit netværK mandag den 12. november 2007 se program på WWW.KommUniKationsforening.dK

Kommunikatørernes Dag afholdes i samarbejde med dagbladet Børsen

1 Kommunikatørernes Dag er sponseret af

Kommunikationsprisen 2007 er sponseret af InfoMedia

Kommunikatøren | Oktober 007

KLS

GRAFISK HUS


Tema | Ny åbenhed i offentlige myndigheder

Ny åbeNhed i offeNtlige myNdigheder Få offentlige myndigheder benytter sig af weblogs, wikis og andre sociale medier til at komme i dialog med sin omverden. Et af de steder, som har taget nye sociale teknologier i brug, er Patent- og Varemærkestyrelsen. Kommunikatøren har talt med kommunikationsmedarbejder Anders Due

Af Jon Kiellberg, cand.scient.adm. og journalist

Hvilke sociale medier benytter Patent- og Varemærkestyrelsen sig af? Først og fremmest er det vores blog, som har været her i knap to år. Men her på det sidste er vi også begyndt at bruge Flickr, som er en billede-delingsstjeneste. Vi er samtidig begyndt at bruger link-delingstjenesten Del.icio.us, så vores brugere kan se, hvad vi er faldet over af vigtige og interessante links. Og når vi er i gang med følge med i områder inden for patent og varemærker, så er det let at gemme et link, så vores brugere også får glæde af det. Derudover har vi planer om at begynde at redigere artikler om vores fagområder på Wikipedia i den kommende tid. Kan I mærke, at brugerne opfatter jer som mere åbne? Det svært at måle. Jeg har dog indtryk af, at folk har en oplevelse af, at de er tættere på de enkelte medarbejdere i Patent- og Varemærkestyrelsen, selvom de aldrig har mødt dem. Hvis man fx har en patentansøgning liggende hos os, og den bliver behandlet af én af de medarbejdere, der skriver på bloggen, så føler folk sig mere åbne over for at ringe og tale med os.

Kommunikatøren | Oktober 007

Hvad tror du, er årsagen til, at mange offentlige myndigheder ikke benytter sig af sociale medier? Den største barriere for myndighederne er frygten for kommentarer på weblogs og for, at webloggen udvikler sig til noget, man ikke kan styre. Men det er netop hele essensen i weblogs, at det er noget, der ikke kan styres. Man åbner og siger: Velkommen og skriv. Som offentlig myndighed har man ofte det problem, at man fremstår som meget tillukket, meget officiel, og at man samtidig har et tungt og passivt sprog i sin kommunikation med omverdenen. En myndighed kan fremstå som en mur, man ikke kan få hul igennem. Og der kan kommunikationen blødes op af weblogs, hvor det er mennesker af kød og blod, der sidder og skriver på bloggen. Det at have en blog som offentlig myndighed giver nogle åbenlyse fordele: Det er billigt, det er nemt, og det skaber en bedre dialog med brugerne. Vi får en vigtig og indsigtsfuld viden og input fra dem, som har interesse i vores område. n

ll www.dkpto.dk blog: www.dkpto.dk/weblog

1


Tema | Wiki Wiki

Wiki Wiki Wikipedia er på top ti over de mest besøgte sites i verden, og har i skrivende stund 8.2 millioner artikler på 253 sprog

Wikipedia er ikke det lovløse vesten – bag artiklerne findes et netværk af sociale spilleregler.

1

Af Astrid Illum, specialestuderende (kommunikation) på RUC og projektmedarbejder hos Operate A/S

Højst sandsynlig har du været der for nylig eller på en anden hjemmeside, der hentede sine informationer fra Wikipeia. Du er sikkert blevet klogere uden at ane, at stoffet var skrevet af personer nøjagtig ligesom dig. Ikke ubetvivlelige kilder, men derimod blot nysgerrige, engagerede, vidende personer. Alt dette vidste Ward Cunningham ikke noget om, da han skabte den første wiki ‘WikiWikiWeb’. Inspirationen til navnet fik han, da en lufthavnsansat i Honolulu International sendte ham hen til Wiki wiki shuttle bussen. Wiki, som betyder hurtig på hawaiansk, blev snart forkortelsen for Cunninghams software. På en wiki-hjemmeside kan alle redigere siden direkte. Der er diskussionsider til hver side, oversigter over sidens historik og nem mulighed for at linke til andre sider på kryds og tværs. En wiki-encyclopedia: Wikipedia er en online encyklopædi, hvis indhold skrives og omskrives af frivillige fra hele verden. Det betyder også, at indholdet konstant forandrer sig. På denne baggrund beskrev it-forskeren Peter Denning m.fl. seks alvorlige risici, Wikipedia-brugere må se i øjnene: Usikker information, ukendte motiver, amatørisme, ustabilitet, skæv dækning og manglende kilder. Men Wikipedia er ikke det lovløse vesten. Bag artiklerne findes et netværk af sociale spilleregler. For

eksempel når anonyme bidragsydere redigerer en artikel, og ældre wikipedianere opfordrer til, at man registrerer sig. Langsomt involveres man i redigeringsprocessen og i de diskussionssider, der ledsager artiklerne. Efter dårlige ændringer eller hærværk, kan man også gendanne tidligere versioner af artiklen. De ligger nemlig alle gemt i Wikipedias enorme datamængde. n

ll Kilder: Wikipedia Risks af Peter Denning, Jim Horning, David Parnas, og Lauren Weinstein Dec 00/Vol. , No. 1, Communications Of The ACM Wikipedia http://en.wikipedia.org Læs mere www.comicwiki.dk/ - her boltrer danske tegneseriefans sig på foreløbig 1000 sider. Målet er at blive det ‘bedste og mest komplette danske tegneserieleksikon der findes’ og der er plads til selv de mest obskure detaljer www.wowwiki.com/ - hvor World of Warcraftspillere går hen, når spillestilen skal fintunes. World of Warcraft er et online, multispiller, fantasy rollespil, og wikien bliver holdt i boblende kog med ikke færre end .1 artikler på femten sprog. http://vinismo.com/ - med start i april 007 er sitet allerede oppe på 1.1 sider om vin i både en engelsk og en fransk version.

Kommunikatøren | Oktober 007


Tema | Wiki i organisationer

Med interne wikier går mange virksomheder i disse tider ind i et nyt paradigme, hvor man slipper kontrollen og lader brugerne komme til. Top-down intranettet erstattes af en bottom-up wiki

Wiki i orgANisAtioNer Af Astrid Illum, specialestuderende (kommunikation) på RUC og projektmedarbejder hos Operate A/S

Medarbejdernes fælles mål og kultur skal resultere i en wiki, der opfylder virksomhedens behov for information, videndeling og projektstyring. Men kan wikier alt det? Kort sagt, ja: • • • •

IBM gennemførte international brainstorm om intellektuelle rettigheder ved hjælp af en wiki Hobbywikis gør hver dag folk klogere på alt fra økologisk livsførsel til Star Wars trivia. Massachusetts Institute of Technology bruger wikis til deres undervisning. Nokia og Vodafone stod bag en wiki til ideudveksling om mobil kommunikation for NGO’er.

Forskning viser, at informerede mennesker

faktisk skaber meningsfulde strukturer.

Kommunikatøren | Oktober 007

Effektiv videnspredning I dag sendes dokumenter og beskeder ofte ud via mails eller intranetsider, hvor de efter kort tid er svære at finde. Med en wiki kan du nemt søge efter et dokument og sende links i stedet for store filer, som fylder på postserveren. Dele af organisationswikien vil være statisk og blot fungere som videnbase, mens andre dele opstår i samarbejder og forandrer sig, efterhånden som organisationen bliver klogere. Som på Wikipedia er der ‘showcase’-indhold og indhold, der aldrig er det samme. Brugerne skaber mening Men hvad med strukturen? Bliver det ikke et dynamisk rod? Forskning viser, at informerede mennesker faktisk skaber meningsfulde strukturer. Det sker gennem de tags og interne links, brugerne skaber. I sidste ende kan vi faktisk blive klogere ved at lade den kollaborative intelligens råde, selvom den kan have brug for rammer at boltre sig i. På populære sites som Flickr og Del.icio.us er det brugerne, der skaber sammenhængene. ’Disse systemer virker’, siger Jill Walker fra Universitet i Bergen, ’fordi de har simple, men fleksible grundbetingelser, der etablerer et miljø, der gør emergente organiseringer øjeblikkeligt synlige’. n

ll Kilder Harvesting social knowledge from folksonomies, Harris Wu m.fl. fra ‘Proceedings of the seventeenth conference on Hypertext and hypermedia’, Odense, Denmark. ACM Press, New York 00 Feral Hypertext: When Hypertext Literature Escapes Control, Jill Walker. ‘Proceedings of ACM Hypertext 00’, Salzburg, 00 Læs mere Nokia og Vodafone har skabt ShareIdeas.org på opfordring af lederen af NGO’en LEAP Africa for at forbedre brugen af mobil kommunikation i socialt og miljømæssigt øjemed www.shareideas.org Intels lukkede interne wiki blev skabt af ‘græsrødder’ i firmaet og er siden blevet en stor succes -http://blogs.intel.com/ it/007/0/got_wiki.html Massachusetts Institute of Technology tilbyder blandt andre netværksværktøjer wikier til undervisning (http://web.mit.edu/teachtech/) og har en lukket intern wiki. Læs mere her http://web.mit.edu/ist/about IBM har fx lavet ‘redwiki’, pilotprojektet for udgivelse af deres tekniske produktinformation. http://www-1.ibm.com/collaboration/wiki/

17


Portræt | Vent med drømmen om selvstændighed

Manden, der stiftede Danmarks største kommunikationsbureau, var formentlig Danmarks første kommunikationsdirektør portræt

veNt med drømmeN om selvstæNdighed Af Finn Serup Jensen

Børge Mannov maner til besindighed, når unge i kommunikationsbranchen vil starte deres egen virksomhed. - Det er hårdt arbejde, og det er en stor fordel af have noget erfaring med sig. Livet er langt, og de fleste får masser af tid til at prøve sig selv af som selvstændige, siger han. Selv etablerede han først sin egen kommunikationsvirksomhed som 50-årig i 1975. Og det er egentlig gået meget godt. I hvert fald udviklede virksomheden sig til det, der er i dag er Danmarks største kommunikationsbureau, GCI Mannov. Børge Mannov, i dag 83 år, er stadig bestyrelsesformand for bureauet men har ikke mere nogen ejerandel. De sidste aktier solgte han i 2001. Direktør for reklamebureauerne Egentlig var det lidt af et tilfælde, at han forholdsvis sent i livet blev kommunikatør, sådan som vi forstår begrebet i dag. Allerede under politstudierne var han fabrikant i den kemiske industri, senere var han i mere end 20 år sekretariatschef og direktør i Reklamebureauernes Brancheforening. Efter mange år i brancheforeningen mente han, at udviklingsmulighederne stort set var udtømte, og han begyndte at lede efter et andet job. Flere ting var på bedding, da han ved en reception blev trukket til side af bestyrelsesformanden i Novo Industri. Novo var begyndt at producere enzymer, men følte at man manglede en profil over for offentligheden og slutbrugerne. Man var for afhængig af nogle få fabrikantkunder. Efter at have rådgivet bestyrelsen på freelance-basis blev han tilbudt at blive kommunikationsdirektør.

1

-årige Børge Mannov nyder sin pensionisttilværelse, og sommermorgenerne bliver brugt til at tage en svømmetur i Øresund.

Kommunikatøren | Oktober 007


Portræt | Vent med drømmen om selvstændighed

Kommunikationskultur - Principperne om åbenhed var slået fast, og de øvrige krav jeg stillede, blev også imødekommet, og så var jeg pludselig ansat som kommunikationsdirektør, husker Børge Mannov i dag. Så når Novo Nordisk og Novozymes i dag igen og igen bliver berømmet for deres kommunikationspolitik, så er det måske, fordi hovedprincipperne blev fastslået for mere end 30 år siden og i dag er blevet en integreret del af virksomhedskulturen. Tre år gik, og Børge Mannov lægger i dag ikke skjul på, at det kunne være tungt at bevæge sig rundt i den store organisation. I brancheforeningen havde han været direktør i mange år, kendte sine lus på travet og havde udstrakt handlefrihed. Sådan var det ikke i den store industrivirksomhed uanset den fine titel. Kaptajn på den lille skude - For mig var det sjovere at være kaptajn på en lille skude end at være en af mange officerer på den store, siger han i dag. Så 1. januar 1975 etablerede han Mannov Consult i et lejet kontor på Rådhuspladsen i København. Kunderne blev det meste af den danske medicinalbranche, som han havde lært at kende i brancheforeningen. - Jeg koncentrerede mig i første omgang om medicinalindustrien, fordi jeg her var klædt bedst på til at rådgive. Miljøet kom til lidt senere, fordi det var meget hot og nyt i den danske debat, fortæller Børge Mannov. I dag hedder det healthcare og er stadig et af GCI Mannovs vigtigste forretningsområder. - Det var hårdt arbejde at starte for sig selv, og jeg er i dag glad for, at jeg havde erfaringen med mig. Første nyhedsresume på abonnement Hustruen Else tog aktivt del i forretningen, og sammen udviklede de nyhedsresuméet Farmaka-Info og senere Miljø-Info, som man kunne abonnere på. Hos GCI Mannov hænger i dag en kopi af Mannovs første faktura på 200 kr. Den er fra april. Tiden i disse år blev også brugt til at hjælpe Erhard Jacobsen med at stifte partiet Centrumdemokraterne. Blandt andet skrev han partiprogrammet. - Du skal bare sørge for at tage hensyn til parcelhusejerne og bilisterne og huske, at vi er pro NATO. Så finder du selv på resten, sagde Erhard. Mannov Consult blev senere et partnerskab sammen med Peter Birgens, inden den nuværende adm. direktør Steffen Lüders kom ind i billedet, så de hver ejede en tredjedel. Den internationale Grey koncern ytrede også interesse og købte sig siden ind samtidig med, at Børge Mannov valgte at sælge ud. Han gik af som adm. direktør ved årsskiftet 97/98. Retten til en advokat Den bærende ide i Mannov Consult var, at erhvervslivet også i den offentlige debat havde ret til en advokat, der var i stand til at fremføre synspunkterne. - Man skal huske på, at stemningen var noget langhåret og meget fjendsk over for erhvervslivet. Siden blev holdningerne til virksomhederne blødt noget op. Ja,

Kommunikatøren | Oktober 007

holdningen til store dele af erhvervslivet er i dag nærmest fredelig, mener den gamle fighter. Derimod bryder han sig ikke om udviklingen i det offentlige politiske liv. - I virkeligheden er der vel ikke den store forskel på de politiske partier i dag. Men tonen er blevet mere indædt, selv den mindste uenighed kan gøres til storpolitik, og det er måske i virkeligheden fordi, der er mindre at slås om i dagens velfærdssamfund, siger Børge Mannov. Hus i Italien Når Børge Mannov ikke nyder sin lille private badestrand ved Øresundskysten, tager han 5-6 gange årligt til Italien, hvor han sammen med sin søn ejer et hus med udsigt over Middelhavet. Helbredet tillader ikke, at han kører bil, så hans anden hustru, Gerda, kører bilen til Hamborg, hvorfra de tager biltoget. I indledningen nævnte Børge Mannov, at livet er langt og inviterer til at prøve mange nye ting. Det råd følger han selv. Huset i Italien er købt for bare fire år siden, da han var 79, og i september tog han på en kort herretur derned for at indvie den nybyggede svømmepøl. n

For mig var det sjovere

at være kaptajn

på en lille skude end at være en af mange officerer på den store.

Børge Mannov Født 1924, egen virksomhed 1947-49 og cand. polit. 1950. Sekretæraspirant i Statistisk Departement 195051, sekretariatschef og direktør i Danske Reklamebureauers Brancheforening 1951-1972. Kommunikationsdirektør i Novo Industri 1972-1975, da han stiftede Mannov Consult, senere GCI Mannov. Adm. direktør for GCI Mannov indtil 1998. Bestyrelsesformand for GCI Mannov. Bestyrelsesmedlem og tillidshverv i stribevis af interesseorganisationer, herunder også katolskkirkeligt orienterede, fra begyndelsen af 1960’erne til slutningen af 1990’erne.

1


xxxxxxxx xxxxxxxx uden fremtid Værktøj | |Årsrapporten

årsrApporteN Af Jan Sturm, kommunikationskonsulent cand.comm. Foto: Steen Brogaard

Efteråret er den sæson, hvor landets kommunikationsafdelinger starter arbejdet med den årlige prestigepublikation - årsrapporten. Men målgruppen er snart væk. I dag bruges andre medier til at bedømme virksomheden

I 70’erne var årsrapporten primært et finansielt værktøj for aktionærer. I 80’erne blev den spredt til flere målgrupper. Medarbejdere, samarbejdspartnere, journalister og jobsøgende blev tilføjet årsrapportens postlister, og den voksede i indhold, omfang og pris. I dag kappes fotografer om at levere billederne, og designerne elsker at layoute de guldrandede rapporter. På de fleste store trykkerier findes en særlig årsrapportkode, der fortæller trykkeren, at her skal alle detaljer være perfekte. Årsrapporterne hos de tyve største danske virksomheder er bygget over den samme skabelon: 1. Bestyrelsesformandens/koncernchefens beretning 2. Vigtigste begivenheder i det forgangne år 3. Primære aktiviteter i de enkelte forretningsenheder og selskaber 4. Den regulære finansielle rapportering styret af årsregnskabsloven (nøgletal, virksomhedens væsentligste aktiviteter og årsregnskab) 5. Beskrivelse af organisation/ struktur/nøglepersoner Nogle supplerer med omfangsrige

0

tillæg som for eksempel et frivilligt miljøregnskab. På samme måde er rapporten som regel udvidet med interviews og andre imageskabende tekster og billeder. Enkelte virksomheder eksperimenterer med bonusområder på nettet med levende billeder, fortællinger og illustrationer. Når grundindholdet og opbygningen gennemgående er ens på trods af meget forskellige typer virksomheder, skyldes det, at der er skrappe revisionskrav til indholdet. Hvis man i årsrapporten for eksempel skriver, at virksomheden har et af branchens bedste produkter, kræver revisionen, at man beviser det. Enten ved egne markedsundersøgelser eller via eksterne kilder. Det er derfor en omfattende proces at få al tekst i årsrapporten godkendt. På samme måde kan revisionen kræve, at bestemte billeder dokumenteres. De forsvundne målgrupper Før internettet var årsrapporten en af få muligheder for, at virksomheden kunne præsentere sig over for stakeholderne. Ud over sporadiske præsentationsbrochurer og enkelte avisartikler var der få kanaler til at fortælle virksomhedens egen historie. Sådan er det ikke længere. I dag er virksomhedens egne kanaler mangedoblede. Samtidig er der et betydeligt større udbud af massemedier og nichemedier, hvor

Kommunikatøren | Oktober 007


Værktøj | Årsrapporten xxxxxxxxuden | xxxxxxxx fremtid

I dag er virksomhedens egne kanaler

mangedoblede. Samtidig er der et betydeligt større udbud af massemedier og nichemedier, hvor virksomheden har mulighed for at komme til orde.

virksomheden har mulighed for at komme til orde. De klassiske læsere af årsrapporten bruger naturligvis disse medier til at få viden om virksomheden. •

Analytikere og aktionærer søger især nøgletal – dem får de elektronisk hos Erhvervsog Selskabsstyrelsen. De særligt interesserede følger med via virksomhedens hjemmeside, pressemeddelelser og nyhedsbreve

Stakeholdere har for vane at tjekke virksomheder på nettet eller i massemedierne inden et møde eller en kontakt

Medarbejdere bruger virksomhedens interne medier og massemedierne til at danne sig et indtryk af deres arbejdsplads

Jobsøgende skaffer viden på nettet. Både via virksomhedens sider, men også via massemediernes online medier

Journalister samler ikke på gamle papirpublikationer. Inter net er et født værktøj for dem

På grund af de mange nye mediekanaler er det blevet umuligt at nå målgruppen med en bred og stor årsrapport. Samtidig er indhold

Kommunikatøren | Oktober 007

styret af lovgivningens krav til, hvad og hvordan der formidles og gør det i praksis svært at kommunikere, så det giver mening. Den alternative årsrapport Her er din opskrift på en række alternative løsninger til en klassisk årsrapport. Analytikere og aktionærer er den vigtigste (og måske eneste) kernemålgruppe. De fleste analytikere henter tallene direkte fra Erhvervsog Selskabsstyrelsen. Gør det nemt. Læg nøgletallene i et regneark, så der kan laves kørsler på virksomhedens performance. Analytikere og aktionærer skal også have materiale, der fokuserer på, hvorfor det går, som det gør og på virksomhedens strategi. Aktionærnyhedsbreve og lignende giver en mere aktuel perspektivering end en årsrapport, der ofte er skrevet tre-fire måneder før den endelig udgivelsesdato. Vigtige stakeholdere kan få nøgletallene sammen med en gimmick. For eksempel et gratis årsforbrug af virksomhedens produkter, eksempler på vigtigste nye produkter, eller invitation til en fest, hvor resultatet præsenteres. Effekten vil sandsynligvis være langt større end blot at sende en trykt årsrapport med posten. Medarbejdere skal have resul-

tatet forklaret. Det kan ske via eksisterende interne kanaler. Vil man skrue op for forventningerne, kan det årlige resultat være anledning til, at virksomhedens topchef drager på roadshow. Jobsøgende forventer opdaterede websites med informationer om eksisterende jobtyper, portrætinterviews med nuværende medarbejdere, information om hvordan man søger en stilling og om, hvad der så sker. Journalister bruger nettet. Opdater artikler og sørger for nem adgang til relevante kontaktpersoner. n

1


Værktøj | Face Recognition

Ny software vil inden for en overskuelig fremtid gøre det muligt at genkende personer på billeder på nettet. Det er i dag kun muligt, hvis der er en tekst tilknyttet billedet. Det giver selvfølgelig nogle helt nye muligheder for at søge og dele viden. Men hvordan håndterer vi det ansvar - både som kommunikationsfolk og som samfundsborgere, at vi nu med få klik kan grave noget frem på gud og hvermand? fAce recogNitioN:

Nettet fiNder dit sANde ANsigt Af Senior Associate Ole Lindhardt, JKL

Lad os starte med et eksempel: Du er pressechef i Justitsministeriet, som netop har udnævnt ny departementschef. Nu ringer Ekstra Bladet. De har fundet et 15 år gammelt foto fra Roskilde Festivalen. I baggrunden kan man helt tydeligt se departementschefen, som dengang var ung jurist, stå og ryge på en kæmpe joint. Kommer den historie til at forstyrre din arbejdsdag? Kommer den til at forstyrre ministerens arbejdsdag? Kan den potentielt forstyrre ministerens og regeringens politiske agenda? Mens du tænker over den, vender vi blikket ud på internettet, hvor visuelt indhold er den hurtigst voksende kategori i øjeblikket. Hver dag uploades millioner af fotos og filmklip på sociale sites som Flickr, Facebook og YouTube. Problemet



er, at alle disse terabytes af visuelt materiale ikke er søgbare på samme måde, som tekst er det. Hvis vi i dag skal kunne finde et bestemt foto, skal nogen møjsommeligt have knyttet en tekst-beskrivelse til det, som fortæller søgemaskinen, om billedet forestiller Moster Helga eller Paris Hilton. Og det gider vi ikke. Hvor mange usorterede og ikke-katalogiserede feriebilleder har du selv liggende på CD’er, på computeren eller på et webfotoalbum som Picasa? Flere end du overhovedet orker at tænke på, hvis du er nogenlunde, som folk er flest. Vi producerer med andre ord enorme mængder data og viden, som vi i dag ikke har adgang til, fordi den ikke er organiseret og gjort søgbar. Face Recognition på vej Den udfordring arbejder en række

firmaer målrettet med, inklusive mægtige Google. Et af de mest lovende bud kommer dog fra Malmøbaserede Polar Rose. Her sidder danske Mikkel Thagaard, som er VP Business Development i det 16 mand store firma. Han forklarer: - De fleste fotos på nettet er i dårlig kvalitet og opløsning og ofte taget af dårlige fotografer. Men ved at kombinere både 2D-data, 3D-data og oplysninger om ansigtets overflade kan vi skabe en 3D-model af et ansigt. Og dermed kan vores software genkende personer på billeder, selv fra helt andre vinkler og i anden belysning. Den type programmer går under betegnelsen Face Recognition-software, og Polar Rose står umiddelbart foran lanceringen af deres udgave. Den bliver gratis for brugerne og betydeligt nemmere at gå til, end

Kommunikatøren | Oktober 007


Foto: Ole Mik

Værktøj | Face Recognition

den slags hidtil har været. Allerede i år forventer Polar Rose derfor at have katalogiseret i omegnen af 2 milliarder fotos. - Det vil give nogle fantastiske og sjove muligheder, og vi får dagligt begejstrede mails fra folk over hele verden, som ikke kan vente på, at vi frigiver softwaren, siger Mikkel Thagaard. Med Face Recognition-software som Polar Roses vil det fx blive en overkommelig opgave at indsamle samtlige fotos af Bob Dylan på nettet - inklusiv de mange nye, som kommer til hver dag. Det er der helt sikkert tusindvis af fans, som kan se en mening og værdi i. Det bliver også muligt at dele fotosamlinger med vennerne og med et enkelt klik få alle billeder af sig selv og kæresten eller af et helt andet søgekriterie. I stedet for at sidde og skrive søgeord,

Kommunikatøren | Oktober 007

kan vi lade Polar Rose finde og katalogisere de relevante fotos. Ingen roser uden torne Det lyder jo næsten for nemt til at være sandt, og Mikkel Thagaard er da også bevidst om, at ansigtsgenkendelse og computeridentificering smager lovlig meget af Big Brother for mange. - Vi vil gøre alt for at skabe en løsning, som folk synes om og bliver ved med at synes om. Vi vil for eksempel ikke katalogisere billeder, som ligger bag et password, og vi kommer aldrig til at samarbejde med politi eller militær. Det her er nyt for os alle, og hos Polar Rose er vi meget åbne for kritik og parate til at tilpasse softwaren. Vi har tænkt over det lige fra starten, og vi diskuterer stadig sikkerhed og privatliv hver eneste dag.

Det nye er ikke så meget, at endnu flere saftige historier om de kendte nu

vil finde vej til spalterne. Den afgørende forskel er, at det med face recognition nu bliver nemt for os alle at grave noget frem på gud og hvermand.



>


Værktøj | Face Recognition

Creative hvaffornoget? Med internettet som den afgørende katalysator bliver tekster og film i dag skabt, delt, og distribueret på helt nye måder. Det stiller nye krav til reglerne om ophavsret, og derfor er rettighederne til artiklen om FaceRecognition beskyttet under en Creative Commonslicens. Det er et alternativ til den traditionelle ’alle rettigheder forbeholdes’-ophavsret, som blandt andre film- og pladeselskaberne håndhæver så nidkært. Idéen bag Creative Commons er, at det ikke altid er det rigtige for alle mennesker at udøve alle de intellektuelle rettigheder, som loven giver dem. Fordi den traditionelle ophavsret i høj grad er indrettet på at sikre kommercielle rettigheder, bliver den ofte for stiv og ufleksibel på områder som videnskab, undervisning og kreativ ping-pong om alt fra strikkeopskrifter til ny musik for sjældne strengeinstrumenter. Et socialt produkt som Wikipedia går for eksempel dårligt i spænd med traditionel ophavsret. Creative Commons-licenserne er baseret på den traditionelle ophavsret og sikrer en række juridiske rettigheder. Du kan således frit låne, ændre og bygge videre på min artikel om FaceRecognition – så længe du også gør din version frit tilgængelig. Licenserne kan dog også sagtens bruges til at beskytte kommercielle rettigheder, og for eksempel få royalties for et stykke musik. Der findes nemlig flere licenser at vælge imellem, alt efter værkets natur og ophavsmandens ønsker.



Men i sidste ende har du altså selv ansvaret for, hvordan du bruger det, du finder på nettet, mener Mikkel Thagaard. Og her kommer vi så tilbage til pressechefen i Justitsministeriet. For hvad gør vi – kommunikationsfolk og andre almindelige mennesker – når tusindvis af billeder pludselig begynder at dukke op af arkiver, som ingen ellers havde energi eller fantasi til at lede i? Når 15 år gamle billeder, som er taget af tyske punkfans på Roskilde Festivalen, pludselig kommer på nettet og viser en departementschef, som fyrer den fede – adskillige år før han havde nogen form for anelse om, at han en dag skulle være en offentlig person? Hvordan reagerer Carlsberg, når topkandidaten til det internationale marketingjob ligger på nettet og sover en gammel gymnasie-brandert ud med bræk på tøjet? Får han jobbet? Hvor går grænsen for ansvarlighed i en virksomhed, som bekender sig til budskabet Drink Responsibly? Fast arbejde forude Man kan udtænke en endeløs række af lignende dilemmaer og ubehagelige scenarier. Min pointe er dog, at vi snart bliver stillet over for en syndflod af moralske diskussioner og anslag mod eksisterende sociale normer. Og hvad gør vi så? Hvordan reagerer vi som tilskuere? Hvor går vi hen, når privatlivet går fløjten? Det nye er ikke så meget, at endnu flere saftige historier om de kendte nu vil finde vej til spalterne. Den afgørende forskel er, at det med face recognition nu bliver nemt for os alle at grave noget frem på gud og hvermand. Og hvordan håndterer vi det ansvar? Både som kommunikationsfolk og som samfundsborgere. Som kommunikationseksperter er vi tvunget til at forholde os til de nye spilleregler. Vi skal fremover rådgive endnu flere politikere, virksomhedsledere og andre, som pludselig havner på forsiden af formiddagsaviserne. Men har vi og HR-folket beredskabet parat, når også alle de menige medarbejderes vasketøj snart kan hænges offentligt til tørre. I min research har den typiske kommentar fra kolleger og

kloge venner været, at vores tolerancetærskel vil rykke opad. At vi i højere grad vil begynde at acceptere mindre overtrædelser af de sociale og juridiske retningslinier. Jeg både tror og håber, at de har ret, men jeg er ikke helt sikker. For når Angela Merkels bare kanslerrøv stadig kan rydde forsider i England, så er der vel ikke meget, der taler for, at laveste fællesnævner er på vej op? Tænk over det. n

ll Læs mere www.creativecommons.dk Dette værk er udgivet under en Creative Commons ”Del På Samme Vilkår . Denmark-licens.” Hvis brugeren ændrer, bearbejder eller bygger videre på dette værk, må brugeren kun videresprede det resulterende værk under en identisk licens. Besøg http://creativecommons.org/licenses/by-sa/./dk/, hvis du vil se en kopi af licensen, eller send et brev til Creative Commons,  Howard Street, th Floor,San Francisco, California, 10, USA.

Kommunikatøren | Oktober 007


4FKHE9C@IJ@B =FH GHF=<II@FE<CC< BFDDKE@B9J'H<H 79> <E .:<E K;;9EE<CI< G. 4FKHE9C@IJ?'AIBFC<E # G. ;<CJ@; @ *H?KI <CC<H 5':<E?9LE% 1K B9E F>I. >. IBH@;J<J L@;<H< F> J9>< <E ;@GCFDK;;9EE<CI<% 6HF>H9DD<J =FH =FH.H<J +((0 <H EK C9>J G. E<JJ<J$ F> ;K IB9C D<C;< ;@> J@C @E;<E )/% EFL<D:<H =FH 9J L&H< I@BB<H G. 9J =. <E GC9;I%

‹ "041/%-*23*, (01 ,0..4/*,%3*0/2(0-, Du har en videregående uddannelse og er god til dit kommunikationsjob, men vil gerne udvikle dig. Du føler, du formulerer dig for langsomt og rutinepræget, når du laver journalistik. Her læreH ;K AFKHE9C@IJ@IB IGHF> F> L@EBC@E>$ @EJ<HL@<M F> GC9EC&>E@E> 9= BFDDKE@B9J@FEI9H:<A;< I9DD<E D<; 9E;H< <H=9HE< BFDDKE@B9J'H<H% -N, ;9>< GCKI ?A<DD<9H:<A;< I9DJ <BI9D<E%

‹ #31%3')*2, ,0..4/*,%3*0/ 1K ?9H 9CC<H<;< IJOH G. ;<J AFKHE9C@IJ@IB< ?.E;L&HB$ D<E ?<H B9E ;K IJOHB< ;@> @ IJH9J<>@IB GC9EC&>E@E> F> IJOH@E> 9= BFDDKE@B9J@FE% 8E;<HL@IE@E><E <H BFEBH<J F> ?9E;C@E>IFH@<EJ<H<J$ F> D<E@E><E <H 9J K;;9EE<CI<E IB9C BKEE< :HK><I @ ;<J ;9>C@>< 9H:<A;<% -N, ;9>< GCKI ?A<DD<9H:<A;< I9DJ <BI9D<E%

‹ $'&+041/%-*23*, 1K B9E >F;J =FHJ&CC< AFKHE9C@IJ@IB< ?@IJFH@<H$ D<E ?9H @BB< I. D<><J <H=9H@E> @ 9J >'H< ;<J G. E<JJ<J% 3<H C&H<H ;K 9J :HK>< J<BIJ$ :@CC<;<H F> CO; G. ?A<DD<I@;<E% ,N+ ;9>< GCKI ?A<DD<9H:<A;<%

1K B9E :HK>< ;@II< =FHC': @ <E "<BI@:<C ;@GCFDK;;9EE<CI<$ <CC<H ;K B9E I'>< @E; G. ;@GCFDK;;9EE<CI<E @ AFKHE9C@IJ@IB 9H:<A;< <CC<H ;@GCFDK;;9EE<CI<E 29>AFKHE9C@IJ%

7:2 +"1" .& +"*> >(& 3(* /; 55504/>93"0>) 8(,& #-

%%6 $$6= "**"1 "'+9(* 4/>93"<4/>93"0>)


Boganmeldelser | Noter

gruNdigt på tværs Af medierNe Af Finn Serup Jensen

første artikel, kan der være langt til side 323. Det er lidt synd, for bogens artikler giver et godt indblik i de overvejelser, som ethvert mediehus gør sig i disse år. Slår redaktionerne sammen Disse linier er tilfældigvis skrevet i de efterårsdage, da Berlingske Tidende gør et stort nummer ud af, at man har slået dagblads- og internetavisens redaktioner sammen, så de daglige prioriteringer bliver bedre koordineret. Og

Antologien ’På tværs af medierne’ er en grundig bog, der giver et godt indblik i

det er kun få måneder efter, at samme avis og deres jyske hovedkonkurrent

de overvejelser, som de forskellige bladhuse og mediekoncerner har om deres

offentliggjorde, at de styrkede netredaktionerne med overførsel af adskillige

fremtidige mediemiks. Eller rettere har haft. I hvert fald havde bogen været

redaktionelle medarbejdere fra papirredaktionen. Det er en understregning af,

bedre i 2006. Og fremragende, hvis den var kommet i 2005. Men i dag, mod

at ’meningen på bjerget’ i disse tider skifter hyppigt.

slutningen af 2007 (den blev udgivet i april i år), kan den virke næsten forældet i sine udtryk. Det viser i sig selv, hvor hurtigt den mediemæssige udvikling

Usikkerhed

forløber i disse år.

Som lederen af det norske Institut for Journalistik afslutter sin artikel med på

Men ret skal være ret. Bogen er så grundig, som den skal være, når

bogens sidste side: ’Denne artikel er skrevet i en tid og en ånd, som er præget

målgruppen først og fremmest er journalist- og kommunikationsstuderende.

af usikkerhed. (Vi er) usikre på, om papiravisen overlever, usikre på, om det

Den sekundære målgruppe er ledere og praktikere i mediehusene. Forfatterne

gør noget, hvis papiravisen dør, usikre på, om journalistikken kan opfylde

til de 13 artikler er norske og danske medieforskere. De er grundige i deres

samme formål på nettet, usikre på, om det resulterer i dårligere håndværk, når

analyser og forslag til modeller, men de behandler først og fremmest emnet ud

journalister skal arbejde på flere kanaler, usikre på, om et medies netudgave

fra en tilbageskuende akademisk synsvinkel.

ødelægger papirudgaven etc.’

Tunge artikler

overblik over muligheder og risici for mediebranchen.

Og med al den usikkerhed er bogen samlet set et godt forsøg på at give et De fleste af artiklerne rummer fremadrettet rigtig mange forbehold, og en stor del af indholdet hører til højt oppe på den sproglige abstraktionsstige. Et

På tværs af medierne

eksempel: ’Denne artikel vil forsøge at anvende det mangfoldige felt af nye og

Anja Bechmann Petersen &

ældre relationsteorier i forhold til en begrebsliggørelse af fænomenet tværme-

Steen K. Rasmussen (red.) Forlaget Ajour

dialitet med deres forskellighed in mente’.

323 sider, 268 kr.

Når man får serveret sætninger af den kaliber på den første side i den

tilfredsstilleNde forveNtNiNger Af adm. direktør Anne Lessél Heisterberg, Invisense ApS

Som altid, når Steen Hildebrandt er med på titelbladet, er det forventnings- op-

hverdagen i en vidensvirksomhed, og hvordan jeg hører, den nye generation

ildnende! Det er jo ikke først gang, jeg møder ordet ledelse – på godt og ondt

stiller ønsker og krav til deres arbejdsliv. Skemaet om, hvordan vi har det, når vi

– og er spændt på vinklingen denne gang. Bogen kan med fordel læses af en

er flow, og når vi får stress er ganske rammende.

ledergruppe eller et lederteam for at skabe fælles fodslaw, afklare holdninger,

Børsens bogserie Kort til viden har fået en aktiv bog om ledelse.

få en fælles ledelsespraksis, der også tilgodeser den individuelle leders behov. Spørgsmålene til refleksion efter hvert afsnit egner sig og inspirerer til diskus-

Ledelse

sion. Hvis man virkelig vil udnytte bogens energi, kan man bruge den som en

Søren Brandi og Steen Hildebrandt

hurtig genvej til at blive klædt på til de fortsatte forandringer, globaliseringen

Kort viden, Børsens Forlag, 2007

stiller.

104 sider, 199 kr.

Ledelse = relationer-processer og mål. Jeg er enig! Selv hvis man kan alle Hildebrandts bøger og artikler udenad, kan man alligevel hente nogle godbidder i kapitel 6 ’At lede medarbejdere, som leder sig selv’. Jeg synes, beskrivelserne og teserne afspejler, hvordan jeg selv oplever

Kommunikatøren | Oktober 007

7


Medlemmer i nye job | Af Sonja Sukstorff

Niels Adler er tiltrådt som presse- og kommunikationschef i Hjerteforeningen. Han kommer fra en stilling som afdelingschef hos GCI Mannov. Niels har en naturvidenskabelig baggrund suppleret med kommunikationsuddannelser. Som presse- og kommunikationschef i Hjerteforeningen skal han arbejde på at synliggøre, at hjertekarsygdomme hører til de sygdomme, der bedst kan forebygges. Lisbet Bloch-Sørensen er ansat som kommunikationsrådgiver i Operate. Lisbet er cand.comm. i historie og kommunikation og kommer fra en stilling som pressechef i Region Hovedstaden. Lisbet har mange års erfaring som presse- og kommunikationschef i det offentlige og har bl.a. arbejdet i Københavns Amt samt været pressesekretær for både socialdemokratiske og borgerlige ministre, i By- og Bolig samt i Social- og Ligestillingsministeriet. Lisbet har desuden som DR-programmedarbejder arbejdet med samfundsdebatprogrammer. Hos Operate skal hun særligt være med til at styrke virksomhedens profil inden for sundhedsområdet og den offentlige sektor. Frits Bredal er ansat som senior PR- og kommunikationsrådgiver hos Bysted. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1 og bachelor i engelsk fra Københavns Universitet. Han har studeret journalistik og medier på University of Kansas i USA og York University i Toronto, Canada. Frits Bredal kommer fra en stilling som pressechef i Falck. Mikkel Buhelt har besluttet at lade sin enkeltmandsvirksomhed PressOffice blive opslugt af PR-bureauet Frontal, hvor han fremover vil indgå som partner og PR-chef. Mikkel Buhelt er cand. scient.soc. i Public Relations, og han har arbejdet som kommunikationskonsulent hos Maconomy, som senior PR-konsulent hos Discus Communications med speciale i rådgivning af IT- og televirksomheder. Elizabeth Bergmann Burns er tiltrådt som kommunikationschef hos Vilhelm Lauritz Arkitekter. Hun er uddannet cand.scient.pol. og kommer fra en stilling som kommunikationschef i HK Handel. Elizabeth har tidligere været informationschef i DR Byen og kommer hos Vilhelm Lauritzen til at have ansvaret for strategisk kommunikation. Daniel Bæk er blevet fastansat som projektleder hos Effector Communications. Han har arbejdet som studentermedhjælper i bureauet i en årrække og er pt. ved at færdiggøre sit speciale fra Handelshøjskolen i København. Mette Dahl-jensen er ansat som kommunikationschef i Forbundet Kommunikation og Sprog. Hun er uddannet jurist og har Tillægsuddannelsen fra Danmarks Journalisthøjskole og kommer fra en stilling som informationschef i Wonderful Copenhagen. I Kommunikation og Sprog har Mette Dahl-Jensen ansvar for forbundets kommunikation til medlemmer, tillidsvalgte og arbejdsgivere samt for profileringen af Kommunikation og Sprog som fagforbund, faglig forening og interesseorganisation. Herudover skal hun stå i spidsen for kampagner til erhvervsaktive og studerende fra landets universiteter og højere læreanstalter. Ajs Dam er indtrådt som partner i Firstline Communication A/S. Ajs er en erfaren strategisk kommunikationsrådgiver og kommer fra en stilling som kontaktdirektør i Bysted A/S. Som partner skal Ajs styrke Firstlines kompetencer inden for integrerede kommunikationsløsninger, der omfatter strategi, corporate branding, kampagner, design og web. Hans fokus er anvendelsen af kommunikation som ledelsesredskab. Ajs har desuden haft ansvaret for kommunikationsopgaver som informationschef for Sund & Bælt Holding samt Øresundsbron.



Ane Eggert er startet som kommunikationskonsulent i KL. Ane er cand.comm. fra Roskilde Universitetscenter, og hun kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent i Hillerød Kommune. I sit nye job skal Ane bl.a. arbejde med udvikling af KL’s medlemskommunikation. Søren Falgaard er blevet ansat som Account Executive i PR-bureauet Text 100. Søren har en kandidatgrad i dansk og medievidenskab fra Syddansk Universitet, hvor han har arbejdet med kultur, kommunikation og nye medier. Søren har arbejdserfaring fra Det Kongelige Teater og omfattende skriveerfaring fra sit arbejde som freelance journalist. Kirsten Grumstrup er ansat som kommunikationsrådgiver hos Nordisk Kommunikation A/S. Kirsten er cand. comm. og har tidligere været ansat hos Hill & Knowlton, Advice A/S og på brancheportalen Kommunikationsforum. Maj Held Sallingboe er ansat som Senior Account Executive i PR-bureauet Text 100. Hun har tidligere arbejdet for kommunikationsbureauet butterflies pr and more og senest den nationale forskningsinstitution, Risø National Laboratory. Maj er uddannet cand.scient.pol. fra Århus Universitet, Institut for Statskundskab. jacob Holm Hansen er tiltrådt som projektleder i kommunikationsvirksomheden Gaardbo COMM, hvor han især skal beskæftige sig med ledelseskommunikation og omdømmestrategi. Jacob kommer fra en rolle som strategisk rådgiver på branding og kommunikation i Novo Nordisk og har tidligere drevet egen virksomhed. Jacob har forsket gennem flere år og udgav i 00 bogen ’Strategisk Ledelseskommunikation’ sammen med Anders Bordum. Jacob er cand.polit, cand.merc.phil. og ved at afslutte sin erhvervs ph.d. om integration af corporate branding i store virksomheder. Thomas Grønfeldt jensen starter som informationsarkitekt hos ProActive A/S i København. Thomas er kandidat i virksomhedskommunikation fra Handelshøjskolen i Århus og kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent i Jyske Bank i Silkeborg. jesper Hjorth jespersen er tiltrådt som kommunikationskonsulent i brancheforeningen Forsikring & Pension. Jesper kommer fra en stilling som seniorrådgiver i PROSPECT. Han er uddannet journalist fra DJH og akademiøkonom og har 0 års erfaring i kommunikationsbranchen, herunder ni år som souschef og redaktør i FLSmidth & Co. A/S’ koncerninformationsafdeling og to år som selvstændig kommunikationsrådgiver. Lone Lundbæk Kindberg er blevet ansat som marketingansvarlig for DMF/Forlaget Markedsføring A/S. Lone er cand.comm. og kommer fra en stilling som marketingchef hos SsangYong Danmark A/S og Sverige AB, hvor hun har været ansat de sidste tre år. Thomas B. Knudsen tiltræder en stilling som pressemedarbejder hos PKA. Han kommer fra et job som presserådgiver hos ATP. Randi Kroghsgaard er ansat som Director, Corporate Communications i Santaris Pharma. Randi kommer fra en tilværelse som selvstændig med firmaet RK Advice. Charlotte Mayntz er ansat som konsulent hos Effector Communications A/S. Hun kommer fra en stilling som kommunikationschef i Patent- og Varemærkestyrelsen. jesper Pedersen er startet som digital rådgiver for Advice Digital. Han kommer fra en stilling som redaktør på Det Kongelige Teater.

Kia Pedersen er blevet ansat som Senior Account Executive i PR-bureauet Text 100. Kia har tidligere arbejdet som kommunikationskonsulent hos PRbureauet OutCom og som trainee hos Burson-Marsteller. Derudover bringer Kia også erfaringer med sig fra hjælpeorganisationen Humor mod AIDS og TDC Mobil. Kia er uddannet cand.mag. i dansk og kommunikation fra Københavns Universitet. Marie Scott Poulsen,  år, er blevet udnævnt til ny kommunikationschef hos FDB. Gennem de sidste to år har hun været analyse- og pressechef, men får nu ansvaret for den samlede kommunikation i FDB. Morten Rasmussen er tiltrådt som kommunikationskonsulent i Medicoindustrien med ansvar for foreningens kommunikation, pressearbejde og relationer til eksterne interessenter - deriblandt myndigheder, politikere og organisationer. Morten er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har en MA grad i Political Communication fra Sheffield University, England. jeannette Spies er udnævnt til kommunikationschef i Novo Nordisk Product Supply. Jeannette Spies kommer fra en stilling som senior kommunikationskonsulent samme sted og har tidligere været bl.a. seniorrådgiver hos Nordisk Kommunikation og kommmunikationschef hos A/S Th. Wessel & Vett, Magasin du Nord. Anne Stummann er ansat som webeditor hos ABB. Anne er uddannet cand.mag. og har tidligere arbejdet som projektmedarbejder i Dansk Kommunikationsforening. Christina Sørensen er tiltrådt en stilling som partner og Managing Director for PR- og kommunikationsbureauet Coast Communications nye afdeling i København. Christina har over 10 års erfaring fra et job som international PR-manager hos Penlau. Leise Katrine Hein Voss er ansat som kommunikationspolitisk konsulent i Forbundet Kommunikation og Sprog. Leise kommer fra en stilling som redaktionsmedarbejder hos Leading Capacity A/S, hvor hun har beskæftiget sig med produktion af artikler og værktøjer inden for kommunikation, organisation, ledelse og HR. Leise er cand.soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse, Copenhagen Business School. Christina Weber-Villumsen er ansat som kommunikationsrådgiver i KommunikationsKompagniet. Christina er cand. ling.merc. Hun har tidligere arbejdet på freelance basis med kommunikation og i kommunikationsafdelingen på Copenhagen Business School. Ida Kristine Wildt jonassen er ansat som kommunikationskonsulent i Frederiksværk-Hundested Kommune. Ida skal være kommunens webmaster med ansvar for uddannelse af webredaktører samt skal varetage diverse kommunikations- og pr-opgaver. Ida er uddannet cand. comm. fra RUC og kommer fra en tilsvarende stilling i Søllerød Kommune (nu Rudersdal Kommune). David Munis Zepernick er tiltrådt som kommunikationschef hos Dansk Lægemiddel Information (DLI), hvor han indtræder som en del af ledelsen. David kommer fra en stilling som PR- & Informationschef i medicinalfirmaet MSD og har tidligere arbejdet som pressekonsulent i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren | Oktober 007


Nye medlemmer | Af Sonja Sukstorff

Velkommen til nye medlemmer i DKF Anja Amdisen Projektkonsulent Region Midtjylland 7 17

Marianne Forti Kommunikationsmedarbejder Danish Development Research Network  

jens Henrik Nybo Informationschef Scandlines A/S  0

Ole Eldar Andersen Corporate Communications Consultant Brødrene Hartmann 7 00

Signe Geertsen Kommunikationskonsulent BRF Kredit  

Karin Nørgaard Adm. Direktør Think PR 1 0000

Anne-Grete Balmadani Corporate Web Project Manager Brødrene Hartmann 7 00

Line Crista Gjærløv Kommunikationskonsulent Center for Ledelse 70 00

Michael Møller Petersen Kommunikationsmedarbejder JYSK A/S  71

Lise Agerley Bang Adm. Direktør rdDimension Public Relations  00

Maria Groes Eldh Informationschef E-Kontakt ApS 7 711

Karl-Heinz Pogner Lektor CBS 1 1

Signe Birkedal Direktør SB Production 7 10

Mikkel Hede Journalist 01 0

Lise Preuss Kommunikationsmedarbejder Århus Sygehus  

Ida Borch Uddannelsesleder Odense Tekniske Skole/Tietgenskolen 1  Henrik Brøns Journalist Region Midtjylland 7 1 Peter Bundgaard Kommunikationsmedarbejder Nordea Invest Fund Management A/S  07 Rebekka Bøgelund Communications Manager Danfoss 010 0 Camilla Bøje Corporate Access Manager Kaupthing Bank 7  Gwendolyn Carleton Editor Novo Nordisk  0

Maj Held Sallingboe Senior Account Executive Text 100 Danmark   Thomas Holt Christensen Kommunikationsrådgiver PROSPECT 011 7

Steen Daugaard Studerende 1 170 Karina Dybro Hansen Studerende   Thomas Graven Nielsen Studerende 10 1 Maja Grønby Studerende 1 00 Helle Henriksen Studerende eellhh@hotmail.com Tina Holbøll Studerende 1  Louise Egeriis Kristensen Studerende 07 0

Lillian Ryelund Controller Sazaboe Production A/S 0 0

Katrine Kølkjær Studerende 17 1

Tina Thode Hougaard Kommunikationskonsulent Produktionsskoleforeningen 7 0

Anne Mette Scharling Cand.mag. 01 1

Simon Leth-Sørensen Studerende 1 

Poul Høgsted Partner Raven Public Relation 1 110

Trine Sick Journalist, kommunikationsrådgiver Trine Sick Kommunikation 11 7

Hanne Gibsholm Nielsen Studerende 070 777

Anne-Sophie jessen PR-konsulent Think PR 1 0000

Peter Gade Stendal Projektleder og PA Bergsøe   

Karin Kolding Kommunikationsansvarlig Magistrenes arbejdsløshedskasse 700 71

Pia Christina Svendsen Cand.mag. 117 110

Torben Clausen Kommunikationsrådgiver Operate A/S 1 00

jakob Andreas Krag Kommunikationskonsulent Forca A/S  700

Morten Clausen Kommunikationschef Københavns Kommune - Teknik og Miljøforvaltningen  10

Tuf Krenchel Informationschef Hjemmeværnskommandoen 7 

Christine Holm Donatzky Kommunikationsmedarbejder Arbejdstilsynet 70 1

Katrine Krogh-jeppesen Kommunikationsmedarbejder Forskningscenter Risø 77 0

Søren Falgaard Account Executive Text 100 Danmark  

Mia Bo Larsen Kommunikationsrådgiver Region Midtjylland 7 01

Rina Falkebo Hansen Kommunikationsrådgiver TDC rfha@tdc.dk

Nina Leppänen Kommunikationsmedarbejder Kunststyrelsen 7 0

Mie Feifer Senior Account Executive Text 100 Danmark  

Anja Lydiksen Mathiesen Kommunikationsmedarbejder Busselskabet Århus Sporveje 70 00

Marianne Fischer Kommunikationskonsulent Servicestyrelsen 7 700

Lara Miller PR Manager Coloplast A/S 11 1

Erling Fisker Informationsmedarbejder PTU 7 000

Mikkel Nedergaard Projektkonsulent Landbrugsraadet 1 

Kommunikatøren | Oktober 007

Mette Trier Riisgaard Copy Writer SimCorp  71

Line Byrfelt Lund Studerende 111 11

Hilde van Arkens Informationskonsulent Magistrenes arbejdsløshedskasse  0 Christina Weber-Villumsen Kommunikationsrådgiver KommunikationsKompagniet   Lotte jack Wenzel Kommunikationsmedarbejder Rudersdal Kommune 11 110

Velkommen til nye medlemmer i DKF og UngKom Louise Andersen Studerende 0 0 Tanja Arnber Hansen Studerende 1 11 Ursula Dortea Bendtzon Studerende 1 01 Nanna Brinkler Larsen Studerende 0  Louise Brorson Studerende 10 7

Line Norup Studerende norup.l@gmail.com Rune Palm Hansen Studerende  1770 Sarah Maria Haug Rasch Studerende 0 1 Stine Røpke Studerende   Louise Schmidt Nielsen Studerende 10  Kirstine Schultz Studerende 1 1 Anja Patuel Selsmark Studerende 1 7 Kathrine Stampe Andersen Studerende 71 0000 Birgitte Storberg Studerende 10  Frederik Søborg Studerende fws@ruc.dk Thomas Søsted Studerende 0 07 Louise Thinesen Bendtsen Studerende 0 11 Sofie Zuschlag Dyhr Studerende 1 




WWW.1508.DK

Blegdamsvej 62# 2' B5>

23$*)(( 3&68@;5E@ %

48>89A@1 ",- /(*+ ..00

FFF'5:8@75=A??D@<=5C<A@'7=

ANTON M JENSEN A/S Salg, innovation, design, prepress, ctp, tryk og bogbind. Producerer efter Good Manufacturing Practice (GMP). Er svanemærket og har modtaget Den Danske Designpris.

antonm.dk

222#)0-,"/0),*.#+. 1 '$ && $( %$

Dreyer & Kvetny integrerer public relations, new media og reklame, så vores kunder bliver set, hørt, forstået og elsket... Besøg os på www.dreyerkvetny.dk DESIGN — KOMMUNIKATION WWW.ESSENSEN.COM

- - -$ % & * + , ( & ) # $ " '

0


KOMMUNIKATION I

DET VISUELLE OG TRYKTE MEDIE

KLS

GRAFISK HUS

KLS Grafisk Hus A/S /4=;6<9:4; '% 0<>?2<8> $$*& %)(# .@73<@=4 195", &) &' %+ ## AAA"89>"38

CORPORATE BRANDING www.make.dk

Analyser • Branding • Forandringskommunikation • Grafisk design Krisekommunikation • Medietræning og kurser • PR og kampagner Rekrutteringskommunikation • Strategi og rådgivning • Webkommunikation Operate A/S • Tlf. 38 16 80 90 • www.operate.dk

• Christians Brygge 28 · 1559 København V • Telefon: 3313 0525 • www.primetime.dk · info@primetime.dk

Rostra Kommunikation Nikolaj Plads 23 • 1067 København K Telefon 3315 9420 • www.rostrapr.com

8613 7098

www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger

KOMMUNIKATIONSBUREAU :: HOLSTEBRO :: KØBENHAVN :: WWW.TILSTED.COM

Styrker strategisk kommunikation

.

contact@visualstory.dk

.

telefon +45 35220080

www.visualstory.dk

1


Alt henvendelse:

"'%&$#

Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

19F E=8EF9 /D 9D 1BA ( B@F5?F -++. ;5A;9' ,,.0 ;5A;9 :BD :B86B?8' ,. ;5A;9 :BD @5?9D=9D' 2A:B@98=5 9D 89A @5D>98E?989A89 5>F*D =A89A :BD $@98=5 =AF9??=;9A79$' 4= ;=H9D 58;5A; F=? 15A@5D>E EF*DEF9 5DF=>9?85F565E9 B; F=?6J89D :G??&E9DH=79 @98=9BH9DH/;A=A; E5@F @5D>989FE EF)D>9EF9 @98=95A5?JE9' 4= ;=H9D 8=; BH9D6?=> BH9D AJ<98EEFD*@@9A B; "A89D 89A H=89A% 8G <5D 6DG; :BD # A/D 8G <5D 6DG; :BD 89A' 3)E @9D9 B@% <H58 H= >5A ;*D9 :BD 8=;% C/ III'=A:B@98=5'8>'


Kommunikatøren nr. 5/2007